Hent Når bygherren går foran - BAR Bygge & Anlæg

bar.ba.dk
  • No tags were found...

Hent Når bygherren går foran - BAR Bygge & Anlæg

NÅR BYGHERREN GÅR FORAN

Erfaringer med konsekvente krav til arbejdsmiljøet i

projekterings- og udførelsesfasen.


Indhold

Når bygherren går foran 3

Spanteloftbygningen 3

Foregangsbygherre 4

Model for foregangsbygherre 5

Erfaringer og anbefalinger fra projektet 6

• Erfaringer med kommunikation og motivation 7

• Anbefalinger om kommunikation og motivation 8

• Erfaringer med økonomi og udbud 9

• Anbefalinger om økonomi og udbud 10

• Erfaringer med at holde fokus på arbejdsmiljøet 10

• Anbefalinger om at holde fokus på arbejdsmiljøet 11

Udgiver:

Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg

Maj 2007

Pjecen kan fås ved henvendelse til BAR Bygge & Anlæg, sekr@bar-ba.dk

Varenummer: 132076

ISBN: 978-87-7952-098-1

Tekst og tilrettelæggelse: Søren Svith, Periskop

Evaluering: Flemming Pedersen. Soc-survey

Grafisk Design, Hans-Michael Testmann mDD

Fotos: Poul Henriksen

Tryk: Schweitzer A/S


Når bygherren går foran

I 2002 gik Forsvarets Bygningstjeneste i gang med at renovere Spanteloftbygningen på Holmen.

Forsvaret besluttede at bruge dette byggeri til at teste en model, kaldet ”Foregangsbygherre”,

hvor bygherren i både projekterings- og udførelsesfasen stiller krav til arbejdsmiljøet, som går

ud over lovens krav. Det skete i samarbejde med Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg.

Projektet gav erfaringer med, hvordan bygherren kan styrke arbejdsmiljøet på byggepladsen ved

at gå foran og stille konsekvente krav til arbejdsmiljøet.

Erfaringerne viser, at det kræver viden og et personligt engagement hos mellemledere og håndværkere,

klare procedurer for kontrol og sanktioner samt ikke mindst at bygherren holder konstant

fokus på arbejdsmiljøet i hele byggeprocessen.

Spanteloftbygningen

Spanteloftbygningen på Holmen er opført i 1742-43. Inden renoveringen blev den anvendt til

dykkerskole og kontorer, og renoveringen skulle bl.a. stabilisere den nordlige del af bygningen,

som var sunket kraftigt gennem tiden. Det skyldtes, at nogle træpæle, der bar dele af fundamenterne,

var ramt af mastesvamp på grund af faldende vandstand.

En anden hovedbegrundelse for renoveringen var, at taget var utæt mange steder.

Budgettet på renoveringen var på 40 millioner kroner. Forsvarets Bygningstjeneste, som siden har

skiftet navn til Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste, var bygherren og stod for byggeprogram

og byggeledelse.

3


”Foregangsbygherre”

En foregangsbygherre stræber efter det bedst mulige arbejdsmiljø for de udførende på

byggepladsen. Jo tidligere arbejdsmiljøet bliver inddraget i planlægningen, desto større

muligheder er der for at forebygge ulykker og belastninger under byggeriet.

Den model, Forsvarets Bygningstjeneste har afprøvet, består af en vejledning med forslag

til målsætninger, krav, virkemidler og dokumentation, som bygherren kan benytte.

4


Model for foregangsbygherre

Modellen deler bygherrens indsats op i tre områder.

Mål for arbejdsmiljøindsatsen

Målene skal fastlægges med udgangspunkt i en vurdering af

byggeprojektets arbejdsmiljørisici. Målene skal være konkrete,

så projekterende og udførende kan dokumentere, at de er indfriet.

Målene kan fx være:

ª Ingen (alvorlige) ulykker.

ª Ingen manuelle, tunge løft.

ª Minimal støvbelastning.

ª Minimale støj- og vibrationsbelastninger.

ª Minimal udsættelse for stoffer og materialer.

ª Arbejdsmiljø behandles på alle planlægnings- og

koordineringsmøder.

Opgaver og virkemidler i byggeriets faser

Projekterende, rådgivende og udførende firmaer skal kunne dokumentere,

at de bruger metoder, der sikrer, at projekteringsarbejdet

og udførelsen bliver gennemført i overensstemmelse

med de opstillede mål for arbejdsmiljøet.

Bygherrerådgiver og projekterende skal kunne dokumentere erfaringer

med arbejdsmiljøarbejdet. Fx firmaets ekspertise inden

for arbejdsmiljørådgivning og referencer på projekteringsopgaver,

hvor der er taget væsentlige hensyn til arbejdsmiljøet.

Kontrakten skal beskrive de krav, der stilles til det projekterende

eller rådgivende firmas arbejdsmiljøindsats.

Udbudsmaterialet til entreprenøren skal indeholde bygherrens

mål og ambitioner for arbejdsmiljøet, der beskrives i kontrakten.

Bygherren skal være synlig i projekterings- og udførelsesfasen.

Det kan for eksempel være ved at lave informationsmøder

og workshops, skriftlig information og ved at præmiere

gode forslag.

Metoder til vurdering af arbejdsmiljøindsatsen

Det er vigtigt, at bygherren kontrollerer, at mål og planer for

arbejdsmiljøet bliver fulgt på byggepladsen. Som metoder til

måling af indsatsen kan bl.a. benyttes:

ª Mønsterarbejdsplads eller anden sikkerhedsrundering.

ª Spørgeskemaundersøgelser og interview.

ª Nøgletal fra virksomheden.

ª Resultater fra Arbejdstilsynets og andre eksterne parters besøg

på byggeriet.

5


ERFARINGER

OG ANBEFALINGER FRA

PROJEKTET

Renoveringen af Spanteloftbygningen er blevet fulgt tæt, og erfaringerne med at bruge

modellen ’forgangsbygherre’ er blevet samlet og systematiseret.

Det følgende er en oversigt over de vigtigste erfaringer fra projektet. De viser, at det

stiller store krav til både bygherrer, de projekterende og til ledere og håndværkere på

byggepladsen, hvis det skal lykkes at omsætte de gode intentioner til praksis.

Det kræver bl.a. viden og et personligt engagement hos mellemledere og håndværkere,

klare procedurer for kontrol og sanktioner samt ikke mindst at bygherren holder konstant

fokus på arbejdsmiljøet i hele byggeprocessen.

6


Erfaringer med kommunikation og motivation

Personlig motivation spiller en afgørende rolle

Det personlige engagement hos den enkelte byggeleder har i

høj grad bestemt, om det ekstraordinære fokus på arbejdsmiljøet

er slået igennem i praksis. For eksempel var en engageret

byggeleder i starten på forkant med APV-arbejdet, men

så blev han syg og erstattet af en anden, som ikke kom videre

med arbejdet.

Modsat oplevede fagtilsynet, at der på et andet område kom

gang i APV-arbejdet, da der kom en ny entrepriseleder.

Byggelederne er vigtige for implementeringen af

konceptet

Byggelederne er en vigtig gruppe, fordi de som mellemledere

skal bære tankegangen videre. Det har de ikke været klædt på

til. Nogle har ikke haft redskaberne til at forstå og implementere

bygherrens krav og ønsker. Andre har ikke været i stand til

at bringe intentionerne videre til håndværkerne. Det er derfor

nødvendigt at have mere fokus på byggeledernes rolle.

Byggeledernes eget psykiske arbejdsmiljø har også været

påvirket negativt af krav, som de ikke vidste, hvordan de skulle

opfylde. En byggeleder beskriver, hvordan han har siddet

til byggemøder en hel torsdag i seks timer over et år, nogle

gange uden at sige et ord. Imens har han siddet og tænkt på

de andre byggesager, han havde, og at denne her har taget

ekstremt lang tid.

Alle skal have ejerskab til arbejdsmiljøarbejde

Modellen kræver et stærkt ejerskab til arbejdsmiljøarbejdet også

hos de enkelte håndværkere. De skal opleve, at kravene til arbejdsmiljøet

giver mening og er til fordel for dem selv.

Det har de langt fra altid gjort i dette projekt. For eksempel opdagede

bygherren og fagtilsynet en mand skære i et betonrør,

mens al støvet stod som en stor kaskade over en udgravning,

hvor nogle andre bankede pæle ned.

I et andet tilfælde blev en sikkerhedsrepræsentant grebet

i ikke at bruge personlige værnemidler. Han havde ellers vist

forståelse for arbejdsmiljøkravene på møderne.

Heller ikke cheferne forstod altid, at arbejdsmiljøkravene var

skærpet på dette projekt. En murer måtte løbe forhindringsløb

forbi en container, værktøj og oplagring med sit mørtel, men

da bygherren gjorde entreprenøren opmærksom på problemet

kunne han ikke se, hvad der var galt i det. ”Det er da, som det

plejer at være”, sagde han.

Et positivt eksempel på ejerskab var, at en af murerfirmaets medarbejdere

foreslog, at der blev lavet en folder med bl.a. gode

råd om arbejdsmiljø og en plan over byggepladsen. •

7


Anbefalinger om kommunikation og motivation

Skab interesse blandt håndværkerne

Evalueringen af projektet viser, at det er nødvendigt at finde

virkemidler, som i højere grad skaber interesse blandt håndværkerne

for at diskutere og forbedre arbejdsmiljøet. Det kan

være en byggeleder eller sikkerhedskoordinator på fuld tid, hvis

opgaver primært er at opspore arbejdsmiljøproblemer og finde

løsninger i dialog med håndværkerne. På den måde kan håndværkerne

få en lidt mere positiv indstilling til løsningerne, som

denne trods alt velvilligt indstillede murer, der udtaler sig om

en seleløsning i forbindelse med tagarbejde:

” Det er til vores fordel .. men det kan være pisse irriterende.

Nu har vi været oppe og lægge taget, og der fik vi en line

i røven, det er jo godt for sikkerheden, men pisse irriterende,

når man har arbejdet i 30 år uden.”

Overvej metodefrihed i forhold til arbejdsmiljøplan

Det er yderst vigtigt at projekterende skal skrive ned, hvad

de foretager sig på arbejdsmiljøsiden af projekteringen, men

spørgsmålet er, om ikke de skal have frihed til selv at vælge et

værktøj. Der var udarbejdet en arbejdsmiljøplan, men den blev

ikke brugt efter intentionen - heller ikke af bygherren. Projekterende

kalder den ”død bogføring” og den har svært ved

at finde sin plads sammen med de andre værktøjer, arkitekter

og ingeniører bruger.

En repræsentant for arkitektfirmaet siger bl.a:

”Det kan blive omstændeligt, når man har en liste for kvalitetssikring,

en for arbejdsmiljø og en intern liste, hvor man skriver

interne ting til hinanden på”.

Heller ikke bygherren har brugt arbejdsmiljøplanen meget:

”Jeg vil meget hellere have, at det er en del af det almindelige

beskrivende arbejde, i stedet for at det er rapporter, der

ligger ved siden af,” siger en repræsentant for bygherren.

Workshop for projekterende og rådgivere

Et supplement til arbejdsmiljøplanen kan være, at der afholdes

deciderede workshops for projekterende eller for projekterende

og rådgivere, hvor man kan få endevendt arbejdsmiljøet.

På den måde løftes emnet delvist ud af de i forvejen overlæssede

projekteringsmøder. •

8


Erfaringer med økonomi og udbud

Opfølgning på krav

Generelt har det været et problem med opfølgning på de krav,

som er blevet stillet i udbuddet. Der har også manglet sanktionsmuligheder

på linie med dem, der findes, hvis et byggeri

ikke afleveres til tiden.

Et problem inden for samme emne er, hvordan parterne dokumenterer,

at de opfylder udbuddets krav.

Uklarhed om økonomiske konsekvenser

Det er ikke muligt på baggrund af dette projekt at sige, om byggeri

efter konceptet foregangsbygherre er billigere eller dyrere

end andet byggeri. På den ene side er det bedre planlagt, og

derfor vil der være en tendens til, at der kommer færre fordyrende

overraskelser undervejs. På den anden side fordyrer udgifterne

til arbejdsmiljøkravene byggeriet.

Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste vurderer dog, at

det kan være en økonomisk fordel at udbyde opgaver efter ”økonomisk

mest fordelagtige tilbud” i stedet for ”laveste pris”.

Projekterende mangler kompetencer på området

De projekterende mangler generelt kompetence på arbejdsmiljøområdet.

De har svært ved at få ideer til arbejdsmiljørigtig

projektering, og for få af dem har konkret byggepladserfaring

og generel viden om arbejdsmiljø.

Derfor har bygherren selv måttet tage teten på projekteringsmøderne

i forhold til at få arbejdsmiljøet indarbejdet i udbudsmaterialet.


9


Anbefalinger om økonomi og udbud

Brug evalueringer som sanktion

For at forbedre opfølgningen kan man skrive ind i udbuddet,

at uopfyldte arbejdsmiljøkrav vil indgå i evalueringen til Byggeriets

Evalueringscenter. Denne sanktion kan på nuværende

tidspunkt kun bruges overfor entreprenørerne.

Skriv dokumentationskrav ind i udbuddet

Det bør stå beskrevet i udbuddet, hvordan entreprenører og rådgivere

skal dokumentere deres opfyldelse af krav, fx i arbejdsprocesbeskrivelser

eller arbejdspladsvurderinger.

Konkrete entreprisekrav skal suppleres med principper

Udbuddet til projekterende skal både indeholde konkrete krav

fra bygherrens side og principper for arbejdet, så den projekterende

også har pligt til at forholde sig til problemstillinger,

som bygherren ikke har forudset.

Fast projekterende på byggepladsen hjælper arbejdsmiljøet

Langsomme svar og deraf følgende byggestop går ud over håndværkernes

arbejdsmiljø. Derfor kan man overveje en fast projekterende

på byggepladsen eller på anden måde at sikre, at der er sat

tid nok af til at svare på spørgsmål, så arbejdet ikke stopper. •

Erfaringer med at holde fokus på arbejdsmiljøet

Erfaringerne viser, at bygherren skal holde konstant fokus på

arbejdsmiljøet i hele byggeprocessen.

Tilfredshed med arbejdsmiljøkonsulent

BAR Bygge & Anlæg har under projekterings- og byggefasen som

en del af forsøget engageret en konsulent, der fungerer som

sparringspartner for Forsvarets Bygningstjeneste.

10


Bygherren, fagtilsyn og nogle af byggelederne udtrykker tilfredshed

med, at konsulenten har stillet andre spørgsmål end

dem, de er vant til. Arbejdsmiljøkonsulenten har en viden, som

ellers ikke er til stede i processen.

Konsulenten har fungeret ved i begyndelsen af projekteringen

at holde møder eller telefonmøder om arbejdsmiljøindholdet

i de kommende projekteringsmøder. Endvidere har konsulenten

selv deltaget på en række møder under projekteringen og

i de udførende faser. •

Anbefalinger om at holde fokus på arbejdsmiljøet

Tilknyt en specialrådgiver

Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste har på baggrund

af erfaringerne fra Spanteloftbyggeriet efterfølgende engageret

en specialrådgiver til at forestå og koordinere arbejdet med

bl.a. ” Plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen” på en

anden renoverings- og ombygningsopgave på Holmen.

Fast punkt på projekteringsmøderne i projektfasen

Det en god idé at gøre arbejdsmiljøet til et fast punkt på alle

møder især i starten af projektfasen men også byggemøder

i byggefasen. Det er især vigtigt med granskning af dispositionsforslaget

og byggeprogrammet for potentielle arbejdsmiljøproblemer,

og det er vigtigt at kunne stille konkrete spørgsmål

til arbejdsmiljøaspektet.

Mere fokus på de egentlige byggeprocesser

Bygherren skal huske at have fokus på de egentlige byggeprocesser

og ikke kun på de fælles foranstaltninger, hvor bygherren

har det direkte ansvar. Bygherren skal sikre, at målsætningerne

om arbejdsmiljøet bliver indfriet i alle byggefaser - også

hvor entreprenøren har ansvaret.

Få mere at vide om ”Foregangsbygherre”

På www.byggeproces.dk findes yderligere informationer og anbefalinger

til bygherrer, rådgivere og projekterende, der gerne

vil inddrage arbejdsmiljøet i alle faser af byggeprocessen. •

Erfaringerne viser, at bygherren skal

holde konstant fokus på arbejdsmiljøet

i hele byggeprocessen.

11


I 2002 gik Forsvarets Bygningstjeneste i gang med at renovere Spanteloftbygningen på

Holmen. Forsvaret besluttede at bruge dette byggeri til at teste en model kaldet ”Foregangsbygherre”,

hvor bygherrer i både projekterings- og udførelsesfasen stiller krav til

arbejdsmiljøet, som går ud over lovens krav. Det skete i samarbejde med Branchearbejdsmiljørådet

Bygge & Anlæg.

Dette hæfte handler om projektet, der gav gode erfaringer med, hvordan bygherren

kan styrke arbejdsmiljøet på byggepladsen ved at gå foran og stille konsekvente krav til

arbejdsmiljøet.

www.bar-ba.dk

More magazines by this user
Similar magazines