Da de 10 blev til 1 - Kolding Kommune

inddeling af hele trekantområdet. Hvis landkom¬
munerne går med til dette, sælger de deres første¬
fødselsret.
Ved opdelingen vil købstæderne fuldstændig og
alene kunne træffe alle afgørelser, og i hvert af by¬
rådene vil der kun blive én — måske to — land¬
repræsentanter, hvis indflydelse vil blive minimal.
Helt støtter jeg tanken om en stor trekantkom¬
mune, for i en sådan vil landkommunerne kunne få
en repræsentation, svarende til en købstad, og det
vil give et andet styrkeforhold.«*
I april 1968 opgav man tanken om at danne en
kommune af de 13 sogne i midten, og fra det tids¬
punkt dukkede en række nye forslag til kommune¬
inddelinger op, og forhandlingerne om kommune¬
sammenlægningen gik ind i deres sidste fase. De ef¬
terfølgende forhandlinger fik Alminde og Viuf sog¬
nekommuner til at indlede separate forhandlinger
med Kolding kommune for at undgå en sammen¬
lægning med Øster Starup, Vester Nebel og Egtved
sogne. Kunne Alminde og Viuf ikke komme ind i
en kommune sammen med sognene i øst, ville man
hellere ind i en kommune sammen med Kolding.
I mellemtiden gik forhandlingerne mellem Kol¬
ding og omegnskommunerne videre, hvilket i første
omgang resulterede i, at Eltang-Sdr. Vilstrup blev
indlemmet i Kolding kommune fra 1. april 1969, et
år før kommunalreformens ikrafttrædelse. Bygnin¬
gen af Lyshøjskolen havde tømt kommunekassen i
Eltang-Sdr. Vilstrup og gjorde det nødvendigt for
kommunen at blive en del af Kolding kommune et
år før for at undgå drastiske skatteforhøjelser. Sam¬
tidig forsøgte Eltang-Sdr. Vilstrup sognekommune
på denne måde at undgå en deling af sognekommu¬
nen, som en række af sammenlægningsplanerne
lagde op til.
Syd for Kolding var der lagt op til et tilsvarende
puslespil med sognene som brikker. På forhånd var
de »otte sogne«, Hejls, Vejstrup, Taps, Ødis, Vonsild,
Dalby, Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup, som blev
en del af kongeriget i 1864, en kvalificeret sammenlægningsmulighed.
Tanken om de otte sogne som én kommune løb
dog meget hurtigt ind i problemer. Skulle tanken
realiseres, var det nødvendigt at få de skattemæssigt
gode områder i Dalby og Vonsild med i den nye
primærkommune. Her stødte ideen på modstand
fra Kolding, der ønskede de to sogne eller i det
mindste de dele, der lå nærmest Kolding, ind under
Kolding. Kolding ønskede de to sogne dels for at
sikre byen udvidelsesmuligheder og dels for at sikre
sig et bedre skatteunderlag. Omegnssognene skulle
ikke fortsat være »skattely« for borgere med arbej¬
de i Kolding. Det var forhold, som loven om revi¬
sion af kommunegrænserne netop tog sigte på, og
som Kolding også fik medhold i.
Tanken om en primærkommune bestående af de
otte sogne brød derfor hurtigt sammen. Ødis gik til
Vamdrup, så der kun var fem sogne tilbage. Trods
dette fortsatte forhandlingerne endnu et stykke tid.
I stedet kom forhandlingerne til at dreje sig om sog¬
nenes betingelser for at indtræde i Kolding kom¬
mune. I denne fase af sammenlægningsforhandlingerne
skilte Dalby sogn sig ud med sine krav om en
overgangsperiode, hvor Dalbys lave skatteprocent
skulle tilpasses den højere skat i Kolding, et krav,
som Dalby sogn dog ikke kom igennem med. Der¬
imod lykkedes det Sdr. Bjert at få deres krav om
opførelsen af et plejehjem i Sdr. Bjert gennemført.
Da sognerådsformanden fra Sdr. Bjert, Peter Eeg,
skulle underskrive sammenlægningsoverenskomsten
den 28. januar 1969, nægtede han at under¬
skrive med mindre Sdr. Bjert fik sit plejehjem, som
var under projektering. Peter Eegs krav medførte,
at underskrivelsen måtte udskydes, mens Kolding
byråd drøftede sagen med det resultat, at Sdr. Bjert
fk sit plejehjem! På denne måde blev forhandlin¬
gerne ført til aller sidste øjeblik.
102