Geo-forskning i ulande - Geocenter København

geocenter.dk
  • No tags were found...

Geo-forskning i ulande - Geocenter København

Overvågning af landbrug og

miljø i Senegal, Sahelbæltet

Sahelbæltet i Vestafrika udgør overgangszonen

mellem Sahara og

regnskovsområderne ved Guineabugten.

Regionen har altid været præget af

store variationer i nedbør, som periodisk

har kostet store ofre i menneskeliv, i kvægbestand

og i økonomiske tab.

Den sidste store tørke varede usædvanligt længe,

fra de tidlige 70ere til midt i 80erne, og de

fleste steder er nedbøren den dag i dag lavere

end i de relativt våde 60ere. Som følge af de store

miljøforandringer og det voldsomme fald i

produktionen, som denne tørke medførte, tog

FN, med økonomisk støtte fra Danida, initiativ

til at støtte den nationale senegalesiske miljøog

landbrugsovervågning. Sahel-landene hører

til verdens fattigste, og de nationale myndigheder

har sjældent noget klart overblik over situationen,

og det samme gælder de bistandsorganisationer,

som må træde til i krisetilfælde. Sa -

tellitbilleder er en hurtig og billig måde at skaffe

information om hvert et hjørne af landet. De

satellitbaserede sensorer sender en stadig

strøm af data, der kan give oplysninger om en

lang række miljø- og landbrugs-relaterede variable.

Ikke mindst gør de det muligt at følge udviklingen

i disse variable.

I 1987 indledte Geografisk Institut (GI) et tæt

samarbejde med det nyetablerede, Danidastøttede

senegalesiske ’Centre de Suivi Écologique’

(CSE), et miljø-ministerielt overvågningscenter.

GI udviklede metoder og software, opstillede

PC-baserede systemer til analyse af

NOAA AVHRR data til overvågning af biomasseproduktionen

i Senegals græsningsområder. GI

trænede også CSEs personale. Overvågningen,

der understøttes af omfattende feltarbejde, er

fortsat lige siden. Et eksempel på data og analyse-resultater

er vist i figuren foroven.

Siden har samarbejdet udviklet sig til at omfatte

mange andre landbrugs- og miljø-temaer:

1. Der er etableret overvågning af hirse- og jord -

nødde-produktionen, de to vigtigste afgrøder.

In situ bestemt NPP (t/ha)

8

7

6

5

4

3

2

1

y = 0.94x + 0.17

R 2 = 0.94

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8

Modelleret satellite NPP (t/ha)

Det indebærer at dårlig høst kan forudsiges måneder

i forvejen, så fødevaremangel kan undgås.

2. Omfanget af savannebrande, som berører

væsentlige dele af Senegals areal hvert år, og

som i nogle tilfælde indebærer store tab af græs -

ningsressourcer, overvåges løbende. Et eksempel

er vist i figuren på modsatte side.

3. Afskovnings-processen, som bl.a. skyldes

hugst til brænde og trækulsproduktion, kan kort -

lægges år for år. Dette er vigtigt såvel fra et naturog

biodiversitetsbevarelses-synspunkt, som fra

et energi forsynings-synspunkt.

4. Ændringer i arealanvendelsen, især hvor opdyrkningen

ekspanderer ind i græsnings- og

skovområder, kan løbende registreres, og der

kan sættes ind med regulering, hvor der opstår

arealanvendelses-konflikter.

Efterhånden er CSEs aktiviteter udvidet til at

omfatte andet og mere end miljø-overvågning,

og i takt hermed er indholdet af partnerskabet

mellem GI og CSE også ændret. Fra at koncentrere

sig om opbygning af teknisk kapacitet og

uddannelse af den senegalesiske stab i brugen

af satellitbilleder har samarbejdet bevæget sig

hen mod naturressource-forvaltning i bredere

forstand. Anvendelsen af satellitbilleder til en

række formål er fortsat, men er efterhånden sat

N

Modelleret NPP (t/ha)

Senegal år 2001

NPP (t/ha)

0-1

1-2

2-3

3-4

4-5

5-6

6-7

7-8

8-9

9-10

10-11

11-12

12-13

over 13

100 km

Kort over den estimerede netto-primærproduktionen i Senegal, baseret på en tidsserie af MODIS satellit-billeder.

Der er indtegnet de lokaliteter i Senegal, hvor CSE foretager biomasse-målinger til kontrol og kalibrering af de satellit-baserede

estimater. Til venstre ses sammenhængen mellem estimeret og målt netto-primærproduktion.

ind i bredere sammenhænge, fx forvaltning af

græsningsområder og Senegalflodens vandressourcer.

Klimaændringer er i fokus i disse år, og

det gælder også i Sahel. Derfor er det ikke overraskende,

at de øjeblikkelige samarbejds-temaer

har meget med klimaændringer at gøre: Kul -

stof-lagring i vegetation og jord samt tilpas -

ningsstrategier til de kommende klimaændringer

er på dagsordenen lige nu. Det sidstnævnte

tema er emnet for den næste artikel i dette

nummer.

Partnerskabet GI-CSE er usædvanligt på

mange måder: Få bistands-relaterede og -finansierede

aktiviteter har haft en så lang kontinuerlig

funktionsperiode – og givet så holdbare

resultater. CSE er i dag et af Afrikas mest kendte

og anerkendte miljøovervågnings-centre, og

det fungerer uden bistands-finansiering udefra

og uden udenlandske eksperter. For GI har partnerskabet

muliggjort en langsigtet opbygning

af et forskningsmiljø inden for miljøovervågning

i udviklingslande baseret på Jordobservations-teknik,

en opbygning som næppe kunne

være gennemført uden dette samarbejde. I dag

optræder GI (nu: IGG) og CSE på lige fod, og de

to institutioner er samarbejdspartnere i adskillige

forskningsprojekter.

Illustrationer: Rasmus Fensholt, Københavns Universitet.

...........................

2 NR. 2 2008

More magazines by this user
Similar magazines