Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

energiprincip.eu

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Energieffektivisering

i små og mellemstore virksomheder

Arne Remmen

ar@plan.aau.dk

Institut for Samfundsudvikling og Planlægning

Aalborg Universitet


Energi effektivisering

Den mest bæredygtige energi er den, der ikke bliver brugt

Målet om et ”low carbon society/sustainable cities” og

100% vedvarende energi er meget nemmere at nå,

når energiforbruget er blevet reduceret (optimeret)

Potentialet er vurderet til omkring 50% med kendte teknologier

Afkoble sammenhængen mellem vækst og øget energiforbrug

(Danmark har haft et stort set stabilt energiforbrug siden 1972)

2


EU: 20-20-20 i 2020

EU kommissionen fastlagde i marts 2007 følgende mål

• 20 pct. af EU’s energiforsyning skal baseres på vedvarende

energi i 2020

• 20 pct. reduktion af EU’s drivhusgasudledning (i forhold til

1990) i 2020

• 20 pct. reduktion af EU’s energiforbrug (i forhold til den

udvikling, der ellers var forventet) i 2020

Altså bindende mål for

• VE – andel (DK forpligtet til 30%)

• CO2 reduktion

• Energi EFFEKTIVITET (ikke bindende - indtil videre)

3


Endeligt energiforbrug fordelt på anvendelser

PJ

250

Klimakorrigeret

200

150

100

50

0

Ikke

energiformål

Transport

Handelsog

serviceerhverv

Produtionserhverv

Husholdninger

1980 1990 2000 2008

Energistyrelsen, Energistatistik 2008

4


Ændring i miljøproblemerne

(Dansk Industri, 2001)

5


Den forebyggende miljøindsats

Fokus i

virksomhedernes

miljøarbejde

er ændret

6


Mest miljø for pengene

Miljø som omkostninger

• 3P: Polluter Pays Principle – rensning

--------------------------------------------

Miljø som ressource besparelser

• 3P: Pollution Prevention Pays – renere produktion

Miljø som forbedret image

• Miljøledelse: ISO 14001 / EMAS

Miljø som konkurrencefordele

• Renere produkter / clean tech

• 3P: Public-Private Partnership

Miljø som fælles ansvarlighed

• 3P: Profit, People and Planet

7


Energieffektivisering

Teknologisk potentiale

• Energiforbrug i produktion

• Nye teknologier (produkter som LED)

• Industriel Symbiose (samarbejde mellem virksomheder)

Adfærd, viden og organisation

• Opmærksomhed, engagement og adfærdsændringer

• Viden

• Energiledelse (ansvar og forpligtelser)

Institutionelle rammer

• Eksisterende barrierer /”benspænd”

• Virkemidler

8


Energieffektivisering - teknologi

9


Energieffektivisering – adfærd/motivation

Adfærd, motivation og organisation:

• Medarbejderdeltagelse – forbedringsforslag

• Øge viden og påvirke adfærd

• Skabe opmærksomhed via kampagner

• Skabe motivation

• Energiledelse

• Skabe engagement via konkrete forbedringer

• ”Energister”

• Krav til leverandører (grønne indkøb)

10


Institutionelle rammer for EE

Økonomiske virkemidler:

• Økonomiforståelse (fra tilbagebetalingstid til total cost)

• Co2 kvoter, afgifter og tilskud

• ESCO finansiering

Informative virkemidler:

• Rådgivning og kampagner

• Værktøjer og efteruddannelse

• Benchmarking og ERFA-grupper

Normative virkemidler

• Minimumskrav/standard (EuP, bygningsreglement, etc.)

• Faste reduktionskrav til energiselskaber (reducer eller betal)

• Energimærkning (apparater og bygninger)

11


Lukning af stofkredsløbet

12


Grønne Trafik Lys

Diode teknologi

• 2.100 kw (gamle: 6.500kw)

• Holdbarhed >10 år (gamle: 1år)

• Mindre affald og vedligehold

• Genanvendelige materialer

= 5.000 kg CO2 reduktion om året

I et typisk lyskryds reduceres elforbruget

svarende til en alm. husholdnings forbrug

af el til lys og elektriske apparater

(omkring 3.500 kWh om året)

13


Alpha Pro og Alpha2, Grundfos

A-mærket cirkulations pumpe

Miljøfordele

• Forbedret energieffektivitet – 80% reduceret i

forhold den tidligere pumpe

• Øget materialeeffektivitet

• 94% genanvendelse + 5% genindvinding

20% af verdens elforbrug går til pumper, og

15% af elektricitetsforbruget i en gennemsnitlig

europæisk husholdning

Andre fordele

• Sparer penge på sigt

• Ny teknologi med andre fordele

• Nem at installere

14


CO2 besparelse ved genindvinding

Ton CO2

pr. ton

råvare

Jomfruelig

produktion

Jomfruelig

produktion

inklusiv

elproduktion

Genvinding

Genvinding

inklusiv

elproduktion

Besparelse

ved

genvinding

Aluminium

5,1

13,0

0,470

0,60

12,4

Kobber

13,0

20,0

0,021

0,35

20

Stål

1,3

1,50

0

0,21

1,3

Polypropyl

en (PP)

4,5

4,70

0

0,44

4,3

Polyethylen

(HDPE)

1,9

2,1

0

0,44

1,7

Kilde: www.atervinningsindustrierna.se

Fra Ren viden, april 2008.

15


EcoDesign


TAK for

opmærksomheden

18

More magazines by this user
Similar magazines