Download Konsulentområdets årsberetning 2008 ... - Center for døve

DØVBLINDEKONSULENTERNE
DØVEKONSULENTERNE
FAMILIEKONSULENTERNE
FORÆLDREVEJLEDERNE
ÆLDREVEJLEDERNE
Årsberetning '08

Indhold
Indledning 3
Center for Døves konsulenter får topkarakterer 4
DØVBLINDEKONSULENTERNE
Generelt om døvblindekonsulentordningen 6
At finde sit jeg gennem deltagelse i en netværksgruppe
- Mødet mellem seks kvinder med et kombineret syns- og høretab - 9
”Jeg er ikk` så dårlig endda”
NYT fra projekt ”Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne” 12
Statistik vedr. døvblindekonsulentordningen 14
DØVEKONSULENTERNE
Generelt om døvekonsulentordningen 17
Døve elever og Mentorordningen 20
Når indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig 24
Statistik vedr. døvekonsulentordningen 27
FAMILIEKONSULENTERNE
Generelt om familiekonsulentordningen 30
Mind Map – et livslandskab – et tankekort 34
Det tværfaglige samarbejde vægtes højt i familiesager 36
FORÆLDREVEJLEDERNE
Generelt om forældrevejlederordningen 39
Det visuelle barn 42
ÆLDREVEJLEDERNE
Generelt om ældrevejlederordningen 45
3 små cases fra ældrevejlederens dagbog 48
2

Indledning
I årsberetningerne for de to foregående år har vi haft meget fokus på kommunalreformen
og de ændringer, som fulgte i dens kølvand, som stillede Center for Døve overfor store
udfordringer. 2008 har været et år præget af større stabilitet, og vi har derfor i langt højere
grad kunnet sætte fokus på den faglige udvikling af vores konsulentområder.
Samarbejdet mellem Center for Døve og VISO angående specialrådgivning til gruppen af
døvblindblevne har fundet et tilfredsstillende leje, og der er sket væsentlige administrative
forenklinger, som har givet konsulenterne mere tid og overskud til at servicere den enkelte
borger.
En undersøgelse på dette område iværksat af Servicestyrelsen viser en meget høj grad
af tilfredshed med døvblindekonsulenternes tilbud og er yderligere med til at styrke samarbejdet
mellem VISO og Center for Døves konsulenter.
Fra kommunernes side er der en meget høj grad af opbakning omkring Center for Døves
tilbud, som også har været en væsentlig medvirkende faktor til en stabilisering af konsulentområdet.
Vores årsberetning er en vigtig information til vores samarbejdspartnere om konsulenternes
arbejde i det forgangne år, men også om indholdet i de forskellige tilbud. Arbejdet
med de faglige indlæg tjener til at synliggøre og dokumentere den helt særlige faglige
viden som Center for Døves konsulenter besidder, som er vigtig at bevare, sådan at den
kan komme andre til gode både internt i vores organisation og eksternt blandt samarbejdspartnere.
Indholdet i de faglige artikler spænder vidt og viser bredden i vores tilbud
Der er indlæg omhandlende behovet for netværksdannelse, lovgivningsmæssige problemer,
beskæftigelses – og uddannelsessituationen for døve og døvblinde samt tilbud
til døve og døvblinde med psykiatriske lidelser. Desuden gives eksempler på metoder
i familiekonsulenterne arbejde, og på hvordan det tværfaglige samarbejde fungerer.
Endelig bringes nogle små cases til belysning af ældrevejledernes arbejde.
Som noget nyt har vi i år medtaget Forældrevejledningen til Døve, som er et projekt iværksat
for satspuljemidler og organisatorisk forankret i vores Kompetencecenter. Området er
medtaget med det formål at skabe større klarhed over forskellen mellem vores forskellige
konsulenttilbud, især familiekonsulentordningen og forældrevejledningen, som nogle
samarbejdspartnere har haft vanskeligt ved at adskille.
God fornøjelse med læsningen.
Helle Brøgger
Chef for konsulentområdet
3

INDLEDNING
Center for Døves konsulenter får
topkarakterer
I Center for Døves konsulentområde har vi de seneste år haft særligt fokus på kompetenceudvikling.
Der har været afsat mange ressourcer til efteruddannelse, både til kurser i tegnsprog og til andre faglige
kurser, herunder diplomuddannelse – alt sammen naturligvis med det formål at kvalificere vores medarbejdere
til at yde den bedst mulige service både overfor døve og døvblinde borgere, men også over for
andre professionelle medarbejdere i de kommunale forvaltninger.
AF OMRÅDECHEF
HELLE BRØGGER
En nylig offentliggjort undersøgelse foretaget
af konsulentfirmaet Capacent for
Servicestyrelsen viser også, at Center for
Døves konsulenter scorer højt både hos
døvblinde brugere af rådgivningen, men
også hos de kommunale medarbejdere.
Servicestyrelsen iværksatte i anden halvdel
af 2008 en stor undersøgelse og analyse
af døvblindblevne området, idet
der fra interesseorganisationernes side
havde været fremført en række kritikpunkter
af den service, som blev tilbudt
døvblindblevne efter kommunalreformen.
Man havde bl.a. anført, at serviceniveauet
var blevet uensartet – at ikke
alle døvblinde havde mulighed for at
trække på døvblindekonsulenternes ekspertise,
idet nogle kommuner havde
valgt ikke at indgå aftale med Center for
Døve om specialrådgivning til gruppen
af ældre døvblindblevne. Denne gruppe
var ikke omfattet af VISO’s tilbud om
special rådgivning.
Både kommuner og borgere
er blevet spurgt
Undersøgelsen blev foretaget af Capacent
i sidste halvdel af 2008, og resultaterne
er netop blevet offentliggjort.
Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse
foretaget blandt alle
landets kommuner samt 619 døvblinde
borgere, som har fået rådgivning fra
Center for Døve og/eller VISO.
Spørgeskemaundersøgelsen er blevet
suppleret med dybdegående interviews
med både kommuner og borgere.
Stor tillid både til VISO og til
døvblindekonsulenterne
Undersøgelsen viser, at Center for Døve
er den dominerende aktør som leverandør
af specialrådgivning på døvblindblevne
området. 75 % af de adspurgte
kommuner har angivet, at de benytter
døvblindekonsulenterne – enten gennem
en kontraktaftale eller gennem
VISO. Kendskabet i kommunerne både til
døvblindekonsulentordningen og til
VISO er stort, og der er generelt stor tillid
til både ydelser og rådgivning. Generelt
viser undersøgelsen en stor grad af
tilfredshed med den service som ydes
både af VISO og af døvblindekonsulenterne
både fra borgernes side og fra
kommunernes side.
Kommunernes tilfredshed
Det fremgår af de kvalitative interviews,
at de kommuner, som benytter Center
for Døves tilbud om rådgivning til døvblindblevne
har stor tillid til døvblindekonsulenternes
ekspertise. Bl.a. beskrives
døvblindekonsulenterne som ”seriøse
folk, der sætter borgeren i centrum og
har en god etik 1 ” . Kompetenceniveauet
vurderes også til at være højt, og nogle
kommuner mener slet ikke at kunne
undvære hjælp fra døvblindekonsulenterne.
En af de ting, som kommunerne
værdsætter døvblindekonsulenterne for,
er deres hjælp til at finde egnede kontaktpersoner
til de døvblinde borgere.
Borgernes vurdering
Også blandt de adspurgte døvblinde
borgere er der stor tilfredshed med
døvblindekonsulenternes rådgivning.
86 % af de adspurgte døvblinde borgere
svarer således, at de er ”tilfredse” eller
”meget tilfredse”. Ud af disse svarer 50 %
”meget tilfreds”. Kun 3 % angiver at være
”utilfredse” og kun en enkelt ”meget utilfreds”
Det skal nævnes, at undersøgelsen
ingen sammenhæng har vist mellem den
4
1
Servicestyrelsen, Undersøgelse af døvblindblevne området, Capacent 2008, afsnit 5.4.

86 % af de adspurgte borgere er meget tilfredse eller tilfredse med døvblindekonsulenternes service.
døvblinde borgers tilfredshed og alderen.
Ligeledes kan der heller ikke påvises
nogen sammenhæng mellem tilfredsheden
og handicappets kompleksitet
– altså om VISO har været inddraget.
De ikke adspurgte døvblindblevne
Resultaterne fra Servicestyrelsens undersøgelse
baserer sig som nævnt på en
omfattende undersøgelse med henvendelse
til både kommuner og borgere,
langt overvejende døvblinde borgere,
som Center for Døve allerede var i kontakt
med på undersøgelsestidspunktet.
De borgere, som ikke har haft kontakt
med en døvblindekonsulent eller med
VISO, og som ikke er identificeret som
døvblinde, har man af gode grunde ikke
kunnet kontakte.
Man ved fra flere internationale undersøgelser,
at der findes langt flere funktionelt
døvblinde end de knap 700, som
er kendte af døvblindekonsulenterne.
Om man i kommunerne er opmærksomme
på disse borgere og sikrer, at de
bliver kompenseret for deres handicap,
er uvist, og undersøgelsen giver ikke
noget fingerpeg om dette.
Kommunernes forebyggende
medarbejdere
Erfaringerne fra de opsporings- og
undervisningsprojekter, som Videnscenter
for Døvblindblevne har foretaget i
samarbejde med døvblindekonsulenterne
er, at kommunernes forebyggende
medarbejdere er nøglepersoner, når det
drejer sig om at skærpe opmærksomheden
på den lille sårbare gruppe af ofte
meget gamle mennesker, som har alvorlig
kombinerede syns- og høreproblemer.
Døvblindekonsulenterne tilbyder vederlagsfri
undervisning til de forebyggende
medarbejdere i de kommuner, som har
indgået betalingsaftale med Center for
Døve, men hvad med de øvrige kommuner
Er der her tilstrækkelig opmærksomhed
på gruppen af ældre med synsog
høreproblemer Det ved man faktisk
ikke noget om, men man ved, at ældre
i den gruppe vi taler om, hvor gennemsnitsalderen
er omkring de 85 år, er
mennesker, der ikke er vant til at råbe op,
og som ikke stiller store krav.
Stadig behov for faglig udvikling
Vi er i Center for Døve naturligvis meget
glade for, at døvblindekonsulenterne
har fået så gode skudsmål i.f.m. Servicestyrelsens
undersøgelse, som tilfældet
er, men vi er også klar over, at vi ikke skal
”hvile på laurbærene”, men fortsat have
fokus på at forbedre kvaliteten af vores
arbejde. Målet må være 100 % tilfredshed
med vores servicetilbud både fra
kommuners og borgeres side.
I undersøgelsen peges der også på nødvendigheden
af en proaktiv indsats med
henblik på at identificere de døvblindblevne,
som endnu ikke er blevet fundet,
og som ikke kommer til orde i den foreliggende
undersøgelse. Her ligger en
meget vigtig opgave for konsulentordningen
fremover, sådan at man sikrer,
at alle døvblindblevne i hele landet får
samme rehabiliteringstilbud.
5

DØVBLINDEKONSULENTERNE
De der er født døve og benytter tegnsprog kan have særlige støttebehov.
Om døvblindekonsulentordningen
Center for Døve har haft døvblindekonsulenter
ansat siden 1991, hvor ordningen
blev oprettet, fordi amterne ikke
selv kunne dække behovet for specialrådgivning
til en forholdsvis lille handicapgruppe.
I forbindelse med kommunalreformen,
som trådte i kraft 1. januar 2007, blev
finansieringen af specialrådgivning til
handicappede borgere, delt mellem
kommunerne og staten (VISO).
Der er indgået kontrakt mellem VISO og
Center for Døve om specialrådgivning i
de mest specialiserede og komplicerede
sager. De fleste af landets kommuner har
desuden indgået aftale med Center for
Døve om den øvrige specialrådgivning
for døvblindblevne borgere.
Om erhvervet døvblindhed
Uanset årsagen til syns- og hørenedsættelsen
er døvblindhed et særdeles
alvorligt handicap, idet begge de to
vigtigste fjernsanser er ramt. Normalt
kompenserer man for tabet af den ene
sans ved brug af den anden, men når
både syns- og høresans er reduceret,
er denne mulighed ikke tilstede.
Døvblindhed er derfor et selvstændigt,
specifikt handicap, som medfører særlige
vanskeligheder i forhold til:
• Kommunikation og socialt samspil
• Muligheder for informationstilegnelse
• Evne til orientering i omgivelserne
For gruppen af døvblindblevne, som er
født døve og opvokset med tegnsprog,
er situationen yderligere kompliceret.
Manglende tilbud om kompensation til
mennesker med døvblindhed vil betyde
manglende muligheder for samfundsdeltagelse
og dermed alvorlig isolation.
6

GENERELT OM DØVBLINDEKONSULENTORDNINGEN
Døvblindekonsulenternes lovgrundlag
Kommunerne er ansvarlige for at deres borgere får den nødvendige rådgivning. I de mest
specialiserede sager kan de benytte sig af statens rådgivningstilbud, som er organiseret
igennem VISO, ”Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation”.
Servicelovens § 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til
personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De fleste kommuner har valgt at
indgå kontrakt med Center for Døve om specialrådgivning vedrørende ældre døvblindblevne
og i forbindelse med kontaktpersonordningen.
Servicelovens § 13: Omhandler statens (organiseret igennem VISO) forpligtelse til at yde
specialrådgivning og udredning for borgere og kommuner i de mest specialiserede og
komplicerede enkeltsager
Center for Døve har indgået aftale med VISO om både specialrådgivning og udredning
for personer med erhvervet døvblindhed.
Døvblindekonsulenternes arbejdsopgaver
• Specialrådgivning til voksne døvblindblevne og til professionelle, som er i kontakt med
disse om muligheder for kompensation
• Udredning i de få mest komplicerede og specialiserede enkeltsager
• Specialrådgivning i forbindelse med etablering af kontaktpersonordning efter Servicelovens
§ 98 og supervision og undervisning til døvblindblevnes kontaktpersoner
• Deltagelse i udviklingsarbejde således at mennesker med erhvervet døvblindhed i hele
landet kan få bedre tilbud om rehabilitering
Målgrupper for døvblindekonsulenternes
rådgivning
Døvblindekonsulenterne ved Center for Døve yder specialrådgivning til voksne døvblindblevne
og til professionelle, der kommer i kontakt med disse.
Man skelner imellem døvblindblevne og døvblindfødte. Døvblindblevne, også kaldet
mennesker med erhvervet døvblindhed, er personer, som først er blevet døvblinde efter,
at de har udviklet en visuel og/eller auditiv referenceramme og et sprog, enten dansk
eller tegnsprog.
Mennesker med erhvervet døvblindhed er meget forskellige og benytter sig af forskellige
kommunikationsformer. Gruppen omfatter både mennesker, der taler dansk med støtte
af tekniske hjælpemidler, tegnsprogsbrugere, taktilbrugere og brugere af andre alternative
kommunikationsformer.
Døvblindekonsulenternes rådgivning foregår uden tolk og tilpasses borgerens behov for
kommunikationsmetode.
7

GENERELT OM DØVBLINDEKONSULENTERNE
Visitation og finansiering
Der skelnes imellem de ydelser som finansieres af kommunerne og de ydelser, som finansieres
af VISO.
Den kommunale finansiering
Har kommunen indgået kontrakt med Center for Døve om specialrådgivning, kan både
borgere, pårørende og professionelle frit benytte rådgivningstilbuddene. Dette gælder
også konsulenternes kursustilbud.
VISO᾿s tilbud
Ønsker en borger eller en kommune at benytte VISO’s tilbud om specialrådgivning, skal
dette godkendes af VISO. Visitationen kan finde sted efter henvendelse fra kommunen,
borgeren eller dennes pårørende.
Når det drejer sig om udredning, skal anmodningen til VISO altid foretages af kommunen.
Når VISO har godkendt visitationen, er både specialrådgivning og udredning gratis for
både borgere og kommunale medarbejdere.
Hvor findes døvblindekonsulenterne
Center for Døve har ansat 11 døvblindekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer
i Århus, Fredericia, Odense og København.
Ledelse
Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia
Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus
Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense
Grete Jensen, afdelingsleder i København
8

DØVBLINDEKONSULENTERNE
“Kære alle I dejlige kvinder
Jeg vil sige tusind tak for i går. Det er dejligt at møde sådan
en opbakning, lydhørhed og forståelse som i jeres selskab.
Det er smadder hårdt, men også meget givende.
En god proces i livet for mig i hvert tilfælde. Jeg har aldrig
drømt om, at jeg ville blive så heldig at
komme i så god en gruppe. Jeg føler mig meget tryg sammen med
jer, også selvom. jeg både græder og griner indimellem ... 2“
2
Citatet er udpluk fra en e-mail.
AF DØVBLINDE-
KONSULENTERNE
ELSE MARIE JENSEN
OG ANETTE RUD
JØRGENSEN
At finde sit JEG
gennem deltagelse i en
netværksgruppe
Mødet mellem seks kvinder med et kombineret syns- og høretab.
“at jeg ville blive
så heldig at
komme i så
god en gruppe”.
Citatet er udpluk fra en e-mail.
Citaterne på siden er udpluk af ordene
fra en yngre kvinde med erhvervet døvblindhed,
som åbenhjertet beskriver,
hvordan mødet med ligestillede, har givet
hende en personlig oplevelse, som berører
hende dybt. Hun har nu igennem et
år med intervaller på ca. 6 uger deltaget
i en netværksgruppe sammen med 5
andre kvinder, alle med et alvorligt kombineret
syns og høretab. Kvinderne har i
årets løb udvekslet erfaringer om både
små og store emner, som relaterer sig til
en hverdag med syns-og høreproblemer.
De nikker genkendende til hinandens
beretninger. Pludselig føler man sig ikke
længere som ”Palle alene i verden”. Det
giver en særlig styrke, som man kun kan
opleve sammen med andre, som helt
præcist ved, hvordan det er at leve med
nedsat syn og hørelse. Flere af kvinderne
beskriver mødet med de andre kvinder
som et centralt vendepunkt i livet. Ved
at deltage i gruppen kan man finde nye
måder og strategier til at klare hverdagen
på ved at lytte til, hvordan andre i samme
situation møder forskellige udfordringer.
Deltagelse i gruppen bliver således også
indledningen på en læringsproces.
9

DØVBLINDEKONSULENTERNE
”Jeg føler mig nogle gange
så utrolig ensom.”
”Er der mon nogen, som har det ligesom mig”
”Hvordan tackler andre døvblindblevne deres
rolle som mor, som ægtefælle, som kollega”
Modelfoto, den døvblinde kvinde på billedet har ikke selv deltaget i netværksgruppen.
Vi er to døvblindekonsulenter, som har
haft den faglige udfordring at lede denne
proces.
Fra ide til realitet
– netværksgruppen opstår
Via vores arbejde som døvblindekonsulenter
er vi blevet mødt med ovenstående
udsagn og spørgsmål flere gange.
Velvidende, at vi ikke har de rette forudsætninger
for at svare på det hele, har vi
i stedet valgt at udnytte vores kompetencer
til at skabe mulighed for at døvblinde
kan mødes:
Anette: Jeg havde i en periode haft kendskab
til en yngre kvinde med ægtefælle
og små børn, som skulle forholde sig til
at være nydiagnosticeret med syndromet
Usher 2.
Else Marie: Jeg havde kontakt med en
kvinde, hvis synstab var progredieret og
i den forbindelse oplevede, at rollen som
mor var besværliggjort.
Anette: Så opstod ideen om at lade de to
kvinder møde hinanden. Samtidig havde
en tredje kvinde tidligere udtrykt ønske
om at træffe ligestillede.
Else Marie: Ved at udbrede vores tanker
om netværksgruppen endte vi pludselig
med at have seks kvinder fra forskellige
steder i Danmark, som gerne ville være
med. To kvinder i 30´erne og de øvrige
kvinder i 40´erne.
En betingelse for deltagelse i gruppen
var, at kvinderne havde børn, hvilket vi
dog valgte at se bort fra i et enkelt tilfælde.
Den pågældende kvinde har til
gengæld haft store overvejelser omkring,
hvor vidt hun vil have børn eller skal fravælge
dette. Forcen ved gruppen er, at
vi har haft mulighed for at fordybe os i
sådanne svære problematikker.
Det er okay, at man ikke altid kan
gøre, som andre gør
Og vi har været omkring mange problematikker.
Fælles for kvinderne er, at de
frygter at være en belastning for deres
omgivelser især deres partner. Syns- og
hørenedsættelsen påvirker rollerne i familien
og ansvarsfordelingen i hjemmet.
Spørgsmålet er, hvordan man alligevel
bevarer et ligeværdigt forhold til sin
ægtefælle. Relationen til børnene er også
forbundet med bekymring. Nogle af
kvinderne oplever, at børnene bliver små
voksne og nogle gange fungerer som en
slags formidler mellem far og mor. Når
mor ikke kan høre, hvad far siger, så løber
barnet hen til mor og gentager det sagte.
Enkelte af kvinderne beretter om, hvordan
kommunikationsbarrierer gør det
svært at skabe kontakt med andre forældre
i børnenes børnehave eller skole.
Fælles for kvinderne er også, at de bruger
mange ressourcer på at kompensere for
syns- og høretabet, og at selv almindelige
hverdagssituationer tapper dem for
megen energi. En kvinde fortæller, hvordan
hun forbereder sig i mindste detalje
dagen før, hendes barn skal have en legekammerat
med hjem, således at hun på
selve dagen kun skal koncentrere sig om
10

Fakta
Hovedparten af de seks kvinder
er funktionelt døvblinde som følge
af et medfødt høretab og den progredierende
øjensygdom retinitis
pigmentosa. Sidstnævnte medfører
bl.a. indskrænket synsfelt (kikkertsyn)
og mørkeblindhed. En af kvinderne
har brug for, at den mundtlige
kommunikation bliver understøttet
af tegnsprog. De øvrige kvinder er,
ved flere personer tilstede, afhængige
af høretekniske foranstaltninger.
Mødet med andre kvinder kan give det fornødne overskud til komme videre i omstillingsprocessen.
kommunikationen med børnene. For
kvinderne vil gerne kunne det og gøre
det, som andre kvinder kan og gør. De
forsøger længst muligt at agere ligesom
andre, og i det omfang det er muligt, forsøger
de at skjule deres begrænsninger.
Vi har i gruppen talt om, at man ikke altid
kan gøre tingene på den måde, andre
gør, og at det ikke er ensbetydende med
at være en dårlig mor, en dårlig ægtefælle,
en dårlig veninde etc. Det handler
ikke om at være god eller dårlig, men
blive bevidst om, hvad man har overskud
til. Ligesom det er vigtigt, man ikke får
bragt sig i situationer, som er for svære at
tackle. Erkendelse er her et vigtigt nøgleord,
idet det er udgangspunktet for, at
man kan begynde at udforske nye måder
at håndtere hverdagen på.
Når erfaringsudveksling bliver en
del af livsomstillingen
At skulle omstille sig til en tilværelse
som døvblind er en svær udfordring.
Kvinderne befinder sig forskellige steder
i denne omstillingsproces. Med et progredierende
syns- og høretab vil kvinderne
ikke kun en gang, men flere gange i
livet opleve at skulle omstille sig. Nogle
har kendt deres diagnose i flere år, mens
andre først for nylig er blevet konfronteret
med en diagnose. Enkelte har stadig
tilknytning til arbejdsmarkedet, nogle
kæmper for at blive der, mens andre har
måttet opgive et arbejdsliv. For nogle
er det fortsat hårdt at skulle fortælle om
sine syns- og høreproblemer, mens andre
er parate til at indvie omgivelserne i
deres vanskeligheder.
Erfaringsudvekslingen i gruppen er en
ressource, som den enkelte kvinde kan
udnytte i sin egen omstillingsproces.
Nordiske undersøgelser 3 peger netop
på, at flere mennesker med erhvervet
døvblindhed oplever at være ensomme
i denne proces.
Den professionelle samtalepartner
Vi har hørt mange eksempler på, hvordan
kvinderne ofte føler sig ”anderledes”
blandt deres omgivelser. I flere situationer
mangler de samhørighed med
de andre, når de oplever at stå uden for
kommunikationen.
I netværksgruppen er alle ligestillede
medlemmer. Her er ingen den svage
part. Vi har i denne kontekst defineret
vores opgave til at være professionelle
samtalepartnere for kvinderne. Kort opridset
betyder det, at vores centrale rolle
har været at igangsætte og støtte gruppens
proces. Vi har indledningsvist haft
ansvar for sammen med kvinderne at
fastsætte rammerne og indholdet for
møderne, og vi har undervejs fungeret
som tovholdere.
”Det er ukompliceret at være i
gruppen – her kan man være sig selv”
Som en af kvinderne formulerer det,
handler det netop om at kunne være sig
selv. At turde være sig selv og at finde sit
jeg. Det er i mødet med de andre kvinder,
at den enkelte kvinde kan få mod til at
virkeliggøre sig selv og sine muligheder.
3
Göransson, Lena.(2007): ”Dövblindhet i ett livsperspektiv”, HAREC Samhällsmedicinska institutionen, Universitetssjukhuset MAS, Malmö.
Ravn Olesen, Birgitte og Kirsten Jansbøl.(2005): ”Nordisk Projekt”, Videnscentret for Døvblindblevne.
11

DØVBLINDEKONSULENTERNE
Nyt projekt
”Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne”
”Jeg er ikk` så
dårlig endda”
Som led i et kursusforløb under projekt ”Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne” har
Lisbet netop gennemført et 5 ugers praktikophold i en boghandel. Lisbet kan med tilfredshed
tænke tilbage på praktikopholdet, hvor hun også fik en flot anbefaling at føje til sit CV.
AF DØVBLINDE-
KONSULENT OG
PROJEKTLEDER
ANETTE RUD
JØRGENSEN
Fra den tidligste barndom har Lisbet haft
et svært høretab, og da hun i starten af
1990´erne yderligere fik et fremadskridende
synstab, måtte hun opgive sin
tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.
I dag har hun et ønske om at vende
tilbage til arbejdsmarkedet i et job med
løntilskud til førtidspensionister (tidligere
skånejob).
”Hvad laver du så”
Dette er ofte det første spørgsmål, som
vi stiller hinanden i festligt lag. Spørgsmålet
afspejler det faktum, at vi identificerer
og kategoriserer hinanden ud fra,
hvad vi laver. Således kan man nemt føle
sig ”sat uden for det gode selskab”, hvis
man ikke har et job. Denne følelse kan
flere af deltagerne i projekt ”Meningsfuld
beskæftigelse for døvblindblevne”
genkende. For nogle af deltagerne er tilværelsen
som førtidspensionist forholdsvis
ny, mens andre deltagere for længe
siden har forladt arbejdsmarkedet.
”En gang imellem vil jeg gerne kunne fortælle,
at jeg har et arbejde, når andre spørger,
hvad jeg laver”, siger Lisbet. Udover
at arbejdet giver identitet, er der andre
motivationsfaktorer, som er afgørende
for, at hun søger et job med løntilskud:
”Jeg vil gerne gøre en indsats, gøre en
forskel. Jeg vil gerne have nye input.
Jeg vil gerne være en del af et team.
At komme hjemmefra et par gange om
ugen og snakke med nogle kolleger har
betydning for mig.”
Ønskerne er blevet realiseret i boghandlen,
hvor Lisbet har oplevet at få arbejdsmæssige
udfordringer, sociale relationer
til kolleger og virksomhedens anerkendelse
af hende som både medarbejder
og kollega.
At være ærlig over for sig selv og
virksomheden
En forudsætning for et vellykket praktikophold
og på sigt et vellykket job er, at
de nødvendige skånehensyn som fx reduceret
arbejdstid bliver tilgodeset allerede
fra begyndelsen. I takt med at høreeller
synstabet er forværret, har flere af
deltagerne måtte opgive deres arbejde.
Arbejdet udgjorde til sidst en så stor belastning,
at de blev tappet for al energi.
Som forberedelse til praktikken har vi
haft fokus på, hvordan deltagerne kan
passe på sig selv - hvordan de får sagt
fra og til. For at skabe de optimale arbejdsvilkår
kræver det også, at arbejdsgiver
og kolleger får en orientering om,
hvad et høre- og synstab betyder for
personens udførelse af arbejdsopgaverne.
Hvad betyder det fx at have et kraftigt
høretab på 80 db og et synsfelt på
mindre end 10 grader Hvordan skal
omgivelserne forholde sig til det Og
hvordan tackler personen selv konkrete
situationer
”Jeg har brug for at lære at fortælle,
hvad jeg kan høre, og hvad jeg kan se.
Og hvad der kræves i kommunikationen
med kolleger.”
Deltagerne har øvet sig i at præsentere
deres syns- og høremæssige situation
for hinanden via bl.a. rollespil. En uvant
situation for de fleste og svært fordi deltagerne
generelt mangler viden om deres
diagnose. Undervisningsdage i både
syn og hørelse har givet deltagerne en
større indsigt i egen situation. Men ud-
12

Fakta
Med en bevilling fra Socialministeriet
på ca. 1.8 mill. for en to-årig
periode igangsatte Center for Døve
marts 2007 projekt Meningsfuld beskæftigelse
for døvblindblevne med
det formål at understøtte døvblindblevnes
muligheder på arbejdsmarkedet.
Vi har gennemført to kurser
bestående af undervisning og
praktik for henholdsvis tegnsprogsbrugere
og talebrugere. Kurserne er
tilrettelagt som rehabiliteringsforløb.
Der er bl.a. etableret praktikker
på hotel, mejeri, sygehuskøkken,
plejehjem og i en kiosk. Projektet
afsluttes sommeren 2009.
Lisbet på arbejde i boghandlen ”Bøger og Papir.
fordringen er ikke kun at skulle formidle
faktuelle oplysninger, men også at være
åben om sin situation. At turde være ærlig
og have lyst til at være ærlig. Ønsket
om ikke at skille sig ud fra de andre medarbejdere
og at kunne det samme som
dem kan fraholde personen fra at være
ærlig om sin situation. Dette er netop årsag
til, at nogle deltagere kan berette om
misforståelser i deres tidligere arbejdsliv.
Misforståelser som betød, at deres reelle
skånebehov ikke blev opfyldt. Lisbet
har erkendt, at det er vigtigt at få ryddet
misforståelser af banen.
”Det kræver åbenhed fra min side.
Jeg skal turde at spørge om hjælp og
ikke gå og fumle med noget, fordi jeg
ikke har hørt en besked rigtigt. Mine
kolleger skal lære, at de ikke bare peger
ud i luften og snakker med hovedet
halvt nede i en kasse. Jeg skal også
have god tid til at lære arbejdspladsen
at kende. Tid til at få den ind på nethinden.”
Som projektets leder har jeg sammen
med deltagerne været med ved den
indledende praktiksamtale på arbejdspladsen
og bidraget med informationer
og efterfølgende deltaget i opfølgning i
det omfang, der har været behov for det.
At finde det rigtige match
Lisbet fremhæver især to ting, som har
haft en positiv indflydelse på hendes
trivsel i boghandlen: 1. de fysiske omgivelser
og 2. de ansatte. Eftersom boghandlen
er en relativt lille virksomhed,
følte Lisbet sig hurtigt sikker ved at færdes.
Samtidig gjorde kollegerne hende
opmærksom på, hvis de havde sat
kasser eller andet på gulvet. Bagerst i
butikken er der ekstra belysning, og derfor
var der her de optimale betingelser
for Lisbet at arbejde under. Der er få
ansatte i butikken. Dvs. få nye mennesker
at forholde sig til (en person med
erhvervet døvblindhed bruger mange
ressourcer i kontakten med andre mennesker).
Få mennesker i frokostlokalet.
Det minimerer både støjniveauet og
snakken på kryds og tværs, således at
Lisbets chancer for at følge med i kommunikationen
blev øget. Lisbet deltog
bl.a. i følgende opgaver: varemodtagelse,
udpakning og kontrol, prismærkning og
vareopfyldning. Med en kontoruddannelse
og erhvervserfaring fra kontor-
og butiksbranchen var arbejdet i
boghandlen ikke ukendt for Lisbet. I afklaringen
af deltagernes muligheder på
arbejdsmarkedet er der taget udgangspunkt
i den enkelte deltagers interesser
samt faglige og personlige kvalifikationer.
Som det fremgår af ovenstående, er
der flere kriterier, som skal være opfyldt,
for at vi kan tale om det rigtige match
mellem deltager og virksomhed.
Kan jeg magte et arbejde
Denne tanke har naturligt nok strejfet
flere af deltagerne. På kurset har Lisbet
og de øvrige deltagere hørt mennesker
med et funktionstab fortælle om, hvordan
de magter et job på særlige vilkår.
Især oplægget fra en mand med samme
syndrom, som er årsag til Lisbets døvblindhed
gjorde indtryk på hende.
”Det fik mig til at tænke, at når han
kan, så kan jeg også. Det kan lade sig
gøre på arbejdsmarkedet.”
Flere af deltagerne har bevist, at det kan
lade sig gøre. Lisbet er nu på vej i en ny
praktik og måske på vej til fast arbejde. Ti
timer om ugen fordelt på tre dage, hvor
hun på en skole tæt på sin bolig skal løse
opgaver på skolens kontor og bibliotek.
13

STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE
Tal & Statistik
Døvblindekonsulenternes rådgivning i 2008
1. Antal døvblinde kendt af døvblindekonsulenterne
Region 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt
Region Nordjylland 2 7 5 30 44
Region Midtjylland 2 17 9 44 72
Region Syddanmark 22 22 29 116 189
Region Sjælland 10 10 13 92 125
Region Hovedstaden 15 27 37 162 241
I alt 51 83 93 444 671
Døvblindekonsulenterne havde ved udgangen af 2008 kendskab til i alt 671 borgere med erhvervet døvblindhed.
Det er en lille smule færre end foregående år. Samlet set har der dog været tale om en markant stigning i antallet af nyhenviste
borgere til rådgivningen (jf. statistik nr. 6)
2. Kommunikationsform
Region Dansktalende Tegnsprogsbrugere I alt
Region Nordjylland 41 3 44
Region Midtjylland 61 11 72
Region Syddanmark 144 45 189
Region Sjælland 119 6 125
Region Hovedstaden 207 34 241
I alt 572 99 671
572 af de døvblinde borgerne var talesprogsbrugere, mens 99 var tegnsprogsbrugere.
14

STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE
3. Social status
Social status fordelt på alder 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt
Folkepension 0 0 92 445 537
Førtidspensionist uden beskæftigelse 20 57 0 0 77
Førtidspensionist med ansættelse m. løntilskud efter lov
om aktiv beskæftigelsesindsats § 51. (skånejob) 0 5 0 0 5
Førtidspensionist med beskyttet beskæftigelse efter
serviceloven § 87 5 8 0 0 13
Kontanthjælpsmodtager 6 1 0 0 7
Har fleksjob efter Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats 3 2 0 0 5
Har beskæftigelse på almindelige vilkår 6 1 0 7
Får hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven 3 0 0 0 3
Skoleelev (folkeskole, døveskole eller Nyborgskolen) 7 0 0 0 7
Foreningsarbejde 2 4 0 0 6
Andet 4 0 0 4
I alt 52 82 92 445 671
Langt de fleste kendte døvblinde borgere er folkepensionister, nemlig 537 ud af 671 kendte.
95 er førtidspensionister, heraf 18 i skånejob eller beskyttet beskæftigelse.
De resterende knap 40 fordeler sig med nogle få på kontanthjælp, i almindelig beskæftigelse, fleksjob, under uddannelse
og beskæftiget med foreningsarbejde.
4. Antal kontakter
Hele landet 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80 år og derover I alt
1 kontakt 9 4 9 107 129
2-10 kontakter 17 37 55 213 322
Over 10 kontakter 22 38 25 32 117
I alt 48 79 89 352 568
Døvblindekonsulenterne har i årets løb været i kontakt med 568 ud af de 671 kendte døvblinde borgere.
15

STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE
5. Antal betalingsaftaler med kommuner i.f.m. kontaktpersonordning
Region
Antal
betalings -
aftaler primo
2008
Opsagte
aftaler i
løbet af
2008
Nye
betalingsaftaler
2008
Antal
betalingsaftaler
ultimo
2008
Antal
betalingsaftaler
vedr.
døvblinde
tegnsprogsbrugere
Antal
kontrakter
vedr.
døvblinde
dansktalende
Region Nordjylland 17 1 4 20 2 18
Region Midtjylland 38 7 8 39 11 28
Region Syddanmark 96 6 12 102 44 58
Region Sjælland 27 4 5 28 1 27
Region Hovedstaden 86 11 12 87 19 68
I alt 264 29 41 276 77 199
Ved udgangen af 2007 var der 264 døvblinde, der havde en kontaktpersonordning. Dette tal var ved udgangen af 2008
steget til 276. I samtlige disse tilfælde har kommunen indgået kontrakt med Center for Døve om konsulentbistand og
supervision til kontaktpersonerne.
6. Førstegangsbesøg i løbet af 2008 og henvisende instans
Region
Henvist fra syns- og
hørerådgivninger/
kommunikationscentre
Henvist fra kommunal medarbejder
(fx hjemmehjælpen,
hjemmesygeplejen, forebyggende
medarbejder eller sagsbehandler)
Fra læge- eller sygehusregi
(fx egen læge, speciallæge,
audiologisk afdeling eller
synsafdelingen)
Henvist fra Pårørende
Henvist fra Brugerorganisationerne
(fx FDDB eller
Dansk Blindesamfund)
Henvist fra Andre
I alt
Region Nordjylland 9 2 3 1 6 21
Region Midtjylland 11 5 5 3 24
Region Syddanmark 16 10 1 7 31 65
Region Sjælland 3 8 1 3 15
Region Hovedstaden 10 15 10 2 37
Hele landet 49 38 2 5 26 42 162
Der har i 2008 været aflagt besøg hos i alt 162 nyhenviste borgere, en markant stigning i forhold til året før, hvor antallet
var 126. De fleste henvisninger er kommet fra syns – og hørerådgivningerne, kommunerne og konsulenter i brugerorganisationerne.
16

GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE
Tegnsprog er at betragte som døves modersmål, mens dansk er første fremmedsprog.
Om døvekonsulentordningen
Døvekonsulentordningen har eksisteret
som et landsdækkende, gratis rådgivningstilbud
til døve og til offentlige
myndigheder siden 1939. I forbindelse
med Servicelovens indførelse blev ordningen
i 1998 flyttet fra Socialministeriet
til den landsdækkende, selvejende
institution, Center for Døve, som nu har
overenskomst med Gladsaxe kommune.
Fra 2007, i forbindelse med kommunalreformen,
blev det besluttet at videreføre
døvekonsulentordningen som en samlet
ordning under Center for Døve, nu finansieret
af kommunerne efter objektive
kriterier.
Om døve og døvhed
Man regner med, at der i Danmark er
ca. 4000 voksne døve, som benytter sig
af tegnsprog. Det drejer sig om en lille
gruppe mennesker, som er født med en
alvorlig hørenedsættelse, eller har fået
denne så tidligt i barndommen, at de
ikke har nået at udvikle et talesprog eller
har fået en auditiv referenceramme.
Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse,
som udover at give kommunikationsproblemer
også kan betyde, at
borgeren har et informations - og videnshandicap.
Det er svært for døve at tilegne
sig den samme viden og få de samme
informationer som andre mennesker i
samfundet.
For døve, som er opvokset med tegnsprog,
er dansk at betragte som det
første fremmedsprog. Grammatikalsk er
dansk meget forskelligt fra tegnsprog, og
mange døve har derfor problemer med
det danske skriftsprog. Dette gælder
både evnen til selv at udtrykke sig skriftligt
og evnen til at indholdslæse.
I dag får de fleste døve børn foretaget en
CI - operation (cochlear implant, som er
et avanceret elektronisk høreapparat).
Det betyder, at mange kommer til at
kunne klare sig med det danske sprog og
derfor kan integreres i normalskolerne.
Denne operation skal dog foretages
meget tidligt i barndommen for at give
det optimale udbytte
17

GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE
Døvekonsulentordningens lovgrundlag
Lovgrundlaget for døvekonsulentordningen har siden 1. januar 2007 været Servicelovens
§§ 12 og 13 samt bekendtgørelse nr. 781 af 6.7. 2006 om kommunernes finansiering af de
mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.
Servicelovens § 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til personer
med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Servicelovens § 13: Omhandler statens forpligtelse til at stille specialrådgivning og udredning
til rådighed for borgere og kommuner i de mest specialiserede og komplicerede
enkeltsager via ”Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation”, VISO.
Der har ikke vist sig at være et større behov for tilbud om specialrådgivning gennem VISO
på døveområdet i 2007 og 2008, idet døvekonsulenterne har dækket behovet. Center for
Døve har dog en aftale med VISO om at påtage sig særlige opgaver om specialrådgivning
og udredning efter behov.
Døvekonsulenternes arbejdsopgaver
Døvekonsulenterne yder specialrådgivning til voksne døve. Døvekonsulenterne behersker
tegnsprog og kan kommunikere direkte med døve uden brug af tegnsprogstolk.
Rådgivningen omfatter:
• Specialkonsulentbistand til professionelle, som kommer i kontakt med døve om spørgsmål
i relation til handicappet, herunder kommunikation og muligheder for kompensation.
• Specialrådgivning direkte til døve om forhold, som har relation til handicappet, særligt
på følgende områder:
• Rådgivning til unge døve, som forlader skolesystemet om muligheder for revalidering
og uddannelse
• Rådgivning til alle voksne døve om kompenserende muligheder efter lovgivningen,
herunder om hjælpemidler
• Rådgivning i relation til arbejdsmarkedet
• Rådgivning og vejledning til døve forældre med hørende børn, som har behov for en
særlig indsats med støtte i hjemmet
• Rådgivning om eksisterende støttemuligheder til andre voksne døve med særlige
behov, fx døve med behov for særlig pædagogisk indsats, ældre døve og døve med
anden etnisk baggrund
• Specialrådgivning og udredning i særligt komplicerede sager efter aftale med VISO
18

GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE
Målgrupper for døvekonsulenternes
rådgivning
Døvekonsulenterne yder konsulentbistand til døve, deres netværk og til professionelle.
Målgrupperne for ydelsen er især:
• Kommunale sagsbehandlere.
• Andre professionelle, der kommer i kontakt med døve eller mennesker med et svært
hørehandicap.
• Unge og voksne døve eller svært hørehandicappede, der benytter sig af tegnsproglig
kommunikation eller har behov for døvekonsulenternes særlige ekspertise.
• Døves familie og netværk.
Visitation og finansiering
Der er fri, gratis adgang til uden visitation at benytte sig af døvekonsulenternes rådgivningstilbud
for både døve borgere, deres netværk og for andre professionelle.
Hvis en kommune ønsker specialrådgivning eller udredning gennem VISO, skal der ske en
visitation.
Hvor findes døvekonsulenterne
Center for Døve har ansat 15 døvekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer i
Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København.
Ledelse
Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia
Helle Diness, afdelingsleder i Aalborg
Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus
Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense
Grete Jensen, afdelingsleder i København
19

DØVEKONSULENTERNE
Døvekonsulenten rådgiver unge døve om uddannelses- og erhvervsmuligheder.
AF DØVEKONSULENT
INGER SWIATECKA
Døve elever og
Mentorordninger
Samfundsmæssigt er der et voksende krav om generelt højere uddannelsesniveau for at sikre job i fremtidens videnssamfund,
og her er den lave uddannelsesprocent blandt døve et problem, idet resultatet er få integrationsmuligheder
på arbejdsmarkedet for unge døve. En undersøgelse foretaget af Epinion viser, at 48 % af døve i alderen 18-65 år er i
beskæftigelse mod 70 % af den hørende befolkning 4 . Derfor er det relevant at se på, hvad der kan få flere unge døve
elever igennem Ungdomsuddannelser.
20

DØVEKONSULENTERNE
Fakta
En undersøgelse foretaget af
EPINION i 2006 om døves uddannelses-
og arbejdsmarkedsfor-hold
viste, at næsten halvdelen af alle
unge døve får ikke en uddannelse
efter folkeskolen. Denne kendsgerning
er dokumenteret i den seneste
undersøgelse fra Epinion om ”Døves
uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold”
4 . Tallene viser, at for 53 %
af de voksne døve er grundskolen
eneste uddannelse. For den hørende
befolkning er tallet 31 %.
I forbindelse med min Masterafhandling,
Master i Social Integration, fra Aarhus
Universitet i januar 2007, valgte jeg derfor
at sætte fokus på. ”Døve elever og
Erhvervsuddannelser - et anerkendelsesteoretisk
perspektiv 5 .”
For alle elever er læsefærdigheder, forældrenes
socialøkonomiske baggrund,
elevens personlige, sociale eller psykiske
problemer, faktorer, der spiller ind på
chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
For døve elever er der
yderligere faktorer ud over de generelle,
primært et kommunikationsproblem
samt betydeligt større vanskeligheder
med at skaffe praktikpladser.
Funktionsnedsættelse eller
et handicap
Om døve borgere beskrives ud fra en
medicinsk synsvinkel (ICF klassifikationer),
som anvendes i rehabiliteringssammenhænge,
eller som en sproglig
minoritet er i høj grad kontekstafhængigt
og et holdningsmæssigt spørgsmål.
”Betegnelsen handicap betyder tab
eller begrænsning af muligheder for at
deltage i samfundslivet på lige fod med
andre. Den beskriver relationen mellem
et menneske med funktionsnedsættelse
og dets omgivelser. Formålet med denne
betegnelse er at sætte fokus på mangler
ved omgivelserne og mange af de i
samfundet iværksatte aktiviteter, som for
eksempel information, kommunikation
og uddannelse, der forhindrer mennesker
med funktionsnedsættelse i at deltage
på lige vilkår med andre.” (FN’s Standardregler
om lige muligheder for handicappede,
1994).
Man kan sige, at en funktionsnedsættelse
kun er et handicap i de situationer,
hvor samfundet ikke kan kompensere
for funktionsnedsættelsen, og hvor samfundet
ikke åbner mulighed for integration.
Ligeværdig kollega
Anerkender man på arbejdspladsen en
person med funktionsnedsættelse, en
døv medarbejder, som en ligeværdig kollega,
kompenseres der for funktionsnedsættelsen
med tegnsprogstolkning, og
kan kollegaer lidt tegnsprog, så vil funktionsnedsættelsen
i form af manglende
hørelse ikke nødvendigvis være et handicap
i den arbejdsmæssige situation, men
alene en funktionsnedsættelse.
Det er dog de færreste døve, der arbejder
i et tegnsprogsmiljø - og netop
eleverne på erhvervsskolerne er typisk
på private arbejdspladser, hvor eleven er
den eneste døve medarbejder, og hvor
der ikke anvendes tegnsprog.
Som konsulenter medvirker vi til at sikre
døve borgeres rettigheder, og bagved
sikringen af rettigheder ligger der
implicit en mulighed for anerkendelse.
En anerkendelse af at være borger med
rettigheder og selvstændigt ansvar for
planer og beslutninger om eget liv.
4
Døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, Epinion management analyse 2006
5
”Døve elever og Erhvervsuddannelser et anerkendelsesteoretisk perspektiv” Masterafhandling, Master i Social Integration, Aarhus Universitet 2007. Inger Swiatecka
21

DØVEKONSULENTERNE
Offentlig/formel ret og pligt
Uvejleder, studievejleder, praktikvært
Mentor
Den unge
praktikant
Mentor
Privat/uformel
familie, venner, fritid
En mentor kan være brobygger mellem den unge døve og praktikpladsen.
Om anerkendelsesteori i forhold til
personer med funktionsnedsættelse/
døve borgere.
I min masterafhandling om døve elever
og erhvervsuddannelserne valgte jeg at
bruge Axel Honneths teorier om anerkendelse
beskrevet i: ”Kamp om anerkendelse.
6 ”
Fokus var ikke en psykologisk udviklingsorienteret
beskrivelse af anerkendelsesbegrebets
forskellige faser, men teorien
anvendtes som en sociologisk forståelsesramme
for, hvordan mennesker
interagerer og derfor i dannelse af deres
identitet er afhængig af omverdenens respons.
Særligt personer med funktionsnedsættelse
(døve) kan derfor få problemer
med egen identitet pga. mangelfuld
interaktion og kommunikation både i
deres nære miljø og med personer i det
omgivende samfund.
Nu er anerkendelse jo et gensidigt forhold,
og der skal to ligeværdige parter til
at anerkende hinanden, så anerkendelse
er ikke noget naturgivet, man kan kræve
af sine medmennesker, men en proces
hvor begge parter ved kendskab til hinanden
udvikler accept og anerkendelse.
For unge døve elever, der skal ud i en
hørende virksomhed, hvor der kan være
fordomme om døve (læs manglende
kendskab til) er det afgørende, at eleven
får mulighed for at vise sine evner og
potentialer, så der kan opstå en gensidig
respekt og anerkendelse gennem deltagelse
i samfundslivet. At få åbnet dørene
kræver derfor, efter en individuel vurdering,
somme tider særlige økonomiske
tilskud eller mentor aftaler.
Kommunikationsproblemet:
Døve elever vil have behov for tegnsprogstolke,
men tolke løser ikke alle
kommunikationsproblemerne. En grundig
forberedelse og information om brug
af og samarbejdet med et fast team af
tegnsprogstolke, ekstra timer til udvikling
af fagtegn, et tolkebrugerkursus og
information til lærere og elever er nogle
af de ting, der skal bruges ekstra tid på
at få planlagt og introduceret for at få et
uddannelsesforløb til at fungere.
For samarbejdspartnere kan døvekonsulentens
forudgående almene kendskab
til målgruppen og det individuelle kendskab
til den unge døve elev medvirke.
til at få tydeliggjort de individuelle ressourcer
frem for udelukkende at fokusere
entydigt på funktionsnedsættelsen.
Ved ansættelse af praktikanter/elever
med ikke synlige handicaps er det vigtigt
med en åben dialog om det skjulte
handicap. Hvordan skal de øvrige ansatte
” tackle” de problemer, der vil opstå, så
der ikke er berøringsangst overfor det
ukendte kommunikationsproblem. Her
viser erfaringerne at information og aftale
om ansættelse af mentor kan spille en
vigtig rolle, hvor mentoren kan fungere
som mediator og fast kontaktperson.
Mentorer:
En mentoraftale kan forebygge frafald
og medvirke til at få problemer opfanget
i tide.
Figuren øverst skal tydeliggøre, at særligt
for en gruppe unge døve, der ikke har
haft fritidsjob eller erhvervsarbejde, og
som står uden kendskab til kulturen på
en hørende arbejdsplads og uden kend-
6
Honneth, Axel, Kamp for anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik. Hans Reitzels forlag, København
22

DØVEKONSULENTERNE
Der kan være behov for vejledning, hvis den unge døve støder på forhindringer i forbindelse med uddannelsen.
skab til alle de uformelle regler, kan have
gavn af en mentor, som kan være brobygger
imellem praktik/ arbejdspladskultur
og den unge døve elev 7 .
For døve elever må der, som for hørende
elever, skelnes mellem, om der i
forbindelse med uddannelse er brug for
en faglig eller en socialmentor, eller evt.
begge dele. Manglende boglige eller
faglige forudsætninger kan ikke løses via
mentorer alene, og kan kræve samarbejde
om en specialpædagogisk indsats. En
prioritering og afklaring af indsatsområderne
er derfor vigtige forudsætninger
for et godt resultat.
Mentorens rolle:
• At være brobygger imellem de unge
døves kultur og uddannelsesinstitutionens
kultur/praktikpladsens kultur
• At anerkende de døve elever som
elever med potentiale, der kan udvikles
• Vejlede i at overvinde de forhindringer,
der opstår i forbindelse med uddannelse
og praktik
Praktikpladsproblemer
Mange falder fra, fordi de ikke får praktikplads,
og en stor del af eleverne giver udtryk
for, at de mangler støtte og vejledning
i praktikken og har for mange
skiftende praktikpladser.
Selv med en lav arbejdsløshedsprocent
har det i 2008 været svært for døve
elever at få praktikpladser i Region Midtjylland.
Ved etablering af de nye Jobcentre
med en statslig og kommunal del
er virksomhedsbesøg med information
om tilskudsmuligheder blevet nedprioriteret,
derfor er der et ekstraordinært
behov for information om kompenserende
muligheder og tættere samarbejde
mellem implicerede parter.
Specialfunktionen Job og Handicap påpeger
netop i deres årsrapport 2007, at
mange små private virksomheder ikke
har kendskab til kompensationsmuligheder,
ligesom mange døve heller ikke
selv har kendskab til kompensationsmuligheder,
som udover mentorordninger
kan være: Personlig assistance
(tegnsprogstolk) og hjælpemidler,
løntilskud, revalideringsydelse, eller for
udlærte en ” Isbryderordning”.
Tilskud til arbejdsgiver
Økonomisk kompensation til arbejdsgiveren
kunne være et effektivt redskab
til at ”smelte isen” ved at give de unge
mulighed for at komme ind og vise, hvad
de kan tilbyde virksomheden. I forhold
til elevens eget selvværd/anerkendelse
er det også af betydning at tilskuddet er
begrænset til en veldefineret indkøringsperiode.
I modsat fald vil eleven kunne
opleve et tilskud som en krænkelse negationen
til anerkendelse.
Efter en kortere tilskudsperiode vil netop
den gensidige anerkendelse mange
gange overflødiggøre behovet for tilskud.
For at få flere unge elever igennem
en ungdomsuddannelse og for at forebygge
frafald er der derfor behov for
et tættere samarbejde imellem elever,
studievejledere, jobkonsulenter, praktiklærere,
sagsbehandlere og døvekonsulenter.
7
”Hvordan kan mentorordninger medvirke til at flere unge døve elever gennemfører erhvervsuddannelser”
Inger Swiatecka, Opgave, 2. Modul, Masteruddannelse i Social Integration.
23

DØVEKONSULENTERNE
Når indlæggelse på
psykiatrisk afdeling
er nødvendig
Center for Døves konsulenter har mange samarbejdspartnere, og der iblandt et tæt samarbejde med Region
som modtager døve, døvblinde og svært hørehæmmede patienter, der har behov for, at kommunikationen
foregår på tegnsprog.
AF DØVEKONSULENT
ANNE-DORTE KROGH
Anne-Dorte Krogh, som igennem mange
år har været ansat som døvekonsulent og
senest døvblindekonsulent ved Center
for Døve og haft en koordinerende funktion
i forhold til afdelingen i Ballerup,
sætter her fokus på arbejdet med døve
borgere, der har en psykiatrisk lidelse.
Undersøgelser og drøftelse
i døveteamet
Når en døv eller døvblind patient indlægges
på døvepsykiatrisk afdeling, tilbydes
en grundig undersøgelse og udredning,
inden behandling iværksættes.
I undersøgelsesfasen indhentes relevante
akter fra tidligere indlæggelser,
skoleforløb m.v., idet også audiologiske,
kommunikative og udviklingsmæssige
aspekter om muligt søges belyst. Efter
den første psykiatriske undersøgelse
drøftes patienten af døveteamet ved
det ugentlige fællesmøde, og den videre
udredning planlægges. Der foretages
efter behov psykologiske undersøgelser
og evt. neurologiske, audiologiske eller
oftalmologiske undersøgelser. Undersøgelserne
og observationsfasen kan
derved strækkes over 2 til 3 uger.
Tegnsprog er et vigtigt led i
behandlingen
I behandlingsfasen tilbydes en kombination
af medicinsk og psykologisk behandling,
samtidig med at man yder den
nødvendige bistand til vedligeholdelse
eller bedring af patientens sociale funktioner.
Her er afdelingens tegnsprogskompetencer
en meget vigtig del af behandlingen.
Muligheden til at blive forstået
og få relevant feedback på tegnsprog
er yderst vigtig. Dette kombineret
med indsigt i døves kultur og den psykiske
lidelse er vigtige ingredienser i
behandlingen. Behandlingsvarigheden
er individuel og kan strække sig fra dage
til flere måneder.
Center for Døves konsulenter er en del
af døveteamet, hvor vi i samarbejde med
den psykiatriske overlæge samt plejepersonalet
drøfter den konkrete behandlingsmulighed
i forhold til udslusning og
rehabilitering.
24

Døvekonsulenten tilbyder en samtale enten på afdelingen eller på konsulentens kontor.
Et eksempel på et sygdomsforløb
Et konkret eksempel er en døv ung mand
boende i egen bolig et sted Jylland, som
på baggrund af en svær psykose med
angst og aggressiv adfærd først bliver
indlagt på en lokal psykiatrisk afdeling,
og efterfølgende overflyttes til afdelingen
for døvepsykiatri i Ballerup. I sin
psykotiske tilstand er han overbevist om,
at han bliver forfulgt. Derudover er han
sikker på, at den mad, som han kan købe,
er forgiftet. Hans psykose har derfor betydet
et tiltagende misbrug af alkohol,
som har medført, at den daglige struktur
i hverdagen er forsvundet. Det har igen
betydet isolation, tankemylder, søvnløshed,
og dårlig ernæringstilstand. Med
andre ord en rigtig ond cirkel, som den
unge mand ikke selv har kunnet bryde.
Efter en periode med indlæggelse, samtaler
på tegnsprog og medicinsk behandling
drøftes mere fremadrettede
mål: Hvordan kan den unge mand vende
tilbage til lokalmiljøet Hvem kan han
ved en hjemmeweekend være sammen
med Og hvilke delmål skal der opstilles
for at vende tilbage Konsulenten,
der kommer på afdelingen, tilbyder at
være behjælpelig med at skabe kontakt
til den lokale døvekonsulent, der så på
baggrund af henvendelsen tilbyder
en samtale enten i form af et besøg på
afdelingen eller et besøg på konsulentens
kontor, fx i forbindelse med at den
unge mand er på weekendophold i egen
bolig. Konsulenterne tilbyder altid den
døvblinde, døve og svært hørehæmmede
borger hjælp til at afklare sin
situation i forhold til rehabilitering. Da
alle konsulenter, som har behov for det,
behersker tegnsprog, foregår kommunikationen
direkte med borgeren uden
brug af tolk. Drøftelserne kan omhandle:
Hvordan bryder jeg den isolation, som
jeg gennem de sidste år er havnet i
Hvad skal der til Og hvor kan jeg møde
andre Det kan også være drøftelse af,
hvordan den enkelte får ændret vaner
Hvad skal der til for, at jeg kan komme
op om morgenen Og hvorledes får jeg
struktur på hverdagen Hvordan finder
jeg ud af, om jeg kan klare et arbejde
Eller hvordan får jeg støtte til at komme
ud af mit misbrug
Der skabes kontakt til kommunen
På baggrund af samarbejdet med
psykiatrisk afdeling og den unge døve
er der ofte behov for at skabe kontakt til
kommunen.
Det kan være kontakt til jobcenteret,
handicapafdelingen, sygedagpengekontoret,
pensionskontoret eller andre afdelinger.
For Center for Døves konsulenter
er det vigtigt at få etableret et frugtbart
samarbejde med den kommunale medarbejder,
der sidder med vigtig viden
om kommunens tilbud, men måske ikke
har så meget viden om konsekvenserne
af handicappet og den psykiske lidelse.
Konsulenten kender ikke den enkelte
kommunes tilbud, men har stor viden
om konsekvenserne af handicappet og
den psykiatriske lidelse.
Viden om handicappet og løsningsmuligheder
Konsulenternes tilbud er her dels at
oplyse om handicappet og dets konsekvenser,
men også at undersøge og være
behjælpelig med at udrede de individuelle
gener, som den psykiatriske lidelse
25

DØVBLINDEKONSULENTERNE
og handicappet medfører som døvblind,
døv og svært hørehæmmet i forhold
til at pege på mulige løsninger. Det kan
være løsninger, der foregår i døveverdenen,
hvor kommunikationen er tegnsprog.
Men det kan også være løsninger,
der foregår i den hørende verden, og
hvor der etableres tolkeordning og supervision
fra konsulenterne til den kommunale
medarbejder, der skal være borgeren
behjælpelig med at reetablere sit liv.
I disse tider, hvor kommunerne arbejder
med meget afgrænsede områder, kan
konsulenten efter aftale også være behjælpelig
med at koordinere de tilbud,
der er nødvendige for en vellykket
rehabilitering.
Konsulenterne finder det vigtigt at være
den kommunale medarbejder behjælpelig
med at skabe overblik og få indsigt,
som betyder, at den kommunale sagsbehandler
kan træffe en beslutning til
gavn for den psykisk syge døvblinde,
døve eller hørehæmmede borger, og
som medfører, at den pågældende bliver
i stand til at leve et frugtbart liv med udviklingsmuligheder
og aktiv deltagelse
i samfundet.
Afstand til bopælen kan være
en barriere
Et af de dilemmaer, der kan være i forbindelse
med en indlæggelse på døvepsykiatrisk
afdeling i Ballerup er, at der
kan være lang vej fra Ballerup til det sted
i Jylland, hvor man bor. Det kan betyde,
at man i forbindelse med indlæggelsen
ikke så ofte får besøg af venner eller
familie, og den isolation, som man har
levet i, fastholdes, fordi det er vanskeligt
på den afstand at begynde at reetablere
kontakter, således at man bliver rustet
til at vende hjem. Endvidere er det et dilemma,
at den efterfølgende ambulante
efterbehandling, som er vigtig for at fastholde
en positiv udvikling, kan være
vanskelig, hvis man som døvblind, døv
eller svært hørehæmmet ikke rigtig kan
se behovet for, at der bliver fulgt op.
Man kan også finde transporten uoverskuelig
og ikke vedkommende. Dette
skal vejes op mod, som tidligere beskrevet,
behovet for at komme et sted
med tegnsprogskompetencer og særlig
viden om kulturen, handicappet og den
psykiatriske lidelse.
Og derved den særlige ekspertise der
er opnået på døvepsykiatrisk afdeling i
Ballerup.
Fakta
Om døvepsykiatrisk afdeling
i Ballerup:
Døvepsykiatrisk afdeling i Ballerup
er et landsdelsdækkende behandlingstilbud
for sindslidende døvblinde,
døve og svært hørehæmmede
patienter, som er afhængig af
tegnsprog i deres kommunikation
med andre, og hvis døvhed er opstået
i den tidlige barndom, eller hvor
1. sproget er tegnsprog. Afdelingen
tilbyder råd og vejledning i forhold
til spørgsmål vedr. behandling af
døve med psykiatriske problemer,
og afdelingen har derved funktion
som videnscenter for døvepsykiatri.
I 2008 var der 25 døvblinde, døve og
svært hørerhæmmede indlagt på
afdelingen. Afdelingen har siden
1992 haft til huse på Psykiatrisk
Center Ballerup, Ballerup Boulevard
2, 2750 Ballerup. Nuværende leder
af det døvepsykiatriske tilbud er
overlæge Per Jensen.
Afdelingen i Ballerup har landsdækkende funktion.
26

STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE
Tal & Statistik
Døvekonsulenternes rådgivning i 2008
Antal døve brugere i perioden 2002 til 2008
Årstal Hele Landet København Odense Fredericia Århus Aalborg
Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %
2002 1268 506 40 162 13 287 23 128 10 185 15
2003 1267 548 43 161 13 252 20 138 11 168 13
2004 1275 543 43 156 12 253 20 157 12 166 13
2005 1317 544 41 130 10 264 20 199 15 180 14
2006 1327 564 43 152 11 260 20 180 14 171 13
2007 1288 549 43 158 12 240 19 178 14 163 13
2008 1176 498 42 157 14 228 19 159 14 134 11
Ovenstående tabel viser antallet af døve brugere i perioden 2002 til 2008. Som det ses er tallene lidt svingende, men viser
også en mindre tilbagegang i forhold til foregående år. Der er tale om små udsving, hvor faktorer som sygdom i konsulentgruppen,
skift af døvekonsulent m.v. kan være medvirkende årsag. De ændrede forhold i børnegruppen med CI operationer
har endnu ikke haft en afsmittende virkning på voksenområdet, hvorimod de bedre muligheder for anvendelse af tolk
spiller ind.
Antal døve brugere kendt af døvekonsulenterne
Regioner
Antal
Hovedstaden 921
Sjælland 303
Syddanmark 718
Midtjylland 518
Nordjylland 252
I alt 2712
Ovenstående tabel viser det antal døve i hele
Danmark, som man havde kendskab til i døvekonsulentordningen
ved udgangen af 2008. I
alt er det 2712 for hele landet.
Antal døve brugere som døvekonsulenterne
har været i kontakt med i 2008
Regioner
Antal
Hovedstaden 374
Sjælland 115
Syddanmark 363
Midtjylland 201
Nordjylland 123
I alt 1176
Døve konsulenterne har haft kontakt med
1176 ud af 2712 registrerede døve borgere, dvs.
i alt 43 %.
27

STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE
Social status
Social status
Hele landet
Antal %
Beskæftigelse på alm. vilkår 257 22
Dagpenge ved barsel 2 0
Dagpenge ved arbejdsløshed 39 3,5
Dagpenge ved sygdom 16 1,5
Efterlønsmodtager 46 4
Fleksjob 85 7
Folkepension 218 18,5
Forrevalidering 7 0,5
Forsørget af ægtefælle 8 0,5
Førtidspension uden beskæftigelse 164 14
Førtidspension med ansættelse m/løntilskud § 51 7 0,5
Førtidspension med beskyt. beskæftigelse § 87 24 2
Kontanthjælpsmodtager 116 9
Ledighedsydelse 16 2
Skoleelev 23 2
SU 38 3
SU og handicaptillæg 18 1,5
SU og revalidering 9 0,5
Hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven 20 2
Andet 17 1,5
Ved ikke 46 4
Ialt 1176 99,5
Antal kontakter i 2008
Antal kontakter
Hele landet
Antal %
1 383 33
2 -10 535 45
Over 10 258 22
I alt 1176 100
Ovenstående tabel viser, hvor mange gange
de 1176 døve borgere har haft kontakt med
døvekonsulenterne i løbet af et år. Knap halvdelen
har været i kontakt med døvekonsulenten
mellem 2 og 10 gange, mens 22 % har haft
mere end 10 kontakter.
Antallet af døve, som har mere end 10 kontakter
i løbet af et år er steget markant, idet der i
2007 var tale om i alt 206 borgere, mens tallet
for 2008 var 258. Dette stemmer overens med
døvekonsulenternes generelle opfattelse af
udviklingen, nemlig at der ganske vist er lidt
færre døve, som benytter sig af tilbuddet om
specialrådgivning. Til gengæld er der en svag
gruppe, som falder udenfor samfundets almindelige
netværk og har et meget stort behov for
rådgivning.
Tabellen er en opgørelse over døve brugeres sociale status
pr. 31.12. 2008.
Sammenlagt er der 171 som får arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp
eller ledighedsydelse svarende til 14,5 %. Der kan desuden i ”ved ikke
gruppen” gemme sig et antal arbejdsløse.
28

STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE
Oversigt over døve under uddannelse i skoleåret 2007-2008
Uddannelsesretning Aalborg Århus Fredericia Odense København I alt
Ungdomsuddannelse:
9.- 10. kl. VUC 1 3 2 6
Gymnasium 9 9
HF + HF-VUC 10 10 20
HGV 1 1 2
HHX 2 1 3
HTX 2 1 9 12
Erhvervsuddannelser:
Bygningssnedker 2 2
Chauffør uddannelse 1 1
Dyrepasser 2 2
Frisør 2 2
Grafiker/mediegrafiker 1 1 1 2 5
Gulvlæger, EUC 1 1
Hotel og restaurationsskolen 2 2
Idrætsskole 1 1
Introkursus til Teknisk Skole 2 1 3
Kleinsmed 4 7 11
Klinikassistent 1 1
Kok 1 1
Landtransportskolen 1 1
Maler 1 1 1 5 8
Medie Teknisk Kommunikation 1 1
Murer 1 2 3
Skiltetekniker 1 1
Social- og Sundhedshjælper 1 1 4 6
Tandtekniker 1 1
Tømrer 1 2 3
Videregående uddannelser:
Administrations økonomom 1 1
Antropologi 1 1
Arkitekt 1 1
Bioanalytiker 1 2 3
Diakonhøjskole 1 1
Diætist 1 1
DTU 5 5
Dyrlæge 1 1
Jura 2 2 4
Lærer 1 2 3
Markedsføringsøkonom 1 1 2
Pædagog 1 4 5
Samfundsfag 1 1
Socialrådgiver 2 1 1 4 8
Sociolog 4 4
I alt 1 33 10 8 97 149
29

GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN
De fleste døve familier får hørende børn.
Om familiekonsulentordningen
Familiekonsulentordningen blev oprettet
under Center for Døve i 1992, idet der
havde vist sig et stigende behov i de kommunale
forvaltninger for tilbud om intensiv
hjælp fra professionelle tegnsprogskyndige
medarbejdere til døve familier
med særlige behov.
Der var desuden et tiltagende behov for
et tilbud om støtte i hjemmet til en gruppe
af døve med særlige pædagogiske behov
samt til en enkelte unge døve i.f.m.
udskrivning fra Nyborgskolen. Ordningen
blev derfor etableret som et tilbud
både til døve familier og til enlige med
særligt behov for pædagogisk støtte.
Familiekonsulenternes arbejde er karakteriseret
ved en langt mere omfattende
og intensiv indsats end den generelle
rådgivning, som tilbydes af døvekonsulenterne
og forældrevejlederne.
Rådgivningen foregår primært i de døve
familiers hjem.
Familiekonsulentordningen er baseret på
indtægtsdækket virksomhed, således at
der indgås kontrakt mellem handlekommunen
og Center for Døve om indsatsen.
Om døve familier
Døve familier er familier, hvor den ene
eller begge forældre er døve eller svært
hørehandicappede og derfor benytter
tegnsprog i kommunikationen. De fleste
døve familier har hørende børn, og der
anvendes derfor to sprog, dansk og
dansk tegnsprog.
Tilbuddet om familiekonsulentbistand
henvender sig til familier, der på grund
af særlige behov, har brug for en intensiv
støtte i en periode.
30

GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN
Familiekonsulentordningens lovgrundlag
Ansvaret for at yde intensiv støtte til familier med børn ligger hos handle-kommunen og
præciseres i Servicelovens kapitel 11. De foranstaltninger som kan iværksættes er beskrevet
i lovens § 50 (børneundersøgelse), § 52 (bl.a. konsu-lentbistand, støtte i hjemmet og familiebehandling)
og § 54 (støtteperson til forældre hvis barn er anbragt udenfor hjemmet.
Familiekonsulenternes arbejdsopgaver
Center for Døves familiekonsulenter behersker tegnsprog på højt niveau. De har desuden
viden om døve, døves kultur og familier, hvor der anvendes både tegnsprog og dansk
talesprog. Familiekonsulenternes indsats sker altid i respekt for og i samråd med den døve
familie og i overensstemmelse med familiens ønske om forandring.
Familiekonsulenterne kan tilbyde:
• Rådgivning og vejledning til døve familier med hørende børn, som har behov for
intensiv støtte
• Udredning og pædagogiske observationer efter særlig aftale med handlekommunen
• Rådgivning og vejledning til hørende familier med døve børn, hvor der er behov
kendskab til tegnsprog og tosprogede familier
• Rådgivning og vejledning til familiens netværk, herunder daginstitutioner, skole og
sagsbehandlere i samarbejde med familien
• Støtte i hjemmet til døve familier, som har anbragte børn
• Støttende og/eller overvåget samvær, hvor der er behov for kommunikation på tegnsprog
• Støtte i hjemmet til enlige døve eller familier uden børn, som har et særligt behov for
støtte i eget hjem, fx unge der skal etableres i egen bolig efter endt skolegang
• Terapeutiske samtaleforløb efter særlig aftale med kommunale myndigheder og
familien
• Supervision til andre professionelle som er i kontakt med døve familier
• Oprettelse og ledelse af netværksgrupper for døve familier eller deres pårørende

GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN
Målgrupper for familiekonsulenternesrådgivning
• Døve forældre med hørende børn
• Hørende forældre med døve børn
• Døve forældre med døve børn
• Unge og voksne døve med særlige behov
• Andre professionelle som er i kontakt med ovennævnte målgrupper
Visitation og finansiering
Familiekonsulenterne går først ind i en sag, når kommunen har givet tilsagn om betaling,
og der er oprettet en kontrakt mellem kommunen og Center for Døve med præcisering af
arbejdspunkter, indsatsens omfang og længde og betaling for indsatsen.
Disse aftaler foretages oftest af den døvekonsulent, som kender familien.
Prisen for indsatsen aftales individuelt og afhænger bl.a. af kommunens ønske om besøgsfrekvens,
besøgenes længde, kørselsafstand fra Center for Døves kontor, og behov for
samarbejde og mødedeltagelse.
Hvor findes familiekonsulenterne
Center for Døve har ansat 8 familiekonsulenter, som er placeret ved de regionale kontorer i
Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København.
Ledelse
Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia
Helle Diness, afdelingsleder i Aalborg og koordinator for familiekonsulenterne
Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus
Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense
Grete Jensen, afdelingsleder i København
32

FAMILIEKONSULENTERNE
Mind Map
Et livslandskab – et tankekort
I mit arbejde som familiekonsulent har jeg god erfaring med at bruge Mind Map som
arbejdsredskab. Mind Map er en visuel arbejdsmetode, som giver mulighed for at få flere
perspektiver på et tema. ”Hovedpersonens” navn bliver skrevet i en cirkel, midt på et
stort papir. Herudfra bliver personens ideer/tanker, skrevet som et landkort. Det betyder
at meningsbærende udsagn bliver fastholdt på papiret som visuelle symboler/stikord.
AF FAMILIE-
KONSULENT TRINE
E. CHRISTENSEN
Mit arbejde som familiekonsulent kan
enten foregå hos familier, hvor den ene
eller begge forældre er døve, mens børnene
er hørende. Der kan også være tale
om familier med et døvt eller CI-opereret
barn, med svære livsarenaer, eller arbejdet
kan foregå hos enlige døve med
psykiske vanskeligheder. Jeg vil her give
to eksempler på hvordan relationen,
med Mind Map som arbejdsmetode, kan
forløbe.
Samarbejde med en 12-årig hørende
pige med døve forældre
Efter at være kommet i familien gennem
et par måneder og opnået at skabe en
gensidig relation, vælger jeg at lave en
Mind Map med en 12-årig pige.
Pigen er genert og har ingen bedste
venner. Hun er tidligere blevet mobbet
meget. Pigens mor er psykisk syg.
Min tanke er, at Mind Map vil give pigen
mulighed for at udtrykke tanker og
følelser, som kan være svære. Dette kan
give pigen mulighed for at være mere
deltagende i familiesamtalerne, som jeg
har med familien én gang ugentlig.
Det er skoleferie og vi har aftalt, at jeg
skal komme hos familien en formiddag.
Kun pigen er hjemme, og hun er med
på, at det kun er os to, der skal arbejde
sammen denne dag. Pigen vil gerne, at vi
sidder i sofaerne i stuen, hvor vi tænder
stearinlys for at gøre stemningen rar/
rolig. Pigen, der ved familiesamtalerne
virker meget genert og kun lidt talende,
snakker under Mind Map arbejdet om
skolen, klubben, mors sygdom, tre kammerater,
men ingen bedste veninde.
Vi har sporadisk øjenkontakt. Jeg gør
Mind Map´en konkret med et stort papir,
med pigens navn i midten. Alle meningsbærende
ord, som hun fortæller visualiseres
på papiret:
Farven blå, er hverdagens oplevelser/
tanker.
Farven grøn, tryllefarven, er det der
drømmes om.
Farven rød, det som er svært.
Sidste spørgsmål er, ”hvad er vigtigst for
dig at ændre” Disse svar skrives med
farven sort, på det hvide papir. En del af
essensen i pigens svar er, ” jeg vil danse
med min veninde, som er flyttet”.
Vi aftaler, afslutningsvis, at jeg tager
Mind Map´en med for at kopiere arbejdet
og derefter sende det til pigen med
posten. Det er hendes personlige papir
og hun skal overveje, om hun vil have
det med til næste familiesamtale ugen
efter. Der kunne også dukke nye tanker
op, som pigen så gerne måtte skrive/
tegne på papiret.
Bevidning
Pigen vil ugen efter gerne have, at jeg
læser Mind Map´en op for forældrene på
tegnsprog, samtidig med at den ligger
på bordet. Det er klart at øjenkontakten
er mere intens, når kommunikationen
om Mind Map´en foregår på tegnsprog.
Pigens forældre er meget interesserede
i pigens oplevelser. De vil gerne hjælpe
med at finde adressen på pigens tidligere
veninde. Et venskab, der viser sig at stamme
helt fra børnehaveklassen.
Der bliver under familiesamtalen endvidere
udtrykt følelser omkring pigens
oplevelse af at have en syg mor. Svære
følelser bliver lettere, mere konkrete at
tale om, fordi alle om bordet bevidner
Mind Map’en, som ligger der på bordet.
”Behovenes behov er ikke at blive opfyldt,
men at blive udtrykt”.
34

Fakta
Om Mind Map:
Hele forløbet med Mind Map
tager max. en time:
1. Fokus skrives på papiret.
2. Iscenesættelse. Papiret er et
fælles tredje i relationen og kan
give mulighed ”for flugt” da der
derved ikke er tvungen øjenkontakt.
3. Lineære spørgsmål, hvem, hvad,
hvor, hvornår.
4. Afløses af cirkulære spørgsmål,
undersøgende, nysgerrige.
5. Konsulentens bevidning.
6. Foto/ kopiering af Mind Map.
Giver mulighed for at vende
tilbage til dokumentet, som
danner udgangspunkt for kommende
samarbejde og samtaler.
Samarbejde med en 20-årig døv mand
med tvangstanker
I mit arbejde med en 20-årig døv mand
med tvangstanker/ stemmer har arbejdet
med Mind Map været med den unge
mands navn som fokus. Men når stemmerne
har været kraftige, har vi sat ”stemme
1” og ”stemme 2” på som fokus.
Manden fortæller, hvad stemmerne siger,
dette skriver jeg med den blå farve.
De siger fx: ”kør galt i bilen”.
Med den grønne farve skrives de drømme,
som manden har fx: ”stemmerne skal
ud af mit hoved.”
Med den røde farve skrives det der opleves
svært fx: ”Jeg er bange for at dø, jeg
vil først dø, når jeg bliver gammel.”
Med den sorte farve skrives mandens
tanker på papiret, sort på hvidt, fx:
”Hvorfor skal stemmerne bestemme
over mig”
”Min medicin hjælper også”
”Det hjælper mig at løbe en lang tur”
”Cirklerne på papiret hjælper, nu er jeg
ikke så bange”
”Jeg vil have et godt liv”
Ved at stemmerne visualiseres på papiret,
og vi sidder der sammen, oplever jeg,
at manden bliver mere rolig. Vi to kan
tilsammen klare stemmerne. Jeg bliver
Det tager tid at opbygge en god kontakt.
lukket ind i mandens verden og bevidner
hans tanker og angst. Gennem visualiseringen
og ved at ”det farlige” berøres,
bliver det mindre farligt.
Nogle uger efter dette forløb er stemmerne
igen kraftige, og manden beder
selv om, at vi skal lave en Mind Map.
Jeg starter med cirklen i midten og
skriver igen ”stemme 1” og ”stemme 2”.
Herefter ligger farverne frit på bordet.
Manden tager dem og skriver heftigt.
Efter ca. 10 min intenst arbejde kigger
manden op og siger, ”jeg har det lidt
bedre nu, nu er stemmerne der på
papiret”.
Jeg tager Mind Map` en med og sender
den som tidligere til manden. Jeg opfordrer
ham til at kigge på den igen hvis
det bliver svært at styre stemmerne.
Skrive løs på den, tegne på den, spytte
på den, rive i den, måske brænde den
Fordi det er en måde at få magten over
stemmerne på.
Eksemplerne viser to meget forskellige
måder at arbejde med Mind Map på.
Fælles kan siges, at sproget er med til at
skabe mening i forhold til det, som er
sket, sker og kan ske i fremtiden.
En narrativ proces
En af de mest blivende, men uhåndgribelige
måder, som mennesket skaber
mening om sig selv på, er ved at vise sig
selv, for sig selv, på mangfoldige måder.
Ved at synliggøre ønskværdige og aktuelle
sandheder om sig selv og betydningen
heraf i iscenesatte fremstillinger.
Mennesker kan blive så isolerede og
udstødte, at de umiddelbart mangler
et naturligt publikum (vidner) til deres
livsfortælling.
Mind Map kan ses som del i en narrativ
proces, hvor vi fortæller, får svar og
genfortæller individuelle og kollektive
historier. Denne proces er vigtig for,
hvem vi er, og hvem vi kan blive.
Mind Map giver mulighed for at gå ind i
den fortælling, hvor vi selv bliver fortalt.
Jeg oplever Mind Map som et meget
brugbart redskab i mit arbejde som
familiekonsulent. Arbejdsmetoden
hjælper til med at give et holistisk syn på
mennesket, og samtidig hæve niveauet,
for hvad vi kan og skal forvente at få ud
af livet.
Inspiration
Burian.eu.com
Reggioemilia.dk
Fokus På Familien,
Universitetsforlaget, 03/2008.
Sarah Z. Kølpin, Lev dig lykkelig,
Gyldendal, 2008.
Michael White, Narrativ Teori, Hans
Reitzels Forlag, 2006.
Daniellea Cecchin,
Den Integrerende Baggrund,
Forlaget Børn & Unge, 1999.
35

FAMILIEKONSULENTERNE
Det tværfaglige samarbejde
vægtes højt i familiesager
Telefonen ringer hos døvekonsulenten på Center for Døve – det er en skoleleder. Han har fået henvendelse
fra klasselæreren i en 5. klasse om, at en af hendes elever har behov for hjælp. Han var indtil for ca. et år siden
en social, fagligt velfungerende dreng, der trivedes. Nu har han svært ved at klare sig fagligt, og flere lærere
og forældre har bemærket, at han færdes ude sent om aftenen i selskab med ældre drenge, som ikke bliver
betragtet som godt selskab for ham.
AF AFDELINGSLEDER
HELLE DINESS
Et barn med andre opvækstbetingelser
Situationen er ikke ukendt for skolen.
Men denne dreng har døve forældre, og
skolen er bevidst om, at han har andre
opvækstbetingelser end de fleste andre
elever. Forældrene har på møder med
klasselæreren – hvor der har været tegnsprogstolk
tilstede – givet udtryk for, at
de føler sig magtesløse over for sønnen.
Han hører ikke efter, hvad de siger.
Han læser ikke lektier, kommer ikke hjem
til den tid, de har givet besked om, og de
ved ikke, hvor han er, eller hvad han laver.
Klasselæreren mener, der er behov for et
tilbud til familien, men hvilket
Der er stor usikkerhed om, hvordan drengens
situation kan forbedres, da hverken
klasselærer eller PPR-konsulent har viden
om den livssituation, familier, der består
af døve forældre og hørende børn, befinder
sig i.
Tværfagligt netværksmøde
Døvekonsulenten inviteres til at deltage i
et netværksmøde sammen med forældrene,
tolk, klasselærer, skoleleder, skolepsykolog,
PPR-konsulent og rådgiver fra
kommunens familiegruppe i håb om, at
hun kan rådgive om, hvordan drengen
og hans forældre kan få hjælp til at komme
ind i en god udvikling.
På netværksmødet kommer døvekonsulenten
med forslag til, hvordan familiens
hjemkommune kan iværksætte foranstaltninger,
der kan give drengen mulighed
for igen at fungere godt såvel fagligt
som socialt og få genoprettet balancen i
familien. Døvekonsulentens viden om
livsvilkårene for familier med døve forældre
og hørende børn gør, at hun med
respekt for de døve forældre kan formulere,
hvilke hjælpeforanstaltninger der er
behov for – og hvordan de kan etableres.
Familiekonsulenten skal kunne
tegnsprog
Da de færreste kommuner selv har
familiekonsulenter, der behersker tegnsprog,
har Center for Døve etableret en
familiekonsulentordning, der kan gå ind
i et samarbejde omkring familier med
døve forældre og hørende børn med særligt
vanskelige problemstillinger.
Ordningen finansieres via individuelt
aftalte kontrakter mellem handlekom-
36

Center for døves familiekonsulenter behersker tegnsprog og har stor viden om døve familiers livsbetingelser.
munen og Center for Døve. Familiekonsulenterne
behersker tegnsprog på
højt niveau, har relevant uddannelse og
efteruddannelse og dyb indsigt i døve
borgeres livsbetingelser og den situation,
de og deres hørende børn befinder
sig i som to-sproget (tegnsprog/dansk)
og to-kulturel familie (døv/hørende).
Kommunen foretager § 50
undersøgelse
Tager kommunen og familien imod rådgivningen
om iværksættelse af familiekonsulentbistand
fra Center for Døve, er
næste skridt, at den kommunale familierådgiver
med familiens accept foretager
en undersøgelse i henhold til Servicelovens
§ 50 og udarbejder en handleplan,
der beskriver de punkter, familien
og Center for Døves familiekonsulent
skal arbejde med. Familiekonsulenten
bliver på dette tidspunkt præsenteret
for familien og deltager i drøftelser om,
hvordan hun gennem samarbejde kan
hjælpe drengen og familien til at fungere
bedre.
Døvekonsulenten udarbejder ud fra
handleplanen og samtalen i familien en
kontrakt vedr. arbejdspunkter, betaling
og varighed. Betalingen afhænger af indsatsen
i den pågældende sag. Herefter
overtager familiekonsulenten sagen og
kontakten med familien og den kommunale
familierådgiver. Døvekonsulenten
kan dog fortsat have kontakt med forældrene
vedr. andre problemer, ex i forhold
til arbejdsmarkedet.
Indsatsen tager udgangspunkt i
aftalte arbejdspunkter
I den beskrevne sag hedder arbejdspunkterne
kommunikation i familien,
forhandling mellem forældre og barn,
livet med en teenager i huset, aftaler
bl.a. vedr. lektier, grænsesætning og
samarbejde med skolen. Familiekonsulenten
vil dels samarbejde med drengen
alene, med forældrene alene og dels
have fællessamtaler med begge parter.
Samarbejdet finder sted, når familiekonsulenten
kommer hos familien en gang
om ugen efter aftale.
I den aktuelle sag drejer indsatsen sig om
et hørende teenagebarns liv i en familie
med døve forældre. Center for Døves
familiekonsulenter arbejder også med
andre problemstillinger, men de fleste
betalingsaftaler Center for døve vil indgå
med kommunerne om intensiv støtte til
familier med børn, vil være i henhold til
Servicelovens § 52. Oftest vil det være
§ 52, stk. 3, punkterne 1 – 3, der drejer
sig om konsulentbistand med hensyn til
barnets eller den unges forhold, pædagogisk
støtte i hjemmet eller familiebehandling.
Desuden punkt 10, der omhandler
anden hjælp, der har til formål at
yde rådgivning, behandling og praktisk
og pædagogisk støtte. Herudover kan
familiekonsulenterne gå ind som støtteperson
til forældre, hvis børn er anbragt
uden for hjemmet, gå ind i sager vedr.
støttet eller overvåget samvær mellem
forældre og børn anbragt uden for hjemmet.
Hertil kommer muligheden for at
gå ind i sager om overvåget samvær mellem
forældre og børn, hvor Statsforvaltningen
har truffet afgørelse om dette.
37

FAMILIEKONSULENTERNE
Når fællessproget i familien er
tegnsprog
Hørende børn med døve forældre er i en
speciel livssituation, hvor de skal fungere
i både den døve og den hørende verden.
De er to-sprogede, da fællessproget i
familien nødvendigvis må være tegnsprog,
og i skolen og fritiden taler de
dansk. De skal også tilegne sig de sociale
samspilsregler fra begge verdener. Det
kan være svært at være anderledes end
kammeraterne – og selvom børnene
elsker deres forældre, ønsker mange af
dem i perioder, at de var ligesom alle
andre, dvs. et barn med hørende forældre.
Især i puberteten er børnene sårbare, og
vi oplever, at de unge vælger den hørende
verden til – og vælger forældrenes
døvhed og tegnsprog fra. De hørende
voksne, som den unge har kontakt med i
f.eks. skolen, må være opmærksomme på
sådanne signaler på en problematisk udvikling.
Ofte kender disse voksne ikke til,
hvordan man kan støtte den unge, men
Center for Døves døvekonsulenter står
til rådighed med deres viden og erfaring.
Er der behov for en mere intensiv hjælp,
vil Center for Døves familiekonsulenter
sammen med familien kunne arbejde
med f.eks. kommunikationen i familien
og give forældrene redskaber til at tackle
familiens specielle situation, ligesom hun
sammen med den unge kan bearbejde
hans særlige livssituation som hørende
ung med døve forældre.
I døve familier med hørende børn er
fællessproget tegnsprog.
Fakta
Familiekonsulentordningen er baseret
på indtægtsdækket virksomhed,
således at der indgås kontrakt mellem
handlekommunen og Center
for Døve om indsatsen. I 2008 har
Center for Døve haft kontrakt med
kommunerne om i alt 61 sager,
hvoraf de 47 er familiesager, mens
14 omhandler hjemmevejledning.
Kontrakt mellem kommunen og center for Døve
Kontrakter pr. region Familiekontrakter Hjemmevejlederkontrakter I alt
Aalborg 2 2
Århus 11 2 13
Fredericia 7 3 10
Odense 9 9 18
København 18 18
I alt 38 14 61
38

GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE
Forældrevejledningen skal bidrage til at skabe forståelse for de hørende børns situation som tosprogede.
Om forældrevejledning til Døve
Forældrevejledning til Døve er et landsdækkende
projekt udviklet i samarbejde
mellem Danske Døves Landsforbund og
Center for Døve. Projektet blev sat i gang
i 1998 og er finansieret af Socialministeriets
Satsreguleringspulje. I januar 2007
blev der taget hul på den fjerde projektbevilling.
Denne projektperiode løber
frem til 31. december 2009. Et ønske om
at kunne tilbyde døve forældre med
hørende børn samme vilkår som hørende
forældre med døve børn har været
bærende for projektets tilblivelse.
Når hørende forældre får et døvt barn,
får familien tilbudt forældrevejledning,
tegnsprogskurser og anden støtte fra det
offentlige. Forældrene har brug for viden
om hvordan, det er at vokse op som døv.
På samme måde har døve forældre som
får hørende børn, brug for viden om
hvordan det er at vokse op som hørende.
Men døve forældre får ikke tilbud om
forældrevejledning og støtte.
I begge familier skal barnet vokse op
med to sprog; dansk talesprog og dansk
tegnsprog. Samtidig har hørende forældre
mulighed for at få informationer om
børns opvækst og udvikling gennem
radio, tv, foredrag og lignende. Døve
forældre har ikke de samme muligheder
for at tilegne sig information.
Forældrevejledning til Døve har til formål
at tilbyde døve forældre information og
vejledning, som skal bidrage til øget selvværd
og sikkerhed i rollen som forælder,
samt at give hørende fagfolk der har kontakt
til døve familier, en grundlæggende
information som kan danne basis for et
godt samarbejde med de individuelle
døve familier. Vejledningen skal i særdeleshed
bidrage til en øget forståelse af de
hørende børns situation som tosprogede
og tokulturelle.
Inden for projektet har der løbende foregået
et udviklingsarbejde og en videreudvikling
af de forskellige tilbud. I den
forbindelse er der i 2008 blevet udarbejdet
en rapport som sætter fokus på
døve forældre med etnisk minoritetsbaggrund.
Udgangspunktet for rapporten
er et ønske om at få afdækket hvorvidt
denne gruppe har særlige problemstillinger
i hverdagen med henblik på en
opkvalificering af den vejledning, som
projektet kan tilbyde denne gruppe.
39

GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE
Projektets tilbud
Tilbud til døve forældre: Familier hvor en eller begge forældre er døve eller svært hørehæmmede
tegnsprogsbrugere, kan benytte projektets tilbud. Vejledningen er gratis, frivillig
og anonym (der føres ikke journaler).
Målet med vejledningen er at yde hjælp til selvhjælp. Vejledningen er forebyggende og
ikke behandlende.
• Individuel vejledning på tegnsprog, ved hjemmebesøg eller besøg på vejlederens
kontor
• Babycafé for døve der er gravide, lige har født eller er på barsel
• Støtte til oprettelse af forældregrupper på lokalt plan
• Foredrag, workshops, temadage og andre arrangementer på lokalt plan
• Weekendkurser for hele familien med deltagere fra hele landet
• Information i børnenes daginstitution og skole
Der ydes vejledning og råd om blandt andet følgende problemområder:
• Samarbejde med hørende fagfolk i daginstitutioner og skoler
• Støtte til oprettelse af netværk
• Børns almindelige udvikling og opdragelsesspørgsmål
• Forældrerollen
• Sproglig udvikling hos hørende børn af døve forældre - med fokus både på dansk og på
tegnsprog
• Fællessprog i familien
• Samliv og parforhold
Tilbud til professionelle
Hørende fagfolk som i det daglige arbejde har kontakt med døve forældre med hørende
børn, kan benytte projektets tilbud. Informationen er af generel karakter og omfatter orientering
om døve familiers livsvilkår og sprog, samt de professionelles muligheder for at give
den bedst mulige støtte til såvel forældre som børn.
• Informationsmøder i dagplejer, daginstitutioner og skoler
• Temadage
• Individuel information i form af møder eller telefonsamtaler/mails
• Gratis informationsmateriale
Hørende fagfolk har blandt andet ønsket information om følgende områder:
• Hvad indebærer det at være døv og få hørende børn
• Tegnsprog og brug af tolk
• Kommunikation med døve når man ikke kan tegnsprog
• Samarbejde med døve forældre
• De særlige livsvilkår for hørende børn af døve forældre
• Praktiske redskaber til sprogstimulering
40

GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE
Information på forældremøderne
Projektet kan tilbyde at forældrevejlederne kommer til forældremøder i daginstitutionen
eller skolen - hvor alle forældre deltager. Efter aftale med de døve forældre og mødeleder
kan forældrevejlederen kort fortælle om døve forældre, hørende børn og kontaktmuligheder
mellem døve forældre og andre forældre. Formålet med denne type information er at
mindske usikkerhed blandt forældrene i institutionen med hensyn til kontakten med døve
forældre. Når forældrene bedre kan kommunikere sammen, sikres det hørende barn af
døve forældre en bedre mulighed for kontakt med andre børn i fritiden.
Information i børnegrupperne
Det hørende barn af døve forældre kan opleve at andre børn stiller mange spørgsmål til
det at være døv og til tegnsprog. Barnet kan med tiden føle det som en belastning, og har
ikke altid et svar parat. Som en støtte til barnet kan forældrevejlederne sammen med de
døve forældre besøge børnehaven eller skoleklassen. Børnegruppen vil få information om
tegnsprog og om det at være døv, samt få mulighed for at få svar på deres spørgsmål.
Center for Døve har ansat tre forældrevejledere som er placeret ved de regionale kontorer i
Aalborg, Odense og Gladsaxe
Hvem er medarbejderne
Forældrevejledning til Døve består af fire projektmedarbejdere. Medarbejderne har en
bred praktisk og teoretisk erfaring med familiearbejde, børns opvækst og udvikling, døve
familiers specielle livsvilkår og kommunikation med døve. Alle medarbejdere kan tegnsprog.
Charlotte Buch, projektleder
Pia Nielsen, forældrevejleder Region Midt-Nord
Mette Washuus, forældrevejleder Region Syd
Thomas Selander, forældrevejleder Region Øst
41

FORÆLDREVEJLEDERNE
Det visuelle barn
Når et barn stamper i gulvet, banker i bordet eller hiver en voksen i armen for at påkalde sig opmærksomhed,
bliver det nemt opfattet som grænsesøgende og provokerende opførsel. Men det behøver
det ikke at være. Det kan dreje sig om et hørende barn med døve forældre, som bærer en normal adfærd
med sig fra døves kultur ind i den hørende verden.
AF PROJEKTLEDER
CHARLOTTE BUCH.
Hørende børn af døve forældre vokser
op med en anden måde at skabe kontakt
på. At stampe i gulvet, banke i bordet
og tage fat i andre er en nødvendighed
i barnets hverdag for at skabe kontakt
– ligesom øjenkontakt også er en nødven
dighed for kommunikation. Det er
derfor vigtigt at se denne adfærd som en
del af de særlige livsvilkår barnet lever
med og ikke betragte den døve familie
og barnet som en problemfamilie. Samtidig
er det vigtigt at huske at hørende
børn af døve er ligeså forskellige som
alle andre børn.
Når forældrevejlederne besøger institu–
tioner og skoler, møder de ofte personale
som har svært ved at forstå den adfærd,
som det hørende barn af døve forældre
udviser i nogle situationer. Derfor er en
af forældrevejledernes primære opgaver
at bevidstgøre professionelle om de særlige
træk som kan følge af at vokse op
som hørende barn af døve forældre.
Det er vigtigt at forstå at det hørende
barn af døve forældre vokser op som tosproget,
og at barnet er meget visuelt.
Barnet vokser op i en døv og i en hørende
verden – og skal begå sig i to verdener
hvor der er afgørende forskel på kommunikationsform
og spilleregler.
Børnene får i deres opvækst to sprog;
talesproget dansk og dansk tegnsprog.
Den optimale sprogkode i hjemmet vil
være rent tegnsprog, uanset om der er
en eller to døve forældre. Hvis hele familien
skal kunne fungere, er det en nødvendighed
at alle bruger rent tegnsprog
når den/de døve forældre er til stede så
alle kan følge med i kommunikationen.
Begge forældre er de vigtigste sproggivere
på tegnsprog. Barnets hørende
omgivelser, så som familiemedlemmer,
daginstitution og skole er sproggivere
på dansk.
Sprogudvikling
Tegnsprog er det første sprog barnet
møder. At være barn af døve forældre
giver mulighed for at kommunikere tidligt.
Under optimale vilkår hvor de døve
forældre kun bruger tegnsprog i deres
kommunikation med barnet, kan barnet
allerede i en alder af 7-8 måneder be-
42

Tegnsprog er det første sprog barnet møder.
gynde at bruge babytegn. På baggrund
af forskning i børns sprogtilegnelse ved
man at det impressive sprog udvikler
sig hurtigere end det ekspressive. Dette
skyldes at barnets taleorganer endnu
ikke er ’klar til brug’. Tegnsprog stiller ikke
krav til taleorganerne men til barnets
motorik. Da motorikken udvikler sig hurtigere
end taleorganerne, får barnet mulighed
for at give udtryk for sine behov
tidligere. Denne tidlige kommunikation
øger tilliden og trygheden i det tætte
barn-forældreforhold.
Barnets sprogudvikling er ofte anderledes
end hos børn som vokser op med et
sprog. Ligesom dansk er dansk tegnsprog
et selvstændigt sprog med en
egen grammatik. Når barnet begynder i
daginstitution, vil den tosprogede udvikling
for alvor sætte ind, og i perioder før
barnet kommer i skole, vil man opleve,
at barnet blander de to sprog. Mangler
barnet et ord, vil det bruge et tegn, og
har barnet ikke et tegn for et bestemt
ord, vil det bruge et dansk ord. Præcis
som man ser i andre tosprogede børns
sprogbrug, gør børnene brug af al det
sprog de har.
Et godt samarbejde mellem professionelle
og forældre omkring udveksling af
tegn og ord i barnets hverdag er derfor
vigtigt. Barnet vil opleve at blive forstået
i begge verdener. Samtidig er det vigtigt
at professionelle i en vurdering af om
barnets talesprogsudvikling er alderssvarende,
tager både ord- og tegnforråd
med i betragtning.
Øjenkontakt
Øjenkontakt er en betingelse for kommunikation
på tegnsprog. Fra ganske
lille har barnet tillært sig at øjenkontakt
er en nødvendighed for kommunikation
mellem mennesker. Dette er ikke et træk
som barnet vokser fra – det ligger dybt
forankret i dem.
Fordi barnet er visuelt orienteret, vil det
gerne se den der taler, og have øjenkontakt.
Dette kan bevirke at barnet i grupper
vil vende og dreje sig for at se hvem
der taler. Denne adfærd kan af professionelle
- fx i skolesammenhæng - opfattes
som ukoncentreret eller motorisk urolig.
I al sin enkelhed kan adfærden forklares
med at barnet, fra kommunikationen
med sine forældre, er afhængig af øjenkontakt.
Samme behov kan også give sig
udslag i vanskeligheder ved at modtage
kollektive beskeder. Dette skyldes ikke at
barnet ikke kan høre, men det faktum at
den visuelle sans i den tidlige barndom
er blevet overstimuleret. Den auditive
sans skal nu vækkes, og barnet skal opbygge
en bevidsthed om at man i den
hørende verden godt kan kommunikere
uden øjenkontakt.
Den afgørende betydning af øjenkontakt
har lært det hørende barn af døve
forældre at det - ulig børn med hørende
forældre - må klare sig selv i nogle situationer.
Hvis barnet falder og slår sig, må
det rejse sig og søge kontakt til forældrene.
Først når det ser forældrene, giver
det mening at græde eller forklare problemet.
Når denne adfærd observeres i
en daginstitution, kan nogle fagfolk tolke
det som udtryk for at barnet har svært
ved at mærke sig selv, og dette igen kan
tolkes om symptom på at barnet ikke
bliver set i hjemmet. Men det er vigtigt
at fagfolk er opmærksomme på at der er
tale om et mønster tillært i hjemmet.
Der er tale om et livsvilkår for barnet, og
det hænger ikke sammen med mangel
på omsorg og opmærksomhed.
43

FORÆLDREVEJLEDERNE
At knytte kontakter
Det visuelle barn foretrækker ofte at
indgå i grupper af en overskuelig
størrelse. Døve forældre oplever at få
tilbagemeldinger fra daginstitution
og skole, der udtrykker bekymring for
barnets måde at knytte kontakter. Igen
er forklaringen knyttet til at barnet er
visuelt, og at mindre grupper er nemmere
at overskue. Derfor knytter barnet
sig ofte til færre kammerater end andre
jævnaldrende. Denne viden skal inddrages
i vurderingen af det hørende barn af
døve forældre.
Korrekt opførsel
Brug af kropsprog, mimik og pegning
er kendetegnende for kommunikation
mellem hørende børn og deres døve forældre.
I den hørende verden er det ikke
nær så almindeligt at bruge kropssprog,
mimik og berøring. Igen er det vigtigt at
professionelle er opmærksomme på denne
forskel mellem de to sproglige kulturer
så barnets adfærd ikke misforstås.
samtidig hjælpe det til at forstå at de
bruges i forskellige sammenhænge.
Hvis barnet ikke fornemmer accept af
sin adfærd, kan det føle sig forkert og
misopfattet. Dette kan få betydning for
barnets udvikling af egen identitet, og
i værste fald kan konsekvensen på lang
sigt blive, at barnet vender døveverden
– og dermed sine forældre – ryggen.
Udviklingen af et godt samarbejde
mellem fagpersonale og døve forældre
er afgørende for at den døve og den
hørende verden kan hænge sammen.
Fagpersonalet kan være med til at bygge
bro mellem de to verdener så det
hørende barn frit kan vandre fra den
ene til den anden uden at møde for
mange forhindringer – uden at føle sig
anderledes eller forkert.
Der hviler et særligt ansvar på de hørende
omgivelser til disse børn. Børnene kan
være meget larmende; smække døre,
slæbe stole hen over gulvet, smaske m.m.
Døve forældre kan ikke kommentere
hvad de ikke hører. De hørende omgivelser
kan yde støtte ved at kommentere
over for børnene hvad de bemærker, men
også snakke med forældrene om hvad
de registrerer.
Samarbejde
Denne viden omkring det hørende,
visuelle barn er vigtig at formidle til professionelle
fagfolk, som i deres arbejde
møder hørende børn med døve forældre.
De skal kunne vise barnet respekt for
dets forskellige adfærdsformer, men
44

GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERNE
Ældre døve, der er afhængige af tegnsprog, bliver nemt isolerede.
Om ældrevejledningen
Projekt Ældrevejledning for Døve, som
er et projekt finansieret af satspuljen og
iværksat i perioden 2004 til udgangen
af 2008, blev etableret som et samarbejde
mellem Danske Døves Landsforbund
(DDL) og Center for Døve om at tilbyde
ældre døve borgere over 65 år en særlig
rådgivning, som foregår på tegnsprog.
Ældrevejlederne har været ansat af DDL,
men har deres daglige arbejdsplads på
Center for Døves regionale kontorer.
Projekt Ældrevejledning er en fortsættelse
af et tidligere projekt, som startede
i København i 2000, hvor ordningen nu
er permanent under Center for Døve.
Der er i projektperioden blevet arbejdet
på at få kommunerne til at overtage det
betalingsmæssige ansvar. Det er lykkedes
at videreføre ordningen som et fast tilbud
på Fyn og i nogle kommuner i Region
Midtjylland.
Det skal nævnes, at projektet ikke har
omfattet Aalborg Kommune, som hele
tiden har haft sit eget tilbud om ældrevejledning
til døve.
Om ældre døve borgere
Døve borgere, som er afhængige af kommunikation
på tegnsprog, bliver hurtigere
isoleret end hørende gør, når de bliver
ældre. Det skyldes, at de ikke ligesom
andre kan snakke med naboen eller
andre i deres nærmiljø.
Når man er døv og tegnsprogsafhængig,
har man et kommunikationshandicap.
Dette er for mange også ensbetydende
med et videnshandicap, fordi adgangen
til informationer er dårligere end for
andre mennesker.
Ældre døve har gennem hele deres liv
været vant til at klare sig på forskellige
måder. Tilbuddet om professionel tegnsprogstolkning
i social og anden sammenhæng
er først blevet etableret inden
for de senere år, og ældre døve har
meget lidt erfaring med kommunikation
gennem tegnsprogstolk.
Ældre døve borgere har således særlige
vanskeligheder i forhold til:
• Kommunikation
• Socialt samspil
• Mulighed for informationstilegnelse
• Kulturelle aktiviteter
45

GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERORDNINGEN
Ældrevejledningens lovgrundlag
Det er en kommunal forpligtigelse, efter Servicelovens § 12, at yde rådgivning til personer
med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Det følger desuden af Servicelovens § 79, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller
give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
Ældrevejledningens arbejdsopgaver
Ældrevejlederens opgaver er primært at afhjælpe ældre døves isolation, herunder at være
kontaktskabende og informationsgivende i forhold til lokalsamfundet.
Ældrevejlederne kontakter ældre døve, når de fylder 65 år, og tilbyder at komme på et
orienterende besøg. Herefter aftales besøg efter behov. Opgaverne er især følgende:
• Besøge den ældre døve borger, identificere behovet for støtte og være behjælpelig med
henvisning til andre instanser, fx døvekonsulenter eller kommunale myndigheder.
• Hjælpe den ældre døve borger med ansøgninger om fx hjælpemidler
• Støtte den ældre døve borger ved at være bisidder hos læge, tandlæge, øjenlæge,
optiker mv.
• Støtte den ældre døve borger i forbindelse med evt. sygdom eller ved hospitalsindlæggelse
bl.a. ved at hjælpe med at formidle information mellem den døve borger og
personalet.
• Oversætte modtaget post til tegnsprog - eksempelvis breve fra offentlige myndigheder.
Hjælpe med at besvare post og udfylde ansøgningsskemaer.
• Formidle information om ældre døves vilkår og behov til forebyggende konsulenter,
hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker.
• Besøge den ældre døve borger og kommunikere med vedkommende for at bryde
isolationen og orientere om tilbud i samfundet.
Målgrupper for ældrevejledernes rådgivning
Ældrevejledernes tilbud retter sig både mod ældre døve, deres familie og mod professionelle.
Målgruppen er således:
• Ældre døve borgere over 65, som er afhængige af tegnsprog.
• Ældre døves pårørende og netværk
• Kommunale medarbejdere og andre professionelle som kommer i kontakt med ældre
døve borgere, fx kommunale medarbejdere og personale inden for sundhedssektoren
46

GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERORDNINGEN
Visitation og finansiering
I projektperioden, som afsluttedes ved udgangen af 2008, er ældrevejledningen blevet
støttet økonomisk af Socialministeriet via satspuljen, men det er forudsat, at kommunerne
også bidrager til ordningen. Ældre døve har herefter frit kunnet trække på rådgivningstilbuddet.
Fra 2009 kan kommunerne indgå aftale med Center for Døve om et fortsat tilbud.
Prisen er afhængig af, hvor mange døve borgere der bor i kommunen samt afstand til
ældrevejlederens kontor.
For det storkøbenhavnske område dækkes udgiften til ældrevejledning nu af kommunerne
i området i forhold til antallet af døve borgere.
Hvor findes ældrevejlederne
De tre ældrevejledere har været ansat af DDL og haft kontor ved Center for Døves regionale
afdelinger i København, Fredericia og Århus. Det storkøbenhavnske område betjenes
af en ældrevejleder, som er ansat af Center for Døve. Fra 1.1. 2009 har Center for Døve ansat
medarbejdere i Århus og Odense til at videreføre tilbuddet i et mindre omfang.
Ledelse
Tove Ravn, projektleder, Danske Døves Landsforbund, København
Helle Brøgger, chef for konsulentområdet
Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus
Grete Jensen, afdelingsleder i København
47

ÆLDREVEJLEDERNE
3 små cases
fra ældrevejlederens
dagbog
Mange ældre døve har behov for at tale om tab af venner og ægtefælle.
AF ÆLDREVEJLEDER
ANNE MARGRETHE
PHILIPSEN
I det tidlige forår 2008 døde vores kære
farbror Edvard, 86 år.
De sidste år af Edvards liv blev præget af
sygdom, med deraf følgende hospitalsindlæggelser,
diverse behandlinger, kontrol
hos henholdsvis egen læge og hospital,
hjemmeplejen, hjemmehjælp osv.
Edvard har hele sit liv sat en ære i at klare
sig selv, hvilket han også på fornemste vis
tidligere magtede.
Både ældrevejleder og døvepræst har hjulpet
Edvard med tolkning af vores kort og
breve til Edvard. Edvard skrev ikke selv.
For os har det betydet utrolig meget, at
ældrevejlederen kom ind i billedet. Selvfølgelig
mest af alt værdien af den konkrete
hjælp og støtte til Edvard. Dette, samt
trygheden i den positive foranstaltning,
kan vist ikke beskrives fyldestgørende nok.
Vi som familie er dybt taknemmelige for
al hjælp og støtte til både Edvard og os,
hvilket har været medvirkende til, at nogle
af vores bekymringer for Edvard er blevet
minimerede i bevidstheden om, at andre
kompetente personer var der for ham.
Tusind tak.
Kærligst Ole og Annegrethe.
Ovenstående er udpluk fra et brev jeg
modtog fra pårørende til Edvard, der
døde i det tidlige forår 2008, 86 år gammel
efter et langt og flittigt liv.
Edvard, 86 år, havde en aktiv
alderdom
Jeg har kendt Edvard i 8 år og han var
et særligt og originalt menneske. Altid
pænt klædt på med jakke og slips.
Edvard fortalte ofte om sit arbejde som
skrædder for Hellebæk Klædefabrik,
hvor han lavede militærdragter af tung
uld. Senere blev han sejlmager hos den
kendte Poul Elvstrøm. Det kom mange i
nabolaget til gode, for han var flink til at
sy, reparere, tage mål og lægge folks tøj
om, lige fra kjoler til jakkesæt og andet.
Edvard var meget stolt af sit håndværk.
Edvard deltog meget aktivt i Døves Kirke,
pensionistklub for døve (Brohusklubben),
døvegudstjenester og åbent hus på
Egebækhus, Center for Døves plejehjem
i Nærum.
Når jeg besøgte Edvard, hjalp jeg ham
ofte med at oversætte breve og papirer
fra det offentlige til tegnsprog. Det var
Edvard meget taknemmelig for, og han
48

ÆLDREVEJLEDERNE
fandt altid al sin post frem, når jeg kom,
for at få det oversat til tegnsprog.
Jeg hjalp også med indimellem Edvard
med at sende mail til hans nevø og dennes
kone i Ribe, hvor han bl.a. fortalte om
sine oplevelser og aktiviteter.
Ramt af alvorlig sygdom
Edvard opdagede på et tidspunkt, at
hans hud var forandret og bad mig om
hjælp til at kontakte læge. Han blev undersøgt
og desværre var det modermærkekræft.
Han blev behandlet og opereret
og jeg var bisidder på hospitalet, hos
hjemmesygeplejerske, hjemmehjælper,
visitator osv.
Til sidst havde modermærkekræften
spredt sig. der kunne ikke gøres mere
behandlingsmæssigt. Under mine besøg
hos Edvard talte han meget om sin krise
og havde behov for, at jeg lyttede til
ham. Han led heldigvis ikke, men fik lov
at sove stille ind i døden.
Karen Louise havde behov
for hjælp til flytning
Karen Louise, 72 år, boede i en almindelig
lejlighed i København i 32 år. Men på
et tidspunkt blev lejligheden for stor. Der
var for meget at gøre rent, og trapperne
voldte Karen Louise besvær. Jeg deltog i
et møde sammen med visitator fra kommunen
for at få Karen Louise visiteret til
en ældrebolig, som var handicapvenlig
og havde elevator. Karen Louise blev
herefter godkendt til at få en ældrebolig
i Nørre Søpark, som ligger ved siden af
Plejecentret Sølund.
En dag faldt Karen Louise om i soveværelset,
ramt af en blodprop og lå på
gulvet fire timer uden hjælp. Herefter
blev hun indlagt på Frederiksberg
Hospital i to måneder. Jeg besøgte Karen
Louise flere gange på hospitalet for at
hjælpe, når der skulle orienteres om
genoptræning, snakkes med visitator,
ergoterapeut og hjemmehjælp. Jeg hjalp
i.f.m. ansøgning om handicapkørsel,
hjælpemidler, nødkaldeanlæg osv.
Karen Louise blev udskrevet til ældrebolig
i Nørre Søpark og har fået plads til alle
hjælpemidler. Hun er meget tryg ved at
bo i sin bolig. En gang imellem kommer
hun på plejecentret Sølund til socialt
samvær sammen med døve beboere.
Karen kommer også i pensionistklubben
for døve, Brohusklubben, et par gange
om måneden. Hun har fået bevilget handicapkørsel
og bruger bl.a. bevillingen
i.f.m. besøg hos sine store børn.
Karen har mistet sine to bedste døve
venner og har haft et stort behov for at
snakke med mig omkring krise og sorg.
Karen har fået en meget bedre livskvalitet
efter flytning til ældrebolig og efter
at have fået bevilget hjælpemidler og
handicapkørsel.
Kaj Henning, 71 år, var
længe isoleret i sin lejlighed
Kaj Henning boede i en andelsbolig på 3.
sal i 30 år. En dag faldt Kaj imidlertid, da
han skulle stige af bussen og brækkede
lårbenet. Han blev indlagt på Bispebjerg
Hospital en måned, udskrevet og var
isoleret i lejligheden i 2½ måned, da han
ikke kunne gå ned af trapperne. Han var
på venteliste til en ældrebolig, og ventede
på at få tilbudt en lejlighed i Nørre
Søpark. Samtidig fik han hjemmehjælp
til indkøb og rengøring.
Kaj Henning er nu flyttet til sin nye
ældrebolig og er utrolig glad for at bo
på Nørre Søpark. Han spiser dagligt sin
frokost på plejecentret Sølund og har
socialt samvær sammen med de andre
døve beboere.
Kaj Henning har behov for hjælp med
at oversætte breve til tegnsprog fra fx
banker og forsikringsselskaber. Jeg hjælper
ham desuden med kontakt til læger
og med forskellige ansøgninger
til socialforvaltningen.
Kaj Hennings bil blev slidt op, og efter
biltilsyn ønskede han at få en ny bil. Jeg
har hjulpet ham med købet hos bilforhandler
og været behjælpelig med at få
forsikringen bragt i orden.
Jeg har desuden været hans bisidder i
flere sammenhænge, bl.a. ved møder
med banken.
Fakta
I 2008 har ældrevejlederne aflagt
besøg hos ældre døve over 65
som anført nedenfor.
Antal ældre Antal ældre brugere Antal besøg af
Region over 65 af ældrevejledningen ældrevejleder i 2008
Hovedstaden 8 23 16 95
Sjælland 45 36 107
Syddanmark 136 98 384
Midtjylland 75 47 231
Nordjylland 13 5 13
I alt 292 202 830
8
Det nuværende ældrevejledningsprojekt omfatter ikke kommunerne indenfor det gamle Københavns Amt, idet Center for Døve har haft ansat
en ældrevejleder til at betjene dette område som udløber af et tidligere satspuljeprojekt. Ordningen her finansieres af kommunerne.
49

KØBENHAVN
Center for Døve
Jagtvej 223, 1.
2100 København Ø.
Tlf. 4439 1350
Teksttlf. 3927 6732
Mobil - sms 2012 1919
Fax 4439 1369
kobenhavn@cfd.dk
www.cfd.dk
FREDERICIA
Center for Døve
Danmarksgade 4, 2.
7000 Fredericia
Tlf. 4439 1220
Teksttlf. 7620 6110
Fax 4439 1238
fredericia@cfd.dk
www.cfd.dk
ODENSE
Center for Døve
Rugårdsvej 48
5000 Odense
Tlf. 4439 1200
Teksttlf. 6311 9801
Fax 4439 1208
odense@cfd.dk
www.cfd.dk
AALBORG
Center for Døve
Niels Ebbesens Gade 19, 1.
9000 Aalborg
Tlf. 4439 1280
Teksttlf. 9633 8201
Fax 4439 1288
aalborg@cfd.dk
www.cfd.dk
ÅRHUS
Center for Døve
Jægergårdsgade 66
8000 Århus C.
Tlf. 4439 1250
Teksttlf. 8620 4510
Fax 4439 1263
aarhus@cfd.dk
www.cfd.dk