62 geoforum.dk - GeoForum Danmark

geoforum.dk

62 geoforum.dk - GeoForum Danmark

Læserbrev

Om lettelser og fremtidssikring

– Leif Kahl Kristensen, mag.scient.

I GeoForum 61(2004) 9 omtaler

L.Bahl “LKK-sagen”. Den drejer

sig om at begrunde fornuften i at

flytte 6000 km, selvom man kunne

nøjes med 10-20 cm. Der skulle

være brugt mange ressourcer på

denne vanskelige opgave, men der

er endnu ikke givet antydningen af

en løsning. Nu har man åbenbart

helt opgivet og betragter sagen

som uddebatteret. Det er en rent

faglig opgave og en smule skuffende,

at den ikke findes interessant.

Mere skuffende er det, at

der nærmest gøres grin med min

bemærkning “om lettelser i det

daglige arbejde”. At undgå unødigt

besvær for almindelige brugere

burde i stedet tages helt alvorligt.

Med få pennestrøg i definitionen af

den specielt danske kortprojektion

Kp2 000 kunne være opnået, at

den højst ville afvige fra landskoordinatsystemet

(S34) med bredden

af en skovl. For ledningsejere og

kommunale teknikere kunne dette

i mange tilfælde spare en kompliceret

omregning. Med en radikal

flytning på 6000 km kræves derimod

altid en computer for hånden.

Øjensynligt holder ledningsejerne

fast ved S34, så der bliver uundgåeligt

et kommunikationsproblem.

Selv for landinspektører ville der

være lettelser. Med elektroniske

distancemålere kan de i dag lave

opmålinger i lokale koordinater med

en nabonøjagtighed bedre end 5

mm/km. Referencenettet har i mange

tilfælde ikke samme standard.

For eksempel er der i Skagen en

deformation på 18 mm/km. De to

systemer kan derfor ikke tvangfrit

passes sammen. Det viser behovet

for en forbedring af referencenettet,

men det må ikke forveksles med et

behov for en ny kortprojektion. Bekendtgørelsen

(1991,§38.6 ) taler

da også om, at “observationerne

ikke må være korrigerede for koordinatsystemets

eventuelle deformationer”.

Fikspunkterne bestemmer

således kun nulpunkt og orienteringen

af akserne i det lokale koordinatsystem.

Mange vil måske finde

det overraskende, men ved en omlægning

kan man ikke bruge KMS’s

transformationsprocedurer ! Disse

vil i bedste fald fjerne de lokale deformationer

i 2-km fikspunkterne,

men deformationerne vil - med

modsat fortegn - overføres til koordinaterne.

Nøjagtigheden af de originale

målinger bevares derfor kun

ved først at multiplicere med forholdet

mellem målestokkene i centret

af området, og dernæst bestemme

nulpunkt og akser ved forbedrede

fikspunkter.

Nu kræver lokale koordinater anvendelse

af retnings- og afstandskorrektioner

bestemt af kortprojektionen.

Ved overgang til en ny projektion

skal disse i princippet ændres. Graden

af forskel mellem to kortprojektioner

angives ved afstanden A mellem

centrallinierne. For et område

karakteriseret ved længden L , bliver

forskellen mellem de lokale koordinater

af størrelsesorden

A-L2/R2 ( R = 6390 km ).

Mellem UTM32 og S34/Sjælland er A

= 170 km. En fejl på 1 cm i de lokale

koordinater svarer til L = 1.5 km.

For områder af større udstrækning

end 1.5 km er det derfor nødvendigt

at revidere retnings- og afstandskorrektionerne.

Det kan gøre på 3

måder: 1) Ved en omregning med

de originale målinger påført de nye

retnings- og afstandskorrektioner,

2) ved en transformation punkt for

punkt med et kompleks 2. grads

polynomium matematisk bestemt

ud fra de to kortprojektioner, eller

- og det er langt det letteste - 3)

ved at bruge den i Landinspektøren

42(2004) 41 foreslåede kortprojektion

som et mellemtrin. Fordelen

ved den sidste er, at målestok og

retnings- og afstandskorrektioner er

de samme som i S34 ( fordi A = 0 ).

Flere af de ovennævnte skridt kunne

således være undgået med denne

arbejdsbesparende projektion.

På tinglysningskontoret bliver det

også besværligt, når samme skel

bliver angivet i så forskellige systemer,

at koordinaterne ikke bliver

til at genkende. Her er det først og

fremmest de gamle data, som har

værdi, og de tinglyste dokumenter

kan ikke ændres.

Vedrørende højderne mener Klaus

E. Schmidt ikke det er muligt at

estimere dem til året 2030. Han

taler imidlertid kun om nivellement

og vandstandsmålinger. Disse bør

imidlertid suppleres med geologiske

og geofysiske data, hvorved man i 2

03 0 vil få en bedre tilnærmelse til

de faktiske forhold end med DVR90

modellen, som forudsætter, at landets

vipning siden istiden standser

år 1990. I svenske topografiske kort

angives den årlige kote-ændring.

Det samme må vel også være

muligt i Danmark. Muligheden for

fremtidige klimabetingede vandstigninger

øger også behover for en

fremskrivning af koterne. Alt andet

lige vil lavere koter i Sønderjylland

betyde højere diger, hvilket

netop er, hvad der er behov for i

betragtning af den yderligere risiko

for klimabetingede havstigninger.

Jeg er sikker på, at en lille arbejdsgruppe

af uvildige fagfolk fra flere

områder ville kunne nå frem til et

mere langtidsholdbart højdesystem.

DVR90 er allerede i dag 15

år forældet og kræver sikkert igen

omlægning om 10-2 0 år.

Både i planen og i højden ville der

samfundsmæssigt være store besparelser,

hvis hensynet til almindelige

brugere fik større prioritet.

Leif Kahl Kristensen,

mag.scient.

12 geoforum.dk62 • januar 2005

More magazines by this user
Similar magazines