Psykologhjælp
over nettet
Nyt medlemstilbud til
Søfartens ledere
PSYKOLOG
KÆRE SØMAND – JEG KAN GODT HØRE, AT DU HAR BRUG FOR HJÆLP TIL DET HER – HVAD HVIS NU .......
HEJ .... JA, JEG ER UDE AT SEJLE PÅ 8. UGE .... OG JEG HAR DET SGU’ IKK SÅ GODT.... DA JEG TOG AFSTED, HAVDE KONEN OG JEG TALT OM AT DET ........
Bestyrelsesvalg
Stemmeseddel til bestyrelsesvalget
findes inde i bladet
Netværket Havn
Fagligt og socialt samlingssted
for havneansatte
Er dualen på vej ud
De store rederier overvejer at
droppe dual-konceptet
Nr. 6 | 2011
LEDER
Verdens vigtigste medlemmer
Jens Naldal
Formand og ansvarshavende
redaktør
Bestyrelses–
møde Søfartens
Ledere
14. december
På det nyligt afholdte Efterårsmøde på Hotel
Nyborg Strand, hvor 169 medlemmer deltog,
var der til en af debatterne stillet spørgsmålet:
”Skal vi ha’ en ny søfartspolitik”
Jeg synes, vi fik en god debat og en klar konklusion:
”Ja, Danmark skal have en ny søfartspolitik,
hvor der er fokus på de mennesker, der arbejder i
og driver det Blå Danmark.”
Debatten viste, at mange medlemmer fortsat
er usikre på værdien af den førte politik, hvor politikerne
har givet rederierne de bedste rammevilkår
i verden med DIS og tonnageskat, men uden
krav om sikkerhed eller garanti for, at rederierne i
modydelse rekrutterer, uddanner og beskæftiger
danske søfolk og skibsofficerer til at vedligeholde
Danmarks samlede maritime kompetencer og
skabe grobund for fortsat vækst.
dette nummer af Søfartens Ledere viser vi igen
I mangfoldigheden i det Blå Danmark. Et godt
eksempel er portrættet af ” The Honest broker” –
vicedirektør Christian Breinholt fra Søfartsstyrelsen,
som nu overtager den vigtige formandsstol
i IMO’s Maritime Safety Committee. Christian er
uddannet navigatør.
Du kan også læse om Netværket Havn, hvor
man vil styrke samarbejde og erfaringsudveksling
mellem de mange søfolk, der er gået i land, og som
nu arbejder som en afgørende faktor i Danmarks
maritime infrastruktur.
Vi har i Søfartens Ledere i mine øjne ”verdens
vigtigste medlemmer”, hvis man vil have, at
Danmark i fremtiden skal være en søfartsnation i
verdensklasse. Vi udgør, uanset om man er beskæftiget
til søs, i en havn, på kontor i land, i udlandet,
inden for offshore eller vindenergi osv., rygraden i
Danmarks samlede maritime kompetencer. Midt i
en krisetid og før det næste opsving er det vigtigt,
at det går op for landets regering og politikerne
på ”Borgen” at det maritime erhverv er globalt, at
Danmark lige nu klarer sig godt, men at det også
er vigtigt at fremtidssikre vores erhverv i et globalt
perspektiv.
Derfor har vi med det samme taget fat i A.P.
Møller-Mærsk udmelding om, at man ikke længere
vil satse på duale skibsorganisationer. Læs i
dette nummer, hvad de rederier, som sammen står
for næsten al rekruttering, uddannelse og beskæftigelse
af nye danske skibsofficerer, vil satse på i
fremtiden. Vi sender det samme spørgsmål videre
til den nye minister – hvad er hans plan for fremtidens
skibsofficerer
En ny søfartspolitik skal satse på maritim viden.
Støtten fra samfundet til erhvervet skal have
fokus på ”mennesker og kompetencer - hvordan
bliver Danmark stærkest på maritim viden og godt
sømandskab” i stedet for kun at give rederierne
tonnageskat til at bygge nye ”standardskibe” i Kina,
og DIS til at ansætte billig low cost arbejdskraft alle
verdenshjørner.
Det skal blandt andet gøres lettere for danske
søfolk at komme ud i verden, hvor de kan samle
nyttig maritim know how og erfaring, mens de er
ambassadører for danske skibsfart og ”Scandinavian
Ship Management”. Artiklen i dette nummer
om den skattemæssige vridemaskine et medlem
(skibsfører for et tysk rederi) måtte igennem, før
det med Søfartens Lederes hjælp endte lykkeligt, er
ikke god reklame for vores danske globale erhverv
Min kåring af jer som ”verdens vigtigste medlemmer”
er alvorligt ment, og for at bevise
det kunne jeg godt tænke mig, at Søfartens Ledere
som de første regnede på ligningen: ”Tonnageskat
+ DIS til de danske rederier” = ”Masser af vækst og
arbejdspladser i Det Blå Danmark + god valutaindtjening
til samfundet”. Ligningen kan godt tænkes
at balancere og måske endda på plussiden.
MEN ifølge min hovedregning, kun fordi kernen
i de maritimt uddannede kompetencer til søs, i
land, i havnene osv. blev rekrutteret, uddannet og
fik masser af sejltid for mere end 25 år siden. En
forudsætning, der alt for længe er blevet taget for
givet og som desværre ikke er vedligeholdt i dag.
Derfor fortjener vi en ny søfartspolitik, hvor der
er fokus på de mennesker, der arbejder i og driver
det Blå Danmark.
Udgiver:
Søfartens Ledere
Havnegade 55
DK-1058 København K
Tlf.: + 33 45 55 65
mail@soefartens.org
www.soefartensledere.dk
Formand/ansvarshavende
redaktør
Jens Naldal
jensnaldal@gmail.com
Redaktionen:
Redaktør, Lise Mortensen Høy (DJ)
Telefon: 33 45 55 65
Mail: lise@mortensen.mail.dk
Journalist, Pia Elers (DJ)
Mail: pia.elers@gmail.com
Journalist, Jakob Wandel (DJ)
Telefon: 33 45 55 74
Mail: jw@soefartens.org
Annoncer: Peter Friis Jespersen
Telefon: 33 45 55 73
Layout og tryk:
KLS Grafisk Hus A/S
Udgivelser 2011:
Uge: 18,25, 37, 52
Deadline:
Tre uger før udgivelse
Oplag:
6648 stk.
Forsidetegning:
camilla-thyrring.dk
Manglende levering til skibe m.v.
meddeles udgiveren.
Manglende eller uregelmæssig
levering på hjemmeadressen meddeles
Søfartens Ledere.
Distribution:
Søfartens Ledere sendes til alle
medlemmers hjemmeadresse i
ind- og udland, alle dansk disponerede
skibe, vel færds institutter,
sømands kirker, rederier og
myndigheder.
Abonnement:
Kr. 500,- årligt inkl. moms
Artikler i Søfartens Ledere kan
citeres med kildeangivlse jf. loven
om ophavsret. Søfartens Lederes
politik udtrykkes i lederen og
i artikler, hvoraf dette direkte
fremgår.
INDHOLD
20
Sundhed kan måles
på bundlinjen. Det er
ikke landets rederier,
der står i kø for at få
hjælp til sundhedsprojekter
hos PFA
Sundhed A/S.
15
Status på DIS-sagen
... Nu, hvor den politiske
hjælp fra den nye regering
til løsning af
DIS-sagen synes langt
væk, kan vi ligeså godt
komme videre i en fart. Vi er i udgangssituationen
klar til at få gennemført en endelig
juridisk afklaring, så hurtigt som det er
muligt ...
Læs side 4-6
26
28
43
The Honest broker
Christian Breinholt sætter sig i stolen
som formand for IMO’s største komite.
Bevæbnede vagter
Hvor ligger ansvaret – hvis der bliver
skudt – og hvordan sikrer kaptajnen sig
Havneansatte
Læs om Netværket Havn og
havnenes faglige råd.
Er dualen på vej ud
De store rederier sætter spørgsmålstegn
ved det duale koncept.
dansk
sØfarts
politik
DIS
Tror du den kan
laves, eller skal
vi have en ny
Dansk Søfart
trænger til et
serviceeftersyn
www.snydtsoemand.dk
Kommentar, Søfartens Lederes formand, Jens Naldal:
Rederierne snyder,
de nye ministre samtykker
Da den nye SRSF regering vandt
valget, var der et berettiget
håb i medlemskredsen om en mere
afvejet ”skattepolitik”. Inden valget
gav ordførerne fra SF, S og Enhedslisten
opbakning til, at man fra politisk
hold fik bragt fokus og orden på
DIS-søfolkenes (vores medlemmers)
retsstilling ved ændringer i skat på
arbejde. Der var fra partierne utilfredshed
med, at de danske rederier
var løbet fra intentionerne i DIS.
Efter valget har vi presset på for
et møde med både den nye skatteminister
og den nye vækst- og
erhvervsminister, men har været
mødt med tavshed.
Den 11. november 2011 modtog
vi så brev fra skatteminister Thor
Möger Pedersen og hans ministerkollega
Ole Sohn. Det er skuffende
læsning. De nye ”røde” ministre
svarer som deres ”blå” forgængere.
De stikker også hovedet i busken,
lader rederierne beholde de søfarendes
skattelettelser som udvidet
statsstøtte – og foreslår også bare, at
vi skal forsøge at tale os til rette med
rederierne.
Heller ikke de nye ministre forstår
(eller også stikker de bare
fingrene i ørerne), at rederierne
har afvist at ville tale sig til rette.
Rederierne fornægter den enighed,
erhvervet har administreret
siden etableringen af DIS, hvor man
sammen forhandlede og sørgede for,
at de søfarendes nettolønninger var
fastsat under hensyn til skattefritagelsen,
som loven kræver. Rederierne
har jo åbent og på skrift, i
den dokumentation vi fra Søfartens
Lederes har lagt frem, gjort det klart,
at man vil af med den matematiske
sammenhæng mellem det danske
skattesystem og DIS- søfarendes nettoløn.
Kort sagt er rederierne i mine
øjne i gang med et ”tyveri” ved højlys
dag, og de nye SF ministre, valgt på
sloganet ”Fair løsning”, sætter det
blinde øje for kikkerten, som deres
tre forgængere fra Venstre.
Skatteministeren noterer sig, at de
øvrige organisationer er kommet
overens med rederierne.
Jeg er glad og stolt over, at vi i
Søfartens Ledere stod sammen i et
klart ”nej” til rederierne. Jeg skal ikke
gøre mig til dommer over de andre
organisationers strategier, men jeg
ved, at deres medlemmer ikke har
fået lønstigninger, der svarer til værdien
af de skattelettelser, øvrige danskere
har fået.
Der er noget at kæmpe for. Alene
Søfartens Lederes medlemmer i DIS
er siden 1. januar 2010 blevet snydt
for 100 mio. kr., - penge som rederierne
uretmæssigt har beholdt i egne
lommer. Skattelettelser og penge,
vores søfolk nu mangler i deres
egen husholdninger og familier, og
kommer til at mangle endnu mere
i takt med den nye regerings øgede
skatter og afgifter på andre områder.
Vi kunne vælge at stille os op i
køen af borgere, vælger og organisationer,
der råber ”løftebrud” i
retning af den nye regering. I stedet
vil vi vælge at gå videre med næste
skridt i den udmeldte strategi - en
juridisk afgørelse af sagen. Medlemmerne
af Søfartens Ledere har krav
på at blive taget alvorligt.
Vi har arbejdet sammen med
vores eksterne advokater, som forstår
sig godt på skat, og deres notat
vil vi nu sende til rederiforeningerne.
Vi vil lægge op til, at spørgsmålet
om søfolks ret til reguleret
nettoløn afgøres ved enten voldgift
eller traditionel retssag ved domstolene.
Rederierne kan spille med og
får indflydelse på, hvilken instans
sagen gennemføres for, ligesom vi
en sidste gang vil spørge rederierne,
om det nu er klogt på denne måde at
sætte juridisk fokus på statsstøtteordningen
DIS.
Vi skriver jo snart 2012 og
dermed et nyt overenskomstår. Det
må være i alle parters interesse at
finde ud af, om nettolønnen i DIS
er noget, rederierne frit kan vælge
at lade følge skattesystemet i Danmark
eller ej. Nu, hvor den politiske
hjælp fra den nye regering synes
langt væk, kan vi ligeså godt komme
videre i en fart. Vi er i udgangssituationen
klar til at få gennemført en
endelig juridisk afklaring, så hurtigt
som det er muligt.
Følg med på www.snydtsoemand.dk
og www.soefartensledere.dk n
4 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
DIS-skattesagen fortsat
Her ses skatteminister Thor Möger Pedersens svar på Søfartens
Lederes henvendelse omkring DIS-problematikken:
”Det er ikke et problem, der findes en let løsning på,” skriver
ministeren og opfordrer til, at parterne taler sig tilrette.
Hallo!
Hvornår
tror I den
er klar
Chr.Borgs
AutoService
Lukket pga.
løftebrud
dansk
sØfarts
politik
DIS DIS DIS DIS
Serviceeftersyn
af Dansk Søfart
trækker ud
www.snydtsoemand.dk
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 5
Svar fra Søfartens Ledere til Skatteminister Thor Möger Pedersen
”Vi er nu nødsaget til at forfølge sagen juridisk. En retssag
kan indebære interesse for, om der i den nuværende situation,
hvor rederiernes udgifter til nettoløn ikke er steget i takt
med lavere skat på arbejde, er tale om ulovlig statsstøtte i forhold
til EU- traktatens artikel 107. Derfor var det vigtigt for os,
at få et møde med jer om sagen inden vores næste skridt.”
Skatteministeriet
Skatteminister Thor Möger Pedersen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
16. november 2011
Kære Thor Möger Pedersen
Tak for dit brev af 10. november 2011, hvor du også svarer på vegne af Erhvervs- og Vækstminister Ole
Sohn. Jeg og resten af Søfartens Ledere er skuffede over, at du som minister med ansvar for lov om
beskatning af søfolk ikke ønsker at gå ind i sagen.
SF’s søfartspolitiske ordfører Karsten Hønge udtalte før folketingsvalget meget konstruktivt, at der ligger et
politisk ansvar for, at DIS forvaltes i overensstemmelse med intentionerne, og at rederierne derfor ikke
ensidigt skal kunne blokere for forhandlinger. SF ville derfor arbejde for at der gennemføres 3-partsforhandlinger
til løsning af uenigheden omkring regulering af danske DIS-søfolks nettolønninger i takt med
ændringerne i det danske skattesystem.
I vores henvendelse til Ole Sohn og dig af 13. oktober 2011,synes jeg det blev gjort helt klart, at problemet
består i, at de danske rederier ikke ønsker at bidrage til en forhandlingsmæssig løsning. Derfor virker det for
os desværre meningsløst, når jeres eneste svar er, at vi må forsøge at forhandle med rederierne.
Vi havde håbet på mere politisk interesse for situationen. Det handler jo ikke kun om en regulering af
nettolønningerne, men om DIS som en statsstøtteordning og dybest set også om Danmarks fremtid som
søfartsnation. Man kan jo ikke rekruttere danske unge ind i erhvervet, hvis deres retsstilling i det danske
velfærdssamfund afhænger af hvad ens arbejdsgiver synes man har krav på.
I skrivende stund er vi tæt på, at de danske rederier siden 1. januar 2010 har tilbageholdt/nægtet at
udbetale 100 mio. kr. til Søfartens Lederes medlemmer beskæftiget i DIS. Hertil kommer de øvrige grupper
af danske søfolk.
Vi er nu nødsaget til at forfølge sagen juridisk. En retssag kan indebære interesse for, om der i den
nuværende situation, hvor rederiernes udgifter til nettoløn ikke er steget i takt med lavere skat på arbejde,
er tale om ulovlig statsstøtte i forhold til EU- traktatens artikel 107. Derfor var det vigtigt for os, at få et
møde med jer om sagen inden vores næste skridt.
Det er i sig selv ærgerligt at interessen for et møde på nuværende tidspunkt ikke var gensidig, men jeg
holder gerne invitationen åben.
Med venlig hilsen
Fritz Ganzhorn
Direktør
Kopi af dette brev er sendt til Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn
6 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
General Forsamling 2012
Generalforsamling
2012
Kandidater til
bestyrelsesvalget
Onsdag 7. marts 2012 kl. 10.00-18.00
på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2,
5800 Nyborg.
Dagsorden (inden frokost):
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens årsberetning
3. Foreningens regnskaber
4. Budgetorientering og kontingentfastsættelse
5. Bestyrelses- og revisorvalg
6. Indkomne forslag
7. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal jf. vedtægterne,
være foreningen i hænde
6 uger før generalforsamlingen –
senest onsdag d. 25. januar.
Der er indkommet et forslag til vedtægtsændringer
- se omtale side 49
i dette blad.
Der er opstillet syv kandidater til
bestyrelsesvalget; deres præsentationer
kan læses på disse sider.
Find stemmeseddel midt i bladet
– eller stem over Søfartens Lederes
hjemmeside:
www.soefartensledere.dk
Beretning i næste fagblad.
Program (efter frokost):
13.15- 15.15: Debatfora i grupper/
workshops
4-6 aktuelle emner
med afsæt i bestyrelsens
beretning debatteres
i grupper.
16.00- 17.30: Plenum og opsamling
(evaluering)
Efter mødet er foreningen vært
med øl, vin, sodavand og sandwich.
Foreningen betaler transporten
som ved tidligere generalforsamlinger
og dækker derfor, hvad der
svarer til det billigste offentlige
transportmiddel.
Hvis man fx vælger at køre i bil,
refunderer foreningen beløbet
svarende til det billigste offentlige
transportmiddel.
Jens Naldal,
formand, Søfartens Ledere /
skibsfører i Torm A/S
Søfartens Ledere har de seneste
år gennemgået en række store og
små forandringer. Nogle har vi selv
været herre over, andre er blevet
os påtvunget udefra. Strukturændringer
i sekretariat og bestyrelse,
generationsskifte i sekretariatet og
ændringer i de måder vi er i kontakt
med medlemmerne – medlemsmøder,
blad, hjemmeside osv.
Det blå Danmark har ligeledes
gennemgået store forandringer de
seneste år; fyringer i Maersk Line,
dispensationer til udenlandske
skibsførere, manglende kompensation
for Skattereform, ny havnelov
på trapperne, FÆRGEN, private lodserier
og øget brug af individuelle
ansættelsesforhold for blot at nævne
nogle af de emner, vi som din fagforening
skal forholde os til og agere i
forhold til.
Jeg er meget glad for og stolt over
den måde, vi som forening i tiden
agerer på. Jeg håber meget på fortsat
at kunne være med til at præge
udviklingen af Det blå Danmark, at
kunne være med til at sikre gode og
varige jobs til medlemmerne, det
være sig i Danmark eller i udlandet,
til søs eller på landjorden eller midt
imellem.
>
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 7
Kandidater til bestyrelsesvalget
Gustav Bretton Meyer,
Offshore Superintendent,
A.P.Møller Mærsk Supply
Efter fire år med bestyrelsen har jeg
valgt at stille op til endnu fire år.
Selv er jeg 35 år og arbejder til
daglig i Mærsk Supply Service.
Vi står ved en skillevej i dansk
søfartspolitik, både hvad angår
uddannelse og jobmuligheder i det
maritime Danmark.
Jeg er af den klare overbevisning,
at danske søfolk har og fortsat vil
bidrage til Det Blå Danmark, og at vi
udgør en vigtig del af den udvikling,
som fremover skal skabe det fundament,
som vi skal bære Det Blå Danmark
videre på.
Det betyder, at vi i Søfartens
Ledere på en god og sober måde
fortsat skal være den forening, der
taler jeres sag og forklare alle parter i
erhvervet, at vi også er en del af successen.
Det er jo de sidste års maritime
knowhow, der har sat Danmark
i den position, som vi er i i dag.
Mine kardinalpunkter vil være,
at vi skal arbejde og kæmpe for at få
en løsning på skatteproblematikken
under DIS, som er fremtidssikret, og
som begge parter kan være tilfredse
med.
Efter at dualuddannelsen ikke
længere støttes i erhvervet, skal
vi sørge for at få Søfartsstyrelsen
på banen, og vi skal i et konstruktivt
samarbejde med alle give vores
syn på, hvordan en fremtidig dansk
søfartsuddannelse skal sættes
sammen, så vores unge mennesker
også er attraktive i fremtiden med
specielle kompetencer, som til stadighed
bliver efterspurt i den maritime
sektor.
Henrik Hjerl Carstensen,
1. styrmand i Island Offshore
Jeg håber, jeg bliver genvalgt, fordi
jeg – blandt meget andet – håber
på at være med til at præge den nye
regerings revision af DIS-lovgivningen.
Jeg har sejlet under norsk flag
i flere år og kender de norske skatteregler
– og jeg synes, vi kan bruge
dele af den norske model som
udgangspunkt for DIS-lovgivningen.
Her er det staten, der står for
skatten og ikke rederne. Og der er
krav om, at rederierne har et stort
antal uddannelsespladser, for ellers
får de ikke deres skatterefusion.
Når uddannelsen af nye skibsofficerer
på den måde er sikret, kan
rederne ikke undskylde sig med, at
de ikke kan finde kvalificeret dansk
arbejdskraft! Og det leder mig videre
til, at jeg er modstander af dispensationerne
for udenlandske skibsførere.
I bund og grund tilhører jeg nok
den mere konfrontationssøgende del
af bestyrelsen. Jeg synes godt, vi kan
køre en hårdere linje over for rederne
– faktisk synes jeg ofte, at vi er alt for
flinke.
Om mig selv kan jeg sige, at jeg
startede som fisker og senere tog en
sætteskippereksamen, som jeg sejlede
på i flere år bl.a. fem år i Esvagt.
Siden har jeg taget skibsførereksamen
på Marstal Navigationsskole, og
jeg har sejlet tre år under norsk flag.
Ib Henriksen,
lods, Danpilot
Jeg hedder Ib Henriksen, er 51 år
gammel, gift og bor i Dragør. Jeg
startede min karriere til søs i rederiet
Torm i 1977, havde et kort mellemspil
i DSØ/DSB 1988 for at se lidt
nyt, men derefter retur til Torm, hvor
jeg blev som Skibsfører i 1991. Jeg
sejlede primært i tankfarten. Derefter
skiftede jeg til lodsjob i Dragør/
København/Øresund i1994, hvor
jeg stadig befinder mig. Jeg sidder
i bestyrelsen for Danske Lodser og
har været der siden 2007, og jeg har
været formand siden 2010.
Jeg har valgt at opstille til bestyrelsen
for Søfartens Ledere, da jeg
mener, at det er vigtigt at lodserne
fortsat er repræsenterede i foreningens
bestyrelse med flere medlemmer.
Jeg vil arbejde for at sikre vores
arbejdspladser i et stadigt mere konkurrencepræget
miljø, uden dog at
gå på kompromis med arbejdsforhold,
miljø og sikkerhed.
Selvom det er et stykke tid siden
jeg har været på langfart mener jeg
stadig, at jeg kan bidrage med gode
indspark til de problemer, der findes
her.
Jeg ser helst, at Søfartens Ledere
er med, når der skal besluttes om
nye arbejdsgange i forbindelse med
strukturændringer, så også vores
interesser bliver tilgodeset.
8 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Find stemmeseddel
midt i bladet
Kresten Hjelm Pedersen,
styrmand i Blue Star Line
Jeg er 37 år gammel og sejler som
styrmand i Blue Star Line på Blue
Castor, der for tiden arbejder offshore
på Nordsøen.
Tidligere har jeg blandt andet
sejlet som navigatør på lodsbåde,
færger, slæbebåde og crewboats.
Den primære grund til at jeg stiller
op som bestyrelsesmedlem er, at
småskibsfarten er alt for usynlig i
bestyrelsen.
I de mindre skibe er der oftest
kun 2 navigatører til at udføre de
selvsamme opgaver, som på mange
områder er helt identiske i både
omfang og udstrækning som på
langt større fartøjer.
Sammenholder man imidlertid
størstedelen af de mindre rederiforeningers
basisoverenskomster og
ikke mindst pensionsbidrag med de
større, finder man meget hurtigt ud
af, at det sammenlignelige ophører.
Den problemstilling vil jeg meget
gerne hjælpe med at gøre den øvrige
bestyrelse opmærksom på, hvis jeg
skulle blive valgt.
Samtidig vil jeg bakke fuldt og
fast op om den mere kritiske tilgang,
som Søfartens Ledere har fået
til DIS-ordningen. Det er selvfølgelig
ikke acceptabelt, at foreningen skal
kæmpe for medlemmerne i årevis
for at få del i de skattelettelser, som
alle øvrige danskere uden videre får
fordele af, mens vi søfolk blot ganske
automatisk får del i afgiftsstigninger
m.m.
Sluttelig ønskes både forening og
kolleger et rigtigt godt valg!
Jan Erik Thorsen,
havneassistent, Esbjerg Havn
De havneansatte skal stadig være
repræsenteret i bestyrelsen!
Jeg har haft fire spændende år i
Søfartens Lederes bestyrelse og er
klar til at tage endnu en ”udmønstring”.
Jeg er naturligvis repræsentant
for alle medlemmer af foreningen,
men min viden og mit engagement
ligger meget omkring havnene og
omkring den mindre skibsfart.
Så derfor, kolleger rundt i de
danske erhvervs- og lystbådehavne
og i de mindre skibe: Bak op omkring
min kandidatur ved valget!
Lidt om mig selv….
Jeg startede mit arbejdsliv som aspirant
i DFDS og sejlede efter endt
uddannelse i mange år i coasterfarten.
Efter mange år worldwide og i Nordeuropæisk-fart,
besluttede jeg i 1988 at
tage imod et jobtilbud som styrmand
i færgefarten. Her startede interessen
for fagligt arbejde, da jeg blev valgt til
talsmand for besætningen.
I 1994 fik jeg stillingen som havnebetjent
på Esbjerg Statshavn, og i
1996 blev jeg valgt som tillidsrepræsentant
for de maritimt ansatte på
Esbjerg Havn.
Jeg blev i 1998 valgt ind i bestyrelsen
i vores daværende organisation,
LPF, og overtog samtidig
pladsen som formand for Maritim
Sektion – Havn & Kyst, en sammenslutning
af Statshavnene, Kystvæsenet
og Statens Uddybning. Det var
en utroligt spændende opgave at
repræsentere maritimt ansatte på
havnene, formænd i Kystvæsenet og
navigatørerne i STU.
Arne Lykkebak Poulsen,
skibsfører i Norden
Jeg har været med i forenings
arbejde siden 1988, startede i daværende
Styrmandsforening bestyrelse,
blev valgt med over i Navigatør foreningen,
- som er Søfartens ledere
i dag. Forlod bestyrelsesarbejdet i
2006.
Jeg stiller op; fordi jeg gerne vil
havde en forening, der er medlemmernes
forening.
Jeg vil arbejde for:
1. Skattelettelserne bliver udbetalt
til de søfarende nu ved at få nuværende
regering til at indfri deres
væsentlige tilsagn givet under
valgkampen.
2. Søfarende skal sidestilles med
danske statsborgeres rettigheder,
så vi undgår flere sager som den
manglende skattelettelse-udbetaling.
3. Søfarende skal frigøres af DIS, således
at 180 dage samlet på et år
uden for Danmarks grænse giver
fuld skattefrihed.
4. Et klart bindende svar fra Danmarks
Rederiforening på, om der
er en fremtid for danske officerer
senior og junior.
5. Ordentlig og saglig behandling af
danske officerer i hverdagen samt i
et opsigelsesforløb.
6. Foreningen skal forhandle sig frem
til en bindende aftale, som sikrer
junior til senior. For mange tager
en uddannelse i vores system i
dag uden at have et arbejde, når
uddannelsen er tilendebragt.
7. Vores arbejdsmiljø skal til kontroltjek.
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 9
Af Jakob Wandel, fotos: Netpsykologerne, tegninger: Camilla Thyrring Ludvigsen
Medlemstilbud:
Psykologhjælp over nettet
Med et helt nyt medlemstilbud fra Søfartens Ledere kan du få sparring fra en
psykolog, når det ikke går så godt. Selv når du er ude at sejle. Du kan være lige
så anonym, som du har lyst til, og regningen er betalt. Hjælpen er ikke længere
væk end et klik med musen.
Det går ikke altid lige godt. Heller
ikke, selvom du siger noget andet,
når du bliver spurgt.
Men hvor går du hen, når det ikke
går så godt
- Søfolk er ikke anderledes alle
andre mennesker, siger Mads
Schramm, erhvervspsykolog med
speciale i netrådgivning og med stor
erfaring i den maritime sektor:
- Når de ikke har
noget sted
at gå
hen med deres problemer, går de ned
med stress. De går i hundene, og de,
der sejler, de går i land.
… Baggrunden for, at Søfartens Ledere nu stiller netrådgivning
til rådighed for sine medlemmer er, at der de
seneste år har været flere selvmord blandt de søfarende.
- Hvis den lette, anonyme adgang til psykologhjælp kan
forhindre bare én af disse tragiske hændelser i fremtiden,
så mener vi, at pengene er givet rigtigt godt ud.
Kriser rammer også søfolk
I løbet af livet oplever de fleste kriser,
der kalder på professionel hjælp.
Ifølge Mads Schramm opstår kriserne
ofte i forbindelse med sygdom,
dødsfald eller problemer i parforholdet,
men de kan også skyldes stress
eller problemer på jobbet.
Og kriserne rammer også søfolk. I
virkeligheden er søfolk mere udsatte
end mange andre, for de arbejder
under helt særlige forhold, som kan
forstærke svære situationer.
- Søfarende er om bord på et
skib i lange, uafbrudte perioder,
og de bestemmer ikke selv,
hvem de er der sammen med,
siger Mads Schramm.
- De skiftende besætninger
gør det svært at opbygge det tillidsforhold,
som er nødvendigt for
at kunne tale sammen om vanskelige
emner – uanset om de er personlige
eller arbejdsrelaterede.
Bedre bliver det ikke af, at søfolkene
er væk fra deres familier i lang
tid ad gangen.
- Særligt, hvis man har børn, skal
der ikke være meget galt derhjemme,
før magtesløsheden tager over, siger
erhvervspsykologen og fortsætter:
- Som officer har man samtidig
ansvaret for et skib og en last til en
værdi af mange millioner kroner.
Kaptajnen er tilmed myndighed om
bord og har ansvaret for besætningens
ve og vel i en presset hverdag.
Der er derfor ikke noget unormalt i
at føle behov for hjælp, når det hele
bliver for meget.
Formålet er forebyggelse
Baggrunden for, at Søfartens Ledere
nu stiller netrådgivning til rådighed
for sine medlemmer, er, at der de
seneste år har været flere selvmord
blandt de søfarende.
- Hvis den lette, anonyme adgang
til psykologhjælp kan forhindre
bare én af disse tragiske hændelser i
fremtiden, så mener vi, at pengene er
givet rigtigt godt ud, siger Fritz Ganzhorn,
direktør i Søfartens Ledere.
Han understreger samtidig, at
det nye medlemstilbud handler om
meget mere end det.
- Man skal huske på, at det jo ikke
kun er relevant med rådgivning, hvis
man oplever stress, ensomhed på
søen, eller hvis man rammes af en af
livets kriser. Netrådgivningen kan i
høj grad også betragtes som et værktøj
til at blive en endnu bedre leder,
siger Fritz Ganzhorn.
10 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Ledersparring
PSYKOLOG
Når Netpsykologerne får en henvendelse
fra en søfarende, drejer det sig
ofte om problemer på hjemmefronten,
dvs. problemer med partneren. Og hvis
man er i tvivl om, hvad der foregår derhjemme,
når man er ude at sejle, så
kan man få et alvorligt problem.
I sådan en situation kan Netpsykologerne
hjælpe sømanden til at taget fat i
problemet og få talt med partneren om
det – inden det vokser sig for stort.
Han håber derfor, at
alle, der føler behov for det, vil
benytte sig af tilbuddet.
Machokultur og moderne
ledere
Ifølge Mads Schramm ligger det i de
søfarendes machokultur, at man er
en tøsedreng, hvis man har brug for
hjælp til at overkomme psykisk pres.
Det kan betyde, at nogle afholder
sig fra at benytte det nye medlemstilbud.
- Men faktisk er man en tøsedreng,
hvis man ikke tør søge hjælp,
understreger han.
- Moderne ledere stikker ikke
hovedet busken, men inddrager
andre i svære beslutninger og problemstillinger,
når det er påkrævet.
De ved godt, at ingen kan klare
alting selv, og det forventer de heller
ikke af andre.
Alligevel mener Mads Schramm,
at mange ledere er bange for at søge
hjælp, af frygt for omgivelsernes
reaktion.
- Vi har erfaring med, at mange
officerer er bange for at udstille sig
selv som en svag leder over for officersgruppen
eller rederiet. Der er en
forestilling om, at en god officer altid
har stort overblik og altid kan træffe
de rigtige beslutninger – også blandt
officererne selv.
- Men det er i virkeligheden en
gammeldags måde at se ledelse på,
siger Mads Schramm.
Går alene med problemerne
Så selvom netrådgivningen er fuldstændig
anonym, så afholder nogle
sig alligevel fra at
søge hjælp, hvis de står
med problemer, som de ikke selv kan
klare.
Det bliver ikke bedre af, at de
ofte har svært ved at tale om problemerne
med dem derhjemme.
- De fleste af Søfartens Lederes
medlemmer er mænd, og med
mindre hustruen også sejler, så forstår
hun simpelthen ikke den hverdag,
manden har, når han er ude på
havet, og de problemer og stressende
situationer og sammenhænge, som
han hele tiden skal forholde sig til,
siger Mads Schramm:
- Derfor er det vigtigt, at han
benytter sig af tilbuddet om netrådgivning.
Det er vigtigt, at han ikke
føler, at han er alene, men at der er
nogen i den anden ende, der lytter –
og det gør vi, siger han.
Erhvervspsykologen understreger,
at han ikke sidder og fortæller
folk, hvad de skal gøre, eller hvordan
de skal gribe et bestemt problem
eller en konkret situation an.
- I stedet prøver vi at få dem, der
henvender sig, til at beskrive, hvad
det er, der går dem på, eller ikke fungerer.
Og så hjælper vi dem med at
få sat gang i en proces, der kan tage
hul på problemet og få det løst, siger
han.
- Jeg håber meget, at officererne
vil benytte sig af tilbuddet, siger
Mads Schramm, der sammen med
sin kollega Søren Diederichsen,
sidder klar til at hjælpe på afstand.
n
Ligeså ofte handler henvendelserne
om besætninger, der ikke fungerer; den
klassiske konflikt imellem maskinen
og broen, gruppestridigheder internt i
besætningen og mobning.
Det er typisk en kaptajn, der ser noget,
der ikke fungerer, og ikke helt ved hvordan
han skal tackle det. Et udenlandsk
besætningsmedlem der holder sig
for sig selv, fordi han ikke trives, eller
maskinchefen, der beklager sig over
at have fået en mand ud, som han ikke
synes er kvalificeret. Den slags giver
konflikter, og de kan være svære at løse
alene.
Af samme grund stiller officerer ind
imellem sig selv spørgsmålet: Hvordan
holder jeg motivationen oppe Hvordan
bevarer jeg arbejdsglæden Hvordan
er jeg en god leder Og når henvendelserne
ikke drejer sig om personlige
problemer, men om ledelsesmæssige
udfordringer eller konflikter om
bord, så fungerer netrådgivningen som
ledersparring.
Mads Schramm og Søren Diederichsen
er de to psykologer, du kommer i forbindelse
med, når du henvender dig til
Netpsykologerne.
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 11
Xx | Af Lise Mortensen Høy
Xx
Xx
Tilbud gælder
alle medlemmer
Tilbuddet om netrådgivning
gælder alle medlemmer af
Søfartens Ledere – uanset om
du sejler eller arbejder på land.
Formålet med
tilbuddet
Den anonyme rådgivning på
nettet er et tilbud, som Søfartens
Ledere stiller til rådighed
via Netpsykologer.dk
Rådgivning via nettet har til
formål at tilbyde dig værktøjer,
vejledning og sparring til håndtering
af både arbejdsmæssige
og private problemstillinger.
Du er helt anonym
Hos Netpsykologer er du fuldstændig
anonym.
Ikke engang rådgiveren ved,
hvem du er – med mindre du selv
vælger at fortælle det.
Sikkerhed
Netpsykologer har en krypteret
linje, der gør, at ingen uvedkommende
kan læse korrespondancen
mellem dig og rådgiveren.
Hvilke problemer kan
du få hjælp til, og
hvilke kan du ikke
Netrådgivning handler ligesom
almindelig rådgivning om at yde
hjælp og støtte ved at have en god
dialog om de ting, der går dig på.
Rådgivning handler også om
at få nogle spørgsmål og evt. gode
råd, der kan hjælpe dig videre.
Det kan handle om:
• noget arbejdsmæssigt; konflikter
om bord, ensomhed og
stress
• ledelsesmæssige udfordringer
• personlige problemer
• andet, der går dig på
Typisk vil vi hjælpe dig med at
afdække:
• hvilke barrierer der er i forhold
til at ændre på de ting, du er
utilfreds med
• hvad der er vigtigst for dig at
arbejde med først
• hvordan kan du bruge dit netværk
eller andre til at få hjælp
og støtte
• hvilke redskaber, du kan bruge
for at komme videre
Der er ingen problemer, der er for
små. Det handler om at tage dem
i opløbet.
Ved sværere problemer
(såsom depression eller selvmordstanker)
kan vi rådgive dig
om, hvordan du kan få hjælp
andre steder, eller hvilke skridt du
kan tage for at få det bedre.
Bemærk at vi henviser til
andre rådgivningsmuligheder på
vores hjemmeside www.netpsykologer.dk,
hvis du har akut brug
for hjælp.
Netpsykologer er ikke et krisehjælpstilbud.
Hvad er netrådgivning
Netrådgivning er en udveksling på
skrift ligesom på e-mail mellem
dig og en uddannet psykolog med
speciale i netkommunikation.
Netrådgivning kan være med
til at skabe et overblik over hvilke
problemstillinger, du står over for
og sætte nye tanker og perspektiver
i gang hos dig.
Netrådgivning kan have
samme funktion som skriveterapi,
som er en anerkendt og veldokumenteret
rådgivningsform.
En af fordelene er, at du kan
skrive, når du har lyst og behov
for det. Det eneste, der kræves,
er en internetforbindelse, når du
skal sende, læse eller modtage
beskeder.
Et godt tip!
Internetforbindelsen til søs er
nogle gange lidt ustabil. Det er
derfor en god idé at skrive din
besked i f.eks. Word, som du kan
gemme som et almindeligt dokument
på computeren eller på en
USB.
Derefter kan du kopiere
beskeden over i svarfeltet på
netpsykologsiden lige inden du
sender beskeden af sted.
På den måde vil det, du har
brugt tid på at formulere, være
gemt, hvis forbindelsen skulle
ryge, mens du skriver på nettet.
PSYKOLOG
12 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Sådan gør du!
1. Første skridt er, at du får tildelt et
brugernavn og en adgangskode fra
Søfartens Ledere.
Det får du ved at logge på Søfartens
Lederes hjemmeside og gå ind på
”Min side”. Her finder du brugernavnet
og adgangskoden øverst på
siden.
2. Derefter går du ind på www.netpsykologer.dk
og trykker på Netrådgivning
i den øverste bjælke.
3. Når du klikker på Netrådgivning
kommer der et felt, hvor du skal
bruge det brugernavn og den
adgangskode, som du har fået fra
Søfartens Ledere.
4. Derefter skal du oprette dig med dit
eget brugernavn og dit eget password.
Dette sikrer, at det kun er dig,
der kan læse din korrespondance.
5. Nu kan du skrive din besked og
sende den til rådgiveren hos Netpsykologer.
6. Efterfølgende vil du modtage et svar
fra rådgiveren, der måske spørger
ind til nogle ting, han er i tvivl om
eller gerne vil have uddybet, hvorefter
I skriver frem og tilbage, indtil
rådgivningen har tjent sit formål.
OBS!
Hver gang du logger på www.netpsykologer.dk
skal du først bruge
adgangskoden fra Søfartens Ledere.
Derefter åbnes den side, hvor du skal
bruge dit eget password og brugernavn.
Ord kan virke hårde på skrift
Skrift kan virke hårdere end tale,
og dermed kan man lettere misforstå
hinanden.
Da vi ikke kan se hinandens
kropssprog; se glimtet i øjet og
høre ironien, kan man nogle
gange være lidt i tvivl om, hvordan
man skal læse hinandens
svar.
Hvor hurtigt får du svar
Netpsykologerne svarer på din
henvendelse hurtigst muligt, dog
senest indenfor tre hverdage.
Det vil sige: Sender du besked
af sted om tirsdagen, får du svar
senest om fredagen. Sender du
besked af sted om torsdagen, får
du svar senest om tirsdagen.
Du kan se, om du har fået svar
ved at gå ind på www.netpsykologer.dk
og logge dig på.
Det kan opleves som lang
tid, hvis man skriver ind med en
vigtig problemstilling, og der så
går tre hverdage, inden man får
Derfor er det vigtigt, at du
skriver, hvis du er i tvivl om noget
i det svar, du får.
Stavefejl og lignende er fuldstændigt
ligegyldige. Lad være
med at bekymre dig om det. Hvis
der er ting rådgiverne er i tvivl
om, skal de nok spørge dig.
svar. Det er ikke fordi din problemstilling
ikke er vigtig, men
vi får mange henvendelser, og vi
giver os tid til at give et velovervejet
og grundigt svar på de henvendelser,
vi får.
Mange gange kan det være
udmærket at have sat ord på
nogle tanker og overvejelser ved
at skrive ind, og at der så går et
par dage, inden der kommer svar
tilbage. På den måde får tankerne
lov at ”arbejde” lidt, inden
der kommer svar fra rådgiveren.
Glemt adgangskode
Har du glemt din personlige
adgangskode, kan du henvende dig til
info@netpsykologer.dk
Kan du maile ind
Du har også mulighed for at skrive ind
via e-mail til info@netpsykologer.dk
Hvis du mailer ind udenom Netpsykologers
online system kan det
ikke garanteres, at dine mails ikke kan
læses af andre om bord.
Hvem står bag Netpsykologer
Netpsykologer drives af
erhvervspsykologerne Mads
Schramm og Søren Diederichsen.
Begge har stor erfaring med
søfart og de udfordringer, der
kan være til søs.
PSYKOLOG
Du kan læse mere om netrådgivning
på www.netpsykologer.dk.
Har du praktiske spørgsmål
omkring brugen af netrådgivningen
kan du skrive til Søren og
Mads på info@netpsykologer.dk
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 13
Christian Breinholt
Vicedirektør i Søfartsstyrelsen.
Født den 12. oktober 1954 på
halvøen Thyholm i Limfjorden.
Har to voksne børn fra et tidligere
ægteskab.
Foto: Søfartsstyrelsen
14 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Af Jakob Wandel
Mød Christian Breinholt:
The honest broker
Når Christian Breinholt, vicedirektør i Søfartsstyrelsen, sætter sig i formandsstolen
i IMO’s største komite, Søsikkerhedskomiteen MSC, påtager
han sig en af de højeste, internationale tillidsposter en national embedsmand
kan bestride. Udnævnelsen er en tillidserklæring til en slider, der
bekymrer sig om mennesker og miljøet – og gerne kaster sig over idéer
så ambitiøse, at andre anser dem for umulige at realisere.
- Det er mig lidt fremmed, at vi overhovedet
sidder og laver det her interview.
Det har jeg kunnet undgå i
mange år, siger Christian Breinholt
med et venligt – og lidt beklemt
smil.
Hænderne hviler roligt på bordet
foran ham, hvor dokumenter er lagt
pænt ovenpå hinanden, flankeret
af udenlandske, maritime publikationer
og et 10 centimeter tykt
ringbind fyldt med visitkort i dertil
indrettede plastlommer.
Men Christian Breinholt kan ikke
længere undgå interessen for
sin person. Som formand
for IMO’s største
komite, Søsikkerhedskomiteen MSC,
er det en del af jobbeskrivelsen at stå
til rådighed for medierne.
En meget stor opgave
- Det at være formand for MSC bliver
en stor, personlig oplevelse – og forhåbentlig
en god én af slagsen, men
jeg er først og fremmest vicedirektør
i Søfartsstyrelsen, siger Christian
Breinholt.
- I tilrettelæggelserne forud for
møderne i MSC – og især i forbindelse
med afviklingen af dem - har
formanden en meget vigtig rolle.
Men det er medlemsstaterne, der
sætter dagsordenen. Min rolle bliver
først og fremmest at sørge for, at
komiteen er effektiv i sin beslutningstagen,
at tingene bliver afviklet
til tiden og at vi ikke går i stå, siger
Christian Breinholt og fortsætter:
- Når gulvet bliver åbnet
for debat, er det formandens
vigtigste opgave at
gå ind og konkludere.
Hvis alle 169 medlemslande
skal nå
at sige noget,
kan det jo blive
nogle
temmelig
lange møder. Men når
debatten i salen går i gang, så skal
formanden ikke deltage i den. Så skal
han formidle.
Man skal være klar til at knokle
- Man hører nogle gange IMO fremstillet
som et sted, hvor industrien
træffer beslutningerne, eller at
det ligger imellem linjerne, at det
er sekretariatet, der skal tage sig
sammen. Men det er helt misforstået,
siger MSC’s kommende formand:
- Det er medlemslandene, der
sidder på stemmerne. Det er medlemslandene,
der har ansvaret for, at
der sker noget, og hvis man vil have,
at der skal ske noget i IMO, så skal
man tage arbejdstøjet på. Man skal
virkelig være parat til at knokle – og
ikke bare i 14 dage. Fra man har fået
en idé, til man får den gennemført
og implementeret, så går der nødvendigvis
noget tid.
Nødvendige globale løsninger
- Som borger i Danmark har vi en
klar personlig opfattelse af, at vi
skal passe på hinanden, og at vi skal
passe på miljøet, siger Christian
Breinholt.
- I den verden vi lever i, er det
derfor fuldstændigt afgørende, at vi
har høje, globale regler for sikkerhed
og miljøbeskyttelse.
Han påpeger, at danskere måske
forstår det bedre end mange andre,
>
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 15
- Jeg elsker at cykle, og jeg cykler til
alt. Jeg cykler som transportmiddel,
jeg cykler for fornøjelsens skyld, og jeg
cykler på mine ferier, siger Christian
Breinholt. Her ses han sammen med
vennen igennem 20 år, Klaus Grenzemann,
der i en årrække var tysk delegationsleder
til møder i MSC, under en
cykelferie i 2009. Turen gik dengang fra
Neisse-flodens udspring i Tjekkiet til
Østersøkysten på øen Usedom. Privatfoto.
for vi kan jo bare se ud over vores
farvande og konstatere, at hele
verden sejler forbi vores dør.
- Det er skibe, der sejler under
alle mulige flag med besætninger af
mange forskellige nationaliteter. Så alt
andet end høje, globale standarder vil
ikke være acceptable, hvis vi vil gavne
sikkerheden og miljøet, siger han,
og peger på udfasningen af enkeltskrogede
tankskibe som eksempel på
sådanne høje, globale standarder.
- Det tror jeg, at jeg brugte to år
af mit liv på. Ikke alene, naturligvis;
Danmark gik i spidsen for en trojka
bestående af Holland, Storbritannien
og Danmark, og det lykkedes os
at komme igennem med regler om
udfasning af enkeltskrogede tankskibe.
Det synes jeg var en fornem
præstation, siger Christian Breinholt.
- Vi taler jo reelt om et tiltag, der
har kostet industrien milliarder af dollars,
og det var en global løsning, som
vi er fuldstændige afhængige af. Vi
skal jo også ramme alt det, der sejler
forbi i vores danske farvande. Hvis
man ikke har regler, der gælder uanset
flag, så er de nyttesløse, for man kan jo
skifte flag over en weekend.
Globale regelsæt er desuden en
forudsætning for, at der kan eksistere
et rederierhverv under dansk
flag, mener Christian Breinholt.
- For hvis man kan slippe for reglerne
ved at flage ud, så kan man jo
Jeg er ikke sådan én, der
går og putter med tingene.
– Christian Breinholt
Faget ’Mekanisk fysik’ var alles rædsel på
DTU. Jeg synes, det var helt fantastisk.
blive tvunget til det, uanset om man
kan lide det eller ej. Reglerne er med
til at skabe lige konkurrencevilkår,
og det forpligter os til at sige, at vi i
Danmark simpelthen må gå forrest.
Solopræstationer findes ikke
Christian Breinholts idé om at udfase
enkeltskrogede tankskibe, der endte
med at reducere risikoen for miljøkatastrofer
i både Danmark og resten
af verden, fik ikke meget medvind
fra starten. Opgaven var simpelthen
så stor, at mange tvivlede på, at den
overhovedet kunne gennemføres.
- Jeg tænkte: Selvfølgelig kan vi
lave en løsning i IMO, hvor vi udfaser
enkeltskrogede tankskibe. Det er kun
et spørgsmål om at arbejde hårdt for
sagen. Der var mange, der rystede
på hovedet og sagde til mig, at det
aldrig ville lykkes – at det var umuligt
– men det lykkedes, siger han.
- Jeg kan ikke lide at bruge ordet
”stolt”, men det er i hvert fald et
resultat, jeg er meget, meget glad
for. Der er jo intet her i verden, der
er enkeltmandspræstationer. Det
kan godt være, at der er nogen, der
tager initiativet, går forrest og slider
mere end andre, men man kan ikke
udrette noget alene. I alle de sager
jeg tænker tilbage på med glæde,
har der været et holdsamarbejde. Og
derudover har jeg altid haft det privilegium,
at jeg har haft opbakning
både fra politisk hold, i mit ministerium,
i Søfartsstyrelsen og i erhvervet.
Har man det, så kan man meget.
– Christian Breinholt
Har man det ikke, så kan man ingenting.
Alle landes formand
Med valget af en dansker til formandsposten
i Maritime Safety
Committee kunne man forledes til at
tro, at valget kan bidrage til at løfte
de internationale standarder op på
noget, der minder om dansk niveau.
Den kommende formand afviser
imidlertid, at posten giver adgang til
at pleje danske særinteresser.
- Det kan der ikke blive tale om,
siger Christian Breinholt og fortsætter:
- Men når komiteen vælger en
formand fra et progressivt land, så
synes jeg, at der ligger et signal om,
at den linje den person har stået for
igennem en årrække – fordi Danmark
har stået for den –, den linje
har man tillid til vil tjene IMO.
- Det er den linje, jeg er blevet
valgt på, og deri ligger der også
en forhåndsaccept af, at MSC skal
levere. Dertil kan jeg bidrage ved at
sikre mig, at komiteen er effektiv og
beslutningsdygtig og ikke bruger for
lang tid på tingene, siger han:
- Men det er noget helt andet end
at tro, at en formand kan sidde og
manipulere med 169 lande. Kina vil
ikke manipuleres. Det er der ingen
lande, der vil – heller ikke Danmark.
Det ville også være helt urimeligt.
Jeg er komiteens formand og jeg
er alle medlemslandenes formand.
For mig er det en vigtig opgave at
forstå, hvor folk kommer fra på de
16 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Jeg ville ønske, at jeg kunne være lidt mere ydmyg som person. Et af
mine forbilleder er Nelson Mandela, der er i stand til at tilsidesætte egne
tarv for noget, der er højere. Men så godt et menneske er jeg altså ikke.
– Christian Breinholt
konkrete sager; Hvorfor mener de,
som de mener Jeg skal evne at
forstå, hvilke motiver og bekymringer,
der ligger bag. Det er meget
vigtigt, for jeg bliver jo the honest
broker.
Alle medlemslandene skal føle,
at jeg er deres formand. Selvfølgelig
har jeg en kontakt til nøglepersoner
forud for møderne og under
møderne, som er vigtig. Det er jo
afgørende, at jeg forstår problemstillingerne.
Man kan ikke få det hele
Christian Breinholt startede karrieren
som aspirant og efterfølgende
officer i A. P. Møller – Mærsk. Da han
nogle år senere læste videre på DTU,
sejlede han som afløser i sommerferierne.
- Jeg tror, at selv hvis jeg fik bind
for øjnene, så ville jeg stadig kunne
finde rundt på Lexa Mærsk, siger han.
- Det at have sejlet har virkeligt
betydet meget for mig i mit senere
virke. Det er vigtigt at kunne forestille
sig, hvad de regler vi laver både
i Søfartsstyrelsen og IMO betyder
for dem, der skal samle regningen
Christian Breinholt taler om klimaudfordringen og
det danske forslag til en markedsbaseret løsning
(International Green House Gas Fund) på SIBCON
2010 konferencen i Singapore. Foto: Privatfoto.
op. Jeg tænker ikke kun på dem, der
skal betale, men også dem, der skal
udføre arbejdet i praksis.
Men at Christian Breinholt næste
år indtager en af de højeste, internationale
tillidsposter en national
embedsmand kan bestride, faldt
ham ikke ind, da han begyndte på
Svendborg Navigationsskole i 1974.
- Det der med at tro, at man som
15-årig kan sidde og lave en karriereplan
for resten af livet, det giver ikke
meget mening for mig, siger han.
- Det du laver, det skal du gøre
så godt, som du overhovedet kan
– så kommer resten af sig selv. Så
kommer mulighederne, og så skal du
>
En mand, der får ting til at ske
- Christian Breinholt er utroligt
dedikeret i sin tilgang til arbejdet,
siger Hans Henrik Petersen, der
for nylig gik på pension som leder
af nautisk afdeling i Danmarks
Rederiforening.
- Han kræver meget af andre og
har en forventning om, at alle er
ligeså dedikerede som han selv.
Det har skabt lidt ophidselse
rundt omkring – for nu at sige det
mildt, siger han.
- Christian er ikke specielt blød,
og det har ikke altid gjort ham
lige populær, når han har presset
tingene igennem på kort tid.
- Han er engageret og meget
arbejdsom – men også social, når
det kommer til stykket. Han har
en stor kontaktflade og er god til
at skabe forbindelser imellem de
rigtige spillere. Han er en mand,
der får tingene til at ske, siger
Hans Henrik Petersen.
Den nyligt pensionerede leder
af nautisk afdeling i Danmarks
Rederiforening peger på udfasningen
af enkeltskrogede tankskibe,
som Christian Breinholts
svendestykke:
- At udfasningen blev en realitet
skyldes Christians indsats.
Han vidste, at han havde et enigt
erhverv bag sig, men det er hans
fortjeneste, at IMO reagerede
hurtigere end EU på det her, siger
han.
Som leder af nautisk
afdeling i Danmarks
Rederiforening
har Hans Henrik
Petersen arbejdet
sammen Christian
Breinholt ad hoc
siden 1988. Foto:
Danmarks Rederiforening.
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 17
Christian Breinholt (i hvid skjorte) mødes med ledelsen i Singapore Martime and Port Authority (MPA) i 2010. Privatfoto.
slå til. Det der med, at livet er én lang
uddannelse, det er altså ikke en floskel.
Det er altså dét, det handler om,
siger han.
- Jeg har haft det store privilegium
at få en masse muligheder og
møde en masse mennesker, som jeg
har lært utroligt meget af, men det
er virkelig vigtigt, at man er indstillet
på at gøre en indsats. Man kan ikke
få det hele på dag 1. Man må arbejde
sig til resultaterne. Man må være
villig til at tjene – og man må være
villig til at stille sig til rådighed.
Så Christian Breinholt stiller sig til
rådighed: for medierne, for Danmark,
for mennesker og miljøet – og fra maj
2012 – som formand for MSC. n
Jo, mere indflydelse du får,
jo mere ydmyg skal du være
over for den rolle, du har.
– Christian Breinholt
Portrætstafet
Interviewet med Christian
Breinholt er det første i Søfartens
Lederes nye serie. Serien
består af større portrætter
af betydningsfulde personer
i det blå Danmark, der bringes
i hvert andet nummer af
bladet. Christian Breinholt har
fået stafetten. Nu giver han
den videre til endnu en spændende
person, der bidrager til
at skabe fremtiden for dansk
søfart.
Christian Breinholt giver
stafetten til …
- Jeg giver stafetten til Bo
Cerup-Simonsen, Vice President
og Head of Engineering
and Projects i A.P. Møller-
Mærsk. Bo er et fornemt
eksempel på, hvordan man
med viden og entusiasme kan
agere progressivt i forskellige
roller i Det Blå Danmark.
Bo ser perspektiverne og har
italesat, hvordan en række
forhold påvirker udviklingen
af skibsfart hen mod højere
miljø venlighed og energieffektivitet.
Bo håndterer alt
fra kompliceret matematik
over regler, forbrugerkrav,
værdikæder til brændstofpriser
og barrierer for grøn
udvikling. Og så omsættes
tankerne til handling, der giver
genlyd.
Mød Bo Cerup-Simonsen i
Søfartens Ledere nr. 2, der
udkommer i marts 2012.
Maritime Safety Committee (MSC)
MSC er IMO’s ældste
komite og øverste tekniske
organ. Komiteen
behandler spørgsmål
om navigationshjælpemidler,
skibes konstruktion
og udstyr, sikker
bemanding, forebyggelse
af sørøveri og voldelige
overfald på skibe,
sejladsregler, håndtering
af farligt gods m.v.
MSC’s håndtering af
aktuelle spørgsmål,
såsom sørøveri og krav
til sejlads i det arktiske
område, har stor betydning
for Danmark som
søfartsnation og kyststat.
Christian Breinholt har
været næstformand i
MSC i 4 år. I maj 2012
overtager han formandsposten.
Formanden
vælges for ét år
ad gangen, men sidder
typisk for en periode på
4-5 år.
18 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Marstal Navigationsskole
Kursusplan åbne kurser for 2011
A: Specialkursus for olie- gas- og kemikalietankskibe,
1. del, (4 dage):
Pris kr. 1.690,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
B: Specialkursus for olietankskibe, 2.
del, (Oil Tanker Operation) (4½ dag):
Pris kr. 2.080,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
C: Specialkursus for kemikalietankskibe,
2. del, (Chemical Tanker Operation) (4½
dag): Pris kr. 2.080,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
D: Specialkursus for gastankskibe, 2.
del, (Gas Tanker Operation) (4 dage):
Pris kr. 2.080,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
E: Tankrensning med råolie og inertgas
(Crude Oil Washing) (2 dage): pris 1.560,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
Transport af farligt gods i tørlastskibe
(2½ dage) Pris kr. 4.775,-
i færger (3 dage): Pris kr. 4.975,-
Starter: 12. december
Transport af farligt gods i færger for
skibs assistenter (2 dage): Pris kr. 3.150,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
Chemical Tanker Opdatering (MARPOL
refresher) (2 dage): Pris kr. 3.750
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
Arbejdsmiljø (§16) (3 dage):
Pris kr. 4.980,-
Starter: 28. november
HEAVY LIFT (2 dage): Pris 3.975,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
Sikkerhedskursus for værftsfolk/skibsreparatører
(1½ dag): Pris kr. 2.350,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
Commercial Tanker Operation (2 dage):
Pris kr. 3.975,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
Marpol Annex II for surveyors (2 dage):
Pris kr. 3.750,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
Ship Security Officer (SSO) (2 dage):
Pris kr. 4.250,-
Starter: 13. december
Dansk søret for udenlandske seniorofficerer
(2 dage): Pris kr. 5.000,-
Starter: 1. december Kurset udbydes
ligeledes som e-learning
Dansk søret for udenlandske seniorofficerer
plus Arbejdsmiljø §16 (5 dage):
Pris kr. 8.300,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
Vessel Technology (2 dage):
Pris kr. 3..975,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
Incident Investigation and Analysis (2
dage): Pris kr. 4.575,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr. 10.600,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
GMDSS (GOC) Fornyelse/genopfriskning
af certifikat: (5 dage): Pris kr. 6.800,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
ROC: (5 dage): Pris kr. 5.400
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
NYT!
GMDSS nødprocedure kursus. (1 ½ dag):
Pris kr. 3.150,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere):
Pris kr. 7.860,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
(Kunde kan aftale andet tidspunkt)
Ice navigation (4 days): Max 9 persons :
Pris kr. 15.000,-
Starter: 5. december
ECDIS kursus (5 dage)
(max 10 deltagere): Pris kr. 7.975,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
Ship Handling i Simulator (3 dage):
(max 9 deltagere): Pris kr. 12.750,-
Starter: 12. december
Search and Rescue (SAR) (3 dage):
(max 9 deltagere): Pris kr. 12.750,-
Starter: 19. december
Bridge Resource Management (Bridge
Team Management) i Simulator (3 dage):
(max 9 deltagere): Pris kr. 12.750,-
Starter: Kontakt kursusafd. for oplysninger
Bridge Ressource Management Training
and Enducation Course for Danish Pilots
i Simulator (4 dage): (max 9 deltagere):
Pris kr. aftales med kunde
Starter: Aftales med kunde
Ship Handling i simulator kan kombineres
med et Bridge Resource
Management genop friskningskursus (4
dage): (max 9 deltagere): Pris kr. 15.000,-
Starter: 12. december
Anti-piracy Simulator Course (2½ dage)
(max 9 deltagere): pris kr. 13.500,-
Starter: dato for kursus (endnu) ikke fastlagt
Kurset er udviklet og afholdes sammen
med firmaet Risk Intelligence.
Anti-piracy simulator Course bibringer
navigatører, SSO’s, CSO’s og andre
security-ansvarlige en grundig forståelse
af hele problematikken omkring pirateri
og grundprincipper for at forsvare skibet.
Undvigesituationer og –manøvrer afprøves
i simulatoren. Undervisere fra både
MARNAV og Risk Intelligence.
Kursus for ”Compas Adjuster” (2 dage) (
min 4 deltagere, max 9 deltagere):
pris kr. 3.950,-
Deltagerforudsætning: uddannelse og
erfaring som navigatør eller dual skibsofficer.
Starter: 12. december
Bulk Carriers ank bulk cargoes. IMSBC
Code (1 dag) (Kan afholdes på engelsk)
pris kr. 2.325,-
NYT!
Chemical Tanker Seminar for Shipping
Professioals
8–9 February 2012 in Copenhagen
Develop your knowledge of Chemical
Tankers and their cargoes
IMO regulations for Chemical Tankers
Cargo segregation, IBC-Code and 46 CFR
150
The ”Complexity” of Vegoils
Bio-Fuels
MARPOL annex II
Tank cleaning issues
A briefing on the very important MEPC.2/
Circ.17
De nævnte priser er inklusive materialer
og kaffe med brød på skolen.
Der tages forbehold for prisændringer.
Bortset fra kurserne ”A”, ”B”, ”C”, ”D” og
”E” tillægges 25% moms på ovenstående
priser.
Tilmelding kan ske via E-mailadresse:
kursus@marnav.dk
Kursusplanen holdes løbende opdateret
på www.marnav.dk
Yderligere oplysninger:
Telefon: 62 53 19 68
Vi starter skipper-, skibsføreruddannelse
og uddannelse i januar og august.
Studerende, der ikke opfylder kravet om
10. klasse, kan starte i maritim forberedelsesklasse.
Af Lise Mortensen Høy
Sundhed kan måles
på bundlinjen
Er søfarten bagud i forhold til at tænke på medarbejdernes sundhed som
et aktiv for virksomheden Det er ikke landets rederier, der står i kø for at
få hjælp til sundhedsprojekter hos PFA Sundhed A/S.
- I en tid, hvor virksomhederne og
også rederierne er rigtig pressede,
er det typisk ikke sundhed, som står
øverst på dagsordenen.
Men det er ofte fordi, man udelukkende
forbinder sundhedsarbejdet
med udgifter.
Vores erfaring er, at når en virksomhed
begynder at arbejde med
medarbejdernes sundhed, giver det
både personlige og økonomiske
gevinster: Sygefraværet falder, medarbejderne
bliver mere motiverede, de
bliver friskere både psykisk og fysisk –
og selve den omstændighed, at medarbejderne
føler, at ledelsen bekymrer
sig om deres velbefindende, gør ofte,
at de også bliver mere engagerede.
Dertil kommer, at den forskning,
der er på området, også viser, at
produktiviteten stiger, siger Dorte
Rosendahl Kirkegaard, der som chefkonsulent
i PFA Sundhed A/S rådgiver
virksomheder om, hvordan de
kan højne deres sundhedsprofil – og
dermed i kombination både forbedre
branding og medarbejdernes sundhed.
Forebyggelse
På land har indsatsen på sundhedsområdet
ændret og udviklet sig i takt
med, at ledelserne har opdaget, hvor
stor forskel det gør, at medarbejderne
er sunde.
- I starten var der ofte tale om,
at virksomhederne tilbød medarbejderne
et sundhedstjek – mest
som en form for personalegode –
ud fra devisen, at ’det gør man som
moderne virksomhed’. Men det var
uden et egentligt mål.
I dag er det almindeligt, at virksomhederne
henvender sig til PFA
Sundhed med ønsket om hjælp til
at starte et sundhedsprojekt – og
at de samtidig har et helt klart mål
med det: ”Vi ønsker at nedsætte
sygefraværet og øge effektiviteten”,
fortæller Dorte Rosendahl
Kirkegaard, der samtidig peger på,
at virksomheder, der har tegnet
sundhedsforsikringer for deres
medarbejdere, ofte kan nedbringe
præmieudgiften, fordi sundhedsordningen
betyder, at medarbejderne
ikke gør så meget brug af
forsikringen.
- Mange virksomheder har indset,
at det på flere måder kan betale sig
at gribe forebyggende ind – i stedet
for at vente til medarbejderne bliver
langtidssygemeldte.
Det kan rederiet gøre
Rigtig mange af rederiernes
ansatte har igennem deres fagforening
en pensionsordning
hos PFA. Det giver mulighed for
at få assistance fra PFA Sundhed
A/S til at arbejde med medarbejdernes
sundhed. F.eks.
sparring, oplægsholdere, sundhedsprojekt,
hjælp til at nedsætte
sygefravær og hjælp til at
forebygge stress.
Pil på sund mad
Der bør hver dag kunne vælges
’sund mad’, som følger anbefalingerne
mht. fedt/kalorier/
sukker osv. Og det bør også
mærkes - f.eks. med en grøn pil
- så det er nemt at vælge sundt.
Ledelsen i front
Det er afgørende, at ledelsen og
de enkelte ledere er positive og
aktive omkring sundhed.
Det betyder ganske enkelt
noget, hvad kaptajnen lægger
på sin tallerken, at han tager
trappen, bruger motionsrummet
– og f.eks. roser hovmesteren
for en god salat. Kaptajnen
skal – som lederen på land –
være rollemodel.
Fælles projekt
Erfaringen viser at sundhed og
vægttab virker godt som fællesprojekt.
Der går hurtigt konkurrence
i det – og man kan støtte
hinanden i at holde fast, søge
oplysninger osv.
20 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Vigtigt at kunne spise sundt
- Gode kolleger, ordentlig kost, et
godt motionsrum og super god
internetforbindelse er for mig vigtigere,
end de sidste par tusinde på
hyren.
Jeg har prøvet flere forskellige
udgaver af skibskost – fra det, der
kan betegnes som ’hundeæde’ til
god, dansk mad.
- Jeg synes, det er vigtigt at
kunne vælge at spise sundt. Hvis
’salatbaren’ består af icebergsalat
med Thousand Island dressing, og
alt kød er for fedt og stegt i store
mængder smør, er det jo umuligt
at vælge sundt.
Jeppe Hansen er studerende
på femte år på SIMAC og er i gang
med seniordelen til dual officer.
- Hvis der f.eks. er ’drypfravær’,
dvs. hvis en medarbejder ofte har
problemer med knæ eller ryg på
grund af overvægt, har begyndende
musearm, eller der er mistanke om
stress, er det jo bedst både for medarbejderen
og for virksomheden, at
der bliver grebet ind så tidligt som
muligt med forebyggende tiltag som
f.eks. massage, hjælp til at forebygge
stress eller hjælp til at tabe sig.
- Inden det ender med en langtidssygemelding,
understreger Dorte
Rosendahl Kirkegaard.
Særligt i videnstunge virksomheder,
der arbejder med innovation,
og som gerne vil fastholde medarbejderne,
er det trenden, at personalegoder,
HR og sundhed så at sige
smelter sammen. Virksomhederne
er engagerede i medarbejderne ved
at tilbyde sundhedstjek, tilbud om
massage, sund mad – og f.eks. mulighed
for at tage mad fra kantinen
med hjem og dermed tage noget af
presset af dagligdagen.
Sløjt til søs
Særlige forhold gør sig gældende for
de, som arbejder på søen. Her udfordres
BMI’en, den sunde mad og motionsraten
mere end gennemsnittet,
fortæller Dorte Rosendahl Kirkegaard
og fortsætter:
- Der kan være mange – og hver
for sig – gode grunde hertil. Det er
imidlertid et faktum, at søens folk
oftere får tilkendt invalidepension
end de kategorier, de med rimelighed
kan sammenlignes med.
Dorte Rosendahl Kirkegaard
er ikke i tvivl om, at sund mad
og mulighed for motion mere og
mere bliver en parameter for valg
af arbejdsplads. Samtidig siger det
sig selv, at jo tidligere man erkender
det og efterlever det, jo større
effekt:
- Heldigvis er der også tegn på,
at de unge har øget opmærksom
på sammenhængen mellem egen
præstation, energiniveau og sund
livsførelse. Man kan derfor, som det
ses på land, forvente, at fremtidens
søfolk ”stiller krav” til muligheden
for at leve sundt, også når man er
om bord på et skib. Så virkeligheden
- inklusiv rederierne - er, at vil
de tiltrække og fastholde de unge
– givet at de bliver en knap faktor –,
må de også have gode svar på, hvad
de kan tilbyde på sundhedsområdet.
n
Maden er det sociale samlingspunkt
Jeg har været ude i i alt
12 måneder – både hos
Maersks Tank, Supply og på
containerskibe.
Både hos Tank og Supply
har maden været alsidig og
god - dog afhængigt af hovmesteren.
Min erfaring er, at
en dansk hovmester alt andet
lige er bedre til at lave dansk
mad, end en filippinsk kok er.
(Måske ville maden blive
bedre, hvis de lavede filippinsk
mad – men omvendt vil
jeg egentlig helst have dansk
mad.)
Maden betyder rigtig
meget, fordi måltiderne er
et af de eneste sociale samlingspunkter
om bord. Når
maden er dårlig, går folk
hurtigt igen. Når den er god,
samles man f.eks. omkring
lørdagsmiddagen, og folk
bliver siddende i lang tid.
For mig vil hyre, udmønstringslængde
og besætningens
sammensætning være
nogle af de parametre, jeg
vil se efter, når jeg skal have
en hyre.
- Det betyder også meget,
at der er gode muligheder
for at motionere – det bruger
jeg meget.
- Og det betyder da helt
klart noget, at der er en
dansk hovmester, der kan
lave god, dansk mad.
Tai Norris, er i gang med
seniordelen på SIMAC; han
er startet som dual, men
afslutter som maskinmester.
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 21
Af Lise Mortensen Høy, tegninger udlånt af Søfartens Arbejdsmiljøråd
Søfolk tjekkes for
livsstilssygdomme
I løbet af de næste par år vil flere tusinde søfolk få et ekstra tilbud
i forbindelse med lægeundersøgelsen til Blå Bog.
Tilbuddet lyder på, at lægen tager en
ekstra blodprøve, der bliver undersøgt
for sukkerindhold og fedtsammensætning.
Målet er at kortlægge,
hvor mange søfarende, der – uden
selv at vide det – går rundt med det,
der hedder det metaboliske syndrom.
Vi iler med en forklaring: Det
metaboliske syndrom er en livsstilssygdom,
der skyldes for meget
mad og for lidt motion og dermed
følgende ’øget livvidde’ i kombination
med et forhøjet blodtryk, et
øget sukkerindhold i blodet og/eller
en ændret fedtsammensætning i
blodet.
- Denne sammensætning er i
mange tilfælde forløberen til sukkersyge,
hjertekarsygdomme og
andre alvorlige sygdomme, og som
gør dødeligheden ved sygdommene
større, siger Jørgen Riis Jepsen,
overlæge ved Center for Maritim
Sundhed og Sikkerhed, Syddansk
Universitet Esbjerg.
Der er fire søfartslægekontorer,
der er med i projektet. Dels Rederiforeningens
Lægekontor i Amaliegade
i København, dels to søfartslæger i
Svendborg – der gerne skulle dække
en stor del af de studerende fra de
maritime skoler i området – samt en
søfartslæge i Odense.
Som en del af projektet vil søfarende
med metabolisk syndrom
blive rådgivet om behandlingsmuligheder,
herunder om hvad de selv kan
gøre for deres sundhed. Søfarende
uden metabolisk syndrom støttes i
at bevare deres sundhed.
- Sundhed forudsætter såvel god
kost og mulighed for motion om
bord, og at den enkelte søfarende har
gode spise- og motionsvaner. Men et
godt arbejdsmiljø på skibene og gode
søvnmuligheder har også betydning,
ligesom tobaksrygning spiller en
rolle, understreger Jørgen Riis Jepsen.
- Efter to år vil forskergruppen
gentage undersøgelsen på de
samme personer, og vi håber da, at
der kan påvises et bedre helbred i
gruppen.
20 % af den voksne danske
befolkning har et metabolisk syndrom,
og forskerne frygter, at tallet
kan være endnu højere blandt søfarende.
n
Søvnmangel feder
Mangel på søvn eller blot ringe søvnkvalitet
er en risikofaktor for at udvikle fedme.
Den dårlige søvn kan være udtryk for kronisk
stress, og dette udvikler sig nemt til
en ond cirkel. Ringe søvn øger kroppens
produktion af stresshormoner og påvirker
de hormoner, som regulerer appetitten.
Konsekvensen er både øget stress og
større appetit.
Samtidig betyder både stress og træthed,
at du bliver mere tilbøjelig til at spise
usundt; måske lige tage lidt ekstra sødt for
at få energien op. Det feder også!
22 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Biologisk set
Hjernens appetitcenter er
ansvarligt for vores kropsvægtregulering.
Vi har et såkaldt ”set-point”,
som er den kropsvægt, som
kroppen vil forsøge at opnå
– og regulerer appetitten i
forhold til.
Evolutionen har favoriseret
mennesker med en god evne
til at optage og gemme kalorier,
fordi sult og vægttab i
perioder har udgjort almindelige
trusler. Derfor er
vores ”set-point” nemmere
at drive opad end nedad.
Når du taber dig, vil kroppen
automatisk opfatte vægttabet
som en trussel mod
energidepoterne. Derfor
øges din appetit automatisk,
og stofskiftet falder. Heldigvis
kan motion til en vis
grad modsvare de processer,
idet dit stofskifte øges
i takt med, at du opbygger
muskelmasse og forbedrer
din kondition.
De kedelige tal
• Aktuelt er 30-40 pct. af den
voksne befolkning overvægtige
(BMI>=25), hvilket svarer til mere
end 1,3 mio. danskere. Siden
1987 er der sket en stigning på
næsten 75 pct.
• 10-13 pct. er svært overvægtige
(BMI>=30 ), hvilket svarer til ca.
400.000 danskere.
• Næsten 100.000 af den samlede
danske befolkning vejer så
meget, at de har problemer med
deres helbred som følge af deres
overvægt.
De barske realiteter
• Blandt (alle) danske skibsofficerer
er der 8,3 pct., der er svært
overvægtige (BMI>=35).
• Og vægten stiger med alderen
– hele 30 pct. at de 45-64-årige
mandlige skibsofficerer træder
så tungt på vægten, at de betegnes
som svært overvægtige.
• 10 pct. af de unge studerende på
de maritime skoler er allerede
overvægtige, før de kommer til
søs – og efter første udmønstring
er tallet steget til 15 pct.
• Det ’koster’ et minus på 7000 kalorier at tabe et kilo rent fedt.
• Fedme er altid et resultat af at være i ’positiv energibalance’ – altså at du
spiser flere kalorier, end du forbrænder.
• Det er en myte, at overvægtige og fede mennesker har et lavt stofskifte. Faktisk
er det sådan, at det basale stofskifte (altså de kalorier kroppen brænder
af, uden at du gør noget for det) er øget hos en overvægtig person.
• Fedme udvikler sig over mange år og er en langsom proces.
• Spiser du f.eks. fire ekstra sukkerknalder i kaffen hver dag i et år, giver det et
energioverskud på ca. 20 kalorier om dagen svarende til et ekstra kilo fedt på
sidebenene.
• Hvis du derimod dropper sukkeret i kaffen – eller f.eks. går en rask tur hver
dag, vil du tilsvarende tabe dig.
• Helt konkret skal du være i underskud af 7000 kalorier for at tabe et kilo rent
fedt.
• Det svarer til: syv plader Marabou chokolade, gå 100 km, cykle 280 km,
svømme 20 km.
• Du kan mindske dit kalorieindtag med 500-1000 kalorier om dagen i forhold
til dit udregnede behov, hvis du vil tabe dig. Det giver dig et vægttab på ½-1
kilo fedt pr. uge. I starten af et vægttab vil du ofte tabe dig mere, fordi du også
taber ophobet væske.
Kostprojekt sat i søen
Søfartens Arbejdsmiljøråd har fået bevilliget
fondsmidler af Den Danske Maritime
Fond til at igangsætte et banebrydende
kostprojekt, der gennem de næste to år
skal se helhedsorienteret på kostområdet
til søs.
Formålet med projektet er, at danske rederier
bliver klædt på til at kunne arbejde
mere målrettet med at løfte kost- og sundhedsområdet.
- Med de senere års stramning i rederiernes
kostbudgetter er der nogle steder
skåret helt ind til benet - og det er gået ud
over kvaliteten og trivslen. Men selv steder,
hvor der ikke er skåret meget ned, kan der
være problemer med kostens kvalitet. Den
udfordring har vi valgt at tage op og arbejder
ud fra, at det må kunne gøres bedre.
Vi vil undersøge, hvad der er af ‘hurdler’.
Der skal træffes nogle bevidste valg, så der
er plads til kvalitet uden at gøre kostbudgetterne
til vores modspiller. Vi vil finde
fornuftige løsninger, der giver rederierne
værktøjer til at håndtere kosten og sikrer
de søfarendes trivsel og sundhed, siger
sekretariatschef Connie S. Gehrt.
Følg projektet på
www.tuneupyourseahealth.com
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 23
Af Lise Mortensen Høy, fotos: Jakob Wandel
Udbytterigt efterårsmøde
i Søfartens Ledere
Humøret var højt – og der var masser af diskussion under oplæggene, da 169 medlemmer af
Søfartens Ledere var samlet til foreningens efterårsmøde tirsdag den 1. november.
Programmet bød på så forskellige
emner som A. P. Møller – Mærsks
konkurrencesituation, juridiske komplikationer
ved brug af bevæbnede
vagter, psykologhjælp over nettet og
den forværrede, globale gældskrise.
Der var masser af diskussionslyst, til
alle oplæg. Særligt emnet, om Danmark
skal have en ny søfartspolitik,
afstedkom mange indlæg; men konklusionen
var helt klar et ja – så hurtigt
som muligt.
Mødet startede klokken 10 og sluttede
med aftensskafning, og de
mange evalueringer viser, at alle fik
noget med hjem.
Henrik Henriksen er som chefstrateg
for PFA Pension med til at
forvalte en af Danmarks største pengetanke.
Han gav en lynstatus på
den verdensomspændende gældskrise
og svarede forsigtigt på, om der
er lys for enden af tunnelen.
Kort fortalt, tror han, at vi i fremtiden
må forvente, at markederne
svinger hurtigere og tiere, end vi før
har set.
- Staternes og nationalbankernes
handlemuligheder er i dag væsentligt
mere begrænsede, end de var
under finanskrisen i 2008, fordi
det ikke længere er muligt at sætte
renten mærkbart ned, og fordi bankernes
og nationalstaternes gældsætning
nu er så stor, at den i sig selv
er blevet en del af problemet.
- En del af løsningen er, at man
både i USA og i Europa må leve med
en væsentlig højere inflation, end
man før har betragtet som acceptabelt
– og det kan bidrage til at mindske
gælden, Henrik Henriksen.
Psykolog Søren Diederichsen
fortalte om Søfartens Lederes medlemstilbud:
Netpsykologerne.
- Alene det at sætte sig ned
og skrive om sine problemer kan
hjælpe. Problemet kommer så at sige
’ud’, og man kan forholde sig til det.
Vi kan hjælpe ved at se det udefra og
stille spørgsmål og f.eks. foreslå nye
måder at handle på.
Søren Pind
På medlemsseminaret var der også
gode råd om at være mand i en tid,
hvor det ofte er kvinderne, der har de
største uddannelser og højeste indkomster.
Det kom fra en underholdende
Søren Pind.
De (ganske få) tilstedeværende
kvinder var nok lettere overraskede
over Pinds gode råd til de (mange)
mænd om at gå på ‘scorekursus’ og
til, hvordan man bedst får overtaget i
en diskussion med sin kone.
24 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Af Lise Mortensen Høy, fotos: Jakob Wandel
Bevæbnede vagter
– hvad er kaptajnens rolle og ansvar
Kaptajnen har det overordnede ansvar for skibets sikkerhed – også når
der er bevæbnede vagter om bord.
Bevæbnede vagter om bord er ved at være
hverdag i Adenbugten, og dermed er kaptajnens
rolle og beføjelser, ift. vagterne,
højaktuel. På medlemsseminaret gav
dr.jur. på Syddansk Universitet, Kristina
Siig, et oplæg:
- Som kaptajner er det helt nødvendigt,
at I går proaktivt ind i kontakten med vagterne,
betragt dem som en ekstra sikkerhedsofficer.
Det er fortsat kaptajnen, der
giver de overordnede instrukser; og det er
i øvrigt vigtigt, at vagterne kan fungere
sammen med besætningen, lyder det fra
Kristina Siig.
Hun understreger, at selvom en vagt
har våbentilladelse og er bevæbnet, er han
hverken politi eller militær:
- Han har samme beføjelser som en
vagt i Bilka. Når han er på et dansk skib,
er han under dansk jurisdiktion, og derfor
gælder dansk lov.
Kristina Siig forklarer, at så længe vagterne
ikke ’kommer i brug’, er situationen
rimelig enkel.
Hvis I kommer ud for, at de
bevæbnede vagter skyder en
pirat, er det helt afgørende,
at I indsamler dokumentation
for, hvad der er sket: Hvem der
åbnede ild først, hvordan forløbet
var … for som udgangspunkt
er der tale om manddrab, understreger
dr.jur. på Syddansk Universitet,
Kristina Siig.
Hvis der er ildkamp, og nogen bliver
skudt, vil retssystemet som udgangspunkt
se på det som ’manddrab’.
Derfor er det helt afgørende, at kaptajnen
efterfølgende kan dokumentere, at
der var tale om selvforsvar. Det kan f.eks.
ske ved, at episoden er optaget på video/
kamera, at radiokommunikation bliver
optaget, og at oplysningerne fra GPS’en
bliver gemt. Endelig er det vigtigt, at alt
bliver skrevet ind i logbogen, at vagter og
besætning bliver afhørt, og forklaringerne
bliver skrevet ned.
- Et godt råd er at kræve søforklaring af
vagterne – det kan foregå på konsulater og
ambassader, siger Kristina Siig.
- Hvis det fra begyndelsen er ordentligt
dokumenteret, at der var tale om selvforsvar,
vil anklagemyndigheden formentlig
ikke begynde at efterforske sagen. Og jeg
tror i øvrigt, at der vil være stor forståelse
for jeres situation.
Pirater til fange
Tilfangetagne pirater og pirater, der har
overgivet sig, bliver kaptajnen også tvunget
til at forholde sig til.
- Hvis piraterne overgiver sig og smider
våbnene over bord, skal vagterne stoppe
med at skyde, understreger Kristina Siig.
Herefter må I ikke forlade dem, hvis de
er i fare. Hvis deres skib f.eks. tager vand
ind, eller hvis de ikke har ferskvand om
bord eller brændstof til at nå i land, er de
at betragte som skibsbrudne, og så har
I ansvaret for dem. Og tilsvarende hvis
nogle af piraterne er kommet til skade, har
I også pligt til at hjælpe dem, understreger
Kristina Siig, der henviser til Sølovens
§ 253, hvorefter man bliver straffet, hvis
man undlader:
efter evne at hjælpe nogen, der er i
øjensynlig livsfare eller at træffe de
foranstaltninger, som af omstændighederne
kræves til redning af nogen tilsyneladende
livløs, eller som er påbudt
til omsorg for personer, der er ramt af
skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.
Eneste undtagelse er, hvis der tydeligvis
er nye piratskibe på vej – så er det kaptajnens
ansvar at afveje mellem skibets sikkerhed
og personsikkerhed. Og så vil det
være lovligt at sejle væk.
- Men her er der igen brug for dokumentation
af, at der var flere piratskibe på
vej, understreger Kristina Siig.
Endelig forklarer Kristina Siig, at tilfangetagne
pirater vil kunne afleveres til
myndighederne i første havn, som skibet
anløber. n
Når der bliver skudt
Men i det øjeblik at vagterne skyder på
nogen fra et dansk skib, er der en række
vigtige forhold, som kaptajnen bør være
opmærksom på:
- Vagterne har – som alle andre borgere
– kun ret til at skyde i selvforsvar. Det må
aldrig være dem, der åbner ild.
… Men i det øjeblik vagterne skyder på nogen fra
et dansk skib, er der en række vigtige forhold,
som kaptajnen bør være opmærksom på …
Dr.jur. Kristina Siig
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 25
Af Lise Mortensen Høy
Ansvaret for bevæbnede
vagter ligger i rederierne
En ny industristandard for brug af bevæbnede vagter vil være med til at friholde kaptajnen
fra det juridiske ansvar for vagternes handlinger, lyder det fra Danmarks Rederiforening
26 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
- Situationen, hvor et rederi sætter
bevæbnede vagter om bord på et
handelsskib, er helt ekstraordinær.
Og vi må holde fast ved, at det er
rederiet, der søger om våbentilladelsen
og sætter vagterne om bord for
at beskytte skibet og de ansatte om
bord. Derfor er vores holdning, at
kaptajnen og besætningen ikke skal
involveres mere end højst nødvendigt.
Det er ubetinget rederiet, der
er ansvarligt for, at vagterne er kvalificerede
– og hvordan de varetager
opgaven, lyder det fra vicedirektør i
Danmarks Rederiforening, Jan Fritz
Hansen:
- Det er klart, at skibene og besætningerne
skal være godt forberedt;
men som vi ser det, vil der altid være
tale om selvforsvar, når et skib bliver
angrebet af pirater – så vi skal passe
på, at spørgsmålet ikke bliver unødigt
kompliceret af for meget jura.
For os handler det om at få den operationelle
del på plads, og det vil vi
gøre med en industristandard.
Standard på vej
Jan Fritz Hansen henviser til, at rederiforeningerne,
de faglige organisationer
(inkl. Søfartens Ledere) og
vagtselskaberne i øjeblikket samarbejder
om at udarbejde en industristandard
for brug af bevæbnede
vagter om bord på skibe.
- Her vil hele den operationelle
side blive fastlagt og beskrevet. Det
betyder, at der bliver standarder for
vagternes ’kvalitet og uddannelse’; så
rederierne har nogle faste punkter at
gå ud fra, når de vælger vagtselskaber.
Der bliver standarder for Rules of
Engagement; og det er klart, at kaptajnen
og besætningen skal kende dem,
så alle – både besætning og bevæbnede
vagter – kender deres opgaver
og ansvar under et piratangreb.
I den forbindelse peger Jan Fritz
Hansen på, at det er hans holdning,
at det aldrig kan være kaptajnens
opgave at skulle give ordre til at
skyde:
- Det er vagtlederen, der er
uddannede til at bedømme situationen
– og fx beslutte, at der skal
skydes varselsskud – eller måske skal
skydes imod piraternes fartøj. Jeg
forestiller mig, at der skal være en
form for rulle, der sættes i gang, når
et piratskib nærmer sig – og at det
her er beskrevet, hvad alle om bord
skal gøre; og det gælder naturligvis
også vagterne.
Standarden skal også indeholde
beskrivelser af, hvordan dokumentationen
af, hvad der er foregået under
et piratangreb, kan sikres – her forestiller
Jan Fritz Hansen sig, at den
interne kommunikation fx automatisk
kan bliver optaget i et interaktivt
recording-system.
– Men det er klart, at vi skal
undersøge, om det er tilstrækkeligt,
understreger Jan Fritz Hansen:
- På den måde tror jeg, at vi kan
udarbejde et system, der friholder
kaptajnen fra ansvaret.
Jan Fritz Hansen tilføjer, at der i
tillæg til standarden vil blive skrevet
en vejledning til, hvordan skibene
kommer ’ordentligt og humant’ ud af
mødet med pirater – og fx ikke efterlader
sårede eller sejler væk fra fartøjer
i havsnød.
Det er ubetinget rederiet, der er
ansvarligt for, at vagterne er kvalificerede,
lyder det fra vicedirektør
i Danmarks Rederiforening,
Jan Fritz Hansen.
Små rederier
Endelig skal industristandarden
sikre, at rederier, der ønsker at sejle
i piratfarvande, på rederiplan er
ordentligt forberedt – og rent faktisk
har kræfter til at løse situationen,
hvis det går galt.
- Det, at der er en industristandard,
betyder jo ikke, at det er forbudt
at sejle i Adenbugten, hvis
rederiet ikke lever op til standarden.
Men det er klart, at vi sætter en kvalitetsbarriere,
der vil gøre det meget
vanskeligt for (små)rederier, der ikke
overholder standarden. Her vil både
rederiforeningerne, forsikringsselskaberne
og organisationerne være
meget opmærksomme. Og fx kan
organisationerne advare deres medlemmer
imod de rederier.
Samtidig vil jeg da forvente, at
Justitsministeriet vil være tilbageholdende
med at give tilladelse til
bevæbnede vagter, hvis rederiet ikke
overholder standarden.
Jan Fritz Hansen tilføjer, at der
forventeligt bliver også bliver et
vettingsystem , så rederierne kan
dokumentere, at de lever op til standarden.
Tidsmæssigt forventer Jan Fritz
Hansen, at industristandarden for
brug af bevæbnede vagter vil være
færdig inden årsskiftet:
- Men det bliver – naturligvis – en
dynamisk proces, standarden skal
ændres i forhold til situationen og i
takt med, at vi får nye erfaringer. n
Af Pia Elers, fotos: Bent Kofoed-Hansen, Susanne Thilqvist.
Netværk, netværk
og atter netværk
Foreningen Netværket
Havn er ved at blive et
vigtigt fagligt og socialt
samlingssted for alle
havneansatte.
Uanset om man sidder i en kæmpe
erhvervshavn eller i en lille lystbådehavn,
er et netværk guld værd, når
man står over for et problem, man
ikke selv kan løse. Og derfor er Netværket
Havn ved at blive et særdeles
nyttigt forum for alle, der har et eller
andet med havneerhvervet at gøre.
- Vi, der er ansat i de store
erhvervshavne, har masser af kolleger
og dermed også en masse
erfaring at trække på. Hvorimod
mange af vores kolleger sidder mutters
alene i en havn uden nogen
sparringspartnere. Det gode ved at
mødes i Netværket Havn er, at man
får snakket på kryds og tværs og får
sat en ansigt på kollegerne i de andre
havne. Dermed bliver det meget lettere
at ringe, når man på et tidspunkt
får brug for et godt råd fra en kollega,
siger Susanne Thilqvist, der er havnekaptajn
i Køge og desuden bestyrelsesmedlem
i Netværket Havn.
- Da jeg i sin tid startede i Køge
Havn, tog jeg over til Hans Kümler i
Rønne og sagde: ’Davs du, jeg er ny.
Hvordan gør I her’ Nu er det jo ikke
alle, der gør det på den måde, andre
fægter sig lidt frem og finder deres
egen gode måde at gøre tingene på.
For mit eget vedkommende må jeg
bare konstatere, at netværk er noget,
der virker – især hvis du er typen,
der både giver og tager, pointerer
havnekaptajnen fra Køge.
Socialt samlingssted
Som det vil være mange bekendt,
blev Netværket Havn oprettet, efter
at Foreningen af Havnefogeder
(HAFO) blev nedlagt pr. 31. december,
2009. Det rent fagpolitiske arbejde
var herefter overladt til Søfartens
Ledere, mens netværket skulle være
et fagligt og socialt samlingssted for
alle, der havde en relation til havnene.
I dag er der over 130 medlemmer,
og det er ikke kun forbeholdt
medlemmer af Søfartens Ledere:
- Vi har to typer medlemmer: De
aktive – der er dem, der er medlemmer
af Søfartens Ledere -, og så er der
de passive, der ikke er med i vores
Der var 183 deltagere til vinterseminaret
i Fredericia. Første dag
blev holdt sammen med FLID
(Foreningen af Lystbådehavne
i Danmark), mens 2. dagen var
forbeholdt Netværket Havn med
fokus på erhvervshavnene.
28 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
faglige organisation, og som dermed
heller ikke har stemmeret på vores
generalforsamling. Vi synes, det har
været rigtigt at åbne netværket for
alle, der har med havne at gøre, for
det giver et langt bredere erfaringsgrundlag.
Hvis nogen f.eks. fra min
bestyrelse i Køge Havn har lyst til
at være med, kan de blot melde sig
ind. Det koster 200 kr. om året, siger
Susanne Thilqvist, der dog må konstatere,
at det tager lidt tid at vænne
folk til, at der ikke længere kommer
breve ud med posten, men at det hele
foregår via netbaserede nyhedsbreve.
To årlige seminarer
Bestyrelsen for Netværket Havn
arbejder i øjeblikket på en ny hjemmeside
og vil fortsat arbejde på at
lave to seminarer om året. Og med
omkring 170 tilmeldte til vinterseminaret
midt i november kunne man
da også notere sig en pæn opbakning
til det knap to år gamle projekt.
- Vi skal selvfølgelig som bestyrelse
blive bedre til at råbe op om,
hvad der foregår. Det gælder om, at
folk kommer ud af klysset og deltager
i vores sociale arrangementer.
Og så kan det godt være, de synes, at
programmet ikke lige rammer dem,
men så tag med for at møde andre
kolleger om aftenen, og dan dit netværk.
Det er det, det hele handler
om, netværk, netværk og atter netværk,
lyder det muntre opråb fra
havnekaptajnen.
Udover Susanne Thilqvist består
Netværket Havns bestyrelse af John
Morgen, Randers Havn (formand),
Kim Sandahl, Kolding Havn, Bent
Kofoed-Hansen, ex Dragør, Finn
Rossdahl, ex Rungsted. n
183 havnefolk var samlet i to dage
til Netværket Havns vinterseminar
i Fredericia. Som det ses, var koncentrationen
stor – og deltagerne
mange.
En vigtig del af arrangementet var
havnemessen med 39 udstillere af
havnerelaterede ydelser,
Næste arrangement
i Netværket Havn
SÆT KRYDS
den 9.-10. marts
Generalforsamling og seminar.
Planlægges afholdt i Kolding.
Middag om aftenen, hvor
koner / kærester er inviteret
med.
Alle medlemmer af Netværket
modtager invitation,
når programmet er fastlagt.
Vi skal selvfølgelig som bestyrelse blive bedre til at råbe
op om, hvad der foregår. Det gælder om, at folk kommer
ud af klysset og deltager i vores sociale arrangementer.
Havnekaptajn Susanne Thilqvist.
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 29
Af Lise Mortensen Høy
Havnegruppens
Faglige Råd
Bindeleddet mellem havneansatte og Pernille Sædam Marstal: Husk at bruge
det, hvis du har input til overenskomstforhandlingerne 2013!
Havnegruppens Faglige Råd blev
dannet på det tidspunkt, da HAFO
blev nedlagt, og jurist Pernille
Sædam Marstal i Søfartens Ledere
endeligt overtog overenskomstforhandlinger
og de lokale lønforhandlinger
for de havneansatte.
Hun havde i forvejen ansvaret for de
andre kommunalt ansatte i Søfartens
Ledere.
- Vi er en blandet gruppe, der
arbejder på forskellige havne – både
små havne, store erhvervshavne og
lystbådehavne – så vi kan samlet set
være en slags ’rådgivende organ’ og
oplyse Pernille om alle mulige faktuelle
ting fra hverdagen på en havn,
forklarer Jan Thorsen, der er medlem
af gruppen. Til dagligt er han havneassistent
på Esbjerg Havn.
- Og ellers henvender Pernille sig
til os, når der er brug for det.
Her i 2012 skal vi til at tænke
over, om der er noget, vi gerne vil
have med i 2013. Og det gælder
ikke bare os i Det Faglige Råd
– vi vil meget gerne have input
fra alle havneansatte medlemmer,
lyder opfordringen fra Jan
Thorsen.
OK 2013
Det er mest op til overenskomstforhandlinger,
at gruppen mødes med
Pernille Sædam Marstal for at give
input til, hvad der kan arbejdes for i
forhandlingerne.
- Vi var bisiddere til Pernille
under de to sidste overenskomstforhandlinger
i KL, forklarer Jan
Thorsen, der understreger, at de
naturligvis ikke kan påvirke den
’generelle aftale’.
- Man kan sige, at vi har den mere
praktiske vinkel på havnenes overenskomst.
F.eks. kunne vi forklare KLfolkene
om ISPS-tillægget, og hvad
det betyder at have ISPS-telefonen
med hjem, f.eks. at man ikke må
drikke et glas rødvin til maden, når
man har ISPS-vagt. Vi kommer så at
sige med input ude fra den virkelige
verden, og på den måde har vi indflydelse
på forhandlingerne, forklarer
Jan Thorsen og fortsætter:
- Vi skal forny overenskomsterne
i 2013, og vi har allerede været til et
seminar sammen med FTF og KTO,
hvor vi har evalueret sidste overenskomst
– og har talt om, hvad vi gerne
vil have med i næste overenskomst.
Send en mail!
Jan Thorsen fortæller, at Det Faglige
Råd fra starten havde planer om at
holde møder med de havneansatte
op til overenskomstforhandlingerne.
- Der blev også indkaldt til to
møder – et på Sjælland og et i Jylland
– men tilslutningen var meget lille,
så det er nok ikke den måde, vi skal
gøre det på.
Derfor opfordrer Det Faglige Råd
nu til at sende en e-mail, hvis nogen
ude i havnene eller på de kommunale
færger har input til de næste
overenskomstforhandlinger.
Mail til: Jan Thorsen, Esbjerg
Havn: vv14@stofanet.dk n
Det Faglige Råd:
Jan Thorsen, havneassistent i
Esbjerg Havn; Poul Egon Jørgensen,
havneassistent i Svendborg
Havn; Benny Carlsen, havnechef
i Helsingør Havn; Steffen Heide
Madsen, Lods i Århus Havn;
Niels-Erik Henriksen, havneassistent
i Århus Havn.
Efterlysning
af medlemmer
Det Faglige Råd skal kunne
repræsentere alle kommunalt
ansatte i Søfartens Ledere. Derfor
er kommunalt ansatte lodser og
kommunalt ansatte færgenavigatører
også repræsenteret.
Der mangler en repræsentant for
de kommunale færger.
Hvis du er havneansat og gerne
vil være med i Det faglige Råd, er
du meget velkommen til at kontakte
os.
Hvis du er interesseret, så ring
eller mail til Pernille Sædam
Marstal: Telefon: 33 45 55 77
psm@soefartens.org
30 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Af Lise Mortensen Høy
Nykøbing – Rørvig Havne:
Velfungerende lystbådehavne
To havne, 30 tønder landplads, 670 fastliggere, 7000 årlige gæstesejlere,
10 arbejdspladser, en færgerute og en årlig driftsøkonomi på 5 mio. kr.
Vi besøger havnefoged Lars Kenneth Holm på Nykøbing Havn.
Det første der dukker op, når man
kører ned ad vejen imod Nykøbing
Havn, er rækken af nye husgavle –
havudsigten i Nykøbing er forsøgt
omsat til skatteborgere i moderne
boliger lige ned til havnen.
Havnefoged Lars Kenneth Holm
tager imod i et splinternyt havnekontor
med masser af god plads, både til
kontorarbejde, møder, omklædning –
og et særligt rum, hvor lystsejlerene
kan gå ind og betale havnepenge i
betalingsautomaten og finde brochurer
for området.
- Vi fik betalingsautomater både
her i Nykøbing, i Rørvig og i Odsherreds
tredje havn, Odden for ca.
tre år siden. I starten var der en del
snak om, at det var hyggeligere, når
havnefogeden selv gik rundt på broerne
– men nu har de vænnet sig
til det, fortæller Lars Holm, der tilføjer,
at automaterne kører upåklageligt.
Kontoret har i øvrigt åbent
for kontant betaling af havnepenge
hver dag fra kl. 8-10 og igen fra kl.
16-17.30 i hele sejlsæsonen fra 1.
juni til 1. september.
- Men vi kommer nu sjældent
hjem kl. 17.30. Der er altid lige noget,
vi skal tage os af – så i sæsonen
bliver klokken tit syv eller otte om
aftenen, før vi kan gå hjem, tilføjer
Lars Holm.
Vagten kører efter en vagtplan, og
de fire, der tager de lange vagter om
sommeren, har omkring 300 afspadseringstimer
hver, når sæsonen er
slut.
Stort område
Der er i alt ti medarbejdere på de tre
havne i Odsherred Kommune.
Lars Holm er havnefoged for
Nykøbing og Rørvig Havne og har i
alt seks ansatte - en havneassistent,
en håndværker, tre fleks-medarbejdere
og én i arbejdsprøvning. På
Nykøbing Havn er der en havnefoged
og en havneassistent. Endelig
har havnene en fælles regnskabs-
>
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 31
Der er 450 fastliggere i Nykøbing, og havnen
har 30 tdr. land, hvoraf meget skal passes
med plæneklipperne.
Spulepladsen har kostet en million – Havnefoged Lars
Kenneth Holm ser den som en fremtidssikring, og han
regner med, at der kommer flere krav om spulepladser.
medarbejder, der har kontor på
Nykøbing Havn.
- Vi har et meget stort område,
som vi vedligeholder, fortæller Lars
Holm – og peger ud over store græsområder
langs havnen:
- 30 tdr. land har vi.
Og havnefogeden kan da også
fremvise et ’maskinhus’ med en
større maskinpark – bl.a. tre traktorer
og adskillige mobile plæneklippere
i flere størrelser.
Ukrudtsbekæmpelse foregår med
grøn profil i kommunen:
- Gift er fyringsgrund! understreger
Lars Holm.
Avec til morgenkaffen
Ud over de i alt 450 fastliggere i Nykøbing
og 240 i Rørvig, rummer havnen
sejlklubbens bygninger og et bådelaug
med 50 skure – der for resten er
af nyere dato, fordi deres område for
år tilbage blev inddraget til boligbyggeriet.
Skurene og lauget blev flyttet
og ny-opført, og det ser både hyggeligt
og velfungerende ud. Bådelauget
består mest af pensionister, der sejler
en tur ud og sætter garn.
Vi møder fire skurejere i gang
med formiddagskaffe med avec – de
forklarer journalisten, at der godt
kan klemmes fire-seks mand ind i
skurene til en julefrokost.
- Der er en del diskussioner, om
man kan beholde skuret, hvis man
sælger jollen. De bliver jo ældre, siger
Lars Holm.
Både bådelauget, beboerne af
boligerne, sejlklubben og de forskellige
erhvervsdrivende på havnen er
med i et brugerråd, der mødes tre
gange om året – og havnen har desuden
et havneråd, med brugere og
politikere. Et system, Lars Holm er
ganske godt tilfreds med.
Ens stativer
Nykøbing Havn har egen kran, der
kan tage både op til 15 t.
- Det er en service. Vi tager typisk
200 både op om året. De fleste er
fastliggere fra havnen, men der
kommer også en del udefra, som
bliver sat op på en lastbil og kørt
væk, fortæller Lars Holm. Prisen for
at komme op svinger fra 400 kr. for
de mindste både til 1350 kr. for de
største.
- Det er ikke noget, vi tjener på,
men det løber rundt. Der er to mand
beskæftiget med det i to måneder
hvert år, fortæller Lars Holm.
Bådene bliver sat op i de ens
bådestativer, som Lars Holm for
nogle år siden fik indført på havnen.
Stativerne har flere fordele. For det
første er systemet lavet, så bådene
– i stativet – kan køres hen på plads,
skubbet af en traktor med en kæmpe
32 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Nykøbing og Rørvig havne har tilsammen et
driftsbudget på omkring 5 mio. kr., og driften
løber rundt, fortæller havnefoged Lars Kenneth
Holm.
Der er to mand beskæftiget med at tage
både op i to måneder hvert år.
liftanordning. For det andet er stativerne
så stærke og stabile, at bådene kan
beholde masten på om vinteren – det er
lystsejlerne rigtig tilfredse med. Og endelig
passer stativerne sammen og kan stables
otte oveni hinanden, så vinterpladsen
kan ryddes op om sommeren og benyttes
til andre ting.
- I dag er sejlerne glade for systemet.
Men det var de ikke, da vi præsenterede
det, fortæller Lars Holm.
Faktisk var det udarbejdelsen af APV,
der satte gang i, at havnen anskaffede
bådestativerne. Vurderingen var, at arbejdet
med de gamle stativer var for belastende
og for farligt. Derfor investerede
havnen en rund million i stativerne, som
bådejerne nu lejer for mellem 1100 og 1900
kr. om året – nogle få har købt eget stativ.
Naboerne
Hele den ene side af havnen er omkranset
af nyere boliger med terrasser og store
vinduer ud til havnebassinet – og i det
gamle havnebassin er der anlagt et lille
boligkvarter med otte husbåde.
I dagligdagen volder det nære naboskab
af og til lidt knaster – blandt andet
ligger en ældre udgave af en stenfisker i
det gamle havnebassin. Den, mener beboerne
i husbådene, larmer for meget, når
hjælpemaskinen kører.
- Men de er jo flyttet ind på et havneområde,
så det bliver de nødt til at acceptere,
understreger Lars Holm.
Han har dog måttet finde en håndfast
løsning på et andet problem – for der er
meget kort afstand fra bådkranen til de
fine nye huse. Og når bådejerne spulede
bådene i bunden, sprøjtede det beskidte
vand ind på terrasserne.
- Der var helt blåt, fortæller Lars Holm.
Løsningen blev en investering på en
million i en spuleplads med afløb til en
bundfældningstank og med oliefilter. Og
som havnefogeden noterer:
- Jeg er overbevist om, at kravet om
spulepladser kommer – så vi har taget
højde for fremtidige miljøkrav.
Løber rundt
Nykøbing og Rørvig havne har tilsammen
et driftsbudget på omkring fem millioner,
og driften løber rundt – med god hjælp
fra indtægterne fra Rørvig Hundestedfærgen.
Af og til endda med et overskud, som
gerne må overføres til næste år.
Ud over driftsbudgettet bliver der
oftest afsat 2,5 mio. kr. i det kommunale
budget til anlæg, samlet for de tre havne i
kommunen.
I år er bevillingen dog større, for der
skal anlægges et nyt færgeleje til en
samlet pris på ca. 5 mio. kr. til den nye
færge, som er indkøbt til sejladsen fra
Rørvig til Hundested. Heroveni kommer
ny læmole til 1,5 mio. kr., da havnen
lægges helt om, så besejlingsforholdene
forbedres. n
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 33
Af Lise Mortensen Høy
Jeppe er onkel på SIMAC …
- Jeg har kun været Søfartens Lederes
Onkel på SIMAC siden 1. september,
så det er ret nyt, fortæller
Jeppe Hansen. Han har planer om at
lave en lille præsentation af sig selv
– sammen med Maskinmetrenes
onkel – i SIMAC News, så folk kan se,
hvem de er.
Jeppe er selv på sit femte år på
skolen og har bl.a. været ude på
Maersks container-, tank- og supplyskibe,
så han føler godt, at han kan
give råd og vejledning f.eks. om praktikperioder,
uddannelsens forløb,
kadetkontrakter og mange andre
spørgsmål.
- Og ellers kan jeg undersøge det
eller ringe ind til Søfartens Ledere.
Kontaktled
I øvrigt peger Jeppe Hansen på, at
han også kan være kontaktled den
anden vej, dvs. fra skolen og til Søfartens
Ledere:
- Jeg hører jo, hvad der rører sig
af spørgsmål på skolen, og så kan jeg
melde tilbage til Søfartens Ledere,
f.eks. om at det vil være godt med
et oplæg om alt det tekniske ved at
sejle under andre landes flag, kontrakter,
skat osv.
Arrangementer
- Jeg hjælper også med at få stablet
arrangementer på benene på SIMAC,
hvis SL skal deltage, som f.eks. i ovenstående
situation; hvornår passer det
bedst, der er et arrangement, lokaler,
indbydelser osv. SL sigter efter at have
mindst ét arrangement pr. semester,
som jeg selvfølgelig skal informere
videre til de andre studerende, så
jeg er altså et bindeled mellem SL og
SIMAC, fortæller Jeppe Hansen.
- Uden for SIMAC skal jeg deltage
i flere møder, seminarer og konferencer,
som f.eks. SL generalforsamling,
efterårsseminar m.m.
Jeppe Hansen dimitterede som
dual juniorofficer 1. juli 2011 og
læser nu videre som dual seniorofficer
både maskine, bro og elinstallatør.
Han forventer at være
færdig om to år. Herefter skal han
have samlet sejltid for at kunne
mønstre som seniorofficer.
Fritz Ganzhorn og jeg har f.eks.
lige været til Nordisk Navigatør Kongres
i Gøteborg, hvilket var både interessant
og ikke mindst relevant. n
… Og Henrik er onkel i Skagen
Henrik von Sydow har fået sin
sejltid som fører af supply skibet
til middelgrundfortet og senere
hos DFDS/TorLine og Spar Shipping,
(nuværende HvenTrafikken)
der sejler passagersejlads til
HVEN. Han er færdig som sætteskipper
til sommer.
Siden 1. september har Henrik von
Sydow været Søfartens Lederes
’onkel’ på Skagen Skipperskole. En
stilling, der indebærer, at han er en
form for bindeled imellem de studerende
og Søfartens Ledere – og hjælper
med at skaffe de medstuderende
svar på små og store spørgsmål.
- Nu er størstedelen af de studerende
fiskere, så der er en del spørgsmål
om sejltid for fiskere, der er ved
at få opgraderet deres sønæringsbevis
til sejlads i handelsflåden. Det
kan være spørgsmål og sømandsskat
– eller om hjælp til at få en
hyre, forklarer Henrik von Sydow,
der tilføjer, at han naturligvis ikke
på stående fod kan svare på alle
spørgsmål, men at han ofte benytter
Søfartens Lederes hjemmeside
– eller hotlinen til Peter Friis Jespersen
på Søfartens Ledere Kontor – for
at finde svar.
Her i efteråret har Henrik von
Sydow været med til at arrangere et
møde på Skagen Skipperskole, hvor
Peter Friis Jespersen fortalte om
fagforeningen – hvilke tilbud der er
under uddannelsen – og senere, når
folk er kommet ud at sejle. n
34 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Bliver pension mere
forståelig, Bare fordi vi Bruger
en kendt skuespiller
Nej. Det kræver, at du møder os.
Vi ved, at pensionsordninger kan være svære at
forstå. Men vi synes nu, at emnet er for vigtigt
til reklametricks. Derfor vil vi gerne mødes og
bruge vores mangeårige viden om markedet til at
rådgive dig ordentligt.
Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den slags
kan ikke klares med en kendt skuespiller – uanset
hendes formidlingsevner.
Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.
Af skattekonsulent Jytte Hjorth, revisionsfirmaet RMS plus
Medhold i skattesag
Et af Søfartens Lederes medlemmer har netop fået medhold ved Landsskatteretten
i en principiel sag om beskatning ved sejlads i udlandet.
Når en sømand arbejder for et udenlandsk
rederi, er reglerne om, hvorvidt
der skal betales dansk skat,
knyttet til, hvor rederiet er hjemmehørende,
og/eller evt. hvor skibet er
registreret.
Skattereglerne knytter sig derimod
IKKE til, hvilke lande skibet
anløber – eller hvilke landes farvande,
skibet sejler igennem.
Sådan lyder en helt ny afgørelse i
en sag, som Søfartens Ledere har ført
for et medlem i Landsskatteretten.
Den konkrete sag
I den konkrete sag er der tale om et
medlem, der er ansat af et tysk rederi
og arbejder på rederiets skibe, som
sejler i farvande over en større del af
verden.
Sagen løber over en periode på
ca. fire år.
Ud over sin bolig i Danmark har
medlemmet en fritidsbolig i Sverige,
hvor han opholder sig i den største
del af sine friperioder. Han har således
ikke på noget tidspunkt overtrådt
bestemmelsen i Ligningslovens
§ 33 A om, at han kun må opholde
sig i Danmark i højst 42 dage i
enhver seks måneders periode.
Skat mente alligevel ikke, at der
kunne gives fuld lempelse for skat.
Begrundelsen var, at Skat mente,
at man skulle foretage en beregning
af, på hvilke landes territorium
skibene havde sejlet. Og da der ikke
forelå en fuldstændig opgørelse
over hvor mange dage, skibet havde
befundet sig i de enkelte landes
søterritorium eller i internationalt
farvand, skønnede Skat, at en tredjedel
af sejladsen var foretaget i farvande
ud for lande, som Danmark
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med. Der blev derfor kun
lempet med halvdelen af skatten af
indtægten for denne sejlads.
Medhold til Søfartens Ledere
Landsskatteretten gav Søfartens
Ledere medhold i, at der ikke skal ses
på, hvor skibene har sejlet. Derimod
afhænger lempelsen for skatten af,
hvor rederiet er hjemmehørende, og
evt. hvor skibet er registreret. (Det
afhænger af den aktuelle dobbeltbeskatningsoverenskomst,
om lempelsen
knytter sig til rederiets adresse
eller skibets registrering.)
I den aktuelle sag var skibene
registreret i samme land, som rederen
havde hjemsted. Der skulle
derfor gives fuld lempelse i den
danske skat.
Uenighed om datoer
For et af årene var der yderligere
den krølle, at Skat ikke mente, at der
havde været ophold uden for Danmark
i fulde seks måneder, som reglerne
foreskriver.
Dette begrundede Skat med, at en
udlandsperiode altid begynder med
den første arbejdsdag i udlandet, og
at man skal opholde sig i udlandet på
seks måneders dagen for periodens
start. Medlemmet opholdt sig i Tyskland
i den første uge af juni. Først var
han på ferie, og den 4. juni deltog han
i et møde med rederiet i forbindelse
Seks måneders reglen: ferier hører med!
Dobbelt-beskatningsoverenskomsterne gælder generelt kun,
når man har arbejde i et andet land i fulde seks måneder (183
dage) inden for en 12-måneders periode.
Desuden står der i Ligningslovens § 33 A, at man kun kan fritages
for at få nedsat skat, hvis man inden for de seks måneder
kun har opholdt sig i Danmark i 42 dage – svarende til ca. 7 dage
om måneden. Det behøver ikke at være præcis syv dage om
måneden – blot tallet ikke er større end 42 for det halve år.
Derimod SKAL man have været ude af landet på den første
og sidste dag af seks måneders perioden; og det er vigtigt, at
man har dokumentation for, at man rent faktisk var ude af Danmark
på de to datoer. Det kan være ved stempel i passet eller
ved flybillet (vær opmærksom på, at der normalt ikke er årstal
på boardingpas).
Det skal dog bemærkes, at der har dannet sig en praksis,
hvorefter det ikke er nødvendigt, at man arbejder i udlandet i
fulde seks måneder. Man skal blot opholde sig i udlandet på
seks måneders dagen for den dag, hvor arbejdet i udlandet blev
påbegyndt.
Det vil sige, at man kan arbejde i udlandet, tage til Danmark
og derefter tage på ferie i udlandet, således at man ikke er i
Danmark på seks måneders dagen.
Det er RMSPlus’s opfattelse, at den pågældende praksis må
udstrække sig til også at gælde, hvis seks måneders perioden
begynder med et ferieophold i udlandet. Det vil normalt være
lettere at indrette sig, så man opholder sig på ferie ved periodens
ophør, men knap så let at planlægge ud fra et ferieophold,
inden arbejdsperioden begynder.
36 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
med den efterfølgende udmønstring
den 12. juni. Perioden blev afsluttet
med et kursusophold i Hamborg,
der løb fra den 29. november til den
9. december. Skat beregnede de seks
måneder fra den 12. juni og kom
derfor til, at han ikke havde opholdt
sig i udlandet på seks måneders
dagen, dvs. den 12. december.
Vi kunne imidlertid dokumentere,
at mødet den 4. juni rent faktisk
havde fundet sted, hvorfor perioden
skulle beregnes fra denne dato og
seks måneder frem. Dette medførte,
at der skulle lempes fuldt ud for skatten
for dette år også.
AM-bidrag
Sagen indeholder endvidere spørgsmålet
om AM-bidrag. Da det pågældende
medlem ikke har arbejdet i
Danmark i en længere årrække, er
han ikke socialt sikret her. Han skal
derfor ikke betale AM-bidrag til
Danmark. Dette forhold har hverken
medlemmet eller Skat været
opmærksom på. Da der således ikke
er taget stilling til dette spørgsmål
i Skat, kunne Landsskatteretten
ikke træffe afgørelse herom. Vi har
derfor nu bedt Skat om at genoptage
de pågældende og efterfølgende
år med henblik på at regulere AMbidraget.
n
Dobbeltbeskatning
Vær opmærksom på, at detaljerne
i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
varierer fra land
til land – så hvis du vil arbejde
for et udenlandsk rederi, er det
vigtigt at kende overenskomsten
helt konkret for det land, hvor
rederiet har adresse.
God hjælp!
Min begejstring over Skattevæsenet kan ligge
på et meget lille sted, lyder det fra Jørn Yde
Madsen, der efter fire års skattesag (og 176
siders dokumentation) endelig har fået ret i
Landsskatteretten. Som han siger: Det er altså
ikke alle, der sidder rundt om i skatteforvaltningerne,
der kender § 33 A.
- Men de ville ikke indrømme, at de havde
taget fejl. På et tidspunkt i forløbet forsøgte
SKAT at slå halv skade med mig.
Jeg er meget tilfreds med den måde, foreningen
og deres skatterevisor fik klaret
sagen. Den er gået hele vejen til Landsskatteretten;
jeg har fået medhold, og vi har samtidig
en principiel afgørelse på, at det er skibets/
rederiets registrering – og ikke hvor skibet
sejler, der er afgørende for skatteforholdene.
At skatterevisoren så har fundet frem til, at
jeg ikke skal betale AM-bidrag, kommer oven
i det andet.
De kan ikke både nedlægge vores arbejdspladser
i Danmark, og så bonne os, når vi
søger ud i udenlandske rederier.
Udvider medlemmernes jobmuligheder
- Der har været rigtigt mange indskrænkninger
i fortolkningen og
administrationen af Ligningslovens
§ 33A, forårsaget af folk i landjobs,
der gerne ville slippe billigere i
skat, siger Fritz Ganzhorn, direktør i
Søfartens Ledere.
- Derfor er det meget tilfredsstillende,
at strømmen nu er vendt, og at vi har
været med til at præge retstilstanden på området.
Usikkerhed om skatten har afholdt mange medlemmer fra at
søge ud under fremmed flag, hvor der er spændende stillinger,
og hvor vores medlemmer er meget eftertragtede. Nu er en af de
store sten på vejen ryddet.
- Vi vil gerne bidrage til at udvide vores medlemmers jobmuligheder
i verden. Derfor vil vi gerne være gode til skat i Søfartens
ledere, siger Fritz Ganzhorn.
- Efter at have brugt meget tid og mange ressourcer på at
føre sagen, er det er naturligvis tilfredsstillende med en helt
klar afgørelse fra Landsskatteretten, der går skatteforvaltningen
imod.
- Vi forventer, at den næste principielle sag vi får medhold i er,
at søfolk i DIS-systemet ikke længere skal stilles ringere end alle
andre danske skatteborgere. Rederne skal opfylde forudsætningerne
for DIS, og de skal fastsætte nettolønnen i DIS under hensyntagen
til beskatningen i Danmark, siger Fritz Ganzhorn.
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 37
Af Pia Elers, foto: SOK
Kinas kamp mod piraterne
Kina går egne veje i kampen mod pirateriet, men så gerne et internationalt
samarbejde under FN’s flag
Soldaterne står stive som saltstøtter
foran Militærakademiet i det nordvestlige
Beijing. Folk haster forbi –
foroverbøjede med deres paraplyer
- for at skærme af mod regnen. Min
kinesiske tolk, Patricia, henvender sig
i skranken og forklarer vores ærinde.
Vi har en aftale med militæranalytiker
Li Jie kl. 17:30. Kun fordi det styrtregner,
får vi lov til at komme inden
for i den lille reception bag afspærringen.
Et militærakademi som dette
er nemlig forbudt område for civilister
og især for udenlandske journalister.
Vi sætter os til at vente og
kan studere formand Maos falmede
portræt, der stadig hænger rundt
omkring på mange statslige kontorer.
En fortravlet mand kommer
nu til syne i døråbningen og vinker
os ud på gaden. Eftersom hr. Li ikke
må modtage os på sit kontor, må vi
Det ville være meget bedre,
om vi havde en beskyttende
flåde, der sejlede under
FN’s flag. Hermed ville
vi kunne lave et effektivt
internationalt samarbejde
Li Jie, analytiker ved
Naval Academy of China
gå hen til et nærliggende te-hus for
at lave interviewet. Han skal fortælle
os, hvordan kineserne tackler
de stigende problemer med pirateri
omkring Adenbugten og snart også
store dele af det indiske ocean.
- Som for alle andre handelsflåder
i verden er pirateriet selvfølgelig
et kæmpe problem for os. Dertil
kommer, at vi stadig har en betydelig
eksport til Europa, og derfor er handelsruten
via Suez-kanalen af stor
betydning for vores økonomi. Det
er virkelig blevet noget af en flaskehals,
da vores skibe skal passere både
Malacca-strædet og Adenbugten,
pointerer Li Jie, analytiker ved Naval
Academy of China.
Prioriterer egne skibe
Ud af de 200 skibe, der dagligt går
igennem Malacca-strædet, er halvdelen
ifølge Li Jie kinesiske. Her er
pirateriet bestemt ikke noget nyt
fænomen, men det er ikke nær så
omfattende og har slet ikke de konsekvenser,
som det der foregår ved
Afrikas Horn.
- Vi har som de fleste andre valgt
at have en mindre flådestyrke i
området omkring Adenbugten, og
den består i øjeblikket af to krigsskibe
og et forsyningsskib. Typisk
vil vi samle handelsskibene til en
konvoj bestående af en snes skibe
og herefter eskortere dem igennem
det farlige område. Vi koncentrerer
os om at beskytte egne skibe, men
kan også komme fremmede skibe til
undsætning, hvis det skulle vise sig
nødvendigt, siger Li Jie, der erkender,
at det ikke er muligt at yde beskyttelse
til alle skibe, fordi piraterne til
stadighed udvider deres aktionsradius
i Det Indiske Ocean.
Glasskår og olie
Det er op til det enkelte kinesiske
rederi at træffe en række forholdsregler
for at hindre piraterne i at komme
om bord og kapre skibet. På en række
punkter adskiller disse tiltag sig
ikke fra f.eks. danske handelsskibes
forholdsregler, men alligevel er der
nogle tiltag, der er lidt anderledes:
- Hvis en piratbåd nærmer sig,
skal modige søfolk sendes ud på
dækket. De skal sørge for at fjerne de
kroge, piraterne forsøger at hægte
fast til lønningen eller skære de reb
over, som piraterne ellers ville bruge
til at kravle om bord. Dernæst – hvis
piraterne uheldigvis er kommet om
bord – da vil besætningsmedlemmer
smide glasskår og spildolie på
dækket, sådan at de barfodede pirater
enten skærer fødderne eller også
glider på det glatte dæk, beretter Li
Jie og understreger, at disse metoder
har vist sig at være ret så effektive.
Den kinesiske militæranalytiker
kan ikke oplyse, hvor mange af Kinas
handelsskibe, der har været udsat for
piratangreb. Som så meget andet, der
har med landets forsvar og sikkerhed
at gøre, er det omgærdet med stor
hemmelighed. Men at problemet
er vokset i omfang, blev i hvert fald
understreget af, at det store statslige
rederi, Cosco, i juli besluttede at indføre
bevæbnede vagter. Ifølge South
China Morning Post havde rederiet
38 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
erkendt, at risikoen for angreb var
blevet for stor. Det hænger blandt
andet sammen med, at en del af
deres skibe er relativt små med
en marchhastighed på 15 knob, og
dermed er de alt for nemme ofre for
piraternes angreb.
Jie og tilføjer, at man sideløbende at
nødt til at tage fat om ondets rod:
- Jeg har set foruroligende rapporter
fra Somalia om, hvor slemt det
står til med dette land. Det er svært
for folk at overleve og få en ordentlig
tilværelse i et land, der styres af stridende
klaner. Hvis det nogensinde
skal blive anderledes, er det internationale
samfund nødt til at arbejde
sammen om at forbedre forholdene i
det østafrikanske land. Og igen mener
vi, det bør foregå under FN’s flag,
pointerer den kinesiske analytiker. n
Under FN’s flag
Kina er blevet kritiseret for ikke at
ville indgå i det internationale samarbejde,
der ellers er blevet etableret for
at beskytte skibstrafikken omkring
Afrikas Horn. Men ifølge Li Jie kan
det ikke komme på tale, så længe
det foregår i EU eller NATO-regi. Han
mener i stedet, det burde bredes ud
og foregå under FN’s mandat:
- Vi har forsøgt at få noget samarbejde
op at stå med Rusland, men
ellers er vi ikke nået meget længere
ad den vej. I stedet for, at vi plejer hver
vores interesser, synes jeg, det ville
være meget bedre, om vi havde en
beskyttende flåde, der sejlede under
FN’s flag. Hermed ville vi kunne lave
et effektivt internationalt samarbejde,
men det er der tilsyneladende ikke
den store forståelse for, konstaterer Li
I stedet for, at vi plejer hver vores interesser,
synes jeg, det ville være meget
bedre, om vi havde en beskyttende
flåde, der sejlede under FN’s flag.
Hermed ville vi kunne lave et effektivt
internationalt samarbejde, men det er
der tilsyneladende ikke den store forståelse
for …
Li Jie, analytiker ved
Naval Academy of China
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 39
Af Pia Elers, foto: SOK
Kinas rolle i piratjagten
Kina vil gerne have FN til at spille en større rolle i kampen mod piraterne.
God ide, men tiden er endnu ikke moden, lyder det fra dansk piratforsker.
Uddrag af rapport fra kinesisk piratøvelse
i Adenbugten, august 2011
(China Military Online)
Kl. 09.00 - Fregatterne ”Wuhan” og
”Yulin” befinder sig i Adenbugten
på vestlige kurs, da der bliver slået
alarm. Et piratskib er faretruende
tæt på et kinesisk handelsskib. Der
ændres kurs, og alle kadetter, specialoperatører
og helikopterpiloter
løber straks til deres positioner.
Kl. 09:15 - Piraterne forsøger nu at
borde handelsskibet fra styrbords
side. ”Wuhan” åbner ild mod piraternes
fartøj.
Kl. 09:25 – Første helikopter er
fremme og afgiver ligeledes ild.
Kl. 09:40– Fregatten ”Wuhan” når
frem til det kinesiske handelsskib,
der er under angreb. En officer fra
”Enheden for Psykologisk Krigsførelse”
råber i en megafon på arabisk:
”Vi er den kinesiske flådes taskforce.
Vær venlig straks at stoppe - hold
hænderne over hovedet – og gør klar
til inspektion …”
Kl. 10:00 – Piraterne har stadig ikke
opgivet deres forehavende.
Kl. 10:15 - Helikopteren fra ”Yulin”
støder til og afgiver ild.
Kl.10:35 – Piraterne giver op, kaster
deres våben i havet og overgiver sig.
Øvelsen er slut og blev gennemført
fuldt tilfredsstillende.
Piratforskning
Mange tusinde kilometer fra Adenbugten
– i Rocky Mountains i USA
- sidder en række forskere, der arbejder
på at finde ud af, hvordan man
bedst muligt kan forebygge og
komme pirateriet til livs. Institutionen
hedder ”Oceans Beyond Piracy”,
som er en underafdeling af den
amerikanske tænketank ”One Earth
Future Foundation”. I det internationale
team sidder også en dansk
forsker ved navn Jens Vestergaard
Madsen. Han har studeret i Kina og
har skrevet speciale om piratorganisationer
i både Asien og ved Afrikas
Horn. På den baggrund har han
et ganske godt kendskab til, hvilken
rolle Kina spiller på verdensscenen –
også når det drejer sig om indsatsen
mod piraterne.
International operation
- Vi kan se, at Kina i takt med den
økonomiske udvikling også begynder
at tage et mere politisk ansvar,
når det drejer sig om at løse internationale
problemer. Da de i december
2008 sendte en flådeenhed til Adenbugten,
var det første gang i nyere
tid, at kinesiske flådefartøjer skulle
operere så langt væk fra egne kyster
i forbindelse med egentlige militære
operationer. Det passede virkelig
heller ikke inderne, der mener, at
Det Indiske Ocean er deres baghave,
og derfor er de meget på vagt over
for kineserne, siger Jens Vestergaard
Madsen.
- Primært er de kinesiske flådefartøjer
sendt derover for at beskytte
deres egen handelsflåde, men i år
så vi dem også for første gang deltage
i en international operation, da
de eskorterede skibe fra World Food
Program, så de kunne komme sikkert
frem med nødhjælp til de sultende
omkring Afrikas Horn.
Mangel på koordinering
Det er en kendt sag, at Kina har
store interesser i Afrika, og at regeringen
de senere år har investeret
betydelige summer i både Nigeria,
Libyen og Sudan. Det handler i
første omgang om at få adgang til de
råstoffer, der er en forudsætning for
den fortsat voksende kinesiske produktion,
men også infrastruktur og
opbygning af andre industrier spiller
en stor rolle. Derfor er det i kinesernes
interesse, at der er ro omkring
Afrikas Horn, og de så meget gerne,
at det blev en international opgave.
- I øjeblikket foregår der ikke
nogen reel form for koordinering på
40 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
tværs af de mange internationale
flådestyrker, som er i området. Der
findes dog noget, der hedder SHADE,
det står for Shared Awareness and
Deconfliction, og her er Kina også
med. Som navnet antyder, er SHADE
kun et forum, hvor flåderne kan få
information om, hvor de andre lande
primært opererer, og om muligt
kan de derfor koordinere, så de
ikke patruljerer samme område på
samme tid, forklarer Jens Vestergaard
Madsen.
ensartethed i brugen af bevæbnede
vagter. Desuden vil det give adgang
til regeringssoldater, hvilket rederne
har efterspurgt de senere år, siger
Jens Vestergaard Madsen og tilføjer:
- Desværre er det lidt tricky i forhold
til FN’s mandat, for der er jo ikke
tale om nogen krig eller væbnet konflikt,
snarere en kriminalitet til søs,
der ganske vist går ud over den internationale
skibstrafik. Derfor tror jeg
Jens Vestergaard Madsen er ansat som forsker hos
”Oceans Beyond Piracy”, som er en underafdeling af
den amerikanske tænketank ”One Earth Future”, der
har hovedsæde i Rocky Mountains i USA
ikke, forslaget har de store chancer
for at blive til noget – i hvert fald
ikke på kort til mellemlang sigt, lyder
vurderingen fra den danske piratforsker.
n
FN’s styrker i Adenbugten
Fornylig lancerede “The Asian Shipowners´
Forum” et forslag, som
går ud på, at man i stedet for private
bevæbnede vagter sætter FN´s
fredsbevarende styrker om bord på
handelsskibe som beskyttelse mod
pirater. Og at der samtidig skulle
gøres en fælles indsats på landjorden
for at fjerne ondets rod.
- I mine øjne er forslaget om et
FN-initiativ et meget innovativt forslag,
som jeg også tror, vil falde i god
jord hos mange skibsredere, fordi det
vil sikre en koordineret indsats og en
I øjeblikket foregår der ikke nogen reel form
for koordinering på tværs af de mange internationale
flådestyrker, som er i området.
Jens Vestergaard Madsen,
forsker hos Ocean Beyond Piracy.
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 41
Af Pia Elers
Bevæbnede vagter er ikke nok
Hvis piratproblemet skal løses, må vi hjælpe med genopbygning omkring Afrikas
Horn, lyder det fra dansk kommandørkaptajn
Tidligere chef for krigsskibet Absalon, kommandørkaptajn
Dan B. Termansen, skal de
næste par år være med til at opbygge maritim
kapacitet i hele regionen omkring Somalia.
42 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Stadig flere danske og udenlandske
rederier har valgt selv at tage
kampen op mod piraterne omkring
Afrikas Horn. Det betyder, at der
nu er bevæbnede vagter om bord
på snart 90 pct. af de store skibe,
der sejler gennem Adenbugten, og
dermed har man gjort livet lidt sværere
for piraterne. Men som kommandørkaptajn
Dan B. Termansen
påpeger i et forskningsprojekt om
pirateri, så er der i bedste fald kun
tale om en taktisk sejr.
- Truslen fra piraterne vil stadig
være der. Så snart vi sænker paraderne,
vil de vende tilbage for fuld
styrke. I mellemtiden kan piraterne
forsyne sig med isenkram og gidsler
fra turiststeder på de østafrikanske
kyster. Det har vi senest set ud for
Mombasa i Kenya og på Zanzibar ved
Tanzania, argumenterer Dan Termansen,
tidligere chef på krigsskibet Absalon,
der i 2009 – 2010 deltog i kampen
mod piraterne ud for Afrikas Horn.
Ikke kun magt og knytnæve
Den danske flådekaptajn har
gennem det seneste år studeret på
Naval Command College i Rhode
Island, USA. Her har han haft lejlighed
til sammen med officerer
fra 48 forskellige nationer at lave
grundig research af internationale
problemer, herunder pirateri. I den
afsluttende rapport konkluderer Termansen,
at det på langt sigt ikke dur
kun at anvende magt og knytnæve,
men at det internationale samfund
er nødt til at prøve at hjælpe med
genopbygning på kysten i Somalia
og nabolandene.
- Bevæbnede vagter kan sammen
med flådestyrkernes indsats
beskytte handelsskibene og ligeledes
have en vis afskrækkende effekt.
Men det internationale samfund er
nødt til at have en langsigtet strategi
til at bekæmpe de bagvedliggende
årsager til pirateriet, forklarer Dan
B. Termansen i sin rapport. - Det skal
eksempelvis gøres mindre attraktivt
at lade sig rekruttere som pirat,
og i den forbindelse skal der gøres
en indsats for at få opsporet pengestrømmene,
så man ad den vej
kan angribe piraternes økonomiske
grundlag.
Kapacitetsopbygning
Samtidig understreger Termansen,
at hvis de unge somaliere skal have
et alternativ til pirateriet, så er det
nødvendigt at hjælpe dem med f.eks.
at få genopbygget infrastrukturen
for blandt andet fiskeriet og samtidig
yde støtte til mindre virksomheder
langs kysten. Men problemet er
ikke isoleret til Somalia, derfor er det
vigtigt at sætte ind og hjælpe med
kapacitetsopbygning i hele regionen
omkring Afrikas Horn.
- Pirateri er også et problem for
både Kenya og Tanzania, for hvis
flere og flere rederier sejler uden om
den vigtige havneby, Mombasa, går
det ud over handel i hele regionen.
Så hvis vi vil undgå, at problemerne
i Somalia breder sig som ringe i
vandet, er vi nødt til at hjælpe med
at opbygge kapacitet i hele regionen,
skriver Termansen videre.
- Det kan f.eks. være hjælp til
kystbevogtning eller fiskerikontrol
og vedligehold af fartøjer, alt
sammen noget der tager sigte på,
at de kan genoptage de erhverv, der
tidligere gav kystbefolkningen mad
på bordet. Man kan vel sige, at det er
en maritim måde at gøre de ting på,
som vi gør i Afghanistan.
Den danske model
Det danske projekt med at opbygge
maritim kapacitet i hele regionen
omkring Somalia hedder Søværnets
Internationale Maritime Kapacitetsopbygning.
Her samarbejder
man med f.eks. Kenya, Djibouti og
Yemen om at øge sikkerheden til
søs gennem en bedre overvågning
for derved at styrke deres evne til at
patruljere egne farvande.
- Gennem længere tid har den
maritime sikkerhed ikke haft nogen
høj prioritet i regionen, fordi de
enkelte lande har målrettet deres
begrænsede ressourcer mod land.
Vores opgave er at vise, hvordan
man ved smarte løsninger kan
skabe højere sikkerhed uden at
opbygge massive flåder. Den danske
model, hvor Søværnet varetager
både militært forsvar, kystvagt og
fiskeriinspektion, kan være attraktiv
for de afrikanske lande, der ikke har
så mange ressourcer. Derfor mener
jeg bestemt, vi kan byde på noget
unikt i regionen, fastslår Dan B. Termansen.
n
Af Pia Elers, fotos: Norden, Xx | Maersk, Af Lise Mortensen Jeppe Hansen. Høy
Er dualen
på vej ud …
Ikke kun Mærsk, men også andre rederier, overvejer at droppe dual konceptet. Både SIMAC og
rederierne lover, at de studerende, der er i gang med dual-uddannelsen, kan gøre den færdig.
Rygterne gik som en løbeild gennem
gangene på SIMAC, da kadetterne
hos A.P. Møller-Mærsk onsdag d. 2.
november fik besked om, at rederiet
fremover ikke længere ville benytte
duale officerer. Folk var rystede.
Havde de nu spildt flere år af deres
liv på en uddannelse, som de måske
aldrig ville få brug for
Ville de overhovedet kunne få
den nødvendige sejltid og dermed
gøre sig færdige som dual officerer
Spørgsmålene havde hobet sig op,
da chefen for Maersk Line Crewing
ugen efter tog til Svendborg og stillede
op til informationsmøde på
SIMAC.
”Vores udmelding til de studerende
var og er, at de naturligvis kan
gøre deres duale uddannelse færdig
inden for de rammer, der ligger i
kontrakten. Det betyder også, at de
kan få deres 12 måneders sejltid som
dual officerer og dermed erhverve sig
de fulde papirer. Det samme gør sig
også gældende for alle de kadetter, vi
har tegnet kontrakt med for 2012,”
siger Henrik Sloth og uddyber:
”Først i det øjeblik, de er færdige
med hele deres uddannelse og får
tilbudt hyre hos os som seniorofficer,
skal de vælge, hvilke kompetence de
vil satse på. Vi vil dog fortsat tilbyde
nye kadetter en uddannelseskontrakt
som dual, men vil altså ikke
kunne ansætte dem som dual officerer
senere hen.”
Fanget af dual konceptet
Efter mødet falder der lidt mere ro
over SIMAC, men de fleste studerende
er stadig i tvivl om, i hvor stort
omfang de vil kunne bruge deres
guldrandede papirer som dual officerer.
Det gælder også Jeppe Steffen
Hansen, der selv er kadet hos APM
og er i gang med sidste del af dual
uddannelsen.
”Det er da klart, at rederiets
udmelding har skabt en masse
usikkerhed. Også en vis surhed fra
nogle af dem, der står midt i forløbet,
og for hvem der ikke rigtig er
nogen vej tilbage. Men nu har vi da
i det mindste fået klarhed over, at
alle kadetter vil kunne gennemføre
den duale uddannelse som planlagt
og ikke bliver tvunget over på en
single-uddannelse,” siger Jeppe Steffen
Hansen, der er Søfartens Lederes
talsmand blandt de studerende på
SIMAC.
”Jeg blev jo selv fanget af dual
konceptet, da jeg startede som kadet
i sommeren 2007, for dengang
kunne du ganske enkelt ikke blive
optaget, med mindre du sagde ja til
dualen. Mange her på SIMAC står nu
tilbage med følelsen af, at det måske
har været spild af tid at bruge de
ekstra år på en dual, nu da mulighederne
er blevet stærkt begrænsede,”
lyder det nøgternt fra Jeppe Hansen.
Dualen droppet
A.P. Møller-Mærsk havde ellers store
forventninger til den duale uddannelse,
da den blev indført i 1997 og
var om nogen ude og slå på tromme
for den nye ordning. Men i dag må
rederiet erkende, at tiden er løbet
fra konceptet, fordi erhvervet og
kunderne stiller stadigt større krav
til specialiserede kompetencer.
Med andre ord har Mærsk besluttet
at droppe dual konceptet, selvom
Henrik Sloth ikke er meget for at
tage disse ord i sin mund:
”Det er korrekt, at vi har besluttet
at ændre vores bemandingsmodel,
og at vi fremover vil fokusere
på enkelt-kompetencer. Men det
betyder ikke, at dual konceptet er en
dårlig ide. Der er da ingen tvivl om,
at folk har fået en bredere forståelse
for hinandens arbejdsområder,
>
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 43
så der ikke længere er det store skel
mellem dæk og maskine. Og netop
denne forståelse vil da komme både
rederierne og hele erhvervet til
gode,” mener Henrik Sloth.
Det korte af det lange er imidlertid,
at de fastansatte dual officerer
i Mærsk ved deres næste forfremmelse
skal vælge mellem dæk og
maskine. Som følge deraf vil man
heller ikke længere kunne blive dual
skibschef.
Mærsk lægger i øvrigt ikke skjul
på, at der er mangel på maskinmestre,
og at man derfor vil opfordre de
duale officerer til at overveje denne
vej, når de træffer deres beslutning.
SIMAC holder fast
Umiddelbart får udmeldingen fra
Mærsk ikke nogle konsekvenser for
SIMAC og de uddannelser, der tilbydes
i Svendborg. Her vil man fortsat
operere med tre professions bachelor
uddannelser: den duale – samt
single mester og single navigatør.
”Vi har besluttet at fortsætte den
duale uddannelse som hidtil, fordi vi
synes, den giver de studerende nogle
enestående kompetencer. Det vil
være til gavn for erhvervet og samtidig
give den enkelte muligheder for
et særdeles interessant karriereforløb.
Så for Det Blå Danmarks skyld
har vi tænkt os at fortsætte med
den duale uddannelse,” lyder det fra
SIMACs direktør, Jesper Bernhardt.
”Men vi er jo heller ikke mere tossede,
end at vi godt kan se, at der
muligvis blive færre ansøgere til
dualen, nu da den største aftager har
meldt ud, at de ændrer strategi for
deres bemanding. Men det ændrer
efter vores opfattelse ikke på, at
dualprincippet er fantastisk godt og
unikt. Vi er et af de få steder i verden,
der kan tilbyde en sådan uddannelse
til gavn for både de enkelte personer
og rederne, så derfor har vi tænkt os
at holde fast, så længe vi kan,” siger
direktøren.
Olieselskabernes krav
Nu er det faktisk ikke alle redere, der
er lige begejstrede for dual princippet.
Det gælder fx Norden, der med
speciale i tank og bulk oplever, at
rederiets kunder stiller stadig større
krav til de enkelte officerers kompetencer.
Allerede for flere år siden tog
Norden da også konsekvensen og
holdt op med at uddanne dual officerer.
”Det har været en lang proces at
få folk til at indse, at dual princippet
ikke ville holde i længden. Vi har fra
starten ment, at der var for mange
ting, der talte imod dual princippet,
især når vi taler tanskib. Og da olieselskaberne
for fem år siden lancerede
Officers’ Matrix, da fik dualen
for alvor et skud for boven,” siger teknisk
chef i Norden, Lars Lundegaard,
og uddyber sin forklaring:
”Da olieselskaberne kom med
specifikke krav som fx ”years in rank”
og ”years in tanker type”, var vi nødt
til at rette ind. For disse skærpede
krav til de enkelte officerers kompetencer
ville slet ikke være forenelige
med det duale koncept,” lyder det fra
den tekniske chef.
Prisen for høj
Rederiet Norden har p.t. 42 kadetter
i systemet, og de er nogenlunde lige-
44 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
ligt fordelt på mestre og styrmænd,
mens dualen i praksis er blevet udfaset.
Lars Lundegaard kan sagtens få
øje på de gode tanker bag dualkonceptet
og mener også det er fint, at
officererne har indsigt i hinandens
arbejdsområder, men at der også er
en regning at betale i den forbindelse:
”Jeg synes, det var problematisk,
at man fik lavet en uddannelse, der
krævede en ganske solid studentereksamen.
Desuden snakker vi om
et uddannelsesforløb, der er ligeså
langt, som hvis man skulle uddanne
sig til advokat. Og i tider, hvor
søfarts erhvervet i forvejen havde
store vanskeligheder ved at rekruttere
folk, var det efter min opfattelse
ting, der trak i den forkerte retning.
Jeg tror vi tabte for mange undervejs,”
vurderer Lars Lundegaard og
fortsætter:
”Vi har hele tiden sagt til vores
kadetter, at de selv måtte bestemme.
Men hvis de valgte at satse på
dualen, så skulle de bare gøre sig
klart, at vi ikke kunne tilbyde dem
job, hvor de kunne skifte mellem
dæk og maskine. Hos os ville de være
nødt til at vælge imellem at blive
mester eller navigatør, for ellers ville
det blive alt for svært at planlægge
vores bemanding af skibene, ” siger
Lundegaard og tilføjer, at de fleste
alligevel på et tidspunkt vælger side,
og at man da i øvrigt skal gøre det,
man er bedst til.
Rederier melder pas
Hos Torm og DFDS er udmeldingerne
knap så skarpe, om end begge
rederier erkender, at det måske kan
blive svært på at opretholde en dual
uddannelse, hvis udviklingen med
skærpede krav til bemandingen fortsætter:
”Vi har set en klar fordel i at køre
efter dual konceptet, men udmeldingen
fra Mærsk giver da anledning
til nogle overvejelser om, hvorvidt
uddannelsen kan fortsætte som
hidtil,” siger Tom Møller, crew director
i DFDS:
”Netop i et rederi som vores med
relativt korte udmønstringsperioder
har det været fint, at en officer
den ene gang kunne mønstre som
styrmand og den næste periode som
mester. Så vi har været glade for den
fleksibilitet, der ligger i at have dualt
uddannede officerer.”
”Mange her på SIMAC står nu tilbage med følelsen af, at det måske
har været spild af tid at bruge de ekstra år på en dual, nu da mulighederne
er blevet stærkt begrænsede,” lyder det fra Jeppe Steffen
Hansen, Søfartens Lederes talsmand blandt de studerende på SIMAC.
I øjeblikket er der omkring 40
kadetter i DFDS-systemet med et
indtag på 10-12 dualer om året. I
nyere tid har rederiet slet ikke taget
kadetter ind efter single-princippet,
men ifølge Tom Møller vil de overveje
at gøre det fremover.
Frit valg hos Torm
Hos rederiet Torm har kadetterne
siden 2006 kunnet vælge frit mellem
dual, dæk eller maskine. De har i alt
109 aspiranter i systemet og har i år
taget 25 nye ind. Heraf har kun fire
valgt dualen, mens resten er fordelt
på mestre og styrmænd.
”Vi synes, det har været fint at
køre med begge modeller, fordi det
giver den enkelte mulighed for at
bruge deres kræfter og ressourcer
på det, de allerhelst vil, og det tror vi
tjener begge parter i det lange løb,”
siger Peter Burkal, bemandingschef
i Torm:
”Hvis man som rederi udbyder
den duale uddannelse, er man også
forpligtet til at give dem 12 måneders
dual sejltid på juniordelen, - og
det gør vi også. Men så snart de skal
ud som seniorofficerer, skal de vælge
– på samme måde, som de nu kræver
hos Mærsk.”
Spildte kræfter
Tilbage sidder dual kadetterne på
SIMAC og venter på, hvad der nu
Det har været en lang proces at få folk
til at indse, at dual princippet ikke ville
holde i længden.
Lars Lundegaard, Norden
>
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 45
skal ske. Én ting er, at de kan gøre
uddannelsen færdig under de givne
rammer, men vil der overhovedet
fremover blive udbudt job som dual
officer – til søs vel at mærke.
”Det er meget godt, at Pia Voss fra
Rederiforeningen siger, at der altid
vil være brug for vores duale kompetencer
i det Blå Danmark. Men
det er jo først nu, vi skal ud og hente
vores erfaringer ude på skibene. Det
- Vi har hele tiden sagt til
vores kadetter, at hvis de
valgte at satse på dualen,
skulle de gøre sig klart, at
vi ikke kunne tilbyde dem
job, hvor de kunne skifte
mellem dæk og maskine,
fastslår teknisk chef i
Norden, Lars Lundegaard.
nytter ikke noget, jeg har taget både
en skibsfører og en maskinchef, hvis
jeg ikke kommer ud og bruger mine
kompetencer i praksis,” siger Jeppe S.
Hansen fra SIMAC:
”Og jeg kan da godt komme i tvivl
om, hvorvidt fremtidens kadetter
har lyst til at bruge så mange år på
en uddannelse, hvis rederierne ikke
længere bakker op og tror på konceptet.”
n
KURS SØGES!
- De toneangivende rederier
viser klart, at der er et opbrud
i skibsofficersuddannelsen, og
det giver – naturligvis – en stor
usikkerhed for de uddannelsessøgende,
lyder kommentaren
fra Fritz Ganzhorn, direktør
i Søfartens Ledere:
- Nu må rederne tone rent
flag omkring, hvilke uddannelser,
der er brug for på skibene i
fremtiden.
Hvis den duale uddannelse
er på vej ud, ligger der en klar
opgave for både rederierne og
ministeren for forskning, innovation
og videregående uddannelser,
Morten Østergaard.
Hvad skal fremtidens skibsofficersuddannelse
indeholde,
hvilke uddannelser skal bestå
Markedets bedste ... bud på en (næsten) uforgængelig
fortøjningspæl, der samtidig er miljørigtig.
Kerne af jernbaneskinne – kapperør af kraftig PEH-rør.
Brugervenlig tovholder i massiv gennemgående PEH. Fås i flere størrelser.
Kapperøret af kraftig PEH kan også leveres i flere størrelser til eksisterende pæle.
Ring og hør nærmere om priser og levering
– eller få tilsendt en brochure!
Elkangaardsvej 18 · DK-9681 Ranum · Tlf. +45 9867 6099 · +45 2442 0144 · +45 2442 0145 · www.npprofil.dk · E-mail: npprofil@npprofil.dk
46 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Af Olav Østergaard, Skipper M/F AARØ
LÆSERBREV
Samarbejdet mellem
FOA og CO-Søfart
I Søfart nr. 39, september 2011, fremgår
det, at ”FOA-Søfart indgår samarbejdsaftale
med Co-Søfart på vegne
af 150 navigatører, maskinmestre,
og havnebetjente, der p.t. arbejder
under FOA-overenskomst”.
Tillidsrepræsentanter for ovennævnte
faggrupper tilkendegav
marts 2009, at et klart afstemningsflertal
(over 75 pct.) pålagde FOA at
arbejde på at få forhandlingsretten
overført til Søfartens Ledere (SL).
Et afstemningsresultat, som FOA
åbenbart ikke ønsker at efterkomme.
FOA vil ved denne ”fusion” med
CO-Søfart gerne ”blåstemples” af
det øvrige ”Blå Danmark”, men dette
ændrer dog ikke ved FOA’s manglende
kompetence på det maritime
område.
John Ibsen fra CO-Søfart mener,
at man ved FOA ’s indtræden i deres
”360 graders kartel” opnår ”større
politisk styrke og tyngde”. Spørgsmålet
er så, hvordan dette vil udmønte
sig.
I frisk erindring står episoden,
hvor social- og sundhedsassistenter,
organiseret af FOA, blokerede en
kommunal færge i adskillige dage.
Blokaden blev af FOA iværksat på
grundlag af en overenskomstmæssig
konflikt på social- og sundhedsområdet.
Besætningen, heraf også medlemmer
af Søfartens Ledere, blev
derved brugt som strejkevåben i en
faglig konflikt, de intet havde med
at gøre.
Af omtalte 150 kommunalt
ansatte, der arbejder under FOA-OK,
er langt fra alle navigatører, ligeledes
er ikke alle FOA-medlemmer.
Medregnet i gruppen er brovagter
og skibsassistenter, bl.a.
fra Læsøfærgen, hvis navigatører
i øvrigt arbejder under Søfartens
Leders overenskomst. På hhv. Læsø-,
Anholt-, Sejerø- og Endelave færgerne
findes en skønsom blanding
af forhandlingsberettigede organisationer,
eksempelvis Anholtfærgen,
hvor skibsførerne har overenskomst
med SL, men Styrmændene er under
FOA-OK.
På Sejerø har FOA maskinmestrene,
men SL har navigatørerne.
På Endelave er det hhv. Maskinmestrene
og FOA.
På landsplan findes nu kun et par
havnebetjente under FOA’s forhandlingsområde.
Fra ovennævnte sammensatte
gruppe, er det, vha. omplacering/
opgradering af stillingsbeskrivelse,
fra havnebetjent til havneassistent,
lykkedes Aarhus og Bornholms
Havne at flytte forhandlingsretten
til SL og udtræde af FOA.
Flertallet af forhandlingsområdets
ansatte ønsker forhandlingsretten
overført til Søfartens Ledere, hvor
majoriteten af navigatører fra færge
og handelsflåden altid har haft deres
naturlige faglige ståsted.
At FOA alligevel fastholder forhandlingsretten
for denne marginale
gruppe er en tilsidesættelse af
fagligt organisatoriske rettigheder
og spilleregler.
Kommunernes Landsforening
har ved kommunal overtagelse af
Ærøfærgerne valgt forsat at lade
Søfartens Ledere varetage forhandlingsretten
for navigatørerne.
KL har her truffet det eneste rigtige
valg. FOA’s brogede sammensætning
og manglende maritime
ekspertise gør aldrig, heller ikke i et
formelt samarbejde med CO-Søfart,
FOA til vores naturlige faglige ståsted.
FOA burde med rettidig omhu
respektere flertallet af de maritimt
kommunalt ansatte, der udgør under
én promille af deres godt 200.000
medlemmer og fulgt afstemningsresultatet
fra 2009.
I de nye storkommuner, hvor FOA
har forhandlingsretten for tusindvis
af især ufaglærte ansatte i service-,
pleje- og sundhedssektoren,
med tillidsrepræsentanter og FOAaflønnede
medarbejdere i stort set
samtlige personaleudvalg, er det for
6 til 10 kommunalt ansatte navigatører
umådeligt svært at blive hørt.
Kommunernes Landsforening
bør anmode de demokratiske
forhandlingsberettigede organisationer
om ved urafstemning at
lade alle ansatte under maritimt
overenskomstområde vælge deres
fremtidige forhandlingsberettigede
organisation.
Alternativt kan KL vælge at lade
de enkelte kommuner/overfarter
selv indgå aftale med relevante faglige
organisationer. Det burde KL
koordinere og afklare, en gang for
alle.
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 47
Af Lise Mortensen Høy
studiekonto.dk
Ole Phillipsen, formand for CO-Søfart, glæder sig over
samarbejdsaftalen med FOA.
FOA og CO-Søfart
indgår maritimt
samarbejde
Pr. 1. november er der aftalt et samarbejde
mellem organisationerne bag
Centralorganisationen for Søfart og
FOA-Søfart
Fremover vil CO-Søfart således repræsentere de ansatte i kommunale
havne og ved kommunale færgeoverfarter. Og omvendt
vil de maritime FOA-medlemmer få adgang til at besætte nogle
af CO-Søfarts pladser i forskellige råd og nævn.
- Vi vil meget gerne udpege relevante søfartskyndige – f.eks.
navigatører og maskinmestre fra de små færger – til nogle af
de pladser, vi har i råd og nævn, f.eks. i ankenævnet for søfartsforhold,
Søfartens Arbejdsmiljøråd osv. Vi vil se det som en
styrkelse af vores position, når vores repræsentanter har den
relevante viden og uddannelser, siger Ole Phillipsen, formand
for CO-Søfart:
- Fremover vil CO-Søfart afgive samlede høringssvar og
repræsentere alle søfarende faggrupper i råd og nævn.
Samtidigt udvides bestyrelsen af CO-Søfart, idet sektorformand
i FOA, Reiner Burgwald, indtræder i bestyrelsen. Det er
fortsat FOA, der har overenskomsten og forhandlingsretten for
medlemmerne. n
Værsgo’:
Danmarks bedste
Studiekonto
Fordi du er medlem af Søfartens
Ledere, kan du få en studiekonto
hos Lån & Spar med unikke
renter og vilkår.
Du får 2,25% i rente på de
første 30.000 kr. og 0,25%
på resten. Renten på kassekreditten
er 5,75% (ÅOP 5,88%).
Vind en
MacBook Air
Søg studiekontoen
online og deltag i
konkurrencen
Du får mere ud af at have penge i banken – og hvis du
har brug for en kassekredit på op til 50.000 kr., er den
billigere i drift end andre steder.
Det får du med studiekontoen:
Høj rente på dit indestående op til 30.000 kr.
Lav rente på kassekreditten. Op til 50.000 kr.
Gratis overførsel af penge til andre danske konti,
samt betaling af girokort via netbanken
Gratis MasterCard og Visa/Dankort
– samme pinkode til alle kort
Mobilbank
Se alle dine fordele og søg online på studiekonto.dk
Du kan også sende en mail til sl@lsb.dk eller ringe på
3378 1969 og booke et møde.
Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr.
Debitorrenten er 5,88%, det svarer til ÅOP på 5,88%.(ÅOP er beregnet
på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år).
Alle rentesatser er variable og gældende pr. 15. august 2011.
Konkurrencen løber t.o.m. 30.11.2011. Vinderen findes ved uvildig lodtrækning
i uge 51 og får direkte besked pr. telefon. Præmiens værdi er 12.299 kr. og kan
ikke byttes til kontanter.
48 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
LÆSERBREV
Af Svend Lindbøl, Medlems nr. 5035
Juletræsforening eller fagforening
Den 29. januar 2011 begår et IKKE
medlem en alvorlig fejl på sit arbejde
og er fuldstændig klar over situationens
alvor.
Den 3. februar 2011 melder han
sig ind i foreningen vel vidende om
sin arbejdsgivers langsommelighed.
Den 11. februar 2011 bliver foreningen
bekendt med sagen via
arbejdsgiveren.
Den 15. februar 2011 kontakter
den nu ny-indmeldte foreningens
sekretariat og vil gerne have sin sag
behandlet. Det gør sekretariatet og
sagen ender med, at arbejdsgiver
betaler 10 mdrs. løn samt en fritstilling
til den nyindmeldte.
Et nyindmeldt medlem, der højt og
lavt har udtalt sig negativt om vores
foreningsarbejde og berettigelse igennem
en flerårig periode på Sound VTS,
medens han ikke var medlem.
Det er tindrende klart, at foreningens
sekretariat har ydet en stor
hjælp til én, der ikke var medlem på
hændelsesdagen. Spørgsmålet er,
KAN man melde sig ind og få juridisk
assistance med tilbagevirkende
kraft Ja, åbenbart er dét vejen frem!
Hverken jeg, eller nogen af de medlemmer
hos blandt andet Sound VTS
som jeg har debatteret sagen med, har
noget imod beløbet og/eller afgørelsen.
Det kunne måske endog være endt
med et væsentligt højere beløb – idet
arbejdsgiveren frygtede et langt højre
beløb, nemlig helt op til 24 mdr. løn.
Tilfredsheden fra de nævnte medlemmer
med foreningen er stærkt
begrænset. Havde foreningen så i det
mindste krævet et sagsbehandlingsgebyr
- som det før er sket i andre
sager - kunne der dog findes bare lidt
positivt i sagen. (Sagsbehandlingsgebyr
på minimum 12 måneders kontingent
er tidligere blevet opkrævet
for ikke medlemmer).
Jeg, derimod, vil gerne vide, om
jeg er medlem i en juletræsforening
eller i en fagforening
Hvad mener I, som har været
medlemmer i denne forening over
en periode på måske 20, 30 eller 40
år eller mere Har I en forventning
om, at det er, hvad vores medlemskontingent
bruges til
Af foreningens hjemmeside fremgår:
Bliv medlem og del af et fællesskab
Hos os er medlemskab af foreningen
ensbetydende med at være del af det
fællesskab, vi over årene har bygget
op. Vi er fælles om vores branche,
uddannelser, vores fag, vore jobs
samt hverdagens udfordringer og
problemer.
Individuel hjælp og rådgivning
Vi assisterer medlemmerne med
faglig og juridisk rådgivning. Det vil
sige individuel rådgivning om alt
inden for job- og kontraktforhold og
advokatbistand ved arbejdsskade,
opsigelse og alle øvrige forhold, hvor
man som medlem har brug for hjælp
og rådgivning.
Derfor kan du næsten ikke undgå
at profitere af et medlemskab,
uanset om du arbejder som skibsofficer,
på kontor, i en havn, som lods,
i en myndighed eller et helt andet
sted i branchen.
SÅ
Derfor er jeg medlem af Søfartens
Ledere, og jeg formoder, at det
er samme begrundelse, jeg vil finde,
hvis der spørges rundt i en forsamling
af medlemmer. Vi har her et
fagligt fællesskab og et solidarisk
princip om medlemsfordele.
Jeg er også sikker på, at vi alle har
mødt folk i branchen, som ikke er
medlem af vores forening. Samme
personer som ikke deltager i det faglige
fællesskab og ikke udviser nogen
form for solidaritet.
De samme personer har altid haft
tusinde forskellige undskyldninger
for ikke at slutte op i det faglige fællesskab,
og samme personer mener
også, at der ikke grund til at være
medlem, da de jo alligevel får den
samme løn, som vi gør. Dækket af
den samme overenskomst.
Folk, der mener, at de alligevel
ikke bliver hørt i den brede kreds.
Nogen siger uden blusel, at foreningen
alligevel ikke kan gøre noget
for dem, så hvorfor skal jeg betale
for noget, jeg ikke får brug for eller
kommer til at profitere af
I kan sikkert alle genkende ”kollegaen”;
ham der altid har det under
overvejelse, altid lige leder efter kuglepennen,
når indmeldelsen lægges
foran ham til underskrift. Samme
personer er så næsten også dem, som
kaster sig over fagbladet SØFARTENS
LEDERE, når det kommer ud i skibene.
Når så huset er brændt ned, så
lover man uden den mindste rødmen,
at hvis man får hjælp i sagen, vil man
forblive medlem i foreningen for altid
eller lignende rørende løfter. Ham, der
mener, at brandforsikring kan tegnes
med tilbagevirkende kraft. Ham der
ikke vil være med i et fagligt fællesskab,
men nu ønsker den stærkest
mulige hjælp i sin sag. Hvem har ikke
hørt den historie før!
Jeg mener, at vores kontingent
og vores penge er misbrugt, mit
formål med at være medlem i denne
forening følger ikke de førnævnte
begrundelser, og sagsbehandlingen
lever ikke op til foreningens mål og
visioner.
Med baggrund i denne sag fremsætter
bestyrelsesmedlem i Søfartens
Ledere, Fritz Troels Frederiksen
(medlem nr. 3567), og jeg ændringsforslag
af vedtægternes § 4 som
følger på den kommende generalforsamling
2012.
Begrundelsen for forslaget skal
ses i lyses af den beskrevne sag og
ikke mindst udfaldet.
Dermed blokeres der for personer,
der i princippet, hvis tidspunktet er
rigtig valgt, kan melde sig ind og få
en særdeles positiv økonomisk kompensation,
tilkæmpet af foreningen,
og derefter melde sig ud igen uden
at have betalt noget som helst foreningskontingent.
Det er punkterne
1 og 3 der skal præciseres.
Se svar på næste side …
Forslag til vedtægtsændringerne kan ses i
næste udgave af Søfartens Ledere sammen med
indkaldelse til generalforsamling og beretning.
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 49
SVAR TIL LÆSERBREV SIDE 49
Kære Svend
Tak for dit læserbrev. Det er en sag,
vi har drøftet i foreningens bestyrelse,
efter at du rejste sagen med
kritik af sekretariatet. Vi har i bestyrelsen
besluttet, at vi ikke ønsker en
opstramning af foreningens vedtægter,
som du foreslår.
Vedtægterne og foreningen giver
sig selv – man skal være medlem for
at få foreningens hjælp. Det er, som
du nævner, rigtigt, at foreningen ved
henvendelser fra ikke-medlemmer,
som har fået et problem. Vi har fra
sag til sag, og hvor det giver mening
tilbudt, at man kan melde sig ind
og betale et års kontingent i ”gebyr”,
førend vi vil vurdere sagen. Ønsker
personen efter modtaget vurdering
stadig foreningens hjælp, sætter
vi en pris (en regning) på hjælpen
udover det almindelige kontingent.
Det, som du kritiserer foreningen
for, er anderledes og mere problematisk.
Hvis man opstiller en tidslinje er
der et ”hændelsestidspunkt”, et ”indmeldelsestidspunkt”
og derefter et
”sanktionstidspunkt”, hvor medlemmet
f.eks. bliver mødt med en opsigelse
eller straffesag på grund af den
hændelse, som ligger før indmeldelsen.
I den konkrete sag kan det
godt være at medlemmet har været
hurtigt ude og i din og andres optik
har ”snydt” sig ind i foreningen, men
fakta er, at vi i denne sag har haft et
medlem, som var medlem, da han fik
sin opsigelse.
Hvis man ikke vil have, at man
på denne måde kan ”snyde” sig ind
ved at være hurtig, giver det mening
at stramme vedtægterne, som du
vil foreslå den kommende generalforsamling.
Foreningen har i tre
situationer hjulpet medlemmer i
straffesager i udlandet og flere straffesager
i Danmark, hvor tiltale først
er rejst mange måneder, i nogle
tilfælde år, efter selve hændelsen.
Vi ser også opsigelser på grund af
en række hændelser, som til sidst
lægges sammen på arbejdsgiverens
bord og resulterer i opsigelse af medlemmet,
og andre kan være kommet
lettere til skade før deres indmeldelse,
som siden udvikler sig til en
reel arbejdsskade. I rigtigt mange
sager kommer ”sanktionen” på medlemmets
gøren og laden bestemt
med en vis overraskelse for det
pågældende medlem. Derfor er det
vigtigt, at vi som udgangspunkt ser
på indmeldelsestidspunktet, og at vi
er dermed fleksible overfor medlemmerne.
Det forslag og den opstamning af
vedtægterne, du ønsker, vil derimod
betyde, at vi hver gang skal gå tilbage
og se bort fra forhold før et indmeldelsestidspunkt,
selvom de ligger
langt tilbage. Det tror jeg vil skuffe
nogle, og vi vil i mine øjne risikere at
blive mødt med sager om bristede
forudsætninger for medlemskab,
erstatning og udsagn om, at vi er en
juletræsforening.
Derfor skal der være mulighed
for at tage et skøn og konkrete overvejelser
i vores forening på disse
spørgsmål. MEN vi skal ikke være
”tossegode” og vores sekretariat
skal forvalte rammerne ordentligt.
Det har vi gjort over tid, og det gør
vi også i dag. Hvis alle blot kunne
melde sig ind, når der var et problem,
ville vi jo ligeså godt kunne nedlægge
foreningen. Det er ikke sket.
Vi har fremgang i medlemstallet, og
jeg synes i det hele taget, at vi ligger
langt fra prædikatet ”juletræsforening”.
Jeg forstår godt, hvordan denne
sag for dig på Sound VTS kan virke
meget irriterende, fordi det nye
medlem i dine øjne har talt mod
værdien af et medlemskab. De få
sager som denne, hvor man måske
kan sige, at den pågældende person
i sine kollegers øjne ikke havde ”fortjent”
foreningens hjælp, er i mine
øjne ”prisen” for at være fleksibel
til gavn for foreningen og medlemmerne
bredt set. Dermed ikke sagt,
at denne sag ikke er taget til efterretning,
men i vores diskussioner er vi
nået frem til, at man som hovedregel
skal kunne få hjælp til de problemer,
man møder efter sin indmeldelse.
Afslutningsvis er det også vigtigt
for mig i denne sammenhæng at
oplyse, at vi indenfor vedtægterne
jo også skal overveje, om vi vil føre
et medlems sag, selvom både ”hændelsestidspunkt”
og ”sanktion” ligger
efter indmeldelse. Hvis et medlem
har gjort noget som klart begrunder
en opsigelse, har vi en forpligtelse til
at spare på foreningens ressourcer
og sige ”nej” til medlemmets ønske/
forventning om hjælp.
Her til slut hilser jeg den rejste
diskussion velkommen og ser frem
til en god debat om det på generalforsamlingen
den 9. marts 2012.
Med venlig hilsen Jens Naldal
50 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Medlemsnyt
For medlemmer
6. december
Færgeseminar – First Hotel
Grand, Odense
HUSK: Bestyrelsesvalg til Danske Lodser,
hvor der er fire pladser i spil, nye bestyrelsesmedlemmer
vælges for to år.
Der er indstillingsfrist den 31. december.
Valget finder sted januar til marts jf. vedtægterne,
med indtræden i bestyrelsen efter Årsmødet 16.
marts 2012
Kontakt Søfartens Lederes sekretariat.
DØDE
12. september Skibsfører Erik Hjort Jensen 80 år
12. september Skibsfører Knud Rik Damgaard Jepsen 86 år
01. oktober Skibsfører Bent Pedersen 83 år
01. oktober Skibsfører Karl Emil Rasmussen 81 år
01. oktober Skibsfører Niels Ejvind Sørensen 83 år
01. oktober Skibsfører Ragnar Trondhein74 år
04. oktober Havneassistent Henning Anker Petersen 63 år
08. oktober Skibsfører Bent Øgaard Pedersen 78 år
09. oktober Skibsfører Grønlund Stryhn 69 år
24. oktober Styrmand Tom Hermod Hansen 80 år
07. november Skibsføer Jørgen Andersen 86 år
Æret være Deres minde
Fødselsdage
50 år
10-01 Overstyrmand Michael Skeller Andersen
11-01 Skibsfører Henrik Nordly Jensen
12-01 Barge Engineer Ulf Ferdinand
15-01 Skibsfører Jesper Grundtvig Hansen
15-01 Lodsinspektør Michael Ryan Nielsen
19-01 Skibsfører Karsten Gert Andersen
25-01 Sætteskipper Gunnar Hákun Dam
30-01 Barge Engineer Jørgen Janus Andreassen
31-01 Skibsfører Jens Peder Michael Jensen
60 år
08-01 Overstyrmand Robert Møller
16-01 Overstyrmand Thorsten Kock
22-01 Overstyrmand Bill Perrodin Nielsen
25-01 Skibsfører Gert Palm
27-01 Styrmand Jes Sonnich Møller
65 år
04-01 Skibsfører Helge Rudolf Lieberg
07-01 Lods Søren Emil Munch
13-01 Styrmand Finn Viggo Holmbæck
17-01 Havnefoged Gunnar Bille Hansen
23-01 Skibsfører Poul Jensen
25-01 Lods Bent Løber
30-01 Skibsfører Bjarne Bak Pedersen
70 år
28-01 Sætteskipper Hans-Jørgen Klim
30-01 Skibsfører Henning Vernon Larsen
75 år
25-01 Skibsfører Ove Juul Pedersen
80 år
06-01 Skibsfører Poul Martin Lausten
10-01 Skibsfører Carl Christian Madsen
24-01 Skibsfører Erling Hugo Bennick
28-01 Overstyrmand Vagner Bendt Hansen
Færgeseminar 2011
Tirsdag den 6. december - kl. 10:00 til 18:00
First Grand Hotel Odense
Jernbanegade 18, 5100 Odense
Program:
M/F BERLIN og M/F COPENHAGEN
Fleet Manager Claus Nikolajsen, Scandlines præsenterer de to færger
Små- og øfærgernes fremtid og tilpasning
Formand Søren Adsersen, Småøernes Færgeselskaber ser på de store
udfordringer for de mange små færgeoverfarter i Danmark
Hvad dækker din pensionsordning
Overenskomst 2010-12 og 2012-
Dir. Fritz Ganzhorn og Per Gravgaard, Søfartens Ledere:
Der lægges op til en evaluering af overenskomstfornyelsen, ligesom
der tages hul på den kommende overenskomstfornyelse.
Er der en fremtid for færgefarten eller er den ved at dø
Sekretariatsleder Michael Wengel-Nielsen, Bilfærgernes Rederiforening
og adm dir. Erik Østergaard, Dansk Transport og Logistik tegner
et billede af fremtidens muligheder.
E-navigation
Chef, Omar Frits Eriksson, Innovation og analyse og O.stmd. Mads
Bentzen, EfficienSea leder os igennem det nye vidunderbarn og vil
efterfølgende tage en diskussion om systemet.
Tilmelding snarest muligt og senest den 1. december 2011 enten på
telefon 33 45 55 65, på mail@soefartens.org eller via doodle på http://
www.doodle.com/ir8dkuvwuny5dy8w
SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 51
Al henvendelse til: Søfartens ledere, havnegade 55, 1058 københavn k, tlf. 33 45 55 65, mail@soefartens.org
Magasinpost MMP
ID-nr. 42147
Vind en iPad 2
Tilmeld dig Søfartens Lederes elektroniske
nyhedsbrev inden 1. januar
– og deltag i konkurrencen om en iPad 2.
Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om måneden, med aktuelle
nyheder og spændende artikler fra Søfartens Ledere.
Scan koden
og tilmeld dig med
mobilen eller på
www.soefartensledere.dk
Vinderen bliver offentliggjort på Søfartens Lederes hjemmeside.
Change language