Styrket Recovery-orientering i den psykosociale ... - Aarhus.dk

aarhus.dk

Styrket Recovery-orientering i den psykosociale ... - Aarhus.dk

Århus Kommune Socialforvaltningen

Styrket

Recovery-orientering

i den psykosociale rehabilitering

Socialforvaltningen, Århus Kommune


Udgivet af:

Århus Kommune

Socialforvaltningen, juli 2007

Udarbejdet af:

Recoverykoordinator Marianne Cohen, mail: mkc@fa.aarhus.dk

Studentermedarbejder Henriette Andersen, mail: had@fa.aarhus.dk

Recoverysekretariatet, Center for Socialfaglig Udvikling

Tryk: Trykkestedet

Design og produktion: coma reklame

Oplag: 1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-988969-5-1

Bilagsmateriale:

Bilag foreligger elektronisk på recovery-orienterings hjemmeside:

www.aarhuskommune.dk/recoveryorientering

Kan frit gengives med tydelig kildeangivelse


Styrket Recovery-orientering

i den psykosociale rehabilitering

Socialforvaltningen, Århus Kommune


Masterplan 2007

Forord

Igennem en længere periode har medarbejdere, ledere, brugere, pårørende og samarbejdspartnere

diskuteret perspektiver i “Udkast til masterplan for en styrket recoveryorientering”.

Jeg vil gerne sige jer alle tak, for det engagement I har lagt i kvalificering af

planen. På baggrund af de mange diskussioner og tilbagemeldinger er planen nu justeret,

og foreligger hermed som plan for “Styrket recovery - orientering i den psykosociale

rehabilitering”.

Planen beskriver en række områder, som er helt centrale for mennesker med psykisk sårbarhed

i forhold til at komme videre i livet som ligeværdige og integrerede medborgere.

Brugerindflydelse, anerkendelse af værdien af brugerens egen proces, øget inddragelse af

pårørende samt støtte til at udnytte muligheder uden for de sociale tilbud i kommunen,

er bare nogle er de veje, vi skal gå. Som noget grundlæggende har brugerne krav på en

indsats, der tager sit afsæt indenfor rammen af vidensbaserede psykosociale rehabiliteringsmetoder

og processer.

I dialog mellem brugere, pårørende, medarbejdere og ledere i Århus Kommune, arbejdes der

i øjeblikket meget engageret og målrettet for, at integrere den socialpsykiatriske indsats efter

sammenlægning af kommunale og amtslige tilbud. Der lægges et stort arbejde i, at borgerne

vil opleve sammenhæng i indsatsen, hvor individuelle behov anerkendes og imødekommes.

Der ydes samtidig en effektfuld indsats i mange dele af socialpsykiatrien, og i de kommende

år skal disse indsatser beskrives og dokumenteres. Vi skal i højere grad dele de gode

erfaringer med hinanden både internt men også med vores mange samarbejdspartnere.

Afprøvning og udvikling af ny praksis, sker allerede lokalt, men vil blive yderligere understøttet

via arbejdet med foregangsprojekter. Foregangsprojekterne vil øge vores viden om,

hvad der har den største effekt for lige netop de borgere, som vi samarbejder med.

Denne 1. udgave af socialpsykiatriens fælles faglige udviklingsplan skal betragtes som et

dynamisk materiale, der løbende udvikles og kvalificeres. Læs den og brug den som et spejl

på jeres lokale praksis. Værdsæt den gode indsats I yder allerede, og lad jer, sammen med

brugere og pårørende, inspirere i forhold til de områder af jeres praksis, hvor der er brug for

nye indsatser og måder at samarbejde på. Jeg håber, at planen fremover vil blive en fælles

platform og støtte i den faglige udvikling lokalt, så vi sammen når målet om en sammenhængende

og recovery - orienteret psykosocial indsats for borgere med psykisk sårbarhed.

Jeg ønsker jer alle en god arbejdslyst og ser frem til det fortsatte samarbejde.

Leif Gjørtz Christensen

Socialchef


Masterplan 2007

Indhold

1. Baggrund for en recovery - orientering................................... 7

1.1. Definition på recovery..................................................... 10

2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling........................13

2.1. Brugere............................................................................ 14

2.2. Det nærmeste netværk....................................................17

2.3. Arbejdsmarkedet............................................................ 19

2.4. Øvrige netværk og civilsamfund.................................... 22

2.5. Sammenhæng i indsatsen............................................. 24

3. Implementering og kvalitetssikring...................................... 30

4. Eksempler på relevante metoder og projekter......................35

5. Litteratur & Noter.................................................................. 63

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter



At høre stemmer kan være en intens og påtrængende oplevelse,

som kan synes uden mening.Det er imidlertid muligt at give stemmerne

mening, ved bla. at deltage i selvhjælpsgrupper,

eller arbejde mere systematisk f.eks via Maastricht Interviewet.

Siden 2004 er der i stigende omfang blevet etableret stemmehørergrupper

i socialpsykiatrien, Århus Kommune”


Masterplan 2007

1. Baggrund for en recovery-orientering

Forskningen viser, at en del mennesker med sindslidelser

inden for skizofrenispektret oplever recovery (Liberman

2002, Warner 1997), det vil sige, at de faktisk kommer sig

helt eller delvist. Forskningen bygger på undersøgelser, der

har fulgt svært syge over en lang årrække mellem 20 og 40

år (Bleuler 1978, Huber et al 1980, Coimpi et al 1979, Tsuang

1975, Harding et al 1987).

Som en konsekvens af dette bevæger dele af psykiatrien

sig i øjeblikket fra et kronicitets-paradigme, og et syn på

sindslidelser som noget statisk til et mere dynamisk og recovery-orienteret

perspektiv, som samtidig inddrager individets

eget syn på lidelsen (Falgaard Eplov 2005). Mennesker

med sindslidelser og deres nære netværk bliver aktive

medspillere omkring tilrettelæggelse af en relevant professionel

indsats. En recovery-orientering betyder også, at de

mennesker der aldrig kommer sig, til stadighed tilbydes et

relevant og kvalificeret tilbud, med fokus på retten til inklusion

i civilsamfundet.

I det følgende beskrives, hvordan recovery-orientering, som

tilgang i den psykosociale rehabilitering i Århus Kommune,

i de kommende år understøttes og styrkes. Forståelsen af

rehabiliteringsbegrebet bygger på definitionen fra den nationale

tænketank, som den er gengivet i “Redegørelse om

fremtidens rehabilitering i Århus”. 1 – se definition på følgende

side.

Grundlaget for en

styrket recovery-orientering

i Århus Kommune

Masterplan

for en styrket

recovery-orientering

Lokalt

Virksomhedsplan for

Socialforvaltningen

Nationalt

De fælles værdier for psykiatrien

Regeringens handlingsplan

Internationalt

WHO “Mental Health Declaration for Europe”

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces

mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at

borgeren som har eller er i risiko for at få begrænsninger i

sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et

selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på

borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en

koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

Grundlaget for den

psykosociale rehabiliteringsindsats

Grundlaget for udvikling af den recovery-orienterede psykosociale

rehabiliterings-indsats i Århus Kommune, bygger

på rammer og mål formuleret både lokalt, nationalt og internationalt:

Internationalt

I forhold til det internationale samarbejde tiltrådte Danmark

i januar 2005, på en ministerkonference i WHO i Helsinki,

en aftale om udvikling af psykiatrien. 2 Aftalen “Mental

Health Declaration for Europe” er karakteriseret ved en

høj grad af recovery-orientering. Der står blandt andet, at

indsatsen skal tage udgangspunkt i brugernes styrker og

ressourcer, hvor mål som øget livskvalitet og social inklusion

skal være centrale omdrejningspunkter i tilrettelæggelse

af psykiatriens tilbud. Som et led i styrkelsen af den

sociale inklusion, skal psykiatrien udvikle relevante tilgange

i forhold til at takle stigma og diskrimination samt støtte

empowerment. Indsatsen skal sikre, at mennesker med en

sindslidelse samt deres pårørende bliver aktive medspillere

i forhold til processen med at komme sig. Sammenhængende,

integrerede og effektive tilbud der arbejder evidensbaseret

og anerkender erfaringer og viden fra brugere, formuleres

som et fundament i udvikling og planlægning af

tilbud. Psykiatrien skal støtte brugere i at organisere sig og

få mulighed for at udvikle egne aktiviteter og tilbud.

Nationalt

På nationalt plan har Folketinget formuleret, at der i psykiatrien

skal tages initiativer, der har fokus på perspektivet

om at komme sig – recovery-orientering. Dette er senere

indarbejdet i regeringens handlingsprogram for de svageste

grupper. 3 Endvidere har Socialministeriet og Indenrigsog

Sundhedsministeriet i et samarbejde udarbejdet fælles

værdier for indsatsen for mennesker med en sindslidelse. 4

De overordnede værdier er; Respekt, faglighed og ansvar,

og værdierne gælder for alle indsatser i forhold til mennesker

med psykisk sårbarhed.

Det nationale værdigrundlag, for indsatsen for mennesker

med en sindslidelse, lægger blandt andet vægt på, at brugerne

og deres netværk inddrages i indsatsen. Samtidig

skal man løbende dokumentere og belyse indsatsen gennem

forskellige typer af tilfredshedsundersøgelser. Alle

relationer mellem borger, netværk og professionelle skal

bygge på respekt, og denne værdi skal samtidig indgå i alle

uddannelsesforløb for professionelle. Kendskabet til hinandens

faglighed på tværs af den behandlingsmæssige og sociale

indsats skal styrkes. Der skal ske en fortsat udvikling

af de professionelles kompetencer ved hjælp af uddannelse

og fortsat efteruddannelse, hvilket skal sikre, at arbejdet tager

udgangspunkt i videns-baserede metoder og processer.

Klare mål for effekt skal formuleres, og der skal samtidig arbejdes

med dokumentation og kvalitetssikring. Alle samarbejdspartnere

og personen med en sindslidelse skal være

i løbende dialog og inddrage hinanden så kontinuitet og

støtte sikres – især i risikosituationer. De tre fælles værdier

skal altid tænkes ind i både det centrale, regionale og lokale

samarbejde.

Lokalt

Som på internationalt plan understreges det også lokalt

i Virksomhedsplanen for Socialforvaltningen, at: “Vi skal

fremme social inklusion og medborgerskab for de mest

udsatte borgere.” 5

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007

Social inklusion og medborgerskab indebærer at:

• Have adgang til reel deltagelse i samfundsinstitutioner,

i lokalsamfundet og i det civile samfund i det hele taget.

Det gælder først og fremmest adgang til at deltage i uddannelsesaktiviteter,

i arbejdslivet, i fritidslivet og det lokalt

levede liv.

• Være sikret et anstændigt leveniveau, herunder bolig, mobilitet

og adgang til information.

• Have sociale relationer til naboer og venner – og ikke

mindst have kontakt med sin familie.

• Man ikke udsættes for diskrimination, hverken direkte eller

indirekte eller som institutionel diskrimination. Man

har ret til at udøve kulturel frihed dog med respekt for de

grundlæggende demokratiske værdier

• Være fri for mobning, misbrug og kriminalitet.

Med begrebet inklusion menes først og fremmest, at enhver

har ret til at være en del af det sociale fællesskab, men

dog også skal yde sit til fællesskabet. Med medborgerskab

menes, at alle indgår som aktive medborgere med respekt

for grundlæggende værdier. Alle borgere i Århus Kommune

skal således have reelt lige muligheder, rettigheder

og pligter. Som beskrevet flere steder i det følgende, viser

adskillige undersøgelser, at social inklusion er en væsentlig

faktor i forhold til processen med at komme sig efter en

sindslidelse.

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


10 Masterplan 2007

1.1. Definition på recovery

I den eksisterende litteratur defineres recovery ikke entydigt,

og det kan derfor være en hjælp at skelne mellem tre

dimensioner af recovery:

Recovery som begreb

Recovery som fænomen

Recovery som tilgang (Jensen 2004)

Begrebet recovery dækker over nogle subjektive definitioner,

der tager udgangspunkt i en oplevet proces.

Recovery handler ikke om helbredelse eller om at vende

tilbage til det der var, men handler snarere om at komme

videre: “Det er en proces hen imod et nyt selvbillede, et

jeg som ikke er fuldstændig underkastet sygdommen”

(Strauss 1989). Recovery kan betragtes som en personlig

udviklingsproces, som ofte vil være livslang. Udvikling er

sjældent en lineær proces, men kan alligevel betragtes ud

fra nogle overordnede faser. I den personlige udvikling, bevæger

man sig dog ikke udelukkende fra 1 til 4. Der vil være

krisesituationer, hvor man måske bevæger sig fra 3 til 1,

hvorved personens situation ændrer sig fra uafhængighed

til øget afhængighed af en professionel indsats.


Recovery er en dybt personlig og unik proces, som forandrer personens holdninger og værdier.

Recovery indebærer en opdagelsesrejse ind i sig selv som menneske og en forandringsproces,

hvor man vokser hinsides den katastrofe, som den psykiske sygdom har forårsaget


(Anthony 2000)

Boston Ohio Holland

Fase 1 Overvældet af sindslidelse Afhængig og ubevidst:

Individet er afhængigt af professionel

støtte og ikke bevidst om potentiale for

egen recovery

Fase 2 Kæmper med sindslidelse Afhængig og bevidst:

Individet er afhængigt af professionel

støtte men er bevidst om muligheder og

potentiale for recovery

Fase 3 Lever med sindslidelse Uafhængig og bevidst:

Individet er ikke afhængigt af professionel

støtte og er i stand til at træffe

valg om eget liv og se yderligere

muligheder

Fase 4 Lever efter sindslidelse Uafhængig og bevidst: Individet er

involveret i livet i civilsamfundet, og er

bevidst om mulighederne for sig selv

og andre

Stabilisering 1:

Fokus på at få kontrol over symptomer

og mindske lidelse

Reorientering:

Udforskning af umiddelbare problematikker

i forbindelse med sindslidelsen og

af hvordan man kan vende tilbage til et

meningsfyldt liv

Reintegration:

Gendannelse af meningsfulde aktiviteter,

sociale relationer og roller

Stabilisering II:

Opretholdelse af ønskværdig situation

og begyndende rutiner i hverdagen

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 11

Det er vigtigt, at se udviklingsparathed som noget situationsbestemt

og ikke som noget personbestemt, som er

den enkeltes eget ansvar. Det enkelte menneske har et

medansvar for sin egen situation, men det er ofte særlige

omstændigheder og livsvilkår, der ligger til grund for, at en

person ikke magter at komme videre i sit liv. Hvis personen

ikke selv er bevidst om egne muligheder og potentiale

for vækst, er det derfor en professionel opgave, at yde en

indsats for at optimere livsvilkår samt at understøtte den

enkeltes udvikling af bevidsthed om muligheder.

Fænomenet recovery er en objektiv definition, som tager

udgangspunkt i det, man udefra kan observere og måle.

Der arbejdes med to niveauer for recovery, dels at komme

sig socialt og dels at komme sig helt. At komme sig socialt

indebærer, at personen stadig kan fremvise kliniske tegn/

symptomer på psykiske lidelser som f.eks. at høre stemmer

eller have vrangforestillinger. Men disse symptomer

forhindrer ikke personen i at deltage i det sociale liv f.eks.

arbejde, sociale netværk, sociale aktiviteter m.v. At komme

sig helt indebærer derimod et totalt fravær af symptomer

og, at bedringen er af en vis varighed og ikke er knyttet

til nogen form for vedvarende behandling med medicin

(Topor 2002a).

I forhold til de beskrevne faktorer ydes der allerede en recovery-orienteret

psykosocial indsats på mange områder i

Århus Kommune. I de kommende år er det vigtigt, at synliggøre

alle de gode indsatser, der ydes allerede. Samtidig

skal vi være åbne overfor, at der både internt i kommunens

tilbud og i relation til muligheder i samfundet, er potentiale

for at styrke de elementer i indsatsen, som fremmer menneskers

muligheder for at komme sig efter en sindslidelse.

Det er centralt, at indsatsen fremover tager udgangspunkt i

metoder og samarbejdsprocesser, som der er dokumentation

for virker i forhold til de beskrevne parametre. 6 Det vil

fortsat være en integreret del af indsatsen, at fagpersoner

og brugere sammen evaluerer på effekt af den indsats der

ydes. Når der anvendes tilgange og metoder, som bygger

på lokal erfaringsbaseret viden, er der et skærpet behov for

dokumentation, hvilket vil understøtte muligheden for vidensdeling

og metodeudvikling på tværs af socialpsykiatriens

tilbud.

I det følgende præsenteres konkrete bud på, hvordan der

lokalt kan arbejdes med en styrkelse af recovery-orientering

i den psykosociale rehabiliteringsindsats.

Tilgangen recovery dækker over den professionelle indsats

i forhold til mennesker, der oplever psykiske forstyrrelser,

og skal betragtes som det styrende perspektiv i den psykosociale

rehabilitering. Det er ikke en model eller en metode,

men indeholder principper og bud på standarder. En

recovery-orienteret tilgang understøtter og genopbygger de

værdier og faktorer, der er essentielle i en recovery-proces,

hvilket er fokus for det videre udviklingsarbejde i Århus

Kommune.

Social inklusion

Håb

Empowerment

Mening

Hvad skal der til

Forskning på området viser, at en række faktorer er centrale

i forhold til at understøtte og fremme menneskers proces

med at komme sig fra en sindslidelse. Afgørende er faktorer

hos personen selv, faktorer i omgivelserne og samspillet

mellem personen og omgivelserne (Topor 2002a).

Sociale netværk

og engagement

Vigtige faktorer

for recovery

Materielle ressourcer

Kompetencer

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter



Teatergruppen Billedspor i Århus har igennem 12 år arbejdet

med at skabe billeder, der ud over at være groteske, humoristiske,

voldsomme og vedrørende også formår at bygge bro mellem

forskellige kulturer. Gruppen består af professionelle kunstnere og

mennesker med psykiske og sociale problemer, og har bl.a. den

vision at skabe rum for at såkaldte udstødte grupper får adgang

til at opdage og udvikle egne kunstneriske potentialer.


Masterplan 2007 13

2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling

På baggrund af eksisterende viden om, hvad der fremmer

menneskers mulighed for at komme sig i forbindelse med

en sindslidelse, gives i det følgende en række konkrete bud

på, hvilke områder der er centrale i den psykosociale rehabiliteringsindsats.

Det væsentligt at skelne mellem det, brugerne kan gøre:

• Uden hjælp

• Med hjælp fra nærmeste netværk

• Ved hjælp af tilgængelige ressourcer i miljøet

• Med hjælp fra de professionelle.

Indsatsen skal være personcentreret og empowerment orienteret

og tage udgangspunkt i, at brugeren skal have adgang

til og gavn af de ressourcer og muligheder, der findes

i det nære netværk og i samfundet generelt.

Der arbejdes i de kommende år med en række overordnede

mål til styrkelse af en recovery-orientering i den psykosociale

rehabilitering i Århus Kommune.

Mål til styrkelse af recovery-orientering

1. At brugernes indflydelse styrkes på alle niveauer

2. At brugerne støttes til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier

3. At brugerne og de nære pårørende støttes til at bevare kontakt

4. At brugerne og de nære pårørende støttes til at genopbygge brudte kontakter

5. At brugerne får adgang til uddannelse og arbejde samt støtte til at bevare et job

6. At brugerne får adgang til civilsamfundets tilbud og støtte til at

blive ligeværdige medborgere

7. At brugerne oplever sammenhæng og kontinuitet i alle indsatser

8. At brugerne mødes af kompetente medarbejdere, der arbejder

med udgangspunkt i vidensbaserede metoder og processer

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


14 Masterplan 2007

2.1. Brugere · Empowerment og brugerindflydelse

En lang række forskere har i de senere år forsøgt at identificere

hvilke faktorer i individet selv, der understøtter recovery.

Nedenstående skema forsøger at gengive nogle af de

væsentligste bud på faktorer.

Det at finde mening, er en af de helt centrale faktorer hos

den enkelte i forhold til at understøtte recovery “Vi søger

alle at give hændelserne en mening, at skabe sammenhæng

i vores livshistorie. Dette bliver en endnu mere betydningsfuld,

men også vanskelig opgave, hvis vores liv har

været præget af dramatiske brud” (Jensen 2004:105)…..

Mary Ellen Copeland 7 har opstillet en række punkter, der er

vigtige i forhold til at maksimere chancen for håb og mening.

Hun nævner blandt andet;

• “Alt hvad vi gør, skal repræsentere håbet om, at mennesker

kan komme sig og gøre de ting, de gerne vil gøre

• Vi skal arbejde for personligt ansvar, selvbestemmelse

og empowerment

• Alle mennesker skal behandles med værdighed, engagement,

og gensidig respekt

• Betingelsesløs accept af enhver person som et unikt

individ med egen situationsbestemt parathed til at

komme sig

• Forståelse for at alle er eksperter i eget liv

• Give sindslidelsen mening som en naturlig reaktion på

svære oplevelser og følelser” - situationsbestemt

Hvad efterspørges 8

Brugere såvel internationalt som nationalt, herunder i socialpsykiatrien

i Århus Kommune, efterspørger flere undervisnings-

og støttetilbud i forhold til at takle problemer og

symptomer. Tilbudene skal bygge på forventningen om, at

man kan komme sig. 9

Brugere efterlyser selvhjælpsgrupper ledet af mennesker,

der er kommet sig. Det opleves som værdifuldt med rollemodeller,

der kender til de problematikker, der er forbundet

med det at have en sindslidelse. Brugerne efterlyser ligeledes

større gennemsigtighed i forhold til, hvilke tilbud man

har i Århus-området. Det være sig tilbud i såvel psykiatri,

bruger- og pårørende-organisationer, frivillige tilbud m.v.

Endelig er inddragelse og indflydelse i alle faser af rehabiliteringsindsatsen

central for mange.

Faktorer hos den enkelte (Jensen 2004:52)

Sullivan

(1994)

Tooth

(1997)

Ralph i Onken

et al. (2002)

Topor

(2001)

Onken et al

(2002)

Faktorer

hos den

enkelte

Egen vilje,

selvstyring

Spiritualitet

Jeg’et

Egenomsorg,

mestring

Indre faktorer som

indsigt, behov for

ændring, vilje

Individet

Mening

Selvet/hele

personen

Håb, følelse af

mening/formål

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Brugere l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 15

Hvad er der dokumentation

for virker

Alle mennesker higer efter en situation, hvor den ydre

belastning ikke overgår den indre personlige styrke. En

sindslidelse er karakteriseret af kognitive forstyrrelser, som

manifesterer sig som symptomer og forandringer i humør

og adfærd. Et menneske med en sindslidelse er derfor

mere sårbar over for stimuli end andre og må derfor udvikle

mestringsstrategier i forhold til at håndtere stress. En

virksom metode i forhold til dette arbejde, er f.eks. den såkaldte

stress-sårbarhedsmodel (Neuchterlein and Dawson:

1984), som er velegnet til udvikling af mestringsstrategier.

Hvis et menneskes evne til mestring ikke er tilstrækkelig

eller ikke bliver bakket op af omgivelserne, kan presset

overstige, hvad personen kan holde til. Det kan medføre

psykose, depression eller andre symptomer (Wilken & Hollander

2005:180). Undersøgelser viser således en sammenhæng

mellem recovery og støtte/undervisning i at udvikle

mestringsstrategier. Tilbud der sigter mod at understøtte

og lære, hvordan man håndterer symptomer som f.eks. at

høre stemmer (Romme 2003) og stress, er derfor en vigtig

faktor i forhold til muligheden for at komme sig.

Flere undersøgelser peger på, at netværk og fælles læreprocesser

med andre mennesker med sindslidelser fremmer

recovery-processen. Fælles erfaringer betyder fælles referencepunkter

og understøtter en gensidig forståelse og accept

(Topor 2002b). Således kan netværk mellem mennesker

med en sindslidelse udgøre et håb og øge følelsen af indre

styrke og dermed virke fremmende for empowerment.

Dannelse af selvhjælpsgrupper i alle dele af socialpsykiatrien

samt udvikling af kursustilbud for brugere kan ses som

et centralt element i udvikling af personlige kompetencer

og empowerment.

At undervisning og uddannelse i mestringstrategier kan

være af stor betydning, viser en evaluering af Amtsskolens

recovery-kursusforløb. Kursisterne har fået stort udbytte

af deres deltagelse i forløbet, og dette udbytte er blevet

understøttet af samarbejdet med de øvrige kursister. Undersøgelsens

effektanalyse viser, at kurset samlet set har

bevirket en stor fremgang i kursisternes oplevelse af indre

styrke/empowerment.

Empowerment er i analysen defineret som:

1. Selvsikkerhed

2. Overvinde magtesløshed

3. Øget selvværd

4. Mulighed for at skabe forandring

5. Optimisme/kontrol over fremtiden

6. Retfærdig vrede

7. Gruppe og samfundsaktiviteter – muligheden for at

ændre noget i kraft af at være en del af et fællesskab.

Kursister har således fået større selvværd og en større veltilpashedsfølelse

samt et ændret syn på egne potentialer.

I processen har guiderne haft en vigtig funktion som rollemodeller,

da de selv har erfaringer fra egen recoveryproces.

De fleste udtrykker, at de har fået det væsentligt bedre

i løbet af kursusforløbet og har fået redskaber til at takle

problemer forbundet med sygdommen.


Empowerment er en proces, hvor kraft bliver udviklet, faciliteret eller stadfæstet med det formål, at

underprivilegerede grupper kan øge deres ressourcer, styrke, deres selvbillede og opbygge evne til at

handle på egne vegne i psykologiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske områder. Målet er social

retfærdighed, øget kontrol over eget liv og de samfundsfaktorer, der påvirker livet, herunder politisk


indflydelse og forbedret livskvalitet (Staples 1993)

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Brugere l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


16 Masterplan 2007

Udover indholdet af et konkret tilbud, er den professionelles

personlige tilgang i samarbejdet afgørende for brugerens

mulighed for vækst og udvikling. De “gode professionelle”

beskrives af mange brugere som medarbejdere, der:

• Opmuntrer min selvstændige tænkning

• Behandler mig på en måde, der hjælper min recoveryproces

• Behandler mig som en ligemand i tilrettelæggelsen af

min hjælp

• Giver mig frihed til at begå mine egne fejltagelser

• Møder mig i tillid til, at jeg kan skabe min egen fremtid

• Lytter til mig og tror på det, jeg siger

• Ser og anerkender mine evner

• Arbejder sammen med mig om at finde frem til de

tilbud og de ressourcer, jeg har brug for

• Er der, når jeg har behov for nogen at tale med

• Lærer mig om den medicin, jeg tager (Topor 2004)

Den professionelle rolle kan sammenlignes med en mentorrolle.

“En mentors opgave er at stille sin erfaring til

rådighed, ikke at skulle give svar på alt. En god

mentor opmuntrer sin samarbejdspartner til selv

at fundere og finde sin egen vej” 11

Behovet for ligeværdighed begrænser sig ikke blot til det

daglige relationsarbejde mellem bruger og medarbejder,

men efterspørges også i forhold til tilrettelæggelse af det

samlede rehabiliteringsforløb. Der er behov for inddragelse

i forhold til at designe, implementere og evaluere programmer

og tilbud samt i forhold til ansættelse af nyt personale

(Farkas et al 2005).

Anbefalinger

Ligeværdighed og inddragelse i samarbejdet med professionelle,

er meget afgørende for troen på udvikling og dermed

muligheden for at komme videre efter en sindslidelse.

At have mennesker med egne erfaringer fra psykisk sårbarhed

som rollemodeller, er værdifuldt for mange brugere.

Det anbefales, at:

• Der oprettes og understøttes brugerstyrede selvhjælpsgrupper

i alle dele af socialpsykiatrien, herunder udbredelse

af stemmehørergrupper

• Der sker en udbygning af kursus- og undervisningstilbud

til brugerne

• Der iværksættes fælles lærings- og udviklingsprocesser

for brugere og medarbejdere

• Brugere sikres adgang til relevant og dækkende information

om muligheder, før der tages stilling til valg af

tilbud og dermed visitation

• Brugere deltager i tilrettelæggelse, implementering og

evaluering af tilbud

• Brugere deltager ved ansættelse af nyt personale i psykiatrien

12

• Brugerne har reelle valgmuligheder – herunder også ift.

støtteperson

• Brugerne uddannes til at undervise medarbejdere

• Give opmærksomhed til anvendelse af sproget i kommunikationen

mellem medarbejdere, brugere og pårørende

• Inddrage andre brugeres erfaringerne i det enkelte støtteforløb

• Udviklingsparathed ikke skal ses som noget personafhængigt

men som noget situationsafhængigt

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Brugere l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 17

2.2. Det nærmeste netværk · herunder pårørende og venner

En del forskning dokumenterer, at pårørende er en vigtig

ressource i processen mod at komme videre efter en sindslidelse.

I en undersøgelse nævner mere end halvdelen af

brugerne (54 %), at støtten fra familien er en vigtig faktor i

recovery-processen (Wilken & Hollander 2005:223). Familiemedlemmer

kan være kilden til håb, fordi de ofte tror på

kvaliteterne og talenterne i brugeren, og fordi de bedre end

nogen andre kan tilbyde en vedvarende støtte. Pårørende

kan give brugeren mulighed for at bevare rollen som familiemedlem,

og pårørendes sociale og materielle støtte

er af afgørende betydning i recovery-processen. Faktum er

imidlertid, at mange mennesker med en sindslidelse har

problemer med at opretholde kontakten til deres pårørende.

Udover at skulle forholde sig til de symptomer som

en sindslidelse indebærer, skal de pårørende også takle

de problemer, som oftest følges af symptomerne, herunder

rolledysfunktion, ingen social kontakt m.v. (Wilken &

Hollander 2005:222).

En anden undersøgelse fra England viser en interessant

forskel mellem brugernes og de professionelles vurdering

af, hvilken betydning familien har for brugerne. Brugerne

angiver, at de sociale relationer, er det vigtigste i deres liv.

Godt helbred og familie kommer ind på en 2. og 3. plads,

mens den professionelle indsats kommer ind på en 8.

plads. Anderledes ser det ud, hvis man spørger medarbejdere.

Her angiver hovedparten, at deres egen indsats og

det socialpsykiatriske tilbud, er det vigtigste i brugerens liv,

mens brugernes familie vurderes som det 8. vigtigste for

brugeren (Sainsbury Center of Mental Health: 1999).

Mange brugere vurderer, at pårørende er vigtige i

recoveryprocessen

Hvad efterspørges

Pårørende efterlyser bedre kontakt med systemet. Der ønskes

oplysning om muligheder for hjælp og tilgængelige

tilbud. Mangel på information medfører for flere, en oplevelse

af magtesløshed og mangel på overblik om mulighederne.

Brugere efterspørger støtte til deres pårørende og familier.

Det kan være svært, at forklare de nærmeste om de

problemer, der opstår i forbindelse med en sindslidelse.

Pårørende efterspørger ligeledes tilbud, der henvender sig

specifikt til pårørende. Tilbudene skal sigte mod at hjælpe

de pårørende til forstå og støtte brugeren, og tilbudene skal

så vidt muligt opbygges i et samarbejde med brugere.

Hvad er der dokumentation

for virker

Undersøgelser peger på, at presset på de pårørende kan

lettes til både de pårørende og brugernes fordel. Studier

viser også, at psykoedukation til pårørende bevirker færre

indlæggelser og tilbagefald blandt brugerne. Ligeledes

øges velvære blandt de pårørende, og behovet for professionel

hjælp mindskes (Penn & Mueser 1996, Dixon & Lehman

1995). Der er dokumentation for, at resultaterne bliver

mere markante, jo længere tid de pårørende tilbydes psykoedukation,

og det anbefales derfor, at forløbet varer mindst

ni måneder (Wilken & Hollander 2005:225).

I kapitel 4 præsenteres et eksempel på en familieindsats

kaldet “MC- Farlanes flerfamiliemodel”, som blandt andet

anvendes i indsatsen i forhold til unge med skizofreni. Endvidere

præsenteres et projekt fra Århus Kommune, i hvilket

der afprøves en model for inddragelse af pårørende i indsatsen,

den såkaldte “Netværksrådslagning”.

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Det nærmeste netværk l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


18 Masterplan 2007

Anbefalinger

På baggrund af de pårørendes centrale betydning for brugerne,

samt både de pårørendes og brugernes ønske om

støtte til netværket, skal samarbejde med og inddragelse

af pårørende have en central plads i det videre udviklingsarbejde.

Det anbefales, at:

• Der udarbejdes en pårørendepolitik – brugere og pårørende

inddrages i processen

• Der afholdes netværksmøder mellem brugerne og de

nærmeste omsorgspersoner, 13 i det omfang der er

behov for. Dog skal tilstræbes mindst et årligt møde og

første gang ved brugerens tilknytning til socialpsykiatrien

• Der i krisesituationer tilbydes pårørende en samtale

med generel information

• Der tilbydes psykoedukation for pårørende

• Der gives støtte til oprettelse af selvhjælpsgrupper for

pårørende

• Der ydes et opsøgende arbejde i forbindelse med brudte

kontakter mellem brugere og pårørende

• Der samarbejdes med og ydes støtte til pårørende/

nærmeste netværk, og at denne støtte bliver en del af

kerneydelsen i socialpsykiatrien

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Det nærmeste netværk l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 19

2.3. Arbejdsmarkedet og uddannelse

Forskning dokumenterer, at der er en sammenhæng mellem

beskæftigelse og sandsynlighed for recovery (Topor

2002a:78). Ifølge Hydén (1995) har arbejde en rehabiliterende

virkning på grund af primært tre egenskaber:

1) Arbejde tilbyder en struktur med hensyn til tid (arbejde

versus fritid) og rum (hjem versus arbejdsplads)

2) Arbejde medfører sociale relationer via deltagelse i en

fælles produktion

3) Gennem arbejdet og de dertilhørende sociale relationer

får individet en plads og status i samfundet

Som det ses i det følgende, stræber mange brugere efter

et arbejde, for på den måde at opnå en meningsfuld rolle

i samfundet.

Hvad efterspørges

En del brugere efterspørger meningsfuld beskæftigelse,

samt adgang til det ordinære uddannelsessystem. For

mange er meningsfuld beskæftigelse ensbetydende med

et arbejde, hvor man reelt bidrager og generer en ydelse

af værdi for andre. Flere har et stort behov for at kunne

yde et bidrag til fællesskabet. Andre beskriver, hvor betydningsfuldt

det er, at man i mødet med nye mennesker kan

fortælle, at man har et arbejde. Endelig giver flere udtryk

for, at ens selvopfattelse bliver mere positiv, og troen på at

man er noget værd styrkes, når man har et arbejde.

Afdelingsledere og medarbejdere efterspørger veje til inklusion

af særligt sårbare brugere på arbejdsmarkedet. Flere

oplever, at det er en stor udfordring, at skabe åbninger til

arbejdsmarkedet. Der efterlyses kontakt til rummelige arbejdspladser

som kan skabe de optimale rammer for et

menneske med psykisk sårbarhed. Endelig efterspørges

der oplysning om, hvilke muligheder den aktuelle lovgivning

rummer.

Hvad er der dokumentation

for virker

Når man anvender begrebet arbejde i en socialpsykiatrisk

sammenhæng, må man skelne mellem det ordinære arbejdsmarked

og de beskæftigelsestilbud, der findes inden

for socialpsykiatrien (dagcentre m.m.). Forskning tyder på,

at der eksisterer en forskel mellem de vilkår, som eksisterer

på det ordinære arbejdsmarked, f.eks. løn, demokrati,

produktivitet og afsætning, og de vilkår, som råder i de

socialpsykiatriske beskæftigelsestilbud (Topor 2002a:82).

I de socialpsykiatriske beskæftigelsestilbud arbejder brugerne

udelukkende med andre psykiatribrugere, som oftest

til en meget lav eller ingen løn og med arbejdsopgaver, som

ikke nødvendigvis matcher individuelle interesser. At forventningerne

til brugernes arbejdsindsats er lav, og at de

“produkter”, som der produceres, sjældent afsættes på det

“rigtige marked”, spiller ligeledes en rolle. Beskæftigelsestilbudene

kan imidlertid være en udmærket løsning i forhold

til de brugere, der har så mange vanskeligheder med

deres sygdom, at ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart

er en realistisk mulighed. I et beskæftigelsestilbud har brugerne

dog, ligesom på det ordinære arbejdsmarked, mulighed

for at opnå struktur i hverdagen og opbygge sociale

relationer.

Muligheden for at komme ind på det ordinære arbejdsmarked

spiller, som beskrevet, en stor rolle for størstedelen

af alle mennesker med en sindslidelse (Topor 2002a:82).

Forskning på området dokumenterer, at optræning på arbejdspladsen

(f.eks. Individual Placement Support) er af

stor værdi. Der er gennemført kontrollerede evidensstudier

af både IPS og traditionelle beskæftigelses-rehabiliteringstilbud.

Disse påviser, at IPS i høj grad baner vejen til det ordinære

arbejde – selv i forhold til mennesker, som er meget

syge. Et studie i New Hampshire viser f.eks., at IPS øgede

beskæftigelsesraten med over 20 %. Forskningen antyder

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Arbejdsmarkedet l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


20 Masterplan 2007

samtidig, at den lave beskæftigelsesrate i de traditionelle

beskæftigelsestilbud hænger sammen med stor negativ

forventning, beskyttelse og ineffektive programmer (Drake

et al 2001).

Erfaringer fra blandt andet Gallo – Job 14 og Vikar-mentor

projektet 15 i Århus er, at en intensiv støtte i overgang til

beskæftigelse, er meget virkningsfuld i forhold til at etablere

et arbejdsforhold. Et tæt samarbejde og en integreret

indsats mellem den beskæftigelsesmæssige og den sociale

indsats, har betydet, at en del meget udsatte mennesker

faktisk er kommet i job. En særlig udfordring i fremtiden

bliver at sikre, at de brugere der kommer i job, faktisk også

over længere tid formår at bevare jobbet.

En evaluering (Jahn 2007:58) af aktiviteterne i Gallo-job

omkring etablering af skånejob viser, at det over tid kan

være svært at opretholde de nødvendige skånehensyn i et

ansættelsesforhold. For mange ansatte i skånejobs er det

et stort ønske, at man ikke skiller sig ud fra de øvrige medarbejdere.

Dette kan betyde, at man som ansat i skånejob,

kan have svært ved at sætte passende grænser i det daglige

arbejde. Evalueringen viser videre at tid, anerkendelse, håb,

ressourcer og vedvarende skånehensyn er nøgleord, i forhold

til at understøtte tilknytning til arbejdsmarkedet over

tid (ibid 60).

Personer der har været syge i mange år, kan have behov

for at fokusere på uddannelse inden en egentlig indsats i

forhold til at etablere et arbejdsforhold. Mange har afbrudt

en uddannelse, og ønsker måske at komme tilbage til studie

på universitetet eller andre uddannelsessteder, som de

tidligere har været tilknyttet.

For mennesker der ikke er afklarede i forhold til ønsker

og behov i relation til beskæftigelse, eksisterer forskellige

kursusmuligheder. Et eksempel er det nyetablerede kursus

“Medborgerskab og recovery”. 16 Kurset har som mål at

styrke den enkeltes afklaring af, hvilken rolle vedkommende

drømmer om, samt at etablere støtte til, at personen

faktisk kommer tættere på realisering af ønsker til blandt

andet uddannelse og job.

For mange mennesker med psykisk sårbarhed er det

vigtigt at få et job på det ordinære arbejdsmarked

Anbefalinger

Det anbefales, at udnytte lovgivningens forskellige muligheder

for fleksible job løsninger og særlig støtte til mennesker

med nedsat arbejdsevne. Både den sociale lovgivning

og lov om aktiv beskæftigelsesindsats, indeholder muligheder,

som kan være værdifulde i forhold til indsatsen for

mennesker med en sindslidelse. 17

Som noget nyt er der, ifølge Lov om støtte til handicappede

i erhverv, mulighed for, at også mennesker med et psykisk

handicap, kan bevilliges personlig assistance på jobbet.

Hvis ansøgeren selv arbejder 37 timer om ugen, kan der bevilges

op til 20 timers personlig assistance om ugen, hvor

den personlige assistent er med til at udføre praktiske opgaver,

som personen med nedsat arbejdsevne ikke selv kan

udføre. Der er dog stadig meget få erfaringer med denne

ordning i forhold til mennesker med psykisk sårbarhed, så

det er endnu uvist, hvilke konkrete muligheder ordningen

rummer.

Endvidere eksisterer den såkaldte mentorordning i Lov om

aktiv beskæftigelsesindsats. Formålet med mentorordningen

er, at styrke introduktionen til en arbejdsplads eller på

en uddannelsesinstitution. Der kan ydes økonomisk støtte

til frikøb af en medarbejder, eller til en ekstern konsulent,

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Arbejdsmarkedet l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 21

der varetager den særlige opgave med at introducere, vejlede

og oplære personen i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen.

Der kan gives støtte, hvis introduktionen

rækker udover det, man sædvanligvis må forvente.

Førtidspensionister har mulighed for at få ansættelse i et

skånejob. Skånejob etableres typisk på deltid, og løntilskuddet

udgør et fast kronebeløb pr. time afhængig af den

ansattes arbejdsevne.

For mennesker der ikke er på pension, kan der oprettes

fleksjob, hvis personen har nedsat arbejdsevne. Arbejdspladsen

vil kunne modtage tilskud på enten 1/2 eller 2/3

af mindstelønnen i hele ansættelsesperioden, afhængig af

personens arbejdsevne.

Endeligt eksisterer der en række andre muligheder som

f.eks. ansættelse med løntilskud, delvis sygemelding for

personer der allerede er i job, samt refusion af sygedagpenge,

hvis lægen vurderer, at lidelsen vil medføre mindst

10 fraværsdage om året.

Det anbefales, at:

• Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen laver

en fælles strategi for, hvordan jobmuligheder styrkes for

mennesker med en sindslidelse

• Der i Socialforvaltningens virksomhedsplan indgår måltal

for, hvor mange brugere af socialpsykiatrien der ønsker et

arbejde, og hvor stor en andel af disse, man forventer at

hjælpe til et job

• Implementere IPS – Individuel Placement Support

• Udvikle partnerskabsaftaler med både store og mindre

virksomheder

• Udvikle mulighed for delvis indskrivning i psykiatriens

tilbud ved overgang til arbejdsmarkedet

• Støtte virksomheder til at ansætte mennesker med

psykisk sårbarhed i skånejobs ved at udnytte de sociale

kapitler i lovgivningen

• Videreudvikle erfaringer fra bl.a. Vikar-mentorprojektet,

Gallo–job, kantinen på Sosu-skolen samt projekt på

Journalist-højskolen

• Ansætte mennesker med egne erfaringer med psykisk

sårbarhed som jobkonsulenter

• I et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen

at afholde en messe med deltagelse

af virksomheder, brugere, pårørende og samarbejdspartnere

med henblik på diskussion af fremtidige behov,

ønsker og samarbejdsformer

• Århus Kommune på alle niveauer af organisationen er

eksemplarisk i forhold til at ansætte mennesker med

psykisk sårbarhed

• Medarbejdere med egne brugererfaringer får reelle

arbejdsfunktioner

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Arbejdsmarkedet l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


22 Masterplan 2007

2.4. Øvrige netværk og civilsamfund

Trods behovet for et socialt netværk, viser forskningen,

at mennesker med en sindslidende, sammenlignet med

andre, har fire gange så høj risiko for ikke at have et tæt

venskab (Meltzer et al 1995). Andre undersøgelser viser, at

mere end en tredjedel af mennesker med en sindslidelse

ikke har noget netværk, de kan henvende sig til for at få

hjælp (Wilken & Hollander 2005:221). Mennesker med en

sindslidelse er derfor ofte socialt isolerede, hvilket yderligere

har betydning for det følelsesmæssige velvære. Flere

undersøgelser har i den sammenhæng vist, at mange brugere

længes efter venskaber, og at de ikke aktivt stræber

mod at forblive ensomme (Topor 2004:134).

Hvad efterspørges

Brugere og pårørende efterlyser opfølgningsforløb eller

“mellemstationer” i forhold til afslutningen af den psykosociale

rehabiliteringsindsats. Flere udtrykker behov for at

møde ligestillede i takt med, at de i recoveryprocessen får

det bedre. Mange brugere frygter, at de – i forbindelse med

at få det bedre – mister kontakt til systemet og dermed

mulighed for hjælp og støtte. Både pårørende og brugere

mener, at denne frygt kan føre til fastholdelse i systemet.

Samtidig efterspørger brugere mulighed for at deltage i aktiviteter,

der foregår uden for psykiatrien. Flere udtrykker

bekymring for, at man kan blive fastholdt i sygdom og sygdomsrelaterede

problematikker ved udelukkende at omgås

andre mennesker med psykisk sårbarhed.

Både brugere, pårørende og medarbejdere efterspørger

mere oplysning om sindslidelser til det øvrige samfund.

Omgivelsernes generelle syn på mennesker med en sindslidelse,

medfører stigmatisering og en oplevelse af social

isolation herunder eksklusion fra arbejdsmarkedet og andre

dele af samfundet.

Hvad er der dokumentation

for virker

Det er vigtigt, at indsatsen i socialpsykiatrien har et dobbeltfokus.

Dels skal der ydes en indsats i forhold til den

enkelte brugers evne til at mestre livet, men samtidig skal

der arbejdes målrettet for, at styrke accept, rummelighed

og inddragelse af mennesker med psykisk sårbarhed i det

omgivende samfund.

Oplysning og partnerskaber er centralt i arbejdet for afstigmatisering

og social inklusion. Undersøgelser viser dog, at

det ikke har effekt at lave generelle oplysningskampagner

rettet bredt til mange. Derimod er en særlig oplysningsindsats

i forhold til en særlig målgruppe meget effektfuld,

specielt hvis mennesker der er langt i egen recoveryproces

bidrager med deres erfaringer i oplysningsarbejdet (Thornicroft:

237). Et eksempel er oplysning særlig målrettet

børn og unge, hvor børnenes møde med mennesker der

er kommet videre efter en sindslidelse bidrager til, at synet

på mennesker med en sindslidelse bliver langt mere positivt

og mindre fordømmende (ibid 238). Brugerlærerne i

Uddannelsesafdelingen i Psykiatrien i Region Midtjylland,

samt initiativet “Stand- up Recovery” 18 er danske eksempler

på oplysningsindsatser fra mennesker der er kommet sig.

Oplysning og information er effektfuld, når den målrettes

og tilpasses særlige målgrupper, samt at den,

blandt andre, varetages af mennesker der er kommet sig

En anden mulighed for oplysning er metoden “Photovoice”,

hvor brugere fortæller og formidler egne oplevelser

og historier (Storytelling) via billeder. Metoden går i sin

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Øvrige netværk og civilsamfund l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 23

enkelthed ud på, at brugerne får et engangskammera, og

udfra et givent tema beskriver de levede erfaringer via billeder.

Billederne kan dels bruges til oplysning, men er også

velegnede som visuelle data ved evaluering. Brugere anvender,

i blandt andet Boston, metoden i forbindelse med

evalueringer, hvor billederne bruges i udviklings- og dokumentationsarbejde

til at skabe bevidsthed om forhold både

i og udenfor psykiatrien. 19

Udover oplysning til det omgivende samfund, har mennesker

med en sindslidelse behov for støtte til at skabe

netværk og tilknytning til lokalsamfundet. Ordninger med

såkaldt buddysupport findes mange steder, blandt andet

i USA. Buddysupport er et initiativ, der ligner de danske

ordninger med besøgsvenner, hvor frivillige opretholder

jævnlig kontakt med en bruger og deltager i forskellige

former for aktiviteter sammen med brugeren. På denne

måde udfyldes det hul, som eksisterer mellem det naturlige

netværk bestående af familien og det kunstige netværk af

professionelle. I USA er buddysupport-projekterne meget

succesfulde og opfylder et stort udtrykt behov. I en amerikansk

undersøgelse målte man på effekten af et buddysupport-projekt.

Resultaterne viste, at denne form for indsats

imødekom deltagernes hidtil uopfyldte behov for at blive

accepteret og værdsat, hvilket naturligt øgede brugernes

livskvalitet (Topor 2004:134).

Endvidere er der i USA en veludviklet tradition for, at tidligere

brugere støtter nuværende brugere. Et eksempel på

dette er projektet “Community link”. Her viser det sig at

være meget værdifuldt, når mennesker der er kommet langt

i egen recoveryproces, i en periode fungerer som “bro til

samfundet” for en bruger, med henblik på at skabe nye og

andre kontakter for personen i lokalsamfundet (Copeland

2006). Projektet som hedder “Community link”, arbejder

med uddannelse af “brobyggere” og er beskrevet yderligere

i kapitel 4.

Anbefalinger

På baggrund af det beskrevne, er der behov for, at indsatsen

fra socialpsykiatrien retter sig mod både brugeren og

det omgivende samfund. Mennesker der er kommet langt i

egen recoveryproces, og som måske ikke længere er tilknyttet

socialpsykiatrien, kan være vigtige aktører i arbejdet med

oplysning og afstigmatisering, samt i indsatsen for at skabe

bånd mellem nuværende brugere og lokalsamfundet.

Det anbefales at:

• Der arbejdes for brobygning ved intensiveret samarbejde

med de frivillige 21

• Inddrage mennesker der er kommet sig i arbejdet med

oplysning og brobygning

• Samarbejdet med lokalsamfundet bliver en del af kerneydelsen

• Den socialpsykiatriske indsats, efter behov, tilrettelægges

som støtte til benyttelse af tilbud uden for psykiatrien

• Danne partnerskabsaftaler med sportsklubber, fritidstilbud

m.fl. med henblik på at skabe større rummelighed

• Danne partnerskabsaftaler med bl.a. børnehaver, fritidsklubber

og folkeskoler med henblik på oplysningsvirksomhed,

der varetages sammen med formidlere med

brugeroplevede erfaringer.

• Opfange og understøtte eksisterende tiltag i lokalsamfundet

Med henblik på at understøtte udvikling af Bruger til Bruger

initiativer, er der udviklet et nyt kursustilbud i et samarbejde

mellem Socialforvaltningen og Folkeoplysningsforbundet.

Beskrivelser kan findes på hjemmesiden for recoveryorientering.

20

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Øvrige netværk og civilsamfund l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


24 Masterplan 2007

2.5. Sammenhæng i indsatsen

Mennesker med en sindslidelse har forskellige behov ift.

behandling, bolig, økonomi, uddannelse, arbejde og social

støtte. Der modtages ofte behandling og støtte fra forskellige

tilbud tilknyttet forskellige instanser og sektorer. Disse

er ikke alene underlagt forskellige lovgivninger, men er

også organiseret i hver deres forvaltning (VISP 2006: 4).

Centrale sektorer kan grupperes som illustreret.

Centrale sektorer

Sektor Instanser Primære faggrupper

Sundhedssektor

Den sociale sektor

Arbejdsmarkeds- og

undervisningssektor

Sygehuse & lokal/distrikts-psykiatri placeret under

regionerne.

Botilbud, være- og aktivitetssteder samt støtte-kontaktpersoner

og bostøtte, sundhed- og omsorg samt pension,

kontanthjælp mv. primært placeret i kommunerne

Arbejdsmarkeds- og undervisningssektor

Aktivering og særlig tilrettelagt undervisning og arbejdsmarkedsrettede

tilbud, placeret i kommunalt regi.

Læger, sygeplejersker, og social- og sundhedsassistenter.

Socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter, social og

sundhedsassistenter m.fl.

Socialrådgivere, Virksomhedskonsulenter, sagsbehandlere

og undervisere

Den private sektor Private praksis og tilbud Privatpraktiserende psykiatere, læger, psykologer, psykoterapeuter,

private botilbud og frivillige organisationer

Hvis borgeren skal få det fulde udbytte ud af de mange parters

indsats og skal opleve indsatsen som sammenhængende

- er samspil selvfølgelig centralt. Det er således ikke

nok, at der eksisterer tilstrækkelige og relevante behandlingsmæssige

og socialpsykiatriske tilbud, disse skal også

være velkoordinerede. (Anthony 2000:161).

“I sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og

Århus Kommune, findes fælles retningslinier for samarbejde,

arbejdsdeling og koordinering mellem den

sundhedsfaglige og socialfaglige indsats.” 22

Sundhedsaftalen opstiller følgende principper for samarbejdet

mellem kommunerne og Region Midtjylland:

“Det er grundlæggende vigtigt, at parterne koordinerer

indsatsen i respekt for det enkelte menneskes integritet og

selvbestemmelse – herunder, at eventuelle pårørende inddrages

i overensstemmelse med den enkeltes ønsker.

Det er en forudsætning, at mennesker med sindslidelse

giver samtykke til den ønskede udveksling af oplysninger.

For mennesker, der ikke er i stand til selv at give et habilt

samtykke, skal samtykket gives af en stedfortræder (pårørende

eller værge).

Det er i alle sammenhænge i mødet med mennesker med

sindslidelser et mål, at motivere og støtte vedkommende

til at tage størst mulig ansvar for beslutninger, egenomsorg

og behandling. Jo større ansvar, den enkelte kan tage, jo

mindre er behovet for involvering og koordinering fra behandlernes

og støttepersonernes side.

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Sammenhæng i indsatsen l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 25

Forløbet skal tilrettelægges på en sådan måde, at patienten/brugeren

medinddrages og har mulighed for aktivt at

deltage i planlægningen af forløbet og i alle beslutninger,

der vedrører behandlingen og den sociale indsats. Herunder

muligheden for at være med til at fastlægge indholdet

i behandlingsplanen, en evt. udskrivningsaftale og den sociale

handleplan. Hvis patienten/brugeren ikke selv habilt

kan tage stilling til behandlingsforslag eller forslag om sociale

ydelser, skal pårørende, alternativt værge inddrages.”

Hvad efterspørges

Mange brugere oplever ikke indsatsen som sammenhængende.

Både medarbejdere, brugere og pårørende giver udtryk

for, at der er behov for øget samarbejde internt i Århus

Kommune mellem f.eks. Socialforvaltningen, Beskæftigelsesforvaltningen

samt Sundhed og omsorg. Flere brugere

i Århus Kommune efterspørger ligeledes en større grad af

samarbejde mellem den regionale psykiatri og den kommunale

socialpsykiatri. Flere brugere oplever, at sektorerne

taler “forskellige sprog” og samtidig ikke taler sammen.

Flere pårørende og medarbejdere giver udtryk for, at afstanden

mellem den regionale psykiatri og den kommunale socialpsykiatri

er for stor.

De lokale oplevelser ligner andre mere landsdækkende

oplevelser fra brugere og pårørende. En undersøgelse af

brugere og pårørendes syn på samspil, gennemført af Videnscenter

for Socialpsykiatri i 2004-2005 viser, at noget

af det, der fylder meget i pårørende og brugeres bevidsthed,

er den manglende koordinering, herunder ledsagelse

og opfølgning på tværs af tilbud og myndigheder (VISP

2005:46). Brugere og pårørende oplever, at samspillet mellem

sektorerne ikke fungerer godt nok, og de fleste mener,

at kvalitet i indsats er det samme som kvalitet i samspil

(VISP 2005:7). Både brugere og pårørende er enige om, at

faktorer som: opfølgning og timing, inddragelse, forebyggelse

samt et nært, tillidsbaseret forhold til en medarbejder

er helt centralt og har direkte betydning for det gode samspil

(VISP 2005:17).

Hvad er der dokumentation

for virker

Forskning viser i overensstemmelse med det beskrevne,

at en systematisk og integreret opfølgning har god effekt.

Brugerne klarer dagliglivet bedre, og risikoen for tilbagefald

reduceres. (Pedersen 2000:11). 23 Når brugere skifter

tilbud, kan man betragte indsatsen som en tilbudskæde.

Når brugeren til andre tider har behov for flere tilbud på

samme tid, kan man betragte indsatsen som et tilbudsnetværk

(ibid.:13). I begge tilfælde vil der opstå problemer

med kontinuitet og sammenhæng, hvis tilbuddene ikke

koordineres. Resultatet kan blive, at brugeren overordnet

set modtager en ufuldstændig indsats. Måske får brugeren

overlappende eller modstridende tilbud. Måske får brugeren

ikke alle behov for støtte og hjælp opfyldt, og i værste

fald får vedkommende, trods et behov, måske ikke noget

tilbud overhovedet.

Et eksempel på hvordan man i højere grad kan sikre opfølgning

og samspil er via case management eller på dansk en

personlig koordinator. Den personlige koordinator har ansvar

for at koordinere tilbud for en eller flere brugere over

en længere tidsperiode. Målet er, at sikre tilgængelighed

og kontinuitet med hensyn til de tilbud brugeren ønsker

og har behov for (Ibid.: 13). I følgende figur anskueliggøres

det, hvilke forskellige tilbud eller indsatsområder en bruger

kan have behov for hjælp til koordinering af, når han eller

hun indgår i et tilbudsnetværk.

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Sammenhæng i indsatsen l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


26 Masterplan 2007

Eksempel på et lokalt tilbudsnetværk

Socialpsykiatri

• Bostøtte

• Botilbud

• Dagtilbud

• Bofællesskaber

• Selvhjælpsgrupper

• Opsøgende indsats

• Støtte til børn

Psykiatrisk Behandling

• Medicin/ terapi

• Indlæggelse

• Praktiserende læger

• Psykiatriske sygeplejersker

Sundhed og omsorg

• Hjemmesygepleje

• Hjemmehjælp

Forsørgelse

• Sygedagpenge

• Arbejdsløsheds

understøttelse

• Førtidspension

• Kontanthjælp

Koordinering

af indsatser

Uddannelsessystemet

• Universitet

• Skole

• Kurser

• Efteruddannelse

Arbejdsmarkedet

• Skånejob

• Fleksjob

• Frivilligt arbejde

• Arbejdstræning

• Ordinært arbejde

Frivillige organisationer

• Mødesteder

• Støttegrupper

• Selvhjælpsgrupper

• Besøgsvenner

• Kontaktfamilier

Bolig, fritid &

Social netværk

• Egen bolig

• Venner, familie

• Fritidstilbud

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Sammenhæng i indsatsen l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 27

Den personlige koordinator er en fagperson, fortrinsvis i

udførerleddet, der har en løbende og tæt kontakt til den

pågældende borger, og som borgeren ønsker skal varetage

denne funktion. Koordinatoren har tre hovedopgaver:

1) At sikre koordinationen mellem og kontinuiteten i de

forskellige indsatser, som borgeren modtager

2) At medvirke til en relevant involvering af borgerens

familie, netværk og evt. arbejdsplads

3) At indkalde relevante samarbejdspartnere til

netværksmøder i det nødvendige omfang

Der er erfaring for, at ordningen med den personlige koordinator

kan styrke tilvejebringelse af relevante behandlingsog

støttetilbud. Endvidere understøtter koordinatoren, at

sagsbehandlingstider forkortes og effektiviseres, og sidst

men ikke mindst sikres kontinuerlig relevant behandling og

støtte. Der er ligeledes dokumentation for, at koordineringen

bevirker øget livskvalitet for brugeren, øger chancerne

for at brugeren kommer i arbejde eller uddannelse og kan

være med til at mindske tilbagefald og indlæggelser (Vanderplasshen

2004:913).

På baggrund af eksisterende viden om betydning af sammenhæng

og koordination, er der i Socialforvaltningen i

Århus Kommune taget beslutning om, at indføre en ordning

med personlige koordinatorer. 24 Ordningen forventes

implementeret inden 1. januar 2008. Personlig koordinator

tildeles i situationer, hvor brugeren har behov for en samtidig

eller på hinanden følgende indsats fra flere behand-

Eksempler

på planer

Brugeren

Kommunen

Psykiatrien Andre Personlig

koordinator

Den personlige

plan

Helhedsplan

§ 141

Behandlingsplan

F.eks.

Psykolog

F.eks.

Psykiater

Jobplan

Delhandleplaner

Udskrivningsaftale

Koordinationsplan

F.eks.

Fysioterapeut

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Sammenhæng i indsatsen l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


28 Masterplan 2007

lingsmæssige og socialfaglige instanser, og hvor brugeren

ikke selv magter at sørge for, at der sker den nødvendige

koordinering af indsatserne. Tildeling af personlig koordinator

sker som udgangspunkt i forbindelse med visitation,

men kan alternativt ske i forbindelse med udarbejdelse af

§141 helhedsplan. Der skal foreligge en klar og entydig aftale

mellem bestiller og udfører om, hvem der varetager

den koordinerende rolle. Det er afgørende for sammenhæng

i indsatsen, at det i helhedsplanen fremgår, hvilke

indsatser den enkelte borger modtager, og på hvilken måde

de forskellige tilbud understøtter hinanden. Vigtigheden af

en helhedsorienteret indsats bliver meget tydelig, når man,

som i på foregående side, illustrerer hvor mange planer,

der faktisk kan være i spil i forhold til mennesker med psykisk

sårbarhed.

I en recovery-orientering er det centralt, at der i handleplansarbejdet

arbejdes personcentret, hvilket betyder aktiv

inddragelse af personen selv og fokus på ressourcer og individuelle

ønsker og behov. 25 Delmål og overordnede mål

skal være tydelige og sammenhængende, og handleplaner

skal altid bruges som redskab i den helhedsorienterede og

sammenhængende indsats.

“Fra 1. januar 2008 skal der altid udnævnes en

personlig koordinator, når brugeren modtager mere

end 1 tilbud og ikke selv magter at koordinere”

Åbne samtaler er et eksempel på, hvordan koordinering og

opfølgning af indsatsen kan understøttes på tværs af sektorer.

Modellen er opstået i Finland i starten af 1990’erne.

Her omlagde man indsatsen i psykiatrien ved at oprette

udgående tværfaglige kriseteams på tværs af hospitals- og

socialpsykiatri. Disse kriseteams rykkede ud inden for 24

timer og tilbød samtaler og behandling til mennesker ramt

af psykose. Det særlige ved kriseteamet er, at der ikke kun

tilbydes hjælp til brugeren, men også til de netværk, som

er omkring brugeren. Hjælpen tilbydes i eget hjem, og alle

samtaler, aftaler og kommunikation foregår sammen med

brugeren og hans netværk. Denne form for hjælp refereres

der til som åbne samtaler (www.socialpsykiatri.dk).

De åbne samtaler er udbredt i dele af Norge og Finland,

og resultaterne er opsigts-vækkende. I hele Vestlapland er

der ikke siden 1994 set tegn på, at nydebuterede syge får

en livslang sindslidelse. Medicinforbruget er væsentligt

reduceret, og der er som en følge af udviklingen nedlagt

244 sengepladser. I Keropuda-området har man systematisk

fulgt brugere, der fik tilbudt denne form for behandling

siden 1992. Af de 80 brugere man fulgte, var 60 to år senere

uden symptomer; kun ti tog fortsat medicin, og bare

12 havde mistet fodfæste på arbejdsmarkedet (Seikkula

2000). Se kapitel 4 for yderligere beskrivelse af modellen

“Åbne samtaler”.

Anbefalinger

På baggrund af brugernes og pårørendes efterspørgsel

samt dokumenteret viden om vigtigheden af sammenhæng

i indsatsen, anbefales det at:

• Sikre sammenhæng mellem den biologiske, den terapeutiske

og den socialpsykiatriske indsats

• Etablere recovery-orienterede projekter på tværs af sektorer

• Gennemføre kompetenceudvikling i fællesskab på tværs

af sektorer 26

• Sikre tildeling af en personlig koordinator, når brugeren

modtager mere end 1 tilbud og ikke selv magter at koordinere

• Styrke samarbejdet omkring personcentrerede handleplaner

• Styrke samarbejdet med sagsbehandlere, Beskæftigelsesforvaltningen,

Sundhed- og omsorg, den regionale

psykiatri og andre centrale samarbejdspartnere

• Skabe mellemstationer/bro mellem systemerne via

f.eks. partnerskabsaftaler med frivillige og deltidsindskrivninger

i socialpsykiatrien

• Kvalitetssikre afslutninger og overgange mellem tilbud

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling · Sammenhæng i indsatsen l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


CARe-instruktøruddannelsen

17 medarbejdere går pt. på CARe-instruktøruddannelsen, og skal efterfølgende undervise samtlige

medarbejdere i psykiatrien, Center for Særligt Socialt Udsatte og Center for Misbrugsbehandling i

CARe- metodologien. Målet er at alle får en grunduddannelse i CARe.


30 Masterplan 2007

3. Implementering og kvalitetssikring

I forbindelse med visionen om en styrkelse af recoveryorientering

i den psykosociale rehabiliteringsindsats, tages

der flere initiativer for at understøtte processen med implementering

og forankring i praksis. I det følgende beskrives

plan for kompetenceudvikling, samt strategi for

dokumentation af nuværende praksis ved hjælp af selvevalueringer

og udvikling af ny praksis via de såkaldte foregangsprojekter.

Kompetenceudvikling

Flere medarbejdere ønsker dialog og debat på de enkelte

arbejdspladser i forhold til en recovery-orientering. Problematikker

omkring f.eks. etik og holdning i den professionelles

rolle skal diskuteres og konkretiseres for at øge den fælles

forståelse af arbejdet. Ligeledes ønskes en åben dialog,

så kendskabet til hinandens kompetencer og viden øges

og dermed muligheden for at kunne trække på hinandens

ressourcer. Medarbejdere efterspørger flere undervisningsforløb,

hvor brugere og medarbejdere deltager sammen. Et

forløb, hvor medarbejdere og brugere f.eks. diskuterer indhold

og praksis i forhold til en recovery-orientering, vil øge

ligeværdigheden og den gensidige forståelse.

Afdelingsledere efterspørger bistand til de lokale implementeringsprocesser,

herunder veje til hvordan man får

implementeret tankegangen i de forskellige kontekster, der

eksisterer i de enkelte tilbud. Der lægges op til samspil og

dialog lokalpsykiatrierne imellem, imellem Driftsområdet

for Socialpsykiatri og lokalpsykiatrierne samt mellem region

og kommune. Også andre centrale samarbejdspartnere

som f.eks. sagsbehandlere, Beskæftigelsesforvaltningen og

Sundhed- og Omsorg ønskes inddraget i en fælles kompetenceudvikling.

Der er forslag om, at ansætte et antal recoverycoaches

- mennesker med brugeroplevede erfaringer

- til at understøtte implementeringsprocessen lokalt.

I forlængelse af ønsker fra medarbejdere og ledere, er der

i socialpsykiatrien samt på forsorgs- og misbrugsområdet

igangsat et større kompetenceudviklingsforløb, hvor 17

medarbejdere uddannes som instruktører i den såkaldte

CARe metodologi. Efter planen påbegynder instruktørerne

uddannelse af kolleger fra 1.4. 2008 og alle medarbejdere

har omkring maj 2009 fået tilbudt uddannelsen i CARe.

I forbindelse med CARe udviklingsarbejdet, oversættes

grundbogen samt en metode- og redskabskasse til dansk

og bearbejdes i forhold til danske forhold og vilkår. CARe

redskabskassen indgår i 2. udgave af nærværende udviklingsplan

(masterplan). Som supplement til lokale initiativer

og kompetenceudviklingsforløb, udbydes løbende

kurser i relevante metoder og temaer for både brugere, pårørende

og medarbejdere.

Dokumentation af nuværende

praksis og udvikling af ny

Implementering af visionerne for en styrket recoveryorientering

understøttes yderligere af en fælles proces som illustreret

i figur på næste side. Hensigten er, at nærværende

plan skal danne udgangspunkt for en proces, med fokus på

dokumentation af den aktuelle recoveryorienterede praksis

samt udvikling af nye indsatser og tilgange i arbejdet. Der

skal arbejdes med vidensdeling på tværs af organisationen

og mulighed for løbende status, så mindre effektfulde indsatser

udfases, og andre mere effektfulde indsatser spredes

til større dele af socialpsykiatrien. Den nye viden som

oparbejdes omkring, hvad der virker for den enkelte bruger,

indarbejdes i næste udgave af masterplan for en styrket recoveryorientering,

hvorved der opnås en løbende og fælles

kvalitetsudvikling. Implementeringsplanen dækker perioden

fra 2007 til og med 2009, hvorefter der tages stilling til

den videre strategi for faglig udvikling.

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 31

Kvalitetscirklen

Spredning

Masterplan

Status

Projekt

Implementeringen af en styrket recovery-orientering tager

udgangspunkt i udvikling og dokumentation af praksis via

blandt andet følgende to initiativer:

• Afprøvning af ny praksis via foregangsprojekter

• Evaluering af nuværende praksis via selvevaluering

Mens foregangsprojekterne har til formål at understøtte

udvikling af ny recoveryorienteret praksis gennem udvikling

og afprøvning af initiativer lokalt, er selvevaluering en

lokal evaluering af allerede eksisterende indsatser.

Udover det lokale udviklings- og dokumentationsarbejde

initierer Recoverysekretariatet; kompetenceudvikling, konsulentbistand,

lederseminarer, chefseminarer og evaluering

af initiativer under en styrket recoveryorientering – herunder

bistand til selvevaluering lokalt. Der uddannes omkring 30

vejledere i den såkaldte gennembrudsmetode, som er en

kvalitetsudviklingsmetode, der danner ramme om arbejdet

med foregangsprojekterne. Vejlederne vil bistå med konsulentbistand

til foregangsprojekterne.

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


32 Masterplan 2007

Implementering af vision for en styrket recovery-orientering

Evaluering af

nuværende praksis

Afprøvning

af ny praksis

Kompetenceudvikling

& Vidensdeling

Status

& spredningsstrategi

Implementering

af ny praksis

• CARe-instruktører

• Fælles standarder

• Vejledere (gennembrud)

• Chef og lederseminar

• Læringsseminarer

foregangsprojekter

• Kompetenceprofil

• Evaluering

• Kurser for brugere

• Kurser for pårørende

Organisering

Implementeringen understøttes af en organisering med

bruger- og pårørende repræsentation på alle niveauer. Der

er nedsat en styregruppe, der tager stilling til strategiske

og principielle spørgsmål. Styregruppen skal endeligt godkende

foregangsprojekter og fokus for selvevalueringer inden

de påbegyndes. Socialchef Leif Gjørtz Christensen er

formand for gruppen.

Derudover er der nedsat et Fagligt Råd, som har til opgave at

yde faglig rådgivning til styregruppe, medarbejdere og ledere.

Rådgivningen ydes blandt andet i forbindelse med konkretisering

af selvevalueringer, foregangsprojekter, etablering af

en baseline for evaluering samt udvikling af det lokale undervisningskoncept

for CARe. Det Faglige Råd kommer med

anbefalinger men har ingen selvstændig beslutningskompetence.

Afdelingsleder fra Windsor Ole Svejstrup er formand

for Rådet.

Recoverysekretariatet har ansvar for planlægning og koordinering

af fælles tiltag i den overordnede implementerings-

og evalueringsproces, herunder udvikling og tilrettelæggelse

af undervisning i CARe. Recoverykoordinator

Marianne Cohen er leder af sekretariatet.

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 33

Evaluering og kvalitetssikring

Evalueringen indgår som en del af implementeringsprocessen,

hvor data indhentes og danner baggrund for refleksioner

og løbende udvikling af praksis. Med udgangspunkt

i en samlet baseline for hele socialpsykiatrien, har evalueringen

tre fokusområder: CARe, selvevalueringer og foregangsprojekter.

Baseline etableres som det først led i evalueringsprocessen.

Baseline præsenterer et generelt billede af socialpsykiatrien,

hvor selvevalueringerne repræsenterer den praksis,

der lokalt anses for at være recoveryorienteret og Best

practice.

Evalueringsteamet følger arbejdet med både CARe, foregangsprojekter

og selvevalueringer, og data indsamles

løbende til brug ved den samlede evaluering. I den afsluttende

evaluering gennemføres en særskilt analyse for henholdsvis

udvikling og implementering af CARe, dokumentation

af nuværende praksis via selvevaluering og endelig

udvikling af ny praksis via foregangsprojekter. På baggrund

af de tre overordnede tiltag, udarbejdes en samlet evaluering

af udviklingen af recovery-orientering i perioden 2007-

2009.

Der etableres et brugerpanel, der kan kvalitetssikre evalueringens

forskellige dele, og være formidlere i forhold til

brugerne. Det forudsættes, at medlemmer af korpset har

egne erfaringer som brugere af socialpsykiatrien. På sigt arbejdes

der for etablering af et egentligt brugerevalueringskorps,

som løbende står for indsamling af data omkring

den brugeroplevede effekt af indsatser.

Styregruppe

Fagligt Råd

Recovery

Sekretariatet

Afdelings-/

tilbudsledere

Organisering

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter



De splittergale optræder med et skørt og livsbekræftende program,

som består af evergreens, gårdssange, cirkusmusik og sigøjnersange,

alt sammen krydret med lidt god gammeldaws gøjleri. Orkestret

opstod i 1990 og fungerer som en stærk selvhjælpsgruppe, der med

deres udadvendte optræden er med til at nedbryde grænserne mellem

mennesker med en sindslidelse og raske


Masterplan 2007 35

4. Eksempler på metoder og projekter

I det følgende præsenteres eksempler på relevante projekter

og metoder, til inspiration i det daglige samarbejde

mellem bruger og medarbejder, samt i det fortsatte udviklingsarbejde

med blandt andet foregangsprojekter.

Da metodebegrebet omfatter både det man gør (indhold),

og måden man gør noget på (form), er det vigtigt, at der

arbejdes med kvalitetssikring af begge dimensioner. En

metode er ikke recoveryorienteret, medmindre at samarbejdsprocessen,

opfylder kravene til en empowerment

orienteret tilgang (se beskrivelserne i kapitel 2.1.). Kvaliteten

i arbejdet med de vidensbaserede metoder afhænger

altså blandt andet af, om der arbejdes personcentreret

med udgangspunkt i de behov, som den enkelte bruger

formulerer. Samarbejdet skal helt grundlæggende støtte

personen til, i samspil med sine omgivelser, at udvikle

evnen til at tage magten over eget liv.

Metodens form handler om, hvordan medarbejderen

samarbejder med brugeren om indholdet. Formen kan

betegnes som den kommunikative del, og omfatter således

medarbejderens evne til at bruge kommunikationen

bevidst i samarbejdet med brugeren.

Formen omfatter for eksempel

medarbejderens evne til;

• At kommunikere entydigt, både på det verbale plan

og nonverbale plan

• At lytte opmærksomt og anerkendende til brugerens

fortællinger

• At være opmærksom både på brugerens og på egne

grænser

• At vise respekt for brugerens særlige personlighed

• At bruge sin intuition på et fagligt grundlag

• At udvise venlighed, empati, tolerance, tålmodighed,

og situationsfornemmelse

• At være personlig og vise nærhed

• At være støttende og udvise omsorg

• At støtte brugeren i at tage (med)ansvar i et, for brugeren,

passende omfang

I forhold til samarbejdet omkring anvendelse af de beskrevne

metoder, at det centralt, at processen bygger på

de beskrevne kompetencer hos medarbejderen og tager

sit afsæt indenfor rammen af en empowerment orienteret

tilgang.

Arbejdet med vidensbaserede metoder fordrer kvalitet

i både indhold og form

Udover kvalitetssikring af både indhold og form, skal

anvendelse af bestemte metoder altid tage udgangspunkt

i en faglig vurdering af metodernes anvendelighed i den

konkrete situation. Wilken og Hollander angiver eksempler

på nogle inspirationspunkter til brug for beslutning

om anvendelse af konkrete metoder:

Overvejelser før brug af en metode

• Vil anvendelse af metoden give flere/bedre eller hurtigere

resultater

• Kan metoden bruges til at besvare et spørgsmål, som

allerede eksisterer

• Kan metoden understøtte fornyet refleksion

Afklaring af formål. Skal metoden bruges som;

• Direkte støtte for brugeren til udvikling af mestringsstrategier

• Udgangspunkt for samtale/dialog

• Tjekliste – glemte jeg/vi noget

• Udgangspunkt for brainstorm

• Grundlag for at træffe deciderede valg

• Hjælp til at zoome ind på forskellige områder af brugerens

liv (psykosociale sårbarhed, ønsker, samarbejde

med pårørende, miljø m.m.)

• Hjælp i en særlig fase i recovery-processen

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


36 Masterplan 2007

I det følgende præsenteres en række metoder og projekter

der kan være relevante i den daglige praksis. CARe metodologien

tilbyder derudover en række metoder, som indarbejdes

i en senere udgave af planen, når de er blevet afprøvet

og tilpasset lokale danske forhold.

Den enkelte bruger

• Camberwell Assesment of Need (CAN)

• Goal Attainment Scale (GAS)

• Hverdagslivsbeskrivelse

• Livshistoriefortælling

• Den personlige arbejdsbog

• Stemmehørerprojekt og Maastricht interview

• Redskaber til udarbejdelse af kriseplaner

• Redskaber til håndtering af medicin

• Kurser med fokus på fysisk velvære

• Kognitiv adfærdsterapi

• Social færdighedstræning

• ACT – Assertive Community Treatment

• Life Skills training

• Psykoedukation

• Selvhjælpsgrupper som i f.eks. LAP

• Personlige budgetter

• Kursus for recovery-guider

• Handleplanskurser for brugere og medarbejdere

i Århus Kommune

• Evaluering af samarbejdet ml. bruger og medarbejder

Nærmeste netværk

• Psykoedukation for pårørende

• Rådgivning til pårørende i tilfælde af krisesituationer

• Mc Farlanes flerfamilie model

• Netværksrådslagning

• Pårørende initiativer

• Undervisning til pårørende om tilbud

• Netværkskort

• Projekt KONTA

• Miljøindikatorværktøj

Arbejdsmarkedet og uddannelse

• Partnerskaber med offentlige og private arbejdsgivere

• Vikar- mentorprojektet

• Projekt bedre liv – www.arbejdsmarkedsnetvaerk.dk

• IPS – Individuel Placement Support

• MB-projektet

• Projekt Gallo Job

• Mentorordning

• Skånejob

• Fleksjob

• Et arbejdsmarked med plads til alle

Øvrige netværk og civilsamfund

• Buddysupport

• Udviklingsplan over de sociale netværk

(Social Network Development Plan)

• Netværksfamilier

• Community links

• Partnerskaber

• Direkte oplysning til afgrænsede målgrupper

Sammenhæng i indsatsen

• Åbne samtaler

• Personlig koordinator

• Personcentrerede handleplaner

Desuden findes der internationale toolkits på følgende

hjemmesider:

http://mentalhealth.samhsa.gov/cmhs/communitysupport/toolkits/default.asp

www.apa.org/practice/grid.htm

Flere af de nævnte metoder og projekter er beskrevet i kapitel

2. På de følgende sider foldes andre eksempler ud, og i

parentes er angivet, hvilket område metoden eller projektet

relaterer sig til (netværk, arbejdsmarkedet etc.). Afsnittet

udbygges i de kommende års arbejde med udvikling og

dokumentation af lokale indsatser, og en opdateret metodeoversigt

kan løbende findes elektronisk på www.aarhuskommune.dk/recoveryorientering

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 37

Metoder og Projekter

CAN – Camberwell Assessment of Need...............................................................38

GAS - Goal Attainment Scale................................................................................. 39

Hverdagslivsbeskrivelse.........................................................................................40

Livshistoriefortælling..............................................................................................41

Maastricht interview ............................................................................................. 42

Kognitiv Adfærdsterapi.......................................................................................... 43

Social færdighedstræning .....................................................................................44

Gruppedynamik...................................................................................................... 45

Stemmehører-projektet .........................................................................................46

Den Personlige Arbejdsbog – selvindsigt, selvbestemmelse og recovery........... 47

Recoveryguide uddannelse.................................................................................... 48

Aktivitetsanalyse ....................................................................................................49

Pædagogisk afdækning.......................................................................................... 50

Evaluering af samarbejdet mellem beboer og kontaktpersoner............................51

McFarlanes flerfamiliemodel..................................................................................52

Netværksrådslagning..............................................................................................53

Assessment Quality of the Environment - Miljø indikatorværktøj....................... 54

Projekt KONTA........................................................................................................55

Individual Placement Support – IPS .................................................................... 56

Vikar-mentorordningen...........................................................................................57

Gallos Jobformidling...............................................................................................58

Projekt netværksfamilier for psykiatribrugere....................................................... 59

Links til lokalsamfundet – veje til geninklusion og recovery................................60

Åbne samtaler, Vestlapland................................................................................... 61

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


38 Masterplan 2007

CAN – Camberwell Assessment of Need

Formål

(Den enkelte bruger)

Beskrivelse

• CAN er et behovsvurderingsværktøj til at understøtte afklaring af behov. Kan

f.eks. kan bruges ift. udarbejdelse af handleplaner.

• CAN registrerer på 26 områder såvel brugernes som fagfolks vurdering af

brugernes behov for hjælp.

• CAN er ligeledes velegnet til at dokumentere indsatsens omfang og tilstrækkelighed.

CAN er udviklet af PRISM på Institute of Psychiatry i London. CAN blev oversat

til dansk af Center for Evaluering i 1994. CAN afsøger støttebehov indenfor de 26

forskellige områder, som er beskrevet nedenfor. De 26 områder afsøges via hver

deres skema med såkaldte CAN-spørgsmål. Spørgsmålene følger nøjagtig samme

struktur i hvert skema, hvilket øger fortroligheden med at udfylde skemaerne.

For yderligere information

Center for Evaluerings hjemmeside: www.ceps.suite.dk/CANFORM

Hovedværk: Slade, M., Thornicroft, G., Loftus, L. Phelan, M. & Wykes, T. 1999

“Camberwell Assessment of Need”, College Publications

CAN- hovedområder og eksempel på CAN-skema

CAN - områder:

1. Bolig

2. Kost

3. Pasning af hjemmet

4. Personlig pleje

5. Aktiviteter i dagligdagen

6. Fysisk helbred

7. Psykotiske symptomer

8. Information om tilstand og beh.

9. Psykisk uligevægt

10. Selvdestruktive tendenser

11. Til fare for andre

12. Alkohol

13. Stofmisbrug

14. Social kontakt

15. Parforhold

16. Seksuel adfærd

17. Børnepasning

18. Grunduddannelse

19. Telefon

20. Transport

21. Økonomi

22. Økonomiske rettigheder

23. Til gene for andre

24. Døgnrytme

25. Skiftende støttepersoner

26. Ydelsernes koordination og sammenhæng

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 39

GAS - Goal Attainment Scale

Formål

(Den enkelte bruger)

Beskrivelse

• Fastlægge, graduere og prioritere mål

• Opstille overkommelige, realistiske og målbare mål

GAS-redskabet blev udviklet i USA i 1970’erne, i et forsøg på at finde fleksible

målemetoder, der kunne tage højde for at målsætninger er noget meget individuelt.

På baggrund af GAS-redskabet udviklede VISP i et samarbejde med det

daværende CEPS, Århus Amt - nu del af Center for Kvalitetsudvikling i Region

Midtjylland dansk udgave af GAS. Med GAS- Danmark sættes der øget fokus på

forarbejdet, eftersom erfaringer har vist, at det kan være svært at formulere konkrete

meningsfyldte mål. I GAS arbejdes der med konkretisering mål for udvikling.

Målene gradueres på en skala, som er tilpasset i et samarbejde med den enkelte.

Der arbejdes ud fra nedenstående faser:

GAS Danmark,

Metoden:

GAS-redskabet:

1. Forberedelse af målsætningsarbejdet:

1.1 Afdækning og prioritering af behov

1.2 Afdækning og prioritering af handlemuligheder

2. Målsætningsarbejde i skema:

2.1 Gennemgang af GAS-skema (skema 1)

2.2 Formulering af lang- og kortsigtede mål/områder

2.2.1 Formulering i skema

2.2.2 Fastlæggelse af niveauer

2.3 Aftale om opfølgningsdato

3. Handlingsbeskrivelse (skema 2)

4. Sparringsproces

5. Opfølgning (skema 3)

For yderligere information

Rapporten GAS Danmark: www.socialpsykiatri.dk/rapporter

Videnspakke om handleplaner: www.socialpsykiatri.dk/rapporter

Hovedværket: Kiresuk, T. ,Smith, A. & Cardillo, J. 1994: “Goal Attainment Scaling:

Applications, Theory, and Measurement Hillsdale” NJ: Erlbaum Associates

Eksempel på GAS-skema

1: GAS-skema til målbeskrivelse

Langsigtet målområde:

Navn: Skema udfærdiget: d.

Støtteperson Opfølgning aftalt: d.

Sparringspartner

Resultat ved opfølgning

Meget mere end forventet

Noget mere end forventet

Forventet resultat

Noget mindre end forventet

Meget mindre end forventet

Kortsigtet mål/område:

Prioritering: %

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


40 Masterplan 2007

Hverdagslivsbeskrivelse

Formål

(Den enkelte bruger)

Beskrivelse

For yderligere information

• Kan bruges til at finde ud af, hvordan dagligdagen mestres, samt i hvor høj

grad, brugerens drømme og forventninger til livet bliver opfyldt

• Kan bruges som grundlag for klare aftaler om, hvad det fremtidige samvær

mellem bruger og medarbejder skal fokusere på

• Aftalerne kan evt. danne baggrund for udarbejdelse af handleplan

En central opgave indenfor det sociale arbejde er, at støtte brugeren i at formindske

afstanden mellem det liv, den pågældende drømmer om, og det liv han/hun

reelt magter. Dvs. skabe størst mulig overlap mellem livsdrøm og livsmønster. De

eventuelle handlinger eller aktiviteter der kommer ud af at fokusere på værdier og

drømme, bliver midler til at nå et mål, frem for mål i sig selv. Det er centralt, at

det er brugeren selv der bestemmer, om han/hun vil fortælle om sit liv, og hvad

der i så fald skal fortælles.

Websider: “Værktøj til handleplaner”: www.socialpsykiatri.dk

Bøger: Ramian, K., Gústafsson:

“Liv i fokus – det sindslidende menneske i hverdagen”

Eksempel på hvordan der kan arbejdes med hverdagslivsbeskrivelse (samtalepkt.)

Dagen: Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig Hvordan ser en typisk weekend ud Er der nogen faste rutiner i

løbet af en måned Over et år (f.eks. højtider, ferier) Er der begivenheder, der gentager sig i løbet af året Er der en

tid på døgnet, hvor du har det bedst/værst Er der tider på året, hvor du har det bedre/værre

Gøremål: Hvad er et godt hjem for dig Hvad har du af gøremål i dit hjem Rengøring (rydde op, vaske op, fjerne affald,

skifte sengetøj, vasketøj m.m.) Hvordan har du det med at komme i bad At skifte tøj og børste tænder Hvad

laver du, når du slapper af Er der noget, du bruger specielt meget tid på

Økonomi: Hvordan håndterer du din økonomi (regninger, opbevaring af penge, administration af penge, forsikringer,

blanketter m.m.)

Mad: Hvad får du at spise Hvordan får du købt ind Og i hvilke butikker

Medicin: Tager du medicin Hvordan styrer du din medicin

Hverdagsproblemer: Hvordan løser du hverdagsproblemer Overholder du aftaler Tager du fat i problemerne når

de kommer Søger du løsninger og hjælp, hvis du ikke kan klare et problem

Er der noget du ønsker skal være anderledes Er der noget du ønsker mere eller mindre af

Aktiviteter udenfor hjemmet: Hvordan kommer du omkring Går du i biografen, på værtshus og/eller restaurant

Går du på arbejde, på skole og/eller kurser Er du medlem af klub Går du på udstillinger Tager på rejser Besøg

hos andre mennesker Aktiviteter i socialpsykiatrien

Sociale netværk: Hvem omgås du og hvor tit (familie, venner, kæreste, naboer) Hvad laver i sammen Er der noget,

som du synes er svært i samværet med andre mennesker Hvornår er det nemmest/sværest at etablere kontakt til

andre mennesker

Evaluering: Hvordan har det været at have denne samtale om din hverdag Var der noget, som var svært at tale om

Samarbejde: Er der punkter vi skal aftale at samarbejde omkring Hvilke

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 41

Livshistoriefortælling

Formål

(Den enkelte bruger)

Beskrivelse

For yderligere information

• At brugeren bliver bedre forstået i sit liv

• At skabe sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid, og øge bevidsthed om

ønsker, drømme og behov

• Afdækning af hvordan brugeren mestrer sin dagligdag samt i hvor høj grad

brugerens drømme og forventninger til livet bliver opfyldt inden for den

pågældendes aktuelle livsmønster

Et af socialpsykiatriens kendetegn er, at der sættes fokus på brugerens levede liv

frem for sygdom. Livshistoriefortælling er netop en metode, hvormed man kan

sætte fokus på det levede liv både før sygdom, med sygdom og efter sygdom.

Livshistoriefortællingen er den fortalte fortælling om et liv. Den rummer som regel

grundlæggende værdier og antagelser omkring livet og de forventninger, som

knyttes til det. I forbindelse med livshistoriefortælling vises interesse for hele

livshistorien, såvel gode oplevelser som traumer, færdigheder, behov, værdier og

drømme m.v. Processen kan foregå som et frit eller som et mere struktureret interview

med fastlagte spørgsmål. Det er centralt, at det er brugeren selv der bestemmer,

om han/hun vil fortælle om sit liv og hvad der i så fald skal fortælles.

Websider; www.socialpsykiatri.dk/, www.socialpsykiatri.dk/realpage.dsppage=275,

www.bogwebs.systime.dk/Fagbank/pædagogik/77839285/socpsyk.htm

Bøger; Ramian, K., Gústafsson:“Liv i fokus –det sindslidende menneske i hverdagen”

Eksempel på hvordan der kan arbejdes med livshistoriefortælling (samtalepkt.)

Barndomshjem

Din mor og far

Søskende

Familie og venner

Skolen

Kammerater

Ungdomsårene

Voksenlivet

Øvrigt

Evaluering

Hvor lå det – hvordan så der ud (omgivelserne, huset), hvor kunne du lege,

hvem legede du med, hvor opholdt du dig mest

Hvordan så de ud Hvad husker du bedst, Hvad lavede i sammen Havde i bestemte

traditioner (ferier, højtider, fødselsdage) Hvordan var det med religion Hvad var

han/hun hver især gode til Hvad betød han/hun for dig Arbejdede dine forældre

Med hvad eller hvordan brugte de deres dag Hvordan var økonomien Fik du/i lommepenge

Skete der nogen væsentlige ændringer i løbet af din barndom

Antal, nummer i rækkefølgen, aldersforskel Hvad var dit forhold til dine søskende

Hvad lavede i sammen Hvordan var en hverdag Hvordan var en fridag

Hvem kom på besøg Naboer, venner Hvem husker du især Var der nogen du

følte dig særlig tilknyttet til Hvad husker du især

Hvordan husker du din skoletid Hvad husker du især Hvilke fag kunne du bedst

lide Hvad lavede du i frikvartererne Hvordan havde du det med lektierne Med

lærerne Med kammeraterne Hvad lavede i

Hvem var dine nærmeste kammerater Hvad lavede i Var du nogensinde alene

med dig selv Hvad gjorde du for dig selv

Hvad husker du fra ungdomsårene Hvordan gik det med venskaber og kærlighed

Kan du huske hvad du drømte om dengang Hvornår flyttede du hjemmefra

Hvordan flyttede du Hvordan gik det med uddannelse og arbejde

Ægtefælle Børn Uddannelse Arbejde Helbred

Har der været andre begivenheder, der har haft særlig betydning for dit liv

Hvordan har det været, at have denne snak om dit liv

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


42 Masterplan 2007

Maastricht interview

Formål

Beskrivelse

At få kortlagt stemmerne hos stemmehørere med henblik på at give stemmerne mening

Det at høre stemmer har tidligere været en meget privat sag omgærdet af tabu.

Mange steder har holdningen været, at mennesker, der var plaget af stemmer skulle

hjælpes via medicinsk behandling. De senere års undersøgelser fra Holland og England,

har imidlertid vist, at der findes en anden måde at forholde sig til stemmerne

på, som har en betydelig anderledes og helende effekt. Maastricht interviewet viser

sig at være et godt værktøj i processen med at kortlægge stemmerne systematisk.

Interviewet belyser alle aspekter af at høre stemmer herunder: Oplevelsernes art,

stemmernes karakteristika, stemmernes udviklingshistorie, hvad der provokerer

stemmerne, stemmernes indhold, hvordan de forstås, hvilken indflydelse de har på

den daglige funktion, hvordan stemmehøreren håndterer sine stemmer.

For yderligere information www.hearingvoices.dk, Trevor Eyles tlf. 51575371

Eksempel: Første del af Maastricht interview – Om oplevelsernes karakter

1. Selve oplevelsernes karakter

Dette spørgeskema er beregnet til mennesker, der hører stemmer. Formålet er, at hjælpe dig til at opnå større

indsigt i dine oplevelser med at høre stemmer. Formålet er også at gøre det lettere for dig og mig at tale om dine

oplevelser og om, hvordan du forholder dig til stemmerne. På den måde kan vi i fællesskab finde ud af, hvordan du

bedst forholder dig til stemmerne.

1. Jeg vil bede dig fortælle mig om dine oplevelser med at høre stemmer. Hvor mange stemmer hører du

Hører du også lyde Har du synsoplevelser

1.2 Kan andre mennesker også høre de lyde/stemmer, som du hører Kan du forklare hvorfor

1.3 Hvor kommer lydende/stemmerne fra (hvor befinder de sig) i hovedet, i ørerne (venstre/højre/begge

dele) eller et andet sted i kroppen

1.4 Kommer de stemmer, du hører, fra dig selv eller fra en anden person (vi prøver at finde ud af, hvordan du

opfatter stemmerne, når du oplever dem) Kommer stemmerne fra dit indre (ego-synton/jeg) Eller kommer

stemmerne fra en anden eller noget andet uden for dig selv (ego-dyston/ikke-jeg) Kan du forklare

hvorfor

1.5 Kan du tale med stemmerne eller kommunikere med dem på nogen måde Kan du give et eksempel

Intervieweren konkluderer: Har oplevelsen af at høre stemmer de samme eller tilsvarende karakteristika

som hørehallucination (som denne defineres indenfor psykiatrien)

1. Den interviewede hører stemmer, som andre ikke kan høre ja/nej

2. Den interviewede hører stemmer gennem ørerne ja/nej

3. Den interviewede hører stemmer inde i sit hoved ja/nej

4. Den interviewede kan føre en samtale eller på anden vis

kommunikere med stemmerne

ja/nej

5. Stemmerne opleves som jeg (1) eller ikke-jeg (2) ja/nej

Download det samlede Maastricht interview på Videnscenter for Socialpsykiatris hjemmeside:

http://www.socialpsykiatri.dk/multimedia/interviewguide_stemmeh_ring.pdf

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 43

Kognitiv Adfærdsterapi

Formål

(Den enkelte bruger)

Beskrivelse

For yderligere information

Formålet er at identificere og forandre negative og uhensigtsmæssige tankemønstre

og adfærdsmønstre som f.eks. angst, tvangstanker, depressive symptomer

mm. hos mennesker med forskellige typer af sindslidelser. Ved terapiforløbets

afslutning er målet, at brugeren skal have erhvervet sig nogle redskaber og kompetencer

som kan anvendes fremover, således at den konstruktive udvikling kan

bibeholdes.

Den kognitive adfærdsterapi omfatter en række metoder og teknikker, som er

udviklet til at bryde de onde cirkler og danne basis for nye, hensigtsmæssige

tanke- og adfærdsmønstre - det man med andre ord kalder kognitiv omstrukturering.

Den præcise måde, metoderne anvendes på afhænger i høj grad af den

enkeltes problemstilling. Der kan overordnet identificeres to hovedelementer i

terapien; det kognitive (tankemæssige) og det adfærdsmæssige, som supplerer

hinanden og den proces, personen gennemgår. Arbejdet går i korte træk ud på,

at personen lærer at arbejde med tanker og finde alternative måder at se tingene

på. Personen lærer også at genkende de typiske måder han/hun tænker på og

at forholde sig kritisk til disse. Formålet med det adfærdsmæssige element er at

lære at teste de “gamle tanker” i virkelighedens verden, for at se om de er rigtige

eller ej. Ligeledes testes der også nye alternative måder at tænke på.

Eksempler på relevant litteratur:

Fennell, Melanie 1998: “Kognitiv-adfærdsterapeutisk depressionsbehandling”

- Kbh. : Dansk Psykologisk Forlag, 2 bind

Tingleff, Henrik 2006: “Kognitiv terapi : metoder i hverdagen”. - Kbh.: Books on

Demand GmbH,

Stallard, Paul 2006: “Gode tanker - gode følelser: kognitiv adfærdsterapi, arbejdsbog

for børn og unge”. - Dansk psykologisk Forlag, 2006. - 208 sider

www.ckat.dk · www.kognitivpraksis.dk

http://www.hosp.dk/SHHAfdeling-m.nsf/

Eksempel på hvordan der arbejdes med Kognitiv adfærdsterapi

Forløbet i Kognitiv Adfærdsterapi strækker sig sædvanligvis over 10-12 konsultationer over 3-5 mdr. og kan forløbe

på følgende vis:

1. Brugeren forbereder sig ved lave en problemliste hvor der i stikord angives, hvilke ændringer eller mål, han/hun

gerne vil nå med terapien. Særlige fokusområder kan være job, uddannelse, familie og venner eller symptomer,

der generer eller som gør, at han/hun undgår bestemte situationer

2. Til den første samtale afdækkes det, hvilke problemer der er tale om, og hvordan de forskellige problemstillinger

griber ind i hinanden. Desuden spørges der ind til, om brugeren tidligere har været i behandling, om

han/hun har fysiske sygdomme og får medicin

3. Til de efterfølgende samtaler ses der på de problemer, der pt. vejer tungest i brugerens liv, og samtidig på, hvor

brugeren er mest motiveret for at arbejde på forandring. Når dette er afklaret kan der påbegyndes et fælles

samarbejde omkring, så vidt muligt at løse eller finde andre måder at forholde sig til de reelle problemer (problemløsningsstrategier),

samt at undersøge, om de tanker brugeren gør sig i de vanskelige situationer er sande.

4. Mellem konsultationer kan der evt. aftales mindre opgaver, hvor brugeren træner nogle af de øvelser, som han/

hun sammen med terapeuten har fundet frem til er relevante

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


44 Masterplan 2007

Social færdighedstræning

Formål

(Den enkelte bruger)

Beskrivelse

For yderligere information

Social færdighedstræning er en systematisk, målrettet og pædagogisk tilrettelagt

metode til udvikling, generalisering og fastholdelse af sociale færdigheder.

Social færdighedstræning er en særlig form for kognitiv indsats, hvor den sociale

træning er intensiv og systematiseret. Social færdighedstræning fokuserer på

træning i at tage medansvar i den medicinske behandling, at mestre symptomer,

at opdage tidlige tegn på psykose og at forbedre kommunikative færdigheder og

evne til konfliktløsning.

Mørch, Merete M. 2004: “Kognitive behandlingsformer: kognitiv terapi, social færdighedstræning,

kognitiv optræning”, Hans Reitzel

Eksempel på kursus i socialfærdighedstræning

Liberman, Robert Paul: At lære at kommunikere. Grundlæggende færdigheder i at

leve et socialt og uafhængigt liv. Dansk Psykologisk selskab. 1999

Jørgensen, Per 2001; “Kognitiv behandling af skizofreni”, Hans Reitzel

Selskab for adfærds- og kognitiv terapi: www.sakt.dk

Psyknet: samtalebehandling/psykoterapi: www.psyknet.dk

1. Modul – Medicinforbrug

Temaer:

• At anskaffe information

• At tage medicinen på den rigtige måde

• At identificere bivirkninger

• Sammenfatning

2. Modul – Symptom-mestring

Temaer:

• At genkende advarselstegn på tilbagefald

• At takle dine advarselstegn

• At takle vedvarende symptomer

• At undgå alkohol og narkotika

4. Modul – Konfliktløsning

5. Problemløsning

Temaer:

• Trin i et godt kompromis

• At aflægge og vise følelser

• At udtrykke negative følelser

• Kropssprog og stemme ved ophidselse og

nedtrykthed

3. Samtalefærdigheder

Temaer:

• Kropssprog og tale

• At indlede en samtale

• At holde en samtale i gang

• At afslutte en samtale

• At sammensætte alle delene

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 45

Gruppedynamik

Formål

(Den enkelte bruger)

Beskrivelse

For yderligere information

At brugerne oplever at være i et fællesskab, som både kan bruges som et støttende

og udviklende miljø for den enkelte.

Igennem de mange sociale aktiviteter opbygges selvværd

– det at høre til

– mindskelse af isolation og ensomhed

– mulighed for at spejle sig selv i andre og udvide sit netværk.

Vigtigt er også, at gruppen danner en base for brugerens mulighed for at overskride

grænser og kunne udnytte dette i samfundet generelt.

At arbejde i gruppen er en grundlæggende arbejdsmetode. Det er her diskussioner,

problemer og glæder fremføres, og brugeren får mulighed for at bruge

disse erfaringer videre i livet.

Det er i gennem det aktive miljø på værkstederne, at den enkelte bruger for mulighed

for at udvikle arbejdsmæssige og sociale færdigheder.

Både planlægning, udførelse og evaluering foregår i gruppen.

Karin Lykke Sørensen, Rejsecafeen

Ovenstående bygger på mange pædagogiske og terapeutiske teorier.

Her skal nævnes: Jakob Cornett, som også er aktuel i debatten om recovery. Han

taler for vigtigheden af fællesskaber. Da disse er en forudsætning for, at vi kan

være subjekter. Det er det at tage del i sociale fællesskaber, der giver mulighed

for “at komme sig”.

Jakob A Conelt: “Fællesskabende” Social Kritik.

Peter Berliner: “En antologi om community psykologi”

Line Lerche Mørch: ”Grænsefællesskaber”.

Eksempler på værktøjer nedenfor

- Arbejdets tilrettelæggelse - Aktivitetsanalysen.

- Kalendere.

- Medarbejderne (som katalysatorer Rollemodeller)

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


46 Masterplan 2007

Stemmehører-projektet

Projektet hører under

Målgruppe

Varighed

Baggrund for projektet

Formål

Baggrund for projektet

Eventuelle metoder

Resultater eller

forventede resultater

Dokumentation &

evaluering

Yderligere information

Center for Socialfaglig Udvikling

Toldbodgade 5, 1. sal, 8000 Århus C

a) Mennesker, der er i kontakt med det psykiatriske behandlings-system og som er i

medicinsk behandling for hørehallucinationer, men ønsker yderligere hjælp og støtte

b) Mennesker, der ikke er i fortløbende kontakt med det psykiatriske behandlingssystem,

men som oplever stemmer og ønsker hjælp til bearbejdning af disse oplevelser

c) Raske, der har levet et normalt liv med stemmeoplevelser, uden psykiske og sociale

belastninger til følge

Der arbejdes i perioden april 2007 – april 2008 på implementering af stemmehørergrupper i

alle dele af socialpsykiatrien i Århus Kommune. Der ydes bistand til dette arbejde af konsulent

Trevor Eyles - CSU

Inspireret af en konference i Århus med hollænderne Marius Romme Sandra Escher og

Ron Coleman, som gennem tyve år har forsket i det at høre stemmer, begyndte Trevor

Eyles at beskæftige sig med stemme-hørere. I april 2004 stiftede Lokalpsykiatri Centrum

en stemmehører-gruppe (SHG) for stemmehørere i Danmark. Gruppens motivation for at

mødes var overraskende stor, og fremmødet var utrolig stabilt. SHG hjalp tydeligvis stemmehørerne,

hvorfor der blev etableret yderligere 4 selvhjælpsgrupper i Århus Kommunes

lokalpsykiatri

• Etablering og udvikling af stemmehørergrupper i hver lokalpsykiatri samt i botilbuddene

• Kvalitetssikring af det lokale arbejde via vidensdeling

• Synliggørelse af erfaringer fra Århus både nationalt og internat.

• Afstigmatisering via oplysning

• Erfaringsudveksling

Stemmehørergruppens udgangspunkt er at etablere et tillidsforhold til stemmehøreren,

som bygger på en grundlæggende accept af og rummelighed overfor stemmehørerens

forklaringer på, hvorfor stemmerne opleves som virkelige. Denne tilgang skaber grobund

for et tillidsfuldt samarbejde omkring brugerens recoveryproces. Stemmehøreren opnår i

forlængelse heraf mulighed for at se sine oplevelser i et større perspektiv og ændre forholdet

til stemmerne, så der kan tages de første skridt på vej mod at “generobre” magten fra

stemmerne

Maastricht-interviewet – som er en metode, der rejser spørgsmålene om, hvem og hvad

stemmerne repræsenterer for individet. Se metodebeskrivelse

Det har vist sig, at flere af medlemmerne af den først oprettede SHG (april 2004) har

gennemgået en omfattende recoveryproces. Flertallet af gruppen medlemmer har således

opnået øget livskvalitet, bedre kontrol over stemmerne og mindsket behov for psykofarmaka

og behandling. Ligeledes har der været færre kontakter til psykiatrisk skadestue.

Flere af gruppens medlemmer er yderligere blevet aktive på undervisningsplan og afholder

i samarbejde med Trevor Eyles temadage for professionelle og brugere om emnet. Desuden

har medlemmerne oprettet deres eget stemmehørerkontor, hvor man kan ringe til en

“hjælp-linje” og tale med andre stemmehørere

Der forventes en erfaringsopsamling af projektet medio april 2008. Arbejdet varetages af

Trevor Eyles, Center for Socialfaglig Udvikling

www.hearingvoices.dk · www.socialpsykiatri.dk

www.aarhuskommune.dk/recovery-orientering

Kontakt Trevor Eyles: te@fa.aarhus.dk tlf. 51575371

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 47

Den Personlige Arbejdsbog – selvindsigt, selvbestemmelse og recovery

Formål

(Den enkelte bruger)

Den Personlige Arbejdsbog (DPA) er en metode til afdækning og håndtering af

personlige problemstillinger i forbindelse med

sindslidelse/psykiske problemer og dermed et redskab i den enkeltes recoveryproces.

DPA har vist sig at give udbytte både i forhold til diagnosticerede sindslidelser og

i forhold til mere almene psykiske problemer som stress og udbrændthed m.m.

Beskrivelse

Arbejdet med DPA giver større selvindsigt. Man får større klarhed over, hvordan

man er som person, hvad der gør en godt, og hvad der skader en, og hvordan

man kan passe på sig selv. Det giver større selvindsigt at sætte ord på, hvordan

man er – både når man har det godt, og når man ikke har. Formulering af,

hvad der påvirker en indefra og udefra fremmer erkendelse af egne kognitive

tilbøjeligheder.

Selvindsigt giver større selvbestemmelse, både over egne tanker og handlinger

og over ens livssituation. Erkendelse af egne kognitive tilbøjeligheder giver mulighed

for at ændre disse. Viden om, hvad der er godt og ikke godt for en, gør det

lettere at sige til og fra, træffe valg, der styrker en, planlægge sin fremtid på en

tilfredsstillende måde og fortælle andre, hvad man har brug for og modsat.

Recoveryforskningen viser, at selvbestemmelse er en af de nøgleværdier, der

fremmer recovery: Valgmuligheder og det at kunne træffe afgørelser i ens eget liv,

frem for at andre bestemmer og vælger på ens vegne.

For yderligere information

Anne Friis (fordanskning/red.): “Den Personlige Arbejdsbog - selvindsigt,

selvbestemmelse og recovery”, Amtsskolen 2004. Købes: Center for Specialundervisning

for Voksne, 86 20 79 79

Jette Boa: Erfaringsopsamling “Recovery – en mulighed for at komme videre”

– et projekt under Psykiatrien i Århus Amt, Amtsskolen 2005.

Købes: CSV, 86 20 79 79

Kontaktperson: Anne Friis, CSV

Undervisning som eksempel på, hvordan der kan arbejdes med DPA

DPA består af teori, eksempler og opgaver med tilhørende skemaer. Materialet og metoden er både velegnet at

arbejde med i selvhjælps-/studiegrupper og alene. Størst udbytte giver det dog at arbejde sammen med andre. På

CSV tilbyder vi undervisning i DPA = mulighed for:

• Viden om ens egen situation og muligheder.

• Udveksling af erfaringer og mestringsstrategier.

• Perspektivering som værn imod individualisering af psykiske problemstillinger og erfaringer.

• Overskuelighed og ’orden i kaos’ gennem en struktureret måde at forholde sig til problemstillinger på.

• Netværk af medkursister.

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


48 Masterplan 2007

Recoveryguide uddannelse

Formål

(Den enkelte bruger)

Beskrivelse

For yderligere information

At uddanne medundervisere med brugererfaring til at støtte kursister

– primært i faget “Den Personlige Arbejdsbog”.

I recoveryprocessen er mødet med andre, der selv er i gang med at komme

videre meget vigtigt. Kursisterne ser i recoveryguiderne rollemodeller, som selv

er kommet videre i processen.

Recoveryguider er mennesker, der har fulgt faget og arbejdet med Den Personlige

Arbejdsbog. De er klar til at videregive deres egne erfaringer og støtte andre

i deres arbejde med recoverprocessen. På et hold i Den Personlige Arbejdsbog

med 9 deltagere er der en underviser og op til tre guider, hvor guiderne arbejder

med kursisterne i små grupper på tre + guide.

Selve guideuddannelsen varer 1/2 år, hvor der undervises en gang om ugen og

der er praktik på et hold i Den Personlige Arbejdsbog en gang om ugen.

Undervisningen tilrettelægges empowermentorienteret i samarbejde med kursisterne.

Udgangspunktet er, hvad den enkelte har brug for, for at kunne udfylde

rollen som recoveryguide.

Center for Specialundervisning for Voksne, Nørre Allé 31, 8000 Århus C

Anne Friis, Anne Thøgersen, Janne Jørgensen

Eksempler på hvordan der arbejdes empowermentorienteret i undervisningen

Udgangspunkt:

Undervisningsplanlægning

Typiske temaer:

Undervisningen:

Metoder:

Alle guider har gennemarbejdet “Den Personlige Arbejdsbog” som led i deres egen recoveryproces.

Underviseren har også gennemarbejdet bogen og deler erfaring på lige vilkår med guiderne. Arbejdsbogen

er det fælles værktøj.

Guiderne bestemmer indholdet i undervisningen ud fra egne og gruppens behov. Det centrale er,

at guiderne bliver i stand til at omsætte deres egne erfaringer til noget, de nye kursister kan bruge i

deres recoveryproces, samtidig med at have guiderollen flytter guiden selv videre.

3-5 dages introduktion, hvorefter der er undervisning en gang om ugen i 1/2 år.

1. gang efter introduktionen: Ved undervisningens start stilles spørgsmålet:

“Hvad har du brug for for at blive en god recoveryguide”.

På baggrund af denne brainstorm laves en liste over emner, der skal dækkes i undervisningen.

2. gang: Listen samles i temaer og skrives i forskellige farver, så det hele tiden er tydeligt, hvad der

er kursisternes eget input og hvad underviseren har tilføjet. Kun de ting, som gruppen er enige om,

bliver på listen.Listen danner udgangspunkt for undervisningsplanen, som herefter løbende revideres

efter kursisternes behov. Denne liste er grundværktøjet, der skal sikre, at alle holdets behov for

undervisning dækkes.

Recovery, empowerment, undervisning, livshistorie, menneskesyn, at omsætte egne erfaringer

grænsesætning, kommunikation, gruppefacilitering, tackle dominerende deltagere, at få alle i en

gruppe til at snakke, sorg og krise, ressourcer samarbejde (ml. guider indbyrdes og ml. guide og

undervisere).

De første gange ligger undervisningen fast efter planen, holdet har lagt sammen. Herefter rummer

undervisningen fleksibilitet, så den tilrettelægges fra gang til gang, så emner, der opstår i forhold til

praktikken, kan inkorporeres.

Dvs. at hold og underviser skal være indstillet på, at undervisningen kan forandre sig løbende – alt

efter, hvad der foregår i praktikken.

Undervisning/Foredrag

Gruppearbejde

Udnyttelse af den viden, der findes i gruppen, dvs. guiderne underviser hinanden i emner, de har

viden om. Læreren støtter den, der underviser.

Rollespil

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 49

Aktivitetsanalyse

Formål

(Den enkelte bruger)

Beskrivelse

For yderligere information

– At aktiviteten tilpasses brugerens ressourcer

– At aktiviteten er gradueret så brugeren styrkes i egne udviklingsmål.

Livet er fuldt af aktiviteter. I aktivitetsanalysen ser vi på dagligdagens aktiviteter,

en bestemt aktivitet, en person/ et miljø, en aktivitetssituation. Aktivitetsanalysen

giver mulighed for at graduere disse aktiviteter. Ved at tilpasse aktiviteterne

til den enkeltes ressourcer øges vedkommendes muligheder for at udvikle sig.

Hvilke aktiviteter der arbejdes med besluttes sammen den enkelte – hvad er

vigtigt for vedkommende lige nu

Aktivitetsanalyse af Gunnar Gamborg ergoterapeutskolen Århus.

Anne Gott Sørensen, Rejsecafeen

Eksempler på værktøjer nedenfor

• ugeskema

• døgnrytmeskema

• interessecheckliste

• COPM et redskab til resultatmåling, konstrueret med henblik på at opfange ændringer i brugerens egen vurdering

af tilfredshed med udførelse af vigtige daglige aktiviteter.

• netværkskort

• kognitive metoder. (særligt skema og sokratisk spørgeteknik)

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


50 Masterplan 2007

Pædagogisk afdækning

Projektet hører under

Målgruppe

Varighed

Baggrund for projektet

Formål

Beskrivelse

Eventuelle metoder

Resultater eller forventede

resultater

Dokumentation &

evaluering

Yderligere information

Center for specialundervisning for Voksne

Nørre Allé 31, 8000 Århus C

Voksne med psykiske lidelser eller psykiske vanskeligheder

Pædagogisk afdækning er et indsatsområde. Det er startet i foråret 2006, og de nye tiltag der

afprøves forventes at kunne implementeres i efteråret 2008

Bl.a. inspireret af Recovery-projektet fra 2004-2006 har det været sat fokus på kursistens

inddragelse i undervisningstilrettelæggelsen og selve læringsprocessen. En vellykket

recovery afhænger bl.a. af at den enkelte er aktiv i sin egen proces, og for at understøtte

dette kan forskellig slags undervisning benyttes som redskab.

Skolens arbejde med kompenserende specialundervisning for voksne bygger på en

individuel undervisningsplan med personlige, sociale og faglige mål. Det er derfor gjort til

en målsætning for skolens pædagogiske udvikling at forbedre arbejdet med undervisningsplaner,

så kursisterne bliver mere inddraget og involveret, end de hidtil er blevet.

En yderligere inspiration har været to af skolens læreres uddannelse til PAS-konsulenter,

(Pædagogisk Analyse System), der på en neuropsykologisk baggrund og ud fra Howard

Gardners intelligensteorier forsøger at afdække kompetencer, læringspotentialer og

læringsstrategier gennem en række test.

Hjælpe kursisten med at afdække og blive bevidst om sine kompetencer og sine læringspotentialer,

og at finde hensigtsmæssige læringsstrategier, for at kunne pege på relevante

undervisnings- eller andre tiltag.

Der arbejdes dels med selvstændige, korte undervisningsforløb på hold, hvor kursisten

gennem afprøvning af forskellige pædagogiske metoder og tilrettelæggelsesformer får

konkrete erfaringer sammen med lærer og medkursister, der bliver genstand for individuel

og fælles refleksion. Dels arbejdes der med dele af PAS-test materialet, hvor kursisten

reflekterer sammen med læreren på resultaterne.

PAS-testen, som findes i forskellige udformninger og som kan bruges meget individuelt.

Log-bog, hvor kursisten efter hver undervisningsgang forholder sig til dagens temaer og

undervisningsformer relaterede til opstillede mål.

Fælles evalueringssamtaler på holdet og individuelle samtaler mellem lærer og kursist.

Ved at bruge mere tid på pædagogisk afdækning og ved at involvere kursisten i endnu

højere grad er det forventningen at undervisningen, eller andre tiltag kan gøres mere

målrettet.

Samtidig vil en større bevidsthed om egne kompetencer og læringspotentialer, kunne

bruges i andre sammenhænge hvor man stræber efter udvikling og læring. Center for Specialundervisning

for Voksne er interesseret i at indgå samarbejde med andre tilbud med

henblik på yderligere udvikling af metoderne.

Projektet evalueres internt med henblik på at implementere metoderne i skolens undervisning

i foråret 2008.

www.Munkholm-kursus.dk

www.aarhuskommune.dk/csv

Kontakt Jens Brejnrod: jre@fa.aarhus.dk tlf. 86 20 79 79

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 51

Evaluering af samarbejdet mellem beboer og kontaktpersoner

Formål

(Den enkelte bruger)

Beskrivelse

For yderligere information

Systematik til at evaluere samarbejdet mellem beboer og kontaktpersoner

Udfra et grundlæggende princip om brugerindflydelse er det vigtigt at der er en

tydelig systematik i evaluering af samarbejdet.

Derudover er der udfra en empowermentorientret tilgang en mængde positive

sideeffekter af evalueringsmødet både på bruger side og den professionelle side.

Bodil Svenstrup, afdelingsleder

Haslekollegiet

Eksempel nedenfor

PROCEDURE VEDR. EVALUERING AF SAMARBEJDET ML. KONTAKTPERSONER OG BEBOER.

1. Som ny beboer tildeles du ved indflytningen 2 kontaktpersoner.

2. Ved samarbejdskonferencen ca. 2 måneder efter indflytning afsættes tid (i starten af mødet) til at evaluere samarbejdet

mellem kontaktpersoner og beboer.

3. Du udfylder forud for konferencen et spørgeskema med følgende spørgsmål:

a. Hvad er dine forventninger til dine kontaktpersoner

b. Hvordan synes du det har været at arbejde sammen med dine kontaktpersoner (Her kan du f.eks. skrive om du har tillid til

dine kontaktpersoner eller om du synes de forstår dig, når du fortæller noget)

c. Får du den støtte du har brug for (Her kan du f.eks. tænke på, om du synes I taler ofte nok sammen eller om du synes, at

det er det rigtige I arbejder sammen om eller om du savner noget.

I har evt. allerede nu fået lavet en samarbejdsplan - får du den hjælp du har behov for i forhold til din samarbejdsplan)

d. Hvordan kunne du ellers tænke dig at samarbejdet var

(Her kan du f.eks. skrive dine forslag til ændringer med hensyn til jeres samarbejde - din kontaktperson kan jo godt ændre

noget i sin måde at gøre tingene på)

e. Har du overvejelser om at skifte kontaktperson (Her kan du f.eks. skrive dit ønske om at skifte til en anden kontaktperson

- og måske lidt om hvorfor)

4. Du og Bodil gennemgår det udfyldte skema. Dette sikrer, at du får mulighed for at komme med dine kommentarer og eventuelle

kritik på en lidt mere overkommelig måde - idet det for nogle kan være vanskeligt at kritisere kontaktpersonen og samarbejdet

hvis kontaktpersonen er til stede. Det aftales hvad og hvordan der skal refereres fra mødet.

Til sidst aftaler I hvad der skal gives videre til kontaktpersonerne og hvordan det gøres.

Derefter vil kontaktpersonerne deltage i mødet. De gives et referat og det videre samarbejde drøftes udfra overvejelser om “Er

der noget der skal gøres mere af – er der noget der skal ændres ”

5. Hvis du eller kontaktpersonerne har forslag til ændringer for samarbejdet, laves en plan for hvordan en ændring kan sættes i

værk og hvornår der igen laves en evaluering.

En sådan plan skal bl.a. give mulighed for, at du og dine kontaktpersoner gensidigt kan forandre/udvikle jeres måde at være i

samarbejdet på.

6. Hvis du har klare ønsker om at skifte kontaktperson arbejdes der henimod at du får en anden kontaktperson.

7. Skift af kontaktperson kan ske på følgende måde:

a. Eventuelt rokeringer (bytning) i gruppen - det afgøres i den enkelte gruppe.

b. Venteliste - altså vente til én fra gruppen flytter, så den ønskede kontaktperson bliver ledig.

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


52 Masterplan 2007

McFarlanes flerfamiliemodel

Formål

(Den enkelte bruger)

Beskrivelse

For yderligere information

Formålet er at få opbygget bedre kommunikation, viden og forståelse blandt

bruger og nærmeste pårørende, så der på sigt kan opnås:

• Reduceret skyldfølelse og stigmatisering i familien

• Øget kommunikation mellem familiemedlemmerne

• Øget evne til at kunne rumme, tage ansvar og give håb til hinanden

• Øget evne til at takle problemløsning

• Øget evne til at mestre samlivet i dagligdagen herunder vanskelige situationer

Via en systematisk problemløsningsmodel arbejdes der i flerfamiliemodellen

med at få etableret netværksrelationer mellem familier til mennesker med

en sindslidelse. Modellen er baseret på at brugeren er tilstede i gruppen.

Brugeren skal altid give sit samtykke til, at familien bliver spurgt om at være

med. Ligeledes defineres brugeren selv, hvem der er familie. Det kan f.eks. være

ægtefælle eller forældre, søskende mv. Flerfamiliegrupperne består som oftest

af mellem 4-6 familier, og mødes som oftest en gang hver 14 dag. Der kan max

deltage 2-3 pårørende pr. bruger.

Grundig beskrivelse af hvordan man kan arbejde med McFarlanes flerfamiliegruppe:

http://www.opus-kbh.dk/ffg.htm

Bøger: McFarlane WR, Deakins SM et al 1991: “Multiple Family Psychoeducaional

Group Treatment Manual. Bisocial Treatment Division, New Your State Psychiatric

Insitute”

Eksempel på hvordan der arbejdes med Flerfamilie-modellen

1. Mindst tre individuelle sessioner med brugerens pårørende

Formål:

• At skabe en alliance

• At kortlægge tidlige sygdomstegn

• At give krisehjælp.

2. Undervisningsseminar for de pårørende i de fire-fem familier, der efterfølgende danner flerfamiliegruppen

Formål:

• Undervisning i psykose (skizofreni), årsager, behandling og prognose.

3. Flerfamiliegruppen er lukket gruppe bestående af fire-seks familier med brugere og 2 gruppeledere

Intensitet og varighed: 1 1/2 time hver 14. dag i 1 1/2 år

Metode:

• Struktureret problemløsning

• Konkret støtte til at mestre livet med psykose

• Reducere forventninger og krav til brugeren

• Observere tilbagefald

Når/hvis stabilisering er opnået, skiftes der fokus i retning af at øge brugerens sociale funktionsniveau.

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 53

Netværksrådslagning

Projektet hører under

(Nærmeste netværk)

Målgruppe

Varighed

Formål

Beskrivelse af projektet

Eventuelle metoder/

tilgange

Resultater eller forventede

resultater

Yderligere information

Kontakt

Netværket

Fiskergade 66. 1.

8000 Århus C.

Tlf.: 8940 3123

Netværkets brugere – personer med psykiske

Vanskeligheder.

Projektperiode via SUS (Socialt Udviklingscenter)

1. At udvikle netværksrådslagning som metode og beslutningsmodel for

brugerne.

2. At udarbejde bæredygtige fremtidsplaner i et tæt samarbejde med brugerne,

deres personlige og professionelle netværk.

3. At tilbyde det personlige netværk øget medansvar og benytte dets ressourcer

til at finde løsninger for brugeren.

SUS har siden foråret 2003 - i samarbejde med KFUMs sociale arbejde i Danmark

- deltaget i et udviklingsprojekt om netværksrådslagning for mennesker, der

har problemer med hjemløshed. Metoden forsøges nu videreudviklet og tilbudt

til andre grupper af borgere.

En netværksrådslagning er et møde, hvor familie, venner og bekendte til en

bruger diskuterer og foreslår indsatser, der kan forbedre brugerens situation.

Brugeren har på forhånd defineret, hvad og hvortil han søger hjælp f.eks. i form

af 3 spørgsmål. Mødet afholdes uden deltagelse af professionelt netværk – disse

har inden mødet givet et kort mundtligt eller skriftligt oplæg af deres vurdering

af brugerens aktuelle problematik. Mødet arrangeres i samarbejde med brugeren

selv og en samordner, der er uafhængig af det professionelle netværk og ansat

via SUS. Samordnerens opgave er inden mødet at indkalde, besøge og orientere

deltagerne om mødets præmisser og indhold, under mødet at være “værtinde”,

dvs. stå for det praktiske arrangement og efter mødet at følge op.

Mødet afsluttes med et referat med de forslag, der kommet frem, som videreformidles

til det professionelle netværk. Ca. 3 mdr. derefter mødes netværket på ny

til en status-vurdering.

• Familierådslagning via model fra New Zealand

• Empowerment

• Øget fokus på det private netværk og dets evner og betydning.

• Afprivatisering af den enkeltes problematik

www.sus.dk

Rapport om Netværksrådslagning

Pjecen: “Jeg gjorde det – du kan også” – Netværksrådslagning for hjemløse

Netværket.

Tlf. 8940 3123

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


54 Masterplan 2007

Assessment Quality of the Environment - Miljø indikatorværktøj

Formål

Beskrivelse

(professionelle netværk

/miljø)

For yderligere information

Værktøj til at vurdere kvaliteten af det miljø i socialpsykiatrien, som brugeren færdes i

Det er vigtigt, at miljøet er foreneligt med brugerens ønsker og behov. Miljøet

skal på en gang passe til brugerens begrænsninger og samtidig yde mulighed for,

at brugeren kan fungere socialt og udvikle sig. Warr (1987) mener, at man kan

vurdere kvaliteten af miljøet ved at sammenligne miljøet med et sundt miljø. Der

skal være følgende “vitaminer” i et miljø, før det kan forstås som værende sundt:

Mulighed for at påvirke miljøet, mulighed for at bruge færdigheder, formål skal

være klart og utvetydigt, der skal være variation i aktiviteter og mulighed for

varierede handlinger, det skal være et transparent miljø, og der skal være materielle

ressourcer, tryghed, samt mulighed for interpersonelle relationer og værdsættelse.

På baggrund heraf har Hollander og Wilken (2005) videreudviklet et

værktøj som opstiller en række indikatorer for, hvor sundt brugernes miljø er

Hollander og Wilken (2005) Rehabilitation and Recovery – a comprehensive approach

- kap. 7- samt tilhørende Toolkit

Eksempel på værktøj til at måle på miljøindikatorer

1 Muligheder for at være i kontrol og påvirke

- Brugerens ønsker og behov bestemmer de professionelles aktiviteter

- Deltagelse er velunderstøttet

2 Muligheder for at bruge færdigheder

- Der er tilstrækkelige materielle ressourcer

- Der er nok tid

- Der er fysiske rammer som muliggør brug af færdigheder

- Der er støtte eller brugerne er informerede omkring mulighederne for støtte

3 Handlemuligheder

- At give information omkring muligheder (aktiviteter, alternativer osv.)

- At inspirere og motivere brugeren

- At bevare en balance mellem aktivt at fortælle om muligheder og lade brugeren tage initiativ

4 Variation i handlinger

- Der er tilstrækkelige materielle ressourcer

- De fysiske omgivelser muliggør variation i handlinger

- Der er støtte eller brugerne er informerede om mulighederne for støtte

5 Gennemsigtigheden af miljøet

- Der er en klar struktur indenfor tilbuddet (programmer, instruktioner mv.)

- Kommunikationsvejene er klare

- Opgave og ansvarsfordelingen er klar

6 Tilgængeligheden af materielle ressourcer

- Finansiel støtte

- Gode levesteder/ boliger

- Gode arbejdsmaterialer

- Transportmidler (og alle andre former for materielle ressourcer)

7 Sikkerhed

- Der er tilstrækkelig fysisk sikkerhed

- Der er tilstrækkelig psykisk/følelsesmæssig sikkerhed

- (tilstedeværelsen af kendte personer, møbleringen af rum, ingen pres til at performe mv.)

8 Muligheder for interpersonel kontakt

- Der er tid

- Der er fysiske rammer, der gør det muligt

- Der er støtte eller brugere er informeret om muligheden for støtte

9 Værdsættelse

Brugere bliver altid værdsat:

- For dem man er

- For hvad man gør

- +/- +

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 55

Projekt KONTA (Nærmeste netværk)

Projektet hører under

Målgruppe

Center for Kvalitetsudvikling,

Region Midtjylland

Regionshuset Århus

Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N

Socialpsykiatriske brugere og deres ikke-professionelle netværk

Varighed Fra november 2006 til august 2008

Baggrund

Det er velkendt, at mange mennesker med en sindslidelse, har spinklere familiemæssige

og sociale netværk andre mennesker. Ligeledes er det, ifølge mange

brugerne, ikke blot et af de hyppigste men også et af de alvorligste problemer.

Formål

Beskrivelse

Projektet har til formål at få besvaret følgende spørgsmål

1. Hvilke socialpsykiatriske metoder er effektive til genskabelse af brudte kontakter

mellem den sindslidende og dennes nære familiemæssige relationer

2. Hvordan kan disse implementeres i socialpsykiatrien

Projektet tager udgangspunkt i tre faser:

Fase 1: Indsamling af erfaringer fra litteraturen og praksisverdenen. Der afholdes

i den forbindelse vidensseminarer forskellige steder i landet, hvor fagfolk, sindslidende

og pårørende, som har erfaringer med succesfuld genetablering af brudte

kontakter inviteres til at komme og udveksle erfaringer. Fase 1 skal munde ud i en

eksempelsamling af metoder

Fase 2: Systematisk afprøvning af de indsamlede metoder i et landsdækkende

vidensskabende netværk. Et antal psykiatriske tilbud inviteres til at udvælge og

afprøve de anbefalede metoder

Fase 3: Implementering af de afprøvede metoder

Eventuelle metoder

Forventede resultater

Yderligere

Kontakt

Projektet arbejder i en række faser som er resultatskabende i sig selv men som

samtidig danner grundlaget for de efterfølgende faser. Metoden er en videreudvikling

af de vidensskabende netværk, som er en metode til praksisudvikling og

formidling af praksisviden. Her får deltagere med interesse i en særlig problemstilling

mulighed for at arbejde systematisk og undersøgende med henblik på at

skabe ny viden.

At få identificeret, udvalgt, afprøvet og implementeret metoder, som kan genskabe

brudte kontakter mellem den sindslidende og dennes nære familiemæssige

relationer

www.knudramian.pbwiki.com/konta

Anne Mette Isager: amk.sager@stab.rm.dk

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


56 Masterplan 2007

Individual Placement Support – IPS (arbejdsmarkedet)

Udarbejdet af

Målgruppe

Varighed

Formål

Beskrivelse

Resultater eller

forventede resultater

Evaluering

M.ED. Deborah R. Becker & Ph.D. Robert E. Drake,

Begge fra New Hampshire- Dartmouth Psychiatric Research Center

Mennesker med sindslidelser som er interesserede i at komme i arbejde. Både mennesker

med varierende grad af erhvervserfaring, mennesker som er usikre på om de kan og vil i

arbejde og mennesker med dobbeltdiagnose eller som har andre grunde til at opleve barrierer

ift. at komme i arbejde

Typisk starter brugeren med at arbejde i 5-10 timer om ugen, i løbet af det første år øges timetallet

ofte til 20-25 t. om ugen

IPS er en model, der sigter mod at få mennesker med en sindslidelse direkte i ordinært

arbejde og er udviklet som alternativ til traditionelle beskæftigelsestilbud, som ligger i

psykiatrisk regi. Formålet er at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet

Hvor den traditionelle beskæftigelses-model, også kaldet train-place modellen bygger

på en skridtvis tilgang, hvor mennesker med en sindslidelse via beskyttede værksteder

mv. gradvist forberedes til ordinært arbejde, opererer IPS ud fra en place-train model.

Place-train-modellen indebærer, at brugeren begynder i ordinært arbejde med det samme.

Nøglen er at finde et job som matcher personens interesser, evner/færdigheder og unikke

kvaliteter frem for forberedelse og træning. For at danne sig et så bredt indtryk som

muligt, afholder jobkonsulenten flere møder med personen. Med tilladelse indhentes information

fra og samarbejdes med tidligere arb.pladser, familie, venner og øvrige professionelle,

der er i kontakt og samarbejde med personen. Jobkonsulenten forsøger via den

samlede viden, at finde det bedst mulige job. Når personen er i arbejde, yder jobkonsulenten

løbende støtte, og med personens tilladelse gives der også supervision og støtte til

arbejdsgiveren. Støtten varierer efter behov, men består typisk opfølgende samtaler flere

gange om måneden. Hvis det er relevant, kan dette også omfatte træning af praktiske og

sociale færdigheder af relevans for arbejdspladsen. Der er ligeledes mulighed for coaching

på arbejdspladsen eller støtte udenfor arbejdspladsen alt efter brugerens ønsker og behov.

Undersøgelser viser, at sandsynligheden for at IPS- brugere får ordinære jobs og arbejder 20

timer eller mere pr. uge, er dobbelt så stor hos mennesker der er tilknyttet traditionelle beskæftigelsestilbud

i socialpsykiatrisk regi. Ydermere tjener IPS-brugere dobbelt så meget.

EQOLISE- rapporten 2006: “Enchancing the Quality of Life and Independence of Persons

disabled by Severe mental Illness through Supported Employment”, Final Report to European

Commision

Yderligere information IPS – notat fra Center for Socialfaglig udvikling. Masterplan bilag 21

Becker, Debora, R. og Rober E. Drake 2003: “A working Life for People with Severe mental

Illness, Oxford University Press”

Latimer et al. 2004: “individual Placement and Support to Help People with Severe

Mental Illness find and Maintain Competitive Employment: Preliminary results of the first

Canadian RandomiZed Trial

Lucca et al. 2004: Evaluation of an individual Placement and Support Model Program,

Psychaitric Rehabilitering Journal, Winther Issue 2004, Abstract: www.bu.edu/prj/winther-

20047Lucca-etal.htm. Deborah Becker: deborah.becker@dartmouth.edu

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 57

Vikar-mentorordningen

Projektet hører under

Målgruppe

Center for Særligt Socialt Udsatte (CSSU) under Forsorg og Misbrug, Århus

Kommune. Virksomhedskonsulenterne, Job-center Århus er samarbejdspartnere

i projektet. Projektet er et eksempel på recoveryorienteret jobskabelse på

forsorgs- og misbrugsområdet. Projektet samarbejder bredt om job-skabelse for

socialt udsatte borgere.

Socialt udsatte borgere som står uden for arbejdsmarkedet og oplever en kombination

af sociale, fysiske, psykiske, og misbrugsrelaterede problemstillinger.

Varighed 4-årig projektperiode med start 1. marts 2006.

Formål

Eventuelle metoder/

tilgange

Beskrivelse

Resultater eller

forventede resultater

Dokumentation &

evaluering

Yderligere information

At skabe job for socialt udsatte borgere, der ønsker et arbejdsliv, samt at følge

borgernes vej i arbejde og afdække hvilke problemer og muligheder der viser sig,

samt hvilke løsningsmodeller der er brugbare i forhold til jobskabelse for denne

målgruppe.

Mentorstøtte, direkte og indirekte opsøgende arbejde i målgruppen, fremskudt

indsats (direkte i arbejde), empowerment, recoveryorientering og kognitiv

metode i mødet med borgeren. Logbog som ramme for den løbende dokumentations-

og udviklingsproces.

Projektet udvikler en opsøgende og fremskudt indsats, der kan understøtte socialt

udsatte borgeres valg om et arbejdsliv.

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Center for Særligt Socialt Udsatte

i Socialforvaltningen – hvor man har en kommunedækkende social indsats

bestående af være- og aktivitetssteder, bostøtte og boformer; og Virksomhedskonsulenterne

i Beskæftigelsesforvaltningen – hvor projektets jobkonsulenter

opbygger viden om jobskabelse for målgrup-pen og laver en beskæftigelsesrettet

indsats for de borgere projektet kommer i kontakt med. Projektet skaber job for

socialt udsatte borgere, på trods af de begrænsninger i arbejdsevnen, de har. Jobindsatsen

baserer sig på den kognitive metode og former sig som et samarbejde

mellem social støtte og beskæftigelsesrettet indsats, samt et samarbejde med

rummelige virksomheder – altid med borgeren i centrum.

I projektperioden skal der dels skabes flest mulige job for socialt udsatte borgere,

dels skal der indsamles erfaringer og frembringes viden om jobskabelse for denne

målgruppe. Projektet har 1 1 /2 jobkonsulent hos Virksomhedskonsulenterne og 1 projektstøtte

i CSSU. Primo marts 2007 har projektet været i kontakt med 64 borgere;

heraf er 21 forløb afsluttet, 17 projektdeltagere er kommet i job, ligeligt fordelt mellem

ordinære, fleks- og job med løntilskud (skånejob).

Projektet evalueres løbende i en intern dokumentations- og udviklingsproces;

formålet er dels at vidensbasere praksis og projektledelse, dels at dokumentationen

foregår så kvalificeret, at der løbende kan tages stilling til implementering af projektets

erfaringer i den sociale og beskæftigelsesrettede indsats i Århus Kommune.

Center for Særligt Socialt Udsatte, Projektleder Palle Eli Jensen / Projektstøtte

Karna Kühnell Gautier

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


58 Masterplan 2007

Gallos Jobformidling

Projektet hører under

Målgruppe

Varighed

Formål

Gallo

Nørregade 6

8000 Århus C

Mennesker med en sindslidelse på førtidspension

3-årig projektperiode

1. At styrke indsatsen for at formidle skånejob til førtidspensionister – primært

mennesker med en sindslidelse, og styrke indsatsen for stabilisering, således

at ansættelse i skånejob kan blive varig eller længerevarende

2. At videreudvikle Gallojobs metoder, på en måde hvor de ansattes erfaringer

som brugere/tidligere brugere af psykiatrien, med rehabilitering og recovery

bliver en integreret del af metoden

Resultater eller forventede

resultater

I projektperioden er der sket en stigning i antallet af fastansættelser. Over en

periode på 3 år har Gallojob således skaffet skånejob og frivillige job til næsten

100 personer. Nogle jobkunder, der siger op, vender tilbage til Gallojob og kommer

derved i en ny ansættelse, hvilket viser kunderne har gode erfaringer med

Gallojob

Gallojobs resultater viser ydermere, at det er muligt for mennesker med en

sindslidelse med mange vanskeligheder at komme til at fungere i et skånejob.

Udgangspunktet er, at jobkunden kommer på eget initiativ og ansvar og bliver

mødt af jobkonsulenter, der signalerer ligeværdighed. Tid, anerkendelse, håb

og realistiske forventninger er væsentlige elementer. Mange vil derudover have

behov for at bearbejde tidligere nederlag.

Eventuelle metoder/

tilgange

Dokumentation &

evaluering

• Programteori

• Storytelling

• Statusrapporter for 2004, 2005, 2006 og 2007

• Midtvejsevaluering af Center for Evaluering, Århus

• Slutevaluering 2007 af Center for Kvalitetsudvikling, Århus

• Se samtlige ovennævnte rapporter på: http://gallojob.dk/statistik.htm

Yderligere information

Gallohusets hjemmeside: www.gallo.dk

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 59

Projekt netværksfamilier for psykiatribrugere

Projektet hører under

Målgruppe

(Øvrige netværk

og civilsamfund)

Videnscenter for Socialpsykiatri i samarbejde med de fem nye regioner.

• Psykiatribrugere der har brug for kompensation for tabte familierelationer

• Psykiatribrugere, hvor jævnlig netværksfamilie-kontakt kan forebygge

tilbagefald og indlæggelser

• Psykiatribrugere der har brug for at få aflastet og suppleret tyndslidte

pårørenderelationer

• Psykiatribrugere der har brug for at få understøttet en frigørelses- og

selvstændiggørelsesproces ift. afhængighed af pårørende og professionelle

Varighed Projektperioden er 1. februar 2006 – 31. dec. 2008

Formål

Beskrivelse

At få etableret netværk for psykiatribrugere med et meget spinkelt eller belastet

socialt netværk

En engelsk undersøgelse viste i 1999, at på spørgsmålet om, hvad mennesker

med en sindslidelse ville definere som det vigtigste i deres liv, var svaret: de sociale

netværk. Faktum er imidlertid, at mennesker der rammes af længerevarende

sindslidelser ofte får vanskeligheder med at vedligeholde kontakter og knytte nye

kontakter. Dette resulterer endvidere ofte i isolation eller en voksende afhængighed

til professionelle. På baggrund af gode erfaringer med kontaktfamilieprojektet

som blev startet tilbage i 1994, er der nu etableret forsøg med støtte

og kontaktfamilier i alle deltagende kommuner (herunder Århus Kommune).

Hvert forsøgssted drives af et tværfagligt team bestående af en primær ansvarlig

medarbejder fra den kommunale social-psykiatri og en assisterende medarbejder

fra behandlings-psykiatrien. Der findes to former for netværksfamilier:

Kontaktfamilier: Familier, som knyttes til en psykiatri-bruger. Familierne vil få

besøg i deres eget hjem 1-2 gange om måneden ca. 3 timer per gang

Støttefamilier: Familier, der knyttes til en psykiatri-bruger, for et honorar. Familierne

stiller sig efter faste aftaler, til rådighed for 1-4 døgns ophold

Resultater eller

forventede resultater

Dokumentation &

evaluering

Yderligere information

Kontaktperson

• Øgede kontaktflader og netværk i det samfund der befinder sig udenfor psykiatrien

• Formindsket isolation for målgruppen

• Større uafhængighed til professionelle

Der er koblet følgeforskning på projektet. Medicinsk teknologivurdering, Demografisk

institut og Videnscenter for Socialpsykiatri indgår i vidensindsamling

og evaluering.

Videnscenter for socialpsykiatris hjemmeside: www.socialpsykiatri.dk/printable.

dsppage=2687 Projekt kontaktfamilies hjemmeside: www.kontaktfamilier.dk

Projektkoordinator: Michael Freiesleben

Tlf.:40 11 66 20, mail: mf@socialpsykiatri.dk

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


60 Masterplan 2007

Links til lokalsamfundet – veje til inklusion og recovery

Orginaltitel

Udarbejdet af

Målgruppe

(Øvrige netværk

og civilsamfund)

Varighed

Formål

Beskrivelse

Eventuelle metoder/

tilgange

Resultater eller

forventede resultater

Evaluering

Yderligere information

Kontaktperson

Community links Pathways to reconnection and recovery

• Mary Ellen Copeland, PhD

• Shery Mead, MSW,

Mennesker som:

• Er afhængige af støtte eller assistance fra det psykiatriske hjælpesystem

• Føler sig isolerede fra deres miljø grundet problemer relateret til sindslidelse

Idealet er, at der arbejdes målrettet for at skabe forbindelser til lokalsamfundet, indtil den

enkelte har stabile kontakter og tilhørsforhold.

Community Links er et program, som har til formål at matche ovennævnte målgruppe

med andre mennesker der har erfaring med sindslidelse (peers) eller øvrige medlemmer

af lokalsamfundet med henblik på at øge inklusion i nærmiljø og lokalsamfund. De

der fungerer som samfunds links, vil typisk være mennesker, der er kommet langt i egen

recoveryproces.

Interesserede borgere bliver udvalgt til lokalsamfundslink og matchet med interesserede

brugere ud fra forskellige kriterier. De deltagende samfundslinks modtager 3 hele dages

undervisning, som har til formål at klæde dem på til at assistere og støtte andre i at

udvikle positive og gensidige relationer; genvinde deres uafhængighed; integrere og inkludere

dem selv i lokalsamfundet samt forbedre deres overordnede livskvalitet. Kontakten

med lokalsamfundslinkene formindskes over tid i takt med, at den enkelte bruger udvikler

naturlige netværk og støttepersoner og føle sig mere tilpas og hjemme i lokalsamfundet.

Programmet er baseret på resultatet af projekt: Moving Ahead (Mead og Copeland 2004).

I dette kvalitative forskningsprojekt fandt man frem til, at langt de fleste mennesker med

sindslidelse gerne vil være uafhængige af socialpsykiatriske hjælpeforanstaltninger og

gerne vil integreres og inkluderes fuldt ud i nærmiljøer og lokalsamfund efter eget valg.

Ligeledes efterspurgtes der muligheder for, at udvikle de færdigheder og strategier, som er

nødvendige for at opnå uafhængighed og arbejde mod at opnå egne livsdrømme og mål.

• Wellness Recovery Action Plan (den personlige arbejdsbog)

• Daily Maintenance Plan

• Triggers and Triggers Action plan

• Early Warning Signs Action Plan

• Crisis Plan og Post Crisis Plan

At øge inklusion og integration af isolerede mennesker med en sindslidelse i lokalsamfund og

nærmiljø

Projektet er blevet pilottestet i 2004 med henblik på at revidere projekt design og udvikle

en træningsmanual til brug i forbindelse med implementering af projektet i Vermont

For en omfattende guide til hvordan, man kan udvikle et Community Link Program se

bogen: Copeland, E.M. & Mead, S. 2006: Community Links: Pathways to Reconnection

and Recovery, Peach Press; West Dummerston

www. mentalhealthrecovery.com www.mentalhealthpeers.com

(Mary Ellen Copeland besøger Århus i 2008, information ca. sep. 07)

Shery Mead: Shery@mentalhealthpeers.com

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 61

Åbne samtaler, Vestlapland

Formål

(Sammenhæng

i indsatsen)

Beskrivelse

Yderligere informationer

• Hurtig hjælp ved akut behov f.eks. i forbindelse med psykose

• Undgå indlæggelse i så mange tilfælde som muligt

• Inddragelse af relevante sociale netværk såvel professionelle som private i et

samarbejde

Åbne samtaler har i Vestlapland, hvor den bruges, bevirket et stort fald i både

antallet af indlæggelser og brug af medicin. Åbne samtaler er baseret på dialog

og går ud på, at der inden 24 timer efter, at der er etableret kontakt mellem personen

og det psykiatriske hospital, afholdes et “netværksmøde” med deltagelse

af alle involverede parter. Herunder personen selv og dennes familie samt evt.

også venner, praktiserende læge, naboer, kolleger m.v. Det er brugeren, som selv

fortæller, hvilke personer, der indgår i hans/hendes netværk. I mødet deltager

også de involverede personalegrupper og mødet kan dermed bidrage til koordination

af det forløb, der sættes i værk for brugeren. På mødet besluttes behandlingen/støtteforløb,

og teamet tager herefter hånd om den. Personalet må ikke

tale om eller planlægge forløb for brugeren, uden at han/hun selv deltager.

Bøger:

Seikkula, Jaakko 2000: “Åpne samtaler”, Tano Aschehoug

Tom Andersen, Reflekterende Processer – samtaler og samtaler om samtalerne,

Dansk Psykologisk Forlag 2005

Socialpsykiatris hjemmeside: http://www.socialpsykiatri.dk/index.

dsppage=2495&ps=/realpage.dsp#

Eksempel på hvordan man kan arbejde med åbne samtaler

Beskrivelse

1. fase: Netværket samles. Der skabes “ritualer” for at arbejdsgruppen

kan blive en “stamme” og føle fællesskab.

2. fase: På baggrund af klientens egen beskrivelse af sine

problemer beskriver en af lederne problemet så tydeligt som

muligt. Deltagerne opmuntres til at tale om selv de sværeste

sager – om ting, der ikke tidligere har været talt om. De ressourcer,

som er nødvendige for at mødet skal lykkes, skabes

ved, at man polariserer de forskellige synspunkter.

3. fase: Netværket forsøger at få kontrol over problemet.

Problemet beskrives endnu en gang, og man opmuntrer til,

at der tages stilling i forhold til de beslutninger, som skal

tages. Netværket kan slutte mødet på et tidspunkt, hvor

man ikke har fundet brugbare løsninger – netværket føler

en fælles håbløshed, og dette kan medvirke til, at netværket

føler større samhørighed. Efter mødet sker ofte det at

netværket(ubevidst) kommer videre til næste fase, løsning.

De forskellige faser i et netværksmøde kan beskrives som en

spiral. Efter mødet kan netværket selv fortsætte spiralen.

Udgangspunkt for samtalerne

• Sørg for at alle, som deltager i et netværksmøde, selv deltager

i diskussionen fra begyndelsen.

• Følg med dine svar, dvs. de svar, som diskussionspartnerne

i mødet giver, tilpas din næste kommentar eller dit spørgsmål

til det, som blev sagt lige inden.

• Anvend de ord, som mødedeltagerne anvender. Dialogisk

forandringsskabende diskussion kan komme fra hvilket

som helst tema. Diskussionsformen er vigtigere end selve

indholdet.

• Vær nysgerrig i forhold til beskrivelser af situationer om,

hvordan hver og en oplever samme sag.

• Bed mennesker kommentere en andens synspunkt.

• Diskuter dine egne synspunkter med arbejdsgruppen, søg

efter forskellige synsvinkler på samme sag.

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter



»Spred dine smukke vinger og

flyv« er de ord, der akkompagnerer

Liné Ringtved Thordarson

bronceskulptur, som står ved

Skejbyhave - et botilbud for

mennesker med sindslidelse.

Skulpturen, som blev opført i

forbindelse med indvielsen af

Skejbyhave i november 2005,

symboliserer tro, håb og

optimisme.


Masterplan 2007 63

5. Litteraturliste

Adams, Neal og Diane M. Grieder: “Treatment Planning

for Person- Centered Care – The Road to Mental Health

and Addiction Recovery”, Elsevier Academic Press, 2005

Adolph, Erik og Klint, Sys: “Kvalitet i socialpsykiatrien”,

2. let reviderede udgave, Videnscenter for socialpsykiatri,

2000

Adolph, Erik m.fl.: Socialt arbejde med sindslidende, en

basisbog. Systime 1999

Anthony, William: “A Recovery-orientatet Service System:

Setting Some System Level Standards”, Psychiatric Rehabilitation

Journal vol. 24, nr. 2, 2000

Anthony, William: “Editorial – Expanding the Evidence

Base in an Era of Recovery”, Psychiatric Rehabilitation

Journal

Anthony, William: “Recovery from mental Illness: The

Guiding Vision of the Mental Health Service System in the

1990’s”, Psychosocial Rehabilitation Journal nr. 116 (4),

1993

Anthony, William: “Studying Evidence-Based Processes,

Not Practices”. www. Psychservices.Psychiatryonline.org.

January 2003, Vol. 54 No. 1

Bates, Peter: Working for Inclusion, making social inclusion

a reality for people with servere mental health problems.

The Sainsbury Centre for Mental Health. 2002.

Bjerreborg, Marianne: “Åbne samtaler – snak ikke om det

usnakkelige”; Socialpsykiatri 2/2005

Bleuler, M: “The Schizophrenic disorders: Long term patient

and family studies”. New Haven (CT), Yale University

Press, 1978

Frank, Robert: “Samvær og samtale med et menneske

med sindslidelse”. Videnscenter for Socialpsykiatri. 2002

Center for Evaluering,: “CAN i Danmark 2001”, Psykiatrien I

Århus Amt, 2001

Ciompi, L; Dauwalder, HP; Ague, C: “A research Programme

on rehabilitation of the mentally ill: III. Longitudinal

study of prognosis and outcome of rehabilitation”,

Nervenorzt, 1979

Cohen, Marianne; Hvid, Karen: “Feedback på Masterplan

for en styrket recoveryorientering i Århus Kommune”,

Socialforvaltningen, Århus Kommune 2006, http://www.

aarhuskommune.dk/recoveryorientering

Copeland, Mary Ellen og Shery Mead: “Community Links:

Pathways to Reconnection and Recovery – Program Implementation

Manual”, Peach Press, 2006

Dixon, L.B. & Lehman, A.F.: “Family interventions for schizophrenia”,

Schizophrenia Bulletin 21, 1995

Drake, R.E.; Goldman, H.H.; Leff, H.S.: “Implementing

evidence-based practises in routine mental health service

setting”, Psychiatric Services 52, 2001

Eplov, Falgaard Lene; Kirstrup, Kirsten Riis; Lajer, Mathilde

Kuhr; Obel, Dorrit; Poulsen, Henrik & Svendsen,

Anne-Mette Bruun: “Recovery og rehabilitering i psykiatrien

– gammel vin på nye flasker eller nyskabelse med

indhold” DADL Sundhedskomiteens Sundhedsudvalg.

Ugeskrift for læger. 167(11) 1269.2005

Farkas, M.; Kilbury, R.F.; McNulty, K.C.; Wireman, K.R.;

Cochran, W.A. & Parrish, S.: “Innovative Methods for

Providing Vocational Rehabilitation Services to Individuals

with psychiatric disabilities”, 30th Institute on Rehabilitation

Issues, 2005

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


64 Masterplan 2007

Litteraturliste (fortsat)

Folketingets forespørgsel F39 den 23. maj 2001, vedtagelse

V 124 den 29. maj 2001.

Frederiksen, Peter: “Projekt netværksfamilier for psykiatribrugere”,

http://www.socialpsykiatri.dk/printable.

dsppage=2687

Guldbrandsen, Klaes: “Organisering af samspil”, Videnscenter

for Socialpsykiatri, 2007

Guldbrandsen, Klaes: “Samspil på tværs”, Videnscenter

for Socialpsykiatri, 2006

Guldbrandsen, Klaes: “Syn på samspil”, Videnscenter for

Socialpsykiatri, 2005

Harding, CM; Brooks, GW; Ashikago, T; Strauss, JS &

Breier, A: “The Vermont longitudinal study of persons with

severe mental illness, I: Methodology study sample and

overall status 32 years later”, AM J Psychiatry, 1987

Huber, G; Gross, G; Schuttler, R, Linz, M: “Longitudinal

studies of schizophrenic patients”, Schizophr Bull, 1980

Jensen, Pernille (Red.): “Recovery på dansk. At overvinde

psykosociale handicap”, Systime Academic, 1. udgave

2004

Jensen, Pernille: “En helt anden hjælp”. Akademisk forlag,

2006

Larsen, John Aggergård: “Recovery – pseudobegreb eller

symbolsk virkelighed – et paradigmeskift”. Ugeskrift for

læger. 167 (33) 3073, 2005

Klinik for unge med skizofreni (OPUS), u.å. “Manual for

behandling af unge med nyopdaget skizofreni”

Klint, Sys m.fl.: “Videnspakke om handleplaner”, Videnscenter

for socialpsykiatri 1999

Klint, Sys m.fl.: “Kost, motion og sindslidelse – inspiration

til dagligdagen”, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2004

Liberman RP, Kopelowichz A.: “Recovery from schizophrenia

– A challenge from the 21st. century”. Int. Rev

Psychiatry, 14. 245-55, 2002

Madsen, Birgit og Olsen, Peter: “Pårørende om psykiske

lidelser, 25 skriver om at være tæt på psykisk sygdom”.

Kroghs forlag 2004.

Meltzer, H., Gill, B., Patticrew, M.: “Economic Activity and

Social Functioning of Adults with Psychiatric Disorders”,

Office of Population Censuses and Surveys, Surveys of

Psychiatric Morbidity in Great Britain, Rapport 2 – London,

1995

National Consensus Statement on Mental Health, SAMH-

Sa’s National Mental Health Information Center, http://mentalhealth.samhsa.gov/publications/allpubs/sma05-4129/

Neuchterlein, K.H. & Dawson, M.E: “A heuristic vulnerability/stress

model of schizophrenic episodes”, Schizophrenia

Bulletin 10 (2), 1984

Pedersen, Otto Brun: “Koordinering av psykososialt arbeide

– for personer med langvarige og alvorlige psykiske

lidelser”, Statens helsetilsyn, Norge 2000

Penn, L.D. & Mueser, K.T.: “Research update on the psychosocial

treatment of schizophrenia”, American Journal

of Psychiatry 153, 1996

Ramian, Knud og Jónas Gústafsson (red.): Liv I fokus

– Det sindslidende menneske i hverdagen, Systime, 1998

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


Masterplan 2007 65

Ramian, Knud og Jónas Gústafsson (red.): Liv I focus,

Socialpsykiatri nr. 3, 1998

Regeringens redegørelse til Folketinget om udviklingen

inden for psykiatrien. Afgivet til Folketinget den 30. april

2002

Romme, Marius og Echer, Sandra: “Giv stemmerne

mening: Metoder i arbejdet med stemmehørere”. Århus

Systime Academic, 2003

Seikkula, Jaakko: “Åpne Samtaler”, Tano Aschehoug, 2.

udgave 2002

Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet:

“Fælles værdier for indsatsen for mennesker med en

sindslidelse. Respekt, faglighed, ansvar”. 2005

Warner, R.: “Recovery from schizophrenia – Psychiatry and

political economy, New-York: Routledge & Keagan, 1985

WHO, European Ministerial Conference on Mental Health:

“Mental Health Declaration for Europe – Facing the

challenges, Building Solutions.” Helsinki, Finland, 12-15

January 2005

Wilken, Jean Pierre & Hollander, Dirk den: “Rehabilitation

and Recovery a comprehensive Approach”, SWP Publishers

Amsterdam, 2005

Århus Kommune, Socialforvaltningen: “Virksomhedsplan

2006”, 2006

Strauss, J.S: “The person with schizophrenia as a person.

Approaches to the subjective and complex”, British Journal

of Psychiatry 155, 1989

Thornicroft, Graham: Shunned, discrimination against

people with mental illness. Institute of Psychiatry, London.

Oxford university Press. 2006

Topor, Alain: “At komme sig”, Videnscenter for Socialpsykiatri,

1. udgave 2002a

Topor, Alain: “Vendepunkter”, Videnscenter for Socialpsykiatri,

1. udgave 2002b

Topor, Alain: “Fra patient til person”, Akademisk Forlag, 1.

udgave 2004

Vanderplasschen, Wouter (m.fl.): The Development and

Implementation of Case Management for Substance Use

Disorders in North America and Europe, Psychiatric Service,

www.ps.psychiatryonline.org, nr. 8, vol. 55, 2004

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter


66 Masterplan 2007

Noter

1. Rehabilitering – redegørelse om fremtidens rehabilitering i Århus

Amt. Oktober 2005

2. European Ministerial Conference on Mental Health, WHO i Helsinki

2005 (bilag 10)

3. Regeringens redegørelse til Folketinget om udviklingen indenfor

psykiatrien. Afgivet til Folketinget den 30. april 2002. (bilag 11)

4. “Fælles værdier for indsatsen for mennesker med en sindslidelse.

Respekt, faglighed, ansvar”, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

Socialministeriet. 2005. Se www.social.dk (bilag 16)

5. “Virksomhedsplan 2006”, Socialforvaltningen, Århus Kommune

(bilag 12)

6. Vidensbaserede processer omfatter måden (formen), hvorpå man

samarbejder omkring en given metode. Samarbejdsprocessen, skal

bygge på eksisterende viden om, hvad der fremmer menneskers

evne til at udvikle og komme sig (Anthony 2003:2). Vidensbaserede

metoder beskriver de redskaber og metoder (indhold), som man

kan inddrage i samarbejdet, og som der foreligger dokumentation

for virker recovery-fremmende for mange mennesker.

7. Se www.mentalhealthrecovery.com

8. Data bygger dels på litteratur – nationalt og internationalt – samt

interviews med brugere i socialpsykiatrien og repræsentanter fra

brugerorganisationer

9. 15 forslag fra Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere

og Bedre Psykiatri, http://www.bedrepsykiatri.dk/

doc/20060502215828.pdf (bilag 1)

10. “Recovery – En mulighed for at komme sig”, Evaluering fra Center

for Evaluering: http://www.sundhed.dk/Images/alle/amt_aarhus/

pdf/Psykiatrien/Administration/Center_for_Evaluering/rapporter/2005/rec_sep05.pdf

(bilag 2)

11. Patricia Tudor-Sandahl

12. “A guide to service user and career participation in the recruitment

and selection of staff”. Hertfordshire County Council Adult Care

Services, January 2005 (bilag 13)

13. I både det professionelle og private netværk

14. Evaluering af Gallos jobformidling, marts 2007. (Bilag 22)

15. Se beskrivelser af begge projekter i kapitel 4 om projekter og metoder

16. Kurset er etableret i et samarbejde mellem Center for specialundervisning

for Voksne, Center for Socialfaglig udvikling samt Frit

oplysningsforbund. Læse mere om kurset på www.aarhuskommune.

dk/recoveryorientering

17. Kontakt Jobcenter Århus, Virksomhedskonsulenterne. Værkmestergården,

Værkmestergade 3-5, 8000 Århus C. Telefon, 89406800

18. www.standuprecovery.dk

19. Se eksempler på konkrete projekter på www.photovoice.com eller

www.bu.edu/cpr/photovoice

Kontakt udviklingskonsulent Jette Boa, CSU, for evt. udvikling af

kursus i Århus

20. Der kan læses mere om kurset “Bruger til bruger” på www.aahuskommune.dk/recoveryorientering

21. F.eks. samarbejdet med SIND, “Venner på Tværs”: (http://www.

aaa.dk/dagsor/ph/20060523_mID_385_dID452/bilag/bilag_dagid_

2863_dokid_3084477_page_1.PDF) m.fl.

22. Sundhedsaftalen mellem Århus Kommune og Region Midtjylland

2007: “Udkast til Aftale om Indsatsen for mennesker med sindslidelser”

(Bilag 18)

23. Pedersen, Otto Brun: Koordinering av psykososialt arbeid, for personer

med langvarige og alvorlige psykiske lidelser. Statens helsesyn,

Oslo. 2000. (bilag 20)

24. Flensted-Jensen 2007: “Notat om personlig koordinator, 9. februar

2007” (Bilag 19)

25. Adams, Niel and Grieder, Diane M.; Treatment Planning for Person-

Centered CARe. Se også www.aarhuskommune.dk/recoveryorientering

for Niel Adams oplæg på psykiatrien årsmøde 2007.

26. Åbne samtaler, Finland samt projektet Netværksfamilier for psykiatribrugere,

Århus (bilag 8)

1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter



Intet om os uden os

(Patricia Deegan)


Århus Kommune

Socialforvaltningen

Center for Socialfaglig Udvikling

Telefon 8940 1340

Fax 8940 5678

E-mail: csu@fa.aarhus.dk

www.aarhuskommune.dk/csu

More magazines by this user
Similar magazines