62 geoforum.dk - GeoForum Danmark

geoforum.dk

62 geoforum.dk - GeoForum Danmark

62

Januar 200

Januar 2005

geoforum.dk

mødestedet for geografisk information

Hvorfor mon de flager på

borgen

Har de endelig hørt om

geodata

Er det valget eller noget

helt 3.die

Læs præsidentens

Nytårshilsen side 3

Geodata på Internettet er

kommet for at blive.

Referat fra Vest side 4

Vestgruppen fik også en

dosis ortofoto

Se side 7

Kommunalreformen må

ha’ styr på Miljødata.

Miljøministeriet har nedsat

en særlig arbejdsgruppe.

Debatmøde i Øst side 8

De danske refe rencesystemer

for sidste gang

Se side 12-13

BBR-, adresser og

kommunalreformen

Geoforums høringssvar

side 14

Annoncer for møder

Side 15-17

Kongresser og møder

Side 18-19


geoforum.dk

ISSN 1602-4435

Medlemsblad for Geoforum

Danmark, som er en ideel

forening, der på landsplan

arbejder for at fremme den

samfundsmæssige nytte af

geografisk information.

Geoforum Danmark

Lindevangs Allé 4

Postboks 218

Tlf.: +45 38 86 10 75

geoforum@geoforum.dk

www.geoforum.dk

Redaktionen

Ansvarshavende

Lars Tyge Jørgensen

Kort & Matrikelstyrelsen

Rentemestervej 8

2400 København NV

Tlf. 35 87 51 60

Fax 35 87 50 55

ltj@kms.dk

Vagn W. Laursen

Geoforum Danmark

Lindevangs Allé 4

Postboks 218

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 86 10 75

Fax 38 86 02 52

vwl@geoforum.dk

Grafiker

Mette Borg

Geoforum Danmark

Trykkeri

C.A Backhausen aps

Fuglevangsvej 12 C

1962 Frederiksberg C

Tlf. 35 35 12 90

Fax 35 35 16 66

backhaus@post3.tele.dk

Kommende numre

Deadline

Nr. 63 4. februar 2005

Nr. 64 4. marts 2005

Nr. 65 1. april 2005

Nr. 66 4. maj 2005

www.geoforum.dk

Indholdsfortegnelse

Leder: En Nytårshilsen fra præsidenten ........................................ 3

Geodata på Internettet

- referat af Carsten Sandgaard .................................................... 4

”Ortofotos – en dansk vejledning om ortofotos”

- referat af Anders Bo Andersen .................................................. 7

Kommunalreformen miljødata

- referat af Kirsten Elbo .............................................................. 8

Læserbrev – Om lettelser og fremtidssikring af Leif Kahl .............. 12

Kommentarer til læserbrev ........................................................ 13

Geoforums høringssvar til –

Ændring af BBR-lov mv. i forbindelse med kommunalreformen ........14

Geoforums arrangementer .........................................................15

Kongresser og møder 2005 ........................................................18

Geoforum mødekalender ...........................................................19

Aktuelle arrangementer i Øst og Vest ......................................... 20

Bestyrelse og udvalgsformænd

Bestyrelse

Peter Normann Hansen, BlomInfo A/S, pnh@blominfo.dk

Lars Brodersen, Aalborg Universitet, lars@land.auc.dk

Johnny Fredericia, GEUS, jfr@geus.dk

Per Friborg, Vejdirektoratet, pef@vd.dk

Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab, KVL, hsp@kvl.dk

Bente Neerup, Hjørring Kommune, tebe@hjoerringkom.dk

Mads Staunskjær, Euman A/S, Frederiksberg, mst@euman.com

Suppleanter

Tommy Mostrup, Ringkøbing Amt, tmtmo@ringamt.dk

Else-Marie Ulvsgaard, Brøndby Kom., eul@brondby-kom.dk

Sjællandske arrangementsgruppe (ArrØst) & geoforum.dk

Lars Tyge Jørgensen, KMS, ltj@kms.dk

Jyske arrangementsgruppe (ArrVest)

Carsten Sandgaard Christensen, Vejdirektoratet, cac@vd.dk

Tidsskriftsgruppen

Henning Sten Hansen, DMU, HSH@DMU.dk

Uddannelsesudvalg

Jacob Gadd, KRAK, jag@krak.dk

Geodataudveksling

Søren Nørmølle, Landmålergården, san@lmg.dk

Danske Kortdage 2005 & INSPIRE back-up

Inge Flensted, Herning Kommune, kktif@herning.dk

Basisgeometrigruppen

Lars Bodum, Ålborg Universitet, lbo@3dgi.dk

WMS/WFS gruppen

Bo Overgaard, Carl Bro, boo@carlbro.dk

Ortofotogruppen

Søren Buch, BlomInfo A/S, sb@blominfo.dk

geoforum.dk62 • januar 2005


Leder:

En Nytårshilsen fra præsidenten

Kære medlem af geoforum

Vi starter nu på et nyt år, hvor vi

ser en række store udfordringer,

både i vore egne rækker men også i

høj grad i det omgivende samfund.

Hvis vi starter udefra med samfundet

ligger der jo formentlig et

folketingsvalg lige for døren. Når

dette blad er på gaden er det efter

alle tegn i sol og måne udskrevet.

På det niveau er det nok en helt

utænkelig tanke, at geodata bliver

et tema i valgkampen. Hvor gerne

vi end kunne ønske os dette er vi

nok her på utopiens overdrev.

Bestyrelsen har dog en gang imellem

drøftet, hvordan det kunne tænkes

at gøre geodata til et egentligt

politisk spørgsmål ved at prøve at

lokalisere de politikere i de forskellige

partier, som dels kunne tænkes

at blive gjort interesserede i emnet

igennem vores lobby-virksomhed

dels burde interessere sig for det

som medlemmer af de udvalg, der

behandler lovforslag inden for vores

område: miljølovene, landbrugsloven,

BBR-loven, loven om LER og de

specifikke love om Kort & Matrikelstyrelsen

herunder udstykningsloven

mv. Her til kommer alle de love, der

hænger sammen med digital forvaltning

og hele lovkomplekset om

strukturreformen.

Strukturreformen vil helt afgjort

blive et af de helt store debatemner

når nu folketingsvalget er overstået.

Vores udfordring i denne sammenhæng

er, at vi skal medvirke til at

sørge for, at også geodata bliver

husket. Vores udredningsprojekt

er nu afsluttet og rapporten bliver

snart tilgængelig og vi håber stærkt

på, at de ansvarlige parter vil overveje

de anvisninger og forslag, vi

kommer med i denne rapport, idet

de netop peger på en række tiltag,

som kan og bør gennemføres i forbindelse

med strukturreformen.

Vi har mange gange nævnt standardisering

som en nødvendighed

i denne forbindelse. Bestyrelsen

har helt aktuelt sat dette punkt på

dagsordenen på mødet den 25.1.05

med henblik på aktivt at pege på

det der videre bør gøres på området.

Selv om vi har været aktive

med udarbejdelse af flere konkrete

forslag, nogle på egen hånd andre

i et frugtbart samarbejde med

Servicefællesskabet, mangler der

fortsat konkrete forslag på nye

områder men måske mest af alt

en strategi for implementeringen

af disse ude i erhvervet og hos de

offentlige myndigheder.

Næste store udfordring er en drøftelse

af vores internationale relationer.

Dette vil ske på et bestyrelsesmøde

i marts måned (se artikel

i geoforum.dk nr 61). Forretningsudvalget

efterlyste medlemmernes

synspunkter på vores internationale

engagement og det skal her

understreges, at dine synspunkter

fortsat er meget velkomne.

Efter 4 års levetid kunne der måske

også være behov for at se på

de helt almindelige arbejdsgange

i organisationen. Der er mange

arbejdsgrupper, som mere eller

mindre aktive tegner foreningen

på forskellige områder samt løser

konkrete opgaver enten i form af

mødearrangementer, bladvirksomhed

eller arrangement af kurser og

seminarer. Denne arbejdsgruppevirksomhed

er det helt grundlæggende

fundament for Geoforums

eksistens samtidig med at det er

baseret på en enorm indsats af

frivillig arbejdskraft. På dette område

gælder det om at finde den

rette balance mellem det aktivitetsniveau

som både arbejdsgrupperne

og medlemskredsen er i stand til

at kapere. Derfor vil det ikke være

mærkeligt, at aktiviteterne for nogle

af udvalgene vil forekomme i lidt

svingende intensitet. Bestyrelsen

vil på et senere møde tage en drøftelse

om dette spørgsmål med henblik

på at finde den rette balance.

Også i år lægges der op til en større

konference i form af vores nu årlige

tradition: De danske Kortdage eller

blot Kortdagene, som det efterhånden

hedder i folkemunde. På dette

område er planlægningen allerede i

fuld gang. Allerede i februar forventer

kortdagsgruppen at udsende et

Call for Papers, så du kan give dit

bidrag i form af et abstract til konferencen.

Hvis ikke du har skrevet

det ind i kalenderen allerede, så gør

det nu: Den 16.-18. november 2005

og det foregår i Kolding som vi har

brugt mange gange og som vi er

glade for at vende tilbage til.

For at signalere at vi ikke er faldet

helt til ro har vi med dette nummer

af geoforum.dk besluttet at sætte

lidt kulør på tilværelsen. Samtidig

har vi ændret en lille smule i designet

af bladet og vi håber, at dette vil

blive godt modtaget. Og selv om vi

i dette nummer af bladet lægger op

til at stoppe en debat om et fagligt

emne, som vi synes er uddebatteret,

vil vi fortsat opfordre til, at alle

medlemmer giver deres bidrag til at

gøre bladet interessant for medlemmerne

– altså skriver en lille artikel

eller notits en gang imellem når

der sker noget i omgivelserne, som

kunne tænkes at have interesse for

en bredere kreds.

En levende debat med mange aktive

bidragsydere er mere end noget

andet med til at bevise Geoforums

eksistensberettigelse og til at gøre

det åbenbart, at de i indledningen

omtalte politikere også bør og skal

lytte til vore synspunkter, når de

store beslutninger om fremtiden i

vores samfund skal træffes.

Hermed ønskes et godt nytår

Peter Normann Hansen

geoforum.dk62 • januar 2005

3


Geodata på Internettet

Referat fra møde i Vest af Carsten Sandgaard

Mødets indgangsspørgsmål var:

”Hvorfor skal det være så svært

at publicere geodata på internettet”.

Dette spørgsmål forsøgte tre

foredragsholdere at give de ca. 35

tilhørere et klart svar på. Desuden

var foredragsholderne blevet bedt

om at give deres bud på hvordan

trenden er i dag indenfor web-løsninger

og hvilke muligheder vil vi

få mulighed for at benytte i den

kommende tid. Det var specielt

med fokus på hvor langt man er

kommet i.f.t. at kunne hente data

fra forskellige kilder uden konvertering

og hvor langt integrationen

mellem GIS/CAD systemerne og

web-løsningerne er kommet.

Ole Urup, Cowi

Ole Urup havde taget udgangspunkt

i annoncens udsagn ”ud

med kortene”, og viste hvordan

TV-serien ”Ørnen” havde anvendt

ortofoto til at anskueliggøre når

serien skiftede lokalitet. Denne anvendelse

af ortofotos havde gjort

den almindelige borger meget

mere opmærksom på dette datasæt,

og havde dermed åbnet op

for mange nye anvendelser af ortofotoene.

En god måde at komme

”ud med kortene”.

OpenGIS - Inspire

Ole Urup gik videre med at orientere

om de aktiviteter der var i gang

omkring standardisering. OpenGIS

er en verdensomspændende standard

for udveksling af geodata.

Dette arbejde har været i gang i en

årrække og er nu fulgt af EU-projektet

”Inspire”. Inspire skal sikre

at data kan anvendes på tværs af

landegrænser i EU. EU-kommissionen

har netop vedtaget et direktiv,

hvor et antal temaer indenfor de

næste 5 år skal stilles gratis til rådighed

af det offentlige. Dette kræver

åbne udvekslingsformater. En

mere detaljeret gennemgang af det

vedtagne EU-direktiv kan læses på

http://www.inspire-danmark.dk.

WMS-WFS

WMS, der betyder Web Map Service,

bygger på en server-del og en

klient-del. WMS-serveren modtager

et standardiseret http-kald fra

WMS-klienten. Kaldet omformes

til en forespørgsel som sendes til

en kortserver og resultatet er et

rasterbillede, der sendes retur til

WMS-klienten. Ud fra parametrene

i kaldet kan man bl.a. bestemme,

hvilket udsnit der ønskes, hvilke

lag, der ønskes medtaget, hvordan

de skal stakkes og med hvilke farver

de skal vises. De der ønsker at

udbyde services over Internettet

skal have en WMS-server kørende,

mens alle brugerne skal have en

WMS-klient. En WMS-klient behøver

blot at være en simpel browser

med noget java-kode, der er i

stand til at opbygge http-kaldet og

modtage rasterbilledet. En WMSklient

kan hente service fra flere

WMS-servere og derved kombinere

flere services i samme opsætning.

WMS bygger på sprogstammen

XML.

Perspektiverne i anvendelsen af

WMS/WFS teknologi er, at data ligger

hos dataejeren og først hentes

når brugeren har behov for dem.

Ved anvendelse af disse teknologier

kan alle data hentes og sammenstilles.

Det vil dog ikke altid give et

fornuftigt produkt, hvis ikke dataene

har samme nøjagtighed, detaljeringsgrad

m.v.

Web-løsning for Bornholms regions

kommune

COWI har udarbejdet en WEB-løsning

til Bornholms regionskommune,

hvor data hentes fra forskellige

WMS servere (Kortforsyningen

m.v.). Løsningen fungerer ved at

brugeren kan tænde og slukke

for forskellige temaer, der efterfølgende

hentes hos de relevante

WMS-servere. Kommunens egne

data vedligeholdes i MapInfo, og

konverteres til WMS når de skal

distribueres på internettet.

Et kig ud over de opmærksomme deltagere

Administrationen af WEB-løsningen

er uhyre enkel og sker ud fra prædefinerede

elementer, f.eks. tilkobling

af nye WMS-servere. Ligeledes

kan sagsbehandlerne i Bornholms

regionskommune tilknytte WMS-

4 geoforum.dk62 • januar 2005


Geodata på Internettet fortsat...

Ole Urup i gang med sin forklaring om

WMS/WFS

servere i deres daglige arbejde med

geodata i MapInfo. Derved undgår

kommunens helt at have grundkortdata,

matrikelkort, ortofotos m.v.

liggende på egne servere.

I dag er der på Kortforsyningen tilknyttet

attribut data til de enkelte

matrikulære enheder. WMS-standarden

understøtter dette, på trods

af at der er tale om rasterdata.

WFS data har yderligere den fordel,

at udseendet på vektordataene kan

ændres, således at data fremstår

med en ny symbologi. Desværre

understøtter WFS endnu ikke, at

brugeren kan rette i dataene og

efterfølgende returnere dem til

WFS-serveren. I det hele taget er

WFS ikke færdigudviklet.

Ole Urup forventer at vi i fremtiden

vil se internet og PC-løsninger

smelte sammen, og basere sig på

WMS/WFS teknologi.

Se WFS og WMS-rapporten på

www.geoforum.dk/ressourcer

Tomas Møller Christensen og

Nikolaj Møller, LIFA

Tomas begyndte med at vise hvor

enkelt WMS er at arbejde med og

hvor let det kan integreres i både

word, standard HTML og Geomedia.

WMS gør, at der meget simpelt

kan integreres data i alle former for

dokumenter.

LIFA havde lavet en enkel WMS

viewer, hvor KMS-data og plandata

hentes og vises for brugeren.

Denne viewer kan opbygges med

de mest gængse byggeklodser

fra nettet, f.eks. kan søgning på

adresser ske ved at viewer henter

adresselisten on-line hos OIS. Derved

sikres, at det altid er det mest

opdaterede datasæt der søges på.

Adressesøgningen ligger efterfølgende

som grundlag for søgningen

hos forskellige WMS-servere.

Dette er anvendt i trekantsområdet,

hvor 8 forskellige kommuner

har lagt deres data ud som en

fælles web-tjeneste. Brugeren

kan ikke se, at data kommer fra

8 forskellige kilder (samlet på PLF

serveren) samt fra Kortforsyningen,

OIS m.v. Denne løsning har

tilknyttet attributdata fra OIS, hvor

informationer fra BBR og ESR er

tilknyttet det matrikulære tema.

Se det evt. på http://kort.plf.dk/

kortviewer

Nikolaj Møller viste en løsning hvor

WMS og WFS kombineres. Data

hentes hjem i WFS-format og konverteres

ude på klienten til SVG

format for at undgå at data kontinuerligt

skal opdateres hos WMS/WFS

serven. Derved opnås væsentlig

højere opdateringshastighed. Dette

kræver dog at der er installeret en

plug-in fra Adobe på klienten.

Ved anvendelse af WMS/WFS er

der dog stadig en række problemer.

• Styring af transparens mellem

filer fra forskellige servere

• anvendelse af de danske bogstaver

æøå

• WFS har endnu hele tiden nye

versioner, så klap hesten

• Der skal hele tiden omregnes koordinater

• Der mangler en zoom area mulighed

• Alle servere skal have 100% oppetid

• KMS har begrænsning på 1200

pixels

Fremtiden for WEB-løsningerne vil

kunne omfatte geografiske løsninger

baseret på WMS/WFS data.

Nikolaj viste et eksempel i ArcView,

hvor data fra OIS serveren

(adresser m.v.) blev fundet via en

buffer analyse rundt om et fiktivt

ledningstrace. OIS dataene blev

hentet ud fra WMS data fra kortforsyningen

(matrikelkortet), der definerede

hvilke matrikulære enheder

der skulle anvendes som nøgle for

opslaget af adresser hos OIS. Til

sidst blev adressedataene sat op i

Word. På den måde sikres, at det

altid er sidst opdaterede data der

anvendes til gennemførelse af de

geografiske analyser.

Kristian Loftslund,

Landinspektørerne

Hvenegaard&Meklenborg

Kristian Loftlund viste et eksempel

fra Svendborg Kommune, hvor de

har lavet en løsning der integrerer

MapInfo med MapServer. MapServer

er en åben platform, der er gratis at

anvende og anvendes til distribution

af geodata på internettet. Mapserver

er Open Source software,

hvilket betyder at det er gratis. Til

gengæld skal udviklerne dele deres

egne udviklinger med andre.

Svendborg kommune havde behov

for at publicere sine geodata,

der vedligeholdes i MapInfo.

Hvenegaard&Meklenborg udarbejdede

en løsning, hvor data primært

hentes hos eksterne WMS-servere

fra KMS, Fyns amt og Grundkort

Fyn.

Desuden blev der udarbejdet en

funktion der konverterer kommunens

egne MapInfo data til WMS.

Dette sker i et program i MapInfo.

Alle beregninger (arealberegning,

plotfunktion m.v.) foregår på serveren,

d.v.s. at brugerne kan anvende

løsningen fra alle klienter

med en internetopkobling uden

yderligere krav til klienten.

geoforum.dk62 • januar 2005

5


Nyt på hjemmesiden

www.geoforum.dk

I forbindelse med konverteringen

af data fra MapInfo til Mapserver

(WMS) kræves der en opsætningsfil.

Denne indeholder oplysninger

om hvor data skal hentes,

håndtering af lag og visningen af

disse. Hertil skal der laves templates

(websider) til visningen af

kortdataene. Eneste større ulempe

ved MapServer er, at den ikke kan

håndtere system34, så data konverteres

i MapInfo til WGS84.

Til de enkelte elementer kan der

tilknyttes attributdata, f.eks. PDF

dokumenter i form af lokalplaner

o.l. Desuden kan der i løsningen

genereres JPG-filer, der afspejler

det aktuelle billede og som brugeren

kan fremsende til kommunen i

forbindelse med forespørgsler o.l.

Svendborg kommune har derved

fået en løsning, der er enkel at

arbejde med, billig, og som både

anvender eksterne og interne datasæt.

Diskussion

Herefter var der en længere diskussion

om fordele og ulemper

med Open Source. Det må nok betegnes

som lidt af en religionskrig,

men vi må sige at de gratis produkter

i dag presser de etablerede

kommercielle leverandører. I Open

Source er der nogle meget interessebetonede

fora, der ofte hurtigt

svarer på spørgsmål. Til gengæld

er der ikke sikkerhed for produktet

på længere sigt.

Det bør være lige så let at publisere

sine kortdata på internettet som

at sætte et flueben ved de temaer

som skal udgives.

Hvordan får vi harmoniseret kartografien

F.eks. mellem amterne er

der en problem med farver, symboler

og temainddeling når disse skal

vises sømløst sammen. Det arbejde

er gået i stå pga. strukturreformen.

Vi vil gerne her fra sekretariatet

opfordre til, at medlemmerne

bruger vores hjemmeside så

aktivt som muligt. Vi ved selvfølgelig

godt, at det også vil stille

større krav til os om aktualitet i

hjemmesidens indhold, men det

vil vi så bestræbe os på at gøre

så godt som muligt.

Nu er en hjemmeside ikke altid

lige let at finde rundt i, idet de

anvendte nøgleord i banner og

sidebar ikke altid af brugerne

tolkes på samme måde som forfatteren

har tænkt.

Derfor vil vi prøve på at medtage

en lille rubrik i vores blad som

gør opmærksom på nye faciliteter

på hjemmesiden. I denne

måned er der i hvert fald to ting

vi gerne vil nævne.

Ny ortofotorapport

På forsiden af hjemmesiden har

du adgang til den endelige version

af ortofotorapporten. Det nederste

af forsiden ser således ud og du

skal blot klikke på enten billede

eller tekst for at få adgang til rapporten.

Vejledning om ortofotos -

Orto 2004. Endelig version

(5,1 Mb)

Vi overvejer pt. om vi skal bruge

ressourcer på at sætte rapporten

pænere op, men vi synes, at

arbejdsgruppen har gjort et godt

stykke arbejde allerede. Du kan

Det er godt at vi nu kan lave en

GIS-løsning uden selv at have

data. Data kan nu blive liggende

ude ved data-ejerne, som så selv

kan sørge for at disse holdes ved

lige.

Kan man i dag arbejde direkte på

WFS-datasæt MapInfo svarer at

se medlemmerne under arbejdsgrupper/ortofotogruppen.

Ny huskeservice

Vores tilmelding til huskeservice,

som vi hidtil har administreret

via yahoogroups, har været suspenderet

et par måneder.

Huskeservice indebærer, at du

ved at opgive din e-mail adresse

på enten en Øst- eller en Vestliste,

evt. begge to, bliver holdt

orienteret om de helt aktuelle

møder i de to geografiske områder.

I praksis betyder det, at vi

fra sekretariatet nogle dage før

et møde udsender en mail til alle

på listen med en opfordring til at

deltage samt nogle mødedetaljer,

f.eks. den annonce, som tidligere

har været bragt i bladet.

Vi har nu på venstre sidebar på

forsiden oprettet en ny side:

INFO-netværk - mødeorientering

Klik på den og du kommer ind på

siden, hvor du kan til- eller afmelde

dig på de to lister.

Vi opfordrer til, at så mange som

muligt gør brug af denne huskeservice.

Den nye huskeservice har også

den fordel, at vi undgår de annoncer,

som tidligere fulgte med

vores huskemails, da vi ikke

længere bruger en kommerciel,

gratisservice, men bruger vores

eget CMS-system.

de kigger direkte ud i WFS-data via

MapInfo. Man skal blot første gang

udpege datakilderne.

Er der et sikkerhedsmæssigt problem

hvis eksterne brugere skal se

organisationens egne data

Carsten Sandgaard

6 geoforum.dk62 • januar 2005


”Ortofotos –

en dansk vejledning om ortofotos”

Referat af medlemsmøde i Århus af Anders Bo Andersen

Mødet: ”Ortofotos – en dansk vejledning

om ortofotos” var Arrangementsgruppe

Vest’s” gentagelse af

Østgruppens møde den 9. november,

derfor henvises til referatet i

geoforum.dk fra november 2004

med hensyn til indhold af programpunkterne.

Indlægsholderne Peter Schack

Madsen, Århus kommune, Claes

Hviid, Fyns Amt og Søren Buch fra

BlomInfo gentog indlæggene yderst

engageret, og de 24 tilhørere fik

derfor et godt indblik i vejledningens

tilblivelse og indhold.

Den afsluttende debat indeholdt

flere emner, bl.a. drøftedes metoder

til at løse problemer ved plotning

af større datamængder. Et af

løsningsforslagene var at plotte fra

data på ECW-format, som i modsætning

til JPG ikke ”udpakker”

data i hukommelsen, og at eksperimentere

med af skifte fra brug

af hukommelse i plotteren til brug

af Pc’ens hukommelse. Den gamle

tommelfingerregel om manuel opsætning

af en Windows pagefile 3x

så stor som det aktuelle datasæt

blev fremført i denne forbindelse.

Der blev spurgt om hvor langt man

er med brug af satellitfotos som

grundlag for produktion af ortofotos.

Et af svarene var, at den opløsning

(f. eks. 62 cm/pixel) som p.t. er

kommercielt tilgængelig, ikke anses

for interessant til ret mange

opgaver.

Diskussionen om valg af fototidspunkt

opstod også ved dette

møde, og det blev f. eks. oplyst

at amterne har glæde af både

forårs- og sommerbilleder ved §

3 registreringer.

Også overgang til UTM/EUREF89 /

Kp2000 blev berørt, men ingen af

de tilstedeværende havde konkrete

erfaringer med brug af ortofotos i

disse kortprojektioner.

Mødet blev afholdt i de lokaler på

Grøndalsvej i Viby, som Århus kommunes

Informatikafdeling for nyligt

er flyttet ind i.

Anders Bo Andersen

HisKIS-konference:

Natur, kultur og forvaltning – historiske kort i praksis

Comwell Roskilde

26. og 27. maj 2005

Deltagerantal max 170

Tilmelding senest 15. februar til pederdam@hum.ku.dk

Se detaljeret program på http://hiskis.net

1. DAG: Landskabskortlæ

ægning

2. DAG: Vå

dområder der

samt Landskab og formidling

geoforum.dk62 • januar 2005

7


Kommunalreformen og miljødata

Referat af Kirsten Elbo

Det var en mørk og stormfuld aften……..

da ca. 40 medlemmer var

mødt op for at høre om fremtidsudsigterne

for de offentlige miljødata

– i en tid på vej mod kommunalreformens

ikrafttrædelse den 1/1-

2007.

Efter beslutning i bestyrelsen for

Projekt Digital Forvaltning har KL,

ARF, Den digitale Taskforce og

Miljøministeriet nedsat en projektgruppe,

som skal sørge for, at

overgangen på miljøområdet går så

godt som muligt. Projektgruppens

vigtigste opgave er at sikre, at de

nye myndigheder kan arbejde optimalt

fra dag ét i 2007. Projektgruppen

skal være med til at sørge for,

at sags- og forvaltningsgrundlaget

og sagsgange er på plads og kan

fungere. Aftenens oplæg blev leveret

af projektleder Helle Pilsgaard

/underdirektør i Miljøministeriets

Center for Koncernforvaltning og

følgende medlemmer af projektgruppen:

Henrik Frost Christophersen

og Kim Ingemann Christensen

instationeret fra Miljøministeriets

institutioner samt Emil Erichsen fra

KL.

Helle Pilsgaard indledte med at

sige, at de havde glædet sig til at

komme og holde oplæg for nogle

engagerede lyttere. Derefter lagde

hun ud med at gennemgå de overordnede

rammer omkring projektet

og projektgruppen. Hun fortalte

oversigtsmæssigt om de ændringer

der kommer til at ske i fordelingen

af ansvaret for opgaverne, for

derefter at gå videre med selve

den overordnede organiseringen af

hele kommunalreformarbejdet på

miljøområdet.

Projektgruppens opgave (se illustration)

er at løfte projektet: Forvaltningsgrundlaget.

Projektgruppen er sammensat af

folk fra miljøministeriet institutioner,

en repræsentant fra Taskforcen,

en fra Amts Rådsforeningen

og to fra KL.

Visionen der ligger bag projektet:

En effektiv, digital forvaltning

på miljøområdet gennem:

1. Danmarks Miljøportal: En fælles

portal med én indgang til alle relevante

miljødata.

2. Digital sagsbehandling og digitale

sagsgange på miljøområdet.

Målsætning på kort sigt:

En succesfuld implementering af

kommunalreformen på miljøområdet

– miljødata og sagsgrundlag.

De grundlæggende formål er at

sikre

• et sikkert og korrekt forvaltningsgrundlag

og lettere, hurtigere og

mere ensartet sagsbehandling,

• en bedre datakvalitet og sammenhæng

mellem eksisterende og

fremtidige datasystemer,

• et lettere tværgående samarbejde

imellem myndighederne og

at borgere og virksomheder oplever

sammenhængende ydelser på

tværs af miljøområdet.

Ved strukturreformen vil der på

miljøområdet både ske en centralisering

og en decentralisering,

det skal sikres at de amtslige data

ikke mistes og der bliver behov for

at flere (stat, region og kommuner)

kan få adgang til data pr. 1.

januar 2007. Derfor er der senest i

år behov for en plan for en ”IT-arkitektur”

for Danmarks Miljøportal

og en vision for ”miljø-infrastrukturen”.

En lang række principper og forudsætninger

skal gælde for visionen

bl.a..:

• Miljødata og datamodeller er

standardiserede i en sammenkoblet

struktur

• ansvar for standarder er centralt

placeret

• ansvar for kvalitet er defineret

• data er tilgængelige

• data skal kunne integreres i sagsbehandlingssystemerne,

• databaserne er tilgængelige via

én indgang- Danmarks Miljøportal

8 geoforum.dk62 • januar 2005


Tidsplanen omfatter 5 faser fra nu

til starten af 2007:

Analysefasen (dec. 04 – april 05):

Kortlægning af systemer, databaser

og rettigheder

Strategifasen (marts 05 – sept.

05): Hvordan skal det gøres, 1.

udkast klar inden sommer

Implementeringsfasen (sept. 05

– medio 06)

Overgangsfasenfasen (medio 06

– dec. 06)

Afslutningsfasen (efter januar 07)

Henrik Frost Christophersen gik

videre med de seks faglige foranalyser,

som skal foretages nu

i analysefasen og som skal dykke

ned i virkeligheden.

Formålet med de faglige analyser

er at:

• Give grundlaget for udarbejdelse

af en strategi for håndteringen af

sager og data

• Klarlægge behovet for at fastsætte

fælles datastandarder

• Klarlægge behovet for fælles ensartede

løsninger på tværs af myndigheder

Opgaven

Foranalyserne på de enkelte fagområder

skal med udgangspunkt i

lovforslagene blandt andet afgøre:

• Hvilke sagstyper er knyttet til en

opgave

• Hvem får ansvaret fremover

• Hvilke data og hvilke systemer

bruger man

Organisering skal i gang nu og skal

ske på følgende måde:

Foranalyserne for hver af de seks

sagsområder organiseres med en

ekspertfølgegruppe, hvor et medlem

fra projektgruppen er formand. Gruppen

vil desuden have deltagelse fra;

- Miljøministeriets fagområde (administrativ

styrelse og evt. forskningsinstitution),

- KL,

- en kommune,

- ARF og

- en eller to repræsentanter fra

amternes IT-panel.

Kim Ingemann Christensen

præsenterede de 2 tværgående

analyser, som skal samle op på

de 6 foranalyser, være fremadrettede

og som kommer til at forløbe

over længere tid end foranalyserne.

1. Sager og journalsystemer: I

Staten arkiver er der f.eks. 14 hylde-km

sager, de skal sorteres, skal

noget kasseres eller – hvordan

skal det gribes an

Sådan forestiller de sig indhold i

den tværgående analyse - Sager

og journalsystemer:

A: En gennemgang af de relevante

regler om opbevaring, aflevering,

bevaring og kassation af sager med

udgangspunkt i arkivloven

B: En kortlægning af hvilke sagstyper,

der findes i de enkelte amter,

og hvor de skal være efter kommunalreformen

C: En kortlægning af amternes

sags- og journaliseringssystemer,

af sagsgangene mellem myndighederne

samt af integrationsmulighederne

hos de modtagende

systemer

D: En kortlægning af hvordan sagsflytninger

håndteres på andre sektorområder,

samt af erfaringer med

tidligere sagsflytninger

E: En analyse af fordele og ulemper

ved forskellige løsningsmodeller på

kort og langt sigt

2. IT og data på miljøområdet:

Vi skal ikke til at opfinde nye systemer,

vi skal genbruge. Der skal arbejdes

fremadrettet – vi bruger det

der er. Vi har det hele med (sikres

gennem foranalyserne).

Sådan forestiller de sig indhold i

den tværgående analyse – IT og

data på miljøområdet:

A: En gennemgang af de relevante

regler om opbevaring, aflevering,

bevaring og kassation af sager med

udgangspunkt i arkivloven.

B: En kortlægning af hvilke sagstyper,

der findes i de enkelte amter,

og hvor de skal være efter kommunalreformen

C: En kortlægning af amternes

sags- og journaliseringssystemer,

af sagsgangene mellem myndighederne

samt af integrationsmulighederne

hos de modtagende

systemer

D: En kortlægning af hvordan sagsflytninger

håndteres på andre sektorområder,

samt af erfaringer med

tidligere sagsflytninger

E: En analyse af fordele og ulemper

ved forskellige løsningsmodeller på

kort og langt sigt

Projektgruppen er opmærksomme

på at der er forskelle mellem amterne,

eksistensen af Amternes

miljøportal og arealinfo, servicebaseret

arkitektur, vigtigheden af

data´s registreringsgrundlag og at

det kan blive nødvendigt med overgangsordninger.

geoforum.dk62 • januar 2005

9


Kommunalreformen og miljødata fortsat...

Kim lagde vægt på at de tværgående

analyser er en interaktiv proces, som

projektgruppen ikke kan gennemføre

alene – der skal amtsfolk og andre

eksperter til for at hjælpe til.

Emil Erichsen fra KL fortalte om

kommunernes refleksioner i

forhold til projektet.

KL synes at projektet er en god

idé, da kommunerne får nye opgaver

og medarbejdere og da cirka

halvdelen af amternes digitale forvaltningsgrundlag

skal overgå til

kommunerne.

KL mener også at:

• Det er godt at kommunerne er

repræsenteret ved KL, således at

det ikke kun er staten der bestemmer

i projektet, men at KL primært

fokuserer på de kortsigtede mål,

hvor staten mere har fokus på de

langsigtede mål.

• I kommunalreformen skal der

fokuseres på opgaverne der kommer

fra amterne, det er der udfordringerne

ligger.

• Selv om der skal arbejdes med

standarder, så skal der være plads

til lokalt råderum i opgaveløsningen.

• De data der bruges, skal ejes af

kommunerne, som ejendomsdata

gør i dag og ikke som CPR eller

miljøtilsynsdata. Der skal være

åbenhed og adgang til egne data.

Efter en kort pause, hvor vi fik læsket

ganen, gik vi over til spørgsmål

fra salen. Spørgelysten var stor

og der var heldigvis tid til en lang

debat mellem oplægsholderne og de

tilhørende.

Spørgsmålene spændte vidt, men

der blev generelt udtrykt anerkendelse

af det meget store analysearbejde,

som kombineret med den

stramme tidsplan, gør projektgruppens

arbejdsbelastning overvældende

i de næste 2 år.

Der blev dog også spurgt ind til det

realistiske i at overholde tidsplanen

og i at gøre det udgiftsneutralt. Her

svarede projektgruppen at tidsplanen

skal overholdes, men at det

så må indregnes i selve planlægningen,

at nogle opgaver løses ad

flere omgange, idet der ikke nødvendigvis

bliver tid til at vælge den

fulde opgaveløsning inden for den

stramme tidsplan. Med hensyn til

økonomien, så henviste Helle Pilsgaard

til den helt friske melding fra

regeringen om, at visse elementer

i kommunalreformen kan komme

til at koste penge, herunder hele IT

og data-siden.

Af andre emner som interesserede

tilhørerne kan nævnes kvaliteten af

data både nu og i fremtiden, behovet

for metadata, hvordan deles

amternes sagsmapper mellem de

nye kommuner, kan sagernes geografiske

repræsentation i amternes

ESDH-systemer bibeholdes hos

kommunerne, hvad skal der ske

med de amtslige medarbejdere,

hvad er fremtiden for Amternes

Miljøportal, trækkes der ikke på erfaringerne

fra den forrige kommunalreform

samt ikke mindst at der

er behov for standarder og om de

kan gennemføres uden lovgivning.

Alle de spørgsmål og kommentarer,

der blev rejst, har forhåbentlig givet

noget input til projektgruppens

videre arbejde, idet mange af svarene

først vil vise sig i løbet af de

næste to år.

Fra Geoforums side sluttede vi aftenen

af med at love at projektet

vil blive fulgt med interesse i de

næste 2 år, og at vi gerne stiller

os til rådighed som debatforum en

eller flere gange i dette forløb, hvis

projektgruppen kan se en idé i det.

Til slut skal vi videregive opfordringen

til at maile til projektgruppen,

hvis der er forslag og indspark

til projektet...

•Send gerne forslag mv. til os på:

miljoeforvaltning2007@cfk.dk

• Se i øvrigt på:

www.miljoeforvaltning.dk

10 geoforum.dk62 • januar 2005


Intergraph søger GIS medarbejdere

Hos Intergraph oplever vi en stigende tilgang af nye opgaver. Derfor søger vi henholdsvis en erfaren projektleder og en

yngre GIS konsulent til vores ledningsregistreringsgruppe. Gruppen leverer løsninger til GIS, ledningsregistrering samt

styring af opgaver i marken (Mobil IT/GIS), til nordiske forsynings- og kommunikationsvirksomheder, baseret på

GeoMedia, G/Technlogy og InService platformene.

Erfaren Projektleder

Stillingen: Som projektleder i Intergraphs ledningsregistreringsgruppe

skal du sammen med firmaets

internationale konsulenter løfte alle opgaverne i et

systemudviklingslivsforløb; fra kravspecifikation over

implementering, til vedligeholdelse af den færdige

løsning hos kunden.

Projekternes bemanding og varighed er skiftende; fra en

enkelt person i en uge, til 10 - 15 personer i et år. Du får

derfor ansvar for både projektledelsen af større

kundespecifikke løsninger, samt selvstændig gennemførelse

af mindre konsulentopgaver.

Du får ansvaret for at nedbryde, planlægge, estimere og

risikovurdere opgaver og projekter, og for at gennemføre

dem i overensstemmelse med Intergraphs projekt

og kvalitetsstyringssystem. Du skal drive og motivere

deltagerne i projekterne og være bindeledet mellem

kunde og team. Du vil blive udfordret i alle projektets

faser fra salg til levering og support.

Der er tale om en meget bred og udadvendt rolle, som

vil stille store krav til dine kompetencer inden for

projektledelse, forretningssans og IT generelt.

Kvalifikationer: Du har en uddannelse som ingeniør,

landinspektør, datalog eller lignende med mange års

erfaring indenfor IT og projektledelse og gerne inden

for kort- og geodatabranchen.

Du er både selvstændig og kan arbejde i teams. Du har

lyst til nye udfordringer i en spændende global

virksomhed, hvor tværfaglighed, fællesskab, høj

faglighed og initiativ er afgørende for vores fælles

fortsatte succes.

Du må gerne opfylde eller have kendskab til flere af

følgende punkter:








Projektleder uddannet, gerne certificeret i

henhold til PMI eller IPMA.

Microsoft Project ekspert

Oracle og gerne Oracle Spatial

PL/SQL

Visual Basic

Kendskab til forsynings- eller kommunikationsbranchen

Behersker engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder: Et spændende og udfordrende job i et

uformelt miljø til en attraktiv løn med pension og

bilordning.

GIS Konsulent

Stillingen: Som GIS konsulent vil du deltage i

implementering og konfigurering af kundespecifikke

løsninger samt i kundepræsentationer og support.

Intergraph tilbyder en spændende og alsidig stilling,

med rige muligheder for at udvikle nye innovative IT

løsninger til vore kunder.

Kvalifikationer: Du har en uddannelse som ingeniør,

landinspektør, datalog eller lignende med nogle få års

erhvervserfaring, gerne inden for kort- og geodatabranchen.

Du må gerne opfylde eller have kendskab til flere af

følgende punkter:






Oracle og gerne Oracle Spatial

PL/SQL

Visual Basic

HTML, ASP og/eller .Net

Behersker engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder: Et spændende og udviklende job i et

uformelt miljø til en attraktiv løn med pensionsordning.

Ansøgning: Send din ansøgning senest d. 28/2-05 vedlagt CV og eksamenspapirer til jackie.sandgaard@intergraph.com

(gerne på engelsk). Yderligere oplysninger om stillingerne kan du få hos Jackie Sandgård på telefon 36 19 20 60.

Intergraph Danmark A/S, Hørkær 12A, 2730 Herlev, www.intergraph.dk

Intergraph er en af verdens førende leverandører af softwareløsninger til geografiske informationssystemer. Intergraph blev grundlagt i Huntsville,

Alabama i 1969 og har siden starten fokuseret på grafisk og geografisk teknologi. I dag er Intergraph en moderne softwarevirksomhed med 3.700

ansatte og repræsentation i 60 lande. Intergraph Danmark er et datterselskab der er ejet 100 % af Intergraph Corporation. Intergraph Danmark

beskæftiger 17 medarbejdere og har siden 1984 solgt Intergraphs softwareprodukter i Danmark og tilbyder desuden konsulentbistand og uddannelse på

Intergraphs platform. Yderligere oplysninger: www.intergraph.dk.

geoforum.dk62 • januar 2005

11


Læserbrev

Om lettelser og fremtidssikring

– Leif Kahl Kristensen, mag.scient.

I GeoForum 61(2004) 9 omtaler

L.Bahl “LKK-sagen”. Den drejer

sig om at begrunde fornuften i at

flytte 6000 km, selvom man kunne

nøjes med 10-20 cm. Der skulle

være brugt mange ressourcer på

denne vanskelige opgave, men der

er endnu ikke givet antydningen af

en løsning. Nu har man åbenbart

helt opgivet og betragter sagen

som uddebatteret. Det er en rent

faglig opgave og en smule skuffende,

at den ikke findes interessant.

Mere skuffende er det, at

der nærmest gøres grin med min

bemærkning “om lettelser i det

daglige arbejde”. At undgå unødigt

besvær for almindelige brugere

burde i stedet tages helt alvorligt.

Med få pennestrøg i definitionen af

den specielt danske kortprojektion

Kp2 000 kunne være opnået, at

den højst ville afvige fra landskoordinatsystemet

(S34) med bredden

af en skovl. For ledningsejere og

kommunale teknikere kunne dette

i mange tilfælde spare en kompliceret

omregning. Med en radikal

flytning på 6000 km kræves derimod

altid en computer for hånden.

Øjensynligt holder ledningsejerne

fast ved S34, så der bliver uundgåeligt

et kommunikationsproblem.

Selv for landinspektører ville der

være lettelser. Med elektroniske

distancemålere kan de i dag lave

opmålinger i lokale koordinater med

en nabonøjagtighed bedre end 5

mm/km. Referencenettet har i mange

tilfælde ikke samme standard.

For eksempel er der i Skagen en

deformation på 18 mm/km. De to

systemer kan derfor ikke tvangfrit

passes sammen. Det viser behovet

for en forbedring af referencenettet,

men det må ikke forveksles med et

behov for en ny kortprojektion. Bekendtgørelsen

(1991,§38.6 ) taler

da også om, at “observationerne

ikke må være korrigerede for koordinatsystemets

eventuelle deformationer”.

Fikspunkterne bestemmer

således kun nulpunkt og orienteringen

af akserne i det lokale koordinatsystem.

Mange vil måske finde

det overraskende, men ved en omlægning

kan man ikke bruge KMS’s

transformationsprocedurer ! Disse

vil i bedste fald fjerne de lokale deformationer

i 2-km fikspunkterne,

men deformationerne vil - med

modsat fortegn - overføres til koordinaterne.

Nøjagtigheden af de originale

målinger bevares derfor kun

ved først at multiplicere med forholdet

mellem målestokkene i centret

af området, og dernæst bestemme

nulpunkt og akser ved forbedrede

fikspunkter.

Nu kræver lokale koordinater anvendelse

af retnings- og afstandskorrektioner

bestemt af kortprojektionen.

Ved overgang til en ny projektion

skal disse i princippet ændres. Graden

af forskel mellem to kortprojektioner

angives ved afstanden A mellem

centrallinierne. For et område

karakteriseret ved længden L , bliver

forskellen mellem de lokale koordinater

af størrelsesorden

A-L2/R2 ( R = 6390 km ).

Mellem UTM32 og S34/Sjælland er A

= 170 km. En fejl på 1 cm i de lokale

koordinater svarer til L = 1.5 km.

For områder af større udstrækning

end 1.5 km er det derfor nødvendigt

at revidere retnings- og afstandskorrektionerne.

Det kan gøre på 3

måder: 1) Ved en omregning med

de originale målinger påført de nye

retnings- og afstandskorrektioner,

2) ved en transformation punkt for

punkt med et kompleks 2. grads

polynomium matematisk bestemt

ud fra de to kortprojektioner, eller

- og det er langt det letteste - 3)

ved at bruge den i Landinspektøren

42(2004) 41 foreslåede kortprojektion

som et mellemtrin. Fordelen

ved den sidste er, at målestok og

retnings- og afstandskorrektioner er

de samme som i S34 ( fordi A = 0 ).

Flere af de ovennævnte skridt kunne

således være undgået med denne

arbejdsbesparende projektion.

På tinglysningskontoret bliver det

også besværligt, når samme skel

bliver angivet i så forskellige systemer,

at koordinaterne ikke bliver

til at genkende. Her er det først og

fremmest de gamle data, som har

værdi, og de tinglyste dokumenter

kan ikke ændres.

Vedrørende højderne mener Klaus

E. Schmidt ikke det er muligt at

estimere dem til året 2030. Han

taler imidlertid kun om nivellement

og vandstandsmålinger. Disse bør

imidlertid suppleres med geologiske

og geofysiske data, hvorved man i 2

03 0 vil få en bedre tilnærmelse til

de faktiske forhold end med DVR90

modellen, som forudsætter, at landets

vipning siden istiden standser

år 1990. I svenske topografiske kort

angives den årlige kote-ændring.

Det samme må vel også være

muligt i Danmark. Muligheden for

fremtidige klimabetingede vandstigninger

øger også behover for en

fremskrivning af koterne. Alt andet

lige vil lavere koter i Sønderjylland

betyde højere diger, hvilket

netop er, hvad der er behov for i

betragtning af den yderligere risiko

for klimabetingede havstigninger.

Jeg er sikker på, at en lille arbejdsgruppe

af uvildige fagfolk fra flere

områder ville kunne nå frem til et

mere langtidsholdbart højdesystem.

DVR90 er allerede i dag 15

år forældet og kræver sikkert igen

omlægning om 10-2 0 år.

Både i planen og i højden ville der

samfundsmæssigt være store besparelser,

hvis hensynet til almindelige

brugere fik større prioritet.

Leif Kahl Kristensen,

mag.scient.

12 geoforum.dk62 • januar 2005


Kommentarer til læserbrev

Lola Bahl, Referencenetområdet, Kort & Matrikelstyrelsen

Peter Normann Hansen, Geoforum

Bemærkninger fra KMS

KMS’ direktør Jesper Jarmbæk har

i brev af 5. januar 2005 på Miljøminister

Connie Hedegaards vegne

besvaret Leif Kahl Kristensens henvendelse:

“Jeg redegjorde i mit svar af 14.

december 2004 (på en tidligere

henvendelse til ministeren fra Leif

Kahl Kristensen) for KMS’ faglige

begrundelser for den valgte metode,

som også støttes af alle relevante

parter inden for området.

Jeg håber, at diskussionen kan slutte

hermed, da Miljøministeriet må

fastholde, at der er fuld enighed om

de nye referencesystemer og derfor

ikke kan bidrage med yderligere om

emnet.”

KMS har igennem flere år debatteret

de nye referencesystemer med Leif

Kahl Kristensen. En lang række af

disse debatter kan findes i fagbladene.

Med dette samt med direktørens

svar til grund har jeg ikke yderligere

at tilføje.

Lola Bahl

Geoforums bemærkninger

Vi har nu bragt flere indlæg om vores

referencenet fra Leif Kahl Kristensen

flere gange suppleret med svar fra

Kort & Matrikelstyrelsen, som vi her i

Geoforum betragter som den ansvarlige

myndighed på området samt der

hvor ekspertisen er koncentreret.

Vi har hermed stillet bladets spalter

til rådighed for den faglige debat,

som vi mener er en vigtig del af

vores formål. Med henvisning til

svaret fra Jesper Jarmbæk mener

vi også, at denne debat nu kan betragtes

som afsluttet.

Peter Normann Hansen

















































geoforum.dk62 • januar 2005

13


Geoforums høringssvar til

Ændring af BBR-lov mv. i forbindelse med

kommunalreformen

Erhvervs- og Boligstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Frederiksberg den 7. januar 2005

Lindevangs Allé 4

Postboks 218

2000 Frederiksberg

Tlf.: +45 38 86 10 75

Fax: +45 38 86 02 52

CVR/SE: 25 84 49 04

Giro: 1 23 06 62

geoforum@geoforum.dk

Vedr.: Høring over Forslag til lov om bygnings- og boligregistrering.

Geoforum takker for modtagelsen af ovennævnte lovforslag til høring og har på basis af en drøftelse med en kreds af

vore medlemmer følgende kommentarer.

Adressen er en meget vigtig nøgle i det danske informationssamfund.

I de sidste 35 år har adresserne i Danmark været forsynet med en nøgle, bestående af et trecifret kommunenummer,

en firecifret vejkode, et trecifret husnummer og et eventuelt bogstav. Hvis boligen ligger i en etageejendom, kan der

yderligere være angivet etage og dørbetegnelse. I forbindelse med strukturreformen, hvor flere danske kommuner

sammenlægges, vil adressens nøgle blive berørt, idet der så vil optræde flere veje med samme vejnummer i de nye

kommuner.

Problemet med nøgler i databaser er, at de helst ikke må indeholde information, som kan blive ændret. Vejnavne duer

ikke som nøgle, da vejnavne ofte ændres.

I forslaget til ændring af BBR-loven erstattes kommuneinddelingen med postinddelingen for at få en entydig adresse.

Men hvilken garanti er der, for at postnumrene ikke ændres. Post Danmark kan have ønsker om at ændre

postdistrikterne på grund af rationalisering af postudbringningen, eller nye brevsorteringsmaskiner til automatisk

aflæsning af postkoden, for slet ikke at tale om et salg af Post Danmark til et udenlandsk postfirma, der har erfaringer

med helt andre måder at dele et land ind i postdistrikter på.

Der findes også i dag eksempler på veje med flere postnumre (Hobrovej i Aalborg har fire hvoraf det ene ligger i

Støvring kommune). Dette er forholdsvis nemt at administrere til daglig, men ved alarmopkald kan det være svært for

en anmelder at huske postnummeret på den pågældende strækning.

Så hvorfor ikke benytte de eksisterende adressenøgler som en unik nøgle Nøglen vil så være en ren databasenøgle,

og man skal ikke forsøge at afkode de enkelte cifre i nøglen for at finde oplysninger om kommune, vej eller

husnummer.

Nøglen vil i så fald skulle udbygges med et krydsreferenceregister, hvor man med adressenøglen som input kan aflæse

det for tiden korrekte vejnavn, den for tiden aktuelle kommune, postdistriktet, det husnummer som for tiden hænger

over indgangen, og de koordinater som adressen har i det for tiden gældende referencesystem. Hvis man sørger for at

gemme dette register, vil man sikre de historiske data vedrørende adressen for fremtidige sundhedsundersøgelser og

lignende videnskaber, som graver i vores fortid men frem for alt vil man have adressereferencer her og nu som

indebærer en meget stor stabilitet.

(Ex.: Sundhedssektoren har en enestående mulighed for at udnytte geografisk relaterede data, fordi vi i Danmark

meget tidligt indførte CPR-nummeret. I folkeregisteret kan man følge det enkelte individs bosætning via adressen, og

på denne måde knytte geografisk relaterede informationer til hvert enkelt individ igennem et livsforløb.)

En anden fordel ved denne ændring af nøglen vil være, at det bliver en helt ren kommunal opgave at tildele adresser i

fremtiden. Man vil blive helt uafhængig af Post Danmark og dermed også undgå det lidt specielle forhold, at selve

BBR-loven ikke rummer mulighed for at lovgive endegyldigt om Post Danmarks forpligtelser men må henvise til

Trafikministeriets koncessionsaftale med Post Danmark A/S, hvor kommunerne får en indsigelsesret over for ikke

længer entydige identifikationer af vejnavne og adresser.

Uanset ovenstående bemærkninger, finder Geoforum at det under alle omstændigheder er en meget god ide at

pålægge økonomi- og erhvervsministeren at sikre, at der forefindes en nøjagtig stedfæstelse af postdistrikternes

områdeafgrænsninger og helst i form af et geografisk kort.

Med venlig hilsen

Peter Normann Hansen

Præsident

Geoforum Danmark

Vagn W. Laursen

Sekretariatschef

Geoforum Danmark

14 geoforum.dk62 • januar 2005


Geoforums arrangementer

Øst

Møde i Geoforum 1. februar 2005

om Metadata og GML

- Hvordan er data skabt

- Hvilken standard er anvendt

- Hvornår er data sidst ajourført

Metadata giver svarene på disse spørgsmål.

Metadata er og bliver mere og mere interessant.

Kommunalreformen gør at der kommer øget fokus

på hvordan der sker en overførsel af datasamlinger

fra en aktør til en anden eller sammenlægning af

to datasæt. Det er næsten umuligt at lave en overførsel

eller sammenlægning uden at kende noget

til metadata. En anden vigtig årsag til at fokusere

på metadata er den stiger udbredelse og brugen

af kommunernes GIS data, når mange data efterhånden

ligger på de kommunale hjemmesider – og

med øget brug kommer et stigende behov for at

kunne dokumentere data overfor borger, politikere

og sagsbehandlere på rådhuset. Og endelig er det

nærmest umuligt at vedligeholde GIS data på en

konsistent måde uden brug af metadata.

ISO 19115 er en international standard for registreringen

af metadata. Med udgangspunkt i den

har EKKO kommunerne udarbejdet en tilrettet

standard, som giver en løsning på at komme i gang

med at registrere metadata i flere niveauer. Hvis

kommunen kun har brug for interne metadata,

kan man starte med kun at registrere 3 forskellige

typer metadata for hvert datasæt. Ønsker kommunen

at opfylde den internationale ISO 19115 standard

for metadata, skal der registreres 12 forskellige

typer metadata og endelig, hvis man ønsker at

beskrive sit datasæt fuldstændigt og lægge metadata

i KMS’ geodatainfo.dk, skal man registrere ca.

35-40 forskellige typer metadata pr. datasæt.

På aftens møde vil GIS koordinator Lennart Christoffersen

fra Herlev Kommune fortælle om EK-

KO’s metadatastandard.

Efterfølgende vil der være et konkret bud på hvordan

metadata registreres ved Heine Thorsson fra

LE34.

/Herefter vil der være lidt info om GML/

EKKO-standard for geografiske metadata version 1.0

Hvidovre Kommune

15.01.2003/meh

Felt Type 1 (Kardinalitet)

Maks.

Forekomster

Maskinelt

dannet

Data type Data domæne Forklaring Eksempel

ISO

19115

CORE

ISO 19115

reference

IDENTIFIKATION 1

Ansvarlig organisation 1 Tekst

Den organisation, der

har fremstillet

datasættet og/eller har

ophavsretten

Hvidovre Kommune

Titel O 1 Tekst Datasættets titel. Vejmidte O

F

MD_Metadata >

MD_Identification.citation >

CI_Citation.

citedResonsibleParty.

organisationName

MD_Metadata >

MD_Identification.citation >

CI_Citation.title

Metadata filidentifikation 1 X Tekst Nøgle i databasen 116 F MD_Metadata. fileIdentifier

OVERSIGT 1

Sammenfatning O 1 Tekst

Sprog E 1 X Liste ISO 639-2

Formål 1 Tekst

Kort beskrivelse af

datasættets indhold.

Sprog anvendt i

datasættes tekstfelter.

Formål med oprettelse

af datasættet.

Digitalt tema i det

digitale tekniske kort,

i målestokforhold

svarende til 1:1000.

Temaet viser

oplysninger om

vejmidtens

stedfæstelse, vejkode

og vejnavn.

Dansk

Vejtemaet har til

formål at vise vejenes

geografiske

placering.

O

O

MD_Metadata >

MD_Identification.abstract

MD_Metadata >

MD_DataIdentification.

language

geoforum.dk62 • januar 2005

1 O = Obligatorisk felt E = Felt skal udfyldes ved datasæt, som skal være ISO 19115 CORE kompatibel.

15

1


Geoforums arrangementer fortsat....

Øst

Ejendomsregistreringsprojekter i

Sydamerika, Østeuropa og Afrika

Danske firmaer og privat personer har siden

begyndelsen af 1990’erne været involveret i

mange ejendomsregistreringsprojekter i Sydamerika,

Østeuropa og Afrika. Der er opbygget

en faglig ekspertise og aftens foredrag vil repræsenterer

bredden i dette arbejde. Tilhørerne

inviteres til en spændende aften hvor I bl.a. tages

på en eksotisk rejse gennem Sydamerikas,

Østeuropas og Afrikas bureaukratier. Bureaukratier,

der alle – mere eller mindre halvhjertet

– ønsker en sikring af ejendomsretten. Aften vil

blive delt mellem tre foredragsholdere.

Karin Haldrup fortæller om at arbejde ’Ude

på overdrevet’:

• baggrunden for og karakteren af ejendomsregistreringsprojekter

i internationalt udbud i Latinamerika

• den generelle struktur af projekterne: Opgaver,

processer, organisering og ansvar/risici

• arbejde med myndighederne og om det praktisk

arbejde i marken

• papirtigre og andre truende farer samt

• jordpolitik og projekternes sammenhæng med

andre samfunds reformer.

Den anden foredragsholder, Peter Lindbo

Larsen, fortæller om ’Udfordringer ved at

gennemføre ejendomsregistrering i Østeuropa’:

• erfaringer som konsulent på ejendomsregistreringsprojekter

i Rumænien, Bulgarien og Lithauen

• forskellige tekniske og organisatoriske principper,

der ligger til grund for ejendomsregistreringen

• projekternes indhold, finansiering og forankring

• eksempler på praktiske udfordringer med omskiftelige

dagsordner.

Den sidste foredragsholder, Søren Fauerholm

Christensen, vil give sit forslag til et ’Innovativt

ejendomsregistreringssystem for

Namibia’:

• om baggrunden og udviklingen af ’the Flexible

Land Registration System’

• dagligdagen i slummen og den forskel planlægning,

opmåling og registrering kan gøre i de

usle omgivelser

• udfordringer fra etablerede professioner som vil

uddø hvis de ikke fornyer.

16 geoforum.dk62 • januar 2005


Geoforums arrangementer fortsat....

Vest

Hvorfor er det svært at vedligeholde

og bruge geodata i organisationen

”Ind med kortene”

I samme ånd som januar måneds

arrangement ”Hvorfor er

det svært at publicere geodata

på internettet” kommer her

fortsættelsen til arrangementet!

Vi har arbejdet med GIS i mange

år, så det burde efterhånden

være enkelt at integrere data i

organisationen!

• Mange kommuner bliver større

i forbindelse med strukturreformen.

Det betyder at flere

mennesker skal vedligeholde de

samme geodata. Den lille overskuelige

afdeling, hvor man kan

råbe hen over skrivebordet, når

man opdaterer en fil, vil mange

steder forsvinde. I nogle tilfælde

vil de samme faggrupper

og dermed ajourføringsrutiner

være fordelt på flere forskellige

adresser.

Hvordan håndterer vi den

si tu a tion

Kan den håndteres administrativt

eller må vi tage teknologien

til hjælp

• Når flere personer ajourfører

de samme data, bliver data

100% dynamiske.

Hvordan sikres det, at det altid

er de nyeste data, der bruges i

sagsbehandlingen

Hvordan får sagsbehandleren

informationer om igangværende

sager

Hvordan skelnes mellem de

data, der kun skal være tilgængelige

i sagsbehandlingen og de

data, der skal distribueres eller

offentliggøres på internettet

• Hvorfor skal det være så

dyrt at købe flerbrugerdatabaser

og -systemer, der kan

håndtere geografisk information

Vi har fået 3 forskellige GIS-leverandører

til at holde foredrag

om hver deres måder og idéer

til at håndtere disse problemer

på. De 3 foredragsholdere er:

Michael Israelson,

Intergraph Danmark

Niels Gundtoft,

Geodata Danmark

Heine Torsson, LE34

Mødet afholdes onsdag den

16. marts 2005 kl. 14 til

16:30 i Auditoriet på

Kolding Kommune

Teknisk Forvaltning

Nytorv 11

6000 Kolding

Tilmelding er påkrævet og

kan ske på www.geoforum.dk

geoforum.dk62 • januar 2005

17


Kongresser og møder 2005

DATO

TITEL OG STED

2005

9. - 10. marts Intergraph Brugerkonference på hotel Munkebjerg i Vejle

21. - 23. marts The First International Symposium on Geo-information for Disaster Management,

Delft, Holland, http://www.gdmc.nl/gi4dm/

16. - 21. april »From Pharaohs to Geoinformatics«, 8th International Conference on The Global Spatial

Data Infrastructure (GSDI-8) and the FIG Working Week 2005, Semiramis Intercontinental,

Cairo, Egypt, www.gsdi.org

26. -27. maj Natur, kultur og forvaltning – historiske kort i praksis på hotel Comwell Roskilde,

HisKIS Historisk-kartografisk netværk, se http://hiskis.net.

13. - 15. juni Scangis’05 The 10th Scandinavian Research Conference on geographical information

science Stockholm, Sweden, se: www.scangis.org

9. - 16. juli International Cartographic Conference »Mapping approaches into a changing world«,

A Coruña, Spanien, www.icc2005.org

14. - 16. september ISGI 2005 - International Symposium on Generalization of Information, Berlin,

se: http://www.horst-kremers.de/isgi/

14. - 17. september GI Norden Conference 2005, Reykjavik, Island,

http://www.meetingiceland.com/ginorden2005/

12. - 13. oktober DDH-data afholder sin årlige brugerkonference 2005 på Hotel Munkebjerg.

Se http://www.ddh-data.dk

For detaljerede programmer vedrørende ISPRS arrangementer, se: http://www.isprs.org/calendar.html

18 geoforum.dk62 • januar 2005


Geoforums Mødekalender

DATO STED TITEL

2005

Tirsdag 11. januar København Kommunalreformen og miljødata

Torsdag 13. januar Jylland/Fyn Publicering af GIS-data på www.

Tirsdag 1. februar København Metadata og GML

Tirsdag 1. marts København Matrikulære projekter i Sydamerika, Østeuropa og Afrika

Onsdag 16. marts Jylland/Fyn Vedligehold og brug af geodata i organisationen

Tirsdag 5. april København Titel endnu ikke fastlagt

Onsdag 27. april

Generalforsamling

Tirsdag 10. maj København Titel endnu ikke fastlagt

Tirsdag 7. juni København Titel endnu ikke fastlagt

16. - 18. november Kolding Danske Kortdage 2005

Møder i København afholdes,

hvor intet andet er anført, kl. 19.30 hos:

Kort & Matrikelstyrelsen

Rentemestervej 8

2400 København NV

Møder i Vest afholdes,

hvor intet andet er anført, kl. 14.00 hos:

Naturgas Midt-Nord I/S

Vognmagervej 14

8800 Viborg

Bliv automatisk orienteret om møder og

arrangementer i Geoforums Mødekalender

... lige før det sker!

Se den nye huskeservice på hjemmesiden:

www.geoforum.dk/INFO-netværk mødeorientering

geoforum.dk62 • januar 2005

19


Geoforum Danmark

Lindevangs Allé 4

Postboks 218

2000 Frederiksberg

Metadata og GML

Tirsdag den 1. februar, Kl. 19.30

Kort & Matrikelstyrelsen

Mere info

side 15

Rentemestervej 8

2400 København NV

Matrikulære projekter i Sydamerika,

Østeuropa og Afrika

Tirsdag den 1. marts, kl.19.30

Kort & Matrikelstyrelsen

Mere info

side 16

Rentemestervej 8

2400 København NV

Vedligehold og brug af geodata

i organisationen

Onsdag den 16. marts

Mere info

side 17

Kolding Kommune

Nytorv 11

6000 Kolding

Generalforsamling

Onsdag den 27. april

More magazines by this user
Similar magazines