Da de 10 blev til 1 - Kolding Kommune

Interviewet er efterfølgende redigeret af Jes Jessen.
Jeg er født den 11. juni 1909 på Stagebjerggård i
Almind. Min mor, hed Marie, født Veje, og var fra
Thy, og min far hed Anders Jessen. Der var 28 års
forskel på mine forældre. Far blev først gift, da han
var 52 år. Der kom efterhånden fire børn, hvoraf
jeg er den ældste, og så har jeg tre søstre. Den al¬
dersforskel mærkede vi børn aldrig. Det var først,
da vi blev voksne, vi kom til at tænke på det, og når
vi ikke mærkede det, var det fordi både min mor og
min far var det, man med et fint ord kalder indivi¬
dualister.
Far var født i 1856 på Stagebjerggård. Det var
min bedstefar, Jes Jessen, der købte den i 1845, og
den er fremdeles i slægtens eje, idet en søn og svi¬
gerdatter nu bor der. Far var fra naturens side ud¬
rustet med boglige evner og historiske interesser og
var desuden meget sang- og musikinteresseret. Ikke
mindst på grund af, at han var ungkarl til han var
52, og hans økonomi altid var i en god orden, kun¬
ne han dyrke sine interesser. Det smittede af på hele
hjemmets ånd.
Der var én ting, den grundtvigske bevægelse,
højskolesagen, der havde deres store fælles interes¬
se. Far havde i sine unge dage i 1870'erne været på
Vinding Højskole ved Vejle ved den daværende
forstander, Hans Rosendal. Det var et ophold, som
far aldrig glemte og har skrevet en del om. Min mor
var på højskole i 1906 ved den unge Rosendal på
Lyngby Højskole ved København. Højskolen var
deres store interesse. De fandt selv, at de derigen¬
nem havde fundet noget, som for dem var værdi¬
fuldt for fremtiden. Det resulterede bl.a. i, at vi fire
børn alle kom på ungdomsskole og senere på høj¬
skole. Jeg kom på Skanderup ved Lunderskov til
Palle Kirk, og mine tre søstre kom ud til Kristian La
Cour i Skibelund.
Tiden gik — jeg skulle ud og lære noget og havde
forskellige pladser ved landbruget. Den første, jeg
havde, var på Elmegaard i Nagbøl. Dengang var det
skik og brug, at man søgte plads i Højskolebladet.
Jeg var 17 år og fik forskellige tilbud, bl.a. fra Peter
Midtgård i Nagbøl. Da det var vor slægtsgård, hvor
vor stamfader var født i 1600-tallet, var der ingen
diskussion — jeg skulle til Nagbøl. Det var den
eneste gang, far enerådigt har bestemt over mig, el¬
lers drøftede vi altid problemerne. Det var på man¬
ge måder en lærerig plads. Midtgård var en dygtig
landmand. Samtidig var han formand for Skanderup
Valgmenighed og fru Midtgård (født Sonne)
satte også sit stærke kulturelle præg på hjemmet.
Jeg rejste fra Nagbøl november 1928, hvorefter
jeg tog på Rødding Højskole til Hans Lund.
Opholdet på Rødding Højskole fik overordentlig
stor betydning for min færd senere i livet. Hans
Lund var en af den tids betydeligste højskolemænd.
Fra Rødding rejste jeg 1. april og fik plads ovre
på Ringeegnen i en by, der hedder Espe. Det var en
meget interessant plads hos en dygtig landmand, der
var både politisk, skole- og kirkeligt interesseret.
Det var på det tidspunkt, at der havde været en stor
strid i Ryslinge Frimenighed med hensyn til deres
præst, Rørdam. Det blev ordnet på den måde, at
der blev oprettet en valgmenighed ved siden af fri¬
menigheden, og ved en højesteretsdom delte de kir¬
ken. Mandens forældre, der var på aftægt, var ble¬
vet i frimenigheden ved Rørdam, men de unge, som
jeg tjente hos, gik til valgmenigheden. Derfor var
jeg fæstet således, at når der var formiddagsgudstjeneste
i frimenigheden, skulle jeg køre hans foræl¬
dre til Ryslinge. På vejen fra Espe til Ryslinge pas¬
serede vi Brangstrup, hvor den unge VU-formand,
Erik Eriksen, var bestyrer og fodermester for sin
mor, der var enke. Selv om mine »medpassagerer« i
jumben var radikale, spåede de ham alligevel en
stor politisk fremtid.
12