A a l b o r g U n i v e r s i t e t

adm.aau.dk

A a l b o r g U n i v e r s i t e t

Dansk

A a l b o r g U n i v e r s i t e t


2

Indholdsfortegnelse

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

At læse Dansk på Aalborg Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Studieformen på Aalborg Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Evaluering og prøver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Uddannelsens mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Uddannelsens opbygning og indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Bacheloruddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Almen eller specialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Kandidatuddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Sidefag i Dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Tilvalgs- og suppleringsfag i Dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Ophold i udlandet mens du læser Dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Studiemiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Færdig med at læse Dansk - og hvad så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Danskuddannelsens organisatoriske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Sådan bliver du optaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Yderligere oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Redaktion:

Claus Krogholm Kristiansen - Studieleder for Dansk

Charlotte Møller - Decentral studievejleder for Dansk

Helle Thomsen - Den centrale Studievejledning

Aalborg Universitet - November 2001


Dansk på

Aalborg Universitet

Denne pjece giver et overblik over danskstudiet på

Aalborg Universitet. Pjecen henvender sig først og

fremmest til kommende studerende, der overvejer

at læse Dansk. Men studerende, der allerede går på

universitetet, og som ønsker at kombinere Dansk

med det fag, de læser, vil også kunne drage nytte af

pjecen.

Dansk kan læses som et 5-årigt, 4-årigt, 3 1 /2-årigt,

3-årigt, 1 1 /2-årigt eller 1-årigt forløb.

Det vil med andre ord sige, at man kan læse Dansk

som en ét-fags kandidatuddannelse, som et 4-årigt

forløb kombineret med ét års studier inden for et

andet universitetsfag, som et hovedfag, som en

bacheloruddannelse, som et sidefag eller som et

suppleringsfag.

Du kan læse mere om danskuddannelsens opbygning

og indhold side 8.

På de følgende sider kan du læse mere om bl.a.

studieformen på Aalborg Universitet, danskuddannelsens

mål, studiemiljøet på Dansk samt se nogle

eksempler på projektrapporter, der er udarbejdet

på studiet.

Med venlig hilsen

Studielederen for Dansk og den

decentrale studievejleder for Dansk

november 2001

3


4

At læse Dansk på

Aalborg Universitet

Mange, der ikke kender til danskstudiet på Aalborg

Universitet, tror, at læse Dansk "bare" vil sige at

analysere litterære tekster, der strækker sig fra 1500tallets

folkeviser over 1960’ernes Klaus Rifbjerg til

1990’ernes Peter Høeg. Derfor bliver de ofte overraskede,

når de finder ud af, hvor bredt danskfaget

egentligt er.

Dansk er på mange måder en interessant "samlekasse"

for det, man i videste forstand kan kalde kulturel

kommunikation. Studiet er derfor opdelt i tre

kategorier eller videnskabsområder. Det vil sige, at

man beskæftiger sig med både medier, sprog og litteratur.

Som danskstuderende kommer du derfor til at stifte

bekendtskab med form og indhold af såvel film,

reklamer, Internet, romaner, noveller og digte samt

det danske sprog i et utal af anvendelsessituationer.

Du vil desuden - i begrænset omfang - komme til at

stifte bekendtskab med norsk og svensk sprog og

litteratur. Det vil altså sige, at du har mulighed for at

beskæftige dig med så forskellige emner som fx

Lars Von Trier’s film- og tv-produktion, sprogbrugen

i P3’s børneradio og 1920’ ernes kvindelige forfatterskaber.

Den bredde, der ligger i det felt, danskstudiet på

Aalborg Universitet arbejder ud fra, giver den studerende

mulighed for at orientere sig grundlæggende

inden for de tre hovedområder: Medievidenskab,

sprogvidenskab og litteraturvidenskab.

Ønsker man at specialisere sig inden for et af

hovedområderne, er der også mulighed for det

efter de 2 første år af uddannelsen. Specialiseringen

foregår i praksis ved, at man følger kurser (primært

forelæsninger) og skriver projektrapporter inden

for det hovedområde, man finder mest interessant.

Det kan du læse mere om på de følgende sider.

En kandidatgrad i Dansk kombineret med et sidefag

i et andet fag vil typisk give kompetence til at

undervise på gymnasiet eller anden form for undervisning

af såvel unge som voksne. Det viser sig dog i

praksis, at en stor del af de færdige kandidater også

finder job uden for undervisningssektoren.


Studieformen på

Aalborg Universitet

Der er tre nøgleord, som karakteriserer studieformen

på Aalborg Universitet:

• problemorientering

• projektarbejde

• gruppearbejde (i vekselvirkning

med individuelt arbejde)

Et projekt er en større opgave, der næsten altid vil

ligge inden for en given faglig ramme (ofte et tema),

som defineres ud fra et af de 3 videnskabsområder. I

praksis foregår det sådan, at man vælger et projektemne,

der dog skal godkendes af en vejleder. Første

led i projektarbejdet er at finde en problemformulering.

Formålet er derfor at finde en forklaring på et

problem, som ofte er komplekst og derfor umiddelbart

vanskeligt at overskue og forstå.

Gennem arbejdet med at finde en problemløsning

via kurser, litteratur, undersøgelser og evt. samarbejde

med relevante personer i eller uden for universitetets

faglige miljø, opnår man en forståelse af det

pågældende emne, som går dybere end den, man

umiddelbart kan læse og høre sig til.

Når man på Aalborg Universitet fokuserer på dette

såkaldte problemorienterede projektarbejde, er det

fordi, man forsøger at tage højde for den situation,

den studerende kommer ud i efter endt uddannelse.

Her drejer det sig om at kunne samarbejde på

tværs af uddannelse og faggrænser.

Ofte drejer det sig om at løse konkrete opgaver.

Konkrete opgaver, der kræver, at man relativt hurtigt

kan kombinere viden fra forskellige områder, og at

man kan arbejde både individuelt og sammen med

andre.

Disse færdigheder bliver opøvet i projektarbejdet,

som foregår i projektgrupper, der så vidt muligt har

eget grupperum. Man bestemmer selv, hvor mange

man vil være i gruppen. I praksis er der normalt

mellem to og seks gruppemedlemmer i hver gruppe.

Man kan dog også skrive sit projekt alene, men

må da være forberedt på forholdsvis mindre vejledning,

idet omfanget af vejledning afstemmes efter

antallet af gruppemedlemmer.

Under hele projektskrivningen er der en vejleder

tilknyttet hver projektgruppe.Vejlederens funktion

er ikke primært at rådgive, men - som betegnelsen

siger - at vejlede de studerende inden for det emne,

de har valgt at beskæftige sig med.Vejlederen gennemlæser

løbende skriftlige udkast fra de studerende

og vil ved de aftalte vejledermøder give konstruktiv

kritik og foreslå eventuelt nye måder at

anskue den pågældende problemstilling på.

5


6

Ved afslutningen af hvert semester (hvert halvår)

fremlægges resultatet af projektarbejdet i form af en

projektrapport. Bedømmelsen af projektrapporten

sker ved en såkaldt evaluering (mundtlig prøve),

hvor alle gruppemedlemmer medvirker sammen

med vejlederen og en censor. Du kan læse mere

om evaluering og prøver nedenfor.

Projektarbejdet vil normalt optage ca. halvdelen af

den studerendes arbejdstid. Ideelt set vil den samlede

studiemæssige arbejdstid svare til et almindeligt

fuldtidsjob, men i nogle perioder vil studiet kræve

mere og i andre perioder mindre.

Ved siden af projektet udbydes kurser - oftest i

form af forelæsninger. Desuden kan man have deciderede

værkstedskurser. Det kan f.eks. være kurser i

desktoppublishing (layout) eller kursus i video-produktion.

Kurserne er normalt baseret på oplæg fra

underviseren. Som studerende må man dog også

forvente at komme til at holde mindre oplæg.

Gennem projektarbejdet får man mulighed for at

sprænge de traditionelle emnemæssige rammer.

Blandt andet kan man arbejde tværfagligt med studerende

på andre fag eller opsøge en virksomhed

og udforme projektet med centrum i en problemstilling

fra det virkelige liv. På Videnskabsbutikkens

hjemmeside www.vb.auc.dk kan man se mere om

virksomhedsprojekter.

Evaluering & prøver

Til projektevalueringen er det normalt, at hvert

gruppemedlem holder et oplæg på typisk 5-10

minutter. Oplæggets indhold må ikke være identisk

med noget af indholdet i projektrapporten, men det

må gerne perspektivere projektrapportens emne,

udbedre eventuelle mangler i rapporten osv. Gennem

oplæggene får de studerende god mulighed

for at "tale sig varme" og komme rigtigt i gang ved

evalueringen.

Efter endt oplæg - og kommentarer til oplæggene

fra eksaminator og censor - går man over til den

egentlige diskussion af projektrapporten. Det er

primært vejlederen, der fungerer som eksaminator,

dvs. stiller spørgsmål til projektrapporten. Alt afhængigt

af det pågældende semester vil censoren være

en underviser fra universitetet (intern evaluering)

eller en censor udefra (ekstern evaluering).

Ud over projektarbejdet og projektevalueringen vil

der på de fleste semestre også være individuelle

eksamener. Enten i form af en ugeopgave eller en

6-timers prøve. 6-timers prøven foregår på universitetet,

og det er her tilladt at medbringe hjælpemidler

(håndbøger, notater osv.).Vælger man at besvare

en ugeopgave, har man syv dage til at besvare opgaven.

Men naturligvis er kravene til ugeopgavens

længde og indhold (kvalitet) tilsvarende skrappere.


Uddannelsens mål

Målet med danskfagets bacheloruddannelse

(1.-6. semester) er, på grundlag af et videnskabeligt

studium af de tre hovedområder i uddannelsen, at

kvalificere den studerende til at udfylde et bredt felt

af funktioner inden for undervisningsområdet samt

til at beskæftige sig med formidling i bred forstand i

offentlige institutioner og private virksomheder.

Målet med danskfagets kandidatuddannelse

(7.-10. semester) er endvidere, at den studerende

skal udbygge sine kundskaber og færdigheder i forhold

til bacheloruddannelsen. Desuden skal den

studerende sættes i stand til at anvende videnskabelige

teorier og metoder og til selvstændigt at løse

opgaver inden for danskfagets faglige områder:

• Medievidenskab

• Sprogvidenskab

• Litteraturvidenskab

På bacheloruddannelsen skal man mere specifikt

opnå:

• kendskab til medieteori og indsigt i dansk

mediehistorie

• fortrolighed med analyse af massekommunikative

tekster, dvs. produkter inden for radio, film, tv,

dagspresse, ugeblade mv.

• fortrolighed med at arbejde med mundtlig og

skriftlig fremstilling (fx i form af projektarbejdet)

• kendskab til sprogteori og det danske sprogs

struktur

• kendskab til sprogbrugsteori og færdighed i at

analysere dansk (og andre nordiske) sprog og

sprogligt materiale (skrevet og talt sprog) med

særligt henblik på den sproglige variation

• kendskab til litteraturteori og færdighed i at

analysere tekster fra forskellige tider og forskellige

genrer, herunder i deres kultur- og socialhistoriske

sammenhæng

• overblik over dansk litteraturhistorie og kulturhistorie,

bl.a. gennem læsning af tekster fra

oldtiden til nutiden

• kendskab til svensk og norsk

• kendskab til danskfagets historie

• kendskab til humanistisk videnskabsteori

For medielinien/specialiseringslinien (se herom senere)

gælder særligt, at den studerende skal opnå:

• kendskab til mediesociologi og mediehistorie

• praktisk erfaring med informationsteknologi og

videofremstilling

Efter 4. semester er der stor valgfrihed m.h.t. valg

af projektemne, ligesom der, som nævnt, også gives

mulighed for specialisering inden for et af hovedområderne:

Medievidenskab, sprogvidenskab eller

litteraturvidenskab.

7


8

Uddannelsens

opbygning & indhold

Som allerede nævnt består danskstudiet af en

bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen i Dansk udgør fagets 1.-6.

semester, men kan tilrettelægges på to måder,

afhængigt af om man vælger uddannelsens almenlinie

eller specialiseringslinie.

Kandidatuddannelsen i Dansk er af 1-4 semestres

varighed efter bacheloruddannelsen, afhængigt af om

man stiler mod at blive ét-fags kandidat i Dansk,

eller man ønsker at kombinere Dansk med et sidefag

eller et suppleringsfag.

Modellen på næste side kan anskueliggøre 3 af de

mulige kombinationsmuligheder.

Ønsker man at læse Dansk som sidefag, følger man

danskuddannelsens 2.-4. semester (se figuren på

næste side).

Ønsker man udelukkende at læse Dansk som

tilvalgs- eller suppleringsfag, følger man danskuddannelsens

5.-6. semester (se figuren). Det kan ske

inden for et af danskstudiets tre hovedområder:

Medievidenskab, sprogvidenskab eller litteraturvidenskab.


10. semester

9. semester

8. semester

7. semester

6. semester

5. semester

4. semester

3. semester

2. semester

1. semester

Struktur A:

Dansk og sidefag

Speciale

Sidefag

Sidefag

Sidefag

Struktur B:

Dansk og suppleringsfag

Speciale

Suppleringsfag

Suppleringsfag

Specialisering

eller praktik

Struktur C:

Ét-fagskandidat

Speciale

Terori/metode

Projekt + formidling (almen- eller specialiseringslinie)

Opgave-semester (almen- eller specialiseringslinie)

Litteratur

Sprog

Medier

Tekstanalyse

Komparativ

terori/metode

Specialisering

eller praktik

Cand. mag.

5 år

Bachelor

3 år

9


10

Bacheloruddannelsen

1. semester

Første semester er en slags introduktion til de tre

videnskabsområder. Fællesnævneren for disse områder

er kommunikative udtryksformer. Man kan

således tale om mediemæssige, sproglige og litterære

udtryksformer. Derfor er temaet for 1. semesters

projektenhed: Tekstanalyse. Projektenhedens

mål er således at give den studerende grundlæggende

indsigt og færdighed i at analysere tekstlige og

billedlige udtryksformer, og derfor skal det analysemateriale,

der vælges, være repræsentativt for en

medie-, en sprog- eller en litteratursammenhæng.

Da det for de flestes vedkommende er første gang,

man beskæftiger sig med det problemorienterede

projektarbejde, er formålet med 1. semester tillige,

at man på et videnskabeligt grundlag skal opnå færdigheder

i problemafgrænsning og problembearbejdning

samt færdigheder i samarbejde og kommunikation.

Derfor afholdes der et decideret kursus i

"Projekt- og gruppearbejde".

Ved siden af dette og selve projektarbejdet afholdes

der desuden kurser i:

• Litterær tekstanalyse

• Introduktion til sproglig analyse

• Medieanalyse

• Dansk litteraturhistorie

samt undervisning i IKT

Evaluering: Den udarbejdede projektrapport i

tekstanalyse bedømmes internt ud fra kategorierne

bestået/ikke bestået.

2. semester

Mens første semester er en grundlæggende introduktion

til danskfagets hovedområder og til det at

arbejde på et videnskabeligt grundlag, er intentionen

med de følgende tre semestre at gå mere i dybden

med hvert af de tre hovedområder.

Det overordnede tema for 2. semesters projektenhed

er medievidenskab. Der arbejdes med emner

inden for en bred vifte af det massekommunikative

område: Radio, tv, musikvideoer, reklamer, fotos,

bøger, tegneserier, computere osv. I løbet af 2.

semester opøves færdigheder i analyse af massekommunikative

udtryksformer specifikt og i tekstanalyse

generelt.

Der afholdes kurser i:

• Medievidenskab: Kurset tilbyder en indføring i

massemediernes og de massekommunikative produkters

historiske udvikling og samfundsmæssige

betydning. Desuden introduceres centrale teorier

om massekommunikation og massemedier og disses

analytiske anvendelighed. På kurset analyseres

endvidere auditive og visuelle udtryksformer.

• Mediehistorie.

• Videoproduktion: Her får man en grundlæggende

viden om videoproduktion ud fra egen optagelse

og redigering.

• Dansk litteraturhistorie II: Analyser af forskellige

tiders teksttyper og -genrer. De enkelte tekster

placeres i en kultur- og socialhistorisk sammenhæng.

Desuden arbejdes med teorier og metoder,

som præsenteres i deres historiske sammenhæng.

• Dansk grammatik og sproghistorie: Omhandler

primært det danske sprogs grammatiske struktur.

• Dansk fonetik: Omhandler primært det danske

sprogs fonologiske struktur og herunder dets

fonetiske forudsætninger.


Eksempler på projektrapporter inden for det

medievidenskabelige område:

• "Southpark - må man det i tegnefilm?!

• "Klinkevals - fra bog til film"

• "Robinson - hvad folk ikke gør for penge"

Evaluering: Projektrapporten inden for medievidenskab

bedømmes internt efter 13-skalaen. Den

udarbejdede individuelle ugeopgave eller 6-timers

prøve inden for medieanalyse bedømmes internt

efter 13-skalaen.Vurderes besvarelsen til ikke bestået,

bedømmes den tillige af en censor.

3. semester

Det overordnede tema for tredje semester er

sproglig analyse. På dette semester arbejdes der med

sprogvidenskabelige emner (fx sprogbrug i bestemte

kommunikationssituationer) eller undersøgelse af

udvalgte grammatiske spørgsmål.

Den studerende skal opnå færdighed i at analysere

og forstå det danske sprogs struktur, få indsigt i

sprogteori og færdighed i at analysere skrevet og

talt sprog.

Der afholdes kurser i:

• Litterær tekstanalyse: (se ovenfor)

• Dansk litteraturhistorie III: Læsninger af repræsentative

danske tekster fra oldtid til nutid.

• Sprogvidenskabelig teori og metode: Der lægges

vægt på, at man skal opnå færdighed i analyse af

dansk (og andre nordiske) sprog eller i analyse af

et sprogligt materiale med særligt henblik på den

sproglige variation.

• Svensk: Introduktion til svensk sprog og litteratur

med hovedvægt lagt på det sproglige område.

• Humanistisk videnskabsteori: En indføring i humanioras

historie og i de centrale videnskabsteoretiske

problemer og positioner inden for de humanistiske

videnskaber.

Eksempler på projektrapporter inden for sproglig

analyse:

• "Åbningsstrategier i samtaler"

• "Sproglige korrekthedsprincipper"

• "Børns sprogtilegnelse"

Evaluering: Projektrapporten inden for sproglig analyse

evalueres internt efter 13-skalaen. Desuden

udarbejdes en individuel eksamen i sprogvidenskab

bestående af to dele, henholdsvis en prøve af seks

timers varighed, hvor den studerende skal besvare

grammatiske og fonetiske spørgsmål, kombineret

med en hjemmeopgave af tre dages varighed. Den

individuelle eksamen evalueres eksternt efter 13skalaen.

11


12

4. semester

Temaet for fjerde semesters projektenhed er

litteraturvidenskab. På dette semester vælger de

studerende sammen med underviserne at arbejde

enten med en afgrænset periode ud fra litteratur-,

kultur- og socialhistoriske synsvinkler eller med et

litterært tema, som man ønsker at gå i dybden med.

Det kunne for den afgrænsede periodes vedkommende

være: Romantikken, Perioden 1945-68 eller

1950’-ernes forfatterskaber. Hvad angår det litterære

tema, kunne det være: Dobbeltgængermotivet i

udvalgte værker, Det hæslige som æstetik eller

Fortællingen som genre.

Der afholdes kurser i:

• Den valgte periode: Kurset omhandler den valgte

periodes specifikke sammenhæng mellem litteratur-,

kultur- og socialhistorie. På kurset gennemgås/læses

et repræsentativt antal tekster fra

perioden - herunder også norske og svenske.

• Det valgte litterære tema: Kurset omhandler fx en

litterær hovedstrømning, en genre eller et problemfelt.

• Norsk: Introduktion til norsk sprog og litteratur

med hovedvægten lagt på det litterære område.

• Desuden afholdes et kursus i danskfagets historie,

hvor formålet er at give den studerende indsigt i

de forskellige faglige traditioner, der har spillet den

største rolle i fagets historie.

Eksempler på projektrapporter inden for litteraturvidenskab:

• "Per Højholts poetik"

• "Det moderne gennembruds kvinder"

• "Rocklyrik"

Evaluering: Projektrapporten inden for litteraturvidenskab

evalueres eksternt efter 13-skalaen. Den

udarbejdede individuelle ugeopgave eller 6-timers

prøve i tekstanalyse og litteraturhistorie evalueres

ligeledes eksternt efter 13-skalaen.


Almen

eller specialisering

Efter afslutningen på 4. semester skal man som studerende

vælge, om man vil følge en almen linie eller

en specialiseringslinie.

På den almene linie har man mulighed for at koncentrere

sig ligeligt om alle danskfagets tre hovedområder:

Medievidenskab, sprogvidenskab og litteraturvidenskab.

Eller man kan tilrettelægge sit videre

studie, så man koncentrerer sig særligt om sprogvidenskab

eller litteraturvidenskab.

På specialiseringslinien beskæftiger man sig hovedsageligt

med medievidenskab. Medievidenskabslinien

rummer både teoretiske og praktiske discipliner og

lægger i det hele taget op til fremtidig ansættelse

inden for medieområdet.

Fælles for både almen- og specialiseringsliniens 5.

semester er, at der ikke skrives projekt, men individuelle

opgaver, og at antallet af kurser er intensiveret.

Der kan ikke forventes skriftlig vejledning i forbindelse

med opgaverne, men den studerende har

ret til en times vejledning/samtale med en underviser

i forbindelse med den store opgave. Den

studerende vælger selv, hvilket område (medie-,

sprog- eller litteraturvidenskab) opgaverne skrives

inden for. Vælger man at skrive sin opgave uden

for de udbudte kurser, er det et krav, at man har en

aftale med en underviser, der vil rette opgaven.

Almenlinien

5. semester

På 5. semester skal den studerende - i stedet for

projektarbejdet - udarbejde 2 individuelle opgaver

for også at opøve denne disciplin. Det betyder i

praksis også, at dette semester har et større udbud

af kurser, man vælger imellem efter interesse. Der

tilbydes kurser inden for hvert hovedområde:

• Medievidenskab

• Sprogvidenskab

• Litteraturvidenskab

I tilknytning til kurserne udarbejder den studerende

to individuelle opgaver. En større opgave (max. 30

maskinskrevne sider) og en mindre opgave (max.

20 maskinskrevne sider). Den studerende vælger

selv inden for hvilket område, opgaverne skal skrives.

Emnemæssigt skal opgaverne dog repræsentere

mindst to af fagets hovedområder. Den større opgave

bedømmes efter 13-skalaen ved ekstern evaluering.

Den lille opgave bedømmes internt af kursuslærerne:

Bestået/ikke bestået. Såfrem besvarelsen

vurderes til ikke bestået, bedømmes den tillige af

en censor.

6. semester

På sjette semester afholdes også kurser inden for de

samme tre hovedområder. Desuden afholdes kursus

i formidling. Kurset giver den studerende mulighed

for, i forbindelse med den teoretiske gennemgang, at

arbejde med formidling i en undervisningssituation

typisk i form af et kort praktikophold (1-2 uger) på

fx et gymnasium, et seminarium eller en handelsskole.

Efterfølgende udarbejdes en rapport, hvor

hovedidéen er at beskrive observationer af hinanden

for at lære at reflektere over praktisk undervisning.

Formålet med det korte men intensive forløb

er at give de studerende en smagsprøve på, hvordan

13


14

det i praksis er at undervise, og samtidig at få mulighed

for at forholde sig til det teoretiske stof, man de

sidste 3 år har tilegnet sig, på en ny måde. Formidlingsrapporten

(5-10 sider pr. studerende) bedømmes

af kursusholderen ud fra kategorierne:

Bestået/ikke bestået.

Projektrapporten på dette semester skal emnemæssigt

repræsentere et af fagets hovedområder. Den

bedømmes ved ekstern evaluering efter 13-skalaen.

Specialiseringslinien (mediekundskab)

5. semester

På femte semester afholdes der kurser i:

• Medie- og kulturanalyse

• Emnekursus inden for medievidenskab

• Færdighedskursus i praktisk mediekundskab, fx

Internet, desktop publishing, avanceret tekstbehandling

og lignende)

Herudover forventes den studerende at følge

mindst et af emnekurserne inden for sprogvidenskab

eller litteraturvidenskab. I tilknytning til kurserne

udarbejder den studerende 2 opgaver. Som på

almenlinien er der tale om en større (max. 30 sider)

og en mindre (max. 20 sider). Den store opgave

skal ligge inden for medievidenskab. Den lille opgave

kan (men skal ikke nødvendigvis) ligge inden for

enten sprogvidenskab eller litteraturvidenskab. Den

store opgave bedømmes efter 13-skalaen ved ekstern

evaluering. Den mindre opgave bedømmes

internt af kursuslærerne: Bestået/ikke bestået.

6. semester

Der afholdes kurser i:

• Mediesociologi og mediehistorie

• Emnekursus inden for medievidenskab

• Færdighedskursus i praktisk mediekundskab

(fx computergrafik, video og lign.)

På samme måde som på den almene linie afholdes

der et kursus i formidling, som ligeledes bedømmes

bestået/ikke bestået ud fra en skriftlig rapport.

Projektrapporten skrives inden for emnet mediekundskab

og bedømmes eksternt efter 13-skalaen.

Som et særligt krav skal projektrapporten involvere

praktisk medieanvendelse. Det kan fx indebære

anvendelse af en selvstændig videoproduktion eller

brug af et avanceret grafisk layout i selve projektrapporten.


Kandidatuddannelsen

Adgangsbetingelserne til kandidatuddannelsen er

enten en bestået bacheloruddannelse i Dansk (1.-6.

semester) - uanset om man har valgt almen- eller

specialiseringslinien - eller en bestået 2-fags bacheloruddannelse,

dvs. gennemførelse af danskuddannelsens

1.-4. semester, efterfulgt af 1 års studier i et

andet fag (BA-tilvalg).

7. semester (almen eller specialisering)

På danskuddannelsens syvende semester har man

mulighed for at specialisere sig yderligere i et valgfrit

emne inden for et af fagets hovedområder. Kursusudbuddet

vil stort set være identisk med 5. semesters.

Der vil dog hvert år være tale om nye kursusudbud

inden for de forskellige områder. Eventuelt

afholdes der også teknisk/metodiske ad hoc-kurser.

Projektrapporten skrives efter eget valg inden for et

af danskfagets hovedområder og bedømmes internt

efter 13-skalaen.

Det er imidlertid også muligt at tilrettelægge sit

syvende semester som et praktiksemester. Praktikstedet

kan være i Danmark eller i udlandet, men

skal under alle omstændigheder godkendes af

Studienævnet for Dansk.

De praktikstuderende fra Dansk har bl.a. opholdt sig

følgende steder:

• Aalborg Teater

• Uldum Højskole

• Diverse reklamebureauer

• Ungdommens Røde Kors

• TV-2 Sporten

• TV-Aalborg

• Levende Billeder

• Skopet - det nordjyske kulturmagasin

• Far East Broadcasting Company, Phillippines

Praktikopholdet er normalt af tre måneders varighed,

hvortil kommer ca. en måned til udarbejdelse

af en praktikrapport. De fleste studerende opsøger

selv deres praktikplads, men der er også knyttet en

praktikkoordinator til studiet, som kan være behjælpelig

med de praktiske foranstaltninger. Efter praktikperiodens

udløb evalueres den studerende mundtligt

på baggrund af den udarbejdede rapport over

praktikopholdet. Prøven bedømmes internt: Bestået/ikke

bestået.

8. og 9. semester (ét-fags kandidater)

På ottende og niende semester udarbejder den studerende

en projektrapport i et valgfrit emne, som

går i dybden med et bestemt emne inden for et af

fagets tre hovedområder. Projektet evalueres eksternt

efter 13-skalaen.

10. semester (specialesemester)

Specialesemestret er det afsluttende semester i

danskuddannelsen. For ét-fags kandidater vil det derfor

altid ligge på uddannelsens 10. semester. Læser

man derimod Dansk i kombination med et suppleringsfag,

er det imidlertid også muligt at lægge specialet

allerede på 8. semester. Læser man Dansk i

kombination med et sidefag, kan man vælge at skrive

specialeafhandlingen allerede på 7. semester.

Den eller de studerende kan frit vælge specialeemnet

inden for danskfagets tre hovedområder - men

emnet skal godkendes af Studienævnet for Dansk.

Specialet kan skrives individuelt eller i grupper. Der

må dog maksimalt være tre medlemmer i en gruppe.

Det mest almindelige er imidlertid individuelle

specialer og gruppespecialer skrevet af to personer.

15


16

Specialestudiet adskiller sig indholdsmæssigt fra projektarbejdet

i de foregående semestre ved at være

mere dybtgående og af større omfang, men helt

elementært er der ikke den store forskel fra de

principper, man har opøvet færdigheder i fra tidligere

projektrapporter.

Specialet evalueres lidt specielt: i stedet for en

mundtlig evaluering modtager man - senest 3 måneder

efter indleveringsdatoen - en skriftlig specialeudtalelse.

Denne udtalelse indeholder en kortfattet

karakteristik af specialet, herunder emne, teori og

metode, samt en vurdering af specialet som helhed.

Desuden gives der en argumentation for det af

eksaminatoren og censoren lagte karakterniveau.

Specialet bedømmes eksternt efter 13-skalaen.

Et afsluttet speciale på 7. semester er ensbetydende

med bestået hovedfag, som kan kombineres med

et sidefag, der sammen med pædagogikum giver

faglig kompetence til at undervise i gymnasieskolen

i begge fag.

Eksempler på specialer:

• "Talesprogssyntaks"

• "Sproglige spilleregler"

• "Gysets anatomi og filosofi"

• "Afklapsningens glæder - en afdækning af den

seksuelle masochismes væsen og fremtrædelsesformer"

• "Børn, Billeder, Bamse og Kylling"

• "Sanselighed og fortolkning i Karen Blixens

fortællinger"

• "Dallas - den usandsynliggjorte virkelighed"

• "Litterær ekspressionisme"

Sidefag i Dansk

Sidefaget i Dansk er identisk med bachelor-uddannelsens

2.-4. semester (se beskrivelse side 10-12).

Sidefaget i Dansk er tilrettelagt med henblik på, sammen

med et 31/2-årigt grundfag i et andet fag, at

give faglig kompetence til at varetage undervisning i

dansk i gymnasiet/hf. Adgangsbetingelserne er - som

minimum - at man har gennemført de første to år

af et andet grundfag. For at opnå undervisningskompetence

i gymnasiet og hf skal man efter afsluttet

kandidatuddannelse gennemføre pædagogikum.

Tilvalgs- og

suppleringsfag i Dansk

Det 1-årige tilvalgs- eller suppleringsfag i Dansk

(identisk med 5. og 6. semester) udbydes inden for

danskfagets tre hovedområder: Medievidenskab,

sprogvidenskab og litteraturvidenskab.Tilvalgsfaget

vil i kombination med 2 års studier inden for et

andet grundfag give ret til en bachelorgrad. Suppleringsuddannelsen

er møntet på en kombination

med en 4-årig uddannelse i et andet fag.

Kombinationen med en suppleringsuddannelse fører

til en cand.mag.-grad, men giver ikke faglig kompetence

til at undervise i gymnasieskolen i suppleringsfaget.

Adgangsbetingelserne i tilvalgs- og suppleringsfaget

i Dansk er - som minimum- at man har gennemført

de første to år af et andet grundfag.


Udlandsophold

I takt med den stigende internationalisering mærkes

der blandt de studerende en stigende interesse for

at studere i udlandet. Der er mange muligheder og

flere kommer sandsynligvis til i de kommende år.

Der kan henvises til pjecen "Studieophold i udlandet",

som er udarbejdet af Internationalt Kontor på

Aalborg Universitet.

Et godt råd:Vær i god tid (mindst et halvt år), når du

planlægger et studieophold i udlandet!

Vær samtidigt opmærksom på, at man normalt skal

have afsluttet de to første år af uddannelsen for at

komme i betragtning hos de forskellige studenterudvekslings-

og støtteprogrammer, der formidler studie/praktikophold

i udlandet.

Danskstudiet har primært kontakter til de øvrige

universiteter i Norden, men derudover er der også

eksempler på studerende, der har været tilknyttet

eller haft studieophold på universiteter i Tjekkiet,

Frankrig,Tyskland, Holland, England og Irland.

Udlandsopholdet arrangeres som oftest med et af

de udenlandske universiteter, som Aalborg Universitet

har samarbejdsaftaler med.

Studiemiljø

Dansk blev oprettet i 1974 - samtidig med Aalborg

Universitets oprettelse. Der er for tiden ca. 400

studerende, der læser Dansk på Aalborg Universitet.

Ca. 60% heraf er kvinder - og de resterende 40%

er naturligvis mænd. Antallet af nye studerende, der

starter på Dansk, har de seneste år ligget på 80-90

nye studerende.

Der holdes med jævne mellemrum åbent i fredagsbaren

Mærkbar. Idéen med fredagsbaren er at give

de danskstuderende mulighed for at mødes på

tværs af årgangene.

Der dukker hele tiden nye studiekredse, foreninger

og lignende op. I øjeblikket er det SAMS ("Sammenslutningen

Af MedieStuderende"). Her ud over findes

der NSU (Nordisk Sommer Universitet). NSU

samler studerende, undervisere, forskere m.fl. fra alle

de nordiske lande til sommersession og vintersymposium.

I tilknytning til danskstudiet finder man endvidere

tidsskriftet ALEBU.Tanken bag tidsskriftet ALEBU er

at skabe et forum, hvor studerende og lærere kan få

publiceret diverse materiale. Det kan fx være opgaver

og projekter, man mener, er så vellykkede, at

også andre kan få glæde af dem. Artikler man har

skrevet på baggrund af projekter eller andet, der har

optaget én på studiet. Indlæg i en påkrævet, løbende

debat om danskfaget, visioner for dets fremtid osv.

Senest er kommet tidsskriftet Apokryf, der redigeres

af gruppe studerende. Her publiceres fagligt stof,

debat, noveller og digte.

17


18

Færdig med at læse

Dansk og hvad så?

Generelt kan man sige, at der navnlig inden for de

seneste 5 år har åbnet sig et nyt beskæftigelsesområde:

Det private erhvervsliv, der i dag aftager tæt

ved 2/3 af de færdige kandidater fra de humanistiske

uddannelser. Årsagen til den nye efterspørgsel efter

magistre - og dermed også danskuddannede - er

bl.a., at den private og offentlige sektor befinder sig i

en omstillingsproces, hvor de snævre faggrænser

kommer til kort.

Projektarbejde, planlægning, eksport og kommunikation

er i dag nogle af omdrejningspunkterne i begge

sektorer. Den specielle tilrettelæggelse af danskstudiet

på Aalborg Universitet giver de uddannede

gode kvalifikationer til at kunne analysere, arbejde

projektorienteret og varetage formidling og kommunikation.

Danskuddannede er derfor på vej ind i forskellige

funktioner i erhvervslivet og i de offentlige administrationer

- herunder også lederfunktioner. Det kan

fx være inden for miljø og planlægning, socialområdet,

informationsområdet samt undervisnings-

og kulturadministration.

For informationsområdet samt undervisnings- og

kulturadministrationen spiller det specielt ind, at

danskuddannede besidder sprogkundskaber og

kulturindsigt. Endelig ansættes enkelte magistre i

bred forstand også - i mindre målestok - på radioog

tv-stationer, forlag osv.

Det er naturligvis begrænset, hvor mange lederstillinger

der findes inden for det offentlige og

det private erhvervsliv. Derfor vil størstedelen af

danskuddannede typisk blive ansat på mellemlederniveau.

Det kunne fx være som informationsmedarbejder,

konsulent, uddannelses- eller kursusplanlægger

og lignende.

Selvom den private sektor uden tvivl er vækstområdet

for de danskuddannede, er der stadig mange,

der ansættes ved gymnasieskoler, HF, handelsskoler,

højskoler osv. Og med væksten inden for voksenuddannelsesområdet

vil der også i fremtiden være

brug for danskstuderende til at varetage de

traditionelle undervisningsfunktioner.

For at opnå undervisningskompetence i gymnasiet

og hf skal man efter afsluttet kandidatuddannelse

gennemføre pædagogikum.


Danskuddannelsens

organisatoriske forhold

Danskuddannelsen hører under Det humanistiske

Fakultet på Aalborg Universitet. I langt de fleste

tilfælde foretages beslutninger på danskuddannelsen

imidlertid af det såkaldte Studienævn for Dansk,

som består af fagets studieleder samt 6-8 valgte

medlemmer, der - i ligeligt antal - repræsenterer hhv.

fagets undervisere og fagets studerende. Studienævnet

afholder med jævne mellemrum møder, hvor

der tages stilling til såvel almene som meget specifikke

forhold, der vedrører uddannelsen samt de tilknyttede

undervisere og studerende. Under de

mere specifikke forhold hører fx dispensationsansøgninger,

praktikpladsgodkendelser, klager osv.

Den daglige administration af uddannelsen varetages

af to sekretærer, som tillige er vigtige bindeled mellem

studerende og undervisere.

Sådan

bliver du optaget

Optagelsen på danskuddannelsen på Aalborg

Universitet foregår gennem Den Koordinerede

Tilmelding (KOT). Studiepladserne er fordelt på

kvote 1 og kvote 2 med hver sin ansøgningsfrist.

Følgende eksaminer er adgangsgivende:

Kvote 1 (ansøgningsfrist 1. juli)

• Studentereksamen

• hf

• hhx

• htx

• Særligt hf-forløb for fremmedsprogede

Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts)

• De samme eksaminer som til kvote 1

• En afsluttende eksamen fra visse videregående

uddannelser i Danmark

• En udenlandsk eksamen, der kan sidestilles med

en dansk adgangsgivende eksamen

• Dispensation, dvs. tilladelse til at søge optagelse

uden adgangsgivende eksamen (skal søges samtidig

med ansøgning om optagelse, senest 15.

marts).

Der er adgangsbegrænsning til danskuddannelsen.

I kvote 1 foretages adgangsbegrænsningen udelukkende

på baggrund af kvotienten ved den adgangsgivende

eksamen. I kvote 2 sker adgangsreguleringen

på grundlag af en vurdering af ansøgernes kvalifikationer.

En pjece om optagelse herunder kvote

2-kriterier og dispensation kan rekvireres på Studievejledningen.

Oplysningerne findes også på universitetets

hjemmeside på

http://www.auc.dk/akadforv/optagelse/kot

19


Yderligere oplysninger

Hvis du er interesseret i at læse eller høre mere om Aalborg Universitet

og danskstudiet på universitetet, er du velkommen til at henvende dig til:

Den centrale Studievejledning

Aalborg Universitet

Fredrik Bajers Vej 5

9220 Aalborg Øst

Tlf: 96 35 94 40

e-mail: studievejl@aua.auc.dk

http://www.auc.dk

Åbent mandag - fredag kl. 12-15

På Den centrale Studievejledning kan du få oplysninger om optagelse

og almene studiemæssige forhold. Hvis du ønsker at få mere specifikke

oplysninger om danskstudiet, er du velkommen til at henvende dig

til Den decentrale Studievejleder for Dansk:

Den decentrale Studievejledning for Dansk

Aalborg Universitet

Langagervej 8, rum 12

9220 Aalborg Øst

Tlf. 96 35 90 71

e-mail: studvejl-dansk@hum.auc.dk

Den decentrale studievejleder på uddannelsen tager sig af såvel

faglige spørgsmål som mere private forhold, der har indflydelse på

det at kunne fungere som studerende.

Åbningstiden hos Den decentrale Studievejledning skifter normalt hvert

semester, så ring til Den centrale Studievejledning eller

til danskstudiets sekretær for at få den aktuelle åbningstid.

Den decentrale studievejledning har normalt åbent 2 timer ugentligt

fra september til og med juni måned.

More magazines by this user
Similar magazines