Baggrundsmateriale til ny Sundhedspolitik for 2012 - Sønderborg ...

sonderborg.dk

Baggrundsmateriale til ny Sundhedspolitik for 2012 - Sønderborg ...

10. januar 2012

Sundhed på tværs

Baggrundsmateriale til ny sundhedspolitik fra 2012

1


Indhold

Introduktion .....................................................3

2. generation sundhedspolitik .........................................3

Procesplan ......................................................4

Lovgrundlag .....................................................5

Forarbejdet til den nye sundhedspolitik ..................................7

Samarbejde på tværs ...............................................7

Finansiering af nye initiativer .........................................9

Hvad kan en ny sundhedspolitik indeholde ..............................10

Grundlag ......................................................10

Indhold .......................................................11

Kommunernes opgaver på sundhedsområdet .............................15

Temaer i den nye sundhedspolitik .....................................16

Input fra forvaltningerne ...........................................18

Kilder ........................................................23


Sundhedspolitik 2012

Introduktion

Hvilken vej skal kommunen gå Det er overskriften på programmet for byrådets temamøde

den 23. januar 2012. Temamødet skal føre frem til en ny sundhedspolitik for Sønderborg

Kommune fra 2012 til og med 2015.

Som forberedelse til temamødet beskrives her processen samt lovgrundlaget for sundhedsfremme

og forebyggelse samt processen som besluttet af Social- og Sundhedsudvalget.

Derudover berøres tendenser for det, man kan kalde 2. generation af

sundhedspolitikken, herunder grundlaget for en ny sundhedspolitik og muligt indhold.

2. generation sundhedspolitik

Sønderborg Kommune kan se frem til en ny sundhedspolitik i 2012. Der er lagt op til et

tværfagligt samarbejde i hele kommunen: Sundhed på tværs til gavn for borgerne.

Den nye sundhedspolitik skal fastlægge rammerne for dette samarbejde. De politiske

visioner udstikker retningerne og fastlægge rammerne for den ledelsesmæssige forankring,

implementering, opfølgning og fordeling af ressourcer.

Vi kan alle se frem til en bred, sammenhængende sundhedspolitik med klare gennemarbejdede

mål og strategier baseret på et stærkt fagligt grundlag.

Borgere kan se frem til:

En sundhedspolitik, der bakker op om borgernes egen indsats for at leve et godt liv, uddanne

sig, arbejde, indgå i det sociale liv og tage aktivt del i samfundet. Borgerne kan se

frem til sundhedsfremmende indsatser og tilbud, der er udviklet ud fra den nyeste viden

på området - samtidig med, at der sker en ekstra indsats for borgere i sårbare situationer.

Den indsats skal være med til at mindske en voksende ulighed i sundhed.

Det er en sundhedspolitik, der gennemstrømmer alle forvaltninger og hænger sammen

med de øvrige opgaver, kommunen har. Det giver synergi i indsatser, der retter sig til den

enkelte borger og grupper af borgere, samt indsatser, der fokuserer på at udvikle de rammer

og det miljø, vi lever i.

Borgerne kan se frem til en sundhedspolitik, der bygger på samme værdier som kommunens

øvrige opgaveløsning, det vil sige en anerkendende og respektfuld tilgang med

udgangspunkt i styrker og ressourcer.

Borgerne kan få indflydelse på udmøntningen af Sundhedspolitikken og bidrage med ideer

til de konkrete handleplaner.

3


Forvaltningerne kan se frem til:

Sammenhæng og synergi mellem forvaltningens kerneopgaver og den nye sundhedspolitik.

Samklang mellem nye indsatser og forvaltningens øvrige planlægning, herunder opfølgning

på indsatser og mål. Ejerskab og aktiv deltagelse i udvikling af handleplaner og implementering

af sundhedspolitikken – både fra ledelse og medarbejdere.

Medarbejderne i Sønderborg Kommune kan se frem til:

En arbejdsplads, hvor hverdagens opgaver og sundhed går hånd i hånd. Medarbejderne

kan se frem til klare mål, sammenhæng og synergi mellem opgaveløsningen og hverdagen

på arbejdspladsen, samt ledelsesmæssig opbakning.

Procesplan

Fase 1

Møde med chefgruppen

i hver forvaltning

December 2011 og januar 2012

Byrådstema om

Sundhedspolitik

23. januar 2012

Sundhedsudvalget

formulerer overordnede

mål ”Derfor vil vi”

Fase 2

2. runde møder

med chefgruppen

i hver forvaltning

Medio marts 2012

Sundhedsudvalget på

runde til øvrige fagudvalg:

Formulering af

”Sådan vil vi gøre”

April 2012

Udarbejdelse af

udkast til sundhedspolitik

2012

Fase 3

3. runde møder med

hver forvaltning: Afstemning,

tidsplan og mål

Maj 2012

Direktionen og sundhedsudvalget

drøfter udkast til

sundhedspolitikken og tidsplan

for sundhedsplanerne

Juni 2012

Øvrige fagudvalg drøfter udkast

til sundhedspolitik og tidsplan

for sundhedsplanerne

Juni 2012

Fase 4

Sundhedspolitikken

til høring

Sundhedsudvalget

drøfter høringssvar

August 2012

Byrådet godkender

sundhedspolitikken

August 2012

Fase 5

Udarbejdelse af sundhedsplaner

Herunder: Aftaler om

finansiering, opfølgning og

evaluering

September 2012

Involvering af

samarbejdsparter

og borgere

Sundhedsplanerne

godkendes

4


Lovgrundlag

Sundhedsloven er den lovgivningsmæssige ramme for kommunens opgaver på sundhedsområdet,

herunder sundhedfremme og forebyggelse. I loven defineres defineres sundhedsfremme

og forebyggelsesopgaver i henhold til §119 på følgende måde: ”Kommunalbestyrelsen

har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne

at skabe rammer for en sund levevis”.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til

borgerne.

Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren

m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

Sundhedsloven deler forebyggelse op i to områder:

· Borgerrettet forebyggelse: Til raske borgere. Borgerrettet forebyggelse skal medvirke

til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår. Ansvaret ligger i kommunen.

· Patientrettet forebyggelse: Skal modvirke, at sygdomme forværres hos grupper af

borgere, der har kronisk sygdom. Kommunen har ansvaret for den del af den patientrettede

forebyggelse, som ikke finder sted, når borgeren er i behandling på sygehus

eller hos praktiserende læge. Fordelingen aftales mellem kommune og region i

Sundhedsaftalerne.

Ud over Sundhedslovens §119 er der på sundhedsområdet følgende opgaver:

· Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (§120 - §126)

· Kommunal tandpleje (§127 - §137)

· Hjemmesygepleje (§138 og §139)

· Genoptræning (§84 og §140)

· Behandling for stof- og alkoholmisbrug (§141 og §142)

Kommunalbestyrelsen har endvidere følgende forpligtelser i henhold til Sundhedsloven:

· Befordring (§170-175)

· Kvalitetsudvikling og forskning (§193 og §194)

· Samarbejde: Sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftaler mv. (§203 - §206)

· Sundhedsberedskab (§210 og §211)

· Overenskomster (§227)

Andre forvaltningsområders lovgivning giver også gode muligheder for strukturel

forebyggelse og oplagte samarbejdspotentialer i .

· Planlov

· Folkeoplysningslov

· Folkeskoleloven

· Dagtilbudsloven

· Naturbeskyttelsesloven

· Miljøbeskyttelsesloven

· Serviceloven i forhold til voksne (udsatte og handicappede)

· Serviceloven i forhold til ældre

· Sygedagpengeloven

5


Planloven kan være med til at skabe sundhed for borgerne via fysiske omgivelser og rammebetingelser,

der fremmer sund levevis. Folkeoplysningsloven rummer mulighed for at

prioritere indsatser for borgere i udsatte situationer.

Folkeskoleloven og dagtilbudsloven danner rammerne for de miljøer, børn færdes i en stor

del af deres hverdag. Deri ligger mulighed for forebyggelse og tidlig opsporing. Det kan

være med til at mindske social ulighed i sundhed. Skolen og dagtilbuddene er arenaer,

hvor man både når de mange og specifikke målgrupper; det kan være børn og unge fra

familier, der er i en udsat situation.

Naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven bestemmer indsatsen for at bekæmpe

forurening af vores omgivende miljø, herunder mulighed for friluftsliv og fremme af godt

vandmiljø. Serviceloven i forhold til voksne (udsatte og handicappede) og Serviceloven i

forhold til ældre rummer mulighed for at samtænke pleje og træning med sundhedsfremme

og forebyggelse af eksempelvis social isolation. Sygedagpengeloven og lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats giver mulighed for at gøre en indsats for borgere, hvor helbredet

hindrer borgeren i at arbejde og/eller hindrer hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

6


Forarbejdet til den nye sundhedspolitik

Proces

Som noget nyt i forbindelse med den nye sundhedspolitik har Social- og sundheds -

ud valget besluttet (Punkt: Ny sundhedspolitik 2012-2015 – Procesplan 8. juni 2011) at

lave en sundhedspolitik, der gennemarbejdes i alle fagudvalg i alle forvaltninger. Samt at

hver forvaltning udarbejder sundhedsplaner for de dele af den nye sundhedspolitik, der ligger

inden for deres respektive områder. Et element i den proces er møderne med forvaltningernes

chefgrupper. På baggrund af de møder dannes grundlaget for det tværgående

samarbejde. Det er et led i den systematiske vurdering 1 , ii af, hvor der er behov for samarbejde

hen over tværsektorielle grænser, herunder ønsker til processen: Form, styring,

ressourcer, evaluering med videre.

Viden

Den måde at gribe det an på fordrer et solidt fælles grundlag. Grundlaget skal bestå af

viden om udfordringerne, vilkår for arbejdet og det hidtidige arbejde. Dele af grundlaget

belyses i nærværende baggrundsmateriale. Baggrundsmaterialerne skal på forskellig måde

anvendes i forarbejdet til den nye sundhedspolitik. Dokumenterne findes i flere versioner,

fordi ny viden, ønsker og behov fra samarbejdsparter og forvaltninger løbende er indarbejdet

i dokumenterne. Dokumenterne bliver tilgængelige med direkte links på kommunens

hjemmeside og i et projektrum på intranettet Insite. Baggrundsmaterialet skal medvirke til

at give alle, der kommer til at arbejde med Sundhedspolitik 2012 et fælles sprog og udgangspunkt

for dialog og samarbejde.

Samarbejde på tværs

En stor del af rammerne for borgernes sundhed er kommunens fælles ansvar. Borgernes

sundhed har stor betydning for efterspørgsel efter kommunale ydelser som eksempelvis

pleje, sygedagpenge, behandling og genoptræning (se baggrundsmaterialet: Tal for sundhed,

sygdom og økonomiske konsekvenser). Derfor er det nødvendigt med samarbejde på

tværs. Erfaringerne fra sundhedspolitik 2009 viser, at indsatser på tværs med en formel

form og ledelsesmæssig forankring, der sikrede løbende opfølgning og opbakning, har haft

stor succes.

Sundhed og trivsel i folkeskolen

Indsatsen er højt prioriteret af det politiske niveau og indgik i sundhedspolitikken fra 2009.

Det blev fulgt op af de to daværende fagcenterchefer (for Sundhed samt Børn og Uddannelse),

der var en del af styregruppen. Der har endvidere været et fast samarbejde mellem medarbejdere

fra Sundhed, Børn og Uddannelse samt repræsentanter fra skole- og SFO-ledelse.

Indsatsen har hele vejen fået stor opmærksomhed fra alle deltagende parter.

Sideeffekt: Sundhed og trivsel i folkeskolens indsats for skolebørns sundhed, har samtidig

sat lærernes sundhed på dagsordenen. En mulig afledt konsekvens af projektet er nemlig, at

mange medarbejdere fra skolerne er uddannet som sundhedsambassadører.

1 Som anbefalet i Rambøll rapporten: Rambøll. ”Gør det sunde valg let”. 2009.

7


Stort potentiale og stor nødvendighed

Mange forvaltninger er blevet mere opmærksomme på kerneopgavernes betydning for

sundhed samt sundheds betydning for kerneopgaverne. En af de vigtigste erfaringer fra

1. generation sundhedspolitik er altså enigheden om det store potentiale, der er i samarbejdet

på tværs samt nødvendigheden heraf 2 . En undersøgelse iii af ni casekommuners

arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme viser, at indsatser opstår lidt tilfældigt.

En af forudsætningerne for et frugtbart samarbejde på tværs er altså en systematisk vurdering

af, hvor der er behov for samarbejde hen over tværsektorielle grænser. Behovet for

en systematisk vurdering er indtænkt i processen med en ny sundhedspolitik fra 2012 i

Sønderborg Kommune.

Styringsmæssige udfordringer

”Det er en særskilt udfordring for forebyggelse, herunder eksplicit for det tværgående

samarbejde, at blive koblet ind i det kommunale styringshierarki iv ”, skriver Rambøll om

sundhedspolitiske målsætninger. Der skal være en styring eller fælles sigtelinie fra de politiske

beslutninger til den konkrete indsats. Arbejdet sker på tre niveauer (der er gensidigt

overlappende): Det strategiske niveau (politikformulering), det taktiske niveau (planlægning

og prioritering) og det operationelle niveau (udførelse).

Her forbindes politik og ildsjæle

Ildsjæle og politikker

I det tværsektorielle arbejde skal ildsjæle og politik mødes og forbindes i tværgående

handleplaner. Mange medarbejdere tænker sundhed ind i deres arbejde og hverdag.

Sønderborg Kommunes politikere er enige om, at sundhed er en kerneopgave. Når ”presset”

både kommer nedefra og oppefra, kan sundhed blive en naturlig del af hverdagen.

Med ledelsens opbakning bliver sundhed en integreret del af kommunens opgaveløsning.

Det skaber synergi med dertil hørende sidegevinster.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sundhed og sundhedsfremme medtænkes i planlægning,

gennemførelse, evaluering og målsætning i de enkelte forvaltninger på lige fod med drift,

sikkerhed og økonomi. Resultaterne skal være synlige.

2 Som anbefalet i Rambølls afsluttende rapport (Rambøll, ”Gør det sunde valg let” – muligheder for strukturelle indsatser

i kommunerne) . I rapporten kortlægges og analyseres ni casekommuners (heriblandt Sønderborgs) arbejde med

strukturel forebyggelse, og den ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefalinger for samarbejde om sundhed på

tværs i kommunerne.

8


Sammenhængen i de kommunale opgaver, som har relation til borgernes sundhed,

herunder sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, kan vises i denne figur:

Kommunens samlede indsats er med til at gøre bakkens stigning mindre, så det er

nemmere for borgerne at bevare et godt helbred.

Der er en række forudsætninger, der skal være til stede for et succesfuldt samarbejde på

tværs. En forudsætning er en fælles forståelse af grundbegreberne. En anden er en oplevelse

af potentiale for samarbejde. Derudover skal organisationen være klar til sam arbejde

på tværs. Det indebærer en oplevelse af nødvendighed, mulighed, kapacitet samt relationer,

planlagt aktiviteter og enighed om evaluering og fortsat engagement. Det giver samtidig et

værktøj til at imødekomme de almindelige udfordringer for samarbejde på tværs. I forbindelse

med sundhed på tværs er der yderligere nogle udfordringer i at holde liv i en tværgående

politik. Der er kulturelle, organisatoriske og styringsmæssige udfordringer. Det er

blandt andet afgørende at koble ildsjæle og politik sammen. Det er derfor vigtigt at drøfte,

hvordan der skabes en hensigtsmæssig styring af fremdriften i sundhedspolitikken.

Finansiering af nye initiativer

Der er afsat specifikke ressourcer særligt på GPS 13 til sundhedsfremmende og forebyggende

initiativer på tværs og i de enkelte forvaltninger. For 2012 er der i alt 9,2 mio kr.,

hvoraf 8 mio kr. er disponeret til flerårige igangværende indsatser i 2012. For 2013 er der

ligeledes disponeret 8 mio kr. Fra 2014 slutter et antal større projekter hvorfor det disponible

beløb øges til 2, 7 mio kr. Målet med den økonomiske ramme er at anvende den til

at igangsætte og udvikle initiativer. Når projektperioden udløber skal pengene ”retur” til

rammen med henblik på udvikling af nye initiativer. Erfaringen er, at hvis ikke der sker en

vis samfinansiering bliver det sværere at sikre forankringen og den fremtidige finansiering

af de nyttige resultater. Som en del af den nye sundhedspolitik skal der derfor aftales en

finansieringsmodel for nye initiativer, feks. en 50/50 model samt fokuseres på omlægning

af drift med henblik på tilvejebringelse af ressourcer.

De nye initiativer der vælges i forhold til den kommunale andel i det borgernære sundhedsvæsen

vil skulle identificeres i de eksisterende budgetter eller ved omlægning af

ressourcer.

9


Hvad kan en ny sundhedspolitik indeholde

Sundhedspolitik 2009 tog afsæt i sundhedsprofiler og det brede positive sundheds begreb.

Der var fokus på evaluering, dokumentation, faglig udvikling, sundhedsfremme, samt

strukturel forebyggelse. Der var også fokus på patientrettet forebyggelse og udvikling af

tilbud til borgerne.

De nye tendenser peger på flere temaer og områder til den nye sundhedspolitik – eksempelvis

det borgernære sundhedsvæsen, rehabilitering, ny teknologi og ulighed i sundhed.

Grundlag

Det brede, positive sundhedsbegreb 3

Der er flere gode grunde til fortsat at arbejde ud fra et bredt positivt sundhedsbegreb.

Verdenssundhedsorganisationen WHO og Sundhedsstyrelsen har lagt den linje. Samtidig

fremmer det samarbejde på tværs og involvering af forskellige målgrupper. I samarbejdet

på tværs er overlappet i opgaverne nemmere at få øje på med et bredt sundhedsbegreb.

Det gør det oplagt for forvaltningerne at indtænke sundhed i deres kerneopgaver, og resultatet

er, at vi trækker på samme hammel. På samme måde kan sundhedsprofessionelle

rumme borgernes sundhedsbegreb, og dermed kan indsatser tage et udgangspunkt, som

professionelle og borgere er enige om.

Sundhedsprofiler og data

Danske kommuner er ikke så forskellige fra hinanden. Alligevel giver det god mening at få

et faktuelt billede af borgernes sundhed og sygdom i kommunen. Hvilke udfordringer har

vi, og hvordan udvikler udfordringerne sig over tid Hvor er borgernes motivation, og hvad

tænker borgerne om eget helbred Mange sundhedsprofiler indeholder også faglig viden

ud over datamateriale omkring borgernes helbred. Et udpluk af alt tilgængeligt datamateriale

findes i baggrundsmaterialet: Tal for sundhed, sygdom og økonomiske konsekvenser.

En ny sundhedspolitik skal bygge på den viden.

Den viden, der findes, er dog ikke fyldestgørende, hverken for den enkelte forvaltning eller

for den tværgående indsats. Det er nødvendigt at udvikle økonomistyringen i et bredt

perspektiv med henblik på at skabe indsigt i omkostninger, resultater og gevinster, således

at disse fordeles på en retfærdig måde mellem forvaltningerne. Denne indsigt skal danne

basis for indsatser og prioriteringer.

Effekt og indikatorer

Det er nødvendigt med fokus på effekt og indikatorer, der sikrer, at arbejdet bevæger sig i

den rigtige retning, samt at ressourcerne anvendes optimalt. Formålet er at belyse indsatsernes

betydning for borgere, afklare om der sker den ønskede udvikling i organisationen,

og om der er overensstemmelse mellem opgaver, kompetencer og anvendelse af ressourcer

samt sammenhæng i indsatsen.

Til opfølgning af målene findes forskellige modeller, afhængig af hvad man ønsker belyst.

3 Læs om sundhedsbegreber; det brede positive sundhedsbegreb her: http://www.sonderborgkommune.dk/Sundhed/

VidenOgUndersoegelser/Sundhedsprofiler/DetBredePositiveSundhedsbegreb.aspx

10


Faglig udvikling

Det er nødvendigt med en fortsat faglig udvikling i forhold til kommunens sundhedsopgaver.

Det er alment kendt, at der er begrænset viden indenfor en række områder. Det skal

dog ikke handlingslamme kommunerne inden for områderne sundhedsfremme, forebyggelse

og rehabilitering. Derfor arbejdes der på baggrund i ”best practice” og andre typer af

viden, der ikke kvalificerer sig som evidensbaseret. Den faglige udvikling sker på alle niveauer.

Der forskes i strategisk sundhedsfremme – altså: hvilke samfundsmæssige strukturer

virker sundhedsfremmende Et eksempel er lovgivning; rygeloven. Der indsamles viden

om det strategiske niveau og hvordan, det sundhedsfremmende arbejde er organiseret i

forskellige kommuner. Også det operationelle niveau er genstand for forskning, eksempelvis

sundhedspædagogik på patientuddannelsen.

Anerkendende og respektfuld tilgang

Værdigrundlaget i Sønderborg Kommune bygger på en anerkendende og respektfuld

tilgang til borgerne og kollegerne. Arbejdet med sundhedsfremme er på linje med den

anerkendende og respektfulde tilgang. Flere stemmer i den offentlige debat tager hul på

lignende emner i forbindelse med en ny velfærdsmodel. Eksempelvis tænketanken Mandag

Morgen, der har sat fokus på udviklingen af en bæredygtig velfærdsmodel: ”Den nye

bæredygtige velfærdsmodel må sætte forebyggelsen i højsædet og grundlægges på et nyt

værdisæt, hvor man investerer mere i udvikling af de menneskelige ressourcer i stedet for

at lade dem gå til spilde på permanente overførselsordninger. Hovedudfordringerne bliver

at skabe nye og tidssvarende serviceoplevelser, styrke innovationen og gøre modellen så

fleksibel, at også private aktører og pensionsfonde kan være med til at drive og finansiere

velfærdsinstitutionerne.” v

Tænkningen inden for sundhedsfremme er netop at møde borgerne og medarbejderne,

hvor de er, og tage udgangspunkt i ressourcerne.

Indhold

Sundhed som middel

En væsentlig faktor er også de kerneopgaver med relation til sundhed, som de enkelte forvaltninger

peger på. Når vi arbejder med sundhedsfremme i kommunens forvaltninger, ses

sundhedsfremme som et middel. Eftersom der er en sammenhæng mellem befolkningens

sundhedstilstand og efterspørgslen efter en række af kommunens ydelser (og da borgernes

sundhedstilstand skabes af de eksisterende rammer), har sundhedsområdet og kommunens

øvrige forvaltningsområder fælles interesser, fordi sundhed kan være et middel til at

løse forvaltningsområdernes egne kerneopgaver.

Runden til forvaltningerne i forbindelse med den nye sundhedspolitik, er samtidig en systematisk

vurdering af, hvor der er behov for samarbejde hen over tværsektorielle grænser.

I den kortlægning tegner der sig nogle temaer, som forvaltningerne – alene og/eller i samarbejde

med andre – ser et potentiale i at samarbejde om.

Uddrag af undersøgelsen kan læses i afsnittet Input fra forvaltningerne.

11


Strukturel og langsigtet forebyggelse…

…er det samme som at ”Vi ændrer omgivelserne for at gøre det sunde valg nemt og fordelagtigt”.

Det er en både bred og klar definition af strukturel forebyggelse. Omgivelserne

ændres via strukturel forebyggelse for at begrænse risikofaktorerne og f. eks. mindske

alkohol eller usund mads tilgængelighed og fremme cykelstier eller grøntsagers tilgængelighed.

Den kommunale udmøntning kan ske i form af rammer, regulering og styring, der

berører alle (eller mange) borgere.

· Rammer

Eksempler: Etablering af fysisk rammer som eksempelvis cykelstier, vandreruter, naturlegepladser,

træningspavilloner i det offentlige rum.

Ændring af tilgængelighed: Sund mad bliver tilgængeligt via en skolemadsordning,

solarier fjernes fra kommunale bygninger, kantineforpagtere opfordres til at sælge

sundere mad.

· Regulering

Eksempler: Beslutning om ekstra idrætstimer i alle klassetrin, sundhedskonsekvensvurdering,

krav om kostpolitik.

· Styring

Eksempler: Lokale sundhedspolitikker, krav til virksomhedsplaner, krav om sund mad i

hallerne i forbindelse med nye kontrakter og styring gennem sundhedsledelse.

Den strukturelle forebyggelse, der handler om at gøre det sunde valg nemt og fordelagtigt,

skal styrkes. Målet er, at selv om sundhedsudfordringerne øges, så bliver den strukturelle

påvirkning mere og mere effektiv. Det vil kunne opveje en del af den kraftige stigning i

sundhedsudfordringerne.

Den langsigtede forebyggelse skal iværksættes tidligt blandt børn og unge i dagsinstitutioner

og på skoler, blandt voksne på arbejdspladser mv. Se også afsnittet om ulighed i

sundhed.

Indsatser i de miljøer hvor borgerne færdes

Når det sundhedsfremmende arbejde sker i bestemte miljøer, for eksempel folkeskolen,

ungdomsuddannelserne og arbejdspladserne, hvor hverdagslivet leves, er det muligt at

inddrage både det fysiske og psykiske miljø, organisationen, retningslinjer og kultur. Det er

væsentligt for, at indsatsen lykkes og for, at ansvaret for helbredet ikke isoleret placeres

hos den enkelte.

Tilbud

De sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tilbud til borgerne skal fortsat

udvikles og kvalificeres. Der bliver et voksende krav om samarbejde på tværs af sektorer

både internt i kommunen og i forhold til eksterne samarbejdsparter på sundhedsområdet.

Se også afsnittet om det borgernære sundhedsvæsen.

12


Bred sundhedspolitik

Af flere grunde har mange kommuner tænkt bredt i deres 2. generation af sundhedspolitikker.

En af grundene er, at der er et stort potentiale i at indarbejde sundhedsfremme,

forebyggelse og rehabilitering i hele kommunens opgaveløsning. En anden væsentlig faktor

er de store og voksende udgifter inden for området. Herunder medfinansiering til det regionale

sygehus og ikke mindst andre udgifter, der er en konsekvens af, at en borger bliver

alvorligt syg. Derudover er der en tendens til, at kommunerne tiltænkes en større rolle på

sundhedsområdet. Det giver flere udgifter, men også mulighed for at samtænke og effektivisere

kommunens

samlede indsatser.

Helhed og sammenhæng

Hvorfor er det så vigtigt, at sundhedsfremme tænkes ind i hele organisationen Der er

risiko for, at medarbejderne i det daglige arbejde tænker og arbejder ud fra et ”smalt”

sundhedsbegreb. Sundhed og sygdom handler om skader/fejl/sygdom, der skal repareres

og helbredes. Det afspejles også i hospitalsverdenen, hvor det er individer, der er i behandling.

Vilkårene for kommunens opgaver på sundhedsområdet er et helt andet. Kommunens

målgruppe er individet såvel som grupper af borgere og samfundet som helhed.

For kommunen handler sundhedsarbejdet ikke blot om, at en skade/fejl bliver repareret.

Det handler også om konsekvenserne. En af konsekvenserne er det, vi fagligt kalder

borgerens funktionsevne. Begrebet funktionsevne er et fælles begreb for borgeres evne til

at fungere i de sammenhænge, de lever i og er en del af. At arbejde med borgerens funktionsevne

kan gøres gennem målrettede og tidsbestemte rehabiliteringsforløb.

Hospitalets indsats er kun en del af den samlede indsats, når en borger får et alvorligt

helbredsproblem. Kommunen er hovedaktør på rehabiliteringsområdet, idet ansvaret for

ydelser og tilbud med et rehabiliterende sigte hovedsageligt er forankret i kommunen. Fælles

for tildelingen af ydelser og tilbud med et rehabiliterende sigte på sundheds-, social-,

beskæftigelses- og undervisningsområdet er, at indsatsen – direkte eller indirekte – baseres

på en vurdering af borgerens funktionsevne.

Afhængig af hvor indgribende helbredsproblemet er, skal der måske ydes hjælp af forskellig

art. Det kan være nødvendigt med genoptræning eller patient uddannelse. Kan borgeren

komme tilbage til sit tidligere job, eventuelt på nedsat tid

Hvis ikke, hvilke tiltag skal så iværksættes Omskoling Arbejdsprøvning

Alt dette skal hænge sammen for borgeren og forhåbentlig være en god vej tilbage til en

hverdag, der fungerer uden hjælp udefra. I sådanne eksempler kan der indgå mange forskellige

typer af indsatser: Sygedagpenge, pleje, rehabilitering, genoptræning, aktiveringsindsats,

nedsat tid.

Kommunen kan ikke se smalt på udfordringen. Den skal anlægge et bredt perspektiv,

ellers er der risiko for, at problemer skubbes imellem forvaltninger og sektorer.

13


Ulighed i sundhed

Det kaldes social ulighed i sundhed, at risikofaktorer og sygdomme er socialt skævt fordelt

i samfundet. Vi bliver ikke nødvendigvis syge af f.eks. at have en kort uddannelse eller en

lav indkomst. Alligevel har borgere, der socialt set er dårligt stillede, statistisk set en

højere sygelighed og dødelighed samt en lavere livskvalitet.

Ulighed i sundhed er en stor udfordring for fremtidig sundhedsfremme og forebyggelse.

Det er nødvendigt med en ekstra indsat for borgere i sårbare situationer. Ikke kun af

etiske grunde. Der er også økonomiske incitamenter til at tage fat på den udfordring,

der også er voksende.

Der er et stort potentiale i at arbejde for at mindske ulighed i sundhed.

Sundhedsstyrelsen fremhæver tre determinanter, der har stor indflydelse på den enkeltes

forudsætninger for et liv med et godt helbred og god social position:

1. Børns tidlige udvikling – kognitivt, emotionelt og social

2. Skolegang – uafsluttet skolegang

3. Ghettoisering og socialt nærmiljø

I forlængelse af punkt 1 konkluderer Forebyggelseskommissionen, at sundhedsvaner, der

grundlægges i barndommen, har tendens til at blive fastholdt i voksenlivet vi . Det er derfor

vigtigt, at børn udvikler sunde vaner, og at risikoadfærd, der senere i livet kan resultere i

kronisk sygdom, opspores så tidligt som muligt.

14


Kommunernes opgaver på sundhedsområdet

Sundhedsfremme og forebyggelse sker i hele den store cirkel. Den forenklede model ovenfor

viser de primære målgrupper for indsatsen. I det lys henvender borgerrettet forebyggelse

sig primært til sunde/raske borgere, mens den patientrettede forebyggelse primært

henvender sig til borgere med særlig risikoadfærd, behov for sygepleje, rehabilitering og

genoptræning samt kronisk syge.

Sundhedsopgaverne – den del der beskrives i Sundhedsaftalerne

- Det borgernære sundhedsvæsen

Opgaver på sundhedsområdet, der ligger ud over hospitalernes opgaver, kaldes det borgernære

sundhedsvæsen. Herunder ligger et samarbejde med de praktiserende læger.

Inden for det borgernære sundhedsvæsen er det kommunens opgave at medvirke til at

sikre:

· At borgere i særlig risiko/med særlig risikoadfærd forbliver raske og velfungerende

blandt andet gennem rehabilitering

· At forværringer i en borgers tilstand opdages i tide

· At der følges op efter udskrivelse fra hospital

Samarbejdet mellem hospital, almen praksis og kommunen forandrer sig løbende og

justeres i sundhedsaftalerne. Hospitalernes specialisering og mere effektive opgaveløsning

(kortere indlæggelsestid, accelererede patientforløb mm.) fører til andre trænings-, rehabiliterings-

og sygeplejefaglige opgaver for kommunerne. Samtidig er kerneopgaven i det

borgernære sundhedsvæsen også forebyggelse og tidlig opsporing.

15


Videndeling

Inden for det borgernære sundhedsvæsen skal der ske en struktureret videndeling på

tværs af sektorer. Borgerne skal have adgang til tilbud af høj kvalitet. Det kan sikres gennem

et tæt samarbejde med hospitalerne om en løbende udvikling af tilbuddene, så det

foregår på baggrund af den nyeste viden. Viden skal spredes til relevante kolleger og samarbejdsparter

gennem kompetenceudvikling og sparring.

Samarbejde mellem sygehus, kommune og praktiserende læger:

Sønderborg Kommune deltager i otte arbejdsgrupper under lokalt samordningsforum Sygehus

Sønderjylland (SOF i Syd). Arbejdsgrupperne er en del af implementeringen af sundhedsaftalerne.

Teknologi

Udover samtænkningen med det borgernære sundhedsvæsen kan ny teknologi inddrages i

det strategiske arbejde. Der findes ny teknologi, der understøtter borgere med kronisk sygdom

og ældre, både i samarbejdet med professionelle og borgerens egenomsorg.

Et andet eksempel er Region Syddannmark, der er førende inden for telemedicinsk

behandling af sår. Det sikrer behandling med høj faglig standard og effektivitet ude

hos borgeren.

Der er mange muligheder på det digitale område – eksempler er fælles digitalt data- og

monitoreringsværktøj og elektronisk korrespondance mellem sektorerne.

Temaer i den nye sundhedspolitik

På baggrund af datamaterialet og de hidtidige erfaringer kan der fagligt peges på en række

temaer, som er vigtige at overveje i forbindelse med den nye sundhedspolitik.

Samtidig har møderækken i forvaltningernes chefgrupper, som tidligere nævnt, affødt en

række punkter af interesse. Disse fremgår ikke af nedenstående emner, men er fremlagt i

afsnittet: Input fra forvaltningerne.

KRAM faktorerne (kost, alkohol, rygning og motion)

KRAM faktorerne har betydelig indflydelse på sundheden, og der er kendte og effektive

forebyggelsesmetoder både på den korte og lange bane. Kost, rygning, alkohol og motion

bør tillægges stor vægt.

Indsatsen skal ske i det miljø, hvor borgerne færdes

Der er sikker viden om, at sundhedsfremmende og forebyggende indsatser skal implementeres

dér, hvor borgerne færdes i dagligdagen. Indsatsen skal integreres i rammerne,

kulturen og i dagligdagen – sådan som det eksempelvis sker i den nuværende indsats i

”Sundhed og trivsel i folkeskolen” og ungdomsuddannelserne. En anden effektiv ramme

for indsatser er arbejdspladser, hvorfor det anbefales at fokusere på dem med henblik på

at nå særlige målgrupper, f.eks. lavt uddannede, mænd m.v.

16


Mental sundhed

Både antallet af sygemeldinger, dårlig trivsel, førtidspensioner, misbrug, den selvrapporterede

mentale sundhed m.v. peger på, at der ligger et betragteligt forebyggelsespotentiale

ved at sætte ind for at skabe et bedre mentalt helbred. Heri indgår også det frivillige arbejde

og understøttelsen af sociale netværk.

Tidlig indsats i udsatte grupper

Den tidlige indsats er både den bedste for borgerne og den billigste på den lange bane.

Der bør fokuseres særligt på børn, unge og familier i sårbare situationer.

Rehabilitering

Den demografiske udvikling, udviklingen i andelen af borgere med kroniske sygdomme og

de afledte økonomiske konsekvenser heraf stiller krav om nytænkning og ændret håndtering

af opgaven.

Det borgernære sundhedsvæsen

Kommunens nye og stadigt voksende antal opgaver som en del af det borgernære sundhedsvæsen

bør tillægges stor opmærksomhed, både på grund af det naturlige krav om høj

kvalitet i indsatsen, men også på grund af de økonomiske udfordringer, det afføder.

Synergi mellem øvrige politikker og planer og sundhedspolitikken

Den fremadrettede proces skal sikre sammenhæng og synergi mellem de allerede vedtagne

politikker og handleplaner i kommunens forvaltningsområder.

Data og indikatorer

Data for sundhed og sygdom, forbrug af ydelser og økonomistyring på tværs af sektorer

og forvaltninger skal udvikles for at fremme incitamentet til en tværgående sammenhængende

indsats. Der skal udarbejdes indikatorer for effekten af sundhedspolitikken og sundhedsplanens

indsatser.

Social ulighed i sundhed

Der skal arbejdes målrettet med at indrette de kommende og nuværende indsatser, så

socialt udsatte og sårbare grupper også profiterer af dem. Det er kendt, at mange nuværende

indsatser kun i ringe grad når de udsatte grupper. Det gælder f.eks. borgere med

kort eller ingen uddannelse, borgere uden for arbejdsmarkedet, borgere i socialpsykiatrien

m.v.

17


Input fra forvaltningerne

Herunder ses de temaer, forvaltningerne ser potentiale i:

Lighed i sundhed (indsats for borgere i udsatte situationer)

Borger, Job,

Kultur og Fritid

· Både i forhold til ældre, borgere med handicap og borgere med

psykiatriske lidelser tænkes pleje, sundhedsfremme, træning og

rehabilitering sammen

· Unge mødre og prævention

· Forældreforløb omkring børn og teenagebørn

· Tidlig indsats

Børn og Uddannelse

· Pleje, sundhedsfremme, træning og rehabilitering tænkes sammen,

både i forhold til ældre, borgere med handicap og borgere med

psykiatriske lidelser

Social og Sundhed

Gøre det sunde valg let og fordelagtigt

· KRAMS

Borger, Job,

Kultur og Fritid

· Overvægt

Børn og Uddannelse

· KRAMS

Intern stab

18


Mental sundhed

· Mental sundhed for medarbejdere

Borger, Job,

Kultur og Fritid

· Mental sundhed for børn

· Ensomhed

Børn og Uddannelse

· Tilbud til borgere med psykiatriske lidelser hvor kost og motion

integreres i hverdag og/eller i forløb. Samt samarbejde med idrætsforeninger

om at understøtte borgernes deltagelse i foreningslivet

Social og Sundhed

Byens rum skal fremme sunde valg

Teknik og Miljø

· Skygge for solen på legepladser mm.

· Flydende svømmehal

· Sundere mad på pølsevognspladserne

· Legepladser på plejehjems udenomsareal

· Rulleskøjtestier

· Flere frugttræer

· Grønne områder omkring plejecentre kan bruges til legepladser og

lignende, der fremmer fysisk aktivitet og liv.

Social og Sundhed

19


Sundhedsfremme i arenaer

Borger, Job,

Kultur og Fritid

· Sygefravær. Både i den kommunale og den private sektor

· Sønderborg Kommunes medarbejdere

· Mental sundhed

· Trivsel

· Folkeskolen: Sundhed og trivsel i folkeskolen

Børn og Uddannelse

Teknik og Miljø

· Skolebørn lærer om planter – kobles evt. med undervisning i

fra jord til bord

· Kommunens medarbejdere: Mere aktivitet for de med

stillesiddende arbejde

· Kommunens medarbejdere: Målrettede indsatser til specifikke

arbejdspladser/grupper af medarbejdere i forhold til kost og fysisk

aktivitet

Social og Sundhed

Intern stab

· Kommunens medarbejdere: Sundhedsordninger for ansatte – palette

af muligheder

· Kommunens medarbejdere: Indsats omkring sygefravær

20


Fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere

Børn og Uddannelse

· Mødeledelse

· Optimal udnyttelse af ressourcerne

Teknik og Miljø

· Synergi mellem opgaver samt indtænkning af ny viden i Teknik og

Miljøs generelle indsats

· Kompetenceudvikling af medarbejdere

Social og Sundhed

Intern stab

· SKV – højere kvalitet ifm. sundhedskonsekvensvurderinger af

politiske sager

· Kompetenceudvikling af ansatte ift. sundhedsfremme

Faglig udvikling

· Evidensbaserede indsatser

Borger, Job,

Kultur og Fritid

· Kvalificering og effektmåling i forhold til en eksisterende indsats

Social og Sundhed

21


Systematisk dokumentation, effekt og evaluering mv.

Borger, Job,

Kultur og Fritid

· Baseline

· Dokumentation

· Fokus på dokumentation, evaluering og effekt

Social og Sundhed

Intern stab

· Effekt

· Cost-benefit

22


Kilder

i

Agenda. Sundhed på tværs. Medfølgende faktaark

http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/Sundhed/AgendaSundhedPaaTvaers.pdf

ii

http://www.sst.dk/publ/Publ2009/CFF/Sundhed/GoerDetSundeValgLet.pdf

iii

Rambøll ”Gør det sunde valg let” 2009

http://www.sst.dk/publ/Publ2009/CFF/Sundhed/GoerDetSundeValgLet.pdf

iv

Rambøll ”Gør det sunde valg let” 2009 - side 64.

v

www.mm.dk/velfærdsstaten-har-overlevet-sig-selv

vi

Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed - side 43. http://www.sst.dk/publ/Publ2011/

SURA/Ulighed_i_sundhed/UlighedSundhedAarsagerIndsatser.pdf

23


Sønderborg Kommune

Social og Sundhed

Rådhustorvet 10

6400 Sønderborg

Tlf. 8872 6400

More magazines by this user
Similar magazines