Alkoholafhængighed en kronisk sygdom - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk

Alkoholafhængighed en kronisk sygdom - Socialstyrelsen

Nummer 8 · 3. årgang · april 2003

Alkoholafhængighed

en kronisk sygdom

Det stiller store krav til det offentlige

system, der skal hjælpe de afhængige.

Side 4

Familierådslagning

17 kommuner i Danmark har

deltaget i et forsøg med at

indføre familierådslagning.

Side 5

Respekt og

rummelighed

Fjordvang, et alternativt plejehjem

for kroniske misbrugere.

Side 10

Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra Videnscenter om Alkohol

Videnscenter

om Alkohol


08/2003

Center of Alcohol Studies

www.rci.rutgers.edu/~cas2/

NYTTIGT LINK

Alkoholviden.dk

Nr. 8, 3. årgang, april 2003

Center of Alcohol Studies er navnet på et center

under Rutgers, The State University of New

Jersey. Centret, der råder over et omfattende

bibliotek, er tværdisciplinært og beskæftiger sig

med alkoholforskning ud fra både en naturvidenskabelig,

en psykologisk og en sociologisk synsvinkel.

Under punktet Online Facts findes eksterne

links og nogle kortere artikler med oplysninger

om f.eks. ældres alkoholforbrug og om

kvinder og alkohol.

Udgiver tidsskriftet Journal of Alcohol Studies.

Videnscenter om Alkohol

Suhmsgade 3

1125 København K

Tlf. 4546 0730

E-mail: viden@alkoholviden.dk

www.alkoholviden.dk

Redaktion:

Centerleder Peer Aarestrup (ansv.)

Susanne Bertram (redaktør)

Layout: United A/S

Tryk: Schweitzer

Oplag: 2000

ISSN: 1601-1694

Alkoholviden.dk er i 2003 gratis

og sendes til kommuner, amter

og institutioner inden for

alkoholverdenen.

Bladet kan downloades fra centrets

hjemmeside: www.alkoholviden.dk

Bladets artikler udtrykker ikke nødvendigvis

redaktionens opfattelse.

NYT FRA FORSKNINGEN

Rygere drikker mere

Kvinder og mænd, der ryger over 25 cigaretter om dagen, har en dobbelt så stor risiko for at

begynde at drikke over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (14/21 ugentlige genstande for hhv.

kvinder og mænd) sammenlignet med ikke-rygere. Det viser en ny dansk undersøgelse, der generelt

peger på, at storrygere i højere grad også er storforbrugere af alkohol.

Resultaterne er baseret på oplysninger fra godt 14.000 mænd og kvinder, hvis forbrug af alkohol og

tobak er blevet kortlagt i to omgange med fem års mellemrum. De statistiske analyser viste, at jo

mere deltagerne havde angivet at ryge ved den første undersøgelse, jo større var risikoen for, at de

senere udviklede et storforbrug af alkohol.

Tidligere tværsnitsstudier har vist, at nydelsen af tobak og alkohol sandsynligvis er tæt forbundet.

Det er imidlertid første gang, der er lavet en undersøgelse, hvor man over tid kan se, at der er en

sammenhæng mellem storforbrug af cigaretter og forbruget af alkohol, hvilket gør årsagssammenhængen

mere tydelig.

Det er forskningsmedarbejder Majken Jensen, Center for Alkoholforskning, der har stået i spidsen

for undersøgelsen.

“A prospective study of the association between smoking and later alcohol drinking in the general

population, 2002” in: Addiction Vol. 99, Issue 3, March 2003.

Artiklen kan købes via www.blackwellpublishing.com eller lånes på Videnscenter om Alkohol.

2 Alkoholviden.dk

· nummer 8 · 3. årgang · april 2003


UDGIVELSER

Mennesker på gaden

Hvordan går det til, at nogle mennesker

bliver hjemløse og udstødes af det

almindelige fællesskab Hvem er de,

hvordan er deres hverdag, og hvad bliver

der gjort for at hjælpe dem Det er

nogle af de spørgsmål, der søges indkredset

i en ny undervisningsbog, hvor

de hjemløses problemer illustreres ud

fra tre fiktive, men realistiske historier

om en 17-årig pige, der bliver stofmisbruger,

og to mænd på hhv. 43 og 51 år,

som begge har massive alkoholproblemer.

Bogen er udgivet af Brobyggerselskabet

under Aalborg Kommunes Socialog

Sundhedsforvaltning og henvender

sig til de socialpædagogiske uddannelser,

ungdomsuddannelserne og folkeskolens

ældste klasser.

Bogen rummer også faktaafsnit, opgaveforslag,

adresser på organisationer

m.v. samt film- og litteraturhenvisninger.

Brobyggerselskabet: Udstødt og hjemløs,

Borgen 2003, 86 sider, 168,75 kr.

Botilbud til misbrugere

På baggrund af et halvt års observationer har Stine Svendsen-Tune skrevet en

analyse af hverdagslivet, som det former sig i et alternativt opgangsfællesskab

for en gruppe hjemløse og psykisk syge misbrugere i Aalborg. Ikke mindst beboernes

interne og eksterne netværk viser sig at have afgørende betydning for,

hvordan de klarer en hverdag i egen bolig.

Studiet er tilknyttet forskningsprojektet Det Kvalificerede Hverdagsliv, som finansieres

af Socialministeriet. Bogen rummer, ud over almindelige referencer,

en oversigt over de udgivelser, der er kommet i forbindelse med dette overordnede

forskningsprojekt.

Stine Svendsen-Tune: Skæve hverdagsliv. Aalborg Universitetsforlag, 2002,

94 sider, 150 kr.

Alkoholviden.dk · nummer 8 · 3. årgang · april 2003

3


Alkoholafhængigheden kronisk sygdom

Alkoholafhængighed forstås bedst inden for en integreret

bio-psykosocial model. Det stiller store krav til det offentlige

system, der skal hjælpe de afhængige.

”For kroniske sygdommes

vedkommende er

det helt almindeligt, at

man først prøver én

type behandling og ved

manglende resultat

skifter behandlingsstrategi”

4 Alkoholviden.dk

Af ledende overlæge, dr.med. Ulrik Becker, H:S

Alkohol-enheder

Opfattelsen af alkoholafhængighed har varieret

meget i årenes løb. I 1930’erne, 40’erne og

50’erne blev alkoholafhængighed eller ”drikfældighed”

opfattet som et udtryk for en moralsk anløben

karakter. I 50’erne og 60’erne dukkede sygdomsopfattelsen

op, hvor alkoholafhængighed blev

opfattet som en sygdom uden at man var klar over de

tilgrundliggende patofysiologiske mekanismer. I

70’erne blev den psykosociale forklaringsmodel gradvist

dominerende, og i 80’erne begynder

forebyggelsestanker at vinde frem. De forskellige

opfattelser af alkoholafhængighed

har også påvirket behandlingssystemets og

det politiske systems aktiviteter, til tider

med en stor polarisering til følge.

Hvor er vi så nu

De senere år er der skabt et bedre videnskabeligt

grundlag for den biologiske forklaringsmodel,

hvor afhængighed helt eller delvist

forklares på baggrund af alkohols påvirkning af

hjernens funktioner (se evt. Alkoholviden.dk nr.

6/2002). De neurofysiologiske forandringer forklarer

også, hvorfor alkoholafhængige ikke bare kan holde

op med at drikke. I de kommende år er der ikke tvivl

om, at der vil blive udviklet flere lægemidler med

mere eller mindre specifik effekt på afhængighedssyndromet.

Det er også veldokumenteret, at nogle er

genetisk disponerede for at udvikle afhængighed.

Neurofysiologiske forklaringer er dog ikke hele svaret

på, hvorfor nogle udvikler afhængighed. Sociale

faktorer og faktorer i omgivelserne spiller utvivlsomt

også ind. Der er heller ikke tvivl om at ikke kun farmakologisk

behandling, men også forskellige psykosociale

behandlingsformer er effektive, selvom man

kan få en meget lang diskussion om, hvilke behandlingsformer

der er de bedste.

Der er således ikke tale om alternative opfattelser,

men komplementære, integrerede forklaringer, hvor

den ene ikke udelukker den anden. Afhængighed er

ikke kun, men er også en hjernesygdom. I en sådan

integreret bio-psykosocial model kan alkoholafhængighed

opfattes som en primær, kronisk sygdom med

genetiske, psykosociale og miljømæssige faktorer af

betydning for udvikling, manifestationer, progression

og behandling. Dette viser sig også i en større vilje til

at integrere forskellige ”skoler” inden for behandlingssystemet.

Behandlingseffekt

Den væsentligste årsag til tilbagefald (recidiv) af

mange kroniske sygdomme som sukkersyge, astma

· nummer 8 · 3. årgang · april 2003


”Neurofysiologiske forklaringer er dog ikke hele svaret

på, hvorfor nogle udvikler afhængighed. Sociale faktorer

og faktorer i omgivelserne spiller utvivlsomt også ind”

og forhøjet blodtryk er manglende overholdelse af

den aftalte behandling (kompliance). 30-50 % af patienter

med disse lidelser har mangelfuld kompliance,

og 40-60 % af dem har recidiv hvert år. Noget tilsvarende

gælder for alkoholafhængige. Alkoholafhængige

er altså hverken mere eller mindre gode til at

gennemføre deres behandling end andre patienter

med kroniske sygdomme.

Når det gælder behandling af alkoholafhængighed,

sammenlignes oftest symptomerne før behandlingens

start med symptomerne efter behandlingens ophør,

idet forventningen er, at der opnås en langvarig

helbredende effekt. Fornyede symptomer tages som

udtryk for behandlingens mangel på effektivitet.

Dette er naturligvis forkert, hvis man opfatter alkoholafhængighed

som en kronisk sygdom, og det er

årsagen til, at der er udviklet en meget nihilistisk indstilling

til effekten af alkoholbehandling. Forventningen

til behandling af alkoholafhængighed er, at et

betydeligt antal patienter igen får symptomer efter

endt behandling, men det bør ikke være grund til at

undlade behandling. Ingen ville vel heller drømme om

at ophøre med en veletableret behandling for forhøjet

blodtryk, insulin for sukkersyge eller binyrebarkhormon

for astma, blot fordi effekten var utilstrækkelig.

For kroniske sygdommes vedkommende er det helt

almindeligt, at man først prøver én type behandling

og ved manglende resultat skifter behandlingsstrategi.

Det gælder også i behandlingen af alkoholafhængighed,

hvor én form for behandling ikke er tilstrækkelig,

men kombinationer af forskellige

behandlingsstrategier viser sig effektive, f.eks. en

kombination af farmakologisk behandling og kognitiv

terapi.

Når en effektiv behandling af en kronisk sygdom er

etableret, kræver patienterne kontinuerlig kontrol.

Ingen sætter spørgsmålstegn ved vedvarende lægekontrol

af patienter med f.eks. epilepsi. Også de alkoholafhængige

patienter er det nødvendigt at kontrollere,

så man tidligt kan gribe ind og evt. intensivere

eller ændre behandlingsstrategien ved symptomer på

fornyede problemer.

Behandlingsstrategi

Alkoholbehandling er ikke kurativ – defineret som

fuldstændig afholdenhed resten af livet. Alkoholbehandling

er snarere symptomdæmpende eller palliativ,

det vil sige at målet med behandling er at:







opnå reduktion af symptomerne

begrænse hyppighed af tilbagefald

begrænse komplikationer (somatiske, psykiatriske

og sociale)

uddanne og støtte patienter og pårørende

reducere hastigheden af ”deroute”

lindre lidelse.

Denne målsætning kunne have overskriften ”harmreduction”

og kan i øvrigt gælde for behandlingen af

de fleste kroniske sygdomme. Påvirkning af motivation

og adfærd er ligeledes et væsentligt element i

behandlingen af mange kroniske sygdomme.

Livsstilssygdomme

En sådan integreret model, som her er skildret, stiller

store krav til det offentlige system, der skal hjælpe

alkoholafhængige. Afhængighed kan ikke udelukkende

håndteres i den sociale sektor og ikke udelukkende

i sundhedsvæsenet, men behandling af alkoholafhængighed

kræver at sundhedsvæsenet anerkender

problemet som et sundhedsproblem på linje

med mange andre ”livsstilssygdomme” og vedkender

sig ansvaret. Alkoholafhængige har behov og ret til

behandling og rehabilitering i lighed med andre patienter.

Mange hospitaler etablerer i disse år rygeafvænningsklinikker

og tværgående rehabilitering,

men meget få hospitaler formår at diagnosticere de

20 % af alle indlagte patienter, der har et behandlingskrævende

alkoholproblem, endsige tilbyde dem

behandling.

Behandlingsprincipperne for rygeafvænning og alkoholbehandling

er i stor udstrækning de samme. Tobaksrygning

forudsiger til en vis grad senere udvikling

af alkoholproblemer, og da der oven i købet er

sammenfald for så vidt angår patofysiologiske mekanismer,

er det ønskeligt at integrere kræfterne på

disse områder, f.eks. i form af fælles rehabiliteringseller

livsstils-klinikker. Under alle omstændigheder

bør sundhedsvæsenet etablere tilbud til patienter

med den kroniske sygdom alkoholafhængighed.

Alkoholviden.dk · nummer 8 · 3. årgang · april 2003

5


Ideelt set er familierådslagningen en metode,

der på en meget konkret måde forpligter

de professionelle til at anvende og

respektere familiernes ”lægmandsviden

som en nødvendig baggrund for at finde

de bedste løsninger for det barn eller det

unge menneske, der har brug for hjælp.

Tankegangen er, at familien og dens netværk

(”den udvidede familie”) har et

større kendskab til barnets/den unges

hverdagsliv end det, de professionelle kan

erhverve sig. Hvis en forælder har et alkoholmisbrug,

kan dette f.eks. være skjult

for socialforvaltningen, men kendt i den

udvidede familie. Netværket har derfor

ofte også andre – og gode – forudsætninger

for at udtænke, hvad familien har

behov for.

Samordnerens rolle

Familierådslagning

17 kommuner i Danmark har deltaget i et forsøg med at indføre

familierådslagning. Metoden kan bl.a. bruges i relation til

familier med alkoholproblemer.

Af cand.psych. Jytte Faureholm, ansvarshavende

for Socialministeriets projekt

Familierådslagning i Danmark

17 kommuner i Danmark har i perioden

1.1.2000 til 1.1.2003 deltaget i et forsøg,

finansieret af Socialministeriet, med at

implementere familierådslagning som metode.

Som i de øvrige nordiske lande bruges

metoden overvejende i sager, hvor det

sociale system skal træffe beslutning om

hjælpeforanstaltninger til børnefamilier

med særlige problemer. Mange forskelligartede

problematikker har kendetegnet

de familier, som har været involveret i

projektet. Det er dog karakteristisk, at

flertallet af de ca. 200 familierådslagninger,

som er gennemført i Danmark, har

handlet om børn og unge, hvis sundhed og

udvikling har været præget af massive

vanskeligheder, f.eks. som følge af et alvorligt

alkoholmisbrug i familien.

Familiens lægmandsviden

Kernen i familierådslagning er et møde,

hvor familien samles med sit netværk,

f.eks. slægtninge og venner eller andre

personer, der er vigtige for familien. På

mødet diskuteres, hvilke indsatser, der er

nødvendige for, at barnets eller den unges

situation kan bedres. Den handleplan, som

bliver resultatet af familierådslagningen,

er grundlaget for samarbejdet med at forandre

barnets eller den unges situation.

I familierådslagning er der inddraget en

samordner, der er ansat af, men ikke i forvaltningen.

Det er en person, der er særlig

udvalgt og uddannet til at planlægge og

koordinere familierådslagningen. Samordneren

aftaler med forældrene og

barnet/den unge, hvem der skal deltage i

Familierådslagningen og ordner alt det

praktiske omkring gennemførelsen af Familierådslagningen.

Samordneren sørger

også for, at der udpeges en talsperson,

som varetager barnets eller den unges situation

under familierådslagningen. Barnet

eller den unge deltager som hovedregel

selv i hele forløbet. Samordneren er

neutral i forhold til både familien og forvaltningen.

Forud for familierådslagningen er der gennemført

en undersøgelse af barnets/den

unges forhold, som foreskrevet i lovgivningen.

På dette grundlag bliver der udarbejdet

nogle få og konkrete spørgsmål,

der skal besvares under rådslagningen.

De tre trin

Konkret er familierådslagning bygget op

omkring tre trin:

6

Alkoholviden.dk

· nummer 8 · 3. årgang · april 2003


”Kernen i familierådslagning er et møde, hvor familien samles

med sit netværk, f.eks. slægtninge og venner eller andre personer,

der er vigtige for familien

Trin 1: Informationsdelen

Den udvidede familie, samordneren, sagsbehandleren

og andre involverede professionelle

samles. Sagen fremlægges kort,

præcist og let forståeligt af de professionelle.

Det er aftalt med forældrene, hvad

der informeres om. Der kan stilles opklarende

spørgsmål.

Trin 2: Familiens private møde

Den udvidede familie drøfter informationerne

og de stillede spørgsmål omkring

barnet/den unge. Ingen af de professionelle

er til stede under den private rådslagning,

men de kan tilkaldes i forbindelse

med spørgsmål, f.eks. om

kommunens praksis.

Trin 3: Fremlæggelse og godkendelse

af handleplanen

Alle samles igen. Familiens referent præsenterer

planen, som alle i den udvidede

familie skal være enige om, før sagsbehandleren

og de øvrige professionelle tager

endelig stilling. Herefter træffes der

aftaler om planen og dato for et opfølgningsmøde.

Der sendes referat ud til alle

deltagerne i mødet.

Stram struktur

Som det fremgår af modellen, er der en

stram struktur omkring mødet, hvor rådslagningen

finder sted og en klar rollefordeling,

som tilsiger, hvad familiens rolle er,

hvad samordneren skal ordne og hvad

sagsbehandleren skal tage sig af.

Familierådslagningens største styrke ligger

i det faktum, at den tilbyder en klart

defineret måde at involvere familier på og

åbner mulighed for, at familien kan påtage

sig et effektivt ansvar i forbindelse med

barnets/den unges alvorlige vanskeligheder.

Ved familierådslagning genvurderes

slægten som den mest værdifulde ressource

i omsorgen for barnet eller den

unge. Den professionelles rolle redefineres

som den, der faciliterer og tilvejebringer

ressourcer, mere end det at være

ekspert.

Den første evaluering

Ifølge den første evalueringsrapport, der

kom sidste år, tegner der sig et meget positivt

billede af forsøgsarbejdet med familierådslagning.

Den udvidede familie (75 %) oplever, at de

har fået større mulighed for at bidrage, og

forældrene (86 %) synes, at de har fået

større mulighed for hjælp fra familien. I 76

% af rådslagningerne vurderer socialrådgiveren,

at barnet eller den unge har fået

en bedre handleplan, end han eller hun ellers

ville have fået. I 79 % af rådslagningerne

vurderer forældremyndighedsindehaveren

ligeledes, at barnet eller den

unge har fået en bedre handleplan.

Det betyder ikke, at familierådslagning er

uden udfordringer eller repræsenterer en

totalløsning på meget komplicerede vanskeligheder

i forbindelse med børn og

unges udvikling og trivsel. Der er også

barrierer, som skal forceres, såfremt familierådslagning

måske skal forankres mere

bestandigt i socialsektoren. Først og

fremmest må alle de involverede sociale

medarbejdere være fagligt rustet til at

varetage opgaven.

Med disse forbehold in mente må man dog

sige, at de danske erfaringer med familierådslagning

indtil videre er meget positive.

Meget tyder meget da også på, at

interessen for at anvende metoden i kommunernes

socialforvaltning fortsat er i

vækst.

Forsøgsarbejdet er løbende blevet evalueret og

første rapport ”Familierådslagning – en beslutningsmodel

med meget mere” udkom d. 1.4.2002.

Anden og sidste rapport publiceres omkring

1.5.2003. Evalueringen er foretaget af Udviklingsog

Formidlingscenteret for Børn og familier,

Aabenraa.

Socialt udsatte

Socialministeriet har udsendt sin socialpolitiske redegørelse

for 2002, De udsatte grupper. Fra kanten af samfundet til

kernen i socialpolitikken – socialpolitik på borgernes præmisser.

De udsatte grupper omfatter her hjemløse, stof- og

alkoholmisbrugere, psykisk syge og prostituerede.

I hæftet videregives en række faktuelle oplysninger, og sam-

UDGIVELSE

tidig præsenteres regeringens mål og strategi på området for

de kommende år. Særligt understreges det, at brugerne selv

skal inddrages mere, så hjælpen til ydes på det enkelte menneskes

egne præmisser.

Hæftet kan downloades fra Socialministeriets hjemmeside

www.sm.dk

Alkoholviden.dk · nummer 8 · 3. årgang · april 2003

7


KALENDER

Medicinafhængighed

23. april 2003 kl. 19 - 21.30 i Herning

Offentligt møde om medicinafhængighed. Oplæg ved Kirsten Midtgaard og Jens

Frydenlund om brugen af benzodiazepiner Afholdes i Alkoholbehandlingen i

Ringkøbing Amt, Tietgensgade 7, 1.sal, 7400 Herning.

Arrangør er Benzorådgivningen og

Alkoholbehandlingen i Ringkøbing Amt.

Yderligere information fås ved henvendelse

på tlf. 96 41 15 50.

Forebyggelsen og det moderne menneske

13. - 14. maj 2003 på Sæby KursusCenter

For fjerde år i træk inviterer Foldbjergcentret, Nordjyllands Amts Rusmiddelorganisation,

til et seminar i Sæby om forebyggelse. Under overskriften ”Forebyggelsen

og det moderne menneske” vil man denne gang beskæftige sig med

modtageren af de velmenende budskaber.

Oplægsholdere er bl.a. forfatter, cand.scient.pol. Kresten Schultz Jørgensen og

professsor i filosofi, dr.phil. Lars-Henrik Schmidt.

Social Work Copenhagen

26. - 29. maj i København

Tilmelding senest 15.4.03 til Foldbjergcentret,

tlf. 96 67 03 10. Nærmere information

fås samme sted.

Internationalt seminar, hvor socialarbejdere fra hele Europa mødes for at diskutere

fremtid og visioner for faget og for den sociale opgaveløsning i fremtidens

Europa.

Seminaret vil formodentlig også kunne give vigtig inspiration til diskussionerne

herhjemme om udlicitering, større individualisering og nye opgavetyper.

Tilmelding og yderligere information på www.socialwork2003.dk

Børn i krisesituationer

Socialministeriets konference 19. juni i København og

20. juni i Herning

Hovedtalere er englænderne Peter Lang og Elspeth McAdam, der begge er systemisk

orienterede terapeuter. Blandt de danske oplægsholdere er seminarielektor

Erik Sigsgaard og programleder på SFI Else Christensen.

Invitation med fuldstændigt program m.v. fås ved henvendelse til Socialministeriets

Lovekspedition på tlf. 33 92 93 26.

8 Alkoholviden.dk

· nummer 8 · 3. årgang · april 2003


UDGIVELSER

Familier med alkoholproblemer

Omtrent halvdelen af de børn, der vokser

op i en familie med alkoholmisbrug,

har helt op i voksenalderen belastende

psykosociale problemer. Der er derfor

stort behov for viden på området.

En ny bog, skrevet af cand.psych. Helle

Lindgaard, beskriver med udgangspunkt

i teori og forskning en lang

række faktorer, der kan belyse og forklare

forholdene for børnene i en familie

med alkoholproblemer. Herunder

hvilke konsekvenser, dette kan have for

deres voksne liv. Risiko- og beskyttelsesfaktorer

i barnet selv såvel som i

barnets miljø gennemgås med henblik

på at afdække udviklingen af både problemadfærd

og modstandsdygtighed.

Især lægges der vægt på, hvordan alkoholproblemerne

kan påvirke familiens

interaktion og derigennem barnet.

Bogen, der er et resultat af et ph.d.-

projekt ved Århus Universitet, er primært

tænkt som en bred indføring i feltet.

Den kan dog også anvendes som

opslagsværk til belysning af specifikke

problemstillinger inden for området.

Bogen henvender sig til alle, der arbejder

med alkoholmisbrugeres børn, til

undervisere og til de mange, der selv

har været barn i en familie med alkoholproblemer.

Helle Lindgaard: Voksne børn fra familier med

alkoholproblemer – mestring og modstandsdygtighed.

Center for Rusmiddelforskning, 428 sider

+ appendiks, 185 kr. Kan rekvireres på tlf.

86 10 85 55 eller e-mail crf@au.dk

Det sårbare barn

Bruger moderen rusmidler under graviditeten,

er fostret allerede fra de tidligste

udviklingsstadier udsat for et væld

af risikofaktorer. Selv uden medfødte

skader kan en opvækst i en familie med

rusmiddelproblemer føre til alvorlige

udviklingsforstyrrelser og indebære

omsorgssvigt.

Hvordan kan man hjælpe disse børn og

deres forældre Det er omdrejningspunktet

for en ny bog, redigeret af

danskeren May Olofsson og nordmanden

Kari Killén, der begge er både forskere

og erfarne praktikere.

Bogen beskæftiger sig med alle former

for misbrug af rusmidler, herunder alkohol,

narkotika, snifning og medicinmisbrug

af forskellig art. Vægten er

især lagt på konsekvenserne for det

ufødte og det lille barn. Et stort afsnit

med undertitlen: ”Forebyggelse og behandling

ved tidlig og tværfaglig intervention”

er viet til en gennemgang af

den særlige københavnermodel, som

Familieambulatoriet ved Hvidovre Hospital

repræsenterer.

Bogen, der er udgivet i Norge, henvender

sig til de mange forskellige faggrupper,

der har kontakt med børn,

gravide og forældre, f.eks. jordemødre,

læger, psykologer, pædagoger, socialrådgivere

og andre i social- og sundhedssektoren.

Kari Killén og May Olofsson (red.): Det sårbare

barnet. Barn, foreldre og rusmiddelproblemer.

Kommuneforlaget 2003, 201 sider, 389 n.kr.

Kan bestilles på www.kommuneforlaget.no

Alkoholviden.dk · nummer 8 · 3. årgang · april 2003

9


”Fremfor afvænning er det Fjordvangs målsætning at afhjælpe

de fysiske og psykiske mén, beboerne har som følge af deres

kroniske misbrug, og højne deres livskvalitet.”

Respekt og rummelighed

Hvad er omsorg Der er mere end ét dilemma at forholde sig

til for personalet på Fjordvang, der er et alternativt plejehjem

for kroniske misbrugere.

Af Susanne Bertram, redaktør

Hvor går grænsen mellem omsorg og omsorgssvigt

Det er måske ikke altid så indlysende,

som vi i almindelighed mener. I al fald ikke, når

man er en del af personalegruppen på det alternative

plejehjem Fjordvang på Lolland, der hører ind under

Forsorgshjemmet Saxenhøj i Storstrøms amt.

Aktivt misbrug

Fjordvang, der kører på projektbasis, retter sig mod

ældre, boligløse stof- og alkoholmisbrugere med et

udvidet omsorgs- og plejebehov. Og i modsætning til

så mange andre lignende steder accepterer man på

Fjordvang, at beboerne har et aktivt misbrug – permanent

eller periodisk. Det er faktisk et af visitationskriterierne.

Netop det med det aktive misbrug

har dog ikke altid været så lige til at håndtere, fortæller

souschef Marianne Kaad.

– Især det sundhedsfaglige personale har skullet

vænne sig til tanken om, at der må drikkes på Fjordvang,

og vi er også vidende om, at der indtages stoffer

her. Det har ført til diskussioner om, hvad omsorg

er, siger hun.

De vide rammer for beboerne betyder imidlertid ikke,

at personalet på Fjordvang er ligeglade. Tværtimod er

man hele tiden meget opmærksom på, hvordan beboerne

har det. Et misbrug kan være livstruende, og

hvis trivslen bliver ringere, eller et misbrug er ved

at accelerere, går man altid i dialog med den pågældende.

– Vi går ikke ind og siger: Hold op. For det kan de her

mennesker ikke. De har prøvet at være i behandling

117 gange. Men måske kan vi hjælpe dem til at reducere

misbruget, forklarer Marianne Kaad.

Fjordvangs måde at gribe tingene an på handler både

om rummelighed i indstillingen og om simpel realisme

i forhold til netop de mennesker, der her er tale om.

Flere er alkoholdemente og kan f.eks. ikke bruge antabus,

fordi de nemt glemmer, at de i behandling, og

derfor drikker alligevel – med de følger, det kan have,

når man tager antabus.

Højnelse af livskvalitet

Fremfor afvænning er det Fjordvangs målsætning at

10

Alkoholviden.dk · nummer 8 · 3. årgang · april 2003


Marianne Kaad,

souschef på Fjodvang

afhjælpe de fysiske og psykiske mén, beboerne har

som følge af deres kroniske misbrug, og højne deres

livskvalitet. Det kan ofte handle om elementære, men

grundlæggende ting som medmenneskelig varme,

god, hjemmelavet mad og adgang til bad – for ikke at

tale om det allermest basale: et sted at være og en

seng at sove i.

At omsorg, selv i denne nære og konkrete forstand,

imidlertid også kan opleves som overgreb, er endnu

et dilemma, personalet på Fjordvang er meget opmærksomt

på. Ligeværdighed og respekt for beboerne

er nogle af de udtryk, Marianne Kaad bruger, når

hun skal forklare, hvad der er styrende for den måde,

Fjordvang yder omsorg på.

– Vi siger f.eks.: ”Jeg er bekymret for dig, jeg kan se,

at du ikke har det så godt”. Eller vi spørger: ”Har du

brug for hjælp Er der noget, jeg kan gøre”. Nogle

gange kan problemet også være konflikter mellem beboerne.

F.eks. hvis en beboer ikke har været i bad meget

længe. Så siger vi måske: ”Nogle af dine medbeboere

har altså en anden grænse”. Men vi tager i høj

grad også afsæt i os selv. Man skal ikke pådutte andre

sine normer, men hvis man involverer sig, kan man

ikke undgå at vise, hvor ens egne grænser er, siger

Marianne Kaad.

Åben fremtid

Fjordvang er et af de i alt 59 projekter, der i februar

03 har modtaget penge fra Socialministeriets satspuljemidler

til socialt udsatte. Den nye støtte løber

over tre år. I forvejen havde Fjordvang fem pladser,

også på projektbasis, men med de ekstra midler har

man kunnet udvide til otte. Visitationen var ikke gennemført

ved redaktionens slutning, men Marianne

Kaad pointerer, at det ikke just bliver et problem at få

pladserne besat. Faktisk skulle man bruge 12-15 permanente

pladser á la Fjordvangs, hvis behov og ressourcer

i amtet skulle svare til hinanden, vurderer

hun.

Og fremtiden Hvad sker der, når projektmidlerne om

føje år er opbrugt Ja, det er indtil videre et åbent

spørgsmål. – Men forhåbentlig kan der findes en varig

løsning, for at behovet er der, kan der ikke være tvivl

om, siger Marianne Kaad.

NYT FRA VIDENSCENTRET

Amternes

behandlingstilbud

Videnscenter om Alkohol er på trapperne med en ny udgave af hæftet

Alkoholbehandlingstilbud i amterne, der kom første gang sidste år. Den

reviderede udgave, der laves i samarbejde med amternes alkoholbehandlingsorganisationer,

udgives medio april 2003.

Strategiplan 2003

Hæftet indeholder faktuelle oplysninger

om hvert enkelt amts behandlingstilbud,

herunder driftsbevillinger,

ventelister, antal

klienter, organisering, metoder,

visitation og udviklingsområder.

Alkoholbehandlingstilbud i amterne

udsendes gratis til amterne

og vil desuden kunne downloades

fra www.alkoholviden.dk samt

rekvireres ved henvendelse til

Videnscenter for Alkohol,

tlf. 45 46 07 30.

NYT FRA VIDENSCENTRET

Videnscentrets strategiplan 2003 fokuserer bl.a. på udvikling af det sociale

omsorgsbegreb. Se www.alkoholviden.dk ultimo april.

Alkoholviden.dk · nummer 8 · 3. årgang · april 2003 11


Fra Videnscentret…

Børne- og ungeperspektivet

For få år siden kunne det være svært at lave alkoholprojekter

med fokus på hele familien. I dag er tiden en anden.

Af Peer Aarestrup,

centerleder

Socialministeriets satspuljemidler

til udsatte grupper og

deres børn blev fordelt i februar.

Det drejer sig 140 mio. kroner

bevilget over tre år, som

skal anvendes til udviklingsprojekter

for hjemløse, alkohol-

og stofmisbrugere, sindslidende

og prostituerede.

Af de 59 projekter, som fik tilskud

ud af i alt ca. 500 ansøgninger,

drejer de 28 sig om

børneprojekter, mens de resterende

32 initiativer skal forbedre

vilkårene for voksne.

Går man lidt ned i materialet,

viser det sig, at der er udtaget

omkring 12 projekter med fokus

på alkohol. Hertil kommer

forskellige alternative omsorgstilbud

til både alkoholog

stofmisbrugere.

Blandt børneprojekterne er

der endvidere syv projekter

om familierådslagning, en

metode, der bl.a. kan bruges i

forhold til misbrugsfamilier (se

artiklen s. 6-7).

Det er dog ikke altid nemt at

vurdere alene ud fra overskrifterne,

om et bestemt projekt

har relevans til alkoholområdet.

Vi ved heller ikke, hvor

mange alkoholrelaterede projekter,

der er blandt de afviste

ansøgninger. Det ville derfor

være af interesse at få offentliggjort

en liste over samtlige

ansøgninger – gerne med lidt

fyldigere information end projekttitlen

alene – for at få et

skøn over, hvad der er blevet

ansøgt om midler til inden for

alkoholområdet.

For et par år siden afholdt videnscentret

en formidlingskonference

med fokus på familier

med alkoholproblemer,

”Fra viden til handling”. Dengang

mente centret, at der var

megen usynlig viden på området,

som aldrig kom ned fra

hylderne og nåede frem til

kommuner, amter og frivillige

sociale organisationer. En rapport

fra Center for Alternativ

Samfundsanalyse i 1999 viste,

at problemerne bl.a. var

manglende støtte og forankring

opad i den kommunale beslutningsstruktur.

I dag er tiden en anden. Der

afsættes satspuljepenge til

børn og unge i ressourcesvage

familier, og i alkoholbehandlingssystemet

er man bevidst

om, at det er helt nødvendigt

at forholde sig til hele familien

i forbindelse med både behandlingen

og den opfølgende

indsats.

Videnscentret har spurgt både

amternes alkoholbehandlingscentre

og en række kommunale

misbrugskonsulenter om

deres arbejde med børnefamilier.

Det er hævet over enhver

tvivl, at børne- og ungeperspektivet

er i fokus over hele

linjen nu. Der vil være et stort

behov i den kommende tid for

at samle al den gode viden og

erfaring samt ikke mindst metoderne

fra dette værdifulde

arbejde.

Videnscenter

om Alkohol

Alkoholviden.dk · Suhmsgade 3 · 1125 København K · Tlf. 4546 0730 · viden@alkoholviden.dk

More magazines by this user
Similar magazines