GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS 

GRUNDBOG C 

ERIK BOTH 

HENNING HENRIKSEN

Indhold 

KAPITEL 1 

Atomfysik · 6 

Atomer og andre småting · 8 

Radioaktivitet · 13 

Radioaktivitet i brug · 18 

Energi fra kernen · 20 

Cafe Kosmos: Radioaktivitet og din krop · 24 

KAPITEL 2 

Himmel og jord · 28 

Fra Universet til dig · 30 

Vind og vejr · 34 

Jorden under dig · 38 

Fra dig til atomerne · 41 

Cafe Kosmos: Sorte huller og mørkt stof · 44 

KAPITEL 3 

Energi på vej · 48 

Induktion · 50 

Energiforsyning · 55 

Brintsamfundet · 59 

Anvendelser af induktion · 63 

Cafe Kosmos: Sikkerhedstjek i lufthavnen · 66 

KAPITEL 4 

Elektronik og styring · 70 

Elektroniske komponenter · 72 

Informationer på vej · 76 

Styring · 80 

Anvendelser af elektronik · 82 

Cafe Kosmos: Vindmøller · 86

KAPITEL 5 

Kemiske metoder · 90 

Den naturvidenskabelige metode · 92 

Salte · 95 

Analyse og rensning · 99 

Kemi og elektricitet · 104 

Cafe Kosmos: Salt redder liv · 108 

KAPITEL 6 

Kemisk produktion · 112 

Nanoteknologi · 114 

Materialer i et hus · 117 

Gødning · 121 

Olie og plast · 124 

Cafe Kosmos: Kemikerne gør dig til Spiderman · 130 

KAPITEL 7 

Madens kemi · 134 

Kemiske stoffer i maden · 136 

Drikkevarer · 141 

Produktion af fødevarer · 145 

Sund mad – farlig mad · 148 

Cafe Kosmos: Tyggegummi · 152 

KAPITEL 8 

Kemi, menneske og samfund · 156 

Kemi – før og nu · 158 

Ren luft – rent vand · 162 

Forbrug og genbrug · 166 

Frontlinjekemi i Danmark · 170 

Cafe Kosmos: Guldmedaljerne, der forsvandt · 172 

Opsamling · 176 

Stikord · 194 

Litteratur · 196 

Fotoliste · 197 

Det periodiske system · 198

Forord 

Fra kaos til KOSMOS 

Naturvidenskabelig forskning drejer sig om at forstå verden. 

Ved at undersøge naturen får forskerne viden fx om opbygning 

af Solsystemet, om jordmagnetismen, om stoffets mindste 

bestanddele og om kemiske processer. Denne viden gør 

det muligt at forudsige, hvad der vil ske i bestemte situationer, 

der spænder så vidt som forudsigelser af tidspunktet for 

kommende solformørkelser og produkterne ved nye kemiske 

processer. Ved at lave eksperimenter spørger forskerne naturen. 

Og naturen giver et svar, der kan anvendes bl.a. til gavn 

for samfundet. 

Denne bogs navn, KOSMOS, er valgt, fordi bogen beskæftiger 

sig med mange af de enkeltdele, der samlet beskriver den 

verden, vi lever i. Ordet kosmos er et gammelt græsk ord, der 

netop betyder verden. Dengang blev ordet kosmos også brugt 

som modsætningen til kaos. Det er et mål for bogen at 

bekæmpe kaos ved at bringe orden i de naturvidenskabelige 

begreber. Fra kaos til kosmos. 

I denne tredje bog i fysik- og kemisystemet KOSMOS er 

der både traditionelle og mere moderne emner. I fysik beskrives 

bl.a. verden fra atomet til hele Universet, moderne elektronik 

samt radioaktivitet. I kemi beskrives den naturvidenskabelige 

arbejdsmetode udførligt, og der gives et indblik i nanoteknologi. 

I kapitlerne bevæger emnerne sig fra det små til det 

store. Fra atomer, nanoteknologi og kemiske bindinger til det 

ufattelig store Univers. Samlet dækker kapitlerne de krav, der 

stilles til undervisningen i fysik/kemi. 

Fysik- og kemisystemet KOSMOS har en hjemmeside, 

www.kosmos.gyldendal.dk, med et væld af digitale resurser. 

Hjemmesiden indeholder bl.a. videoer, animationer, illustrationer 

og opgaver, der støtter undervisningen i fysik/kemi. 

4

Sådan bruges bogen 

Appetitvækker 

Hvert kapitel indledes med en appetitvækker, 

hvor I kan læse en kort tekst om emnet. I appetitvækkeren 

findes også en række spørgsmål, der 

besvares i kapitlet. 

Grundbogens tekst 

I kan læse hvert kapitel som en sammenhængende 

tekst. På den måde kommer I gennem emnet 

på en overskuelig måde. I kan også vælge at bruge 

bogen som opslagsbog, efterhånden som I laver 

øvelser og eksperimenter. 

Nyttige oplysninger og sidehistorier 

Mange steder i bogen er der oversigter med forklaringer 

på de faglige betegnelser, som bruges. 

Der er også små historier om opfindelser og forskere. 

Eksperimenter og andre aktiviteter 

I kopimappen findes mange forskellige øvelser til 

hvert kapitel. I grundbogen findes også vejledninger 

til eksperimenter, som klassen kan lave 

sammen. Efter mange afsnit er der en lille rød trekant 

med en henvisning til øvelser, der passer til 

netop dette sted i teksten. 

Ikonet fortæller, at der er en video af eks - 

perimentet på www.kosmos.gyldendal.dk, 

som kan ses, hvis skolen har købt abonnement. 

Vi deo en giver mulighed for, at I 

kan se eksperimentet igen. 

Cafe Kosmos 

Cafe Kosmos er artikler om forskellige emner inden 

for fysik, kemi og astronomi. Her kan I finde ny 

viden især om praktiske anvendelser af naturvidenskaben. 

I denne bog fortæller Cafe Kosmos om så 

forskellige emner som tyggegummi, vindmøller, 

sorte huller og anvendelser af nanoteknologi. 

Det ved du nu 

Til sidst i hvert kapitel findes en oversigt over, 

hvad I nu ved efter at have læst kapitlet. 

Prøv dig selv 

Når I skal finde ud af, hvor meget I har lært, kan 

I bruge siden “Prøv dig selv”. Ved at svare på 

spørgsmålene og arbejde med udfordringerne 

bliver det tydeligt, hvor meget I har lært. 

Opsamling 

Til sidst i bogen findes en opsamling af de vigtigste 

faglige begreber fra A- og B-bogen. Disse sider 

vil være en hjælp i forbindelse med repetitionen. 

God fornøjelse med KOSMOS. 

Erik Both · Henning Henriksen 

5

KAPITEL 1

Atomfysik 

 

ATOMER OG ANDRE SMÅTING 

RADIOAKTIVITET 

 

RADIOAKTIVITET I BRUG 

ENERGI FRA KERNEN 

CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP 

To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en 

smeltet gletsjer i Alperne. Ismanden, eller Ötzi som liget kaldes 

efter findestedet i Ötztal, var født for 5300 år siden nær byen 

Velturno i Italien. Som voksen levede Ötzi 50 km længere mod 

nord. Ötzi blev dræbt. Ramt af en pil i skulderen. Kort tid efter 

dækkede sneen hans krop, indtil han i 1991 blev fundet. 

Ötzi er verdens ældste mumie. 

Ötzis levesteder, alder og dødsårsag kendes fra undersøgelser 

af atomerne i hans tænder, af radioaktiviteten i hans krop og fra 

røntgenscanninger. Atomfysik kan også bruges i arkæologien. 

Hvor stort er et atom 

Hvad er neutroner og protoner 

Hvad har lys med atomer at gøre 

Hvad er radioaktivitet 

Hvorfor er stråling fra radioaktive stoffer farlig 

7

KAPITEL 1 · ATOMFYSIK 

Atomer og andre småting 

For mere end 2400 år siden påstod den græske tænker 

Demokrit, at når man blev ved med at halvere et stof, måtte 

man til sidst komme til en så lille mængde, at den ikke kunne 

deles yderligere. Demokrit kaldte denne lille mængde for et 

atom. Det græske ord a-tomos kan oversættes som ikke-delelig. 

Halverer man rumfanget af en 1 cm 3 stor terning, og halverer 

man den derpå to gange mere, får man en terning med siden 

5 mm. Bliver man ved med at halvere ca. 70 gange, ville der kun 

være et enkelt atom tilbage. Nu kan terningen ikke halveres 

mere, for et atom er den mindste del af alle grundstoffer. 

Atomer er meget små. De har en diameter, der er mellem 

0,000 000 0001 m og 0,000 000 0004 m, dvs. lidt over 10 –10 m, 

eller få milliontedele af en millimeter. Atomer har en størrelse 

mellem 1 og 4 nanometer, se side 114. 

Tier-potenser 

Præfiks Størrelse Tier-potens Forkortelse 

giga 1000000000 10 9 G 

mega 1000000 10 6 M 

kilo 1000 10 3 k 

hekto 100 10 2 h 

deci 

1 

10 

10 –1 d 

centi 

1 

100 

10 –2 c 

milli 

1 

1000 

10 –3 m 

mikro 

1 

1000000 

10 –6 µ (my) 

nano 

1 

1000000000 

10 –9 n 

Elektronen opdages 

I 1897 opdagede englænderen Joseph Thomson, at atomer 

alligevel kunne deles, dvs. at atomerne indeholdt endnu mindre 

dele. Joseph Thomson udførte eksperimenter med en 

elektrisk strøm, som blev sendt gennem luft med et meget lavt 

tryk. Ved eksperimenterne så han en lysende stråle, en såkaldt 

katodestråle, der viste, hvor den elektriske strøm løb. Mange 

fysikere arbejdede med disse stråler, men Thomson var den 

første, der kunne afbøje strålerne både med magneter og med 

elektriske ladninger. 

Thomson opdagede, at katodestrålerne blev afbøjet over 

1000 gange kraftigere end stråler af hydrogen-ioner. Han 

kunne ved disse eksperimenter vise, at atomer består af noget 

tungt, der er positivt ladet, og noget let, der er negativt ladet. 

De negative partikler i atomet blev senere kaldt elektroner. 

Thomson mente, at de negativt ladede elektroner og den positivt 

ladede del af atomet var blandet sammen. Elektro ner ne lå 

som rosinerne i en rosinbolle. Det skulle snart efter vise sig at 

være en forkert model. 

Atomkernens størrelse 

Englænderen Ernest Rutherford opdagede i 1911, at atomet 

havde en meget lille kerne. Rutherford og hans medarbejdere 

8


sendte nogle meget små og hurtige partikler ind mod et tyndt 

folie af guld. Langt de fleste af disse ”projektiler” gik lige gennem 

foliet. De ramte ikke noget på vejen. Men til forskernes 

store overraskelse blev enkelte partikler sendt tilbage. Det svarede 

til, at man skød en granat mod et stykke papir og derpå 

fik granaten sendt tilbage i hovedet. 

Partiklerne havde i atomet ramt noget, der var meget småt 

og tungt. Ud fra denne opdagelse kunne Rutherford beregne, 

at atomet havde en kerne, der var ca. 1000 gange mindre end 

selve atomet. 

Et atom består altså af en lille kerne omgivet af en sky af 

elektroner. Elektronerne har en negativ elektrisk ladning, 

mens atomkernen er positivt ladet. Atomet holdes sammen af 

den elektriske tiltrækning. Elektronernes samlede ladning er 

lige så stor som atomkernens ladning, så hele atomet er uden 

elektrisk ladning. 

Næsten hele atomets masse, mere end 99,9 %, findes i kernen. 

At atomets størrelse er lidt over 10 –10 m eller 0,1 nanometer, 

vidste forskerne allerede i 1900. Men det kom som en 

stor overraskelse, at der inde midt i atomet er en langt mindre 

kerne. 

Kopiark 1.1 

Thomson og elektronen 

Joseph John Thomson, engelsk fysiker (1856-1940). 

Thomson er elektronens opdager. I 1897 

viste han, at der i atomet er en negativt ladet 

partikel med en masse, der er mindre end en 

tusindedel af hele atomets masse. 

Rutherford og atomkernen 

Ernest Rutherford, engelsk fysiker (1871-1937). 

Rutherford fik i 1908 Nobelprisen i kemi. 

I 1911 opdagede han, at atomkernen er 

langt mindre end atomet. 

9


Bohr og elektronerne 

Niels Bohr, dansk fysiker (1885-1962). 

Niels Bohr indså i 1913, at elektronerne 

befinder sig i skaller omkring atomkernen. 

Når en elektron bevæger sig fra en skal til 

en anden, der er nærmere ved kernen, 

udsendes lys. Dette lys har en farve, som 

afhænger af hvilke skaller, elektronerne 

springer mellem. 

Bohrmodellen 

Thomson mente, at elektronerne var fordelt 

over hele atomet. Bohr påstod, at elektronerne 

kun kunne være i bestemte afstande 

fra kernen. 

Elektronspring laver lys 

Kemi handler om grundstoffer, kemiske forbindelser og stoffers 

reaktioner med hinanden. Når fx et fyrfadslys brænder, 

sker der en kemisk proces, hvor atomerne bindes sammen på en 

ny måde. Kemiske processer ændrer ikke de grundstoffer, der 

findes ved starten af processen. Grundstofferne kobles “bare” 

sammen på en ny måde ved hjælp af elektronerne. Kemiske processer 

foregår så at sige uden på atomerne. 

Elektronerne har ikke kun betydning for de kemiske bindinger. 

Elektronerne er også skyld i, at der opstår lys. Den 

opdagelse blev gjort af danskeren Niels Bohr i 1913. 

I 1911 var atomkernens størrelse kendt. Ingen kunne forstå, 

at den elektriske tiltrækning mellem den positivt ladede 

atomkerne og de negative elektroner ikke fik elektronerne til 

bevæge sig i en spiralbane ind mod kernen. Niels Bohr fik så 

en genial ide: Elektronerne kan kun bevæge sig i kugleskaller 

rundt om kernen. Når en elektron bevæger sig fra en skal til 

en anden, der ligger tættere på kernen, udsendes der lys. 

Lysets farve hænger sammen med forskellen i energi mellem 

de forskellige baner. 

Når en elektron falder ned i en bane tættere på kernen, 

udsendes en lille “lyspakke”. Den kaldes en foton. Det er den 

mindste mængde lys, der eksisterer. 

Lys som fingeraftryk 

Alle atomer i et bestemt grundstof har elektronskallerne liggende 

i samme afstande fra kernen. Derfor kan elektronerne 

kun foretage nogle bestemte spring, så farverne af lyset vil være 

de samme fra alle atomerne. Farven af det udsendte lys er derfor 

en slags fingeraftryk af det pågældende grundstof. Hvert 

grundstof udsender bestemte farver, når det bliver varmet op. 

Det vidste man inden Bohrs opdagelse, men Bohr var den første, 

der kunne forklare fænomenet. 

Grundstof nr. to i det periodiske system, helium, blev opdaget 

ved hjælp af farven af det udsendte lys. I 1868 fandt man en 

bestemt gul farve i lyset fra Solen. Ingen af de grundstoffer, 

man på det tidspunkt kendte, lyste med netop denne farve. Der 

måtte altså være et grundstof på Solen, som ikke fandtes på 

Jorden. Først 16 år senere fandt man helium på Jorden. 

Kopiark 1.2 

10


 

EKSPERIMENT 

Elektronspring laver farver 

Hvert grundstof udsender ganske bestemte 

farver, når det bliver varmet op. Det er derfor 

muligt af farverne at bestemme de grundstoffer, 

der er til stede. 

Et optisk gitter spreder lyset på samme måde 

som et glasprisme. Se på en almindelig elpære, 

et lysstofrør og en lysdiode gennem gitret. 

Fugt en vatrondel med sprit. Læg vattet på en 

mursten på en bakke. Sæt bakken i stinkskabet. 

Drys lidt køkkensalt, NaCl, på vattet. Sæt ild til 

vattet. Se på farven af flammen både direkte og 

gennem et optisk gitter. Der kommer en tydelig 

gul farve fra natrium, når køkkensalt opvarmes. 

Gentag eksperimentet med CaCO 3 , KCl, CuCl 2 , 

LiCl og SrCl 2 . 

Kvantefysik 

Elektroner er ikke altid små partikler. Elektroner kan også være 

bølger. Elektroner og andre atomare partikler har flere underlige 

egenskaber. De kan være mange steder på samme tid. Det er 

noget, der ikke kan fattes ud fra normale erfaringer. 

Atomernes verden beskrives i den såkaldte kvantefysik. Et 

kvant betyder i fysik en lille størrelse. I atomernes verden kan 

alle partikler også opfattes som små bølgepakker, men man ved 

ikke sikkert, hvor denne pakke er. Man kan kun finde en sandsynlighed 

for, at den er et bestemt sted. 

Atomfysikkens partikler kan heller ikke spærres inde. For os 

kan en høj mur være umulig at komme over. Men atomare partikler 

har en bestemt sandsynlighed for at komme over på den 

side af muren, der skulle være umulig at nå. På tilsvarende måde 

kan en partikel samtidig gå gennem to huller i en skærm. I atomernes 

miniverden gælder mærkelige love, der er svære at forstå. 

Niels Bohr har sagt: “Hvis man kan sætte sig ind i kvantemekanik 

uden at blive svimmel, har man ikke forstået noget af det.” 

I 2009 er verdensrekorden i stangspring 6,14 m. 

Den rekord er ikke forbedret i 15 år. Men i 

kvantemekanikkens verden ville en dygtig 

stangspringer ikke vide, om han kom over fire 

eller otte meter, når han havde sat af fra jorden. 

Alt ville være muligt. For en atomar partikel er 

der en lille sandsynlighed for, at den kommer 

over otte meter, også selv om den ikke har 

energi nok. 

11


Antal neutroner og protoner 

i atomkernen 

14 

C 

6 

Grundstofsymbol 

Antal protoner i atomkernen 

Atomkernen i carbon-14 har seks protoner 

og otte neutroner. Der er altså i alt 

14 partikler i atomkernen. 

Nyttige oplysninger 

Et atom består af en atomkerne omgivet af 

elektroner. 

Når en elektron springer fra en skal til en 

anden, der er nærmere kernen, udsendes lys 

med en bestemt farve. 

Atomkernen indeholder positivt ladede 

protoner og neutrale neutroner. 

Antallet af protoner i et atom er det samme 

som grundstoffets nummer i det periodiske 

system. 

Atomerne i grundstofs isotoper har 

samme antal protoner, men forskelligt antal 

neutroner i atomkernen. 

Protoner og neutroner 

I atomkernen er der er to slags partikler, protoner og neutroner. 

Neutronen har ingen ladning. Protonen har en positiv 

ladning, der er lige så stor som elektronens negative ladning. 

Antallet af protoner i et bestemt grundstofs atomkerne er det 

samme som stoffets nummer i det periodiske system. Der er 

altså én proton i en hydrogenkerne, to protoner i en heliumkerne 

og 92 protoner i en urankerne. 

Protoner og neutroner har næsten samme masse. Massen 

er meget lille, kun 1,7 · 10 –27 kg. Det kan skrives som 0,0…017 kg, 

hvor prikkerne skal erstattes af 24 nuller. Da det er ubekvemt 

at arbejde med så små tal, benytter atomfysikere en anden 

masseenhed end kilogram. De benytter en atomar masse - 

enhed, der forkortet skrives u. Både protoner og neutroner 

har en masse tæt ved 1 u. Elektronens masse er meget mindre, 

bare 0,0005 u. Det er 1/2000 af protonens masse. 

Isotoper 

I et bestemt grundstofs kerne kan der være et forskelligt antal 

neutroner. Atomer med samme antal protoner, men med et 

forskelligt antal neutroner, kaldes grundstoffets isotoper. 

Isotoperne af et bestemt grundstof har forskellige masser. 

Grundstof nr. 1, hydrogen, har altid en enkelt proton i 

atomkernen. Atomer af hydrogen kan findes både uden neutroner, 

med en og med to neutroner i atomkernen. Der findes 

altså tre forskellige hydrogen-isotoper. Hydrogen har grundstofsymbolet 

H. Det mest almindelige hydrogen betegnes 1 1H. 

Det nederste 1-tal er antallet af protoner i kernen. Det øverste 

1-tal er det samlede antal partikler i kernen. Hydrogen-isotopen 

2 1H, der kaldes deuterium, har altså to partikler i kernen, en 

neutron og en proton. 

I kemiske processer er der ingen forskel på de to isotoper. 

Når de reagerer med oxygen, dannes vand, H 2 O. I almindeligt 

vand indeholder 99,985 % af molekylerne den lette hydro genisotop. 

Men vand indeholder ganske lidt, 0,015 %, tungt vand, 

med isotopen deuterium. 

Massen af 1 mL almindeligt vand er præcis 1 gram, men 

samme mængde tungt vand med to deuterium-isotoper i mole - 

kylet har massen 1,11 g. 

Kopiark 1.3 og 1.4 

12


Radioaktivitet 

I 1895 havde Wilhelm Röntgen opdaget røntgenstrålerne. I de 

næste tyve år fik forskerne en ny forståelse af atomernes småtingsverden. 

Den ny forståelse er fx årsag til, at vi i dag kan 

sende rumsonder ud i verdensrummet, kan bruge mobiltelefon 

og udefra “se”, om en kuffert i lufthavnskontrollen indeholder 

sprængstoffer eller narkotika. En af denne periodes 

store opdagelser var de radioaktive stoffer. 

Stråler fra uran 

Den franske fysiker Henri Becquerel undersøgte i 1896 om et 

uransalt udsendte røntgenstråler, når det blev belyst af Solen. 

For at undersøge strålingen blev stoffet anbragt nogle timer i 

sollys. Uransaltet lå oven på en fotografisk film, der var pakket 

ind, så sollyset ikke kunne ramme den. Det viste sig, at den 

indpakkede film blev sværtet af stråler fra saltet. Det så altså 

ud, som om saltet udsendte røntgenstråling. 

Det var overskyet 26. og 27. februar 1896, så film og uransalt 

havde kun ligget i sollys i meget kort tid. Resten af tiden 

lå saltet oven på filmen i en skuffe. Becquerel havde forventet 

en ganske svag påvirkning af filmen, men da den blev fremkaldt, 

var den kraftigt sværtet. Becquerel gentog forsøget med 

film og uransalt i skuffen. Samme resultat. Efter mange 

målinger kunne han konkludere, at der kom en ny og ukendt 

stråling fra uran. 

Marie Curie og radium 

I 1897, kort efter at Becquerel havde opdaget den mystiske 

stråling fra grundstoffet uran, begyndte Marie Curie i Paris at 

undersøge strålingen. Hun kaldte den radioaktivitet. Ordet 

radio stammer fra latin og betyder stråle. Hun opdagede, at 

nogle mineraler udsendte langt mere stråling end det, der 

kom fra uran. 

Marie Curie indså, at hun havde fundet et mineral, der 

indeholdt små mængder af et nyt og ukendt grundstof. 

Sammen med sin mand begyndte hun arbejdet for at finde det 

ny grundstof. Men Curie fandt to nye grundstoffer, radium 

og polonium. 

Ud fra 1 ton af uranmineralet begblende var Curie i stand 

Radioaktiviteten opdages 

Henri Becquerel, fransk fysiker (1852-1908). 

Becquerel opdagede i 1896, at uran udsendte 

en ny type stråling. Han kunne ikke forklare, 

hvad strålingen var, men i dag ved vi, at det 

er stråling fra radioaktive stoffer. 

Nye grundstoffer 

Marie Curie, polsk/fransk fysiker/kemiker 

(1867-1934). 

Sammen med sin mand, Pierre Curie, fandt 

hun i 1901 to nye radioaktive stoffer, radium 

og polonium. Hun indførte navnet radioakti - 

vitet. Marie Curie er den eneste, der har 

fået nobelpriser både i fysik og kemi. 

13


til at udvinde 1/10 gram af det nye grundstof, radium. Stoffet 

udsendte en meget stærk stråling. Det var selvlysende og blev 

opvarmet af sig selv pga. den kraftige energiomdannelse. 

Det var helt uforståeligt for datidens fysikere. Energien 

kunne ikke bare komme af sig selv. Løsningen på dette problem 

var overraskende. Strålingen kom fra de radioaktive atomers 

kerner. Energien opstod, når de radioaktive grundstoffer 

ændredes til nye grundstoffer. Denne grundstofændring var 

helt uforståelig, da alle kendte kemiske processer hidtil havde 

vist, at grundstoffer ikke kunne omdannes. 

Alfastråling, der består af positive heliumkerner 

afbøjes af et magnetfelt. De negativt 

ladede betapartikler afbøjes i den modsatte 

retning. Gammastråling påvirkes ikke af 

magnetfelter. 

Alfapartikel 

Alfastråling 

241 237 4 

Am → Np + He 

95 93 2 

Americium-241 henfalder til neptunium-237 ved 

udsendelse af en alfapartikel. Halveringstiden 

er 458 år. 

Betastråling 

90 90 0 

Sr → Y + e 

38 39 -1 

Betapartikel 

Strontium-90 henfalder til yttrium-90 ved 

udsendelse af en betapartikel. Halveringstiden 

er 29 år. 

Gammastråling 

Gammastråling 

137 137 

Cs* → 

55 55 Cs + γ 

Caesium henfalder fra en energirig 

tilstand ved udsendelse af gammastråling. 

Halveringstiden er 30 år. 

Tre slags stråling 

Der findes tre typer stråling fra radioaktive stoffer, alfa-, betaog 

gammastråling. Alfa, beta og gamma er de tre første bogstaver, 

α, β og γ, i det græske alfabet. 

Alfastråling har en kort rækkevidde. Strålingen stoppes af 

fem centimeter luft eller et stykke papir. Alfastråling er partikler 

med to protoner og to neutroner. Partiklerne er altså 

atomkerner af grundstoffet helium. Når den radioaktive 

atomkerne mister to protoner, bliver den omdannet til et nyt 

grundstof med et atomnummer, der er to mindre. 

Betastråling har en længere rækkevidde end alfastråling. 

Strålingen kan bevæge sig mange centimeter i luft og trænge 

gennem metalfolier med en tykkelse på en halv millimeter. 

Betastråling består af elektroner, der kommer fra kernen. 

Kernen indeholder ikke elektroner, men de opstår, når en neutron 

omdannes til en proton og en elektron. Når kernen får en 

proton mere, bliver atomet omdannet til et nyt grundstof 

med et atomnummer, der er én større. 

Gammastråling har den største rækkevidde. Strålingen 

kan trænge gennem metalplader og bevæge sig langt i luft. Lys 

opstår, når elektroner falder fra en skal ned til en anden. 

Gammastråling opstår på tilsvarende måde, når der sker en 

energiændring i atomkernen. Gammastråling er elektromagnetisk 

stråling ligesom lys, radiobølger og røntgenstråling. 

Kopiark 1.5 

Halveringstid 

Når et stof er radioaktivt, bliver atomerne omdannet. Der vil 

derfor være færre og færre af de radioaktive atomer tilbage. 

14


Halveringstiden er den tid, der går, indtil halvdelen af atomerne 

i stoffet er omdannet. Når der er gået to halveringstider, 

er der kun en fjerdedel af atomerne tilbage. Efter tre halveringstider 

er en ottendedel tilbage. 

Halveringstider kan være meget forskellige. Der findes atomer, 

hvor halveringstiden er mindre end en tusindedel sekund. 

Andre stoffer har meget lang halveringstid. Der findes stoffer 

med en halveringstid, der er længere end den tid, Jorden har 

eksisteret. Stoffer med så lang halveringstid udsender kun 

ganske lidt stråling, mens de kortlivede udsender meget. 


Hvorfor er nogle isotoper radioaktive 

I et bestemt grundstofs atomer er der altid samme antal protoner 

i atomkernerne. Men i de forskellige isotoper kan der 

være stor forskel på antallet af neutroner. Hvis der er mange 

neutroner i en kerne, kan den blive ustabil. Den udsender så 

en betapartikel, hvorved en neutron omdannes til en proton. 

Der bliver på den måde dannet en mere stabil kerne. 

Hvis der omvendt er få neutroner i kernen, vil frastødningskræfterne 

mellem de positive protoner bevirke, at kernen 

kan blive mere stabil ved udsendelse af en alfapartikel. 

Når der er udsendt en alfa- eller en betapartikel, vil kernen 

tit være gamma-aktiv. Efter yderligere henfald dannes til sidst 

en stabil kerne. 

Antallet af radioaktive atomer er halveret, 

når der er gået en halveringstid. 

Efter to halveringstider er antallet faldet 

til en fjerdedel. 

Radioaktive stoffer 

skal markeres 

med et gult 

fareskilt. 

Ioniserende stråling 

Strålingen fra radioaktive stoffer ioniserer de stoffer, der bliver 

ramt. At strålingen ioniserer, betyder, at der bliver ”slået” 

elektroner ud af de ramte atomer, der herved bliver til positive 

ioner. Bindingerne mellem atomerne i et molekyle kan også 

blive ødelagt. Denne ioniserende effekt har både gode og dårlige 

konsekvenser. 

Allerede tidligt efter opdagelsen af de radioaktive stoffer 

blev man klar over, at strålingen kunne dræbe kræftceller. At 

strålingen også kan skade sunde celler, opdagede man først 

senere. Marie Curie fik ødelagt sine hænder efter i mange år at 

have rørt ved radioaktive stoffer. Hun døde af en blodsygdom, 

der med stor sandsynlighed opstod på grund af den kraftige 

stråling, som hun havde været udsat for. 

15


Halveringstid og terninger 

Kaster man en terning, er sandsynligheden en sjettedel 

for at få en sekser. På samme måde har de enkelte 

atomer i et radioaktivt stof en bestemt sandsynlighed for 

at udsende stråling og derved henfalde til et andet stof. 

Hver gang der udsendes stråling, bliver der mindre af 

det radioaktive stof. 

EKSPERIMENT 

Kast 100 terninger. Fjern alle seksere. De stables til 

en søjle. Skriv på tavlen, hvor mange terninger der er 

tilbage. Kast så de resterende terninger. Fjern igen sekserne, 

der stables til en ny søjle. Skriv igen, hvor mange 

terninger der er tilbage. Bliv ved, indtil der er mindre 

end 25 terninger tilbage. 

Undersøg, hvor mange omgange der skal slås, før 

halvdelen og før tre fjerdedele af terningerne er fjernet. 

Hvad er ”halveringstiden for terningerne” Gentag 

eksperimentet nogle gange. Er ”halveringstiden” den 

samme hver gang 

Gentag eksperimentet, men denne gang fjernes de 

terninger, der viser 1 eller 2. Find igen ”halveringstiden”. 

Geigertæller 

Når en alfa- eller betapartikel kommer ind 

i geigertælleren, ioniseres luften. 

De negative elektroner trækkes over mod 

den positive stang i midten af røret. 

Geigertælleren 

Den ioniserende virkning af stråling udnyttes i de instrumenter, 

der bruges til at måle størrelsen af strålingen. En geigertæller 

er et lille rør, hvor lufttrykket er lavt, ca. en tiendedel 

atmosfære. I enden af røret er et tyndt folie, som strålingen 

kan passere. I røret findes en metalcylinder med en tynd stang 

i midten. Der er en spændingsforskel mellem stang og cylinder. 

Når strålingen kommer ind i røret, ioniseres luften. Der dannes 

elektroner. Spændingsforskellen mellem tråd og cylinder 

giver disse elektroner ekstra fart, så de kan ionisere flere luftmolekyler. 

Med en følsom impulstæller kan man måle den lille 

ændring i spændingsforskellen, der kommer, når elektronerne 

rammer tråden. Det kan høres som tilfældige klik, når en 

højttaler er tilsluttet. Tælleren kaldes en geigertæller efter 

opfinderen Hans Geiger, der lavede de første tællere i 1908. 

Kopiark 1.8, 1.9 og 1.10 

16


Baggrundsstråling 

En geigertæller viser, at der er ioniserende stråling, også selv 

om skolens radioaktive kilder er langt væk. Der er nemlig 

radioaktive stoffer overalt. Der kommer stråling fra radioaktive 

stoffer i jorden. Der er således normalt flere kilogram uran 

i den øverste meter af jorden i en almindelig parcelhusgrund. 

Radon, en radioaktiv gas, strømmer op fra undergrunden de 

fleste steder i Danmark. Fra verdensrummet bliver Jorden til 

stadighed bombarderet af atomare partikler, der kan få geigertællere 

til at reagere. 

Denne stråling kaldes baggrundsstrålingen, fordi den hele 

tiden er til stede. Vi kan ikke undgå baggrundsstrålingen. I 

Danmark er baggrundsstrålingen højest på Bornholm, fordi 

klipperne i undergrunden indeholder mere radioaktivt materiale 

end muldjorden andre steder i Danmark. I mange huse 

er strålingsniveauet ret højt pga. små opstrømmende mængder 

af radon. 


E = mc 2 , fysikkens mest kendte formel 

Kernefysikere bruger store, meget energikrævende apparater 

til at undersøge, om der er andre partikler inde i kernens protoner 

og neutroner. Ved at få partikler til at støde sammen 

med en fart lige under lysets fart, kan kernefysikere smadre 

kernepartiklerne. På den måde har man opdaget, at der er 

mange mindre partikler i kernepartiklerne. 

En af de spændende partikler er positronen. Det er en partikel 

med samme masse som elektronen, men med en positiv 

ladning, altså en positiv elektron. Når en positiv positron støder 

ind i en negativ elektron, forsvinder de begge. Selv om de 

begge har en masse, er der ingen masse tilbage efter deres 

sammenstød. Stoffet er forsvundet. Der er blevet til energi i 

form af gammastråling. 

Denne forsvinden er en følge af Albert Einsteins relativitetsteori. 

Et af relativitetsteoriens resultater er den berømte 

formel E = mc 2 . Her er E energien, m massen og c lysets fart. 

Ved hjælp af denne formel kan man bestemme, hvor meget 

energi der dannes, når en masse forsvinder. Det er den formel, 

der forklarer, hvordan energien i kernekraftværker og atombomber 

opstår. 


Der findes tre typer stråling fra radioaktive 

stoffer, alfa-, betaog gammastråling. 

Alfastråling er positivt ladede heliumkerner. 

Betastråling er negativt ladede elektroner. 

Gammastråling er elektromagnetisk stråling 

udsendt fra atomkernen. 

Efter et alfa- eller betahenfald omdannes 

atomkernen til et nyt grundstof. 

Når der er gået en halveringstid, er der kun 

den halve mængde af det radioaktive stof 

tilbage. 

Albert Einstein, tysk/amerikansk fysiker 

(1879-1955). 

Einstein er 1900-tallets mest berømte fysiker. 

Hans største opdagelse er relativitetsteorien, 

der fx forklarer, hvorfor lysets fart er den største 

fart, noget legeme kan få. Hans teori beskriver 

også, at tiden går langsommere, når man 

bevæger sig meget hurtigt. 

17


Radioaktivitet i brug 

234 

92U 

230 

90Th 

+ 4 2He 

226 

88Ra 

+ 4 2He 

222 

86Rn 

+ 4 2He 

218 

84Po 

+ 4 2He 

214 

Pb + 4 2He 

82 

Radon 

Uran-238 henfalder til bly-214 i fem trin ved 

i hvert trin at udsende en alfapartikel. Et af 

disse henfaldsprodukter er grundstoffet 

radon, Rn, der er en luftart. Da der overalt 

er uran i undergrunden, kan radon sive op 

gennem jorden. Hvis denne luftart trænger 

ind i kældre, der ikke er tilstrækkeligt 

udluftet, kan koncentra tionen af radon og 

radons henfaldsprodukter blive så høj, at 

det kan være sundhedsfarligt. 

Stråling fra radioaktive stoffer er farlig i store mængder, men 

ganske små mængder skader næppe. Radioaktive stoffer kan 

derfor uden større risiko bruges til mange praktiske formål, 

bl.a. ved undersøgelser på sygehuse. 

Virker nyrerne 

Indtil 1937 var der et hul på plads nummer 43 i det periodi - 

ske system. Ingen kunne finde grundstof nr. 43. Årsagen til 

den tomme plads viste sig at være, at det manglende stof var 

radioaktivt, så alle de atomer af stoffet, der fandtes, da 

Solsystemet blev dannet, nu var forsvundet. I dag kan man 

kunstigt fremstille en isotop af dette grundstof, technetium, 

men stoffet forsvinder hurtigt. Halveringstiden er på seks 

timer. 

Technetium bruges meget ved medicinske undersøgelser. 

Skal man finde ud af, hvor hurtigt nyrerne udskiller et 

bestemt stof, kan man kemisk binde lidt technetium til stoffet. 

Patienten får en indsprøjtning eller drikker en opløsning 

af det radioaktive stof. Med en tæller måler man, hvor hurtigt 

stoffet forsvinder fra nyrerne. 

Skal man foretage en undersøgelse af knoglesvulster, kan 

technetium bindes til et andet stof, der efter indsprøjtning 

samler sig i knoglevævet. I svulsterne dannes nyt væv, og her 

samles store mængder af det indsprøjtede stof. Ved nu at måle 

mængden af stråling i de forskellige dele af kroppen, kan man 

finde de steder, hvor der er en kræftsvulst i knoglerne. 

Hvor gammel er ismanden Kulstof-14-metoden 

14 

Carbon-isotopen, 6 C, der normalt kaldes carbon-14 eller kulstof-14, 

har en halveringstid på 5730 år. Carbon-14-atomerne 

dannes højt oppe i atmosfæren, når stråling fra Solen rammer 

luften. De dannede carbon-14-atomer fordeler sig på få år i 

hele atmosfæren. Ved fotosyntesen optages denne carbon-isotop 

i planterne. Når dyr æder planterne, optages isotopen i 

dyrenes celler. På den måde ender carbon-14 i alle celler i planter 

og dyr. Selv om der kun dannes omkring 5 kg af denne isotop 

hvert år, er det nok til, at den kan bruges ved bestemmelse 

af arkæologiske genstandes alder. 

18


EKSPERIMENT 

Radioaktivt radon i kælderen 

Hvis der siver radon fra undergrunden ind i skolens 

kælder, vil støvet i lokalet indeholde små 

mængder af de stoffer, radon henfalder til. 

Anbringes et par lag gaze på mundstykket af en 

støvsuger, er det muligt at opsamle noget af 

dette støv. 

Vælg et af skolens kælderrum, hvor der sjældent 

luftes ud. Luften fra dette rum suges gennem 

et stykke gaze i ca. en halv time. Sug også 

luften i et klasselokale gennem gaze i en halv 

time. Med en geigertæller undersøges tælletallene 

fra de to stykker gaze. 

Radon fra undergrunden er den største kilde til 

radioaktiv forurening i huse i Danmark. Det er 

vigtigt, at fundamenterne forsegles, så radon 

ikke kan trænge ind i boligen. 

Når et træ eller dyr dør, vil der ikke blive optaget mere carbon-14. 

Mængden af carbon-14 i den døde organisme vil nu 

mindskes, når de radioaktive carbon-14-atomer omdannes. Ved 

at måle indholdet af carbon-14 i en genstand er det derfor 

muligt at foretage aldersbestemmelser op til omkring 50 000 år. 

Selv om et menneske kun indeholder ca. 10 milliardtedele 

gram af carbon-14, er målemetoderne så følsomme, at man 

med en ganske lille prøve er i stand til at foretage en præcis 

aldersbestemmelse. Det er med denne metode, kulstof-14- 

metoden, at ismandens alder er blevet bestemt til 5300 år. 


Alderen af arkæologiske genstande kan 

bestemmes ud fra indholdet af carbon-14. 

Radioaktive stoffer benyttes på hospitaler 

til undersøgelse og behandling af mange 

sygdomme. 

Solsystemets alder 

Solsystemet blev antagelig dannet for 4,567 milliarder år siden. 

Det ved man, fordi der ikke er fundet noget materiale, der har 

en højere alder. Der er fundet mineraler, der er 4,4 milliarder år 

gamle, og der er fundet meteoritter, der er endnu ældre. Men de 

ældste meteoritter er 4,567 milliarder år gamle. Heller ikke sten 

fra Månen er ældre. Derfor mener man i dag, at Solen, Jorden 

og planeterne har en alder på 4,567 milliarder år. 

Ved denne aldersbestemmelse er der ikke brugt carbon-14, 

men andre isotoper med en meget lang halveringstid. 

19


Energi fra kernen 

Når en urankerne rammes af en neutron, 

kan den fx deles i en barium- og en krypton - 

kerne. Ved processen dannes også tre 

neutroner, der kan starte en ny fission i en 

anden urankerne. 

Atombomben 

Efter opdagelsen af fissionen indså fysikerne, 

at denne proces kunne bruges til en 

bombe af uhørt styrke. Der startede nu et 

kapløb mellem fysikere fra 2. verdenskrigs 

to modstandere. USA var hurtigst. I 1945 

kastede USA den første atombombe over 

den japanske by Hiroshima, hvor ca. 140 000 

omkom pga. eksplosionen. Bomben havde 

en styrke, som om 15 000 ton almindeligt 

sprængstof var blevet benyttet. Billedet 

viser Hiroshima efter eksplosionen. 

Ved en kemisk proces, som fx en forbrænding, frigives energi. 

Den opstår, når de enkelte grundstoffer forbindes med hinanden 

til nye kemiske forbindelser. Ved kerneprocesser dannes 

derimod nye grundstoffer. Hvis de nye grundstoffer har 

en lavere masse end de oprindelige, frigives meget store energimængder. 

Denne metode til frembringelse af energi blev 

brugt i de atombomber, der blev kastet over Japan i 1945. Og 

metoden benyttes i mange af vore nabolande til elproduktion 

i kernekraftværker, der også kaldes atomkraftværker. 

I atombomber og kernekraftværker frigives energi, når en 

stor atomkerne går i to stykker. Stykkerne bliver til to nye 

grundstoffer, der udsendes med stor fart. Ved denne proces 

forsvinder der masse, som omdannes til energi. 

Fission 

I 1938 undersøgte fysikere, hvad der sker, når en neutron rammer 

kernen af et grundstof. I næsten alle tilfælde blev der dannet 

en anden isotop af grundstoffet. Da turen kom til uran, 

opdagede de tyske kemikere Hahn og Strassmann, at der blev 

dannet et helt andet stof, nemlig barium. Det kunne ikke 

passe, så den kemiske analyse af det bestrålede stof blev gentaget 

flere gange. Til sidst måtte de give op: “Der dannes barium 

- men vi forstår det ikke!” 

To fysikere, Lise Meitner og Otto Frisch, der var gæster ved 

Niels Bohr Institutet i København, fandt ud af, hvorfor der 

dannedes barium. Kernen med den ekstra neutron spaltes i to 

dele. De foreslog at kalde processen fission (spaltning). Hurtigt 

blev denne fission kendt blandt flere landes fysikere. 

Det viste sig, at der samtidig med spaltningen af urankernen 

blev udsendt to eller tre neutroner. Hvis disse neutroner 

rammer andre urankerner lige efter den første fission, vil der 

udsendes mange flere neutroner. De kan starte en kædeproces, 

der hurtigt får flere og flere urankerner til at spaltes. 

Processen kan i løbet kort tid udvikle en ufattelig stor energi. 

Kernekraft 

I mange lande, bl.a. Frankrig, Belgien, Sverige og Tyskland, 

produceres en stor del af el-energien på kernekraftværker. I 

20


Opbygning af et kernekraftværk 

2009 er der i hele verden omkring 450 kernekraftværker. Her 

kommer energien ikke fra en forbrænding, men fra fissionsprocessen. 

Det er samme proces som i atombomberne, blot 

sker spaltningen af uran-atomerne på kernekraftværkerne 

langsomt og på en kontrolleret måde. 

Når atomkernen spaltes, frigøres en stor energimængde. 

Spaltning af 1 kg uran frigør en energi, der er mere end to millioner 

gange større end energien ved forbrænding af 1 kg carbon. 

Energien kommer, fordi lidt af massen forsvinder ved processen. 

Einsteins berømte formel, E = mc 2 , viser, at der er en 

sammenhæng mellem energien, E, og den forsvundne masse, m. 

Kernekraftværker 

I reaktoren i kernekraftværket på billedet findes omkring 

40000 lange, tynde metalrør, der indeholder urandioxid, UO 2 . 

Rørene er lavet af en stærk zirconiumlegering, så brændslet 

ikke kan komme ud til omgivelserne. Omkring 50 rør er samlet 

i et brændselselement. Brændselselementerne befinder sig 

i en tryktank, hvor vand under højt tryk strømmer forbi. 

Afstanden mellem brændselselementerne er så lille, at der 

kan foregå en kædereaktion. Det betyder, at der netop dannes 

så mange neutroner ved uran-atomernes spaltning, at de 

næste urankerner kan spaltes. 

Kernekraftværk 

100 km syd for grænsen mellem Danmark og 

Tyskland, ligger kernekraftværket Brokdorf. 

Det producerer en elektrisk effekt på næsten 

1500 megawatt. Til sammenligning bruger 

hele Danmark en effekt omkring 5000 MW. 

Energien fra kraftværket dannes i en reaktor, 

der indeholder ca. 100 ton uranholdigt 

brændsel. 

21


Energi fra uran 

I en reaktor kan 1 kilogram uran som 

brændsel give en energimængde på 

81 · 10 12 joule, hvor 1 kg carbon ved forbrænding 

giver 2 millioner gange mindre 

energi. Energien fra de 1000 gram uran 

opstår, fordi uran-atomerne omdannes til 

andre grundstoffer, som samlet har en 

masse tæt på 999 gram. Der forsvinder en 

masse på kun 0,9 gram. Under normal 

drift omdannes ca. 2 gram uran hver dag 

i en stor reaktor. 

Einsteins formel E=mc 2 , viser, at der 

opstår energi, E, når der forsvinder masse, 

m. Symbolet c er lysets fart, 3 · 10 8 m/s. 

Med 0,9 g forsvundet stof findes E = mc 2 = 

(0,0009 kg) · (3 · 10 8 m/s) 2 = 81 · 10 12 joule. 


En fission sker, når en urankerne rammes 

af en neutron og derpå spaltes til to mindre 

atomkerner. 

Ved en fission dannes meget store mængder 

energi. 

Kernekraftværker udnytter fission. 

Mellem brændselselementerne er der kontrolstænger. Når 

en neutron rammer en kontrolstang, fanges neutronen, så 

den ikke kan deltage i kædeprocessen. Ved at trække kontrolstængerne 

ud eller ind kan mængden af frie neutroner reguleres. 

På denne måde styres kædeprocessen. 

Den dannede energi ved fissionen opvarmer vandet, som 

bruges til at producere damp i et andet kredsløb med lavere 

tryk. Dampen driver nogle turbiner og generatorer, der producerer 

elektricitet. Denne del af kernekraftværket virker som 

et helt almindeligt kraftværk. 

Der er gjort meget for at undgå udslip i tilfælde af uheld. 

Reaktorens tryktank er lavet af stål med en tykkelse på 25 cm. 

Bygningen omkring reaktoren har tykke betonvægge beklædt 

med stål på indersiden. Desuden findes en række filtre, som 

kan tilbageholde radioaktive stoffer, hvis der ved en fejl skulle 

slippe noget ud af selve reaktortanken. 


Affald fra kernekraftværker 

Der er en række problemer ved udnyttelse af kernereaktorer. 

De grundstoffer, der dannes ved fissionen, er stærkt radioaktive. 

Desuden skaber neutronbestrålingen af uran nogle stoffer 

med en meget lang halveringstid. Derfor skal det brugte 

kernebrændsel isoleres fra omgivelserne i mange år. Affaldet 

er farligt, men til gengæld er mængden ikke stor. Et års drift 

af et kernekraftværk medfører nogle få kubikmeter radioaktivt 

materiale. 

Når et brændselselement har været brugt i omkring fire år, 

er uranindholdet blevet for lavt til, at processen kan fortsætte. 

Elementet skal udskiftes. De brugte brændselselementer indeholder 

stærkt radioaktive stoffer. Det meste, 95 %, kan bruges 

som brændsel i særlige reaktorer. 

I nogle lande, bl.a. Frankrig og England, bliver affaldet 

behandlet kemisk, så de farligste stoffer fjernes. Disse stoffer 

skal deponeres i flere hundrede år. I andre lande, bl.a. Sverige, 

Finland og USA, deponeres alt affaldet et sted, hvor stoffet 

ikke forventes at komme op til overfladen i mange hundrede 

år. De radioaktive stoffer smeltes ind i glas. I Sverige anbrin - 

ges affaldet 500 m under overfladen i et område med grundfjeld. 

22


 

EKSPERIMENT 

Kædereaktion 

Kædereaktionsapparatet med tændstikker giver 

et indtryk af processen i en reaktor. En brændende 

tændstik et sted i apparatet vil sætte ild 

til sine to nabotændstikker. Med nogle metalstifter 

er det muligt, som med kontrolstænger i 

en reaktor, at bremse kædeprocessen. 

Kædereaktionsapparatet anbringes i et forsøgsstativ 

og fyldes med tændstikker. Anbring seks 

stifter i apparatet. Tænd en af tændstikkerne. 

Hvor længe varer det, inden den sidste tændstik 

tændes Gentag eksperimentet med 12 stifter. 

Er kernekraft farlig 

Ja, kernekraft er farlig. Men det er alle andre former for energiproduktion 

også. Skal man tage stilling til brug af kernekraft 

må fordele og ulemper vejes op mod hinanden. Hvad er 

værst for samfundet: Risikoen for et udslip af radioaktivt 

materiale, der vil forårsage mange kræftdødsfald, eller en fortsat 

brug af fossile brændstoffer med udledning af carbondioxid 

til atmosfæren og brug af naturresurser, der bedre 

kunne bruges til andre formål Det er et svært spørgsmål, for 

der skal sammenlignes forhold, som ikke umiddelbart er 

nemme at sammenligne. 

Et radioaktivt udslip har en meget lille sandsynlighed for 

at ske, men konsekvenserne kan blive store. Den fortsatte 

brug af fossile brændstoffer vil ændre atmosfærens egenskaber 

og bidrage til risikoen for krige, når oliefelter og kulminer 

er ved at være tomme. Det bliver et vanskeligt problem at tage 

stilling til. 

23

CAFE KOSMOS 


OG DIN KROP 

Radioaktive stoffer skal opbevares sikkert. Affald fra 

kernekraftværker skal gemmes i mere end tusind år. 

Hvorfor er stråling fra radioaktive stoffer farlig Hvad 

sker i din krop, når du udsættes for ioniserende stråling 

I en strålekanon kan 

en farlig svulst dræbes med 

ioniserende stråling. 

den afhænger også af bestrå - 

lingstypen, og hvor kroppen bestrå - 

les. Bestråling af kønsorganerne er 

meget farli gere end bestråling af 

fx fødderne. 

Man måler en strålings skadevirk - 

ning i enheden sievert, der er op - 

kaldt efter den svenske fysiker Rolf 

Sievert. Enheden forkortes Sv. En 

sievert er en stor enhed, derfor 

bruger man ofte enheden millisie - 

vert. En millisievert, der forkortes 

mSv, er en tusindedel sievert. 

Vi udsættes alle for stråling. En 

dansker får i gennemsnit ca. 3 mSv 

pr. år. For en vestjyde er dosis 

lavere, men bor man på Bornholm 

kan dosis være højere. Bor man i et 

hus, hvor der siver radon ind i 

kælderen, kan dosis blive en del 

højere. Ved flyvning udsættes man 

for meget stråling. I den højde, 

hvor passagerfly bevæger sig, er 

strålingen næsten 100 gange 

højere end ved jordoverfladen. 

Når stråling fra radioaktive stoffer 

rammer kroppens atomer, dannes 

der ioner. De kemiske bindinger i 

molekylerne rives over. Disse 

ændringer i kroppens celler kan 

være skadelige. Hvis strålingen 

rammer og ødelægger cellernes 

DNA, kan den beskadigede DNAstreng 

ikke længere fungere efter 

hensigten. Det kan få alvorlige 

konsekvenser. Hvis strålingen er 

meget kraftig, vil den være dræ - 

bende. Hvis strålingen er kraftig, 

men uden at være dræbende, er 

risikoen for senere at få en alvorlig 

kræftsygdom blevet forøget. Men 

hvor farlig er strålingen sammenlignet 

med andre af de farer, vi 

ellers er udsat for 

STRÅLINGENS STYRKE 

Skadevirkningen fra den ionise - 

rende stråling afhænger især af 

den energi, der afsættes i kroppen, 

når strålingen bremses. Men ska - 

24 

Disse ca. 3 mSv pr. år er ikke en far - 

lig dosis. Personer, der arbejder 

steder, hvor der er risiko for strå - 

ling, fx hospitalspersonale ved rønt - 

genanlæg, må ikke få en dosis, der 

er over 20 mSv/år. Den dødelige 

dosis ved kortvarig bestråling er 

omkring 4 Sv, dvs. 4000 mSv. 

BESTRÅLING AF KROPPEN 

Vi har alle kalium i kroppen. En af 

kaliums isotoper er radioaktiv. Vi 

får derfor alle en årlig strålingsdosis 

på omkring 0,4 mSv fra de 

radioaktive stoffer i kroppen. Jo r - 

den under os og himlen over os 

giver også en bestråling. Når der i 

en periode er kraftig aktivitet på 

Solen, modtager vi en øget strå - 

ling.

CAFE KOSMOS 

aktive stoffer. En årsag kan være 

angsten for en gentagelse af de 

frygtelige situationer ved de to 

atombombeeksplosioner i Japan i 

1945. Skal man vurdere risikoen for 

en bestemt hændelse, må man 

både se på sandsynligheden for, at 

den sker, og på konsekvenserne af 

hændelsen. Ved bestråling i 

forbindelse med kernekraftulykker 

kan konsekvenserne blive meget 

store, men sandsynligheden for at 

en ulykke sker er meget lille. 

I rumstationen udsættes astronauterne for stor bestråling. 

De største bidrag til bestrålingen af 

kroppen kommer fra røntgenundersøgelser 

og fra udstrømmende 

radon fra jorden. Et røntgenbillede 

hos tandlægen giver en dosis på 

omkring 0,03 mSv, men en større 

røntgenundersøgelse kan give en 

dosis, der er lige så stor som den 

samlede årlige dosis fra alle andre 

strålekilder. 

Store doser gives til kræftsyge 

patienter. Med strålekanoner kan 

man sigte på en kræftsvulst og give 

den en så stor dosis, at kræftcel - 

lerne dør. Desværre vil det omlig - 

gende væv også blive beskadiget. 

I 1986 skete en alvorlig ulykke på et 

kernekraftværk i Tjernobyl i Rus - 

land. Der skete en fejlbetjening, så 

reaktoren blev kraftigt opvarmet 

og sprang i luften. 32 personer 

døde. De fleste pga. den bestråling 

de fik under brandslukningen og 

det følgende redningsarbejde. Det 

radioaktive stof, der slap ud ved 

eksplosionen, bevirker, at mange 

sene re vil dø af kræftsygdomme. 

Der er ikke meget viden om konsekvenserne 

af små strålingsdoser. 

Det er et område, hvor der ikke kan 

udføres eksperimenter. Selv om 

man kender de doser, en række 

personer har modtaget, er det ikke 

muligt at finde ud af, om strålingen 

giver en øget kræftrisiko. Da 

ca. 25 000 danskere hvert år ram - 

mes af en kræftform, er det ikke 

muligt at se, om det er 1, 10 eller 

100 tilfælde, der skyldes en tid lige - 

re bestråling. 

RISIKO OG SANDSYNLIGHED 

Der er stor nervøsitet for konsekvenserne 

af bestråling fra radio - 

Skal man undgå skader på sin krop, 

er det vigtigere at undgå tobak, 

alkohol, stoffer og fed mad. Her 

findes en veldokumenteret viden 

om de skadelige konsekvenser. Der 

er således bred enighed om, at 

tobaksrygning er årsag til omkring 

12000 kræfttilfælde hvert år. Men 

om kroppen har modtaget 3 eller 

5 mSv hvert år kan ikke opdages i 

syge statistikkerne. 

Personer, der i deres arbejde har 

en risiko for at blive påvirket af 

ioniserende stråling, skal bære et 

dosimeter på kroppen. Filmen i 

dosimetret vil efter fremkaldelse vise 

størrelsen af den stråling, personen 

har modtaget. 

25

DET VED DU NU OM ATOMFYSIK 

ATOMER OG ANDRE SMÅTING 

Et atom består af en atomkerne 

omgivet af elektroner. 

Når en elektron springer fra en 

skal til en anden, der er 

nærmere kernen, udsendes lys 

med en bestemt farve. 

Atomkernen indeholder positivt 

ladede protoner og neutrale 

neutroner. 

Antallet af protoner i et atom 

er det samme som grundstoffets 

nummer i det periodiske 

system. 

Atomerne i et grundstofs 

isotoper har samme antal 

protoner, men forskelligt antal 

neutroner i atomkernen. 


RADIOAKTIVITET I BRUG 

Alderen af arkæologiske genstande 

kan bestemmes ud fra 

indholdet af carbon-14. 

Radioaktive stoffer benyttes på 

hospitaler til undersøgelse og 

behandling af mange sygdomme. 

ENERGI FRA KERNEN 

Der findes tre typer stråling 

fra radioaktive stoffer, alfa-, 

betaog gammastråling. 

Alfastråling er positivt ladede 

heliumkerner. 

Betastråling er negativt ladede 

elektroner. 

Gammastråling er elektromagnetisk 

stråling udsendt fra 

kernen. 

Efter et alfa- eller betahenfald 

omdannes atomet til et nyt 

grundstof. 

Når der er gået en halverings - 

tid, er der kun den halve 

mængde af det radioaktive 

stof tilbage. 

26 

En fission sker, når en 

urankerne rammes af en 

neutron og derpå spaltes til 

to mindre atomkerner. 

Ved en fission dannes meget 

store mængder energi. 

Kernekraftværker udnytter 

fission.

PRØV DIG SELV 

KAN DU HUSKE 

FORSTÅR DU 

Hvad er forskellen på 

isotoperne af et grundstof 

14 

Hvad betyder tallet 14 i 6 C 

Hvad er carbon-14-metoden 

Hvor mange protoner er 

der i et aluminium-atom 

Hvad er forskellen på protoner 

og neutroner 

Hvad hedder de tre former for 

radioaktivitet 

Hvad sker der, når en elektron 

falder ind i en bane, der er 

tættere på atomkernen 

Hvad er tungest, en neutron 

eller en elektron 

Hvad er tungt vand 

Hvad er et radioaktivt stofs 

halveringstid 

UDFORDRING 

Beskriv, hvad der sker i en 

kernereaktor. 

Hvor mange neutroner er 

19 

der i 9 F 

Hvad er forskellen på 

processerne i en atombombe og 

i en kernereaktor 

Hvorfor dannes der ikke et nyt 

grundstof, når der udsendes 

gammastråling 

27

KAPITEL 2 

Himmel

og jord 

 

 

 

 

 

FRA UNIVERSET TIL DIG 

VIND OG VEJR 

JORDEN UNDER DIG 

FRA DIG TIL ATOMERNE 

CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF 

Vores hverdag beskrives med længder fra millimeter til kilometer, 

med tider fra sekunder til år og med masser fra gram til ton. Men 

uden for Jorden og inde i dig findes størrelser, der ikke kan måles 

og forstås ud fra det, vi er vant til i det daglige. 

Ser vi ind i atomernes verden, finder vi masser, som i kilogram er 

så små, at der er 30 nuller efter kommaet. Og ser vi ud i Universet 

er der afstande, som skrevet i meter har 25 cifre. Lyset fra galaksen 

på billedet har været mere end 1 000 000 000 000 000 sekunder 

om at nå ned til os. 

Hvad er Big Bang 

Hvorfor er Jordens indre glødende 

Hvor langt er der til Solen 

Hvorfor føles det koldere om vinteren, når det blæser 

Hvad er en gejser 

Hvorfor drejer luften rundt om et sted med lavtryk 

Hvad er kontinentaldrift 

29

KAPITEL 2 · HIMMEL OG JORD 

Fra Universet til dig 

Når man om natten kigger op mod himlen uden at bruge kikkert, 

kan man se mere end tusind stjerner. Det er dog kun en 

meget lille del af Universets mange stjerner, for der findes milliarder 

af galakser, dvs. store samlinger af stjerner, hver med 

milliarder af stjerner. Og omkring mange af disse stjerner 

kredser planeter, nogle måske som vores Jord. 

Guldet i øreringene er skabt i de få sekunder 

for mange milliarder år siden, da en stjerne 

faldt sammen i en supernovaeksplosion. 

Big Bang på fjernsynsskærmen 

Undertiden kan man på tv-skærmen se en 

masse tilfældigt blinkende pletter. De kommer, 

når fjernsynet er indstillet på en kanal, 

som ikke sender. Mange af pletterne er 

rester af lys fra dengang, Universet kun var 

400 000 år gammelt. På det tidspunkt havde 

Universet udvidet sig så meget, at der var 

plads mellem atomerne til, at lys kunne 

bevæge sig. Universet blev gennemsigtigt. 

Dette ”gamle lys” har i dag en farve, der 

ikke kan ses med øjnene. Lyset har nu 

samme bølgelængde som fjernsynssignaler. 

Det er ved at se på Universet med instrumenter, 

der kan måle disse bølgelængder, at 

astronomerne har bestemt den tid, der er 

gået siden Big Bang. 

Det hele begynder 

Undersøger man lyset fra fjerne galakser, viser det sig, at de alle 

bevæger sig væk fra os. Det kan man se på lyset, der ændrer 

bølgelængde, dvs. farve, når galaksen bevæger sig. Det kaldes 

dopplereffekten. Det er den effekt, som får lyden fra en ambulance, 

der kører forbi, til at ændre frekvens, dvs. tone. Men når 

alt bevæger sig væk fra os, må det tidligere have ligget tættere 

sammen. 

Astronomerne er i dag enige om, at Universet opstod for 

13,7 milliarder år siden. Denne skabelse har fået navnet Big 

Bang. Fra et mikroskopisk lille univers er der siden sket en fort - 

sat udvidelse. Alt det, der i dag er galakser, stjerner og planeter, 

stammer fra den energi, som på en eller anden måde blev 

udløst ved Big Bang. 

Hvor kommer atomerne fra 

Få sekunder efter Big Bang, blev de første atomkerner dannet. 

Og efter bare 10 minutter var dannelsen af atomkerner slut. 

Der fandtes næsten kun hydrogen- og heliumkerner, der er de 

to første grundstoffer i det periodiske system. 

Der gik nu omkring 400 millioner år, inden de første stjerner 

blev dannet som “klumper” af hydrogen og helium. Når 

disse klumper blev tilstrækkelig store, steg temperaturen i 

midten så meget, at to atomkerner, der ramte hinanden, 

kunne smelte sammen og blive til en større kerne. Der blev på 

den måde dannet kerner af grundstoffer med et højere nummer 

i det periodiske system. Gennem mange millioner år blev 

der nu dannet tungere kerner i stjernernes indre. Ved denne 

dannelse udvikledes energi, som fik stjernerne til at lyse. 

Når en stor stjerne, en sol, bliver gammel og har brugt sin 

energi, kan den falde sammen. I løbet af få sekunder skrum- 

30


per stjernen til måske en tusindedel af sin oprindelige størrelse. 

Efter denne sammentrækning følger en voldsom eksplosion. 

På kort tid udsendes samme mængde energi, som stjernen 

har udsendt i hele sit foregående liv på måske en milliard 

år. Den eksploderende stjerne kaldes en supernova. 

Supernovaeksplosioner er sjældne i Mælkevejen, den ga - 

lakse Jorden befinder sig i. Her har der været kun været få 

supernovaer, som kunne ses uden kikkert. De seneste har 

været i 1054, 1181, 1574 og 1604. 

Ved en supernovaeksplosion bliver der så varmt i stjernens 

indre, at mange atomkerner “smelter sammen” til større. Alle 

det periodiske systems tunge grundstoffer dannes således i løbet 

af meget kort tid. De fleste af disse stoffer slynges ud i omgivelserne 

som støv, der senere kan blive en del af nye stjerner. 

Få minutter efter Big Bang dannedes de lette grundstoffer 

hydrogen og helium. Alle andre grundstoffer kommer fra 

stjernerne. Det er underligt at tænke på, at alle metaller her på 

Jorden er dannet i stjerner, der er forsvundet længe inden, 

vores stjerne, Solen, blev dannet. Guld og andre tunge grundstoffer 

er dannet i det korte øjeblik, hvor der sker en supernovaeksplosion. 

Mange af de stoffer, der blev dannet ved denne eksplosion, 

var radioaktive. De radioaktive stoffer, man finder på vores 

Jord, blev skabt i en stjerne, der eksploderede, længe inden Sol - 

systemet opstod. 

Astronomiske afstande 

I hverdagen kan næsten alle fænomener beskrives med afstande 

mellem millimeter og kilometer. Men disse enheder slår 

slet ikke til, når man begiver sig ud i Universet. Astronomerne 

bruger to længdeenheder, en astronomisk enhed og et lysår. 

En astronomisk enhed er afstanden fra Solen til Jorden. 

Den længdeenhed benyttes, når afstande i Solsystemet skal 

beskrives. Afstanden fra Jorden til Månen er 0,0026 astronomiske 

enheder. Afstanden fra Solen til den fjerneste planet, 

Neptun, er 30 astronomiske enheder. 

Et lysår er den afstand, lyset bevæger sig på et år. I 

Solsystemet er det ikke en fornuftig enhed. Fra Månen til 

Jorden bruger lyset kun 1,3 sekund, mens sollyset når os på 

lidt over 8 minutter. 

Tycho Brahe 

Tycho Brahe, dansk astronom (1546-1601). 

Brahe beskrev supernovaen fra 1574 og viste, 

at den lå langt uden for Solsystemet. Gennem 

mange år foretog Brahe målinger af Mars’ 

position. Målingerne var med til at vise, at 

Solen er centrum i Solsystemet. 

Den astronomiske enhed 

og lysåret 

En astronomisk enhed er Jordens gennemsnitlige 

afstand fra Solen. Afstanden er 

150 millioner kilometer eller 150 · 10 9 m. 

Jordens omkreds er 40 000 km. Det er 

næsten 4000 gange mindre end afstanden 

til Solen. 

Et lysår er den længde lyset bevæger 

sig på et år. Et lysår er 9,5 · 10 15 m. Det er 

ca. 60 tusind astronomiske enheder. 

31


Afstand til 

Solen 

Afstand til 

Neptun 

Afstand til 

nærmeste 

stjerne 

Afstand til 

Mælkevejens 

centrum 

Afstand til 

nærmeste 

galakse 

Afstand til 

fjerneste 

galakse 

læ 

I denne figur bliver afstanden 10 gange større, 

hver gang man går en enhed ud ad aksen. 

Den afbildning er fornuftig at bruge for at vise 

de meget store afstande i Universet. Den nærmeste 

stjerne ligger 4,5 lysår fra Solen. Der er 

13 milliarder lysår til de fjerneste galakser. 

Den gule stjerne ser ud, som om den har 

bevæget sig på det halve år, Jorden har brugt 

på turen omkring Solen. Stjernens afstand kan 

findes ud fra denne flytning. 

Afstanden til stjernerne 

Lukker man skiftevis det ene og det andet øje, ser man lidt 

forskellige billeder. Man ser på tingene i lidt forskellige retninger. 

Denne retningsforskel kan bruges, når afstanden til 

en stjerne skal findes. Fordi Jorden bevæger sig rundt om 

Solen, er retningen til en stjerne lidt forskellig, når astronomer 

med et halvt års mellemrum ser mod den. 

Forskellen i retningen er ikke stor. Den danske astronom 

Tycho Brahe mente ikke, at Jorden kunne bevæge sig rundt 

om Solen, fordi hans målinger ikke viste en retningsforskel til 

stjernerne. Brahe havde i 1590 ikke nogen kikkert. Det fik 

man først i 1609. Ingen kunne dengang tro, at stjernerne lå så 

langt fra Jorden, at retningen til dem ikke ændrede sig i løbet 

af året. 

I 1838 blev kikkerterne så gode, at afstanden til de nærmeste 

stjerner kunne findes ud fra ændringen i sigteretningen 

på et halvt år. I dag kan man på denne måde finde afstanden 

til de 100 000 nærmeste stjerner i Mælkevejen. 

Afstanden til fjerne galakser findes på andre måder. En af 

måderne er at bruge dopplereffekten. Denne effekt siger noget 

om, hvordan farven af lyset ændrer sig, når stjernen bevæger 

sig. En stjernes fart er større, jo længere den er væk fra os. 

Dopplereffekten er derfor størst for de fjerneste stjerner. 


32


EKSPERIMENT 

Dobbeltstjerner 

Mange af stjernerne i Mælkevejen er dobbeltstjerner, 

dvs. to stjerner, der kredser rundt om 

hinanden. Stjernen i knækket på vognstangen i 

Karlsvognen er en dobbeltstjerne. Hvis planeten 

Jupiter havde været ca. 80 gange tungere, ville 

temperaturen i midten have været så stor, at 

Jupiter var blevet en lysende stjerne. Vi ville så 

have haft en lille og en stor sol på himlen. 

To små pærer sættes tæt sammen og tændes. 

I forskellige afstande undersøges, om pærerne 

ses som en eller to lysende pletter. Prøv igen, 

når pærerne rykkes tættere sammen. Prøv også 

om pærerne på lang afstand kan ses som to, 

når de betragtes gennem en kikkert. Kan man 

på lang afstand se, når den ene pære flyttes 

om bag den anden 

En lang tur 

Inden for naturvidenskaben er det forkert at sige, at noget 

aldrig vil kunne foregå. Historien har vist, at fænomener, som 

man troede var umulige, alligevel lod sig gøre. Men det er 

trods alt meget usandsynligt, at fremmede solsystemer nogensinde 

vil få besøg af mennesker fra Jorden. Det er for lang en 

tur. 

Det hurtigste rumskib har bevæget sig med 15 km/s. Det 

hurtigste bemandede rumskib har haft en fart på 11 km/s. 

Selv om det skulle være muligt at opnå en fart, der er 100 

gange større, vil en tur til den nærmeste stjerne vare mere end 

100 år. Så det vil være oldebørn af astronauternes oldebørn, 

der engang i fremtiden ville komme tilbage til Jorden. Men 

computerstyrede robotter udstyret med forskellige måleinstrumenter 

vil måske kunne klare de lange afstande til fremmede 

solsystemer. 


Universet blev skabt ved Big Bang for 

13,7 milliarder år siden. 

Universet har udvidet sig siden Big Bang, 

og det vil fortsætte med at udvide sig i lang 

tid. 

Alle hydrogen- og heliumkerner i Universet 

er skabt kort tid efter Big Bang. 

Når en stor stjerne har brugt de lette grundstoffer 

som brændstof, kan den falde sammen 

ved en supernovaeksplosion. 

Alle grundstoffer på Jorden, bortset fra 

hydrogen og helium, er skabt i det indre af 

stjerner, der nu er forsvundet. 

33


Vind og vejr 

På turen fra verdensrummet og ned til os passeres atmosfæren, 

hvor vejret dannes. Temperatur, tryk og fugtighed i atmosfæren 

styrer vejret. 

Tør luft 

Fugtig luft 

–10 °C 

8 °C 15 °C 

For at vand kan fordampe, skal der tilføres 

energi. Den energi frigøres igen, når vanddampen 

bliver til væske. Når fugtig luft bevæger 

sig op, falder temperaturen, og vanddampen 

fortættes til regn. Når den tørre luft derefter 

bevæger sig ned på den anden side af bjerget, 

stiger temperaturen mere, end den faldt på 

opturen. Det skyldes, at der nu ikke længere er 

så meget vanddamp i luften. På den ”tørre” 

side af bjerget kommer en såkaldt varm fønvind. 

Vejr og klima 

Luften over os er aldrig i ro. På steder, hvor Solen skinner, varmes 

luften op. Så bliver luften lettere, fordi den udvider sig 

ved opvarmningen. Den lette luft vil stige til vejrs. Nogle steder 

i luften fordamper vanddråber, andre steder fortættes 

vanddampen. Når vanddampen bliver til ganske små dråber, 

dannes skyer. Bliver dråberne store, kan det give regn. 

Klimaet – før og nu og i fremtiden 

Der er ingen tvivl om, at temperaturen på Jorden i disse år er 

stigende. Mange mener, at stigningen er menneskeskabt. Den 

store udledning af CO 2 har øget drivhuseffekten, og det kan 

være årsagen til den globale opvarmning. 

I fortiden, hvor der ikke var nogen menneskeskabt udledning 

af drivhusgasser, har Jordens temperatur ændret sig tit 

og meget. Der har været perioder, hvor isen dækkede kloden 

helt til Ækvator. Disse perioder kaldes sneboldjorden. Der har 

også været perioder, hvor temperaturen har været meget højere 

end i dag. 

Istider, hvor store dele af kloden er isdækket, er tilsyneladende 

den mest almindelige situation. Istiderne kommer normalt 

med ca. 120 tusind års mellemrum. Derpå følger en varm 

periode, en mellemistid, på normalt 10-12 tusind år. Den forrige 

istid sluttede for 11700 år siden, så vi lever antagelig i 

slutningen af en varm mellemistid. 

Man kan ud fra kilometerdybe iskerneboringer på Grøn - 

land og Antarktis sige noget om temperatur, nedbør og vindretning 

de sidste 200000 år. I sammenligning med denne 

lange periode har klimaet været usædvanlig stabilt i 1900-tallet. 

Klimaændringer som de nuværende er normale, når man 

ser på klimaet i en lang periode. Jordaksens hældning, Solens 

aktivitet og vores position i Mælkevejen er faktorer, der også 

påvirker klimaet. 

34


Søbrise og landbrise 

På varme sommerdage med klart vejr blæser der ofte en svag 

vind fra vandområder ind mod land. Det kaldes en søbrise. 

Den kommer også på dage, der ellers er helt vindstille. 

Selv om solen skinner lige meget over land og vand, opvarmes 

jorden hurtigst. Det kræver nemlig mere energi at opvarme 

vand end at opvarme jord. Derfor stiger jordens temperatur 

hurtigere end vandets. Når landjorden opvarmes, vil luften 

over jorden også opvarmes og stige til vejrs. Der vil derfor 

trække en kølig vind fra vandområdet ind mod land. Det har 

altså også en fysisk årsag, når det er rart at være ved stranden 

på en varm dag. 

Søbrisen kommer normalt sidst på dagen, fordi der skal 

have været solskin i flere timer, før søbrisen kan dannes. Om 

natten er det lige omvendt. Temperaturen på landjorden falder 

hurtigere end i vandet. Derfor går den såkaldte landbrise 

den modsatte vej, fra land mod vand. 

Land 

Land 

Søbrise 

Landbrise 

Hav 

Hav 

Fronter giver nedbør 

Når en varm vind bevæger sig mod et område med kold luft, 

opstår en varmfront. Det er grænsen mellem den varme og 

kolde luft. Når en kold vind bevæger sig mod et område med 

varm luft, opstår en koldfront. Luften bliver ikke blandet ved 

fronterne. Den kolde luft er tungest og vil derfor trænge ind 

under den varme luft, der skubbes op. Herved falder temperaturen 

i den varme luft, så den ikke kan rumme så meget vanddamp 

som før. Dampen fortættes og falder som regn. Når en 

front passerer Danmark, kommer der ofte regnvejr. 

Tryk 

Luftens tryk er normalt 101 325 pascal. 

Trykenheden pascal forkortes Pa. 

Massen af luften over en kvadratmeter på 

jordoverfladen er omkring 10 000 kg eller 

10 ton. Lufttrykket svarer til vægten af den 

luftsøjle, der findes over netop en kvadratmeter 

på jorden. Et tryk er størrelsen af 

kraften pr. areal. Luftens tryk er altså 

omkring 101 325 newton pr. kvadratmeter. 

Højtryk og lavtryk 

Vejret afhænger meget af lufttrykket. Det kan variere mellem 

ca. 97000 Pa og 105000 Pa. Omkring et område med lavt 

tryk, et lavtryk, er der vinde. Luft fra omgivelserne vil søge 

mod områder med lavtryk, men luften bevæger sig ikke lige 

mod lavtrykkets centrum. Luften ved overfladen bevæger sig 

rundt om lavtrykket. Står man med ryggen mod vinden, ligger 

lavtrykket lidt fremad og til venstre. Denne spiralbevægelse 

skyldes Jordens rotation. På den sydlige halvkugle bevæger 

vinden sig den modsatte vej rundt om et lavtryk. 

Når der er højtryk i Danmark om sommeren, bliver vejret 

35


varmt og solrigt. Om vinteren giver højtryk normalt klart vejr 

med frost. 

Kopiark 2.3, 2.4, 2.5, 2.6, 2.7 og 2.8 

Vinden bevæger sig rundt om lavtryk. Lige 

midt i et lavtryk er der ingen vind. 

Vindens fart/ 

(m/s) 

0-0,2 

0,3-1,5 

1,6-3,3 

3,4-5,4 

5,5-7,9 

8,0-10,7 

10,8-13,8 

13,9-17,1 

17,2-20,7 

Betegnelse 

Stille 

Næsten stille 

Svag vind 

Let vind 

Jævn vind 

Frisk vind 

Hård vind 

Stiv kuling 

Hård kuling 

Det føles koldt, når vinden blæser 

I vejrudsigten kan man om vinteren fx høre, at temperaturen 

vil blive –5 °C, men at det vil føles som –16 °C. Det skyldes 

chill-effekten. Ordet chill er engelsk og betyder afkøle. 

Står man udenfor en vinterdag, hvor det er blæsevejr, vil 

kroppen afgive mere varme til luften, end på dage med vindstille. 

Når kroppen afkøles af blæsten, føler man, at det er koldere, 

end termometret viser. Dette forhold kaldes chill-effekten. 

I stille vejr vil luften tæt ved kroppen isolere, så kroppen kun 

afgiver lidt varme til omgivelserne. Når denne isolering blæses 

væk, vil kroppen afgive mere varme. Så føles det koldere. 

Når vindens fart er 6 m/s, dvs. jævn vind, vil en lufttemperatur 

på –5 °C føles, som om temperaturen var –16 °C. 

En dyne af skyer 

I klart vejr uden skyer vil Solens stråler nå ned til jorden, der 

bliver varmet op. Men energien går også den anden vej. Om 

natten stråler jorden energi op mod himlen. Så falder temperaturen 

på overfladen. Er der skyer, vil de ligge som en dyne, 

der mindsker udstrålingen. Når skyerne mangler, er udstrålingen 

stor. Derfor bliver det meget koldt på stjerneklare nætter 

om vinteren. 


20,8-24,4 

24,5-28,4 

28,5-32,6 

Over 32,7 

Stormende kuling 

Storm 

Stærk storm 

Orkan 

Vejrudsigter og sommerfugle 

På meteorologiske stationer overalt på kloden måles temperatur, 

tryk og vindhastighed. Flere steder sendes hver dag balloner 

op gennem atmosfæren for at lave målinger i forskellige 

højder. Der foretages radarmålinger, der kan vise, hvor der falder 

nedbør. Satellitter kredser omkring Jorden og sender billeder 

af skyernes bevægelse og målinger af jordoverfladens 

temperatur ned til meteorologerne. 

I store computere benyttes alle disse oplysninger til at forudsige 

vejret. Normalt er meteorologerne dygtige til at lave 

rigtige forudsigelser. De seneste år er de programmer, der bruges 

til beregningerne, blevet bedre og bedre. Men der kan dog 

36


 

Chill-effekten 

EKSPERIMENT 

Et stillestående luftlag omkring kroppen virker varmeisolerende. Når 

dette luftlag blæses væk, føles temperaturen pludselig anderledes. 

Undersøg, hvordan temperaturen vokser eller falder i de tre forskellige 

situationer. Forklar, hvorfor termometrene ikke viser samme temperatur. 

Stik et termometer ned i et reagensglas, der er spændt fast i et stativ. 

Anbring et andet termometer lige ved siden af reagensglasset. Efter 

kort tid vil de to termometre vise samme temperatur. Blæs varm luft 

fra en hårtørrer mod de to termometre. 

Spænd to termometre op ved siden af hinanden i et stativ. 

Bind et stykke køkkenrulle fugtet med sprit om det ene 

termometer. Blæs kold luft fra en hårtørrer mod de to 

termometre. 

Spænd to termometre op ved siden af hinanden i et stativ. 

Et metalbæger med hank fyldes med kogende vand. Hold 

bægret, så termometrene er nede i vandet. Fjern bægret, 

og tør termometrene med et stykke køkkenrulle. Bind 

et tørt stykke køkkenrulle om det ene termometer. 

ikke laves sikre udsigter mere end fire-fem dage frem. 

Vejret er et kaotisk system. Selv hvis man på et bestemt 

tidspunkt kendte alt om vejret overalt på Jorden og i atmosfæren, 

er det ikke muligt at lave langtrækkende forudsigelser. 

En meteorolog prøvede i 1961 at lave to beregninger af det 

kommende vejr i sin computer. I den ene beregning havde en 

af hans målinger værdien 0,506127. I den næste beregning 

brugte han den forkortede værdi 0,506 i stedet. Forudsigelsen 

af vejret var helt forskellig i de to tilfælde. 

Denne effekt kaldes sommerfugleeffekten efter titlen på et 

foredrag, som meteorologen senere holdt. Titlen var: “Does 

the flap of a butterfly's wings in Brazil set off a tornado in 

Texas” (Kan en tornado dannes over Texas, fordi en sommerfugl 

slår med vingerne i Brasilien) Fordi vejret opfører sig 

kaotisk, er det ikke muligt at lave troværdige vejrudsigter, der 

går mange dage frem. 


Vejret bestemmes af temperatur, vind, luftfugtighed 

og skydække. 

Klimaet er områdets gennemsnitlige vejr i 

en længere årrække. 

Varm- og koldfronter opstår, når varm og 

kold luft mødes. 

37


Jorden under dig 

Jorden blev skabt som en glødende kugle, da Solsystemet blev 

dannet for lidt over 4,5 milliarder år siden. Efter et par hundrede 

millioner år blev Jorden så kold, at der kunne være vand 

og dermed liv på overfladen. Jordens historie har været præget 

af mange omvæltninger. Og Jorden er endnu ikke faldet til ro. 

Selv om vi føler, at vi lever i en stabil periode, er der en fortsat 

udvikling med store ændringer, både på overfladen og dybt 

under jorden. 

En gejser sprøjter med regelmæssige 

mellemrum en stråle af vand højt op i 

luften. Gejsere findes, som denne i Island, 

på steder, hvor der i den varme undergrund 

er vandfyldte hulrum. 

Jorden brænder 

For hver kilometer man bevæger sig ned under Jordens overflade, 

stiger temperaturen i gennemsnit næsten 25 °C. Den 

temperaturstigning fortæller, at der strømmer energi i form af 

varme op fra Jordens indre. I Danmark kommer der kun lidt 

energi op fra undergrunden. For at holde en 60 watt pære 

tændt, skal man udnytte al energi fra mere end 1000 m 2 . 

Nogle steder, hvor der er vulkansk aktivitet, fx i Island, er 

undergrunden meget varmere. Her kan man nemt udnytte 

varmt vand fra undergrunden til boligopvarmning. 

Verdens dybeste mine ligger i Sydafrika. Guldminen Tau - 

Tona er 3,9 km dyb. Arbejderne skal bruge en time for at kom - 

me ned og derefter ud i minegangene. Der er meget varmt i 

minen. Stenenes temperatur er 60 °C. Verdens dybeste hul er 

boret på Kolahalvøen i Rusland. Hullets dybde er 12,262 km. 

Her er temperaturen 180 °C. 

Ingen ved præcist, hvad temperaturen er i Jordens centrum. 

Temperaturen er et sted mellem 4000 og 7000 °C. 

Når der hele tiden strømmer energi væk fra Jordens indre, 

vil temperaturen falde. Man kan regne ud, at fra en tilstand, 

hvor hele Jorden fra yderst til inderst havde temperaturen 

4000 °C, vil der gå omkring et par hundrede millioner år, før 

temperaturen af hele Jorden ville være omkring 20 °C. Men 

Jorden er 20 gange ældre. Indtil omkring år 1900 kunne man 

ikke forklare den høje temperatur i Jordens indre. 

Problemet blev løst, da de radioaktive stoffer blev opdaget. 

Selv om der ikke er mange radioaktive stoffer i Jordens indre, 

er energien fra dem alligevel nok til, at temperaturen i milliarder 

af år vil være så høj, at der er flydende stoffer i Jorden. 

38


Jorden svømmer 

Ser man på formen af Afrika og Sydamerika er det en nærliggende 

tanke, at disse verdensdele tidligere har hængt sammen. 

Denne tanke blev fremsat af den tyske geolog Alfred Wegener 

i 1915, men først 40 år senere blev man i stand til at måle, at 

ideen, den såkaldte kontinentalforskydning, var korrekt. 

Det viser sig, at der på overfladen af vores klode “svømmer” 

syv store og nogle mindre plader. Pladerne er i gennemsnit 

70 km tykke. De flyder oven på et tungere og varmere lag. 

Pladerne bevæger sig langsomt med en fart på 1-10 cm/år. 

Men det kan blive til store flytninger på et par millioner år. 

Danmark ligger på Den Eurasiske Plade. Navnet er en 

sammentrækning af Europa og Asien. “Vores” plade flytter sig 

hvert år ca. 1,5 cm væk fra Den Nordamerikanske Plade. Den 

afstand kan bl.a. bestemmes med nøjagtige GPS-målinger. 

Den plade, Australien ligger på, har særlig stor fart. Australien 

bevæger sig mod Hawaii med næsten 10 cm/år. 

Jorden skælver 

Når kontinentalpladerne støder sammen, fjerner sig fra hinanden 

eller glider langs hinanden, opstår spændinger, der på 

et eller andet tidspunkt vil udløse et jordskælv. I Danmark bor 

vi langt fra kanten af ”vores” plade. Derfor er der kun få og 

små jordskælv hos os. Men i områder ved randen af pladerne 

er der hyppige og kraftige jordskælv. 

Jordskælv måles med seismografer, der består af en tung 

klods, der er hængt op i fjedre, så den kan bevæge sig op og 

ned og fra side til side. Klodsen hænger normalt i hvile i forhold 

til den kasse, den er ophængt i. Men ved et jordskælv, bliver 

klodsen hængende på samme sted, mens Jorden og kassen 

flytter sig. Ved at måle klodsens bevægelse i forhold til kassen, 

får man et billede af, hvordan Jorden ryster. 

Rundt på Jorden findes præcise seismografer, der kan måle 

rystelserne fra nære og fjerne jordskælv. Rystelserne bevæger 

sig som bølger både langs overfladen og lige gennem jordkloden. 

Derfor kommer bølgerne på forskellige tidspunkter til de 

mange seismografer. Ved at sammenligne ankomsttidspunkterne, 

kan jordskælvsforskerne, seismologerne, bestemme 

nøjagtigt, hvor jordskælvet var. 

Kopiark 2.11 

Flydende kerne 

Kappe 

Fast kerne 

Jordens kerne 

Jordens indre er delt i forskellige områder. 

I midten er en fast kerne med et stort indhold 

af jern og nikkel. Her er temperaturen 

som på Solens overflade. Uden om den faste 

kerne er der en varm, flydende kerne. 

Jordens magnetfelt dannes af strømme i dette 

område. Aller yderst glider kontinental - 

pladerne meget langsomt rundt på Jorden. 


Temperaturen stiger, jo mere man nærmer 

sig Jordens centrum. 

Temperaturen er høj i Jordens indre, fordi 

der foregår radioaktive henfald. 

Målinger af rystelserne fra jordskælv 

afslører opbygningen af Jordens indre. 

39


Seismograf 

 

Et tungt lod hænges op i en snor. 

Tre kraftige, vandrette fjedre holder 

loddet fast. Spidsen af en speedmarker, 

der er tapet fast på loddet, 

rører netop bordet under loddet. 

Når et stykke papir hurtigt trækkes 

væk under loddet, kommer en streg 

uden svingninger. 

EKSPERIMENT 

Lav nu et ”jordskælv” ved fx at 

hoppe på gulvet, sparke til bordet 

eller slå på bordet med en bog. 

Hver gang trækkes et papir væk 

under loddet. Er der forskel 

på ”seismogrammerne” fra jeres 

forskellige ”jordskælv” 

Jordens faste kerne 

Inge Lehmann, dansk seismolog (1888-1993). 

Inge Lehmann opdagede, at Jorden har en 

fast indre kerne. Det beskrev hun i en artikel 

med vist verdens korteste overskrift, nemlig 

P I . Bogstavet P henviser til en bestemt type 

jordskælvsbølger. Lehmann var 99 år gammel, 

da hun skrev sin sidste videnskabelige 

artikel. 

Jordens skaller 

Målinger af jordskælvsbølger har vist, at Jordens indre består 

af flere skaller. Det blev opdaget, fordi jordskælvsbølgerne 

bevæger sig med forskellig fart i skallerne. Ved at måle formen 

og ankomsttidspunkterne for svingningerne fra fjerne jordskælv, 

fandt man størrelsen af skallerne i Jordens indre. 

Den danske seismolog Inge Lehman arbejdede med disse 

emner. Hun kunne i 1936 vise, at der inderst i Jorden er en fast 

kerne omgivet af en flydende kerne. Indtil da havde alle troet, 

at midten af Jorden på grund af den høje temperatur måtte 

være flydende. 

Nogle typer jordskælvsbølger kan ikke bevæge sig i flydende 

stoffer. Det benyttede Inge Lehmann til at vise, at der 

5120 km under Jordens overflade er en grænse mellem faste og 

flydende stoffer. 

Inge Lehmann var et beskedent menneske, der levede i en 

tid og i et miljø, hvor kvindelige naturforskere ikke blev værdsat. 

I Danmark var hun ikke kendt uden for en snæver kreds 

af jordskælvsforskere. Hendes opdagelse er dog på niveau 

med de arbejder, der belønnes med Nobelprisen. 

40


Fra dig til atomerne 

Mens verdensrummet indeholder store masser, lange tidsrum 

og store afstande, er atomernes verden lige omvendt. Her er 

alt let, hurtigt og småt. 

Med øjnene kan man se ting, der har en størrelse ned til ca. 

0,1 mm. Med et mikroskop kan man se ting, der er 250 gange 

mindre. Men atomerne kan man ikke se. De er mange tusind 

gange mindre end det, der kan ses i et mikroskop. Men med 

nye “mikroskoper”, der ikke benytter lys, er det i dag muligt at 

“se” atomerne. 

Mikroskoper 

Mikroskopet har været kendt i 400 år. Biologerne opdagede 

en helt ny småtingsverden, da de første mikroskoper blev 

taget i brug. En masse mikroorganismer kunne pludselig ses. 

Celler, der delte sig, blodlegemer og amøber var nogle af de 

ting, mikroskoperne gav mulighed for at studere. Celler har 

netop den størrelse, som kan ses i mikroskoper. 

Moderne mikroskoper benytter bestemte farver lys, særlige 

filtre og andre fif, men det er dog ikke muligt at se genstande, 

der er meget mindre end lysets mindste bølgelængde 

på 400 nanometer (0,4 tusindedele millimeter). 

Kopiark 2.12 

I denne figur bliver afstanden 10 gange større, 

hver gang man går en enhed ud ad aksen. 

Den afbildning er fornuftig at bruge, når man 

på samme figur skal vise både små og store 

afstande. 

Med elektronmikroskoper får man en 

spændende indsigt i udseendet af mange små 

dyr. Billedet viser en væggelus. 

41


Disse krystaller af salt har form som terninger. 

Atomerne i saltet sidder i et krystalgitter, der 

også har form som en terning. 

Atomart mikroskop 

Den tynde spids bevæger sig hen over prøven. 

På sonden sidder nogle materialer, der hele 

tiden regulerer sonden op og ned, så spidsen 

holder samme afstand til prøven. Sondens 

flytning registreres. Flytningen giver et billede 

af prøvens overflade. 

Elektronmikroskoper 

Almindelige mikroskoper, såkaldte lysmikroskoper, bruger 

lys, der afbøjes i linser. På tilsvarende måde kan man bygge 

elektronmikroskoper, hvor en stråle af elektroner afbøjes af 

elektriske felter. 

Elektronmikroskoper har været kendt siden 1930. De er i 

tidens løb blevet udviklet, så de kan vise mindre og mindre 

genstande. Det er i dag muligt at vise ting, der er ca. 1000 

gange mindre end det, der kan ses i de bedste lysmikroskoper. 

Elektronmikroskoper skal bruge meget høje spændinger. 

Nogle af de største sætter elektronerne i bevægelse med en 

spænding på en halv million volt. 

Atomare mikroskoper 

I faste stoffer sidder atomerne i et bestemt mønster. Atomerne 

kan opfattes som punkter i hjørnerne af et gitter. Man kalder 

disse mønstre for krystalgitre. Mange mineraler danner 

smukke krystaller, der har samme form som det krystalgitter, 

atomerne sidder i. Vinklerne mellem siderne i krystallerne er 

de samme som vinklerne i krystalgitret. 

I 1986 fik tyskeren Gerd Binnig og schweizeren Heinrich 

Rohrer Nobelprisen i fysik. De havde fem år tidligere opfundet 

en ny mikroskoptype, der gjorde det muligt at se, hvordan 

de enkelte atomer sidder i et krystalgitter. 

Dette mikroskop virker efter et nyt princip. En tynd metaltråd 

knækkes, så den får en meget lille spids. Spidsen anbringes 

lige over en overflade, men uden at røre den. Spidsen sidder 

på en holder, hvis længde kan ændres ganske lidt ved at sætte 

spænding på nogle såkaldte piezo-elektriske materialer. Selv 

om der er et ganske lille mellemrum mellem spidsen og den 

prøve, som skal undersøges, kan der alligevel løbe en lille 

strøm mellem spids og prøve. Størrelsen af strømmen 

afhænger af afstanden mellem spids og prøve. Et elektronisk 

kredsløb sørger for at hæve og sænke spidsen, så der hele tiden 

løber samme strøm. Ved at bevæge spidsen langsomt hen over 

prøven, får man et billede af overfladen. 

Det viser sig, at spidsen bevæger sig hen over buler i overfladen. 

Det er de enkelte atomer. Med denne metode er det 

muligt præcist at bestemme placeringen af atomerne. 

Der er senere lavet andre typer af dette mikroskop. Blandt 

42


EKSPERIMENT 

Små atomkerner 

I 1911 undersøgte Rutherford og hans medarbejdere, 

hvad der skete, når alfapartikler blev 

sendt ind mod et guldfolie. Disse eksperimenter 

kan demonstreres med ”Rutherfords bro”. 

Tril kugler under broen. Trillede kuglerne lige 

gennem broen Hvor tit kunne I se eller høre, 

at kuglerne ramte noget under broen 

Bredden af broen kan opfattes som bredden 

af et atom. Ved eksperimentet har I undersøgt, 

hvor meget “atomkernen“ fylder i “atomet“. 

Ved at regne på hvor tit alfapartikler blev 

afbøjet, og på hvor stor afbøjningen var, fandt 

Rutherford ud af, at atomkernen er ca. 2000 

gange mindre end selve atomet. 

andet kan man med spidsen af sonden skubbe til og derved 

flytte enkelte atomer. Denne teknik kan i fremtiden føre til 

store fremskridt, da moderne mikroelektronik og nanoteknologi 

netop består i at arbejde på mininiveau, helt ned til de 

enkelte atomer. 

Der er en endnu mindre verden 

Lys opstår, når elektroner falder ned i en bane tættere ved kernen. 

Med en lille energimængde har man først skubbet elektronen 

længere væk fra kernen. 

Hvis man vil undersøge forholdene i atomkernen, skal der 

arbejdes på samme måde. Men den energi, der skal bruges for 

at ændre forholdene i kernen er langt større. Atomkernen holdes 

nemlig sammen af meget større kræfter, end de der holder 

elektronerne i deres baner omkring atomkernen. 

Hvad der findes inde i neutroner og protoner, er endnu 

ikke kendt. Fysikerne har forskellige antagelser, men de 

eksperimenter, der kan be- eller afkræfte antagelserne, er 

svære at udføre. Det kræver ufattelig store energimængder, at 

“se” ind i de partikler, der danner atomkernerne. 

Overfladen af guld set med et atomart 

mikroskop. 


Med almindelige mikroskoper kan man se 

ting, der cirka er lige så store som lysets bølgelængde. 

Med atomare mikroskoper kan man se, 

hvorledes de enkelte atomer ligger på en 

overflade. 

I faste stoffer sidder atomerne i et bestemt 

mønster, et krystalgitter. 

43

CAFE KOSMOS 

SORTE HULLER 

OG MØRKT STOF 

I 1054 så kinesiske 

astronomer 

en supernova. 

I dag ses det 

materiale, som 

supernovaen 

har spredt ud 

i Universet. 

Med store teleskoper kan astronomer se milliarder af 

stjerner og galakser. Men de ser kun en ganske lille 

del af Universet. Langt det meste i Universet kan nemlig 

slet ikke ses. Der findes sorte huller, der er så 

tunge, at lyset fra dem ikke kan undslippe. Og der findes 

mørk masse, der er en ukendt type stof, som er 

overalt, men som ikke kan ses. Universet rummer stadig 

mange hemmeligheder. 

ET TUNGT HIMMELLEGEME 

Ser man på et billede af en spiralgalakse, 

får man indtryk af, at den 

roterer. Galaksen ligner lidt den 

hvirvel, der kommer i vandet, når 

proppen trækkes op af en fyldt 

håndvask. Galaksen ligner også 

den måde, luften bevæger sig på i 

nærheden af høj- eller lavtryk. 

Ved at måle de enkelte stjerners 

fart, kan det ses, at alle stjerner i 

galaksen bevæger sig rundt om 

galaksens centrum. I Solsystemet 

bevæger alle planeter sig rundt om 

Solen. Det er tiltrækningskraften 

fra Solen, der holder planeterne i 

deres næsten cirkelformede baner. 

Kender man en planets omløbstid 

og afstand fra Solen, er det muligt, 

44 

at beregne Solens masse. På samme 

måde kan man i en galakse bestem - 

me den masse, der sidder i midten, 

og som er årsag til stjernernes 

cirkelbevægelse. 

Solen og dermed også Jorden ligger 

ca. 26 000 lysår fra Mælke ve - 

j ens centrum. Solen er 220 millioner 

år om en hel tur rundt i Mælk e - 

vejen. Solens fart rundt i Mælk e - 

vejen er lidt over 1000 km/s. Den 

høje fart mærker vi ikke. Det ene - 

ste man kan mærke er nemlig æn - 

dringer i farten. 

Mælkevejen er ufattelig stor. Fore - 

stiller man sig, at Mælkevejen 

havde en radius på 50 meter, ville 

Solsystemet have en størrelse, der er 

mindre end millimeter. Det svarer til 

et lille sandkorn. Og sandkornet 

ville ligge 26 meter fra centrum. I 

denne model ville Mælkevejen være 

en skive med en tykkelse på ca. 

1 meter. 

Ved at se på bevægelsen af stjerner 

tæt på Mælkevejens centrum har 

astronomer vist, at der i centrum 

ligger noget voldsomt tungt. Der 

er ikke noget at se, men der må 

være et himmellegeme med en 

masse, der er fire millioner gange 

større end Solens. Skal massen 

angives i kilogram, er det et tal med 

37 cifre. I øvrigt er Solens masse 

300 000 gange større end Jordens 

masse.

CAFE KOSMOS 

vige skal være større end lysets fart, 

300 000 km/s. 

Vi har en erfaring med lys som 

noget, der bevæger sig i en ret 

linje. Men lys bliver tiltrukket af 

store masser. Man kan se, at en 

lysstråle fra en fjern stjerne bliver 

afbøjet en lille smule, når strålen 

passerer tæt forbi en anden stjerne 

på vej ned til Jorden. 

MØRKT STOF 

Astronomer har mange uløste 

problemer. Man kan ud fra galaksernes 

bevægelse finde ud af, hvor 

meget masse, der er i hele 

Universet. Det viser sig, at stjerner, 

sorte huller, neutronstjerner og 

andre himmellegemer har en 

masse, der kun er omkring 4 % af 

Universets samlede masse. 

Spiralgalakse 

Det tunge himmellegeme i Mælke - 

vejens centrum kaldes et sort hul. 

Det er dog nærmest en dværg i 

forhold til andre galaksers tunge 

legeme. Der findes galakser, hvor 

det sorte hul i centrum er flere tu - 

sind gange tungere end det i Mæl - 

kevejen. 

SORTE HULLER 

Når man kaster noget op i luften, 

kommer det ned igen. På Månen er 

tyngdekraften seks gange mindre 

end på Jorden. Ting, som en astronaut 

giver slip på, falder langsommere 

ned, end her på Jorden. Ved 

overfladen af et sort hul er tyng - 

dekraften derimod ufattelig stor. 

Ting der falder, vil bevæge sig 

mange millioner gange hurtigere 

end på Jorden. Der trækkes så 

stærkt, at alle molekyler bliver 

revet over. 

For at en raket kan slippe bort fra 

Jorden skal den have en fart, der er 

over 11 km/s. En raket, der skal 

starte fra Månen, kan nøjes med en 

fart på lidt over 2 km/s, fordi tyng - 

dekraften på Månen er mindre end 

på Jorden. I et sort hul er tyng de - 

kraften så stor, at farten for at und- 

Lys fra et sort hul bliver tiltrukket 

så meget af det sorte hul, at det 

slet ikke kan komme væk. Derfor 

ser astronomer intet, når de retter 

deres teleskoper mod et sort hul. 

Hullet kan bl.a. opdages ved at se 

på, hvorledes stjerner i nærheden 

bevæger sig. 

NEUTRONSTJERNER 

Når en stjerne med en masse, der er 

mere end otte gange større end 

Solens masse, bliver gammel og har 

brugt sit brændstof op, kan den 

falde sammen i en supernova - 

eksplosion. Ved denne voldsomme 

begivenhed sendes mange tunge 

grundstoffer ud i Universet, hvor 

de en gang i fremtiden kan indgå i 

nye stjerner og planeter. 

Resterne af stjernen er efter supernovaeksplosionen 

blevet meget 

lille. Den kaldes en neutronstjerne. 

Dens radius er kun omkring 10 km. 

Den lille neutronstjerne har i 

midten en densitet, der er 10 000 

milliarder gange større end granits. 

Det ville svare til, at en terning på 

bare 1 kubikcentimeter af stoffet 

fra neutronstjernen ville have en 

masse omkring 25 000 000 ton. Det 

er langt mere end massen af en 

supertanker. Hvis supernovaeksplosionen 

foregår i meget store stjer - 

ner, falder de sammen til et sort hul. 

45 

Astronomer kalder den manglende 

masse for mørkt stof. Ingen ved i 

2009, hvad dette stof er lavet af. 

Måske findes der en ukendt lille 

atomar partikel, som ikke kan ses, 

fordi den ikke udsender nogen 

form for stråling. Hvis der i hver 

kubikmeter af det, der ellers er det 

tomme rum mellem galakserne, 

bare befinder sig et par af disse 

ukendte ”mørke partikler”, kan 

beregningerne om Universet kom - 

me til at stemme. 

I 2013 opsendes Webb-teleskopet. 

Med dette teleskop 1,5 million km 

over Jorden, får astronomerne nye 

muligheder for at finde svarene på 

Universets mange gåder.

DET VED DU NU OM HIMMEL OG JORD 

FRA UNIVERSET TIL DIG 

JORDEN UNDER DIG 

Temperaturen stiger, jo mere 

man nærmer sig Jordens 

centrum. 

Temperaturen er høj i Jordens 

indre, fordi der foregår 

radioaktive henfald. 

Målinger af rystelserne fra jordskælv 

afslører opbygningen af 

Jordens indre. 

Universet blev skabt ved Big 

Bang for 13,7 milliarder år 

siden. 

Universet har udvidet sig siden 

Big Bang, og det vil fortsætte 

med at udvide sig i lang tid. 

Alle hydrogen- og heliumkerner 

i Universet er skabt kort tid 

efter Big Bang. 

VIND OG VEJR 

Når en stor stjerne har brugt de 

lette grundstoffer som brændstof, 

kan den falde sammen ved 

en supernovaeksplosion. 

Alle grundstoffer på Jorden, 

bortset fra hydrogen, er skabt i 

det indre af stjerner, der nu er 

forsvundet. 

Vejret bestemmes af tempe - 

ratur, vind, luftfugtighed og 

skydække. 

Klimaet er områdets gennemsnitlige 

vejr i en længere 

årrække. 

FRA DIG TIL ATOMERNE 

Med almindelige mikroskoper 

kan man se ting, der cirka er 

lige så store som lysets bølgelængde. 

Med atomare mikroskoper kan 

man se, hvorledes de enkelte 

atomer ligger på en overflade. 

I faste stoffer sidder atomerne i 

et bestemt mønster, et krystalgitter. 

Varm- og koldfronter opstår, 

når varm og kold luft mødes. 

46


KAN DU HUSKE 

FORSTÅR DU 

Hvad er Big Bang 

Hvad er kontinentalforskydning 

Hvad er sommerfugleeffekten 

Hvad er en astronomisk enhed 

Hvor længe er lyset fra Solen 

om at komme ned til Jorden 

Hvad er en supernova 

Hvorfor stiger 

temperaturen, når man 

bevæger sig ned i dybe miner 

Hvordan virker en seismograf 

Hvorfor blæser der tit en kølig 

vind ind fra havet om aftenen 

Hvad er forskellen på vejr og 

klima 

UDFORDRING 

Forklar, hvorfor astronomerne 

ikke kan se et sort hul. 

Hvorfor kan man sidde i en 

sauna ved 80 °C uden at blive 

forbrændt 

Hvordan kan astronomer se, 

at Universet udvider sig 

Hvorfor er forholdet mellem 

en ternings overfladeareal 

og dens rumfang større for små 

end for store terninger 

Hvordan virker 

et atomart 

mikroskop 

47

KAPITEL 3

Energi på vej 

INDUKTION 

ENERGIFORSYNING 

BRINTSAMFUNDET 

ANVENDELSER AF INDUKTION 

CAFE KOSMOS: SIKKERHEDSTJEK I LUFTHAVNEN 

Jorden sveder. Efter 1990 har der været store ændringer i 

Jordens klima. En del af disse ændringer skyldes antagelig stoffer, 

som vi har ledt ud i atmosfæren. For at mindske denne udledning, 

er det nødvendigt at gå over til vedvarende energiformer. Det er 

også nødvendigt for at undgå rovdrift på de stoffer i undergrunden, 

som naturen har været mange millioner år om at opbygge. 

Fremtidens samfund vil få sin energi fra Solen. Direkte som solstråling 

eller indirekte fra vinden. Nye brændstoffer skal udvikles. 

Måske er vi på vej mod et brintsamfund, hvor hydrogen erstatter 

benzin og olie som brændstof. Måske vil fremtidens køretøjer 

benytte brændselsceller i stedet for benzin- og dieselmotorer. 

Hvordan laver man hydrogen af vand 

Hvad er en transformer 

Hvorfor bruger man højspænding, når el-energi 

skal transporteres langt 

Hvordan virker et induktionskomfur 

Hvad er en brintbil 

49

KAPITEL 3 · ENERGI PÅ VEJ 

Induktion 

På kraftværkerne omdannes den kemiske energi i brændstofferne 

til elektrisk energi. Vindmøllerne omdanner vindens 

bevægelsesenergi til elektrisk energi. Både i kraftværker og 

vindmøller skabes den elektriske strøm i generatorer, der 

udnytter en særlig egenskab ved magnetismen: Når et magnetfelt 

ændres, opstår en elektrisk spændingsforskel. Dette fænomen 

kaldes induktion. 

Strømmen i ledningen skaber et magnetisk 

felt, der påvirker magnetnålene. De vil stille 

sig i magnetfeltets retning. Den magnetiske 

kraft har en retning, som er vist med pilene. 

Faradays eksperiment 

Når afbryderen i toppen til højre trykkes 

ned, skaber strømmen fra batteriet et magnetfelt 

i den sorte jernring. Dette magnetfelt 

inducerer en strøm i spolen i venstre 

side af jernringen, så der opstår et magnetfelt 

omkring kompasset. 

Strømme og magnetiske felter 

I 1820 viste danskeren H.C. Ørsted i et berømt eksperiment, 

at en elektrisk strøm påvirker en magnetnål. Det sker, fordi 

den elektriske strøm skaber et magnetfelt. 

Løber der en strøm i en spole, vil der inde i spolen være et 

større magnetisk felt, end hvis strømmen løb i en lige ledning. 

Det er fordi, alle vindinger i spolen laver et magnetisk felt i 

samme retning. 

På samme måde som det magnetiske felt fra en strømførende 

ledning påvirker en magnetnål, vil et magnetisk felt 

virke med kræfter på en strømførende ledning, der er i feltet. 

Efter Ørsteds opdagelse arbejdede mange naturforskere 

med de nye kræfter. Når en elektrisk strøm kunne skabe et 

magnetisk felt, burde et magnetisk felt også kunne lave en 

elektrisk strøm. På det tidspunkt blev elektrisk strøm lavet i 

batterier. De var ikke var særlig effektive, så mange naturforskere 

var på jagt efter en ny og bedre strømkilde. 

Induktionen opdages 

I 1831, 11 år efter at Ørsted havde gjort sin opdagelse, foretog 

englænderen Michael Faraday et eksperiment, der skulle få 

ufattelig stor betydning. Faraday viste, hvordan en magnets 

bevægelse kunne frembringe en elektrisk spændingsforskel i 

en ledning. 

Omkring en ring af jern havde Faraday viklet to spoler. 

Den ene spole var i forbindelse med et batteri. Ledningen i 

den anden spole gik omkring et kompas. Hvis magnetnålen i 

kompasset bevægede sig, måtte der være en magnetisk kraft. 

Når Faraday tændte eller slukkede for strømmen gennem den 

50


første spole, slog magnetnålen ud. Til den ene side, når der 

blev tændt, og til den anden side, når der blev slukket. 

Det var et overraskende fænomen. Hvordan kunne der 

løbe en strøm i en ledning, der ikke var i forbindelse med et 

batteri Årsagen måtte være det magnetfelt, som den første 

spole dannede. Det frembragte i jernringen et magnetfelt, 

som skabte en strøm i den anden spole. Der løb kun strøm, 

mens magnetfeltet ændrede sig. Mange naturforskere havde 

prøvet tilsvarende eksperimenter, men Faraday var den første, 

der opdagede, at det kun var, mens strømmen startede eller 

stoppede, at der opstod en elektrisk strøm i den anden spole. 

Fænomenet blev kaldt induktion. Ordet stammer fra latin 

og betyder indføre. Når et magnetfelt ændrer sig, opstår der 

en spændingsforskel i en ledning, der er i magnetfeltet. 

Spændingsforskellen afhænger af, hvor hurtigt magnetfeltet 

ændrer sig. En hurtig og stor ændring af magnetfeltet skaber 

en stor spændingsforskel. Det kaldes induktions loven. 

Kopiark 3.1 

Flere induktionseksperimenter 

Faraday udførte kort tid efter et andet eksperiment. Mens han 

skubbede en stangmagnet ind i en spole, løb der en elektrisk 

strøm gennem spolen. Når magneten blev trukket ud, løb 

strømmen den modsatte vej. 

Induktionen opdages 

Michael Faraday, engelsk fysiker og kemiker 

(1791-1867). 

Faraday opdagede i 1831, at der opstod et 

magnetisk felt i en spole, når han startede 

eller afbrød en elektrisk strøm i en anden 

spole. Der opstod ikke noget magnetisk felt, 

mens strømstyrken i den første spole var 

konstant. Denne effekt blev kaldt induktion. 

Faraday interesserede sig ligesom Ørsted for 

sproget. Han indførte bl.a. ordene ion, electrode 

(elektrode) og electrolyte (elektrolyt). 

Når magnetfeltet i en spole ændrer sig, 

opstår en spændingsforskel mellem spolens 

ender. Når magneten sættes ned i spolen, 

slår visereren på strømmåleren ud til den 

ene side. Når magneten derefter trækkes 

op, slår viseren ud til den anden side. 

51


Mens magneten føres ind i spolen, vokser det magnetiske 

felt i spolen. Induktionsloven fortæller, at der opstår en spændingsforskel 

mellem spolens ender, når magneten bevæger sig 

ind i spolen. En bevægelse kan altså skabe en elektrisk strøm. 

Denne opdagelse fra 1831 kom til at ændre verden. 

Naturen gør modstand 

Det er et grundlæggende princip inden for mange områder, at 

naturen gør modstand mod ændringer. Et indgreb i et system 

i ligevægt vil skabe en ændring, der modvirker indgrebet. 

En spole vil gøre modstand, når en magnet nærmer sig. 

Spolen vil svare med en spændingsforskel. Herved opstår en 

strøm i spolen, der vil danne et magnetfelt i modsat retning af 

magnetens. Dette inducerede magnetfelt vil påvirke magneten 

med en kraft, der forsøger at skubbe magneten ud. Den viden 

kan bruges, når man skal finde retningen af strømmen i spolen. 

Når magneten trækkes ud, forsvinder magnetfeltet. 

Spolen vil så svare med en strøm i den modsatte retning. 

Denne strøm danner et magnetfelt, der forsøger at opretholde 

magnetfeltet fra magneten. 

Anvendelse af induktion 

Udnyttelse af induktion har betydet store fremskridt i menneskenes 

muligheder. I næsten alle elektroniske apparater findes 

komponenter, hvor der foregår induktion. Alle steder, 

hvor kraftværker eller vindmøller laver elektrisk energi, 

udnyttes induktionen. 

Induktion 

Mens magneten skubbes ind i spolen, 

induceres en elektrisk spænding. Når 

magneten er i hvile, skaber magnetfeltet 

ikke nogen spændingsforskel. Først når 

magneten igen trækkes ud af spolen, opstår 

en spændingsforskel. Fortegnet er det 

modsatte af fortegnet i første del af 

eksperimentet. 

Generatoren 

På kraftværker og i vindmøller laves den elektriske strøm i 

gene ratorer. I generatoren roterer en spole i et magnetfelt. Det 

betyder, at der gennem spolen hele tiden vil være et magnetfelt, 

der vokser eller aftager. I spolens vindinger bliver altså 

induceret en spænding, der bølger op og ned. Nogle kontakter 

sørger for, at strømmen fra generatoren kan komme videre 

til forbrugerne. 

I store generatorer findes der dog ikke faste magneter. 

Magnetfeltet dannes i stedet af noget af den strøm, som induk - 

tionen fremkalder, så i virkeligheden har generatorerne et 

mere kompliceret udseende end på figuren. 

52


Jern 

N 

S 

Jern 

N 

S 

~ 

Vekselspænding 

Den bølgende spænding kaldes en vekselspænding. Den følger 

farten af omdrejningerne i generatoren. Spændingen fra 

kraftværkerne svinger med frekvensen 50 Hz, dvs. der er 

50 bølgetoppe og 50 bølgedale hvert sekund. 

Transformeren 

En transformer er en komponent, der kan ændre spændingsforskelle 

og strømstyrker. En transformer er opbygget som i 

Faradays første eksperiment. På en ring af jern er viklet to spoler. 

En strøm gennem den ene spole skaber et magnetfelt i jernet. 

Når magnetfeltet ændrer sig, induceres en spændingsforskel 

i den anden spole. Her kommer derfor en spænding, som 

veksler i takt med spændingen i den første spole. 

Man kalder den første spole for primærspolen og den anden 

for sekundærspolen. Det kommer fra de latinske betegnelser for 

det første og det andet. Hvis der er samme antal vindinger i de to 

spoler, vil spændingsforskellen i sekundærspolen være lige så 

stor som spændingsforskellen i primærspolen. Men er der et 

forskelligt antal vindinger, vil spændingsforskellen ikke være 

den samme i de to spoler. 

Hvis primærspolen fx kun har en vinding, vil magnetfeltet 

i jernet inducere en spænding i hver af sekundærspolens 

mange vindinger. Der vil derfor komme en stor spændingsforskel 

i sekundærspolen. Hvis sekundærspolen fx har ti 

Generatorer kan have forskellig opbygning. 

Til venstre roterer en magnet. Magnetfeltet 

indu cerer en varierende spænding i spolerne. 

Til højre opstår spændingsforskellen mellem 

spolens ender, når den drejer i det magnetiske 

felt fra magneterne. 

Den røde og den gule spole sidder på en firkantet 

jernring. En strøm gennem den ene spole vil 

lave et magnetfelt, der magnetiserer jernet. 

Der vil derfor være samme magnetfelt gennem 

den anden spole, En varierende strøm i den ene 

spole vil frembringe en strøm i den anden. 

De to strømme varierer i takt. 

53


Faldende magnet i kobberrør 

Magneter kan sidde fast på genstande af jern, men ikke 

på genstande af kobber. Der er ingen magnetiske kræfter 

mellem magneter og kobber. 

En lille stålkugle og en magnet slippes. De falder lige hurtigt. 

Stålkuglen holdes i toppen af et lodret kobberrør og 

slippes, så den falder gennem røret. Derpå slippes magneten, 

så den også falder gennem kobberrøret. Magneten er 

meget længe om at komme ud af røret. Der er åbenbart 

alligevel kræfter mellem en magnet og kobber 

 

EKSPERIMENT 

Magneten slippes nu, så den falder gennem et andet kobberrør, 

der har en lang revne, en slids, fra den ene ende til 

den anden. Selv om slidsen er ganske tynd, falder magneten 

lige så hurtigt som i luften. 

Magneten bliver bremset i det hele rør, fordi den ved 

induktion laver en elektrisk strøm rundt i røret. Det kaldes 

en hvirvelstrøm. Strømmen påvirker magneten med en 

kraft, der går opad. Den inducerede strøm vil altså bremse 

magnetens fald. Når kobberrøret har en slids, kan der ikke 

løbe hvirvelstrømme rundt i røret. Magneten vil 

så falde frit. 


Der opstår en spændingsforskel, når magnetfeltet 

gennem en spole ændrer sig. Det 


Induktionsloven fortæller, at størrelsen af 

den inducerede spændingsforskel afhænger 

af, hvor hurtigt magnetfeltet ændres. 

Den inducerede strøm har en retning, så 

den skaber et magnetfelt, der går i modsat 

retning af det påtrykte magnetfelt. 

I en generator roterer spoler i et magnetfelt. 

Ved induktion opstår der en spændingsforskel 

over spolerne. 

gange så mange vindinger som primærspolen, vil spændingsforskellen 

blive forøget ti gange. 

Antallet af vindinger i primærspolen og i sekundærspolen 

kaldes N p og N s . Spændingsforskellene i de to spoler kaldes 

tilsvarende U p og U s . Der gælder, at U s /U p = N s /N p . Spæn - 

dingsforskellen på sekundærsiden vokser altså, når vindings - 

tallet på sekundærsiden vokser. 

Der gælder omvendte forhold for strømstyrkerne. Her er 

formlen I s /I p = N p /N s , hvor I s og I p er strømstyrkerne i de to 

vindinger. Strømstyrken vokser, når vindingstallet aftager. En 

transformer kan altså både ændre strømstyrker og spændingsforskelle. 

Det gælder, at spændingsforskellen stiger, når 

strømstyrken falder. Og omvendt. 

Kopiark 3.2, 3.3, 3.4 og 3.5 

54


Energiforsyning 

Elektrisk strøm og gas i gasledninger er såkaldte energibærere. 

Strømmen og gassen flytter energien fra leverandøren til forbrugeren. 

Ved boligopvarmning er det varme vand en energibærer, 

der flytter energien fra fyret til radiatorerne i stuen. 

Den vigtigste energibærer i Danmark er elektrisk strøm, 

der produceres i generatorer. I Danmark sker produktionen på 

store kraftværker og i vindmøller. Fra udlandet kommer elektrisk 

energi bl.a. produceret i vandkraftanlæg og kernekraftværker. 

De fleste steder bæres energien i form af vekselstrøm. 

Jævn- og vekselspænding 

Et batteri giver en jævnspænding, dvs. en spænding, hvor 

spændingsforskellen hele tiden er konstant. I generatorer produceres 

en vekselstrøm, hvor spændingsforskellen bølger op 

og ned 50 gange hvert sekund. Fra en positiv spænding til en 

negativ spænding og tilbage igen. På den måde bliver spændingsforskellen 

nul 100 gange hvert sekund. 

Der er en spændingsforskel på 230 volt i stikkontakterne. 

Det er en gennemsnitsværdi og ikke den højeste. De 230 volt 

kaldes den effektive værdi af spændingen. Spændingsforskellen 

mellem de to huller i stikkontakten svinger mellem +325 volt 

og –325 volt. Halvdelen af tiden har venstre hul en positiv 

spænding. I den anden halvdel af tiden har det en negativ 

spænding. Spændingen i højre hul er hele tiden nul. 

Når spændingen hele tiden veksler, vil strømmen også løbe 

frem og tilbage. Strømmen vil variere i samme takt. 

En vekselspænding, der svinger op og ned med 325 volt som 

maksimum, kan omsætte samme energi som en jævnspænding 

på 230 volt. En pære vil altså lyse med samme intensitet, når den 

forsynes med en jævnspænding på 230 volt eller en vekselspænding, 

der bølger op og ned med maksimalværdier på 325 volt. 

Det kan vises, at vekselspændingens maksimale værdi er 2 eller 

1,4 gange større end den effektive spænding. Der gælder, at 

Man mærker normalt ikke, at spændingen hele 

tiden veksler. Det kan dog ses, når man hurtigt 

bevæger fingrene forbi et lysstofrør. Her slukker 

og tænder lyset 100 gange hvert sekund. 

Fingrene ses, som om de bevæger sig i små ryk. 

Vekselspændingen i en stikkontakt har en 

maksimal værdi på 325 volt og en effektiv 

værdi på 230 volt. 

U maks = 

2 · U eff 

hvor U maks er den maksimale og U eff den effektive spænding. 


55


Danmarks elforsyning 

Store elektricitetsværker sender energien 

gennem højspændingsledninger, hvor 

spændingsforskellen er 400000 volt. Spæn - 

dingen transformeres ned i flere omgange, 

så der kommer 230 volt i stikkontakterne. 

På danmarkskortet viser de røde streger 

placeringen af højspændingsnettet med 

400000 volt. I de blå ledninger er spændings - 

forskellen lavere, omkring 150000 volt. 

I de grønne ledninger under vandet til 

Norge, Sverige og Tyskland løber der jævnstrøm 

ved en høj spænding. 

Højspænding giver mindre tab 

En generator på et kraftværk laver en spændingsforskel på 

næsten 20000 volt. I vindmøllerne er spændingsforskellen fra 

generatoren 10000 volt. Da forbrugerne i stikkontakterne har 

en spændingsforskel på 230 volt, er det nødvendigt at bruge 

transformere undervejs, så spændingsforskellen bliver sat ned. 

Ved elektricitetsværkerne sættes spændingsforskellen dog 

først op. Normalt til 400000 volt. Rundt i landet sættes den 

ned til 150000 volt og senere igen til 60000 volt. Endelig sættes 

spændingsforskellen ned til 10000 volt, før den til sidst sættes 

ned til 230 volt. Spændingsforskellene i højspændingsledningerne 

er forskellige i Øst- og Vestdan mark. 

Når energien sendes ud med en høj spændingsforskel og 

senere transformeres ned for at ende med 230 volt, får man et 

mindre energitab. Ledningerne bliver opvarmet mindre. 

For at få et lille energitab skal både resistans og strømstyrke 

være små. Resistansen i ledningerne gøres mindre ved at 

benytte tykke ledninger. Når man i transformerne sætter 

spændingen op, bliver strømstyrken nedsat. Energitabet bliver 

derfor mindre, når der benyttes højspænding. 

Trefasespænding 

Generatorerne på elektricitetsværkerne er ikke bygget med én, 

men med tre spoler, der roterer i tre magnetfelter. Ud fra generatorerne 

kommer der tre ledninger med hver sin vekselspænding. 

Det kaldes trefasespænding. 

I de almindelige stikkontakter er der en vekselspænding på 

230 volt. Benytter man trefasespændingen, får man en effektiv 

spændingsforskel på 400 volt. Det betyder, at apparater 

som el-komfurer og tørretumblere kan arbejde med en højere 

effekt. Apparater, der benytter trefasespænding, har et stik 

med fem ben. Tre faser, en nulledning og en jordledning. Det 

er vigtigt, at det ydre af apparatet er forbundet til jord. Ellers 

vil der ved fejl kunne opstå farlige spændinger på ydersiden af 

apparatet. 

Energikvalitet og virkningsgrad 

Elektrisk energi har høj kvalitet. Det siger man, fordi elektrisk 

energi kan bruges til mange forskellige ting. Energien i en liter 

varmt vand kan kun bruges til opvarmning af andre stoffer, 

56


men el-energi kan mere end at varme. El-energien kan også få 

maskiner til at køre, lys til at lyse og elektronik til at fungere. 

I forbindelse med energiomsætninger er virkningsgrad en 

vigtig størrelse. Virkningsgraden, der også kaldes nyttevirknin - 

gen, er forholdet mellem den energi, man udnytter, og den 

energi, der tilføres. En gammeldags el-pære, en glødepære, har 

en lav virk ningsgrad. Man udnytter lysenergi, og man betaler 

med el-energi. Pæren har kun en virkningsgrad på ca. 2 %. De 

sidste 98 % af el-energien bliver til varme og ikke til lys. Andre 

lyskilder, som fx lysdioder, har en virkningsgrad på næsten 

20 %. Da var metabet på 80 % er meget mindre end glødepærernes 

98 %, vil lysdioder blive fremtidens lyskilde. 

Elektriske maskiner har en høj virkningsgrad. Her bliver 

normalt mere end 90 % af el-energien omdannet til arbejde. 

Diesel- og benzinmotorer har en lavere virkningsgrad. Kun de 

allerstørste dieselmotorer i skibe har en virkningsgrad højere 

end 50 %. Resten af brændstoffets energi bliver til spildvarme, 

der ikke kan bruges til noget. 

Transformere har også en virkningsgrad. Noget af el-energien 

bliver til unyttig varme i jernet i transformerens kerne. 

Selv om antallet af vindinger fortæller, hvordan spændingsforskellen 

bliver omsat, så er det ikke sådan i den virkelige verden. 

Din krop har også en virkningsgrad. Den kan opfattes, 

som forholdet mellem det arbejde, du kan udføre og den energi, 

der er i maden. Under heldige omstændigheder er din 

virkningsgrad omkring 25 %. 

Kopiark 3.8, 3.9 og 3.10 

Geotermisk energi 

I kapitel 2 blev fortalt, at der kun kom ganske lidt varme - 

energi op fra Jordens indre. Men denne varme fra de radio - 

aktive henfald i Jordens indre kan måske alligevel udnyttes. 

Flere steder i Danmark er der overvejelser om at hente varmt 

vand op fra porøse lag flere kilometer under overfladen. Det 

varme vand skal bruges som fjernvarme om vinteren. Når 

vandet har afgivet sin energi og er blevet afkølet, sendes det 

igen ned i det porøse lag. Dog mere end 1 km fra det sted, 

hvor det blev hentet op. Det kølige vand kan så langsomt sive 

hen mod boringen, hvor det igen om mange år kan hentes op 

som varmt vand. 

På trefasestikket med fem ben bruges det 

midterste som jordforbindelse. 


I en vekselspænding bølger spændingsforskellen 

op og ned. 

I el-nettet er vekselspændingens frekvens 

50 Hz. 

Den maksimale værdi af vekselspændingen i 

stikkontakterne er 325 V. 

Den effektive værdi af vekselspændingen i 

stikkontakterne er 230 V. 

En transformer ændrer både en vekselspændings 

spændingsforskel og strømstyrke. 

Apparater, der kræver meget effekt, kan 

forsynes med trefaset vekselspænding. 

57


Smelte søm med transformer 

Byg en transformer. Primærspolen skal have 600 vindinger. 

Sekundærspolen skal have fem. Sekundærspolen lukkes med et søm. 

Primærspolen sluttes til en stikkontakt med 230 V. 

Transformeren vil nedsætte spændingsforskellen til nogle få volt, 

men i sekundærspolen vil der løbe en strøm med en strømstyrke, 

der er over 100 gange større end i primærspolen. 

Der løber en så stor strøm gennem sømmet, 

at det opvarmes til langt over 1000 °C, 

så det til sidst smelter. 

 

EKSPERIMENT 

Byg en ny transformer. Sekundærsiden skal 

denne gang være en vinding, der har form 

som en rund metalskål. Fyld vand i skålen. 

Primærspolen sluttes igen til en stikkontakt 

med 230 V. 

Den store strømstyrke i skålen får vandet til 

hurtigt at koge. Det er samme metode, der 

bruges til opvarmning af maden i induktionskomfurer. 

Boreplatform 

Siden 1971 har Norge hentet gas og olie fra 

boreplatforme i Ekofisk-området i Nordsøen. 

Gassen, der findes tre kilometer under hav - 

bunden, sendes i rørledninger til Norge og 

Tyskland. 

Gas fra Nordsøen 

Gas fra Nordsøen bærer også energi rundt i landet. Energien 

bruges som brændstof på kraftværker og til boligopvarmning. 

På samme måde som ved el-nettet har naturgassen også et fordelingsnet. 

Naturgassen, der stammer fra lag dybt under overfladen, 

hentes op ved et højt tryk, over 200 atmosfære. Rundt 

i landet nedsættes trykket i flere omgange, så det til sidst 

kommer ud til forbrugerne ved et tryk, der kun er ganske lidt 

over atmosfærens tryk. Det er altså det høje tryk dybt under 

Nordsøen, der driver gassen gennem ledningsnettet. 

Naturgassen fra Nordsøen, der især består af methan, CH 4 , 

vil antagelig kunne levere energi frem til 2020’erne. Men 

mængden af naturgas er, som andre fossile brændstoffer, 

begrænset. Derfor skal Danmark i fremtiden satse på vedvarende 

energi. Vi skal have en bæredygtig energiforsyning. Det 

vil sige en energiforsyning, der ikke fjerner naturens resurser, 

men som lader undergrund og atmosfære forblive i samme tilstand. 

Det er derfor, at Solens energi direkte gennem solceller 

eller indirekte gennem vindmøller vil få en stadig større 

betydning for samfundets energiforsyning. 

58


Brintsamfundet 

En af de mulige opbygninger af samfundets energisystem i 

fremtiden kaldes brintsamfundet. Her bruges især sol og vind 

som energikilder, mens energien til forbrugerne er bundet i 

luftarten brint, der er det ældre navn for hydrogen. Hydrogen 

skal være energibæreren. I dag er det de fossile brændstoffer, 

kul, olie og gas, der bruges som energikilder, mens elektriciteten 

er den vigtigste energibærer. 

Hydrogen som energibærer 

Hydrogen har vi nok af. Ved elektrolyse af vand, dvs. ved at 

sende elektrisk strøm gennem vand, H 2 O, fås nemlig hydrogen, 

H 2 . Det koster dog energi at spalte vand, men energien 

kommer igen, når hydrogenet senere brænder. Processen, der 

sker ved elektrolysen, er: 

2 H 2 O + Energi ➝ 2 H 2 + O 2 

Forbrændingen af hydrogen går den modsatte vej: 

2 H 2 + O 2 ➝ 2 H 2 O + Energi 

Spaltning af 1 liter vand kræver en energi på 16 megajoule. 

Der dannes 111 gram hydrogen, som ved luftens normale tryk 

og temperatur fylder ca. 150 liter. Hydrogen er ikke så effektiv 

en energibærer som benzin. Selv om hydrogenet trykkes sammen 

til 100 gange atmosfæretrykket, indeholder benzin mere 

energi pr. liter. 

Mens der ved forbrænding af benzin og andre fossile 

brændstoffer frigives CO 2 , kommer der ved hydrogens forbrænding 

kun vand som spildprodukt. 

Før brintsamfundet kan blive en realitet, må der findes 

effektive metoder til at opbevare og flytte hydrogenet. Vi har i 

dag et samfund, hvor der findes benzinstationer over hele landet. 

I et brintsamfund skal der være brintstationer. De skal 

ligge tættere ved hinanden end benzinstationerne, fordi energien 

i en fyldt brinttank er mindre end i en benzintank med 

samme rumfang. Mange forskere forsøger at finde faste stoffer, 

der kan binde hydrogenet, så det på den måde kan opbevares. 

Brintsamfundet 

El-energi fra vindmøller og solceller danner 

hydrogen ved elektrolyse af vand. 

Hydrogenet bærer energien videre til 

anvendelse fx ved transport, opvarmning 

eller produktion af el-energi. Da vindmøller 

og solceller ikke følger døgnrytmen i energiforbruget, 

skal der være meget store 

lagre, hvor hydrogenet kan opbevares. 

59


Brændselsceller 

Hydrogen og oxygen kan godt blandes, uden at der sker 

noget. Først når temperaturen bliver høj nok, sker der en forbrænding. 

Har gasserne det rette blandingsforhold, kaldes 

blandingen knaldgas. Hvis man stikker en brændende tændstik 

ind i knaldgassen, sker forbrændingen lynhurtigt som en 

eksplosion. Ved forbrændingen opstår der meget varme. 

Reaktionen kan skrives: 

2 H 2 + O 2 ➝ 2 H 2 O + varme 

I en brændselscelle dannes derimod elektrisk energi i stedet 

for varme. Processen er: 

2 H 2 + O 2 ➝ 2 H 2 O + el-energi 

I Malmø har der siden 2003 kørt en brintbus. 

Bussen får brint på tanken fra en “brintstation“. 

En katalysator sørger for, at processen sker langsomt og ved 

en lav temperatur. 

På figuren sendes hydrogen ind i venstre side af brændselscellen, 

der har to elektroder. I den venstre elektrode ioniseres 

hydrogenet. Den kemiske proces er: 

2 H 2 ➝ 4 H + + 4 e – 

Elektronerne, e – , løber som en elektrisk strøm gennem det 

ydre kredsløb, mens hydrogen-ionerne, H + , bevæger sig over 

til den anden elektrode. Her tilføres oxygen, O 2 , der sammen 

med hydrogenet og elektronerne danner vand. Ved denne 

elektrode sker processen: 

O 2 + 4 H + + 4 e – ➝ 2 H 2 O 

Brændselscelle 

I en brændselscelle tilføres hydrogen og 

oxygen. Der dannes herved elektrisk energi 

og vand. 

Samlet betyder de to processer, at hydrogen og oxygen er blevet 

til vand og elektrisk energi. Brændselscellen er altså et element, 

der kan skabe en elektrisk strøm, når det tilføres hydrogen 

og oxygen. 

Der er uløste problemer 

Selv om brændselscellen blev opfundet allerede i 1839 er der 

stadig mange praktiske problemer, der skal løses, inden 

hydrogen kan erstatte de fossile brændstoffer. 

60


For at processen kan være effektiv, skal katalysatoren have 

en stor overflade, dvs. bestå af et materiale med mange, meget 

små huller. Men det betyder, at luftarterne ikke kan strømme 

nemt gennem cellen. 

Hvis processen får lov til at foregå for hurtigt, vil energien 

frigøres som varme og ikke som elektrisk energi. Men hvis 

brændselscellen skal bruges fx i biler, skal processen gå hurtigt, 

så der kan komme energi til bilens accelerationer. 

Der er flere af denne slags modstridende og fortsat uløste 

problemer med brændselscellerne. Måske kan du være med til 

at løse dem i fremtiden 

Energilagring 

I brintsamfundet stammer energien fra Solen. I solceller og 

vindmøller skabes elektrisk energi, hvoraf en del skal benyttes 

til fremstilling af hydrogen. 

Der er et stort problem i brintsamfundet. I vindstille og 

overskyede perioder om vinteren kan sol og vind ikke levere 

energi til spaltning af vandet. Der skal derfor være enorme 

lagre af hydrogen, hvis samfundet skal være uafhængigt af 

fossile brændstoffer. Som det ser ud i dag, skal der i disse 

perioder suppleres med et udvidet køb af energi hos vores 

nabolande, eller vi skal bruge kernekraft. 

Solceller som energikilde 

Solceller kan lave en elektrisk spændingsforskel, når de bliver 

belyst. Solceller består af to materialer på hver side af en grænseflade. 

Når den øverste side bliver belyst, påvirkes elektronerne 

i materialet. De flytter sig over på den anden side af grænsen, 

så der opstår en spændingsforskel. Solcellen virker altså 

som et batteri. 

Virkningsgraden af en solcelle er den elektriske energi, som 

solcellen leverer, divideret med den energi fra sollyset, som cellen 

modtager. Solcellens virkningsgrad er omkring 10 %, men 

kan blive bedre. 

Fra Solen modtager vi kun energi om dagen. Der er i 

Danmark store forskelle på mængden af solenergi sommer og 

vinter. I gennemsnit for et år modtager vi omkring 120 watt 

på hver kvadratmeter. En normal husstand bruger i gennemsnit 

en elektrisk effekt mellem 500 og 1000 W. Det vil kræve, 

På Vanløse Skole ønsker man at have en energivenlig 

og miljørigtig politik. Der skal spares på 

energien. Solceller på taget er med til at levere 

den elektriske energi, som skolen bruger. 

61


Brintbilen 

 

Brintbilen trækkes af en elektromotor, der 

får sin spænding fra en brændselscelle. 

Først skal der laves hydrogen. Forbind et 

solcellepanel med en elektrolysecelle. Når 

der lyses på solpanelet, dannes der hydrogen 

i elektrolysecellen. 

EKSPERIMENT 

Cellen flyttes over på brintbilen. Her fungerer 

elektrolysecellen som en brændsels - 

celle. Bilen kører nu uden støj og 

forurening fra udstødningen. 


I en brændselscelle omdannes hydrogen og 

oxygen til vand, mens der frigives elektrisk 

energi. 

I brintsamfundet er hydrogen energibæreren. 

Solceller skaber en elektrisk spændingsforskel, 

når de belyses. 

at solcellerne for denne husstand dækker et areal, der næsten 

er 100 m 2 . Skal husstanden også have dækket sit varmebehov 

via energi fra solceller, bliver det nødvendige solcelleareal flere 

hundrede kvadratmeter. 

Alternativer til brintsamfundet 

Der er ingen tvivl om, at de fossile brændstoffer i fremtiden vil 

få mindre og mindre betydning. Lagrene i undergrunden er 

begrænsede, og forureningen er uacceptabel. Brintsamfundet 

er en af fremtidens muligheder, men energi kan også udvindes, 

fordeles og udnyttes på andre måder. 

Biobrændsler, dvs. brændstoffer udvundet af landbrugsprodukter, 

kan bruges til transport og fyring. I flere lande 

blandes benzinen op med bioethanol, der er udvundet af fx 

sukkerrør og majs. El-biler kan erstatte benzin- og dieseldrevne 

køretøjer. El-bilerne skal have hyppige udskiftninger af 

nyopladede batterier, så der skal oprettes et net af “batteri- 

stationer”, hvor tømte batterier kan indleveres til opladning, 

og hvor man kan hente batterier, der er blevet opladet. 

Kopiark 3.11 

62


Anvendelser af induktion 

Mange af hverdagens apparater udnytter grundlæggende 

fysiske opdagelser. Når vores viden om naturen bliver større, 

kan ingeniører bruge denne viden til at skabe genstande, der 

kan hjælpe os i hverdagen. I dette afsnit beskrives virkemåden 

af en række apparater, der udnytter den grundlæggende 

fysik. 

Induktionskomfuret 

Normale el-komfurer har kogeplader, der varmes op, når en 

elektrisk strøm løber gennem nogle varmelegemer i pladen. 

Det varer lidt tid, inden en almindelig kogeplade bliver varm. 

Først skal det tunge materiale i kogepladen opvarmes. 

Der findes også komfurer med keramiske plader. Her er de 

tunge metalplader væk. De er erstattet af et glaslignende 

materiale, der dækker hele komfurets overflade. 

Induktionskomfurer benytter ikke varmelegemer. I stedet 

er der under gryden nogle kraftige elektromagneter, der laver 

hurtigt varierende magnetfelter. Disse magnetfelter frembringer 

ved induktion en cirkulerende elektrisk strøm i bunden 

af gryden eller panden. Det kaldes en hvirvelstrøm. 

Resistansen i bunden af gryden betyder, at der udvikles varmeenergi 

pga. hvirvelstrømmen. Hvis gryden er af et magnetisk 

materiale, kræves der energi for hele tiden at magnetisere 

gryden i den ene og den anden retning. Den energi opvarmer 

også grydens bund. 

De fleste induktionskomfurer er konstrueret, så de fungerer 

bedst med gryder af jern. De vil slet ikke kunne opvarme 

en glasskål, for glas er en isolator, der ikke kan lede strøm. 

Den keramiske plade er en dårlig varmeleder, så varmen 

fra grydens bund bevæger sig næsten ikke vandret ud gennem 

pladen. Da det kun er grydens bund, der opvarmes, er induktionskomfurer 

meget økonomiske. De er tillige nemme at rengøre 

og opvarmer maden lidt hurtigere end komfurer med 

varmeplader af metal. Hvis man benytter gryder med tynd 

bund og kun skal opvarme små mængder, vil det gå meget 

hurtigt, men ved opvarmning af store portioner er der ikke så 

stor forskel på de forskellige komfurtyper. 

Kopiark 3.12 

Induktionskomfur 

Under de fire kogefelter i induktionskom 

furet ligger der store spoler. En vekselstrøm 

i disse spoler danner hvirvelstrømme 

i bunden af gryderne. Herved opvarmes 

maden. 

63


Mikrobølgerne fra mikroovnen opvarmer stoffer, 

der indeholder vand. I mikroovnens låge er 

et metalnet, der hindrer bølgerne i at komme 

ud af ovnen. 

Strålerne fra radaranlæg er af samme type 

som strålerne i mikroovnen. Mennesker må 

derfor ikke opholde sig tæt ved radarantenner. 

Det kan hurtigt blive ret varmt! 

Når magneten på hjulet passerer forbi cykel - 

lygten, ændres magnetfeltet i nogle spoler. 

Den inducerede spænding får lygtens 

diodepærer til at blinke. 

Mikrobølgeovnen 

I induktionskomfuret svinger det magnetiske felt med en frekvens 

på 50 Hz. I mikrobølgeovnen svinger det magnetiske 

felt langt hurtigere. Det svinger mere end to milliarder gange 

hvert sekund. Dette svingende magnetfelt kaldes mikrobølger. 

Et så hurtigt varierende magnetfelt påvirker de enkelte 

molekyler, så de svinger i takt med magnetfeltet. Ikke alle 

stoffer har molekyler, der kan svinge på den måde. 

Molekylerne i vand og i nogen grad også i sukker og fedtstoffer 

vil svinge i takt med magnetfeltet. Der er en modstand 

mod denne svingning. Det er, som om molekylerne gnider 

mod andre molekyler. Derved opstår en varmeudvikling, der 

bevirker en hurtig opvarmning. 

Glas og porcelæn bliver ikke opvarmet. Mikrobølgerne går 

lige gennem disse materialer, så kun vandet eller den vandholdige 

mad bliver opvarmet. Mikrobølgerne kan kun trænge 

ca. 5 mm ind i maden. Man bør derfor ikke anbringe maden i 

en stor klump i mikroovnen. Maden skal bredes ud på tallerkenen. 

Cykellygten 

Cykler man i mørke, skal man kunne ses. En batterilygte er 

naturligvis god, men med en lygte spændt fast på cyklen risikerer 

man ikke de uheldige situationer, hvor batterierne er 

blevet helt flade, eller batterilygten er glemt hjemme på hylden. 

Tidligere brugte man dynamolygter. De indeholdt en lille 

generator, der blev drejet rundt af en rulle, som drejede ved 

kontakt med cyklens dæk. Desværre krævede dynamolygterne, 

at der skulle trædes noget mere end ellers i pedalerne for 

at få lys. Der skulle arbejdes for lyset. 

I dag er diodelygter, der udnytter induktion, det mest 

almindelige. På hjulets eger sidder et par magneter. Når de 

passerer forbi lygten, vil deres magnetfelt inducere en spænding 

i en spole. I spolen opstår en strøm, der får diodepærerne 

til at blinke. Disse lygter bruger langt mindre energi end de 

tidligere dynamolygter. Man kan næppe mærke, at der skal 

bruges pedalkraft for at holde dem i gang. 

Kopiark 3.13 

64


EKSPERIMENT 

Varmt vand til en kop te 

Virkningsgraden af en mikrobølgeovn kan 

undersøges, ved at måle den energimængde 

der skal bruges til opvarmning af noget vand. 

Fyld 200 g vand i et bægerglas. Mål vandets 

temperatur. Anbring bægerglasset i en mikrobølgeovn. 

Sæt en energimåler i ledningen til 

mikrobølgeovnen. Start ovnen og aflæs energimåleren, 

når vandet begynder at koge. 

Bestem virkningsgraden, dvs. forholdet mellem 

den energi, der er tilført vandet, og den energi, 

der er tilført mikrobølgeovnen. 

Ved beregningen skal bruges, at 1 kWh = 3600 kJ. 

Desuden benyttes, at der skal tilføres 0,418 kJ 

for at opvarme 100 g vand 1 °C. 

Den elektriske guitar 

I en almindelig guitar laver strengene lydsvingninger, der forstærkes 

af resonanskassen i guitarens bund. Kassens form og 

de materialer, den er lavet af, betyder meget for guitarens 

klang. Den lyd, der kommer fra strengene alene, kan næsten 

ikke høres. 

I en elektrisk guitar er der ingen kasse under strengene. 

Under strengene sidder der en eller flere spoler. Hver af disse 

spoler er i forbindelse med nogle såkaldte pickup-spoler 

under hver streng. Disse spoler skaber et magnetfelt. 

Strengene, der er af jern, bliver derfor magnetiserede. Når de 

bevæger sig mod eller væk fra spolen, virker det som om en 

magnet bevæger sig i forhold til spolen. Der bliver induceret 

en spænding, der forstærkes og sendes ud i højttaleren. 

På en el-guitar er der tit to eller tre sæt forskellige spoler. 

Den del af strengen, der sidder tæt ved guitarstolen, dvs. det 

sted hvor strengene er gjort fast, giver en ”hårdere lyd” end de 

andre dele af strengen. Ved at justere på, hvor meget signal fra 

de enkelte spoler, der skal sendes videre til forstærkeren, kan 

guitarspilleren danne en ønsket lyd. Med en elektrisk guitar er 

der langt flere muligheder for at skabe en bestemt lyd end 

med en klassisk guitar. 

N 

S 

N 

S 

Tre steder under hver streng er der spoler, 

der fanger svingningerne fra strengen. 

Guitarspilleren kan regulere lyden ved at 

sende mere eller mindre af lyden fra de tre 

spoler videre til forstærker og højttaler. 

65

CAFE KOSMOS 

SIKKERHEDSTJEK 

I LUFTHAVNEN 

Ved alle flyrejser skal passagererne kontrolleres. Metalgenstande og ulovlige stoffer 

må ikke komme med i flyet. Nogle af disse kontrolmetoder bygger på induktion 

fremkaldt af vekslende magnetfelter. Metoderne i lufthavnen kan også bruges af 

arkæologer og skattejægere. 

svinde med en bestemt fart. Hvor - 

dan dette magnetfelt ændrer sig, 

kan enten måles med den spole, 

der skabte feltet, eller med en 

anden spole, en målespole, i den 

anden side af porten. I måle spolen 

induceres nemlig en spændingsforskel 

på samme måde, som når en 

magnet trækkes ud af en spole. 

En tilsluttet computer undersøger 

nu, hvor hurtig og hvordan dette 

”ekkomagnetfelt” forsvinder. Er 

der ingen metalgenstande i porten, 

vil feltet forsvinde hurtigt. Er der 

metalgenstande i porten, vil det op - 

rindelige magnetfelt skabe små 

hvirvelstrømme i metallet. Disse 

strømme laver et ekstra magnetfelt, 

der bevirker, at ”ekkomagnetfeltet” 

forsvinder langsommere. 

Hvis det sker, må passageren videre 

til en yderligere metalkontrol. 

METALDETEKTORER 

I alle lufthavne skal passagererne 

gå gennem en port, der kan regi - 

strere, om man har metalgenstande 

gemt under tøjet. Disse metaldetektorer 

udnytter induktion til 

at ”se” skjulte metalgenstande. 

I den ene side af porten sidder en 

stor spole. Gennem spolen løber 

normalt 100 gange hvert sekund 

en kortvarig og kraftig elektrisk 

strøm. Strømmen skaber et magnetfelt 

i den port, som passagererne 

går gennem. Når strømimpulsen 

stopper, vil magnetfeltet også for- 

66 

Ved denne næste kontrol benyttes 

et håndholdt apparat, der virker helt 

på samme måde. Blot er der kun et 

magnetfelt i et lille område. Ved at 

føre apparatet rundt over flypassagerens 

krop, kan man finde den 

eller de metalgenstande, der gav 

udslag ved undersøgelsen i por ten.

CAFE KOSMOS 

SPRÆNGSTOFFER I KUFFERTEN 

I lufthavnene bliver alle kufferter 

gennemlyst med røntgenstråler. 

Knive, pistoler og andre metalgenstande 

giver et tydeligt skyggebillede. 

Men røntgenstråler kan også 

lave kemiske analyser af stofferne i 

kufferten. Selv væsker kan man 

opdage. Metoden er den samme, 

som frembringer farverne i en 

sæbeboble. 

Sæbebobler viser tit et spændende 

mønster med alle regnbuens farver. 

Det skyldes, at de forskellige farver 

i lyset bliver sendt tilbage i forskellige 

retninger, fordi sæbehinden er 

meget tynd. Lysets bølgelængde 

har omtrent samme størrelse som 

hindens tykkelse. Røntgenstråler 

har omtrent samme bølgelængde 

som afstanden mellem atomerne i 

forskellige stoffer. Derfor spredes 

røntgenstråler af atomerne i et stof 

på samme måde som lyset i overfladen 

af en sæbeboble. 

Den måde, hvorpå en lang række 

sprængstoffer og narkotiske stoffer 

spreder røntgenstrålerne, er 

kendt. Når et apparat ser en sådan 

spredning, er det som en kemisk 

analyse. Man har set et ”fingeraftryk” 

af det ulovlige stof. De farlige 

stoffer kan ikke gemmes. Med 

røntgenstrålerne kan man endda 

se, hvad der gemmer sig bag metal, 

fx i store skibscontainere. 

MINESØGERNE 

I ANDEN VERDENSKRIG 

Ideen om at bruge magnetfelter til 

at finde skjulte metalgenstande var 

opstået allerede i 1800-tallet, men 

først under anden verdenskrig blev 

ideen til virkelighed. For at finde 

nedgravede miner benyttede man 

en spole, der blev bevæget langsomt 

tæt over jorden. En jævnstrøm 

gennem spolen lavede et 

konstant magnetfelt, der gik lidt 

ned i jorden. Hvis en metalgenstand 

kom ind i magnetfeltet, ville der 

opstå hvirvelstrømme i metallet. En 

anden spole kunne så opfange 

magnetfeltet fra hvirvelstrømmene. 

På den måde kom der et signal, 

når minesøgeren havde bevæget 

sig hen over en metalgenstand. 

ARKÆOLOGER 

OG METALDETEKTORER 

I mange år var verdenskrigens minesøgere 

en militær hemmelighed. 

Men 20 år efter krigen begyndte 

andre at bruge minesøgere som 

metaldetektorer. 

Arkæologer har stor glæde af me tal - 

detektorer. Nye detektorer er blevet 

udviklet, bl.a. den form, der 

ligesom i lufthavnene udsender kort - 

67 

varige magnetiske felter. Disse detek - 

torer kan finde metal. De kan også 

kende forskel på forskellige typer af 

”ekko”. Derfor kan metaldetektorerne 

indstilles, så de ikke reagerer 

på fx tomme øldåser og rustne søm. 

En skattejæger i USA gik i 1977 

rundt med en metaldetektor i 

Mojaveørkenen. Han var heldig. 

Han fandt en guldklump på næ - 

sten 15 kg. Den ville i dag have en 

værdi på omkring 750000 kr. 

INTELLIGENTE TRAFIKLYS 

Mange trafiklys kan mærke, når en 

bil nærmer sig, eller når der er 

mange køretøjer i en bestemt retning. 

Så skifter lyset til grønt. I 

asfalten er lavet en firkantet rille, 

der dækker et areal på få kvadratmeter. 

I rillen er anbragt en spole, 

der skaber et magnetfelt lige over 

asfalten. Når en bil kommer ind i 

magnetfeltet, bliver ændringen af 

magnetfeltet registreret i en anden 

spole, hvorefter lyssignalet indstiller 

sig på grønt. 

Den samme metode bruges også 

ved trafiktælling. Spoler i asfalten 

på motorvejene giver vejmyndighederne 

oplysninger om antallet af 

biler på en bestemt strækning.

DET VED DU OM ENERGI PÅ VEJ 

INDUKTION 

ENERGIFORSYNING 

Der opstår en spændingsforskel, 

når magnetfeltet gennem 

en spole ændrer sig. Det 


Induktionsloven fortæller, at 

størrelsen af den inducerede 

spændingsforskel afhænger af, 

hvor hurtigt magnetfeltet 

ændres. 

Den inducerede strøm har en 

retning, så den skaber et magnetfelt, 

der går i modsat retning 

af det påtrykte magnetfelt. 

I en generator roterer spoler i 

et magnetfelt. Ved induktion 

opstår der en spændingsforskel 

over spolerne. 

I en vekselstrøm bølger spæn - 

dingsforskellen op og ned. 

I el-nettet er vekselspændingens 

frekvens 50 Hz. 

Den maksimale værdi af vekselspændingen 

i stikkontakterne 

er 325 V. 

Den effektive værdi af vekselspændingen 


er 230 V. 

En transformer ændrer både en 

vekselspændings spændingsforskel 

og strømstyrke. 

Apparater, der kræver meget 

effekt, kan forsynes med trefaset 

vekselspænding. 

BRINTSAMFUNDET 

ANVENDELSER AF INDUKTION 

I en brændselscelle 

omdannes hydrogen og 

oxygen til vand, mens der 

frigives elektrisk energi. 

I brintsamfundet er hydrogen 

energibæreren. 

Solceller skaber en elektrisk 

spændingsforskel, når de 

belyses. 

68 

I induktionskomfuret opvarmes 

maden af hvirvelstrømme i grydens 

bund. 

I mikrobølgeovnen opvarmes 

maden af et svingende magnetfelt.


KAN DU HUSKE 

FORSTÅR DU 

Hvad er en virkningsgrad 

Hvorfor bruger vaskemaskiner 

trefaset spænding 

Hvordan virker en metal - 

detektor 

Hvordan kan man finde ud af, 

hvilken vej en induceret strøm 

går, når en magnet skubbes ind 

i en spole 

Hvad er forskellen på jævnstrøm 

og vekselstrøm 

Hvad er den maksimale værdi 

af vekselspændingen i stikkontakterne 

Hvad er frekvensen af vekselspændingen 


Hvorfor bruges der transformere 

i el-forsyningen 

Hvad er induktion 

Hvad er en solcelle 

UDFORDRING 

Hvornår fik man el-forsyning i 

Danmark Find svaret fx på 

internettet. 

Hvor ligger de største elektricitetsværker 

i Danmark 

Find svaret fx på internettet. 

Ved vekselstrøm går strømmen 

frem og tilbage. Hvorfor får man 

alligevel energi fra elektricitets - 

værkerne 

Forklar, hvorfor det ikke er en 

god ide at have luftformig 

hydrogen i tanken på et køretøj. 

69

KAPITEL 4 

Elektronik

og styring 

 

 

ELEKTRONISKE KOMPONENTER 

INFORMATIONER PÅ VEJ 

 

STYRING 

 

ANVENDELSER AF ELEKTRONIK 

 

CAFE KOSMOS: VINDMØLLER 

Den elektroniske tidsalder startede i 1947, hvor transistoren 

blev opfundet. Siden da er der foregået en rivende udvikling, 

der ikke ser ud til at stoppe. I dag er vores tilværelse 

præget af den moderne elektronik. Forkortelser som GPS, 

MP3, dvd, cd, it og pc er hverdagsbegreber. 

Det er viden om atomernes mikroverden, der har gjort det 

muligt at bygge mindre og mindre elektroniske komponenter. 

Vendingen ”Kun fantasien sætter grænser” gælder for de 

muligheder, som mikroelektronikken giver. Der er ingen tvivl 

om, at den fortsatte udvikling vil medføre store ændringer 

i vores dagligdag. 

Hvad er en diode 

Hvad er et digitalt signal 

Hvad er en chip 

Hvad får en elkedel til at slukke, når vandet koger 

Hvordan gemmes tekst og billeder på en cd 

Hvorfor kan en HPFI-afbryder redde liv 

71

KAPITEL 4 · ELEKTRONIK OG STYRING 

Elektroniske komponenter 

I elektroniske apparater er der et stort antal komponenter. 

Nogle er synlige. De kan sidde loddet fast på en såkaldt printplade. 

Andre sidder gemt inde i små chips, der rummer millioner 

af komponenter i nanometer-størrelse, dvs. omkring en 

milliontedel millimeter. 

Der findes kun få typer af komponenter, men ved sammen - 

sætning af dem kan man konstruere mange forskellige apparater. 

Mobiltelefoner, fladskærme, MP3-afspillere, computere 

og minesøgere benytter de samme komponenttyper. 

Den sorte kasse på den grønne printplade 

er en chip, der indeholder et meget stort antal 

ganske små komponenter. De brune komponenter 

er såkaldte kapacitorer. De "gyldne streger" 

er kobberledninger, der forbinder komponenterne. 

Dioden 

Strømmen kan kun gå gennem dioden i 

lede-retningen. En strøm i den modsatte retning 

kan ikke passere. Diodens to dele er 

begge af silicium, men enkelte af siliciumatomerne 

er erstattet af andre atomer. Man 

siger, at den ene side er en halvleder af n- 

type, mens den anden er af p-type. Bogsta - 

verne n og p står for negativ og positiv. 

Dioden 

Dioden er en komponent, der findes i alle elektroniske apparater. 

En elektrisk strøm kan gå gennem en diode, men kun i den 

ene retning. Dioden har en resistans, der er meget lille, når 

strømmen går i lede-retningen. Resistansen er derimod meget 

stor i den anden retning, spærre-retningen. 

Dioder er normalt fremstillet af grundstoffet silicium. 

Silicium er hverken en god leder eller en god elektrisk isolator. 

Silicium er en halvleder. Men tilfører man små mængder af 

bestemte grundstoffer til halvlederen, bliver den ledende. 

Man siger, at halvlederen er doteret med disse stoffer. 

I en diode støder to halvledere, der er forskelligt doteret, op 

mod hinanden. Doteringen betyder, at elektroner, der bevæger 

sig fra den ene side af halvlederen mod den anden, energimæssigt 

skal “op ad bakke”. En elektron i den anden retning “glider 

ned ad bakke”. Det er denne energiforskel, der bevirker, at 

strømmen kun kan løbe den ene vej gennem en diode. 

Hvis dioderne er opbygget af nogle specielle grundstoffer, 

bliver de til såkaldte lysdioder. De lyser, når der går en strøm 

gennem dem. Forskellige stoffer giver forskellige farver. 

Omvendt kan disse dioder virke som et lille element. De danner 

nemlig en spændingsforskel, når de belyses. Så kaldes dioden 

for en fotodiode. 


Ensretning 

Dioder bruges, når en vekselstrøm skal omdannes til en jævnstrøm. 

Denne ændring kaldes en ensretning. På tegningen er 

72


vist et kredsløb, hvor der sendes vekselstrøm gennem en diode 

og en modstand. 

Vekselstrømmens “positive bølge” løber gennem dioden og 

dermed også gennem modstanden. Den “negative bølge” kan 

ikke løbe gennem dioden. Forsøger man at sende vekselstrøm 

gennem en diode, er det altså kun de positive dele af bølgen, 

der slipper igennem. Gennem modstanden vil der derfor gå en 

strøm, hvor strømstyrken følger den positive del af bølgen. 

En ensretning med et kredsløb med én diode giver derfor 

en bølgende, positiv strøm i halvdelen af tiden. Skal man have 

en strøm, der mere ligner en jævnstrøm, skal der bruges fire 

dioder. Et kredsløb med fire dioder er vist på figuren. Ved vekselstrømmens 

positive bølger går strømmen den ene vej gennem 

dioderne. Ved de negative bølger går strømmen den anden 

vej. Derfor går strømmen hele tiden samme vej gennem modstanden. 

Der kommer derfor over modstanden en pulserende 

spænding, som hele tiden er positiv. Det er som om, de negative 

bølger er blevet vendt om. 

Det er muligt at tilføje andre komponenter for at udglatte 

strømmen, så kredsløbet kommer til at virke som et batteri 

med en næsten konstant spændingsforskel. Sådanne kredsløb 

bruges fx i opladere til mobiltelefoner. 

Kopiark 4.3 

Transistoren 

De første radioprogrammer blev udsendt i 1906. Datidens 

radioer var store og brugte meget energi. I apparaterne var der 

radiorør, som var på størrelse med en elektrisk pære. 

Radiorørene indeholdt nogle elektroder, hvor man med en 

lille spændingsforskel kunne styre en stor strøm. På den måde 

kunne signalerne forstærkes. I 1947 blev transistoren opfundet. 

Den fyldte kun ganske lidt og erstattede hurtigt radio - 

rørene i alle elektroniske apparater. 

En transistor har en opbygning som to dioder. Der er tre 

lag, hvor det tynde i midten, spærrelaget, er doteret på én måde 

og de to yderste lag på en anden måde. Der kommer tre ledninger, 

de såkaldte ben, ud af transistoren. 

Når strømstyrken ind i det midterste lag, spærrelaget, 

ændres, får transistoren nye egenskaber. Strømstyrken mellem 

de to yderste lag afhænger nemlig af størrelsen af den strøm- 

Ensretning af vekselstrøm 

Transistorens virkemåde 

I en transistor kan 

en lille strøm til 

det midterste ben 

styre en stor 

strøm. Det virker 

på samme måde, 

som når en lille 

bevægelse af 

håndgrebet på 

vandhanen styrer 

en stor vandstrøm. 

73


styrke, der går ind i det midterste lag. Det midterste lag er som 

en vandhane, hvor man med en lille påvirkning kan ændre 

vandstrømmen. I transistoren er det strømstyrken til spærrelaget, 

der styrer strømstyrken gennem transistoren. Den 

virkning kan bruges, når et elektrisk signal, dvs. en svingende 

strømstyrke, skal forstærkes. Det lille signal føres til det mid - 

terste ben på transistoren. Der vil så mellem de yderste ben 

kunne løbe en stor strøm, der svinger i takt med det lille signal. 

Det lille signal styrer et stort. 

Forstærkerkredsløb 

Fra mikrofonen kommer der en lille strøm, 

der svinger i takt med lyden. Strømstyrken er 

lille, så en højttaler kan ikke bruges direkte. 

Derfor skal signalet forstærkes. Strømmen fra 

mikrofonen går gennem transistorens midterste 

lag. Det får en stor strøm gennem hele transistoren 

til at svinge i takt med signalet fra mikrofonen. 

Højttaleren vil nu få et signal med en 

strømstyrke, der er så stor, at musikken kan 

høres. 

Skitsen viser den principielle opbygning af en 

lille del af en chip. Den blå bund er af halvlederen 

silicium. Det røde lag er doteret silicium, 

mens de sandfarvede bjælker er metal, der forbinder 

kredsløbets dele. Det hele er ætset ud af 

en blok, hvor de forskellige materialer lå i flere 

lag. 

Forstærkeren 

Der bruges forstærkerkredsløb i alle elektroniske apparater. 

Med forskellige komponenter omkring transistoren eller ved 

at bruge flere transistorer kan man opnå, at kun signaler med 

en bestemt frekvens bliver forstærket. Herved fjernes uønskede 

signaler, som fx støj. 

I moderne elektronik bruges kredsløb med tusindvis af 

forstærkere. Med den slags kredsløb kan man opnå, at det forstærkede 

signal er en perfekt udgave af det indkommende, 

svage signal. 

Kopiark 4.4 

Den integrerede kreds 

De integrerede kredse blev opfundet i 1958. En integreret kreds 

kaldes også en chip eller en mikrochip. En integreret kreds er 

bygget på en tynd skive af silicium. På skiven er lagt nogle 

meget tynde lag af forskellige andre stoffer, både ledere, isolatorer 

og halvledere. Derpå fjernes noget af materialet i de 

forskellige lag. Der ætses gennem overfladerne med en fotografisk, 

laserstyret teknik. På den måde danner det resterende 

materiale et omfattende og kompliceret kredsløb. Her findes 

både ledninger, modstande, dioder, transistorer og andre 

komponenter. Alle disse komponenter er ganske små. Der 

kan fx ligge omkring 1 million transistorer på en kvadratmillimeter. 

Brugen af integrerede kredse har revolutioneret elektronikken. 

I stedet for en dyr og meget langsom produktions - 

metode, hvor de enkelte komponenter skulle loddes sammen, 

kan man nu hurtigt og billigt fremstille store og helt ens 

kredsløb. 

74


 

EKSPERIMENT 

Hvor hurtig er du 

Med to fotoceller og en timer måles, hvor 

hurtigt hånden kan bevæges. Anbring to 

fotocelleenheder 25 cm fra hinanden. 

En timer indstilles til at måle den tid, der 

går mellem lysstrålerne i de to enheder 

bliver afbrudt. 

Et ark karton trækkes gennem de to 

enheder. Mål den tid, der går, mellem de 

to lysstråler bliver afbrudt. Bestem 

håndens fart. 

Fotocellen 

En fotocelle er en komponent, hvis resistans afhænger af belysningen. 

Det aktive stof i fotoceller til brug ved synligt lys er 

normalt lavet af cadmiumsulfid, CdS. Når lyset rammer cadmiumsulfidet, 

løsrives elektroner fra atomerne. De kan så bevæge 

sig i stoffet, der på denne måde er blevet elektrisk ledende. 

Fotoceller har mange anvendelser. De kan bruges til at tælle 

enheder ved samlebånd på fabrikker. De kan i forbindelse 

med en tidsmåler, en timer, bruges til nøjagtige fartmålinger. 

Kopiark 4.5 


I en diode kan strømmen kun gå i den ene 

retning. 

Dioder kan bruges til ensretning af vekselstrøm. 

I en transistor kan en lille strøm styre en 

stor strøm. 

Integrerede kredse, der også kaldes chips, 

kan indeholde flere milliarder elektroniske 

komponenter. 

En fotocelle har en resistans, der afhænger 

af belysningen. 

I venstre gren af fotocelleenheden sidder en lyskilde, 

der udsender rødt lys. I højre gren, lige 

overfor, sidder en fotocelle. Enheden registrerer, 

om fotocellen er belyst. 

75


Morsealfabetet 

A · – 

B – · · · 

C – · – · 

D – · · 

E · 

F · · – · 

G – – · 

H · · · · 

I · · 

J · – – – 

K – · – 

L · – · · 

M – – 

N – · 

O – – – 

P · – – · 

Q – – · – 

R · – · 

S · · · 

T – 

U · · – 

V · · · – 

W · – – 

X – · · – 

Y – · – – 

Z – – · · 

Æ · – · – 

Ø – – – · 

Å · – – · – 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

0 

@ 

· – – – – 

· · – – – 

· · · – – 

· · · · – 

· · · · · 

– · · · · 

– – · · · 

– – – · · 

– – – – · 

– – – – – 

· – – · – · 

Informationer på vej 

Når man hører en tone, skyldes det, at trykket i luften svinger 

hurtigt. Frekvensen, dvs. antallet af svingninger pr. sekund, 

bestemmer den tone, man hører. Med mikrofoner laves svingningerne 

i lufttrykket om til elektriske svingninger med 

samme frekvens som lyden. Et signal, der på den måde er 

omsat til en elektrisk spænding, kaldes et analogt signal. Analog 

betyder lignende. 

Digitale signaler 

Tidligere blev der sendt analoge signaler, når lyd skulle overføres 

i telefonledninger. Det har dog vist sig, at den bedste kvalitet 

og den mindste udgift fås, når signaler over lange afstande 

sendes som digitale signaler. Digital betyder med tal. 

Det første digitallignende signal var morsealfabetet, der 

blev brugt i forbindelse med telegrafi fra midten af 1800-tallet. 

I morsealfabetet har hvert bogstav en bestemt kombination 

af prikker og streger. Sendte man en kort impuls efterfulgt 

af tre lange impulser, betød det et j. På den måde blev 

meddelelser sendt i ledninger mellem fx Europa og USA. 

I dag sendes digitale signaler i et to-talssystem. Man benytter 

såkaldte binære tal, dvs. tallene 0 og 1. Når vi skriver et tal 

som 84, benytter vi et ti-talssystem. Tallet 84 er sammensat af 

otte tiere og fire enere. Når informationer skal sendes binært, 

benyttes et to-talssystem. I det binære system tæller man ikke 

1, 2, 3, 4, 5, …, men 1, 10, 11, 100, 101, …, da man kun bruger 

tallene 0 og 1. En bit er et binært ciffer, altså 0 eller 1. 

Med et ti-talssystem kan man med tre cifre danne tal op til 

999. I det binære system skal man bruge ti cifre for at kunne 

danne alle tal op til 1024. I beskrivelsen af mange moderne 

apparater forekommer forkortelserne kb, Mb eller Gb, der 

står for kilobit, megabit og gigabit. En kilobit er ikke 1000, 

men 1024 binære cifre. En megabit er lige over en million 

binære cifre. Helt præcist er 1 Mb 1048576 binære cifre. Den 

endnu større enhed, Gb, svarer til lidt over en milliard. Hvis en 

netforbindelse til en pc har en kapacitet på 20 Mb/s betyder 

det, at forbindelsen kan overføre omkring tyve millioner bi - 

næ re cifre hvert sekund. 


76


Analog til digital og tilbage igen 

Et svingende elektrisk signal, et analogt signal, kan omdannes 

til et digitalt signal. Det gøres ved at måle størrelsen af det analoge 

signal med korte mellemrum. Størrelsen oversættes til et 

tal i det binære talsystem. 

Hos modtageren sørger et elektronisk kredsløb derefter for 

at oversætte tallene til en spændingsforskel med den rigtige 

størrelse. Elektronikken skal arbejde hurtigt. For at danne den 

rigtige lyd skal der udføres op mod en million af disse oversættelser 

hvert sekund. 

Optisk kommunikation 

I dag sendes telefon- og internetsignaler gennem lyslederka b - 

ler. Lyslederkabler har en opbygning, så lys, der sendes ind i 

den ene ende, ikke kan komme ud gennem kablets sider. Selv 

om kablet krummer, fortsætter lyset inde i kablet. 

I lyslederkabler består det binære signal af en række små 

lysglimt. Lys betyder 1, og intet lys betyder 0. En laser sender 

lyssignaler af sted. I kablets anden ende sørger en fotodiode 

for, at lyssignalerne igen ændres til en række elektriske impulser. 

Der er god plads til signalerne i et lyslederkabel. Der findes 

kabler, der er så effektive, at alle telefonsamtaler i hele verden 

kunne sendes samtidig i bare et kabel. 

Lyslederkablerne er langt mere effektive end de gamle kobberledninger, 

der tidligere transporterede analoge eller digitale 

elektriske signaler. 

Binære tal 

Ti-talssystemet 

0 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

1024 

Binære tal 

0 

1 

10 

11 

100 

101 

110 

111 

1000 

1001 

1010 

1011 

1111111111 

Tv-signaler 

I et tv kommer der normalt et nyt billede på skærmen 24 gange 

hvert sekund. Tv-signalerne har i mange år bestået af informationer, 

der skabte billeder, som bestod af 576 linjer med hver 

720 punkter. Signalet indeholdt også yderligere informationer, 

der blev brugt til tekst-tv og til at fortælle tv-apparatet, 

hvornår der skulle starte et nyt billede eller en ny linje. 

Tv-signalet indeholder oplysninger, om et punkt på skærmen 

skal være tændt eller slukket. Det er det samlede indtryk 

af lyset fra de 720 · 576 = 414 720 punkter, der skaber billedet. 

Den ny standard, det såkaldte HDTV, har 1920 linjer hver 

med 1080 punkter. Da der er fem gange så mange punkter på 

skærmen, fås et skarpere billede. 

Et svingende elektrisk signal måles med 

regelmæssige mellemrum. Størrelsen af 

udsvinget erstattes med det binære tal, der 

ses på aksen. Modtageren af disse 17 gange 

3 cifre vil danne et signal, der ligner de 

grønne toppe. Ønskes en bedre kvalitet, skal 

det oprindelige signal registreres i kortere 

tidsintervaller. Man kalder antallet af regi - 

streringer pr. sekund for ”sample rate”. 

77


Et tv-billede bliver skarpere, når antallet af 

punkter i hver række og søjle øges. 

Kommunikationssatellitter 

På tv oplever man tit, at der er lang tid mellem spørgsmål og 

svar, når studieværten taler med en reporter på den anden side 

af Jorden. I de fleste tilfælde går billede og tale gennem lys - 

lederkabler, men undertiden benyttes kommunikationssatellitter, 

der befinder sig 36 000 km over Ækvator. Selv om tv-signalet 

bevæger sig med lysets fart, 300 000 km/s, kan man sagtens 

mærke den forsinkelse, som en tur op til og ned fra en 

eller måske to satellitter medfører. 

Hologrammer 

Et hologram er et tredimensionalt billede, der kan ses, når et 

fladt billede bliver belyst. Forklaringen på dette mærkelige 

Laserlyset sendes ind mod et specielt spejl, der 

lader halvdelen af lyset passere, mens den 

anden halvdel spejles. Det spejlede laserlys bliver 

nu spejlet videre af skakbrikken. Når dette 

lys rammer filmen, vil det nogle steder forstærke 

det direkte laserlys, fordi to bølgetoppe 

ankommer samtidig. Andre steder vil de to stråler 

ophæve hinanden. Når filmen sener belyses, 

vil der komme et holografisk billede af tårnet. 

78


 

EKSPERIMENT 

Det tredimensionale billede 

Et hologram anbringes i lyset fra en 

overheadprojektor, eller så Solen kan skinne 

på det. Se på billedet fra forskellige sider. 

Prøv, om det er muligt at røre ved det 

svævende billede. 

fænomen er, at lys kan interferere. Interferensen opstår, fordi 

lys er en bølgebevægelse. Lyset interfererer, når to stråler blandes 

sammen. En bølgetop og en bølgedal fra to lysstråler, der 

lægges sammen, giver mørke. To bølgetoppe vil derimod forstærke 

hinanden og gøre lyset stærkere. 

Det flade billede på filmen er lavet ved at belyse en genstand 

med en laser. Alt lys fra laseren har samme bølgelængde. Et særligt 

spejl deler først strålen, så noget af lyset rammer en fotografisk 

film i en direkte stråle. En anden del af lyset rammer 

genstanden, hvorfra en reflekteret stråle sendes mod filmen. 

Hvis forskellen i de afstande, den direkte stråle og den reflekterede 

stråle har bevæget sig, er en halv bølgelængde, vil der ikke 

komme lys på filmen på de steder, hvor de to stråler rammer. 

Det samlede billede af mørke og lyse områder på filmen rummer 

nu alle informationer om den genstand, der blev belyst. 

Hvis man bagefter lyser på filmen, sker det omvendte fænomen. 

De mørke og lyse områder vil sammen med det lys, der 

rammer filmen, skabe et billede af den oprindelige genstand. 

Billedet bliver flottest, når filmen belyses med lys af samme 

farve som det oprindelige laserlys, men billedet kan nemt ses i 

sollys, der indeholder alle farver. 


Et analogt signal består af en svingende 

elektrisk strøm. 

Det binære talsystem består af to tal, 0 og 1. 

Et digitalt signal dannes af tallene 0 og 1. 

Optisk kommunikation gennem lysledere er 

mere effektiv end elektrisk kommunikation 

gennem kobberledninger. 

Et hologram er et tredimensionalt billede. 

Billedet opstår ved interferens mellem det 

lys, der sendes mod en film, og lyset der 

reflekteres fra filmen. 

79


Styring 

Moderne elektronik kan benyttes til at styre eller regulere, 

sådan at en ønsket tilstand opnås. Det kan være køleskabe og 

frysere, der skal have en bestemt temperatur. Det kan være 

vandingsanlæg i drivhuse, der skal sørge for en bestemt fugtighed 

i jorden, eller automatpiloter i fly, der skal sørge for at 

fastholde kurs og fart. I alle styringer foretages en måling, der 

benyttes til at ændre en tilstand, så den får en ønsket værdi. 

PTC-modstand 

Når temperaturen af PTC-modstanden ændres, 

vil strømmen gennem lysdioden også ændres. 

Temperaturens størrelse kan på den måde ses 

som intensiteten af lyset fra lysdioden. 


En styring består i at måle en størrelse og 

derpå foretage en ændring, så den målte 

størrelse får en ønsket værdi. 

Resistansen af PTC-modstande ændrer sig 

kraftigt ved temperaturændringer. Disse 

modstande bruges til styring af temperaturen. 

HPFI-afbrydere slukker for strømmen, 

hvis der opstår fejlstrømme. 

Temperaturregulering 

Til brug i elektriske kredsløb, der skal regulere temperaturen, 

kan bruges en særlig komponent, hvis resistans ændrer sig 

kraftigt med temperaturen. Det kan være en PTC-modstand. 

PTC står for positive temperature coefficient. Når temperaturen 

stiger, øges PTC-modstandens resistans. 

Denne effekt kan fx udnyttes i brødristere. Strømmen til 

varmetrådene går gennem en PTC-modstand, der sidder tæt 

ved varmetrådene. Når temperaturen i tråden stiger, bliver resi - 

stansen i PTC-modstanden større og strømmen dermed mindre. 

På denne måde, kan brødristeren holde en konstant temperatur. 

Pærerne i bilers forlygter har tilsvarende egenskaber. Resi - 

stansen i glødetråden stiger, når temperaturen stiger. Herved 

sikres, at pærerne ikke bliver for varme. 

På figuren er vist princippet i et kredsløb med en transistor 

og en PTC-modstand. Dette kredsløb kan bruges til at 

holde en temperatur konstant. Når PTC-modstandens temperatur 

vokser, går der en mindre strøm gennem det midterste 

lag i transistoren. Det vil få strømstyrken gennem transistoren 

til at falde. På den måde kan der lukkes for det system, 

der forsynes med strøm fra transistorkredsløbet. 

Et andet eksempel på temperaturregulering findes i elkedler, 

der slukker for strømmen, når temperaturen i vandet er blevet 

100 °C. Der er i øvrigt to temperaturstyringer i de fleste 

elkedler. Har man glemt at komme vand i kedlen, vil varme - 

legemets temperatur hurtigt blive for høj. Derfor sidder der tæt 

på varmelegemet en såkaldt tørkogningssikring, som slukker 

kedlen, inden varmelegemet tager skade. 

Kopiark 4.8, 4.9 og 4.10 

80


EKSPERIMENT 

Elkedlens styring og sikringer 

Fyld en elkedel halvt op med koldt vand. 

Anbring et termometer midt i vandet. Varm nu 

vandet op, og følg temperaturen, indtil elkedlen 

slukker. Hvor længe var vandet om at nå op på 

100 °C, og hvor længe kogte vandet, før kedlen 

slukkede Gentag eksperimentet og målingerne 

med samme mængde koldt vand, men lad 

denne gang låget på kedlen være åbent. Hvad 

sker, når der ikke er låg på kedlen 

Prøv til sidst at tænde elkedlen, mens der ikke 

er vand i den. Hvad sker 

HPFI-afbryder 

Hvis isoleringen omkring en elektrisk ledning går i stykker, 

kan der opstå en farlig situation. Der kan fx komme en spænding 

på 230 volt på køleskabets dør eller på metallet på bordlampen. 

Det er vigtigt at sørge for, at ingen kommer til skade 

i disse situationer. 

Hvis en sådan fejl er opstået, og der er en spænding på 

apparatets yderside, vil der ved berøring løbe en strøm fra 

apparatet gennem personen til jorden. Det kaldes en fejlstrøm. 

I forbindelse med elmåleren og sikringerne sidder der i 

alle installationer en fejlstrømsafbryder. Den sammenligner 

den strøm, der går ind i huset, med den strøm, der går ud af 

huset. Den ind- og udgående strømstyrke skal være ens. Hvis 

forskellen, dvs. fejlstrømmen, er mere end 30 mA, afbrydes 

strøm men til alle apparater. Det sker så hurtigt, at personen 

ikke når at blive skadet af strømmen gennem kroppen. 

Når HPFI-afbryderen yderst til venstre har 

afbrudt strømmen, skal man trykke knappen op 

for igen at åbne for strømmen. Bliver afbryderen 

ved med at lukke for strømmen, har man et 

problem, der kræver hjælp af fagfolk. 

81


Anvendelser af elektronik 

Mange af de ting vi omgiver os med, er skabt ved at bruge en 

viden om grundlæggende naturvidenskabelige forhold. Og 

mange af de ting, der endnu ikke er opfundet, vil kræve viden 

om fysik og kemi. 

Informationerne på en cd gemmes i et mønster 

af små forhøjninger og fordybninger. 

Cd og dvd 

I computerens harddisk er informationer gemt magnetisk. Her 

er små magnetiske områder magnetiseret den ene eller den 

anden vej. Men informationer kan også gemmes optisk som 

på cd’er. 

En cd med en diameter på 12 cm kan rumme op til 700 millioner 

digitale informationer. Cd’en består af en tynd plastskive, 

der er dækket af et meget tyndt lag aluminium. Ovenpå er 

der et beskyttende lag lak. På plastskiven er en spiralformet 

bane. Banen er smal. Dens bredde er kun 0,0016 mm. I banen 

er lavet en række fordybninger. Banen består altså af et “landskab 

af bakker og dale”. 

Ved aflæsning af skiven sendes en smal laserstråle ind mod 

bakkerne og dalene. Højdeforskellen mellem bakkerne og dalene 

er 125 nanometer, dvs. 125 milliontedele millimeter. Når en 

tynd laserstråle rammer en kant mellem bakke og dal, vil noget 

af lyset blive spejlet fra toppen og noget fra bunden. Højde - 

forskellen er valgt sådan, at en bølgetop fra den ene spejling og 

en bølgedal fra den anden spejling ankommer samtidig til den 

fotocelle, der registrerer lyset. De to dele af lyset interfererer, så 

der ikke kommer lys. På den måde kan en fotocelle mærke placeringen 

af bakker og dale. Fotocellen måler herved et digitalt 

signal, der indeholder den information, der er på cd’en. 

Ved aflæsning af dvd’er benyttes en anden farve laserlys. 

Derfor er forhøjningerne på dvd’en anderledes end på cd’en. 

Skærmen på computeren 

Ser man på en computers skæm gennem en lup, opdager man 

en masse lodrette og vandrette streger, der afgrænser nogle 

meget små, lysende kvadrater. Disse kvadrater, de såkaldte 

pixels, kan lyse med forskellige farver og på den måde danne 

tekst og billeder. På en computerskærm er der næsten en million 

pixels. 

82


De fleste moderne computerskærme benytter LCD-teknikken. 

Forkortelsen LCD står for Liquid Crystal Device eller på 

dansk: en føler med flydende krystaller. 

I hver af de mange pixels sidder en flydende krystal. Det er 

et materiale, som stopper eller lader lys passere afhængig af 

den spænding, der er over pixlen. På en farveskærm er der i hver 

pixel tre “underpixels”, med hver sin farve. I den elektronik, 

som styrer skærmen, er der til hver pixel en transistor, som 

bestemmer spændingen over pixlen. Der skal altså bruges flere 

millioner transistorer. Uden moderne mikroelektronik med 

integrerede kredse var fladskærmen ikke mulig. 

Plasmaskærmen 

Plasmaskærmen har som LCD-skærmen et stort antal pixels, 

der igen er opdelt i tre underpixels. Lyset af farverne dannes 

dog på en anden måde. I plasmaskærmen er der i hver pixel et 

materiale, der er på plasmaform. Det er en ioniseret gas, der 

lyser på samme måde som i et lysstofrør. 

Plasmaskærmens opbygning betyder, at den nemt kan laves 

meget større end LCD-skærmen. Plasmaskærmen viser bedre 

billeder end LCD-skærmen, når der ses skråt ind på skærmen. 

Til gengæld er plasmaskærmen den dyreste. Men nye skærmtyper 

vil antagelig snart komme på markedet. Udviklingen går 

meget hurtigt. 

Plasmaskærm 

I en plasmaskærm kan der være op til 

to millioner pixels, der enten kan lyse rødt, 

grønt eller blåt. Nogle elektroder foran og 

bag pixlen bestemmer om den skal lyse eller 

være slukket. I en LCD-skærm er bagsiden 

et lyspanel. Her kan de enkelte pixels lade 

lyset passere eller stoppe det. 

Kameraet 

Når man fotograferer, danner kameraets linse et lille billede af 

motivet. I gammeldags fotografiapparater dannedes billedet på 

en film. Her var der lysfølsomme lag, hvor der foregik kemiske 

ændringer under belysningen. Ved senere at lægge filmen i forskellige 

væsker blev der fremkaldt et billede af motivet. 

I dag indeholder kameraerne en eller tre små, tynde plader, 

de såkaldte ccd-detektorer. Forkortelsen ccd står for charge 

coupled device, dvs. en ladningskoblet føler. En ccd er ganske 

lille, ofte blot få kvadratmillimeter. På overfladen ligger en 

mængde små pixels. Der kan være mange millioner pixels i en 

ccd. Når ccd’en belyses, frigives der elektroner i de enkelte pixels. 

Den mekanisme, der frigiver elektroner, er den samme som 

i fotodioderne. En stor belysning af en pixel giver mange elektroner. 

Herved kan et elektronisk kredsløb hurtigt registrere 

83


Ccd’en i et kamera 

Pladen på billedet indeholder mere end 

en million pixels. I kameraer undersøger hurtige 

elektroniske kredsløb lysets farve, og hvor kraftigt 

de enkelte pixels belyses. 

ladningen i de enkelte pixels. På den måde gemmes billedet 

digitalt. 

I de nyeste kameraer er ccd’en erstattet af en detektor med 

navnet cmos. Her er der til hver enkelt af de flere millioner 

pixels knyttet et kredsløb med mange transistorer. Det betyder, 

at aflæsningen af belysningen kan foregå hurtigere end 

ved ccd’erne. 

I videokameraer og i mobiltelefonernes kameraer bruges også 

ccd’er og cmos’er. I nogle kameraer splittes lyset først op i tre farver, 

der sendes til hver sin ccd. I andre kameraer er der filtre med 

forskellig farve over hver pixel. En bestemt pixel kan således modtage 

enten rødt, grønt eller blåt lys. 

Da ccd’er og cmos’er er langt mere lysfølsomme end gammeldags 

film, kan der nu benyttes op til 100 gange kortere 

åbningstider i kameraerne. Den effekt har stor betydning ved 

røntgenundersøgelser. Her kan patienten bestråles med en 

langt lavere dosis af farlig stråling, når registreringen foregår 

med en moderne detektor i stedet for på fotografiske film. 

Kopiark 4.11 

Radar 

Med et radaranlæg kan man bestemme afstanden til fx skibe og 

fly. Et radarsignal er en elektromagnetisk bølge med næsten 

samme bølgelængde som strålerne i en mikrobølgeovn. 

Princippet i et radaranlæg. 

Der er udviklet fly med en overflade, 

der kun sender meget små ekkoer tilbage. 

Et sådant stealth-fly er svært at opdage med 

et radaranlæg. 

84


 

EKSPERIMENT 

Hvor hurtigt kan du kaste 

En timer er et apparat, der sætter 100 

prikker hvert sekund på en papirstrimmel, 

som trækkes gennem den. Et stykke 

timerstrimmel på tre meter tapes omhyggeligt 

fast på en lille bold. Strimlen sættes 

i timeren. Kast nu bolden så langt væk 

som muligt. 

Mål afstanden mellem ti prikker på strimlen. 

Strimlen har bevæget sig 0,1 sekund, 

mens der er afsat ti prikker. Hvor hurtigt 

bevægede bolden sig 

Når et radarsignal fra en antenne rammer fx et fly, vil ganske 

lidt af signalet som et ekko blive kastet tilbage til antennen. Her 

måles, hvor lang tid der gik, fra signalet blev afsendt, og til ekkoet 

blev modtaget. Da mikrobølgerne bevæger sig lige så hurtigt 

som lys, 300 000 km/s, kan afstanden til flyet beregnes. Radar - 

antennen drejer rundt og sender stråler ud i alle retninger. En 

computer kan så på en skærm tegne et kort, der viser de genstande, 

der har givet et ekko. 

I dag bruges radar bl.a. af flyveledere i lufthavne og ved overvågning 

af skibstrafikken, fx i Storebælt. Militæret bruger radar 

til mange formål. Radaren blev udviklet under anden verdenskrig 

af englænderne, der herved fik mulighed for at opdage tyske fly, 

inden de ankom. Radaren fik derfor stor betydning for udfaldet 

af anden verdenskrig. 

Kopiark 4.12 


I cd'er og dvd'er lagres informationerne som 

højdeforskelle, der aflæses med en laser. 

I en LCD-skærm åbner eller lukker de 

mange pixels for en lysende bagskærm. 

I en plasmaskærm sidder et stort antal 

pixels, der kan lyse eller være slukkede. 

I kameraer kan de mange pixels i en ccd 

registrere lysets styrke og farve. 

En radar udsender mikrobølger. Når radarsignalet 

rammer en genstand, dannes et 

ekko, der viser afstanden til genstanden. 

85

CAFE KOSMOS 

VINDMØLLER 

Danmark er foregangsland med hensyn til bygning 

af vindmøller. Vi startede tidligt med udviklingen og 

har derfor store fabrikker, der producerer møller. 

Danmark er et af de lande, som får den største andel 

af elektriciteten fra vindmøller. Konstruktionen af 

vindmøller rummer mange udfordringer, hvis vinden 

skal udnyttes optimalt. 

Med de store tandhjul tæt på 

møllens top kan vingerne drejes om 

deres længdeakse. 

ENERGIEN I VINDEN 

Luft, der bevæger sig, har ligesom 

faste stoffer en kinetisk energi, dvs. 

en bevægelsesenergi. Man kan imid - 

lertid ikke udnytte hele denne vind - 

energi. Gjorde man det, ville luften 

ligge stille bag møllen, og der kunne 

ikke komme mere luft til møllen. 

Har vinden omvendt ikke ændret 

farten ret meget ved turen forbi 

møllen, udnytter man kun lidt af vind - 

energien. 

Man har beregnet, at en vindmølle 

udnytter vinden bedst muligt, hvis 

luftens fart bag møllen er en tredjedel 

af farten foran møllen. I den 

situation udnyttes 59 % af vindens 

energi. Det er umuligt for en vindmølle 

at udnytte mere. I praksis er 

en udnyttelse på 45 % det bedst 

mulige. Så stor en virkningsgrad har 

møllen dog kun ved en helt bestemt 

vind hastighed. I gennemsnit ved alle 

vindhastigheder udnyttes omkring 

25-30 % af vindens energi. 

VINGERNES VINKEL 

Vingerne på vindmøllen kan dreje 

lidt om deres længdeakse, så vin - 

gerne står mere eller mindre skråt i 

forhold til vinden. Den bedste stil - 

ling af vingerne er ikke den samme 

ved alle vindhastigheder. Hvis vindhastigheden 

bliver meget høj, æn - 

dres vingernes stilling, så de ikke 

påvirkes så kraftigt. Det er for at 

undgå et havari af møllen. Ved de 

meget store vindhastigheder stoppes 

møllen. 

STYRING AF VINDMØLLER 

For 800 år siden kom de første vindmøller 

til Danmark. Vingernes bevæ - 

gelse blev gennem store tandhjul af 

86

CAFE KOSMOS 

En mølle med vindrose 

og krøjeværk. 

træ overført til nogle møllesten, der 

malede mel. Møllerne, de såkaldte 

stubmøller, stod på en tyk stolpe, en 

stub. Når vinden ændrede retning, 

måtte man med håndkraft dreje 

hele møllen, så vingerne igen stod 

vinkelret på vindretningen. 

I 1500-tallet blev de hollandske møl - 

ler opfundet. Her var det kun vin - 

gerne og toppen af møllen, møllehatten, 

der blev drejet. Drejningen 

blev udført automatisk med en 

genial styring. 

Bag på møllehatten sidder et hjul 

med små vinger, en vindrose. Vind - 

rosen, der er vinkelret på mølle - 

vingerne, roterer, når vinden blæser 

på den. Vindrosens rotation kan 

gennem en gearkasse, et krøjeværk, 

dreje toppen af vindmøllen. Når vinden 

blæser langs med vindrosen, 

roterer den ikke. Møllehuset står 

derfor stille med møllevingerne i 

den bedste stilling, vinkelret på vinden. 

Hvis vinden drejer, begynder 

vindrosen at rotere. Herved drejes 

møllehuset, så vingerne igen kommer 

til at stå vinkelret på vinden. 

På samme måde som ved de hollandske 

møller skal vingerne på en 

vindmølle indstilles, så de står vinkelret 

på vinden. Derfor sidder på 

møllehatten en vindfane, der er en 

plade på en drejelig pind. Vindfanen 

indstiller sig efter vindens retning. I 

møllehatten registreres den vinkel, 

pinden har, og møllehatten drejes. 

Drejningen er dog ikke mekanisk, 

men elektronisk styret. 

På møllehatten er også nogle instrumenter, 

der måler vindens fart. Ud 

fra disse målinger justeres vingernes 

stilling, så man får den bedste 

udnyttelse af energien. 

GEARKASSE OG GENERATOR 

I en vindmøllepark drejer alle møl - 

lernes vinger lige hurtigt rundt. Selv 

om vindhastigheden vokser, bli ver 

vingerne ved med at dreje med 

samme fart. Møllens generator, der 

sidder i toppen af møllen, skal dreje 

lige så hurtigt som generatorerne på 

kraftværkerne. Ellers producerer den 

ikke en vekselspænding med den 

87 

rigtige frekvens på 50 hertz. For at 

få generatoren til at rotere med den 

rigtige fart er der i toppen af 

møllen, mellem vinger og generator, 

en gearkasse, der sætter generatorens 

omdrejningshastighed op. 

Når vinden er svag, står møllerne 

stille. Når vindhastigheden stiger, 

begynder møllerne at dreje. El-produktionen 

starter dog først, når 

vingerne har nået den omdrejningsfart, 

møllen er konstrueret til. Så 

kobles vingerne til generatoren, der 

begynder at lave vekselspænding. 

Når vindhastigheden går op, vil gene - 

ratoren yde en større modstand og 

samtidig producere mere elektrisk 

energi. 

INSTRUMENTERING 

Vindmøllerne er udstyret med en 

lang række målere, der ud over vind - 

hastighed og -retning også registre - 

rer temperatur, omdrejningstal, elproduktion, 

vingernes stilling, mølle - 

hattens vinkel, samt en lang række 

oplysninger om bl.a. tilstanden af 

gearkasse og generator. Oplysnin - 

gerne gemmes i en computer. Skulle 

der indtræffe noget usædvanligt, 

kan man hurtigt stoppe møllen og 

starte en reparation. 

En vindmølle er i gennemsnit i gang 

i 80 % af et år. Det svarer til, at den 

roterer i ca. 7000 timer hvert år. Det 

tal bør sammenlignes med en almindelig 

bil, der typisk skrottes, når den 

har kørt omkring 200 000 km. Da har 

bilen kørt omkring 2500 timer. I den 

tid har bilen antagelig fået mere end 

10 serviceeftersyn, dvs. et pr. 250 ti - 

mers kørsel. Det er derfor ikke overraskende, 

at vindmøller skal have et 

eftersyn af en service tekniker ca. en 

gang hver uge.

DET VED DU OM ELEKTRONIK OG STYRING 

ELEKTRONISKE KOMPONENTER 

STYRING 

En styring består i at måle en 

størrelse og derpå foretage en 

ændring, så den målte størrelse 

får en ønsket værdi. 

Resistansen af PTC-modstande 

ændrer sig kraftigt ved temperaturændringer. 

Disse modstande 

bruges til styring af temperaturen. 

HPFI-afbrydere slukker for 

strømmen, hvis der opstår fejlstrømme. 

I en diode kan strømmen kun 

gå i den ene retning. 

Dioder kan bruges til ensretning 

af vekselstrøm. 

I en transistor kan en lille strøm 

styre en stor strøm. 

INFORMATIONER PÅ VEJ 

Integrerede kredse, der også 

kaldes chips, kan indeholde 

flere milliarder elektroniske 

komponenter. 

En fotocelle har en resistans, 

der afhænger af belysningen. 

Et analogt signal består af en 

svingende elektrisk strøm. 

Det binære talsystem består af 

to tal, 0 og 1. 

Et digitalt signal dannes af tallene 

0 og 1. 

Optisk kommunikation gennem 

lysledere er mere effektiv end 

elektrisk kommunikation gennem 

kobberledninger. 

ANVENDELSER AF ELEKTRONIK 

I cd'er og dvd'er lagres infor - 

mationerne som højdeforskelle, 

der aflæses med en laser. 

I en plasmaskærm sidder et 

stort antal pixels, der kan lyse 

eller være slukkede. I en LCDskærm 

åbner eller lukker de 

mange pixels for en lysende 

bagskærm. 

I kameraer kan de mange pixels 

i en ccd registrere lysets styrke 

og farve. 

Et hologram er et tredimensionalt 

billede. Billedet opstår 

ved interferens mellem det lys, 

der sendes mod en film, og 

lyset der reflekteres fra filmen. 

88


KAN DU HUSKE 

UDFORDRING 

Hvordan virker en fotocelle 

Hvad er et analogt signal 

Hvordan virker en HPFI-afbryder 

Hvad er en integreret kreds 

FORSTÅR DU 

Hvorfor kan en vindmølle ikke 

udnytte al energi i vinden 

Hvordan kan de små fordybninger 

på en cd laves om til et 

elektrisk signal 

Hvad vil det sige at ensrette en 

vekselstrøm 

Hvorfor kan en transistor 

bruges til forstærkning 

Den elektriske strøm kan kun 

passere i den ene retning gennem 

en diode. Tegn og beskriv 

en dims, der kan benyttes i en 

vandledning, så vandet kan 

strømme frit i den ene retning, 

men ikke i den anden. 

Find arealet af en cd. Hvad er 

arealet af en enkelt information 

på cd’en, hvis der er lagret 

700 millioner informationer 

Skriv 26 som et binært tal. 

Hvad kan man bruge hologrammer 

til Brug internettet til at 

svare på spørgsmålet. 

89

KAPITEL 5 

Kemiske

metoder 

 

 

 

 

 

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE 

SALTE 

ANALYSE OG RENSNING 

KEMI OG ELEKTRICITET 

CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV 

Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt 

stof i fx mad, kosmetik, legetøj eller andet. Det er kemikere, 

der ved en analyse, har fundet det farlige stof. 

Kemikerne hjælper politiet med at opklare forbrydelser. 

Gift, blod, tråde fra tøj, maling fra biler og jord på skoene kan 

analyseres for at afgøre, om en person er skyldig eller uskyldig. 

En kemiker skal være som en god detektiv, der lader alle 

muligheder stå åbne, indtil sagen er undersøgt til bunds. 

Kemikere, fysikere og andre naturvidenskabelige forskere har en 

måde at arbejde på, der kaldes den naturvidenskabelige metode. 

Har saltlakrids noget med køkkensalt at gøre 

Hvad er analyse i en dansktime – og i en kemitime 

Kan man fjerne sukkeret i en sodavand 

Hvad er destilleret vand 

Hvordan lægger man et tyndt lag guld på et billigt metal, 

så man tror, at det hele er guld 

91

KAPITEL 5 · KEMISKE METODER 

Den naturvidenskabelige 

metode 

Den naturvidenskabelige metode bruges inden for de naturvidenskabelige 

fagområder, specielt fysik og kemi. Man bør altid 

bruge denne metode ved eksperimentelt arbejde. 

Ved at bruge den naturvidenskabelige metode har vi udviklet 

biler, fly, radio, fjernsyn, telefon og alle andre tekniske hjælpemidler. 

Kosmetik, medicin og sundere mad er også udviklet 

ved brug af den naturvidenskabelige metode. 

Francis Bacon, engelsk filosof (1561-1626). 

Francis Bacon har beskrevet, hvordan man 

bør arbejde eksperimentelt. Det kaldes i dag 

”den naturvidenskabelige metode”. 

Naturvidenskabelig tænkning 

1. “Det er underligt …“ 

2. “Hvad sker der, hvis …“ 

3. “Jeg tror, at svaret er …“ 

4. “Man kunne jo prøve, at …“ 

5. “Jeg vil kun undersøge én ting ad gangen“ 

6. “Jeg laver et forsøg“ 

7. “Resultaterne viser, at …“ 

8. “Så var min antagelse rigtig/forkert“ 

Opfinderen af den naturvidenskabelige metode 

Englænderen Francis Bacon beskrev for fire hundrede år 

siden nogle metoder, der senere er blevet kaldt “den naturvidenskabelige 

metode”. Bacon mente, at al viden udelukkende 

skal komme fra iagttagelser og resultater af eksperimenter. 

Det er ikke godt nok at læne sig tilbage i stolen og tænke over 

naturens opbygning. Man er nødt til at udføre eksperimenter. 

Ellers kan man ikke finde naturens sande opførsel. 

Rækkefølgen i den naturvidenskabelige metode 

Den naturvidenskabelige metode begynder med, at man ser 

noget og undrer sig. Man stiller et spørgsmål, der ved at blive 

besvaret, kan give svaret på det, man undrede sig over. Svaret 

på spørgsmålet kalder man en antagelse eller en hypotese. 

Herefter udtænker man et eksperiment, der kan vise, om 

antagelsen er rigtig eller forkert. I eksperimentet må man kun 

undersøge én ting ad gangen. Når eksperimentet er udført, ser 

man på resultatet af eksperimentet. Hvad bliver konklusionen 

Er antagelsen bekræftet 

Man har altså gennemført en undersøgelse for at efterprøve 

en antagelse. Resultatet har vist, om antagelsen var rigtig 

eller forkert. Det skaber straks nye spørgsmål, som “Hvad ved 

jeg nu” Det kan give baggrund for ny undren, hvor man kan 

stille spørgsmålet “Hvad nu hvis ...”. Herved er man allerede 

inde i næste omgang af den naturvidenskabelige metode. Det 

nye spørgsmål kan føre til en ny antagelse, som kan afprøves 

ved et eksperiment. Det kan så vise, om den nye antagelse er 

rigtig eller forkert. 


92



metode anvendt på rødkål 

Ved tilberedning af rødkål bruger man snittet 

rødkål, æbler, eddike, ribssaft, sukker og salt. 

Rødkål er rødviolet, men ved sammenblanding 

af stofferne skifter rødkålen farve til rød. 

Undren: 

Spørgsmål: 

Antagelse: 

Eksperiment: 

Resultat: 

Konklusion: 

Nogle gange er rødkål rødviolet, men den kan også være rød. 

Er årsagen til den røde farve et stof, som man tilsætter rødkålen 

Hvis man tilsætter sukker, bliver rødkålen rød. 

Man tilsætter sukker og kun sukker til rødkål. 

Rødkålen ændrer ikke farve. 

Det kan altså ikke være sukker, der farver rødkål rød. 

Ny antagelse: 

Nyt eksperiment: 

Resultat: 

Konklusion: 

Det kan være salt, der får rødkålen til at blive rød. 

Man tilsætter salt og kun salt til en ny portion rødkål. 

Rødkålen ændrer ikke farve. 

Det er heller ikke salt, der farver rødkål rød. 

Ny antagelse: 


Resultat: 

Konklusion: 

Undren: 

Det kan være eddike, der får rødkålen til at blive rød. 

Man tilsætter eddike og kun eddike til en ny portion rødkål. 

Rødkålen bliver rød. 

Eddike farver rødkål rød. 

Den sidste antagelse var rigtig, men nu melder en ny undren sig. 

Bliver rødkålen rød, fordi det netop er eddike, vi hælder i, eller er det 

fordi, eddike er en syre Det var spørgsmålet. Nu kommer antagelsen. 

Antagelse: 


Resultat: 

Konklusion: 

Undren: 

Det er ikke alle syrer, men kun eddike, der giver rødkål en rød farve. 

Man hælder et andet surt stof, fx citronsaft, ned i en ny portion rødkål. 

Rødkålen bliver rød. 

Det er altså sure stoffer som eddike og citronsaft, der farver rødkål rød. 

Nu kan man undre sig over, om det er alle syrer, der farver rødkål rød. 

Det kan man efterprøve ved nye eksperimenter. 

93


Nogle variable i fysik og kemi 

Navn 

Længde 

Rumfang 

Masse 

Tid 

Fart 

Temperatur 

Energi 

Strømstyrke 

Symbol 

l 

V 

m 

t 

v 

T 

E 

I 

En mulig værdi 

2 m 

1 m 3 

0,5 kg 

10 s 

5 m/s 

20 °C 

1000 J 

0,2 A 


Den naturvidenskabelige metode benytter 

eksperimenter til at bekræfte eller afkræfte 

en antagelse (hypotese). 

Variable har en værdi. 

En uafhængig variabel får sin værdi fastlagt 

ved starten af et eksperiment, dvs. vi bestemmer 

værdien. 

En afhængig variabel viser først sin værdi 

under eller efter et eksperiment. 

Variable 

I fysik og kemi gør man observationer. Man holder fx øje med 

farverne, og man måler med forskellige instrumenter, fx et 

måleglas eller et amperemeter. Det man ser, og det man måler, 

kaldes variable, og de har en værdi. Fx kan variablen farve have 

værdierne: rød, grøn, blå osv. Hvis man bruger et måleglas, er 

rumfanget en variabel. Værdien for denne variabel kan fx være 

21 mL. Måler man pH-værdien, er pH-værdien en variabel. 

Værdien kan ligge fra 0 og op til 14. 

Afhængige og uafhængige variable 

Ved mange eksperimenter er det naturligt at dele de variable 

op i afhængige og uafhængige variable. Når det er os, der ved 

starten af et eksperiment bestemmer værdien af en variabel, er 

den en uafhængig variabel. Hvis vi vil undersøge svingningstiden 

for et pendul, er det os, der bestemmer, hvor lang snoren 

skal være. Vi kan måle længden af snoren, inden eksperimentet 

startes. Pendullængden er derfor en uafhængig variabel. 

Den målte længde er værdien af denne uafhængige variabel. 

Når vi sætter pendulet i gang, kan vi måle svingningstiden. 

Den er også en variabel. Gør vi pendulet længere, viser det sig, 

at svingningstiden også bliver længere. Svingnings tiden 

afhænger altså af længden af pendulet, og derfor er svingningstiden 

en afhængig variabel. Værdien af den afhængige 

variabel afhænger af værdien af den uafhængige variabel. 

Værdierne kan sættes ind i et skema, fx som dette: 

Længde af pendul/m 

1,0 

2,0 

Svingningstid/s 

2,0 

2,8 

I et andet forsøg hælder man syre fra et måleglas ned i noget 

vand og måler pH-værdien. Det er os, der bestemmer, hvor 

meget syre vi hælder i. Rumfanget af syren er derfor den uafhængige 

variabel, mens pH-værdien er den afhængige variabel. 

Hvis vi drypper lidt af opløsningen på noget indikatorpapir, 

så bliver det farvet. Her er indikatorpapirets farve en 

afhængig variabel. Dens værdi, nemlig farven, bestemmes af 

den uafhængige variabel, pH-værdien i opløsningen. 


94


Salte 

Når man taler om salt, mener man normalt køkkensalt. Det 

kemiske navn for køkkensalt er natriumchlorid, og det har den 

kemiske formel NaCl. Men ordet “salt” er i kemien ikke kun et 

navn for et enkelt stof. Det er betegnelsen for en gruppe af stoffer. 

Køkkensalt er således bare et af mange salte. 

Opbygningen af køkkensalt 

Køkkensalt er stoffet natriumchlorid, NaCl, men det er ikke 

opbygget af neutrale natrium- og chlor-atomer. Køkkensalt er 

opbygget af positive natrium-ioner, Na + , og negative chloridioner, 

Cl – . 

Natrium-ionen dannes, når et atom af metallet natrium 

afgiver en elektron. Reaktionen kan skrives: 

Et natrium-atom kan afgive en elektron til 

et chlor-atom. Natrium-atomet bliver til en 

natrium-ion, Na + . Chlor-atomet bliver til en 

chlorid-ion, Cl – . 

Na ➝ Na + + en elektron 

Chlorid-ionen dannes, når et atom af ikke-metallet chlor optager 

en elektron. Reaktionen kan skrives: 

Cl + en elektron ➝ Cl – 

Ionerne dannes, fordi atomerne herved får samme antal elektroner 

som en ædelgas. Ædelgasserne er de grundstoffer, der 

står i 8. hovedgruppe i det periodiske system. Ædelgasserne 

har deres yderste elektronskal helt fyldt op. Helium-atomet, 

grundstof nr. to, har første skal fyldt helt op. Der kan være to 

elektroner. Den næste ædelgas er neon, grundstof nr. 10. 

Atomet har to elektroner i første skal, og otte elektroner i 

anden skal. Hermed er anden skal fyldt helt op, da der kan 

være netop otte elektroner. En ion bliver altså særlig stabil, 

når den har samme elektronfordeling som en ædelgas. Denne 

erfaring kaldes ædelgasreglen. 

Da køkkensalt er opbygget af ioner, burde formlen egentlig 

skrives Na + Cl – , men man skriver NaCl, det er nemmere. 

Køkkensalts iongitter 

Alle salte er opbygget af ioner, dvs. positive og negative ioner. I 

en krystal af natriumchlorid holdes natrium-ionerne og chlo- 

Natriumchlorids iongitter 

Natrium-ionerne er tegnet sølvfarvede og 

chlorid-ionerne grønne. Stregerne mellem 

kuglerne forestiller den kemiske binding 

mellem ionerne. 

I virkeligheden er natrium-ionerne kun 

halvt så store som chlorid-ionerne, og ionerne 

støder helt op til hinanden. Derfor er den 

nederste tegning nærmere virkeligheden. 

95


Nogle positive ioner i salte 

Na + 

K + 

Ag + 

Ca 2+ 

Mg 2+ 

Zn 2+ 

Al 3+ 

natrium-ion 

kalium-ion 

sølv-ion 

calcium-ion 

magnesium-ion 

zink-ion 

aluminium-ion 

Salmiak i slik 

Saltlakrids er populært i de nordiske lande, i 

Nordtyskland, Holland og i de baltiske lande. 

Der er ikke køkkensalt i saltlakrids, men en 

anden form for salt, ammoniumchlorid, 

NH 4 Cl, der ofte kaldes salmiak. Saltlakrids er 

en form for lakrids, der indeholder op til 8 % 

ammoniumchlorid. Det har en speciel krydret 

smag. Hvor det almindelige lakrids har 

mange gode egenskaber, så er ammoniumchlorid 

ikke sundt. 

rid-ionerne sammen af den elektriske tiltrækning mellem de 

positive og de negative ioner. Der er lige mange positive og 

negative ioner. I alle retninger i hele krystallen er der skiftevis 

en positiv og en negativ ion. Det kaldes et iongitter. Alle salte 

holdes sammen i iongitre. 

På tegningen af natriumchlorids iongitter kan man se, at 

hver natrium-ion er omgivet af i alt seks chlorid-ioner: fire i 

samme plan, en lige over, og en lige under. På samme måde er 

hver chlorid-ion omgivet af seks natrium-ioner. Det gælder 

selvfølgelig ikke på krystallens overflade, men for ionerne inde 

i krystallen. Fx indeholder en én millimeter stor saltkrystal næ - 

sten 10 20 ioner, dvs. 100 000 000 000 000 000 000 ioner. Tallet 

er så stort, at det svarer til at tælle alle sandkorn langs Jyllands 

vestkyst – fra syd til nord. 

De positive ioner i salte 

I de fleste salte er den positive ion en metal-ion. I salte findes 

dog en positiv ion, der ikke er en metal-ion. Det er en ammonium-ion, 

NH + 4 . Den er opbygget af et nitrogen-atom og fire 

hydrogen-atomer. Denne ion findes fx i saltet ammoniumchlorid, 

NH 4 Cl, der også kaldes salmiak. Dette salt smager af 

lakrids, og det findes i mange former for slik. 

De negative ioner i salte 

De negative ioner i salte kommer ofte fra en syre. Fx kommer 

chlorid-ionen, Cl – , i køkkensalt fra saltsyre, HCl. Chloridionen 

kaldes syreresten fra saltsyre, dvs. det der er tilbage, når 

saltsyren har afgivet sin hydrogen-ion, H + . På samme måde findes 

syreresten fra andre syrer ved at fjerne hydrogen-ionerne fra 

syren. Svovlsyre har formlen H 2 SO 4 , og man finder formlen for 

syreresten ved at fjerne de to hydrogen-ioner. Tilbage er ionen 

SO 2– 4 , en sulfat-ion. 

Nogle negative ioner i salte 

Ionen kommer fra syren 

Cl – 

chlorid-ion 

Saltsyre 

HCl 

2– 

SO 4 

– 

NO 3 

2– 

CO 3 

3– 

PO 4 

sulfat-ion 

nitrat-ion 

carbonat-ion 

phosphat-ion 

Svovlsyre H 2 SO 4 

Salpetersyre HNO 3 

Kulsyre H 2 CO 3 

Phosphorsyre H 3 PO 4 

96


Saltes navne 

Navnet på et salt er sammensat. Første del er navnet på metallet, 

som metal-ionen kommer fra, og anden del er navnet på 

den negative ion. Køkkensalts kemiske navn er derfor natriumchlorid. 

Endelsen –id i den negative ion bruges, når der kun 

er et enkelt grundstof i ionen. Når grundstoffet oxygen er med 

i ionen bruges endelsen –at. 

Negativ ion 

Cl – 

2– 

SO 4 

– 

NO 3 

2– 

CO 3 

Saltets navn 

”metalnavn”-chlorid 

”metalnavn”-sulfat 

”metalnavn”-nitrat 

”metalnavn”-carbonat 

Saltes kemiske formler 

Den kemiske formel for et salt bestemmes af følgende: Antallet af 

positive ioner og negative ioner i et salt skal være således, at den kemiske 

formel for saltet bliver neutral, dvs. hverken positiv eller negativ. 

Formlen for køkkensalt, NaCl, viser, at der er lige mange 

natrium- og chlorid-ioner. Forholdet er 1:1. 

På tilsvarende måde viser formlen for saltet calciumchlorid, 

CaCl 2 , at der i krystallerne er dobbelt så mange chlorid-ioner 

som calcium-ioner. Forholdet er 1:2. Den samlede ladning af de 

tre ioner i CaCl 2 skal være nul, dvs. (ladningen af Ca 2+ -ionen) + 

(ladningen af en Cl – -ion) + (ladningen af en Cl – -ion) = 0. 

I aluminiumchlorid, AlCl 3 , findes aluminium-ioner, Al 3+ , 

og chlorid-ioner, Cl – . Derfor er der tre gange så mange chloridioner 

som aluminium-ioner. Forholdet er 1:3. Den samlede 

ladning af de fire ioner i AlCl 3 skal være nul, dvs. (3+) + (1–) + 

(1–) + (1–) = 0. 

I sølvsulfat, Ag 2 SO 4 , har sølv-ionen, Ag + , en enkelt positiv 

2– 

ladning, mens sulfat-ionen, SO 4 , har to negative ladninger. 

Derfor er der dobbelt så mange sølv-ioner, som sulfat-ioner. 

Forholdet er 2:1. Den samlede ladning i Ag 2 SO 4 er nul. 

I natriumphosphat, Na 3 PO 4 , har natrium-ionen en enkelt 

3– 

positiv ladning, mens phosphat-ionen, PO 4 , har en negativ 

ladning på tre. Derfor er der tre gange så mange natriumioner, 

som phosphat-ioner. Forholdet er 3:1. Na 3 PO 4 er neutralt, 

for (+) + (+) + (+) + (3–) = 0. 

Kopiark 5.5 

Nogle salte 

NaCl 

Ioner i saltet 

Na + Cl – 

CaCl 2 

Ca 2+ 2 Cl – 

AlCl 3 

Al 3+ 3 Cl – 

KNO 3 

K + – 

NO 3 

CaCO 3 

Ca 2+ 2– 

CO 3 

Ag 2 SO 4 

2 Ag + 2– 

SO 4 

Na 3 PO 4 

3 Na + 3– 

PO 4 


Salte er sammensat af positive og negative 

ioner. 

Køkkensalt er natriumchlorid, NaCl. 

I et salt er den negative ion ofte en syrerest, 

fx SO 2– 4 . 

En opløsning af salt i vand kan lede elektrisk 

strøm. 

Opløsning af salte i vand 

Mange salte er uopløselige i vand, fx mange bjergarter. De positive 

og negative ioner tiltrækker hinanden så kraftigt, at vandmolekylerne 

ikke kan skille ionerne. Hvis bjergarterne var letopløselige, 

ville bjergene for længst være opløst og skyllet væk. 

97


Den lysende agurk 

Syltede agurker ligger i en lage af eddike og 

vand med lidt salt i. 

En sikkerhedsskærm sættes op. Der sættes en 

kobberstang eller et stort søm i hver af to 

polstænger. Kobberstangen eller sømmene 

trykkes lidt ind i enderne af en syltet agurk. 

Polstængerne forbindes til netspændingen. 

Herefter må opstillingen ikke berøres. 

Lyset dæmpes i lokalet, eventuelt mørklægges 

det. Der tændes for strømmen. 

 

EKSPERIMENT 

Efter kort tid lyser agurken gul. Den lugter 

også, men der dannes ingen sundhedsskadelige 

dampe. 

I agurken er det natrium-ionerne og chloridionerne, 

som bærer den elektriske strøm. 

Den elektriske strøm opvarmer agurken så 

meget, at væsken i agurken fordamper. 

Elektronerne i natrium-atomerne bliver anslået, 

og når de falder tilbage til grundtilstanden, ses 

den gule flammefarve fra natrium. Læs om 

dette på side 10 og 99. 

Andre salte, fx køkkensalt, NaCl, er letopløselige i vand. Når 

køkkensalt kommer i kontakt med vand, går ionerne fra kry - 

stallen ud i vandet. Reaktionen kan skrives: 

NaCl ➝ Na + + Cl – 

Når en saltkrystal opløses i vand, rives ionerne 

ud af krystallen og flyder rundt mellem vandmolekylerne. 

De faste salte kan ikke lede elektrisk strøm, for ionerne sidder 

på deres pladser i iongitret, og de kan ikke flytte sig. Hvis et 

salt kan opløses i vand, kommer der ioner i vandet, og nu kan 

vandet lede elektrisk strøm. Kaliumnitrat, KNO 3 , er et stof, der 

tilsættes bacon og pastrami. Når saltet opløses i vand, dannes 

kalium-ioner og nitrat-ioner. 

Kopiark 5.6, 5.7 og 5.8 

98


Analyse og rensning 

Kemikere undersøger ofte ved analyser, hvilke stoffer der er i 

et materiale. “Er denne medicin ren nok til, at patienterne ikke 

tager skade”, “Er der skadelige stoffer i maden”. Næsten alt, 

hvad vi spiser, drikker eller bruger i dagligdagen, har på et eller 

andet tidspunkt været gennem en analyse. Kemikere kontrollerer, 

hvor godt man ved en rensning har fjernet bestemte stoffer 

i et materiale. 

Påvisning af ioner, flammefarve 

Ved hjælp af flammefarven kan man undersøge, om der er 

bestemte ioner i en opløsning. Man holder en dråbe af opløsningen 

ind i en bunsenbrænderflamme, der får forskellig farve, 

alt efter hvilken ion der er i opløsningen. Det er kun metalioner, 

der kan påvises på denne måde, men det gælder ikke alle 

metal-ioner. Man kan påvise ioner af natrium, calcium, kalium, 

kobber, lithium og strontium. 

I det følgende vises, hvordan man kan påvise andre ioner, 

blandt andet de negativt ladede ioner. I øvelserne i kopimappen 

er vist, hvordan man kan påvise mange flere ioner. 

Påvisning af chlorid-ionen, Cl – 

Saltvand indeholder natriumchlorid, der er opløst som natriumioner 

og chlorid-ioner. Hvis man tilsætter lidt sølvnitrat, AgNO 3 , 

vil der dannes et hvidt bundfald. Bundfaldet består af sølvchlorid, 

AgCl. Det er tungtopløseligt. 

Sølvnitrat er ligesom natriumchlorid letopløseligt. I opløsningen 

er der sølv-ioner, Ag + , og nitrat-ioner, NO – 3 . Ved sam - 

menblandingen af saltvandet og sølvchlorid-opløsningen er der 

fire ioner: Ag + , NO – 3 , Na + og Cl – . Kun sølv-ionerne og chloridionerne 

reagerer med hinanden og danner det hvide bundfald, 

sølvchlorid. Reaktionen kan skrives: 

Ag + + Cl – ➝ AgCl 

Den gule 

flammefarve 

viser, at der er 

kommet 

natrium-ioner, 

Na + , ind i 

flammen. 

Na + 

Cl _ 

Ag + Na + 

AgCl 

Chlorid-prøve 

Chlorid-ioner danner bundfald med sølv-ioner. 

Natrium-ionerne og nitrat-ionerne reagerer ikke med andre stoffer. 

Sådanne ioner kaldes tilskuer-ioner. De skal ikke skrives med i 

reaktionen. Man skriver heller ikke vandmolekylet med i reaktionen, 

hvis vand ikke deltager i reaktionen. 

99


Regel for kemiske reaktioner 

Antallet af atomer af hvert grundstof skal 

være det samme før og efter en reaktion. 

Påvisning af sulfat-ionen SO 4 

2– 

På samme måde som ved påvisning af chlorid-ioner kan man 

ved dannelse af et bundfald påvise mange andre ioner. Sulfationer 

kan påvises ved tilsætning af bariumchlorid, BaCl 2 , der 

er letopløseligt. 

Sulfat-ionerne danner bundfald som bariumsulfat, BaSO 4 , 

der er tungtopløseligt. Chlorid-ionerne, Cl – , er tilskuer-ioner. 


Ba 2+ + SO 4 2– ➝ BaSO 4 

2 – 

Påvisning af carbonat-ionen CO 3 

Når man tilsætter fortyndet saltsyre, HCl, til et stof, der indeholder 

carbonat-ioner, vil det begynde at bruse. Det er luftarten 

carbondioxid, CO 2 . Denne luftart kan påvises med mættet 

kalkvand eller med CO 2 -indikator. 

+ 

Påvisning af ammonium-ionen, NH 4 

Når man tilsætter basen natriumhydroxid, NaOH, til et stof, 

der indeholder ammonium-ioner, NH + 4 , vil luftarten ammoniak, 

NH 3 , blive frigivet. Det kan lugtes. Ammoniak har en 

særlig lugt. Den vil man kunne huske. 

Når man skal lugte til et ukendt stof, gøres det 

ikke ved at sætte næsen ned til glasset. Man skal 

i stedet med hånden vifte lidt af luften over 

glasset hen under næsen. Efterhånden kan man 

tage glasset tættere på næsen. 

Regler for opskrivning af kemiske reaktioner 

Kemikere opskriver reaktionsskemaer for at beskrive, hvad der 

sker i en kemisk reaktion. Der skal holdes styr på antallet af 

atomer. For at være sikker på, at en reaktion er skrevet rigtigt, 

skal følgende regel overholdes: 

Antallet af atomer af hvert grundstof efter reaktionen skal være det 

samme som før reaktionen. 

Reglen siger, at antallet af atomer af et grundstof på venstre 

side af pilen skal være det samme som antallet af atomer af 

samme grundstof til højre for pilen. 

Når metallet magnesium brænder, dannes magnesium oxid. 


2 Mg + O 2 ➝ 2 MgO 

I reaktionsskemaet er der fire atomer til venstre for pilen og 

100


Termometer 

Kolbe 

Svalerør 

Destilleret 

vand 

Destillation af saltvand 

Saltvandet opvarmes i kolben. Ved kognin gen 

fordamper vandet, mens saltet i vandet bliver i 

kolben. Vanddampen fortættes på sin vej gennem 

det kolde svalerør, der i den ydre del er fyldt med 

koldt vand. Ud af svalerøret kommer destilleret 

vand. 

Kølevand 

fire til højre for pilen. Der er to magnesium-atomer til venstre 

for pilen og to til højre. Der er to oxygen-atomer til venstre for 

pilen og to til højre. Reaktionen er altså rigtigt opskrevet. 

Man må ikke kun skrive: Mg + O 2 ➝ MgO, for så er der to 

oxygen-atomer før reaktionen og kun ét efter. Og atomer kan 

ikke forsvinde. Derfor vil de atomer, der er til stede før en 

kemisk reaktion, også være der efter reaktionen. Ved den kemi - 

ske reaktion har atomerne blot bundet sig til andre atomer. 

Rensning af stoffer 

Man kan rense en blanding af flere stoffer ved at fjerne nogle 

af dem. Nedenstående rensningsmetoder er tidligere beskrevet. 

• Ved sedimentering falder et fast stof ned på bunden af en 

væske. Der dannes et bundfald. 

• Ved dekantering hælder man forsigtigt væsken over et bundfald 

fra, så bundfaldet ikke kommer med. 

• Ved centrifugering tvinges små faste partikler ned som et 

bundfald. 

• Ved filtrering fjernes større faste partikler fra en væske. 

• Ved inddampning koges en væske væk, så kun de opløste stoffer 

bliver tilbage. 

Sedimentering 

Til venstre ses en opslæmning. Efter et stykke tid 

ses i midten, at de største partikler er faldet til 

bunds, men væsken er stadig uklar. Efter lang tid 

ses til højre, at næsten alle partikler er faldet til 

bunds. Over bundfaldet er en klar væske. Den 

kan dekanteres fra. 

En anden vigtig metode er destillation. 

Destillation 

Man kan ikke fjerne saltet i saltvand eller sukkeret i en sodavand 

ved en filtrering. Kun hvis en væske indeholder faste par- 

101


På store skibe og boreplatforme fremstiller man 

drikkevand ved at destillere havvand. 


Chorid-ioner, Cl – , påvises ved tilsætning 

af sølvnitrat, AgNO 3 . 

Sulfat-ioner, SO 2– 4 , påvises ved tilsætning 

af bariumchlorid, BaCl 2 . 

Carbonat-ioner, CO 2– 3 , påvises ved tilsætning 

af syre. 

Ammonium-ioner, NH + 4 , påvises ved tilsætning 

af base. 

Antallet af atomer af hvert grundstof skal 

være det samme før og efter en reaktion. 

Destilleret vand er helt rent vand uden 

opløste stoffer. 

Ionbyttet eller demineraliseret vand er vand 

uden opløste ioner. 

Tilskuer-ioner er ioner, der ikke deltager 

i en reaktion. 

tikler, kan det fjernes ved en filtrering. Hvis stoffet er opløst i 

væsken, kan det ikke fjernes ved filtrering, men ved destillation. 

Hvis man vil destillere en vandig opløsning, opvarmes 

opløsningen til kogepunktet. Vandet fordamper, mens de op - 

lø ste stoffer bliver tilbage. Vanddampen ledes gennem et 

såkaldt svalerør, hvor dampen afkøles, så den fortætter. Dette 

fortættede vand kaldes destilleret vand. Det er helt rent, uden 

opløste stoffer. 

I naturen foregår en destillation i stor målestok. Solen får 

vand til at fordampe fra havene, mens saltene bliver i havvandet. 

Vanddampen bliver til skyer og ender som regn. Det er de - 

stilleret vand, bortset fra de stoffer regndråberne opsamler fra 

forurening i luften. 

I ørkenområder og på mange mindre øer er der ikke ferskvand. 

I lande som fx Kuwait fremstiller man ferskvand ved at 

destillere havvand. Destillationen afsalter havvandet. 

I Danmark får vi vores drikkevand fra grundvandsboringer, 

men mange frygter, at grundvandet i fremtiden ikke længere vil 

kunne drikkes, se side 165. Da destillation af havvand koster det 

102


 

EKSPERIMENT 

Destillation af farvet vand 

Det tomme reagensglas holdes med en 

træklemme og trykkes ned til bunden af 

bægerglasset, der er fyldt med koldt vand. 

Reagensglasset til venstre fyldes ca. en 

tredjedel op med farvet vand. Der lægges 

et par pimpsten ned i glasset. Det opvarmes 

forsigtigt med en bunsenbrænder. 

Efter kort tid strømmer der vanddamp 

gennem glasrøret over til det højre 

reagensglas, hvor vanddampen fortættes. 

Vandet er helt klart, uden farvestof. 

samme som at benytte grundvand, skal vi måske i fremtiden 

drikke destilleret havvand 

Ionbyttet vand (demineraliset vand) 

Man kan rense vand ved en billigere metode end destillation. I 

stedet for destilleret vand får man ionbyttet vand, eller som det 

også kaldes, demineraliseret vand. Det almindelige vand sendes 

gennem en ionbytter. Det er en beholder, der indeholder en 

porøs plast med mange hydrogen-ioner, H + , og hydroxid-ioner, 

OH _ . 

Når vandet strømmer gennem ionbytteren, udskiftes de 

positive ioner i vandet med hydrogen-ioner, og de negative 

ioner i vandet med hydroxid-ioner. Disse to ioner reagerer med 

hinanden og danner vandmolekyler. 

Kopiark 5.9, 5.10, 5.11 og 5.12 

103


Elektrolyse 

+ – 

Kemi og elektricitet 

Opløser man et salt i vand, spaltes saltet i positive og negative 

ioner. Hvis man sætter to metalstænger ned i opløsningen og 

sætter stængerne i forbindelse med en jævnstrømskilde, går 

der strøm gennem opløsningen. Hvis saltet er køkkensalt, 

NaCl, er der natrium-ioner, Na + , og chlorid-ioner, Cl _ i vandet. 

Ionerne leder den elektriske strøm. 

+ 

+ 

+ 

+ 

+ 

– 

Elektrolyse 

Ved en elektrolyse sendes der strøm gennem en opløsning. Det 

kan kun lade sig gøre, hvis der er ioner i opløsningen. En 

opløsning, der kan lede den elektriske strøm, kaldes en elektrolyt. 

Stængerne, der sættes ned i væsken, kaldes elektroder. Når 

der sendes strøm gennem en elektrolyt, er det ioner, der van - 

drer hen til elektroderne. I ledningerne er den elektriske strøm 

elektroner, der flyttes i metallet. 

Elektrolyse af kobberchlorid 

Når saltet kobberchlorid, CuCl 2 , opløses i vand, dannes kobber-ioner 

og chlorid-ioner, Cu 2+ og Cl _ . 

Kobber-ionerne er positive. De bevæger sig mod den negative 

pol. Chlorid-ionerne er negative. De går mod den positive pol. 

Når en kobber-ion, Cu 2+ , når hen til den negative elektrode, 

optager kobber-ionen to elektroner fra elektroden. Herved bliver 

kobber-ionen til et kobber-atom. Det sætter sig fast på 

overfladen af elektroden. Reaktionen kan skrives som: 

Cu 2+ + 2 elektroner ➝ Cu 

Når en chlorid-ion, Cl – , rammer den positive elektrode, overføres 

en elektron fra chlorid-ionen til elektroden. Chloridionen 

omdannes herved til et chlor-atom. Denne reaktion kan 

skrives som: 

Cl _ ➝ Cl + en elektron 

Når der er dannet to chlor-atomer, binder de sig sammen til et 

chlormolekyle, Cl 2 . Chlormolekylerne løsriver sig fra elektrodens 

overflade og bobler op gennem opløsningen. 

Ved elektrolyse af en opløsning af kobber-ioner og chloridioner 

fremstilles altså rent kobber og luftarten chlor. 

104


 

EKSPERIMENT 

Elektrolyse af kobberchlorid 

Der hældes lidt kobberchlorid-opløsning i et 

bægerglas. To stænger af grafit sættes ned i 

opløsningen. De er elektroder. Man bruger ofte 

elektroder af grafit, for hvis elektroderne er af 

metal, kan de måske reagere med ionerne i 

opløsningen. Hvis man bruger stænger af grafit, 

sker det ikke, for grafit er rent carbon. Det 

reagerer ikke med ioner. 

Elektroderne forbindes til en jævnstrømskilde, og 

der skrues lidt op for strømstyrken. Efter ca. et 

minut slukkes for strømmen, og stængerne tages 

op. Det er tydeligt, at den ene stang er overtrukket 

med kobber, og at den anden stang lugter af 

luftarten chlor. 

Teknisk anvendelse af elektrolyse 

Hvis elektrolytten er et sølvsalt, og man bruger en metalgenstand 

som den negative pol, vil genstanden blive forsølvet. 

Hvis man bruger et guldsalt, bliver genstanden forgyldt. 

Kopiark 5.13 

Kemisk beskyttelse mod rust 

Når man ved elektrolyse lægger en metaloverflade på en genstand, 

kaldes processen galvanisering. Mange jerngenstande galvaniseres, 

så de får en zinkoverflade. Herved ruster genstandene 

ikke så hurtigt. En sådan zinkgalvanisering ses fx på søm, 

skruer og lygtepæle. Vandhaner er ofte lavet af den gule legering, 

messing. Ved elektrolyse lægges et lag chrom ovenpå. 

Elementer og batterier 

I daglige tale bruger mange ordet batteri på en måde, som 

ikke er korrekt. Det mange kalder et batteri, kalder fysikerne 

et element. Først når flere elementer sættes sammen, har man 

et batteri. 

Alle elementer er opbygget af to elektroder med en elektrolyt 

imellem. Elektroderne skal være af hvert sit stof. Der findes 

mange forskellige slags elementer. Forskellen mellem dem er 

elektrolytten og de stoffer, der bruges som elektroder. 

For at jern ikke skal ruste, kan man ved 

elektrolyse lægge et tyndt lag af metallet nikkel 

oven på jernet. Herefter lægger man ved en ny 

elektrolyse et lag chrom oven på nikkellaget. 

Nu er overfladen forchromet. Den skinner flot. 

Den er meget hård, og den ruster ikke. 

105


Citron-element 

Spændingsforskellen mellem zink og kobber er 

så stor, at et elektrisk ur kan holdes i gang af to 

citron-elementer. 

Mellem de to elektroder vil der være en spændingsforskel. 

Sætter man et stykke zink og et stykke kobber ned i en citron, 

har man et zink-kobber-element. Man kan måle en spændings - 

forskel på ca. en volt. Kobber- og zinkstykket er elektroder. 

Saften i citronen er elektrolytten. 


Redox-proces 

Hvis man forbinder en elektrisk pære til de to elektroder i et 

element, vil der gå en strøm fra elementet gennem ledningerne 

og pæren. Inde i elementet flyttes elektroner fra den ene elektrode 

gennem elektrolytten over til den anden elektrode. 

Elektronerne, der løber gennem pæren, kommer fra elektroden 

med overskud af elektroner og løber hen til elektroden 

med underskud af elektroner. 

En sådan proces, hvor der flyttes elektroner fra et stof til et 

andet, kaldes en redox-proces. I et citronelement er det zinkstykket, 

der afgiver elektroner. Kobberet optager elektroner. 

Stoffet, der afgiver elektroner, bliver oxideret, mens stoffet, der 

modtager elektroner, bliver reduceret. I citronelementet er det 

zink, der bliver oxideret, og kobber-ioner der reduceres. 

De to reaktioner kan skrives: 

Zn ➝ Zn 2+ + 2 elektroner 

Cu 2+ + 2 elektroner ➝ Cu 

zink oxideres 

kobber-ioner reduceres 

Kopiark 5.16 

106


Knapceller 

I ure og høreapparater bruges små elementer. 

De kaldes knapceller. De er ofte 

zink-sølvoxid elementer. 

Zink-sølvoxid-element 

Zink-sølvoxid-elementet 

Den ene elektrode består af zinkpulver. Den anden af sølvoxid, 

Ag 2 O. Når elementet leverer strøm, afgiver zink-atomerne 

elektroner og bliver til zink-ioner, Zn 2 + . Zink oxideres. 

Elektronerne fra zink løber gennem den ydre ledning og kommer 

ind i den anden ende af elementet. Her reagerer de med 

sølv-ionerne i sølv-oxid. Sølv-ionerne optager elektroner og 

bliver til frit sølv. Sølv-ionerne bliver altså reduceret. Denne 

reaktion kan skrives som: 

Ag + + en elektron ➝ Ag 

Lithium-batterier 

Batteriet i mobiltelefoner, bærbare computere og fotografiapparater 

er ofte sammensat af lithium-elementer. Dette element 

er verdensmester blandt elementerne, fordi det kan oplagre 

mest energi i forhold til sin størrelse. Spændingsforskellen er 

også meget høj, ca. 3 V. Samtidig kan lithium-elementer oplades 

igen og igen, og de kan holde helt op til ti år, før de er slidt 

ned. 

Den ene elektrode er af metallet lithium, og den anden 

indeholder chrom-ioner i en kemisk forbindelse. Lithium afgiver 

elektroner (oxideres). Chrom-ionerne optager elektroner 

og bliver til metallet chrom (reduceres). 


Ved en elektrolyse sendes strøm gennem 

en opløsning. 

En elektrolyt er en opløsning, der kan lede 

elektrisk strøm. 

En elektrode er en metal- eller grafitstang, 

der sættes ned i en væske. 

Ved en galvanisering lægges en metaloverflade 

på en genstand. 

Et batteri er sammensat af flere elementer. 

Ved en redox-proces flyttes der elektroner. 

Et stof oxideres, når det afgiver elektroner. 

Et stof reduceres, når det optager elektroner. 

107

CAFE KOSMOS 

SALT 

REDDER 

LIV 

Til hospitalerne i Danmark fremstilles der hver uge 

omkring 50000 liter isotonisk saltvand. 

DROP PÅ HOSPITALET 

På lægesprog kaldes behandlingen 

intravenøst drop. Et tyndt, sterilt 

metalrør – en kanyle – stikkes ind i 

en vene, en blodåre, der ligger lige 

under huden. Ofte bruges en vene 

på håndens overside. Kanylen sættes 

fast på huden med et hæfteplaster. 

Kany len er gennem en 

slange forbundet til en plastpose 

med den væske, der skal ind i kroppen. 

Lige under posen er en gennemsigtig 

drypbeholder, hvor man 

kan regulere, hvor hurtigt væsken 

skal dryppe ned i slangen. 

Posen hænges op i et stativ, så den 

er højere oppe end patienten. 

Herfra vil væsken ved hjælp af 

tyngdekraften af sig selv kunne 

løbe ind i patienten. Hvis posen 

ikke er placeret højere oppe end 

patienten, vil blodet løbe ud af 

patienten. 

Ambulancen er lige ankommet, og straks bliver patienten tilset af en læge, der 

beslutter: ”Patienten skal have drop”. Det er for mange patienter den første 

behandling. De skal have væske ind i kroppen. 

108 

I de fleste tilfælde får patienten 

drop med en saltvandsopløsning. 

Indholdet af salte i opløsningen skal 

være det samme som i blodet. Her 

er der mest af almindeligt køkkensalt, 

dvs. natriumchlorid, NaCl. I 

opløsningen er der 9 g salt pr. liter 

vand. En sådan opløsning kaldes 

”isotonisk”. I øjenskylleflaskerne i 

kemilokalet er der også en isotonisk 

saltvandsopløsning.

CAFE KOSMOS 

Drop gives bl.a. til brandsårspatienter, 

til folk i chok og til forvirrede 

personer, der ikke har drukket vand 

nok og derfor er dehydrerede. I 

opløsningen kan der også være sukker 

eller medicin. 

KOLERA ER EN DØDELIG SYGDOM 

Kolera er en smitsom mavetarmsygdom, 

der skyldes den såkaldte 

kolerabakterie. Den kommer ind i 

kroppen med forurenet drikkevand 

eller på grund af dårlig hygiejne 

ved madlavning. Kolerabakterien 

laver giftstoffer, der påvirker tarmvæggen. 

I løbet af en til fem dage 

bliver man alvorligt syg med voldsom 

diarré og opkastning. 

På grund af diarréen og opkastningerne 

kan væsketabet være op 

til en liter i timen, og det er alt for 

meget. Patienten bliver dehydreret, 

dvs. får et livstruende underskud 

af væske i kroppen. Den tabte 

væske indeholder salte, som er 

nødvendige, for at kroppens organer 

kan fungere. Tabet af væske og 

salte gør, at de syge hurtigt går i 

chok og dør, hvis ikke de får øjeblikkelig 

behandling. 

KOLERAEPIDEMIER 

Når rigtig mange mennesker rammes 

af en sygdom, kaldes det en 

epidemi. Koleraepidemier opstår 

ofte i tætbefolkede og fattige 

områder, hvor de sanitære forhold 

og hygiejnen ved madlavning er 

dårlig. Det er fx i slumkvarterer og 

i flygtningelejre. I løbet af de sidste 

to hundrede år har der været syv 

meget store epidemier af kolera. 

De første seks startede ved floden 

Ganges, hvor den løber fra Indien 

ind i Bangladesh kort inden udløbet 

i Den Bengalske Havbugt. 

Den syvende epidemi startede i 

Indonesien i 1961 og har siden 

109 

bredt sig til det meste af Asien og 

videre til Afrika og dele af Europa. I 

1991 nåede den også til Sydame - 

rika, hvorfra den har bredt sig videre 

til hele Mellemamerika. Her har 

der været mere end en million syge. 

Hvert år melder mere end 60 lande 

om udbrud af kolera. Når det sker i 

lande, der ikke er forberedt på et 

koleraudbrud, dør op til 50 % af de 

smittede. I lande, hvor man kan 

handle hurtigt, dør mindre end 1 %. 

I Zimbabwe har et udbrud af kolera 

i 2008 i løbet af et halvt år medført 

mere end 100 000 tilfælde og 

over 4 000 dødsfald. 

BEHANDLING AF KOLERA 

Der findes ingen effektiv koleravaccine. 

Det er dog nemt at be - 

handle kolera, men det skal ske 

hurtigt, inden patienten har mistet 

for meget væske. 

I løbet af få timer efter de første 

symptomer har vist sig, skal de smittede 

have tilført væske, rehydreringsvæske. 

Den skal indeholde sukker 

og salte til at erstatte det, som 

patienten har mistet ved diarré og 

opkastning. Rehydre rings væsken skal 

genoprette kroppens naturlige 

væskeindhold og indholdet af salte 

i kroppen. Hvis det er muligt, giver 

man også antibiotika, der kan slå 

kolerabakterien ihjel. 

De smittede skal drikke i litervis af 

en isotonisk saltvandsopløsning. 

Nogle gange kan det ikke lade sig 

gøre, fordi de syge kaster så voldsomt 

op, at de ikke kan holde vandet 

i sig. Så må man tilføre den isotoniske 

opløsning gennem et intravenøst 

drop. Det er også nødvendigt, 

hvis den syge allerede har mi - 

stet mere end 10 % af legemsvægten.

DET VED DU NU OM KEMISKE METODER 

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE 

KEMI OG ELEKTRICITET 


metode benytter eksperimenter 

til at be- eller afkræfte en 

antagelse. 

En antagelse kaldes også for en 

hypotese. 

Variable har en værdi, ofte en 

talværdi. 

En uafhængig variabel får sin 

værdi fastlagt ved starten af et 

eksperiment. 

En afhængig variabel viser først 

sin værdi under eller efter et 

eksperiment. 

Salte er sammensat af positive 

og negative ioner. 

Ionerne i et salt sidder i et iongitter. 

Forholdet mellem ionerne i et 

salt kan ses af formlen, fx CaCl 2 . 

I et salt er den negative ion ofte 

en syrerest, fx SO 4 2– . 

SALTE 

Når et salt opløses i vand, kommer 

der ioner i vandet. 

Ved en elektrolyse sendes der 

strøm gennem en opløsning. 

En elektrolyt er en opløsning, 

der indeholder ioner. 

En elektrode er en metal- eller 

grafitstang, der sættes ned i en 

væske. 

Ved galvanisering lægges en 

metaloverflade på en genstand. 

ANALYSE OG RENSNING 

Chorid-ioner, Cl – , påvises ved 

tilsætning af sølvnitrat, AgNO 3 . 

Sulfat-ioner, SO 4 2– , påvises ved 

tilsætning af bariumchlorid, 

BaCl 2 . 

110 

Carbonat-ioner, CO 3 2– , påvises 

ved tilsætning af syre. 

Ammonium-ioner, NH 4 + , påvises 

ved tilsætning af base. 

Før og efter en reaktion skal 

antallet af atomer af hvert 

grundstof være det samme. 

Destilleret vand er helt rent 

vand uden opløste stoffer.


KAN DU HUSKE 

FORSTÅR DU 

Hvad er en antagelse 

(hypotese) 

Hvorfor er der i en krystal af 

natriumchlorid lige så mange 

natrium-ioner som chloridioner 

Hvad er syreresten af svovlsyre, 

H 2 SO 4 

Hvorfor kan man påvise chloridioner, 

Cl – , i vand ved at tilsætte 

sølvnitrat 

UDFORDRING 

Hvorfor bør man ved et eksperiment 

kun ændre én variabel ad gangen 

Hvorfor er det dyrt at fremstille 

drikkevand ved destillation af havvand 

Der findes afhængige variable. 

Hvad hedder den anden gruppe 

af variable 

Hvilke to ioner er køkkensalt 

opbygget af 

Når man opskriver en kemisk reaktion, 

skal antallet af atomer af hvert 

grundstof efter reaktionen være det 

samme som før reaktionen. Hvorfor 

det 

Hvad hedder processen, hvor 

der ved elektrolyse lægges guld 

på en overflade 

Hvilken type stoffer skal findes i 

vand, for at man kan sende 

strøm gennem vandet 

Hvad hedder helt rent vand 

111

KAPITEL 6 

Kemisk

produktion 

 

NANOTEKNOLOGI 

 

MATERIALER I ET HUS 

 

GØDNING 

 

OLIE OG PLAST 

 

CAFE KOSMOS: KEMIKERNE GØR DIG TIL SPIDERMAN 

Alle stoffer er opbygget af atomer. Flytter man atomerne 

i et stykke kul, kan kullet blive til en diamant. Hvis man flytter 

atomerne i et sandkorn, kan det blive til en computerchip. 

Hvis man kunne flytte atomerne i noget jord, vand og luft, 

kunne man lave en kartoffel. Stoffernes egenskaber afhænger 

af, hvordan atomerne hænger sammen. 

På fabrikker fremstilles kemiske produkter i store mængder. 

Produkterne laves ofte ved at flytte rundt på grupper af atomer 

i stofferne. Ved hjælp af nanoteknologi kan man flytte på de 

enkelte atomer. 

Hvilke grundstoffer er nødvendige, for at en plante kan vokse 

Hvad er kunstgødning, og hvad er naturgødning 

Hvordan hænger murstenene sammen i et hus 

Hvad er forskellen på cement og beton 

Findes benzin i naturen 

Hvad er en gekko 

113

KAPITEL 6 · KEMISK PRODUKTION 

Nanoteknologi 

Model af nanorør 

Nanorør består kun af carbon-atomer. 

Rørene er ofte omkring fem nanometer 

i diameter. 

Den 19-årige danske tennisspiller Caroline 

Wozniacki vinder en kamp i Madrid i 2009 

og rykker op i kvindernes top-10. 

Mange tennisbolde har et lag nanopartikler 

på indersiden. Bolden bliver mere lufttæt og 

hopper bedre. Nogle tennisketsjere indeholder 

nanorør. Det gør ketsjeren mere stiv. 

Ved et tilfælde opdagede man i 1985 det såkaldte fodboldmolekyle. 

Det er et kugleformet molekyle, der kun består af carbon-atomer. 

Der er flere former for sådanne molekyler. Det 

mest kendte indeholder 60 carbon-atomer. Fundet af carbon- 

60-molekylet startede forskningen i nanopartikler. Det er partikler, 

der er meget små. Ordet nano er græsk og betyder 

dværg. Nanoteknologi er videnskaben om nanopartikler, og 

om hvordan man anvender dem. 

Nanorørene blev opdaget i 1991. De består af carbon-atomer, 

som danner et net, der er rullet sammen som et rør. 

Materialer af nanorør er mere end 100 gange stærkere end 

rustfrit stål i samme tykkelse, men de vejer kun en sjettedel af 

stål. Nanorør bruges fx til racercykler og racerbiler. Den første 

tennisketsjer forstærket med nanorør blev fremstillet i 

2002. 

Længdeenheden nanometer 

Et guld-atom har en diameter på ca. tre milliontedele af en millimeter. 

Det er så lidt, at hvis man kunne lægge tre millioner 

guld-atomer i én lang række, så ville rækken kun blive en millimeter 

lang. Guld-atomets diameter skrives som 0,0000003 mm, 

der er det samme som 0,0000000003 m (0,3 · 10 –9 m). 

Længden en milliardtedel af en meter er 0,000000001 m. 

Dette tal skrives kortere som en nanometer, der kan skrives som 

1 nm. Dvs. 1 nm er en milliardtedel meter. På en nanometer kan 

der ligge ca. tre guld-atomer på række. Et molekyle bestående af 

10 atomer fylder ca. en nanometer. 

På en harddisk fylder de enkelte bits 10 gange 10 nanometer. 

Man kan sammenligne overfladen af en harddisk med arealet af 

en skole med skolegård og sportsplads. Når computeren finder 

en bestemt bit på harddisken, så svarer det til, at man på skolen 

skulle finde et bestemt område på 1 gange 1 millimeter. 

Nanopartiklernes størrelse 

Størrelsen af nanopartikler måles i nanometer. Man har vedtaget, 

at nanoteknologi er arbejdet med partikler fra 1 nm op til 

100 nm. Under 1 nanometer er partiklerne så små, at de består 

af ganske få atomer og molekyler. Når partiklerne er større end 

114


100 nanometer, kaldes de mikropartikler. Selv de største nanopartikler 

er for små, til at de kan ses i et almindeligt mikroskop. 

Det er ikke nemt at arbejde med så små partikler. 

Nanopartikler kan slet ikke ses med det blotte øje og heller 

ikke i et almindeligt mikroskop. Forskere har opfundet en 

slags mikroskoper, der med en spids kan “føle” hen over overfladen 

af et stof. Dette mikroskop registrerer en “bakketop”, 

hver gang spidsen bevæger sig hen over et atom, se side 42. 

Nanopartiklernes overflade 

Nanopartiklerne har egenskaber, der er helt anderledes end større 

partiklers. Det er fordi, der er forholdsvis flere atomer på 

nanopartiklernes overflade. 

For en partikel med en diameter på omkring en tusindedel af 

en millimeter sidder mindre end en procent af atomerne på 

overfladen. En partikel, der er hundrede gange mindre, har en 

diameter på 10 nm. På en sådan nanopartikel sidder halvdelen 

af atomerne på overfladen. Jo mindre en partikel er, jo flere af 

partiklens atomer er der på overfladen af partiklen. 

Da det er atomerne på overfladen, der kan reagere med andre 

stoffer, får nanopartiklerne helt andre kemiske og fysiske egenskaber 

end større partikler. 

For nanopartikler udviskes grænserne mellem stoffernes 

fysik, kemi og biologi. Det har givet masser af muligheder for at 

bruge nanoteknologi inden for mange områder: medicin, biologi, 

kemi, fysik og elektronik. Her skal blot nævnes nogle få. 

Katalysatorer af nanopartikler 

Almindelig hvid maling får sin farve fra små partikler af mineralet 

titandioxid, TiO 2 . Hvis disse partikler kommer ned i nano - 

størrelse, får de helt nye egenskaber. Ved at lægge nanopartikler 

af titandioxid på overfladen af mange stoffer kan nanopartik - 

lerne virke som katalysatorer. Nanopartiklerne kan som katalysatorer 

gøre overflader selvrensende. 

Vinduer på højhuse, trafiklys og videokameraer til overvågning 

indeholder glas, der skal holdes rent, men glasset er tit 

svært at komme til at rense. 

Med et lag nanopartikler på glasset bliver overfladen selvrensende. 

Når Solen skinner, spalter nanopartiklerne vandmole- 

Tykkelsen af et menneskehår 

1 nanometer er en milliardtedel meter. 

Til sammenligning har et menneskehår en 

tykkelse på omkring 100000 nanometer. 

Nanoteknologi 

Nanoteknologi beskæftiger sig med partikler 

fra 1 nanometer op til 100 nanometer. 

Nanopartikler 

På store partikler sidder kun få af atomerne 

på overfladen. På nanopartikler sidder forholdsvis 

mange af atomerne på overfladen. 

115


Nanopartikler gøres synlige 

I et bægerglas fortyndes 10 mL fortyndet saltsyre med 90 mL 

demineraliseret vand. 

I et andet bægerglas opløses 2 g natriumthiosulfat-pentahydrat, 

Na 2 S 2 O 3 · 5 H 2 O (fiksersalt), i 100 mL demineraliseret vand. 

En laser sættes op, så den lyser vandret gennem de to bægerglas. 

Kan man se laserstrålen i de to opløsninger 

 

EKSPERIMENT 

Nu hældes væsken i det ene bægerglas over i det andet. Kan 

man nu se laserstrålen i den sammenblandede væske Hold øje 

med glasset et stykke tid. 

Ved reaktionen mellem saltsyre og natriumthiosulfat dannes der 

frit svovl, S. Disse partikler starter som få atomer, men vokser sig 

større og større. Når de er i nanostørrelse, påvirker de lyset fra 

laseren, så lyset ikke kun går lige ud, men spredes til alle sider. 

Herved kan laserstrålens gang gennem væsken ses. Denne 

effekt kaldes Tyndall-effekten. 

Til sidst er svovlpartiklerne blevet så store, at de helt blokerer 

for laserlyset. Væsken bliver derfor uigennemsigtig. 

Katalysator 

En katalysator er et stof, der får en reaktion 

til at gå hurtigere. Uden katalysatoren vil 

reaktionen gå langsomt. Katalysatoren forbruges 

ikke. Mængden af katalysatoren er 

den samme før og efter reaktionen. 


En nanometer er en milliardtedel meter. 

Størrelsen af nanopartikler ligger fra 1 nm 

til 100 nm. 

Selvrensende overflader indeholder 

nanopartikler af titandioxid, TiO 2 . 

kyler, så de sammen med oxygen fra luften danner et stof, der 

hedder hydrogenperoxid, H 2 O 2 . Det slår mikroorganismer ihjel 

og spalter mange stoffer. På denne måde vil smudset blive nedbrudt. 

Næste gang det regner, skylles smudset af. 

Den samme selvrensende overflade kan man lægge på man - 

ge andre stoffer, fx på mange husholdningsgenstande. Herved 

kan overfladen lettere holdes ren, og bakterier får sværere ved at 

sidde på overfladen. Af samme grund bruger man også nanooverflader 

på kirurgisk udstyr. 

Du bruger nanoprodukter 

Til hverdagsbrug er der allerede udviklet mange produkter, som 

indeholder nanopartikler. De kan fx findes i hårgel, tandpasta, 

deodoranter og solbeskyttelsescremer. Er din deodorantstift 

eller solbeskyttelsescreme klar, ikke hvid, så indeholder den 

måske nanopartikler. 

Kopiark 6.1, 6.2, 6.3, 6.4 og 6.5 

116


Materialer i et hus 

Almindelige huse bygges af bl.a. beton, mursten, mørtel, gips, 

glas, træ og tegl. Mere moderne huse bruger også plast, stål og 

aluminium. I det følgende beskrives nogle af disse produkter. 

Kalk og mørtel 

Danmark har ikke mange råstoffer. Fx er der ingen metaller, 

som det kan betale sig at udvinde. Der er dog et råstof i undergrunden, 

som der er rigeligt af, nemlig kalksten. Det bruges til 

fremstilling af mørtel, som er det stof, der binder murstenene 

sammen i et hus. Kalksten består af calciumcarbonat, CaCO 3 . 

Når kalkstenene er gravet op, lægges de ind i den ene ende 

af en rørovn. Det er et meget langt rør med en diameter på 

flere meter. Inde i røret er temperaturen meget høj. Kalkste - 

nene afgiver carbondioxid, CO 2 , og omdannes til calciumoxid, 

CaO. Røret hælder lidt, og det drejer rundt, så stenene 

langsomt triller fra den høje ende af røret til den lave. Ud af 

den lave ende kommer et pulver af calcium-oxid. Det pakkes i 

sække og sælges som brændt kalk. Det bruges af murere, når de 

skal bygge en væg af mursten. 

På byggepladserne blander man lidt vand i den brændte 

kalk, så man får en tyk grød. Vandet reagerer med calciumoxidet, 

der omdannes til basen calciumhydroxid, Ca(OH) 2 . I 

byggebranchen kaldes det for læsket kalk. 

Nu blander man sand i den læskede kalk. Blandings pro - 

duktet kaldes mørtel. Der lægges mørtel oven på en mursten. 

En ny lægges ovenpå og trykkes lidt ned i mørtlen. Som tiden 

går, vil mørtlen optage carbondioxid fra luften, samtidig med 

at vandet i mørtlen fordamper. Herved omdannes den læskede 

kalk til kalksten, calciumcarbonat. Murstenene bindes 

sammen, fordi mørtlen under processen bliver fast, ved at der 

dannes lange krystaller af calciumcarbonat på kryds og tværs. 

Den samlede proces kan beskrives som et teknisk kredsløb. 

Man starter med kalksten, og ender med en anden form 

for kalksten. Fra naturen kendes mange kredsløb. Vand 

omdannes til is eller vanddamp, der igen kan omdannes til 

vand. Carbon-atomer flyttes rundt i carbonkredsløbet og 

nitrogen-atomer flyttes i nitrogenkredsløbet. 


Rørovn 

Røret er 75 m langt og 3,4 m i diameter. 

Rørovnen brænder kalk på den danske fabrik 

Faxe Kalk. 

117


Kalkstens kredsløb 

CaCO 3 

→ CaO + CO 2 

Kalksten Brændt kalk 

CaCO 3 

Kalksten 

Brændt kalk 

CaO + H 2 

O → Ca(OH) 2 

Brændt kalk Læsket kalk 

Sand 

Rørovn 

Vand 

Ca(OH) 2 

+ CO 2 

→ CaCO 3 

+ H 2 

O 

Læsket kalk 

Kalksten 

Gipsplader 

Overfladen af indvendige vægge og lofter er ofte gipsplader. 

Pladerne kan optage luftfugtighed og afgive den igen. De giver 

derfor et godt indeklima, og de kan ikke brænde. 

Gipsen til gipspladerne fås som et affaldsprodukt ved fremstilling 

af elektricitet på kulfyrede kraftværker. Metoden er 

beskrevet i kapitel 8, side 169. 

Formlen for gips er CaSO 4 · 2 H 2 O. Formlen viser, at der i 

gipsen er bundet to vandmolekyler for hver enhed calciumsulfat. 

Vandet i gipsen kaldes krystalvand. 


Opsætning af gipsplader 

En pladeløfter løfter gipspladen op, vender 

den og trykker den op mod loftet, hvor den 

fastgøres. Pladerne er normalt kun 13 mm 

tykke. Derfor er de meget lette og hurtige 

at sætte op. 

Cement og beton 

Cement fremstilles ligesom brændt kalk i en rørovn. Cement er 

en blanding af kalk, sand og ler. Når stofferne har været gennem 

rørovnen, er de blevet til et fint pulver, cement. 

Cement er et langt kraftigere bindemiddel end mørtel. Hvis 

man blander cement med sten, sand og vand, får man beton. 

Det bliver lige så hårdt som en sten. Hvis man lægger metalstænger 

ned i betonen, får man armeret beton. Det er langt stær- 

118


 

EKSPERIMENT 

Kalkbrænding 

Et lille stykke kalk vejes. Kalkstykket lægges på 

en porcelænstrekant på en trefod og opvarmes 

kraftigt med en bunsenbrænder med lufthullet 

åbent. Efter ca. 5 minutters glødning, lukkes 

brænderen. 

Når stykket er afkølet, vejes det igen. Hvad er 

der sket med massen 

En dråbe vand dryppes ned på stykket, og noget 

indikatorpapir trykkes ned i det våde stof. Hvad 

fortæller pH-værdien 

Ved opvarmningen sker følgende 

reaktion: CaCO 3 ➝ CaO + CO 2 . 

kere end almindelig beton. Når cement eller beton skal størkne, 

behøver det ikke som mørtel at reagere med luftens carbondioxid. 

Når cement blandes med vand, begynder der at vokse lange 

krystaller på kryds og tværs i blandingen. 

I stedet for at bruge ler i cementen kan man bruge flyveaske. 

Det er et affaldsprodukt fra de kulfyrede kraftværker. Når kullene 

brændes, flyver der aske op i skorstenen. Asken fanges og 

opsamles, inden den kommer ud i fri luft. Læs side 168-169. 

Mursten, keramiske fliser og tagsten 

Mursten, keramiske fliser og tagsten laves af ler. Ler består af 

meget finkornede partikler. De er dannet ved forvitring af bl.a. 

bjergarten granit. I de kemiske forbindelser i ler er der både aluminium, 

silicium og oxygen. I mange former for ler er der også 

jern. Det giver leret en brunlig eller blålig farve. 

Leret blandes med sand og formes til fx mursten eller tegl til 

tage. De brændes i en ovn ved ca. 900 °C. Herved fordamper vandet, 

og der opstår nye, stærke bindinger mellem partiklerne. 

Man siger, at partiklerne sintres sammen. Hvis leret er jernholdigt, 

får man de almindelige røde mursten. 

Mureren lægger rygningssten, der dækker 

åbningen mellem teglstenene på to tagflader. 

119


Når man brænder ler ved 900 °C, opstår der porer gennem 

materialet. Hvis man i stedet brænder ved ca. 1100 °C, dannes 

der kun små porer, og materialet bliver stærkere. Fliser til vægge 

i badeværelser og fliser til at lægge på gulve brændes ved den 

høje temperatur. 

Tallerkener, kopper og andet porcelæn laves af en meget 

ren, hvid form for ler, kaolin. Det brændes først ved en temperatur 

på ca. 900 °C. Derefter lægges der et lag glasur på det 

brændte ler. Glasur kan være ler med forskellige fint malede 

mineraler i. Herefter brændes ved 1400 °C. Glasuren smelter 

og danner et helt vandtæt lag. Man kan blande forskellige 

metal-oxider i glasuren. Cobalt-oxid giver en blå farve, jernoxid 

en gulbrun farve. 

Højhuset Burj Dubai er verdens højeste hus. Det 

er 818 meter højt, og står i Dubai i De Forenede 

Arabiske Emirater. I Danmark er den højeste 

struktur pylonerne på Storebæltsbroen. Herlev 

Hospital er det højeste hus. Det er 120 meter højt. 


Kalksten består af calciumcarbonat, CaCO 3 . 

Brændt kalk er calcium-oxid, CaO. Det fås 

af kalksten, der ved kraftig opvarmning 

(brænding) afgiver carbondioxid, CO 2 . 

Læsket kalk er en opløsning af brændt kalk 

i vand. 

Mørtel er en blanding af læsket kalk og 

sand. 

Cement laves af en blanding af kalk, sand 

og ler, der brændes til et fint pulver. 

Beton er en blanding af cement, sten, sand 

og vand. 

Gips er calciumsulfat med to molekyler 

krystalvand, CaSO 4 · 2 H 2 O. 

Glas 

Glas fremstilles af tre stoffer: kvarts, soda og kalk. Kvarts er rent 

sand med formlen SiO 2 . Soda er stoffet natriumcarbonat, 

Na 2 CO 3 . Kalk er calciumcarbonat, CaCO 3 . Glas er altså ikke et 

rent stof, men en blanding af tre stoffer. De tre stoffer findes i 

rigelig mængde, så udgifterne ved produktion af glas er ikke prisen 

på råmaterialerne, men udgiften til opvarmningen. 

Ved fremstilling af glas opvarmes en blanding af de tre stoffer 

til ca. 1500 °C. Der forsvinder carbondioxid, CO 2 . Natrium 

og calcium reagerer med kvartsen og danner nogle stoffer, der 

kaldes silikater. Det er glas. En af reaktionerne er 

SiO 2 + Na 2 CO 3 ➝ Na 2 SiO 3 + CO 2 

Ved afkøling til ca. 1000 °C bliver massen tyktflydende og kan 

let formes. Når temperaturen falder til ca. 600 °C, bliver glasset 

hårdt. 

Ved fremstilling af flasker opvarmer man glasmassen til ca. 

1000 °C. Man skærer dråber på ca. 200 g af glasmassen. Dråben 

glider ned i en flaskeformet metalform, hvor trykluft presser 

dråben ud i formen til en flaske. 

Glas til vinduer hældes ud på et kar med smeltet tin (smeltepunkt 

232 °C). Glasset er lettere end tinnet og flyder derfor oven - 

på. Glasset skubbes langsomt hen over tinoverfladen, hvor glasset 

langsomt afkøles. Glasset får herved overalt samme tykkelse 

og en spejlblank overflade. 

120


Gødning 

Alle levende organismer skal have føde. Det gælder menne - 

sker, dyr og planter. For at planter kan vokse, skal de have lys, 

varme, vand og carbondioxid, CO 2 . Ved hjælp af fotosyntesen 

omdannes vand og carbondioxid til de stoffer, som planten er 

opbygget af. Planter kan dog ikke vokse uden nogle bestemte 

grundstoffer. 

Carbondioxid, CO 2 

Grundstoffer i planterne 

De vigtigste grundstoffer for planternes vækst er nitrogen, 

phosphor og kalium. Dem skal planterne have meget af. 

Planterne skal også bruge lidt af grundstofferne svovl og magnesium. 

Planterne skal bruge flere grundstoffer, men kun i 

ganske små mængder. Disse grundstoffer kaldes sporelementer. 

Det er fx jern, calcium, kobber, zink og bor. 

Grundstofferne kommer ind i planten, når rødderne optager 

vand fra jorden. Med vandet optages de nødvendige stoffer 

i form af ioner. Ionerne er opløst i vandet, og fx kalium 

optages som kalium-ioner, K + . 

Grundstoffernes betydning for planterne 

Grundstof 

Specielt vigtigt for 

NPK-salte 

Vand, H 2 

O 

Planter består især af seks grundstoffer, C, H, 

O, N, P og K. Vand optages fra jorden, og CO 2 

optages fra luften. Ved hjælp af fotosyntesen 

omdannes vand og CO 2 til forskellige 

sukkerarter og stivelse, der er opbygget af 

grundstofferne C, H og O. Planterne skal også 

bruge grundstofferne N, P og K. 

Nitrogen, N 

Phosphor, P 

Kalium, K 

Vækst af stænglen og bladene 

Vækst af cellekernerne 

Styring af vandindholdet 

Hver gang man høster, dvs. fjerner planter fra jorden, fjernes 

også de mineralstoffer, som planten gennem rødderne har 

trukket op af jorden. Disse mineraler bliver man nødt til at 

give tilbage til jorden i form af gødning. Ellers vil planterne 

ikke trives. Som bønderne siger: “Du skal give tilbage, hvad du 

har taget”. 

Mængde af grundstof der fjernes fra marken ved høst af 1 ton afgrøde 

Høst af 

kg nitrogen 

kg phosphor 

kg kalium 

Korn 

23,0 

4,1 

11,5 

Kartofler 

3,0 

0,4 

4,8 

121


Ammoniak fra NPK-gødning 

Noget NPK-gødning eller et ammoniumsalt 

lægges ned i et urglas. En strimmel indikatorpapir 

fugtes med vand og trykkes fast på 

indersiden af et andet urglas. Et par dråber 

fortyndet natriumhydroxid, NaOH, dryppes 

i gødningen, og det andet urglas lægges 

straks oven på det første. 

 

EKSPERIMENT 

Hvad ser man, og hvordan kan det forklares 

Natriumhydroxid er en base, der reagerer med 

ammonium-ionerne i gødningen, så der dannes 

frit ammoniak. Det er en base, der reagerer 

med vandet, så indikatorpapiret viser en base. 


NH 4 + + NaOH ➝ NH 3 + Na + + H 2 O 

NPK-gødning 

På NPK-gødning angiver de tre tal indholdet 

af N, P og K. Der er altså 12 % nitrogen, 

5 % phosphor og 14 % kalium. De resterende 

69 % er de andre stoffer i de salte, som N, P 

og K findes i. 

Det er afgørende for en plantes vækst, at der ikke mangler 

noget af de nødvendige stoffer. Er der underskud af bare et af 

stofferne, er det helt ligegyldigt, hvor rigeligt de andre er til 

stede. Planten vil ikke trives. Derfor må man undersøge jorden 

for dens indhold af grundstoffer, før man tilsætter gødning. Så 

kan man købe en gødning, der har højt indhold af det eller de 

stoffer, der mangler. 

Man kan køre gylle ud på markerne. Gylle er urin og afføring 

fra svin og køer. Det fungerer som en naturlig gødning, 

der også kaldes organisk gødning. Men der er sjældent organisk 

gødning nok. Derfor må man købe kunstgødning. 

NPK-gødning 

Da der ved høsten af afgrøderne fjernes mest nitrogen, phosphor 

og kalium, er den mest benyttede kunstgødning en 

NPK-gødning. Den består af de tre grundstoffer i form af forskellige 

salte. Saltene er letopløselige i vand. 

Nitrogen kan findes i salte, der indeholder ammoniumionen, 

NH + 4 , eller nitrat-ionen, NO – 3 . Nitrat-ionerne optages 

direkte i planterne. Ammonium-ionerne skal først omdannes 

122


til nitrat-ioner af nogle bakterier, inden de kan optages af plan - 

ternes rødder. 

Phosphor findes i salte, der indeholder phosphat-ioner, 

ofte hydrogenphosphat-ionen, HPO 4 2– . Phosporsalte med 

denne ion er mere letopløselige end salte med den almindelige 

phosphat-ion, PO 4 3– . 

Kalium findes ofte som saltet kaliumchlorid, KCl, der 

indeholder chlorid-ionen, Cl – . Kalium findes også som kaliumsulfat, 

K 2 SO 4 , der indeholder sulfat-ionen, SO 4 2– . 

Kopiark 6.10, 6.11, 6.12 og 6.13 

Nitrogenkredsløbet 

Nitrogenkredsløbet 

Nitrogen er et vigtigt stof. Det findes i alle levende organismer. 

Men selv om nitrogen udgør næsten 80 % af den atmosfæriske 

luft, så kan de fleste levende organismer ikke optage 

nitrogen. Kun nogle jordbakterier, der lever på rødderne af 

planter, som fx ærter, bønner og kløver, kan optage nitrogen 

fra luften. Bakterierne omdanner luftens nitrogen til nitrater 

og ammoniak. Disse stoffer kan optages af planterne. Når dyr 

og mennesker spiser planterne, får de nitrogen til opbygning 

af kroppens molekyler. 

Luftens nitrogen kan dog også omdannes til kemiske forbindelser 

i tordenvejr. Hvert sekund er der på Jorden omkring 

100 lyn. Omkring et lyn opvarmes luften så meget, at nitrogenmolekyler 

og oxygenmolekyler spaltes. De kan nu danne 

nitrogen-oxider, NO X -er. Det er fx nitrogen-oxid, NO, og 

nitrogendioxid, NO 2 . Nitrogen-oxiderne reagerer med luftens 

vanddamp og danner fx nitrat-ioner, NO – 3 . De fanges af regndråber 

og føres ned i jorden, når det regner. 

Når planter og dyr dør, er det bakterier, der spalter de 

kemiske stoffer, som planter og dyr er opbygget af. Herved frigøres 

nitrogen fra de kemiske forbindelser, og nitrogen vender 

tilbage til luften. Denne transport af nitrogen fra luften 

ned til jorden og tilbage igen er et biokemisk kredsløb, der 

kaldes nitrogenkredsløbet. 

Nitrogenkredsløbet viser, hvordan nitrogen-atomer fra 

luften flyttes gennem forskellige kemiske forbindelser for 

efter et stykke tid igen at vende tilbage til luften. I daglig tale 

bruges ofte navnet kvælstofkredsløbet, hvor kvælstof er et 

ældre navn for nitrogen. 


De vigtigste grundstoffer for planterne 

er nitrogen, phosphor og kalium. 

Den mest benyttede kunstgødning er 

NPK-gødning. 

+ 

Nitrogen findes i ammonium-ionen, NH 4 

og i nitrat-ionen, NO – 3 . 

3– 

Phosphor findes i phosphat-ionen, PO 4 

og hydrogenphosphat-ionen, HPO 2– 4 . 

Kalium findes i kaliumchlorid, KCl, og 

kaliumsulfat, K 2 SO 4 . 

Sporelementer er grundstoffer, som 

planterne kun behøver lidt af, fx jern, 

calcium, kobber, zink og bor. 

123


xxxxxxxxxxxx 

Uorganiske carbonforbindelser 

Nogle enkelte stoffer, der indeholder carbon, 

regnes ikke for organiske stoffer. Det 

er fx carbondioxid, CO 2 , og calciumcarbonat, 

CaCO 3 . 

Olie og plast 

Kemikere har fundet og fremstillet mere end 20 millioner 

kemiske forbindelser, og 97 % af dem indeholder carbon. 

Carbonforbindelserne kaldes organiske stoffer, fordi mange af 

dem kendes fra planter og dyr. Carbonforbindelsernes kemi 

kaldes organisk kemi. Olie og plast indeholder grundstoffet 

carbon, så olie og plast er organiske stoffer. 

Når der findes så mange organiske stoffer, skyldes det carbon-atomets 

særlige egenskaber. Carbon-atomer kan binde 

sig til hinanden på mange forskellige måder. Der kan fx dannes 

molekyler, der er lange kæder af carbon-atomer. Ud over 

de mange carbon-atomer findes der i molekylerne altid atomer 

af hydrogen og ofte oxygen, nitrogen, svovl eller phosphor. 

124


Råolie 

Mange organiske stoffer fås fra olie, der hentes langt nede i 

jorden. Olien er oprindelig opstået ved omdannelse af dyr og 

planter, der har levet i havet. Når olien er kommet op af jorden, 

kaldes den råolie. Den kan ikke bruges direkte. Råolien 

transporteres til store fabrikker, olieraffinaderier, hvor den 

behandles. 

Model af fraktioneret 

destillation af råolie. 

Fraktioneret destillation 

På raffinaderiet varmes råolien op til ca. 400 °C og sendes derefter 

ind i bunden af et meget højt tårn. Temperaturen i bunden 

af tårnet er ca. 350 °C. Op gennem tårnet falder temperaturen. 

I toppen er temperaturen ca. 25 °C. 

I bunden af tårnet fordamper størstedelen af olien, og 

dampene stiger op gennem tårnet. De største molekyler fortættes 

i de nederste dele af tårnet, mens de letteste molekyler 

først fortættes øverst i tårnet, hvor temperaturen er lavest. 

Kun de luftarter, der er bundet i råolien, når op til den øverste 

del af tårnet. 

Op gennem tårnet er der fx seks gulve, der er fyldt med 

huller. Omkring hvert hul er der et rør, som er dækket med en 

klokke. Når dampene stiger op gennem hullerne i et gulv, 

tvinger klokken dampene ned i den fortættede væske, der flyder 

på gulvet. 

De dampe, der har et kogepunkt, der er mindre end temperaturen 

af væsken på gulvet, vil fortættes. Efterhånden som 

væskehøjden på gulvet stiger, flyder væsken ud gennem et rør 

i siden af tårnet. Råolien opdeles på denne måde i fraktioner, 

dvs. dele. 

En sådan destillation kaldes en fraktioneret destillation. 

Olien kan skilles ad, fordi fraktionerne har forskellige kogepunkter. 

Fraktionerne indeholder molekyler af ca. samme størrelse, 

således at der i én fraktion kun er store molekyler, i den næ ste 

lidt mindre osv. Opdelingen efter molekylestørrelse sker, fordi 

kogepunkterne afhænger af molekylernes størrelse. Store mole - 

kyler har høje koge punkter. Små molekyler har lave kogepunkter. 

Hver fraktion indeholder molekyler med et bestemt antal 

carbon-atomer. 

Kopiark 6.14 

Asfalt, 

350 °C 

Gas, under 40 °C 

Benzin, 40-140 °C 

Petroleum, 140-180 °C 

Dieselolie, 180-250 °C 

Brændselsolie, 250-300 °C 

Smøreolie, 300-350 °C 

Råolie, 350 °C 

125


Fraktion 

Kogepunkt/°C 

Antal carbon-atomer i molekylerne 

Anvendelse 

Gas 

op til 40 

1-4 

Flaskegas 

Benzin 

40-140 

5-10 

Brændstof til biler 

Petroleum 

140-180 

11-18 

Brændstof til fly 

Råmateriale til kemikalier og plast 

Dieselolie 

180-250 

16-20 

Brændstof til lastbiler 

Brændselsolie 

250-300 

20-30 

Brændstof til skibe og fabrikker 

Smøreolie 

300-350 

30-40 

Smøring af motorer o.l. 

Tjære og asfalt 

over 350 

mere end 40 

Tage og veje 

300 liter benzin 

Carbonhydrider 

Olie består af mange forskellige molekyler. De fleste er opbygget 

af kun to grundstoffer, carbon og hydrogen. Disse stoffer 

har det kemiske navn carbonhydrider, men kaldes også kulbrinter. 

Den mest simple er methan, CH 4 . Skemaet viser de 

første tre carbonhydrider. 

100 liter petroleum 

400 liter dieselolie 

Navn 

Methan 

Formel 

CH 4 

Molekylemodel 

Kogepunkt/°C 

–162 

200 liter brændselsolie 

Fraktioner af råolie 

Tegningen viser, hvor meget der ca. er 

af de forskellige fraktioner i 1000 liter 

råolie. Der fås også ca. to liter gas, 20 liter 

smøreolie samt 10 liter tjære og asfalt. 

Ethan CH 3 CH 3 –89 

Propan CH 3 CH 2 CH 3 –42 

126


Man kan kort skrive formlen for ethan som C 2 H 6 , men ved at 

skrive den som CH 3 CH 3 viser man, hvordan atomerne er bundet 

sammen. Ethanmolekylet består af to carbon-atomer, der 

er bundet sammen. På hvert carbon-atom sidder der tre 

hydrogen-atomer. Formlen kan skrives endnu mere tydeligt 

som CH 3 -CH 3 . 

Hvert carbonhydrid har sit navn. Fx hedder carbonhydridet 

med 12 carbon-atomer dodecan. Formlen for det er 

CH 3 -CH 2 -CH 2 -CH 2 -CH 2 -CH 2 -CH 2 -CH 2 -CH 2 -CH 2 -CH 2 -CH 3 

Molekylet består af en carbonkæde med 12 carbon-atomer. 

Den kemiske formel kan kort skrives som C 12 H 26 . 

Fyrfadslys indeholder paraffin. Det er en blanding 

af faste carbonhydrider med fra ca. 14 til 

30 carbon-atomer i molekylerne. 

Cracking 

Ved den fraktionerede destillation fås nogle lette fraktioner, 

dvs. molekyler med korte carbonkæder. Det er gas, benzin, 

petroleum og dieselolie. Disse stoffer er der stort behov for, 

men der er desværre ikke så meget af dem i råolien. Derfor har 

kemikere fundet ud af at omdanne nogle af de tungere fraktioner 

til lettere. Man kan populært sige, at man klipper lange 

carbonkæder over, så man får to mindre. Denne proces hedder 

cracking. 

Cracking sker også på raffinaderiet. Efter at råolien i destil - 

lationstårnet er blevet opdelt i fraktioner, sendes en fraktion 

med store molekyler hen over en katalysator. Her knækkes 

molekylernes carbonkæde over. Ved en ny fraktioneret destillation 

opdeles den crackede olie i flere fraktioner, bl.a. benzin. 

Hvis man cracker et molekyle af dodecan kan man fx til 

sidst få to molekyler hexan. Dette molekyle har netop seks 

carbon-atomer. 

Plast 

I naturen findes der mange stoffer, som består af meget store 

molekyler. Det er fx æggehvide, stivelse, gummi og cellulose. 

Sådanne store molekyler kaldes makromolekyler. Det er også 

muligt at lave makromolekyler kunstigt. Sådanne kunstigt frem - 

stillede stoffer med makromolekyler kaldes kunststoffer eller 

plast (plastic). Et plastmolekyle kan indeholde op til 30 000 carbon-atomer. 

127


Dannelse af polyethen 

Model af hvordan mange monomere af ethen 

omdannes til en polymer. 


Organiske stoffer indeholder carbon. 

Ved fraktioneret destillation skilles råolien 

i fraktioner. 

Ved cracking spaltes lange carbonkæder 

i kortere. 

Carbonhydrider indeholder kun carbon 

og hydrogen. 

Plast er opbygget af makromolekyler. 

Makromolekyler består af mange tusind 

atomer. 

Polymer er et fællesnavn for alle plasttyper. 

En monomer er et fællesnavn for de små 

molekyler, som en polymer opbygges af. 

En polymer dannes ved, at molekyler af en 

monomer binder sig til hinanden i en lang 

kæde. 

Plast har givet designerne et nyt materiale, der har mange 

fordele. Plast er let, isolerer mod elektrisk strøm, er nem at 

forme og billig at producere. Den ruster eller rådner ikke. 

Derfor nedbrydes den heller ikke så let i naturen, hvor den der - 

for forurener. 

For 100 år siden blev ingen produkter lavet af plast. I dag 

er der masser af plast. I en bil er der omkring 150 kg plast, 

mens det meste på en sejlbåd er lavet af plast. Tidligere i hi - 

storien har vi haft perioder, der blev kaldt stenalder, bronzealder 

og jernalder. Om mange år vil man måske betegne vores 

tid som plastalderen. 

Fremstilling af plast ved polymerisering 

Næsten al plast fremstilles af fraktioner af råolie, men størstedelen 

af olieprodukterne bliver brugt som brændstof. Kun ca. 

7,5 % bruges til fremstilling af plast. 

Et af olieprodukterne er ethan. Molekylet indeholder to carbon-atomer 

og har formlen CH 3 CH 3 . Fra raffinaderiet fås også 

et andet molekyle med kun to carbon-atomer, ethen. Dette 

molekyle har formlen CH 2 CH 2 . Hvor ethan har en enkeltbinding 

mellem de to carbon-atomer, så har ethen en dobbeltbinding. 

Formlen kan derfor også skrives som CH 2 =CH 2 . Dette 

molekyle kaldes en monomer. 

128


EKSPERIMENT 

En flaskeskulptur af termoplast 

En elkedel fyldes med vand, der opvarmes til kogning. 

Vandet hældes ned i en stor plastflaske til mineralvand 

eller sodavand. Ved hjælp af et par arbejdshandsker 

trykkes, vrides eller trækkes flasken til en ønsket form. 

Når det er sket, hældes det varme vand ud af flasken, 

der herefter overhældes med koldt vand. Når flasken 

er afkølet, kan man fylde den med farvet vand. 

Der findes to typer af plast, hærdeplast og termoplast. 

Termoplast bliver blød, når den opvarmes. Efter afkøling 

beholder den sin nye form. Termoplast kan derfor nemt 

genbruges. 

// KGB6.28 tegning Ikke to personer, 

men en lærer i midten. Hænderne er 

ok. I højre hånd holdes en elkedel, 

som der kommer kogende vand ud af. 

I højre hånd holdes flasken med en 

digeltang om halsen. Flasken skal stå 

midt i et vandfad. Der må ikke være 

etiket på flasken// 

Ethenmolekylets dobbeltbinding kan gå op, så molekylet 

kan binde sig til et andet ethenmolekyle. Herved går det andet 

molekyles dobbeltbinding op, så det kan binde sig til et tredje 

molekyle. På denne måde kan der dannes en carbonkæde med 

tusindvis af carbon-atomer. Denne reaktionsproces kaldes en 

polymerisering, og derfor kaldes plast også for en polymer, dvs. 

sammensat af mange monomerer. 

Verdens mest almindelige plasttype 

Når monomeren hedder ethen, kaldes plasten, dvs. polymeren, 

for polyethen. Nogle gange bruger man et lidt forældet navn 

polyethylen. Det er verdens mest benyttede plast. Den bruges fx 

til ølkasser, plastposer, plastspande, plastflasker, gas- og vandrør, 

legetøj, køkkenfolie og isolering på ledninger. 


129

CAFE KOSMOS 

kravle op ad glatte flader som fx 

glas. Edderkopper er dog langsomme 

i forhold til en gekko. 

GEKKOEN 

En gekko er en øgle, der kan være 

op til 30 cm lang. Den lever i varme 

lande. En gekko kan i en rasende 

fart løbe op og ned ad vægge. Den 

kan løbe under loftet med hovedet 

nedad. 

KEMIKERNE GØR DIG TIL 

SPIDERMAN 

Teenageren Peter Parker bliver i skolen bidt af en 

radioaktiv edderkop. Herved får han edderkoppeagtige 

egenskaber. Han får superkræfter, og han kan kravle 

op ad vægge. Da Peter Parker er dygtig til fysik og 

kemi, opfinder han et tyndt, men meget stærkt reb, 

som han kan svinge sig i. Historien om Spiderman startede 

i 1962 som et tegneseriehæfte. Alt var fantasi, 

men fyrre år efter er kemikere godt i gang med skabe 

det, som før kun var en god historie. 

SPIDERMANS REB 

Det reb, Spiderman slynger sig i, 

kan måske snart fremstilles af nanorør. 

Diameteren på et nanorør kan 

være helt ned til 0,4 nanometer, 

men er ofte omkring fem nanometer. 

Længden af rørene er op til en 

hundrededel af en millimeter. 

Man arbejder på at lave reb af 

nanorør. Hvis man sætter fire millioner 

nanorør ved siden af hinanden 

får man en tykkelse på kun 

0,01 mm. Det er tyndere end en sy - 

tråd, men rebet vil være ufatteligt 

stærkt. 

SPIDERMANS FINGRE 

Man kan tænke sig, at Spiderman 

for enden af fingrene har små hår. 

Det har edderkopper, og ved hjælp 

af de små hår kan edderkopper 

En lille gekko fra Vietnam. Denne 

art blev først fundet i 2005. 

På hver af en gekkos tyve tæer er 

der mere end en million små hår, 

der hver er splittet op i 100 til 1000 

mindre dele. I alt har en gekko 

omkring en milliard af sådanne små 

hårdele under fødderne. Disse hårdele 

synker ned i de mindste fordyb - 

ninger på den flade, som gekkoen 

løber hen over. 

En gekko har fem tæer på hver fod. 

130

CAFE KOSMOS 

VAN DER WAALSKE KRÆFTER 

Når de små hår under gekkoens 

fødder kommer i tæt kontakt med 

underlaget, dannes der mellem 

hårene og underlaget nogle bindingskræfter, 

der hedder van der 

Waalske kræfter. De virker kun, når 

stofferne er i meget tæt kontakt 

med hinanden. Afstanden skal 

være mindre end en nanometer. De 

van der Waalske kræfter virker ved 

lim og tape. Det binder, når afstanden 

fra det klæbende stof til underlaget 

bliver meget lille. 

Gekkoens fødder er naturens egen 

form for en perfekt tape. Gekkoens 

”tape” kan bruges igen og igen. 

Der sker ingen kemiske reaktioner, 

og der sidder ikke noget klistret 

stof tilbage på væggen, hvor gekkoen 

har været. Samtidig er gekkoens 

”tape” stærkere end nogen 

kendt tape. Hvis alle gekkoens hårdele 

på samme tid er i berøring 

med loftet, kunne man hænge 

mere end 100 kg på gekkoen, uden 

at den falder ned. Kræfterne er så 

store, at hvis en gekko dør, mens 

den sidder på loftet, så bliver den 

døde gekko hængende. 

SYNTETISK ”GEKKOTAPE” 

Ville du ønske, at du kunne klatre 

op ad vægge ligesom Spiderman 

Måske er der ikke så længe til, at 

det bliver muligt. 

Forskere forsøger at lave materialer 

med fibre så tynde som gekkoens 

hår. Man har allerede fremstillet 

fibermaterialer ved at sætte nanorør 

sammen. Sådan en syntetisk 

gekkotape har flere ”nanohår” pr. 

kvadratcentimeter end hårene på 

gekkoens fødder. Denne syntetiske 

gekkotape kan bære en vægt, der 

Hårene på en gekkotå. Forstørrelsen er ca. 440 gange. 

er fire gange større end gekkoens 

hår kan bære. 

Forskerne er meget begejstrede, for 

de van der Waalske kræfter virker 

på alle materialer. Man har fået den 

samme virkning ved gekkotape 

lavet med hår af silikonegummi og 

plast. De kunstige hår skal blot 

splittes op i mange tynde fibre. 

Syntetisk gekkotape vil være fremragende. 

Den klæber meget kraftigt, 

men er let at vride løs, og den 

klæber på alle flader. Den fungerer 

også under vand, og den virker i 

det tomme rum. Man vil kunne 

hænge billeder og hylder op på 

131 

væggen uden at skulle bore huller i 

væggen og uden at malingen ødelægges. 

Målet er at fremstille syntetisk gekkotape 

med en van der Waalsk 

kraft, der er 200 gange større end 

hos gekkoen. Så kan man fremstille 

vanter og støvler med ”gekkohår”. 

Militæret i USA har et forskningsprojekt 

i gang. Det skal give en soldat 

med ”gekkovanter” og ”gekkostøvler” 

mulighed for at klatre op 

ad en lodret væg. Projektet kaldes 

Z-man. 

Den næste filmhelt kommer måske 

til at hedde ”Gekkoman”

DET VED DU NU OM KEMISK PRODUKTION 

NANOTEKNOLOGI MATERIALER I ET HUS GØDNING 

En nanometer er en 

milliardtedel af en meter, 

dvs. 0,000000001 m (10 –9 m). 

Enheden nanometer skrives 

kort som nm. 

Nanoteknologi beskæftiger sig 

med partikler, der er mindre 

end 100 nanometer. 

Nanopartikler har en stor 

overflade i forhold til deres 

rumfang. 

Mange nanopartikler kan virke 

som katalysatorer. 

Selvrensende overflader indeholder 

ofte nanopartikler af 

titandioxid, TiO 2 . 

Kalksten består af calciumcarbonat, 

CaCO 3 . 

Når man brænder kalksten, 

afgiver de carbondioxid, CO 2 , 

og bliver til calcium-oxid, CaO, 

der kaldes brændt kalk. 

Når man opløser brændt kalk i 

vand, optager calcium-oxidet 

vand og omdannes til basen 

calcium-hydroxid, Ca(OH) 2 , der 

kaldes læsket kalk. 

Når læsket kalk blandes med 

sand, får man mørtel. 

Når mørtel optager CO 2 fra 

luften, omdannes mørtlen til 

kalksten. 

Når cement blandes med sten, 

sand og vand, får man beton. 

Gips er calciumsulfat med 

to molekyler krystalvand, 

CaSO 4 · 2 H 2 O. 

Den mest benyttede kunstgødning 

er NPK-gødning. Den indeholder 

de vigtigste grundstoffer 

for planterne, nitrogen, phosphor 

og kalium. 

Nitrogen findes i salte, der 

indeholder ammonium-ionen, 

NH 4 + , eller nitrat-ionen, NO 3 – . 

Phosphor findes i salte, der 

indeholder phosphat-ioner, ofte 

hydrogenphosphat-ionen, 

HPO 4 2– . 

NPK-salte 

Vand, H 2 

O 

Kalium findes ofte som saltet 

kaliumchlorid, KCl, der indeholder 

chlorid-ionen, Cl – , eller 

som kaliumsulfat, K 2 SO 4 , der 

indeholder sulfat-ionen, SO 4 2– . 

Luftens nitrogen deltager i et 

kvælstofkredsløb, hvor nitrogen 

en tid findes i planter og dyr. 

Organiske stoffer indeholder 

grundstoffet carbon. 

På et raffinaderi opdeles råolie i 

fraktioner ved destillation. 

Benzin består af molekyler med 

fra fem til ti carbon-atomer. 

Carbonhydrider er stoffer, der 

kun indeholder carbon og hydrogen. 

OLIE OG PLAST 

Det mindste carbonhydrid er 

methan, der har formlen CH 4 . 

Plast består af meget store 

molekyler, makromolekyler. 

Plast fremstilles ved polymerisation, 

hvor korte molekyler 

(monomerer) kobles sammen til 

lange molekyler (polymerer). 

132


Hvad betyder ordet ”nano” 

Hvad er armeret beton 

Hvilke tre grundstoffer er de 

vigtigste for planterne 

Hvor kommer asfalt fra 

Hvad hedder den mest 

almindelige plasttype 

KAN DU HUSKE 

UDFORDRING 

Hvorfor har man ikke opdaget 

nanopartikler inden 1990 

Hvorfor kan man støbe med 

beton under vand, men ikke 

bruge mørtel under vand 

Undersøg ved hjælp af internettet, 

hvorfra i verden gødningsfabrikkerne 

får deres 

råstoffer. Hvorfra får de fx 

phosphat 

Hvilke egenskaber ved tjære 

og asfalt gør dem velegnede til 

belægning af veje 

FORSTÅR DU 

Hvorfor skal stofferne i gødning 

være letopløselige i vand 

Hvorfor kan man adskille 

råolien i fraktioner ved 

destillation 

På et raffinaderi cracker man 

carbonhydrider, dvs. omdanner 

lange molekyler til kortere. 

Hvorfor 

Hvorfor er termoplast særlig 

nyttig

KAPITEL 7

Madens kemi 

 

KEMISKE STOFFER I MADEN 

 

DRIKKEVARER 

 

PRODUKTION AF FØDEVARER 

 

SUND MAD – FARLIG MAD 

 

CAFE KOSMOS: TYGGEGUMMI 

Menneskekroppen opbygges af de stoffer, som vi spiser og 

drikker. Kroppen danner hele tiden nye celler til erstatning for 

dem, der dør. Knogleceller holder i 15-25 år. Hudceller dør efter 

ca. 20 dage og nogle blodceller efter bare 30 timer. 

Kroppen omdanner noget af maden, så der dannes energi. 

Den bruges til at holde kroppen i gang. Vi skal kunne bevæge os. 

Vi skal trække vejret, blodet skal pumpes rundt i kroppen, 

og temperaturen skal holdes på 37 °C. Alt levende må optage 

stoffer fra omgivelserne og skabe energi ud af disse stoffer. 

Hvorfor har kroppen brug for proteiner 

Smager blod sødt 

Hvad er en sportsdrik 

Hvilke stoffer er der i mælk 

Hvorfor er der tilsætningsstoffer i mad 

Hvorfor er karameller og colaer brune 

135

KAPITEL 7 · MADENS KEMI 

Kemiske stoffer i maden 

Når maden er spist, skal de kemiske stoffer i maden transporteres 

ud til alle celler i kroppen. De stoffer, cellerne har brug 

for, skal derfor være i maden. Vi kan kun fungere og arbejde, 

hvis maden indeholder disse stoffer. De kaldes kulhydrater, 

fedtstoffer og proteiner. Desuden skal der være mineraler, 

vitaminer og vand. 

Kulhydrater, fedtstoffer og proteiner 

Lidt forenklet kan man sige, at kulhydrater og fedt giver energi, 

mens proteiner opbygger cellerne. 

Kulhydrater, fedtstoffer og proteiner er opbygget af grundstofferne 

carbon, hydrogen og oxygen, men i forskellige 

mængdeforhold. Proteinerne indeholder dog også grundstofferne 

nitrogen, svovl og phosphor. 

Vandmængden i kroppen ligger fra 60 til 

70 %. Der er forskel på vandindholdet 

i mænd og kvinder, og på børn og ældre. 

Kulhydrater 

Bolsjer, pasta, bananer og colaer har noget til fælles. De indeholder 

sukker. Der er dog flere slags sukker. Fællesnavnet for 

dem er kulhydrat. 

Grundstofferne i: 

kulhydrater fedtstoffer 

C 

C 

H 

H 

O 

O 

proteiner 

C 

H 

O 

N 

S 

P 

Sukkerindhold pr. 100 g 

Æblesaft 

Cola 

Banan 

Chokolade 

Vingummi 

Bolsjer 

8 g 

11 g 

15 g 

40 g 

43 g 

54 g 

Ordet “kulhydrat” fortæller, at kulhydraterne indeholder kul, 

dvs. carbon. Hydrat betyder vand. Kulhydrater kan derfor 

opfattes som sammensat af carbon og vand. Fx har molekylet 

for den mest simple sukkerform, glucose, formlen C 6 H 12 O 6 . 

Molekylet kan opfattes, som om det er opbygget af seks carbon-atomer 

og seks vandmolekyler. 

Planterne danner kulhydrater ved hjælp af fotosyntesen. 

136


Carbon tages fra luftens carbondioxid, CO 2 , og vand fra jorden. 

Uden planterne ville der ikke være kulhydrater på Jorden. 

De forskellige slags kulhydrater kan opdeles i tre grupper: 

monosaccharider, disaccharider og polysaccharider. 

Monosaccharider 

Den mest simple form for sukker er monosacchariderne. De 

har formlen C 6 H 12 O 6 . Forstavelsen “mono” betyder “en”, og 

den viser, at der kun er en enhed af C 6 H 12 O 6 i molekylet. 

De to mest almindelige monosaccharider hedder glucose og 

fructose. Sukkeret i vindruer er glucose, der også kaldes druesukker. 

Fructose findes i mange frugter og i honning. Både 

glucose og fructose har den kemiske formel, C 6 H 12 O 6 , men 

atomerne i molekylerne er ikke forbundet på samme måde. 

Disaccharider 

En anden type sukker, disacchariderne, er opbygget af to 

monosaccharider, der er bundet sammen til ét molekyle, et 

disaccharid. Forstavelsen “di” betyder to. Når to molekyler 

monosaccharid bindes sammen til et disaccharid, frigives et 

vandmolekyle. Formlen for et disaccharid bliver derfor 

C 12 H 22 O 11 . Reaktionen skrives: 

Blodsukker 

Blod smager sødt, for der er sukker i blod. 

Det kaldes blodsukker. Det er samme type 

kulhydrat som i vindruer, dvs. glucose. 

Mad med kulhydrater 

Monosaccharider: 

• Vindruer indeholder glucose. Derfor 

kaldes glucose også for druesukker. 

• Tomater indeholder fructose. 

Disaccharid: 

• Chokolade indeholder rørsukker. 

Polysaccharider: 

• Knækbrød indeholder bl.a. cellulose. 

• Kartofler indeholder stivelse. 

C 6 H 12 O 6 + C 6 H 12 O 6 ➝ C 12 H 22 O 11 + H 2 O 

Det almindelige hvide sukker hedder rørsukker. Det udvindes 

af sukkerrør og sukkerroer. Rørsukker er et disaccharid, der er 

sammensat af et molekyle glucose og et molekyle fructose. 

Kopiark 7.1 

Polysaccharider 

De største molekyler af sukker er polysacchariderne. De er 

opbygget som en kæde af monosaccharider. Forstavelsen “poly” 

betyder mange. Stivelse og cellulose er polysaccharider. 

Et stivelsesmolekyle indeholder 200 til 2000 glucosemolekyler. 

Der er stivelse i mange fødevarer, fx brød, kartofler og 

ris. Ren stivelse er et hvidt pulver uden lugt og smag. 

Fibrene i planter og træ er opbygget af cellulose. Det er 

ekstra lange polysaccharider. 

Kopiark 7.2 

137


Monosaccharider og disaccharider 

 

Test for monosaccharid: Hæld ca. 400 mL vand i et bægerglas, 

og varm det op næsten til kogepunktet. Hæld et par dråber 

fortyndet natriumhydroxid-opløsning, NaOH, i et reagensglas. 

Fyld reagensglasset halvt op med vand, og hæld lidt glucose i. 

Tilsæt et par dråber kobbersulfat-opløsning, CuSO 4 , indtil opløsningen 

bliver lyseblå. Sæt reagensglasset ned i bægerglasset, 

og lad det stå nogle minutter i det varme vand. Hvad sker 

EKSPERIMENT 

Det røde bundfald består af et kobber-oxid, Cu 2 O, der indeholder 

kobber-ionen, Cu + . Det viser, at sukkeret er et monosaccharid. 

Cu 2+ -ionen i kobbersulfat er ved reaktionen med monosaccharidet 

blevet reduceret til en Cu + -ion, en kobber-ion med 

kun én ladning. 

Test almindeligt sukker. Det er et disaccharid. Dannes der rødt 

bundfald 

Tilsæt et par mL fortyndet saltsyre, og varm igen reagensglasset 

i bægerglasset. Nu dannes der et rødt bundfald, for syren 

spalter disaccharidet i to monosaccharider. 

Proteiner 

Proteiner er et vigtigt byggemateriale for kroppen, fx er negle, 

hår, muskler og sener opbygget af proteiner. Proteiner kan 

ikke oplagres i kroppen til senere brug. Derfor skal en voksen 

hver dag spise ca. 60 g protein. Børn skal i forhold til deres 

vægt have mere protein end voksne, for børn vokser. Bl.a. kød, 

bønner, ost og æg indeholder proteiner. En gammel betegnelse 

for proteiner er æggehvidestoffer. 

Protein-indhold i procent 

Mælk 

Korn 

Blod 

Knogler 

Hår 

5 

12 

21 

30 

100 

138


Der findes flere millioner forskellige proteiner, men menne - 

skets krop indeholder kun omkring 50 000 af dem. 

Proteinerne er opbygget af aminosyrer. Således kan et 

enkelt protein være opbygget af op til 220 000 aminosyrer. 

Man kan forestille sig et protein som en perlekæde, hvor perlerne 

er de enkelte aminosyrer. Typen og rækkefølgen af perlerne 

(aminosyrerne) samt længden af kæden bestemmer, 

hvilket protein der er tale om. 

Vi skal bruge 20 forskellige aminosyrer for at opbygge de 

proteiner, der er i kroppen. Otte af disse aminosyrer (for børn 

er det ti) kan kroppen ikke selv danne. De må tilføres med 

føden. Disse otte aminosyrer kaldes essentielle (livsnødvendige) 

aminosyrer. Kun planter kan opbygge alle proteiner ud fra 

mere simple forbindelser. Dyr og mennesker kan ikke. 

Under fordøjelsen nedbrydes proteinerne til mindre og 

mindre kæder, og til sidst til de enkelte aminosyrer. De transporteres 

derefter med blodet ud til alle kroppens celler, hvor 

aminosyrerne bruges til opbygning af kroppens egne proteiner. 

Proteinerne fra dyr indeholder flere af de essentielle aminosyrer, 

end planterne gør. Derfor skal vegetarer spise mange 

ærter og bønner for at få nok af de essentielle aminosyrer. 

Kopiark 7.3 

H 

| 

H 2 

N–C–COOH 

| 

H 

Opbygning af et protein 

1. Det mest simple aminosyremolekyle, glycin. 

2. Aminosyrer. 

3. Aminosyrer bindes sammen til en kæde, 

et protein. 

4. Proteinet bukkes til en spiral. 

Når man pisker æggehvide, får man et fast 

stof. Omdannelsen fra flydende til fast stof 

sker, når proteinerne omdannes fra spiralform 

til lange kæder. 

Proteintilskud 

Medmindre man dyrker meget hård motion, 

skal man ikke tage tilskud af proteiner. 

Overskud af proteiner i kosten kan ikke 

oplagres, men omdannes til kropsfedt. 

139


Model for opbygningen af 

et fedtstof 

Glycerolmolekylet kan binde netop tre 

fedtsyrer. De kan være forskellige eller ens. 


Kulhydrater kan opdeles i tre grupper: 

monosaccharider, disaccharider og 

polysaccharider. 

Monosacchariderne har formlen C 6 H 12 O 6 . 

Forstavelsen ”mono” betyder ”en”. 

De to mest almindelige monosaccharider 

er glucose og fructose. Glucose findes bl.a. 

i vindruer. Fructose findes i mange frugter 

og i honning. 

Druesukker er et ældre navn for glucose. 

Disacchariderne er opbygget af to mono - 

saccharider, der er bundet sammen til ét 

molekyle. Forstavelsen ”di” betyder to. 

Almindeligt hvidt sukker er et disaccharid, 

der hedder rørsukker. 

Æggehvidestoffer er en ældre betegnelse 

for proteiner. 

Proteinerne er opbygget af aminosyrer. 

Fedtstoffer indeholder ofte tre fedtsyrer, 

der holdes fast af stoffet glycerol. De forskellige 

fedtstoffer indeholder forskellige 

fedtsyrer. 

Stearinsyre, C 17 H 35 COOH, er en meget 

kendt fedtsyre. 

Fedtstoffer 

I kroppen har fedtet fire vigtige opgaver: 

• Fedt skal give energi til kroppen. 

• Fedt skal bringe de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K ud 

til kroppens celler. 

• Fedt skal isolere kroppen, så der ikke afgives for meget 

varme til omgivelserne. 

• Fedt skal virke stødabsorberende for kroppens indre organer. 

Fedt kan oplagres i kroppen, indtil det skal bruges af cellerne 

for at producere energi. 

Alle fedtstoffer er opbygget på samme måde. Molekylerne 

består oftest af tre fedtsyrer, der holdes fast af stoffet glycerol. 

De forskellige fedtstoffer indeholder forskellige fedtsyrer. En 

meget kendt fedtsyre er stearinsyre. Formlen for stearinsyre 

kan skrives som C 17 H 35 COOH. Molekylet er opbygget med en 

lang carbonkæde: 

H H H H H H H H H H H H H H H H H O 

H–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–C–OH 

H H H H H H H H H H H H H H H H H 

= 

Fedt i kød indeholder ofte op til 30 % stearinsyre. Der er også 

stearinsyre i fedtstoffet i chokolade. Et ægte stearinlys er lavet 

af stearinsyre. Det er stearinsyre, der brænder, når lyset brænder. 


Fedtindhold i 100 g 

Avocado 24 g 

Pølse 41 g 

Chokolade 30 g 

Ost 31 g 

Valnødder 64 g 

140


Drikkevarer 

Kroppen skal have vand for at erstatte det vand, der forsvinder 

med udåndingsluften og med sveden. Når sveden på 

kroppen fordamper, afkøles kroppen. Hvis man derfor ikke 

kan svede på grund af vandmangel, vil kroppens temperatur 

stige til over de 37 °C. Det ender med, at personen kollapser. 

Sportsdrik 

En sportsdrik skal give kroppen tre ting: vand, salte og energi. 

Kroppen skal have tilført de salte, som tabes med sveden, 

og kroppen skal have energi i form af sukker (kulhydrat). Det 

sendes rundt i kroppen med blodet. Sukkeret i blodet kaldes 

blodsukker. Mængden af sukker i blodet skal holdes på en 

fast koncentration. Falder blodsukkeret under en vis koncentration, 

går man “sukkerkold”, og præstationsevnen falder. 

Den perfekte sportsdrik 

En sportsdrik skal indeholde salte svarende til sammensætningen 

af normal sved. Sportsdrikken kan indeholde flere forskellige 

former for sukker. Det mest almindelige er at benytte 

glucose (druesukker). Det er den sukkerform, som findes i 

blodet, og som hurtigst optages i kroppen. 

I en isotonisk sportsdrik er mængdeforholdet mellem vand 

og salt det samme som i kroppens celler og i blodet. Mængden 

af sukker ligger fra 6 til 8 %. 

Kopiark 7.6 

Mælk 

Mælk fra en ko indeholder næsten 90 % vand og ofte fra 3 til 4 % 

fedt. Fedt er ikke opløseligt i vand. I mælk flyder en mængde 

små fedtkugler rundt i vandet. Størrelsen af fedtkuglerne er 

1 

mindre end 50 mm. Fedtkuglerne klumper ikke sammen, fordi 

de er omgivet af et tyndt lag af proteiner, en membran. En sådan 

fedtkugle omgivet af en membran kaldes en micelle. 

Fedtmicellerne gør mælken uigennemsigtig og giver mælken 

dens hvidgule farve. Hvis fedtkuglerne fjernes, bliver mælken 

blålig, som fx skummetmælk. 

I mælk findes også calcium-ioner, Ca 2+ , og forskellige phosphat-ioner. 

De er alle vigtige for at få sunde knogler og tænder. 

Ioner i en liter sved 

Mængden kan variere fra person til person 

0,02 g calcium-ioner, Ca 2+ 

0,05 g magnesium-ioner, Mg 2+ 

0,23 g kalium-ioner, K + 

1,15 g natrium-ioner, Na + 

1,48 g chlorid-ioner, Cl – 

141


Finhvalens mælk indeholder mere end 10 gange 

så meget protein og fedt som modermælk. 

Finhvalen er verdens næststørste dyr. Finhvaler 

kan blive op til 27 m lange og veje op til 80 ton. 

Hunnen føder en unge hvert andet eller hvert 

tredje år. Ungen dier i 6-7 måneder. Nyfødte 

finhvaler er over 6 m lange og vejer ca. 2 ton. 

På mejeriet 

Når mælken kommer til mejeriet, bliver den centrifugeret. Da 

fedtkuglerne vejer mindre end resten af mælken, samler fedtkuglerne 

sig i midten af centrifugen som fløde. Den fjernes, 

og af noget af den fremstilles smør. 

Under centrifugeringen opvarmes mælken i kort tid til 

75 °C, så bakterier slås ihjel. Mælken er nu blevet pasteuriseret. 

Mælken kan herefter blive homogeniseret. Ved denne proces 

omdannes store fedtkugler til mindre. De mindre kugler kan 

lettere flyde rundt i mælken uden at klumpe sig sammen og 

uden at stige op til et lag fløde. 

Næring i mælk 

Mælk er det eneste naturlige levnedsmiddel, der er bestemt til 

netop fortæring. Proteinerne i mælk har præcis den fordeling 

af de essentielle (livsnødvendige) aminosyrer, som kroppen 

behøver. I andre fødevarer kan der være underskud af en eller 

flere af de essentielle aminosyrer. 

Efter fødslen fordobler et barn sin vægt i løbet af 100 dage. 

En kalv behøver kun 50 dage, da komælk indeholder mere end 

dobbelt så meget af protein og mineraler som modermælk. 

Kopiark 7.7 

Vand med brus 

Mange drikkevarer indeholder carbondioxid, CO 2 . Det giver 

en syrlig smag. Når man åbner for en sådan flaske, dannes en 

masse små bobler af CO 2 , der stiger til vejrs. Det giver en 

“prikkende” smag. 

Mineralvand og sodavand får CO 2 tilsat kunstigt. CO 2 

pumpes ved højt tryk ned i væsken, hvor størstedelen af CO 2 

opløses i vandet. 

Kopiark 7.8 

Vin, øl og champagne 

I vin og champagne opstår CO 2 -indholdet ved gæring. 

Sukkeret i druesaften omdannes af gærceller til alkohol og 

CO 2 . Reaktionen skrives: 

C 6 H 12 O 6 ➝ 2 C 2 H 5 OH + 2 CO 2 

142


 

EKSPERIMENT 

Et colaspringvand 

Tag proppen af en stor (2 L) flaske sukkerfri 

cola. Bor et 4 mm hul i proppen. Bor et tyndt 

hul (1-2 mm) gennem fem stykker pebermynte- 

Mentos. Træk en sytråd gennem proppen. 

Sæt pastillerne på sytråden under proppen. 

Træk den anden ende af sytråden op gennem 

proppen. 

Hæld lidt cola ud af flasken. Sæt flasken stabilt 

på jorden udendørs. Hold fast i begge ender af 

sytråden, og sænk forsigtigt pastillerne ned 

i fla sken. Stram hele tiden op i sytråden, så 

pastillerne ikke når ned til colaen. Hold fast 

i sytråden, mens proppen skrues til. 

Slip begge ender af sytråden, og løb væk. 

Alkoholen, C 2 H 5 OH, har det kemiske navn ethanol, der i daglig 

tale kaldes sprit. 

Det er den samme reaktion, der sker ved fremstilling af øl. 

Her er det sukkeret i kornsorten byg, der omdannes til ethanol 

og CO 2 . Under gæringen slipper der CO 2 ud til omgivelserne. 

Derfor har man i bryggerier en grænseværdi for, hvor 

højt indholdet af carbondioxid i luften må blive. Her regner 

man med en grænseværdi på 0,5 %. 

Når man laver champagne, tilsætter man ekstra sukker, så 

der dannes meget CO 2 . Herved bliver trykket i flasken meget 

højt. Det kan være farligt. Når man skal åbne en flaske champagne, 

må man ikke holde flasken rettet mod andre personer. 

Proppen ryger af med så stor fart, at den kan slå et øje itu. I en 

ølflaske er trykket ikke så højt. 

Kopiark 7.9 

Alkoholen, C 2 H 5 OH, har det kemiske navn 

ethanol. Molekylet ligner en hund. 

143


Reaktion og ligevægt 

Når man skriver en reaktion 

bruges en reaktionspil: ➝ 

Når man skriver en ligevægt 

bruges en “dobbeltharpun“: 


En sportsdrik indeholder 6-8 % sukker og 

desuden salte svarende til sammensætningen 

i normal sved. 

I en isotonisk sportsdrik er mængdeforholdet 

mellem vand og salte det samme som i 

kroppens celler og i blodet. 

Komælk indeholder næsten 90 % vand og 

ofte fra 3 til 4 % fedt. 

En micelle i mælk er en lille fedtkugle omgivet 

af en membran af proteiner. Størrelsen 

1 

af fedtkuglerne er mindre end 50 mm. 

Ved pasteurisering opvarmes mælk i kort tid 

til 75 °C, så bakterier slås ihjel. 

Ved homogenisering af mælk omdannes 

store fedtkugler til mindre. 

Alkoholen ethanol, C 2 H 5 OH, dannes ved 

gæring af sukker. 

Ved en kemisk ligevægt findes noget af de 

reagerende stoffer sammen med noget af 

produkterne, fx når CO 2 opløses i vand. En 

del af CO 2 reagerer med vandet og danner 

kulsyre, H 2 CO 3 . 

En reaktionspil ➝ , bruges, når man 

skriver en kemisk reaktion. 

En “dobbeltharpun” , bruges, når man 

skriver en kemisk ligevægt. 

Kemisk ligevægt 

I drikkevarer med CO 2 , reagerer noget CO 2 med vandet og 

danner kulsyre, H 2 CO 3 . Reaktionen kan skrives: 

H 2 O + CO 2 H 2 CO 3 

I vandet findes herefter både kulsyre og luftarten CO 2 opløst 

i vandet. Indholdet smager syrligt. Det er smagen af kulsyren. 

Disse to stoffer danner en såkaldt ligevægt. Det vises ved ikke 

at skrive en reaktionspil, men en “dobbeltharpun”. Den fortæller, 

at reaktionen kan gå både til højre og til venstre. 

Hvis man øger trykket af CO 2 , vil der dannes mere H 2 CO 3 . 

Reaktionen vil gå mod højre. 

Hvis man fjerner noget CO 2 , vil en del af kulsyren omdannes, 

så der dannes mere CO 2 . Reaktionen vil gå mod venstre. 

Det kan man se, når man tager proppen af en flaske med brus. 

Når boblerne stiger til vejrs i væsken, og CO 2 forsvinder op 

gennem overfladen, vil noget af kulsyren omdannes til mere 

CO 2 , der også kan stige til vejrs som bobler. Efter et stykke tid 

er kulsyren i væsken forsvundet. Nu smager væsken ikke mere 

syrligt. Smagen er ikke længere frisk, og man siger, at smagen 

er flad. Man kan også måle, hvordan pH-værdien stiger, efter 

at proppen er taget af flasken. 

Mineralvand indeholder CO 2 

144


Produktion af fødevarer 

I næsten al forarbejdet mad er der tilsat såkaldte tilsætningsstoffer. 

De skal forbedre maden. Nogle påvirker holdbarheden, 

andre smag og udseende. Brugen af tilsætningsstoffer diskuteres 

meget, for mange mener, at nogle af tilsætningsstofferne 

kan være skadelige, og at man skal bruge madvarerne i deres 

rene form. 

Tilsætningsstoffer 

Ifølge regler i EU må de stoffer, der tilsættes mad, ikke være skadelige. 

De skal alle have været gennem mange undersøgelser. 

Stoffer, der ikke er undersøgt, må ikke bruges i madvarer. 

Listen over godkendte tilsætningsstoffer kaldes Positivlisten. 

Nogle af tilsætningsstofferne har lange indviklede kemiske 

navne, og derfor har alle godkendte tilsætningsstoffer fået et E- 

nummer, der er lettere at huske. 

Hvis der er tilsætningsstoffer i en madvare, der er fremstillet 

på en fabrik, skal tilsætningsstofferne nævnes på etiketten, 

enten med deres navn eller med deres E-nummer. Det skal også 

nævnes, hvilken funktion tilsætningsstoffet har. 

Stofferne i Positivlisten kan deles op i mange forskellige 

grupper. Der er fx farvestoffer, konserveringsmidler, antioxidanter 

og sødestoffer. 

Farvestoffer har E-numre fra E 100. Farvestoffer bruges fx i 

kager, slik og sodavand. Friske grøntsager, kød, fisk, brød og 

mælk må ikke farves. Farvestoffet karamel (sukkerkulør), der 

giver farve til cola, betegnes E 150. 

Konserveringsmidler har E-numre fra E 200. Konserverings - 

midler bruges i fx brød, leverpostej og pølser. 

Antioxidanter har E-numre fra E 300. Antioxidanter bruges 

i fx margarine og madolier. Antioxidanter er stoffer, der hin drer 

madvarer i at reagere med luftens oxygen. Antioxidanter kan 

hindre, at fedtstoffer bliver harske. I mad, der indeholder frugt, 

hindrer de, at maden ændrer farve eller mister smag. Uden antioxidanter 

vil frugten blive brun. Ascorbinsyre (C-vitamin) 

betegnes E 300. Denne antioxidant tilsættes æblemos, så den 

forbliver gul og ikke bliver brun. 

Nogle tilsætningsstoffer er dannet i naturen, mens andre er 

syntetiske, dvs. de er kunstigt fremstillet. 

Metaller i mad 

Det er tilladt, at blande metal i nogle 

madvarer. Aluminium har E-nummer 173, 

sølv E 174 og guld har E 175. Man mener 

ikke, at disse tre metaller i små mængder 

kan skade os. 

Aspartam 

– et kunstigt sødemiddel 

Aspartam søder 200 gange mere end 

almindeligt sukker. Derfor er aspartam et af 

de mest benyttede tilsætningsstoffer. 

145


Aromastofferne kan opdeles i tre grupper: 

1. De naturlige, der er udvundet fra naturstoffer. 

2. De natur-identiske, der er syntetisk fremstillet, men også 

forekommer i naturen. 

3. De syntetiske, der ikke findes i naturen. 

Aroma- og smagsstoffer omfatter de kunstige sødemidler, fx 

aspartam, der kendes fra sukkerfri læskedrikke. Aspartam 

betegnes E 951. 

Spegepølsen indeholder antioxidanten 

ascorbinsyre og konserveringsmidlet 

natriumnitrit. 

Bagning 

Når man skal bage brød, bruger man mel. Det er korn, der er 

malet (knust) til et fint pulver. Man blander vand og gær i 

melet. Blandingen kaldes dej. 

Gær består af gærceller, der er levende organismer. De “spiser” 

sukkeret i dejen og udskiller luftarten carbondioxid, CO 2 . 

Det får brødet til at hæve. Når dejen sættes i ovnen, dræber den 

høje temperatur gærcellerne. 

Når man bager kager, bruger man ofte bagepulver i stedet 

for gær. Det mest almindelige bagepulver hedder natron. Det er 

stoffet natriumhydrogencarbonat, NaHCO 3 . Det er et fint pulver, 

der blandes godt ind i dejen. Ved bagningen i ovnen med 

Hullerne i ost 

Ved produktion af ost sker der en gæringsproces, 

hvor mælkesukkeret omdannes. 

Herved dannes CO 2 . Denne luftart presser 

efterhånden osten væk, så de karakteristiske 

huller opstår. Den danske forsker Sigurd 

Orla-Jensen var den første, der i 1904 kunne 

forklare, hvordan hullerne i ost opstår. Han 

kaldes derfor ofte for ”manden, der 

opfandt hullerne i ost”. 

KGB7.20 foto MANGLER af 

emmenthalerost med store 

huller 

146


 

EKSPERIMENT 

Fremstilling af farvestoffet i cola 

Farvestoffet i cola er karamel (sukkerkulør). Det fremstilles af 

sukker. 

Læg en spiseskefuld sukker på en teflonbelagt pande. Læg endnu 

en spiseskefuld sukker et andet sted på panden. Læg en halv 

teskefuld hjortetakssalt oven på den ene sukkerbunke, og bland 

denne bunke godt sammen. Læg en halv teskefuld vand oven 

i hver bunke, og rør vandet godt ind i bunkerne. 

Opvarm panden, mens der med hver sin teske røres rundt i de 

to bunker. Stop opvarmningen, når bunken med hjortetakssalt er 

blevet brun. 

Hver af de to bunker opløses i en halv liter vand. Er der forskel 

på farven af opløsningerne 

Ved opvarmning omdannes sukkeret til mange forskellige forbindelser. 

Man siger, at sukkeret karamelliseres. Denne reaktion går 

hurtigst, når der er ammonium-ioner, NH + 4 , til stede. De kommer 

fra hjortetakssaltet, der har den kemiske formel ammoniumcarbonat, 

(NH 4 ) 2 CO 3 . 

den høje temperatur spaltes bagepulveret og frigiver carbondioxid 

og vanddamp. Det får kagen til at hæve. Den kemiske 

reaktion kan skrives som: 

2 NaHCO 3 ➝ Na 2 CO 3 + CO 2 + H 2 O 

Et andet bagepulver er hjortetakssalt. Det består af ammoniumcarbonat, 

(NH 4 ) 2 CO 3 . Når det opvarmes, dannes luftarterne 

ammoniak, NH 3 og CO 2 . 

Ved bagningen er temperaturen højest på ydersiden af 

dejen. Den høje temperatur spalter kulhydraterne i melet. 

Herved dannes mange forskellige kemiske forbindelser, der har 

en brun farve. Det giver brødets skorpe den brune farve. Denne 

reaktion kaldes karamellisering. Den brune farve i karameller 

opstår ved opvarmning af sukker. 

Ved opvarmning af sukker fås det brune sukkerkulør. Dette 

farvestof bruges til at farve øl, sovs, eddike, cognac og colaer. 

Kopiark 7.10, 7.11, 7.12, 7.13, 7.14 og 7.15 


Positivlisten er en fortegnelse over stoffer, 

der må tilsættes mad. 

Tilsætningsstofferne har alle et E-nummer. 

Karamel (sukkerkulør), der bl.a. giver farve 

til cola, betegnes E 150. 

Antioxidanter er stoffer, der hindrer madvarer 

i at reagere med luftens oxygen. 

Bagepulver spaltes ved høj temperatur og 

frigiver luft og vanddamp. 

Natron, natriumhydrogencarbonat, NaHCO 3 , 

er det mest almindelige bagepulver. 

Natron spaltes således: 

2 NaHCO 3 ➝ Na 2 CO 3 + CO 2 + H 2 O. 

Sukker karamelliseres (brunfarves) ved høj 

temperatur. 

147


Sund mad – farlig mad 

Sund mad skal indeholde vitaminer og mineraler, men al mad 

bliver efter et stykke tid dårlig. Det sker, fordi stofferne i 

maden reagerer med luftens oxygen, eller fordi mange mikroorganismer 

som fx svampe og bakterier spiser af maden. 

Mikroorganismerne skal ligesom større levende væsner have 

føde for at få energi og for at vokse og formere sig. Når mikroorganismerne 

formerer sig, kan der blive så mange, at maden 

bliver farlig at spise. 

Mineraler 

Kroppen skal bruge mineraler, der indeholder bestemte grundstoffer. 

Vitaminpiller indeholder disse mineraler. Fx skal kroppen 

have meget calcium, phosphor og natrium. Andre grundstoffer, 

som fx jern, iod og selen, behøves kun i mindre mængde. 

Calcium-ioner, Ca 2+ , bruges til opbygning af skelettet og 

tænderne. Hertil skal også bruges phosphor. 

Natrium-ioner, Na + , findes i kropsvæskerne. Natriumionerne 

er vigtige for de elektriske signaler i nerverne. 

Jern-ioner, Fe 2+ , er en vigtig del af blodet. De indgår i et stof, 

der hedder hæmoglobin. Det hjælper til at føre oxygen ud i 

kroppen. 

Iodid-ioner, I – , er nødvendige for dannelsen af hormoner, 

der indgår i omsætningen af føden. 

Selen er vigtig for kroppens immunsystem, der skal bekæmpe 

infektioner. 

Vitaminer 

Vitaminer er kemiske stoffer, der indgår i mange enzymer. 

Enzymer er stoffer, der kontrollerer kemiske reaktioner i kroppen. 

I mange tilfælde øger de hastigheden af reaktionerne, dvs. 

de fungerer som en slags katalysatorer. 

Der er 13 forskellige vitaminer, der kan inddeles i to slags: de 

vandopløselige og de fedtopløselige. Kroppen kan ikke selv 

danne vitaminer. De må indtages med føden. Dog kan D-vitamin 

dannes i huden, når den rammes af sollys. Bakterier i tarmen 

kan danne K-vitamin. Selv om vitaminer kun findes i ringe 

mængde i kroppen, er deres betydning stor, og derfor kan vitaminmangel 

føre til alvorlige sygdomme. 

148


A-vitamin 

Findes i smør, mælk, æg, tomater 

og gulerødder. 

Mangel på A-vitamin giver dårligt syn i mørke. Slimhinderne 

udtørres, så de ikke beskytter så godt mod infektioner. 

B-vitamin 

Findes i gryn, groft brød, ost, 

fisk og kød. 

Mangel på B-vitamin giver mindre madlyst samt revner 

i mundhulen og på tungen. 

C-vitamin 

Findes i frugt, bær og grøntsager. 

Mangel på C-vitamin giver træthed og mindsket modstandskraft 

mod infektioner. 

D-vitamin 

Findes i fisk, mælk, smør og lever. 

Mangel på D-vitamin giver ringere optagelse af calcium, 

så man får svagere knogler og dårlige tænder. 

K-vitamin 

Findes i grøntsager, æg og ost. 

Mangel på K-vitamin bevirker, at blodet i sår ikke kan størkne. 

Først når blod størkner, stopper blødningen. 

Konservering 

Et af de kraftigst virkende giftstoffer dannes af en bakterie. 

Denne gift medfører hvert år mange dødsfald i Danmark. 

Sygdommen kaldes pølseforgiftning. Bakterien kan formere sig i 

kødvarer, der ikke har fået tilsat et konserveringsmiddel, og som 

er opbevaret for varmt. 

For at undgå at blive syg af dårlig mad, skal man holde 

maden frisk. Hvis man derfor vil opbevare mad i længere tid, 

skal maden gøres holdbar, dvs. konserveres. Det kan man gøre 

ved at slå mikroorganismerne ihjel eller ved at opbevare maden 

i en tilstand, der hindrer mikroorganismerne i at formere sig. 


Konservering kan ske 

på to måder: 

• Man slår mikroorganismerne ihjel. 

• Man hæmmer mikroorganismernes 

formering. 

Konservering, der slår mikroorganismer ihjel 

• Opvarmning: Ved at opvarme mad kan man forlænge holbarheden 

og samtidig slå alle mikroorganismerne ihjel. Gær og skimmelsvampe 

dør, når maden opvarmes til over 60 °C. For at slå 

alle bakterier ihjel, skal temperaturen op på over 80 °C. Ved 

pasteurisering af mælk, hvor mælken kortvarigt opvarmes til 

75 °C, slås næsten alle mikro organismerne i mælken ihjel. 

Konserveringsmetoder, der hæmmer 

mikroorganismernes formering 

• Maden opbevares i en lufttæt beholder: Konservesdåserne blev 

opfundet ca. 1810. Når låget er sat lufttæt på, opvarmes 

dåsen, så mikroorganismerne slås ihjel. 

149


Energiindhold 

kJ pr. gram 

Fedt 39 

Protein 17 

Kulhydrat 17 

Alkohol 30 

Megajoule og kilojoule 

En megajoule (MJ) er en million joule. 

1 MJ = 10 6 J 

En kilojoule (kJ) er tusind joule. 

1 kJ = 10 3 J 

• Køleskab og fryser: Ved lav temperatur formerer mikroorganismer 

sig meget langsomt. 

• Frysetørring: Bær og supper kan frysetørres. I en stor beholder 

afkøles de hurtigt til –80 °C. Herved fryser alt vandet hurtigt 

til is. Herefter pumper man luften ud af beholderen. Ved 

det lave tryk sublimerer iskrystallerne, dvs. de bliver til 

vanddamp. Den pumpes ud, og når maden herefter varmes 

op igen, er vandet væk, og uden vand kan mikroorganismerne 

ikke leve. 

• Maden gøres sur: Hvis man tilsætter noget syre, fx eddike, til 

maden, kan mikroorganismerne ikke formere sig så godt. 

Agurker, asier og rødbeder gemmes i glas i en lage af eddike. 

Yoghurt har længere holdbarhed end mælk, for yoghurt 

fremstilles ved at nogle bakterier, mælkesyrebakterier, 

omdanner sukkeret i mælk til mælkesyre. 

• Saltning: Når der tilsættes meget salt til maden, trækkes vandet 

ud, og mikroorganismerne kan ikke leve i den salte mad. 

Når man senere skal spise maden, lægges den i vand, indtil 

saltet er trukket ud af maden. 

• Maden gøres sød: Hvis man hælder meget sukker i maden, 

trækkes vandet også ud. Marmelade og syltetøj kan holde 

sig, hvis sukkerindholdet er højt nok. 

• Andre konserveringsmidler: Her kan man bruge forskellige 

andre syrer, som fx benzoesyre, og sorbinsyre. 

På en biograftur spiser børn og unge 

gennemsnitligt 172 gram slik, chokolade 

eller popcorn. Samtidig drikker de en kvart 

liter sodavand. Dette biografmåltid har 

et energiindhold på 3,3 MJ. 

Energien i mad 

I maden er der fire slags næringsstoffer, som kroppen kan 

omsætte og herved få energi. Det er kulhydrat, proteiner, fedt og 

alkohol. Ved forbrændingen af maden i kroppen reagerer 

maden med oxygen i cellerne: 

mad + oxygen ➝ vand + carbondioxid + energi 

Fedt indeholder mest energi. Et gram fedt giver en energi på 

39 kilojoule. 

150


 

EKSPERIMENT 

Energien i alkohol 

Sæt en beskyttelsesskærm op, og bær briller. 

Skær et cirkulært hul i siden på en 250 mL 

plastflaske. Hullet skal være så stort, at spidsen 

af en fyrfadslighter lige kan gå igennem. 

Hæld 3 mL 95 % ethanol i flasken og sæt en 

prop løst i halsen på flasken. Sæt en finger 

for hullet og ryst flasken grundigt. Sæt spidsen 

af fyrfadslighteren ind i åbningen og tænd. 

Ethanolen antændes og brænder i en 

eksplosion, der blæser proppen af flasken. 

Alkohol brænder godt, fordi energiindholdet 

i alkohol er stort, 30 kJ pr. gram. Det er 

årsagen til, at man kan bruge alkohol i stedet 

for benzin som brændstof i biler. I en bilmotor 

antændes alkoholen af gnisten i tændrøret, 

og stemplet i motoren skubbes ned. 

En aktiv pige har brug for omkring 9 MJ om dagen. En dreng 

omkring 11 MJ. Hvis man spiser mere, omdannes det til fedt i 

kroppen. Fx har man kun brug for ca. 125 g sukker om dagen. 

En chokolademuffin indeholder fx 2,4 MJ. Det er mere end en 

portion frikadeller med kartofler, salat og lidt dressing. 

Omkring to tredjedele af biografernes indtægter kommer fra 

selve filmene. Resten kommer fra salget af usunde madvarer. I 

nogle biografer kan man få menuer med 1,8 liter sodavand og 

6,5 liter popcorn. Denne menu har et energiindhold på over 10 MJ. 

Det er al den energi, man bør få på en hel dag, og det svarer til 

mere end to ugers anbefalet indtagelse af tomme kalorier for 

børn. En fødevareekspert har kaldt menuen for “knald i låget”. 

Forbruget af sukker stiger hvert år. Og det gør mængden af 

slik også. En “lille” sodavand er ikke så lille som i gamle dage. Før 

var den på 25 centiliter, nu er den på 50. Hvis al sukkersødet 

sodavand blev udskiftet med vand, ville gennemsnitsdanskeren 

tabe næsten 7 kg på et år. 


Calcium-ioner, Ca 2+ , bruges til opbygning 

af skelettet og tænderne. 

Natrium-ioner, Na + , er vigtige for de 

elektriske signaler i nerverne. 

Jern-ioner, Fe 2+ , er en vigtig del af blodet. 

Enzymer er stoffer, der kontrollerer kemiske 

reaktioner i kroppen. 

D-vitamin findes i fisk, mælk, smør og lever. 

Mangel på D-vitamin giver ringere optagelse 

af calcium, så man får svagere knogler 

og dårlige tænder. 

Ved konservering slås mikroorganismer 

ihjel, eller deres formering hæmmes. 

Energiindholdet i fedt er højt, 39 kJ pr. 

gram. 

151

CAFE KOSMOS 

TYGGEGUMMI 

Hver dansker tygger i gennemsnit 250 stykker 

tyggegummi om året. 

carbonkæder med enkeltbindinger 

mellem carbon-atomerne. Der er 

dog også nogle dobbeltbindinger i 

carbonkæderne. De bevirker, at 

tyggegummiet bliver blødt. 

Sødemidlerne kan være almindeligt 

sukker, sorbitol (der fås fra 

majs eller hvede), xylitol (som fås 

fra majs eller birkebark) eller aspartam, 

der er et kunstigt fremstillet 

sødemiddel, og som søder 200 

gange mere end almindeligt 

sukker. 

Smagsstofferne kan fx være lakrids, 

mentol, pebermynte, aroma fra 

jordbær, citron, æble eller cola. 

Smagsstofferne opløses af spyttet, 

og mængden af smagsstof i 

tyggegummiet er tilpasset den normale 

tyggetid, der er lige omkring 

20 minutter. 

HVORFOR ER TYGGEGUMMI 

ELASTISK 

For at et stof kan være elastisk, skal 

det have lange, trådlignende mole - 

DET ÆLDSTE TYGGEGUMMI 

Arkæologer har ved en udgravning 

i det sydlige Sverige fundet en 

klump tyggegummi, der er 9000 år 

gammel. Klumpen er en blanding 

af honning og harpiks fra birketræer. 

Man kan se, at det var 

tyggegummi, for der er tandmærker 

i klumpen. 

INDHOLDET I TYGGEGUMMI 

Tyggegummi består af gummi, sø de - 

midler, smagsstoffer, blødgørings - 

stoffer og farvestoffer. 

Et typisk stykke tyggegummi kan 

bl.a. indeholde: 

30 % gummi 

60 % sødemidler 

3-4 % smagsstoffer 

2 % blødgøringsstoffer 

3 % tandbeskyttende ingredienser 

I mange år indeholdt tyggegummi 

naturgummi, der var aftappet fra 

gummitræet. Men da behovet for 

gummi – også til andre formål – er 

blevet større, fremstiller man nu 

gummiet fra råolie. Man bruger carbonhydriderne. 

De består af lange 

152

CAFE KOSMOS 

kyler. I de fleste elastiske stoffer skyl - 

des elasticiteten, at længden af 

bindingerne mellem atomerne æn - 

dres. 

Hvis man trækker i en carbonkæde, 

strækkes den, fordi vink lerne 

mellem carbon-atomerne mind skes 

lidt. I gummi er der også bindinger 

mellem carbonkæderne, og disse 

bindinger løsnes, hvis man trækker i 

stoffet. Hvis man holder en elastik 

op mod læberne, og derefter 

trækker i elastikken, kan man 

tydeligt mærke, at den bliver 

varmere. Den energi, der var bundet 

i den normale struktur, frigives 

som varme, når elastikken strækkes. 

BRUGT TYGGEGUMMI 

Med tiden vil tyggegummi blive 

hårdt, selv uden at det tygges. Det 

sker, når luftens oxygen angriber 

dobbeltbindingerne og omdanner 

dem til enkeltbindinger. For at det 

ikke skal ske for hurtigt, tilsætter 

man antioxidanter til tyggegummiet. 

Antioxidanterne optager luf - 

tens oxygen. Der er mange forskellige 

slags antioxidanter i tygge - 

gummi. Et af dem er C-vitamin. 

Under tygning opløses antioxidanterne 

i spyttet, og tyggegummiet 

bliver mere og mere hårdt, fordi 

dobbeltbindingerne efterhånden 

omdannes til enkeltbindinger. 

GRISERI PÅ FORTOVET 

Tyggegummi klæber specielt godt 

til asfalt, fordi asfalt og gummiet i 

tyggegummi indeholder samme 

type stof, carbonhydrider. Når 

tyggegummi spyttes ud på fortovet, 

klistrer det fast, og det er 

svært at fjerne. Klatterne fjernes 

bedst ved at fryse dem med tøris 

ved –80 °C. I frossen tilstand kan de 

skrabes af. De sidste rester opløses 

med rensebenzin. 

Hvis du taber tyggegummi på tøjet 

eller på et gulvtæppe, så læg straks 

en isterning på tyggegummiet. Det 

stivner og kan forsigtigt trækkes af. 

Rundt om Storkespringvandet på 

Amagertorv i København er der ca. 

15-20 tyggegummiklatter pr. kva - 

dratmeter. Københavns Kommune 

bruger omkring 100 000 kr. hvert år 

på at fjerne tyggegummi omkring 

Storkespringvandet. 

I Irland overvejer politikerne at 

lægge skat på tyggegummi for at 

få penge til at fjerne det fra fortovene. 

Storbyen Singapore i Malaysia er 

berømt for at være en meget ren 

153 

by. Derfor blev myndighederne så 

trætte af tyggegummirester på fortove 

og gader, at folk fra 1992 til 

2004 blev straffet hårdt for at 

spytte tyggegummi ud på gaden. 

Hvis man ”smuglede” en pakke tyg - 

gegummi ind i landet, kostede det 

et års fængsel. 

Efter udenlandsk pres blev reg ler - 

ne så lempet noget, men selv i dag 

må man kun tygge tyggegummi i 

Singapore, hvis ens læge har givet 

tilladelse til det. Tyggegummiet 

kan være nikotintyggegummi til 

afvænning af rygere. Det kan indeholde 

medicin, der hjælper mod 

hovedpine, allergi eller køresyge. 

Tyggegummi kan kun købes på 

apotekerne, og apotekeren skal 

have køberens navn og pasnummer. 

TYGGEGUMMI BESKYTTER 

TÆNDERNE 

Når man har spist mad, der indeholder 

kulhydrater, omdannes 

rester af dem i mundhulen til syrer. 

De bevirker, at pH-værdien på tænderne 

falder. Syrerne trækker 

vigtige mineraler ud af tænderne, 

så man lettere får huller. For at 

modvirke det, har spyttet en vigtig 

funktion. Spyttet fortynder, neutraliserer 

og skyller syrerne væk fra 

tænderne. Dermed mindskes risiko - 

en for huller i tænderne. 

En normal voksen udskiller om kring 

en halv liter spyt om dagen. Det 

kan ske meget langsomt (0,3 mL pr. 

minut), men når man begynder at 

tygge, øges mængden af spyt til 

omkring 5 mL pr. minut. Det er 

mere end det tidobbelte. Hvis man 

derfor ikke har mulighed for at 

børste tænderne efter et måltid, er 

det i stedet godt at tygge et 

sukkerfrit tyggegummi.

DET VED DU NU OM MADENS KEMI 

KEMISKE STOFFER I MADEN 

DRIKKEVARER 

Komælk indeholder ofte 

90 % vand og 3-4 % fedt. 

Ved pasteurisering opvarmes 

mælk i kort tid til 75 °C, 

så bakterier slås ihjel. 

Ved homogenisering af mælk 

omdannes store fedtkugler til 

mindre. 

Alkoholen ethanol, C 2 H 5 OH, 

dannes ved gæring af sukker. 

En “dobbeltharpun” 

bruges, når man skriver en 

kemisk ligevægt. 

PRODUKTION AF FØDEVARER 

Antioxidanter er stoffer, der 

hindrer madvarer i at reagere 

med luftens oxygen. 

Bagepulver spaltes ved høj 

temperatur og frigiver luft og 

vanddamp. 

Positivlisten er en fortegnelse 

over stoffer, der må tilsættes 

mad. 

Natron, natriumhydrogen - 

carbonat, NaHCO 3 , er det mest 

almindelige bagepulver. 

Kulhydrater kan opdeles i tre 

grupper: monosaccharider, 

disaccharider og polysaccharider. 

Tilsætningsstofferne har alle 

et E-nummer. 

SUND MAD – FARLIG MAD 

Natron spaltes således: 

2 NaHCO 3 ➝ Na 2 CO 3 + CO 2 + H 2 O. 

Monosacchariderne har formlen 

C 6 H 12 O 6 . 

Almindeligt hvidt sukker 

er et disaccharid, der hedder 

rørsukker. 

Æggehvidestoffer er et 

gammelt ord for proteiner. 

Proteinerne er opbygget af 

aminosyrer. 

Fedtstoffer indeholder forskellige 

fedtsyrer. 

Stearinsyre, C 17 H 35 COOH, er en 

meget kendt fedtsyre. 

Calcium-ioner, Ca 2+ , bruges 

til opbygning af skelettet og 

tænderne. 

Natrium-ioner, Na + , er vigtige 

for de elektriske signaler i 

nerverne. 

Jern-ioner, Fe 2+ , er en vigtig del 

af blodet. 

Enzymer er stoffer, der styrer 

kemiske reaktioner i kroppen. 

Vitaminer kan deles i vand - 

opløselige og fedtopløselige. 

Mangel på D-vitamin giver 

154 

ringere optagelse af calcium, 

så man får svagere knogler og 

dårlige tænder. 

Ved konservering slås mikro - 

organismer ihjel, eller deres 

formering hæmmes. 

Energiindholdet i fedt er højt, 

39 kJ pr. gram.


KAN DU HUSKE 

Hvad hedder sukkeret i vindruer 

Hvad betyder forstavelserne mono, di og poly 

Proteiner har også et ældre dansk navn. Hvilket 

Hvad er et E-nummer 

Hvad sker der ved en pasteurisering 

Hvilke stoffer dannes ved gæring 

FORSTÅR DU 

Kartofler er hvide. Hvorfor bliver 

pomfritter gule eller brune 

Hvordan virker gær i en dej 

Hvordan virker et bagepulver 

Hvorfor er calcium-ioner, Ca 2+ , 

vigtige i kosten 

Hvordan virker konserveringsmidler 

UDFORDRING 

Søg på internettet for at finde forskellen 

mellem en sportsdrik og en energidrik. 

Søg på internettet for at finde ud af, 

hvordan man fremstiller flødekarameller. 

Undersøg deklarationen på forskellige 

margariner. Er der farvestoffer i 

Er der antioxidanter i Hvor stort er 

energiindholdet 

155

KAPITEL 8 

Kemi,

menneske 

og samfund 

 

 

 

 

 

KEMI – FØR OG NU 

REN LUFT - RENT VAND 

FORBRUG OG GENBRUG 

FRONTLINJEKEMI I DANMARK 

CAFE KOSMOS: GULDMEDALJERNE, DER FORSVANDT 

PÅ BLEGDAMSVEJ 

At udvise omtanke ved brug af naturen er blevet et vigtigt emne. 

For det er menneskets virksomhed, der skader dyr og planter. 

Og det er efterhånden blevet klart for alle, at vi også skader 

vores egne levevilkår. Derfor vil der bl.a. være brug for dygtige 

kemikere til at skabe en bedre levevis. Og politikerne må have 

mod til at lovgive, så vi ikke ender med en global katastrofe, 

fx en fødevarekrise, en energikrise eller en forureningskrise. 

Hvad er sur regn 

Hvad er iltsvind 

Er der mad nok i verden 

Hvad er en bæredygtig udvikling 

Hvad er biobrændsel 

157

KAPITEL 8 · KEMI, MENNESKE OG SAMFUND 

Kemi – før og nu 

For 2500 år siden mente den græske filosof Thales, at alt stof 

kom af vand. Vand var således den tids grundstof, og der var 

kun ét. En anden filosof mente, at alt kom af luft. Dengang 

kunne man ikke udføre forsøg, der kunne afgøre sagen. Det 

kunne man først mere end 2000 år senere. 

Verdens første 

grundstofsystem: 

De fire elementer. 

Skaberen af det moderne 

periodiske system 

Dimitri Ivanovic Mendelejev, 

russisk kemiker (1834-1907). 

Mendelejev opstillede i 1869 det første 

periodiske system med de dengang 64 

kendte grundstoffer. Grundstof nr. 101, 

der blev fundet i 1955, har fået navnet 

mendelevium efter Mendelejev. 

Ideen om grundstoffer 

For ca. 2400 år siden opstillede den græske filosof Demokrit 

en atomteori. Han mente, at alt stof var opbygget af nogle 

mindste dele, som kan kaldte atomer. Det mente den græske 

filosof Aristoteles ikke. Han hævdede, at alt stof var sammensat 

af fire elementer: jord, vand, ild og luft. Der var således fire 

grundstoffer. Den teori holdt i over 2000 år. 

Det har siden vist sig, at Demokrit havde ret, og Ari sto - 

teles’ teori var forkert. Først englænderen John Dalton (1766- 

1844) gav os den klare definition på et grundstof: “Et grundstof 

er et stof, der ikke består af andre stoffer”. 

I 1869 kendte man kun 64 grundstoffer, fx var ædelgasserne 

endnu ikke opdaget. Det år offentliggjorde den russiske 

kemiker Dimitri Mendelejev et skema over grundstofferne. 

Mendelejev opstillede grundstofferne efter stigende atommasse 

i vandrette rækker, som han kaldte perioder. Grundstoffer 

med fælles egenskaber blev anbragt i søjler lige over hinanden. 

Da grundstofferne var anbragt, kunne Mendelejev se, at 

der var tre tomme pladser, dvs. plads til tre endnu ukendte 

grundstoffer. De blev fundet senere, og det viste tydeligt, at 

Mendelejevs system var godt. Det blev derfor model for det 

moderne periodiske system. Alle grundstoffer, der siden er 

fundet, passer fint ind i systemet. 

Et kemisk forsøg med stor betydning 

I 1828 opdagede den tyske kemiker Friedrich Wöhler noget 

opsigtsvækkende. 

Wöhler havde fremstillet urinstof i sit laboratorium. Det var 

et stof, som man kun kendte fra levende væsner, men Wöhler 

havde som den første skabt et organisk stof af uorganiske stoffer, 

dvs. af stoffer fremstillet af døde ting, som fx sten. 

Efter sit forsøg skrev Wöhler til en ven: “Jeg kan fortælle 

158


Dem, at jeg kan lave urinstof uden brug af nyrer, helt uden brug 

af et levende væsen, det være sig et menneske eller en hund”. 

Først mange år efter var der udført så mange forsøg og 

fremstillet så mange forskellige organiske stoffer, at ideen, om 

at nogle stoffer indeholder en særlig livskraft, forsvandt. Det 

betød, at ingen stoffer var vigtigere end andre. 

Det moderne periodiske system 

I det moderne periodiske system er grundstofferne sat i rækkefølge 

efter deres atomnummer. Hydrogen er nr. 1, helium er 

nr. 2, osv. Grundstofferne er også opstillet efter elektronfordelingen 

i atomerne, for et atoms kemiske egenskaber 

afhænger af elektronernes fordeling i elektronskallerne. 

Derfor kan et grundstofs placering i det periodiske system 

fortælle noget om grundstoffets egenskaber. 

Placeringen bruges til at finde egenskaberne af grundstoffer, 

som man ikke har set, ud fra egenskaberne af grundstoffer, 

som man kender. Det periodiske system kan derfor bruges 

til at forudsige, hvordan forskellige grundstoffer vil reagere 

med hinanden. 

Friedrich Wöhler, tysk kemiker (1800-1882). 

Kendt som “fader til den organiske kemi”, 

fordi han som den første kunne vise, 

at ingen stoffer indeholder en særlig 

”livskraft”. 

Metaller og ikke-metaller. Til venstre i det periodiske system står 

metallerne, og til højre findes ikke-metallerne. De to grupper 

af grundstoffer er adskilt af trappelinjen. 

Halvmetaller. Grundstofferne omkring trappelinjen kaldes 

halvmetaller, fordi de har egenskaber fra både metallerne og 

ikke-metallerne. Det gælder fx silicium. 

Perioder. De vandrette rækker kaldes perioder. Første periode 

indeholder kun hydrogen og helium. I alt er der syv perioder. 

Alle grundstoffer i en periode har samme antal elektronskaller. 

Grundstof nr. 11, natrium, står i tredje periode. Et natrium-atom 

har tre elektronskaller. Der er to elektroner i første 

skal, otte i anden og en i tredje skal. I 2. til 7. periode ændrer 

grundstofferne egenskaber hen gennem perioden, fx er de første 

grundstoffer metaller, mens de sidste er ikke-metaller. 

Hovedgrupper: I det periodiske system er der otte lodrette søjler, 

der kaldes hovedgrupper. Der er yderligere ti lodrette søj- 

159


ler. De kaldes undergrupper. Grundstof ferne i en hovedgruppe 

har mange ens egenskaber. Det er fordi, alle grundstoffer i 

en bestemt hovedgruppe har samme antal elektroner i yderste 

skal. 

Ædelgasreglen 

Ioner med samme elektronfordeling som en 

ædelgas er særlig stabile. 

Opbygning af molekyler 

Molekyler er opbygget, så atomerne i deres 

yderste skal får netop samme antal elektroner, 

to eller otte, som en ædelgas. Atomer 

bliver nemlig særlig stabile, når de har 

samme elektronfordeling som en ædelgas. 

Denne erfaring kaldes ædelgasreglen. 

Alkalimetallerne. I 1. hovedgruppe findes øverst hydrogen, og 

nedenunder ses metallerne lithium, natrium, kalium, rubidium, 

caesium og francium. Disse metaller kaldes alkalimetallerne. 

De har ligesom hydrogen alle en elektron i yderste elektronskal. 

Metal-atomerne har svært ved at holde fast på den yderste 

elektron, og ved kontakt med et andet atom mister de let elektronen 

til dette atom. Derfor har disse metaller mange fælles 

egenskaber, fx er de meget reaktive. De skal opbevares under 

petroleum, for ellers vil de reagere med luft og fugtighed i luften. 

De er alle bløde og kan skæres med en kniv. 

Halogenerne. I 7. hovedgruppe findes ikke-metallerne fluor, 

chlor, brom og iod. De har alle syv elektroner i yderste skal. 

Derfor er de meget reaktive stoffer. De vil meget gerne optage 

en elektron fra et andet atom, så de får otte elektroner i yderste 

skal. Hvis fx fluor kommer i kontakt med vand, sker der 

nærmest en eksplosion. Ved stuetemperatur er fluor og chlor 

luftarter, brom er en væske, og iod er et fast stof. Det viser, at 

smeltepunktet stiger ned gennem hovedgruppen. 

Ædelgasserne. I 8. hovedgruppe findes grundstofferne helium, 

neon, argon, krypton, xenon og radon. Helium har to elektroner 

i yderste skal, mens resten af ædelgasserne har otte elektroner 

i yderste skal. For alle ædelgasserne er yderste skal fyldt 

helt op med elektroner. Derfor kan atomerne ikke danne bindinger 

med andre atomer. Ædelgassernes molekyler er derfor 

en-atomige. 

Kopiark 8.1, 8.2, 8.3 og 8.4 

Kemisk binding i molekyler 

En kemisk binding i et molekyle består af nogle elektroner, 

der holder atomkernerne sammen. Elektronerne i en kemisk 

binding deles på en sådan måde, at hvert atom får en fyldt 

yderste skal. 

160


 

EKSPERIMENT 

Oxygen og iod 

Bland ca. 50 mL koncentreret hydrogenperoxid, 

H 2 O 2 , med 5-10 mL sulfosæbe i et bægerglas. 

Hæld det i et højt cylinderglas, og stil det på 

en avis. Hæld ca. 10 mL ca. 10 % kalium-iodid, 

KI, ned i cylinderglasset. Vent lidt. 

Der stiger skum op i og ud over kanten af 

glasset. Tænd en træpind, og stik den ind i 

skummet. Den slukkes ikke, men flammer 

op inde i skummet. 

I forsøget spaltes hydrogenperoxid til vand 

og oxygen: 2 H 2 O 2 ➝ 2 H 2 O + O 2 . Kalium-iodid 

virker som katalysator. 

En kemisk binding kan skrives som bare en streg. Da der skal 

to elektroner til en kemisk binding, bliver stregformlen for 

hydrogenmolekylet H-H. 

Halogenernes molekyler. Alle halogenernes molekyler er to-atomige, 

fx F 2 , Cl 2 , Br 2 og I 2 . Når to halogen-atomer skal danne 

et molekyle, deles de to atomer om to elektroner, en fra hvert 

atom. På denne måde får atomerne ædelgasreglen opfyldt. 

Ædelgasreglen siger: Atomer med samme elektronfordeling som en 

ædelgas er særlig stabile. 

Oxygenmolekylet: Oxygenmolekylet, O 2 , indeholder to atomer. 

Hvert oxygen-atom har seks elektroner i yderste skal. Hvert 

oxygen-atom må derfor give to elektroner til bindingen, for at 

hvert atom kan siges at have otte elektroner omkring sig. 

Hvert oxygen-atom har derfor samme elektronfordeling som 

neon. Når hvert oxygen-atom bidrager med to elektroner til 

den kemiske binding, er der fire elektroner i bindingen. En 

sådan binding kaldes en dobbeltbinding. Stregformlen for 

oxygenmolekylet skrives som O=O. 

Nitrogenmolekylet. Nitrogen-atomerne har kun fem elektroner 

i yderste skal. Hvert nitrogen-atom må derfor afgive tre elektroner 

til bindingen. Stregformlen for nitrogenmolekylet skrives 

som N N. 


Metallerne står til venstre i det periodiske 

system. 

Ikke-metallerne står til højre i det periodiske 

system. 

Perioderne er de vandrette rækker i det 

periodiske system. Der er syv perioder. 

I en periode har alle grundstoffer samme 

antal elektronskaller. 

Hovedgrupperne er grundstofferne i otte 

lodrette søjler i det periodiske system. 

I en hovedgruppe har alle grundstoffer 

samme antal elektroner i yderste skal. 

Alkalimetallerne er fællesnavnet for 

metallerne i 1. hovedgruppe. 

Halogenerne er fællesnavnet for grundstofferne 

i 7. hovedgruppe. 

Ædelgasserne er fællesnavnet for grundstofferne 

i 8. hovedgruppe. 

En kemisk enkeltbinding består af to 

elektroner, et elektronpar. 

En kemisk dobbeltbinding består af fire 

elektroner, to elektronpar. 

161


Ren luft – rent vand 

Luftforureningen er blevet mindre i løbet af de sidste 20 år. 

Alligevel er hver femte dansker udsat for en uacceptabel luftkvalitet. 

Vores drikkevand hentes dybt nede i jorden, fra 

grundvandet. Når regnvandet siver ned gennem jordlagene, 

filtreres partikler, snavs og bakterier fra. Drikkevandet i 

Danmark er derfor normalt meget rent. Men kan vi blive ved 

med at have så godt drikkevand 

Partikelforurening i luften 

Der er støvpartikler i luften. Støvpartiklerne kommer fra vulkaner 

og sandstorme, men især fra biler og industri. Lastbiler 

udsender sodpartikler, der er uforbrændte rester af brændstoffet, 

dieselolie. De store partikler falder hurtigt ned på jorden. 

De små partikler kan hvirvle rundt i luften i længere tid. 

Man ved ikke præcist, hvor meget helbredet tager skade af 

luftforureningen, specielt af partikelforureningen. Nogle forskere 

er for Danmark kommet frem til følgende cirkatal: 

Saharas sand falder over 

Danmark 

Kraftige vinde er i stand til at løfte tusinder 

af ton jord, støv og sand op i flere kilometers 

højde, hvor vinden kan flytte det langt væk. 

Der er flere gange faldet sand fra Sahara i 

Danmark, fx i 2001. Det sker i forbindelse 

med regnvejr eller snefald. Saharas sand er 

gult og meget finkornet, nærmest som støv. 

• 5000 dødsfald (kræft, hjerte- og karsygdomme). 

• 22000 tilfælde af kronisk bronkitis. 

• 200000 astma-anfald. 

Det er især de bittesmå sodpartikler, der menes at være farlige 

for helbredet. Partiklerne er så små, at de er i nanostørrelse. 

De kan trænge gennem lungevæggen og komme ind i blod - 

årerne, hvor blodet fører partiklerne ud i hele kroppen. 

Luftforureningen i Danmark kommer ikke kun fra kilder 

i Danmark. En stor del bæres hertil fra bl.a. tyske og hollandske 

industriområder. 

Partiklerne kommer bl.a. fra dieselbiler og fra brændeovne. 

Derfor skal lastbiler have et filter, der kan fange partiklerne. 

Man må også kun sælge brændeovne, der har en høj forbrændingstemperatur. 

Ved en højere temperatur brænder også 

mindre partikler. 

Kopiark 8.5 

Svovlforurening i luften 

I kul og olie findes stoffer, der indeholder grundstoffet svovl. 

Ved forbrænding af kul og olie brænder svovlet til svovldi oxid, 

162


SO 2 , ved reaktionen: S + O 2 ➝ SO 2 . Alle kender lugten af SO 2 . 

Det er den lidt stikkende lugt, der kommer, når man tænder 

en tændstik. 

Når svovldioxid, SO 2 , kommer i kontakt med luftens oxygen 

og vanddamp, dannes der svovlsyre, H 2 SO 4 . Reaktionen 

kan skrives: 2 H 2 O + 2 SO 2 + O 2 ➝ 2 H 2 SO 4 . Når man indånder 

SO 2 , dannes der svovlsyre på lungernes fugtige inderside. 

Følgerne er hoste og vejrtrækningsproblemer. 

Kopiark 8.6 

Sur regn – en kemisk succeshistorie 

Regnvand har ikke pH=7. Selv helt rent regnvand er ikke neutralt. 

Vandet er lidt surt. Det skyldes indholdet af CO 2 i luften. 

Noget CO 2 opløses i regnvand, så der dannes lidt kulsyre, 

H 2 CO 3 . pH-værdien af helt rent vand, der er i kontakt med 

luften, er derfor 5,6. 

Det SO 2 , der ender i luften, danner svovlsyre. Men der dannes 

ikke kun SO 2 ved forbrænding af kul og olie. Der dannes 

Svovlforurening 

Svovludledningen fra kun 15 af verdens 

største containerskibe svarer til udledningen 

fra hele verdens bilpark på omkring 750 millioner 

biler. 

De store skibe benytter ofte brændstoffet 

brændselsolie. Det er noget af det, der er 

tilbage fra råolien, når man har fjernet bl.a. 

benzin og dieselolie. Se side 125. 

På raffinaderierne fjernes svovl fra benzin 

og diesel, men svovlindholdet i skibenes 

brændstof kan alligevel være ca. 4,5 %. Og 

der er ikke krav om at skibene skal opfange 

det udledte svovldioxid. Det skal man på 

land, fx på kraftværker, hvor man også må 

bruge denne olie. 

Skibene er ikke underlagt national lovgivning, 

og det gør det svært for et enkelt land 

at lovgive på dette område. 

163


Afbrænding af svovl 

giver sur regn 

I kul, dieselolie og benzin er der lidt svovl. Når 

det brænder, dannes luftarten svovldioxid, SO 2 . 

Fyld lidt vand i bunden af et cylinderglas. Dryp 

et par dråber BTB-indikator i. Vandet farves 

grønt, for BTB-indikatoren er grøn i en neutral 

opløsning. 

 

EKSPERIMENT 

Læg lidt svovlpulver på en forbrændingsske. 

Antænd svovlet og sænk det brændende svovl 

ned i cylinderglasset. Brug en glasplade som 

låg. Der kommer hvid røg i glasset. 

Tag skeen op, når ilden er gået ud. Ryst vandet 

i glasset frem og tilbage, så svovldioxidet opløses. 

Herved dannes en syre. Den får pH-værdien 

til at falde, så indikatoren skifter farve til gul. 

Mål evt. pH-værdien af væsken. 


Lastbiler og store skibe udsender 

sodpartikler, der er uforbrændte rester 

af brændstoffet, brændselsolie. 

Ved forbrænding af svovl dannes svovl di - 

oxid, SO 2 , ved reaktionen: S + O 2 ➝ SO 2 . 

Helt rent regnvand har en pH-værdi 

på lidt under 6. 

Sur regn indeholder lidt svovlsyre og 

salpetersyre. Regnen kan have en pH-værdi 

under 5. 

Iltsvind får alt liv i vandet til at dø. Årsagen 

er for meget nitrat og phosphat i vandet. 

Nitratbomben. Nitratindholdet i grundvandet 

vil stige de kommende år. Det kaldes 

nitratbomben. 

også carbondioxid, CO 2 , og nitrogen-oxider, NO X -er. Nitro - 

gen-oxider danner også syre. Ved kontakt med vand dannes 

forskellige former for nitro genholdige syrer, fx HNO 3 . 

Når det regner, vil der ud over kulsyre også være lidt svovlsyre 

og salpetersyre i vandet. Det kan derfor have en pH-værdi 

under 5. Man kalder det for sur regn. Den lave pH-værdi i regnen 

ødelægger mange planter. Søer og vandløb bliver mere 

sure, og det ødelægger livsvilkårene for dyr og planter. Flere 

steder i verden ser man store områder med skovdød. Træerne 

trives dårligt, eller de går ud. 

Det er dog muligt at begrænse den sure regn ved rensning 

af røg. På side 168 og 169 er beskrevet, hvordan man meget 

effektivt har fået mindsket mængden af den sure regn. I 

Danmark var udslippet af syredannende stoffer størst om - 

kring 1970. I 1990 var det halveret, og i 2008 var det faldet til 

kun en tiendedel. 

Kopiark 8.7, 8.8 og 8.9 

164


Vandforurening og iltsvind 

Hvis en kunstgødning er letopløselig, opløses den let af regnvand. 

Noget optages af planterne, resten løber gennem jorden 

og ender i grøfter, åer, søer og fjorde. Nitrat og phosphat i 

vandet vil få vandplanter, specielt alger, til at vokse uhæmmet, 

så der dannes store, grønne områder. Her kan sollyset ikke nå 

ned til bundplanterne. De dør, og da alger kun lever i kort tid, 

dannes der hurtigt store områder med døde alger. De rådner 

og bruger herved det oxygen, der er opløst i vandet. Herved 

dræbes alt liv i vandet, fx alle fisk. Denne tilstand kaldes ilt - 

svind. I meget varme somre i Danmark er der områder ved 

kysterne og specielt i fjordene, hvor alt liv dør. 

Det er ikke kun kunstgødning, der er årsag til iltsvind. 

Nitrater og phosphater kommer også fra gylle og fra byernes 

spildevand, fx sulfosæbe og afføring. 

Nitratbomben 

Noget nitrat, NO – 3 , føres med regnvandet ned til grundvandet. 

Når vi pumper vand op til drikkevand, indeholder det 

nitrat. Det er meget uheldigt, for i kroppen omdannes nitrat 

til nitrit, NO – 2 . Det mindsker transporten af oxygen rundt i 

kroppen. Det er specielt farligt for spædbørn, som får flaske 

med modermælkserstatning, der opløses i vand. Børnene kan 

komme til at mangle så meget oxygen i blodet, at de kan blive 

blå i ansigtet. Endelig kan nitrit også danne kræftfremkaldende 

stoffer i maven. 

Mængden af nitrat i drikkevand må ikke overstige 50 mg 

pr. liter drikkevand. Ved mange drikkevandsboringer er indholdet 

højere, og man må stoppe med at hente drikkevand 

derfra. Evt. kan man fortynde vandet med vand fra andre 

boringer med mindre nitratindhold, så de 50 mg ikke overskrides. 

Flere steder i landet er regnvandet omkring 60 år om at nå 

ned til grundvandet. Disse steder drikker man det regnvand, 

der faldt for 60 år siden. I løbet af de sidste 60 år har man 

brugt mere og mere gødning. Derfor vil indholdet af nitrat 

stige i grundvandet. Ingen ved, hvor meget og hvor hurtigt 

indholdet af nitrat i vores drikkevand vil stige. Man kalder 

denne udvikling for nitratbomben. 

Kopiark 8.10 

Algeforekomster omkring 

Danmark 

Hvis der er nitrat, NO – 3 , og phosphat, 

PO 3– 4 , i vandet, vil der dannes mange alger. 

Det giver iltsvind i vandet. Iltsvindet kan 

dræbe dyr og fisk i vandet. 

Gødning 

Nitrat 

NO 3 

– 

Grundvand 

Drikkevand 

Gylle 

Nitrat 

NO 3 

– 

165


Forbrug og genbrug 

Hvert år stiger antallet af mennesker på Jorden med ca. 100 

millioner. Det betyder, at der i fremtiden vil blive endnu mere 

mangel på mad, og mange kommer til sulte. Kemi kan hjælpe 

i kampen mod sulten, men fremtiden kan ikke reddes med 

kemi alene. Vi må alle ændre vores måde at leve på. Vi kan ikke 

forbruge så meget mere, og vi må blive bedre til genbrug. 

Antallet af mennesker på Jorden vokser, 

men jordkloden vokser ikke. Hvor går 

grænsen for, hvor mange mennesker vi kan 

være For på Jorden er der en endelig 

mængde resurser. Olien vil snart slippe op. 

Kan vi blive ved med at producere mad til så 

mange mennesker 

Manglen på mad 

Hvert syvende menneske går sulten i seng. Omkring en milliard 

mennesker sulter eller er udsat for hungersnød. Yderligere 

to milliarder lider af fejl- og underernæring. 

Der mangler mad i verden. I syv ud af de seneste otte år 

(2001-2009) er der er blevet spist mere mad, end der er blevet 

produceret. Ris- og kornlagrene er blevet brugt, så der ikke er 

meget tilbage til dårlige tider. Derfor er prisen på fødevarer 

steget, og det især for de tre vigtigste afgrøder for den fattigste 

del af verden, nemlig hvede, majs og ris. I løbet af et år 

(2007-2008) steg kornprisen med 88 %. Langt størstedelen af 

stigningen i kornprisen skyldtes de højere oliepriser. 

Der er flere årsager til fødevarekrisen, bl.a.: 

• De stigende oliepriser. Landbrugsmaskinerne bruger olie og 

benzin. Og der bruges energi for at lave gødning og pesticider, 

dvs. stoffer, der bekæmper skadedyr, som ødelægger 

afgrøderne. 

• Klimaforandringer. Tørke og oversvømmelser har allerede 

mindsket høsten i flere dele af verden. 

• Biobrændsel. Fødevarer er lavet om til brændstof. På grund af 

de stigende benzinpriser fremstiller man nu biobrændsel, 

dvs. sprit (ethanol) af planter som korn og majs, der ellers 

bruges til mad. 

Gødning giver mad 

I Afrika er befolkningstallet mere end fordoblet de sidste 50 

år, men produktionen af fødevarer er ikke steget. Høstud byt - 

tet pr. hektar har i Afrika været uændret de sidste 50 år, mens 

166


det alle andre steder i verden er blevet tre til fire gange større. 

Nogle steder, som fx i Kina, er det blevet fem til seks gange 

større. Forklaringen er enkel. Den hedder brug af gødning. 

Det økologiske fodspor 

Vi forbruger energi, mad, transport, service, tøj, materialer 

osv., og med forbruget følger en mængde affald. Forbrug har 

miljømæssige konsekvenser, og det kan måles ved det såkaldte 

økologiske fodspor. Det kan beregnes for en enkelt person, 

en familie eller for et land. Et forbrug af en bestemt størrelse 

kræver et vist areal på land eller i havet. 

Det økologiske fodspor er størrelsen af det areal, der er nødvendigt, for 

at naturen kan levere vores forbrug, dvs. hvor meget produktivt landareal 

der skal til, for at det kan skabe energi og mad m.m. 

En dansker har et økologisk fodspor på 70 000 m 2 . Det svarer 

til ca. 70 parcelhusgrunde. Det areal vil kunne forsyne én person 

med den mængde energi, mad, tøj, materialer m.m., som 

personen bruger i dag. 

Danskerne har et stort forbrug. Der er dog store forskelle i 

verden. Den typiske amerikaner har et økologisk fodspor på 

næsten 100 000 m 2 . I Afrika er det nede på 5000 m 2 . Det svarer 

til ca. fem danske parcelhusgrunde. 

Gennemsnittet for verden ligger lidt over 20 000 m 2 . Dette 

tal er større, end det areal der er til rådighed på Jorden. Vi forbruger 

altså mere, end naturen kan yde. Hvis alle indbyggere 

på Jorden skulle leve som danskerne, ville der være brug for tre 

jordkloder. 

Bæredygtig udvikling og genbrug 

Ved en bæredygtig udvikling forstår man, at vi ikke bruger 

Jordens resurser hurtigere, end naturen er i stand til at genskabe 

dem. Vi må heller ikke skabe mere affald, end naturen 

kan optage i sine kredsløb. Vi skal derfor genbruge meget 

mere affald, fx plast. Plast, der smides ud som affald, er tabt 

som råstof. 

Genbrug af plast 

Der er to hovedtyper af plast, termoplast og hærdeplast. 

Termoplast og hærdeplast 

I termoplast er der svage kemiske bindinger 

mellem carbonkæderne. Ved opvarmning 

kan de glide mellem hinanden. I hærdeplast 

er der derimod stærke kemiske bindinger 

mellem carbonkæderne. De kan ikke glide 

mellem hinanden. 

167


Fordelene ved genbrug 

af papir 

Næsten 80 % af al plast er termoplast, fx er mange køkkenartikler 

lavet af termoplast. 

Termoplast bliver blød ved opvarmning, og kan presses i 

en ny form. Ved afkøling holdes den nye form. Termoplast 

kan derfor bruges igen og igen. Kasserede produkter kan genanvendes. 

Hærdeplast kan ikke omsmeltes og egner sig derfor ikke til 

genbrug. Til gengæld er produkter af hærdeplast meget hårde, 

og de kan i mange sammenhænge bruges i stedet for metaller. 

Fx er vindmøllevinger lavet af hærdeplast. 

Det er dog muligt at genbruge hærdeplast. Det males til et 

fint pulver og bruges opblandet i andre plasttyper til fx 

affaldssække. 

Kopiark 8.11 

Genbrug af papir 

Danmark er et af verdens mest papirforbrugende lande. Hver 

dansker bruger i gennemsnit 271 kg papir om året. Det er bety - 

deligt mere, end der bruges i vore nabolande. Kun i Belgien er 

forbruget større. 

Pap og papir kan genbruges. Det kan betale sig, for ved 

fremstilling af genbrugspapir kræves færre resurser end ved at 

fremstille nyt papir af træ. Energi- og vandforbrug er meget 

mindre. 

Det er muligt at genanvende papir op til fem gange. Her - 

efter er papirfibrene slidt op. Aviser, breve, brochurer, fotokopier, 

ugeblade og meget mere kan bruges til genbrugspapir. Det 

er kun rent og tørt papir, som kan genbruges. Papir med madaffald, 

plast eller lignende ødelægger muligheden for genbrug. 

Derfor kan fx mælkekartoner ikke genbruges. De skal brændes. 

Det er lovpligtigt for virksomheder at indsamle pap og 

papir til genbrug. Målet er, at 75 % af pap- og papiraffaldet fra 

virksomhederne bliver genbrugt. 

Genbrug af røg 

Mange kraftværker bruger kul som energikilde. Men der er 

svovl i kul, og ved forbrændingen af kullene brænder svovlet 

til svovldioxid, SO 2 . Det skal fjernes fra røgen, for ellers vil der 

dannes svovlsyre i luften. Ved forbrændingen af kullene dannes 

også aske, såkaldt flyveaske. 

168


 

EKSPERIMENT 

Genbrug af sølv 

På hospitalerne tages der stadig mange 

røntgenfotos. Det sorte på et røntgenfoto er 

sølvpulver. Det er for dyrt til at blive smidt ud. 

Det udvindes og genbruges. Sølvet opløses 

med fortyndet salpetersyre. Herved dannes en 

opløsning af sølvnitrat, AgNO 3 . 

Opstil forsøget, som tegningen viser. Hæld en 

ca. 1-2 % sølvnitratopløsning i bægerglasset. 

Elektroderne skal være to helt rene grafitstænger. 

Efter et stykke tid vokser der sølvkrystaller ud 

fra overfladen på den negative elektrode. Der 

sker følgende reaktion: 

Ag + + en elektron ➝ Ag 

Ved den positive elektrode bobler der oxygen 

op. 

Røgen sendes først gennem en beholder med et støvfilter. Her 

fjernes mere end 99,9 % af flyveasken fra røgen. Asken bliver 

tiltrukket af nogle elektrisk ladede metalplader. Asken sætter 

sig på pladerne, der rystes, så asken falder ned i bunden af 

beholderen. Røgen kan også sendes gennem hundredvis af 

stofposer. Med faste intervaller rystes poserne, så asken falder 

ned i bunden af filtret. Næsten al flyveasken genbruges ved 

fremstilling af cement og beton. 

Når flyveasken er fjernet, ledes røgen videre til et afsvovlingsanlæg. 

Her renses røgen i et vasketårn, hvor den overbruses 

med vand, hvori der er opløst kalk. Svovldioxidet reagerer 

med kalken og luften.. Derved dannes calciumsulfat, gips. 



Biobrændsel er ethanol fremstillet af 

planter. 

Det økologiske fodspor er størrelsen af det 

areal, der er nødvendigt, for at naturen til 

stadighed kan levere hele vores forbrug. 

Termoplast bliver blød ved opvarmning og 

kan presses i en ny form. Termoplast er god 

til genbrug. 

Hærdeplast kan ikke omsmeltes og egner 

sig derfor ikke til genbrug. 

At lave genbrugspapir kræver færre resurser 

end at fremstille nyt papir af træ. 

2 SO 2 + 2 CaCO 3 + O 2 + 4 H 2 O ➝ 2 CaSO 4 · 2 H 2 O + 2 CO 2 

Ved rensning af røgen får man så store mængder gips, at det 

dækker Danmarks forbrug af gipsplader til byggeri. 

169


Emulgatorer fra Danisco Ingredients findes 

i halvdelen af al is og i hvert fjerde brød, 

der sælges i verden. 

Katalysatorer 

Omkring 60 % af verdens kunstgødning 

indeholder ammoniak, der er fremstillet ved 

hjælp af Topsøes katalysatorer. 

Frontlinjekemi i Danmark 

Danmark har næsten ingen råstoffer. Derfor må virksomheder 

i Danmark være bedre til teknologi end virksomheder i 

andre lande. En bedre teknologi skabes af dygtige forskere. De 

følgende firmaer er blevet verdens førende netop ved at have 

forskere, der har udviklet den bedste teknologi inden for deres 

område. 

Haldor Topsøe A/S 

Virksomheden producerer katalysatorer. I dag bruges katalysatorer 

til 90 % af alle kemiske processer. En katalysator får en 

proces til at løbe meget hurtigere, dvs. produkterne dannes 

hurtigere. Katalysatorer bruges bl.a. til at fremstille ammoniak, 

NH 3 . Af det kan man fremstille kunstgødning. Der er omkring 

2000 ansatte i virksomheden. 

I 2004 stiftede virksomheden et nyt firma, Topsøe Fuel Cell. 

Det bliver det første firma i Danmark, der vil fremstille brændselsceller. 

De kan erstatte benzin- og dieselmotorer. Man forventer, 

at de første anlæg kan sælges omkring 2011-2012. 

Brændselscellerne er opbygget af millimetertynde keramikplader, 

der omdanner brændstoffet til elektricitet eller 

varme. Brændselscellerne omdanner ca. 60 % af brændstoffet 

til nyttig energi. Det er meget mere end en dieselmotor kan. 

Endelig er forureningen fra brændselscellerne ganske lille. 

170


Danisco Ingredients A/S 

Virksomheden er verdens største inden for produktion af 

emulgatorer til fødevareindustrien. Omkring 25 % af verdens 

forbrug af emulgatorer kommer fra det danske firma. Der er 

omkring 7000 ansatte, heraf ca. 1200 i Danmark. 

En emulgator kan fastholde små dråber vand i olie eller 

små dråber olie i vand. De skiller ikke, olien og vandet er jævnt 

fordelt. I fx margarine holdes vand og fedtstof sammen af en 

emulgator. 

Novo Nordisk A/S 

Virksomheden producerer bl.a. insulin, som bruges af mennesker 

med sukkersyge. Der er fabrikker i otte lande, og der 

er mere end 28 500 ansatte, heraf over 13 500 i Danmark. 

Novozymes A/S 

Virksomheden er en af verdens førende producenter af enzymer. 

Enzymer virker som katalysatorer. De får biokemiske 

reaktioner til at løbe hurtigere. Novozymes fremstiller mere 

end 600 forskellige industrielle enzymer, der bruges til mange 

forskellige formål, fx i vaskemidler. Der er mere end 4500 

ansatte. 

Pletter af mælk, æg, chokolade, blod eller sved på tøjet kan 

være svære at fjerne med sæbe, men enzymer klarer det. Nogle 

sæber til tøjvask er derfor tilsat enzymer. Der er altid flere forskellige 

enzymer i vaskepulver, for hvert enzym virker kun på 

nogle bestemte stoffer. 

Bioethanol. Novozymes og Danisco 

Novozymes og Danisco har gjort Danmark til det førende 

land inden for produktion af enzymer til fremstilling af bioethanol. 

I fremtiden skal det stof erstatte benzin og dieselolie. 

De danske firmaer fremstiller enzymer, der kan danne ethanol 

fra stoffer i planter. 

I dag fremstiller man første generations bioethanol. Det udvindes 

af fx majs. Anden generations bioethanol skal fremstilles 

af affaldsprodukter, fx stængler fra majsplanter og sukkerrør. 

I Danmark skal det fremstilles af halm, dvs. stængler af korn. 

Ved denne metode fjernes der ikke mad fra verdensmarkedet. 

Kopiark 8.12, 8.13, 8.14 og 8.15 

Når man har sukkersyge (diabetes), danner bugspytkirtlen 

for lidt eller intet insulin. En del af 

dem, som har diabetes, skal derfor hyppigt have 

tilført dette stof. Tidligere anvendtes almindelig 

sprøjte, kanyle og medicinglas. Novo Nordisk 

har gjort det nemmere. Med en såkaldt 

NovoPen, hvor alt udstyr og medicin er samlet i 

ét, kan også børn selv foretage indsprøjtningen. 

Den ene ende af pennen presses mod huden. 

Med et tryk på den anden ende klares indsprøjtningen. 

I dag arbejder Novo bl.a. på at 

udvikle nye typer af diabetes-medicin. 

171

CAFE KOSMOS 

GULDMEDALJERNE, 

DER FORSVANDT 

PÅ BLEGDAMSVEJ 

Hvert år får nogle dygtige forskere en belønning på 

mange millioner kroner. Det er Nobelprisen. Den er 

opkaldt efter den svenske opfinder Alfred Bernhard 

Nobel (1833-1896). Han tjente en formue på at opfinde 

og fremstille dynamit og andre sprængstoffer. I hans 

testamente gav han næsten alle sine penge til en fond, 

der skal uddele en pris for forskning til nytte og 

af vigtighed for menneskeheden. Der uddeles 

Nobelpriser i fysik, kemi, medicin, økonomi, litteratur 

og desuden en fredspris. 

KØBENHAVN – ET FRISTED 

I 1933 kom Hitler og nazisterne til 

magten i Tyskland, og kort efter 

begyndte de at forfølge jøderne. 

Mange af dem flygtede til Dan mark. 

Her arbejdede den danske professor 

Niels Bohr på Institut for Teoretisk 

Fysik på Blegdamsvej i København. 

Bohr inviterede mange jødiske fysikere 

og kemikere til at forske i 

København, bl.a. de tyske fysikere, 

James Franck og Max von Laue, og 

den ungarske kemiker George de 

Hevesy. I 1922 havde Hevesy under 

et tidligere ophold i København 

opdaget grundstoffet hafnium. 

Fysikeren James Franck var en 

meget modig mand, og han talte 

åbent imod de nye racelove, som 

nazisterne indførte. I protest tog 

han sin afsked fra universitetet i 

Göttingen. I 1934 var han gæsteprofessor 

i fysik i København. Da han i 

1935 skulle flytte til USA, bad han 

Niels Bohr opbevare den nobelprismedalje, 

som han i 1925 havde fået 

i fysik for sine eksperimentelle 

undersøgelser om elektroner. Denne 

opdagelse bekræftede Niels Bohrs 

teori om atomernes opbygning. 

I 1922 fik den danske fysiker Niels Bohr Nobel pri sen i fysik. 

Nobelpriserne uddeles hvert år på 

Alfred Nobels dødsdag, den 10. 

december. Nobelpriserne bliver 

uddelt i Stockholm med undtagelse 

af Nobels fredspris, som uddeles i 

Norge. Hver nobelpristager får en 

guldmedalje, et diplom, tilbud om 

svensk statsborgerskab og en penge - 

sum på ikke mindre end ti millioner 

svenske kroner. 

Guldmedaljen har på den ene side 

et portræt af Alfred Nobel, og på 

den anden side står navnet på prismodtageren. 

Guldmedaljen er 6,6 cm i diameter 

og vejer omkring 200 g. Den har en 

værdi på omkring 10 000 danske kro - 

ner. Op til 1980 var den af 23 karat 

guld. 

172 

Niels Bohr

CAFE KOSMOS 

Tyske soldater 

marcherer ind i Århus 

d. 9. april 1940. 

Max von Laue (1879-1960) havde 

opdaget, hvordan en røntgenstråle, 

der bliver sendt ind i en krystal, 

kommer ud i nogle andre retninger. 

Det viste, at røntgenstråler udbredte 

sig som en bølge, samt at krystaller 

var opbygget som et gitter. For 

denne opdagelse fik Laue i 1914 

Nobelprisen i fysik. Nazisterne var 

også efter fysikeren Einstein, der var 

jøde. Max von Laue forsvarede 

åbent Einstein. 

Tyskeren Carl von Ossietzky, der var 

modstander af naziregimet i Tysk - 

land, fik i 1935 Nobels fredspris. Det 

blev nazisterne meget vrede over, 

og de forbød herefter alle tyskere at 

modtage Nobelprisen. De forskere, 

der tidligere havde fået den, ville få 

deres guldmedalje konfiskeret. Og 

man kunne blive dømt til døden for 

at sende guld ud af Tyskland. Max 

von Laue havde taget sin guldme - 

dalje med til København, hvor Niels 

Bohr opbevarede den. 

KONGEVAND NARRER 

NAZISTERNE 

Da tyskerne besatte Danmark i 

1940, blev det farligt for både 

Franck og Laue, fordi deres navn var 

indgraveret på deres guldmedaljer. 

Niels Bohr talte straks med George 

de Hevesy om, hvad de skulle gøre 

med guldmedaljerne. Hevesy foreslog, 

at de gravede dem ned, men 

det kunne Bohr ikke lide. Herefter 

foreslog Hevesy, at han kunne opløse 

guldmedaljerne i kongevand. Det 

er en blanding af koncentreret saltsyre 

og koncentreret salpetersyre. 

Navnet kongevand kommer af, at 

blandingen er i stand til at opløse 

metallernes konge, guld. Guld-ato- 

173 

merne oxideres til guld-ioner, Au 3+ , 

der bindes i en kemisk forbindelse, 

som holdes opløst i syren. 

Da tyskerne kom til København, 

hældte Hevesy kongevand på guldmedaljerne. 

Kongevandet med det 

opløste guld blev hældt på en flaske, 

der blev stillet ind i kemikaliedepotet 

blandt alle de andre flasker med syrer 

og baser. Da tyskerne gennemsøgte 

instituttet, fandt de ikke guldet. 

I 1943 måtte både Hevesy og Bohr 

flygte til Sverige. Først da krigen 

sluttede i 1945 kom de tilbage til 

København. Hevesy fandt flasken 

frem og ud vandt guldet af kongevandet. 

Gul det blev herefter sendt 

til Stockholm, hvor man af guldpulveret 

fremstillede to nye guldme - 

daljer; en til James Franck og en til 

Max von Laue.

DET VED DU NU OM KEMI, MENNESKE OG SAMFUND 

KEMI – FØR OG NU 

FRONTLINJEKEMI I DANMARK 

Perioderne er de vandrette 

rækker i det periodiske system. 

Der er syv perioder. 

I en periode har alle grundstoffer 

samme antal elektronskaller. 

REN LUFT – RENT VAND 

Ved forbrænding af svovl 

dannes svovldioxid, SO 2 , ved 

reaktionen: S + O 2 ➝ SO 2 . 

Helt rent regnvand har en pHværdi 

på lidt under 6. 

Sur regn indeholder lidt svovlsyre 

og salpetersyre. Regnen kan 

have en pH-værdi på under 5. 

Iltsvind får alt liv i vandet til at 

dø. Årsagen er for meget nitrat 

og phosphat i vandet. 

Nitratindholdet i grundvandet 

vil stige de kommende år. Det 

kaldes nitratbomben. 

Hovedgrupperne er otte 

lodrette søjler i det periodiske 

system. 

I en hovedgruppe har alle 

grundstoffer samme antal elektroner 

i yderste skal. 

En kemisk enkeltbinding består 

af et elektronpar. 

En kemisk dobbeltbinding 

består af fire elektroner, to 

elektronpar. 

FORBRUG OG GENBRUG 

Biobrændsel er ethanol fremstillet 

af planter. 

Det økologiske fodspor er størrelsen 

af det areal, der er nødvendigt, 

for at naturen til 

stadighed kan levere hele vores 

forbrug af mad og energi. 

Termoplast bliver blød ved 

opvarmning og kan presses i en 

ny form. Termoplast kan genbruges. 

Hærdeplast kan ikke 

omsmeltes, og egner sig derfor 

ikke til genbrug. 

At lave genbrugspapir kræver 

færre resurser end at fremstille 

nyt papir af træ. 

174 

60 % af al teknisk fremstillet 

ammoniak i verden er lavet 

med katalysatorer fra firmaet 

Haldor Topsøe A/S. 

Halvdelen af al is og hvert 

fjerde brød, der sælges i verden, 

indeholder emulgatorer fra firmaet 

Danisco Ingredients A/S. 

Firmaet Novozymes A/S er 

verdens førende producent af 

enzymer. 

Firmaerne Novozymes A/S og 

Danisco A/S er verdens største 

inden for produktion af 

enzymer til fremstilling af 

bioethanol. 

Første generations ethanol 

fremstilles af fx majs. 

Anden generations ethanol 

fremstilles af fx halm.


KAN DU HUSKE 

FORSTÅR DU 

Hvad er sur regn 

Hvem skabte det moderne 


Hvad er fælles for grundstofferne 

i en periode i det 


Hvordan er en kemisk binding 

opbygget 

Hvad er halogenerne 

Hvordan opstår sur regn 

Hvorfor har grundstofferne 

i en hovedgruppe kemiske 

egenskaber, der ligner hinanden 

Hvad er en dobbeltbinding, 

og hvad er en tripelbinding 

Forklar, hvad nitratbomben er. 

Hvorfor har selv helt rent 

regnvand ikke pH = 7 

UDFORDRING 

Firmaet Novo Nordisk A/S 

fremstiller insulin. Hvad sker 

der, hvis sukkersyge mennesker 

ikke får insulin 

Hvordan kan man bekæmpe 

iltsvind i vandet omkring 

Danmark 

Hvorfor er det bedre at 

fremstille anden generations 

bioethanol end første 

generations bioethanol

Opsamling 

Dette kapitel er en hjælp til at 

skabe overblik over vigtige begreber og 

sammenhænge fra Kosmos A og B. 

Siderne kan også være en hjælp til 

repetitionslæsning inden afgangsprøven. 

Fysik · Kosmos A · 178 

Kemi · Kosmos A · 182 

Fysik · Kosmos B · 186 

Kemi · Kosmos B · 190 

177

KOSMOS A · KAPITEL 1 

START PÅ FYSIK 

TID 

Den grundlæggende enhed for tid er sekund, der forkortes 

s. Enhederne minut, time, døgn, måned og år 

kan også bruges. 

I naturvidenskabelige fag som fysik og kemi skal der 

altid være både et tal og en enhed, når værdien af en 

størrelse angives. 

• 1 minut = 60 sekunder 

• 1 time = 60 minutter = 3600 sekunder 

• 1 døgn = 24 timer 

Jorden drejer sig hvert døgn en omgang om sin akse. 

Samtidig bevæger Jorden sig rundt om Solen. Den tur 

varer et år. 

På side 8 findes en tabel med navnene på forskellige 

tier-potenser, som hyppigt benyttes i forbindelse med 

enheder. 

Inden for astronomien er der to længdeenheder: 

• en astronomisk enhed, AU, der er Jordens gennemsnitlige 

afstand til Solen. 

• et lysår, der er den længde, lyset bevæger sig på et år. 

• 1 AU er ca. 150 · 10 9 m eller 150 millioner kilometer. 

• Et lysår er 9,5 · 10 15 m, dvs. ca. 60000 gange længere 

end en astronomisk enhed. 

TEMPERATUR 

• Temperaturer angives i grader Celsius, °C. 

• En blanding af vand og is har temperaturen 0 °C. 

• Kogende vand har temperaturen 100 °C. 

• Temperaturer kan også angives i kelvin, K. 

• Kelvinskalaen starter ved det absolutte nulpunkt, 

der er –273 °C. Temperaturen 0 °C er i kelvinskalaen 

273 kelvin (273 K). 

Der findes ikke temperaturer, som er lavere end temperaturen 

ved det absolutte nulpunkt, men der er ingen 

øvre grænse for temperatur. 

LÆNGDE 

Sammenhængen mellem kelvin-, celsius- og fahrenheitskalaerne. 

Fahrenheitskalaen benyttes i mange engelsktalende 

lande. 

Længde er en størrelse, der måles i enheden meter. 

Man kan også angive længder i bl.a. enhederne kilometer, 

centimeter, millimeter og nanometer. 

• 1 kilometer = 1000 meter 

• 1 meter = 100 centimeter 

• 1 centimeter = 10 millimeter 

• 1 millimeter = 1000 000 nanometer 

Længder forkortes som: 

• kilometer, km 

• meter, m 

• centimeter, cm 

• millimeter, mm 

• nanometer, nm 

MASSE 

0 273 373 K 

–273 0 100 °C 

–460 32 212 °F 

Masse angives i enheden kilogram. 

• 1 kilogram = 1000 gram. Enheden kilogram 

forkortes kg, og gram forkortes g. 

• 1 ton = 1000 kilogram. 

178


STOFEGENSKABER 

TILSTANDSFORMER 

Alle stoffer kan eksistere i tre tilstandsformer: 

som fast stof, som væske eller på luftform. 

Et fast stof bevarer altid sin form. Anbringes et fast stof 

i en beholder, vil det ikke tage form efter beholderen. 

En væske, der hældes i en beholder, vil lægge sig på 

bunden af beholderen og have en vandret overflade. 

En luftart, der lukkes inde i en beholder, vil fylde den 

helt ud. 

Temperaturen af et stof afhænger af molekylernes fart. 

Molekylerne ligger stille ved det absolutte nulpunkt, 

–273 °C. 

Molekylerne i de tre tilstandsformer viser, om stoffet er 

en luftart, en væske eller et fast stof. Som luftart er der 

langt mellem molekylerne, der bevæger sig tilfældigt. 

I en væske ligger molekylerne tæt sammen. I et fast stof 

sidder molekylerne i en regelmæssig struktur, et gitter. 

Densitet = 

Masse 

Rumfang 

• Enheden for densitet er kg/m 3 eller g/mL. 

Densitet er et moderne navn. Tidligere har denne størrelse 

heddet vægtfylde, massefylde eller massetæthed. 

VÆSKER 

Et stofs overgang fra flydende form til luftform kaldes 

fordampning. Den højeste temperatur et stof kan have, 

mens det er på væskeform, kaldes kogepunktet. 

Det kræver varme, når et stof skal fordampe. Væsker 

udvider sig normalt ved opvarmning. 

LUFTARTER 

FASTE STOFFER 

Faste stoffer udvider sig ved opvarmning. 

Den temperatur, hvor et fast stof smelter, dvs. ændrer 

tilstandsform til væske, kaldes smeltepunktet. Mens et 

stof smelter, ændrer temperaturen sig ikke. 

Det kaldes sublimation, når et fast stof omdannes direkte 

til en luftart. 

• Et stofs densitet er stoffets masse pr. rumfang. 

• Densiteten udregnes som stoffets masse divideret 

med dets rumfang, dvs. 

Densiteten af luftarter er mindre end densiteten af 

væsker og faste stoffer. 

• En liter luft har en masse lidt over et gram. 

• Væsker og faste stoffers densitet er normalt mellem 

1000 og 10000 gange større. 

Luftarter udvider sig ved opvarmning. 

Når luftarter afkøles, vil de omdannes til væske. Man 

siger, at luftarten fortættes. 

Skyer består af meget små vanddråber og tit også af 

små iskrystaller. 

I den atmosfæriske luft er der normalt lidt vanddamp. 

Mængden af vanddamp i luften kaldes luftfugtigheden. 

179


TRYK OG OPDRIFT 

TYNGDEKRAFT 

TRYK I LUFT OG VÆSKER 

Enheden for kraft er newton, der forkortes N. 

Alt her på Jorden er påvirket af tyngdekraften, der skyldes 

Jordens tiltrækning. 

Tyngdekraftens retning er mod Jordens centrum. 

Tyngdekraften på et kilogram er ca. 10 newton. 

• Ganger man massen (i kilogram) med ti, får man 

tyngdekraften (i newton). 

Tyngdekraften på Månen skyldes Månens tiltrækning. 

På Månen er tyngdekraften seks gange mindre end på 

Jorden. Det er fordi, Månen er mindre og lettere end 

Jorden. 

Da Armstrong og Aldrin landede på Månen i 1969 

oplevede de, at tyngdekraften var meget svagere end 

på Jorden. Havde de stillet sig på en vægt, ville den 

have vist omkring en sjettedel af, hvad den viste på 

Jorden. 

Trykket ved jordoverfladen er normalt 101325 pascal. 

Målt med en anden enhed er trykket 1 atmosfære. 

Meteorologer angiver tit tryk i enheden hektopascal. 

Normalt atmosfæretryk er i denne enhed 1013 hekto - 

pascal. 

Trykket ved jordoverfladen skyldes vægten af den luftsøjle, 

der strækker sig til atmosfærens top. Luftens tryk 

på en kvadratmeter ved jordoverfladen svarer til, at der 

over fladen og op til atmosfærens top er luft med massen 

10 ton. 

Trykket i atmosfæren falder, når man bevæger sig op. 

Trykket i vand stiger 1 atmosfære, når man går 10 meter 

ned. 

OPDRIFT 

Opdriften på en genstand er lige så stor som tyngdekraften 

på den fortrængte væske- eller luftmængde. 

Det er opdriften, der får balloner til at svæve, og får 

skibe til ikke at synke. 

Varm luft har en lavere densitet end kold luft. 

Den varme luft i posen fortrænger derfor kold luft. 

Der kommer en opdrift på posen. 

TRYK 

Trykket på en flade er kraften ned på fladen divideret 

med fladens areal. 

Kraften på en flade er derfor trykket ganget med fladens 

areal. 

Enheden for tryk er newton pr. kvadratmeter, N/m 2 , 

der kaldes pascal og forkortes Pa. 

180


ELEKTRICITET 

ELEKTRISK LADNING 

Der findes to slags ladning, positiv og negativ. 

Enheden for ladning er coulomb, der forkortes C. 

• Elektronen har en negativ ladning. 

• Protonen har en positiv ladning. 

• Neutronen er neutral, dvs. uden ladning. 

Protonens ladning kaldes elementarladningen, 

der betegnes med e. Der findes ikke ladninger, der er 

mindre end elementarladningen. 

• Ladninger med ens fortegn frastøder hinanden. 

• Ladninger med modsat fortegn tiltrækker hinanden. 

ELEKTRISK STRØM OG BATTERIER 

Et batteri er “et lager“ for ladning. 

Batterier er normalt sammensat af flere elementer. 

Et element har en pluspol og en minuspol. 

Strømstyrken er den ladning, der passerer gennem en 

ledning pr. sekund. 

Enheden for strømstyrke er ampere, der skrives A. 

SPÆNDING OG RESISTANS 

Ohms lov kan også skrives som 

Resistans = Spændingsforskel 

Strømstyrke 

eller 

Spændingsforskel = Resistans · Strømstyrke 

ELEKTRISKE KREDSLØB 

I et elektrisk kredsløb er den samlede resistans af en 

serieforbindelse lig med summen af de enkelte resistanser. 

En strøm på en tiendedel ampere gennem kroppen i 

nogle sekunder er livsfarlig. 

Sikringer afbryder strømmen, hvis den bliver for kraftig. 

For at undgå ulykker er der sikringer i alle boliger og i 

de fleste elektriske apparater. 

Elektrisk energi måles i kilowatt-timer, kWh. 

I 2009 koster 1 kWh ca. 2 kr. 

Effekt er energiomsætning pr. sekund. 

Størrelsen af en elektrisk energi er effekten ganget 

med tiden. 

Elektronerne bevæger sig modsat strømmens retning. 

Enheden for spændingsforskel er volt, der skrives V. 

Et batteri har en spændingsforskel mellem plus- og minuspolen. 

Enheden for resistans (modstand) er ohm, der skrives Ω. 

Metaller er normalt gode ledere for elektrisk strøm. 

De har en lille resistans. De fleste andre stoffer er isolatorer. 

Nogle få stoffer, fx silicium og germanium, er halvledere, 

dvs. de hverken er gode ledere eller gode isolatorer. 

Sammenhæng mellem strømstyrke, resistans og spændingsforskel 

kaldes Ohms lov: 

Strømstyrke = 

Spændingsforskel 

Resistans 

181


START PÅ KEMI 

HVAD ER KEMI 

Kemi drejer sig om, hvordan stoffer er opbygget. 

I kemien beskrives, hvordan stofferne udvindes eller 

fremstilles, og hvad de bruges til. 

Kemikere har undersøgt og beskrevet mere end 10 millioner 

stoffer. 

EGENSKABER FOR KEMISKE STOFFER 

– SPECIELT GLAS 

Råstoffer kan hentes direkte i naturen. 

• Glas fremstilles ved at opvarme en blanding af bl.a. 

sand og kalk. 

• Glas har ikke noget smeltepunkt. 

• Ved opvarmning bliver glas mere og mere blødt. 

Det mest brugte glas til eksperimenter er reagensglasset. 

Det er lavet af en speciel slags glas, Pyrex, der tåler 

kraftig opvarmning. 

SIKKERHED I FYSIK/KEMI-LOKALET 

• Bunsenbrænderen skal stå sikkert. 

• Ræk ikke armen hen over brænderen. 

• Hav ikke langt hår hængende løst i nærheden af 

brænderen. 

• Husk, at brænderen er varm lang tid efter, den er 

slukket. 

• Tilsæt pimpsten for at mindske risikoen for stød - 

kogning i et reagensglas, der opvarmes. 

• Et reagensglas holdes med en træklemme, når man 

opvarmer en væske. 

• Hold åbningen af reagensglasset ind mod væggen 

og aldrig hen mod andre personer. 

Beskyttelsesbriller skal bruges, hvis der er risiko for, at 

glasudstyr kan sprænge, eller hvis der arbejdes med 

stoffer, der ved kontakt med øjet kan skade det. 

Øjenskylleflasken bruges, hvis et stof kommer i øjet. 

Flasken indeholder en saltvandsopløsning, som kan 

skylle øjet rent. 

Brandtæppet bruges, hvis der går ild i tøjet på en person. 

UDSTYR TIL KEMI 

182


STOFFER I HVERDAGEN 

VAND ER FORUDSÆTNINGEN FOR LIV 

KRYSTALLER 

Blodet transporterer oxygen og livsvigtige stoffer fra 

maden ud til alle kroppens celler. 

80 % af blodet er vand, og stofferne, der transporteres 

af blodet, er opløst i vandet i blodet. 

Krystaller dannes i en opløsning, når opløsningsmidlet 

fordamper, eller når en mættet opløsning afkøles. 

En overmættet opløsning indeholder mere stof end en 

mættet opløsning, og opløsningen er derfor ustabil. 

OPLØSELIGHED 

ADSKILLELSE AF STOFFER 

Et stof opløses hurtigere, hvis det er findelt, og der 

omrøres. Ofte hjælper opvarmning også. 

Når der kan opløses meget af et stof, fx sukker i vand, 

er det letopløseligt. Et stof er letopløseligt i vand, hvis 

der kan opløses mere end 1 g stof i 100 mL vand. 

Når der kun kan opløses ganske lidt af et stof, fx kridt i 

vand, kaldes stoffet tungtopløseligt. 

Et stof er tungtopløseligt i vand, hvis der kan opløses 

mindre end 1 g stof i 100 mL vand. 

Et stof er uopløseligt, når man slet ikke kan opløse 

noget af det, fx sand i vand. 

I en mættet opløsning kan der ikke opløses mere stof. 

En mættet opløsning kaldes også en koncentreret 

opløsning. 

Man får en opslæmning ved at røre faste, uopløselige 

partikler op i fx vand. Når en opslæmning får lov at stå, 

sedimenterer det uopløselige stof. 

Når det faste stof i en opslæmning er sedimenteret, kan 

man skille det faste stof fra vandet. Ved en dekantering 

hældes væsken forsigtigt væk, uden at bundfaldet følger 

med. 

Man kan fremskynde sedimenteringen ved at centrifugere 

blandingen. Ved centrifugering synker partiklerne 

hurtigere. 

Ved en filtrering kan man fjerne faste stoffer fra en 

opslæmning. 

Et opløst stof kan udvindes af en opløsning ved en 

inddampning, hvor vandet koges væk. 

I en umættet opløsning kan der opløses mere stof. 

En umættet opløsning kaldes også en fortyndet opløsning. 

En opløselighedskurve er en graf, der viser, hvor meget 

stof der kan opløses ved forskellige temperaturer. 

De fleste stoffer opløses bedre i varmt end i koldt vand. 

Opløselighed i vand 

Opløselighed af forskellige stoffer i 100 mL vand ved 

stuetemperatur, 20 °C. 

Stof 

Sukker 

Kridt 

Sand 

Opløselighed 

211 g 

0,0065 g 

0 g 

183


GRUNDSTOFFER OG KEMISKE FORBINDELSER 

ATOMER 

• Atomet er den mindste del af et stof, der kan 

eksistere alene. 

• Atomet består af en atomkerne med elektroner 

udenom. 

• Atomkernen indeholder protoner og neutroner. 

• Næsten hele atomets masse findes i atomkernen. 

• Protoner, neutroner og elektroner kaldes for 

elementarpartikler. 

• Protonerne er positivt ladet. 

• Neutronerne er ikke elektrisk ladet. 

• Elektronerne er negativt ladet. 

KEMISKE FORBINDELSER 

OG MOLEKYLER 

I en kemisk forbindelse er atomer af forskellige grundstoffer 

bundet til hinanden. 

• Vand er en kemisk forbindelse. 

• Vand har den kemiske formel H 2 O. 

I vandmolekylet er der tre atomer. 

To hydrogen-atomer og et oxygen-atom. 

Et tal inde i en formel fortæller, hvor mange atomer 

der er af det grundstof, som står lige før tallet. 

KROMATOGRAFI 

Ordet kromatografi kommer fra græsk og betyder 

”at skrive med farve”. 

Ved hjælp af kromatografi kan man adskille forskellige 

molekyler. 

Ved papirkromatografi skilles en sammensat farve i de 

farvestoffer, den er lavet af. 

Papiret med de adskilte farver kaldes et kromatogram. 

Man ser, at blækprøven er sammensat af farve 1 og 

farve 2, men ikke af farve 3. 

GRUNDSTOFFER 

• Der er 115 grundstoffer. 

• I naturen findes 92 grundstoffer. 

• De sidste 23 har forskerne fremstillet i laboratoriet. 

De kaldes ”grundstoffer”, fordi alle stoffer er opbygget 

af atomer af grundstoffer og ikke af mindre dele. 

Uanset hvor vi kigger ud i Universet, finder vi kun disse 

grundstoffer. 

• Et grundstofs atomnummer er det antal protoner, 

atomet har i kernen. 

• Grundstof nr. 1 er hydrogen. 

• Grundstof nr. 2 er helium. 

• Det største atom indeholder 115 protoner i 

atomkernen. 

Blækprøve Farve 1 Farve 2 Farve 3 

184


ILD 

STOFFER BRÆNDER 

En forbrænding er en kemisk reaktion mellem et stof 

og luftarten oxygen. 

• Carbon, C, brænder til luftarten carbondioxid, CO 2 . 

• Hydrogen, H 2 , brænder til vanddamp, H 2 O. 

Ved en fuldstændig forbrænding omdannes alt carbon 

og hydrogen i det brændende stof til carbondioxid og 

vanddamp. 

Ved en ufuldstændig forbrænding er der ikke nok 

oxygen til stede. Der dannes i stedet carbonmonoxid, 

CO, der også kaldes kulilte. Det er en giftig luftart. 

TÆNDE ILD 

Sikkerhedstændstikker kan kun tændes på en strygeflade. 

ILDEBRAND 

En brand kan kun opstå, hvis tre betingelser er opfyldt: 

• Der skal være noget brændbart materiale. 

• Der skal være oxygen til stede. 

• Temperaturen være høj nok. 

Det vises ved den såkaldte brandtrekant. 

Et reaktionsskema viser, hvilke stoffer der reagerer med 

hinanden, og hvilke nye stoffer der dannes ved reaktionen. 

Stoffer, der reagerer med hinanden, kaldes reaktanter. 

De stoffer, der dannes, kaldes produkter. 

Et symbolsk reaktionsskema kan skrives på denne måde: 

reaktanter ➝ produkter. 

Ved en reaktion kan der ikke forsvinde atomer, og der 

kan ikke komme flere til. 

Antallet af atomer, der findes før reaktionen, skal også 

være til stede efter reaktionen. 

ILD OG FLAMMER 

Et fast stof bryder i brand, når det er opvarmet til 

antændelsestemperaturen. Fx bryder papir i brand ved 

ca. 250 °C. 

En væske bryder i brand, når den er opvarmet til 

flammepunktet. Branden starter i dampene fra væsken. 

• Væsker med et flammepunkt under 100 °C betegnes 

som brandfarlige. 

• En væske med et flammepunkt mellem 0 og 21 °C 

betegnes som meget brandfarligt, og emballagen 

skal forsynes med faresymbolet F. 

• En væske med et flammepunkt under 0 °C betegnes 

som yderst brandfarligt, og emballagen skal forsynes 

med faresymbolet Fx. 

En brand kan slukkes ved at sænke temperaturen af det 

brændende stof. 

En brand kan også slukkes ved at hindre luften i at 

komme hen til det brændende stof. 

En brands omfang kan mindskes ved at fjerne stoffer, 

der kan brænde. 

185

KOSMOS B · KAPITEL 1 

SOL, MÅNE OG STJERNER 

HIMLEN OVER OS 

Solen er en stjerne blandt milliarder af andre i 

Mælkevejen. Mælkevejen, der ses som et tåget bånd på 

himlen, består af stjerner. Solen ligger i udkanten af 

Mælkevejen. Der findes milliarder af andre mælkeveje, 

de såkaldte galakser. 

JORDEN OG MÅNEN 

• Jorden bevæger sig i en ellipseformet bane om Solen. 

• En tur rundt varer et år. 

• Månen bevæger sig i en ellipseformet bane om 

Jorden. 

• Der går 29,5 døgn mellem to fuldmåner. 

• Jordens akse er ikke vinkelret på den plan, hvor 

Jorden bevæger sig rundt om Solen. 

• Jordens akse hælder 23,5°. 

• Hældningen medfører, at vi får sommer og vinter. 

• Ved jævndøgn er dag og nat lige lange. 

• Ved vintersolhverv har man den korteste dag i året. 

• Ved sommersolhverv har man den korteste nat i året. 

FORMØRKELSER OG TIDEVAND 

På nattehimlen er der fiksstjerner. De sidder i et fast 

mønster, de såkaldte stjernebilleder. 

Fordi Jorden drejer rundt, bevæger stjernerne sig i cirkler 

på nattehimlen. Centrum for cirklerne ligger ved 

Nordstjernen. 

Planeter er himmellegemer, der flytter sig rundt om 

Solen. Planeterne flytter sig på nattehimlen tæt på en 

linje, der kaldes ekliptika. 

Jorden 

Månen 

Solen 

SOLSYSTEMET 

Solsystemet består af Solen, otte planeter og mange 

mindre himmellegemer. De otte planeter i Solsystemet 

er Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus 

og Neptun. 

Planeter, asteroider og kometer bevæger sig i ellipseformede 

baner omkring Solen. Meteoritter er små himmellegemer, 

der er faldet ned på Jorden. 

Indtil slutningen af 1500-tallet troede man, at Jorden 

var centrum i Universet. Det kaldes det geocentriske 

verdensbillede. Efter opfindelsen af kikkerten omkring 

1600 blev man klar over, at Solen er centrum i Sol - 

systemet. Det kaldes det heliocentriske verdensbillede. 

En solformørkelse finder sted, når Månen skygger for 

Solens lys. En total solformørkelse kan kun ses i et smalt 

bælte på Jorden. 

En måneformørkelse finder sted, når Månen ligger i 

skyggen bag Jorden. En måneformørkelse kan derfor 

kun ses fra den halvdel af Jorden, hvor der er nat. 

Tidevandet opstår, fordi der forskellige steder på Jorden 

ikke er samme tiltrækningskraft fra Månen (og Solen). 

• Når tidevandet er højest, kaldes det flod. 

• Når det er lavest, kaldes det ebbe. 

• Der er flod cirka to gange hvert døgn. 

• Ved fuldmåne og ved nymåne er tidevandet særlig 

kraftigt. Det kaldes springflod. 

186


MAGNETISME 

MAGNETER 

• Magneter har to poler, en nordpol og en sydpol. 

• To ens poler frastøder hinanden. 

• En nordpol og en sydpol tiltrækker hinanden. 

Magneter er omgivet af et magnetfelt, hvor feltlinjerne 

viser magnetfeltets retning. 

Jorden kan betragtes som en magnet med sydpolen liggende 

tæt ved den geografiske nordpol. Jorden er derfor 

omgivet af et magnetfelt. 

MAGNETER OG ELEKTRISK STRØM 

En elektrisk strøm frembringer et magnetfelt. 

Højrehåndsreglen fortæller, hvordan man kan bestemme 

magnetfeltets retning omkring en ledning. 

Hold højre hånd let krummet 

omkring ledningen 

med tommelfingeren i 

strømmens retning. 

Magnetfeltet vil ligge rundt 

om ledningen i fingrenes 

retning. En magnetnåls 

nordpol vil blive påvirket i 

fingrenes retning. Sydpolen 

påvirkes i modsat retning. 

En strømførende ledning påvirkes af et magnetfelt. 

Lillefingerreglen benyttes til at bestemme retningen af 

kraften på en ledning i et magnetfelt. 

Anbring højre hånd med håndfladen mod nordpolen 

og med fingrene i strømmens retning. Lillefingeren vil 

så vise retningen af kraften på ledningen. 

En elektromagnet er en spole med jernkerne. Magnet - 

feltet i en spole vokser, når antallet af vindinger og 

strømstyrken vokser. 

ANVENDELSER AF MAGNETISME 

Det magnetiske felt fra en stangmagnet 

ligner det magnetiske felt omkring Jorden. 

Pilene viser retningen af kraften på en 

kompasnåls nordpol. 

I en generator laves elektrisk strøm, når en spole bevæger 

sig i et magnetfelt, eller når en magnet bevæger sig forbi 

en spole. Der dannes herved en vekselstrøm. 

I en højttaler får et magnetfelt en spole til at svinge. 

Spolen er i forbindelse med en membran, der laver lyden. 

187


ENERGI 

ENERGIENS MANGE FORMER 

Det arbejde, en kraft udfører på en genstand, er kraftens 

størrelse ganget med den strækning, genstanden 

flyttes. 

• Arbejdets størrelse udregnes som: 

Arbejdet = Kraften · Strækningen 

• Arbejde angives i enheden joule, der forkortes J. 

• Beliggenhedsenergi og bevægelsesenergi er to 

energi former. 

• Det internationale navn for bevægelsesenergi er 

kinetisk energi. 

• Beliggenhedsenergi hedder potentiel energi. 

ENERGI I SAMFUNDET 

• Effekt er et udtryk for, hvor hurtigt energi omdannes 

fra en energiform til en anden. 

• Effekten udregnes som 

Effekten = 

Arbejdet 

Tiden 

• Effekt angives i enheden watt, der forkortes W. 

• En kilowatt-time, der forkortes kWh, er en enhed for 

energi. 

Et stofs brændværdi angiver den varmemængde, der 

dannes, når 1 kg af stoffet brænder. 

Alle ting falder lige hurtigt, når der ikke er luftmodstand. 

ENERGIBEVARELSE OG VARME 

Energi angives i enheden joule, der forkortes J. 

Det er en naturlov, at energien er bevaret. 

Varme er energi, der flytter sig fra steder med høj temperatur 

til steder med lav temperatur. 

For at opvarme 1 g vand 1 ºC skal der tilføres ca. 4,2 J. 

Varmeenergi blev tidligere angivet i enheden kalorie, 

der forkortes cal. 

Solceller virker som elementer. 

ENERGIFORBRUG 

188 

• De fossile brændstoffer stammer fra Jorden. 

• De vedvarende energikilder får deres energi fra 

Solen. 

• Vedvarende energikilder udnyttes med vindkraft, 

vandkraft, solceller, solfangere og biogasanlæg.


LYD OG LYS 

LYD 

• Lyd er en trykbølge, der i luft bevæger sig med en 

fart på ca. 340 m/s. 

• Bølgelængden er afstanden mellem to bølgetoppe. 

For lyd er det to steder, hvor trykket er størst. 

• Frekvensen af en bølge er antallet af svingninger 

pr. sekund. 

• Enheden for frekvens er hertz, hvor 1 Hz betyder 

1 svingning pr. sekund. 

• Menneskets øre kan høre lyde med frekvenser 

mellem 20 Hz og 20000 Hz. 

Ved spejling er udfaldsvinklen lige så stor som indfaldsvinklen. 

• En lysstråle brydes, når den går fra et materiale til 

et andet. 

• Forskellige farver brydes forskelligt. 

• Rød brydes mindst, og violet brydes mest. 

En regnbue opstår, når sollyset, efter spejling inde i 

vanddråberne, spredes i forskellige retninger. 

ANVENDELSER AF ”LYS” 

For en bølge gælder følgende sammenhænge: 

Fart 

Bølgelængde = 

Frekvens 

Fart 

Frekvens = 

Bølgelængde 

Fart = Bølgelængde · Frekvens 

LYS 

• Lys er en bølge, der består af svingende elektriske og 

magnetiske felter. 

• De forskellige farver har forskellige bølgelængder. 

• Sollys er sammensat af alle spektrets farver: rød, 

orange, gul, grøn, blå og violet. 

En lysleder er en meget tynd og bøjelig tråd af glas eller 

plast. Lys kan ikke slippe ud af lyslederen, fordi lyset bliver 

totalt tilbagekastet fra overfladen. Lysledere er meget 

effektive til hurtig overførsel af store mængder information. 

Lysledere benyttes også af læger, når de skal se ind 

i fx luftrøret, blæren eller maven på en patient. 

• Lysdioder laver lys på en måde, så kun lidt energi spildes 

som varme. 

• Lysdioder, der også kaldes LED, vil blive meget anvendte 

i lyskilder i fremtiden, da gammeldags glødepærer ikke 

længere må sælges. 

ANVENDELSER AF ”LYD” 

Ultralyd er lyd med frekvenser over 20000 Hz. 

Dopplereffekten er den ændring i frekvens, der høres, når 

en lydgiver bevæger sig. 

189


LUFT 

NITROGEN OG OXYGEN 

HYDROGEN 

Den atmosfæriske er luft sammensat af forskellige 

luftarter. Der er 78 % nitrogen, N 2 , og 21 % oxygen, O 2 , 

samt små mængder af andre luftarter. 

Oxygen reagerer let med andre stoffer. Når et stof 

brænder, er det netop en reaktion mellem stoffet og 

oxygen. 

• Grundstof nr. 1 er hydrogen. 

• Hydrogen er den letteste luftart. 

• Hydrogen kan fremstilles ved elektrolyse af vand. 

• Hydrogen påvises ved at sætte en brændende træpind 

hen til en lille prøve i et reagensglas. 

Man kan undersøge, om en luftart er oxygen, 

ved at sætte en glødende træpind ned i luftarten. 

Bryder træpinden i brand, er luftarten oxygen. 

Næsten halvdelen af alle atomer i jordskorpen er 

oxygen. 

Luftens oxygen dannes af planter ved fotosyntese. 

Den kemiske reaktion for fotosyntesen kan skrives som: 

sollys + 6 H 2 O + 6 CO 2 ➝ C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 . 

ÆDELGASSERNE OG KEMISK BINDING 

• Ædelgasserne er helium, neon, argon, krypton, xenon 

og radon. 

• Helium er den letteste af ædelgasserne. 

• Ædelgasserne danner kun ganske få kemiske forbindelser 

med andre grundstoffer. 

• Ædelgasserne kan ikke brænde, og man kan hverken 

smage eller lugte dem. 

• Ædelgassernes molekyler indeholder kun ét atom. 

Molekylerne er en-atomige. 

CARBONDIOXID, CO 2 

• Hydrogen, oxygen og nitrogen danner to-atomige 

molekyler, H 2 , O 2 og N 2 . 

• I et hydrogenmolekyle, H 2 , er der en enkeltbinding 

mellem hydrogen-atomerne. 

• I et oxygenmolekyle, O 2 , er der en dobbeltbinding 

mellem oxygen-atomerne. 

• I et nitrogenmolekyle, N 2 , er der en tripelbinding 

mellem nitrogen-atomerne. 

• Den atmosfæriske luft indeholder ca. 0,0385 % carbondioxid, 

CO 2 . 

• Mængden er konstant stigende. 

• Carbondioxid er en tung luftart. 

Man bruger en CO 2 -indikator eller kalkvand til at afgøre, 

om en luftart er carbondioxid. 

Hydrogen Oxygen Nitrogen Carbondioxid Vand 

190


METALLER OG IONER 

METALLER OG LEGERINGER 

Grundstofferne deles op i metaller og ikke-metaller. 

I naturen findes 70 grundstoffer, der er metaller. 

• Metaller har metalglans. 

• Metaller er gode elektriske ledere og gode varme - 

ledere. 

• Letmetallerne har en densitet på under 5 g/cm 3 . 

• Titan, aluminium og magnesium er letmetaller. 

• Tungmetallerne har typisk en densitet fra 7 til 

11 g/cm 3 . 

• Jern, kobber og zink er tungmetaller. 

Ædelmetallerne er fx guld, platin og sølv. 

Legeringer er en sammensmeltning af to eller flere 

grundstoffer, ofte metaller. 

• Messing er en legering af zink og kobber. 

• Bronze kan fx være en legering af tin og kobber. 

• Stål og rustfrit stål er også legeringer. 

IONER 

Det maksimale antal elektroner i en skal kan angives ved 

udtrykket 2n 2 , hvor n er skallens nummer. I den yderste skal 

i et atom kan der dog maksimalt være otte elektroner. 

• En positiv ion dannes ved, at et atom afgiver en eller 

flere elektroner. 

• Alle metallerne danner positive ioner. 

• En natrium-ion har det kemiske symbol Na + , 

en magnesium-ion Mg 2+ . 

• En negativ ion dannes ved, at et atom modtager en 

eller flere elektroner. 

• Ikke-metallerne danner negative ioner. 

• En chlorid-ion har det kemiske symbol Cl – , en oxid-ion 

O 2– . 

Når et natrium-atom mister en elektron, bliver det til en 

natrium-ion. 

METALTEKNOLOGI 

• Metaltråde gøres tyndere og længere ved trækning. 

• Metalplader gøres tyndere ved valsning. 

Metalgenstande kan sættes sammen ved svejsning eller 

lodning. 

METALLERNE 

– UDVINDING OG GENBRUG 

Ved ristning omdannes en metalforbindelse til et metaloxid, 

fx kobber-oxid. Det rene metal fås ved en reduktion, 

hvor oxygen fjernes fra metal-oxidet. 

Aluminium fremstilles ved elektrolyse. 

Metaller reagerer med luftens oxygen. Det kaldes 

korrosion. Når jern reagerer med oxygen, siger man, 

at jernet ruster. 

191


SYRER OG BASER 

SYRER OG BASER 

KATALYSATORER OG ENZYMER 

Alle syrer indeholder en hydrogen-ion, H + , der kan fraspaltes. 

En hydrogen-ion, H + , opstår, når et hydrogenatom, 

H, mister sin elektron. 

• Organiske syrer findes i planter og dyr. 

• Alle syrer i madvarer er normalt organiske syrer. 

• Alle organiske syrer betegnes som svage syrer. 

• Eddike indeholder den organiske syre eddikesyre. 

• Uorganiske syrer er fremstillet af mineraler. 

• Uorganiske syrer findes ikke i større mængde i naturen. 

• Uorganiske syrer fremstilles alle teknisk. 

Svovlsyre, H 2 SO 4 , saltsyre, HCl, og salpetersyre, HNO 3 , 

er stærke, uorganiske syrer. 

En katalysator får en reaktion til at gå hurtigere, uden 

at katalysatoren, bliver forbrugt. 

Enzymer fungerer ligesom katalysatorer. 

Enzymer øger reaktionshastigheden ved bestemte 

biologiske reaktioner. 

FARLIGE STOFFER 

På etiketten af et farligt stof skal der være et orangefarvet 

faresymbol. 

Uorganiske syrer er altid opløst i vand. 

• De fleste baser indeholder en hydroxid-ion, OH – . 

• En hydroxid-ion, OH – , består af et oxygen-atom, et 

hydrogen-atom og en ekstra elektron. 

• En base er et stof, der kan optage en hydrogen-ion. 

Basen natriumhydroxid har den kemiske formel NaOH. 

Natriumhydroxid opløses let i vand. 

Ammoniak, NH 3 , er en luftart, der let opløses i vand. 

Opløsningen kaldes ammoniakvand, og den er en base. 

SYRER, pH OG NEUTRALISATION 

pH-skalaen går fra 0 til 14. 

Rent vand har en pH-værdi på 7. 

pH-skalaen giver et mål for mængden af hydrogenioner 

og hydroxid-ioner. 

En sur opløsning er opløsning af en syre i vand. 

pH-værdien er mellem 0 og 7. 

En basisk opløsning er en opløsning af en base i vand. 

pH-værdien er mellem 7 og 14. 

Med indikatorpapir kan man undersøge, om en opløsning 

er sur eller basisk. 

En syre neutraliseres ved at hælde base i den. 

Når pH kommer op på 7, er opløsningen blevet neutral. 

192


GLOBAL MILJØKEMI 

FOSSILE BRÆNDSTOFFER OG BIOGAS 

Fossile brændstoffer er kul, olie og naturgas. 

Naturgas indeholder flere forskellige stoffer, men der er 

over 90 % af luftarten methan, CH 4 . 

• Biogas består af mest methan, CH 4 , og lidt CO 2 . 

• Biogas opstår ved forrådnelse af døde planter 

og døde dyr. 

CARBON-KREDSLØBET 

Carbon-kredsløbet beskriver, hvordan carbon-atomer 

kan flyttes fra et stof til et andet. Det sker i et evigt 

kredsløb, der kaldes carbon-kredsløbet. 

• Fotosyntesen i planterne fjerner carbondioxid, CO 2 , 

fra luften. 

• Planterne kan ved hjælp af sollyset omdanne luftens 

CO 2 til oxygen, O 2 . 

• Carbon-atomet fra CO 2 ender i sukkerstoffet glucose, 

der har den kemiske formel C 6 H 12 O 6 . 

LUFTFORURENING OG OZON 

NO X -er er et fællesnavn for mange giftige kemiske 

forbindelser mellem nitrogen og oxygen. X-et står for antal 

oxygen-atomer. 

• Ozon er luftarten O 3 . Den er ekstrem farlig. 

• Ozonlaget ligger i atmosfæren i en højde på 20 til 

50 kilometer. 

• Ozon i ozonlaget dannes af sollyset. 

• Ozonlaget stopper den farlige ultraviolette stråling 

fra Solen. 

Ozonlaget nedbrydes af de såkaldte CFC-gasser (Carbon, 

Fluor og Chlor). Et hul i ozonlaget er udtryk for, at ozon - 

laget et bestemt sted på Jorden er blevet tyndere. 

DRIVHUSEFFEKT OG KLIMAÆNDRINGER 

Uden drivhuseffekten ville temperaturen på Jorden være 

ca. 30 grader lavere. Drivhusgasser er luftarter, der opfanger 

varmestrålingen fra jordoverfladen. 

De vigtigste drivhusgasser er: 

• vanddamp, H 2 O 

• carbondioxid, CO 2 

• methan, CH 4 

• ozon, O 3 

Fotosyntese 

Carbonkredsløb 

Det meste carbondioxid, CO 2 , dannes ved afbrænding af 

de fossile brændstoffer, naturgas, olie og kul. CO 2 -indholdet 

i luften er steget så meget i de sidste hundrede år, at det 

er højere, end det har været i mere end den sidste halve 

million år. 

CO 2 

– indholdet i luften målt i procent 

Årstal 

193

STIKORD 

A 

Afhængige variable 94 

Afsvovlingsanlæg 169 

Alfastråling 14 

Alkalimetaller 160 

Aluminium-ion 96 

Aminosyrer 139 

Ammonium-ion 96 

Analogt signal 76 

Antioxidanter 145, 153 

Aristoteles 158 

Armeret beton 119 

Aromastoffer 146 

Asfalt 125, 126 

Astronomisk enhed 31 

Atomar masseenhed 12 

Atomart mikroskop 42 

Atombombe 20 

Atomer 8 

Atomkernen 9, 12 

A-vitamin 149 

B 

Bacon, Francis 92 

Bagepulver 146 

Baggrundsstråling 17 

Becquerel, Henri 13 

Benzin 125, 126 

Betastråling 14 

Beton 118 

Big Bang 30 

Binære tal 76 

Biobrændsel 62, 166 

Bioethanol 171 

Bohr, Niels 10, 172 

Bohrmodellen 10 

Brahe, Tycho 31 

Brintbil 62 

Brintsamfund 59 

Brændselsceller 60, 62, 170 

Brændselsolie 125, 126 

Brændt kalk 117 

B-vitamin 149 

Bæredygtig udvikling 167 

C 

Calcium-ion 96 

Carbon-14-metoden 18 

Carbonat-ion 96 

Carbonhydrider 126 

Ccd 83 

Cd 82 

Cellulose 137 

Cement 118 

Champagne 142 

Chill-effekt 36, 37 

Chip 74 

Chlorid-ion 95 

Computerskærm 82 

Cracking 127 

Curie, Marie 13 

C-vitamin 149 

D 

Dalton, John 158 

Danisco Ingredients A/S 171 

Demineraliseret vand 103 

Demokrit 8, 158 


metode 92 

Destillation 101 

Destilleret vand 102 

Deuterium 12 

Dieselolie 125, 126 

Digitalt signal 76 

Dioder 72 

Disaccharider 137 

Dobbeltbinding 161 

Dobbeltharpun 144 

Dobbeltstjerner 33 

Dopplereffekt 30 

Dosimeter 25 

Dotering 72 

Drivhuseffekt 34 

Dvd 82 

D-vitamin 149 

E 

Effektiv spænding 55 

Einstein, Albert 17 

Elektrisk guitar 65 

Elektroder 104 

Elektrolyse 104 

Elektrolyt 104 

Elektroner 8 

Elektronmikroskop 42 

194 

Elektronskaller 10 

Elektronspring 10, 11 

Element 105 

Emulgatorer 171 

Energi i mad 150 

Energibærer 55 

Energikvalitet 56 

Energilagring 61 

Enkeltbinding 161 

Ensretning 72 

E-nummer 145 

Enzymer 171 

Essentielle aminosyrer 139 

Ethan 126 

Ethanol 142 

F 

Faraday, Michael 50 

Fedtstoffer 136, 140 

Fedtsyrer 140 

Fejlstrøm 81 

Fission 20 

Flammefarve 11, 99 

Flaskegas 126 

Flyveaske 119, 168, 169 

Forstærker 74 

Fotoceller 75 

Fotodioder 72 

Fotoner 10 

Fraktioner 125 

Fraktioneret destillation 125 

Franck, James 172 

Fructose 137 

Frysetørring 150 

G 

Galakse 30 

Galvanisering 105 

Gammastråling 14 

Geigertæller 16 

Gekko 130 

Gekkotape 131 

Genbrug 166, 167, 168, 169 

Generatorer 52 

Geotermisk energi 57 

Gejser, 38 

Gips 118, 169 

Glas 120 

Glucose 137 

Glycerol 140 

Grundstof 158, 159, 160, 161 

Gær 146 

Gæring 142, 146 

Gødning 121 

H 

Haldor Topsøe A/S 170 

Halogenerne 160 

Halveringstid 14 

Halvledere 72 

Halvmetaller 159 

HDTV 77 

Hevesy, George de 172, 173 

Hologrammer 78 

Homogenisering 142 

Hovedgrupper 159 

HPFI-afbrydere 81 

Hærdeplast 167, 168 

Højspænding 56 

Højtryk 35 

I 

Ikke-metaller 159 

Iltsvind 165 

Induktion 50, 51 

Induktionskomfur 63 

Induktionsloven 51 

Insulin 171 

Integrerede kredse 74 

Intravenøst drop 108 

Ionbytter 103 

Ionbyttet vand 103 

Ioner 96 

Iongitter 95 

Ioniserende stråling 15 

Ismanden 18 

Isotonisk saltvand 108 

Isotonisk sportsvand 141 

Isotoper 12 

J 

Jordens skaller 40 

Jordens temperatur 38 

Jordskælv 39 

Jordskælvsbølge 40 

Jævnspænding 55

K 

Kalium-ion 96 

Kalk 117 

Kalksten 117 

Kameraer 83 

Karamellisering 146 

Katalysatorer 170 

Kemisk binding 160 

Kemisk ligevægt 144 

Keramiske fliser 119 

Kernekraft 20 

Kernekraftværk 21 

Klima 34 

Klimaændring 34 

Koldfront 35 

Kongevand 173 

Konservering 149 

Krystalvand 118 

Kulhydrater 136 

Kulstof-14-metoden 18 

Kunstgødning 122 

Kvantefysik 11 

K-vitamin 149 

Kædereaktion 20, 23 

L 

Landbrise 35 

Lavtryk 35 

LCD-skærm 83 

Lede-retning 72 

Lehmann, Inge 40 

Lithium-batterier 107 

Luftforurening 162 

Lys 10 

Lysdioder 72 

Lyslederkabel 77 

Lysår 31 

Læsket kalk 117 

M 

Magnesium-ion 96 

Magnetfelt 50 

Makromolekyler 127 

Mendelejev, Dimitri 158 

Metaldetektor 66, 67 

Metaller 159 

Methan 126 

Micelle 141 

Mikrobølgeovn 64 

Mikrochip 74 

Mikroskop 41 

Mineraler 148 

Minesøger 67 

Monomer 128 

Monosaccharider 137 

Morsealfabetet 76 

Mursten 119 

Mælk 141 

Mørkt stof 45 

Mørtel 117 

N 

Nanometer 8, 114 

Nanorør 114 

Nanoteknologi 114 

Natriumchlorid 95 

Natriumhydrogencarbonat 146 

Natrium-ion 95 

Natron 146 

Naturgas 58 

Neutroner 12 

Neutronstjerne 45 

Nitratbomben 165 

Nitrat-ion 96 

Nitrogenkredsløbet 123 

Nobelprisen 172 

Novo Nordisk A/S 171 

NPK-gødning 122 

O 

Olieraffinaderier 125 

Organisk gødning 122 

Organisk kemi 124 

Organiske stoffer 124 

Oxideret 106 

P 

Paraffin 127 

Pasteurisering 142, 149 

Perioder 159 

Petroleum 125, 126 

Phosphat-ion 96 

Pixel 83 

Plasmaskærm 83 

Plast 127 

Polyethen 128 

Polyethylen, se polyethen 

Polymer 128 

Polymerisering 128 

Polysaccharider 137 

Positroner 17 

Primærspole 53 

Propan 126 

Proteiner 136, 138 

Protoner 12 

PTC-modstand 80 

Påvisning af ioner 99 

R 

Radar 84 

195 

Radioaktivitet 13 

Radioaktivt affald 22 

Radium 13 

Radon 17, 19 

Reaktionspil 144 

Redox-proces 106 

Reduceret 106 

Relativitetsteorien 17 

Rensning af stoffer 101 

Rosinbollemodellen 9 

Rutherford, Ernest 8 

Rutherfordmodellen 9 

Rutherfords bro 43 

Rørovn 117, 118 

Rørsukker 137 

Råolie 125 

S 

Salte 95 

Saltes kemiske formler 97 

Saltes navne 97 

Saltning 150 

Seismograf 39, 40 

Sekundærspole 53 

Selvrensende glas 115 

sievert 24 

Silikater 120 

Smøreolie 125, 126 

Solceller 61 

Sommerfugleeffekten 37 

Sort hul 44 

Spiderman 130 

Sporelementer 121 

Sportsdrik 141 

Spærrelag 73 

Spærre-retning 72 

Stearinsyre 140 

Stivelse 137 

Styring 80 

Sulfat-ion 96 

Supernova 31, 44 

Sur regn 163, 164 

Svovldioxid 163, 164, 168 

Svovlforurening 162, 163, 168 

Søbrise 35 

Sødemidler 152 

Sølv-ion 96 

T 

Tagsten 119 

Technetium 18 

Temperaturregulering 80 

Termoplast 167, 168 

Thales 158 

Thomson, Joseph 8 

Tilskuer-ioner 99 

Tilsætningsstoffer 145 

Titandioxid 115 

Tjernobyl 25 

Transformer 53 

Transistorer 73 

Trefasespænding 56 

Tryk 35 

Tungt vand 12 

Tv-signal 77 

Tv-skærm 83 

Tyggegummi 152 

U 

Uafhængige variable 94 

Uran 13, 22 

Urinstof 158, 159 

V 

Van der Waalske kræfter 131 

Vandforurening 165 

Variable 94 

Varmfront 35 

Vekselspænding 55 

Vekselstrøm 73 

Vindmøller 86 

Vindrose 86 

Vindstyrke 36 

Virkningsgrad 57 

Vitaminer 148 

Von Laue, Max 173 

W 

Wegener, Alfred 39 

Wöhler, Friedrich 158, 159 

Z 

Zink-ion 96 

Zink-sølvoxid-elementet 107 

Æ 

Ædelgasreglen 95, 160, 161 

Ædelgasserne 160 

Æggehvidestoffer 138 

Ø 

Økologisk fodspor 167 

Øl 142 

Ørsted, Hans Christian 50 

Ötzi 7, 18

LITTERATUR 

FYSIK OG KEMI, GENERELT 

Fysik, Gyldendals minilex, Anders Smith og Henrik Smith. 

Gyldendal. 

Fysik/Kemi, Gyldendals små opslagsbøger, Helle Houkjær, 

Mari-Ann Skovlund Jensen, Lone Skafte Jespersen og 

Erik Bruun Olesen. Gyldendal. 

Håndbog i Kemiske fagtermer, Preben Hartmann-Petersen. 

Gyldendal. 

Tjek på fysik/kemi, Henning Henriksen. Gyldendal. 

Databog, fysik & kemi, Erik Strandgaard Andersen, 

Paul Jespergaard og Ove Grønbæk Østergaard. 

F & K forlaget. 

Spektrum, Fysik I og II, Carsten Claussen, Erik Both og 

Niels Hartling. Gyldendal. 

En kort historie om næsten alt, Bill Bryson. Gyldendal. 

KEMISK PRODUKTION 

Olie – et dansk råstof, Gunnar Cederberg. Gyldendal. 

MADENS KEMI 

Kend Kemien 1, Henrik Parbo Annette Nyvad og Kim Kusk 

Mortensen. Gyldendal. 

KEMI, MENNESKE OG SAMFUND 

Bogen om grundstofferne, Henning Henriksen og Erik Pawlik. 

Gyldendal. 

Mendeleev og det periodiske system, Preben Hartmann-Petersen. 

Polyteknisk Forlag. 

ATOMFYSIK 

Marie Curie og hendes nærmeste familie, Preben Hartmann- 

Petersen. Polyteknisk Forlag. 

HIMMEL OG JORD 

Universet, Michael J.D. Linden-Vørnle. Gyldendal. 

Universets melodi, Henry Nørgaard, Kaare Lund Rasmussen 

og Niels Elbrønd Hansen. Gyldendal. 

Inge Lehmann og Jordens kerne, Bjarne Kousholt. 


Liv i Universet – er vi alene Ib Lundgaard Rasmussen. 

Politikens Forlag. 

ENERGI PÅ VEJ 

H.C. Ørsted og fornuften i naturen, Bjarne Kousholt. 


Michael Faraday og induktionen, Bjarne Kousholt. 


Evig energi – brændselsceller og brintsamfundet, 

Ole Trinhammer. Fysikforlaget. 

Evig energi – evighedsmaskiner, Ole Trinhammer. Fysikforlaget. 

ELEKTRONIK OG STYRING 

Nanoteknologiske horisonter, DTU. 

Evig energi – solceller, Ole Trinhammer. Fysikforlaget. 

KEMISKE METODER 

Kend Kemien 1, Henrik Parbo Annette Nyvad og Kim Kusk 

Mortensen. Gyldendal. 

196

FOTOLISTE 

Omslag Corbis, Steve Austin 

06 Corbis/Sygma/Vienna Report 

Agency 

09 ø. Gyldendals Billedbibliotek 

09 n. Corbis /Bettmann 

10 Gyldendals Billedbibliotek 

11 Corbis/David Stoecklein 

13 ø. Corbis/Bettmann 

13 n. Gyldendals Billedbibliotek 

15 A/S Søren Frederiksen 



21 Scanpix 

24 Corbis/Jose Luis Pelaez, Inc. 

25 ø. NASA 

25 n. Søren Lundberg 

28 NASA 

30 Søren Lundberg 


36 DMI 

38 Scanpix/Torben Christensen 

40 Scanpix/Allan Moe 

41 Foci/Spl 

42 Foci/Spl 

43 Institut for Fysik/DTU 

44 NASA 

45 NASA 

48 Corbis/Johannes Kroemer 


51 n. A/S Søren Frederiksen 



58 Polfoto/DPA 

60 Ole Trinhammer 

61 Polfoto 

63 Daewoo 

64 ø. OBH Nordica 


66 Scanpix/Keld Navntoft 

67 ø. Polfoto/Morten Langkilde 

67 n. Corbis/Robert Maass 

70 Polfoto/Thomas Borberg 

72 Gyldendals Billedbibliotek/ 

iStockphoto 



82 Foci/Spl 

84 ø. Nikon 

84 n. Scanpix/Reuters 

86 Scanpix 


87 n. Scanpix 

90 Corbis 

92 Corbis/PoodlesRock 







106 Henning Henriksen 


108 ø. Corbis/Zefa 

108 n. Scanpix/Mogens Flindt 

109 ø. Corbis/Zefa 

109 n. Corbis/Wendy Stone 

110 ø. Corbis 

112 Corbis/Eberhard Streichan 

114 ø Corbis/Digital Art 

114 n. Polfoto 


117 Finn Hansen 

118 Scanpix/Preben Madsen 

119 Scanpix/Mikkel Østergaard 

120 Polfoto/AP 

122 Intermedia Reklam AB 



130 ø. Corbis/Melissa Moseley/Sony 

Pictures 

130 m. Scanpix/Horst Ossinger 

130 n. Corbis/Joe McDonald 

131 Foci/Spl 

134 Corbis/Dann Hardif 


139 Corbis/Pete Saloutos 


141 Polfoto/DPA 

142 Corbis/Judy Griesedieck 

144 Scanpix/Reuters 





152 ø. Scanpix/BAM 


197 

153 Polfoto 

156 Polfoto/Torben Åndahl 


159 Corbis/Michael Nicholson 


163 Gyldendals Billedbibliotek/ 

iStockphoto 

165 Scanpix/Kennet Havgaard 

170 ø. Danisco Ingredients A/S 

170 n. Poul Møller/Haldor Topsøe A/S 

171 Novo Nordisk A/S 

172 ø. Henning Henriksen 

172 n. Gyldendals Billedbibliotek 


180 NASA 

186 ESO 

188 v. A/S Søren Frederiksen 

188 h. Gyldendals Billedbibliotek/ 

CDanmark 


191 Scanpix 

Bagside Foci/Spl – Foci/Spl – Corbis, 

Steve Austin

DET PERIODISKE SYSTEM 

1 H 

92 U 

4 Be 

3 Li 

11 Na 

19 K 

37 Rb 

55 Cs 

87 Fr 12 Mg 

20 Ca 

38 Sr 

56 Ba 

88 Ra 21 Sc 

39 Y 

22 Ti 

40 Zr 

72 Hf 

104 Rf 23 V 

41 Nb 

73 Ta 

105 Db 24 Cr 

42 Mo 

74 W 

106 Sg 25 Mn 

43 Tc 

75 Re 

107 Bh 26 Fe 

44 Ru 

76 Os 

108 Hs 27 Co 

45 Rh 

77 Ir 

109 Mt 

Lanthanoiderne 

57 La 58 Ce 59 Pr 60 Nd 61 Pm 62 Sm 

Actinoiderne 

89 Ac 90 Th 91 Pa 92 U 93 Np 94 Pu

2 He 

5 B 6 C 7 N 8 O 9 F 10 Ne 

13 Al 14 Si 15 P 16 S 17 Cl 18 Ar 

28 Ni 

46 Pd 

78 Pt 

110 Ds 29 Cu 

47 Ag 

79 Au 

111 Rg 30 Zn 

48 Cd 

80 Hg 

112 Cp 31 Ga 

49 In 

81 Tl 

113 Uut 32 Ge 

50 Sn 

82 Pb 

114 Uuq 33 As 

51 Sb 

83 Bi 

115 Uup 34 Se 

52 Te 

84 Po 35 Br 

53 I 

85 At 36 Kr 

54 Xe 

86 Rn 

63 Eu 64 Gd 65 Tb 66 Dy 67 Ho 68 Er 69 Tm 70 Yb 71 Lu 

95 Am 96 Cm 97 Bk 98 Cf 99 Es 100 Fm 101 Md 102 No 103 Lr

KOSMOS – FYSIK OG KEMI 

Grundbog C 

1. udgave – 1. oplag 2009 

©2009 Gyldendalske Boghandel, 

Nordisk Forlag A/S, København 

Forlagsredaktion: Søren Lundberg 

Ekstern redaktør: Svend Hessing 

Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler 

Tegninger: Lars Petersen 

Tekniske tegninger: Martin Bassett 

Tryk: Korotan, Slovenien 2009 

ISBN 978-87-02-07505-2 

Kopiering fra denne bog må kun finde 

sted på institutioner, der har indgået 

aftale med COPY-DAN, og kun inden for 

de i aftalen nævnte rammer. 

www.kosmos.gyldendal.dk 

www.gyldendal-uddannelse.dk

GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?