Kandestøberen - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

Kandestøberen
Samuel
Huntington
- nu afdød
amerikansk
politolog.
Det er på den baggrund, vi skal forstå Samuel
Huntingtons svar, når han bliver spurgt om
der var store metode-debatter i hans tidlige
år på Harvard. Svaret lyder: ”I don’t think so.
People didn’t worry about methodology back
then”. Og han føjer til: “I don’t think much
about method. I don’t consciously try to pursue
or define a method. Basically, I’m trying
to study a topic and come up with what I
would call ‘empirical generalizations’ concerning
it. That obviously involves trying to
draw comparisons”.
Disse betragtninger må bestemt ikke forstås
sådan, at metode i snæver forstand, dvs. forskellige
kvalitative og kvantitative teknikker,
er uvæsentlige. Det er tværtimod vigtigt at
have kendskab til og kunne mestre flere forskellige
teknikker. Metodespørgsmål har en
tendens til at snige sig ind, også når man afviser
deres betydning. Se på citatet fra Huntington
ovenfor: ”I don’t think much about
method”. Men I samme sætning udtaler han,
at formålet med hans forskning er ”empirical
generalizations”.
Sådanne generaliseringer kræver metodiske
overvejelser: hvor mange cases skal der til,
for at lave de bedst mulige generaliseringer
Hvad er forholdet mellem bredde og dybde:
skal man bore sig langt ned i den enkelte
case for at kende de særlige politiske, sociale,
og økonomiske forhold i det landet Eller
kan man nøjes med enkelte nøgleinformationer
og dermed inddrage mange flere cases,
som det sker i kvantitative analyser
Huntington holder sig i den kvalitative ende
af spektret. Han arbejder med klynger af
lande, der hver især ikke er større end de
giver mulighed for at dykke langt ned i politik,
kultur og økonomi i det enkelte land.
Samtidig generaliserer
han, f.eks. over nøglefak-
“Max Weber tænkte over
spørgsmålet(metode) hele
sit liv uden at komme til en
færdig afklaring
40