Spørgsmål og svar om ældreplejen - FOA

applikationer.foa.dk

Spørgsmål og svar om ældreplejen - FOA

F O A – F A G O G A R B E J D E

Spørgsmål

og svar om

ældreplejen

Agenda 2006:

FOA og ældreplejen


Ældrepleje i fokus

Den danske ældrepleje kom igen på den offentlige dagsorden,

da Danmarks Radio i maj 2006 offentliggjorde optagelser med

skjult kamera fra det københavnske plejehjem Fælledgården.

Nogle af optagelserne var chokerende – især for folk, der ikke

er tæt på ældreplejen i forvejen. På andre plejehjem var reaktionen:

Det kunne lige så godt have været optaget her. Vi har

råbt op i årevis over nedskæringer, manglende normeringer og

omsorgssvigt. Og vi har slet ikke skjult, hvem det går ud over.

I dette lille hæfte har FOA samlet en række fakta-oplysninger

om den danske ældrepleje. Hvad koster den Hvad får medarbejderne

i løn Hvor tit er medarbejderne syge Er området

omfattet af tidstyrranni Hvad synes de ældre

“Agenda 2006: FOA og ældreplejen”

er udgivet i forbindelse med FOA-konferencen fredag den 9.

juni 2006 i Nationalmuseet om kvalitet i ældreplejen.

ISBN:

87-90418-80-8

Redaktion:

Jens-Jørgen Krogh og Ib Lindstrøm Ibsen

Tryk:

FOA Den 08. 06. 2006

Omslag:

Joe Anderson

Oplag:

250

www.foa.dk


Indhold

HVAD KOSTER ÆLDREPLEJEN SAMLET SET .................................................................................4

HVOR MANGE ANSATTE HAR ÆLDREPLEJEN ...............................................................................4

HVOR MANGE ÆLDRE MODTAGER HJÆLP ...................................................................................5

HVAD KOSTER DE ANSATTE I ÆLDREPLEJEN SAMLET SET ..........................................................6

HVAD FÅR DE ANSATTE I LØN.......................................................................................................6

HVOR MANGE ÆLDRE HAR VI I DANMARK...................................................................................6

HVORDAN ER ARBEJDSMILJØET I ÆLDREPLEJEN........................................................................7

HVAD MED ARBEJDSSKADER OG FØRTIDSPENSIONER .................................................................9

HVAD VED VI OM SYGEFRAVÆRET.............................................................................................10

HVORDAN ER TILFREDSHEDEN HOS BRUGERNE.........................................................................11

KAN MAN FASTHOLDE MEDARBEJDERNE OG REKRUTTERE NYE...............................................11

HVAD ER OMFANGET AF TIDSREGISTRERING I ÆLDREPLEJEN..................................................12

HVAD VED VI OM ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE OG DELTID ....................................................13

HVORDAN ER UDDANNELSESNIVEAUET OG ANDELEN AF UFAGLÆRTE .....................................14

ER DER HÆNDER NOK I FREMTIDEN...........................................................................................15

ER DER ELEVER NOK TIL AT DÆKKE FREMTIDENS BEHOV........................................................16

ER ÆLDREPLEJEN ET VELEGNET ARBEJDSSTED FOR NYDANSKERE..........................................17

HVAD MED ÆLDREPLEJEN NÆSTE ÅR ........................................................................................18

3


Hvad koster ældreplejen samlet set

Det korte svar er: Cirka det samme som værdien af skattestoppet

203.000 borgere modtager hjemmehjælp i Danmark, og små 100.000 medarbejdere er

beskæftiget på ældreområdet, oplyser KL. 17.000 danskere bor på plejehjem, og 51.000 i

ældreboliger.

KL har opgjort de samlede udgifter til ældreområdet – altså også til administration, bygninger

mv.

Tallene for nettodriftsudgifterne ser ud som følger:

2004: 29,1 mia. kr.

2005: 29,4 mia. kr.

2006: 29,3 mia.kr (budgettal)

Hvor mange ansatte har ældreplejen

Det korte svar er: En ansat for hver 9. ældre

Tallet for ansatte er steget de senere år. Det samme er antallet af ældre over 80 år, som er den

gruppe, der modtager mest ældrepleje.

Tallene for FOA-grupperne er:

Ændring

i pct.

Faggruppe 2000 2004

Social- og sundhedsassistenter mv. 25442 26436 4

Hjemmehjælpere, social- og

sundhedshjælpere mv. 42199 44537 6

Kostforplejning og tilb. af måltider 4043 4203 4

Rengørings- og køkkenhjælp 5556 4820 -13

total 79240 82000 3

Kilde: Danmarks Statistik -Note: I de to nederste rækker kan der også optræde personale, der er organiseret andet steds end FOA

4


Samtlige ansatte i ældreplejen inklusiv administrativt personale

ændring

2000 2004 i pct.

Samtlige

ansatte 94424 99006 5

Kilde: Danmarks Statistik

Som det fremgår af figurerne er antallet af ansatte i ældreplejen steget i opgørelsesperioden 2000

– 2004. De grupper, der typisk organiseres i FOA, står for en forholdsvis mindre stigning end de

øvrige grupper, der er beskæftiget inden for ældreplejen.

Hvor mange ældre modtager hjælp

Det korte svar er: Hver fjerde

Tallene fra Danmarks Statistik er lidt halv-gamle:

Varig hjemmehjælp, antal modtagere fordelt efter

modtagerens alder

2000 2001 2002 Ændring i

pct

Under 67 år 28.887 29.515 29.898 3

67-79 år 65.812 65.134 64.600 -2

80+ år 103.727 106.609 108.770 5

I alt 198.426 201.258 203.268 2

Kilde: Danmarks Statistik, den sociale ressourceopgørelse

Antallet af borgere, der trækker massivt (mere end 20 timer ugentligt) på den varige hjælp er

iflg. Danmarks Statistik steget med 6 pct. i den tilgængelige opgørelsesperiode (fra 2001 til

2002). Populationen over 80 år er den mest plejekrævende gruppe idet cirka hver anden i den

aldersgruppe modtager praktisk og/eller personlig bistand.

2000 2001 2002 2003 2004

Antal ældre over

80 år 208837 213567 216582 216989 218365

Udvikling i pct. 2 4 4 5

Kilde: Danmarks Statistik

5


Hvad koster de ansatte i ældreplejen samlet set

Det korte svar er: Det samme som udgiften til det aktuelle tværministerielle

it-projekt

Det fælleskommunale løndatakontor opgør i marts 2006 den årlige lønudgift for social- og

sundhedspersonale (de 82.000 FOA-medlemmer) til 1.465.283.000 kroner – det er altså ca.1,5

milliarder pr. år

Samtlige kommunalt ansatte oppebærer en løn på 8.818.774.000 kroner - altså knap 9 milliarder

kr. årligt.

Hvad får de ansatte i løn

Det korte svar er: Omsorgsarbejde er lavt lønnet – især i forhold til ansvaret

Landgennemsnittet i marts 2006 for de to største grupper i ældreplejen er følgende – tallene er

fra Det fælleskommunale Løndatakontor:

Social- og sundhedsassistenter: 22.042 kr. om måneden – tallet er inklusive alle tillæg, men

eksklusiv pensionsindbetaling.

Social-og sundhedshjælpere: 20.582 kr. om måneden – tallet er inklusive alle tillæg, men

eksklusiv pensionsindbetaling.

Gennemsnit for hele gruppen i ældreplejen: 20.228 kr. om måneden – tallet er inklusive alle

tillæg, men eksklusiv pensionsindbetaling. Det lavere tal skyldes, at ufaglærte oppebærer lavere

løn.

Hvor mange ældre har vi i Danmark

Det korte svar er: Hver syvende dansker er ældre

Danmarks Statistik giver et præcist svar. Fremskrivningen til 2015 er Danmarks Statistiks

skøn, som løbende justeres.

2006 2015

Antal danskere på 65 år og

derover 821.701 1.023.160

6


Hvordan er arbejdsmiljøet i ældreplejen

Det korte svar er: Det går ret skidt

Tal fra Arbejdsmiljøinstittuttets omfattende undersøgelse (2005) taler et klart sprog:

Medarbejderprofilen i ældreplejen:

• har en høj anciennitet og er mellem 40 og 60 år (Kilde: AMI-rapport 2005)

• blandt de 18-29 årige vil 60 % inden for 5 år forlade arbejdspladsen og 36 % vil helt

forlade området

• 66 % af de 57 årige vil forlade arbejdet inden de bliver 62 år.

• En stor del af de yngre medarbejdere regner ikke med at være i det nuværende job om 5

år.

Medarbejdernes syn på ældreplejen:

• God ledelse og gode udviklingsmuligheder, samt høj grad af fleksibilitet og indflydelse

på arbejdet får flere til at overveje fortsat ansættelse inden for området.

• Fleksibilitet, medbestemmelse, kvalitet i arbejdet og ledelsesmæssig opbagning anses for

centralt

• 50 % mener der er tid til at være fleksibel og at de får ledelsesmæssig opbakning.

• 50 % mener ikke det er tilfældet – Hjælpergruppen har de dårligste betingelser.

• Opfattelsen af at kunne yde kvalitet i plejen er generelt lavest i de største kommuner.

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen:

Sammenligner man medarbejdere i ældreplejen med danske lønmodtagere generelt er der:

• Flere der ofte oplever et højt arbejdstempo

• Flere der oplever høje krav om at skjule følelser og meninger

• Flere der oplever en lav grad af indflydelse (især blandt de med den korteste uddannelse)

• Højere grad af mening i arbejdet, men lavere grad af involvering i arbejdspladsen

• På arbejdspladser udsættes 19,5 % for fysisk vold – blandt alle lønmodtagere udsættes

3,9 % for vold.

• 32,4 % udsættes for trusler – blandt alle lønmodtagere er det 7,9 %.

• 8 % udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed – primært fra brugere – blandt alle

lønmodtagere er det 3 %.

7


Fysisk arbejdsmiljø, arbejdsbetingede sygdomme og hospitalsindlæggelser:

Ryg-arbejdsulykker, der opstår som følge af løft og forflytning af klienter, er et stort problem.

32-40 % af de anmeldte arbejdsskader blandt medarbejdere inden for sundhedssektoren skyldes

uhensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med klientforflytninger.

• 36 % forflytter nogen gange eller ofte alene, når der burde være to.

• 36 % har indenfor de sidste 7 dage oplevet smerter og besvær i nakke og skuldre

• 51 % har haft ondt i bevæge apparatet indenfor de sidste 12 måneder.

• I perioden 1999 til 2004 er der sket en 10-dobling af anmeldelserne af psykiske

lidelser indenfor social- og sundhedssektoren. Også hudsygdomme udgør et

væsentligt problem. (Kilde DTU-undersøgelse 2006)

• Kvinder ansat inden for hjemmepleje ligger væsentligt over gennemsnittet, hvad

angår hjertesygdomme og sygdomme i bevægeapparatet. Arbejdsmiljøinstituttet har

beregnet at 31 % af de iskæmiske hjertesygdomme hos kvinder, kan tilskrives

arbejdsmiljøet. Dette betyder, at de i princippet kan forebygges.

Kilde: Hvor andet ikke er angivet er kilden til omstående fakta: Arbejdsmiljøinstituttet

8


Hvad med arbejdsskader og førtidspensioner

Det korte svar er: Det er mere end dobbelt så slemt som gennemsnittet

For medlemmer af FOA er risikoen for at få en arbejdsskade over dobbelt så stor

sammenlignet med alle andre grupper i arbejdsstyrken i Danmark. FOA medlemmer udgør 6

procent af arbejdsstyrken, men har 14 procent af alle skadesanmeldelser. Disse tal rummer

alle typer af skader, lige fra løfteskader til ulykker såsom fald og andet. Efter en faldende

tendens i 2002 og 2003 for både FOA og andre grupper på arbejdsmarkedet anerkendes der

nu stadigt flere arbejdsskader i kølvandet på den nye arbejdsskadereform.

Tallen er opgjort i pct

16

14

12

10

8

6

4

2

0

FOAs andel af arbejdsstyrken

FOAs andel af arbejdsskaderne

Figur: Arbejdsskader er. overrepræsenteret med 130 pct. hos FOAs medlemmer

Kilde: FOA-rapporten - Undersøgelser af Arbejdsskader i FOA (2003)

Risikovurdering i pct.

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

Risiko for førtidspension hos

befolkningen som helhed

Risiko for førtidspension hos FOAs

medlemmer

Figur: Relativ risiko for førtidspension. Kilde: FOA-rapporten - Undersøgelse af førtidspensionister i FOA (2002)

9


Hvad ved vi om sygefraværet

Det korte svar er: Området har rekord i fravær

• De ansatte inden for social- og sundhedsområdet har i snit 16 sygefraværsdage årligt.

• De kortest uddannede har mere sygefravær end ansatte med længere uddannelse inden for

området. Eksempelvis har social- og sundhedshjælpere i snit mere end 17

sygefraværsdage mens social- og sundhedsassistenter i snit har godt 13 sygefraværsdage.

• De ældste medlemmer har mest sygefravær.

• De medlemmer der har et dårligt forhold til deres ledere har 3 gange så meget sygefravær

som dem, der har et godt forhold til deres ledere.

• De medlemmer, der mener, at de har gode udviklingsmuligheder på jobbet har halvt så

mange sygefraværsdage i f.t. dem, der ikke synes udviklingsmulighederne er gode.

• De medlemmer som er utilfredse med arbejdet har mere end dobbelt så mange

sygefraværsdage som dem der tilfredse med arbejdet

Årsager til sygefravær

sygefravær pga

arbejdsmiljøforhold

sygefravær

p.g.a.influenza,

infektioner, forkølelse

o.s.v.

Kilde: Sygefravær blandt FOAs medlemmer, april 2004 – udgivet af FOA

Hvis det arbejdsmiljøbetingede sygefravær reduceres til det halve i ældreplejen, vil det svare til

at tilføre området cirka 1.000 nye medarbejdere.

En netop gennemført undersøgelse af sygefravær i ældreplejen (juni 2006) antyder, at

sygefraværet er steget siden sygefraværet og dets årsager blev belyst i en rapport som FOA

offentliggjorde i 2004. Imidlertid er den seneste opgørelse ikke landsdækkende og derfor kan

sammenligninger ikke umiddelbart drages ligesom de bagved liggende årsager heller ikke er

belyst på samme måde.

10


Hvordan er tilfredsheden hos brugerne

Det korte svar er: De ældre er tilfredse

KL og Finansministeriet gennemførte i januar 2005 en landsdækkende undersøgelse af

brugertilfredsheden med ældre-sektoren. Generelt er de ældre tilfredse. Mere end tre ud af fire er

tilfredse med hjemmehjælpen. 90 procent er tilfredse med personalet i plejeboliger og

plejehjem.

På alle områder, hvor KL og Finansministeriet har spurgt, er brugerne mere tilfredse end

utilfredse.

Kan man fastholde medarbejderne og rekruttere nye

Det korte svar er: Nej - alarmklokkerne ringer meget kraftigt

Helt nye oplysninger fra FOAs egne medlemsundersøgelser (Medlemspulsen) viser, at 45

procent af de ansatte i ældreplejen overvejer at søge væk. Det tilsvarende tal ved en undersøgelse

i 2005 var på 43 procent.

For FOA-medlemmer under 40 er det hele 63 procent, der angiver, at de overvejer helt at forlade

området. Begrundelserne for at søge væk er for ringe løn og for dårlige arbejdsvilkår. Otte ud af

ti angiver, at lønnen er for dårlig. Seks ud af ti angiver, at arbejdet er for hårdt fysisk og psykisk.

Tre ud af ti peger på for dårlig ledelse og for lidt individuel råderum.

Betydeligt flere angiver, at det er blevet sværere at få fat i uddannet personale. I 2005 sagde

færre end tre ud af ti, at det var meget svært at rekruttere nye kolleger. I 2006 angiver mere end

fire ud af ti, at de er meget svært. Undersøgelsen baserer sig på 800 besvarelser.

11


Hvad er omfanget af tidsregistrering i ældreplejen

Det korte svar er: Hver anden ansat måles og vejes dagligt

44 pct. af FOA-medlemmer, der er ansat i ældreplejen er omfattet af en eller anden form for

tidsregistrering og kontrol i deres daglige arbejde.

Figur: Forskel på opfattelser som funktion af tidsregistrering/kontrol

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Arbejder i

borgerens eget

hjem og mener

at kommunene

kan yde bedre

omsorg og pleje

til samme pris

Det hænder at

jeg ikke er

tilfreds med den

service, jeg yder

borgeren

Min arbejdsdag

er stramt styret

af andre

Der er for lidt

råderum for

medarbejderne

Uden tidsregistrering

Med tidsregistrering

eller anden form for

kontrol

Kilde: FOAs rapport ”Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen – oktober 2005”.

Fakta:

• 43 pct. af de ansatte i ældreplejen overvejer at skifte til et helt andet jobområde – denne

overvejelse optræder i højere grad hos yngre end for ældre medarbejdere i ældreplejen.

• De væsentligste begrundelser for at overveje jobskifte er prioriteret: ’Lønnen er for

dårlig’ – ’Arbejdet er hårdt fysisk’ – Arbejdet er hårdt psykisk.

• Hver 8. medarbejder i ældreplejen finder ikke at omgivelserne viser respekt for det

arbejde de udfører. (Kilde: FOAs rapport ”Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen –

oktober 2005”.)

12


Hvad ved vi om arbejdstilrettelæggelse og deltid

Det korte svar er: Ældreplejen er gennemsyret af deltidsansættelser

Deltidsarbejde er meget udbredt i ældre-sektoren.

Arbejder deltid Arbejder fuldtid

Pct. 65 35

Blandt de der arbejder deltid ses følgende:

Har selv valgt deltid Er tvunget til at arbejde deltid

Pct. 75 25

Fakta:

• Gennemsnitsarbejdstiden for deltidsansatte er 30,3 arbejdstimer pr. uge

• Medlemmer med de korteste uddannelser inden for social- og sundhedsområdet, arbejder

i højere grad deltid. Eksempelvis arbejder 69 pct. af social- og sundhedshjælperne deltid

mod 57 pct. af social- og sundhedsassistenterne.

• 80 pct. af de deltids ansatte afviser ikke at arbejde mere, under de rette forhold.

• 20 pct. siger at ’de ikke kan klare at arbejde fuld tid’.

• De ældste medlemmer peger i langt højere grad på at de ikke kan klare at arbejde fuldtid.

Hos faggruppen ’sygehjælpere’ der har et højt alderssnit peger hele 56 pct. på ”at de ikke

kan klare fuld tid”

Hvad peger de deltidsansatte på at der skal til for at arbejde mere:

• Bedre løn – siger 38 pct.

• Ændrede forhold på arbejdspladsen – siger 26 pct. (eks. angives bedre ledelse, fleksibel

arbejdstid, større indflydelse og nye arbejdsopgaver)

• Ændrede forhold i hjemmet – siger 14 pct. (eks. angives bedre arbejdsdeling mellem

kønnene og børn er blevet store)

Arbejdspotentialet, hvis de deltidsansatte, der under de rette omstændigheder er villige til at gå

op i tid, arbejder 2 timer yderligere pr. uge, svarer til 2.300 fuldtidsstillinger.

Kilde: FOAs rapport: Deltidsarbejde blandt FOAs medlemmer, september 2004

13


Hvordan er uddannelsesniveauet og andelen af ufaglærte

Det korte svar er: De ufaglærte er i fremmarch

Fig. 1. Samlet antal års uddannelse i ældreplejen

180.000

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0

2000 2001 2002 2003 2004

Hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere mv.

Social- og sundhedsassistenter mv.

Sygeplejersker

Den samlede uddannelsesmængde i ældre plejen er svagt stigende.

Fig. 2. Forskydning i faggrupper 2000 - 2004

35000

30000

25000

20000

15000

10000

Sygeplejersker

Social- og

sundhedsassistenter

Social- og sundhedshjælpere

Sygehjælpere

Hjemmehjælpere

5000

0

2000 2001 2002 2003 2004

Der sker en forskydning i mellem de faggrupper der er beskæftiget med den direkte

ældrepleje.

Fakta: Ikke uddannede medarbejdere beskæftiget inden for ældreplejen

• Cirka hver sjette, der er beskæftiget inden for ældreplejen, er ikke uddannet.

• De ikke-uddannede er beskæftiget i korte perioder idet 2 ud af 3 forlader deres stilling

i ældreplejen inden for det første års ansættelse.

Kilder: FLD og Danmarks Statistik

14


Er der hænder nok i fremtiden

Det korte svar er: Det kommer til at knibe kraftigt

Andelen af ældre stiger hvert år. Det modsatte er tilfældet med personer i den erhvervsaktive

alder.

150

0-64 år 65-66 år 67-79 år 80+år

140

130

134

130

120

110

100

90

80

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

105

98

Befolkningsudvikling – kilde Danmarks Statistik

Fakta:

• I 2015 vil der i forhold til 2005 være 210.700 flere personer over 65 år

• Ved hjemmehjælpsfrekvenser svarende til i dag betyder det forøgede gruppe af ældre, at

der vil være 27.600 flere modtagere af varig hjemmehjælp

• Antallet af personer i den erhvervsaktive alder daler i samme periode

• Det øgede antal ældre betyder at der i forhold til i dag bliver brug for ekstra 4.700

ansatte i ældreplejen. Tallet bygger på en rationalisering idet der er antaget, at andelen

af den tid hjemmehjælperne bruger til andet end pleje, kan reduceres fra 33 pct. i dag

til 25 pct.

Kilde: Beregningerne er foretaget af FOA

15


Er der elever nok til at dække fremtidens behov

Det korte svar er: Nej

Tilgangen af elever til social- og sundhedsuddannelserne fra 1995-2004 viser faldende tendens.

• Social- og sundhedshjælperuddannelsen: I 1997 maksimal tilgang 8.303 – i 2004 var

tilgangen 6.447.

• Social- og sundhedsassistentuddannelsen: I 2000 maksimal tilgang 4.339 – i 2004 var

tilgangen 3.221

Kilde: Undervisningsministeriet

Tilgangen til social- og sundhedsområdet (social- og sundhedshjælpere og –assistenter) har

de seneste år stort set været stagnerende. Der kompenseres således ikke for den demografiske

udvikling og det er ikke taget i betragtning at der er flere og flere plejekrævende ældre.

Fakta om elever der fuldførte en social- og sundhedsuddannelse fra 1995-2004:

• Social- og sundhedshjælperuddannelsen: I 1998 fuldførte flest 6.940 – i 2004

fuldførte 4.610

• Social- og sundhedshjælpere der har fuldført en uddannelse, har været faldende frem

til 2003, men der er en lille stigning i 2004.

• Social- og sundhedsassistentuddannelsen: I 1999 fuldførte flest 3.530 – i 2004

fuldførte 2.531

• Social- og sundhedsassistenter der har fuldført en uddannelse har været faldende frem

til 2003, men stagnerende i 2004.

Dimensionering (Det aftalte omfang for elevbestanden på social- og sundhedsuddannelserne):

Det generelle billede på både social- og sundhedshjælperuddannelsen og

assistentuddannelsen, er, at dimensioneringsforpligtigelsen ikke efterleves. Der er generelt

set ansøgere nok til, at dimensioneringen kan opfyldes.

For social- og sundhedsuddannelserne mangler statistik, der viser overgangsmønstre fra endt

uddannelse til beskæftigelse som færdiguddannede.

AMI er i gang med at følge en ”uddannelseskohorte” for at klarlægge disse

overgangsmønstre

16


Er ældreplejen et velegnet arbejdssted for nydanskere

Det korte svar er: Ja, området skriger på arbejdskraft

FOAs medlemmer siger i medlemsundersøgelsen:

Udsagn om nydanskere

pct.

Nydanskere er mindst lige så dygtige som andre 66

Jeg er indstillet på at yde en ekstra indsats for at sætte nydanskere ind i arbejdet 85

Mentorordninger for nydanskere er en god ide 78

Jeg stiller samme krav til kolleger, uanset om de er nydanskere 88

Det er en vigtig forudsætning for at fungere på arbejdspladsen at man taler godt

dansk 84

Det er en vigtig forudsætning for at fungere godt på arbejdspladsen, at man tager

del i det sociale 15

Kilde: FOAs rapport ”Integration inden for social- og sundhedsområdet, 2004”

Fakta:

• 15 pct. af social- og sundhedselever har anden baggrund end dansk

• Skoleledere peger på, at endnu flere med anden baggrund kan optages, hvis de forinden modtager

særlige for-forløb, med sprogundervisning, almene fag og mentorordning.

• Kvinder med indvandrerbaggrund har lav erhvervsfrekvens

At få endnu flere nydanskere ind i ældreplejen kræver en ekstra indsats økonomisk idet en

betydelig del fra denne gruppe ikke her og nu har de nødvendige forudsætninger.

• Gennemsnitsudgiften for at gøre en bredere gruppe af kvinder med indvandrerbaggrund parate til

at tage en social- og sundhedsuddannelse er i runde tal 500.000 kroner pr. person.

• Det beløb skal sættes overfor evt. passiv forsørgelse gennem en betydelig del af personens liv i

den erhvervsaktive alder. Det vil koste cirka 1.500.000 kroner

Det danske samfund vil over de 34 år, der går indtil de i modellen kalkulerede nydanske

profiler alderspensioneres, spare cirka én million kroner pr. person. Det forudsætter en

investering på ½ million kroner nu.

17


Hvad med ældreplejen næste år

Det korte svar er: Kommunerne vil spare igen

En netop gennemført budgetrundspørge til de nye kommuner viser, at hver fjerde kommune

overveje at spare på ældreområdet i 2007. Kun hver syvende kommune tilkendegiver, at de

overvejer udvidelser. Samtidig tilkendegiver tre ud af fire kommuner, at de forventer at behovet

for personlig hjælp og pleje til ældre vil stige næste år.

Det er analyseinstituttet Epinion, der for FOA har gennemført undersøgelsen.

Procentandel

Der er overvejelser om at spare på ældreplejen

27 procent

Der er overvejelser om udvidelser på ældreplejen 15 procent

Ingen overvejelser om hverken at spare eller udvide 58 procent

Total 100

Procentandel

Vi forventer, at behovet stiger

75 procent

Vi forventer uændret behov

23 procent

Vi forventer, at behovet falder

2 procent

Total 100

18


FOA præsenterer i denne publikation en række tal og

facts fra ældreplejen.

Disse tal og facts er hentet fra en bred vifte af steder.

Danmarks Statistik, KL, forskellige ministerier, FOAs egne

opgørelser m.v.

Ældreområdet knytter der sig stor interesse til og nogen

gange tegnes der billeder ud fra enkeltsituationer og

udsagn fra enkeltpersoner. FOA ønsker med tal og facts

at aflevere et mere veldokumenteret og omfattende

billede af ældreplejen.

FOA er af den opfattelse, at denne publikation samler

nogle af de centrale oplysninger således, at interesserede

kan orientere sig og få et bredere og mere velfunderet

billede af et helt centralt område i det danske velfærdssamfund.

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf.: 46 97 26 26

www.foa.dk

More magazines by this user
Similar magazines