Download Konsulentområdets årsberetning 2008 ... - Center for døve

cfd.dk

Download Konsulentområdets årsberetning 2008 ... - Center for døve

DØVBLINDEKONSULENTERNE

DØVEKONSULENTERNE

FAMILIEKONSULENTERNE

FORÆLDREVEJLEDERNE

ÆLDREVEJLEDERNE

Årsberetning '08


Indhold

Indledning 3

Center for Døves konsulenter får topkarakterer 4

DØVBLINDEKONSULENTERNE

Generelt om døvblindekonsulentordningen 6

At finde sit jeg gennem deltagelse i en netværksgruppe

- Mødet mellem seks kvinder med et kombineret syns- og høretab - 9

”Jeg er ikk` så dårlig endda”

NYT fra projekt ”Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne” 12

Statistik vedr. døvblindekonsulentordningen 14

DØVEKONSULENTERNE

Generelt om døvekonsulentordningen 17

Døve elever og Mentorordningen 20

Når indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig 24

Statistik vedr. døvekonsulentordningen 27

FAMILIEKONSULENTERNE

Generelt om familiekonsulentordningen 30

Mind Map – et livslandskab – et tankekort 34

Det tværfaglige samarbejde vægtes højt i familiesager 36

FORÆLDREVEJLEDERNE

Generelt om forældrevejlederordningen 39

Det visuelle barn 42

ÆLDREVEJLEDERNE

Generelt om ældrevejlederordningen 45

3 små cases fra ældrevejlederens dagbog 48

2


Indledning

I årsberetningerne for de to foregående år har vi haft meget fokus på kommunalreformen

og de ændringer, som fulgte i dens kølvand, som stillede Center for Døve overfor store

udfordringer. 2008 har været et år præget af større stabilitet, og vi har derfor i langt højere

grad kunnet sætte fokus på den faglige udvikling af vores konsulentområder.

Samarbejdet mellem Center for Døve og VISO angående specialrådgivning til gruppen af

døvblindblevne har fundet et tilfredsstillende leje, og der er sket væsentlige administrative

forenklinger, som har givet konsulenterne mere tid og overskud til at servicere den enkelte

borger.

En undersøgelse på dette område iværksat af Servicestyrelsen viser en meget høj grad

af tilfredshed med døvblindekonsulenternes tilbud og er yderligere med til at styrke samarbejdet

mellem VISO og Center for Døves konsulenter.

Fra kommunernes side er der en meget høj grad af opbakning omkring Center for Døves

tilbud, som også har været en væsentlig medvirkende faktor til en stabilisering af konsulentområdet.

Vores årsberetning er en vigtig information til vores samarbejdspartnere om konsulenternes

arbejde i det forgangne år, men også om indholdet i de forskellige tilbud. Arbejdet

med de faglige indlæg tjener til at synliggøre og dokumentere den helt særlige faglige

viden som Center for Døves konsulenter besidder, som er vigtig at bevare, sådan at den

kan komme andre til gode både internt i vores organisation og eksternt blandt samarbejdspartnere.

Indholdet i de faglige artikler spænder vidt og viser bredden i vores tilbud

Der er indlæg omhandlende behovet for netværksdannelse, lovgivningsmæssige problemer,

beskæftigelses – og uddannelsessituationen for døve og døvblinde samt tilbud

til døve og døvblinde med psykiatriske lidelser. Desuden gives eksempler på metoder

i familiekonsulenterne arbejde, og på hvordan det tværfaglige samarbejde fungerer.

Endelig bringes nogle små cases til belysning af ældrevejledernes arbejde.

Som noget nyt har vi i år medtaget Forældrevejledningen til Døve, som er et projekt iværksat

for satspuljemidler og organisatorisk forankret i vores Kompetencecenter. Området er

medtaget med det formål at skabe større klarhed over forskellen mellem vores forskellige

konsulenttilbud, især familiekonsulentordningen og forældrevejledningen, som nogle

samarbejdspartnere har haft vanskeligt ved at adskille.

God fornøjelse med læsningen.

Helle Brøgger

Chef for konsulentområdet

3


INDLEDNING

Center for Døves konsulenter får

topkarakterer

I Center for Døves konsulentområde har vi de seneste år haft særligt fokus på kompetenceudvikling.

Der har været afsat mange ressourcer til efteruddannelse, både til kurser i tegnsprog og til andre faglige

kurser, herunder diplomuddannelse – alt sammen naturligvis med det formål at kvalificere vores medarbejdere

til at yde den bedst mulige service både overfor døve og døvblinde borgere, men også over for

andre professionelle medarbejdere i de kommunale forvaltninger.

AF OMRÅDECHEF

HELLE BRØGGER

En nylig offentliggjort undersøgelse foretaget

af konsulentfirmaet Capacent for

Servicestyrelsen viser også, at Center for

Døves konsulenter scorer højt både hos

døvblinde brugere af rådgivningen, men

også hos de kommunale medarbejdere.

Servicestyrelsen iværksatte i anden halvdel

af 2008 en stor undersøgelse og analyse

af døvblindblevne området, idet

der fra interesseorganisationernes side

havde været fremført en række kritikpunkter

af den service, som blev tilbudt

døvblindblevne efter kommunalreformen.

Man havde bl.a. anført, at serviceniveauet

var blevet uensartet – at ikke

alle døvblinde havde mulighed for at

trække på døvblindekonsulenternes ekspertise,

idet nogle kommuner havde

valgt ikke at indgå aftale med Center for

Døve om specialrådgivning til gruppen

af ældre døvblindblevne. Denne gruppe

var ikke omfattet af VISO’s tilbud om

special rådgivning.

Både kommuner og borgere

er blevet spurgt

Undersøgelsen blev foretaget af Capacent

i sidste halvdel af 2008, og resultaterne

er netop blevet offentliggjort.

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse

foretaget blandt alle

landets kommuner samt 619 døvblinde

borgere, som har fået rådgivning fra

Center for Døve og/eller VISO.

Spørgeskemaundersøgelsen er blevet

suppleret med dybdegående interviews

med både kommuner og borgere.

Stor tillid både til VISO og til

døvblindekonsulenterne

Undersøgelsen viser, at Center for Døve

er den dominerende aktør som leverandør

af specialrådgivning på døvblindblevne

området. 75 % af de adspurgte

kommuner har angivet, at de benytter

døvblindekonsulenterne – enten gennem

en kontraktaftale eller gennem

VISO. Kendskabet i kommunerne både til

døvblindekonsulentordningen og til

VISO er stort, og der er generelt stor tillid

til både ydelser og rådgivning. Generelt

viser undersøgelsen en stor grad af

tilfredshed med den service som ydes

både af VISO og af døvblindekonsulenterne

både fra borgernes side og fra

kommunernes side.

Kommunernes tilfredshed

Det fremgår af de kvalitative interviews,

at de kommuner, som benytter Center

for Døves tilbud om rådgivning til døvblindblevne

har stor tillid til døvblindekonsulenternes

ekspertise. Bl.a. beskrives

døvblindekonsulenterne som ”seriøse

folk, der sætter borgeren i centrum og

har en god etik 1 ” . Kompetenceniveauet

vurderes også til at være højt, og nogle

kommuner mener slet ikke at kunne

undvære hjælp fra døvblindekonsulenterne.

En af de ting, som kommunerne

værdsætter døvblindekonsulenterne for,

er deres hjælp til at finde egnede kontaktpersoner

til de døvblinde borgere.

Borgernes vurdering

Også blandt de adspurgte døvblinde

borgere er der stor tilfredshed med

døvblindekonsulenternes rådgivning.

86 % af de adspurgte døvblinde borgere

svarer således, at de er ”tilfredse” eller

”meget tilfredse”. Ud af disse svarer 50 %

”meget tilfreds”. Kun 3 % angiver at være

”utilfredse” og kun en enkelt ”meget utilfreds”

Det skal nævnes, at undersøgelsen

ingen sammenhæng har vist mellem den

4

1

Servicestyrelsen, Undersøgelse af døvblindblevne området, Capacent 2008, afsnit 5.4.


86 % af de adspurgte borgere er meget tilfredse eller tilfredse med døvblindekonsulenternes service.

døvblinde borgers tilfredshed og alderen.

Ligeledes kan der heller ikke påvises

nogen sammenhæng mellem tilfredsheden

og handicappets kompleksitet

– altså om VISO har været inddraget.

De ikke adspurgte døvblindblevne

Resultaterne fra Servicestyrelsens undersøgelse

baserer sig som nævnt på en

omfattende undersøgelse med henvendelse

til både kommuner og borgere,

langt overvejende døvblinde borgere,

som Center for Døve allerede var i kontakt

med på undersøgelsestidspunktet.

De borgere, som ikke har haft kontakt

med en døvblindekonsulent eller med

VISO, og som ikke er identificeret som

døvblinde, har man af gode grunde ikke

kunnet kontakte.

Man ved fra flere internationale undersøgelser,

at der findes langt flere funktionelt

døvblinde end de knap 700, som

er kendte af døvblindekonsulenterne.

Om man i kommunerne er opmærksomme

på disse borgere og sikrer, at de

bliver kompenseret for deres handicap,

er uvist, og undersøgelsen giver ikke

noget fingerpeg om dette.

Kommunernes forebyggende

medarbejdere

Erfaringerne fra de opsporings- og

undervisningsprojekter, som Videnscenter

for Døvblindblevne har foretaget i

samarbejde med døvblindekonsulenterne

er, at kommunernes forebyggende

medarbejdere er nøglepersoner, når det

drejer sig om at skærpe opmærksomheden

på den lille sårbare gruppe af ofte

meget gamle mennesker, som har alvorlig

kombinerede syns- og høreproblemer.

Døvblindekonsulenterne tilbyder vederlagsfri

undervisning til de forebyggende

medarbejdere i de kommuner, som har

indgået betalingsaftale med Center for

Døve, men hvad med de øvrige kommuner

Er der her tilstrækkelig opmærksomhed

på gruppen af ældre med synsog

høreproblemer Det ved man faktisk

ikke noget om, men man ved, at ældre

i den gruppe vi taler om, hvor gennemsnitsalderen

er omkring de 85 år, er

mennesker, der ikke er vant til at råbe op,

og som ikke stiller store krav.

Stadig behov for faglig udvikling

Vi er i Center for Døve naturligvis meget

glade for, at døvblindekonsulenterne

har fået så gode skudsmål i.f.m. Servicestyrelsens

undersøgelse, som tilfældet

er, men vi er også klar over, at vi ikke skal

”hvile på laurbærene”, men fortsat have

fokus på at forbedre kvaliteten af vores

arbejde. Målet må være 100 % tilfredshed

med vores servicetilbud både fra

kommuners og borgeres side.

I undersøgelsen peges der også på nødvendigheden

af en proaktiv indsats med

henblik på at identificere de døvblindblevne,

som endnu ikke er blevet fundet,

og som ikke kommer til orde i den foreliggende

undersøgelse. Her ligger en

meget vigtig opgave for konsulentordningen

fremover, sådan at man sikrer,

at alle døvblindblevne i hele landet får

samme rehabiliteringstilbud.

5


DØVBLINDEKONSULENTERNE

De der er født døve og benytter tegnsprog kan have særlige støttebehov.

Om døvblindekonsulentordningen

Center for Døve har haft døvblindekonsulenter

ansat siden 1991, hvor ordningen

blev oprettet, fordi amterne ikke

selv kunne dække behovet for specialrådgivning

til en forholdsvis lille handicapgruppe.

I forbindelse med kommunalreformen,

som trådte i kraft 1. januar 2007, blev

finansieringen af specialrådgivning til

handicappede borgere, delt mellem

kommunerne og staten (VISO).

Der er indgået kontrakt mellem VISO og

Center for Døve om specialrådgivning i

de mest specialiserede og komplicerede

sager. De fleste af landets kommuner har

desuden indgået aftale med Center for

Døve om den øvrige specialrådgivning

for døvblindblevne borgere.

Om erhvervet døvblindhed

Uanset årsagen til syns- og hørenedsættelsen

er døvblindhed et særdeles

alvorligt handicap, idet begge de to

vigtigste fjernsanser er ramt. Normalt

kompenserer man for tabet af den ene

sans ved brug af den anden, men når

både syns- og høresans er reduceret,

er denne mulighed ikke tilstede.

Døvblindhed er derfor et selvstændigt,

specifikt handicap, som medfører særlige

vanskeligheder i forhold til:

• Kommunikation og socialt samspil

• Muligheder for informationstilegnelse

• Evne til orientering i omgivelserne

For gruppen af døvblindblevne, som er

født døve og opvokset med tegnsprog,

er situationen yderligere kompliceret.

Manglende tilbud om kompensation til

mennesker med døvblindhed vil betyde

manglende muligheder for samfundsdeltagelse

og dermed alvorlig isolation.

6


GENERELT OM DØVBLINDEKONSULENTORDNINGEN

Døvblindekonsulenternes lovgrundlag

Kommunerne er ansvarlige for at deres borgere får den nødvendige rådgivning. I de mest

specialiserede sager kan de benytte sig af statens rådgivningstilbud, som er organiseret

igennem VISO, ”Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation”.

Servicelovens § 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til

personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De fleste kommuner har valgt at

indgå kontrakt med Center for Døve om specialrådgivning vedrørende ældre døvblindblevne

og i forbindelse med kontaktpersonordningen.

Servicelovens § 13: Omhandler statens (organiseret igennem VISO) forpligtelse til at yde

specialrådgivning og udredning for borgere og kommuner i de mest specialiserede og

komplicerede enkeltsager

Center for Døve har indgået aftale med VISO om både specialrådgivning og udredning

for personer med erhvervet døvblindhed.

Døvblindekonsulenternes arbejdsopgaver

• Specialrådgivning til voksne døvblindblevne og til professionelle, som er i kontakt med

disse om muligheder for kompensation

• Udredning i de få mest komplicerede og specialiserede enkeltsager

• Specialrådgivning i forbindelse med etablering af kontaktpersonordning efter Servicelovens

§ 98 og supervision og undervisning til døvblindblevnes kontaktpersoner

• Deltagelse i udviklingsarbejde således at mennesker med erhvervet døvblindhed i hele

landet kan få bedre tilbud om rehabilitering

Målgrupper for døvblindekonsulenternes

rådgivning

Døvblindekonsulenterne ved Center for Døve yder specialrådgivning til voksne døvblindblevne

og til professionelle, der kommer i kontakt med disse.

Man skelner imellem døvblindblevne og døvblindfødte. Døvblindblevne, også kaldet

mennesker med erhvervet døvblindhed, er personer, som først er blevet døvblinde efter,

at de har udviklet en visuel og/eller auditiv referenceramme og et sprog, enten dansk

eller tegnsprog.

Mennesker med erhvervet døvblindhed er meget forskellige og benytter sig af forskellige

kommunikationsformer. Gruppen omfatter både mennesker, der taler dansk med støtte

af tekniske hjælpemidler, tegnsprogsbrugere, taktilbrugere og brugere af andre alternative

kommunikationsformer.

Døvblindekonsulenternes rådgivning foregår uden tolk og tilpasses borgerens behov for

kommunikationsmetode.

7


GENERELT OM DØVBLINDEKONSULENTERNE

Visitation og finansiering

Der skelnes imellem de ydelser som finansieres af kommunerne og de ydelser, som finansieres

af VISO.

Den kommunale finansiering

Har kommunen indgået kontrakt med Center for Døve om specialrådgivning, kan både

borgere, pårørende og professionelle frit benytte rådgivningstilbuddene. Dette gælder

også konsulenternes kursustilbud.

VISO᾿s tilbud

Ønsker en borger eller en kommune at benytte VISO’s tilbud om specialrådgivning, skal

dette godkendes af VISO. Visitationen kan finde sted efter henvendelse fra kommunen,

borgeren eller dennes pårørende.

Når det drejer sig om udredning, skal anmodningen til VISO altid foretages af kommunen.

Når VISO har godkendt visitationen, er både specialrådgivning og udredning gratis for

både borgere og kommunale medarbejdere.

Hvor findes døvblindekonsulenterne

Center for Døve har ansat 11 døvblindekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer

i Århus, Fredericia, Odense og København.

Ledelse

Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia

Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus

Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense

Grete Jensen, afdelingsleder i København

8


DØVBLINDEKONSULENTERNE

“Kære alle I dejlige kvinder

Jeg vil sige tusind tak for i går. Det er dejligt at møde sådan

en opbakning, lydhørhed og forståelse som i jeres selskab.

Det er smadder hårdt, men også meget givende.

En god proces i livet for mig i hvert tilfælde. Jeg har aldrig

drømt om, at jeg ville blive så heldig at

komme i så god en gruppe. Jeg føler mig meget tryg sammen med

jer, også selvom. jeg både græder og griner indimellem ... 2“

2

Citatet er udpluk fra en e-mail.

AF DØVBLINDE-

KONSULENTERNE

ELSE MARIE JENSEN

OG ANETTE RUD

JØRGENSEN

At finde sit JEG

gennem deltagelse i en

netværksgruppe

Mødet mellem seks kvinder med et kombineret syns- og høretab.

“at jeg ville blive

så heldig at

komme i så

god en gruppe”.

Citatet er udpluk fra en e-mail.

Citaterne på siden er udpluk af ordene

fra en yngre kvinde med erhvervet døvblindhed,

som åbenhjertet beskriver,

hvordan mødet med ligestillede, har givet

hende en personlig oplevelse, som berører

hende dybt. Hun har nu igennem et

år med intervaller på ca. 6 uger deltaget

i en netværksgruppe sammen med 5

andre kvinder, alle med et alvorligt kombineret

syns og høretab. Kvinderne har i

årets løb udvekslet erfaringer om både

små og store emner, som relaterer sig til

en hverdag med syns-og høreproblemer.

De nikker genkendende til hinandens

beretninger. Pludselig føler man sig ikke

længere som ”Palle alene i verden”. Det

giver en særlig styrke, som man kun kan

opleve sammen med andre, som helt

præcist ved, hvordan det er at leve med

nedsat syn og hørelse. Flere af kvinderne

beskriver mødet med de andre kvinder

som et centralt vendepunkt i livet. Ved

at deltage i gruppen kan man finde nye

måder og strategier til at klare hverdagen

på ved at lytte til, hvordan andre i samme

situation møder forskellige udfordringer.

Deltagelse i gruppen bliver således også

indledningen på en læringsproces.

9


DØVBLINDEKONSULENTERNE

”Jeg føler mig nogle gange

så utrolig ensom.”

”Er der mon nogen, som har det ligesom mig”

”Hvordan tackler andre døvblindblevne deres

rolle som mor, som ægtefælle, som kollega”

Modelfoto, den døvblinde kvinde på billedet har ikke selv deltaget i netværksgruppen.

Vi er to døvblindekonsulenter, som har

haft den faglige udfordring at lede denne

proces.

Fra ide til realitet

– netværksgruppen opstår

Via vores arbejde som døvblindekonsulenter

er vi blevet mødt med ovenstående

udsagn og spørgsmål flere gange.

Velvidende, at vi ikke har de rette forudsætninger

for at svare på det hele, har vi

i stedet valgt at udnytte vores kompetencer

til at skabe mulighed for at døvblinde

kan mødes:

Anette: Jeg havde i en periode haft kendskab

til en yngre kvinde med ægtefælle

og små børn, som skulle forholde sig til

at være nydiagnosticeret med syndromet

Usher 2.

Else Marie: Jeg havde kontakt med en

kvinde, hvis synstab var progredieret og

i den forbindelse oplevede, at rollen som

mor var besværliggjort.

Anette: Så opstod ideen om at lade de to

kvinder møde hinanden. Samtidig havde

en tredje kvinde tidligere udtrykt ønske

om at træffe ligestillede.

Else Marie: Ved at udbrede vores tanker

om netværksgruppen endte vi pludselig

med at have seks kvinder fra forskellige

steder i Danmark, som gerne ville være

med. To kvinder i 30´erne og de øvrige

kvinder i 40´erne.

En betingelse for deltagelse i gruppen

var, at kvinderne havde børn, hvilket vi

dog valgte at se bort fra i et enkelt tilfælde.

Den pågældende kvinde har til

gengæld haft store overvejelser omkring,

hvor vidt hun vil have børn eller skal fravælge

dette. Forcen ved gruppen er, at

vi har haft mulighed for at fordybe os i

sådanne svære problematikker.

Det er okay, at man ikke altid kan

gøre, som andre gør

Og vi har været omkring mange problematikker.

Fælles for kvinderne er, at de

frygter at være en belastning for deres

omgivelser især deres partner. Syns- og

hørenedsættelsen påvirker rollerne i familien

og ansvarsfordelingen i hjemmet.

Spørgsmålet er, hvordan man alligevel

bevarer et ligeværdigt forhold til sin

ægtefælle. Relationen til børnene er også

forbundet med bekymring. Nogle af

kvinderne oplever, at børnene bliver små

voksne og nogle gange fungerer som en

slags formidler mellem far og mor. Når

mor ikke kan høre, hvad far siger, så løber

barnet hen til mor og gentager det sagte.

Enkelte af kvinderne beretter om, hvordan

kommunikationsbarrierer gør det

svært at skabe kontakt med andre forældre

i børnenes børnehave eller skole.

Fælles for kvinderne er også, at de bruger

mange ressourcer på at kompensere for

syns- og høretabet, og at selv almindelige

hverdagssituationer tapper dem for

megen energi. En kvinde fortæller, hvordan

hun forbereder sig i mindste detalje

dagen før, hendes barn skal have en legekammerat

med hjem, således at hun på

selve dagen kun skal koncentrere sig om

10


Fakta

Hovedparten af de seks kvinder

er funktionelt døvblinde som følge

af et medfødt høretab og den progredierende

øjensygdom retinitis

pigmentosa. Sidstnævnte medfører

bl.a. indskrænket synsfelt (kikkertsyn)

og mørkeblindhed. En af kvinderne

har brug for, at den mundtlige

kommunikation bliver understøttet

af tegnsprog. De øvrige kvinder er,

ved flere personer tilstede, afhængige

af høretekniske foranstaltninger.

Mødet med andre kvinder kan give det fornødne overskud til komme videre i omstillingsprocessen.

kommunikationen med børnene. For

kvinderne vil gerne kunne det og gøre

det, som andre kvinder kan og gør. De

forsøger længst muligt at agere ligesom

andre, og i det omfang det er muligt, forsøger

de at skjule deres begrænsninger.

Vi har i gruppen talt om, at man ikke altid

kan gøre tingene på den måde, andre

gør, og at det ikke er ensbetydende med

at være en dårlig mor, en dårlig ægtefælle,

en dårlig veninde etc. Det handler

ikke om at være god eller dårlig, men

blive bevidst om, hvad man har overskud

til. Ligesom det er vigtigt, man ikke får

bragt sig i situationer, som er for svære at

tackle. Erkendelse er her et vigtigt nøgleord,

idet det er udgangspunktet for, at

man kan begynde at udforske nye måder

at håndtere hverdagen på.

Når erfaringsudveksling bliver en

del af livsomstillingen

At skulle omstille sig til en tilværelse

som døvblind er en svær udfordring.

Kvinderne befinder sig forskellige steder

i denne omstillingsproces. Med et progredierende

syns- og høretab vil kvinderne

ikke kun en gang, men flere gange i

livet opleve at skulle omstille sig. Nogle

har kendt deres diagnose i flere år, mens

andre først for nylig er blevet konfronteret

med en diagnose. Enkelte har stadig

tilknytning til arbejdsmarkedet, nogle

kæmper for at blive der, mens andre har

måttet opgive et arbejdsliv. For nogle

er det fortsat hårdt at skulle fortælle om

sine syns- og høreproblemer, mens andre

er parate til at indvie omgivelserne i

deres vanskeligheder.

Erfaringsudvekslingen i gruppen er en

ressource, som den enkelte kvinde kan

udnytte i sin egen omstillingsproces.

Nordiske undersøgelser 3 peger netop

på, at flere mennesker med erhvervet

døvblindhed oplever at være ensomme

i denne proces.

Den professionelle samtalepartner

Vi har hørt mange eksempler på, hvordan

kvinderne ofte føler sig ”anderledes”

blandt deres omgivelser. I flere situationer

mangler de samhørighed med

de andre, når de oplever at stå uden for

kommunikationen.

I netværksgruppen er alle ligestillede

medlemmer. Her er ingen den svage

part. Vi har i denne kontekst defineret

vores opgave til at være professionelle

samtalepartnere for kvinderne. Kort opridset

betyder det, at vores centrale rolle

har været at igangsætte og støtte gruppens

proces. Vi har indledningsvist haft

ansvar for sammen med kvinderne at

fastsætte rammerne og indholdet for

møderne, og vi har undervejs fungeret

som tovholdere.

”Det er ukompliceret at være i

gruppen – her kan man være sig selv”

Som en af kvinderne formulerer det,

handler det netop om at kunne være sig

selv. At turde være sig selv og at finde sit

jeg. Det er i mødet med de andre kvinder,

at den enkelte kvinde kan få mod til at

virkeliggøre sig selv og sine muligheder.

3

Göransson, Lena.(2007): ”Dövblindhet i ett livsperspektiv”, HAREC Samhällsmedicinska institutionen, Universitetssjukhuset MAS, Malmö.

Ravn Olesen, Birgitte og Kirsten Jansbøl.(2005): ”Nordisk Projekt”, Videnscentret for Døvblindblevne.

11


DØVBLINDEKONSULENTERNE

Nyt projekt

”Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne”

”Jeg er ikk` så

dårlig endda”

Som led i et kursusforløb under projekt ”Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne” har

Lisbet netop gennemført et 5 ugers praktikophold i en boghandel. Lisbet kan med tilfredshed

tænke tilbage på praktikopholdet, hvor hun også fik en flot anbefaling at føje til sit CV.

AF DØVBLINDE-

KONSULENT OG

PROJEKTLEDER

ANETTE RUD

JØRGENSEN

Fra den tidligste barndom har Lisbet haft

et svært høretab, og da hun i starten af

1990´erne yderligere fik et fremadskridende

synstab, måtte hun opgive sin

tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.

I dag har hun et ønske om at vende

tilbage til arbejdsmarkedet i et job med

løntilskud til førtidspensionister (tidligere

skånejob).

”Hvad laver du så”

Dette er ofte det første spørgsmål, som

vi stiller hinanden i festligt lag. Spørgsmålet

afspejler det faktum, at vi identificerer

og kategoriserer hinanden ud fra,

hvad vi laver. Således kan man nemt føle

sig ”sat uden for det gode selskab”, hvis

man ikke har et job. Denne følelse kan

flere af deltagerne i projekt ”Meningsfuld

beskæftigelse for døvblindblevne”

genkende. For nogle af deltagerne er tilværelsen

som førtidspensionist forholdsvis

ny, mens andre deltagere for længe

siden har forladt arbejdsmarkedet.

”En gang imellem vil jeg gerne kunne fortælle,

at jeg har et arbejde, når andre spørger,

hvad jeg laver”, siger Lisbet. Udover

at arbejdet giver identitet, er der andre

motivationsfaktorer, som er afgørende

for, at hun søger et job med løntilskud:

”Jeg vil gerne gøre en indsats, gøre en

forskel. Jeg vil gerne have nye input.

Jeg vil gerne være en del af et team.

At komme hjemmefra et par gange om

ugen og snakke med nogle kolleger har

betydning for mig.”

Ønskerne er blevet realiseret i boghandlen,

hvor Lisbet har oplevet at få arbejdsmæssige

udfordringer, sociale relationer

til kolleger og virksomhedens anerkendelse

af hende som både medarbejder

og kollega.

At være ærlig over for sig selv og

virksomheden

En forudsætning for et vellykket praktikophold

og på sigt et vellykket job er, at

de nødvendige skånehensyn som fx reduceret

arbejdstid bliver tilgodeset allerede

fra begyndelsen. I takt med at høreeller

synstabet er forværret, har flere af

deltagerne måtte opgive deres arbejde.

Arbejdet udgjorde til sidst en så stor belastning,

at de blev tappet for al energi.

Som forberedelse til praktikken har vi

haft fokus på, hvordan deltagerne kan

passe på sig selv - hvordan de får sagt

fra og til. For at skabe de optimale arbejdsvilkår

kræver det også, at arbejdsgiver

og kolleger får en orientering om,

hvad et høre- og synstab betyder for

personens udførelse af arbejdsopgaverne.

Hvad betyder det fx at have et kraftigt

høretab på 80 db og et synsfelt på

mindre end 10 grader Hvordan skal

omgivelserne forholde sig til det Og

hvordan tackler personen selv konkrete

situationer

”Jeg har brug for at lære at fortælle,

hvad jeg kan høre, og hvad jeg kan se.

Og hvad der kræves i kommunikationen

med kolleger.”

Deltagerne har øvet sig i at præsentere

deres syns- og høremæssige situation

for hinanden via bl.a. rollespil. En uvant

situation for de fleste og svært fordi deltagerne

generelt mangler viden om deres

diagnose. Undervisningsdage i både

syn og hørelse har givet deltagerne en

større indsigt i egen situation. Men ud-

12


Fakta

Med en bevilling fra Socialministeriet

på ca. 1.8 mill. for en to-årig

periode igangsatte Center for Døve

marts 2007 projekt Meningsfuld beskæftigelse

for døvblindblevne med

det formål at understøtte døvblindblevnes

muligheder på arbejdsmarkedet.

Vi har gennemført to kurser

bestående af undervisning og

praktik for henholdsvis tegnsprogsbrugere

og talebrugere. Kurserne er

tilrettelagt som rehabiliteringsforløb.

Der er bl.a. etableret praktikker

på hotel, mejeri, sygehuskøkken,

plejehjem og i en kiosk. Projektet

afsluttes sommeren 2009.

Lisbet på arbejde i boghandlen ”Bøger og Papir.

fordringen er ikke kun at skulle formidle

faktuelle oplysninger, men også at være

åben om sin situation. At turde være ærlig

og have lyst til at være ærlig. Ønsket

om ikke at skille sig ud fra de andre medarbejdere

og at kunne det samme som

dem kan fraholde personen fra at være

ærlig om sin situation. Dette er netop årsag

til, at nogle deltagere kan berette om

misforståelser i deres tidligere arbejdsliv.

Misforståelser som betød, at deres reelle

skånebehov ikke blev opfyldt. Lisbet

har erkendt, at det er vigtigt at få ryddet

misforståelser af banen.

”Det kræver åbenhed fra min side.

Jeg skal turde at spørge om hjælp og

ikke gå og fumle med noget, fordi jeg

ikke har hørt en besked rigtigt. Mine

kolleger skal lære, at de ikke bare peger

ud i luften og snakker med hovedet

halvt nede i en kasse. Jeg skal også

have god tid til at lære arbejdspladsen

at kende. Tid til at få den ind på nethinden.”

Som projektets leder har jeg sammen

med deltagerne været med ved den

indledende praktiksamtale på arbejdspladsen

og bidraget med informationer

og efterfølgende deltaget i opfølgning i

det omfang, der har været behov for det.

At finde det rigtige match

Lisbet fremhæver især to ting, som har

haft en positiv indflydelse på hendes

trivsel i boghandlen: 1. de fysiske omgivelser

og 2. de ansatte. Eftersom boghandlen

er en relativt lille virksomhed,

følte Lisbet sig hurtigt sikker ved at færdes.

Samtidig gjorde kollegerne hende

opmærksom på, hvis de havde sat

kasser eller andet på gulvet. Bagerst i

butikken er der ekstra belysning, og derfor

var der her de optimale betingelser

for Lisbet at arbejde under. Der er få

ansatte i butikken. Dvs. få nye mennesker

at forholde sig til (en person med

erhvervet døvblindhed bruger mange

ressourcer i kontakten med andre mennesker).

Få mennesker i frokostlokalet.

Det minimerer både støjniveauet og

snakken på kryds og tværs, således at

Lisbets chancer for at følge med i kommunikationen

blev øget. Lisbet deltog

bl.a. i følgende opgaver: varemodtagelse,

udpakning og kontrol, prismærkning og

vareopfyldning. Med en kontoruddannelse

og erhvervserfaring fra kontor-

og butiksbranchen var arbejdet i

boghandlen ikke ukendt for Lisbet. I afklaringen

af deltagernes muligheder på

arbejdsmarkedet er der taget udgangspunkt

i den enkelte deltagers interesser

samt faglige og personlige kvalifikationer.

Som det fremgår af ovenstående, er

der flere kriterier, som skal være opfyldt,

for at vi kan tale om det rigtige match

mellem deltager og virksomhed.

Kan jeg magte et arbejde

Denne tanke har naturligt nok strejfet

flere af deltagerne. På kurset har Lisbet

og de øvrige deltagere hørt mennesker

med et funktionstab fortælle om, hvordan

de magter et job på særlige vilkår.

Især oplægget fra en mand med samme

syndrom, som er årsag til Lisbets døvblindhed

gjorde indtryk på hende.

”Det fik mig til at tænke, at når han

kan, så kan jeg også. Det kan lade sig

gøre på arbejdsmarkedet.”

Flere af deltagerne har bevist, at det kan

lade sig gøre. Lisbet er nu på vej i en ny

praktik og måske på vej til fast arbejde. Ti

timer om ugen fordelt på tre dage, hvor

hun på en skole tæt på sin bolig skal løse

opgaver på skolens kontor og bibliotek.

13


STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE

Tal & Statistik

Døvblindekonsulenternes rådgivning i 2008

1. Antal døvblinde kendt af døvblindekonsulenterne

Region 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt

Region Nordjylland 2 7 5 30 44

Region Midtjylland 2 17 9 44 72

Region Syddanmark 22 22 29 116 189

Region Sjælland 10 10 13 92 125

Region Hovedstaden 15 27 37 162 241

I alt 51 83 93 444 671

Døvblindekonsulenterne havde ved udgangen af 2008 kendskab til i alt 671 borgere med erhvervet døvblindhed.

Det er en lille smule færre end foregående år. Samlet set har der dog været tale om en markant stigning i antallet af nyhenviste

borgere til rådgivningen (jf. statistik nr. 6)

2. Kommunikationsform

Region Dansktalende Tegnsprogsbrugere I alt

Region Nordjylland 41 3 44

Region Midtjylland 61 11 72

Region Syddanmark 144 45 189

Region Sjælland 119 6 125

Region Hovedstaden 207 34 241

I alt 572 99 671

572 af de døvblinde borgerne var talesprogsbrugere, mens 99 var tegnsprogsbrugere.

14


STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE

3. Social status

Social status fordelt på alder 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt

Folkepension 0 0 92 445 537

Førtidspensionist uden beskæftigelse 20 57 0 0 77

Førtidspensionist med ansættelse m. løntilskud efter lov

om aktiv beskæftigelsesindsats § 51. (skånejob) 0 5 0 0 5

Førtidspensionist med beskyttet beskæftigelse efter

serviceloven § 87 5 8 0 0 13

Kontanthjælpsmodtager 6 1 0 0 7

Har fleksjob efter Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats 3 2 0 0 5

Har beskæftigelse på almindelige vilkår 6 1 0 7

Får hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven 3 0 0 0 3

Skoleelev (folkeskole, døveskole eller Nyborgskolen) 7 0 0 0 7

Foreningsarbejde 2 4 0 0 6

Andet 4 0 0 4

I alt 52 82 92 445 671

Langt de fleste kendte døvblinde borgere er folkepensionister, nemlig 537 ud af 671 kendte.

95 er førtidspensionister, heraf 18 i skånejob eller beskyttet beskæftigelse.

De resterende knap 40 fordeler sig med nogle få på kontanthjælp, i almindelig beskæftigelse, fleksjob, under uddannelse

og beskæftiget med foreningsarbejde.

4. Antal kontakter

Hele landet 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80 år og derover I alt

1 kontakt 9 4 9 107 129

2-10 kontakter 17 37 55 213 322

Over 10 kontakter 22 38 25 32 117

I alt 48 79 89 352 568

Døvblindekonsulenterne har i årets løb været i kontakt med 568 ud af de 671 kendte døvblinde borgere.

15


STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE

5. Antal betalingsaftaler med kommuner i.f.m. kontaktpersonordning

Region

Antal

betalings -

aftaler primo

2008

Opsagte

aftaler i

løbet af

2008

Nye

betalingsaftaler

2008

Antal

betalingsaftaler

ultimo

2008

Antal

betalingsaftaler

vedr.

døvblinde

tegnsprogsbrugere

Antal

kontrakter

vedr.

døvblinde

dansktalende

Region Nordjylland 17 1 4 20 2 18

Region Midtjylland 38 7 8 39 11 28

Region Syddanmark 96 6 12 102 44 58

Region Sjælland 27 4 5 28 1 27

Region Hovedstaden 86 11 12 87 19 68

I alt 264 29 41 276 77 199

Ved udgangen af 2007 var der 264 døvblinde, der havde en kontaktpersonordning. Dette tal var ved udgangen af 2008

steget til 276. I samtlige disse tilfælde har kommunen indgået kontrakt med Center for Døve om konsulentbistand og

supervision til kontaktpersonerne.

6. Førstegangsbesøg i løbet af 2008 og henvisende instans

Region

Henvist fra syns- og

hørerådgivninger/

kommunikationscentre

Henvist fra kommunal medarbejder

(fx hjemmehjælpen,

hjemmesygeplejen, forebyggende

medarbejder eller sagsbehandler)

Fra læge- eller sygehusregi

(fx egen læge, speciallæge,

audiologisk afdeling eller

synsafdelingen)

Henvist fra Pårørende

Henvist fra Brugerorganisationerne

(fx FDDB eller

Dansk Blindesamfund)

Henvist fra Andre

I alt

Region Nordjylland 9 2 3 1 6 21

Region Midtjylland 11 5 5 3 24

Region Syddanmark 16 10 1 7 31 65

Region Sjælland 3 8 1 3 15

Region Hovedstaden 10 15 10 2 37

Hele landet 49 38 2 5 26 42 162

Der har i 2008 været aflagt besøg hos i alt 162 nyhenviste borgere, en markant stigning i forhold til året før, hvor antallet

var 126. De fleste henvisninger er kommet fra syns – og hørerådgivningerne, kommunerne og konsulenter i brugerorganisationerne.

16


GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE

Tegnsprog er at betragte som døves modersmål, mens dansk er første fremmedsprog.

Om døvekonsulentordningen

Døvekonsulentordningen har eksisteret

som et landsdækkende, gratis rådgivningstilbud

til døve og til offentlige

myndigheder siden 1939. I forbindelse

med Servicelovens indførelse blev ordningen

i 1998 flyttet fra Socialministeriet

til den landsdækkende, selvejende

institution, Center for Døve, som nu har

overenskomst med Gladsaxe kommune.

Fra 2007, i forbindelse med kommunalreformen,

blev det besluttet at videreføre

døvekonsulentordningen som en samlet

ordning under Center for Døve, nu finansieret

af kommunerne efter objektive

kriterier.

Om døve og døvhed

Man regner med, at der i Danmark er

ca. 4000 voksne døve, som benytter sig

af tegnsprog. Det drejer sig om en lille

gruppe mennesker, som er født med en

alvorlig hørenedsættelse, eller har fået

denne så tidligt i barndommen, at de

ikke har nået at udvikle et talesprog eller

har fået en auditiv referenceramme.

Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse,

som udover at give kommunikationsproblemer

også kan betyde, at

borgeren har et informations - og videnshandicap.

Det er svært for døve at tilegne

sig den samme viden og få de samme

informationer som andre mennesker i

samfundet.

For døve, som er opvokset med tegnsprog,

er dansk at betragte som det

første fremmedsprog. Grammatikalsk er

dansk meget forskelligt fra tegnsprog, og

mange døve har derfor problemer med

det danske skriftsprog. Dette gælder

både evnen til selv at udtrykke sig skriftligt

og evnen til at indholdslæse.

I dag får de fleste døve børn foretaget en

CI - operation (cochlear implant, som er

et avanceret elektronisk høreapparat).

Det betyder, at mange kommer til at

kunne klare sig med det danske sprog og

derfor kan integreres i normalskolerne.

Denne operation skal dog foretages

meget tidligt i barndommen for at give

det optimale udbytte

17


GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE

Døvekonsulentordningens lovgrundlag

Lovgrundlaget for døvekonsulentordningen har siden 1. januar 2007 været Servicelovens

§§ 12 og 13 samt bekendtgørelse nr. 781 af 6.7. 2006 om kommunernes finansiering af de

mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.

Servicelovens § 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til personer

med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Servicelovens § 13: Omhandler statens forpligtelse til at stille specialrådgivning og udredning

til rådighed for borgere og kommuner i de mest specialiserede og komplicerede

enkeltsager via ”Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation”, VISO.

Der har ikke vist sig at være et større behov for tilbud om specialrådgivning gennem VISO

på døveområdet i 2007 og 2008, idet døvekonsulenterne har dækket behovet. Center for

Døve har dog en aftale med VISO om at påtage sig særlige opgaver om specialrådgivning

og udredning efter behov.

Døvekonsulenternes arbejdsopgaver

Døvekonsulenterne yder specialrådgivning til voksne døve. Døvekonsulenterne behersker

tegnsprog og kan kommunikere direkte med døve uden brug af tegnsprogstolk.

Rådgivningen omfatter:

• Specialkonsulentbistand til professionelle, som kommer i kontakt med døve om spørgsmål

i relation til handicappet, herunder kommunikation og muligheder for kompensation.

• Specialrådgivning direkte til døve om forhold, som har relation til handicappet, særligt

på følgende områder:

• Rådgivning til unge døve, som forlader skolesystemet om muligheder for revalidering

og uddannelse

• Rådgivning til alle voksne døve om kompenserende muligheder efter lovgivningen,

herunder om hjælpemidler

• Rådgivning i relation til arbejdsmarkedet

• Rådgivning og vejledning til døve forældre med hørende børn, som har behov for en

særlig indsats med støtte i hjemmet

• Rådgivning om eksisterende støttemuligheder til andre voksne døve med særlige

behov, fx døve med behov for særlig pædagogisk indsats, ældre døve og døve med

anden etnisk baggrund

• Specialrådgivning og udredning i særligt komplicerede sager efter aftale med VISO

18


GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE

Målgrupper for døvekonsulenternes

rådgivning

Døvekonsulenterne yder konsulentbistand til døve, deres netværk og til professionelle.

Målgrupperne for ydelsen er især:

• Kommunale sagsbehandlere.

• Andre professionelle, der kommer i kontakt med døve eller mennesker med et svært

hørehandicap.

• Unge og voksne døve eller svært hørehandicappede, der benytter sig af tegnsproglig

kommunikation eller har behov for døvekonsulenternes særlige ekspertise.

• Døves familie og netværk.

Visitation og finansiering

Der er fri, gratis adgang til uden visitation at benytte sig af døvekonsulenternes rådgivningstilbud

for både døve borgere, deres netværk og for andre professionelle.

Hvis en kommune ønsker specialrådgivning eller udredning gennem VISO, skal der ske en

visitation.

Hvor findes døvekonsulenterne

Center for Døve har ansat 15 døvekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer i

Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København.

Ledelse

Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia

Helle Diness, afdelingsleder i Aalborg

Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus

Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense

Grete Jensen, afdelingsleder i København

19


DØVEKONSULENTERNE

Døvekonsulenten rådgiver unge døve om uddannelses- og erhvervsmuligheder.

AF DØVEKONSULENT

INGER SWIATECKA

Døve elever og

Mentorordninger

Samfundsmæssigt er der et voksende krav om generelt højere uddannelsesniveau for at sikre job i fremtidens videnssamfund,

og her er den lave uddannelsesprocent blandt døve et problem, idet resultatet er få integrationsmuligheder

på arbejdsmarkedet for unge døve. En undersøgelse foretaget af Epinion viser, at 48 % af døve i alderen 18-65 år er i

beskæftigelse mod 70 % af den hørende befolkning 4 . Derfor er det relevant at se på, hvad der kan få flere unge døve

elever igennem Ungdomsuddannelser.

20


DØVEKONSULENTERNE

Fakta

En undersøgelse foretaget af

EPINION i 2006 om døves uddannelses-

og arbejdsmarkedsfor-hold

viste, at næsten halvdelen af alle

unge døve får ikke en uddannelse

efter folkeskolen. Denne kendsgerning

er dokumenteret i den seneste

undersøgelse fra Epinion om ”Døves

uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold”

4 . Tallene viser, at for 53 %

af de voksne døve er grundskolen

eneste uddannelse. For den hørende

befolkning er tallet 31 %.

I forbindelse med min Masterafhandling,

Master i Social Integration, fra Aarhus

Universitet i januar 2007, valgte jeg derfor

at sætte fokus på. ”Døve elever og

Erhvervsuddannelser - et anerkendelsesteoretisk

perspektiv 5 .”

For alle elever er læsefærdigheder, forældrenes

socialøkonomiske baggrund,

elevens personlige, sociale eller psykiske

problemer, faktorer, der spiller ind på

chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

For døve elever er der

yderligere faktorer ud over de generelle,

primært et kommunikationsproblem

samt betydeligt større vanskeligheder

med at skaffe praktikpladser.

Funktionsnedsættelse eller

et handicap

Om døve borgere beskrives ud fra en

medicinsk synsvinkel (ICF klassifikationer),

som anvendes i rehabiliteringssammenhænge,

eller som en sproglig

minoritet er i høj grad kontekstafhængigt

og et holdningsmæssigt spørgsmål.

”Betegnelsen handicap betyder tab

eller begrænsning af muligheder for at

deltage i samfundslivet på lige fod med

andre. Den beskriver relationen mellem

et menneske med funktionsnedsættelse

og dets omgivelser. Formålet med denne

betegnelse er at sætte fokus på mangler

ved omgivelserne og mange af de i

samfundet iværksatte aktiviteter, som for

eksempel information, kommunikation

og uddannelse, der forhindrer mennesker

med funktionsnedsættelse i at deltage

på lige vilkår med andre.” (FN’s Standardregler

om lige muligheder for handicappede,

1994).

Man kan sige, at en funktionsnedsættelse

kun er et handicap i de situationer,

hvor samfundet ikke kan kompensere

for funktionsnedsættelsen, og hvor samfundet

ikke åbner mulighed for integration.

Ligeværdig kollega

Anerkender man på arbejdspladsen en

person med funktionsnedsættelse, en

døv medarbejder, som en ligeværdig kollega,

kompenseres der for funktionsnedsættelsen

med tegnsprogstolkning, og

kan kollegaer lidt tegnsprog, så vil funktionsnedsættelsen

i form af manglende

hørelse ikke nødvendigvis være et handicap

i den arbejdsmæssige situation, men

alene en funktionsnedsættelse.

Det er dog de færreste døve, der arbejder

i et tegnsprogsmiljø - og netop

eleverne på erhvervsskolerne er typisk

på private arbejdspladser, hvor eleven er

den eneste døve medarbejder, og hvor

der ikke anvendes tegnsprog.

Som konsulenter medvirker vi til at sikre

døve borgeres rettigheder, og bagved

sikringen af rettigheder ligger der

implicit en mulighed for anerkendelse.

En anerkendelse af at være borger med

rettigheder og selvstændigt ansvar for

planer og beslutninger om eget liv.

4

Døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, Epinion management analyse 2006

5

”Døve elever og Erhvervsuddannelser et anerkendelsesteoretisk perspektiv” Masterafhandling, Master i Social Integration, Aarhus Universitet 2007. Inger Swiatecka

21


DØVEKONSULENTERNE

Offentlig/formel ret og pligt

Uvejleder, studievejleder, praktikvært

Mentor

Den unge

praktikant

Mentor

Privat/uformel

familie, venner, fritid

En mentor kan være brobygger mellem den unge døve og praktikpladsen.

Om anerkendelsesteori i forhold til

personer med funktionsnedsættelse/

døve borgere.

I min masterafhandling om døve elever

og erhvervsuddannelserne valgte jeg at

bruge Axel Honneths teorier om anerkendelse

beskrevet i: ”Kamp om anerkendelse.

6 ”

Fokus var ikke en psykologisk udviklingsorienteret

beskrivelse af anerkendelsesbegrebets

forskellige faser, men teorien

anvendtes som en sociologisk forståelsesramme

for, hvordan mennesker

interagerer og derfor i dannelse af deres

identitet er afhængig af omverdenens respons.

Særligt personer med funktionsnedsættelse

(døve) kan derfor få problemer

med egen identitet pga. mangelfuld

interaktion og kommunikation både i

deres nære miljø og med personer i det

omgivende samfund.

Nu er anerkendelse jo et gensidigt forhold,

og der skal to ligeværdige parter til

at anerkende hinanden, så anerkendelse

er ikke noget naturgivet, man kan kræve

af sine medmennesker, men en proces

hvor begge parter ved kendskab til hinanden

udvikler accept og anerkendelse.

For unge døve elever, der skal ud i en

hørende virksomhed, hvor der kan være

fordomme om døve (læs manglende

kendskab til) er det afgørende, at eleven

får mulighed for at vise sine evner og

potentialer, så der kan opstå en gensidig

respekt og anerkendelse gennem deltagelse

i samfundslivet. At få åbnet dørene

kræver derfor, efter en individuel vurdering,

somme tider særlige økonomiske

tilskud eller mentor aftaler.

Kommunikationsproblemet:

Døve elever vil have behov for tegnsprogstolke,

men tolke løser ikke alle

kommunikationsproblemerne. En grundig

forberedelse og information om brug

af og samarbejdet med et fast team af

tegnsprogstolke, ekstra timer til udvikling

af fagtegn, et tolkebrugerkursus og

information til lærere og elever er nogle

af de ting, der skal bruges ekstra tid på

at få planlagt og introduceret for at få et

uddannelsesforløb til at fungere.

For samarbejdspartnere kan døvekonsulentens

forudgående almene kendskab

til målgruppen og det individuelle kendskab

til den unge døve elev medvirke.

til at få tydeliggjort de individuelle ressourcer

frem for udelukkende at fokusere

entydigt på funktionsnedsættelsen.

Ved ansættelse af praktikanter/elever

med ikke synlige handicaps er det vigtigt

med en åben dialog om det skjulte

handicap. Hvordan skal de øvrige ansatte

” tackle” de problemer, der vil opstå, så

der ikke er berøringsangst overfor det

ukendte kommunikationsproblem. Her

viser erfaringerne at information og aftale

om ansættelse af mentor kan spille en

vigtig rolle, hvor mentoren kan fungere

som mediator og fast kontaktperson.

Mentorer:

En mentoraftale kan forebygge frafald

og medvirke til at få problemer opfanget

i tide.

Figuren øverst skal tydeliggøre, at særligt

for en gruppe unge døve, der ikke har

haft fritidsjob eller erhvervsarbejde, og

som står uden kendskab til kulturen på

en hørende arbejdsplads og uden kend-

6

Honneth, Axel, Kamp for anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik. Hans Reitzels forlag, København

22


DØVEKONSULENTERNE

Der kan være behov for vejledning, hvis den unge døve støder på forhindringer i forbindelse med uddannelsen.

skab til alle de uformelle regler, kan have

gavn af en mentor, som kan være brobygger

imellem praktik/ arbejdspladskultur

og den unge døve elev 7 .

For døve elever må der, som for hørende

elever, skelnes mellem, om der i

forbindelse med uddannelse er brug for

en faglig eller en socialmentor, eller evt.

begge dele. Manglende boglige eller

faglige forudsætninger kan ikke løses via

mentorer alene, og kan kræve samarbejde

om en specialpædagogisk indsats. En

prioritering og afklaring af indsatsområderne

er derfor vigtige forudsætninger

for et godt resultat.

Mentorens rolle:

• At være brobygger imellem de unge

døves kultur og uddannelsesinstitutionens

kultur/praktikpladsens kultur

• At anerkende de døve elever som

elever med potentiale, der kan udvikles

• Vejlede i at overvinde de forhindringer,

der opstår i forbindelse med uddannelse

og praktik

Praktikpladsproblemer

Mange falder fra, fordi de ikke får praktikplads,

og en stor del af eleverne giver udtryk

for, at de mangler støtte og vejledning

i praktikken og har for mange

skiftende praktikpladser.

Selv med en lav arbejdsløshedsprocent

har det i 2008 været svært for døve

elever at få praktikpladser i Region Midtjylland.

Ved etablering af de nye Jobcentre

med en statslig og kommunal del

er virksomhedsbesøg med information

om tilskudsmuligheder blevet nedprioriteret,

derfor er der et ekstraordinært

behov for information om kompenserende

muligheder og tættere samarbejde

mellem implicerede parter.

Specialfunktionen Job og Handicap påpeger

netop i deres årsrapport 2007, at

mange små private virksomheder ikke

har kendskab til kompensationsmuligheder,

ligesom mange døve heller ikke

selv har kendskab til kompensationsmuligheder,

som udover mentorordninger

kan være: Personlig assistance

(tegnsprogstolk) og hjælpemidler,

løntilskud, revalideringsydelse, eller for

udlærte en ” Isbryderordning”.

Tilskud til arbejdsgiver

Økonomisk kompensation til arbejdsgiveren

kunne være et effektivt redskab

til at ”smelte isen” ved at give de unge

mulighed for at komme ind og vise, hvad

de kan tilbyde virksomheden. I forhold

til elevens eget selvværd/anerkendelse

er det også af betydning at tilskuddet er

begrænset til en veldefineret indkøringsperiode.

I modsat fald vil eleven kunne

opleve et tilskud som en krænkelse negationen

til anerkendelse.

Efter en kortere tilskudsperiode vil netop

den gensidige anerkendelse mange

gange overflødiggøre behovet for tilskud.

For at få flere unge elever igennem

en ungdomsuddannelse og for at forebygge

frafald er der derfor behov for

et tættere samarbejde imellem elever,

studievejledere, jobkonsulenter, praktiklærere,

sagsbehandlere og døvekonsulenter.

7

”Hvordan kan mentorordninger medvirke til at flere unge døve elever gennemfører erhvervsuddannelser”

Inger Swiatecka, Opgave, 2. Modul, Masteruddannelse i Social Integration.

23


DØVEKONSULENTERNE

Når indlæggelse på

psykiatrisk afdeling

er nødvendig

Center for Døves konsulenter har mange samarbejdspartnere, og der iblandt et tæt samarbejde med Region

som modtager døve, døvblinde og svært hørehæmmede patienter, der har behov for, at kommunikationen

foregår på tegnsprog.

AF DØVEKONSULENT

ANNE-DORTE KROGH

Anne-Dorte Krogh, som igennem mange

år har været ansat som døvekonsulent og

senest døvblindekonsulent ved Center

for Døve og haft en koordinerende funktion

i forhold til afdelingen i Ballerup,

sætter her fokus på arbejdet med døve

borgere, der har en psykiatrisk lidelse.

Undersøgelser og drøftelse

i døveteamet

Når en døv eller døvblind patient indlægges

på døvepsykiatrisk afdeling, tilbydes

en grundig undersøgelse og udredning,

inden behandling iværksættes.

I undersøgelsesfasen indhentes relevante

akter fra tidligere indlæggelser,

skoleforløb m.v., idet også audiologiske,

kommunikative og udviklingsmæssige

aspekter om muligt søges belyst. Efter

den første psykiatriske undersøgelse

drøftes patienten af døveteamet ved

det ugentlige fællesmøde, og den videre

udredning planlægges. Der foretages

efter behov psykologiske undersøgelser

og evt. neurologiske, audiologiske eller

oftalmologiske undersøgelser. Undersøgelserne

og observationsfasen kan

derved strækkes over 2 til 3 uger.

Tegnsprog er et vigtigt led i

behandlingen

I behandlingsfasen tilbydes en kombination

af medicinsk og psykologisk behandling,

samtidig med at man yder den

nødvendige bistand til vedligeholdelse

eller bedring af patientens sociale funktioner.

Her er afdelingens tegnsprogskompetencer

en meget vigtig del af behandlingen.

Muligheden til at blive forstået

og få relevant feedback på tegnsprog

er yderst vigtig. Dette kombineret

med indsigt i døves kultur og den psykiske

lidelse er vigtige ingredienser i

behandlingen. Behandlingsvarigheden

er individuel og kan strække sig fra dage

til flere måneder.

Center for Døves konsulenter er en del

af døveteamet, hvor vi i samarbejde med

den psykiatriske overlæge samt plejepersonalet

drøfter den konkrete behandlingsmulighed

i forhold til udslusning og

rehabilitering.

24


Døvekonsulenten tilbyder en samtale enten på afdelingen eller på konsulentens kontor.

Et eksempel på et sygdomsforløb

Et konkret eksempel er en døv ung mand

boende i egen bolig et sted Jylland, som

på baggrund af en svær psykose med

angst og aggressiv adfærd først bliver

indlagt på en lokal psykiatrisk afdeling,

og efterfølgende overflyttes til afdelingen

for døvepsykiatri i Ballerup. I sin

psykotiske tilstand er han overbevist om,

at han bliver forfulgt. Derudover er han

sikker på, at den mad, som han kan købe,

er forgiftet. Hans psykose har derfor betydet

et tiltagende misbrug af alkohol,

som har medført, at den daglige struktur

i hverdagen er forsvundet. Det har igen

betydet isolation, tankemylder, søvnløshed,

og dårlig ernæringstilstand. Med

andre ord en rigtig ond cirkel, som den

unge mand ikke selv har kunnet bryde.

Efter en periode med indlæggelse, samtaler

på tegnsprog og medicinsk behandling

drøftes mere fremadrettede

mål: Hvordan kan den unge mand vende

tilbage til lokalmiljøet Hvem kan han

ved en hjemmeweekend være sammen

med Og hvilke delmål skal der opstilles

for at vende tilbage Konsulenten,

der kommer på afdelingen, tilbyder at

være behjælpelig med at skabe kontakt

til den lokale døvekonsulent, der så på

baggrund af henvendelsen tilbyder

en samtale enten i form af et besøg på

afdelingen eller et besøg på konsulentens

kontor, fx i forbindelse med at den

unge mand er på weekendophold i egen

bolig. Konsulenterne tilbyder altid den

døvblinde, døve og svært hørehæmmede

borger hjælp til at afklare sin

situation i forhold til rehabilitering. Da

alle konsulenter, som har behov for det,

behersker tegnsprog, foregår kommunikationen

direkte med borgeren uden

brug af tolk. Drøftelserne kan omhandle:

Hvordan bryder jeg den isolation, som

jeg gennem de sidste år er havnet i

Hvad skal der til Og hvor kan jeg møde

andre Det kan også være drøftelse af,

hvordan den enkelte får ændret vaner

Hvad skal der til for, at jeg kan komme

op om morgenen Og hvorledes får jeg

struktur på hverdagen Hvordan finder

jeg ud af, om jeg kan klare et arbejde

Eller hvordan får jeg støtte til at komme

ud af mit misbrug

Der skabes kontakt til kommunen

På baggrund af samarbejdet med

psykiatrisk afdeling og den unge døve

er der ofte behov for at skabe kontakt til

kommunen.

Det kan være kontakt til jobcenteret,

handicapafdelingen, sygedagpengekontoret,

pensionskontoret eller andre afdelinger.

For Center for Døves konsulenter

er det vigtigt at få etableret et frugtbart

samarbejde med den kommunale medarbejder,

der sidder med vigtig viden

om kommunens tilbud, men måske ikke

har så meget viden om konsekvenserne

af handicappet og den psykiske lidelse.

Konsulenten kender ikke den enkelte

kommunes tilbud, men har stor viden

om konsekvenserne af handicappet og

den psykiatriske lidelse.

Viden om handicappet og løsningsmuligheder

Konsulenternes tilbud er her dels at

oplyse om handicappet og dets konsekvenser,

men også at undersøge og være

behjælpelig med at udrede de individuelle

gener, som den psykiatriske lidelse

25


DØVBLINDEKONSULENTERNE

og handicappet medfører som døvblind,

døv og svært hørehæmmet i forhold

til at pege på mulige løsninger. Det kan

være løsninger, der foregår i døveverdenen,

hvor kommunikationen er tegnsprog.

Men det kan også være løsninger,

der foregår i den hørende verden, og

hvor der etableres tolkeordning og supervision

fra konsulenterne til den kommunale

medarbejder, der skal være borgeren

behjælpelig med at reetablere sit liv.

I disse tider, hvor kommunerne arbejder

med meget afgrænsede områder, kan

konsulenten efter aftale også være behjælpelig

med at koordinere de tilbud,

der er nødvendige for en vellykket

rehabilitering.

Konsulenterne finder det vigtigt at være

den kommunale medarbejder behjælpelig

med at skabe overblik og få indsigt,

som betyder, at den kommunale sagsbehandler

kan træffe en beslutning til

gavn for den psykisk syge døvblinde,

døve eller hørehæmmede borger, og

som medfører, at den pågældende bliver

i stand til at leve et frugtbart liv med udviklingsmuligheder

og aktiv deltagelse

i samfundet.

Afstand til bopælen kan være

en barriere

Et af de dilemmaer, der kan være i forbindelse

med en indlæggelse på døvepsykiatrisk

afdeling i Ballerup er, at der

kan være lang vej fra Ballerup til det sted

i Jylland, hvor man bor. Det kan betyde,

at man i forbindelse med indlæggelsen

ikke så ofte får besøg af venner eller

familie, og den isolation, som man har

levet i, fastholdes, fordi det er vanskeligt

på den afstand at begynde at reetablere

kontakter, således at man bliver rustet

til at vende hjem. Endvidere er det et dilemma,

at den efterfølgende ambulante

efterbehandling, som er vigtig for at fastholde

en positiv udvikling, kan være

vanskelig, hvis man som døvblind, døv

eller svært hørehæmmet ikke rigtig kan

se behovet for, at der bliver fulgt op.

Man kan også finde transporten uoverskuelig

og ikke vedkommende. Dette

skal vejes op mod, som tidligere beskrevet,

behovet for at komme et sted

med tegnsprogskompetencer og særlig

viden om kulturen, handicappet og den

psykiatriske lidelse.

Og derved den særlige ekspertise der

er opnået på døvepsykiatrisk afdeling i

Ballerup.

Fakta

Om døvepsykiatrisk afdeling

i Ballerup:

Døvepsykiatrisk afdeling i Ballerup

er et landsdelsdækkende behandlingstilbud

for sindslidende døvblinde,

døve og svært hørehæmmede

patienter, som er afhængig af

tegnsprog i deres kommunikation

med andre, og hvis døvhed er opstået

i den tidlige barndom, eller hvor

1. sproget er tegnsprog. Afdelingen

tilbyder råd og vejledning i forhold

til spørgsmål vedr. behandling af

døve med psykiatriske problemer,

og afdelingen har derved funktion

som videnscenter for døvepsykiatri.

I 2008 var der 25 døvblinde, døve og

svært hørerhæmmede indlagt på

afdelingen. Afdelingen har siden

1992 haft til huse på Psykiatrisk

Center Ballerup, Ballerup Boulevard

2, 2750 Ballerup. Nuværende leder

af det døvepsykiatriske tilbud er

overlæge Per Jensen.

Afdelingen i Ballerup har landsdækkende funktion.

26


STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE

Tal & Statistik

Døvekonsulenternes rådgivning i 2008

Antal døve brugere i perioden 2002 til 2008

Årstal Hele Landet København Odense Fredericia Århus Aalborg

Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %

2002 1268 506 40 162 13 287 23 128 10 185 15

2003 1267 548 43 161 13 252 20 138 11 168 13

2004 1275 543 43 156 12 253 20 157 12 166 13

2005 1317 544 41 130 10 264 20 199 15 180 14

2006 1327 564 43 152 11 260 20 180 14 171 13

2007 1288 549 43 158 12 240 19 178 14 163 13

2008 1176 498 42 157 14 228 19 159 14 134 11

Ovenstående tabel viser antallet af døve brugere i perioden 2002 til 2008. Som det ses er tallene lidt svingende, men viser

også en mindre tilbagegang i forhold til foregående år. Der er tale om små udsving, hvor faktorer som sygdom i konsulentgruppen,

skift af døvekonsulent m.v. kan være medvirkende årsag. De ændrede forhold i børnegruppen med CI operationer

har endnu ikke haft en afsmittende virkning på voksenområdet, hvorimod de bedre muligheder for anvendelse af tolk

spiller ind.

Antal døve brugere kendt af døvekonsulenterne

Regioner

Antal

Hovedstaden 921

Sjælland 303

Syddanmark 718

Midtjylland 518

Nordjylland 252

I alt 2712

Ovenstående tabel viser det antal døve i hele

Danmark, som man havde kendskab til i døvekonsulentordningen

ved udgangen af 2008. I

alt er det 2712 for hele landet.

Antal døve brugere som døvekonsulenterne

har været i kontakt med i 2008

Regioner

Antal

Hovedstaden 374

Sjælland 115

Syddanmark 363

Midtjylland 201

Nordjylland 123

I alt 1176

Døve konsulenterne har haft kontakt med

1176 ud af 2712 registrerede døve borgere, dvs.

i alt 43 %.

27


STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE

Social status

Social status

Hele landet

Antal %

Beskæftigelse på alm. vilkår 257 22

Dagpenge ved barsel 2 0

Dagpenge ved arbejdsløshed 39 3,5

Dagpenge ved sygdom 16 1,5

Efterlønsmodtager 46 4

Fleksjob 85 7

Folkepension 218 18,5

Forrevalidering 7 0,5

Forsørget af ægtefælle 8 0,5

Førtidspension uden beskæftigelse 164 14

Førtidspension med ansættelse m/løntilskud § 51 7 0,5

Førtidspension med beskyt. beskæftigelse § 87 24 2

Kontanthjælpsmodtager 116 9

Ledighedsydelse 16 2

Skoleelev 23 2

SU 38 3

SU og handicaptillæg 18 1,5

SU og revalidering 9 0,5

Hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven 20 2

Andet 17 1,5

Ved ikke 46 4

Ialt 1176 99,5

Antal kontakter i 2008

Antal kontakter

Hele landet

Antal %

1 383 33

2 -10 535 45

Over 10 258 22

I alt 1176 100

Ovenstående tabel viser, hvor mange gange

de 1176 døve borgere har haft kontakt med

døvekonsulenterne i løbet af et år. Knap halvdelen

har været i kontakt med døvekonsulenten

mellem 2 og 10 gange, mens 22 % har haft

mere end 10 kontakter.

Antallet af døve, som har mere end 10 kontakter

i løbet af et år er steget markant, idet der i

2007 var tale om i alt 206 borgere, mens tallet

for 2008 var 258. Dette stemmer overens med

døvekonsulenternes generelle opfattelse af

udviklingen, nemlig at der ganske vist er lidt

færre døve, som benytter sig af tilbuddet om

specialrådgivning. Til gengæld er der en svag

gruppe, som falder udenfor samfundets almindelige

netværk og har et meget stort behov for

rådgivning.

Tabellen er en opgørelse over døve brugeres sociale status

pr. 31.12. 2008.

Sammenlagt er der 171 som får arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp

eller ledighedsydelse svarende til 14,5 %. Der kan desuden i ”ved ikke

gruppen” gemme sig et antal arbejdsløse.

28


STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE

Oversigt over døve under uddannelse i skoleåret 2007-2008

Uddannelsesretning Aalborg Århus Fredericia Odense København I alt

Ungdomsuddannelse:

9.- 10. kl. VUC 1 3 2 6

Gymnasium 9 9

HF + HF-VUC 10 10 20

HGV 1 1 2

HHX 2 1 3

HTX 2 1 9 12

Erhvervsuddannelser:

Bygningssnedker 2 2

Chauffør uddannelse 1 1

Dyrepasser 2 2

Frisør 2 2

Grafiker/mediegrafiker 1 1 1 2 5

Gulvlæger, EUC 1 1

Hotel og restaurationsskolen 2 2

Idrætsskole 1 1

Introkursus til Teknisk Skole 2 1 3

Kleinsmed 4 7 11

Klinikassistent 1 1

Kok 1 1

Landtransportskolen 1 1

Maler 1 1 1 5 8

Medie Teknisk Kommunikation 1 1

Murer 1 2 3

Skiltetekniker 1 1

Social- og Sundhedshjælper 1 1 4 6

Tandtekniker 1 1

Tømrer 1 2 3

Videregående uddannelser:

Administrations økonomom 1 1

Antropologi 1 1

Arkitekt 1 1

Bioanalytiker 1 2 3

Diakonhøjskole 1 1

Diætist 1 1

DTU 5 5

Dyrlæge 1 1

Jura 2 2 4

Lærer 1 2 3

Markedsføringsøkonom 1 1 2

Pædagog 1 4 5

Samfundsfag 1 1

Socialrådgiver 2 1 1 4 8

Sociolog 4 4

I alt 1 33 10 8 97 149

29


GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN

De fleste døve familier får hørende børn.

Om familiekonsulentordningen

Familiekonsulentordningen blev oprettet

under Center for Døve i 1992, idet der

havde vist sig et stigende behov i de kommunale

forvaltninger for tilbud om intensiv

hjælp fra professionelle tegnsprogskyndige

medarbejdere til døve familier

med særlige behov.

Der var desuden et tiltagende behov for

et tilbud om støtte i hjemmet til en gruppe

af døve med særlige pædagogiske behov

samt til en enkelte unge døve i.f.m.

udskrivning fra Nyborgskolen. Ordningen

blev derfor etableret som et tilbud

både til døve familier og til enlige med

særligt behov for pædagogisk støtte.

Familiekonsulenternes arbejde er karakteriseret

ved en langt mere omfattende

og intensiv indsats end den generelle

rådgivning, som tilbydes af døvekonsulenterne

og forældrevejlederne.

Rådgivningen foregår primært i de døve

familiers hjem.

Familiekonsulentordningen er baseret på

indtægtsdækket virksomhed, således at

der indgås kontrakt mellem handlekommunen

og Center for Døve om indsatsen.

Om døve familier

Døve familier er familier, hvor den ene

eller begge forældre er døve eller svært

hørehandicappede og derfor benytter

tegnsprog i kommunikationen. De fleste

døve familier har hørende børn, og der

anvendes derfor to sprog, dansk og

dansk tegnsprog.

Tilbuddet om familiekonsulentbistand

henvender sig til familier, der på grund

af særlige behov, har brug for en intensiv

støtte i en periode.

30


GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN

Familiekonsulentordningens lovgrundlag

Ansvaret for at yde intensiv støtte til familier med børn ligger hos handle-kommunen og

præciseres i Servicelovens kapitel 11. De foranstaltninger som kan iværksættes er beskrevet

i lovens § 50 (børneundersøgelse), § 52 (bl.a. konsu-lentbistand, støtte i hjemmet og familiebehandling)

og § 54 (støtteperson til forældre hvis barn er anbragt udenfor hjemmet.

Familiekonsulenternes arbejdsopgaver

Center for Døves familiekonsulenter behersker tegnsprog på højt niveau. De har desuden

viden om døve, døves kultur og familier, hvor der anvendes både tegnsprog og dansk

talesprog. Familiekonsulenternes indsats sker altid i respekt for og i samråd med den døve

familie og i overensstemmelse med familiens ønske om forandring.

Familiekonsulenterne kan tilbyde:

• Rådgivning og vejledning til døve familier med hørende børn, som har behov for

intensiv støtte

• Udredning og pædagogiske observationer efter særlig aftale med handlekommunen

• Rådgivning og vejledning til hørende familier med døve børn, hvor der er behov

kendskab til tegnsprog og tosprogede familier

• Rådgivning og vejledning til familiens netværk, herunder daginstitutioner, skole og

sagsbehandlere i samarbejde med familien

• Støtte i hjemmet til døve familier, som har anbragte børn

• Støttende og/eller overvåget samvær, hvor der er behov for kommunikation på tegnsprog

• Støtte i hjemmet til enlige døve eller familier uden børn, som har et særligt behov for

støtte i eget hjem, fx unge der skal etableres i egen bolig efter endt skolegang

• Terapeutiske samtaleforløb efter særlig aftale med kommunale myndigheder og

familien

• Supervision til andre professionelle som er i kontakt med døve familier

• Oprettelse og ledelse af netværksgrupper for døve familier eller deres pårørende


GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN

Målgrupper for familiekonsulenternesrådgivning

• Døve forældre med hørende børn

• Hørende forældre med døve børn

• Døve forældre med døve børn

• Unge og voksne døve med særlige behov

• Andre professionelle som er i kontakt med ovennævnte målgrupper

Visitation og finansiering

Familiekonsulenterne går først ind i en sag, når kommunen har givet tilsagn om betaling,

og der er oprettet en kontrakt mellem kommunen og Center for Døve med præcisering af

arbejdspunkter, indsatsens omfang og længde og betaling for indsatsen.

Disse aftaler foretages oftest af den døvekonsulent, som kender familien.

Prisen for indsatsen aftales individuelt og afhænger bl.a. af kommunens ønske om besøgsfrekvens,

besøgenes længde, kørselsafstand fra Center for Døves kontor, og behov for

samarbejde og mødedeltagelse.

Hvor findes familiekonsulenterne

Center for Døve har ansat 8 familiekonsulenter, som er placeret ved de regionale kontorer i

Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København.

Ledelse

Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia

Helle Diness, afdelingsleder i Aalborg og koordinator for familiekonsulenterne

Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus

Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense

Grete Jensen, afdelingsleder i København

32


FAMILIEKONSULENTERNE

Mind Map

Et livslandskab – et tankekort

I mit arbejde som familiekonsulent har jeg god erfaring med at bruge Mind Map som

arbejdsredskab. Mind Map er en visuel arbejdsmetode, som giver mulighed for at få flere

perspektiver på et tema. ”Hovedpersonens” navn bliver skrevet i en cirkel, midt på et

stort papir. Herudfra bliver personens ideer/tanker, skrevet som et landkort. Det betyder

at meningsbærende udsagn bliver fastholdt på papiret som visuelle symboler/stikord.

AF FAMILIE-

KONSULENT TRINE

E. CHRISTENSEN

Mit arbejde som familiekonsulent kan

enten foregå hos familier, hvor den ene

eller begge forældre er døve, mens børnene

er hørende. Der kan også være tale

om familier med et døvt eller CI-opereret

barn, med svære livsarenaer, eller arbejdet

kan foregå hos enlige døve med

psykiske vanskeligheder. Jeg vil her give

to eksempler på hvordan relationen,

med Mind Map som arbejdsmetode, kan

forløbe.

Samarbejde med en 12-årig hørende

pige med døve forældre

Efter at være kommet i familien gennem

et par måneder og opnået at skabe en

gensidig relation, vælger jeg at lave en

Mind Map med en 12-årig pige.

Pigen er genert og har ingen bedste

venner. Hun er tidligere blevet mobbet

meget. Pigens mor er psykisk syg.

Min tanke er, at Mind Map vil give pigen

mulighed for at udtrykke tanker og

følelser, som kan være svære. Dette kan

give pigen mulighed for at være mere

deltagende i familiesamtalerne, som jeg

har med familien én gang ugentlig.

Det er skoleferie og vi har aftalt, at jeg

skal komme hos familien en formiddag.

Kun pigen er hjemme, og hun er med

på, at det kun er os to, der skal arbejde

sammen denne dag. Pigen vil gerne, at vi

sidder i sofaerne i stuen, hvor vi tænder

stearinlys for at gøre stemningen rar/

rolig. Pigen, der ved familiesamtalerne

virker meget genert og kun lidt talende,

snakker under Mind Map arbejdet om

skolen, klubben, mors sygdom, tre kammerater,

men ingen bedste veninde.

Vi har sporadisk øjenkontakt. Jeg gør

Mind Map´en konkret med et stort papir,

med pigens navn i midten. Alle meningsbærende

ord, som hun fortæller visualiseres

på papiret:

Farven blå, er hverdagens oplevelser/

tanker.

Farven grøn, tryllefarven, er det der

drømmes om.

Farven rød, det som er svært.

Sidste spørgsmål er, ”hvad er vigtigst for

dig at ændre” Disse svar skrives med

farven sort, på det hvide papir. En del af

essensen i pigens svar er, ” jeg vil danse

med min veninde, som er flyttet”.

Vi aftaler, afslutningsvis, at jeg tager

Mind Map´en med for at kopiere arbejdet

og derefter sende det til pigen med

posten. Det er hendes personlige papir

og hun skal overveje, om hun vil have

det med til næste familiesamtale ugen

efter. Der kunne også dukke nye tanker

op, som pigen så gerne måtte skrive/

tegne på papiret.

Bevidning

Pigen vil ugen efter gerne have, at jeg

læser Mind Map´en op for forældrene på

tegnsprog, samtidig med at den ligger

på bordet. Det er klart at øjenkontakten

er mere intens, når kommunikationen

om Mind Map´en foregår på tegnsprog.

Pigens forældre er meget interesserede

i pigens oplevelser. De vil gerne hjælpe

med at finde adressen på pigens tidligere

veninde. Et venskab, der viser sig at stamme

helt fra børnehaveklassen.

Der bliver under familiesamtalen endvidere

udtrykt følelser omkring pigens

oplevelse af at have en syg mor. Svære

følelser bliver lettere, mere konkrete at

tale om, fordi alle om bordet bevidner

Mind Map’en, som ligger der på bordet.

”Behovenes behov er ikke at blive opfyldt,

men at blive udtrykt”.

34


Fakta

Om Mind Map:

Hele forløbet med Mind Map

tager max. en time:

1. Fokus skrives på papiret.

2. Iscenesættelse. Papiret er et

fælles tredje i relationen og kan

give mulighed ”for flugt” da der

derved ikke er tvungen øjenkontakt.

3. Lineære spørgsmål, hvem, hvad,

hvor, hvornår.

4. Afløses af cirkulære spørgsmål,

undersøgende, nysgerrige.

5. Konsulentens bevidning.

6. Foto/ kopiering af Mind Map.

Giver mulighed for at vende

tilbage til dokumentet, som

danner udgangspunkt for kommende

samarbejde og samtaler.

Samarbejde med en 20-årig døv mand

med tvangstanker

I mit arbejde med en 20-årig døv mand

med tvangstanker/ stemmer har arbejdet

med Mind Map været med den unge

mands navn som fokus. Men når stemmerne

har været kraftige, har vi sat ”stemme

1” og ”stemme 2” på som fokus.

Manden fortæller, hvad stemmerne siger,

dette skriver jeg med den blå farve.

De siger fx: ”kør galt i bilen”.

Med den grønne farve skrives de drømme,

som manden har fx: ”stemmerne skal

ud af mit hoved.”

Med den røde farve skrives det der opleves

svært fx: ”Jeg er bange for at dø, jeg

vil først dø, når jeg bliver gammel.”

Med den sorte farve skrives mandens

tanker på papiret, sort på hvidt, fx:

”Hvorfor skal stemmerne bestemme

over mig”

”Min medicin hjælper også”

”Det hjælper mig at løbe en lang tur”

”Cirklerne på papiret hjælper, nu er jeg

ikke så bange”

”Jeg vil have et godt liv”

Ved at stemmerne visualiseres på papiret,

og vi sidder der sammen, oplever jeg,

at manden bliver mere rolig. Vi to kan

tilsammen klare stemmerne. Jeg bliver

Det tager tid at opbygge en god kontakt.

lukket ind i mandens verden og bevidner

hans tanker og angst. Gennem visualiseringen

og ved at ”det farlige” berøres,

bliver det mindre farligt.

Nogle uger efter dette forløb er stemmerne

igen kraftige, og manden beder

selv om, at vi skal lave en Mind Map.

Jeg starter med cirklen i midten og

skriver igen ”stemme 1” og ”stemme 2”.

Herefter ligger farverne frit på bordet.

Manden tager dem og skriver heftigt.

Efter ca. 10 min intenst arbejde kigger

manden op og siger, ”jeg har det lidt

bedre nu, nu er stemmerne der på

papiret”.

Jeg tager Mind Map` en med og sender

den som tidligere til manden. Jeg opfordrer

ham til at kigge på den igen hvis

det bliver svært at styre stemmerne.

Skrive løs på den, tegne på den, spytte

på den, rive i den, måske brænde den

Fordi det er en måde at få magten over

stemmerne på.

Eksemplerne viser to meget forskellige

måder at arbejde med Mind Map på.

Fælles kan siges, at sproget er med til at

skabe mening i forhold til det, som er

sket, sker og kan ske i fremtiden.

En narrativ proces

En af de mest blivende, men uhåndgribelige

måder, som mennesket skaber

mening om sig selv på, er ved at vise sig

selv, for sig selv, på mangfoldige måder.

Ved at synliggøre ønskværdige og aktuelle

sandheder om sig selv og betydningen

heraf i iscenesatte fremstillinger.

Mennesker kan blive så isolerede og

udstødte, at de umiddelbart mangler

et naturligt publikum (vidner) til deres

livsfortælling.

Mind Map kan ses som del i en narrativ

proces, hvor vi fortæller, får svar og

genfortæller individuelle og kollektive

historier. Denne proces er vigtig for,

hvem vi er, og hvem vi kan blive.

Mind Map giver mulighed for at gå ind i

den fortælling, hvor vi selv bliver fortalt.

Jeg oplever Mind Map som et meget

brugbart redskab i mit arbejde som

familiekonsulent. Arbejdsmetoden

hjælper til med at give et holistisk syn på

mennesket, og samtidig hæve niveauet,

for hvad vi kan og skal forvente at få ud

af livet.

Inspiration

Burian.eu.com

Reggioemilia.dk

Fokus På Familien,

Universitetsforlaget, 03/2008.

Sarah Z. Kølpin, Lev dig lykkelig,

Gyldendal, 2008.

Michael White, Narrativ Teori, Hans

Reitzels Forlag, 2006.

Daniellea Cecchin,

Den Integrerende Baggrund,

Forlaget Børn & Unge, 1999.

35


FAMILIEKONSULENTERNE

Det tværfaglige samarbejde

vægtes højt i familiesager

Telefonen ringer hos døvekonsulenten på Center for Døve – det er en skoleleder. Han har fået henvendelse

fra klasselæreren i en 5. klasse om, at en af hendes elever har behov for hjælp. Han var indtil for ca. et år siden

en social, fagligt velfungerende dreng, der trivedes. Nu har han svært ved at klare sig fagligt, og flere lærere

og forældre har bemærket, at han færdes ude sent om aftenen i selskab med ældre drenge, som ikke bliver

betragtet som godt selskab for ham.

AF AFDELINGSLEDER

HELLE DINESS

Et barn med andre opvækstbetingelser

Situationen er ikke ukendt for skolen.

Men denne dreng har døve forældre, og

skolen er bevidst om, at han har andre

opvækstbetingelser end de fleste andre

elever. Forældrene har på møder med

klasselæreren – hvor der har været tegnsprogstolk

tilstede – givet udtryk for, at

de føler sig magtesløse over for sønnen.

Han hører ikke efter, hvad de siger.

Han læser ikke lektier, kommer ikke hjem

til den tid, de har givet besked om, og de

ved ikke, hvor han er, eller hvad han laver.

Klasselæreren mener, der er behov for et

tilbud til familien, men hvilket

Der er stor usikkerhed om, hvordan drengens

situation kan forbedres, da hverken

klasselærer eller PPR-konsulent har viden

om den livssituation, familier, der består

af døve forældre og hørende børn, befinder

sig i.

Tværfagligt netværksmøde

Døvekonsulenten inviteres til at deltage i

et netværksmøde sammen med forældrene,

tolk, klasselærer, skoleleder, skolepsykolog,

PPR-konsulent og rådgiver fra

kommunens familiegruppe i håb om, at

hun kan rådgive om, hvordan drengen

og hans forældre kan få hjælp til at komme

ind i en god udvikling.

På netværksmødet kommer døvekonsulenten

med forslag til, hvordan familiens

hjemkommune kan iværksætte foranstaltninger,

der kan give drengen mulighed

for igen at fungere godt såvel fagligt

som socialt og få genoprettet balancen i

familien. Døvekonsulentens viden om

livsvilkårene for familier med døve forældre

og hørende børn gør, at hun med

respekt for de døve forældre kan formulere,

hvilke hjælpeforanstaltninger der er

behov for – og hvordan de kan etableres.

Familiekonsulenten skal kunne

tegnsprog

Da de færreste kommuner selv har

familiekonsulenter, der behersker tegnsprog,

har Center for Døve etableret en

familiekonsulentordning, der kan gå ind

i et samarbejde omkring familier med

døve forældre og hørende børn med særligt

vanskelige problemstillinger.

Ordningen finansieres via individuelt

aftalte kontrakter mellem handlekom-

36


Center for døves familiekonsulenter behersker tegnsprog og har stor viden om døve familiers livsbetingelser.

munen og Center for Døve. Familiekonsulenterne

behersker tegnsprog på

højt niveau, har relevant uddannelse og

efteruddannelse og dyb indsigt i døve

borgeres livsbetingelser og den situation,

de og deres hørende børn befinder

sig i som to-sproget (tegnsprog/dansk)

og to-kulturel familie (døv/hørende).

Kommunen foretager § 50

undersøgelse

Tager kommunen og familien imod rådgivningen

om iværksættelse af familiekonsulentbistand

fra Center for Døve, er

næste skridt, at den kommunale familierådgiver

med familiens accept foretager

en undersøgelse i henhold til Servicelovens

§ 50 og udarbejder en handleplan,

der beskriver de punkter, familien

og Center for Døves familiekonsulent

skal arbejde med. Familiekonsulenten

bliver på dette tidspunkt præsenteret

for familien og deltager i drøftelser om,

hvordan hun gennem samarbejde kan

hjælpe drengen og familien til at fungere

bedre.

Døvekonsulenten udarbejder ud fra

handleplanen og samtalen i familien en

kontrakt vedr. arbejdspunkter, betaling

og varighed. Betalingen afhænger af indsatsen

i den pågældende sag. Herefter

overtager familiekonsulenten sagen og

kontakten med familien og den kommunale

familierådgiver. Døvekonsulenten

kan dog fortsat have kontakt med forældrene

vedr. andre problemer, ex i forhold

til arbejdsmarkedet.

Indsatsen tager udgangspunkt i

aftalte arbejdspunkter

I den beskrevne sag hedder arbejdspunkterne

kommunikation i familien,

forhandling mellem forældre og barn,

livet med en teenager i huset, aftaler

bl.a. vedr. lektier, grænsesætning og

samarbejde med skolen. Familiekonsulenten

vil dels samarbejde med drengen

alene, med forældrene alene og dels

have fællessamtaler med begge parter.

Samarbejdet finder sted, når familiekonsulenten

kommer hos familien en gang

om ugen efter aftale.

I den aktuelle sag drejer indsatsen sig om

et hørende teenagebarns liv i en familie

med døve forældre. Center for Døves

familiekonsulenter arbejder også med

andre problemstillinger, men de fleste

betalingsaftaler Center for døve vil indgå

med kommunerne om intensiv støtte til

familier med børn, vil være i henhold til

Servicelovens § 52. Oftest vil det være

§ 52, stk. 3, punkterne 1 – 3, der drejer

sig om konsulentbistand med hensyn til

barnets eller den unges forhold, pædagogisk

støtte i hjemmet eller familiebehandling.

Desuden punkt 10, der omhandler

anden hjælp, der har til formål at

yde rådgivning, behandling og praktisk

og pædagogisk støtte. Herudover kan

familiekonsulenterne gå ind som støtteperson

til forældre, hvis børn er anbragt

uden for hjemmet, gå ind i sager vedr.

støttet eller overvåget samvær mellem

forældre og børn anbragt uden for hjemmet.

Hertil kommer muligheden for at

gå ind i sager om overvåget samvær mellem

forældre og børn, hvor Statsforvaltningen

har truffet afgørelse om dette.

37


FAMILIEKONSULENTERNE

Når fællessproget i familien er

tegnsprog

Hørende børn med døve forældre er i en

speciel livssituation, hvor de skal fungere

i både den døve og den hørende verden.

De er to-sprogede, da fællessproget i

familien nødvendigvis må være tegnsprog,

og i skolen og fritiden taler de

dansk. De skal også tilegne sig de sociale

samspilsregler fra begge verdener. Det

kan være svært at være anderledes end

kammeraterne – og selvom børnene

elsker deres forældre, ønsker mange af

dem i perioder, at de var ligesom alle

andre, dvs. et barn med hørende forældre.

Især i puberteten er børnene sårbare, og

vi oplever, at de unge vælger den hørende

verden til – og vælger forældrenes

døvhed og tegnsprog fra. De hørende

voksne, som den unge har kontakt med i

f.eks. skolen, må være opmærksomme på

sådanne signaler på en problematisk udvikling.

Ofte kender disse voksne ikke til,

hvordan man kan støtte den unge, men

Center for Døves døvekonsulenter står

til rådighed med deres viden og erfaring.

Er der behov for en mere intensiv hjælp,

vil Center for Døves familiekonsulenter

sammen med familien kunne arbejde

med f.eks. kommunikationen i familien

og give forældrene redskaber til at tackle

familiens specielle situation, ligesom hun

sammen med den unge kan bearbejde

hans særlige livssituation som hørende

ung med døve forældre.

I døve familier med hørende børn er

fællessproget tegnsprog.

Fakta

Familiekonsulentordningen er baseret

på indtægtsdækket virksomhed,

således at der indgås kontrakt mellem

handlekommunen og Center

for Døve om indsatsen. I 2008 har

Center for Døve haft kontrakt med

kommunerne om i alt 61 sager,

hvoraf de 47 er familiesager, mens

14 omhandler hjemmevejledning.

Kontrakt mellem kommunen og center for Døve

Kontrakter pr. region Familiekontrakter Hjemmevejlederkontrakter I alt

Aalborg 2 2

Århus 11 2 13

Fredericia 7 3 10

Odense 9 9 18

København 18 18

I alt 38 14 61

38


GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE

Forældrevejledningen skal bidrage til at skabe forståelse for de hørende børns situation som tosprogede.

Om forældrevejledning til Døve

Forældrevejledning til Døve er et landsdækkende

projekt udviklet i samarbejde

mellem Danske Døves Landsforbund og

Center for Døve. Projektet blev sat i gang

i 1998 og er finansieret af Socialministeriets

Satsreguleringspulje. I januar 2007

blev der taget hul på den fjerde projektbevilling.

Denne projektperiode løber

frem til 31. december 2009. Et ønske om

at kunne tilbyde døve forældre med

hørende børn samme vilkår som hørende

forældre med døve børn har været

bærende for projektets tilblivelse.

Når hørende forældre får et døvt barn,

får familien tilbudt forældrevejledning,

tegnsprogskurser og anden støtte fra det

offentlige. Forældrene har brug for viden

om hvordan, det er at vokse op som døv.

På samme måde har døve forældre som

får hørende børn, brug for viden om

hvordan det er at vokse op som hørende.

Men døve forældre får ikke tilbud om

forældrevejledning og støtte.

I begge familier skal barnet vokse op

med to sprog; dansk talesprog og dansk

tegnsprog. Samtidig har hørende forældre

mulighed for at få informationer om

børns opvækst og udvikling gennem

radio, tv, foredrag og lignende. Døve

forældre har ikke de samme muligheder

for at tilegne sig information.

Forældrevejledning til Døve har til formål

at tilbyde døve forældre information og

vejledning, som skal bidrage til øget selvværd

og sikkerhed i rollen som forælder,

samt at give hørende fagfolk der har kontakt

til døve familier, en grundlæggende

information som kan danne basis for et

godt samarbejde med de individuelle

døve familier. Vejledningen skal i særdeleshed

bidrage til en øget forståelse af de

hørende børns situation som tosprogede

og tokulturelle.

Inden for projektet har der løbende foregået

et udviklingsarbejde og en videreudvikling

af de forskellige tilbud. I den

forbindelse er der i 2008 blevet udarbejdet

en rapport som sætter fokus på

døve forældre med etnisk minoritetsbaggrund.

Udgangspunktet for rapporten

er et ønske om at få afdækket hvorvidt

denne gruppe har særlige problemstillinger

i hverdagen med henblik på en

opkvalificering af den vejledning, som

projektet kan tilbyde denne gruppe.

39


GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE

Projektets tilbud

Tilbud til døve forældre: Familier hvor en eller begge forældre er døve eller svært hørehæmmede

tegnsprogsbrugere, kan benytte projektets tilbud. Vejledningen er gratis, frivillig

og anonym (der føres ikke journaler).

Målet med vejledningen er at yde hjælp til selvhjælp. Vejledningen er forebyggende og

ikke behandlende.

• Individuel vejledning på tegnsprog, ved hjemmebesøg eller besøg på vejlederens

kontor

• Babycafé for døve der er gravide, lige har født eller er på barsel

• Støtte til oprettelse af forældregrupper på lokalt plan

• Foredrag, workshops, temadage og andre arrangementer på lokalt plan

• Weekendkurser for hele familien med deltagere fra hele landet

• Information i børnenes daginstitution og skole

Der ydes vejledning og råd om blandt andet følgende problemområder:

• Samarbejde med hørende fagfolk i daginstitutioner og skoler

• Støtte til oprettelse af netværk

• Børns almindelige udvikling og opdragelsesspørgsmål

• Forældrerollen

• Sproglig udvikling hos hørende børn af døve forældre - med fokus både på dansk og på

tegnsprog

• Fællessprog i familien

• Samliv og parforhold

Tilbud til professionelle

Hørende fagfolk som i det daglige arbejde har kontakt med døve forældre med hørende

børn, kan benytte projektets tilbud. Informationen er af generel karakter og omfatter orientering

om døve familiers livsvilkår og sprog, samt de professionelles muligheder for at give

den bedst mulige støtte til såvel forældre som børn.

• Informationsmøder i dagplejer, daginstitutioner og skoler

• Temadage

• Individuel information i form af møder eller telefonsamtaler/mails

• Gratis informationsmateriale

Hørende fagfolk har blandt andet ønsket information om følgende områder:

• Hvad indebærer det at være døv og få hørende børn

• Tegnsprog og brug af tolk

• Kommunikation med døve når man ikke kan tegnsprog

• Samarbejde med døve forældre

• De særlige livsvilkår for hørende børn af døve forældre

• Praktiske redskaber til sprogstimulering

40


GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE

Information på forældremøderne

Projektet kan tilbyde at forældrevejlederne kommer til forældremøder i daginstitutionen

eller skolen - hvor alle forældre deltager. Efter aftale med de døve forældre og mødeleder

kan forældrevejlederen kort fortælle om døve forældre, hørende børn og kontaktmuligheder

mellem døve forældre og andre forældre. Formålet med denne type information er at

mindske usikkerhed blandt forældrene i institutionen med hensyn til kontakten med døve

forældre. Når forældrene bedre kan kommunikere sammen, sikres det hørende barn af

døve forældre en bedre mulighed for kontakt med andre børn i fritiden.

Information i børnegrupperne

Det hørende barn af døve forældre kan opleve at andre børn stiller mange spørgsmål til

det at være døv og til tegnsprog. Barnet kan med tiden føle det som en belastning, og har

ikke altid et svar parat. Som en støtte til barnet kan forældrevejlederne sammen med de

døve forældre besøge børnehaven eller skoleklassen. Børnegruppen vil få information om

tegnsprog og om det at være døv, samt få mulighed for at få svar på deres spørgsmål.

Center for Døve har ansat tre forældrevejledere som er placeret ved de regionale kontorer i

Aalborg, Odense og Gladsaxe

Hvem er medarbejderne

Forældrevejledning til Døve består af fire projektmedarbejdere. Medarbejderne har en

bred praktisk og teoretisk erfaring med familiearbejde, børns opvækst og udvikling, døve

familiers specielle livsvilkår og kommunikation med døve. Alle medarbejdere kan tegnsprog.

Charlotte Buch, projektleder

Pia Nielsen, forældrevejleder Region Midt-Nord

Mette Washuus, forældrevejleder Region Syd

Thomas Selander, forældrevejleder Region Øst

41


FORÆLDREVEJLEDERNE

Det visuelle barn

Når et barn stamper i gulvet, banker i bordet eller hiver en voksen i armen for at påkalde sig opmærksomhed,

bliver det nemt opfattet som grænsesøgende og provokerende opførsel. Men det behøver

det ikke at være. Det kan dreje sig om et hørende barn med døve forældre, som bærer en normal adfærd

med sig fra døves kultur ind i den hørende verden.

AF PROJEKTLEDER

CHARLOTTE BUCH.

Hørende børn af døve forældre vokser

op med en anden måde at skabe kontakt

på. At stampe i gulvet, banke i bordet

og tage fat i andre er en nødvendighed

i barnets hverdag for at skabe kontakt

– ligesom øjenkontakt også er en nødven

dighed for kommunikation. Det er

derfor vigtigt at se denne adfærd som en

del af de særlige livsvilkår barnet lever

med og ikke betragte den døve familie

og barnet som en problemfamilie. Samtidig

er det vigtigt at huske at hørende

børn af døve er ligeså forskellige som

alle andre børn.

Når forældrevejlederne besøger institu–

tioner og skoler, møder de ofte personale

som har svært ved at forstå den adfærd,

som det hørende barn af døve forældre

udviser i nogle situationer. Derfor er en

af forældrevejledernes primære opgaver

at bevidstgøre professionelle om de særlige

træk som kan følge af at vokse op

som hørende barn af døve forældre.

Det er vigtigt at forstå at det hørende

barn af døve forældre vokser op som tosproget,

og at barnet er meget visuelt.

Barnet vokser op i en døv og i en hørende

verden – og skal begå sig i to verdener

hvor der er afgørende forskel på kommunikationsform

og spilleregler.

Børnene får i deres opvækst to sprog;

talesproget dansk og dansk tegnsprog.

Den optimale sprogkode i hjemmet vil

være rent tegnsprog, uanset om der er

en eller to døve forældre. Hvis hele familien

skal kunne fungere, er det en nødvendighed

at alle bruger rent tegnsprog

når den/de døve forældre er til stede så

alle kan følge med i kommunikationen.

Begge forældre er de vigtigste sproggivere

på tegnsprog. Barnets hørende

omgivelser, så som familiemedlemmer,

daginstitution og skole er sproggivere

på dansk.

Sprogudvikling

Tegnsprog er det første sprog barnet

møder. At være barn af døve forældre

giver mulighed for at kommunikere tidligt.

Under optimale vilkår hvor de døve

forældre kun bruger tegnsprog i deres

kommunikation med barnet, kan barnet

allerede i en alder af 7-8 måneder be-

42


Tegnsprog er det første sprog barnet møder.

gynde at bruge babytegn. På baggrund

af forskning i børns sprogtilegnelse ved

man at det impressive sprog udvikler

sig hurtigere end det ekspressive. Dette

skyldes at barnets taleorganer endnu

ikke er ’klar til brug’. Tegnsprog stiller ikke

krav til taleorganerne men til barnets

motorik. Da motorikken udvikler sig hurtigere

end taleorganerne, får barnet mulighed

for at give udtryk for sine behov

tidligere. Denne tidlige kommunikation

øger tilliden og trygheden i det tætte

barn-forældreforhold.

Barnets sprogudvikling er ofte anderledes

end hos børn som vokser op med et

sprog. Ligesom dansk er dansk tegnsprog

et selvstændigt sprog med en

egen grammatik. Når barnet begynder i

daginstitution, vil den tosprogede udvikling

for alvor sætte ind, og i perioder før

barnet kommer i skole, vil man opleve,

at barnet blander de to sprog. Mangler

barnet et ord, vil det bruge et tegn, og

har barnet ikke et tegn for et bestemt

ord, vil det bruge et dansk ord. Præcis

som man ser i andre tosprogede børns

sprogbrug, gør børnene brug af al det

sprog de har.

Et godt samarbejde mellem professionelle

og forældre omkring udveksling af

tegn og ord i barnets hverdag er derfor

vigtigt. Barnet vil opleve at blive forstået

i begge verdener. Samtidig er det vigtigt

at professionelle i en vurdering af om

barnets talesprogsudvikling er alderssvarende,

tager både ord- og tegnforråd

med i betragtning.

Øjenkontakt

Øjenkontakt er en betingelse for kommunikation

på tegnsprog. Fra ganske

lille har barnet tillært sig at øjenkontakt

er en nødvendighed for kommunikation

mellem mennesker. Dette er ikke et træk

som barnet vokser fra – det ligger dybt

forankret i dem.

Fordi barnet er visuelt orienteret, vil det

gerne se den der taler, og have øjenkontakt.

Dette kan bevirke at barnet i grupper

vil vende og dreje sig for at se hvem

der taler. Denne adfærd kan af professionelle

- fx i skolesammenhæng - opfattes

som ukoncentreret eller motorisk urolig.

I al sin enkelhed kan adfærden forklares

med at barnet, fra kommunikationen

med sine forældre, er afhængig af øjenkontakt.

Samme behov kan også give sig

udslag i vanskeligheder ved at modtage

kollektive beskeder. Dette skyldes ikke at

barnet ikke kan høre, men det faktum at

den visuelle sans i den tidlige barndom

er blevet overstimuleret. Den auditive

sans skal nu vækkes, og barnet skal opbygge

en bevidsthed om at man i den

hørende verden godt kan kommunikere

uden øjenkontakt.

Den afgørende betydning af øjenkontakt

har lært det hørende barn af døve

forældre at det - ulig børn med hørende

forældre - må klare sig selv i nogle situationer.

Hvis barnet falder og slår sig, må

det rejse sig og søge kontakt til forældrene.

Først når det ser forældrene, giver

det mening at græde eller forklare problemet.

Når denne adfærd observeres i

en daginstitution, kan nogle fagfolk tolke

det som udtryk for at barnet har svært

ved at mærke sig selv, og dette igen kan

tolkes om symptom på at barnet ikke

bliver set i hjemmet. Men det er vigtigt

at fagfolk er opmærksomme på at der er

tale om et mønster tillært i hjemmet.

Der er tale om et livsvilkår for barnet, og

det hænger ikke sammen med mangel

på omsorg og opmærksomhed.

43


FORÆLDREVEJLEDERNE

At knytte kontakter

Det visuelle barn foretrækker ofte at

indgå i grupper af en overskuelig

størrelse. Døve forældre oplever at få

tilbagemeldinger fra daginstitution

og skole, der udtrykker bekymring for

barnets måde at knytte kontakter. Igen

er forklaringen knyttet til at barnet er

visuelt, og at mindre grupper er nemmere

at overskue. Derfor knytter barnet

sig ofte til færre kammerater end andre

jævnaldrende. Denne viden skal inddrages

i vurderingen af det hørende barn af

døve forældre.

Korrekt opførsel

Brug af kropsprog, mimik og pegning

er kendetegnende for kommunikation

mellem hørende børn og deres døve forældre.

I den hørende verden er det ikke

nær så almindeligt at bruge kropssprog,

mimik og berøring. Igen er det vigtigt at

professionelle er opmærksomme på denne

forskel mellem de to sproglige kulturer

så barnets adfærd ikke misforstås.

samtidig hjælpe det til at forstå at de

bruges i forskellige sammenhænge.

Hvis barnet ikke fornemmer accept af

sin adfærd, kan det føle sig forkert og

misopfattet. Dette kan få betydning for

barnets udvikling af egen identitet, og

i værste fald kan konsekvensen på lang

sigt blive, at barnet vender døveverden

– og dermed sine forældre – ryggen.

Udviklingen af et godt samarbejde

mellem fagpersonale og døve forældre

er afgørende for at den døve og den

hørende verden kan hænge sammen.

Fagpersonalet kan være med til at bygge

bro mellem de to verdener så det

hørende barn frit kan vandre fra den

ene til den anden uden at møde for

mange forhindringer – uden at føle sig

anderledes eller forkert.

Der hviler et særligt ansvar på de hørende

omgivelser til disse børn. Børnene kan

være meget larmende; smække døre,

slæbe stole hen over gulvet, smaske m.m.

Døve forældre kan ikke kommentere

hvad de ikke hører. De hørende omgivelser

kan yde støtte ved at kommentere

over for børnene hvad de bemærker, men

også snakke med forældrene om hvad

de registrerer.

Samarbejde

Denne viden omkring det hørende,

visuelle barn er vigtig at formidle til professionelle

fagfolk, som i deres arbejde

møder hørende børn med døve forældre.

De skal kunne vise barnet respekt for

dets forskellige adfærdsformer, men

44


GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERNE

Ældre døve, der er afhængige af tegnsprog, bliver nemt isolerede.

Om ældrevejledningen

Projekt Ældrevejledning for Døve, som

er et projekt finansieret af satspuljen og

iværksat i perioden 2004 til udgangen

af 2008, blev etableret som et samarbejde

mellem Danske Døves Landsforbund

(DDL) og Center for Døve om at tilbyde

ældre døve borgere over 65 år en særlig

rådgivning, som foregår på tegnsprog.

Ældrevejlederne har været ansat af DDL,

men har deres daglige arbejdsplads på

Center for Døves regionale kontorer.

Projekt Ældrevejledning er en fortsættelse

af et tidligere projekt, som startede

i København i 2000, hvor ordningen nu

er permanent under Center for Døve.

Der er i projektperioden blevet arbejdet

på at få kommunerne til at overtage det

betalingsmæssige ansvar. Det er lykkedes

at videreføre ordningen som et fast tilbud

på Fyn og i nogle kommuner i Region

Midtjylland.

Det skal nævnes, at projektet ikke har

omfattet Aalborg Kommune, som hele

tiden har haft sit eget tilbud om ældrevejledning

til døve.

Om ældre døve borgere

Døve borgere, som er afhængige af kommunikation

på tegnsprog, bliver hurtigere

isoleret end hørende gør, når de bliver

ældre. Det skyldes, at de ikke ligesom

andre kan snakke med naboen eller

andre i deres nærmiljø.

Når man er døv og tegnsprogsafhængig,

har man et kommunikationshandicap.

Dette er for mange også ensbetydende

med et videnshandicap, fordi adgangen

til informationer er dårligere end for

andre mennesker.

Ældre døve har gennem hele deres liv

været vant til at klare sig på forskellige

måder. Tilbuddet om professionel tegnsprogstolkning

i social og anden sammenhæng

er først blevet etableret inden

for de senere år, og ældre døve har

meget lidt erfaring med kommunikation

gennem tegnsprogstolk.

Ældre døve borgere har således særlige

vanskeligheder i forhold til:

• Kommunikation

• Socialt samspil

• Mulighed for informationstilegnelse

• Kulturelle aktiviteter

45


GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERORDNINGEN

Ældrevejledningens lovgrundlag

Det er en kommunal forpligtigelse, efter Servicelovens § 12, at yde rådgivning til personer

med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Det følger desuden af Servicelovens § 79, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller

give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

Ældrevejledningens arbejdsopgaver

Ældrevejlederens opgaver er primært at afhjælpe ældre døves isolation, herunder at være

kontaktskabende og informationsgivende i forhold til lokalsamfundet.

Ældrevejlederne kontakter ældre døve, når de fylder 65 år, og tilbyder at komme på et

orienterende besøg. Herefter aftales besøg efter behov. Opgaverne er især følgende:

• Besøge den ældre døve borger, identificere behovet for støtte og være behjælpelig med

henvisning til andre instanser, fx døvekonsulenter eller kommunale myndigheder.

• Hjælpe den ældre døve borger med ansøgninger om fx hjælpemidler

• Støtte den ældre døve borger ved at være bisidder hos læge, tandlæge, øjenlæge,

optiker mv.

• Støtte den ældre døve borger i forbindelse med evt. sygdom eller ved hospitalsindlæggelse

bl.a. ved at hjælpe med at formidle information mellem den døve borger og

personalet.

• Oversætte modtaget post til tegnsprog - eksempelvis breve fra offentlige myndigheder.

Hjælpe med at besvare post og udfylde ansøgningsskemaer.

• Formidle information om ældre døves vilkår og behov til forebyggende konsulenter,

hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker.

• Besøge den ældre døve borger og kommunikere med vedkommende for at bryde

isolationen og orientere om tilbud i samfundet.

Målgrupper for ældrevejledernes rådgivning

Ældrevejledernes tilbud retter sig både mod ældre døve, deres familie og mod professionelle.

Målgruppen er således:

• Ældre døve borgere over 65, som er afhængige af tegnsprog.

• Ældre døves pårørende og netværk

• Kommunale medarbejdere og andre professionelle som kommer i kontakt med ældre

døve borgere, fx kommunale medarbejdere og personale inden for sundhedssektoren

46


GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERORDNINGEN

Visitation og finansiering

I projektperioden, som afsluttedes ved udgangen af 2008, er ældrevejledningen blevet

støttet økonomisk af Socialministeriet via satspuljen, men det er forudsat, at kommunerne

også bidrager til ordningen. Ældre døve har herefter frit kunnet trække på rådgivningstilbuddet.

Fra 2009 kan kommunerne indgå aftale med Center for Døve om et fortsat tilbud.

Prisen er afhængig af, hvor mange døve borgere der bor i kommunen samt afstand til

ældrevejlederens kontor.

For det storkøbenhavnske område dækkes udgiften til ældrevejledning nu af kommunerne

i området i forhold til antallet af døve borgere.

Hvor findes ældrevejlederne

De tre ældrevejledere har været ansat af DDL og haft kontor ved Center for Døves regionale

afdelinger i København, Fredericia og Århus. Det storkøbenhavnske område betjenes

af en ældrevejleder, som er ansat af Center for Døve. Fra 1.1. 2009 har Center for Døve ansat

medarbejdere i Århus og Odense til at videreføre tilbuddet i et mindre omfang.

Ledelse

Tove Ravn, projektleder, Danske Døves Landsforbund, København

Helle Brøgger, chef for konsulentområdet

Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus

Grete Jensen, afdelingsleder i København

47


ÆLDREVEJLEDERNE

3 små cases

fra ældrevejlederens

dagbog

Mange ældre døve har behov for at tale om tab af venner og ægtefælle.

AF ÆLDREVEJLEDER

ANNE MARGRETHE

PHILIPSEN

I det tidlige forår 2008 døde vores kære

farbror Edvard, 86 år.

De sidste år af Edvards liv blev præget af

sygdom, med deraf følgende hospitalsindlæggelser,

diverse behandlinger, kontrol

hos henholdsvis egen læge og hospital,

hjemmeplejen, hjemmehjælp osv.

Edvard har hele sit liv sat en ære i at klare

sig selv, hvilket han også på fornemste vis

tidligere magtede.

Både ældrevejleder og døvepræst har hjulpet

Edvard med tolkning af vores kort og

breve til Edvard. Edvard skrev ikke selv.

For os har det betydet utrolig meget, at

ældrevejlederen kom ind i billedet. Selvfølgelig

mest af alt værdien af den konkrete

hjælp og støtte til Edvard. Dette, samt

trygheden i den positive foranstaltning,

kan vist ikke beskrives fyldestgørende nok.

Vi som familie er dybt taknemmelige for

al hjælp og støtte til både Edvard og os,

hvilket har været medvirkende til, at nogle

af vores bekymringer for Edvard er blevet

minimerede i bevidstheden om, at andre

kompetente personer var der for ham.

Tusind tak.

Kærligst Ole og Annegrethe.

Ovenstående er udpluk fra et brev jeg

modtog fra pårørende til Edvard, der

døde i det tidlige forår 2008, 86 år gammel

efter et langt og flittigt liv.

Edvard, 86 år, havde en aktiv

alderdom

Jeg har kendt Edvard i 8 år og han var

et særligt og originalt menneske. Altid

pænt klædt på med jakke og slips.

Edvard fortalte ofte om sit arbejde som

skrædder for Hellebæk Klædefabrik,

hvor han lavede militærdragter af tung

uld. Senere blev han sejlmager hos den

kendte Poul Elvstrøm. Det kom mange i

nabolaget til gode, for han var flink til at

sy, reparere, tage mål og lægge folks tøj

om, lige fra kjoler til jakkesæt og andet.

Edvard var meget stolt af sit håndværk.

Edvard deltog meget aktivt i Døves Kirke,

pensionistklub for døve (Brohusklubben),

døvegudstjenester og åbent hus på

Egebækhus, Center for Døves plejehjem

i Nærum.

Når jeg besøgte Edvard, hjalp jeg ham

ofte med at oversætte breve og papirer

fra det offentlige til tegnsprog. Det var

Edvard meget taknemmelig for, og han

48


ÆLDREVEJLEDERNE

fandt altid al sin post frem, når jeg kom,

for at få det oversat til tegnsprog.

Jeg hjalp også med indimellem Edvard

med at sende mail til hans nevø og dennes

kone i Ribe, hvor han bl.a. fortalte om

sine oplevelser og aktiviteter.

Ramt af alvorlig sygdom

Edvard opdagede på et tidspunkt, at

hans hud var forandret og bad mig om

hjælp til at kontakte læge. Han blev undersøgt

og desværre var det modermærkekræft.

Han blev behandlet og opereret

og jeg var bisidder på hospitalet, hos

hjemmesygeplejerske, hjemmehjælper,

visitator osv.

Til sidst havde modermærkekræften

spredt sig. der kunne ikke gøres mere

behandlingsmæssigt. Under mine besøg

hos Edvard talte han meget om sin krise

og havde behov for, at jeg lyttede til

ham. Han led heldigvis ikke, men fik lov

at sove stille ind i døden.

Karen Louise havde behov

for hjælp til flytning

Karen Louise, 72 år, boede i en almindelig

lejlighed i København i 32 år. Men på

et tidspunkt blev lejligheden for stor. Der

var for meget at gøre rent, og trapperne

voldte Karen Louise besvær. Jeg deltog i

et møde sammen med visitator fra kommunen

for at få Karen Louise visiteret til

en ældrebolig, som var handicapvenlig

og havde elevator. Karen Louise blev

herefter godkendt til at få en ældrebolig

i Nørre Søpark, som ligger ved siden af

Plejecentret Sølund.

En dag faldt Karen Louise om i soveværelset,

ramt af en blodprop og lå på

gulvet fire timer uden hjælp. Herefter

blev hun indlagt på Frederiksberg

Hospital i to måneder. Jeg besøgte Karen

Louise flere gange på hospitalet for at

hjælpe, når der skulle orienteres om

genoptræning, snakkes med visitator,

ergoterapeut og hjemmehjælp. Jeg hjalp

i.f.m. ansøgning om handicapkørsel,

hjælpemidler, nødkaldeanlæg osv.

Karen Louise blev udskrevet til ældrebolig

i Nørre Søpark og har fået plads til alle

hjælpemidler. Hun er meget tryg ved at

bo i sin bolig. En gang imellem kommer

hun på plejecentret Sølund til socialt

samvær sammen med døve beboere.

Karen kommer også i pensionistklubben

for døve, Brohusklubben, et par gange

om måneden. Hun har fået bevilget handicapkørsel

og bruger bl.a. bevillingen

i.f.m. besøg hos sine store børn.

Karen har mistet sine to bedste døve

venner og har haft et stort behov for at

snakke med mig omkring krise og sorg.

Karen har fået en meget bedre livskvalitet

efter flytning til ældrebolig og efter

at have fået bevilget hjælpemidler og

handicapkørsel.

Kaj Henning, 71 år, var

længe isoleret i sin lejlighed

Kaj Henning boede i en andelsbolig på 3.

sal i 30 år. En dag faldt Kaj imidlertid, da

han skulle stige af bussen og brækkede

lårbenet. Han blev indlagt på Bispebjerg

Hospital en måned, udskrevet og var

isoleret i lejligheden i 2½ måned, da han

ikke kunne gå ned af trapperne. Han var

på venteliste til en ældrebolig, og ventede

på at få tilbudt en lejlighed i Nørre

Søpark. Samtidig fik han hjemmehjælp

til indkøb og rengøring.

Kaj Henning er nu flyttet til sin nye

ældrebolig og er utrolig glad for at bo

på Nørre Søpark. Han spiser dagligt sin

frokost på plejecentret Sølund og har

socialt samvær sammen med de andre

døve beboere.

Kaj Henning har behov for hjælp med

at oversætte breve til tegnsprog fra fx

banker og forsikringsselskaber. Jeg hjælper

ham desuden med kontakt til læger

og med forskellige ansøgninger

til socialforvaltningen.

Kaj Hennings bil blev slidt op, og efter

biltilsyn ønskede han at få en ny bil. Jeg

har hjulpet ham med købet hos bilforhandler

og været behjælpelig med at få

forsikringen bragt i orden.

Jeg har desuden været hans bisidder i

flere sammenhænge, bl.a. ved møder

med banken.

Fakta

I 2008 har ældrevejlederne aflagt

besøg hos ældre døve over 65

som anført nedenfor.

Antal ældre Antal ældre brugere Antal besøg af

Region over 65 af ældrevejledningen ældrevejleder i 2008

Hovedstaden 8 23 16 95

Sjælland 45 36 107

Syddanmark 136 98 384

Midtjylland 75 47 231

Nordjylland 13 5 13

I alt 292 202 830

8

Det nuværende ældrevejledningsprojekt omfatter ikke kommunerne indenfor det gamle Københavns Amt, idet Center for Døve har haft ansat

en ældrevejleder til at betjene dette område som udløber af et tidligere satspuljeprojekt. Ordningen her finansieres af kommunerne.

49


KØBENHAVN

Center for Døve

Jagtvej 223, 1.

2100 København Ø.

Tlf. 4439 1350

Teksttlf. 3927 6732

Mobil - sms 2012 1919

Fax 4439 1369

kobenhavn@cfd.dk

www.cfd.dk

FREDERICIA

Center for Døve

Danmarksgade 4, 2.

7000 Fredericia

Tlf. 4439 1220

Teksttlf. 7620 6110

Fax 4439 1238

fredericia@cfd.dk

www.cfd.dk

ODENSE

Center for Døve

Rugårdsvej 48

5000 Odense

Tlf. 4439 1200

Teksttlf. 6311 9801

Fax 4439 1208

odense@cfd.dk

www.cfd.dk

AALBORG

Center for Døve

Niels Ebbesens Gade 19, 1.

9000 Aalborg

Tlf. 4439 1280

Teksttlf. 9633 8201

Fax 4439 1288

aalborg@cfd.dk

www.cfd.dk

ÅRHUS

Center for Døve

Jægergårdsgade 66

8000 Århus C.

Tlf. 4439 1250

Teksttlf. 8620 4510

Fax 4439 1263

aarhus@cfd.dk

www.cfd.dk

More magazines by this user
Similar magazines