PRESSEMEDDELELSE DEN 5. SEPTEMBER 2012 Åbent ... - Domea

domea.dk

PRESSEMEDDELELSE DEN 5. SEPTEMBER 2012 Åbent ... - Domea

PRESSEMEDDELELSE DEN 5. SEPTEMBER 2012

Åbent hus i lavenergibyggeriet Askly i Helsinge

Onsdag den 26. september 2012 holdes åbent hus for 50 nye attraktive

lavenergiboliger i byggeriet Askly på Frederiksborgvej i Helsinge. Der er

mulighed for at komme forbi og se en 3-rums prøvelejlighed fra kl. 15-18

på Frederiksborgvej 40 A, st.t.v. i 3200 Helsinge.

Det er Gribskov Kommune og Boligselskabet Rosenvænget i Frederikssund,

der står bag byggeriet af de 25 ældreboliger og 25 ældreegnede

familieboliger i Helsinge. Boligerne forventes klar til indflytning i december

2012 og januar 2013.

Moderne kvalitetsbyggeri

De 50 boliger er fordelt på fire længehuse på hhv. 2 og 3 etager med

elevatorer, altaner/terrasser og murede facader. Lejlighederne er

gennemgående, hvilket betyder, at der er udsyn til begge sider. Der er

trægulve i køkken, stue og værelser og klinker med gulvvarme i

badeværelset.

Askly er beliggende med få minutters gang fra Helsinge centrum og gode

indkøbsmuligheder. Om sommeren er der ofte musik og underholdning på

byens torve og omkring gadekæret er der mulighed for at finde en stille og

rolig plet. Samtidig er der kort vej til stationen, hvor der går direkte tog til

Hillerød og Tisvildeleje.

Fokus på energi og miljø

Byggeriet er udført i lavenergiklasse 1, hvilket er langt bedre end

traditionelt nybyggeri og flere år forud for fremtidens Bygningsreglement i

2015. Lejlighederne er udstyret med varmegenindvinding, hvilket sikrer, at

indeklimaet er i top, og at den opvarmede luft bliver genanvendt og ikke

går til spilde som ved traditionel boligventilation. Askly bliver et

klimavenligt byggeri med et lavt C02-udslip, og bebyggelsen kommer også

til at producere grøn strøm fra solceller på taget.

En bolig for fremtiden

Bent Gordon Johansen, regionschef for Domea Nordsjælland (Vest) og

administrator for boligselskabet, siger:

- Vores nye ældreboliger gør op med mange fordomme om ældrebyggeri.

Det er lækkert nybyggeri, moderne arkitektur og samtidig meget

miljøvenlige boliger med et godt og sundt indeklima.

- Så vil man sikre sig en bolig for fremtiden, skal man komme forbi og se

en 3-rums prøvelejlighed på 85 m2 på Frederiksborgvej 40 A, st. t.v., 3200

Helsinge onsdag den 26. september 2012 fra kl. 15-18.

Lavenergiboligerne bliver et hit, siger han.


For yderligere information, kontakt

25 ældreegnede familieboliger: 25 ældreboliger:

Boligcenter Frederikssund

Gribskov Kommune

Færgeparken 21

Boligvisitationen

3600 Frederikssund Tlf. 72 49 60 23

Tlf. 76 64 66 20 På alle hverdage mellem kl. 10-12

Ma-ons. Kl. 9-13

To. Kl. 9-16

Fre Kl. 9-12

Pressekontakt: Lisbet Fibiger, kommunikationskonsulent,

Domea, tlf. 7664 64 16

FAKTA

Fakta om Boligselskabet Rosenvænget

Boligselskabet Rosenvænget er et selvstændigt lokalt boligselskab med

base i Helsinge. Boligselskabet har ca. 1500 boliger fordelt på 23

afdelinger. Udlejningen sker gennem Domea, der administrerer

Boligselskabet Rosenvænget og mange andre lokale boligselskaber i

Danmark.

Fakta om Domea

Domea s.m.b.a. er en uafhængig bygge- og boligadministration, som

administrerer 35.000 almene boliger med omkring 60.000 beboere i hele

Danmark. Boligerne ejes af omkring 125 lokale selvstændige almene

boligselskaber og boligforeninger med egen identitet.

Domea løser administrationsopgaven for de selvstændige lokale

boligselskaber og boligforeninger fra 14 lokale boligcentre, der bakkes op

af en Landscenter i Høje-Taastrup, for at sikre den bedst mulige lokale

service.

More magazines by this user
Similar magazines