perspektiv 1-2015 lsamlet

BIBLIOTEKAR 

FORBUNDETS 

FAGMAGASIN 

JANUAR 2015 

Tema: 

DIGITAL LÆRING 

– MED 

HJERNEN 

SOM 

INDSATS 

01 

DEN NYE 

AFTALE OM 

EREOLEN 

E-BOG ELLER 

P-BOG: HVAD 

ER BEDST 

SVAGHEDER 

VED GOOGLE 

BOOKS

2015 er i gang! 

nyt år - nye lokaler 

Vi starter det nye år med at flytte til nye lokaler i Ørestaden - hvor vi glæder os til at 

byde jer velkommen! 

DDelibra - nye versioner 

I starten af februar er vi klar til at frigive næste version af DDElibra - med mange 

nye spændende tiltag - bl.a. DDElibra GO, der er vores online løsning til fremfinding 

af bestillinger direkte på en tablet eller smartphone. 

Vi er tillige i fuld gang med udvikling af de næste versioner til frigivelse hen over året - 

med videreudvikling af vores løsning til Digital Post, effektivisering af bestillinger og 

fjernlån, nye standarder og betaling ved automater som nogle af temaerne. 

Vi glæder os til at komme rundt i landet og fortælle om alle disse nyheder! 

axiell Danmark a/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

01 

Digitale redskaber 

svækker 

børns læring. 

Tysk forsker 

advarer om 

konsekvenserne. 

12 

TEMA: 


– MED HJERNEN 

SOM INDSATS 

INDHOLD 

42 

Når arbejdstiden 

skrider 

28 

”Det handler om, hvad 

bibliotekerne generelt 

står for i et demokratisk 

samfund” 

04 Aktuelt interview: 

Adgang er ikke svaret på alt 

18 Fokus: 

Big data kryber ind i skolebogen 

22 Hvad er godt og mindre godt ved eReolens nye aftale 

i øvrigt 

Formandens leder 6 

Overblik fra nettet 8 

Debat 37 

Job og karriere 40 

Nye stillinger 45 

Arrangementer på vej 48 

Nyt job 50 

23 Faggrupperne får ny tilskudsmodel 

24 Er der forskel på at læse en e-bog og en trykt bog 

30 Uden materialer er vi ingenting… 

33 Resume fra Del Din Viden 

34 Da Lillian ændrede Vivians liv 

36 Great books into the hands of those who need it 

38 Artikel fra Del Din viden 

Kidsmart-læring 

Januar 2015 · Perspektiv · 

3

Aktuelt interview 

I begejstring over at få adgang til kulturarven gennem massedigitalisering 

har vi glemt diskussionen af, hvem der giver 

os adgang og på hvilke vilkår, mener Nanna Bonde Thylstrup. 

I sin ph.d. The Politics of Mass Digitization har hun blandt 

andet undersøgt digitaliseringsprojektet Google Books. 

Adgang er ikke 

svaret på alt 

TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP 

Hvad er det for en diskussion, vi mangler i 

forhold til massedigitaliseringen af vores 

kulturarv 

- Politisk har man set digitalisering som en 

effektiv måde at få adgang til tingene på, og 

man har fokuseret på det gode i at få adgang. 

Spørgsmålene: Hvem giver os adgang Hvordan 

får vi adgang Og til hvad har ikke været 

dominerende, heller ikke i biblioteksregi. Den 

altoverskyggende interesse har været at give 

adgang. 

Hvorfor er de spørgsmål vigtige 

- Der er en kæmpe forskel på, om det er private 

eller offentlige aktører, der digitaliserer 

kulturarven. Google Books er en kommerciel 

virksomhed, der rangerer materialet på sin 

egen måde og har særlige kriterier for, hvad du 

får frem, når du søger. Man kunne kalde deres 

distribution en slags power law – jo flere, 

der er interesseret i en post, jo længere frem 

kommer det i søgeresultatet, for ikke at tale 

om personaliserede søgeresultater. Private 

aktører giver os ikke indsigt i deres algoritmer, 

så vi ved for eksempel ikke, hvad vi går glip af, 

eller hvorfor vi får de resultater, vi gør, ligesom 

vi ikke ved, hvordan de spor, vi efterlader hos 

dem, bliver brugt. Det er uigennemsigtigt på 

en helt anden måde end eksempelvis et bibliotekssystem. 

Vores adgang er ikke neutral, 

og det er den politiske debat, der mangler. Det er først nu, vi 

begynder at ane problematikkerne ved big data. 

Hvorfor har vi ikke taget debatten 

- Vi har set nettet som et sted, hvor vi har frihed til at søge og 

finde det, vi vil. Følelsen af selvkontrol er det forførende ved 

nettet, men også det farlige, for vi har den i realiteten ikke. 

Politisk har massedigitaliseringen bygget på en tankegang om, 

at når alt er tilgængeligt digitalt, så slipper vi for smagsdommeri, 

fordi vi selv kan søge og vælge. 

Hvad er så fordelen ved et projekt som Google Books 

- Jeg er selv storbruger af Google Books, og derfor valgte 

jeg at skrive ph.d. om projektet. Ideen om at digitalisere alle 

verdens bøger er jo fantastisk, men man må bare ikke tro, at 

man finder sandheden der. I Google Books kan du risikere, at en 

bog er sammensat af flere forskelige bøger, eller at der er fejl 

i indscanningen. Derfor kan de ikke bruges til forskning, men 

gerne som inspiration. 

Hvad er bibliotekarernes og informationsspecialisternes rolle 

- Vi har mere behov end nogensinde for eksperter, der kan finde 

det rigtige materiale og sikre os lødighed. Google Books er 

ikke i nærheden af at være et bibliotek, selv om Google faktisk 

var en del af et biblioteksprojekt på Stanford University, før 

det blev kommercialiseret. For Google handler digitaliseringen 

ikke kun om at sprede kulturarven til hele verden. Det handler 

også om at forbedre egne services. For eksempel optimerede 

Google sin oversættelsesmaskine, da det digitaliserede FN’s 

bibliotek med materialer på 19 sprog. Googles førsteprioritet er 

4 

· Perspektiv · Januar 2015

ikke at sikre, at en bog 

er uden fejl, men at få 

så mange data som 

muligt og generere 

så meget trafik som 

muligt. 

Hvad kan vi gøre 

- Først og fremmest 

skal vi tage debatten 

om, hvordan vores kulturarv 

skal digitaliseres. 

Google Books kan 

kun digitalisere ved at 

samarbejde med biblioteker 

og andre vidensog 

kulturinstitutioner. 

Mit gæt er, at mange 

biblioteksdirektører er 

glade for muligheden 

for at samarbejde med 

Google, men vi skal 

spørge os selv som 

samfund, om Google 

er den rigtige partner, 

eller om vi skal placere 

massedigitaliseringen i 

et ansvarligt offentligt 

regi under Kulturministeriet. 

Januar 2015 · Perspektiv · 5

FORMANDENS LEDER 

Fællesskab og kompetencer 

er vores stærkeste kort 

P 

å generalforsamlingen i oktober 2014 

var Princip- og arbejdsprogrammet som 

altid til debat. Jeg gik derfra med indtryk 

af, at der er behov for at vise, hvorfor 

de enkelte fokusområder er valgt – det brede 

arbejdsmarked, en offensiv lønpolitik, læringsprojektet 

og en stærk medlemsorganisation. 

Vi har i Bibliotekarforbundet brugt en stor del 

af 2014 på at drøfte den bibliotekariske identitet. 

Det er en vigtig, men også svær diskussion, fordi 

den lægger op til, at bibliotekarer har et særligt 

kald eller nogle opgaver, som er kernen og omdrejningspunktet 

for alt, hvad de gør. Sådan oplever 

jeg det ikke. Jeg har ikke et særligt DNA, men 

nogle særlige professionelle og faglige kompetencer. 

Og det er netop det, der i mine øjne binder os 

sammen i vores fagforening. 

Der er så mange opgaver i samfundet, der 

skriger på bibliotekariske kompetencer, og jeg er 

meget stolt af at være en del af et fællesskab af fagligt 

stærke profiler, der kan varetage de opgaver. Nu 

må vi i gang med at udnytte de muligheder, der findes, 

for at styrke vores position både på bibliotekerne og i 

det private. Det er det, der lægges op til, i planen for 

den kommende periode. 

Godt arbejde skal give en god løn. Vagter skal give 

et rimeligt tillæg, og specialistviden skal honoreres på 

et vist niveau. Det virker som en selvfølge, men det er 

det ikke, og vi kan se på statistikkerne, at vi som faggruppe 

er bagud i forhold til andre akademikergrupper. 

Vores stærkeste kort i spillet om en højere løn er vores 

fællesskab og vores selvbevidsthed. Derfor skal vi i den 

kommende periode give både tillidsrepræsentanter og 

hvert enkelt medlem bedre værktøjer og mere viden 

om, hvordan de bedst forklarer, hvorfor netop vores 

kompetencer er uundværlige. 

Det slår mig ofte, når jeg præsenterer mig selv som 

bibliotekar, hvor lidt folk ved om vores fag. Det skal vi 

lave om på, så ingen dømmes ude på grund af et forældet 

billede af, hvad bibliotekarer gør, og ikke mindst 

hvorfor de gør det. 

En af de måder, hvorpå vi kan vise vores kompetencer 

frem, er ved at satse mere på partnerskaber med 

andre faggrupper. På undervisningsområdet ser vi det i 

fag- og forskningsbibliotekerne, og vi har set bevægelse 

i forhold til at gøre folkebibliotekarer til en mere 

integreret del af undervisningsforløb i folkeskolen. 

Det er vigtigt, fordi eleverne med vores hjælp kan få 

et bedre greb om for eksempel søgning, kildekritik og 

ophavsret fra en tidlig alder, inden de skal videre af uddannelsesvejen. 

Men også fordi samarbejde forandrer 

folks opfattelse af vores faglighed. 

Alt det, vi gerne vil, kan vi kun, hvis vi sørger for, at 

Bibliotekarforbundet også i fremtiden er en stærk, 

selvstændig og attraktiv organisation. Jeg vil sammen 

med den nye hovedbestyrelse gøre mit til, at det 

lykkes. 

Godt nytår! 

Tine Jørgensen / tj@bf.dk 

6 

· Perspektiv · Januar 2015

BIBLIOTEKARFORBUNDET ER 

bibliotekarernes stemme i debatten om… 

DIGITALISERING DEMOKRATI OG DANNELSE 

FORMIDLING 

FAGLIGT FÆLLESSKAB BORGERSERVICE 

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- 

SKOLE OG FOLKEBIBLIOTEKER 

DIGITAL DANNELSE 

LÆSELYST OPHAVSRET SELVBETJENTE BIBLIOTEKER 

VIDEN 

LÆRING 

KULTUR 

E-BØGER FORRETNINGSMODELLER PÅ BOGMARKEDET 

INFORMATIONSVIDENSKAB 

FRIVILLIGE DET AKADEMISKE ARBEJDSMARKED 

FREMTIDENS 

BIBLIOTEKER 

Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv. 

December 2013 · Perspektiv ·7

overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 

NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 

19. december 

Hvad tjener man i det private 

Bibliotekarforbundets privatansatte 

medlemmer tjener i snit 44.070 kroner om 

måneden inklusive pension. Bag dette tal 

er der store forskelle mellem de brancher, 

der typisk ansætter bibliotekar DB'er eller 

kandidater, hvor advokatvirksomheder og 

forlag giver de laveste lønninger, mens itvirksomheder 

og medicinalvirksomhederne 

aflønner over gennemsnittet. 

Alt dette kan du læse i Bibliotekarforbundets 

seneste lønundersøgelse blandt privatansatte 

medlemmer. I undersøgelsen er 

der ikke kun fokus på lønnen – også pension, 

ferie og barsel er områder, som undersøgelsen 

afdækker. 

Dermed viser det sig, at hele 94,7 procent af 

de privatansatte har en pensionsordning tilknyttet 

deres ansættelsesform. 90 procent 

har også mere ferie end de fem uger, som 

ferieloven giver dem ret til. 

Til gengæld er der 42 procent blandt besvarelserne, 

der ikke har ret til hverken afspadsering 

eller betaling ved overarbejde, og hele 

70 procent angiver, at de er i tvivl om, hvilke 

rettigheder de har ved barsel. 

Du kan nærlæse statistikken på Bibliotekarforbundets 

hjemmeside. 

17. december 

Lerche 

Fra frivilligt til kommunalt bibliotek 

»Først skulle Strib Bibliotek lukkes som en 

del af en kommunal sparerunde. Så blev det 

reddet af en flok ihærdige borgere, som fik 

lov til at drive biblioteket videre i privat regi. 

Så kom der lidt hjælp til indretning og nogle 

få bibliotekartimer. Og i 2014 fik biblioteket 

det samme åbne bibliotekssystem som filialerne 

i Nørre Aaby og Ejby. Og 1. september 

2015 er Strib Bibliotek tilbage i varmen som 

et rigtigt kommunalt bibliotek.« 

Sådan beskriver Søren Erik Jepsen, medlem 

af bestyrelsen for Strib Biblioteks frivilligforening, 

forløbet for Strib Bibliotek i en mail til 

Perspektiv. 

Kort efter det i 2012 var besluttet at lukke 

Strib Bibliotek, blev der dannet en forening 

af frivillige for at drive biblioteket videre. De 

holdte fra dag et biblioteket åbent fra klokken 

14 til 17 hver dag. 

Da de frivillige overtog biblioteket i 2012, 

var der ikke udsigt til nye bøger. Undervejs 

har de selv skudt 10.000 kroner i puljen til 

nye materialer og fået bevilliget lidt penge 

fra kommunen, men i dag er de kommet på 

omgangshøjde med de øvrige af kommunens 

biblioteker og har adgang til nye materialer, 

og fra 1. september får biblioteket 12 

bibliotekartimer og en flydende bogbestand, 

så de frivillige ikke skal sende bøger tilbage, 

hver gang de har været bestilt fra andre 

biblioteker. 

Foreningen har gennem de sidste to år sat 

gang i en masse aktiviteter – fortælleaftener, 

fastelavn, musik og foredrag med lokale 

fra Strib. Bestyrelsesmedlem Ole Østergaard 

er sikker på, at det er det engagement, der 

har fået politikerne til at gøre Strib Bibliotek 

til et rigtigt bibliotek igen. 

- Det er gået op for dem, at vi rigtig gerne 

vil, og at mange har gavn af biblioteket, siger 

han. 

Lars Vigsø (S), formand for kommunens 

Børn, Kultur og Fritidsudvalg, siger til Fyens 

Stiftstidende, at det er beviset på, at det kan 

betale sig at kæmpe. 

»Hvis man er ihærdig og sej og gør en frivillig 

indsats, så kan der lige pludselig opstå 

en ny situation. Man skal være meget hårdhudet, 

hvis man ikke anerkender det stykke 

arbejde, der er blevet lagt der.« 

Lars Vigsø er sikker på, at biblioteket ikke 

var blevet genåbnet, hvis det var blevet 

lukket helt fra 2012, som jo var politikernes 

plan. 

»Hvis ting først er lukket, så er det meget 

svært at få det i gang igen. Så hatten af for 

det frivillige arbejde. Vi kan ikke sige, at det 

giver resultater som det her hver gang, men 

nu har vi ressourcerne.« 

Mønsted 

16. december 

Bogkort som genvej 

til boghandlernes hylder 

Selvudgivere og små forlag har svært ved 

at få placeret deres bøger på boghandlernes 

hylder. De sælger ganske enkelt ikke nok til 

at kunne konkurrere om hyldepladsen. Indtil 

videre er forsøget baseret på en aftale med 

boghandlerkæden Arnold Busck. Det går i 

al sin enkelthed ud på, at en forfatter eller 

et forlag betaler et mindre beløb for at få 

oprettet en titel på bogkortet. Titlen bliver 

herefter vurderet af indkøberne fra Arnold 

Busck, der så giver grønt lys til, at der bliver 

fremstillet bogkort i en kvalitet, der er lig 

omslaget på en rigtig bog, og de distribueres 

ud til boghandlerne. Her fylder bogkortet 

langt mindre end en rigtig bog, men til 

gengæld er det lidt bredere i formatet, så det 

stikker ud på hylderne og drukner derfor ikke 

så let blandt de fysiske bøger. 

Karsten Pers, stifter af NewPub, har udviklet 

ideen om bogkortet i samarbejde med 

Arnold Busck. 

Han ser en mulighed for bibliotekerne i at 

formidle de smallere bøger eller selvudgiverne, 

når bibliotekerne ikke kan købe alt på 

grund af en begrænset materialekonto. 

- Jeg kunne godt forestille mig, at bibliotekerne 

åbnede op for at tage imod bogkort, 

uden at de skulle købe bogen eller få den 

registreret. Bogkortene ville være en billig 

løsning for bibliotekerne. Det åbner for, 

at mange bøger kan udbydes og skabe en 

fornuftig forretning for både forfattere og 

boghandlere. For læserne betyder bogkortet, 

at de kan få adgang til lyrik, nichelitteratur 

og bagkataloger fra deres yndlings forfattere, 

siger Karsten Pers. 

16. december 

Lerche 

Slut med direkte adgang til 

Københavns historie på rådhuset 

Siden 1905 har biblioteket om Københavns 

historie ligget på anden sal på Københavns 

Rådhus. Nu skal der ske noget andet med 

8 · Perspektiv · Januar 2015

Mest 

læste på 

bf.dk 

i december 

174 

klikkede på nyheden: Bibliotekarforbundet 

har valgt ny formand og hovedbestyrelse. 

materialerne og lokalerne. Hvad vides ikke 

endnu, fortæller bibliotekar på Rådhusbiblioteket 

Karen Sejerø. Men biblioteket lukker 

1. juni 2015. 

Ifølge chef for Københavns Hovedbibliotek, 

Jakob Heide, er det på tale, at lokalerne og 

måske noget af samlingen skal indgå som 

en del af Københavns museer. Men med 

sikkerhed skal dele af samlingen flyttes 

til Hovedbiblioteket, mens andre skal 

digitaliseres. 

Enhedslisten og Dansk Folkeparti kæmpede 

imod lukningen af biblioteket, og 

kulturborgmester Carl Christian Ebbesen 

(DF) er skuffet over beslutningen, men 

håber, at der kan findes en mulighed for at 

bevare samlingen og skabe liv i lokalerne på 

anden vis. 

Ved at lukke Rådhusbiblioteket sparer 

Kultur- og Fritidsforvaltningen den million 

kroner, de betaler om året i husleje 

til Københavns Kommune. Pengene skal i 

stedet bruges til kultursammenslutningen 

Poesiens Hus ifølge dagbladet Politiken. 

9. december 

Kulturministeren vil kåre årets 

bedste bibliotek 

Mønsted 

Kulturminister Marianne Jelved har stiftet 

en ny pris på 50.000 kroner. Den skal gives 

til det bibliotek, der har været bedst til at 

formidle sit tilbud til borgerne, hvad enten 

det er litteratur, musik, film, kulturarrangementer 

eller kurser. 

- Bibliotekerne har en demokratisk funktion. 

Derfor skal vi sikre, at så mange som 

Foto: Nicolas Tobias Folsgaard 

muligt på tværs af befolkningsgrupper 

bruger bibliotekernes tilbud. Med den 

nye pris håber jeg, at biblioteker over 

hele landet vil gribe chancen for at vise 

de gode eksempler på formidling, som 

de tilbyder til alle borgere – også til de 

borgere, der ikke af sig selv opsøger 

biblioteket, siger Marianne Jelved i 

forbindelse med offentliggørelsen af 

prisen. 

Prisen i 2015 uddeles på baggrund af 

bibliotekernes indsats i 2014, og alle 

folkebiblioteker kan indstille sig selv til 

prisen, dog senest 15. januar 2015. 

Læs mere om den nye pris på 

Kulturstyrelsens hjemmeside. 

4. december 

Lerche 

Næsten alle kommuner sparer 

på bibliotekerne i 2015 – i 

Kalundborg er der dog penge 

til udvikling 

Allerød, Herlev og Morsø. Det er de 

tre kommuner i Danmark, der sparer 

allermest på deres biblioteker i 2015. 

Hele 8,0 procent er budgetterne 

skåret ned de steder, og i alt har 61 

kommuner valgt at finde besparelser 

på biblioteksbudgetterne ifølge 

Danmarks Biblioteksforenings nyligt 

offentliggjorte opgørelse. Modsat har 

Kalundborg fået øget budgettet med 

4,99 procent. Det gør den sjællandske 

kommune til topscorer blandt de syv 

biblioteker, der har fået tilført flere 

midler i 2015. 

Biblioteksleder i Kalundborg, Karen 

Birgitte Olsen, er glad for sin budgetforøgelse 

for 2015. Bevillingen er dog 

en engangsforestilling, og pengene 

skal ikke gå til drift, men til udvikling. 

- Vi har et par forslag til udviklingsprojekter, 

der vil komme borgerne til 

gavn, men først til januar lægger vi os 

fast på et projekt, siger Karen Birgitte 

Olsen. 

Også i 2013 fik biblioteket tilført 

ekstra midler. Dengang var det en engangsindsprøjtning 

på 500.000 kroner, der blandt andet gik til indkøb 

af nye materialer. 

- Vi har et godt kulturudvalg med fokus på biblioteket. 

Det ser biblioteket som kommunens kulturelle 

fyrtårn, siger Karen Birgitte Olsen. 

De ekstra penge i 2013 og 2015 hører dog til undtagelserne. 

Budgettet i Kalundborg er blevet skåret år efter 

år, som regel med en til halvanden procent, og i 2014 

måtte biblioteket desuden skære tre stillinger. 

3. december 

Del bøger ud på Verdens Bogdag 

Kulturministeriets kampagne Danmark Læser samarbejder 

med landets boghandlere og forlag og deler 

100.000 bøger ud den 23. april på det, de kalder Danmark 

Læser Dagen. Det kræver 4.000 boguddelere, der 

hver uddeler 25 bøger til folk i deres omgangskreds. 

1.000 boguddelere meldte sig allerede på Danmark 

Læsers stand på BogForum. 

Tanken er, at de, der modtager en bog, skal læse den 

og give den videre, så så mange som muligt får glæde 

af hver enkelt bog og af at læse. 

Læs mere om dagen, og meld dig som boguddeler på 

www.danmarklaeser.dk. 

90 

Mest 

læste på 

perspektiv.dk 

i december 

klikkede på nyheden: 

Debatten om Taarnbys 

vagtregler. 

Lerche 

Mønsted 


overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 

1. december 

Debatten om Tårnbys vagtregler 

»Vi skal sammen løse de opgaver, der er på en vagt. Vi må nødvendigvis 

være mere alsidige. Jeg har en forventning om, at alle bibliotekarer kan 

svare på alle biblioteksrelevante spørgsmål i hele biblioteket. Og samtidig 

er det også en del af arbejdet på et bibliotek at rydde op og slå ind på 

kasseapparatet.« Sådan sagde Minna Giesel i Perspektiv nummer 8, om 

hvordan faggrænserne på Tårnby Bibliotek udviskes i udlånet. 

Artiklen udløste kommentarer på Perspektiv som: 

»Hvad pokker skal vi med bibliotekarer og HK’er, som ikke er gode til 

noget som helst, men halvgode til det hele Hvorfor nedvurderer vi vores 

kompetencer« 

Tillidsrepræsentant Bo Fruergaard Sørensen er enig et stykke hen ad 

vejen. For der er en selvmodsigelse i at sige, at alle skal kunne alt, og samtidig 

at vi skal have respekt for hinandens faglighed, mener han. 

Men når det er sagt, så er det hans vurdering, at medarbejderne tager den 

nye organisering ret afslappet. 

- For selv om alle skal kunne de basale ting – HK’erne ved, hvor materialerne 

står, og vi kan betjene kasseapparatet – så flyder specialopgaverne i 

det daglige stadig hen til dem, der har forstand på det, siger Bo Fruergaard 

Sørensen, der var overrasket over de voldsomme reaktioner på artiklen 

om de nye vagtregler i Tårnby. 

- Til Bibliotekarforbundets Fagligt landsmøde var der mange kommentarer 

om Tårnbys nye system. Men jeg hørte ikke meget debat om den ubemandede 

åbningstid på mange andre biblioteker. 

Derfor er Bo Fruergaard Sørensen også nuanceret i sin holdning til den 

nye strategi, der udover reglen om mere fælles opgaveløsning også har 

medført én fælles betjeningsø, der har reduceret antallet af medarbejdere 

på vagt fra fem til fire og dermed frigivet hænder til andre opgaver. 

- Jeg er ganske enig i ledelsens strategi, fordi den er et offensivt alternativ 

til ubemandet åbningstid. Ved at modernisere vagterne formår biblioteket 

at holde åbent med fagligt personale også i ydertimerne. Og det er et 

meget bedre tilbud for alle brugergrupper, siger han. 

Ifølge bibliotekschef Jens Lauridsen har det været nødvendige forandringer, 

der har ført til, at arbejdet er blevet organiseret på nye måder i Tårnby. 

- Blandt andet har vi udvidet åbningstiden uden at få tilført flere ressourcer. 

Det gør i sig selv, at vi må se på, hvordan vi bemander biblioteket. 

Vi får heller ikke samme mængde af spørgsmål i biblioteket, så det giver 

mening for mig at omrokere personaletimerne, så vi får mere tid til læring 

og kulturelle arrangementer. 

»At alle skal kunne det samme«, kalder han en stor misforståelse. 

Foto: Jakob Boserup 

- Men alle skal have et minimum af fælles viden om bibliotekets tilbud, og 

alle skal gå proaktivt i dialog med brugerne, og gå så langt de formår i at 

hjælpe og først derefter henvise til en kollega. Selvfølgelig er der brug for 

en mangfoldighed af kompetencer i biblioteket, siger han. 

Mønsted 

Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail: 

perspektiv@bf.dk · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion: 

Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk · Journalist: Sabrine Mønsted 

Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund 

Mail: ccb@bf.dk · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56 

Mail: epost@dgmedia.dk · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, 

ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: abonnement@bf.dk 

Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg. 

Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i 

leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk. 


DELDINVIDEN 

Del Din Viden er Perspektivs samlende webforum for videndeling 

om biblioteksfaglighed. 

• Tag DEL i debatten 

• Fortæl om DIN idé 

• Brug de andres VIDEN 

WW W 

Erfaringsudveksling og videndeling bliver efterhånden nævnt i alle 

tænkelige sammenhænge, men på Del Din Viden kan du gøre det i 

praksis. Lad dig inspirere af dine kollegaer og skriv selv artikler. 

Du kan komme med tips og ideer, og du kan stille spørgsmål og 

starte en debat. 

– 5000 hoveder tænker bedre end ét - få adgang til dem alle! 

Find Del Din Viden på Perspektivs hjemmeside bf.dk/deldinviden 


DIGITAL DEMENS 

TEKST SABRINE MØNSTED ILLUSTRATION BOB KATZENELSON 


– MED HJERNEN 

SOM INDSATS 

Smartphones, gps og Google er blevet digitale 

assistenter, der fratager hjernen dens arbejde. 

Resultatet er, at nerveceller forsvinder, fordi de 

ikke bliver brugt. 

F 

redag eftermiddag, når jeg henter min femårige datter 

i børnehaven, sidder hun ofte med to venner i sofaen 

med nakken bøjet og øjnene rettet mod den fælles iPad 

i skødet på den midterste. Det er »Nintendo-dag«, hvor 

man må spille computerspil og iPad. Og hvad enten man tilhører 

dem, der tænker, »hvor er det godt, at børn lærer teknologien at 

kende«, eller »skulle de ikke hellere lege og bevæge sig«, så er 

det et faktum, at hjernen (især børns) former sig efter det, de 

oplever og bliver præsenteret for. 

- Hjernen forandrer sig permanent efter, hvordan vi bruger den, 

forklarer den tyske professor i neurovidenskab Manfred Spitzer. 

Han har gennem tyve år beskæftiget sig med, hvad der sker i 

hjernen under indlæring, og har skrevet bogen Digital Demens, 

hvor han taler imod, at digital læring med smartboards, iPads og 

computere gavner indlæringen. Tværtimod.

HUKOM- 

MELSEN ER 

AFHÆNGIG 

AF, HVAD VI 

FORETAGER 

OS MED 

INFORMATIO- 

NERNE. 



Vi, og især undervisere og politikere, er nødt 

til at forstå, hvordan hjernen fungerer, og 

hvordan vi lærer bedst, mener Manfred Spitzer. 

Ny viden bliver lagret ved, at der bliver 

sendt impulser mellem hjernens nerveceller 

via synapserne – cellernes forbindelsesled. Jo 

mere vi fordyber os og arbejder intensivt med 

et emne, jo flere impulser bliver der sendt, jo 

flere forandringer sker der i synapserne, og jo 

bedre husker vi stoffet. 

DER ER 

INGEN 

SMUT- 

HULLER. 

INDLÆRING 

ER HÅRDT 

ARBEJDE. 

VI LÆRER IKKE VED 

AT SURFE OG SKIMME 

Hjernen er ifølge Manfred Spitzer den mest 

dynamiske del af vores krop og forandrer sig 

efter, hvad vi bruger den til. Hjernen har 100 

milliarder nerveceller, der hver har op til 10.000 

forbindelser til andre nerveceller, og i de dele 

af hjernen, vi bruger, vokser synapserne, mens 

de skrumper eller forsvinder i de dele, vi ikke 

bruger. Evnen til at orientere os og finde vej 

holder for eksempel til i hippocampus, der sidder 

i hver tindingelap. En gruppe taxachauffører 

i London fik for eksempel i 2000 målt deres 

hippocampus, da de begyndte som chauffør, 

og igen tre år efter. Den var vokset betydeligt. 

På samme måde kan man måle, at området i 

hjernen for visuel bevægelse vokser, hvis du 

lærer at jonglere, og 

området, der styrer 

venstre hånd, forstørres, 

hvis du lærer at 

spille guitar eller violin. 

De impulser, vi får 

fra oplevelser, følelser, 

tanker og handlinger, 

efterlader hukommelsesspor, 

der på scanninger 

kan ses som 

stier i hjernen. 

Et simpelt eksperiment, 

hvor personer 

får vist en række ord 

og blot skal konstatere, 

hvilke der er skrevet 

D 

med store eller små bogstaver, 

resulterer i, at de 

ikke kan huske ret mange 

af ordene bagefter. Skal 

forsøgspersonerne derimod 

tage stilling til, hvilke 

ord der beskriver noget 

levende og ikke levende, 

så husker de ordene langt 

bedre. Hukommelsen er 

altså afhængig af, hvad vi 

foretager os med informationerne. 

- Der er ingen smuthuller. 

Indlæring er hårdt arbejde. 

TÆNK, HVIS 

MAN BRUGTE 

DE MIDLER, 

MAN BRUGER 

PÅ DIGITALT 

UDSTYR I 

SKOLERNE, 

TIL AT 

ANSÆTTE 

FLERE 

LÆRERE. 

I skolen må målet være, at eleverne lærer at tænke selv, skaffer 

sig viden fra kilder på egen hånd, udøver kildekritik og fører 

brikkerne i »puslespil« sammen til en meningsfuld helhed. Det 

kræver fordybelse og bearbejdning af stoffet, siger Manfred 

Spitzer, der mener, at de digitale redskaber modvirker netop 

det. 

- Det digitale gør tingene lettere for os og overtager dermed 

noget af det arbejde, vores hjerne skulle gøre. Vores indsats 

bliver mere overfladisk. Vi skimmer tekster på computerskærmen, 

vi surfer for at finde informationer på nettet og så videre. 

Når børn for eksempel bruger pegefingeren til at flytte ord 

rundt på iPaden eller tappe på det rigtige ord eller bogstav, så 

er det en mere overfladisk handling i forhold til at skrive det 

med en blyant, siger Manfred Spitzer. Og det har betydning for 

hukommelsen og hjernens udvikling. 

FORSKNING 

Den økonomiske tænketank The National Bureau of Economic 

Research lavede i 2010 et forskningsprojekt for at undersøge, 

om bærbare computere i hjemmet førte til bedre uddannelse. 

På baggrund af data fra en halv million elever i femte til ottende 

klasse i den amerikanske stat North Carolina konkluderede 

forskerne, at de elever, der fik en bærbar computer og adgang 

til internettet, også fik dårligere skoleresultater. »Students 

who gain access to a home computer between 5th and 8th 

grade tend to witness a persistent decline in reading and math 

test scores«, skriver de i deres konklusion. 

Fra 2005 til 2009 fulgte forskere virkningen af brug af internettet 

på 900 portugisiske skoler. Resultatet var ikke entydigt, 

men hos elever i 9. klasse så man en forværring af deres 


skoleresultater, efter de fik adgang til internettet. Forværringen 

var mest markant blandt drengene og på de skoler, der 

i forvejen kæmpede med udfordrede elever. Det handler også 

om, at internettet og computerspil tager tid fra læring og er 

opmærksomhedsforstyrrende, fordi det hele tiden er tilgængeligt, 

mener Manfred Spitzer. 

Et argument for at indføre den digitale teknologi i offentlige 

skoler og børnehaver er ofte, at de svage elever og børn ikke 

skal hægtes af, fordi de ikke har en computer eller iPad derhjemme. 

Men i virkeligheden sker det modsatte, argumenterer 

han. 

- Det er ofte i socialt svage familier, at brug af computere 

tager overhånd. Forældrene, der har sparet sammen til at give 

barnet en computer, forringer faktisk dets muligheder for en 

uddannelse og gør den sociale kløft større, 

siger han og mener generelt, at børns 

adgang til det digitale tv også skal begrænses 

så vidt muligt. Blandt andet med det 

argument at børn og unge lettere bliver 

afhængige af den digitale teknologi. 


I Sydkorea, der har et af verdens største 

forbrug af informationsteknologi, opstod 

begrebet digital demens i 2007. Læger landet over begyndte 

systematisk at observere et stigende antal unge, der led af 

hukommelses-, opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder 

og manglende evne til at relatere sig til andre mennesker. 

Symptomerne og tendensen kaldte de digital demens, fordi de 

konstaterede, at det opstod af et stort »digitalt forbrug«. 

I 2010 vurderede man, at 12 procent af eleverne i de sydkoreanske 

skoler var afhængige af internettet. I Tyskland konkluderes 

det i en årlig rusmiddelrapport fra 2012, at 1,4 millioner 

tyskere har store problemer med internettet, og at en kvart 

million 14-15-årige er afhængige af at være på nettet. Afhængighed 

forstået som, at man vælger at sidde foran computeren 

og forsømmer andre aktiviteter, har svært ved at socialisere og 

klarer sig dårligere i skolen. 

Bibliotekarerne har en vigtig rolle i udviklingen mod mere 

digital læring, mener Manfred Spitzer. 

- De skal sørge for, at alle er klar over, at internettet og søgemaskiner 

i sig selv er ubrugelige, hvis ikke dem, der bruger det, 

har masser af baggrundsviden. Man kan aldrig udskifte viden 

med Google. Bibliotekarer skal øge bevidstheden om forskellige 

IT-BRUG I DK 

Antallet af danskere der bruger 

sociale netværkstjenester på 

mobilen er fordoblet på to år til 2,2 

millioner. Det er de 16-34 årige, der 

er mest aktive brugere af de sociale 

tjenester på mobil og computere. 

Kilde: Danmarks Statistik: 

It-anvendelse i befolkningen 2014. 

DET ER OFTE I SOCIALT SVAGE 

FAMILIER, AT BRUG AF COMPUTERE 

TAGER OVERHÅND. 

- Hvis vi fratager 

hjernen opgaver 

med at huske og 

fordybe sig ved at 

lade det digitale 

overtage opgaverne, 

så mister vi 

evnerne på sigt, 

på samme måde 

som vi bliver i fysisk 

dårlig form, hvis vi 

ikke bevæger os, 

siger neurobiolog 

Manfred Spitzer. 



COMPUTERE 

UD AF 

KLASSE- 

LOKALET 

Perspektiv har tidligere 

skrevet om The 

Waldorf School of the 

Peninsula. En skole 

i Silicon Valley, hvor 

eleverne er børn af 

folk i it-industrien, 

men som har fravalgt 

at bruge computere. 

Under en artikel om 

skolens metoder kan 

man læse følgende 

kommentar fra en far, 

der selv har gået på 

skolen, og i dag er itsikkerhedskonsulent: 

»Computers today are 

easy to learn to use 

at any age, quickly 

and effectively. But 

there are only a few 

short, critical years of 

early development in 

which to teach a child 

the basics of being 

human, how to love 

learning, and the best 

ways of working with 

others. There is no 

app for that, and there 

never will be.« 

kilder og lære børn og unge at skelne mellem troværdige 

videnskabelige tidsskrifter og junk. En god bog er stadig en 

af de bedste kilder til viden, og gode undervisere er uundværlige. 

Tænk, hvis man brugte de midler, man bruger på 

digitalt udstyr i skolerne, til at ansætte flere lærere, siger 

Manfred Spitzer. 

SKIFT I VORES MÅDE AT TÆNKE PÅ 

Ifølge spilforsker på Aarhus Universitet Andreas Lieberoth, 

der beskæftiger sig med teknologiers kognitive og psykologiske 

indflydelse, findes der ikke danske tal på internetafhængighed, 

og meningerne om digital læring er delte blandt 

forskerne. 

Selv mener han, at det handler om at være optimistisk og 

opfindsom samt finde den bedste pædagogiske og sociale 

praksis til at rumme den virkelighed, vi nu lever i. 

- For teknologiens fremmarch er ikke til at stoppe, hverken 

på forbrugerområdet eller i skolen, og skærmens evige 

tilstedeværelse vil uden tvivl ændre den måde, vi tænker 

og interagerer med andre mennesker på, siger Andreas 

Lieberoth. 

Han ser et større pædagogisk og kreativt potentiale i de 

interaktive medier end ved for eksempel fjernsyn og billedbøger, 

så det, vi som voksne skal være opmærksomme på, 

er, hvad »skærmtiden« erstatter, mener han. 

- Der, hvor det erstatter samvær, oplevelser med fysiske 

ting eller udendørsliv, kan det have store omkostninger. 

I flere og flere kommuner 

er det blevet et politisk 

ønske, at eleverne bruger 

iPads. Men har vi nok viden 

om digital læring til, at vi 

ved, det kan give bedre 

undervisning 

- iPads er ikke en magisk 

læringskugle. De forudsætter, 

at lærerne finder gode 

pædagogiske tilgange, 

der blander on-screen med 

in-room undervisning, 

siger Andreas Lieberoth 

og henviser til en pointe 

fra professor på Harvard 

University Howard Gardner. 

Han taler om, at iPads giver 

børn adgang til ting, de 

ellers ikke ville kunne. De 

behøver ikke at kunne spille 

et instrument for at lave en 

Spilforsker Andreas Lieberoth 

mener, at balancen er vigtig, så 

digital underholdning ikke erstatter 

andre aktiviteter. 


komposition med en musikapp, og de kan tage en Street Viewgåtur 

i Shanghais gader. 

- Men det giver også læreren et stort ansvar, så iPaden ikke 

bare gør tingene nemmere, men giver muligheder, som ikke 

var der før. Dansk forskning viser for eksempel, at læreren er 

afgørende for, hvorvidt eleverne får udbytte af et læringsspil, 

og ikke teknologien i sig selv. Øvelsen er at balancere og også 

frigøre fantasi og tænkning fra »app-krykkerne«, så læringen 

fortsat finder sted i barnet og barnets livspraksis og ikke bliver 

glemt på skærmen. 

Artiklen er skrevet på baggrund af mailinterview med Manfred 

Spitzer og bogen Digital Demens samt mailinterview med spilforsker 

på Aarhus Universitet Andreas Lieberoth. 

D 

IPADS ER IKKE 

EN MAGISK 

LÆRINGSKUG- 

LE. DE FOR- 

UDSÆTTER, 

AT LÆRERNE 

FINDER GODE 

PÆDAGOGISKE 

TILGANGE. 

Kilder – læs mere 

Digital Demens, 2012, Manfred Spitzer (udkommet i norsk oversættelse, 2014) 

Scaling the Digital Divide: Home Computer Technology and Student Achievement, 2010, Jacob L. Vigdor 

Google Effects on Memory: Cognitive Consequences of Having Information at Our Fingertips, 2011, Daniel Wegner 

Oversold and Underused – Computers in the Classroom, 2003, Larry Cuban 

The Shallows, 2010, Nicholas Carr (nomineret til publizer-pris i 2011) 


FOKUS 

Helle Baagø er journalist, 

indehaver af webbureauet Tendens 

og forfatter til 

Sådan leder du et webprojekt. 

helle@tendens.net 

BIG DATA 

KRYBER IND I 

SKOLEBOGEN 

Undervisning bliver 

personligt skræddersyet 

til den enkelte elev 

i fremtiden. Forlag investerer 

i at indsamle data 

fra millioner af elever for 

at kunne tilbyde innovative 

systemer til personaliseret 

indlæring. 

I 

næste generation af undervisningsmaterialer 

indgår eleven og computeren i en tæt digital 

samtale, når der terpes matematik, stavning 

eller historiske fakta. Og der er millioner at 

hente i den type teknologi, viser opkøb og fusioner i 

forlagsbranchen. 

Da det lille danske softwarefirma Area9 blev købt 

af forlagskoncernen McGraw-Hill Education i februar 

2014, blev begrebet adaptive learning for alvor kendt 

herhjemme. 

En salgspris, der ifølge Dagbladet Børsen ligger på 

den pæne side af en milliard kroner, sender et klart 

signal om, at der er ved at ske noget afgørende nyt 

med softwarebaserede undervisningsmaterialer. 

Den amerikanske forlagskoncerns interesse i den 

danske virksomhed skyldes de resultater, som Area9 

har opnået ved at udnytte big data. 

Firmaet har skaffet tre millioner brugere til sine 

adaptive læringssystemer, som personaliserer undervisning 

i en grad, der ikke er set før. 

Og konkurrenterne er på vej. Listen over virksomheder, 

fortrinsvis i USA, der udvikler platforme til 

adaptiv læring, bliver længere og længere. 

Typisk indgår softwareproducenterne partnerskab 

med traditionelle forlag for at producere digital 

undervisning med udgangspunkt i den viden, de har 

fra dataindsamlingen. Teknologien er endnu kun i 

sin vorden, men kan betyde store omvæltninger for 

forlag, biblioteker og uddannelsessystemer. 


Sådan fungerer 

adaptiv læring 

Potentielle 

problemer 

Producenterne af adaptive 

systemer indsamler en 

massiv mængde digitale 

oplysninger hos et stort 

antal elever om, hvordan, 

hvornår og hvorfor de lærer, 

som de gør. 

Dataindsamlingen kortlægger 

ved hjælp af 

komplicerede algoritmer, 

hvordan eleverne reagerer, 

svarer og husker. 

Disse data udgør fundamentet 

i programmerne. 

De gør computeren i stand 

til at interagere med 

den enkelte elev og tage 

højde for hans eller hendes 

styrker og svagheder ud 

fra, hvordan tusindvis af 

andre børn har reageret og 

svaret på opgaverne. 

Når eleven besvarer 

et spørgsmål stillet af 

computeren, tablet’en 

eller smartphonen, kan 

programmet afkode, om 

han eller hun er sikker i sin 

besvarelse eller har brug 

for flere spørgsmål eller 

opgaver af samme slags. 

Programmet vender tilbage 

senere for at tjekke, 

hvor godt eleven husker 

stoffet. 

Eleverne siger i undersøgelser, 

at de opfatter programmet 

som en personlig 

uddannelsestræner og 

sætter pris på, at de løbende 

kan følge deres egne 

fremskridt og resultater. 

De adaptive læringsprogrammer 

kan spare ressourcer 

og opfylde behovet 

for differentieret undervisning. 

Læger 

opfrisker viden 

Adaptive learning har bredt 

sig til andre læringsmiljøer. 

Tidsskriftet The New England 

Journal of Medicine 

har fået udviklet et undervisningssystem 

til amerikanske 

læger, som har 

pligt til regelmæssigt at 

forny deres certificeringer 

ved at bestå en eksamen. 

Lægerne kan på deres computer, 

tablet eller mobil 

hente et digitalt selvstudieværktøj 

og både genopfriske 

og få den nyeste 

medicinske viden. 

Værktøjet bygger ligesom 

skoleudgaven på personaliseret 

undervisning. 

Systemet afkoder »huller« 

og giver den enkelte læge 

mere af den viden, som han 

eller hun er usikker på, og 

mindre af den, som ser ud 

til at sidde godt fast på 

den personlige harddisk. 

Bill Gates 

ind på scenen 

Et sikkert tegn på, at der 

er fremtid (læs penge) i 

adaptiv indlæring, er et 

større forskningsprogram 

finansieret af Bill & Melinda 

Gates Foundation. 

Adaptive Learning Market 

Acceleration Program 

(ALMAP) er navnet på 

programmet, som skal 

kickstarte udviklingen af 

nye platforme og software 

på området. 

14 amerikanske universiteter 

og colleges har fået 

økonomisk støtte til at 

eksperimentere med den 

nye digitale undervisning. 

Baggrunden er blandt 

andet resultater fra 

et matematikprogram 

udviklet af den amerikanske 

softwareproducent 

Knewton. Det har 

angiveligt betydet, at 18 

procent flere elever har 

bestået eksamen, og at 

47 procent færre er faldet 

fra undervejs i forløbet. 

I fremtiden kan skoler 

sandsynligvis abonnere på 

et adaptivt undervisningsprogram 

– måske udviklet 

i USA og oversat – i stedet 

for at købe bøger. Problemet 

kan dog være, at når 

abonnementet ophører, 

mister skolen og eleven 

retten og adgangen til de 

data, som han eller hun har 

lagt ind i systemet. 

Skolen bliver altså tvunget 

ind i et økonomisk afhængigsforhold 

af producenterne 

– og elever afleverer 

gratis data til systemet, 

som udviklerne senere kan 

få kommerciel værdi af. 

En problemstilling, der er 

rejst af Dr. David Wiley, 

stifter af den amerikanske 

organisation Lumen Learning, 

hvis formål er at sikre 

børn fra fattige familier 

åben og gratis adgang til 

undervisningsmaterialer. 

Dr. David Wiley opfordrer 

derfor producenterne til 

at give eleverne mulighed 

for at arkivere og udveksle 

data. 

»Når du ejer en kopi af en 

bog, mister udgiveren fuldstændig 

kontrol over den. 

Når du abonnerer på indhold 

via en digital service 

(som en adaptiv læringstjeneste), 

opnår forlaget 

fuldstændig og perfekt 

kontrol over dig og din brug 

af deres indhold.« 


EREOLEN 

Hvad er godt og 

mindre godt ved 

eReolens nye aftale 

TEKST ANETTE LERCHE OG SABRINE MØNSTED 

Så lykkedes det forlag og biblioteker at enes om en 

aftale, der giver én samlet adgang til e-bøger. 

Perspektiv har spurgt en række aktører på området, hvad 

de synes er godt og mindre godt ved den nye aftale. 

Steen B. Andersen, 

formand Danmarks 

Biblioteksforening 

Godt: Det er rigtig godt, 

at vi nu får adgang til 

mange flere digitale 

titler. Det er vigtigt for, 

at borgerne føler, at 

biblioteket er et sted, 

hvor man kan komme 

og få hele paletten, så 

det er hamrende godt. 

Jeg synes også, det er 

fint, at vi har fundet en 

balance, hvor parterne 

kan tale sammen og komme frem til en forhandlingsløsning. 

Mindre godt: Vi er bekymrede for prisen. Hvis vi skal overføre 

mønstret i udlånet af vores trykte bøger til e-bøgerne, så viser 

vores beregninger, at vi skal betale tre til fire gange så meget for 

udlånet af en e-bog. Det er der ingen udsigt til, 

at man har lyst til fra samfundet eller borgernes 

side. Vi kan selvfølgelig ikke helt forudsige, 

hvilket udlånsmønster der kommer, og 

det tror jeg, at begge parter er opmærksomme 

på, og det er derfor, det er positivt, at man 

afprøver denne model i et halvt år og så evaluerer 

den. Vores værste forventninger kan godt 

komme til skamme, og forlagenes frygt for 

bogsalget kan det samme. Det tror jeg personligt, 

fordi jeg mener, at bibliotekerne er med 

til at stimulere det salg. Når partnerne mødes 

igen om et halvt år, så er der to relevante 

parametre. Vi er optaget af pris og tilgængeligheden, 

og netop det sidste er forlæggerne 

også meget optaget af, hvilket jeg godt kan 

forstå. Vi skal have en vis forståelse for, at 

forlæggerne frygter, at man ikke vil købe en 

populær titel, hvis den er for let at låne. 


Christine Bødtcher- 

Hansen, direktør 

Forlæggerforeningen 

Godt: Det er positivt, 

at der i det hele taget 

er indgået en aftale, 

og at parterne taler 

sammen og også viser 

forståelse for hinandens interesser. Vi er stadig i en evalueringsfase, 

hvor vi skal se, hvordan biblioteksudlånet påvirker 

det kommercielle marked, så derfor har denne aftale også en 

begrænset løbetid. Helt specifikt er det godt nyt for lånerne, 

at der igen kommer en fælles frontend. Det er muliggjort, fordi 

der er kommet fleksibilitet i aftalerne, sådan at de enkelte 

titler kan være underlagt forskellige udlånsvilkår. 

Mindre godt: Det kan bekymre, om den samlede tjeneste 

kommer til at være så god, at den får konsekvenser i forhold til 

mulighederne for at opbygge det kommercielle e-bogsmarked i 

Danmark. Vi har erfaringer fra lydbogsmarkedet, hvor bibliotekernes 

vellykkede lydbogsservice nok er hovedårsagen til, at vi 

ikke har samme velfungerende kommercielle lydbogsmarked, 

som man har i eksempelvis Sverige og Tyskland. Det nye eReolen 

får en lækker frontend, læserne kan downloade apps, og 

de får anbefalinger, så spørgsmålet er, om læserne vil tænke, 

hvorfor skal vi betale for en e-bog, når vi kan få alt det her på 

biblioteket For forlagene er der en stor forskel i indtægterne 

på et salg og et udlån, idet udlånsprisen er væsentligt lavere 

end salgsprisen for en e-bog. 

Jakob Heide Petersen, 

chef for Københavns 

Hovedbibliotek 

og formand for 

eReolen 

Godt: Det er lykkedes 

at fokusere på 

det, der er fælles for 

biblioteker og forlag, 

nemlig at fremme 

litteraturen og få e- 

bøger ud til borgerne. 

Vi har fået en god balance 

i aftalen og har 

fået fordoblet antallet 

af titler på eReolen. 

Forlagene har en særlig økonomisk interesse i forhold til de helt 

nye e-bøger, og der har vi fået en licensmodel, der indebærer 

en begrænsning i antallet af udlån. Biblioteket 

har en interesse i smidige og fleksible udlånsmodeller, 

og det har vi så fået et halvt år efter 

udgivelsen med klikmodellen. Jeg ser gerne 

flere forskellige udlånsmodeller for e-bøger, 

så der kan være reservationskø til nogle titler, 

mens andre kan lånes uden ventetid. Derudover 

kan der være loft over antallet af udlån 

pr. låner for nogle titler, mens der er ubegrænset 

udlån på andre. 

Mindre godt: Det er stadig svært at forklare, 

hvorfor man skal stå i kø til en e-bog. 

Men løsningen er blevet, at vi ikke prøver at 

tilfredsstille hele efterspørgslen, så der også 

er plads til salg af e-bøger. En anden ting er, 

at det på nuværende tidspunkt er forlagene, 

der bestemmer, hvad vi kan udlåne, men på 

sigt arbejder vi på en digitalisering af forlagenes 

bagkatalog, hvor udvælgelsen af titler 

primært foretages af bibliotekerne. 

Mogens Vestergaard, 

formand for 

Bibliotekschefforeningen 

Godt: Det vigtigste er, 

at der er blevet lavet 

en aftale, og at man 

afprøver forskellige 

modeller. Eksempelvis 

at der også er et forlag, 

der afprøver abonnementsmodellen. 

Mindre godt: Det er 

en relativ høj klikpris, 

vi har fået, selv om den så efter en periode 

sættes ned til en lavere klikpris. Man kan godt 

spørge sig selv, hvor meget sådan en aftale 

binder. For selv om vi kalder det et forsøg, så 

kan der være områder, hvor niveauet nu er 

lagt. Jeg har forståelse for, at vi skulle ende 

med en model, der også sikrer indtjeningen til 

forlagene, men selv om der formentlig er blevet 

taget og givet fra begge sider i forhandlingerne, 

så har bibliotekssiden nok givet mere, 

end den har taget, trods en meget fin indsats 

fra vores forhandleres side. 


EREOLEN 

Aftalen om eReolen er 

grundlaget for et længerevarende 

samarbejde 

I slutningen af november blev det offentliggjort, 

at de tre store forlag Lindhardt og Ringhof, 

Politikens Forlag og Gyldendal var blevet enige 

med bibliotekerne om en ny aftale for eReolen. 

- Det har taget lang tid at forhandle denne aftale på plads, fordi 

der er mange interesser, der skal tages hensyn til – både forlagenes, 

forfatternes og bibliotekernes, siger Jeppe Mossin, der som 

chefindkøber i Danskernes Digitale Bibliotek har ført forhandlingerne. 

Han og eReolen er i gang med en turné rundt i landet til 

centralbibliotekerne for at forklare mere om aftalens detaljer. En 

aftale, som partnerne er blevet enige om, allerede skal revurderes 

om et halvt år. 

- Den korte periode er et nødvendigt redskab, der gør, at begge 

sider kan overskue at prøve aftalen af. Men alle er gået ind i det, 

med henblik på at det bliver en længerevarende aftale, fordi den er 

et fornuftigt bud på, hvordan flest muliges interesser imødekommes, 

så der skabes et grundlag for et længerevarende samarbejde, 

siger Jeppe Mossin. 

Aftalen er en kombination af modellerne i de to nuværende tjenester 

Ebib og eReolen, hvor eReolen er en klikmodel, mens Ebib 

er en licensmodel og de store forlags alternative model til eReolen. 

FØRST DE STORE FORLAG, SÅ DE SMÅ 

I praksis har det været umuligt at forhandle med alle forlag, og 

derfor har Danskernes Digitale Bibliotek koncentreret sig om at 

finde frem til en aftale, som de største af forlagene kunne sige ja 

til. Og nu, hvor de største forlag har lagt rammerne, skal de mindre 

forlag også tilbydes aftalerne. 

- Målsætningen har været ikke at ende med rigtig mange 

forskellige aftaler, fordi det er for svært at administrere efterfølgende, 

og det er også en af grundene til, at det har taget tid. Forlagene 

er heller ikke ens, så det har været en udfordring at finde de 

fælles formuleringer, der dækker bedst muligt, siger Jeppe Mossin, 

der altså stadig forhandler, nu bare med mindre forlag. 

Samtidig er det et kapløb med tiden at implementere den tekniske 

løsning, der kan håndtere, at eReolen nu skal låne ud efter to 

modeller. Den skal være klar, når eReolen går i luften med de nye 

titler i starten af januar 2015. 

LICENSMODEL OG KLIKMODEL 

I praksis vil der både være et nationalt materialevalg og et nationalt 

indkøb af licenser til eReolen, og nogle bøger vil være mere 

tilgængelige end andre i den nye eReolen. Modellen tager altså 

hensyn til forlagenes ønske om at beskytte de populære titler, 

men også til bibliotekernes ønske om at balancere 

mellem at kunne låne de populære titler 

ud, uden at det slår hul i økonomien. 

I dag, hvor lincensindkøbene til Ebib sker i 

centralbiblioteksregi, er erfaringen, at man 

opbygger et lager af ubrugte lån, men ved at 

gøre licensindkøbene nationale minimeres 

risikoen for at få købt for mange og for dyre 

licenser. Dermed har bibliotekerne bedre hånd 

i hanke med, hvor store udgifter de får på de 

populære e-bogstitler. Og forlagene kan sikre 

sig, at når bøgerne er nye, så er der begrænsning 

på, hvor tilgængelige de er på eReolen. 

Efter et halvt år på licensmodellen overgår 

de populære titler til klikmodellen, men her 

vil man også kunne sætte begrænsninger på 

udlånet med eksempelvis et loft på 1.000 

udlån på et år. Når det loft er nået, skal titlen 

enten fjernes fra eReolen resten af året, eller 

bibliotek og forlag skal forhandle en ny aftale. 

- Det gør man for at undgå at havne i en situation 

som i 2012, hvor en titel kunne nå op på 

8.000 til 10.000 udlån. 

I aftalen er der også taget hensyn til, at 

mange nye bogtitler ikke soler sig i læsernes 

opmærksomhed. 

- Derfor vil vi også arbejde videre med den 

eksisterende formidling, hvor eksempelvis 

repræsentanter for forlag, nettjenester, litteratursiden 

og naturligvis eReolen med flere 

ser på, hvad vi kan gøre i det digitale univers, 

så udlånsbilledet bliver så bredt som muligt. 

Noget kan gøres redaktionelt, men der kan 

også være digitale værktøjer, såsom søgemekanismer 

og metadata, der skal tages i brug. 

DYR AFTALE FOR BIBLIOTEKERNE 

Der har allerede været kritik fremme af, at aftalen 

stadig er for dyr for bibliotekerne. Blandt 

andet nævnes det, at e-bogsudlånet stadig er 

tre gange så dyrt for bibliotekerne som det fysiske 

udlån. Jeppe Mossin har også set de tal. 

- Jeg synes ikke, man kan fastslå, at det er tre 

gange dyrere. 

- Det, man kan sige, er, at de priser, der 

kommer i de nye aftaler, er som de priser, 

man kender i dag på Ebib og eReolen. Der er 

en tendens til, at licensudlånene typisk er lidt 

dyrere end klikudlånene. Man kan sige, at aftalen 

tager udgangspunkt i både forlagenes og 

bibliotekernes behov for at kunne begrænse 

de mange udlån af meget populære titler, 

siger han. 


Faggrupperne får 

ny tilskudsmodel 

Fra januar 2015 skal faggrupperne 

til at søge midler til deres aktiviteter. 

Denne nye tilskudsmodel er vedtaget, 

for at midlerne til faggrupperne 

kommer endnu bedre i spil. 

TEKST ANETTE LERCHE 

En ny tilskudsmodel for faggrupperne handler ikke om, at faggrupperne skal have færre penge 

fra 2015. Faktisk skal en ny tilskudsmodel for faggrupperne sikre, at faggrupperne bruger deres 

tilskud fra Bibliotekarforbundet på aktiviteter for deres medlemmer, i stedet for at pengene 

ender på en konto, der vokser år for år. Det er essensen af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelses 

beslutning på sit møde i december, og derfor skal faggrupperne fremover søge om tilskud til 

deres aktiviteter i stedet for at få pengene pr. automatik. På den måde vil et højt aktivitetsniveau 

kunne give flere midler til en faggruppe end et lavt niveau. Samtidig bevarer alle faggrupperne 

en tilskudsmodel, hvor de får 15 kroner pr. medlem pr. år. Disse penge kan bruges på 

faggruppens faste driftsudgifter som eksempelvis bestyrelsesmøder i faggruppen. 

Både fag- og ansættelsesgrupperne har drøftet modellen på deres fællesmøde i Bibliotekarforbundet 

i november, og modellen er generelt blevet positivt modtaget. Dog pegede de mindste 

faggrupper på, at de med den nye model ville risikere at have for få midler til de faste udgifter, 

da et bestyrelsesmøde i en faggruppe har nogenlunde samme udgifter, hvad enten faggruppen 

har 60 eller 400 medlemmer. 

Den bekymring kunne hovedbestyrelsen godt følge, da de drøftede modellen på bestyrelsesmødet 

i december, og bestyrelsen besluttede derfor, at der skal laves en model, hvor tilskuddet 

til de små faggrupper forhøjes. Beløbet er endnu ikke fastlagt, men flere bestyrelsesmedlemmer 

mente, at et tilskud på 20 kroner pr. medlem ville være en fornuftig løsning. 

En anden bekymring hos faggrupperne generelt var, om det nye system ville føre til for meget 

bureaukrati. Men det er ikke forventningen hos Bibliotekarforbundets sekretariat, der laver så 

simpel en ansøgningsprocedure som muligt, når de i alt 150.000 kroner, der er afsat til faggrupperne, 

skal fordeles. Første ansøgningsfrist bliver 1. februar 2015. 

Læs mere på faggruppernes sider på bf.dk. Her kan du også finde det nye ansøgningsskema. 


LÆSNING 

Vi har nok alle vores egen mening om, hvilket 

medie vi foretrækker, når vi læser. Men hvad siger 

forskningen om forskellen på at læse en digital 

og en trykt tekst 

Er der forskel på at 

læse en e-bog og 

en trykt bog 

TEKST ANETTE LERCHE ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP 

L 

æsere husker bedre en bogs handling og karakterer, hvis 

de læser i en trykt bog. Det viser en undersøgelse fra 

Universitet i Stavanger. Her bad Anne Mangen, lektor ved 

universitetets læsecenter, 72 elever fra 10. klasse om at læse en 

faglitterær og skønlitterær tekst som bog eller som en pdf på en 

computerskærm. 

Bagefter testede hun elevernes forståelse af teksterne, og de 

elever, der havde læst teksterne i bogform, havde en bedre tekstforståelse 

end de elever, der havde læst teksterne på en skærm. 

Anne Mangen mener, at forklaringen blandt andet skal findes 

i, at du som læser – når du læser på en skærm – ikke har nogen 

fornemmelse af, hvor langt du er i teksten. Hjernen har brug for at 

danne sig et mentalt kort over teksten ved eksempelvis at kunne 

mærke, hvor tyk bogen er, hvor mange sider du allerede har læst, 

og hvor mange sider der er tilbage. Alt tyder i øvrigt på, at betydningen 

af dette mentale kort stiger, når teksten er lang. 

Et andet europæisk forsøg, hvor 50 læsere enten læste i en trykt 

bog eller på en Kindle, viser et tilsvarende resultat. Her havde 

Kindle-læserne markant sværere ved at genfortælle historiens 

plot, hvis de blev spurgt om rækkefølgen på væsentlige begivenheder 

fra bogen. På andre parametre som eksempelvis udvikling 

af empati for bogens personer kunne forskerne til gengæld ikke 

måle nogen forskel. 

I Norge har man også undersøgt, hvordan unge selv vurderer 

læseoplevelsen af henholdsvis en trykt bog og 

i dette tilfælde læsningen på Sonys Reader. 

Selve eksperimentet var udarbejdet således, 

at man læste i en halv time i alt, og at man 

efter 15 minutter byttede mediet ud, så alle 

læste lige lang tid på en e-bogslæser og i en 

trykt bog. Da eksperimentet var afsluttet, 

spurgte man igen, hvilket medie de unge 

Lektor 

Gitte 

Balling. 


Læsning i fysiske bøger hjælper 

hjernen til at danne et mentalt 

kort. Den oplevelse opnås ikke 

ved digital læsning. 

foretrak at læse på. Her svarede 56,6 procent, at de foretrak en 

e-bogslæser. 

FOR FÅ UNDERSØGELSER 

Men reelt set findes der ikke særligt mange undersøgelser, 

der kan sige os noget om forskellen mellem at læse og forstå 

tekster på henholdsvis skærm, iPad, e-bogslæser og så trykte 

bøger. 

Gitte Balling, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi 

på Københavns Universitet, forsker primært i læseoplevelser, 

men følger også med i forskningen omkring læsehastighed 

og læseforståelse. 

Hun kan ligesom sin norske kollega Anne Mangen notere sig, 

at man, selv om man ikke for alvor ved, hvordan det ændrer vores 

læsning at læse digitalt, allerede indfører iPads og digitale 

læsetest i skolerne. 

- Også i universitetsverdenen kan jeg se det. Ved sidste 

eksamenstermin fik vi alle opgaverne digitalt, og tanken var, 

at vi skulle læse dem digitalt. Og alene baseret på et enestudie 

af mig selv var min oplevelse, at jeg havde sværere ved at 

overskue opgaverne og genkalde mig, hvor noget stod, fordi 

jeg manglede et overblik over den samlede tekst. Det er bare 

et eksempel på, at vi indfører digital tekst uden at vide, hvilken 

betydning det har. 

DET MENTALE KORT 

Gitte Balling kender hovedsageligt til mindre undersøgelser, 

som beskrevet først i denne artikel, mens den vedvarende 

læseoplevelse, når det gælder forskellen på trykt og digitalt 

materiale, er et uberørt forskningsområde. 

- Det, som det tyder på, og som forskeren Anne Mangen også 

siger, er, at vi danner os et mentalt kort over det, vi har læst i 

en bog eller en tekst. Hvis du husker en god scene i en bog, så 

vil du typisk godt kunne sige, om den stod på højre eller venstre 

side, og at det var cirka en tredjedel inde i bogen. Den der rummelige 

fornemmelse af teksten får du ikke på en iPad. Ligesom 

du heller ikke opnår alt det taktile, der også er forbundet til en 

læseoplevelse. Det, at man kan læse en børnebog, der er formet 

som en sommerfugl, eller at en bog har et særligt lækkert 

omslag, der tiltaler en. 

- I de mindre undersøgelser, der hovedsageligt fokuserer på 

unges læsninger, er tendensen, at man generelt husker lidt 

bedre, når man har læst på papir, og at der er mange, også 

blandt de helt unge, der foretrækker papir, hvis de overhovedet 

læser, siger Gitte Balling. 

Og bogen – på papir – er også den geniale læsemaskine. 

- Den kan holde i 100 år, den kan tåle sand, kaffe og vand, 

hvis det ikke er i for store mængder. Du kan læse den i solen, 

du kan knække den i ryggen, og du kan give den videre. Det 


LÆSNING 

En norsk undersøgelse viser, 

at skoleelever bedre husker 

tekster fra bøger end fra 

læsning på en skærm. 

er knaldsmart »teknologi«. Mens mange digitale formater i 

Danmark læses på et tablet, hvor vi bliver forstyrret. Du får notifikationer, 

du kan lige gå på Zalando og se efter nye støvler, 

du kan gå på Facebook, og det forstyrrer vores læsning. 

Allerede i dag tales der om, at vi mister evnen til at koncentrere 

os på grund af teknologiens mange forstyrrelser. Endnu 

ses det ikke på bogsalget i Danmark, men når nutidens børn 

bliver større, vil spørgsmålet om, hvorvidt de kan læse længere 

sammenhængende tekster, være mere aktuelt, vurderer Gitte 

Balling. 

DEN DIGITALE LÆSEOPLEVELSE ER LIGE SÅ GOD 

Men trods dette er Gitte Balling alligevel ikke fuldstændig 

overbevist om, at den dybere læsning af en skønlitterær roman 

nødvendigvis er bedst i en trykt bog, og hun mener, det er 

muligt, at nogle af de forbehold, vi har i dag, bare handler om 

tilvænning. 

- Der er så mange andre parametre i spil, når vi taler læsning, 

så det er ekstremt svært at sige, hvad der har med formatet 

at gøre, hvad der har med vores egen livssituation at gøre, og 

hvad historien, vi læser, betyder. 

Hun har personligt ikke noteret sig, at hendes oplevelse af 

kvalitetslitteratur blev anderledes af, at hun læste det ene bind 

i fysisk form og det næste bind digitalt, fordi hun ikke kunne 

vente på den fysiske udgave. Muligvis skal man skelne mellem 

fag- og skønlitteratur, da noget forskning tyder på, at det især 

er faglige tekster, vi husker dårligere, hvis de er læst i et digitalt 

format. 

Netop nu er Gitte Balling i gang med et pilotprojekt hos en 

gruppe piger fra 8. klasse. For som forsker er 

hun optaget af, hvordan læsningen forandrer 

sig, når læsningen både er digital og på print. 

Pilotprojektet vil munde ud i flere studier af 

læsning blandt unge i løbet af 2015. 

- Pigerne i mit pilotprojekt siger blandt 

andet, at de ikke tænker over, om de læser 

på papir eller en skærm. For dem handler det 

om, hvorvidt de kan leve sig ind i historien. Og 

de grinede, da jeg spurgte, om notifikationer 

forstyrrer dem. For det synes de ikke, hvis historien 

altså er spændende nok, og det, synes 

jeg, var interessant. 

Pigerne i pilotprojektets læsemønstre er ikke 

helt ens. En pige læser bøger fra eReolen, mens 

de andre i gruppen foretrækker papirbøgerne, 

når der er tale om det, de kalder »professionelle« 

bøger. Altså bøger skrevet af forfattere 

i modsætning til fanfiktion, hvor de læser 

noveller fra hjemmesiden movellas.com. Det er 

små noveller skrevet af teenagere til teenagere, 

som pigerne kan lide, fordi de er skrevet 

om ting, de kan forholde sig til. For dem var 

udgangspunktet hovedsageligt, hvad der var 

praktisk og tilgængeligt. 

- Det kan jo være, at denne generation kan 

være online og læse og ikke lade sig forstyrre. 

Så handler det ikke om, hvad de læser teksterne 

på, det handler om fordybelse. 


Generalforsamling 

i faggruppen Filibussen 

- Alle er velkomne. 

Dato: lørdag den 14. marts 2015 

Tidspunkt: klokken 11.00 

Sted: Vejle Bibliotekerne 

På Generalforsamlingen er der 

mulighed for at opleve: 

• Esbjerg Bibliotekernes booking bogbus 

• Den nye coffee table book om 

bogbusserne i landdistrikterne 

Efter selve Generalforsamlingen er der frokost. 

Temadag 

og generalforsamling i BITA 

Under overskriften Brug for biblioteker! 

afholder BITA en temadag og 

generalforsamling den 18. marts i 

Det Nordatlantiske Hus i Odense. 

Blandt oplægsholderne er Bibliotekarforbundets 

formand Tine Jørgensen, 

som vil indlede med sine tanker 

vigtigheden af faggruppearbejdet, 

og Kristian Delica, som vil holde 

oplæg om »Biblioteker og Social 

Kapital«. Efter temadagen afholdes 

generalforsamling fra klokken 

15.45 - 17.00. 

Tilmelding via bf.dk/arrangementer 

Jubilæum og 

generalforsamling 

Nyt Dansk Litteraturselskab fejrer 75 års 

jubilæum onsdag den 18. marts på Hindsgavl 

ved Middelfart. 

I den anledning inviterer vi til en inspirerende 

temadag om MagnaPrint og letlæsning for 

voksne med besøg af spændende forfattere. 

Vores årlige generalforsamling foregår 

samme dag og sted kl.16. 

Nærmere oplysning om program og tilmelding 

kommer i næste nummer af Perspektiv 

den 27. februar. 

Sæt allerede nu 

i kalenderen! 

Ny faglig viden og inspiration 

Schema.org 

– søgemaskinerne sætter struktur på dataene 

Google, Microsoft og Yahoo! har sammen skabt schema.org, et 

struktureret data mark-up skema, som understøttes af de store 

søgemaskiner. Et system, der gør det muligt at markere forskellige 

typer indhold på et website og derigennem udløse en unik, 

målrettet visning på søgemaskinerne af indholdet. 

• Hvad er schema.org for en størrelse Hvordan ser det 

det helt konkret ud 

• Hvad betyder schema.org for bibliotekerne, og hvordan 

hænger det sammen med udviklingen væk fra det klassiske 

MARC til Linked Open Data 

• Kan det bruges til noget – og hvorfor er der så ikke flere 

biblioteker, som bruger schema.org 

Leif Andresen, chefkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek, giver os 

en introduktion til schema-systemet. 

• Onsdag den 13. maj 2015 kl. 9.00 – 11.00 i København 

• Tirsdag den 19. maj 2015 kl. 16.00 – 18.00 i Aarhus 

Alle medlemmer af Bibliotekarforbundet er velkomne. 

Der er gratis adgang. Tilmeld dig via bf.dk/arrangementer 

1940-2015 

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere 


CHARLIE HEBDO 

”Det handler om, hvad bibliotekerne 

generelt står for i et demokratisk samfund” 

Flere biblioteker i Danmark reagerede på terrorangrebet den 7. januar på det franske 

satiremagasin Charlie Hebdo ved efterfølgende at lægge indlæg på Facebook. 

Perspektiv har spurgt to bibliotekarer om, hvilke overvejelser de gjorde sig. 

LYNGBY-TAARBÆKS REAKTION: 

Signe Amalie Svenningsen, bibliotekar på Lyngby-Taarbæk 

Bibliotekerne, lagde følgende indlæg på Facebook den 8. januar klokken 13.10. 

Bibliotekerne i Danmark stiller information og viden til rådighed for alle. Vil du vide mere om ytringsfrihed, demokrati 

og satire, så gå ind på dit lokale bibliotek allerede i dag. "Je suis Charlie." 

Du kan blandt andet låne disse titler: 

"Bladtegnere i et globalt minefelt" af Anders Jerichow 

"Muhammedkrisen - hvad skete der, hvad har vi lært" af Per Bech Thomsen 

"De anstændige" af Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt 

/Signe 

- Vi havde med det samme planer om at lægge noget på Facebook og lavede også en udstilling. Vi talte om, hvad vi 

syntes privat, og hvad vi syntes som institution i et demokratisk samfund, og den diskussion havde jeg brug for, før 

jeg kunne lægge noget på. Vores udgangspunkt var, at det ikke kun handlede om vores bibliotek, men om hvad bibliotekerne 

generelt står for i et demokratisk samfund, og at folk i hele landet kan benytte sig af, at der er et bibliotek 

i deres område. Vi fik mange positive henvendelser på baggrund af den opdatering. Også fra folk, vi normalt ikke 

hører fra. 


Landesorg i Frankrig og 

talrige demonstrationer og 

aktioner for ytringsfriheden. 

Også danske biblioteker tog 

del i markeringen. Foto Nigel 

Dichinson/Polfoto. 

BALLERUPS REAKTION: 

Camilla Damsbo Andersen, 

bibliotekar på Ballerup Bibliotek, 

lagde følgende indlæg på Facebook 

den 8. januar klokken 16.00. 

Charlie Hebdo laver meget mere 

end provokerende satire. De har 

gennem årene også lagt sider 

til en lang række af Frankrigs 

største tegneserietegnere som 

for eksempel Joann Sfar, Jacques 

Tardi og Jean-Claude Fournier. 

Alle er tegnere, som kan lånes på 

Ballerup Bibliotek. 

- Vi var ikke i tvivl om, at vi skulle 

reagere, men vi var meget i tvivl 

om hvordan. Derfor var teksten 

også forbi fem eller seks mennesker, 

før vi besluttede os for ordlyden. 

Oprindeligt var den længere 

og mere kritisk, men vi endte 

med en tekst, der havde et fokus 

på det, der er relevant for os som 

bibliotek, som forkæmpere for 

ytringsfriheden. Overvejelserne 

omkring teksten handlede om, at 

vi ikke ville provokere for meget, 

uden at jeg helt kan sige, hvem vi 

kunne være bange for at støde. 

Det er jo en underlig udefinerbar 

størrelse. Og så var det vigtigt 

for os, at vi havde billedet med 

»Je suis Charlie« på siden, fordi 

det skabte genkendelighed. Vi 

har fået en del likes på det, og 

det har været det. Selv har jeg en 

god mavefornemmelse omkring, 

at vi gjorde det. Det var helt sikkert 

den rigtige beslutning. 

Bibliotekerne og 

Charlie Hebdo 

M 

ens verden, både den virkelige og den på de sociale medier, var forfærdet 

over attentaterne i Frankrig, levede langt de fleste danske biblioteker stille 

og roligt videre, som om intet var hændt. I hvert fald hvis man kigger på 

bibliotekernes Facebook-profiler få dage efter. Her forholdt mange sig til »Gør en 

god gerning«-indsamlingen, til nytårsforsætter og til den nye udvikling i eReolen. 

Enkelte biblioteker kunne dog se perspektiverne i forhold til bibliotekstanken. 

Lyngby-Taarbæk var vist de første med en opdatering på Facebook den 8. januar 

klokken 13 om at »Bibliotekerne i Danmark stiller information og viden til rådighed 

for alle. Vil du vide mere om ytringsfrihed, demokrati og satire, så gå ind på dit lokale 

bibliotek allerede i dag. Je suis Charlie. Du kan blandt andet låne disse titler …» 

Holstebro fulgte trop med »Vil du et spadestik dybere og vide mere om ytringsfrihed, 

terrorisme og satiretegninger Tjek vores aktuelle udstilling …« 

Silkeborg postede kort efter en tankevækkende, egenproduceret tegning med 

#JeSuisCharlie. Ballerup skrev i løbet af eftermiddagen på Facebook, at »Charlie 

Hebdo laver meget mere end provokerende satire. De har gennem årene også lagt 

sider til en lang række af Frankrigs største tegneserietegnere som for eksempel 

Joann Sfar, Jacques Tardi og Jean-Claude Fournier. Alle er tegnere, som kan lånes på 

Ballerup Bibliotek.« 

Odense havde i forvejen arrangeret et debatarrangement om ytringsfrihed, og 

det var på forsiden af hjemmesiden. Københavns Hovedbibliotek sendte dagen efter 

et nyhedsbrev ud med indledningen »På en dag, hvor verden stadig sunder sig 

oven på endnu et vanvittigt terrorangreb, gør vi ydmygt opmærksom på, at biblioteket 

er et sted, hvor man kan finde OPLYSNING og konfrontere sine fordomme.« 

Jeg går ud fra, at en del biblioteker satte bogudstillinger op på bibliotekerne. 

Jeg håber, at jeg har overset nogle bibliotekers markeringer, for eksempel på 

Twitter. For efter en gennemgang af 25 større danske bibliotekers Facebook-profiler, 

var det det. Kun få steder i Danmark kunne man altså i medierne ane bibliotekernes 

selvforståelse som et vigtigt instrument for ytringsfrihed og for fri og lige 

adgang til information. Lige præcis det, som terroristerne prøvede at dræbe ved 

angrebet på Charlie Hebdo. 

Jeg mener ikke, at bibliotekerne skal forholde sig til terroristernes religion eller 

baggrund. Eller til Charlie Hebdo. Biblioteket bør helt generelt stå vagt om ytringsfriheden. 

Ligesom mange biblioteker gjorde efter Utøya. 

Biblioteket agerer efter min mening heller ikke politisk. Eksemplerne fra Lyngby, 

Ballerup, Holstebro og Silkeborg viser jo netop, at biblioteker kan gøre folk mere 

reflekterede, klogere og give perspektiv, og at bibliotekerne ikke køber ind efter 

religiøse, moralske eller politiske synspunkter. 

Tid til selvransagelse 

Synspunkt: 

Anette Thede 

Del Din Viden den 12. januar. 


NY ORGANISATION 

Uden 

Et tankeeksperiment i 

Vesthimmerland fik 

biblioteket til at nytænke 

biblioteket fuldstændigt. 

Og ikke mindst skabe 

en organisation, der 

passede til det. 

materialer er 

vi ingenting… 

FOTO JAKOB BOSERUP OG VESTHIMMERLANDS BIBLIOTEK. 


rojekter, der løber ud i sandet, er både demotiverende og 

P frustrerende, og får de involverede til at sukke efter lov til 

bare at passe deres arbejde. 

I Vesthimmerlands Biblioteker har man taget konsekvensen af, 

at driften spændte ben for udviklingen, og stillet sig selv spørgsmålet: 

Ville vi stadig være et bibliotek, hvor folk gad at komme, 

hvis vi ikke havde vores materialer Nej, var deres svar på det 

spørgsmål, og det fik de ansatte til ikke kun at nytænke deres 

rolle, men også selve bibliotekets organisation. To års arbejde er 

mundet ud i en ny organisationsform og 12 projekter som eksempelvis 

Det aktive bibliotek, Nye brugergrupper og Skolereformen. 

Medarbejderne er alle tilknyttet projekter – ingen er vandbærere, 

alle er stjerner – og den daglige drift er integreret i projekterne, 

for at den ikke skal kvæle initiativerne. Effekten af den nordjyske 

nytænkning er det stadig for tidligt at sige noget om, men biblioteket 

har dog som et synligt bevis på sin nye arbejdsform søgt om 

at fået tildelt penge til en del flere udviklingsprojekter end vanligt, 

og arrangementsfolderens indhold er vokset markant i forhold til 

tidligere år. 


Biblioteket i byggeklodser 

Bo Jacobsen, bibliotekschef i Vesthimmerland, har været ansvarlig 

for processen. 

- Øvelsen har været at dekonstruere biblioteket, som det 

ser ud i dag, og skille det ad i byggeklodser ned til de enkelte 

processer og tiltag. Det er meget bredt – lige fra hvordan vi 

modtager vores borgere til vores arrangementer. I processen 

har vi brugt meget tid på at indsamle input fra både brugere og 

ikke-brugere. Vi har tænkt over, hvordan vi skulle skabe logiske 

sammenhænge, hvis vi byggede biblioteket op fra bunden igen, 

og det er blevet til 12 projekter, hvoraf nogle godt vil kunne 

udgå igen eller blive konstrueret på nye måder, mens andre er 

mere blivende. 

I processen har der været fokus på både at bygge bro mellem 

det gamle og det nye og ikke mindst undgå, at der opstod et 

skel mellem udvikling og drift. 

- Vi ville gerne undgå, at der var stjerner og vandbærere på 

holdet. Vi er alle stjerner, og drift er ikke bare drift i min optik. 

Det er vigtigt, at vi hele tiden flytter vores fokus, i takt med 

at biblioteket forvandles. Eksempelvis har 

børnene, der før kom meget på biblioteket og 

spillede computer og nærmest sås som nogle, 

der var i vejen, nu fået en positiv opmærksomhed. 

Biblioteket har spurgt dem, hvad der 

ville gøre biblioteket til en bedre oplevelse, 

og der er fokus på at opbygge en relation til 

børnene og lave aktiviteter med dem lige fra 

bordfodboldturneringer til en skattejagt efter 

klassiske børnebøger, forklarer Bo Jacobsen. 

Nu ved vi, hvor vi er på vej hen 

For medarbejderne har processen ændret 

fokus. Man har for længst forkastet det, som 

Brian Stephansen kalder en noget rigid opfattelse 

af, hvad det vil sige at være bibliotekar. 

Kerneopgaverne er ikke længere definerende 

for den bibliotekariske identitet. 

- Nu er der kommet klarhed over målet og 

Kan biblioteket 

været bibliotek 

uden materialer 

Ja, men det 

kræver en udviklingsorienteret 

organisation. 


NY ORGANISATION 

meningen med det, vi gør. Vi har fået retning 

på, hvor vi er på vej hen, og det kommer ikke 

udefra. Vi er selv med til at sige, hvor vi er på 

vej hen, konstaterer han. 

Forandringerne i Vesthimmerland har været 

på vej længe. Kommunesammenlægninger 

og rapporten Folkebiblioteket i Vidensamfundet 

har været med til at sætte skub i en 

proces med at gentænke bibliotekets rolle 

og funktion. Men i Vesthimmerland, som er 

et typisk mindre, dansk bibliotek med en lille 

ledergruppe bestående af tre personer, var 

processen kørt lidt fast. Derfor blev en konsulent 

fra Aarhus Universitet trukket med ind og 

herfra lød en af pointerne, at mellem 80 og 90 

procent af alle forandringsprocesser mislykkes, 

fordi det foregår som en topdownprocesser, 

hvor lederen har tænkt sine tanker alene. I 

Vesthimmerland vendte man processen om. 

- Hvis man skal have glade og højtydende 

medarbejdere, så skal der være passion og 

ejerskab med. Så vi brugte et helt år på at ideudvikle, 

tænke nye tanker og tale med brugere 

og ikke-brugere. Jeg havde ikke en plan, men 

jeg havde en retning. Da vi så stod med vores 

12 projekter, kunne jeg se, at vi også skulle 

gennemføre en organisationsændring, og det, 

vi skabte, var en spagettiorganisation, hvor 

alle er involverede i projekter, der i øvrigt snor 

sig ind i hinanden. 

Som leder ejer Bo Jacobsen projekterne, men 

han blander sig i øvrigt ikke i dem. Han har sat 

en retning og en ramme, men initiativet er 

medarbejdernes. 

- Min rolle har nok hovedsageligt været at 

sige »klap lige hesten«, når medarbejderne vil 

for meget på en gang. 

Brian Stephansen har også en oplevelse af, 

at medarbejderne er positive over for forandringerne. 

- Det har selvfølgelig været udfordrende for 

alle. Generelt er oplevelsen, at det er sjovt, og 

at der er et kæmpe engagement, og vi har en 

klar følelse af, at vi er lykkedes med det her. 

Peter Brandsborg, der er tillidsrepræsentant 

i Vesthimmerland, er enig i, at både nytænkning 

og organisationsændringerne har været 

positive og ikke mindst, at medarbejderne lige 

Bo Jacobsen (tv) og Brian Stephansen 

har arbejdet tæt sammen om organisationsændringerne 

i Vesthimmerland. 

Foto: Vesthimmerlands Biblioteker. 

fra starten har haft stor indflydelse på processen. Og for ham 

har afsættet aldrig været bekymring for biblioteket i fremtiden, 

men bare et spørgsmål om, hvad biblioteket havde at 

tilbyde ud over de fysiske materialer. 

- Vi har fået mere luft til forandring og udvikling. Undervejs i 

processen har vi brugt mange penge på tilkaldevikarer, og vi har 

sikret os, at kompetenceudviklingen er sket i fællesskab, så vi 

alle har fået de samme værktøjer. Det betyder, at vi ved, hvor 

vi har hinanden, for det kan jo blive for meget og give dårligt 

arbejdsmiljø og stress, hvis der ikke også er fokus på og ressourcer 

til dagligdagen. 

Ændringerne ved en ny organisationsform er til at mærke. 

- Det er blevet en anden måde at være bibliotekar på. Vi har 

stadig vagter, men vi har også egne projekter, og mange oplever 

også at stå til rådighed for andres projekter, eksempelvis 

når man som jeg laver plakater og anden markedsføring. Vi er 

blevet bedre til at prioritere, hvad der har fokus lige nu, og vi 

er blevet gode til, at andre tager over, hvis det er nødvendigt, 

siger Peter Brandsborg. 

Tanken fra Vesthimmerland er, at nu skal erfaringerne deles. 

- Der er nok mange, der er i samme situation som os, hvor vi 

som et lille bibliotek i en landkommune oplevede, at det var 

svært at finde ressourcerne til forandringer. Nu har vi viden om, 

hvordan mindre biblioteker kan lykkes med det her, og det vil vi 

gerne dele, siger Brian Stephansen. 

Læs mere om projektet på Del Din Viden. 


WW W 

DELDINVIDEN 

Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del 

Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde 

længde, og deltag i debat og videndeling 

på perspektiv.bf.dk/del-din-viden. 

resumeer fra 

del din viden 

Læs 

artikel på 

side 38 

Af Louise Eltved Krogsgård 

& Rasmus Støve 

05.12.2014 

KidSmart-læring 

WWW. 

DELDINVIDEN 

.DK 

Af Anna-Kathrine Hansen & Maria Vind 

08.12.2014 

Samarbejde mellem biblioteker og skoler 

Der er blevet afholdt to netværksmøder i hhv. 

København og Odense med fokus på læsesvage 

børn og unge. Målet var at få bibliotekarer og 

undervisere til at udvikle samarbejdet mellem 

bibliotek og skole til fordel for den gruppe af 

børn og unge, der møder mange udfordringer og 

bump på deres vej gennem skole- og uddannelsessystemet. 

Antropologistuderende Katia 

Kromann Nielsen fortalte ved begge møder 

meget medlevende om de udfordringer, der er 

ved at være ordblind studerende. ”Da jeg fandt 

ud af, at jeg var ordblind, blev jeg både lettet, 

glad, vred og ked af det. Indtil da havde jeg 

brugt længere tid på studierne end mine medstuderende 

og tænkt, at jeg nok bare var lidt 

dummere og derfor måtte arbejde dét hårdere.” 

Det første år er nu gået med KidSmart-samarbejdet 

mellem Brønderslev Bibliotek og 

10 daginstitutioner i kommunen, og derfor 

er de første erfaringer nu i hus. Lige siden 

begyndelsen har der været en lystbetonet 

opbakning og et stort engagement omkring 

projektet – både fra daginstitutionerne 

og forældrene – og et stort ønske fra alle 

partnere om at videreføre samarbejdet ind i 

fremtiden. Alle daginstitutionerne kan med 

samlet stemme se det fornuftsbetonede i, 

at der tænkes digital dannelse ind i det daglige 

arbejde for således at klæde børnene 

bedre på med henblik på deres nuværende 

samt videre livslæring og uddannelse. ”Den 

digitale dannelse er kommet for at blive, 

men børn skal dog stadig være fysiske.” – 

Louise Larsen, Børnehaven Midgård. Projektet 

er støttet af Kulturstyrelsen og IBM. 

Af Morten Maegaard Astrup 

og Birte Dalsgård 

01.12.2014 

Biblioteksudstillinger – 

fra mavefornemmelser til konkret viden 

Udlåner bøger bedst, hvis de står eller ligger 

Er forsider den mest optimale måde 

at præsentere en bog på Hvor i biblioteket 

udlåner en udstilling bedst Disse og flere 

spørgsmål er blevet behandlet i projektet 

’Biblioteksformidling - fra ORD til DATA til 

HANDLING’. Biblioteksudstillinger kan blive 

markant bedre, hvis man måler på udlånet. 

Hvis vi har nogle tal på, HVOR og HVORDAN 

man bedst muligt udstiller, så kan biblioteksmedarbejderne 

selv bestemme, HVAD 

de udstiller. I projektet er der derfor lavet 

en række forsøg, som efterprøver forskellige 

mavefornemmelser inden for udstillingspraksis. 

Det har resulteret i en række 

fingerpeg, der kan fungere som inspiration 

for, hvordan man nemt kan måle på egne 

udstillinger, samt til hvilke aspekter der skal 

overvejes, når man udstiller. 

Kom gerne med din kommentar, 

eller del din viden på 

bf.dk/deldinviden 


GØR EN FORSKEL 


FOTO HEIDI LUNDSGAARD 

Da Lillian 

ændrede Vivians 

liv 

Vivian Kunihira var som au pair underbetalt. 

Det ændrede sig først, da hun gik på biblioteket 

og mødte en bibliotekar, der introducerede 

hende til det danske samfund og ikke mindst 

hendes rettigheder. 

Vivian Kunihiras 

første tid som au 

pair i Danmark 

var et liv uden 

rettigheder. Det 

ændrede et besøg 

på biblioteket. 

Det var mødet med en bibliotekar på Fyn, der ændrede Vivian 

Kunihiras tilværelse. Indtil da blev hun som au pair underbetalt 

og var uden viden om sine rettigheder og muligheder i Danmark. 

Vivian Kunihira kom til Danmark i sommeren 2012. Med i 

bagagen havde hun en bachelorgrad i regnskab fra Nkumba 

University i Uganda, men hun kom til Danmark uden anden 

tilknytning til landet end den afrikanske familie, hun skulle 

være au pair hos. Værtsfamilien så Vivian Kunihira som billig 

arbejdskraft og lod hende arbejde alle ugens syv dage. 

- Jeg kedede mig, når børnene var i skole. Min værtsfamilie 

havde sagt til mig, at jeg ikke skulle tale med danskere, fordi 

de ikke kunne lide afrikanere. Jeg kendte biblioteket, fordi 

jeg havde været der med børnene fra min værtsfamilie, så 

jeg gik derhen for at finde ud af, om det var et sted, hvor alle 

måtte komme, eller om det kun var for danske statsborgere, 

der havde det gule sygesikringsbevis, husker Vivian Kunihira 

om optakten til de biblioteksbesøg, der skulle ændre hendes 

tilværelse. 

Den nysgerrighed førte til mange besøg på det lokale bibliotek, 

når hun havde afleveret børnene i skole. I dag fortæller hun 

sin historie til Perspektiv, blandt andet i håbet om at kunne 

hjælpe andre au pair-piger i lignende situationer og ikke tøve 

med at bede om hjælp. 

- Jeg var faktisk bange for danskere, indtil jeg kom til at tale 

med Lillian på biblioteket. Hun kunne fortælle mig, at jeg gerne 


Lillan Hansen 

om sin rolle: Jeg 

har ikke tænkt 

det, som om jeg 

har gjort noget 

særligt. Jeg har 

bare passet mit 

arbejde og var 

opmærksom 

på, at sproget 

er en nøgle 

til det danske 

samfund. 

måtte låne bøger, hvis jeg havde et sygesikringsbevis, og hun 

hjalp mig med at finde letlæsningsbøger og talte med mig, så vi 

blev venner. 

SPROGET SOM INDGANG 

Lillian Hansen var som bibliotekar en af de første danskere, 

Vivian Kunihira kom i kontakt med. Og hun husker udmærket 

de første gange, Vivian Kunihira kom på biblioteket. 

- Jeg bemærkede hende i udlånet og tænkte, hvad laver hun 

her Og så henvendte jeg mig til hende og fandt ud af, at hun 

ikke gik på nogen sprogskole og ikke kunne dansk, selv om hun 

havde boet her i et halvt år. Jeg har selv været værtsmor for 

udvekslingsstudenter, så jeg ved, at sproget er indgangen til 

samfundet, husker Lillian Hansen tilbage om de første møder. 

De to kom til at tale, og det gik op for Lillian Hansen, at Vivian 

Kunihira muligvis ikke havde de vilkår i Danmark, hun havde 

ret til, så Lillian Hansen søgte lidt på au pair-pigers basale 

rettigheder og hjalp blandt andet Vivian Kunihira med at få et 

buskort, så hun kunne komme lidt omkring. 

- Jeg fandt ud af, at Vivian ikke havde en bankkonto. Hun fik 

bare stukket 500 kroner i hånden en gang om måneden, og au 

pair-piger skal ellers betales omkring 3.000 kroner, siger Lillian 

Hansen. 

NY VÆRTSFAMILIE 

- Jeg var hendes eneste kontakt i Danmark. Hun kendte måske 

nogle naboer, men det var mig, hun kunne komme og tale 

lidt med, når hun havde afleveret børnene. Hun er en velbegavet 

pige, og hun var hurtig til at lære dansk. Jeg var hendes 

første sproglærer, fordi jeg fra min rolle som værtsmor havde 

erfaringerne med at lære fra mig, siger Lillan Hansen. 

Herefter fik Vivian Kunihira talt sig frem til lidt bedre vilkår 

med sin værtsfamilie, og hun fik lov til at starte på sprogskole 

og kom i kontakt med andre au pair-piger, hvilket var med til 

at få hendes øjne endnu mere op for de vilkår, hun blev budt. 

Men i takt med at hun blev bevidst om sine rettigheder, blev 

situationen hos værtsfamilien mere anspændt. Til sidst ville 

værtsmoren sende Vivian Kunihira ud af Danmark og beholdt 

hendes pas. Derfor tog Vivian Kunihira kontakt til politi og immigrationsmyndigheder, 

der undersøgte sagen og hjalp Vivian 

Kunihira med at komme i kontakt med en ny familie, der søgte 

en au pair. 

Lillian Hansen og Vivian Kunihira har bevaret kontakten 

via Facebook – og Vivian Kunihira er i dag au pair hos en 

dansk familie på Sjælland. 

Fortæl de gode historier 

Perspektiv sætter fokus på de mange, der gør en 

forskel med deres fag. 

Fortæl din eller din kollegas historie i en kort mail til 

perspektiv@bf.dk. Så vil Perspektiv følge op på de 

bedste historier og dele dem med læserne. 

Perspektiv trækker lod blandt de indsendte historier 

om et gavekort til Bog & Ide. 

Send en mail med din historie senest 1. marts. 


LÆSNING 

Professor i engelsk litteratur Jane Davis skal på fem 

år gøre Liverpool til den mest læsende by i England. 

Great books into 

the hands of 

those who need it 

SABRINE MØNSTED FOTO THE READER ORGANISATION 

I 

Danmark er der halvanden million »ikke-læsere«, som kulturminister 

Marianne Jelved vil skubbe til med kampagnen 

Danmark Læser. En fantastisk ide, mener professor Jane 

Davis, stifter af The Reader Organisation i Liverpool og nu direktør 

for Liverpool City of Readers. For bøger gør en forskel – ikke kun for 

demokrati og oplysning, de kan ændre vores liv. 

Som barn boede Jane Davis med familien oven på en pub i et nedslidt 

arbejderkvarter i Liverpool. Alkohol og stoffer var en del af 

hendes barndom og ungdom, men, som hun siger, heldigvis lå der 

et bibliotek rundt om hjørnet. Her fandt hun den ro, der ikke var i 

familien, og i bøgerne den viden, der ikke var i slummen. 

- Jeg vidste ikke noget om geografi, historie eller sprog, så min 

dannelse fik jeg fra bøgerne. 

Bøgerne fik hende til at søge videre på universitet og læse 

engelsk litteratur og senere starte The Reader Organisation. 

Organisationen startede uden tilskud, men solgte ydelser som 

læsegrupper og oplæsning. I dag er det en veldreven virksomhed, 

der omsætter for 2,3 millioner pund årligt og 

har over 100 medarbejdere, der læser højt, 

laver læsning i grupper og uddanner andre til 

at læse højt. Mottoet er: Great books into the 

hands of those who need it. 

En stor del af arbejdet foregår i de fattigste 

dele af Liverpool, hvor beboerne lokkes med 

hjemmebag og strikkehygge, mens der læses 

højt, for eksempel af den irske forfatter Frank 

O’Connor. 

- Ingen af dem, der kommer, ville nogensinde 

have fundet på at læse Frank O’Connor 

alene, men de nyder det, og når de bagefter 

taler om det, de har læst eller hørt, reflekterer 

de også over deres eget liv, og bøgerne bliver 

en form for terapi, siger Jane Davis. 

GIV MIG FEM ÅR 

Hendes ambition har hele tiden været at nå 

længere ud end småprojekter her og der. Hun 

vil nå hele befolkningen og gøre læsning lige 

så normalt og socialt som fodbold i Liverpool. 

Så da byens borgmester besluttede at sætte 

fokus på læsning i et år, øjnede Jane Davis 

chancen. 

- Jeg gik til jobsamtale som leder af projektet 

Liverpool City of Readers, men sagde: »Et år 

med læsning, det tror jeg ikke på. Ansæt mig 

i stedet som direktør, og giv mig fem år, og 

jeg vil gøre Liverpool til den mest læsende by i 

England«. 

36 · Perspektiv

Initiativerne indtil videre er udendørs oplæsningssteder 

i alle byens parker, bogkasser, 

hvor man både kan tage og efterlade 

bøger, og den lokale BBC radiostation sender 

15 timers radio om ugen med fokus på 

læsning. Borgmesteren har indvilliget i at 

læse op, hver gang hun deltager i en officiel 

åbning, og på de otte mest udfordrede 

skoler læses der op for eleverne. 

I sommer brugte Jane Davis også en stor 

del af sit budget på en gruppe tvangsfjernede 

børn, der kom på 14 dages læsesommerskole. 

- At se udviklingen hos eksempelvis en 

lille fyr på otte, som i starten var vred på 

verden og talte om selvmord, sidde under 

et træ og sluge en hel serie af bøger, er det 

hele værd. 

Philip Davis har som forsker fulgt sin kone 

Jane Davis’ projekt og lavet studier af, hvad 

læsegrupper og højtlæsning kan. 

- Det kan få folk til at åbne op, reflektere 

og give dem selvtillid. Det virker som 

terapi, netop fordi det ikke er terapi, siger 

han. 

Philip og Jane Davis holdt begge oplæg på 

kulturstyrelsens Danmark Læser netværksseminar 

i oktober 2014 i Middelfart. 

Gik du glip af 

debatten på 

bf.dk/FagmagasinetPerspektiv 

TrygFonden er vital for Danmark 

– og du har en stemme! 

Den 20. januar starter et vigtigt – men desværre ukendt valg. 

Der er tale om valget til TryghedsGruppens repræsentantskab, 

hvor du som forsikringstager i Tryg eller Nordea har en 

stemme at gøre godt med. 

Som så mange andre valg, der er i de større fællesskaber, 

vi er en del af, kunne den demokratiske proces sagtens køre, 

uden at du aktivt tager del – men valget er ikke ligegyldigt. 

TryghedsGruppen administrerer en formue på 37 milliarder 

kroner, hvoraf 550 millioner kroner hvert år går til at sikre 

sociale projekter og vitale funktioner i vores samfund. Men 

en række stærke kræfter i repræsentantskabet arbejder nu 

målbevidst på at opløse foreningen og lade pengene gå til 

medlemmerne i stedet for at lade dem arbejde for os alle i 

projekter rettet mod almennyttige formål. 

Det kunne lyde retfærdigt, men de fleste af pengene vil gå 

til pengestærke forsikringstagere med store landbrug eller 

virksomheder. Spørgsmålet er, om du som medlemmer af 

Tryg ved dette, og om det er noget, du støtter op om 

DEBAT 

Se mere om projektet Liverpool 

City of Readers på hjemmesiden: 

www.cityofreaders.org. 

HØJTLÆSNING VIRKER 

Et forskningsprojekt, der fulgte læsegrupper 

for ensomme, demente og 

deprimerede ældre, har nu resulteret i, at 

kommuner landet over uddanner læseguider 

og opretter læseklubber for ældre. 

For læsegrupper giver ikke kun en social 

effekt, forklarer forskeren bag projektet, 

Jon Dag Rasmussen fra Aalborg Universitet. 

»Læsningen i sig selv kan noget«, 

siger han til Politiken. »Det åbner op for 

erindringer og samtale og skaber nærvær«. 

I Assens har seks af kommunens ni 

plejehjem startet en læsegruppe. 

Jeg er vokset op på Bornholm og har stadig familie, der bor på 

øen. Jeg sætter virkelig stor pris på et projekt som ”Bornholm 

redder liv”, der har sikret, at hvis min mor falder om med 

hjertestop, har hun tre gange så stor en sandsynlighed for at 

modtage livreddende førstehjælp i de vigtige minutter frem 

til, at ambulancereddere kan træde til. Jeg sætter også pris 

på de livreddertårne, der betyder, at min kusines datter kan 

træde de første barneskridt ud i Østersøen i sikkerhed og 

under professionelt bevågne øjne. 

Resultatet af disse, og fremtidige, projekter er noget, jeg 

ikke vil opgive til fordel for en lille pose penge – for det er din 

og min sikkerhed, vi giver køb på. 

Jeg opfordrer derfor alle, der har en forsikring i Tryg eller 

Nordea, til at stemme til valget – du modtager besked 

om hvordan fra Tryg/Nordea – og til at stemme på en af 

kandidaterne bag kampagnen ’Bevar TrygFonden’, som lige 

nu tæller Jonas Bjørn Jensen, Magnus Pedersen og Monika 

Skadborg. TrygFonden er vital for vores samfund. Den skal 

bevares og gøres stærkere – ikke splittes op og amputeres. 

Anna Overlund-Sørensen 


AF LOUISE ELTVED KROGSGÅRD & RASMUS STØVE 

KIDSMART-LÆRING 

Det første år er nu gået med KidSmart-samarbejdet mellem 

Brønderslev Bibliotek og 10 daginstitutioner i kommunen, og 

derfor er de første erfaringer nu i hus. Lige siden begyndelsen 

har der været en lystbetonet opbakning og et stort engagement 

omkring projektet – både fra daginstitutionerne og 

forældrene – og et stort ønske fra alle partnere om at videreføre 

samarbejdet ind i fremtiden. Alle daginstitutionerne kan 

med samlet stemme se det fornuftsbetonede i, at der tænkes 

digital dannelse ind i det daglige arbejde for således at klæde 

børnene bedre på med henblik på deres nuværende samt videre 

livslæring og uddannelse. »Den digitale dannelse er kommet 

for at blive, men børn skal dog stadig være fysiske« – Louise 

Larsen, Børnehaven Midgård. 

Projektet er støttet af Kulturstyrelsen og IBM, og det har 

leveret ti KidSmart-pc’er til institutioner i Brønderslev Kommune. 

Projektet er ledet fra Brønderslev Bibliotek, og det er 

teoretisk funderet i tanker om digital literacy/dannelse, ICDP 

(en tilgang, som er understøttet af det pædagogiske personale 

i Brønderslev Kommune), inklusion, de pædagogiske læreplaner 

samt sproglig udvikling og dialogisk læsning. Biblioteket udarbejder 

temapakker, som knytter sig op på de læringsspil, der 

er lavet af IBM og følger med KidSmart-pc’en. Hertil laves der 

temakufferter, så emner kan foldes ud og læses, leges, tegnes, 

synes og snakkes om. Der følger en liste med materialer, der 

kan lånes på biblioteket samt forslag til apps. Temapakken kan 

bruges i daginstitutionerne, og de kan selvfølgelig også lånes 

på biblioteket, ligesom KidSmart-spillene kan spilles med mor, 

far og bedsteforældre på biblioteket i fritiden. 

Tankerne om det fælles er hentet fra Brønderslev Kommunes 

visioner om inklusion: »Børn i fællesskaber«, hvor værdien er at 

tænke barnet som en del af mange fællesskaber med et fælles 

engagement, og at vi møder børnene på samme måde. Det vil 

sige, at vi fra bibliotek, hjem og institution samarbejder om at 

skabe de bedst mulige rammer for børnene i Brønderslev Kommune. 

DET FØRSTE ÅR – STATUS 

Resultatet af projektet er lidt efter lidt ved at vise sig i forhold 

til de fremsatte projektmæssige målsætninger, og der er 

fremkommet en række af positive følgevirkninger, som er et 

resultat af daginstitutionernes individuelle praksis omkring 

KidSmart-computeren samt det medfølgende leg- og læringsmateriale. 

»It kan hjælpe med børns læring, men skal ikke betragtes 

som en barnepige.« – Lisbeth Toft Pedersen, Hjallerup 

Børnehave. 

Først og fremmest kan der bemærkes en decideret ændring i 

det daglige formidlings- og læringsarbejde, og især fremtræder 

tilegnelsen og udviklingen af sociale relationer, matematiske 

færdigheder og sprogkompetencer som områder, hvor projektet 

har vist sig at give et positivt løft. Dette kan observeres ved et 

øget fokus på digital dannelse og de iboende muligheder ved 

brugen af it i det daglige arbejde, hvilket er medhjælpende til 

overordnet at forbedre børnenes informationskompetencer og 

begrebsdannelse. »Spillenes interaktive lydside er god, især for 

vores tosprogede børn, som får rigtigt meget ud af, at spillene 

taler direkte til dem.« – Heidi Mandrup Bødker, Børnehaven 

Rømersvej. 

Det pædagogiske personale fortæller samtykkende i institutionerne, 

at børnene er vant til at bruge tablets, og de har derfor 

inden børnehavens start ikke haft den store tilvænning til 


Læs mere om 

Del Din Viden på 

perspektiv.bf.dk. 

Del Din Viden er dit 

faglige forum for 

videndeling med kolleger 

og fagfæller. 

Det er på samme måde som med spilletiden, her er en individuel 

tilgang til, hvad der spilles og hvornår, men om det er som 

et led i et tilrettelagt læringsforløb, eller om børnene får lov 

til frit at vælge, hvad de vil spille, så står det klart, at de går 

fra KidSmart-computeren med mere end bare underholdning. 

»KidSmart-spillene er gode, fordi der er noget indhold til alle 

– og vi kan skræddersy spil og sværhedsgrad efter børnenes 

individuelle behov.« – Marianne Krogh, Børnehuset Petra. 

at sidde foran en pc, den måde at tænke digitalt på har de ikke 

mødt, før de starter i institutionerne. Den digitale udvikling går 

stærkt, og det er let at tænke, at moderne børn er fortrolige 

med computere, men den udvikling er for længst overhalet 

af tablets, telefoner og spillekonsoller. Det kan i denne sammenhæng 

nævnes, at det at lære at bruge og navigere med en 

»mus« frem for fingrene i særdeleshed var en af de største udfordringer 

for mange af børnene, men at de fleste dog hurtigt 

blev fortrolige med brugen af musen. »Musen er nem – man 

skal jo bare klikke på den.« – Laura 5 år, Hjallerup Børnehave. 

STOR INTERESSE 

Det er et gennemgående fænomen, at alle børnene har udvist 

en stor interesse for KidSmart-computeren og spillene, og at 

de er motiverede for både at spille og tale om indholdet. Som 

følge deraf har KidSmart-computerne været i brug næsten 

dagligt, og børnene har ligefrem »stået i kø« for at komme 

til. Dette har institutionerne håndteret på forskellig vis, for 

eksempel ved at tage tid med et køkkenur eller ved i et stort 

omfang at lade børnene sidde (næsten) alene og selv skiftes 

og derved yderligere styrke deres sociale forståelse. Det har 

nemlig i begge tilfælde vist sig, at børnene har været gode til at 

give hinanden plads og respektere de andres spilletid, og hvad 

enten man kiggede på eller spillede, så har de hjulpet og lært af 

hinanden. »Børnenes interesse afgør, hvor meget tid vi bruger 

på KidSmart-computeren.« – Joan Stokbro Pølund, Børnehaven 

Livstræet. 

Med hensyn til spillenes indhold har det vist sig, at der er en 

god spredning i, hvilket spil børnene finder mest interessant, 

og det må tillægges, at daginstitutionerne implementerer 

spillene forskelligt og ofte i forbindelse med andre aktiviteter. 

Der er også bred enighed om, at KidSmart-computeren og 

-spillene tillige er med til at styrke børnenes sociale forståelse, 

og at den fællesskabsopbyggende inklusion, børnene oplever, 

i høj grad er med til at skabe og udvide venskaber på tværs 

af allerede eksisterende venskabsgrupper. Ligeledes har det 

vist sig, at børnene er rigtig gode til at hjælpe hinanden med 

spillene og derved dele deres viden og erfaring gennem et spirende 

praksisfællesskab. »Vi kan se, at det, at børnene sidder 

sammen og spiller, skaber nye venskaber, fordi de taler om de 

fælles oplevelser, når de ikke spiller.« – Minihuset-Hybenrosen, 

pædagog. 

SAMARBEJDE 

Alle daginstitutionerne har orienteret forældrene om projektet 

gennem deres sædvanlige kanaler for således at inddrage 

alle interesserede i børnenes digitale læring og ledsagende 

aktiviteter. I denne sammenhæng kan det bemærkes, at 

forældregruppen, som en helhed, har reageret positivt og har 

udvist en nysgerrig interesse for KidSmart-projektet. Mange af 

forældrene har ligeledes spurgt nærmere ind til de forskellige 

aspekter samt prøvet nogle af spillene sammen med børnene 

og talt om deres spiloplevelser. »Den digitale dannelse er ved at 

blive en naturlig del af børns hverdag – derfor er det vigtigt, at 

vi er med til at udvikle de påkrævede digitale kompetencer – og 

projektet har i hvert fald sat tankerne i gang.« – Lisbeth Toft 

Pedersen, Hjallerup Børnehave. 

Projektet har lige haft besøg af Lotte Salling, som en aften 

fortalte om dialogisk læsning i forbindelse med, at næste 

temapakke med fokus på »rim & remser« er på vej ud i institutionerne. 

Så næste år byder på mange flere lærende oplevelser 

digitalt, fysisk og socialt. 

Artiklen er forkortet af redaktionen og kan læses i sin fulde 

længde på bf.dk/DelDinViden. 


JOB OG KARRIERE 

Bibliotekarforbundet 

Lindevangs Allé 2 

T: 38882233 

E: bf@bf.dk 

www.bf.dk 

Ekspedition: 

mandag-fredag kl. 9-15 

Bruno Pedersen 

Forhandlingschef 

T: 38 38 06 10 

bp@bf.dk 

Mindre lønfremgang 

på det private område 

Karin V. Madsen 

Chefjurist 

T: 38 38 06 16 

kvm@bf.dk 

Lone Rosendal 

Specialkonsulent 

T: 38 38 06 15 

lr@bf.dk 

Gennemsnitslønnen for privatansatte medlemmer af Bibliotekarforbundet 

er steget med 1,8 procent fra september 2013 til september 2014. Det viser 

resultatet af årets lønundersøgelse på privatområdet. 

Selv om lønstigningen ikke er prangende, er der tale om en mindre reallønsfremgang, 

da priserne i samme periode kun er steget med 0,5 procent. 

Den gennemsnitlige månedsløn for privatansatte bibliotekarer/kandidater 

er nu på 44.070 kroner (inklusive pension). Gennemsnittet dækker 

imidlertid over en ret stor lønspredning – især mellem de forskellige 

brancher. En ansat i it-branchen vil typisk have 10.000 kroner mere i løn om 

måneden end kollegaen, der er ansat i forlagsbranchen. Branchen er derfor 

afgørende for lønniveauet, men også uddannelse, anciennitet og stillingstype 

har betydning, når lønnen skal vurderes eller fastsættes i forbindelse 

med ansættelse. 

Helle Fridberg 


T: 38 38 06 12 

hf@bf.dk 

Ulla Thorborg 


T: 38 38 06 17 

ult@bf.dk 

Niels Bergmann 

Udviklingskonsulent/ 

webkoordinator 

T: 38 38 06 32 

nb@bf.dk 

Nanna Berg 

Karriere- og 

udviklingskonsulent 

T: 38 38 06 13 

nbe@bf.dk 

Andre vilkår 

Lønundersøgelsen viser følgende om de privatansattes øvrige 

ansættelsesvilkår: 

• 93 procent har fri med løn på barns første sygedag. 38 procent har 

også fri på barns anden sygedag. 

• 86 procent har mindst fem ekstra feriedage/feriefridage udover 

fem ugers ferie. 

• 95 procent har en pensionsordning i ansættelsesforholdet. 

Det gennemsnitlige pensionsbidrag er på i alt 13,2 procent. 

• 44 procent har op til fem timers overarbejde om ugen. 

• 42 procent får hverken afspadsering eller betaling for overarbejde. 

• 10 procent er omfattet af en konkurrence- og/eller kundeklausul. 

• 88 procent har mulighed for at arbejde hjemme. 

• 26 procent får præstationsafhængig løn i form af bonus, provision 

og lignende. 

Du kan læse nærmere om løn- og ansættelsesvilkår på privatområdet 

i Lønmagasin 2015 for privatansatte, som kan findes på www.bf.dk. 

Karin Madsen 


Vindere i årets 

lønundersøgelser 

Blandt de besvarede spørgeskemaer i Bibliotekarforbundets 

årlige lønundersøgelser (den offentlige såvel som den private) 

er der udtrukket følgende vindere af et gavekort på 1000 kroner 

til Inspiration: 

• Charlotte Løvenhardt, Servisio Danmark 

• Lone Ferdinandsen, DBC a/s 

• Lars Mathiesen, DIIS Library 

• Nille Lundqvist Wagner, Danmarks Domstole Østre Landsret 

• Charlotte Nicolaysen, Middelfart Bibliotek 

• Laura Holt Clemmensen, Folketingets Bibliotek 

• Hans Nielsen, Randers Bibliotek 

• Bent Larsen, Nota 

Mister du retten 

til dagpenge 

Helle Fridberg 

Hvis man som medlem af Bibliotekarforbundet mister retten 

til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse, så kan man 

stå i en meget presset økonomisk situation. Man har gjort 

alt for at få et arbejde inden for faget, men det er ikke lykkedes 

endnu. 

Derfor vil de fleste medlemmer i den situation være nødsaget 

til at søge job uden for faget midlertidigt. Og det kan 

Bibliotekarforbundet hjælpe dig med. Hvis du står over for 

at miste retten til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse, 

så vil vi gerne tale med dig om din situation og give dig tips 

og tricks til at søge andre jobs, samtidig med at du holder 

dig ajour med din faglighed. Målet er naturligvis at komme 

tilbage til faget igen. 

Skal du søge job i en børnehave, og hvilke kompetencer kan 

det give dig, som du kan bruge til at søge stillinger inden 

for dit eget fag Eller er det butiksarbejde, hvor du har med 

kundeservice at gøre, du er mere interesseret i Skal du 

derudover søge frivilligt arbejde, der måske kan åbne døren 

til drømmejobbet Mange af de jobs, der ikke direkte er 

knyttet til dit fag, har aspekter i sig, som du kan bruge, når 

du igen får et job inden for faget. 

Hvis du tænker, at det kunne være spændende at høre 

mere, så kom til kursus for medlemmer, der mister retten 

til dagpenge, den 5. februar 2015 fra klokken 10.00-13.00. 

OK-15: 

Forhandlingerne 

Forhandlinger om fornyelse af gældende overenskomster 

og aftaler startede op med politiske møder mellem 

arbejdsgiverne og lønmodtagersiden i den sidste 

uge før jul. 

Efterfølgende har såvel Akademikerne som Bibliotekarforbundet 

været indbudt til forhandlinger. 

Det primære krav fra organisationsside er generelle 

lønstigninger inklusive en bevarelse af reguleringsordningen 

(den ordning, der sikrer at offentlige ansattes 

løn hænger sammen med lønudviklingen på det 

private område). Det samlede mål er således at få forhøjet 

medlemmernes realløn i den kommende periode. 

Periodelængden for den kommende overenskomst 

kendes endnu ikke, men vil naturligvis hænge sammen 

med, hvor mange midler der vil være til rådighed. 

Arbejdsgiverne har som hovedoverskrift, at forhandlingerne 

skal holdes på et økonomisk forsvarligt 

grundlag. Herudover skal kvaliteten og effektiviteten 

i opgaveløsningen øges. Arbejdsgiverne har endvidere 

fokus på forenkling af overenskomster og aftaler, 

herunder reglerne omkring lønforhandlinger, hvor man 

blandt andet ønsker forsøgsordningen med individuelle 

forhandlinger videreført. 

Der er således ikke tale om lette forhandlinger, men 

forhandlingerne skal være afsluttet således, at de 

nye overenskomster og aftaler kan træde i kraft 1. 

april 2015. Bibliotekarforbundet har på nuværende 

tidspunkt været til første møde på alle områder og 

præsenteret krav. 

Bruno Pedersen 

Bjarne Corydon 

(S) har hidtil 

ikke givet ved 

dørene ved 

overenskomstforhandlingerne. 

Muligvis kan 

forhandlinger i 

et valgkampsår 

giver arbejdersiden 

en fordel. 

Foto: Jens 

Dresling/Polfoto 

Du kan melde dig til via kalenderen på www.bf.dk, hvor du 

også kan se et program for dagen. 

Nanna Berg 


ARBEJDSTID 

Når arbejdstiden 

skrider 

Aften- og weekendvagter er ikke noget nyt fænomen på 

landets folkebiblioteker, men i takt med nedskæringer og 

øgede åbningstider er der blevet færre til at dække vagterne. 

Og så bliver planlægning altafgørende. 

TEKST JO BRAND ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH 

H 

vor meget skal man som medarbejder kunne tåle, når 

det kommer til skæve arbejdstider Og i hvor god tid 

skal man have besked om ændringer i ens skema Kan 

arbejdsgiveren give en medarbejder tre aftenvagter om 

ugen Og er det okay at blive bedt om at komme på arbejde to 

timer en lørdag 

Det er spørgsmål, som specialkonsulent i Bibliotekarforbundet 

Lone Rosendal jævnligt må svare på, når tillidsrepræsentanter fra 

landets folkebiblioteker ringer til hende. 

- Tilrettelæggelse af arbejdet er noget, der fylder meget hos 

medlemmerne. Det handler jo om, hvordan man får sit privatliv til 

at hænge sammen med sit arbejde. Og nogle steder er det blevet 

mere uforudsigeligt. Der er steder, hvor man har udvidet åbningstiderne 

om aftenen og i weekenden, samtidig med at man har 

foretaget besparelser, hvilket vil sige, at der er færre mennesker 

til at dække et udvidet serviceniveau. Her kan medarbejderne 

opleve, at de ikke kan planlægge at tage deres børn til svømning 

torsdag eftermiddag, fordi de i højere grad bliver bedt om at 

dække ind, når kollegerne er syge eller har barns sygedag, siger 

Lone Rosendal. 

Der er ikke præcise tal for, hvor mange der ringer, fordi de har 

problemer, der relaterer sig til skæve og skridende arbejdstider, 

men problemet er der. 

At have indflydelse på arbejdstiden og arbejdstilrettelæggelsen 

betyder meget for arbejdsglæden for de fleste medlemmer. 

I en undersøgelse, som Perspektiv foretog i sommer blandt 

bibliotekarer ansat i kommunalt regi, viste det sig, at 12,2 procent 

oplever, at det inden for de seneste to år er blevet sværere at få 

arbejde og familieliv til at hænge sammen på grund af ændrede 

arbejdstider. Og 32,5 procent har fået ændret 

deres vagtplan de seneste to år, så de har fået 

flere ydertimer eller flere weekendvagter. 

ET PROBLEM, FLERE ÅRSAGER 

Roskilde Bibliotekerne er ifølge tillidsrepræsentant 

Karen-Margrethe Revsbæk et af 

de steder, hvor man har oplevet den slags 

problemer. 

– For ti år siden havde vi som i dag én aftenvagt 

om ugen og arbejdede også hver fjerde 

weekend, men vi var flere på arbejde, og der 

var flere uger, hvor vi ikke var skemalagt, så vi 

var mere fleksible i forhold til sygdom. 

– Generelt fungerer det fint med skiftende 

arbejdstider. Nogle elsker at arbejde aftener, 

så de har morgenerne for sig selv, ligesom der 

også er nogle, der ikke har noget imod at være 

her i weekenderne – det er jo en del af det at 

være folkebibliotekar. Problemet opstår, når 

der bliver pillet for meget ved arbejdstiderne, 

og når der er ekstravagter, der skal dækkes her 

og nu. Og det fylder meget hos os i øjeblikket. 

Ifølge Karen-Margrethe Revsbæk er der flere 

årsager til det. 

- For det første har vi inden for de seneste 

år mistet ni bibliotekarstillinger. For det 

andet har vi for to år siden omstruktureret 

med det formål at integrere bibliotekerne. 



ARBEJDSTID 

Det vil sige, at bibliotekarerne på Roskilde Bibliotek i højere grad 

skulle have vagter på lokalbibliotekerne og omvendt. Derudover 

er vi gået over til et nyt it-baseret vagtsystem, Tamigo, som har 

betydet, at vagtskemaet er blevet centraliseret. I dag bliver der 

lavet vagtplaner for 90 personer på en gang, hvor det tidligere var 

et par bibliotekarer på de enkelte afdelinger, der lavede det for 

deres kolleger. Det har skabt kaos omkring vagterne, da systemet 

slet ikke er gearet til sådan en stor organisation. Der opstår derfor 

tit akutvagter, fordi der mangler en medarbejder her og der, siger 

Karen-Margrethe Revsbæk og fortæller, at man fra ledelsens side 

er opmærksom på problemet, og at der bliver taget hånd om det. 

I mellemtiden forsøger man at løse problemet, så godt man kan. 

– Når det kommer til aftenvagter, arbejder vi med en »bruttotrup«, 

hvor vi er tre bibliotekarer på arbejde, selv om vi egentlig 

kun behøver at være to. Hvis der så mangler en på et af lokalbibliotekerne, 

kan én tage derud. Men de aftener, hvor der mangler to, 

opstår der problemer, siger hun. 

Ved man i forvejen, at der er personalemangel, bliver man som 

medarbejder kaldt på arbejde via it-systemet. Den form er der 

nogle, der ikke bryder sig om. 

– Det er lidt upersonligt. Før i tiden var der en, der gik rundt og 

spurgte, men nu sker det ved et skema, og der er nogle, der savner 

nærheden omkring det. Man vil gerne spørges personligt, siger 

Karen-Margrethe Revsbæk og fortæller, at man som medarbejder 

selvfølgelig har muligheden for at sige fra, når det gælder ekstravagter. 

– Langt hen ad vejen siger folk ja, men der bliver altså også sagt 

nej. Det er ikke sådan, at folk står med en teaterbillet og så dropper 

turen i teatret og i stedet tager en aftenvagt, siger hun. 

MØDETIDER FOR HELE ÅRET 

Ser man bort fra det øgede antal akutvagter, oplever specialkonsulent 

i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal generelt, at beslutninger 

om ændringer i medarbejdernes skemaer sker hyppigere 

end tidligere. 

– Det er mit indtryk, at man før i tiden havde et skema, der blev 

lavet om med længere intervaller, men at det i dag sker oftere – 

også i takt med de mange organisationsændringer, siger hun. Lone 

Rosendal mener, at det er afgørende for medarbejderne, at de får 

skemaændringer at vide i god tid, så de kan få arbejde og fritid til 

at gå op. Men hun vil ikke give et konkret bud på en tidsramme. 

– Hvornår, man som medarbejder skal have information om ændringer, 

kommer selvfølgelig an på ændringernes størrelse, og hvor 

indgribende de er for medarbejderne. Det drøfter vi løbende med 

tillidsrepræsentanterne. 

Et sted, hvor medarbejderne får deres skema i god tid, er på 

Koldingbibliotekerne. Her har man i de senere år udvidet åbningstiderne, 

samtidig med at stillinger er blevet beskåret. Men ifølge 

bibliotekar Jesper Tobias Albrechtsen er der i dag alligevel nogle 

rammer, der gør, at han ved præcis, hvornår han skal arbejde. 

Derfor er et øget antal vagter på skæve tider heller ikke et problem 

for ham. 

– Hvert år får vi et normskema over mødetider for hele året. 

Jeg har en fast aftenvagt om ugen, og så har jeg en aftenvagt 

hver niende tirsdag. Det hele er sat ind i skemaet og er meget 

gennemskueligt, siger han, der ser det øgede 

antal aftenvagter som et arbejdsvilkår, han 

godt kan leve med, på trods af at han er far til 

fem børn mellem syv og 13 år. 

– Når man ved det så langt frem i tiden, er 

det jo til at planlægge sig ud af. Samtidig giver 

det, at jeg nogle gange først skal møde senere 

på dagen, mig mulighed for at ordne nogle ting 

derhjemme. Det passer mig glimrende, siger 

han, der også har en lørdagsvagt hver 6. lørdag 

og en søndagsvagt to gange om året. Og selv 

om der også er akutvagter, der skal dækkes, 

oplever han heller ikke det som generende i forhold 

til hans privatliv, fordi man på biblioteket 

arbejder med bagvagter. 

– Hver torsdag er jeg bagvagt. Det vil sige, 

at jeg ved, at jeg kan blive kaldt ind, hvis der er 

sygdom, men det ved jeg jo i forvejen, og min 

kone ved det, så det er ikke noget, der kommer 

bag på mig eller hende, siger han. 

– Jeg oplever også, at de kolleger, jeg har 

talt med, er tilfredse. De ved, hvordan deres 

arbejdsliv ser ud i forvejen, fordi planlægningen 

er så god. Og jeg har stor respekt for, at skemagruppen 

har lavet det store stykke arbejde 

med at få fordelingen af de skæve arbejdstider 

og udvidede åbningstider til at blive så lempelig 

for kollegerne, som det er blevet. 

FOR LIDT KOMPENSATION 

Men hvad gør du, hvis du er på en arbejdsplads, 

hvor det hele alligevel skrider af og til. Skal du 

så takke ja til en fast totimers lørdagsvagt 

Ifølge Bibliotekarforbundets Lone Rosendal 

må en arbejdsgiver i princippet godt bede dig 

om at komme på arbejde to timer en lørdag, 

ligesom du også kan blive bedt om at tage flere 

aftenvagter på en uge. 

– Det er ikke reguleret af overenskomsten, 

hvordan arbejdstiden skal placeres, men med 

god personalepolitik og dialog med medarbejderne 

kan man komme langt. I forhold til de to 

timer om dagen er det imidlertid et af kravene 

fra tillidsrepræsentanterne til næste overenskomst, 

at man som minimum skal kaldes på 

arbejde i fire timer, siger hun. 

Når det gælder, hvor meget man som bibliotekar 

bliver kompenseret for de skæve vagter, 

mener hun, at det generelt er for lidt. 

– Vagttillæggene forhandles lokalt og efter 

belastning, og udover ekstra kompensation for 

søndage ligger det typisk på 600 kroner om 

måneden, så det er jo ikke så meget. Det er 

derfor vigtigt, at man lokalt løbende sikrer, at 

aftalerne afspejler de lokale forhold. 

44· Perspektiv · Januar 2015

NYE STILLINGER 

STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende 

stillingsopslag rettes til: DG Media as 

St. Kongensgade 72 · 1264 København K 

tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56 

Mail: epost@dgmedia.dk 

Bemærk venligst, at fristerne nedenfor 

kun gælder stillingsannoncerne: 

Nr. 02-2015: Udgivelsesdato 26.02 

Bestillingsfrist 29.01 kl. 12 

Materialefrist 12.02 kl. 12 







Vi søger to inspirerende 

bibliotekarer, der med gejst vil 

kaste sig over 

•Arrangementer og udstillinger 

eller 

•It og undervisning 

Se mere på 

www.bibliotek.skanderborg.dk 

RÅD OG ANBEFALINGER 

VED ANSØGNING 

Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes 

frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, 

hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid 

kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis 

du har spørgsmål. 

BIBLIOTEKAR MED HJERTE FOR BØRN, 

BIBLIOTEK OG BØRNEKULTUR SØGES 

Har du lyst til at udvikle børnebiblioteket i et dynamisk bibliotek 

Kan du samarbejde med institutioner, forældre, børn og borgere i 

det hele taget 

Er et varieret og afvekslende arbejdsliv fyldt med sjov, arbejde og 

livsglæde noget for dig 

Vil du være med til at bære vores børnekulturfestival til nye højder 

Så er stillingen ledig som børnebibliotekar på Langeland Bibliotek 

fra 1. marts eller snarest derefter. 

Ansøgningsfrist: mandag d. 9. februar 2015 

Samtaler afholdes: 18. februar 2015 

Yderligere oplysninger: Bibliotekschef Anni Bagge Jensen, 

abje@langelandkommune.dk, 63516330 

Læs mere på: www.langelandbibliotek.dk 

Greve Bibliotek søger 

2 nye medarbejdere 

Brænder du for at formidle til børn, skoleklasser, 

daginstitutioner og familier Og har 

du lyst til at arbejde sammen med os om at 

udvikle samarbejdet med skolerne i relation 

til den nye folkeskolereform, så vil vi meget 

gerne høre fra dig. 

Læs mere på 

www.grevebibliotek.dk 


SYDDJURS BIBLIOTEK SØGER 

NY BIBLIOTEKSLEDER 

Brænder du for udvikling, ledelse og kultur 

Kan du udvikle bibliotekets rolle som kulturlokomotiv 

Vil du stå i spidsen for 25 medarbejdere, 

4 biblioteker og 1 bogbus med et budget på 15 mio kr 

Så er du måske vores nye Biblioteksleder. 

Se mere om stillingen på Syddjurs.dk/job 

UNGE 

UDDANNELSE 

UDVIKLING 

Vi søger en dynamisk, modig og nysgerrig bibliotekar, der vil 

videreudvikle biblioteksfunktionen for studerende og ansatte 

på en uddannelsesinstitution og har lyst til at spille aktivt ind 

med biblioteksfaglige kompetencer til udviklingen af læringsforløb. 

Du bliver forankret på hovedbiblioteket i et velfungerende 

fagligt miljø med store ambitioner for borgernes bibliotekstilbud 

og vores eget værtskab. 

Se mere om jobbet og vores ønsker til dig på www.aabenraa.dk. 

Ansøgningsfristen er den 12. februar 2015, kl. 8.00 

på www.aabenraa.dk. 

Roskilde Bibliotekerne søger erfaren projekt- og proceskonsulent 

Dine opgaver: 

Du skal være en erfaren projektleder, der har lyst til at styrke og 

udbrede projektkulturen på Roskilde Bibliotekerne. Din viden skal i 

spil med projektunderstøttelse, faglig sparring på projektudvikling og 

med facilitering af processer både internt og eksternt i CB – regionen. 

Du skal i samspil med kollegaer understøtte og udvikle Roskilde 

Bibliotekernes internationale projektarbejde og medvirke til at styrke 

biblioteksvæsnets internationale samarbejder generelt. Stillingen 

forudsætter et stærkt analytisk blik, erfaring med at udvikle og 

afvikle processer samt gode kommunikationsevner mundtligt og 

skriftligt. Der indgår publikumsbetjening, inkl. weekendvagt pt. hver 

4. uge. 

Vi søger altid de nyskabende løsninger og giver medarbejderne vide 

rammer til udvikling i et godt miljø. Stillingen er placeret centralt i 

organisationen i Team CB & Projekt. 

Din profil: 

Cand.scient.bibl. – eller anden relevant videregående uddannelse. 

Erfaring med: 

• Projektledelse, gerne med nationale og internationale projekter 

• Procesfacilitering 

• Nationale og gerne internationale samarbejder 

• Erfaring med biblioteksudvikling 

Din nye arbejdsplads: 

Roskilde Bibliotekerne er centralbibliotek for 18 kommuners 

biblioteker på Sjælland og Bornholm, som vi servicerer med 

biblioteksudvikling og materialeforsyning. Vi arbejder teambaseret 

og skal i 2015 implementere borgerservice samt 5 nye åbne 

biblioteker med fokus på at styrke lokalområderne i kommunen. 

Løn og ansættelsesforhold: 

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse pr. 1. april 2015 eller snarest 

derefter. Du skal være indstillet på fast aften- og weekendarbejde. 

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, og din løn vil blive 

aftalt i henhold til principperne for Ny Løn. 

Ansøgningsfrist den 13. februar 2015. 

Læs hele opslaget på www.roskilde.dk/job – læs om Roskilde Bibliotekerne på www.roskildebib.dk 

og mere om centralbibliotekerne på www.centralbibliotek.dk 


Personnyt 

Vejen Kommunes Biblioteker 

På Vejen bibliotek søger vi pr. 1. marts 2015 en børnebibliotekar 

på fuld tid med særlig interesse for området for 

mindre børn. 

Vi søger en person som vil samarbejde med børneteamet 

om at udvikle biblioteket med udgangspunkt i børns behov 

for at udvikle sig sansemæssigt, kropsligt og sprogligt 

og som vil skabe mulighed for at inspirere forældre og 

andre voksne til fortælling, leg og læring med børn. 

Vejen Bibliotek er et etrumsbibliotek, så du skal betjene 

både børn og voksne. 

Nærmere oplysninger hos leder af Team Børn Peter Holland 

phl@vejen.dk, telefon 79 96 52 50. 

Se mere om stillingen på Vejen Kommunes hjemmeside 

www.vejen.dk/job - hvor du også kan søge stillingen. 

Kristine Nygaard Ledet, tidligere Viborg Bibliotekerne, er 

pr. 1.12.2014 ansat som bibliotekschef ved Skrive Bibliotek. 

Mai Skydt Villadsen, er pr. 1.11.2014 ansat som litteraturformidler 

ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne. 

Stine Nordkvist Jullerup, tidligere Slagelse Bibliotekerne, 

er pr. 1.11.2014 ansat som bibliotekar og litteraturformidler 

ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne. 

Send en mail til perspektiv@bf.dk, når du skifter job, så 

bringer vi en omtale i det følgende nummer af Perspektiv. 

Som arbejdsgiver er du også meget velkommen til at maile 

os, når du ansætter nye medarbejdere.w 

Rådhuspassagen 3 - 6600 Vejen - mail: post@vejen.dk 

NEKROLOG – LAILA BACH SØRENSEN 

En kunstens ildsjæl er død 

TO BIBLIOTEKARER TIL 

FREDENSBORG BIBLIOTEKERNE 

Brænder du for biblioteksarbejde med fokus på fremtiden 

Har du visioner og kompetencer, som kan sætte folkebibliotekets 

kerneopgaver i spil på nye måder med borgerne i centrum 

Så er du måske en af vores 2 nye bibliotekarer: 

Børnebibliotekar til Nivå Bibliotek med visioner for børnekulturformidling 

og som brænder for at gøre en forskel i arbejdet med 

læselyst og den tidlige sproglige indsats. 

Vidensbibliotekar til Fredensborg Bibliotek med stor samfundsinteresse 

og en drøm om at gøre biblioteket attraktivt for studerende 

på en ungdomsuddannelse ud fra tanken om biblioteket 

som lærings- og videncenter. 

Læs det fulde stillingsopslag og søg stillingen via fredensborg.dk 

Kunstfaggruppen har mistet en af sine allerstørste personligheder 

og inspirationskilder. Laila var med lige fra Kunstfaggruppens start i 

begyndelsen af 70'erne og i skiftende perioder medlem af bestyrelsen. 

Allerede i 1972 var hun deltager på den første og legendariske 

studierejse til Documenta-udstillingen i Kassel. Dengang med kun 

en lille flok på fem i en 2CV, men siden blev studierejserne til de 

tilbagevendende Documenta-udstillinger et must for rigtig mange 

medlemmer af Kunstfaggruppen. 

Hun var en pioner, og hun kæmpede altid for kunstens demokratisering 

under devisen »kunsten ud til folket«. Mens mange kunstbiblioteker 

blev ofre for blinde nedskæringer, holdt Laila kunstens fane 

højt på Højbjerg Bibliotek med både kunstudlån og udstillinger. For 

hende hørte kunsten naturligt hjemme på biblioteket. 

De fleste medlemmer af Kunstfaggruppen kender Laila som initiativtager 

til utallige og spændende studierejser. Det nære og det jyske 

lå hende også på sinde, og det blev da også til en række helt unikke 

studierejser. 

Eventkulturen lå Laila uendelig fjernt. Med begejstring, engagement 

og humor lykkedes det hende altid at finde frem til stedernes ildsjæle 

og give deltagerne nogle helt særlige oplevelser. 

Kunstfaggruppen skylder Laila en kæmpestor tak. 

Vi vil altid savne Laila. 

Lisbeth Vestergaard og Else Cajus Pedersen 

Tidligere medlemmer af Kunstfaggruppens bestyrelse 


FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE 

GENERALFORSAMLINGER 

VÆRKTØJSKURSER 


TR-KURSER 

KURSER FOR STUDERENDE 

KURSER FOR SENIORER 

ARRANGEMENTER PÅ VEJ 

GENERALFORSAMLINGER 

Filibussens 

Generalforsamling 2015 

14. marts 2015 i Vejle 

Faggruppen Bibliotek 

& Uddannelses Generalforsamling 

2015 med 

temadag om »Servicedesign« 

16. marts 2015 i Vejle 

BITA's Generalforsamling 

2015 med temadag 

18. marts 2015 i Odense 

Statgruppens 

Generalforsamling 2015 med 

medlemsmødet »Viden i spil 

på arbejdspladsen« 

21. marts 2015 i København 

Fabitas 



FabuLærs 


9. april 2015 i Roskilde 

Kunstfaggruppens 


14. april 2015 i København 

BØFA's 


18. april 2015 (sted følger) 

Faggruppen for Medicinsk 

Informations 



Seniorgruppens 



IT-faggruppens 


5. maj 2015 i København 

Referencefaggruppens 



FAGLIGE 

ARRANGEMENTER OG 

EFTERUDDANNELSE 

Pas på din digitale identitet 

– guide til at værne om dit 

private jeg på nettet 

Bliv klogere på hvordan og 

hvorfor du bør forsøge at 

styre dine data og din digitale 

identitet. Så du også bliver i 

stand til at guide dine lånere, 

brugere, kolleger og give dem 

brugbare værktøjer. 

25. februar 2015 i København 

3. marts 2015 i Aalborg 

17. marts 2015 i Aarhus 

27. april 2015 i Middelfart 

Morgenmøde for ledere: 

Ledelse med passion 

Hvad er din passion, når det 

gælder ledelse Hvad er især 

vigtigt for, at du kan lykkes 

Skab dig det liv som leder, som 

du allerhelst vil have, gennem 

passioneret ledelse. 



Håndtering af din 

mellemlederposition 

Som mellemleder befinder du 

dig i et krydsfelt af interessenter, 

og måske er du tilmed 

ny som leder. Det er en stor 

udfordring, som kan gøres lettere, 

hvis man er opmærksom 

på sine handlingsmønstre. 

17. april 2015 i Aarhus 

Schema.org – 

søgemaskinerne sætter 

struktur på dataene 

Google, Microsoft og Yahoo har 

sammen skabt Schema.org, 

et struktureret data mark-up 

skema. Hvad kan vi bruge det 

til, og hvad betyder det for 

bibliotekerne 


19. maj 2015 i Aarhus 


Det gode virtuelle møde 

Vi sætter spot på, hvordan du 

kan skabe gode og frugtbare 

virtuelle møder. 


VÆRKTØJSKURSER 

2-dages kursus: 

Bliv informationsarkitekt 

Er du bibliotekar eller cand.- 

scient.bibl. og ønsker at få 

flere konkrete redskaber til at 

arbejde med digitale medier 

som informationsarkitekt, 

så er dette 2-dages kursus 

skræddersyet til dig. 

3.-4. februar 2015 

i København 

Kursusrække: Få styr på din 

kravspecifikation så I får 

det optimale ud af jeres nye 

informationssystem 

Privatgruppen inviterer til 

kursusrække: Få et indblik 

i arbejdet med kravspecifikationer, 

så du selv kan 

bidrage til udarbejdelsen, og 

få samtidig en forståelse for 

omfanget af en kravspecifikation. 

5. februar, 19. februar 

og 5. marts 2015 i København 


I arrangementsskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem 

af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over 

arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer. 


SENIORER 

TR-KURSER 

KURSER FOR 

STUDERENDE 

Kursus for ledige 

medlemmer, der mister 

retten til dagpenge 

Står du over for at miste dine 

dagpenge Og er du i tvivl 

om, hvad du selv kan gøre, 

når du føler, du allerede har 

gjort alt På kurset vil vi tale 

med dig om dine muligheder, 

og hvad vi kan gøre for dig i 

din situation. 

5. februar 2015 i København 

Individuelle 

karriererådgivningssamtaler 

Kører din karriere på skinner 

– eller kunne den bruge et 

eftersyn Karriererådgivningen 

kan hjælpe dig med råd 

og sparring og gøre dig mere 

bevidst om dine muligheder 

og kompetencer. 

Find datoerne på bf.dk/ 

JobOgKarriere 

PFA 50+ gå hjem-møde 

med fokus på fleksibel tilbagetrækning 

fra arbejdsmarkedet 

Gå-hjem-møder for aldersgruppen 

50+, hvor du hører 

om de muligheder, du har 

for at planlægge en fleksibel 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

26. februar 2015 

i København 

19. marts 2015 i Odense 

12. maj 2015 i Esbjerg 


20. maj 2015 i Holbæk 

16. juni 2015 i Aarhus 

26. august 2015 

i Frederikshavn 

9. september 2015 

i Svendborg 

23. september 2015 

i København 

27. oktober 2015 i Horsens 

12. november 2015 

i Sønderborg 

PFA 50+ kursus med fokus 

på fleksibel tilbagetrækning 

fra arbejdsmarkedet 

Kurser for aldersgruppen 

50+, hvor der bliver gået 

mere i dybden med emnerne 

og om de muligheder, du har 

for at planlægge en fleksibel 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 


11. juni 2015 i Aarhus 

6. oktober 2015 i Glostrup 

TR-uddannelse Modul A 2015 

En introduktion til Bibliotekarforbundet 

samt til TR's 

forskellige roller, medindflydelse 

på arbejdspladsen, 

arbejdsmiljø, overenskomster 

og aftaler, forvaltningsret og 

forhandlinger. 

23.-25. februar 2015 

i Middelfart 

TR-OK landsmøde 2015 

(Resultat) 

Kom og hør om overenskomstresultatet 

2015, når 

vi holder TR-OK landsmøde 

2015. 

9. marts 2015 i Middelfart 

TR-uddannelse Modul B 2015 

En introduktion til de 

væsentligste emner inden 

for ansættelsesretten. 

14. april 2015 i Horsens 


TR-uddannelse Modul C 2015 

Modul C i Bibliotekarforbundets 

TR-uddannelse omhandler 

lønforhold, lønpolitik, 

budgetforståelse, forhandlingsteknik 

og –træning. 

8.-10. juni 2015 i Middelfart 

Mindmap – få en skarpere 

hukommelse 

Lær dig mindmap-teknikkken 

og opnå større effektivitet 

i din arbejdsdag eller på dit 

studie. Kursus for alle Bibliotekarforbundets 

medlemmer, 

gratis for ledige og studerende. 


10. marts 2015 i Aalborg 

Scan QR-koden, og meld dig til et af de mange 

spændende arrangementer allerede i dag. 


NYT JOB 


FOTO MICHAEL BO RASMUSSEN 

B for Bibliotekar 

Navn: Kristine Nygaard Ledet 

Stilling: Bibliotekschef, Skive Bibliotek 

Uddannelse: Bibliotekar DB, IVA Aalborg, 1996 

Karriereforløb: Ansat ved Viborg Bibliotekerne, blandt andet som 

teamkoordinator og senest som leder for formidling og service. 

Alder: 43 år 

Har du altid vidst, at du ville satse på en karriere som leder 

- Inden jeg blev teamkoordinator i 2007, havde jeg ikke tænkt i de 

baner, så interessen for ledelse er kommet med årene. Men jeg har 

altid blandet mig eller været til stede på en måde, der nok gør, at 

det er naturligt, at jeg er gået den vej. Jeg vil gerne være medbestemmende 

om, hvor bibliotekerne skal hen, hvordan vi gør det, og 

hvordan vi får både borgerne og personalegruppen med den vej. 

Hvad er din vision for Skive Bibliotek 

- Den skal vi lave sammen i Skive. Jeg kommer fra Viborg Kommune, 

hvor der er en anden kultur, andre kompetencer og andre forventninger, 

så jeg skal lære Skive bedre at kende, og derfor kommer 

jeg ikke med et færdigt visionspapir, selv om jeg da har nogle tanker 

om, hvad et bibliotek skal, uden at de er specielt revolutionerende. 

Hvad går de tanker ud på 

- Jeg brænder for at skabe et bibliotek, som er relevant for dets lokalsamfund. 

Vi skal være med til at skabe et tilbud til borgerne, der 

gør Skive til en attraktiv kommune. Det er ikke noget, biblioteket 

kan gøre alene, men hvis kommunens institutioner og borgere arbejder 

sammen, hjælper hinanden og profilerer hinanden, så kan vi 

meget mere. Hvis man som bibliotek skal være relevant for mange, 

så handler det om at skabe sammenhængskraft og netværk og 

være en motor for at skabe fællesskab i en kommune. 

Hvorfor søgte du stillingen som bibliotekschef i Skive 

- Skive Bibliotek er et meget dejligt bibliotek med mange 

muligheder. Jeg har tidligere været i tvivl om, hvorvidt jeg 

ville satse på en karriere som bibliotekschef. Men Skive 

tiltalte mig, fordi det ikke er kæmpestort og giver mig 

mulighed for at afprøve mange aspekter af jobbet – eksempelvis 

har jeg udlånsvagter. Og med en personalegruppe på 

30 ansatte får jeg det nærvær, jeg godt kan lide, hvor vi kan 

lære hinanden at kende og arbejde tæt sammen. 

Du har været leder af Skive Bibliotek i to uger. Hvordan var 

din første uge 

- Vi startede med fælles morgenkaffe, hvor vi fik hilst på 

hinanden. Jeg har holdt møde med kulturchefen og sat mig 

ind i eksempelvis organisationen og budget. Jeg har været 

ansat i mange år i Viborg, og derfra er jeg vant til at vide 

mere eller mindre alt, men mit udgangspunkt i Skive er, at 

jeg ved meget lidt, så for at rette op på det er jeg her i den 

første tid i praktik hos vores publikumschef. 

Hvorfor valgte du en karriere som bibliotekar 

- Det var tilfældigt. Jeg ville i første omgang have været jurist, 

men det var mit snit og hukommelse ikke til. Så ville jeg 

være optiker, men der var meget få lærepladser. Så jeg satte 

mig ned på Skive Bibliotek, som er den by, jeg er vokset op 

i, og bladrede i en kasse med kartotekskort over, hvad man 

kunne blive. Jeg kom til B, og der stod Bibliotekar, og jeg 

tænkte, »det kunne jeg da godt prøve«. Det appellerede til 

mig, at man ikke bare skulle sidde på et kontor uden at have 

kontakt med andre mennesker, og at man kunne bruge uddannelsen 

i det private erhvervsliv, men det var først, da jeg 

kom i praktik, at jeg syntes, at faget blev rigtig spændende. 


ALLE VED VI Er GODE TIL rEOLEr - 

MEN DEr Så Er MEGET ANDET VI OGSå KAN! 

Fornyelsen af dit bibliotek kan ske etapevis ved gøre zonerne tidssvarende. Vi har 

indrettet rigtigt mange spændende børnezoner, ungdomszoner, studiezoner, indgangszoner, 

voksenzoner, avis/tidsskriftszoner og mange andre områder, som passer til det 

enkelte biblioteks aktiviteter og brugere. 

Lad os inspirere dig! 

Gå ind på vores nye hjemmeside www.lammhultsbiblioteksdesign.dk (fra 1. februar 2015) 

og lad dig inspirere i vores store projektdatabase, hvor vi løbende opdaterer med billeder 

af vore seneste indretninger. Se også vores Design Blog med spændende indretningstips. 

WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK 

Oktober 2013 · Perspektiv · 51

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33 

Dantek bliver 

til Systematic 

Systematic Group overtog Dantek 1. juli 2014. For at understrege tilhørsforholdet 

til Systematic Group skifter Dantek navn til Systematic Library & Learning. 

Systematic er nu Danmarks største leverandør af digitale bibliotekssystemer 

og har samtidig også ansvaret for leverancen af det nye nationale fælles 

bibliotekssystem. Systemet rulles ud til alle folkebiblioteker og pædagogiske 

læringscentre i 90% af de danske kommuner fra sommeren 2015. 

www.systematic.com

perspektiv 1-2015 lsamlet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?