Tyge Salvig har sendt os en artikel om Fredericias værdier

dn.dk

Tyge Salvig har sendt os en artikel om Fredericias værdier

Fredericia – og vore værdier

Tænk, at Fredericia, netop vores by, ejer noget så unikt som det gamle

smukke voldterræn! Nok var det en enerådende konge i fortiden der

grundlagde byen som fæstning, men vi kunne let i helt anderledes

ukrigeriske tider have mistet denne enestående seværdighed. For hvad skal

man egentlig bevare

Dette smukke fælleseje har ikke altid været anset for smukt og ikke engang

noget fælles for os, Fredericias indbyggere. Voldanlægget tilhørte i

århundreder Staten og Krigsministeriet og var en regulær krigsmaskine

overordnet byen og alle de hensyn som en by regner med at kunne stå for.

For eksempel tænke på almindelige menneskers tilværelse, udvikle en god

by at leve i, anlægge gader og veje, bygge huse og fabrikker.

Heldigt at fæstningen mistede militær betydning efter 1864. Det var på

samme tid Danmark udbyggede sit jernbanenet. Fredericia lå godt for en

færgeforbindelse og vores lille stillestående by blev nu et knudepunkt for

hele landets jernbanenet. Ellers havde chancen for udvikling ligget et andet

sted og Fredericia var forblevet en stillestående småby. Fredericia blev

pludselig en driftig by.

Det morsomme er, at driftighed ikke bare behøver være et gode. Hvis vi

skal tænke på kønne byer i Danmark, byer der er dejlige at besøge og

måske endda leve i, kan vi tænke på Helsingør og Ribe og her i nærheden

Middelfart. De har bevaret en særlig atmosfære af gamle dage og hygge

og med gamle tiders byggeskik, men det er sket netop på grund af at de gik

i stå tilbage i tiden hvor andre byer fik gang i handel og industri. Helsingør

gik i stå da man ophævede øresundstolden, Middelfart mistede sin

færgestatus og Ribe er for anden gang ved at gå i stå fordi den nu bare er

en del af dynamiske Esbjerg.

Kortsigtet økonomisk gevinst – eller noget unikt

Fredericia har bevaret volden, dette sjældne minde om fortiden, og nye

tider har givet os sans for og glæde ved helt andre sider af denne grønne


ing om byen. Først i vores tid forstår vi helt hvad ”den slags” betyder for

en by der ikke bare skal overleves i men er god at leve i. I dag taler vi om

rekreative behov og vi har sans for grønne værdier og aner at det store og

ret ubegribelige fænomen, naturen, er noget meget vigtigt for at vi

overhovedet lever.

Tænk om volden var blevet sløjfet!

Det var tæt på. Fæstningen blev nedlagt i 1909 og især områderne ved

Sønderstrand fik nu politikernes opmærksomhed som erhvervs- og

havneområde. Det førte til etablering af Svovlsyrefabrikken der via

Superfos endte med den tikkende forureningsbombe Kemira lige op ad

bymidten. Det var den tids og senere tiders visioner for noget vigtigt og

godt for byen. Nu hører vi på borgermøder anderledes visioner for akkurat

samme område.

Usikker fredning

Efter nedlæggelsen af fæstningen førte kommunen forhandlinger med

krigsministeriet og i 1914 købte byen stort set hele voldterrænet og man

kan kun rose datidens politikere der ønskede at bevare det enestående

anlæg. Også uden for Fredericia havde man øje for dette format.

”Turisttidende” skrev blandt andet: ”Under alle omstændigheder har

fredericianerne haft et langt sundere og mere kultiveret Blik end

Københavns Kommunalbestyrelse for, at man ikke for kortvarig

økonomisk Gevinsts Skyld bør sætte uerstattelige Værdier til…”

Men allerede året efter måtte den fredericianske historiker, Hugo

Mathiessen, ansat ved Nationalmuseet, råbe vagt i gevær – for nu at sige

det i voldens ånd. Byrådet var ved at gå på kompromis med sine egne høje

mål så der blev usikkerhed om voldens fremtid. Et nivelleret område ville

betyde gode arealer for byudvikling – se bare i dag se hvor snært 6te

julivejs bebyggelse fik lov at komme på volden. Men volden blev fredet i

1917 under tilsyn af Nationalmuseet.


Kortvarig økonomisk gevinst. Over for noget smukt og umisteligt. Det var

dengang. Dog - Fredericia kan igen blive udfordret.

En ny udfordring

”Krigsministeriet”, i vores tid bedre kendt som ”forsvaret”, har ikke i al

fremtid behov for det engang så lukkede område nord for byen, Fælleden,

der har været øvelsesterræn for vores garnison i århundreder. Vores

forsvar omstruktureres radikalt i disse år hvor vi snarere skal ud i verden

og føre rigtig krig end være parat til at forsvare fædrelandet.

Altså kan vi imødese at kommunen en dag står med muligheden for også

at overtage dette enestående og næsten uberørte område. Nærmest ren

natur – især sammenlignet med alt det pæne vi i dag opretholder som

grønne oaser. Hannerup og Fuglsangskovene er rekreative parker, Trelde

Næs ligner slet ikke den natur som byen overtog for nogle årtier siden og

det er svært at bevare de grønne områder i en ring omkring byen imod alle

nutidens vigtige erhvervsmæssige interesser.

Nu har Danmarks Naturfredningsforening ved den tidligere og den

nuværende formand, Ole Klottrup og Karsten Enggaard, udfordret byen

endnu inden en egentlig overtagelse er i sigte. Det er godt. Nu har vi tid til

at besinde os på hvad det er for værdier vi borgere vil bevare. De

kortsigtede økonomiske, hvordan de ellers vil fremstå i beboelseskvarterer

med sædvanlig ringe arkitektonisk standard, i nye erhvervsområder - eller

kan vi bevare helt andre værdier som det er langt sværere at definere men

som måske giver vores by nogle kvaliteter som alle andre byer en dag vil

misunde os.

Politikerne lurepasser. Udfordret af de to fredningsfolk der kender

vanskelighederne ved at bevare noget uvurderligt som måske aldrig vender

tilbage når det først er ødelagt, kommer både borgmester Thomas Banke

og folketingsmedlem Jacob Bjerregaard med tilforladelige udtalelser om at

det ikke er et aktuelt spørgsmål så længe der ikke er mulighed for at købe

arealerne.


Nej – men derfor kunne det være godt allerede nu at vide hvad politikernes

holdning til sådanne værdier er. Er det kun politikerne der skal bestemme

hvad der har værdi! Spørgsmålet er vel: Hvad er vore egentlige værdier!

Tyge Salvig

More magazines by this user