Læs mere her - Danmarks Riges Hjerte

danmarksrigeshjerte.dk

Læs mere her - Danmarks Riges Hjerte

Kongeborg, danehof og recidensstad

Bygningerne og Slotsholmen

- arkæologiske undersøgelser

Af Bodil Holm Sørensen

Arkæologiske undersøgelser er helt

nødvendige for at forstå Nyborg Slots

udvikling fra engang i middelalderen til det

slot, som vi kan besøge i dag. Der er gravet

i slotsholmen i 2009 og 2010, men ellers er

de seneste udgravninger nemlig mere end

80 år gamle, og de gamle undersøgelser er

udført i samsvar med tidligere tiders målsætning

og krav til undersøgelsesvirksomhed.

Knud Hornbech udarbejdede i 1996

en rapport 1 , hvori han sammenfattede

de hidtidige undersøgelser af slottet. Han

gennemgik Nationalmuseets arkiv for

korrespondance, andre dokumenter og

rapporter, fotografier og tegninger vedr.

udforskningen af slottets jordfaste dele,

men med speciel vægt på Clemmensens

restaureringsarbejde. Det er evident, at de

hidtidige undersøgelser både besvarer og

rejser spørgsmål, og lige så indlysende er

det, at vi endnu ikke har fået skovlen under

Nyborg Slots udviklingshistorie. Noget så

centralt som palatiets grundlæggelsesår

kender vi ikke, og det er derfor glædeligt, at

det nu har været muligt at genoptage den

arkæologiske virksomhed [note med tak til

KH].

De udgravninger, der er gennemført i

forsommeren 2009 [og videreført i 2010]

er en del af det stort anlagte forskningsprojekt

”Nyborg Slot og Residensstad” 2 .

Formålet med denne pilotfase har bl.a.

været om muligt at komme i kontakt med

tolkbare strukturer, der kunne belyse borgens

udvikling. Allerede nu kan vi konkludere,

at resultaterne af årets arkæologiske

indsats på slottet har givet os blod på

30

31


Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

tanden [note med tak til JL og LEJ].

Inden en omtale af de friske udgravningsresultater

vil det imidlertid være passende

at skildre tidligere tiders feltarbejde

på slotsområdet og det kulturelle klima, de

udsprang af.

1800-tallets ”tidsånd” og undersøgelser

I 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet

brugte man i ekstrem grad fortiden til

at spejle samtiden i. Digtet ”Guldhornene”

udkom i 1802 (Oehlenschläger) og ”Nordens

Mythologie” i 1808 (N. F. S. Grundtvig

); begge læstes af både kultureliten og et

bredt publikum. For dem begge og mange

andre af tidens kunstneriske frembringelser

gælder det, at de behandlede forhistorien

på en glorificerende måde 3 . En glorværdig

fortid kan bruges som balsam på sjælen

og til afstivning af selvfølelsen, når man er

i krise. Og krise var der i begyndelsen af

1800-årene, hvor man mærkede følgevirkningerne

af napoleonskrigene, herunder

statsbankerotten i 1813. Fortidens helte og

guder bruges næsten som en art værnehelgener,

der skulle stå det brave danske folk

bi. Fædrelandskærligheden blev gødet gennem

kunsten og historieskrivningen.

Udforskningen af fortiden blev styrket,

da ”Den kongelige Kommission til

Oldsagers Bevaring” blev nedsat i 1807

(reelt begyndelsen til Nationalmuseet), og

i 1830’erne var videnskaben optaget af at

ordne og systematisere. Man søgte rationaliteten,

at udforske fortiden gennem de

kilder, der var til rådighed. Forskningen i

oldsagerne førte således til, at forhistorien

blev ordnet i den nu klassiske rækkefølge

stenalder, bronzealder og jernalder.

Arkæologien udviklede sig, og i 1843 kunne

arkæologen Worsaae skrive ”Danmarks

Oldtid oplyst ved Oldsager og Gravhøje” 4 ,

altså en danmarkshistorie, som tog afsæt i

genstandsmaterialet og fortidsminderne.

Næste hug kom bogstaveligt talt med

nederlaget i 1864. Tidens tolkning af

Danmarks forhistorie bidrog stadig til det

politiske og kulturelle liv, ”tidsånden”.

Dette kom til udtryk i højskolebevægelsens

og grundtvigianernes aktive brug af

fortiden, bl.a. i form af den nordiske mytologi.

Med tiden fik middelalderen en mere

fremtrædende rolle, bl.a. fordi de danske

folkeviser blev udgivet omkring århundredes

midte 5 .

I slutningen af 1880erne diskuterede

man i kunstnerkredse behovet for ”en folkelig,

historisk Konst” 6 , der tog afsæt i de

gamle sagn og historien. Efterhånden som

man fik mere greb om den materielle kultur

(overleverede genstande, fortidsminder,

bygninger), bidrog denne stadig mere til

den historiske syntese. ”Konsten” og oldtidskundskaben

skulle nå bredt ud og fungere

som folkeopdragende instrument.

Hele denne periode er, set fra en arkæologs

synspunkt, gennemsyret af en påfaldende

dobbelthed. På den ideologiske front er

det fortid med pauker og trompeter, men

samtidig kannibaliserede man talrige oldtidsminder.

En række fortidsminder blev

ganske vist indstillet til fredning i 1800-tallets

første halvdel, men intentionerne blev

ikke fulgt op 7 . Fortidsminder kunne dog

fredes, hvis lodsejeren gik frivilligt med til

det. Som samfundets påskyndelse modtog

lodsejeren et diplom ”For Fredning og

Bevaring af Danmarks Oldtidsminder”.

Selve teksten var omgivet af en ramme

med afbildninger af diverse oldsager lige fra

stenalder til vikingetid. Sådan! Diplomerne

blev udstedt af Nationalmuseet helt op til

den første fredningslov, som kom i 1937.

1800-tallet og mæcenerne

Baggrunden for denne tvetydighed er, at

folkeoplysningen trods gode intentioner

ikke altid blev omsat i daglig praksis. Fædrelandskærligheden

var så at sige ikke med

i det daglige arbejde i markerne eller kulturmiljøerne,

hvor de udsatte fortidsminder

befandt sig.

Denne rationalitet førte til nedbrydningen

af dele af Nyborg Slot, idet staten ikke

anså det for sin opgave at beskytte slottet.

Andre steder kom redningen i form at mæcener,

som tilfældet var med Frederiksborg

Slot (J. C. Jacobsen 8 ). Det økonomiske

kraftcenter i det tidligindustrielle Danmark

var i København, og der var også mæcenerne.

Derfor kan vi se det paradoks, at

nedbrydningen i Nyborg sker næsten samtidig

med nationalromantisk borgdyrkelse i

København og på Nordsjælland.

Interessen for rigets borge blev dog langsomt

konkretiseret, og Nyborg Slots tilknytning

til krigsministeriet viste sig at

være en fordel, både på det bevaringsmæsige

og det praktiske plan. Der er næppe

tvivl om, at hvis slotsholmen havde været i

privat eje, så havde samtlige bygninger delt

nordfløjens kranke skæbne. Heldigvis var

palatiet tjenligt som magasinbygning, og

det er efter alt at dømme det, der gjorde,

at vi i dag kan beundre denne fantastiske

bygning.

Rent praktisk var dette ejerforhold også

en fordel: der var adgang til mandskab.

1800-tallets arkæologer kom fra mange

forskellige samfundsgrupper: købmænd og

akademikere af forskellig art kendes fra fagets

historie. Selve det praktiske arbejde i

Boringer efter kongegraven i Jelling. Worsaae, uniformeret i henhold til sin stilling som inspektør for de

antikvariske mindesmærker i Danmark, aflægger rapport til kong Frederik VII. Jenserne knokler og officererne

fryser med anstand medens de holder på hatten.

32

33


Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

forbindelse med de arkæologiske undersøgelser

blev dog oftest foretaget af arbejdsfolk

eller specialisterne, ingeniørtropperne,

eller i hvert fald soldater under ledelse af

officerer med ingeniørerfaring.

Udgravningerne blev typisk iværksat af

museumsfolk eller godsejere. Sågar kongehuset

kunne være aktivt. Kong Frederik

VII beordrede fortidsminder undersøgt

både i sin kronprinse- og regeringstid. Det

skete under hans direkte ledelse, og på samtidige

illustrationer ses kongen dirigere arbejdet

fra en lænestol, der var placeret på

et sted, der tillod overblik og med et ”hof”

af museumsfolk og officerer omkring sig.

Denne militære ”barndom” har medført, at

arkæologer den dag i dag er ”i felten”, når

der graves.

Tilbage til slottet. Hvad fandt

man da ud af i løbet af disse tidlige

udgravningskampagner

Undersøgelser i 1890erne

I juli 1896 blev der gravet under tilsyn af

Erik Schiødte 9 . Formålet med udgravningen

var en frilægning og tolkning af fundamenterne,

og Schiødte nævner, at der var

planer om en rekonstruktion.

Schiødtes rapport omtalte, at man ved

udgravningerne har været i kontakt med

fundamenter til nordlige ringmur, fundament

til rundt tårn (nordøsttårn), sydmuren

(sydlige ringmur), tårn (sydøsttårnet).

Schiødte undersøgte også de eksisterende

bygninger for informative bygningsdetaljer

og -rester. På palatiets nordvesthjørne

så han en murforstærkning og en mur ved

hjørnetårnet, ved palatiets sydgavl og vestmur

var der rester af det sydvestre hjørnetårn

og på Krudttårnet var der forskellige

spor, som ikke blev tolket videre.

Schiødte omtaler ikke muligheden af flere

faser, ej heller en datering af bygningerne.

Ærgerligt, for det ville være interessant at

få indblik i de sene 1800-års opfattelse af

slottets udviklingshistorie. Fundmaterialet

er tilsyneladende ikke blevet forsøgt dateret.

De stratigrafiske iagttagelser har måske

ikke tilladt det, eller, mere sandsynligt, man

har måske ikke anset det for aktuelt i den

givne sammenhæng.

Knogler, kakler og kæber omtales i

Schiødtes gennemgang af fundene. Det

fremgår nemlig af rapporten, at jordfylden

indeholdt store mængder fund, herunder

også munkestensrester. Kaklerne var

fragmenter af glaserede renæssancekakler,

og knoglerne og kæberne var fra dyr og

mennesker.

Der blev atter gravet på slotspladsen i

september 1898 under tilsyn af museumsinspektør

P. C. Hauberg 10 . Anledningen

var, at Nationalmuseets direktør, Mollerup,

gerne så hele slotspladsen afgravet.

Der blev foretaget udgravninger i forskellig

dybde på slotspladsen; man måtte

tage hensyn til, at trapperne stadig skulle

kunne bruges. Dybeste niveau nåede man

ved Krudttårnet. Ligesom tidligere var også

Hauberg næsten udelukkende interesseret i

de fremdragne fundamenters og mures forløb

og funktion. Et øget fokus på genstandenes

datering ville muligvis have åbnet op

for tidsfæstelse af bygningsresterne.

Haubergs rapport viser således, at man

ved udgravningerne har været i kontakt

med tilbygning til palatiet, ved dettes

nordøstlige mur, rundt trappetårn øst

for ovennævnte, ”murbeklædning” på

Krudttårnets nordside, mur udgående fra

Krudttårnets sydside, murrester øst for

Krudttårnet, bl.a. fra portbygning og bropiller

øst for Krudttårn og portbygning.

Genstandsmaterialet bestod af murbrokker,

gulvfliser og et jernfragment, som man antog

evt. var fra palisade.

Christian III. Portrætmaleri antageligt udført af Jacob Brinck omkring 1550. Foto: Det nationalhistoriske

Museum Frederiksborg Slot.

Man forlagde herefter arbejdet til området

udenfor bygningens nordside ned

mod ”søen”. Og her sker der noget meget

spændende! Hidtil har rapporten skildret

den traditionelle bygningsarkæologiske tilgang,

men i dette nye udgravningsfelt gøres

der iagttagelser af ”jordarkæologisk” art.

Hauberg fandt nemlig rester af en jordvold

uden for slotsmuren, og den tolkes som

en nordvold, der oprindeligt havde været

forsynet med palisader.

Mellem volden og slotsbygningen var der

en masse fyldmateriale (murbrokker, gulvfliser

m.m.), men ingen genstande af særlig

interesse. Denne vurdering kommer jo så

både an på, hvad der rent faktisk blev fundet,

og på hvilket tolkningspotentiale man

tillægger genstandsmaterialet.

I september 1899 sendte Frederik Schiøtt

sendte en rapport til Nationalmuseet, da

34

35


Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

han var i Nyborg for at besigtige udgravningerne

og konferere med såvel kommandanten,

oberst Holbøll, som med kaptajn

Brock, der havde opsyn med slottet og

udgravningerne. Frederik Schiøtts rapport

11 angiver, at man har gravet på slotspladsen,

og at der ved udgravningerne har

været i kontakt med: Krudttårnets vestmur,

bygning på den sydlige del af slotspladsen,

(ring)mur udgående fra Krudttårnets sydside,

sydlige (ring)mur

Kommandanten havde tilkendegivet, at

han gerne så gravet helt ind til hovedbygningens

fundament. Herved ville det lave

understokværk få sit oprindelige udseende

tilbage, i stedet for at være degraderet til

kælder, og bygningen ville tage sig bedre

ud. Bygningsdirektionen, det svarer vel til

det nuværende Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste, var imidlertid nervøs

for stabiliteten. Man påbød derfor, at

der skulle efterlades en bred berme (man

var vel militær) langs palatiet.

Der havde tidligere været interessekonflikt

mellem arkæologien og kommandørfamiliens

havebrugsinteresser, men disse

var nu en saga blot, idet haven var flyttet.

Stokværket havde vundet over stokroserne.

Udgravningen blev bekostet af Nyborg

Kommune, som til gengæld fik den afgravede

jord, man stod nemlig og manglede

fyldjord. Kommunen skulle også betale for

renovering af trapperne ned til det nye niveau

for gårdspladsen, ny grusbelægning på

selvsamme gårdsplads og endelig en trærampe

op til Krudttårnets indgang.

1900-tallets undersøgelser

Arkitekt A. Mathiesen 12 var på Nyborg Slot

omkring den 14. oktober 1900, og afsendte

rapport til Nationalmuseet. Han trak konklusionerne

fra 1898-gravningen op: Der

blev afdækket diverse murrester øst og syd

for ”det såkaldte Porttaarn”. Dette blev besigtiget

og opmålt i oktober 1900 – derfor

var der arkitekt på; de er gode til at måle

bygninger og bygningsrester op. Det understreges,

at undersøgelserne kun var en

”ringe Begyndelse” af en totalundersøgelse

af de bevarede dele af slottet.

Mathiesen ridser elementerne i undersøgelsesområdet

op i kronologisk orden –

endelig forsøg på en datering!

• Krudttårnet og ringmuren ved denne.

Mathiesen mente, at det ældste

elementer er det firkantede tårn, som

han benævner hovedtårnet, men som

jo ellers går under det mere billedskabende

navn Krudttårnet, samt den

tilhørende ringmur; ringmuren blev

påtruffet både nord og syd for tårnet.

Mathiesen gennemgår tårnets dimensioner,

visse bygningsdetaljer og

indretningen.

• Rundt tårn. Mathiesen mente, at

det stammer fra Chr. III, 1549.

Argumentet hentes i en indskrift på

en sten over døren på Krudttårnet.

• Tilbygning på østsiden af Krudttårn.

Der var rester af belægning til en indkørsel,

som vred sig mellem krudttårnet

og det runde tårn. I vandet sås

murede bropiller.

Endelig anbefalede Mathiesen en snarlig

undersøgelse for at skabe overblik over

slottets udviklingshistorie. Det må siges at

være på sin plads.

I oktober 1926 opsummerede arkitekt

Arne Nystrøm 13 , hvad der var fundet øst

for Krudttårnet. Omkring 8 m fra dets

sydøsthjørne var der fundet rester af et

rundt tårn, som Nystrøm forsøgsvis tolker

som det søndre tårn af broens 2 tårne. Det

var dog ikke oversigt over murresternes

udstrækning.

Der var bevaret to portpiller fra den

middelalderlige port, en sydlig og en nordlig,

begge gående øst-vest. Murresterne ved

det runde tårns nordside blev tolket som

stammende fra den en bropille.

Mogens Clemmensens opmålinger af slottet 1914-15.

Karakteristik af de tidligere arkæologiske

undersøgelser

Det man primært var interesseret i, var at

kunne rekonstruere Nyborg Slot. Selvsagt

ville man gerne kunne fremstille sammenfattende

plantegninger, men en fysisk rekonstruktion

af slotsanlægget var ikke tiden

fremmed, og i korrespondancen kan

man se, at der var stemning for en genopbygning

af slottet. Ønsket om undersøgelse

og genrejsning kom også til udtryk i Nyborg

Avis.

Udgravningsaktiviteten var derfor koncentreret

om at fremdrage ruinrester -

mure og fundamenter – samt at tolke disse.

Slotsbankens oprindelige topografi var

derfor ikke i fokus, og det blev heller ikke

36

37


Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

diskuteret, om der var en tidlig mottefase.

Udgravningerne blev indledt i 1896, og

det er jo kun ganske få år efter heftige nedbrydningsarbejder.

Atter engang må man

undre sig over, at holdningen i offentligheden

og blandt myndighederne er skiftet på

så kort tid. Nedbrydningen af voldarealerne

blev indledt i 1872 og pågik til 1899, slottets

nordfløj blev revet ned i 1873, Krudttårnet

stynet for en etage i 1879. Voldomådet blev

fredet i 1918. Altså nedbrydning 1872-

1899, undersøgelse fra 1896, fredning af

volde 1918. Bemærkelsesværdigt.

Arkitekt Mogens Clemmensens restaurerede

Nyborg Slot – eller det der var tilbage

af det – i årene 1914-25. Arbejdet er grundigt

behandlet af Knud Hornbeck i dennes

rapport fra 1996, som bliver behandlet i det

følgende.

Omkring årtusindskiftet

Som tidligere nævnt forfattede Knud

Hornbeck i 1996 en rapport,”Nyborg Slot.

Undersøgelse og restaurering 1914-1925

ved arkitekt Mogens Clemmensen”. I

tekstbindet gennemgår han Clemmensens

undersøgelser. Hornbeck tager fat i Clemmensens

rapporter, fotos, planer m.m. og

fremsætter sluttelig en ny arbejdshypotese

vedr. slottets datering og bygningshistorie.

I Bilagsbindet er samlet planmateriale,

rapporter m.v., medens Fotografi- og planbindet

indeholder Clemmensens fotodokumentation

i nummerrækkefølge samt

tegninger af bygningsdetaljer, opmålinger,

tegninger af slottet m.v.

Clemmensens arbejde pilles fra hinanden,

sten for sten kunne man fristes til at sige, og

vurderes. Dette ender op i dels en diskussion

af rekonstruktionens troværdighed og

dels fremsættelsen af en ny arbejdshypotese

vedr. bygningshistorie og datering.

Det fremhæves, at Clemmensen er

uomtvisteligt dygtig, men også at han

ind imellem mangler argumenter for sine

konklusioner, eller blot ikke fremfører

argumenterne. Dette gør følgeslutningerne

svært gennemskuelige og dermed

svære at tage stilling til, det være sig positivt

eller negativt. Eksempelvis fremfører

Hornbeck, at det er en betænkelig sag at

postulere sammenhæng mellem to murede

elementer alene ud fra murstenenes farve

og brænding, og således trækker han tæppet

væk under Clemmensens konklusion

om, at det gamle stykke østmur i palatiet er

samtidig med ”ringmuren”.

Clemmensen mente at kunne påvise tre

store byggeperioder (terminologien er

Hornbecks): A før 1300, B omkr. 1500 og

C 1540erne (Chr. III). Desværre har han

ikke skrevet ret meget om, hvad han bygger

dateringerne på. Hornbeck fremfører

følgende: 14 .

Fase A: er dateret ud fra et romansk vindue

og en romansk portal. Altså en kunsthistorisk

datering. Hornbeck mener, at det

er korrekt set, at det midterste, nederste

stykke af østmuren repræsenterer ældste

fase.

Fase B: Clemmensens datering til

ca. 1500 er uargumenteret. Måske har

Clemmensen fundet skriftlige kilder med

information om, at Kong Hans byggede.

Havde Clemmensen dog blot omtalt, hvad

han måtte have fundet.

Fase C: Dateringen til 1540’erne bygger

måske på en antagelse om, at Stranges Tårn

er samtidig med den nordlige forlængelse af

bygningen. Indskrifttavlen på Krudttårnet

omtaler Chr. III’s byggeri, men ikke specifikt,

at der skulle være tale om den nordlige

forlængelse.

Hornbecks skema over Nyborg Slots udvikling. Skemaet angiver de vigtigste bygningselementer og ændringer,

men tager ikke stilling til absolut datering.

Hornbecks konklusion og arbejdshypotese

Hornbeck konkluderer, at de absolutte

dateringer (altså dateringer i årstal) hos

Clemmensen er behæftet med stor usikkerhed

15 . Derimod er de relative dateringer,

dvs. byggerækkefølgen, bedre kørende.

Hornbeck er dog ikke enig i alle dateringerne

og giver sit eget bud på den relative

rækkefølge af bygningerne.

Illustrationen viser dette bud i komprimeret

udgave; pilesignaturerne viser, at en

bygningstilstand eller –ændring er forudsætning

for en anden ændring.

Der er ikke tale om nogen absolut datering,

understreger Hornbeck. Han mener

ikke, at det er bevist, at Krudttårnet og den

såkaldte ringmur er samtidige med den romanske

østmur i palatiet. Spørgsmålet er,

om ikke Clemmensen antager denne samtidighed

pga. af, at der på hans tid var generel

enighed om slottet udvikling. Man antog

en udvikling med Krudttårn (Østtårn),

ringmur og palatium, og Clemmensen

søger støtte i, at der er munkeforbandt og

rygskårne fuger i disse murforløb.

Hornbeck fremsætter sluttelig en ny

arbejdshypotese 16 . Borgen er oprindeligt

bygget på en lille holm i bunden af

Nyborg Fjord. Dette vurderes til at være

korrekt. Den ældste bymæssige bebyggelse

var beliggende på ”fastlandet” nord

for borgen, og grundlæggelsen af byen øst

for borgen er udateret. De ældste fund fra

38

39


Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

dette område er fra ca. 1400, men skriftlige

kilder meddeler om ældre fund. Frue

Kirkes oprindelse kan tidsfæstes til 1388,

og ”Korsbrødregården” vurderes til at være

ældre, måske fra ca. 1350.

Der er sandsynligvis tilført fyldmateriale

til slotsholmen pga. at vandstanden

steg omkring 1400-tallets midte.

Vandstandsstigningen skyldtes opførelsen

af en dæmning, der adskilte fjordvandet fra

åvandet med en opstemt sø til følge. Flere

bygningsdetaljer støtter denne antagelse.

Hvis dette er korrekt, er de fundamentsrester,

militæret afgravede gennem tiderne, fra

slottets senere funktionsperiode. Hornbeck

udelukker ikke, at der er rester af det oprindelige

borganlæg under det nuværende

niveau på slotspladsen, men der mangler

– pointerer Hornbeck – arkæologiske undersøgelser.

I forlængelse heraf opfordrede

han også til dendrokronologiske dateringer

af oprindeligt tømmer, som Clemmensen

havde påvist flere steder.

Hvilken udvikling

Gennem de tidlige undersøgelser har man

været i kontakt med mange af slottets bygninger

og ringmure, men Knud Hornbech

påpegede de mange løse ender og understregede

behovet for nye undersøgelser til

afklaring af disse spørgsmål.

Med den viden, der er tilgængelig nu,

har man således ikke overblik over faserne

i borganlæggets udviklingshistorie

og ej heller disses datering. Det vil sige,

vi kender ikke ringborgens sammenhæng

med den ældst kendte bygning, som nok

er Krudtårnet, ej heller palatiets faser. Som

nævnt kendes hovedbygningens begyndelsesdatering

ikke, men de dendrokronologiske

undersøgelser af tømmer i palatiet

mere end antyder, at opførelsen af dette

fornemme bygningsværk er senere end

tidligere antaget.

Den traditionelle stilhistoriske datering

af palatiet har opereret med opførelse

omkring 1250. De dendrokronologiske

dateringer viser, at tømmeret er fældet i

1320’erne. Hvem sagde faglig udfordring

Årringsdatering af tømmer fra slottet

Aoife Daly 17 på Nationalmuseets forskningsafdeling

analyserede i 1999 81 prøver

af eg og 2 prøver fra fyr stammende

fra Nyborg Slot. De 63 var brugbare til årringsdatering.

På 4 af prøverne var der fuldt

splintved, (det alleryderste af træet) og på

46 var der splintved.

De daterbare prøver faldt i 3 grupper,

A: en tidlig, B: en mellem og C: en sen.

A-prøverne er fra det sydlige og nordlige

kælderrum.

De ældste træer er fældet omkring 1413

(nordlige og sydlige kælderrum) og de

yngste kan være fældet vinteren 1400-

1401 (nordlige kælderrum). B-prøverne er

fra samtlige af de rum, hvor der er udtaget

materiale til dendrokronologi. En del

af prøverne stammer fra træer, der er fældet

ca. 1527. Det drejer sig om træprøver

fra riddersalen, danehofsalen og jomfruernes

værelse og sydlige kælderrum. Resten

af prøverne – heraf flere med splintved

-fra denne gruppe stammer fra træ fældet

ca. 1552. De stemmer fra mellemste

og nordligste kælderrum og riddersalen.

C-prøverne er fra det nordlige kælderrum.

Der indgår træ med splintved også i denne

serie, og en samlet vurdering er, at træerne

er fældet vinteren 1707-08 18 .

Bygningsarkæologisk analyse

To arkitektstuderende, David A. Boehm

og Jan Ellekjær Rønne, og en middelalderarkæologistuderende,

Erik B. Fisker

gennemførte en bygningsarkæologisk undersøgelse,

”Nyborg Slot”, perioden 1998-

2000.

Undersøgelsen starter med en murværksanalyse,

som skal muliggøre en udskillelse

af faser i slottet. Der er også taget prøver af

mørtel og tegl til naturvidenskabelige analyser.

Håbet var at mørtelen kunne proveniensbestemmes,

så man kunne få indblik

i, hvor råmaterialerne kom fra. Formålet

med teglprøverne var at få et tidsfæstet

murstenene (termoluminescens), men resultaterne

forelå ikke, da studenternes projekter

blev afsluttet.

I muren indgik der otte typer mursten

(seks typer munkesten, flensborgsten, normalsten),

der var fem typer mørtel, 10 typer

forbandt (måden murstenene lægges på,

”mønsteret”) og fem fugetyper. Gennem

analyse af disse elementer kan man udskille

fire typer murværk: romansk murværk,

senmiddelalderligt murværk, Chr. IIIs

murværk og endelig Clemmensens.

Dalys årringsdateringerne er med i denne

bygningsarkæologiske undersøgelse. Disse

dendrokronologiske dateringer strækker

sig fra 1320’erne til 1710, og der er tale

om både genanvendt tømmer, inkl. reparationstømmer,

og tømmer, der er på det oprindelige

sted, ”in situ”. Det tømmer, der

er dateret og som stammer fra det sydligste

kælderrum er genanvendt. I det midterste

kælderrum er der dateret tømmer, som

sidder in situ: ældste prøve er dateret til

1474, men her er der tilsyneladende ikke

bevaret splint, for Daly daterer denne del af

B-prøverne til fældet ca. 1552 19 . Nordlige

kælderrum har også leveret prøver fra træ,

der er in situ. Ældste er fra 1550 20 . Af øvrigt

materiale in situ kan nævnes en prøve

fra midterrummet i andet stokværk med

resultatet ca. 1527. Riddersalen har leveret

prøver fra tømmer in situ, det ældste fra ca.

1527 21 .

Østfacaden er dér, hvor faseinddelingen

ses tydeligst, idet dette facadeafsnit kan

inddeles i fem dele:

I: Område I er bygget til i 1400-tallet.

Skellet mellem område I og II ses som en

lodfuge nord for den sydligse dør i første

stokværk (1. etage, som nu fremstår som

en høj kælder. I sydøsthjørnet af palatiet, i

område I, ses rester af sydfløjens mur.

II: Område II er den ældste del af bygningen

(romansk). Overgangen mellem område

II og III ses som en lodfuge mellem to

af vinduerne (syd for vindue V-2.6 i andet

stokværk). Facadeparti II skulle tilsyneladende

indbefatte mellemste kælderrum ,

hvor ældste dendrokronologiske prøve er

fra 1474. Det er senere end man tidligere

har antaget. Der bør udtaget kontrolprøver

fra tømmer på oprindelig plads.

III: Område III er lig med Chr. III’s udvidelse

hen til Stranges Tårn, dvs. til fortandingen

syd for trappen.

IV: Område IV indbefatter området, hvor

Stranges Tårn tidligere var. Området går således

fra fortandingen syd for trappen og

nordsiden af samme trappen. V: Område

V er også Chr. III’s værk, og omfatter den

nordligste del af palatiet (samt den nu nedrevne

nordfløj). Denne facade fortæller historie,

så det batter!

To afgangsprojekter

David Boehm lavede i 2000 afgangsprojekt

fra Arkitektskolen i Århus, Afd. for Restaurering,

By- og Bygningspleje. Projektet gik

i korthed ud på at foreslå restaureringer af

slottet, så det kunne få en bedre funktion

som kulturhistorisk museum. Da Boehms

forslag aldrig er ført ud i livet, inddrager

jeg det ikke, men koncentrerer mig om

hans skildring af Clemmensens arbejde.

40

41


Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

Clemmensens opmåling og undersøgelse af

bygningen bliver af Boehm systematiseret

til fire hovedfaser. Nemlig 1: Det romanske

anlæg, 2: Middelalderlige ændringer,

3: Den nordlige forlængelse og 4: Senere

ændringer.

Slottets funktion som kongebolig var

central, og Clemmensens ambition var at

slottet skulle føres tilbage til denne tid. Det

blev således, at den sydlige del af palatiet

føres tilbage til senmiddelalderen, ca. 1500,

og den nordlige del til 1500-tallets midte.

De ændringer, der blev foretaget efter

1550, så Clemmensen på som resultatet

af nedgangstider, hvorfor de blev fjernet.

Resultatet er altså, at slottet ikke blev ført

tilbage til ét bestemt tidspunkt, men tværtimod

repræsenterer flere tidsaldre.

Restaureringen indebar en rekonstruktion

af vægtergangen og det sydvestre hjørnetårn

samt diverse andre ændringer. Der

var også planer om at genopføre et trappetårn,

Stranges Tårn, ved palatiets østfacade

mod nord. Inden dette blev til virkelighed,

gik projektet dog i stå. Boehm kommenterer

ikke dette, men det har sikkert

været krisen, der kradsede. 1920erne og

30erne var jo hårde tider, og senere kom

besættelsen.

Jan Ellekjær Rønne lavede også i

2000 afgangsprojekt fra Arkitektskolen

i Århus, Afd. for Restaurering, By- og

Bygningspleje. Også dette var et program

for forbedring af bygningen med henblik

på museumsdrift. Rønne gennemgår indledningsvis

bygningsmassen: slottet er opført

på en lerbanke i en sump, det blev med

tiden et anlæg med fire fløje. Nu er der så

kun palatiet og krudttårnet (i østfløjen) tilbage.

De to øvrige bygninger er af militær

oprindelse, nemlig den nordlige fløj som

nu rummer café og museumsbutik. Den

sydlige fløj bruges til kontor for museet.

Efter de mindst fire bygningsfaser frem

til ca. 1550, fulgte 100 år med stort set

status quo, hvorefter nedrivningerne startede.

Tre fløje gik tabt, med undtagelse af

krudttårnet, som jo stadig står. Derouten

stopper først med Clemmensen. Nordlige

kælderrum har reparationstømmer dateret

til 1707-08 22 , så endnu på dette tidspunkt

har man udbedret bygningen, men

dette sene arbejde har ikke haft Rønnes

hovedinteresse.

Clemmensen anvendte nye mursten i

vægtergange, og det fører Rønne til at

overveje, om det skyldtes, at der ikke var

flere var flere gamle sten at få, eller om

det var for at understrege at der kun var

få spor efter vægtergangen i murværket

(kendes dog også fra et stik fra 1600-tallet).

Clemmensen var faktisk så dygtig, at man

ofte ikke kan se, om et givet træk så og sige

er 1500-tal eller Clemmensen. Det er fornemt

arbejde, men afskærer også eftertiden

fra at vurdere, om der i visse tilfælde er tale

om ”bøffer” fra Clemmensens side. Denne

usikkerhed ville sikkert være at afhjælpe,

hvis alle arkitektrapporterne fra hans restaurering

var bevaret.

En ny metode tages i anvendelse

Der kommer til stadighed nye undersøgelsesmetoder

til, og i 2008 blev der af Flemming

Barlach gennemført undersøgelser

med georadar 23 . En sådan undersøgelse

ødelægger ikke fortidsmindet og kan derfor

bruges på to måder. Man kan enten få

afklaret sine spørgsmål alene ved en georadarundersøgelse,

eller man kan bruge resultaterne

fra en sådan undersøgelse til at

målrette sin mere traditionelle arkæologiske

indsats.

I tilfældet Nyborg Slot har disse prøver

ikke kunnet stå alene. Det fremgår af

2008-undersøgelsen, at metoden ikke er

optimal et område af denne karakter, da

der har været så megen udgravnings- og

afgravningsaktivitet gennem tiden. Dette

betyder ikke, at metoden er ubrugelig, blot

at vi stadig er i dens pionerfase.

2009, Forundersøgelser Østfyns

Museer

Som det vil fremgå af ovennævnte, er der

masser af uafklarede punkter. Vi ved en del

om Nyborg Slot, men det er også som om

hypoteserne smutter mellem hænderne på

os, når vi lige tror, at vi har greb om tingene.

Derfor er forskningsprojektet ”Nyborg

Slot og Residensstad” søsat, og i forsommeren

2009 indledtes de første arkæologiske

forundersøgelser, hvor søgegrøfterne

1, 8, og 10 blev åbnet. Jørgen Skaarup, der

er medlem af styregruppen, var med til at

starte gravningen. Arbejdet fortsatte under

ledelse af museumsinspektør Jesper Langkilde

og med deltagelse af museumsinspektør

Lars Ewald Jensen.

Nedenstående resumé bygger på informationer

fra disse de to sidstnævnte.

Proceduren var den, at området, hvor søgegrøften

skulle være, blev afsøgt med

metaldetektor. Herefter blev et beskedent

lag jord fjernet med nænsom grab af gravemaskinen,

hvorefter det igen var detektormandens

tur til at gå i aktion – og så

fremdeles. De ting, der blev fundet under

vejs, blev målt ind med GPS, fik nummer

og skrevet ind i gravebogen.

Grøft 1 var beliggende nord for ”kanonmuren”.

I dens jordvægge, profilerne, kunne

man umiddelbart nord for ”kanonmuren”

se en rundbundet ca. 1,2 m dyb nedgravning

i moræneleret. Nedgravningen

blev først tolket som en indre tør voldgrav

foran den middelalderlige. Snarere er

der dog nok tale om en stor affaldsgrube

fra 1870erne, da slottet var i militærets

Fra udgravningerne foretaget i 2009 af Østfyns

Museer.

besiddelse.. En uniformsknap fra et af de

nedre fyldlag i graven/gruben er efter konservering

dateret 1874. En fremtidig søgegrøft

længere mod øst vil med større sikkerhed

kunne afklare, hvorvidt der er tale

om grube eller grav.

I samme lag fandtes en del andre uniformsdele

i form af spænder, læderremme

og knapper samt en stor mængde tomme

42

43


Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

patronhylstre og skår fra øl- og brændevinsflasker

(en munter aften i officersmessen...).

En tredje mulighed er at de fundne

skår stammer fra 1898-udgravningen.

Var september 1898 hed og gravearbejdet

tungt Det får stå hen. Vi ser med dog stor

Den hemmelige tunnel på Slotsholmen, 2009.

(Foto: Østfyns Museer).

forståelse på vore hedengangne kollegers

trængsler. Nord for gruben ses vækstlaget

på den oprindelige overflade på borgholmens

nordskråning som en skrånende

mørk muldstribe ovenpå det grågule moræneler.

Dette oprindelige vækstlag er forseglet

af et nyt lag moræneler. Lerlaget er

sandsynligvis afgravet ler fra en planering

af toppen af holmen i forbindelse med det

første borgbyggeri (desværre ingen daterende

fund i disse lag; men prøver udtaget

til C14), som er smidt ud på borgholmens

skråninger mod vandet.

Helt ude mod voldgraven var der selvsagt

meget fugtigt. Dette våde, iltfattige miljø

havde bevaret nogle træpæle, som enten

har været en slags palisader eller stablilseringstømmer.

Hvis de har været palisader,

kan de have været første forsvarsværk ud

mod den sump, vi formoder der var på stedet,

da den første befæstning blev opført.

De kan dog også være rammet ned, da man

havde planer om at opfylde dette område

med overflødig jord indeholdende munkesten

– fra hvilken byggefase ved vi endnu

ikke. Hvis pælene er tilstrækkeligt velbevarede,

skal de dateres dendrokronologisk.

Grøft 2 blev gravet vest for palatiet.

Profilerne viste, at der fra borgens vestside

har været en skrånende terræn mod

borgholmens bred, der lå ca. 6 meter vest

for ringmurens fundament. Vandet har altså

ikke stået helt op til borgens mure. Også

her var der bevarede pæle, der formentlig

har udgjort en kantsikring af bredden

– måske i forbindelse med det første byggeri

på holmen Pælene vil blive sendt

til den naturvidenskabelige afdeling på

Moesgård med henblik på dendrokronologisk

datering.

Naturvidenskabelige analyser af jordprøver

fra de vandaflejrede lag vest for pælene

vil hertil kunne fortælle om vandforholdene

og eventuelle ændringer i disse - f.eks.

som følge af opstemninger af vandet omkring

borgen i middelalderen. Desuden

kunne man i profilen iagttage flere opfyldslag,

og det kunne ses, at man havde

gravet af toppen af det skrånende ind mod

slottet, måske fordi der var blevet for ulækkert

(det var lige under en ”hemmelighed”,

et lokum på mursiden).

Fundmaterialet omfatter køkkenaffald i

form af dyreknogler og potteskår fra ødelagt

køkkentøj , en stor mængde kasserede

gulvfliser fra renæssancen – sandsynligvis

fra Chr. III’s renovering i forbindelse med

byggeriet – samt sidst og ikke mindst et

par mønter (en af disse fra et lag yngre end

gulvfliselaget er dateret til 1677 – flere afventer

datering hos konservator).

Grøft 8, nordøst for ”boligen”, var så absolut

den mest spændende. Den indeholdt

en stor mængde nedbrydningsmateriale,

og da det var fjernet, åbenbarede der sig to

væsentlige strukturer. Først blev der fundet

et øst-vestgående fundament af kampesten.

Dette kan have været underlaget til den

sydlige ringmur. Som om dette ikke var

nok, dukkede der et tøndehvælv med underliggende

tunnel op. Tunnellen er delvist

vandfyldt, så den nøjagtige indvendige

højde kendes ikke, dog er den minimum

1,7 m. Bredden er ca. 2 meter og væggene

er opført af store kampesten. Over disse ses

det tøndehvælvede loft af teglsten (munkesten).

Længden er på ca. 20 m ud med

voldgraven.

Vi kan ud fra fund i jordlaget, der har

forseglet åbningen til tunnellen se, at den

må være gået ud af brug i sidste halvdel

af 1500-tallet eller måske begyndelsen af

1600-tallet. Vi kender dog hverken tunnellens

alder eller funktion, men forslagene

rækker lige fra regulær kælder til kassemat

eller kloak til bortledning af spildevand fra

slottet ud i voldgraven. En anonym museumsdirektør

har endelig i et svagt øjeblik

og med et glimt i øjet foreslået ”Dyvekes

løngang”. Endelige konklusioner angående

anlæggets funktion må afvente de

forventede fremtidige mere omfattende

undersøgelser.

Afsluttende bemærkninger

Undersøgelsen af voldstedets strukturudvikling

er skudt i gang, men der er stadig

lang vej igen, inden Nyborg Slots udvikling

er klarlagt. Det er dog vort håb at kunne

fortsætte forskningsprojektet og dermed

også udgravningerne i de kommende år,

bl.a. bør de dendrokronologiske analyser

sammenholdes med de arkæologiske og

bygningsarkæologiske resultater. Vi må i

gang, for Nyborg Slot fortjener en bedre

placering på vort mentale danmarkskort,

end det er tilfældet nu.

Noter

1) Hornbeck, Knud: Nyborg Slot. Undersøgelser og restaurering

1914-1925 v/ arkitekt Mogens Clemmensen.

Rapport til Statens Museumsnævn. 1. del A - tekst; 1. del

A - bilag; 1. del B - fotografier og planer. 1996. Uden den

nævnte grundige rapport ville denne artikel ikke være

skrevet, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke

Knud Hornbech.

2) Porsmose, Erland 2009: Projektbeskrivelse ”Nyborg Slot

og Residensstad”. I denne forbindelse vil jeg gerne takke

lederen af 2009-gravningen, Jesper Langkilde og museumsinspektør

Lars Ewald Jensen for dugfrisk information.

3) Kolstrup, Inger-Lise: Magi og Kunst. 1995, s. 132.

4) Klindt-Jensen, Ole: A History of Scandinavian Archaeology.

1975, s. 70.

5) Kolstrup, s. 141.

6) Kolstrup, s. 136.

7) Klindt-Jensen, s. 60.

8) www.frederiksborgmuseet.dk

9) Erik Schiødte var arkitekt og havde mange forskellige

hverv. Var medarbejder på Nationalmuseet fra 1876. Opmålte

også domkirkeruinen i Kirkebø på Færøerne og restaurerede

Mølleporten i Stege. Schiødte, Erik: Rapport

fra juli 1896: Nyborg Slot. 1. Udgravning af Fundamenter

i Terrænet vil Vejledning ved en fremtidig fuldstændig

Afdækning. 2. Efterforskninger efter Spor af tidligere

Partier og Enkeltheder ved de endnu stående Bygninger.

10) P. C. Hauberg fremtrædende numismatiker, inspektør på

Den Kongelige Mynt- og Medaillesamling (med datidens

retskrivning) og samtidig inspektør ved Nationalmuseets

2. afd. (Danmarks Middealder), hvor han især arbejdede

med voldsteder.

11) Frederik Schiøtt: rapport september 1899.

12) Aage Mathiesen var en af de toneangivende arkitekter i

44

45


Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

Bygningerne og Slotsholmen - arkæologiske undersøgelser

1900-tallets begyndelse. Har bl.a. arbejdet med opmåling

af middelalderkirken og har været medarbejder ved Nationalmuseets

2. afd.

13) Arne Nystrøm havde bl.a. beskæftiget sig med Hjortholm

Voldsted ved Furesøen. Rapport fra oktober 1926.

14) Hornbeck, s. 65.

15) Hornbeck, s. 65.

16) Hornbeck, s. 68 ff.

17) Daly, Aoife: Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer

fra Nyborg Slot, Fyns Amt. NNU raport nr. 25. 1999, s. 2.

18) Daly, s. 3

19) Daly, s. 3.

20) Boehm m.fl. [mangler nærmere angivelse] 2000: 110

21) Boehm m. fl., s. 111 og Daly, s. 3.

22) Daly, s. 3.

23) Barlach, Flemming 2008: Radarundersøgelse af området

ved Nyborg Slot. Rapport november 2008..

46

47

More magazines by this user
Similar magazines