Den Gode Dialog - Socialstyrelsen

23
lag. Og frem for, at vi måske sidder alene og bakser med problemstillingen, så
sidder vi nu et helt forum.
Interviewer: Er der i det tværfaglige samarbejde frygten for at blive set over
skulderen
Jobkonsulent: Nej, det synes jeg ikke Jeg tror snarere, at hurdlen er, at vi har hver
især vores sagsstamme, og vi kan næsten ikke påtage os yderligere. På den en
eller anden måde så føler man, at det er ekstra arbejde. Og det er det måske også,
men som jeg ser det, kan det være, tiden spares i den sidste ende.
En socialsagsbehandler, der også er generelt tilfreds med det øgede tværfaglige samarbejde,
lægger også stor vægt på udviklingen er det mere uformelle samarbejde:
Jeg har ikke brugt teammøderne så meget, fordi jeg synes, at der har ikke været
behov for det. Vi kan godt gøre det i hverdagen, hvor jeg f.eks. går ind til en
familiesagsbehandler med jobkonsulenten, og så sidder vi og holder de møder,
der har været nødvendige. Og borgerne synes, at det har været fint. Så vi sidder
tæt på hinanden. Det synes jeg har en stor værdi, fordi vi nu kan gå hen ad
gangen og spørge hinanden. Folk er synlige på en helt anden måde. Og vi er også
blevet bedre til at lave lidt mere fast struktur på de interne møder.
En medarbejder på Beskæftigelsesenheden vurderer også den nye tværfaglighed meget
positivt:
Man har fået skovlen under tværfagligheden på en helt anden måde, synes jeg.
Den faglige, gensidige forståelse er blevet bedre. Der er en større åbenhed
omkring den, og det giver sig udslag i, at vi deltager mere tværfagligt. Det er
blevet mere overskueligt, og man ved, hvem der skal handle, hvilket er et
fremskridt. Det er ikke noget, jeg har oplevet før.
Interviewer: Du sagde tidligere, at du ofte kendte borgeren godt, når de er i et
projektforløb. Men der må være ting, som du ikke lærer at kende. F.eks. hvis der
er en alvorlig børnesag. Kan du blive beriget af, hvad børnesagsbehandleren
siger, og det kendskab han/hun måtte have til det
Medarbejder: Hvis jeg skal svarer som projektmedarbejder, så er det jo det, der er
alfa omega. Og det er jo netop det, der er ved at ske. Vi havde faktisk sådan et
møde i går, hvor der kommer et ønske fra borgeren. Jeg har meget kontakt til
borgeren, og jeg ved, at der foregår noget omkring børnene også, men jeg har
ikke konkret viden nok om, hvor langt ind i systemet, det går. Men det fik jeg
afklaret på mødet i går, hvor jeg også fik afklaret nogle rent faglige ting, f.eks. om
hvornår går kommunens sagsbehandler ind i forhold til psykologen. Det fik jeg
afklaret, og det er en af de mange store goder, der er ved det. Altså, jeg har et
meget bedre socialt billede, et bedre helhedsbillede af borgeren. Og så sporer jeg
blandt klart de fleste af mine kollegaer en vilje til at ville det her. Det er også
vigtigt, og det synes jeg ikke, der har været før. Jeg oplever meget mere, at man
har vilje til det her. Man har gerne villet, men man har ikke kunnet se skoven for
bare træer.
Interviewer: Kan det med vilje også hænge sammen med, at man nu prøver det
konkret