Med udgangspunkt i en række BUR ... - Byg-Erfa

byg.erfa.dk

Med udgangspunkt i en række BUR ... - Byg-Erfa

Med udgangspunkt i en række BUR-støttedeforsøgsprojekter

om bofællesskaber arrangerede BUR iforåret 1985 et

seminar, hvor bygherrer, beboere og teknikere fra mange

forskellige bofællesskaber udvekslede eifaringer om de

betingelser, der skal være til stede, for at bofællesskaber kan

etableres og trives. Seminarets drøftelser sammenfattes i dette

,

resume.

Ideen om bofællesskabet, specielt kollektivet,

hvor alle deler arbejde og

levevilkår, har ofte været knyttet til

politiske og sociale ideologier Det

gjaldt for eksempel de arbejderboliger,

der i forrige århundrede blev formede

som småbyer i forbindelse med industrielle

anlæg. Og det gælder til en vis

grad også de kollektivboliger, der efter

2. verdenskrig blev bygget i forbindelse

med sociale boligbebyggelser. Det

var en bærende tanke, at kollektivet

skulle frigøre kvinderne fra det tidskrævende

}Uemmearbejde. Den mest

konsekvente udformmng af et boligkollektiv

i boligselskab~regie blev

Høje Søborg, der stadig fungerer.

I dag er den mest udbredte form for

bofællesskaber i Danmark det lille kollektiv.

Men den form for bofællesskab,

der har vakt mest opmærksomhed, og

sam er en nydannelse, er den tæt-lave

gruppe af selvstændige boliger

omkring forskellige fælles faciliteter og

med et fællesskab omkring enkelte af

dagliglivets funktioner, børnepasning,

spisning og lignende. Sådanne bofæl

lesskaber kan enten være etablerede

som ejerboliger, som andelsboliger

eller som almennyttige udlejningsboliger.

Det nybyggede

boJællesshlb

Et af de mest omtalte nybyggede

bofællesskaber er Trudeslund, etableret

af en gruppe familier, der søgte et

alternativ til det almennyttige etagehusbyggeri

og parceIhuskvartererne.

Erfaringerne fra de første fire år viser,

at der er mange praktiske fordele i

hverdagen, fællesspisningen, fællesindkøb

af dagligvarer, vaskeri m.m.

Værksteder og musikrum giver udfol

delsesmuligheder, der ikke findes i

den enkelte bolig. Det har navnlig

betydning for familier, hvor begge forældre

har fuldtids udearbejde. De

voksne har mere kontakt med hinan

den end i et parcelhuskvarter, og de

har mere samvær med børnene i friti

den. Ikke alle deltager lige meget i

fællesskabet, eller de deltager med

vekslende interesse. Fællesskabet er

mere uforpligtende end i et bokollektiv,

men den fælles spisning er en fast

ordning.

Beboerne i Trudeslund er med hensyn

til alder, ~ddannelse og politiske holdninger

ret forskellige, men det har

ikke hindret, at der er opstået et velfungerende

fællesskab. Man må derfor

antage, at det er en boform, der

egner sig for store dele af befolkningen

(og ikke bare for de få, meget kol

lektivt indstillede).

(

Trudeslund er et ejerboligfællesskab,

og ikke alle vil have de økonomiske

muligheder for at komme med 1 dette

fællesskab. Anderledes er det i Tinggården

l og 2 syd for Herfølge. Boligbebyggelsen

er opført af et almennyt

tigt boligselskab, og betingelserne for

at være med l disse bofællesskaber er

de samme som ved leje af bolig i

andet almennyttigt boligbyggeri.

Tinggården er for stor til at udgøre et

bofællesskab. Bygningerne er derfor

samlede i mindre grupper, og Tinggården

kan beskrives som rammen

om 12 bofællesskaber. Men der er

meget 'stor forskel på graden af fællesskab

i de 12 grupper. Hver familiegruppe

har eget fælleshus, som typisk

bhver brugt til fællesspismng, leg,

musik, tøjvask, værkstedsaktiviteter,

avislæsning og socialt samvær iøvrigt.

Til forskel fra ejerbofællesskabet, for

eksempel Trudeslund, er ingen af fællesskabsfunktionerne

gjort forpligtende.

Man kan ikke i et almennyttigt

udlejningsbyggeri stille krav til beboerne

om deltagelse i fælles aktiviteter.

Det er både en svaghed og en styrke.

En svaghed, fordi en lang række akti·

viteter ikke kan etableres, når den

»tunge ende« ikke følger med På den

anden side opfylder et byggeri som


o

~

Bofællesskaber som Trudeslund har

både fysisk og SOCIalt nogle markerede

rammer, der kan føre til en isolation

fra omgivelserne. I Trudeslund er

man kommet ud af denne isolation,

men det har taget tid. Nu deltager

beboerne i forskellige aktiviteter

udenfor bofællesskabet.


Tinggården et behov hos de mange

mennesker, der ikke ville vove eller

evne at flytte i kollektiv eller ejerfællesskab.

Bofællesskaberne i Tinggården har

vist sig at være attraktive for eneforsørgere.

Det er let at få hjælp til børnepasning,

indkøb, transport m.m.

Det trygge børnemiljø betyder, at forældrerollen

føles mindre belastende

end i mere individuelle boligformer.

De nye samlivsformer, blandt andet

også med løsere parforhold, kalder på

nye boformer, og her synes almennyttigt

etablerede bofællesskaber at være

særlig egnede. Kollektiverne er for tæt

en boform og ejerboligerne er generelt

for dyre.

Beboernes deltagelse i planlægningen

og den senere administration af deres

boliger og boligområde kan være lidt

problematisk, hvor boligerne opføres

af et almennyttigt boligselskab. Ved

etableringen af Tinggården 2 var der

gjort meget for at give beboerne størst

mulig indflydelse, blandt andet ud fra

erfaringerne fra etableringen af Tinggården

1. Men de beboere, der deltog

i planlægningen, har været skuffet

over, at mange af deres ideer blev skåret

bort i sidste øjeblik, fordi projektet

skulle tilpasses det fastsatte rammebeløb.

Til gengæld har man i Tinggården

opnået en ret høj grad af autonomi

i forbindelse med bebyggelsens

drift. Beslutninger af væsentlig økonomisk

betydning træffes på beboermøder.

Men i det direkte forhold mellem

den enkelte beboer og boligselskabets

administration, kan nogle beboere

godt føle sig umyndiggjorte.

Kollektivet som

bofællesskab

Det tætte bofællesskab, kollektivet,

har, så vidt man ved, langt større

udbredelse i Danmark end i de lande,

vi normalt sammenligner os med.

Men også kollektiverne er meget forskellige.

Der er de små, etableret i

gamle villaer, der er blevet for store til

en enkelt familie. Der er produktionskollektiverne,

etablerede i gamle

landbrugsejendomme. Og så er der

Svanholm-kollektivet, der nu har eksisteret

i syv år. 85 voksne og 50 børn

flyttede i maj 1978 ind på Svanholm

Gods i Hornsherred. Forud var gået

langvarige forberedelser, blandt andet

for at overvinde en række økonomiske

og juridiske hindringer for overtagelsen

af en stor landbrugsejendom.

SVANHOLM

Målet var at etablere et kollektiv med

fælles økonomi, fælles arbejde og fælles

beslutninger. Der skulle hele tiden

skabes enighed om beslutningerne, så

ingen følte sig undertrykte. Skellene

mellem mænd og kvinder, børn og

voksne, arbejde og fritid skulle fjernes.

Kollektivet skulle leve i harmonisk

balance med naturen, det vil sige

på et økologisk grundlag.

Helt har kollektivet ikke kunnet leve

op til de høje idealer, men efter syv år

har fællesskabet vist sig at være levedygtigt.

I dag består det af 100 voksne

og 80 børn.

Trods opdelingen og den noget spredte

bosætning udgør kollektivet et fællesskab.

Alle spiser sammen om aftenen

i storkøkkenet. De hjemmearbejdende,

som er cirka halvdelen af de

voksne, spiser også frokost fælles i

storkøkkenet. Børnene bliver passet i

et børnehus på stedet. Alle indtægter

går i samme pulje, der afholder alle

udgifter, samt udbetaler lommepenge

til den enkelte i kollektivet.

Svanholm er en stor landbrugsejendom

med 420 ha land, heraf 250 ha

landbrugsjord. De hjemmearbejdende

er beskæftiget med dyrkningen afjorden,

blandt andet dyrkes økologiske

grøntsager. Der er et stort husdyrhold,

og der arbejdes i skoven, i smedien

og i en emballagefabrik. Det er

et fællesskab, der stiller langt større

krav til den enkelte, end de foran

omtale bofællesskaber.

Små eller store

bofællesskaber

Der er karakteristiske fysiske og sociale

forskelle på små kollektiver og store

bofællesskaber. Det er vigtigt at

inddrage erfaringer fra begge typer,

når der i de kommende år skal udvikles

nye former for bofællesskaber.

Der er fordele og ulemper'ved begge

typer. I de små grupper er der mulighed

for fælles husholdning med de

økonomiske og praktiske fordele, det

indebærer. Der er også mulighed for

tæt, socialt fællesskab, og der kan

dannes alternative primærgrupper.

Men ulempen kan være den indbyrdes

afhængighed og den indbyrdes

overvågning. Der vil ofte mangle

muligheder for at trække sig tilbage til

et helt privatliv. Endelig har man ofte

kunnet konstatere ustabilitet i de små

grupper.

Den store gruppes fordele er samarbejdet

mellem husholdningerne om

fælles aktiviteter og om dannelsen af

interessegrupper med udnyttelsen af

fælles faciliteter. I en større boliggruppe

kan der dannes uforpligtende sociale

fællesskaber, men ulemperne kan

være vanskelighederne ved at løse pro-


lemel', blandt andet fordi kommunikationen

ikke er så tæt.

I de senere års samfundsmæssige

udvikling er der træk, der aktualiserer

ideerne om nye former for fællesskab.

Der vil blandt andet være stadig flere,

der opholder sig i boligområdet hele

døgnet, fordi de ikke længere deltager

i arbejdslivet. Familiestrukturen har

ændret sig i retning af flere små husstande.

Der er behov for nye sociale

netværk, altså kontakter, hvor man

føler ansvar for hinanden. Kvindepolitisk

har der vist sig stor interesse for

etablering af nye former for fællesskab,

hvor man kan modvirke den ulige

fordeling afbåde det lønnede og

det ulønnede arbejde, husarbejdet.

Bofællesskaber i konflikt

med det etablerede samfund

De her omtalte bofællesskaber er på

flere måder alternativer til en traditionel

bosætning med isolerede kernefamilier

i store etagehusbebyggelser

eller i udstrakte parcelhuskvarterer.

Men de er trods alt blevet til på det

etablerede samfunds vilkår. Der er

andre bofællesskaber, der er skabt i

konflikt med det omgivende samfund.

Nogle af dem kan være protester mod

det eksisterende samfunds restriktioner

eller mangel på en boligpolitik,

der tilgodeser visse minoriteters

behov.

Ungdomsoprøret og slumstormerbevægeIsen

i slutningen af 60'erne aflejrede

en række slumkollektiver på Nørrebro.

I 1971 besatte unge slumstormere

sammen med beboerne i kvarteret

et lille område i den centrale del af

Nørrebro og etablerede den såkaldte

Folkets Park. En gammel fabriksbygning

blev omdannet til Folkets Hus i

Stengade. Omkring dette fælles hus

blev etableret et bredt fælleskab med

deltagelse afbeboere i alle aldre fra

det omgivende boligområde.

Et nyere fænomen, som også er en

udløber af 60'ernes slumstormerbevægeIse,

er BZ-kollektiverne, blandt

andet det i Ryesgade. Et hovedmotiv

for BZ'ernes husbesættelser har været

ønsket om at skaffe sig en bolig.

BZ'erne, eller et flertal af dem, tilhører

den gruppe af unge, der ikke har

mulighed for at skaffe sig en bolig på

det almindelige boligmarked, eller

som ikke ønsker at bo traditionelt.

Men husbesættelserne er også en politisk

kamp for en ændret boligpolitik,

der gør det muligt for unge at etablere

sig i bofællesskaber helt på egne

vilkår.

Den samme frihedstrang var drivkraften

i etableringen af »Fristaden Christiania«.

I de nedslidte bygninger i det

gamle militæranlæg bor der op mod

800 mennesker, hvoraf måske kun 15

pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. I

dette område er der gjort mange forsøg

på at danne fællesskaber, men

under meget vanskelige vilkår. Christiania

har til stadighed været truet

både indefra og udefra. De beboere i

Christiania, der har været aktive for

at skabe fællesskaber. har måttet

erkende, at det næppe kan lade sig

gøre at løse de i denne forbindelse store

sociale problemer uden tilførsel af

ressourcer udefra.

Bofællesskabet

kan forny byen

Medens BZ'erne og Christianitterne

har bosat sig i udslidte bygninger har

andre med interesse for genbrug af de

gamle bydele forsøgt at få en vis grad

af fællesskab ind i byfornyelsesprojekterne.

Det er for eksempel sket i

Ålborg, hvor 31 husstande har bosat

sig i en centralt beliggende bebyggelse,

hvor halvdelen er nyindrettede

gamle huse og halvdelen er nybyggeri.

En slags byfornyelse har også fundet

sted i et almennyttigt boligbyggeri fra

begyndelsen af 70'erne, etagehusbebyggelsen

Farum Midtpunkt. De

første, der flyttede ind, var unge og

yngre idealistiske frontkæmpere, der

ville udnytte bebyggelsens muligheder

for at etablere beboerdemokrati og

skabe aktivitetler, der kunne fylde

bebyggelsens fællesanlæg. Efter de

første entusiastiske år flyttede mange

til ejer-bofællesskaber eller til parceleller

bondehuse. Der opstod interne

konflikter, som nedbrød det spirende

bofællesskab. Nu er fraflytningen

vendt, i hvert fald i Blok 12, hvor en

gruppe meget aktive beboere har samlet

et stort flertal afblokkens beboere

om løsningen af en række praktiske

opgaver. Det har givet sammenhold

og tillid til, at Farum Midtpunkt kan

blive det gode boligmiljø, der var

bebyggelsens oprindelige ide.

Også i det tæt-lave almennyttige

boligbyggeri Galgebakken, har der

været gjort forsøg på at bedre de daglige

levevilkår i bebyggelsen gennem

styrkelsen af de fælles aktiviteter. Men

forudsætningen i begge de her nævnte

tilfælde har været, at der var noget at

bygge på, at udformningen af byggeriet

og forekomsten af visse fælles

anlæg, lettede etableringen af fælles

aktiviteter.

Er bofællesskabet

fremtidens boform

Bofællesskaber har altså antaget mange

former og forskellige grader af kollektivitet.

Den form, der har vakt

mest opmærksomhed, også udenfor

Danmarks grænser, er det nybyggede

bofællesskab i form af en tæt-lav

bebyggelsesenhed med mellem 10 og

30 boliger. Der er bygget cirka 40



bofællesskab i form af en tæt-lav

bebyggelsesenhed med mellem 10 og

30 boliger. Der er bygget cirka 40

sådanne bofællesskaber i løbet af de

seneste ti år. I forhold til det samlede

boligbyggeri er det beskedent, men de

er betydningsfulde, fordi de repræsenterer

de nye boligidealer" der blev

udviklet efter fiaskoen med de store,

industrialiserede etagehusbebyggelser.

Og de repræsenterer forventningerne

til fornyelsen i dansk boligbyggeri.

Det er også her, man skal finde eksemplerne

på den nye arkitektur, den

billedrige, der refererer til traditionerne,

til det trygge og det kendte.

Men er diss~ tæt-lave bofællesskaber

nu også målsættende for dansk boligbyggeri

De fleste nybyggede bofællesskaber

ligger i de større byers forstæder,

ofte ret isolerede og således

udformet, at de tydeligt skiller sig ud

fra den omgivende bebyggelse. De har

næsten alle den samlJ1e typiske sociale

sammensætning: Yngre mellemlagsfamilier

med relativt stabile indkomstog

arbejdsforhold. De fleste er ejerboligfællesskaber,

der forudsætter, at

boligen bebos af et par med faste indkomster.

Det kræver desuden ofte et

mentalt overskud at være med til at

etablere et sådant bofællesskab og at

få det til at »køre«.

Et bofællesskab af denne type er i en

vis forstand en udvidelse af den traditionelle

familieform. Men en vis

snæverhed karakteriserer trods alt de

fleste af disse bofællesskaber, måske

fordi de er for små.

Bofællesskabet må kunne integreres

bedre i byen. Derved kan det tilføre

byen liv, men også selv drage fordel af

det større bysamfunds tilbud. En

sådan integration af bofællesskabet

kan planlægges, for eksempel ved at

indgå i kommunernes og de større

boligselskabers bebyggelsesplaner.

Bofællesskaber, der er etableret som

almennyttigt boligbyggeri, vil formodentlig

være lettere at integrere i

byen, end de af private etablerede.

Det vil også være lettere at komme

med i et sådant bofællesskab, både

økonomisk og mentalt. Mange mennesker

vil være bange for at deltage i

et langvarigt og krævende forberedende

arbejde med planlægningen af et

bofællesskab.

De nybyggede bofæUesskaber er en

nydannelse i dansk boligbyggeri, der

er behov for flere eksperimenter på

dette område. Der er behov for at få

afprøvet større bofællesskaber, herunder

en sammenkobling af flere mindre

bofællesskaber. Man kunne måske

tænke sig en slags bofællesskabsbyer.

Men også mere uprøvede fællesskabstyper,

for eksempel landbo-fællesskab

kunne være en mulighed. Ændrede

samfundsformer som følge af ændringer

i arbejdslivet og familiestruktur

kalder på sådanne eksperimenter.

Sol & Vind. Detførste BUR-støttede bofællesskabs-projekt, opført i Beder ved Århus.

Seminar om bofællesskaber

Seminar:

Seminaret blev afholdt på Skjoldenæsholm

ved Jystrup den 28.-29. maj

1985 og var tilrettelagt af arkitekt

m.a.a. Philip Arctander i samarbejde

med BUR's sekretariat.

Resumeet er udarbejdet af arkitekt

m.a.a. Poul Erik Skriver.

Bur-publikationer:

"Bofællesskabet Sol og Vind«

August 1982 77 sider illustreret

Pris kr. 30,-

ISBN 87-503-4165-0

ISSN 0108-2116

"Veje til Bofællesskab«

September 1983 187 sider illustreret

Pris kr. 100;-

ISBN 87-503-4683-0

ISSN 0108-2116

"Beboerdeltage1se - men hvordan«

Erfaringer fra planlægning af Tinggården 2

Maj 1985 24 sider illustreret

Pris kr. 90,-

ISBN 87-503-54-4-9-0

ISSN 0108-2116

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger om de i resumeet omtalte

projekter må indhentes hos de respektive

kommuner, institutioner og boligselskaber; se

oversigten over indledere ved seminaret.


December 19

1985

BUR

"""'Uclvikll.pf.l

~,....... IH2

rapport

1hN.HllHl'~.(I

_'101-2111

Bofællesskabet

Sol og Vz1ul

BUR-rapporter om bofællesskaber. Flere er på vej.

BUR mpport

Indledere ved seminaret:

BUR

~ ... ,.".l""I.I",..r~'

I\.,v, "h"" ." •• ,,~ •., "~Ol'

l~." Ø7-·,1I~-lt'l"l·l

IS~NOIOII·21lb

Beboetrkltage1se - men Iwordan

E~fmPlonlagm_ '!i 11.."... 2

rapport

I~~": -;o, .... ,,,

"" "~,, :11"

TfJe til Bofællesskab

Fællesskabsideer gennem tiderne

- arkitekt Karen Zahle, Boliglaboratoriet

Et privat bofællesskab

- Lise Nørgaard, Trudeslund

Et boligforenings-bofællesskab

- Jacob Lindberg, Tinggården 1

Et stort bo- og produktionsfællesskab

- Vibeke Herbert & Grete Plesner,

Svanholm

Fællesskabets styrke og svagheder

- Anne-Dorte Navne, sociolog

Et H-år gammelt, illegalt fælleshus

- Gorm Biering-Sørensen, Folkets

Hus i Stengade

Organiseret ungdomsselvstændighed

- Hans & Vibeke, BZ-kollektiverne

Et asocialt, socialt eksperiment på

minimumsvilkår

- Jacob Reddersen, Christiania

Hvad er fællesskab for noget

- Birte Bech Jørgensen, sociolog

Lone Vonsbæk, beboer i "Savværket«

- Bodil Graae, redaktør

Kan man bygge fællesskab

- Frank Vestergaard, arkitekt

Kan man skabe fællesskab, mellem

bekendte

- Lars Ågreen, "Stacken«

Kan man skabe fællesskab, mellem

fremmede

- Berit Sandfeld, Farum Midtpunkt

Afsluttende diskussion

J an W. Hansen, arkitekt

Asger Røngren, DAB

- Hanne Severinsen, MF

BUR/Byggeriets Udviklingsråd

BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremmeforanstaltninger,

der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal

BUR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydni~gforbyggeriets udvikling og at resultaterne heraf udbredes og:

udnyttes.

BURyder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet.

B UR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan fås gratis ved henvendelse til B UR's sekretariat.

BUR-rapporter, deroffentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan købes i DirektoratetforStatens Indkøb, Bredgade 20, 1260København K samt i Byggecentrums

Litteratur~jeneste, li!ster Voldgade 94, 1552 København V, tlf. 01-12 70 70 og gennem boghandlere.

Byggeriets Udviklingsråd, Løngangstræde :i7A, DK-1468 København K, telefon: 01-12 2811;"2"~)!'T~:~'SI~'''''-.'

r:J>fVA. BOGTJlIYK-OFFSET . GLOITlMJIIIl ISSN 0109-8187

More magazines by this user
Similar magazines