Nyhedsbrev nr 1, maj 2010 - Struer kommune

wss.struer.dk

Nyhedsbrev nr 1, maj 2010 - Struer kommune

Nr. 1 - maj 2010

Læs om:

- Det første virksomhedscenter

- Klik på JobcenterStruer.dk

- Ni måneder med flere ledige

- Sådan får du nyhedsbrevet

Restaurantchef Kenneth Dunker (til venstre)og jobkonsulent

Lars-Ole Kopp med den nye virksomhedscenter-aftale.

McDonald’s bliver Struers første virksomhedscenter

Jobcenter Struer og McDonald’s har indgået aftale om

at oprette et virksomhedscenter. Aftalen betyder, at fire

borgere ad gangen på vej mod eller tilbage til

arbejdsmarkedet bliver medarbejdere i fastfoodrestauranten

på Industrivej.

”McDonald’s er en virksomhed, der favner bredt og har

plads til alle”, siger restaurantchef, Kenneth Dunker.

”Derfor vil vi gerne være med til at hjælpe mennesker,

der af en eller anden grund har behov for det, ind på

arbejdsmarkedet igen.”

Aftalen betyder, at McDonald’s indgår i et tæt

samarbejde med kommunens Jobcenter, og at

restauranten hver uge får besøg af en af jobcentrets

medarbejdere, der følger med i, hvordan det går med

de fire medarbejdere.

Mange borgere parat

”Det er spændende for Jobcenter Struer at være med til

at oprette et virksomhedscenter, og vi venter os meget

af aftalen”, siger jobkonsulent Lars-Ole Kopp, der står

for den ugentlige kontakt.

Han venter, at borgerne som regel vil være tilknyttet

virksomhedscentret i tre måneder, hvorefter de kan

komme i praktik eller blive ansat andre steder på

arbejdsmarkedet.

”Vi har hele tiden mange, der gerne vil tilbage på

arbejdsmarkedet. Derfor bliver det nemt at fylde

pladserne hos McDonald’s op og dermed få den enkelte

borgers fremtid på arbejdsmarkedet afklaret” siger

jobkonsulenten.

McDonald’s er velegnet som virksomhedscenter, fordi

restaurationskæden favner bredt og har mange

forskellige funktioner, som nye medarbejdere kan prøve

kræfter med.

”Vi er indstillet på at finde de opgaver, som passer til

den enkeltes muligheder og ønsker. På den måde

skulle der være forudsætninger for nogle gode

afklarende forløb”, siger Kenneth Dunker.

McDonald’s har 43 medarbejdere, hvoraf de fleste er

ansat på deltid. Skulle nogle af de borgere, der bliver

medarbejdere på virksomhedscentret, have lyst til at

fortsætte med at arbejde i restauranten, er det absolut

en mulighed.

”Det vil være en fin afslutning på et forløb, men det

gælder først og fremmest om at afklare, hvor borgeren

bedst passer ind på arbejdsmarkedet”, siger Kenneth

Dunker.


Fem centre i første omgang

LBR-konsulent Lise Kragh Møller, Jobcenter Struer,

venter, at der i første omgang bliver oprettet fem

virksomhedscentre i Struer.

”På længere sigt er det tanken at få så mange centre og

så omfattende et samarbejde med virksomhederne, at

kommunen kan nedtone sine beskæftigelsesprojekter.

Det er en klar fordel, at borgernes forhold til

arbejdsmarkedet afklares under så autentiske forhold

som muligt. Det vil sige på rigtige virksomheder”, siger

hun.

Kenneth Dunker er enig: ”Derfor vil de nye

medarbejdere blive omfattet af de samme rutiner som

alle vores øvrige medarbejdere, og vi vil gøre, hvad vi

kan, for at de kommer til at føle sig som en del af

holdet.” De første to medarbejdere blev tilknyttet

virksomhedscentret på McDonald’s lige før påske.

På vej med nye virksomhedscentre

Struer er med i den landsdækkende kampagne, der går

ud på at oprette virksomhedscentre, som skal øge

arbejdsudbuddet for personer, der er langt fra

arbejdsmarkedet.

Bag kampagnen, der løber over to år, står

Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne.

Målet er at få flere kontant- og starthjælpsmodtagere

ind på arbejdsmarkedet, ved at de i en periode bliver

tilknyttet en virksomhed.

Et virksomhedscenter er baseret på et samarbejde

mellem en virksomhed og et jobcenter. Centret er med

til at afklare ledige i forhold til arbejdsmarkedet,

samtidig med at de er i praktik.

Læs mere www.virksomhedscentre.dk

Tæt forbindelse mellem

virksomheden og

dit lokale jobcenter

Det er langt fra nyt, at Jobcenter Struer samarbejder

med virksomheder om at afklare borgeres forhold til

arbejdsmarkedet.

Det nye i forbindelse med virksomhedscentrene er, at

forbindelsen mellem virksomhed og jobcenter bliver

tættere, og at samarbejdet internt på jobcentret og med

andre afdelinger i kommunen bliver forstærket.

”Det nye er også, at rammevilkårene bliver ens for alle

pladser, så der ikke skal laves nye aftaler ved hvert

enkelt forløb.

Det gør det nemmere at fungere som

virksomhedscenter og nemmere for jobcentret at få et

afklarende forløb sat i gang”, siger LBR-konsulent Lise

Kragh Møller.

Kontakt Jobcenter Struer, hvis du vil vide mere om,

hvordan din virksomhed bliver et virksomhedscenter.


Klik ind på www.JobcenterStruer.dk

Jobcenter Struer er i forårsstemning og

springer ud med en splinterny hjemmeside

Har du prøvet at klikke ind på www.jobcenterstruer.dk

Hvis ikke, skulle du gøre det. Jobcenter Struers nye

hjemmeside er stedet, hvor du bliver orienteret om,

hvad der sker på jobmarkedet i Struer, og hvor du får

hjælp til at finde en medarbejder eller søge et job.

”Vi har længe ønsket at gøre vores hjemmeside bedre,

så den har mere at byde på både for jobsøgende og for

arbejdsgivere.

Det er nu i samarbejde med det lokale

beskæftigelsesråd lykkedes, og vi er godt tilfredse med

resultatet”, siger jobcenterchef, Alice Brink.

Det vigtigste ved den nye hjemmeside er, at den er nem

at finde rundt på, og at den giver et godt overblik over

de mest relevante informationer. Borgere og

virksomheder har hver deres indgang, der leder videre

til sider, der passer til de forskellige behov.

”Vi ønsker ikke at vælte informationer ud over borgerne.

Derfor har vi gjort en dyd ud af at nøjes med det mest

centrale. Mangler der informationer, er man altid

velkommen til at kontakte jobcentret for at få mere at

vide”, siger Alice Brink.

Ni måneder med stigende ledighed

800

Udvikling i udvalgte målgrupper i Struer kommune, 2006 - 2010 750

700

600

500

Arbejdsmarkedsparate ledige

Ikke arbejdsmarkedsparate ledige

Sygedagpengemodtagere

400

300

369

357

200

100

0

jan-06

feb-06

mar-06

apr-06

maj-06

jun-06

jul-06

aug-06

sep-06

okt-06

nov-06

dec-06

jan-07

feb-07

mar-07

apr-07

maj-07

jun-07

jul-07

aug-07

sep-07

okt-07

nov-07

dec-07

jan-08

feb-08

mar-08

apr-08

maj-08

jun-08

jul-08

aug-08

sep-08

okt-08

nov-08

dec-08

jan-09

feb-09

mar-09

apr-09

maj-09

jun-09

jul-09

aug-09

sep-09

okt-09

nov-09

dec-09

jan-10

Udviklingen i ledigheden går den forkerte vej i Struer

Kommune på samme måde, som den gør i de fleste

andre kommuner.

Efter at have taget et dyk nogle få måneder i

sommeren 2009 har antallet af ledige været stigende

siden august sidste år, og siden oktober

2008 er den steget med mere end 500.

Antallet af ikke arbejdsmarkedsparate ledige er også

steget, men ikke nær så voldsomt som de ledige

arbejdsmarkedsparate. Stigningen fladede desuden ud

omkring årsskiftet.

Antallet af sygedagpengemodtagere faldt sammenlagt i

2009.

Få nyhedsbrevet med e-mail

Hvis du ikke allerede modtager det elektroniske Nyhedsbrev automatisk, skal

du blot gå ind på www.jobcenterstruer.dk, klikke på Nyheder og sende din e-

mailadresse. Nemmere kan det ikke være……

More magazines by this user
Similar magazines