Hvad som helst - et blik på de nye billedbøger I (af II) - Friskolebladet

friskolebladet.dk
  • No tags were found...

Hvad som helst - et blik på de nye billedbøger I (af II) - Friskolebladet

Hvad som helst

- et blikde nye billedbøger I (af II)

86

Hør her stær!

Kulturministeriets Illustratorpris er en

årlig hæderspris, som gives for "en

særlig bemærkelsesværdig indsats

for den illustrerede danske børne- og

ungdomsbog af høj teknisk og kunstnerisk

kvalitet". Illustratorprisen, som

er blevet uddelt siden 1979, gik i

2005 til Helle Vibeke Jensen (f.

1960) for hendes femte billedbog

Hør her stær!, bl.a. fordi "hun suverænt

hæver niveauet for, hvad en billedbog

kan være", som det hed i

prisudvalgets begrundelse.

Helle Vibeke Jensen er uddannet

beklædningsdesigner og illustrator,

og hun siger selv, at hun arbejder

med "bogen som et visuelt oplevelsesrum"

og "med collagen som illustrationsform",

hvilket resulterer i, at

hun bestandigt er på udkig med sin

saks til sine billeduniverser.

Forsiden af "Hør her stær".

I bogen Hør her stær!, som forfatteren

Louis Jensen har skrevet teksten

til, følger vi en dreng og hans rundgang

til 6 forskellige fugle (som alle

er afbildet med fotografiske billeder

som en del af collagen), efter at han

en morgen pludselig har fundet ud

af, at han kan tale og forstå fuglenes

sprog. Med en fisk i en blå snor begiver

han sig afsted i et kinesisk inspireret

billedunivers på jagt efter samtale

med fuglene. Samtalerejsen bliver

en sprogfilosofisk begyndelsesrejse

for de endnu-ikke-voksne i deres

undren over sproget og over,

hvad sprog er. Hvad er forskellen på

"væren i sigselv" og på det, vi benævner

denne væren med Skaden

protesterer imod at blive kaldt skade,

for den er jo ikke det eneste dyr, der

volder skade på andre dyr. Den insisterer

på – ligesom de andre fugle –

at have sin egen benævnelse for sig

selv. Bogen er så drillende, at vi selvfølgelig

aldrig får at vide, hvad skaden

eller de andre fugle kalder sig

selv, men vi er hele tiden nysgerrige

efter, om det mon skulle komme.

Hør her stær! formidler den indsigt,

at der er en væren, som sproget

ikke kan indfange, at sproget ikke

kan sige alt, at sprog er fortolkning

og ikke mindst: At sprog er forudsætning

for samtale. Bogens illustrationer

understreger og uddyber denne

indsigt, så ikke bare tekstens fortælling,

men osse billederne giver anledning

til undren i al deres sammensathed.

– For hvorledes skaber

man billeder til børn om noget

svært tilgængeligt som sprogets dimensioner

I denne billedbog leverer

Helle Vibeke Jensen et kompetent og

inspirerende svar i frugtbar dialog

med Louis Jensen.

Hvad som helst

En anden billedbogsmager som skiller

sig særligt ud er Bente Olesen

Nyström (f. 1950). Hun fik Illustratorprisen

allerede i 1994 for sin bog Vejen

til festen, som var hendes tredje

store ordløse billedbog. Den foreløbigt

sidste billedbog fra hendes hånd

er Hvad som helst, som udkom i

2004, og som i lighed med de øvrige

af hendes bøger består af en kompleks

og mangfoldig billedverden,

som er lige til at forsvinde langt væk

i. Den eneste tekst i bogen er titler til

de i alt 12 opslag.

Forsiden af "Hvad som helst".


Omslaget til Hvad som helst er

selv et opslag, kan man sige, for det

rummer essensen og det samlede

overblik over, hvad billedbogen giver

sig i kast med. På bogens for- og

bagside ser vi en ung mand og en

ældre kvinde sidde og betragte nogle

billeder på et kunstmuseum. De sidder

i hver deres ende af et langt repos

og ser på billeder i forskellige

formater, fx: Æg, menneskekrop,

åben dør, vindue, fugl eller hjul, dvs.

organiske eller symbolske former,

hvor bag der anes andre verdener.

Det er som om, de to mennesker ser

langt ind i sig selv, hvor muligheder,

mytologi, erindringer, drømme og

forestillinger bliver levende: En slags

lang, høj og dyb, indre rejse.

Vi ledes ind i bogens billedverden

af den snor, som damen på forsiden

holder i hånden, – og som viser sig

på titelbladet at have en fabelkat i

den anden ende, så vi indstiller os

på, at det er et fabulerende, mytisk

univers, vi skal ind i. Det bidrager

osse opslagenes titler med, idet vi

bl.a. skal en tur i "Paradisoperaen",

besøge haven med "Guld og grønsager",

"Byen med mellemrum" og

"Havets dronning", vi skal lande "I

ørkenen", med på "Udflugt", være

"Hjemme hos de fire årstider" og til

sidst forsvinde i en "Stjernenat".

Opslagene er indbyrdes forbundne

ved symboler. Således går guldkronen

fra opslag 1 igen i opslag 2,

haven med gærdet fra opslag 2 gentages

med variation i opslag 3 og så

fremdeles, hvor vi bliver ledt frem til

kommende scener hele tiden. Bogen

fremstår således som et gennemkomponeret

hele fra yderst til inderst.

I dette univers kan den voksne gå

på opdagelses-gættejagt sammen

med barnet, hvor man i fællesskab

kan udforske billedverdenen: Kan du

findeet fiskekor, dirigeret af en

frø En konge og en dronning, der

ikke sidder, men står på den grønne

gren En engel med en glorie En

hund med en glorie Eller kan du

finde …. Et fyrtårn, der poster lys og

en gammel gartner, der dyrker guld

og kinakål Jesusbarnet i en blå barnevogn

i byen Dronningen på bunden

af dybet

Fra Paradisoperaen i billedbogens

første opslag fragtes forestillinger ud i

Byen med mellemrum.

verden med alskens temaer: Den frodige,

organiske by med plads til alt,

den befolkede ørken med oase, drivhus,

levende kaktus og fremmede

landinger, troldehygge ved himmelranden,

eller stuen med gulvtæppe

af korn, som høstes af mejetærskere,

der kommer ud af stuens store standerur,

altimens solen går ned over

sofabordet. Det hele slutter i et labyrintisk,

kosmisk himmelfelt, hvorfra

fyrtårnet lyser ned mod ballonfærd

og ark-sejlads og klippebyer ved den

yderste kant. Ingen forenklinger her,

Guld og grøntsager.

men favnende og vidtspændte billedfortællinger

og forestillingsuniverser

fra vores vestlige kulturkreds.

Det karakteristiske ved Olesen

Nyströms billeder er de mange intertekstuelle

referencer, hun benytter

sig af, og den måde, hvorpå hun

kombinerer alle disse henvisninger

til ny betydning. Hvad som helst er

en engageret og dybt alvorlig billedbog,

der tør tage barnet i hånden til

en samtale med den voksne. En billed-lystvandring

i livets store spørgsmål,

som begge parter kan vende

tilbage til mange gange.

Hvorfor er de nye billedbøger

så fascinerende

Helle Vibeke Jensen og Bente Olesen

Nyström er ikke de eneste, der

har hævet forventningerne til billedbogen.

Siden midten af 90'rne har

den nye, moderne, kompetente, sofistikerede,

gale, voksenorienterede

billedbog – etiketterne er talrige – for

alvor ændret de flestes forståelse af,

hvad en billedbog kan være. Billedbogen

fra de sidste 10-15 år spænder

vidt og appellerer bredt: Den er morsom,

farverig, expressiv, bizar, gakket,

alvorlig, provokerende, grænseoverskridende,

dyb, indsigtsfuld, øm

etiketterne er talrige – og meget

ofte af høj billedkunstnerisk kvalitet.

For at vise bredden vil jeg nævne

nogle flere eksempler på disse billedbøger

udover de to anmeldte:

1) Helle Vibeke Jensen har fx osse

lagt gakkede billeder til gakkede tekster

af forfatteren Jens Blendstrup i

bogen Kig ind fra 2001. Læseren bliver

inviteret indenfor i forskellige

universer, fx: "Her har vi brandstationen.

Det var jo her, brandmændene

holdt til i gamle dage. Så holdt de

her i deres brandbiler og regnede ud,

hvor mange brande de havde slukket

i huse, forretninger og damehår" eller

"Her har vi mørket. Det var jo her

den holdt til. Så sad han der i sin

sorte kappe og pillede hår ud af sine

arme og bandede over, at livet også

kunne gro på ham".

Illustratoren lader brandmænd

med iltmasker slukke ilden i rødhårede,

damelignende fiskeskikkelser

til den første tekst, og hun lader den

kutteklædte, rødsorte død pille hår af

87


armene foroven og forneden på billedet

til den anden tekst, hvor hun i

midten lader de rødhårede, menneskelignende

fiskeansigter danne et

netværk, der suger af samme kilde.

De er forbundet med hinanden.

– Går man altså opslagene nærmere

efter i sømmene, viser indholdet sig

at være ikke så gakket endda, hverken

på tekst- eller billedsiden.

2) Én af mine yndlings er Finn

Herman fra 2001 med tekst af Mats

Letén, illustreret af Hanne Bartholin.

Her får vi historien om krokodillen,

der er med sin mor i byen og æder

alt, HAPS!, der kommer forbi på

dens vej, mens dens mor af bar kærlighed

til kræet fejlfortolker den ene

situation efter den anden. Midteropslaget

(som er et folde-ud-opslag)

med en krokodille, der i nærmest

fuld længde breder sig stor, mæt og

mægtig ud over dynen ved aftenlæsningen,

er uantastelig, charmerende

som den er i al sin grusomhed. Den

bog anser jeg for nærmest perfekt,

ikke kun fordi jeg er faldet for krokodillen,

men osse fordi tekst og billede

fremstår i et morsomt og integreret

samspil med hinanden, hvor de

hver især bidrager afgørende til historien.

3) En anden bog, jeg vil fremhæve

er Pernille Kløvedal Helwegs billedbog

Sofie, Yui og de snørede fødder

fra 2000, hvor en saglig fortælling

om "snørede fødder" i bogens forløb

forvandles til en jubelfortælling om

"vandrende fødder". Bogen er en kulturhistorisk,

interaktiv billedfortælling

om fortidige kvindevilkår i Kina,

formidlet for små piger i Danmark,

dede oplever gys og befrielse i

de direkte tekstlige og billedlige henvendelser.

Billedet viser fx i nøjagtige

centimeter størrelsen på hhv. en

sund og en forkrøblet fod, suppleret

af et spørgsmål til den unge læser:

"Hvor mange cm er din fod" Og barnet

kan så sætte sin fod på bogens

side og måle til sammenligning.

4) Cato Thau-Jensen har lavet billeder

til Kan du sovse en vovse fra

1997 med remserim af Ejgil Søholm,

og den må blive en lille nyklassiker

for de mindre børn. Bogen består af

opslag af rimede spørgsmål, omsat i

billeder, så der bliver fnist over det

frække (Kan du fise en vise) eller

afprøvet ord i nye sammenhænge

(Kan du tryne en dyne). Den bog

vækker rimelyst mellem barn og

voksen og kan nok få humøret til at

stige et par grader.

5) Nogle vil muligvis opfatte Jon

Ranheimsætters tegneserie-inspirerede

billedbog Lars og Lone alene

hjemme fra 1997 som grænseoverskridende

og måske ligefrem farlig,

hvis ikke man synes om dens groteske

humor. En hel dag er to børn alene

hjemme, hvor de kommer på opdragelsesrejse

med cola, skumfiduser,

motorsav, cigarer, tændstikker,

rensebenzin, gaskomfur mv., så der

ikke er meget tilbage af hverken børn

eller hus, da faren kommer hjem. –

Her er billedmageren selv illustrator

til sine egne tekster, hvilket giver en

sublim mulighed for at omsætte ideer

og tanker, når han både har tekst

og billede til sin rådighed. Sådan gør

i øvrigt flere og flere billedbogsmagere,

bl.a. osse Birgit Bjerre, Dorthe

Karrebæk og Søren Jessen.

6) Søren Jessen har begået et lille

mesterværk i Faldt du fra 1999,

hvor teksten blot bruges til at sætte

en fantastisk, surrealistisk billedrække

i gang, da en dreng (klædt ud som

supermand) på gåtur med sin far

kommer til at falde gennem striberne

i fodgængerfeltet, noget som han for

alt i verden ville undgå. Vi følger "supermandens"

fald gennem 9 opslag,

til han atter lander i fodgængerfeltet,

hvor teksten sætter ind igen, og hans

far samler ham op og trøster ham.

7) Endelig er der de nye billedbøger

fra Sverige og Norge, som bliver

oversat og udgivet i disse år. Et

svensk billedbogspar, som danskerne

har taget til sig, er Ulf Stark og Eva

Eriksson. Som eksempel kan nævnes

Da far viste mig verdensaltet fra

1998, som kalder på det ømme og

det dybe, i existensen og i forholdet

mellem barn og voksen. Eva Eriksson

har med sine bløde pasteller skabt

stemningsfulde, altmodische og venlige

billeder til forfatterens barndomserindring,

hvor hans far en helt

almindelig dag tog ham med ud af

den oplyste by for at se på verdensaltet

og kigge stjerner. – Kigger man

mod Norge, er det moderne expressionister

som Fam Ekman og Iben

Sandemose, der især er blevet udgivet

her i landet. Her er vi kunstnerisk

set ovre i en helt anden stilart og

stemning.

Hvad karakteriserer de nye

billedbøger

Det har betydet meget, at der er

kommet et nyt hold talentfulde

kunstnere, som har kastet sig over

billedbogen som medie. De brød

igennem i midten af 90'rne med navne

som Anne Pedersen, Tine Modeweg,

Mette-Kirstine Bak og Cato

Thau-Jensen m.fl., hvor det er karakteristisk

for illustratorerne, at de giver

det tekstlige forlæg deres egen bearbejdning

og tolkning. Billederne florerer

i farver og udtryk, som ikke er

set tidligere.

Et andet karakteristika er det, at

temaerne osse har ændret sig. I de

nye billedbøger tematiseres barnets

forhold til de voksne, til opdragelsen

og til barnet selv, hvor man godt kan

mærke, der er sket noget med barnesynet.

Billedbogen er blevet friere,

og man tillader sig mere. De nye billedbogskunstnere

er ikke bange for

at provokere, og de er hverken idylsøgende,

pæne eller forsigtige.

Desuden er flere af de nye billedbøger

rene kunstværker, som vi så

det hos Nyström.

Billede og tekst

Som nævnt under omtalen af mangfoldigheden

i de nye billedbøger

indgår tekst og billede i den nye billedbog

i højst forskellige forhold.

I den traditionelle, konventionelle

billedbog, som stadigt udgives, har

teksten haft første prioritet og været

overordnet billedet. Billedet har blot

skullet illustrere teksten, være dekorativ

eller stemningsskabende.

(– Dog findes der osse mange gamle

billedbøger som fx Egon Mathiesens

Mis med de blå øjne, hvor billedet er

tænkt som og fungerer som en del af

det samlede udsagn, men den tradition

har ikke været så dominerende.)

Endnu et karakteristika for den

nye, moderne billedbog er, at billederne

for alvor kræver deres ret. De

vil fortælle deres egen selvstændige

88


eller ligeværdige historie og ikke

længere nøjes med at være underordnet

teksten.

Denne tendens har været så stærk,

at det har knebet med at finde tekster,

der matchede i styrke og kvalitet.

Derfor har man opmuntret mange

moderne forfattere til at skrive billedbogstekster

for at højne kvaliteten.

(Se fx Chokoladeeskapade fra

1998, hvor voksenforfatteren Kirsten

Hammann har skrevet rimede tekster

til tegninger af Dina Gellert. Det er

der kommet en pragtfuld ny billedfortælling

om et moderne Slaraffenland

ud af.)

Den kompetente billedbog

I erkendelse af, at billedbogen er en

særlig bog, fordi både tekst og billede

bruges til at fortælle en historie,

har forskere og formidlere set på,

hvad billedets funktion i en billedbog

egentlig er og derudfra opstillet

normer for den kompetente billedbog:

1. Billedet fortæller visse ting

bedre end teksten kan gøre. Man

må bruge billedbogsmediets

særlige mulighed for at afspejle

menneskets indre verden.

2. Tekst og billede behøver ikke

fortælle det samme. De kan

supplere, uddybe eller stå i et

Chokoladeeskapade.

modsætningsforhold til hinanden.

Det afgørende er, at

fortællingen flyder gennnem

de tekst og billede.

3. Billedbogen kan fortælle sin

historie med fuld udnyttelse af

det medie, som billedbogen er.

Dette medfører, at bogens

format kan få en betydning (Som

fx i Lange Peter Madsen (1950),

Drengen i Månen (1962) eller

Finn Herman (2001), selve

bladringen kan få betydning, så

bladring fra opslag til opslag

bliver en del af fortællingen med

overraskelser osv., og layoutet

kan osse inddrages i betydningsdannelsen,

som vi har set det

hos Olesen Nyström.

4. Den kompetente billedbog må

ikke lade sig udtømme ved

første læsning, heller ikke for

den voksne. Den skal råbe på en

tolkning, og der skal helst være

flere tolkningsmuligheder.

5. Den fuldt integrerede billedbog,

hvor tekst og billede er eet, er

sjælden, men den findes. Finn

Herman fx eller Cykelmyggen

Egon (1967), hvor det ikke til at

se, hvad der er tekst og hvad der

er billede.

Et afgørende kriterium for den gode

billedbog er altså, at tekst og billede

skal udgøre en helhed, og at tekst og

tegninger indgår i et tæt samspil,

hvor ingen af delene synes påklistret

eller overflødig.

Marianne Asmussen

Cand. mag.

Artiklen fortsættes i næste nummer

Alle illustrationer er her gengivet

stærkt formindskede.

Helle Vibeke Jensen og Louis Jensen:

Hør her stær! Høst & Søn,

2004. Pris: ca. 199,-.

Bente Olesen Nyström: Hvad som

helst. Gyldendal, 2004. Pris: ca. 199,-.

89

More magazines by this user
Similar magazines