marts 2009 - Høreforeningen

hoereforeningen.dk

marts 2009 - Høreforeningen

nr • 03 • mar 2009 • udgivet af HØREFORENINGEN

horelsen

Når mænd netværker

TEMA: AT BLIVE DØV

Nye veje for kommunikationscentret i Vejle


mind440 - glæden ved at høre

Widex er stolte af at præsentere mind440

– verdens smarteste høreapparat

Exceptionel lyd

Widex ® høreapparater er verdenskendte for deres uovertrufne lyd. Med mind440 er lydkvaliteten nu blevet endnu

bedre – med endnu bedre teknologi og endnu bedre funktioner.

Afslapning og ro

Med mind440 har Widex skabt det revolutionerende Zen-toneprogram, der kan anvendes, når man ønsker ro og

afslapning.

Brugervenlighed

Med SmartSpeak har vi gjort det lettere at betjene høreapparatet. SmartSpeak anvender naturlig, optaget tale til at

give besked om høreapparatets funktioner. Hvis du ønsker det, kan mind440 indstilles til at anvende toner i stedet

for talebeskeder.

Farver og stil

Med mind440 kan du nemt vælge en farve, der passer til din stil og din smag. Vores unikke farveudvalg strækker sig

fra Gyldenbrun teint over Cappucino graduering til Vintersølv.

Fjernbetjening

mind440 høreapparatet kan suppleres med en fjernbetjening, som findes i 2 modeller og tre farver.

Oplev mind440 på www.widex.dk/mind440

eller kontakt Widex på tlf. 4435 5600 for at få tilsendt mind440 info-pakken.

www.widex.dk/mind440


3

leder

indhold

Sør e n Da l m a r k,

l a n d s f o r m a n d

Obama

Obama er vist det mest skrevne personnavn i

øjeblikket verden over.

Når jeg nu også drager Obama ind i Høreforeningens

regi, er det ikke, fordi jeg tror,

han vil komme og redde den danske høreomsorg.

Det drejer sig til gengæld om hans tiltrædelse

som nyvalgt præsident, der blev vist

over alverdens TV kanaler.

At en sådan verdensbegivenhed bliver tekstet

er godt og helt i tråd med den seneste

medieaftale.

Til gengæld er det også vigtigt, at udsendelsen

bliver tekstet så korrekt, at den som

har en større eller mindre hørenedsættelse

ved at læse teksten kan følge med og blive

lige så vidende, som dem der kan høre kommentatorerne.

I denne udsendelse viste det sig, at det danske

system, der omsætter tale til tekst, ikke er

skarpt nok. Der indsneg sig forskellige ord i

udsendelsen, som bestemt ikke var blevet sagt,

herunder forskellige danske stednavne.

Der er ikke tale om, at TV-medarbejderne

ikke kan deres arbejde men alene tale om et

teknisk system, der ikke er tilstrækkeligt. Der

er en indlagt ordbog på godt 150.000 ord,

men det er givetvis ikke nok.

Når ”maskinen” oversætter forkert, så er

det, fordi der stadig mangler ord og givetvis

også justeringer af talegenkendelsen.

Sammen med planen for, hvordan vi når

frem til 100 % tekstning af alle udsendelser

i år 2012, er der også brug for politisk vilje

til at afsætte økonomiske midler til en opgradering

af teknikken, der oversætter tale

til tekst.

4

4

8

10

14

18

20

21

30

32

Når mænd netværker

nr. 03 • mar 2009 • udgivet af HØREFORENINGEN

horelsen

Redaktion:

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk

Tlf.: 3675 4200 · Fax: 3638 8580

Teksttelefon: 3638 8573

Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ)

Aktivitetsoversigt: Helle Simonsen

Layout: Par No 1 a/s

Tryk: Scanprint a/s

80 21

Nye veje for kommunikationscentret i Vejle

Flere tekster fremover – men bedre

Find vej med "Vejen rundt"

Koks i kulissen med teleslynge

Specialundervisning: Spørgsmål til Haarder

Tema: At blive døv

Vi mødes på Café Bølgelængde

Sekretariatet marts 2009

34

36

39

Hvert nummer:

Teknikken

Mellem medlemmer

Aktiviteter og adresser

Annoncer: media-people

Annoncetelefon: 39200855

mail: info@media-people.dk

Deadline for april-nummeret:

Annoncer: 10.03.09

Aktiviteter: 04.03.09

Oplag: 12.000 • ISSN 0018-4934.

Forsidefoto: Birgitte Rødkær


4 Netværk

Når mænd netværker

De er 3 hørehæmmede karrieremænd.

De både beundrer og

respekterer hinanden dybt – og

så skubber de hinanden fremad

mod nye mål.

Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l

Fot o: Tinie W. Ra s m u s s e n

S

om kvinde er jeg ked af at måtte

sige det. Men mænd kan altså

noget, når det handler om at

anerkende hinandens styrker og hjælpe

hinanden videre. Og de 3 mænd her,

som alle lige har rundet 40 år og har

inviteret på middag denne fredag aften,

kan noget helt særligt. De gør det, vi i

disse år kalder at netværke. Men de har

gjort det længe, før ordet blev opfundet,

og de gør det på en meget personlig, og

synes jeg, dejlig ærlig måde. Det er ikke

overfladisk og beregnende. Det er dybe

venskaber, hvor man som en naturlig del

støtter hinandens karrierer og drømme.

Menuen denne aften står på alverdens

lækre fisk og skaldyr. Kent har

haft det hele med fra Hirtshals, hvor

han lige er flyttet til. Fisk og skaldyr

tilberedes denne bidende kolde januaraften

i weber-grillen ude i Sørens lille

gårdhave i Vanløse, hvor vi er samlet.

Samtidig laves der svampesaucer og

grilles parmesan indendørs.

– I de næste 5 minutter skal Kent

have helt ro i køkkenet. Han anretter

maden til os, og han er perfektionist,

smiler Henrik.

Han og Søren er rødvinsnørderne, så

inde på det veldækkede spisebord har

de sat Sørens nye temperaturmåler i

Bourgognen.

– Den skal være præcis 16 grader,

forklarer Søren.

De 3

Vi smager på den lækre mad og præsenterer

de 3 mænd:


Netværk

5

Henrik Møller har et middelstort høretab.

Han ville slet ikke kunne klare

sig uden høreapparater og bruger også

indimellem andre hjælpemidler som

FM. Han er økonomichef i for Københavns

Vestegns politi og ekstern lektor

på Statskundskab. Han har en hørende

kone og to børn. Bor i Ballerup

Søren Jakobsen har et meget stort høretab

og fik for 2 år siden CI, som han

er fantastisk glad for. Søren har været

projektleder i Fødevarestyrelsen i et par

år, men har lige fået nyt job som IT-projektleder

på Statens Serum Institut. Han

har en kæreste med et lille høretab og en

dreng fra 1. ægteskab. Bor i Vanløse.

Kent Yder har et meget stort høretab,

men har indtil videre ikke kunnet få

CI af fysiske årsager. Han er uddannet

lærer. Har i en årrække arbejdet

som specialkonsulent inden for

høreområdet i København, men har

lige fået nyt job som konsulent hos

firmaet Calundan Høreteknik. Han

har en hørende kone, en snart voksen

datter fra 1. ægteskab og to små

børn. Bor i Hirtshals.

Søren og Henrik var gennem mange

år i start-halvfemserne et makkerpar

inden for Hørehæmmet Ungdom. De

ville revolutionere bladet. Gøre det

mere politisk.

– Henrik var redaktøren, ham med

den store selvtillid. Jeg var hans sekretær,

siger Søren.

Men en dag skulle Henrik videre

til noget internationalt arbejde, og så

skubbede han Søren frem.

– Han kunne sagtens være redaktør,

men troede ikke rigtig selv på det. Han

skulle bare have et puf, siger Henrik.

Når andre ser dine evner

Og sådan er de 3 fortsat med at skubbe

hinanden fremad, fordi de hver især kan

se de andres evner – og siger det højt.

– Henrik havde jeg hørt meget om,

inden jeg mødte ham. Han har den der

fantastiske positive tilgang til livet, som

gør, at mange forguder ham. Han har

selv haft en meget vanskelig skolegang

og har faktisk også kun ét ben. Det må

jeg da godt sige, ikk´ Henrik Spørger

Kent og ser hen på sin ven.

Det er helt ok. Der er ikke så meget, der

ikke må siges her.

– Før jeg mødte Søren og Kent, var

jeg jo også så heldig at have en far, der

troede på mine evner. Han ville ikke

høre snak om, at min dårlige studentereksamen

skyldtes mit høretab. ”Du

har bare været ganske almindelig doven”,

sagde han. Og han havde jo ret,

siger Henrik.

De tre venner er meget enige om, at

der fandtes og stadig foretages en stigmatisering

af mennesker med høretab.

– Vi har alle sammen mødt attituden:

”Det er nok for svært for dig.

Tænk på, hvor meget mere energi du

skal bruge på den uddannelse i forhold

til dine hørende kammerater...”

. Det er jo rigtigt, og det er da godt

ikke at være blåøjet. Men det kan

altså også være meget begrænsende,

siger Henrik.

Selv tror han aldrig, at han var kommet

i gang med sin universitetsuddannelse,

hvis ikke hans dengang meget

unge kone næsten havde stillet ham

stolen for døren.

De nødvendige skub

Og hvad er det så, de gør og har gjort

for hinanden gennem årene. Har de

fået hinanden puttet ind i gode jobs,

fordi nogen kendte nogen eller

Nej, egentlig ikke. Men de har hele

vejen inspireret hinanden til at turde

lidt mere. Til at overskride egne grænser.

– Jeg mødte Søren for første gang,

da jeg var rejst hjemme fra Hirtshals til

Århus for at læse i 89. Før da havde jeg

egentlig aldrig kendt nogle hørehæmmede.

Jeg var den eneste på seminariet,

som var næsten døv, og selv om Søren

gik på en anden uddannelse, var det en

utrolig støtte at kende ham. Når han

kunne klare det, så kunne jeg også, fortæller

Kent.


6 Netværk

– Hun kunne se, at jeg havde evnerne,

så hun skubbede mig fremad. Og det er

jo også det, vi gør med hinanden, siger

Henrik.

Når konerne snakker

Henrik og Kent mødtes faktisk først

rigtigt for seks år siden i en tennisklub

for hørehæmmede. Siden har de spillet

utallige kampe i en lang periode hver

uge. Og den regelmæssige træning har

de tænkt sig at tage op igen.

– Selv om jeg er flyttet til Hirtshals

med min familie, så kommer jeg ofte

til København arbejdsmæssigt, så vi

satser på en ugentlig tennisdag igen,

siger Kent.

Søren og Henrik går mere i biografen

sammen, og så er der herremiddagene,

og indimellem er familierne med.

– Vores hørende koner har jo også en

masse at snakke om. Fx var min kone

glad for at høre, at jeg ikke var den

eneste, der tog hørerapparaterne af, når

jeg gik i seng, og derefter var nærmest

totalt døv. Hun havde syntes, at det virkede

ret afvisende, ler Kent.

Stress og valg

Lige nu har de alle sammen rimeligt

nye jobs, som de er meget glade for, så

der er ikke brug for støtte til jobsøgning.

Men så er der andre ting.

– Jeg kan da godt mærke et pres,

nu hvor jeg lige har skiftet job. Jeg vil

gerne præstere lidt ekstra, så jeg er sikkert

på, at der ikke kommer fokus på

mit høretab, siger Søren.

– Det har jeg også følt meget. Da jeg

var økonomisk chef for et område på

Rigshospitalet, var jeg på et tidspunkt

ekstremt stresset. Jeg klarede mig kun

igennem, fordi jeg var i så god fysisk

form. Dengang skulle jeg sparke døre

ind. Nu føler jeg mig mere rutineret,

siger Henrik.

Kent ser ikke sig selv som helt så

ambitiøs som de 2 andre.

– Sikke noget vrøvl. Du træffer jo

nogle store og vigtige valg i dit liv. Et af

dem har været, at du vil arbejde lidt mindre

og bruge mere tid på din familie. Det

er da virkelig at prioritere. Og når du så

arbejder, så er du jo mindst lige så ambitiøs

som os andre, siger Henrik.

– Du har lige bygget et stort hus i

Hirtshals og rykket din familie derover,

fordi du længtes efter Vesterhavet. Det

er da også at tage et valg, siger Søren.

Der er altid opbakning og kærlige

puf at hente i herreklubben. Og til

april drager de 2 sjællandske familier

til Hirtshals for at se Kents nye sted. De

har besluttet, at de ikke kommer til at

se hinanden mindre, fordi han er rykket

mod vest. Det er bare en beslutning,

man tager :=)


Netværk

7

Farvel til

den sidste specialkonsulent

i Region Hovedstaden

Kent Yder var den sidste

offentligt ansatte specialkonsulent

i Region Hovedstaden.

Den rene takstfinansiering,

fungerede ikke, så nu må

de hørehæmmede kontakte

private udbydere

Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l

H

an fik masser af henvendelser

fra hørehæmmede, der havde

brug for vejledning om hvilke

hjælpemidler, der kunne hjælpe dem

på arbejdspladsen. Men han kunne

ikke komme i gang med sagerne, for

jobcentrene ville ikke betale. Med den

ny takstfinansiering fra 2008 skulle de

nemlig betale fra første time, specialkonsulenten

tog fat på en sag.

– Det var vanvittigt frustrerende

bare at sidde i Center for Syn og kommunikation

(CSK) og vente og ikke

kunne komme i gang med sagerne, så

til sidst var jeg tvunget til at finde nyt

arbejde, fortæller Kent Yder.

Efter tre måneders barsel rejste han

i november fra sin fem år gamle stilling

som specialkonsulent – et job som han

ellers havde været fantastisk glad for, og

en funktion, som rigtig mange hørehæmmede

og deres arbejdspladser nød godt af.

I gang med det samme

I dag er Kent Yder ansat af det jyske

firma Calundan Høreteknik. Hans stillingsbetegnelse

er konsulent, og han

udfører stort set de samme opgaver

som tidligere, nu foregår det bare i

privat regi. I begge tilfælde skal jobcentrene

jo betale for både rådgivning,

hjælpemidler og eventuelt en dybere

udredning. Så man skulle tro, at han

nu bare sad ude i det private og ventede

på, at jobcentrene ville bevillige penge.

Men sådan er det faktisk ikke.

– Det mærkelige er, at nu har jeg

masser at lave. Jeg udfører præcis det

samme arbejde, men kører bare i hele

landet, siger Kent Yder.

Han tror, det hænger sammen med,

at hos Calundan Høreteknik går han i

gang med opgaverne med det samme.

Jobcentrene får først en ansøgning

(regning), når det rigtige hjælpemiddel

er fundet. Og er der slet ikke brug for

et hjælpemiddel, koster det ikke noget.

Hvad er problemet

Men er der så overhovedet noget at bekymre

sig om. I alle de regioner, hvor man

laver ren takstfinansiering, og måske ikke

kan få det til at løbe rundt, vil private firmaer

vel bare overtage funktionen

– Både ja og nej, siger Kent Yder.

Han er bekymret for at specialkonsulenternes

viden skal forsvinde.

– Jeg har min brede viden, fordi jeg

har arbejdet fem år som specialkonsulent,

da det fungerede rigtig godt. Men

hvor skal den viden komme fra i næste

generation Spørger han.

Han mener også, at der kan opstå

nogle huller, når det gælder udredninger

af hørehæmmede med dybere problemstillinger.

– Jeg kan selvfølgelig også i det

private regi lave de store udredninger,

men vil jobcentrene være interesseret

Spørger han.

Når det gælder rådgivning og afprøvning

af hjælpemidler, synes Kent

Yder derimod, det fungerer fint med

private udbydere.

– Når firmaer som vi har hjælpemidler

fra en lang række producenter med

rundt, og de har specialkonsulenter

tilknyttet, så fungerer det måske endnu

mere effektivt end i det offentlige regi,

siger konsulent hos Calundan Høreteknik,

Kent Yder.

Det skal lige tilføjes, at borgere i Københavns

Kommune stadig har en enkelt

mulighed for at henvende sig til en

offentligt ansat specialkonsulent. Det

er Inger Riisager fra Kommunikationscentret

i Roskilde, som hver mandag er

at træffe på Center for Specialundervisning

for Voksne på Amager.


8 Høreomsorgen og kommunalreformen

Vi skal være ét skridt

foran hele tiden

Center for Kommunikation og

Hjælpemidler udvikler enkeltydelser

til kommunerne – men

tror på en tre-årig udviklingscyklus,

så man igen i 2011 har

pakke-aftaler med kommunerne.

– I dag tænker kommunerne

set under et mindre

langsigtet og beslutter sig

også på høreområdet ud fra

kroner og knappe ressourcer,

vurderer centerchefen, der

netop har mistet tyve procent

af årsomsætningen

Af Be n n y La u r i d s e n

Fot o: La r s Aa r ø

D

a Horsens Kommune besluttede

at hjemtage hele høreområdet,

kostede det dyrt for

Center for Kommunikation og Hjælpemidler

(CKHM) i Vejle. 20 procent af

årsomsætningen forsvandt.

Men det har ikke fået centerchef Erik

Blæsbjerg Poulsen til at varsle fyringer.

– Det kostede seks mio. i omsætning,

og det ér en alvorlig ting, som vi

ikke sådan lige kan hente hjem igen på

et år. Men i lyset af de senere års udvikling

efter kommunalreformen var vi

allerede i gang med Plan B, som vi nu

skruer op for, forklarer centerchefen.

Under udvikling i flere år

– Den nye verden startede for os i 2007

– efter kommunalreformen. Det år producerede

vi 85 procents pakkeløsninger

og ydelser som før under amterne,

mens de 15 procent bestod af diverse

tilkøb. I 2008 voksede diverse tilkøb til


Høreomsorgen og kommunalreformen

9

20 procent. I 2009 forventes tilkøb at

udgøre 30 procent, og jeg tror, at fordelingen

i 2010 bliver halvtreds-halvtreds.

– I løbet af en tre-års-periode er vi

gået fra primært pakkeløsninger til

kommunerne til, at vi nu har kunder,

der i større udstrækning køber enkeltydelser

efter behov samt mindre pakker.

Vi forventer, at den tre-årige cyklus vil

vende igen, sådan at vi i 2011 igen leverer

pakkeløsninger med mulighed for

tilkøb undervejs. Det bliver starten på

en ny cyklus med mere fokus på pakkeløsninger,

men hvor vi endnu ikke

kender ydelsernes indhold og retning.

Det kræver, at vi skal blive bedre til

at håndtere både pakkeløsninger og

enkeltydelser. Nu har vi så et ekstra

udbud af enkeltydelser inden for hele

CKHM’s virkefelt, så vi i fremtiden kan

påvirke indholdet af de pakkeløsninger,

som vender tilbage igen. Vi skal

være ét skridt foran udviklingen hele

tiden, siger Erik Blæsbjerg Poulsen og

fortsætter:

Kommunal opmærksomhed og

økonomisk tænkning

– Udviklingen er, at kommunerne set

under et i langt større udstrækning

vil købe ydelser, som de kan tage fra

hylderne efter behov. Men kommunerne

er ikke altid opmærksomme på,

hvilket specialviden, der er behov for.

Det betyder, at der p.t. på landsplan er

en beklagelig tendens til afvikling frem

for udvikling af nogle specialer – og

det sker på basis af en ofte manglende

opmærksomhed og viden omkring et

handicaps særlige vilkår og økonomisk

tænkning. Problemstilling er og bliver

central for kommunerne, der iflg. lovgivningen

også i fremtiden skal kunne

give de nødvendige specialydelser på

området. Der er vi så ved at udvikle og

udbyde netop de enkeltydelser, der er

behov for nu, i den nærmeste fremtid

og om få år. Det forudsætter naturligvis

en anderledes og mere tværfaglig

organisation, som vil komme på plads i

løbet af få måneder.

Blandt de nye enkeltydelser er udviklingen

af samarbejdet med jobcentre,

hvor man vil tilbyde totaludredninger

og løsningsforslag – også i

forhold til den hørehæmmede. Eksempelvis

suppleret med uddannelse og

opfølgning til kolleger, der i arbejdssituationer

skal forholde sig til f.eks.

svært hørehæmmede.

– Udgifterne til høreapparater

vokser – og kommunerne skál betale.

Problemet er imidlertid, at deres muligheder

for at gøre andet end betaling

er begrænset. Vi tilbyder derfor at kvalitetssikre

ydelsen f.eks. ved at gå ind

i vurderingen af private tilskudsapparater,

ved også at se på andre tekniske

løsningsmuligheder, og ved generelt at

give brugerne den nødvendige viden for

at kunne få det størst mulige udbytte

af høreapparatet. En gevinst ved denne

helhedsindsats vil være, at også antallet

af skuffeapparater reduceres.

Samarbejde med

private leverandører

– Vi vil udbygge vores tilbud inden for

behandling af tunge enkeltsager, der

ofte går på tværs af fagområder og

forskellige lovgivninger – og som kommunerne

skal bruge uforholdsmæssig

mange resurser på at løfte, fordi de

ikke, som os, har specialisterne siddende

under samme tag, forklarer Erik

Blæsbjerg.

Han nævner også udredninger på

mange områder. Kurser til kommunikationssvage,

bl.a. hørehæmmede.

Kompetencegivende kurser til forskellige

personalegrupper og pårørende.

Screeninger for høre- og synstab, f..eks.

på sprogskoler. Specialrådgivning omkring

offentlig byggeri eks. i forhold til

arbejdsmiljølovgivningen og krav fra

Arbejdstilsynet.

– Vi har også søgt Undervisningsministeriet

om penge til Projekt Handicapviden,

der handler om at opgradere

undervisere mv. på ungdomsuddannelserne.

Vi kan jo se, at der er problemer,

når eks. en ordblind får en IT-rygsæk

til studiehjælp, og der ikke er hjælp til

at få det nødvendige udbytte af rygsækkens

indhold. Vi er også på vej ind i et

kursussamarbejde på hjælpemiddelområdet

omkring udvikling af landsdækkende

kursustilbud. Hér kan vi udnytte

vores viden og geografiske placering

– specielt i forhold til Jylland og Fyn –

men også i forhold til kommunale kursusbehov,

forklarer centerchefen.

Ingen ekstra-tilbud til

hørehæmmede i dag

Erik Blæsbjerg Poulsen ér klar over,

at nogle tilbud kan blive svære at løbe

i gang i en tid, hvor kommunerne er

presset økonomisk. Han siger:

– Ja. det virker som om, kommunernes

overtagelse af høreområdet har

betydet, at de kun tilbyder det, som hørehæmmede

i forvejen kender til – men

så heller ikke mere. Heller ikke selv om

hørehæmmede kunne have stor gavn

af ekstra tilbud. Forklaringen er den

samme, at kommunerne set under et i

stigende grad efterspørger enkeltydelser

frem for helhedsløsninger. Hvor vi før

i amterne var borgerens garant for den

nødvendige ydelse, skal vi nu imod de

økonomiske odds og den ofte manglende

opmærksomhed og viden omkring

et handicaps særlige vilkår, markedsføre

vores ydelser på en sådan måde, at vi

dels kan fastholde den nødvendige specialviden

af hensyn til de kommende års

behov – og bestå den årlige eksamen,

hvor kommunerne tager stilling til,

hvorvidt de også næste år vil købe vores

ydelser. Løsningen på dette paradoks

kunne være flerårige aftaler samt et tættere

og mere forpligtende samarbejde

med kommunerne, slutter centerchefen.


10 Tekstning

Familielivet vil bl.a.kunne drage stor nytte af flere tekster på TV, som

vil gøre det muligt at skrue ned for lydstyrken. Illustration: Lars Vegas

DR har sat tal på stigningen i tekstning frem mod, at alt

skal være tekstet om tre år. I dag fungerer tekstningen

med talegenkendelse ikke altid lige godt, såsom i TV2's

nyheder, men tekniske forbedringer vil forhåbentlig

gøre det bedre.

Kvalitetsproblemer

med undertekster

Af Se b a s t i a n Swiatecki

januar 2009 har Danmarks

Radio forpligti-

Pr.

1.

get sig til sætte tal på

stigningen i tekstede timer frem mod

målet, som er, at alt tv skal være tekstet

om tre år, i 2012, ifølge den seneste

Public Service kontrakt med staten.

Den fastlægger, hvad DR skal yde til

gengæld for at få licensmilliarderne og

sendetilladelsen.

TV2 skal også tekste alt om tre år,

men er ikke forpligtiget til at oplyse

måltal undervejs, oplyses det fra TV2.

Fra DR, Direktionssekretariatet, er

svaret på en henvendelse herfra, at man

i år vil udvide tekstningen med 350 timer

i forhold til 2008. Det svarer til 12

dages tv fra DR1 og DR2.

Til næste år, i 2010, vil DR udvide

med yderligere 440 timer, svarende til

15 dages tv.

Disse tal er blot forslag, idet Public

Service kontrakten kun pålægger DR

at komme med forslag til måltal frem

mod at alt er tekstet om små tre år, per

1. januar, i 2012.

Hvad angår år 2011, opgiver DR’s Direktionssekretariat

ikke noget måltal,

begrundet med at 2011 ikke indgår i

den nuværende Public Service kontrakt,

der udløber med udgangen af 2010.

Det kan måske bekymre, at forpligtigelsen

til at tekste løber over to Public

Service-kontrakter, den nuværende og

den næste.

TV for alle

At få sat undertekster på tv er i pagt

med tilgængelighedsprincippet, tv

for alle, og vil være til stor gavn for de

800.000 borgere med nedsat hørelse,

der bruger underteksterne som supplement

til hørelsen.

Underteksterne skal i et vist omfang

laves ved hjælp af Talegenkendelse,

teknologien hvor særligt uddannede

speakere nedkorter, og taler det

der bliver sagt ind i en computer, der

lynhurtigt skriver det talte som undertekster

på skærmen. Det er hurtigt

at tale undertekster ind, end at taste,

men giver flere fejl. Fordelen er, at det

kan bruges til programmer, der bliver

sendt direkte.

TV2 tekster i dag nyhederne klokken

19 med talegenkendelse. DR tekster

kun bidder af 18.30 tv-avisen på denne

måde. Det meste af DR’s tv-avis tekstes

fortsat ved indtastning på forhånd.

Svingende kvalitet

Som seer får man underteksterne frem

via tekst-tv side 399. Ved gennemsyn af

19 00-nyhederne på TV2 tekstet med

talegenkendelse for nyligt, må det siges,

at kvaliteten varsvingende. Der var

store udeladelser i tekstningen, der har

svært ved at følge med.

Fra TV2 meldes om nogle seer-klager

over tekste-brølere. En vending som

”foran os” blev eksempelvis til ”Randers”,

da TV2’s tekstere stod overfor

opgaven med både at live-oversætte og

tale Obamas indsættelsestale ind til

undertekster.

Fagfolk hos DR er rimeligt tilfredse

med det danske talegenkendesoftware,

selv om der er punkter, man er utilfreds

med, og som man overvejer om Philips,

eller det danske selskab bag fordanskning

af talegenkendeprogrammet, bør

forbedre.


Kort nyt

11

Forbedringsmuligheder

Måske kan bedre udannede tekstere,

med mere tid til at orientere sig om

indholdet i det, de skal livetekste, gøre

kvaliteten bedre.

Det er også et spørgsmål, hvor meget

softwareforbedringer kan hjælpe, og

om den danske talegenkender er god

nok i forhold til det engelske, den er

udviklet fra.

Fra TV2 fortæller projektleder Pia

Nothlev, at systemet klarer sig bedst,

når emnet er politik og krig, og dårligere

med emner, systemet ikke er så

trænet i. Lidt specielle ord og nye navne

giver problemer.

Erfaringer fra britiske BBC, hvor talegenkendelse

anvendes i vidt omfang,

er baseret på, at der bliver sat mange

timer af til at indlære ord fra et emneområde

på forhånd.

Indlæringsproblem

Når et nyt ord er talt ind, har talegenkenderen

lært det, i teorien. Denne

indlæringsfunktion fungerer ifølge Pia

Nothlev ikke godt nok, og hun regner

med, at leverandøren forbedrer dette.

Sagkundskaben hos DR ønsker

blandt andet et større ordforråd, samt

nogle bøjningsformer af ord, der egentlig

burde have været med fra starten.

TV2 og DR er i et vist omfang forpligtiget

til at samarbejde her. Det er en

klar fordel for seerne, hvis dette samarbejde

kører godt og tæt.

Staten har ofret nogle millioner på

talegenkendelse til det danske sprog.

Man kan købe en version heraf til

tastefri skrivning per egen computer.

Til 'hørelsen' er der lavet en test heraf.

Hvordan den spændte af, kan man læse

i nr. 2, 2009.

DR udskyder meget

tekstning til 2011

DR’s forslag til stigning i tekstning for

årene, 2009 og 2010, er på 790 timer,

svarende til 27 dages tv. Det betyder,

at DR i 2011 kommer til at øge tekstningen

uforholdsmæssigt meget, med

10.700 timer, fratrukket de timer med

udenlandske programmer, der allerede

bliver tekstet, inklusive andet, der bliver

tekstet i dag. Forslaget indebærer,

at DR skal øge tekstningen med i størrelsesordenen

5000 timer i år 2011 for

at nå i mål med 100 procent tekstning

den 1. januar 2012.


12 Kort nyt

Høretab ved

tuberkulosebehandling

I udviklingslandene får tuberkulosepatienter

ofte høretab efter endt behandling.

Årsagen er, at resistente bakterier

har gjort det nødvendigt at bruge

lægemidler i behandlingen, som skader

hørelsen.

I følge Hear-It har over 18% af indiske

tuberkulosepatienter fået skadet hørelsen

ved behandling med lægemidler som

amikacin, kanamycin og capreomycin.

I Danmark er ca. 400 i behandling

for tuberkulose hvert år – dog er multiresistente

bakterier fortsat sjældne her.

Fortsat kursuspladser

i Krop og Kunst

Der er stadig ledige pladser på Høreforeningens

Krop og Kunst –kursus den

3.-5. april

Kan du lide at bevæge dig, og har du

brug for at få det bedre med høreproblemernes

følgevirkninger gennem afspænding

Kunne du tænke dig at slappe af ved

at tegne og male samtidig med, at du

lærer noget nyt

Så vælg dette kursus i afspænding,

tegning og maleri for mennesker med

øre- og høreproblemer.

På kurset veksles der mellem afspænding,

let fysisk træning og undervisning i

tegning, maleri og farvelære.

Det vil være et kursus, som tager udgangspunkt

i den enkelte deltagers behov

og kunnen. Derfor kan alle være med i

afspændingsdelen.

Tegne/male-delen henvender sig til

både nybegyndere og øvede.

Du kan tilmelde dig via høreforeningens

hjemmeside eller tilmeldingkuponen

i ‘hørelsen’s decembernummer.

Eller du kan kontakte kursuskonsulent

Malene Brandt på 36388563 eller

mail: kursus@hoereforeningen.dk

Støjforurening

i børnehaver

Støjniveauet i mange børneinstitutioner

er så højt, at det er et problem.

Arbejdstilsynet har besøgt 808 institutioner

i 2008. Af de 808 fik 57 påbud

om generende støj.

Poul Vendorf, der er tilsynsførende i

Arbejdstilsynet, forklarer til 24timer, at

de fysiske rammer i institutionerne er

afgørende for, hvor belastende støjen er.

"Støjen fylder rigtig meget, og den

har indflydelse på den psykiske velvære.

Jeg har givet ret mange reaktioner på

det akustiske miljø i daginstitutioner,

fordi der er hårde overflader og skæve

vægge. Mange steder er det nødvendigt

at supplere med støjabsorberende

materiale," siger Poul Vendorf og forklarer,

at der er en klar sammenhæng

mellem belysning og støj.

"Hvis man har for lidt lys, bliver

man tung i hovedet, træt og ukoncentreret.

Det gør børnene irritable, og så

støjer de mere," forklarer Poul Vendorf

til 24timer.

En støjende hverdag kan føre til:

• nedsat hørelse

• tinnitus

• stress

• øget blodtryk

• forstyrre søvn og dermed nødvendig

hvile for krop og hjerne

• dårlig sprogopfattelse og sprogudvikling

• negativ indflydelse på børns læring,

motivation,

Diskussionsforum

Et medlem har efter amerikansk inspiration

startet www.hoereapparatforum.

dk, hvor især teknikken omkring apparater

og hjælpemidler kan debatteres.

Se også www. hearingsaidforums.com

Legetøj skader

børns hørelse

Sammen med udviklings- og testvirksomheden

Decibel har gratisavisen

24timer målt lydtrykket fra otte stykker

legetøj, der kan købes i danske

legetøjsbutikker. Det kunne man læse i

avisen den 21. januar.

Alle produkterne overholder de gældende

støjgrænser, men kan alligevel

skade hørelsen.

Det skyldes, at grænserne for impulsstøj

fra legetøj er helt oppe på 125 decibel.

Dermed kan det udrette skade på

de små hår i ørerne, siger hørekonsulent

Birgitte Franck fra Region Midtjylland.

"Hvis lydpåvirkningen fra legetøjet

kommer igen og igen, kan det overanstrenge

de små hår, der står lodret inde

i øresneglen, og det kan føre til en høreskade

på sigt. Jeg tror ikke, der er mange

forældre, som er bevidste om, at det

er et problem," siger hun og efterlyser,

at man som forbruger kan få at vide,

hvor mange decibel et produkt støjer.

Høreforeningen arbejder for at nedsætte

eller helt forhindre risici for høre

skad er i forbindelse med støj på uddannelsesinstitutioner,

på arbejdspladsen

og i fritiden.

Teleslynge i Middelfart

Høreforeningens lokalafdeling i Middelfart

har haft held med at henvende

sig til kommunen om etablering af teleslynge

i byrådssalen.

Lokalafdelingen gjorde kommunen

opmærksom på, at en byrådssal uden

teleslynge ikke er en godkendt byrådssal,

for personer med høretab skal også

have mulighed for at høre, hvad der

sker på byrådsmøderne.

Kommunen reagerede hurtigt på

henvendelsen og fik installeret en teleslynge

i byrådssalen


Hvilket høreapparat er både

diskret, elegant og smart

trådløs

fjernbetjening

Life med

tinnitus

funktion

Det er Siemens Life.

Diskret. Den tynde lydslange giver en næsten usynlig tilpasning, som du kan afprøve med det

samme. Den åbne øreprop sidder behageligt i øret.

Elegant. Blandt de mange spændende designs finder du let ét der passer til din personlighed.

Smart. Life er fyldt med Siemens fordele, som automatisk dæmper støj og fremhæver tale.

Få tilsendt mere information: Ring 63 15 40 00. www.siemens.dk/hørelse

Answers for life.


14 Find vej

Info

Vejviser til

høreverdenen

EarVision

Høreapparatfirmaet Widex skabte for

tre år siden afdelingen EarVision, der

har til formål at arbejde målrettet med

projekter, der kan støtte mennesket bag

høreapparatet, uafhængigt af salg og

marketing. Afdelingen er resultatet af

otte års samarbejde mellem forfatter,

foredragsholder og sanger Lotte Rømer

og Widex. EarVision er en del af virksomhedens

ønske om at tage socialt ansvar

og har bl.a. arrangeret Høreforeningens

ungdomslejr i to år og sangkurser på

Castberggård. Læs mere på www. earvision.dk

EarVision introducerer

”Vejen Rundt”. En hjemmeside,

hvor du med let navigation

kan danne dig et overblik

over høreverdenen

Af Ir e n e Sc h a r b a u

Fot o: Earvision

H

vis du søger på ordet ”høreapparater”

på Internettets danske

sider, får du 121.000 hits.

Søger du på ”tinnitus” får du 35.000

hits.

Det kan være endda meget svært

at finde rundt i høreverdenen som

bruger, ikke mindst når man skal have

høreapparater for første gang. Derfor

har EarVision by Widex i flere år arbejdet

på at skabe en hjemmeside, der på

overskuelig vis kan guide os til de rette

informationer.

– Vores grundtanke har været, at der

er så meget om hørelse på nettet, og

man kommer ofte ind på starten af en

hjemmeside, når man søger. Så er det

svært at finde præcis de oplysninger og

løsninger, man har brug for, siger Lotte

Rømer og Sten Ørting fra EarVision.

Mennesket i centrum

Hjemmesiden er bygget op som en

cirkel, hvor man ud fra sin situation

kan klikke direkte ind på oplysninger,

hvis man f.eks. ønsker handling, forandring,

viden om høreproblemer eller

samfundets tilbud. Det interessante er,

at Widex som virksomhed stort set holder

sig ude af oplysningerne, og at der

til gengæld henvises til mange andre

aktører i høreverdenen.

– Mennesket er i midten. Det er hele

vores formål. Vi skal ikke opfinde den

dybe tallerken, men peger på så relevante

kilder som muligt til at få størst

viden om høreområdet. Det skal sikre,

at man som bruger kan komme videre

– at man ved, hvor man skal henvende

sig. Derfor henviser vi i videst muligt

omfang til de officielle sider, som vi

har tillid til, f.eks. Høreforeningen, hoerelse.info,

audiologi.dk ogVidenscenteret

for hørehandicap, forklarer Lotte

Rømer.

En psykologisk proces

Det er ikke mindst hendes møder som

foredragsholder med tusindvis af høreapparatbrugere,

som har sat arbejdet

i gang.

– Grundlæggende ved folk ingenting!

Den gængse misforståelse er, at

man bare skal have et høreapparat, hvis

man høre dårligt. Men sådan fungerer

tingene ikke, selv om høreapparaterne

har taget et kvantespring teknologisk.

Når man får høretab eller tinnitus,

Info

Links:

Du finder ”Vejen Rundt” på www.vejenrundt.dk

Andre gode sider til at finde vej i

høreverdenen er f.eks.:

www.hoereforeningen.dk

www.hoerelse.info

www.audiologi.dk

www.hoerehandicap.dk


Find vej

15

skal man igennem en menneskelig og

psykologisk proces, og derfor skal man

kunne finde vej i systemet. Med kommunalreformen

er det blevet endnu

mere uoverskueligt, siger hun.

Et godt overblik

”Vejen Rundt” giver et godt overblik

over Danmark, lige som man kan finde

en glimrende oversigt over rapporter

og undersøgelser på høreområdet.

Siden indeholder også forklaringer på

forskellige hørebegreber, lige som man

kan læse høreapparatbrugeres historier.

– Vi har sat brugeren i midten. Det er

også for at signalere, at dit høreproblem

er dit ansvar. Jo, vi kan godt blive enige

om, at høreomsorgen kunne fungere

bedre, men du har et ansvar som person.

Vi vægter den menneskelige side lige så

meget som den teknologiske. Der sker

nemlig ikke så meget, før man som høreapparatbruger

indser, at man skal arbej-

de med sig selv. Alt for mange mennesker

kører på automatpilot, siger Sten Ørting,

der har stået for hjemmesidens design.

Kend systemet og klar dig

– Hvad er det, der sker, når man mister

noget så tilsyneladende simpelt som hørelsen

Det er en sorg- og forandringsproces,

hvor du føler dig uden for og

ikke-eksisterende. Hvem er det så, der

klarer sig bedst bagefter Det er dem,

der har gjort sig tanker om målene i

deres liv. Du skal selv handle for at være

med igen. Og for at handle skal du kende

systemet, tilføjer Lotte Rømer.

Earvisions ambition er, ud over at

give brugerne mere viden, at få hjemmesiden

gjort kendt hos de praktiserende

læger, så de kan vejlede om høreproblemer

på et tidligere tidspunkt end i dag.

Desuden er ønsket, at siden skal udvikles

på andre sprog til gavn i andre lande.

Læs mere på www.vejenrundt.dk

Biografer

med tele-slynge

Høreforeningens liste over biografer

med teleslynge er blevet opdateret.

Vær opmærksom på, at nogle

biografer slukker deres teleslynge, og

bed dem om at tænde den, hvis du

ikke får lyd i høreapparaterne.

Du kan se listen på høreforeningens

hjemmeside www.hoereforeningen.dk

hvor du kan se linket på

forsiden nederst til højre.

Kender du biografer med teleslynge,

der ikke er at finde på denne

liste, så send gerne en e-mail til webmaster@hoereforeningen.dk.

Amigo – ren lyd i klasseværelset

Selv om du har mange

seje venner i skolen, så

vil Amigo være den

sejeste ven, fordi den

har et cool udseende,

er holdbar og har den

bedste lyd.

Unge med nedsat

hørelse har brug for et

FM-system i klassen

men også i fritiden.

Oticons nye FM-system

Amigo byder på større

sikkerhed, fleksibilitet,

holdbarhed, samt den

reneste lyd man hidtil

har kendt til. Ingen

forstyrrende støj fra

f.eks. ventilatorer eller

computere.

I Danmark yder vi 3 års

garanti på Amigo, fordi

den er konstrueret, så

den kan tåle at blive

tabt, eller at man

spilder en kop kaffe ud

over systemet.

De små Amigo-modtagere

viser om

systemet fungerer

og om du er på den

rigtige kanal.

Alt sammen noget der

gør systemet mere

brugervenligt og giver

en lettere og tryggere

hverdag.

Vil du vide mere:

www.amigo.oticon.dk


16 Kort nyt

4 i 1 fra Phonic Ear

Phonic Ear introducerer et kommunikationssystem,

hvor både, TV-lyd,tale,

telefonsamtale og mobilsamtale kan

forstærkes

HearIt All eret fleksibelt kommunikations-system,

der giver mennesker

med hørenedsættelse kvalitetsforstærkning

af lyden fra TV, samtale, telefonsamtale

og mobilsamtale.

– Den tid er slut, hvor hørehæmmede

skal købe ét hjælpemiddel til

TV-lytning, et andet til forstærkning

af tale, et tredje til telefonen og et helt

fjerde til mobiltelefonen. Det nye kommunikationssystem

HearIt All dækker

nemlig alle fire behov på én gang, skriver

Phonic Ear.

Nogle brugere vil kun have brug for

to eller tre af de fire behov lige nu. Men

sandsynligheden for, at der vil opstå

nye behov i fremtiden er stor.

TV-lyd i hi-fi-klassen

Phonic Ear har ønsket en TV-lyd høj

kvalitet. Kvaliteten er resultatet af, at

lyden sendes via en trådløs teknologi

kaldet Wireless Digital Audio (WDA)

med en meget bred båndbredde.

Fleksibel og trådløs

HearIt All kan anvendes med og uden

høreapparat. Halsslyngen bruges af

dem, som har høreapparat med T-

position (telespole). Brugere uden høreapparat

eller med høreapparat uden

telespole hører lyden i en hovedtelefon.

HearIt All overfører lyden trådløst

og kan anvendes med Bluetooth mobiltelefoner.

Den trådløse teknologi giver

næsten ubegrænsede muligheder. Den

gør det muligt at give forstærkning i

hjemmet, ude, til fest, på arbejdet, i

bilen, osv.

Svensk prisvinder

I november vandt HearIt All det svenske

audiologiske selskabs (Svenska Audiologiska

Sällskapets) pris ”Guldmikrofonen”

for at være den mest æstetiske

løsning til kommunikation mellem

høreapparatet og andet teknisk udstyr

såsom TV, telefon og mobiltelefon.

Husk at du som høreapparatsbruger

har mulighed for at ansøge kommunen

om gratis hjælpemidler. Alle kommuner

har en hjælpemiddelafdeling.

Velfærdsministeriet vil ikke åbne for klagemulighed

Danmark har underskrevet en ny FNkonvention,

der skal sikre rettigheder

og lige muligheder for mennesker med

funktionsnedsættelser, men modsat en

lang række andre lande, kan handicappede

herhjemme ikke klage til FN, hvis

deres rettigheder overskrides.

Det skyldes, at Danmark har valgt ikke

at tiltræde den frivillige tillægsprotokol til

handicapkonventionen. I modsætning til

Danmark tiltræder Sverige den frivillige

tillægsprotokol, og svenskerne får dermed

mulighed for at indklage overtrædelser

af konventionen til FN's internationale

overvågningskomité. Danskere med

funktionsnedsættelser bliver altså stillet

dårligere, end handicappede i Sverige.

– Danmark har et tilfredsstilende

rets- og klagesystem. Det gælder også

for personer med handicap. Ved at sige

ja til tillægsprotokollen risikerer vi, at

en international uafhængig komité kan

tilsidesætte afgørelser truffet i det danske

retssystem, skriver Velfærdsminister

Karen Jespersen (V) i en mail til Politiken

den 15. januar.

Men ifølge Maria Ventegodt Liisberg

der er jurist og ekspert på handicapområdet

hos Institut for Menneskerettigheder,

bør Danmark sige ja til organet.

– Med organet kan borgerne klage

over krænkelser og påberåbe sig konventionen

over for den stat, der måske

har krænket deres rettigheder. Man

behøver altså ikke at være tilfreds med

de danske domstoles afgørelser. Ideen

er netop, at man kan teste afgørelsen

hos FN-komiteen, hvis man mener,

at man er blevet urimeligt forskelsbehandlet

siger Maria Ventegodt Liisberg

på Institut for Menneskerettigheders

hjemmeside..



Læs mere på www.menneskeret.dk

Mette


Kort nyt

17

Stamceller skaber håb for høreskadede

Forskere fra Californien har analyseret

sig frem til, at transplantation af stamceller

fra selve hjernen til erstatning

af skadede hårceller i det indre øre, en

dag vil være i stand til at afhjælpe bl.a.

aldersbetingede høretab.

Forskerne fra University of California

er på vej med laboratorieforsøg,

skriver BBC News, der også oplyser at

aldersbetingede høretab, eller høretab

pga. overstimulering, der skader hørecellerne

i det indre øre, skaber problemer

for cirka 10 procent af verdens

befolkning.

Ikke nok med at forskerne tror, at

stamceller fra bestemte dele af den

voksne hjerne, kan transplanteres

ind til erstatning af itu hårceller i det

indre øre, så tror de også, de kan løse

det problem, der følger af at hårcellerne

er itu.

Hårcellerne er nemlig via nervegange

forbundet til hjernen, og virker hårcellerne

ikke, forfalder de tilhørende nervegange

ofte.

Her mener forskerne at stamceller

fra et andet område i hjernen vil kunne

erstatte de itu nervegange, så hjernen

igen kan få de nervesignaler, den bruger

til at oversætte til det, vi i vores bevidsthed

opfatter som lyd.

Begge dele ligger dog et godt stykke

tid ude i fremtiden.

Forskernes konklusioner bygger på

detailerede analyzer af strukturen i,

den biokemiske sammensætning af og

rollefordelingen mellem hjernecellerne,

og selv om teorien nu omsættes i laboratorieforsøg,

så ér de første kritiske

røster begyndt at lyde.

Der er nemlig alvorlige etiske spørgsmål

forbundet med at tage hjerneceller

og bruge dem uden for selve hjernen –

som f.eks. beskrevet ovenfor. bela

The Digital Hearing Revolution starts here.

Nu lancerer vi Comfort Digisystem.

Verdens første høreprodukt med både digital

radiooverførsel og en enestående lydbehandling.

- Krystalklart

- Uden forsinkelse

- 100% aflytningssikkert

Læs mere på www.comfortaudio.dk


18 Tilgængelighed

Teleslyngekoks


i den kongelige kulisse

Nul teleslynge, da ung kvinde

med høreproblemer skulle

se "Anden" på Det Kongelige

Teaters gamle scene. Høreforeningen

skabte kontakt

Af Ir e n e Sc h a r b a u

D

et skulle have været den sjove

aften. Line Ravn og kæresten

havde bestilt billetter til Anders

Matthesens populære show "Anden

vender tilbage" på Det Kongelige

Teaters Gamle Scene.

Line Ravn havde selvfølgelig sikret

sig, at der var teleslynge:

– Da jeg som 6-årig blev ramt af en

virus på øret, mistede jeg hørelsen helt

på det ene øre og delvist på det andet,

hvorfor jeg siden da har brugt høreapparat.

Så er jeg naturligvis meget bevidst

om forholdene for hørehandicappede.

Jeg havde derfor på forhånd undersøgt,

om der var teleslynge på Det Kongelige

Teater, hvilket der til min store glæde er

og samtidig bestilt billetter relativt tæt

på scenen (4. række) for at få den bedst

mulige oplevelse, fortæller hun.

Det viste sig desværre, at teleslyngen

ikke virkede efter hensigten.

– Personlig er jeg af den holdning, at

den slet ikke har virket. En anden mulighed

kan være, at lyden ikke har været

justeret i forhold til det forventede lydniveau

i salen. Man må forvente, at et

stand-up publikum er mere larmende

end et publikum til en mere "klassisk

forestilling". Jeg tror dog ikke umiddelbart

på denne sidste mulighed, da man

– som høreapparats/teleslynge-bruger –

i såfald stadig ville opleve lyden fra scenen

træde kraftigere frem end den fra

publikum, og dette var ikke tilfældet,

forklarer hun.

Ingen pointer

Line Ravn fik ikke en eneste af pointerne

med, og de falder altså hvert minut i

Andens show.

– Og så kan halvanden time faktisk

godt føles lang, selvom Anden ikke

ligefrem er den mest kedelige og stillestående

at kigge på. Heldigvis er min

kæreste normalt-hørende, så han fik en

god oplevelse og kunne efterfølgende

genfortælle en del af showet, så jeg

trods alt fik lidt ud af det, siger hun.

Men hun følte sig snydt, og skrev

derfor til både Det Kongelige Teater og

Anders Matthesens manager.,

– Min forestilling om Anden er, at

han er meget professionel, så jeg kunne

forestille mig, at han gerne ser "fejlen"

udbedret, så eventuelle hørehæmmede

til de fremtidige shows har mulighed

for at grine med på lige fod med resten

af publikum, siger hun.

Ingen respons

Manager Cemille Rosenberg svarer

hurtigt, at de beklager hændelsen og

har informeret teatret om fejlen. Men

Det Kongelige Teater svarer ikke. Heller

ikke, da Line Ravn skriver igen.

Derfor henvender hun sig til Høreforeningen.

For andre hørehæmmede

skal ikke have hendes oplevelse.

Da Høreforeningen går ind i sagen,

kommer der hurtigt svar fra Rosamaya

Dickers-Eisner, der er Teamkoordinator

i Det Kongelige Teater. Der VAR

problemer med teleslyngen kunne hun

forklare efter at have talt med Gamle

Scenes teknikere.

Lamper

– Normalt virker teleslyngen, men i dette

tilfælde var der nogle lamper foran

teleslyngen, som gjorde at signalet blev

blokket, hvilket er meget beklageligt.

Vi er meget kede af, du har fået en

dårlig oplevelse og vil gerne have lov at

tilbyde dig to billetter til en anden forestilling

på Det Kongelige Teater, skriver

hun til Line Ravn.

– Jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over,

at Andens show nu er overstået, for

det var jo dét, jeg gerne ville have set,

men når det er sagt, så er det jo en stor

ting, at de tilbyder en kompensation,

så jeg vil gerne sige mange tak for jeres

venlige medvirken. Det er dejligt at se,

at nogen kan reagere hurtig, siger Line

Ravn til Høreforeningen.

Eller en højtaler

Til 'hørelsen' skriver Det Kongelige

Teater, at det var en højtaler, som stod i

vejen, og at Line kan vælge nye billetter.

Lampe eller højtaler er i forhold til teleslyngeteknik

umiddelbart ligegyldig. Line

Ravns oplevelse var, at teleslyngen ikke

virkede. Almindeligvis vil der være støj

eller brummen, hvis det er elektriske signaler,

der blokerer vejen til tilhøreren. Så

formentligt har teleslyngen været slukket.

'hørelsen' erfarer, at de ældre scener

på Det Kongelige Teater ikke har den

optimale, moderne teleslynge-teknik.

Man kan håbe, at erfaringerne fra de

nye kulturhuse, og teleslyngebrugeres

reaktioner kan ændre på forholdene.

Læs også Mellem Medlemmer i dette

nummer af bladet


Et hørEapparat,

dEr ikkE lignEr

dE andrE

Vinder af Den

Danske Designpris

2008/2009

*Rigtig størrelse

Alternativet til traditionelle høreapparater

be by ReSound TM er anderledes. Virkelig anderledes. Det er det første (og eneste

høreapparat i en helt ny kategori, som vi kalder for Invisible Open Technology (IOT).

Derfor ligner be by ReSound ikke andre høreapparater, det bæres ikke som andre

høreapparater, og det syner ikke som andre høreapparater.

www.bebyresound.dk

M500435-DK-09.02 Rev.A


20 Politik

Skærpet fokus på kommunikationscentre…

…men ingen særlig hjælp fra undervisningsministeren

Af Be n n y La u r i d s e n

S

om omtalt i 'hørelsen' har

kommunikationscentrene i Region

Hovedstaden fyret folk for

at få budgetterne i år til at hænge sammen

– og det truer nogle af de kompetenceområder,

centrene har brugt år på

at opbygge.

Det fik før jul SF’s Kamel Qureshi

til at spørge til undervisningsminister

Bertel Harders planer på området.

Men her er ingen hjælp at hente inden

for specialundervisningsområdet,

der omhandler undervisning af børn

og voksne med tale- og hørehandicap.

I svaret skriver Bertel Harder:

“Der er (…) i lovgivningen indsat en forpligtelse

for kommunalbestyrelser og

regionsråd om at samarbejde om at tilvejebringe

de nødvendige tilbud inden

for specialundervisningsområdet.”

Oversat til dansk, så skal kommunerne

hvert år – i en rammeaftale – definere

hvilke ydelser, f.eks. undervisningspladser,

de har behov for året efter.

Men alle kommuner i regionen er

overgået til løbende betaling pr. forbrugt

ydelse – takstfinansiering – i

stedet for den tidligere abonnements-

ordning, hvor kommunen bestiller en

pakke bestående af forskellige ydelser.

Desuden er rammeaftalen ikke juridisk

bindende. Sidste år betød det, at

en kommune sprang fra rammeaftalen

halvt inde i 2008 – selv om kommunen

havde reserveret 18 pladser til hele året.

VISO indsamler og

sikrer specialviden

Frygten for at specialviden og –erfaringer

med både børn og voksne forsvinder,

skriver Bertel Harder sådan om:

“Ud over rådgivning og bistand til

kommunens udredning skal VISO også

sørge for indsamling af viden, udvikling

og bearbejdning af viden samt formidling

af viden inden for specialundervisningsområdet

for børn og voksne.

VISO sikrer således sammen med de

regionale lands- og landsdelsdækkende

undervisningstilbud og de kommunale

undervisningstilbud, at den fornødne

ekspertise bevares og udvikles inden for

specialundervisningsområdet.”

Udviklingsråd skærper fokus

Kommunalreformen gennemførelse

medførte, at udviklingsråd i regionerne

frem til 2010 følger udvikligen på bl.a.

specialundervisningsområdet – og det

gælder både hos kommuner og regioner.

Udviklingsrådene skal inden 1. maj

sende en redegørelse om specialundervisningsområdet

til Undervisningsministeriet.

Den redegørelse tager afsæt

i redegørelser fra regionen, regionens

kommunalbestyrelser og årsrapporten

fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

Redegørelsen sidste år viste ingen

problemer, oplyser Bertel Harder, der

nu venter på redegørelserne for 2008.

Om det skriver han, at han har meddelt

udviklingsrådene, at de bl.a. skal se

nærmere på: “Kommunikationscentre

og undervisningen af hjerneskadede.

Ny hjemmeside

om hjælpemidler

Dansk Høreteknik

har lavet en

ny hjemmeside

med løsninger på

høretekniske problemer.

Her kan man læse om tilgængelighed

og forskellige løsninger, samt

om teleslynger. Se www.dh-as.dk

Captchas

– Hvad er nu det

Du kender dem måske. Du er i hvert

fald stødt på dem, hvis du for nylig via

Høreforeningens hjemmeside fx har

meldt dig ind i foreningen, bestilt en

skrivetolk eller meldt dig til et kursus.

I alle tilfælde er du helt nederst på den

elektroniske blanket blevet bedt om at

skrive en tekst fra et lille billede.

Billedet hedder en captcha og har til formål

at forhindre, at et automatisk spamprogram

sender tusindvis af e-mails til

Høreforeningen, som der ingen mening

er med. Udover at genere. Et spamprogram

kan ikke genkende den tekst, der

står i billedet og vil derfor blive bremset.

Derfor er det smart med captchas, selvom

det også gør det lidt mere besværligt

at udfylde blanketterne for almindelige

mennesker. Teksten i billedet kan være

lidt svær at læse, netop for at gøre livet

surt for spam-programmerne. Kig derfor

godt efter, inden du indtaster teksten og

husk at skrive små bogstaver med lille og

store bogstaver med stort.

Billedet her er et eksempel på en captcha. I dette

tilfælde skal man skrive pSBi i skrivefeltet.


tillæg i hørelsen • nr. 03 • mar 2009

– En døvbleven person er en hørende uden hørelse. Altså en person,

der har et normalt talesprog, men hører meget lidt eller intet. Sådan lyder

formanden for Høreforeningens døvblevneudvalg Trine Gaarsdahls

definition. Man er blevet døv enten pga. en ulykke, i forbindelse med en

operation eller ad åre. Men man har kunnet høre tidligere i sit liv og har

derfor et fuldt udviklet talesprog modsat mennesker, der er født døve.

Hvor mange døvblevne der er i Danmark, ved vi ikke helt præcist,

for det er en gruppe, der er svær at definere. Men man regner med,

at tallet ligger mellem 1500 og 2000. Hertil kommer 6000 mennesker

med et meget stort høretab, som i situationer med kraftig baggrundsstøj

i praksis er døvblevne.

I de seneste år er der sket en helt ny udvikling blandt de døvblevne.

Mange især yngre og midaldrende har fået en del af deres hørelse

igen. De har fået Cochlear Implant (CI). Denne nye behandlingsmetode

vil sandsynligvis betyde, at der om få år næsten ikke vil være

nogle døvblevne eller døve børn og unge i Danmark, ligesom færre og

færre voksne ældre vil være helt døvblevne. På de kommende sider

kan du læse mere om fremtiden og møde en række døvblevne med

og uden CI.

God læselyst!


22 tema:At blive døv

Hun har fundet

rytmen og glæden

Aase Nielsen ser ikke sig selv

som noget supermenneske.

Men hun har været igennem

nogle erkendelser og er i dag

glad for sin dagligdag som

døvbleven med CI.

Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l

Fot o: La r s Aa r ø

– Jeg har nogle gange følt, at jeg fik en

hammer i hovedet, når jeg læste om de

der superkvinder i Hørelsen, som har

en karriere samtidig med et stort høretab.

Der er jeg slet ikke, men jeg har

fundet en rytme, som jeg er rigtig glad

for, siger Aase.

Vi sidder i hendes hyggelige stue

hjemme i Skovby mellem Århus og

Silkeborg og får lidt frokost og en god

snak. Aase er 49 år. Som 15-årig fik

hun meningitis og blev døv, og for tre

år siden fik hun CI. Hun er mor til tre

og gift med Benny, der er født stærkt

hørehæmmet. Han er autolakerer og

hun er social- og sundhedshjælper i

fleksjob på 18 timer.

– Men selv om jeg efterhånden hører

meget bedre med min CI, så opfatter jeg

stadig mig selv som døvbleven. Det er en

del af min identitet, og jeg hører jo langt

fra som de normalthørende, siger hun.

Sydafrika eller det nære

Den ro og tilfredshed med tilværelsen,

som Aase har fundet i løbet af de seneste

år, handler ifølge hende selv om at

erkende, at hun ikke kan alt. Hun har

valgt noget fra og noget andet til. Hun

har gjort sig fri af mange af sine egne

og andres forventninger og fundet ud

af, hvad der tæller for hende.

– Faktisk er det nok mest mine egne

forventninger til mig selv, det har handlet

om, smiler hun. Og fortæller om et


tema:At blive døv

23

besøg hos sine forældre i Vestjylland,

som blev et vendepunkt for hende.

– Jeg har altid interesseret mig meget

for det samfund, jeg lever i. Og jeg følte,

at jeg skulle vide alt om udenrigspolitik

osv., men det stressede mig på en måde.

En dag sagde min far: ” Du behøver da

ikke at bekymre dig om, hvad der foregår

i Sydafrika.” Det tog jeg til mig. Nu

interesserer jeg mig mere for det nære,

og det er en stor lettelse, siger Aase.

Glad for sit fleksjob

På samme måde har hun gjort op med

sig selv, at hun er tilfreds med jobbet

som social- og sundhedshjælper.

– Jeg skal ikke uddanne mig videre

for at blive assistent. Jeg har dybest set

ikke lyst til mere karriere, selv om der

har været noget inde i mig, der sagde,

at det burde jeg. Jeg er glad for mit job,

som det er, siger Aase.

Hun arbejder med fysisk handicappede

og sent hjerneskadede på et bosted,

og i den forbindelse kan hun faktisk

bruge sin TSK (Tegn Støttet Kommunikation),

da en enkelt af beboerne er døv,

ligesom hun til en del af møderne ikke

kan undvære en TSK-tolk.

– Mit arbejde er meget spændende.

Og hvis jeg skal være helt ærlig over for

mig selv, er det, hvad jeg kan klare, når

jeg også skal have overskud til andre

ting, siger hun.

Aase har fri tirsdag og torsdag, men

det bliver efter hendes eget ønske snart

ændret til mandag og tirsdag.

– Det vil give mig en meget større følelse

af frihed. Mulighed for at slappe helt

af og en gang imellem besøge veninder og

familie og overnatte hos dem, siger hun.

Plads til nye projekter

Tilbage til det der med superkvinde

eller ej. Måske er det også et spørgsmål

om definition. For er alle, der

lykkes med at få et godt og indholdsrigt

liv med et handicap, ikke på hver

deres måde superkvinder og supermænd

Vi giver bare ikke os selv den

slags titler. Det er mere de andre, vi

hæfter dem på. Men noget af det allervigtigste

er vel, at finde rytmen og

glæden i sit liv. Og så er det da trods

alt lidt af en bedrift som Aase at have

taget først en uddannelse som teknisk

assistent og derefter en uddannelse

som social- og sundhedshjælper samtidig

med at være døv mor til tre – eller

hvad

– Nå ja, siger Aase og trækker på skulderen,

sådan har hun nu ikke selv set det.

Men nu skal det handle om et helt

nyt tiltag. For selv om Aase lægger meget

vægt på, at hun er sluppet af med

nogle forventninger til sig selv, så kan

hun også godt lide at kaste sig over nye

projekter.

– Jeg har længe haft lyst til at løbe,

men jeg manglede lige et skub. Det gik

jeg så på Castberggård for et par måneder

siden, fortæller hun.

Tre gange om ugen trækker hun i

løbetøjet og tager 4 km ud i den natur,

som der er så meget af omkring

Skovby.

– Det er jeg virkelig glad for, at jeg er

kommet i gang med. Jeg havde fået sådan

en dårlig vane med at sove, når jeg

kom hjem fra arbejde, og det bredte sig

til fridagene. Nu kan jeg i stedet tage

mig en løbetur, siger Aase.

Facebook og sms

Men hvorfor er det egentlig, at hun

stadig ser sig selv som døvbleven også

efter CI´en

– Det er nok fordi, jeg har været

døvbleven i så mange år. Jeg har rigtig

mange nære venner blandt døvblevne.

Det er her, jeg slapper af og bare kan

være mig selv, siger Aase.

Derfor kommer hun meget på Castberggård

til diverse kurser og møder,

og derfor sms´er hun flittigt med sine

døvblevne venner.

– De venskaber betyder meget for

mig. Vi er også kommet på Facebook

mange af os og kommunikerer den vej.

Hjemme hos familien Nielsen i

Skovby bruger de engang imellem TSKtegn,

men det er ikke ofte.

– Min mand og jeg har stor gavn

af tegnene indimellem. Han er jo født

meget stærkt hørehæmmet, så hans udtale

er ikke altid helt præcis. Hvis jeg så

ikke kan opfatte et ord, bruger vi tegn,

forklarer Aase.

Hendes to ældste børn på 26 og 30,

der for længst er flyttet hjemmefra, kan

ikke noget TSK overhovedet.

– Dengang de boede hjemme, havde

jeg en idé om, at det ikke skulle påvirke

deres liv, at deres forældre havde høretab,

derfor lærte de ikke TSK. Faktisk

lærte jeg det også først selv efter nogle

år som døvbleven, da jeg blev gift ind i

en familie, hvor der var mange med høretab.

Men der var stadig et stykke vej

fra, at jeg selv brugte det og til, at jeg

ville involvere børnene, smiler hun.

Det ændrede sig dog med tiden, og

da efternøleren Line voksede op, lærte

hun TSK som en helt naturlig ting.

Sover lidt mere end andre mødre…

Mens vi sidder og snakker og er kommet

til teen og småkagerne, kommer

Line hjem fra skole, så vi spørger hende,

hvordan det egentlig er at have to

døvblevne forældre.

– De ville jo nok være de samme mennesker,

hvis de var hørende. Mor sover

måske lidt mere, end de fleste. Og der er

nogle af mine kammerater, der ikke altid

kan forstå, hvad far siger. Men ellers...

nej, det er ikke noget problem, siger Line.

Hun går i 7. klasse og er på vej til syning.

Så hun skal lige skifte tøj og høre,

om hendes udtalelse kommer med i artiklen.

Det må den nemlig gerne. Det er

også ved at være tid, hvis undertegnede

skal nå rutebilen indtil Århus. Et hyggeligt

og inspirerende besøg er slut.


24 tema:At blive døv

Hænderne op ad lommen

Formidlingskonsulent Mette

Gautier er vild med TSK. Fordi

det både er intuitivt, giver

den døvblevne en stor frihed,

den CI-opererede en tryghed

og udvider de pårørendes

forståelse af verden

Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l

Hun er slet ikke til at stoppe – formidlingskonsulent

Mette Gautier – når

hun går i gang med at fortælle om

TSK´s muligheder.

– Du kan lære en del TSK ret hurtigt,

og du kan øve dig, så meget du har

lyst. Hver gang du taler, kan du sætte

tegn på, siger Mette Gautier.

Men hun mener absolut ikke, at

man bare skal have en instruktionsvideo

med TSK

stukket ud og sidde alene

med det.

– Nej, det er fantastisk

vigtigt at komme ud

og bruge sin TSK

sammen med andre

både på kurser, i

øvegrupper og i

alle de sammenhænge

man kan

finde, siger hun.

Socialdemokraterne

før blå

Selv gør Mette Gautier

som underviser meget ud

af, at sammensætte grupper

af mennesker, som er

på samme niveau og som

har samme behov.

– TSK er et middel til samvær og kommunikation,

men vi skal også mødes

om noget væsentligt. Vi skal kommunikere

om nogle emner, som interesserer

kursisterne, ellers mister de gejsten,

siger formidlingskonsulenten. Respekt

for det sted mennesker er i deres liv –

motivation og relevans er en essentiel

læringsfaktor

Derfor gør hun meget ud af, at finde

ud af, hvem kursisterne er. Hvad er deres

interesser, deres fag osv.

– Nogle bliver jo døvblevne nærmest

midt i en sætning. Det er meget væsentligt

ikke at tale til folk som om de

er børn, bare fordi de har fået et handicap.

De er jo stadig lige intelligente

og engagerede, siger hun. Det at være

f.eks. en kompetent medarbejder, sidder

jo mellem ørerne og ikke i ørerne!!

Men hvordan giver denne fokusering

på indhold sig mere konkret udtryk på

kurserne

– Kursisterne lærer måske støttetegnet

for Socialdemokraterne, før de lærer

tegnet for farven blå, griner hun.

info

Om Mette Gautier

Mette Gautier er uddannet simultantolk

mellem tegnsprog og dansk og har

derudover et teoretisk fundament fra

Lingvistisk Institut på Århus Universitet,

endelig er hun undervisningskonsulent.

Hun har i mange år været ansat på KC

(Center for tegnsprog og tegnstøttet

kommunikation i Århus), men har i dag

sit eget firma. Du kan læse mere om

hendes tanker og kurser på www.tegnpaakommunikation.dk

Kropssproget bliver aktivt

For nogle familiemedlemmer og venner

kan det godt virke helt uoverskueligt at

gå i gang med at lære TSK. Men det er

synd, mener Mette Gautier.

– De aner ikke, hvor meget kropssprog

og ny forståelse af sammenhænge,

som de får oveni hatten, når

de lærer TSK. Det er så intuitivt, at det

vækker de resurser, vi har i forvejen,

men bare ikke bruger, siger hun.

– Og så giver det en fornyet opmærksomhed

på vores kommunikation

– hvad vi egentlig går og siger – og

hvordan vi siger det. Det er både sjovt

og sundt!

Derudover får de pårørende selvfølgelig

det altoverskyggende gode at kunne

kommunikere med deres døvblevne

mor, far, barn eller ven på et ligeværdigt

niveau.

– Det er helt afgørende at kunne

kommunikere på et højt niveau med

sine nærmeste, når vi snakker livsværdi.

Hvem vil kunne holde ud kun at kommunikere

med sin partner med barnlige

små sætninger Ingen, svarer Mette

Gautier selv.

Find din indre italiener

Formidlingskonsulenten vil meget

gerne have familiemedlemmer og venner

til at kaste sig ud i at bruge de

redskaber, som de er født med – nemlig

kropssprog, mimik og øjenkontakt, allerede

før de lærer TSK og undervejs,

når de står og mangler et tegn.

– Alle har et kropssprog. Vi skal bare

i gang med at bruge det. Det handler

helt banalt om at tage hænderne op ad

lommerne. Pege på ting, når man siger

her og der, vise med hænderne, hvad

man taler om, kigge på den døvblevne,

når man taler til vedkommende osv. Få

mobiliseret sine resurser. Kropssproget

tilfører vores liv en masse. Bare tænk

på italienerne, som bruger kropssprog

og mimik i meget højere grad end os

nordeuropæere, siger Mette Gautier.


tema:At blive døv

25

Vi skal hjælpe de døvblevne


Hurtig støtte er helt afgørende,

når man skal bevare

sit arbejde og familien

fortsat skal fungere, siger

formanden for Høreforeningens

Døvblevneudvalg Trine

Gaarsdahl

Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l

Fot o: Birgitte Rø d k æ r

En af Trine Gaarsdahls fremtidsdrømme

er, at alle døvblevne hurtigt skal

kunne få et internatkursus på 14 dage

sammen med deres familie.

– Det er så vigtigt, at der er dygtige

fagfolk, som hjælper den døvblevne og

familien lige med det samme. Ellers

falder alt for mange døvblevne ned i et

med det samme

sort hul, og familien aner ikke, hvad

de skal stille op. Der eksisterede indtil

1991 et sådant kursus på Landshøreinstituttet

i Fredericia, som desværre

blev nedlagt. Siden har der været lidt i

Hobro, siger Trine Gaarsdahl.

I dag findes der tilbud om familiekurser,

høretaktik-kurser, TSK-kurser

(Tegn Støttet Kommunikation) og

aflæseteknik-kurser på de lokale Høreinstitutter/

Kommunikationscentre.

– Men nogle kender slet ikke til tilbuddene,

og andre skal måske også skubbes

lidt af sted, for det kan godt være grænseoverskridende

at se sig selv i den sammenhæng,

siger Trine Gaarsdahl.

På samme måde er det ifølge formanden

meget væsentligt, at den døvblevne

hurtigt får vejledning i brug af

hjælpemidler på arbejdspladsen. Her

anbefaler hun kurset ”Bevar dit arbejde”

på Castberggård.

Èt samlingssted

I det hele taget er hun meget glad for

Castberggårds udbud af kurser, men

hun mener, at det ville være en fordel,

hvis TSK-kurser kun blev udbudt ét

sted fra i stedet for som i dag, hvor det

er meget spredt.

– Når kurserne udbydes af mange

forskellige rundt i landet, bliver det

ofte svært at samle folk nok til et hold.

Og det bliver meget svært at vælge de

rigtige TSK-kurser, fordi udbyderne

ikke har nogle fælles niveaubetegnelser.

Det betyder, at du ofte havner på et

hold med et forkert niveau, forklarer

Trine Gaarsdahl.

Hun så gerne, at kurserne skulle

afholdes ét centralt sted som fx Fredericia

eller Vejle, og at de typisk skulle

foregå i en forlænget weekend, så også

erhvervsaktive havde bedre muligheder

for at deltage.


26 tema:At blive døv

– Det ville også give os mulighed for at

have ét fælles mødested og styrke det

sociale netværk. Vi er jo ikke så mange,

og derfor bliver det særligt vigtigt for

os at have et fælles samlingssted, siger

Trine Gaarsdahl.

Hermed rører hun ved et ømt punkt,

som flere af de døvblevne, vi har talt med

nævner. De savner det gamle Landshøreinstitut

i Fredericia, som blev nedlagt

i 90´erne, men som netop var et sådan

samlingssted for døvblevne i hele landet.

TSK til hele familien

TSK ( Tegn Støttet Kommunikation)

er en andet meget væsentligt punkt for

formanden.

– At kunne TSK giver en stor frihed.

Der er mange ting, du kan deltage i med

en TSK-tolk, som ikke duer med en skrivetolk

– fx byvandringer, museer og virksomhedsbesøg,

siger Trine Gaarsdahl.

Desuden oplever hun, at en TSKtolk

er mindre opmærksomhedsskabende

end en skrivetolk.

– Men vi oplever desværre, at en del

pårørende til døvblevne/CI-brugere har

svært ved at forstå, hvorfor det er nødvendigt

at bruge TSK i familien, siger

formanden.

Og derfor vil hun gerne slå et slag

for vigtigheden af ligeværdig kommunikation

i familien.

– Det er fantastisk vigtigt, at alle

kommunikerer på samme niveau.

Hvordan skal man ellers kunne tage de

diskussioner, der opstår i en familie

Og det er vigtigt for familiens sammenhold,

at der ikke opstår en masse dumme

misforståelser, fordi den døvblevne

ikke opfatter, hvad der bliver sagt og

aftalt, siger Trine Gaarsdahl.

MHS og TSK

Endelig er der også nogle især ældre

døvblevne og deres familier, der kan

MHS (Mund Hånd System), som eksisterede

før TSK:

– MHS er rigtig godt til fx navne og udtale.

Udtalen er meget vigtig for os døvblevne,

fordi vi tit har svært ved at høre,

hvordan nye ord udtales. Jeg blander

TSK og MHS lidt, siger formanden.

Hun møder som formand mange

voksne, der kan TSK/MHS, fordi de

allerede kunne det, før de som voksne

blev CI–opereret.

– Men der er nogle CI-brugere, der

har fået operationen så hurtigt, efter de

blev døvblevne, at de ikke har nået at

lære TSK, og så måske ikke får det gjort

efterfølgende. Ligesom der er nogle CIbrugere,

som ikke vil bruge TSK/MHS,

siger formanden.

Kvaliteten af TSK-undervisningen

Trine Gaarsdahl får indimellem klager

fra sine medlemmer over TSK-undervisning,

som de mener har en for dårlig

kvalitet. Så det er et område Døvblevneudvalget

nu vil se på sammen med

KC (Center for Tegnsprog og Tegnstøttet

Kommunikation) i København.

– Indimellem efterspørger vores

medlemmer nogle vejledninger for undervisningen.

Hvad skal man egentlig

nå at lære og hvordan Så det går vi nu

ind og kigger på. Det har nok også noget

at gøre med problemerne i forhold

til niveaudeling, som jeg nævnte tidligere,

siger formanden.

Meld dig til en øve-gruppe

Endelig vil formanden for Døvblevneudvalget

gerne slå et slag for er de TSKøvegrupper,

der findes ud over landet.

– Det er rigtig godt at få øvet sin TSK

og få den prøvet af sammen med andre

end familien, som jo efterhånden lærer

at aflæse også sjuskede tegn. Og så er

øvegrupperne et dejligt socialt forum

– et sted hvor vi møder andre hørehæmmede

og deres pårørende. Det er meget

værdifuldt, siger Trine Gaarsdahl.

info

Formanden privat

Trine Gaarsdahl har selv været døvbleven i 6

år. Da kunne høreapparaterne, som hun altid

har haft, ikke klare det mere. Hun arbejder

som teknisk tegner på deltid i Herning

Kommune og er desuden formand for Døvblevneudvalget

under Høreforeningen. Hun

har mand og tre store børn og bor i Snegbjerg

ved Herning. For 4 år siden fik hun CI.

– CI´en har absolut hjulpet mig, men den har

ikke gjort mig normalthørende. Og sådan er

det jo for rigtig mange, siger Trine Gaarsdahl.

Hun oplever ikke noget egentligt skel mellem

de, der har CI og de, der ikke har.

– Jeg er stadig meget dårlig til at tale i telefon

selv om, jeg har CI. På mange måder

opfatter jeg stadig mig selv som døvbleven,

selv om jeg kan høre mere nu. Men selv om

det går langsom for mig med at bruge min

CI optimalt, så giver det mig glæde. Jeg kan

i dag bedre få fat på, hvad der bliver sagt,

og jeg har fået lyse toner, hvad jeg aldrig

nogensinde har haft før, siger formanden.

Døvblevneudvalget arbejder aktuelt med:

– At sikre at TSK-øvegrupperne rundt i

landet fungerer

– At sikre gode kurser for TSK-kontaktpersoner

– At komme med input til projektet om

fremtidens videotolkning

– At vedligeholde dialogen med tale- høreinstitutterne/kommunikationscentrene.

– At rådgive Høreforeningen centralt i

forbindelse med informationsmateriale

omkring døvblevne.

Nyttige redskaber til kommunikation

Mail

Messenger – her kommunikerer man over

nettet mere direkte som i en samtale

SMS

Teleslynge på fastnettelefonen (kan

hjælpe nogle)

Headset til mobiltelefon og ud med høreapparatet

(kan hjælpe nogle)

TSK/MHS


tema:At blive døv

27

Hørepædagog Kirsten Worsøe, tv

og audiologopæd Jane Lignel

Færre og færre døvblevne uden CI

Det er gået rigtig stærkt med

udbredelsen af CI i Danmark

gennem de seneste otte år.

Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l

Fot o: Tinie W. Ra s m u s s e n

Ser man på statistikkerne over CIoperationer,

er man ikke i tvivl. Fra årtusindeskiftet

sker der pludselig en enorm

udvikling. Den første CI-operation i

Danmark blev foretaget i 1982 på Gentofte

Hospital, men der skulle gå mange

år, før CI virkelig blev udbredt. Fra to eller

fem operationer om året op igennem

90´erne, skete der først en markant udvikling

omkring år 2000. I 2007 og 2008

nåede Gentofte Hospital op på sin kvote

på 60 operationer årligt. Der foretages

også CI-operationer på Odense Universitets

Hospital og Århus Kommunehospital,

og her har udviklingen været den

samme med et markant hop de seneste

otte år. Men sammenlignet med andre

vesteuropæiske lande samt USA og

Australien har vi været længe om det.

– En medvirkende faktor kan være, at

vi i Danmark har et meget velfungerende

døvemiljø, som har været meget skeptisk

over for CI. Det er helt forståeligt, fordi

der er opbygget en døvekultur, som jo

smuldrer, når både døvblevne og helt

små døvfødte børn får CI, siger audiologopæd

Jane Lignel fra Gentofte Hospital.

Men nu ser udviklingen kun ud til

at gå en vej.

– Det er en proces, og vi kan mærke,

at det rykker nu. Om 10 år, tror jeg, der

vil være ganske få børn og unge med

meget store høretab. De vil stort set alle

sammen have CI, siger tale- hørepædagog

Kirsten Worsøe fra Kommunikationscentret

i Roskilde.

De to fagpersoner har indledt et

samarbejde for at slå et slag for tværfagligheden

inden for CI-området.

Få døvblevne uden CI

Allerede i dag er rigtig mange døvblevne

CI-opererede.

– Døvblevne har været mere indstillet

på at få CI end døvfødte, fordi de

døvblevne ikke er knyttet til døvekulturen.

De døvblevne længes efter at få

deres hørelse tilbage og komme ud af

isolationen, siger Kirsten Worsøe fra

Kommunikationscentret.

Og efterhånden findes der meget få

rent fysiske grunde til, at man får afslag

på en CI-operation.

– Tidligere kunne man f.eks. få afslag,

hvis man havde et misdannet indre øre,

men i dag opererer man med en bestemt

elektrodetype og oftest ses god effekt. Ligeledes

kan man også i dag få CI, selv om

man har beskadiget eller mangler hørenerven.

I stedet for at lægge implantatet

ind i sneglen, kan en anden type implantat

placeres direkte på hjernestammen.

Men det er naturligvis en meget større

og derfor mere risikabel operation, så

det kræver nogle ekstra overvejelser, siger

Jane Lignel fra Gentofte Hospital.

Hvis hørecenteret i hjernebarken er

beskadiget fx efter en ulykke er det dog

ifølge Jane Lignel mere tvivlsomt, om et

CI vil give et godt udbytte, og i visse tilfælde

vil det frarådes. Audiologopæden

understreger, at der er mange andre

faktorer end de fysiske, der spiller ind,

når man skal vurdere, om en CI-operation

er en god idé.

– Både motivationen, den almene

helbredstilstand, psyken og en række

andre faktorer spiller ind. Det er altid

en individuel vurdering. CI er et godt

tilbud til rigtig mange, men til de få,

der ikke kan bruge CI, er det vigtigt, at

vi opretholder et velfungerende døvemiljø

i Danmark, siger Jane Lignel.

Hjernen fleksibilitet og alder

Hvor mange døvblevne, der er tilbage i

Danmark uden CI, er umuligt at sætte

tal på. For ingen – hverken de to fagfolk

i denne artikel, patientorganisationer

eller Videnscenter for Høretab – ved

præcist, hvor mange døvblevne der er

i Danmark og derfor heller ikke, hvor

mange døvblevne uden CI der er.

– Der findes nok en del ældre døvblevne

uden CI. Men i forbindelse med et evt.

CI-kandidatur findes der ikke en decideret

aldersgrænse. Den ældste vi har opereret

var 85. De fleste i den alder kan dog ikke


28 tema:At blive døv

overskue en operation og den efterfølgende

træning. Det fordrer både et godt

helbred og et stort drive, siger Jane Lignel.

– Hjernens plasticitet og dermed

evnen til at lære nyt falder statistisk set

med alderen, men der er større individuelle

forskelle, end man tidligere har

troet, understreger Kirsten Worsøe.

Høreapparat kontra CI

Indimellem hører man nogle beskrive

CI som et avanceret høreapparat, men

ifølge de to fagpersoner er CI ikke et

høreapparat i klassisk forstand.

– Høreapparater giver en akustisk

forstærkning, med CI skal hjernen lære

en ny kode fordi hørenerven stimuleres

direkte elektrisk. Det er to meget forskellige

metoder, siger Kirsten Worsøe.

Og hvad angår udbyttet, er der også

stor forskel, mener Jane Lignel.

– Den store forskel er, at ved store

høretab kan du ikke få diskanten

med ved hjælp af et høreapparat. Der

er mennesker, der fx aldrig har hørt

s-lyde. Dem kan du få med efter en CIoperation,

siger audiologopæden.

Kirsten Worsøe fortæller om en af

hendes tale- høreelever, der efter en

CI-operation var helt høj over at kunne

høre de højfrekvente lyde igen.

– Hun sad og nød lydene af en dør,

der peb og en stegepande, der sydede.

Det var som ”musik i hendes ører”, fortæller

Kirsten Worsøe.

Sikkerhedsnet

De to kvinder er enige om, at kommunikationscentrene/tale-høreinstitutterne

i

samarbejde med CI-centeret har en meget

vigtig rolle at spille ved at spænde et

sikkerhedsnet ud under mennesker, der

beslutter sig for en CI-operation.

– Det er selvfølgelig angstprovokerende

at stå over for en sådan operation.

Man stiller jo sig selv spørgsmålet: Får

jeg noget ud af det Kommer jeg virkelig

til at høre igen Her skal vi være klar

med støtte og rådgivning til både patient

og pårørende, siger Kirsten Worsøe.

Ingen bliver efter en CI-operation

100% normalthørende. Den opererede

vil altid være at betragte som hørehæmmet,

det er væsentlig at huske på også

for pårørende og arbejdsgivere. Men

langt de fleste vil efter en optræningsperiode

kunne klare et fleksjob, tale i

telefon og mange andre ting.

Udbytte af CI

Erfaringerne fra Danmark viser at:

Alle CI-brugere uanset øvrigt udbytte får en

høretærskel på mellem 20-30 dB HL.

En stor gruppe af de CI-opererede vil efter

en optræningsperiode klare sig rigtig godt.

Mange får taleforståelse og evt. så god at

de kan tale i telefon. Mange kan klare et job

eller evt. fleksjob. – En lille gruppe vil klare

sig helt overvældende godt og klare selv

svære og meget lyttekrævende situationer.

– En lille gruppe vil få et mindre udbytte af

operationen.

Softwaren i CI udvikles

Der arbejdes i disse år intenst på at udvikle

softwaren i CI processoren – dvs. den udvendige

del af CI-udstyret. Det giver adgang

til stadigt flere og svagere lyde. Tidligere

kaldtes den udvendige del en taleprocessor

men i dag en lydprocessor. Ligesom med et

computerprogram, kan ældre processorer

opdateres med ny software.

6 gode råd

Prioriter din tid

Erkend at du ikke har kræfter

til alt. Vælg bevidst noget fra og

andet til. Gør dig fri af egne og

andres forventninger og prioriter

det, du virkelig føler for.

Brug/skab netværk

Få/brug dit netværk af andre

døvblevne. Det giver ro i

maven at have ligestillede at

vende dagligdagen med.

Udnyt de elektroniske medier

Sms, messenger, mail og

facebook anvendes flittigt af

mange døvblevne med stort

udbytte.

Dyrk motion

Mange døvblevne oplever en

stor træthed, fordi man bruger

meget energi på at lytte dagen

igennem. En del har rigtig

gode erfaringer med at dyrke

motion for at få ny energi. Det

kan være gå-ture, løb, cykling,

svømning og meget andet.

Lær TSK

Selv med en CI har mange

brug for og nytte af, at de selv

og familien kan TSK. Ved at

vende sig til at bruge hele kroppen

og mimikken mere, end vi

danskere ellers gør, kan man

undgå mange misforståelser

i familien. Samtidig giver TSK

en stor frihed til at deltage i fx

rundvisninger med TSK-tolk.

Gå på kursus

Brug de tilbud om kurser, der

finder for både dig selv og din

familie/venner. Spørg efter

kurser på dit lokale kommunikationscenter/høreinstitet,

i

Høreforeningens Døvblevneudvalg

eller hos kursusudbyderen

Castberggård (se adresser

under ”Vigtige adresser” i

dette tema).

Vigtige adresser

Castberggård, kursuscenter

for døve og hørehæmmede

ved Hedensted, som har en

lang række kurser for døvblevne

www.cbg.dk

Dit lokale Kommunikationscenter/

Tale- Høreinstitut. Søg

efter det på nettet.

Høreforeningen www.hoereforeningen.dk

Høreforeningens Døvblevneudvalg:

doevblevneudvalg@

hoereforeningen.dk

Videnscenter for Hørehandicap:

www.hoerehandicap.dk


Hvad giver dig hele

din verden – lige i øret

Siemens Tek fjernbetjening med Bluetooth.

Nu kan du kommunikere hurtigt og direkte med Siemens Tek – den effektive, trådløse forbindelse,

der sender stereolyd til udvalgte Siemens høreapparater fra mobiltelefonen, tv’et og iPod’en.

www.siemens.dk/hørelse

Hør mere på tlf. 63 15 40 00 hos Siemens Høreapparater A/S.

Answers for life.

Research In Motion, RIM logoet, BlackBerry, BlackBerry logoet og SureType er registreret hos U.S. Patent and Trademark Office

og kan være registreret eller er ved at blive registreret i andre lande – disse og andre varemærker fra Research In Motion bruges under licens.


30 Etniske minoriteter og handicap

Vi mødes på Café

Bølgelængde

9 børn og unge mødes hver

14. dag i Grindsted. Til daglig

er de alene med deres høretab

ude på skolerne, men her

er de flere. Det giver både

selvtillid, indsigt og nye kammerater.

Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l

Fot o: Ch r i s t e r Ho l t e

D

et er mandag eftermiddag og

vinterblæsten suser omkring

hushjørnerne i Grindsted by.

Men indenfor i den gamle stationsbygning

er der dejligt lunt og masser af

liv. 9 børn og unge mellem 6 og 15 år

er samlet for at hygge, blive klogere på

deres hørelse og udveksle erfaringer. De

lægger som altid ud med kage og saft,

og så går snakken.

Jonas er 12 år og går i 5. klasse på en

kommuneskole i Grindsted. Han er den

eneste på sin skole med høreapparat, og

det har indimellem givet lidt drillerier.

– Da jeg gik i de mindste klasser,

blev jeg drillet. De kaldte mig handicappet,

og så slog jeg dem. Nu siger jeg

det til min lærer. Men kammeraterne

på min egen årgang driller aldrig nu.

De er blevet så store, at man kan forklare

dem om høreapparater, siger Jonas.

Han kan rigtig godt lide at mødes

med de andre unge i Café Bølgelængde.

– I caféen har jeg jo hørt, at der også

er andre, der er blevet drillet. Så er man

ikke alene, og man tror ikke, at det er

en selv, der er noget i vejen med, siger

Jonas.

Forældrene mødtes

Og det er netop den slags udvekslinger

af erfaringer og løsningsmodeller, der

er en af idéerne bag oprettelsen af Café

Bølgelængden. Det var to tale- hørepædagoger

i Billund Kommune, der så

behovet og fik stablet et mødested for

de unge på benene med økonomisk og

faglig støtte fra Fredericiaskolen – Center

for Høretab. Og i august slog den

ny café dørene op.

– Vi inviterede 11 børn fra hele området,

som vi havde været i kontakt

med og mente kunne have glæde af et

sådant samlingssted. 9 ud af de 11 kom

og kommer hver gang, hvis de overhovedet

har mulighed for det, fortæller

tale- og hørepædagog i Billund Kommune

Pia Bechmann.

Til det allerførste cafémøde var forældrene

inviteret med for at høre, hvad

projektet gik ud på, og de fik faktisk

også selv noget ud af aftenen ifølge Pia

Bechmann.

– De fleste af forældrene har ikke i

forvejen noget netværk til andre forældre

med hørehæmmede børn, og de

bor langt fra hinanden, så de fik nogle

gode snakke. Og gennem børnene

kommer forældrene jo også til at kende

hinanden, hvis der skal laves legeaftaler

i fritiden.

Nye kammeratskaber

Og nye kammeratskaber er allerede ved

at opstå.

– Jeg har i hvert fald fået to nye venner

her. De er brødre og bor i Krogager lidt

uden for Grindsted, fortæller Jonas.

Og Jette på 13 år fra Vorbasse, der

går i 6. klasse på Hestkær Friskole har

også fået nye venner på caféen.

– Ja, jeg har fået nye venner. Jeg synes

faktisk, at der skulle være åbent i Café

Bølgelængde hver mandag og ikke hver

anden. Det er lidt for lang tid at vente,

siger Jette.

Hun synes, det er rart, at der fx ikke

er nogen, der fløjter i Café Bølgelængde.

– Den lyd går lige ind i høreapparatet,

og det gør ondt i ørerne. Men det

ved alle jo her, fordi de selv har høreapparat,

griner Jette.

– I caféen har jeg jo hørt, at der

også er andre, der er blevet drillet.

Så er man ikke alene, og man tror

ikke, at det er en selv, der er noget i

vejen med (Jonas)

Hun hygger sig også med at se, hvilke farver

og udsmykninger de andre piger har

på deres ørepropper og høreapparater.

– Min prop er lyserød, og høreapparatet

er rødt og gråt, men andres ser jo

anderledes ud, så man kan få nye idéer,

forklarer Jette.

Hørekurver og støj

For børnene og de unge er kammeratskabet

med andre hørehæmmede i

samme alder nok det allervigtigste, men


Etniske minoriteter og handicap

31

de to tale- hørepædagoger, der står for

caféen, benytter naturligvis lejligheden

til at putte lidt mere fagligt indhold på.

– Det koster på det sociale område at

være hørehæmmet blandt normalthørende

ude i skolerne. En del af børnene

bliver lidt marginaliseret, derfor er det

sociale aspekt meget vigtigt. Men det

er også vigtigt, at de får en selvindsigt

og større selvtillid, siger Pia Bechmann.

Børnene har blandt andet lært om

hørekurver og om støj.

– De skal bibringes en forståelse af

deres hørelses begrænsninger og en

viden om, hvordan de kan kompensere

for den mindre hørelse, og så skal de

have selvtilliden til at gøre det. Vi skal

gøre dem stærke, siger Pia Bechmann.

I caféen arbejder man derfor med at

gøre børnene bevidste om alle de små

ting i dagligdagen, der gør det lettere at

følge med. Enkle ting som at sætte sig

med ryggen til vinduet eller på første

række i klassen eller aulaen. I det hele

taget at turde stå ved sin hørenedsættelse

og stille og roligt stille nogle krav.

På samme måde afprøver Pia Bechmann

og hendes kollega hjælpemidler sammen

med børnene, hvis de har et behov.

– De skal jo vide, at der er en mulighed

for forandring, før de kan handle,

siger Pia Bechmann.

Rundvisning i lufthavnen

Endelig er der udflugterne. De er i høj

kurs blandt børnene. Næste gang gælder

det en rundvisning i Billund Lufthavn.

– Det glæder jeg mig til, jeg har ikke

været ude at flyve, siden jeg var helt

lille, og det kan jeg ikke huske. Men de

får mig altså ikke op at flyve den dag.

Det tør jeg ikke, griner Jette

Set fra de to tale- hørepædagogers

synsvinkel er der selvfølgelig en dybere

mening med udflugterne.

– Det betyder rigtig meget i en skoleklasse,

at man indimellem kan komme

og fortælle om noget spændende, man

har oplevet. At man simpelthen har noget

at byde ind med, derfor tager vi en

del ture ud af huset med børnene, siger

Pia Bechmann.

Cafégruppen har tidligere været på en

heldagstur med en naturvejleder og på

rundvisning i den lokale kirke. Her afprøvede

de teleslyngeanlægget, var oppe

på loftet, ringede et enkelt slag med

klokken, smagte oblater osv.. Det var

en stor succes, og i støbeskeen er nu en

fiske- og kanotur med naturvejlederen.

Det skal bare lige være lidt lunere i vejret.


32 Høreforeningens sekretariat

Høreforeningens sekretariat

pr. 1. marts 2009

De arbejder for dig: Medarbejderne

i Høreforeningen

Er der nogen, der har høresagen inde

på livet, er det medarbejderne i Høreforeningens

sekretariat, som dagligt er

i kontakt med mange mennesker med

høreproblemer. I løbet af 2008 har der

været en del udskiftninger i sekretariatet,

men nu er vi fuldtallige igen.

Her kan du se, hvem der er hvem. Ud

over de almindelige arbejdsopgaver er

medarbejderne også inddelt i forskellige

teams. Her skal fremhæves vores

vejledningsteam, som servicerer medlemmer

med oplysning og vejledning

om, hvordan de finder vej i høreverdenen.

Vejledningsteamet består i dag af:

Pia Mikkelsen, Birgitte Colberg, Ane

Schneidermann, Joan Klindt Johansen

og Helle Simonsen.

Søren Dalmark, landsformand Pia Mikkelsen, sekretariatsleder Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig

Birgitte Colberg, kontorassistent,

støjkasser, udstillinger, m.v.

Winnie Gudmand Jensen, kontorassistent,

støjkasser, udstillinger m.v.

Mette Lundegaard, webmaster


Høreforeningens sekretariat

33

Ane Schneidermann og Joan Klindt Johansen, netværkskonsulenter

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær

Birgit Hansen, regnskab

Jane Hochheim, bogholder

Malene Brandt, kursuskonsulent

Lisbeth Helgogaard og Ulla Monrad, Tolkeformidlingen

Helle Simonsen,

medlemsafdelingen, aktiviteter


34

TEKNIK

K

EN

Af Er i k Ba c h, freelanceskribent

Denne artikel er mest interessant

for personer, der har høreapparater,

der indirekte kan modtage

signal, der sendes fra en Bluetooth

sender. Andre kan læse med for at

overveje, om det er noget, de skal

være interesseret i

Heinz omgivet af teknik og sin hund Kosh

Parring så let som at klø sig

O

verskriftens bramfrie udtalelse

kommer fra Heinz Breinholdt

Tomis fra Herlev.

Den parring, der tales om, er parringen

af hhv. Bluetooth sender og

modtager.

Betingelsen for al brug af signal, der

sendes fra en Bluetooth sender, er, at

sender og modtager er korrekt parret.

Vi er mange, der har oplevet, at det

kan være et problem at få Bluetooth hhv.

sender og modtager til at tale sammen.

Det er så let, bare man ved hvordan.

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk

for foreningens officielle holdning.

Skriv eller ring til Erik Bach.

Spørgsmål er også velkomne.

Adresse: Postboks 62, 7190 Billund.

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19

mail: ebb@post5.tele.dk

Det kan ske, at kontakten mellem sender

og modtager tabes. Det sker typisk,

fordi afstanden er blevet for lang.

Som regel etableres forbindelsen

automatisk igen. Hvis ikke er jeg nødt

til at genetablere forbindelsen.

Denne artikel handler om en sender,

der har en rækkevidde på langt mere

end de 5 eller 10 meter der er typisk.

Der er derfor ikke så stor risiko for, at

forbindelsen mellem sender og modtager

tabes. Den lange senderækkevidde

har flere fordele.

Siemens, Phonak og Oticon

I Hørelsen nr. 8 og 9, 2008 skrev jeg om

hhv. Siemens og Phonaks nye høreapparat-

programmer.

Det mest interessante var, at de er

beregnet til indirekte at modtage Bluetooth

signal.

Det samme gælder Oticons Epoq,

som jeg omtalte i nr. 1, 2008.

Jeg skrev, at jeg senere kommer tilbage

til de mange gode muligheder,

det giver for dem, der har eller får disse

høreapparater.

Det er tiden inde til nu.

Kravle, gå, cykle

Når jeg får nye høreapparater, skal jeg

bruge tid til at vænne mig til den nye

teknik.

Når det gælder høreapparater, der

indirekte kan modtage Bluetooth signal,

vil det første trin efter kravlestadiet

normalt være at få det til fungere sammen

med mobiltelefon.

Det næste trin, cyklestadiet, kan

være at få sendt signal til høreapparater

fra en stribe andre ting, som jeg kan

have glæde af at få signal fra.

Det gælder radio, MP3 afspiller,

CD-afspiller, computer – kort sagt

alt, hvor der er mulighed for at tilslutte

et audiokabel eller et sæt hovedtelefoner.

En af dem, der er nået til cyklestadiet,

eller racercykelstadiet, er Heinz

Breinholdt Tomis (HBT).


TEKNIK

K

EN

35

Fakta

HBT 44 år. Han har brugt høreapparater

i 42 år. Han helt afhængig af sine

høreapparater.

Han er en af de mest avancerede brugere

af høreteknik, jeg har mødt.

For HBT er det klart. ”Når jeg skal

benytte høreapparaterne, så kan jeg jo

lige så godt udnytte de tekniske muligheder,

det giver”, siger han.

Hans udnyttelse af avanceret høreteknik

giver muligheder, normalthørende

vil misunde ham.

HBT fortæller begejstret, at han kan

få lyden i bedste stereokvalitet.

Finder høreteknik på nettet

HBT er fascineret af høretekniske hjælpemidler.

Han benytter Internettet til at undersøge,

hvad der findes rundt i verden.

De produkter, han finder interessante,

køber han.

Motorola DC 800 er et af de produkter,

som HBT slet ikke kan undvære.

Den er koblet sammen med en del

af den elektronik, der har en fremtrædende

plads i HBTs bolig.

Også politiradioen

HBT får det meste af dagen trådløst

signal til sine høreapparater.

Enten er det mobiltelefon, der flittigt

benyttes, eller der sendes Bluetooth

signal fra radio, Tv, MP3 DVD og meget

mere. Selv politiets, flykontrollens

og militærets radiokommunikation

kan HBT lytte til. HBT forsikrer, at det

er fuldt lovligt, det han gør.

To iCom

Det er ikke muligt at sende Bluetooth

signal direkte til høreapparaterne. Det

skyldes, at Bluetooth standarden bruger

meget strøm.

Bluetooth signalet skal sendes til en

”signalomsætter”, der normalt bæres i

en ledning/snor om halsen.

Derfra videresendes signalet som et

digitalt kodet radiosignal til høreapparaterne.

Den signalomsætter, som HBT benytter,

er PHONAKs iCom. Den er forsynet

med et genopladeligt batteri.

Strømkapaciteten er fra producenten

beregnet til et almindeligt dagsforbrug.

I tilfældet HBT er batterikapaciteten

ikke nær tilstrækkelig.

Han har derfor været nødt til at anskaffe

en ekstra iCom, så han hele tiden

kan have den ene til at stå til ladning.

Også høreapparaterne bruger mere

strøm, når der modtages Bluetooth signal

via iCom. HBT siger, at batterierne

holder kun en tredjedel så længe.

Mere end én MOTOROLA DC 800

Der kan argumenteres for at have mere

end én MOTOROLA DC 800.

F.eks. én i boligen, én på jobbet og

én i bilen. Strømforsyning til brug i

bil medfølger ikke. Jeg benytter den

samme som til navigatoren.

Hvor kan produktet købes

Kontakt normal leverandør af høreteknik.

Eller kontakt PHONAK, der har

importeret et passende lager. Se www.

phonak.dk eller tlf. 6441 7887

PHONAK oplyser: Prisen for MO-

TOROLA DC 800 er 686 kr. inkl.

moms.

De tre ”signalomsættere”, der

bæres i en snor omkring halsen.

Motorola

Det tekniske produkt, der er kernen i denne artikel,

er Motorola DC 800.

Den kan tilsluttes alt, hvor der er mulighed for at

tilslutte et audiokabel eller hovedtelefoner.

Motorola DC 800 videresender Bluetooth signal til

signalomsætter, der sender signal til høreapparater,

der kan modtage signal fra signalomsætter.

Tv. Forsinket lyd

MOTOROLA DC 800 er ikke specielt egnet til Tv.

Problemet er, at lyden forsinkes. Det er meget generende,

når jeg både kan høre lyd fra højtalerne

og det signal, der sendes via Bluetooth.

Problemet løses, hvis jeg afbryder lyden i

højtalerne og kun får lyd fra MOTOROLA DC 800.

Den løsning er ikke gangbar, når andre skal lytte

med.

Jeg kan også afbryde høreapparaternes mikrofon

og kun høre signalet fra MOTOROLA DC 800. Så

kan jeg ikke høre, hvad der sker og siges i rummet.

Radio, TV, DVD, MP3, CD-afspiller, computer, mv.

Radiosignal

Motorola DC 800

Bluetooth signal til

Fra taleren sendes der elektronisk signal til

mikrofon/senderen på bordet.

Herfra videresendes både det elektroniske

signal og tale fra andre mødedeltagere.

Radiosignal


36

mellem

mK

edlemmer

70 år i Roskilde

Den 12. februar 1939 havde en kreds

af tunghøre borgere indkaldt til et

orienterende møde på Centralcafeen

i Roskilde. Formålet var at starte en

afdeling i Roskilde amt under ”Dansk

Tunghøreforening” en landsdækkende

forening, som var blevet oprettet i 1912

i København af et filantropisk foretagende

af ikke-tunghøre med det formål

at samle de tunghøre til møder.

Dette arbejde fortsatte til 1934, hvor

de tunghøre selv overtog arbejdet, da

det viste sig, at medlemstallet var blevet

mere end fordoblet, så nu var Dansk

Tunghøreforening blevet skabt.

Ved mødet i Roskilde i februar 1939

var flere medlemmer af foreningens

hovedbestyrelse mødt op for at fortælle

om foreningens arbejde, og resultatet

af mødet blev, at der blev nedsat et

lokalt udvalg med redaktør Hald som

primus motor, der skulle prøve at komme

videre med sagen.

Det resulterede så i, at man den 21.

marts igen på Centralcafeen kunne afholde

en stiftende generalforsamling,

hvor red. Hald kunne byde velkommen

med en særlig velkomst til formanden

for landsforeningen Stabssergent H.P.

Larsen og formanden for Holbæk kredsen,

der beredvilligt havde stillet en

Mangehører til rådighed ved mødet. Redaktør

Hald havde udarbejdet et forslag

Sortsyn eller brok

Tak til Ann Woddall for artiklen Sortsyn

efterlyses. Du har slået hovedet på

sømmet og ramt præcist. Jeg kan nu

ikke lide ordet sortsyn, jeg vil hellere

brokke mig. Tak for dit skulderklap om

artiklen om sidesporet i nr. 8. Du har

givet mig mod til at brokke mig endnu

en gang.. Onsdag den 29. oktober var

jeg med ældresagen fra Ikast-Herning

på en todagestur til København med

teaterbesøg i det nye skuespilhus.

Skuespilhuset skuffede mig ikke, det

var fantastisk flot, men forestillingen

Håndværkerne skuffede til gengæld.

Inden jeg købte billetten, havde jeg

sikret mig, at der var teleslynge, som

også blev bekræftet ved ankomst til

teatersalen. Af hvilken grund blev den

ikke brugt, eller virkede ikke. Alle vi

med høreapparater forstod ikke en lyd.

Da stykket er en farce, er det vigtigt at

forstå replikkerne. Vi hørehæmmede

til foreningslove, som blev vedtaget, og

der blev nedsat et udvalg af medlemmer,

som skulle danne bestyrelse i den nye

lokale forening. Allerede den 28. marts

blev det første bestyrelsesmøde afholdt,

og der blev red. Hald valgt til foreningens

første formand. Som noget af det

første ansøgte foreningen Roskilde Byråd

om tilskud til indkøb af en Mangehører

til brug ved foreningens medlemsmøder.

Tilskuddet 500 kr. blev bevilget

og yderligere et tilskud fra Landsforeningen

på andre 500 kr. - et godt tilskud til

apparatet, der dengang kostede 1800 kr.

Det blev indkøbt og brugt flittigt

ved foreningsmøderne, og samtidig

blev der på Roskilde Realskole afholdt

kurser i mundaflæsning og brug af

mund-hånd systemet et tegnsprog, som

gjorde det lettere for svært hørehæmmede

at kommunikere.

Foreningen trivedes flittigt, medlemstallet

steg. Dansk Tunghøreforening

skiftede navn til Landsforeningen

for Bedre Hørelse og hedder så i

dag Høreforeningen.

Men formålet er stadig det samme at

samle mennesker med høre tab til møder,

kurser, hyggelige sammenkomster

og den årlige sommerudflugt, og selvom

tiderne har ændret sig siden starten

og mange ting er blevet lettere, fordi

tekniske hjælpemidler er blevet bedre

og bedre, så der er god stor tilslutning

til de forskellige initiativer fra foreningens

side. Ikke mindst, fordi det sociale

samvær har stor betydning enten det er

rundt om kaffebordet, ved kurser eller

på udflugter i ind og udland.

Medlemsantallet i foreningen er steget

fra ca. 6o til i dag 225. Der har siden

begyndelsen kun været fire formænd red.

Hald, frk. Kam Nielsen, fru Grethe Rye

Hansen til i dag Svend Stennicke Larsen.

Til sammenligning mellem udgifterne

tidligere og nu er de steget betydeligt

gennem årene. F.eks. kostede

sommerudflugten i 1965 med bus til

Holmegård Glasværk og Fakse bryggeri

17 kr. pr medlem inkl. Eftermiddagskaffe.

Aftensmaden indtog man ved

Fakse Kalkbrud og 20 medlemmer deltog.

Sommerudflugten 2007, som gik

til Samsø havde over 30 deltagere til en

pris af 350 kr. pr. medlem for bus, færgebillet

rundtur på Samsø og spisning.

Det hele startede altså Roskilde den 21.

marts 1939, og de 70 år skal naturligvis

fejres med en stiftelsesfest for Høreforeningens

medlemmer og indbudte gæster.

Det sker i festlokalet i bebyggelsen

Kristianslund med en festmiddag og

forskellige former for underholdning

lørdag den 28. marts kl. 18, alt sammen

til en pris pr. medlem på 250 kr. - til

sammenligning var kuvertprisen ved

stiftelsesfesten i 1949 i Palæcafeen for

60 år siden 8 kr. + 2 kr. pr. kop kaffe.

Med venlig hilsenJubilæumsudvalget

kunne kun høre, når de andre grinede

og klappede. da følte jeg mig afmægtig,

og endnu mere afmægtig, da jeg i pausen

klagede til direktionen, og fik det

klassiske svar: Det er da mærkeligt, for

ingen andre har klaget.

Er hørehæmmede så beskedne, eller

er de så hæmmede, at de ikke vil gøre

andre opmærksom på deres handicap

Vi, min søster og jeg, gik ikke tilbage til

salen.

Iris Nørlund Troelsen, Sunds


For dig som er kandidat til et

Cochlear Implantat.

Pålidelighed

Når du vælger et implantat fra Cochlear TM , tager

du samme trygge valg, som majoriteten af alle CI

brugere i resten af verden. Cochlears nyeste implantat,

Nucleus Freedom TM har en rapporteret

pålidelighed på 99,5%.

Denne høje pålidelighed opnås takket være et design

der er lavet til at modstå stød, slag og kroppens

krævende indre miljø. Alle modeller følges

nøje, da al vores nyudvikling baseres på tidligere

erfaringer.

Et firma med 25 års erfaring

Cochlears værdier skal afspejle de forventninger

og krav du som CI-bruger har. Visionen er at være

en førende virksomhed indenfor udviklingen af

implanterbare løsninger til personer med nedsat

hørelse. Og det har Cochlear været længe – i

mere end 25 år!

Adgang til fremtidig teknologi

Hør nu og altid!

De ydre dele af systemet fornyes i tak med den

teknologiske udvikling. Lyd og taleopfattelse samt

støjreduktion forbedres, og mere automatisering

og teknik kommer med nye modeller. Som den

eneste CI-producent tilpasser Cochlear alle nye

processorer, så de kan bruges, af de brugere som

har ældre implantater. Det er vigtigt, at du som

bruger kan få de fordele fremtidens teknologi vil

tilbyde. Hør nu og altid, det er Cochlears løfte!

Vil du vide mere Besøg vores hjemmeside:

www.cochlear.dk

eller kontakt Danaflex A/S på mail danaflex@

danaflex.com eller telefon 45 81 40 04.

Danaflex A/S er Cochlears danske forhandler.

Cochlear og det eliptiske logo er varemærker som tilhører

Cochlear Limited.


38

mellem

m

edlemmer

Herning-afdelingen har

fået en teleslynge

Da Herning-kredsen af LBH blev

nedlagt, blev dens gamle teleslynger

overdraget til den nystartede Herningafdeling.

Desværre var de 2 teleslynger nedslidte

og ingen af dem lod sig reparere

mere. Det var en bet for den nye afdeling.

Det er jo svært at stå uden mulighed

for at sikre at medlemmerne kan

høre ved vore møder. Derfor begyndte

afdelingen at se sig om efter muligheden

for at skaffe en ny og moderne

teleslynge.

En teleslynge er jo bare dyr og det er

særlig svært for en afdeling, som max

har 10-12.000 kr i kassen.

Men pengene skulle jo så søges hjem

fra fonde. Vi gik i gang med at søge.

Til vort store held holdt den eneste

Herning-baserede bank – Bonusbanken

– 50 års jubilæum her i 2008. Banken

har en fond, som i den anledning ville

uddele 1 mill. kr. . Der kom i alt ca. 500

ansøgninger, så der var rigtig mange

om buddet, og det var forudset, at der

skulle uddeles nogle få store portioner.

Men tænk Høreforeningens Herning

afdeling fik tildelt 25.000 k til en teleslynge.

Det gav mod på at gå videre, for

det var jo slet ikke nok.

Svært er det at få positivt respons,

men nu er det lykkedes at få tilsagn på

et mindre beløb fra Nordea, som er vor

bank. Med dette tilsagn er det lykkedes

os igen at få en teleslynge.

Vi har søgt andre steder i det sidste

år, derfor er vi glade for at vi nu har

nået målet.

Det synes vi at afdelingerne rundt

omkring skal vide. Samtidig vil vi gerne

sende en stor tak til Bonusbanken og

Nordea.

Ole Madsen,

Næstformand Herning afd.

Kontaktannonce

Tinnitusvenner/netværk søges

Jeg savner andre at tale med om tinnitus.

Konstaterede tinnitus for tre

år siden. Synes stadig, den er svær at

acceptere. Kan vi derudover mødes

om/i noget af det følgende, er det fint:

Antimaterialisme, natur, cykle-gåture,

økologi, dyr. Samfund, politik (-højre),

litteratur, musik, kunst, film.

K. 53, Århus. Billetmærke 195

Kontaktannoncer kan indsendes gratis og behandles fortroligt.

Brevene sendes uåbnede videre til den opgivne adresse.

Nekrolog

Finn Steensen Larsen, Højbjerg, er død

kun 55 år gammel.

Det var med dyb sorg vi den 14.

januar 2008 modtog beskeden om, at

vores kære ven gennem mere end 25

år, Finn Steensen Larsen var død af

et hjerteslag under en ferie i Egypten

sammen med sin forlovede Else.

Finn var et utroligt omsorgsfuldt

menneske, som altid stillede op, hvis

venner eller bekendte havde det svært.

Desværre omfattede omsorgen ikke

ham selv, og det kostede ham livet.

Else og Finn var blot to dage før

startet på en 14 dages ferie i Egypten,

som de havde gået og glædet sig

enormt til de sidste måneder inden afrejsen.

De sidste par år er det blevet til

flere charterferier, hvilket ville have været

utænkeligt for blot år tilbage. Finn

var også kommet godt i gang med IT

og Internettet, selv om det ofte voldte

han store problemer, hvis tingene ikke

var helt som sidst, han var på!

Finn betegnede sig selv som ”Danmarks

sidste, ægte døvbleven”. Det

gjorde han, fordi han var en af de få

døvblevne, der ikke har fået Cochlear

Implant. Selv om det er mere end 35 år

siden han mistede hørelsen i forbindelse

med et trafikuheld, så havde han været

Ung pige søges

Jeg er en frisk, hørehæmmet ung mand,

som bruger tegnsprog. Mit ønske er

at komme i forbindelse med en sød og

ærlig pige i alderen 22-20 år.

Mine interesser er at være sammen

med andre hørehæmmede, film, madlavning,

sund levevis og naturoplevelser

m.m. Er det noget for dig, så skriv til

mig. Jeg venter at høre fra dig.

Billetmærke 194

i stand til at bevare glæden og fornemmelsen

for sang og musik. Det oplevede

vi ofte, når han i lystigt lag spontant

begyndte at synge bl.a. John Mogensens

sange, som han stadig mestrede, selv om

han var helt uden hørelse.

Hans fortid som musiker, er sikkert

grunden til hans musiske evne.

Vi er sikre på, at hvis der findes en

eksistens efter denne verden, så sidder

Finn der og ”brokker” sig over, at han

havde betalt i dyre domme for en rejse

med ”All Inclusive”, og så fik han slet

ikke glæde af al den gode mad!

Vore tanker er hos Else, som har været

en uerstattelig støtte og drivkraft for Finn.

Vi har mistet et dejligt menneske og

en god ven, men vi har stadig en masse

gode minder. Finn vil derfor altid være

i vore tanker.

Lene og Jørn Rahbek Jensen,

Esbjerg Ø.

Tak

Tak til de mange som deltog i Finn

Steensen Larsens begravelse og de smukke

blomster. Tak for den store støtte. Vi

vil alle savne ham og den dejlige tid, vi

havde sammen.

Else Hansen


aktiviteter

&

adresser

39

Deadline for aprilnummeret

2009: D. 4.marts 2009. Indlæg

skal sendes på SKEMA

til aktivitet@hoereforeningen.

dk eller pr. post.

OBS!!! Vi gør opmærksom

på, at tidspunktet for PÅ-

SKEN i år, gør at deadline

til MAJ-bladet er anderledes

end normal; den er tirsdag

d. 31. MARTS inden midnat.

REGION

NORDJYLLAND

HB-medlemmer:

Svend P. Kristensen, Klitgårdsvej

1, 9240 Nibe, tlf.

98350325 Jens Troldahl,

Østergade 28, 9690 Fjerritslev,

tlf. 98212262 e-

mail: jens@troldahl.dk

Keld Hansen, Emmersbækvej

32, 9850 Hirtshals, tlf.

98941619 e-mail: kello@

ofir.dk Emanuel Pechüle-

Christensen Engen 2, 7770

Vestervig, tlf. 97941033, e-

mail: emanuel@mail.dk

Høreforeningen –

lokalafdelinger

BRØNDERSLEV

Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej

40, 9330 Dronninglund,

tlf. 98843682,

e-mail: lind40@stofanet.dk

FREDERIKSHAVN

Formand: Jørgen S. Hansen,

Skræddervej 19, Gærum,

9900 Frederikshavn,

tlf. 98486475

HJØRRING

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej

32, 9850 Hirtshals,

tlf. 98941619 e-mail:

kello@ofir.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet.:

Forsamlingsbygningen,

Østergade 9 i Hjørring.

◗ Onsdag d.11. marts, kl. 15

– 17 er der demonstration af

forskellige teleslyngetyper.

Vi kan oplyse ventetider på

høreapparater, offentlig og

privat. Udlån af teleslynge,

FM-udstyr m.m. Du kan

også komme med forslag til

nye aktiviteter.

JAMMERBUGT

Formand: Jens Troldahl,

Østergade 28, 9690

Fjerritslev, tlf. 98212262,

e-mail: jens@troldahl.dk

MARIAGER FJORD

Formand: Ruth Pedersen,

Rosenparken 8, 9500 Hobro,

tlf. 98521216, e-mail:

rosenparken8@ webspeed.dk

◗ Søndag d. 15. marts, kl.

10.15 i Hobro Kirke afholdes

gudstjeneste med særlige

hørehensyn. Efterfølgende

kirkefrokost til 25 kr. Søren

Skov Johansen, prædikant

præst for hørehæmmede,

og pastor Søren Mathiasen

medvirker. Skrivetolkning og

teleslynge. Tilmelding senest

mandag d. 9. marts til kordegnen

på tlf. 98520763

eller til formanden.

MORSØ

Formand: Jens Peder Dalgaard,

Enghavevej 8, 7900 Nykøbing

Mors, tlf. 97725290,

e-mail:

j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk

◗ Den første onsdag i hver

måned fra kl. 10 - 12 i Sundhedscenter

Limfjorden,

Strandparken 48, 2. Nyk.

M. inviterer vi til en snak om

Høreforeningen, høreproblemer,

hjælpemuligheder

eller andet vedr. hørelsen.

Første gang er onsdag d. 4.

marts.

◗ Onsdag d. 18. marts, kl.

15 – 18 i Sundhedscenter

Limfjorden, afholdes hørehjælps-

Dag i samarbejde

med Henning Flarup, hørekonsulent,

og Fabers Høreteknik,

som vil demonstrere

forskellige hjælpemidler.

Der vil være mulighed for at

stille spørgsmål. Adresse: Se

under 4. marts.

REBILD

Formand: Helmuth Jørgensen,

Hjedsbækvej 473,

9541 Suldrup, tlf. 98653047

THISTED

Formand: Aase Jensen, Nørregade

51, st. th., 7700 Thisted,

tlf. 97921894 Fast mødested,

når andet ikke er angivet.:

Aktivitetsstedet HOP-

LA, Vestervigvej 112, Bedsted.

VESTHIMMERLAND

Formand: Richard Rudbæk,

Aalborgvej 37 B, Hornum,

9600 Aars, tlf. 96983111,

e-mail: rr@imri.dk

AALBORG

Formand: Svend P. Kristensen,

Klitgårdsvej 1, 9240

Nibe, tlf. 98350325, e-mail:

s.p.kristensen@mail.dk.

Høreforeningen –

Kontaktpersoner –

Klubber

Menière og tinnitus

Kontakt: Ib Hansen, Lindenovsvej

40, 9330 Dronninglund,

tlf. 98843682,

e-mail: lind40@stofanet.dk

Kontaktpersoner:

70104929 Hørehæmmede

Børns Forældre Kontakt:

Kenneth Holmager, Terpsvej

12, 9440 Åbybro, tlf.

98243839, e-mail: holmager@mil.dk

REGION

MIDTJYLLAND

HB-medlemmer:

Jens Præstegård, Mejsevej

15, Øster Snede, 8723 Løsning,

tlf. 75893356, e-mail:

jkp11@os.dk Sanne Lauridsen,

Engdraget 27A, 8381

Tilst, tlf. 86243345, e-mail:

aarhus@hoereforeningen.dk

Preben Fruelund, Æblerosevej

27, 8500 Grenaa,

tlf. 86300479 e-mail:

prebencooper@tiscali.dk

Bjarne Dueholm, Mosevænget

5, 7330 Brande,

tlf. 97180530, mobiltlf.

23715130, e-mail: bjarne.

dueholm@mail.tele.dk

Høreforeningen –

lokalafdelinger

HEDENSTED

Formand: Jens Præstegård,

Mejsevej 15, Øster Snede,

8723 Løsning,

tlf. 75893356,

e-mail: jkp11@os.dk

◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.

19 – 21.30 på Hedensted

Sognegård afholdes paneldebat

om høreproblemer

og vejen gennem systemet.

Panelet består af: Socialudvalgsformanden,

CKHM, en

socialrådgiver og Høreforeningen.

Emnet er kommunens

nye handicappolitik og

dens konsekvenser. Alle er

velkomne. Kaffe til 25 kr.

HERNING

Formand: Elisabeth Frølund

Kjærgaard, Fenrisvej 4, 7400

Herning, tlf. 97120478

HOLSTEBRO

Formand: Gunnar Kristensen.

Kobberupvej 95,

Mejrup, 7500 Holstebro,

tlf. 97428613, e-mail:

gunnar.kristensen@mvb.net

Fast mødested, når andet

ikke er angivet.: Laden, Brogårdsvej

4 i Holstebro.

◗ Onsdag d. 18. marts, kl.

14 afholdes virksomhedsbesøg

hos Falck i Holstebro.

Evt. samkørsel kan aftales.

Der serveres kaffe m. brød.

Tilmelding senest mandag

d. 16. marts. til Inga på tlf.

97429120 eller til Petra på

tlf. 97422594.

HORSENS

Formand: Thøger Jeppesen,

Vestervænget 5A, Tvingstrup

8700 Horsens,

tlf. 75667116, e-mail:

tb_jeppesen@mail.tele.dk

IKAST-BRANDE

Formand: Bjarne Dueholm

Mosevænget 5, 7330 Brande,

tlf. 97180530, e-mail:

bjarne.dueholm@ mail.tele.dk

LEMVIG

Formand: Annelise Lund Pedersen,

Toldbodgade 5, 2.,

7620 Lemvig, tlf. 97823399

◗ Tirsdag d. 17. marts, kl.

19 på Lemvig Bibliotek, Skolevej

3, Lemvig vil der være

rundvisning og demonstration

af selvbetjeningen samt

præsentation af sæsonens

gode romaner. Kaffe m.

brød. Entre 25 kr. Vores nye

mobil T-slynge er opstillet.

NORDDJURS

Formand: Erling Jensen, Klibovænget

11, 8963 Auning,

tlf. 86484474,

e-mail: klibo@elromail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Kulturhuset

/pavillonen, Kærvej i Grenå.

◗ Onsdag d. 18. marts, kl.

19 – ca. 21 kommer Jørgen

Vest fra Lundby og holder

Lysbilledforedrag om Vietnam.

Han fortæller på humoristisk

vis om livet og

hverdagen hos vietnameserne.

Kaffe 30 kr. Der vil være

skrivetolk og teleslynge. Tilmelding

til formanden.

ODDER

Formand: Pt. ingen.

RANDERS

Formand: Svend Aage

Busk, Mariagervej 1 A, 2.

th., 8900 Randers C, tlf.

86425244, træffes bedst

formiddag, e-mail: sv.aa.

busk@oncable.dk Fast mødested,

når andet ikke er

angivet: Randers Sundhedscenter,

Vestervold 4, 8900

Randers C Derudover Caféen

Sundhedscentret, Vestervold,

8900 Randers C.

◗ D. 2. og 4. uge i måneden

om torsdagen fra kl. 15 til

18 har vi åben rådgivning

i Caféen. Dog ikke i juli og

august, og ikke på helligdage.

RINGKØBING/SKJERN

Formand: Ole Matthesen,

Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing,

tlf. 97324652, e-mail:

olematthesen@webspeed.dk.

SAMSØ

Formand: Grethe Buhr,

Byvejen 21, Haarmark,

8305 Samsø, tlf. 86593267

SILKEBORG

Formand: Kirsten Jensen,

Marsvej 6, Gjessø 8600 Silkeborg,

tlf. 86820389,

e-mail: ki.jensen@mail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Frivilligcentret,

Vestergade 81 i Silkeborg.

◗ Den sidste tirsdag i hver

måned, kl. 17 – 18 har vi

Rådgivning for ALLE med

høreproblemer.

◗ Onsdag d. 1. april, kl. 19

– ca. 21.30 i Medborgerhuset,

Søvej 3, sal B, Silkeborg

afholdes foredrag af Lone

Hertz omkring livskvalitet.


40

aktiviteter

&

adresser

Uddrag af forårets kurser på

Castberggård

HHIA - Hørehæmmede i arbejde

Er du arbejdsløs og har høreproblemer

Så kontakt HHIA på Castberggård.

www.hhia.dk

Natur og Motion

26. april - 1. maj

En uge med flotte vandreture langs skov

og strand.

Ovnformet Glas

3. - 8. maj

Kreativt kursus, hvor du lærer de grundlæggende

teknikker indenfor glaskunst.

Seniorhøjskole

18. - 30. maj og 17. - 19. august

To ugers højskolekursus med afvekslende

indhold.

Vælg mellem fire spændende linjer.

OBS: Kurserne i maj og august er forskellige

Rejsende Højskole i Rusland

31. maj - 12. juni

Flodkrydstogt ad zarens vandveje fra

Sankt Petersborg til Kreml.

Arrangeres i samarbejde med Albatros

Rejser.

TSK - Tegnstøttet Kommunikation

15. - 20 marts

Trin 7 - for dig der er fast bruger, men

har brug for at blive holdt ajour.

29. marts - 3. april

Trin 4 - For dig, der har brug for at udbygge

dit gloseforråd, så du kan bruge

tolk.

Kommunikation og Kreativitet

19. - 24. april

Kursus, der kombinerer undervisning

i TSK med kreative fag og spændende

foredrag.

Østerskovvej 1, Urlev

8722 Hedensted

Tlf: 7568 7900 - Fax: 7568 7799

mail: admin@cbg.dk

www.cbg.dk

Arrangementet bliver holdt

i samarbejde med AOF og

andre foreninger. Pris kr.

50. Tilmelding til AOF tlf.

86812100. Vi håber på stort

fremmøde.

SKANDERBORG

Formand: Preben Larsen,

Rugmarken 13, 8362 Hørning,

tlf. 86922669, mobil,

kun SMS: 20 79 19 39

e-mail: preben@larsen.dk

SKIVE

Formand: Stinne Andersen,

Lyngbakken 1, Sdr. Thise,

7870 Roslev, e-mail:

skive@hoereforeningendk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Aktivitetscentret,

Odgårdsvej 15 i

Skive.

STRUER

Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj

5, 7600 Struer

tlf. 97865210

SYDDJURS

Formand: Jan Arndt,

Strandvejen 5, 8400 Ebeltoft,

tlf. 86373809,

e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk

VIBORG

Formand: Inge Madsen,

Anemonevej 22, 8850 Bjerringbro,

tlf. 86688274 Lokalafdelingsarrangementer

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Oasen, Brogade

5 i Bjerringbro

Derudover

Café Hørelsen Fast mødested

og tid: De Frivilliges

Hus, Vestrebrogade 1 i Viborg,

hver 2. onsdag i lige

uger, kl. 15 – 17, dog ikke i

skoleferierne.

◗ Hver 2. onsdag i lige uger

er vi nogle personer, der har

de samme øre/høreproblemer

som dig, så vi kender

lidt til hvordan du har det.

Vi kan ved snak og forståelse,

måske hjælpe dig til en

bedre dagligdag. Vi har kaffe

på kanden, hvis du skulle

komme forbi.

ÅRHUS

Formand: Sanne Lauridsen,

Engdraget 27a, 8381 Tilst,

tlf. 86243345, e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Klostergade

37, 8000 Århus C

◗ Torsdag d. 5. marts, kl.

19 – 21 afholdes informationsmøde.

Adgang fra kl.

18. Kom og hør om strukturændringernes

påvirkning

og hvad det vil sige at have

et hørehandicap. Derefter

debat og fri diskussion.

Kaffe/te m. brød 20 kr. Der

er skrivetolk og teleslynge i

salen. Tilmelding ikke nødvendig.

◗ Lørdag d. 21. marts, kl. 14

– 16.30 kommer Ole Christiansen

og viser lysbilleder fra

en rejse til Island og Grønland.

Kaffe/te m. brød 20

kr. Der er skrivetolk og teleslynge

i salen. Tilmelding

senest onsdag d. 11. marts

til bestyrelsesmedlem Bent

Jensen på tlf. 86980596

eller på mail

bent-jensen@stofanet.dk

Høreforeningen –

Kontaktpersoner –

Klubber

Menière og tinnitus

Kontakt: Kaj Strømgaard

Jensen, Sennelsvej 145,

Hov, 7700 Thisted, tlf./fax.

97985219 Kontaktperson:

70104929 Kontakt: Ole

Madsen, Herluf Trolles Vej

2, 7400 Herning,

tlf. 97120388 Kontakt:

Tlf. 70 10 49 29

Hørehæmmede Børns

Forældre

Kontakt: Vibeke Christensen,

Silkeborgvej 65, 8641

Sorring, tlf: 86957296,

mobil: 22927296,

e-mail: kathrinedal@os.dk

Kontakt: Nelly Thorsen,

Ydunsvej 5, 8981 Spentrup,

tlf. 86479400,

e-mail: thorsen1@mail.dk

Døvblevne

Klub 98-Vestjyden Formand:

Trine Gaarsdahl, Engbjerg

144, 7400 Herning, SMS.

60224080, e-mail: trine.

benny@tele2adsl.dk

Århus Døvblevne Klub Formand:

Bent Jensen, Sonnesgade

14, lejl. 5515, 8000

Århus C, tlf./fax: 86980596,

e-mail: bent-jensen@stofanet.dk

Fast mødested, når

andet ikke er angivet: Klostergade

37, 2. sal, 8000

Århus C

◗ Torsdag d. 12. marts, kl.

19 spiller vi pakkebanko.

Hvert medlem medbringer

en pakke til 20-25 kr., som

vi spiller om. Kom og vær

med til en garanteret hyggelig

aften.

◗ Torsdag d. 26. marts, kl. 19

afholder vi spilleaften med

kortspil og andre spil. Har du

bare lyst til en snak med andre

medlemmer, er du også

mere end velkommen.

Hørehæmmede Unge

UHA – Unge

hørehæmmedes

Aktivitetsklub i Århus (men

dækker hele Midtjylland)

Hjemmeside: http://www.

hoereforeningen.dk/uha

Formand: Merete Budde,

Ringkøbingvej 33 1.tv.,

8000 Århus C,

mobiltlf. 22 44 05 60,

e-mail:

uha@hoereforeningen.dk

REGION

SYDDANMARK

HB-medlemmer:

Boris Hemmingsen,

Kogtvejhøj 141, 5700 Svendborg,

e-mail: nata@webnetmail.dk

Kristian Hansen,

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse,

tlf. 75333314, e-mail:

kristiankhansen@ hotmail.

com Karl Erik Jensen, Hans

Jacobsvej 5, 6760 Ribe, tlf.

75423851, e-mail: karlerikjensen@gmail.com

Fritz

Larsen, Møsvråvej 30, 6051

Almind, tlf. 75561804,

mobiltlf. 21767201,

e-mail: fl@pc.dk

Høreforeningen –

lokalafdelinger

ASSENS

Formand: Lars Juul Sørensen,

Ny Adelgade 42A,


aktiviteter

&

adresser

41

5610 Assens, tlf. 48412669,

e-mail: lars.juul.sorensen@

ofir.dk

AABENRAA

Formand: Elsebeth Hansen,

Lendemark 52, 6372 Bylderup-Bov,

tlf. 74762490,

e-mail:

lendemark@get2net.dk

BILLUND

Formand: Kristian Hansen,

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse

tlf. 75333314, e-mail: kristiankhansen@

hotmail.com

ESBJERG/FANØ

Formand: Karl Erik

Jensen,Hans Jacobs Vej 5,

6760Ribe, tlf. 75423851,

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Fritidshuset,

Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.

FREDERICIA

Formand: Henning Noer,

Sofiendalsvej 51, 5500 Middelfart,

tlf. 64406599 (kl.

17 – 18), e-mail: noer@

stribnet.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Pensionistcentret, Jyllandsgade

8 B i Fredericia

Derudover

Fast mødetid og sted: Fredericia

Skolen,

Mercurvænget 2 i Fredericia

◗ Hver onsdag kl. 19.30–

21.30 (dog ikke i skoleferierne)

mødes vi i kantinen til

f. eks. Kortspil, kriblekryds

eller bare en hyggesnak over

en kopkaffe, en øl/vand

til billige priser. I gymnastiksalen

til badminton og

bordtennis,og i svømmehallens

varmt vandsbassinsvømmes

eller slappes af.

Alle aktiviteterer gratis for

medlemmer, også fra andre

lokalafdelinger, og i er meget

velkomne.

FÅBORG-MIDTFYN

Formand: Poul Jørgensen,

Banevænget 25,5750 Ringe,

tlf. 62623963 e-mail:

poj@5750.dk

HADERSLEV

Formand: Irene Schmidt,

Hjortøvej 3, Starup.

6100 Haderslev, mobiltlf.21669457,

e-mail:irene@lildholdt.dk

Fast mødested, når andetikke

er angivet: Lokale 1 i

Bispeni Haderslev.

KERTEMINDE

Formand: Ejner

Øbo,Blommehaven 3, 5350

Rynkeby,tlf. 65391548 ejbi@

dbmail.dk

KOLDING

Formand: Arne Jessen, Julivænget

6, 6000Kolding, tlf.

75518886, e-mail: arnesj@

stofanet.dk Fast mødested,

når andetikke er angivet:

KUC, Ågade27 i Kolding.

Derudover

Café 1. salFast mødested: 1.

sal,Slotsgade 22, 1. Kolding.

◗ Tirsdag d. 24. marts, kl.

19 – 22 får vi besøg af en

Høreguide fra Høreforeningen,

som vil fortælle om

høreguidens opgaver. Kom

og vær med til at skabe en

god debat og få indblik i,

hvor høreguiden kan være

en hjælp. Tilmelding senest

søndag d. 15. marts.

LANGELAND

Formand: Herluf Lykkegaard,

Peløkkevej 84, 5900

Rudkøbing, tlf. 62513060,

e-mail: herluf@mail.dk

MIDDELFART

Formand: Aïda Regel Poulsen,

Lyøvænget 31, 5500

Middelfart, tlf./SMS:

51291167, bedst efter kl.

18. E-mail: middelfart@

hoereforeningen.dk Fast

mødested, når andet ikke

er angivet: Sognegården v.

Middelfart Kirke, Algade 7,

Middelfart.

◗ Onsdag d. 4. marts, kl. 19

i Middelfartsalen på Kulturøen

får vi i samarbejde

med Assens lokalafdeling

besøg af Carsten Ellekjær,

dansk forhandler af høreimplantater

fra Med-El.

Carsten Ellekjær vil fortælle

om CI: ”Få lyden ind under

huden”, og er vært ved kaffe

og kage. Der er teleslynge

og skrivetolk. Tilmelding var

senest d. 2. marts.

◗ Lørdag d. 28. marts, kl.

10 -16 i Middelfartsalen på

Kulturøen stiller vi op med

egen stand sammen med

andre frivillige organisationer.

Det er et fælles projekt i

samarbejde med Middelfart

kommune. Følg i øvrigt annonceringen

i Dagspressen.

NYBORG

Formand: Anna Bettina

Hansen, Gl. Vindingevej

332, 5800 Nyborg, tlf.

65302090, e-mail: nyborg@

hoereforeningen. dk

ODENSE

Formand: Claus Hansen, Carl

Blochsvej 145, 3. tv., 5230

Odense M, tlf. 66137732, fax.

66137732 Træffes bedst efter

kl. 17.00. e-mail: cha145cb@

hotmail.com Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Bolbro

Ældrecenter, Stadionvej

50, 5200 Odense

◗ Torsdag d. 19. marts, kl.

19 – 22 afholdes foredrag af

tidl. Borgmester John Jakobsen

og fru Kisser. Ægteparret

har været globetrottere i

mange år, og er interessante

fortællere. Der vil også blive

vist film om Argentina. Kaffe,

øl og vand kan købes –

brød medbringes.

SVENDBORG

Formand: Ellen Marie Rosengren,

Tvedhaven 115,

5700 Svendborg,

tlf. 62216375

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Skallen,

Møllergade 99 i Svendborg

◗ Mandag d. 9. marts, kl.

13.30 – 15.30 afholdes musikalsk

underholdning med

Arne Rasmussen på harmonika.

Vi tilbyder kaffe m.

brød til 25 kr.

SØNDERBORG

Formand: H. Harry Sønnichsen,

Østerkobbel

36, 6400 Sønderborg,

tlf. 74423037, mobiltlf.

40826919, e-mail: harry@

stofanet.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Aktivitetshuset Alléen.

◗ Lørdag d. 14. marts, kl.

13 på Alléen er der lotto

med de gode gevinster.

◗ Onsdag d. 18. marts, kl.

19 afholdes der foredrag

og underholdningsshow af

Lotte Rømer, ”Hva´ så”.

Lotte Rømer som tager sit

udgangspunkt i egen høresituation

og sin nyeste

bog er både en god og inspirerende

fortæller/foredragsholder.

Arrangementet

indledes ved sanggruppen

”Canzone” og er åbent for

alle. Billetter fås ved henvendelse

til formanden senest

5. marts. Pris 30 kr. pr. stk.

◗ Lørdag d. 28. marts, kl. 13

på Alléen er der lotto med

de gode gevinster.

TØNDER

Formand: Ingeborg Pedersen,

Søndergade 16, 6780

Skærbæk, tlf. 74752916

VARDE

Formand: Søren Peder Sørensen,

Langhedevej 12,

6800 Varde, tlf. 75261006

Fast mødested, når andet

ikke er nævnt: Medborgerhuset,

Storegade 57, 1. sal,

6800 Varde

VEJEN

Formand: Lars Bang Jeppesen,

Kongeåvej 28, Skibelund,

6600 Vejen, tlf.

75362201, fax. 75362205,

e-mail: mette@bangjeppesen.dk

VEJLE

Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej

30, 6051 Almind, tlf.

75561804, e-mail: fl@pc.dk

Fast mødested, når andet

ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter,

Kirkegade 11

(gennem porten) eller indgang

fra Grønnegade 7,

Vejle

Derudover

Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter,

Kirkegade 11

(gennem porten) eller indgang

fra Grønnegade 7, Vejle

Åbningstid: Onsdag i den

første ulige uge i hver måned

fra kl. 16.00 til 18.00.

Sæson: Forår fra jan.-maj

og efterår fra sept.-dec. Cafevært:

Annelise Madsen og

Johnna Kyed.

HyggeCafé, hvor berørte af

Menière, tinnitus eller andre

høreproblemer kan komme

og få en snak. I øvrigt er alle

interesserede velkomne.

◗ Onsdag d. 11. marts er

næste åbningsdag.

ÆRØ

Formand: Susan Kromann,

Enighedsstræde 2,

5960 Marstal, mobil.tlf.

40258477, e-mail: susankromann@tdcadsl.

dk

Høreforeningen –

Kontaktpersoner –

Klubber

Menière og tinnitus

Kontakt: Anders Lund,

Holmevej 6, 6700 Esbjerg,

tlf. 75451322, e-mail: holmevej6@mail.dk

Kontakt:

Else Hansen, Hans Jensens

Vej 7, 7160 Tørring, tlf. 75

80 18 80 Kontaktpersoner:

tlf.70104929 Vil du høre

mere om Menière, tinnitus

eller lydoverfølsomhed

Åben anonym rådgivning på

Center for Kommunikation

og Hjælpemidler, Vestre

Engvej 56, 7100 Vejle.

Døvblevne MHSklubben

Kontakt: Mette Bang

Jeppesen, Kongeåvej 28,

6000 Vejen, tlf./ teksttlf.

75362201, Fax 75362205,

e-mail:

mette@bangjeppesen.dk

MHS-klubben Fredericia

Formand: Kirsten Brandt,

Annavej 29, 7000 Fredericia,

SMS: 26689124, e-mail:

k@brandt.tele.dk

Hørehæmmede Børns

Forældre

HBF-Klubben Sydvest

Kontaktperson: Lars Bjørnhardt,

Torvegade 126, 6700

Esbjerg, tlf. 75134999,

Mobil. 20264999, e-mail:

bjornhardt@email.dk HBFklubben

Sydøst Kontaktperson:

Unni Bjertnæs Maegaard,

Kongshøj Allé 61, 5300

Kerteminde, tlf. 65324733,

e-mail: unni@maegaard.dk


42

aktiviteter

&

adresser

REGION

HOVEDSTADEN

HB-medlemmer:

Judith Hansen, Lundeparken

7, st. mf., 3600 Frederikssund,

tlf. 60470235, e-mail:

hansenju@webspeed. dk

Bolette Østberg, Madvigs

Allé 13, 2.th. 1829 Frederiksberg

C., tlf. 33310762,

e-mail: bolette@ofir.dk

Jan Krogsaa, Boeslundevej

2, 1.sal 2700 Brønshøj,

tlf. 39661551, mobil/SMS.

20887209, e-mail: krogsaa@gmail.com

Lisbeth Persson,

Midgårdsvej 51, 3700

Rønne, tlf. 56955664

Høreforeningen

Lokalafdelinger

ALBERTSLUND

Formand: Christian Desfeux,

Galgebakken-Skrænt

4 – 5 B, 2620 Albertslund,

tlf. 43624437. e-mail: albertslund@hoereforeningen.

dk Fast mødested, når

andet ikke er angivet: Frivilligt

Centret, Bygangen 25, 1.

sal, Albertslund

◗ Den 2. onsdag i hver måned

mellem kl. 19 – 21 har

vi ÅBENT HUS m. bl.a. HØ-

RESNAK, hvor du kan blive

informeret om alt vedr. høreproblemer,

høreapparater,

hjælpemidler, øresygdom,

m.m. Dette er også træffetidog

sted til formanden. Har

du gode ideer, som andre kan

have glæde af, så lad os høre

om dem under hyggelige og

uformelle forhold. Vi serverer

kaffe og te. Der er mulighed

for at købe øl og vand.

ALLERØD

Formand: Lonneke Nørrung,

Pinievangen 23, 3450

Allerød, SMS: 40112201,

email: lonneke@edb.dk Fast

mødested, når andet ikke

er angivet: Pensionisthuset,

Skovensvej 6 i Allerød

◗ Tirsdag d. 3. marts, kl.

14 -16 kommer Flemming

Aanæs og fortæller om sit

møde med den arabiske

kultur. Flemming Aanæs tager

udgangspunkt i sin bog,

”En fremmed blandt frem-

mede”. Arrangementet afholdes

i samarbejde med

Ældresagen.

◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.

14 – 16 kommer Torsten

Lenstrup, jurist for Ældresagen,

for at orienterer os om

de nye love og regler vedr.

arv og testamente. Arrangementet

afholdes i samarbejde

med Ældresagen.

◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.

19 – 21.30 afholdes årsmøde

m. dagsorden iflg. vedtægterne.

Umiddelbart inden

vil René Kongedam fra

Phonak demonstrere tekniske

hjælpemidler

BALLERUP

Formand: Jørn Christensen,

Baltorpvej 70, 2750 Ballerup,

tlf. 60710874, e-mail:

ballerup@hoereforeningen.

dk Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Ballerup

Præstegård, Præstevænget 2

A i Ballerup

◗ Mandag d. 30. marts, kl. 19

Høreapparatfirmaet Widex

fortæller om deres produkter.

Vi fortsætter møderækken,

hvor vi får præsenteret

forskellige høreapparatfirmaers

produkter og produkternes

muligheder for at forbedre

hørelsen. Kaffe/te m. brød

20 kr. Alle er velkomne.

BORNHOLM

Formand: Helene Svendsen,

Mejsevangen 5, 3700 Rønne,

tlf. 56950691. e-mail:

helene@svendsen.mail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sagahuset,

Sagavej 1 i Rønne.

◗ Lørdag d. 28. marts, kl. 14

har LIONS CLUB inviteret

os til bankospil med de blinde/svagtseende.

LIONS er

vært ved kaffe og brød. Pris

pr. plade 10 kr. Der vil være

sidegevinster og trøstepræmier

bestående af forårets

blomster. Gratis kørsel ved

hurtig tilmelding. Gæster er

velkomne, da arrangementet

aflyses ved for få tilmeldinger.

BRØNDBY

Formand: Rita Hørdam

Petersen, Højkær 39, 6.

th., 2605 Brøndby, tlf.

36755411, e-mail: broendby@hoereforeningen.

dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Kulturhuset

Kilden, Nygårds Plads 31 i

Brøndby.

EGEDAL

Formand: Bruno Jensen,

Sigridsvej 25, 3650 Ølstykke,

tlf. 47101430, e-mail:

bruno. connie@mail.dk

FREDERIKSBERG

Formand: Bolette Østberg,

Madvigs Allé 13, 2. th.,

1829 Frederiksberg C, tlf.

33310762, e-mail: frederiksberg@hoereforeningen.

dk

◗ Torsdag d. 5. marts, kl.

13.30 - 15 på Café Kram,

Peter Bangs Vej 1, indgang

G, 2000 Frederiksberg har

vi et ”Åbent Hus”-arrangement

med hørerådgivning.

Kom og mød en, der har

prøvet det selv. En eller flere

repræsentanter fra Høreforeningen

Frederiksberg Lokalafdeling

vil være til stede

og lytte til dine problemer

og spørgsmål. Vi byder på

kaffe og kage.

◗ Onsdag d. 18. marts, kl.

13.30 på Café Kram afholdes

foredrag om Castberggård

og dets kursustilbud

ved Erik Fabricius. Der vil

være teleslynge. Vi byder på

kaffe og kage. Tilmelding til

formanden senest onsdag d.

11. marts. Pris kr. 30. Adresse:

Se under d. 5. marts.

FREDERIKSSUND

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej

6, 3600 Frederikssund,

tlf. 47315504, e-mail:

ole.thing@mail.dk

◗ Onsdag d. 18. marts, kl.

19 – 21.30 på Papirstedet,

Holmensvej 4, Frederikssund,

afholder vi kursus i

hvordan man laver æsker,

kort og andet. Pris kr. 125

(betaling af instruktør) Tilmelding

senest søndag d. 8.

marts på tlf. 60472763 eller

mail ell.hansenju@webspeed.dk

Såfremt der skulle

være flere end 10 tilmeldte,

laver vi endnu et arrangement.

FURESØ

Formand: Alma Vang, Mølledalen

35, Jonstrup, 3500

Værløse, tlf. 44660950

GENTOFTE

Formand: Grethe Boisen,

Ordrup Jagtvej 40 B, st. th.,

2920 Charlottenlund, tlf.

39641967, mobiltlf. SMS

27633401

GLADSAXE

Formand: John Agerholm,

Rolf Krakes Allé 23, 2860

Søborg, tlf. 39562265, e-

mail: jagerholm@webspeed.

dk Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Forebyggelsescentret,

Søborg Hovedgade

200 i Gladsaxe.

GLOSTRUP

Formand: Asta Holm, Diget

39, 1. tv., 2600 Glostrup,

tlf. 6043 1271, e-mail: glostrup@hoereforeningen.

dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Aktivitetscentret,

Sydvestvej 12 i Glostrup

◗ Den første tirsdag i hver

måned fra kl. 10 – 12 træffes

bestyrelsen i Aktivitetscentret.

Har du spørgsmål

om høreapparater, hjælpemidler,

tilskud mm. oplyser

vi om muligheder og regler.

Du kan også udveksle erfaringer

med andre ligestillede.

Første gang er tirsdag

d. 3. marts.

◗ Torsdag d. 26. marts,

kl. 19 får vi besøg af Peter

Hansen, præst for hørehæmmede,

som vil læse og

fortælle om Adam Oehlenschlägers

”Sankt Hansaften

spil”. Teleslynge og skrivetolk.

Kaffe m. brød 20 kr.

Tilmelding senest fredag d.

20. marts til formanden eller

til næstformanden på tlf.

20651738.

GRIBSKOV

Formand: Birgitte Thorsmøll,

Birkevang 223, 3250

Gilleleje, tlf. 48355528, e-

mail: thorsmol@mail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Frivillighedscentret,

Holtvej 8 i Græsted.

HALSNÆS

Formand: Finn Østervig

Christiansen, Hillerødvej

102, 3300 Frederiksværk,

mobiltlf.23449656, e-mail:

elmhillfinn@post.tele.dk

HELSINGØR

Formand: Hans Lind-

Madsen, Mølledammen

7 J, 2980 Kokkedal, tlf.

49193976, e-mail: helsingoer@

hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Fællessalen

i Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør

◗ Mandag d. 16. marts, kl.

13 – 16 afholdes der bingo.

To stykker smørebrød m. 1

øl/vand samt to spilleplader

kun 50 kr. Tillægsplader 10

kr. Ikke-medlemmer 70 kr.

Tilmelding senest tirsdag d.

10. marts til Niels Garboe

på 27357510.

HERLEV

Formand: Edy Leerbeck,

Vindebyvej 22A, st. tv.,

2730 Herlev, tlf. 44911593,

fax. 44911596, e-mail:

e.leerbeck@mail.dk Fast

mødested, når andet ikke er

angivet: Sognehuset, Herlev

Bygade 38B, 1. (elevator)

◗ Torsdag d. 26. marts, kl.

19 – ca. 22 afholdes foredrag

af Farwha Nielsen,

kommunalbestyrelses- medlem

i Herlev, om: Fra livet

som prinsesse i Afghanistan

til kommunalbestyrelsesmedlem

i Danmark. Kaffe

m. brød 20 kr. Alle er velkomne,

så tag din nabo eller

familie med.

HILLERØD

Nu opretter Hillerød sin

egen lokalafdeling Efter i

en periode at have været en

del af Allerød lokalafdeling,

gøres der nu et forsøg på at

etablere en selvstændig lokalafdeling

i Hillerød.

HVIDOVRE

Formand: Niels Jensen-

Stroch, Brostykkevej

24, 2650 Hvidovre, tlf.

36785106, e-mail: hvidovre@hoereforeningen.

dk


aktiviteter

&

adresser

43

HØJE-TAASTRUP

Formand: Bent Wilsen,

Rødkælkevej 23, 2630 Taastrup,

tlf. 43522516, e-

mail: wilsen@mail.dk Fast

mødested, når andet ikke

er angivet: Medborgerhuset,

Taastrup Hovedgade 71

i Taastrup

◗ Tirsdag d. 24. marts, kl. 18

får vi besøg af Søs Bencke,

salgschef hos høreapparatfirmaet

Phonic Ear A/S, der

vil demonstrere det sidste

nye inden for høreteknik.

Kom og få inspiration. Vi tilbyder

Smør-selv sandwich

m. 1 øl/vand til 25 kr. Tilmelding

senest tirsdag d. 10.

marts til formanden. Derudover

Hørerådgivningen Træningscentret,

Espens Vænge

44 i Tåstrup Hver 2. mandag

i hver måned fra kl. 10 – 12,

er Emma Jøhl og bestyrelsen

klar med høreomsorg og

rådgivning. Her kan du få dit

høreapparat renset og skiftet

slanger og få gode råd

om nyanskaffelser og om

brugen, regler og tilskud.

◗ Mandag d. 9. marts er datoen

i denne måned.

HØRSHOLM

Formand: Pt. ingen.

ISHØJ

Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen

25, 2635 Ishøj,

tlf. 43535658, mobil.

23240158, e-mail: ishoej@

hoereforeningen.dk

KØBENHAVN

Formand: Eva Baunsgaard,

Glentemosen 22, 2.tv, 2605

Brøndby, tlf. 43451218 Fast

mødested, når andet ikke er

angivet: Sankt Knuds Vej 36,

1. sal, 1903 Frederiksberg

C, tlf./fax 33247547, e-mail:

LBH.KK@mail.dk , Telefonog

ekspeditionstid: Mandag

til torsdag, mell. Kl. 10-

12. Udenfor kontortid modtager

tlf.-svarer besked.

◗ Lørdag d. 21. marts, kl.

11.45 i Rømersgade 22, ved

Arbejderhuset, København

vil vi med guide få fortalt

om familien Sørensen. Bagefter

er der ”gammeldags”

middag i kælderen excl.

drikkevarer.

Max deltagerantal 20. Pris

for medlemmer 150 kr. og

for ikke-medlemmer 300 kr.

Tilmelding/betaling senest

torsdag d. 5. marts.

LYNGBY-TÅRBÆK Formand:

Kirsten Vikelsøe,

Hasselvej 69, 2830 Virum,

tlf. 22970252, e-mail:

k.vikelsoe@fasttvnet.dk Fast

mødested, når andet ikke er

angivet: Sognegården, Stades

Krog 9, 2800 Kgs. Lyngby

RØDOVRE

Formand: Knud Poulsen,

Valhøjs Allé 79, 5. th., 2610

Rødovre, tlf. 36414471, e-

mail: rkpo@webspeed.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Ørbygård,

Medelbyvej 6, lokale U208,

Rødovre.

◗ Torsdag d. 5. marts, kl.

19 – 21.30 afholdes 2 års

fødselsdag. Vores kasserer

Dorthe Agerkaar viser lysbilleder

og fortæller om sin

tur til New Zealand. Der er

lagkage og am. lotteri. Tilmelding

til formanden, så

der er lagkage nok til alle.

Derudover Hørerådgivningen

Cafébiblioteket Milestedet,

Nørrekær 8 i Rødovre

TIRSDAG i ULIGE UGER fra

kl. 11 – 12, Få rådgivning af

frivillige med egne erfaringer

og viden om høreproblemer.

Der gives oplysninger om

mulighed for at søge hjælp

hos ørelæge, tale- og høreinstitut,

samt evt. til kommunen.

Kontaktperson: Lokalafdelings-

formanden.

TÅRNBY

Formand: Liselotte Nielsen,

Hørby Allé 8, 2770 Kastrup,

tlf. 32509061, e-mail: hh@

nielsen.mail.dk

◗ Tirsdag d. 3. marts, kl. 19

– ca. 22 i foreningscentret

Postkassen, Amager landevej

71, Kastrup afholdes

foredrag vedr. tinnitus og

menière. Foredragsholderen

kommer fra CSV. Kaffe/te

og øl/vand kan købes. Obs!

Vi ”holder fri” i april.

VALLENSBÆK

Formand: Hanne Jespersen,

Tandrupvej 7, 2665 Vallensbæk

Strand, tlf.43734265,

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.

dk

Høreforeningen

– Klubber –

Kontaktpersoner

FILMKLUBBEN

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på

Skt. Knudsvej 36, 1., 1903

Frederiksberg. Kontaktperson:

Arne Blessing, Jernbane

Allé 16, st. th., 2720 Vanløse,

tlf. 38790150, SMS.

24262033

◗ Fredag d. 6. marts, kl.

14.30 – 17.30 ser vi ”Oldtidens

supermagter” Khvbilai

Khan bliver verdens hersker.

◗ Fredag d. 20. marts, kl.

14.30 – 17.30 ser vi ”Arvingen”.

En dansk film m/undertekster.

Spilletid 92 min.

Døvblevne

Klub Hellerupperne

Formand: Peter Lundh, Hellerupvej

4, 3. th., 2900 Hellerup,

e-mail: peter_ lundh@

webspeed.dk Klubbens formål

er at samle døvblevne

og svært hørehæmmede

samt pårørende i alle aldre

til samvær med ligestillede.

Har du lyst til at indgå i det

sociale samvær, er du velkommen

i vor klub – kontakt

venligst bestyrelsen. Et

minimum af kendskab til

tegn-støttetkommunikation

(TSK) er påkrævet.

Klub Beethoven

Formand: Niels Garboe,

Hyrdevej 8, 3060 Espergærde,

tlf. 27357510, fax.

32120615 e-mail: niels@garboe.eu

Fast mødested, når

andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret,

Skansevej 2D, 3400 Hillerød

◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.

19 – 22 i lokale 309 skal vi

øve TSK. i ca.1 time. Bagefter

er det tid til kaffe/te og

en god diskussion om alt

der er hændt os i løbet af

måneden. Venlig hilsen bestyrelsen.

Torsdagsklubben En klub

for alle med interesse for

Mund- og Håndsystemet

samt visuel kommunikation

(støttetegn m.m.) Formand:

Karin Sørup Rasmussen,

Ruten 173, 1.

dør 4, 2700 Brønshøj, tlf.

38817485, (helst aften),

SMS. 61466530, e-mail:

karinsrasmussen@hotmail.

com Kontaktperson: Lisbeth

Strange Johansen, Ringtoften

51, st.tv., 2740 Skovlunde,

SMS: 21247903, e-mail:

lsjoh@mail.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Frankrigsgade 4, 2300

Kbh. S. Møde i ulige uger

torsdag kl. 18.30 – 21.30,

hvis ikke andet er angivet.

◗ Torsdag d. 12. marts,

kl. 18.30 - 21.30 afholdes

filmaften. Der vises ”Atlantis

– jagten på det forsvundnerige”.

Spilletiden er 48

min. Obs! Husk betaling til

påskefrokost.

◗ Lørdag d. 28. marts, kl. 13

-19 afholdes påskefrokost.

Betaling senest 12. marts.

Club 88 (for hørehæmmede

i den erhvervsaktive alder).

Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade

6, 4. tv., 1732 Kbh.

V, tlf. 33228314, e-mail: inge-lise.blixt@abbisp.

dk og

Kirsten Sørensen, Store Møllevej

20, 1. tv., 2300 Kbh. S,

tlf. 32577853. Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Sankt Knuds Vej 36, 1,

kl. 19.00, tirsdag i lige uger,

hvis ikke andet er oplyst.

◗ Tirsdag d. 3. marts, kl. 19

viser Anne-Marie og Jørgen

Burmeister film fra deres

krydstogt med skibet Jewel

of the Seas.

Menière og tinnitus

Kontakt: Bent Wilsen, Rødkælkevej

23, 2630 Taastrup,

tlf. 43522516, email: wilsen@mail.dk

Kontaktpersoner:

tlf. 70104929 Kontakt:

Jørgen Rasmussen, Boulevarden

39, 4760 Vordingborg,

tlf. 55373896, e-mail:

jr39@webspeed.dk

Hørehæmmede Børns

Forældre

Kontakt: Ulrik Sørbye Friis,

Stærevej 7, 2970 Hørsholm,

tlf. 45761904, e-mail: usf@

hbf-kbh.dk

REGION

SJÆLLAND

HB-medlemmer:

Karl Dirksen, Hørhaven

13, 4300 Holbæk, tlf.

59440023, e-mail: kalinga@

mail.tele.dk Svend Stennicke

Larsen, Lyngevej 34,

Ny Fløng, 2640 Hedehusene,

tlf. 46560307, fax.

46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk

Lars Bo

Ammitzbøll, Reedtzholmvej

49, 4700 Næstved, tlf.

55440956, e-mail: lba@

post9.tele.dk Ib Petersen,

Blåbærvej 14, 4735 Mern,

mobil: 40 86 74 82 e-mail:

taxaib@mail.tele.dk

REGIONSARRANGEMENT

◗ Mandag d. 16. marts kl.

18,30 På Holbæk Bibliotek,

Nygade 9-13, Indkaldes i

henhold til aftale til fællesmøde

for Region Sjælland,

2 repræsentanter fra hver af

regionens lokalafdelinger.

Mødet indledes med et par

stk. smørrebrød, øl/vand og

kaffe. Evt. henvendelse til

Karl Dirksen (se ovenfor).

Høreforeningen –

lokalafdelinger

FAXE

Formand: Jørgen Solmose,

Ådalen 9, 4690 Haslev, tlf.

56315064, e-mail: gjsolmose@stofanet.dk

GREVE

Formand: Marianne

Carlsen, Bakkeager 6, 2670

Greve, mobil. 21666149,

e-mail:

marianne@juul.mail.dk

GULDBORGSUND

Formand: Leila Pedersen,

Nykøbingvej 142, Radsted,

4990 Sakskøbing,

tlf. 53890588

HOLBÆK

Formand: Karl Dirksen,

Hørhaven 13, 4300 Holbæk,

tlf. 59440023, e-mail: holbaek@hoereforeningen.

dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Elisabethcentret,

Carl Reffsvej 2 – 4

i Holbæk.


44

aktiviteter

&

adresser

◗ Tirsdag d. 10. marts, kl. 14

– 16 afholdes månedsmøde

hvor hjælpemidler og høreomsorg

er de centrale emner.

Vi får besøg af hørekonsulent

Helle Holdt og Francis

Berg fra Høreinstituttet

samt en høreomsorgsassistent

fra kommunen. Kaffe

og lagkage til kr. 30.

◗ Tirsdag d. 24. marts, kl.

19 – 20.30 i Foreningshuset

Østergården, Undløse, afholder

vi Samtalecafé, hvor

repræsentanter for Høreforeningen

vil være til stede.

Der vil blive vejledt om tinnitus,

menière og meget andet

vedr.hørelse, og muligheder

for at søgebistand. Arrangementet

er gratis, og der er

adgang for alle.

KALUNDBORG

Formand: Rosa Abrahamsen,

Nyvangsvej 28, st.

th., 4400 Kalundborg, tlf.

59516945 Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Nyvangskirken.

KØGE

Formand: Inge Boisen,

Gymnasievej 81,3, th., 4600

Køge, tlf. 56660989, e-mail:

boiseni@mail.tele.dk Fast

mødested, når andet ikke

er angivet: Teaterbygningen,

Bag Haverne 1 i Køge ◗

Mandag d. 9. marts, kl. 19

kommer Anker Jørgensen

og holder foredrag om sit

liv som folketingsmedlem/

statsminister og livet derefter.

Der vil være teleslynge

og skrivetolk. Kaffe og kage

20 kr. Se i Lørdags-Avisen

for evt. ændringer.

LOLLAND

Formand: Henning Johansen,

Reimersgade 1, 4900

Nakskov, tlf. 54951501, fax.

54951511, e-mail: hen.johansen@gmail.com

◗ Tirsdag d. 17. marts, kl.

14 – 16.30 i Skovriddergården,

Svingelen, Nakskov afholdes

medlemsmøde. Søs

Bencke fra Phonic Ear vil

demonstrere det seneste nye

inden for høreapparater og

teleslynge. Tilmelding til taxakørsel

senest onsdag d.11.

marts til formanden.

NÆSTVED

Formand: Lars Bo Ammitzbøll,

Reedtzholmvej

49, 4700 Næstved, tlf.

55440956, e-mail: lba@

post9.tele.dk

◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.

14 – 16. I Sct. Jørgens Sognegård,

Parkvej 101, kommer

sognepræst Torben

Møllenbach og afholder

lysbilledforedrag om Jeppe

Aakjær. Vi vil få en oplevelse

med fortælling, sang

og musik. Kaffe og kage 25

kr. Gæster 40 kr. Sidste frist

for tilmelding: Onsdag d. 4.

marts.

ODSHERRED

Formand: Kirsten Terp Hansen,

Bispevej 30, 4500 Odsherred,

tlf. 59912350 Fast

mødested, når andet ikke er

angivet: Pakhuset i Nykøbing

Sjælland.

◗ Onsdag d. 11. marts, kl.

19 kommer Johan Kirk, redaktør

for Venstrebladet, og

fortæller om sine 45 år på

bladet.¨

RINGSTED

Formand: Kurt Christensen

Vilhelm Andersensvej 20,

1. tv., 4100 Ringsted, tlf.

57611141, Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Sognegården, Klostervænget

2 A, Ringsted

ROSKILDE

Formand: Svend Stennicke

Larsen, Lyngevej 34,

Ny Fløng, 2640 Hedehusene,

tlf. 46560307, fax.

46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk

Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Sct. Maria Park, Frederiksborgvej

2 i Roskilde.

◗ Torsdag d. 12. marts kl.

19 – ca. 21.30 afholdes foredrag

om tinnitus. Annie

Thomsen som selv lider af

tinnitus vil beskrive, hvordan

det er at leve med denne

sygdom. Der vil være mulighed

for at stille spørgsmål

undervejs. Gratis adgang.

Kaffe/te m. brød 15 kr. Alle

– også gæster – er velkomne.

◗ Mandag d. 23. marts, kl.

15 – ca. 17 afholder vi hyggemøde.

Kom og vær med

til at hygge på hørehæmmedes

betingelser. Kaffe/te og

kager 15 kr.

◗ Lørdag d. 28. marts, kl.

18 – ca. 23.30 i Kristianslunds

Selskabslokaler fejrer

Høreforeningen Roskilde

Lokalafdeling 70 års jubilæum.

Der vil være festmenu,

fri bar (øl/vand og vin) og

underholdning. Pris 250 kr.

Tilmelding senest lørdag d.

21 marts til formanden eller

Gitte.

◗ Mandag d. 4. maj til fredag

d. 8. maj kan I (også

nabolokalafdelinger) tage

med os til Holland. Af hensyn

til busselskabets planlægning

skal vi allerede nu

have tilmelding til turen.

Der er begrænset plads.

Pris: 2.795 kr. (enkeltværelse

+ 600 kr.) inkl. firestjernet

bus, hotelophold,

halvpension, udflugter, dog

ekskl. evt. entréer, dansk rejseleder.

Tag gerne familie &

venner med. Kontaktperson:

formanden.

SLAGELSE

Formand: Agnes Munkhøj

Nielsen, Kildevænget 4,

4200 Slagelse, tlf. 98143045

e-mail: flemagnes@stofanet.

dk

◗ Torsdag d. 26. marts, kl.

10.30 i Aktivitetshuset Midgårds

mødelokale, skolegade

8, Slagelse afholder vi

hørecafe som en støtte for

høreapparatbrugere og en

mulighed for socialt samvær

med ligestillede. Lokalformanden

Agnes Munkhøj og

høreomsorgsassistent Bente

Pedersen vil være til stede.

SOLRØD

Konstitueret formand: Britt

Nissen, Boghvedemarken

58, 2680 Solrød, mobil.

Kun SMS e-mail: solroed@

hoereforeningen. dk

SORØ

Formand: Finn Grønholt,

Søndergade 25, 2. tv., 4180

Sorø, tlf. 57820620 Fast

mødested, når andet ikke er

angivet: Kaarsbergcentret,

Dr. Kaarsbergvej 3 i Sorø

◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.

14 får vi besøg af Helle Olsen,

sygeplejerske, der vil

fortælle om sit udfordrende

job i Grønland. Kom og hør

om alt fra isfjælde, kælvende

bræer, hundeslæder og

isfiskeri til blomstrende fjelde

og midnatssol. ¨

STEVNS

Formand: Eva Nielsen, Storedalsvej

3, Tommestrup,

4660 St. Heddinge, tlf.

56502063, e-mail: klinthytten@mail.dk

VORDINGBORG

Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget

4, Nyråd, 4760

Vordingborg. tlf. 55372186,

e-mail: jejoe@nyraad.net.

Høreforeningen –

Kontaktpersoner –

Klubber

Menière og tinnitus

Kontakttlf. 70104929

Kontakt: Jørgen Rasmussen,

Boulevarden 39, 4760 Vordingborg,

tlf. 55373896,

e-mail: jr39@ webspeed.dk

Kontakt: Renate

Kauschwitz, Ørnevej 2,

4873 Veggerløse, tlf. 54 13

25 88, e-mail: renatekau@

hotmail.com

Døvblevne

Kontakt: Jørgen Føhns,

Boholtevej 15, 2.tv., 4600

Køge, teksttlf. 56654386,

e-mail: foehnsebasse@mail.

tele.dk

Hørehæmmede Børns

Forældre

Kontakt: Helle Larsen,

Fredensvej 7, 4200 Slagelse,

tlf. 58267175, e-mail: pelle@

larsen.mail.

Tekster på TV!

Ved du, at både DR og TV2 tekster mange af deres udsendelser

via tekst-TV Slå op på side 399, så kommer

teksterne automatisk forneden i billedet. Nyhedsudsendelserne

kl. 18.30 og 19.00 er som regel tekstet.


aktiviteter

&

adresser

45

Høreforeningens kontaktpersonerer til for dig

Nogle gange kan det være rigtig rart at få talt med en, som

har mærket høreproblemer, tinnitus og ménière på sin

egen krop, og som kan fortælle lidt om mulighederne for

hjælp.Du kan som medlem ringe til dem alle ugens dage.

Også anonymt , hvis du ønsker det.

Ring tlf. 70 10 49 29

Høreforeningens udvalg

Arbejdsmarkedsudvalg:

Formand: Camilla Rasmussen.

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk

Døvblevneudvalget:

Formand: Trine Gaarsdahl.

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk

Støj- og Forebyggelsesudvalget:

Formand: Carsten Hussing.

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget:

Formand: Carsten Hussing.

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg:

Formand: Helle Larsen.

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk

Kursusudvalget:

Formand Karl Dirksen.

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk

Menièreudvalget:

Formand: Renate Kauschwitz.

Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk

Tinnitusudvalget:

Formand: Frode Larsen.

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk

Ungdomsudvalget:

Formand: Ninna Engelbrecht.

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk

Høreudvalget:

Formand: Bruno Jensen.

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk

Cochlear Implant-udvalget:

Formand: Thomas Rasmussen.

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk

Brugerkontaktudvalget:

Formand: Inge-Lise Blixt.

Mail: brugerkontaktudvalg@hoereforeningen.dk

Gudstjenester

Øst for Storebælt

København – søndag den 01. marts

(1. søndag i fasten) kl. 14.00

Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148,

1123 København K.

Peter Hansen. Kaffe efter gudstjenesten.

Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor,

Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18),

e-mail: sctandreas.sogn@km.dk

Næstved – søndag den 15. marts

(3. søndag i fasten) kl. 14.00

Skt. Jørgens Kirke, Parkvej 101, 4700 Næstved.

Peter Hansen. Kaffe efter gudstjenesten.

Transport: henv. t. Skt. Jørgens Kirkes kontor,

Tlf. 55 73 71 10 (ma-fr 9-13, to +16.30-18).

e-mail: post@sjkn.dk

Vest for Storebælt

Hobro – søndag, den 15. marts 2009

kl. 10:15 i Hobro kirke

(Adelgade 52B, 9500 Hobro).

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Gudstjeneste i samarbejde med pastor em. Søren Mathiasen

og Høreforeningen Mariagerfjord Lokalafdeling.

Frokost efter gudstjenesten i sognehuset

Søndergade 1, 9500 Hobro (25 kroner).

Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 98 57 50 96

eller fax. 98 57 50 96 eller e-post: mathiasen-praest@privat.

dk eller SMS: 29 66 06 50.

Fredericia – søndag, den 22. marts 2009

kl. 10:00 i Lyng kirke (Højmosevej 5, 7000 Fredericia)

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst Susanne

Knudstorp. Frokost efter gudstjenesten i kirkens lokaler

(25 kroner). Tilmelding til frokost og gratis transport,

tlf. 65 92 30 33 eller fax: 65 92 30 64 eller

e-post :ssj@post6.tele.dk eller SMS: 29 66 06 50.

Århus – onsdag, den 25. marts 2009

kl. 19:00 i Fredenskirken, Århus (Rosenvangs Allé 51, 8260

Viby J.) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

TSK-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet Kommunikation)

Tolkning med bistand fra tolkeelever fra KC-Århus (Center

for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation) Gudstjeneste

i samarbejde med kontaktpræst Per Thomsen. Kaffe

efter gudstjenesten i kirkens lokaler (25 kroner). Tilmelding

til kaffe og gratis transport, tlf. 86 14 21 13 eller fax. 65 92

30 64 eller e-post: kgs@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.


46

Høreforeningen

Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager

over 800.000 danskeres interesser på høreområdet.

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene

for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne,

CI-opererede og mennesker med tinnitus, menière

eller andre lyd- og høreproblemer.

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader.

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lydog

høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne

i at håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer

bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper.

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger

i alle landets kommuner.

Kontingent:

Kontingent: 260 kr. årligt.

Familiemedlemsskab: 390 kr. årligt.

Landsformand: Søren Dalmark

Sekretariatet:

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

Telefon: 36 75 42 00

Telefax: 36 38 85 80

Teksttelefon: 36 38 85 72

Giro: 7 00 20 17

Telefontid: hverdage kl. 10-14

www.hoereforeningen.dk

Høreforeningen

Sekretariatets medarbejdere:

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder

Jane Hochheim, bogholder

Birgit Hansen, regnskab

Helle Simonsen, medlemsafdelingen

Birgitte Colberg, kontorassistent

Ane Schneidermann, netværksgrupper

Joan Klindt Johansen, netværksgrupper

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær

Mette Lundgaard, webmaster

Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig

Malene Brandt, kursuskonsulent

Winnie Gudmand Jensen, kontormedarbejder

Tolkeformidlingen:

Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76,

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80.

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14

hørelsen

er medlemsblad for

Høreforeningen.

Bladet udkommer omkring

den 1. hver måned undtagen

juli og august. Synspunkter i

bladet står for forfatterens

egen regning og deles ikke

nødvendigvis af foreningen.

Redaktionen forbeholder sig

ret til at bearbejde og forkorte

læserindlæg og artikler.

Redaktør: Irene Scharbau

■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X)

■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen

Fulde navn:

Fulde adresse:

Postnr. og by:

Kommune:

E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr:

Cpr. nr:

(adgangskode til hjemmeside)

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har Tinnitus: har Mènière:

er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn:

er folkepensionist:

andet:

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående:

Ægtefælles/samlevers navn

cpr. nr:

Har hørehæmmet barn/børn:

barn/børn har CI:

Barnets navn: cpr. nr: høretab: db

Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr:

dato:

Underskrift:

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre


Lad ikke nogen fortælle dig,

at det er bedre at vente

At få høreapparater handler ikke om at blive gammel …

det handler om at være klog

Lad ikke nogen fortælle dig,

at du ikke kan se tv eller tale

i mobiltelefon som alle andre.

Dual fås med et smart ekstraudstyr

kaldet Streamer, som

hjælper dig med at få mest

muligt ud af den moderne

livsstils teknologi.

Streamer gør bogstaveligt talt

dine Dual-apparater til et lille

håndfrit headset, som sender lyd

trådløst direkte ind i dine ører.

Slut dit fjernsyn, din mobiltelefon,

mp3-afspiller, computer

eller et hvilket som helst andet

Bluetooth-kompatibelt udstyr

til Streamer.

Med Streamer kan du skifte fra

at lytte til musik til at besvare et

telefonopkald bare ved at trykke

på en knap. Streamer fungerer

også som fjernbetjening for Dual,

så du kan ændre lydstyrke eller

skifte lytteprogram utrolig nemt.

www.oticon.dk


Phonak informerer

Ny lyd. Frækt design.

CORE teknologi.

Kan du huske lyden af fuglesang Vindens susen

i trætoppene Regnens dråber Mange opdager

desværre ofte meget sent, at der er visse lyde i

hverdagen, der stille og roligt er forsvundet fra det

samlede lydbillede. Og mange opdager det desværre

først den dag, de får høreapparater og bliver nærmest

overrasket over ALLE de lydindtryk, man pludselig skal

forholde sig til igen.

Mange af de lyde, vi har brug for at høre for at forstå

tale, er højfrekvente lyde. Har du nedsat hørelse, går

du glip af nogle af disse svage, men vigtige lyde,

hvilket gør det svært at forstå tale – især i situationer

hvor der er megen støj i baggrunden.

Phonak kan præsentere et nyt, lille og meget smart

høreapparat – Audéo YES. Ikke blot er designet

utroligt elegant, men apparatet indeholder også den

nyeste af den nyeste teknologi. Indmaden er nemlig

baseret på Phonak’s CORE teknologi, som er en

nyudviklet platform fra 2008. Som en af de vigtigste

funktioner i Audéo YES vil vi nævne SoundRecover,

der genopretter højfrekvent lyd - lyd, der ellers ikke

ville være hørbar.

Audéo YES henvender sig til brugere med milde/

skislope til svære hørenedsættelser og er et meget

fleksibelt apparat - med mulighed for ikke mindre

end 2 forskellige typer højtalere. Og så kan det

naturligvis, som flere af vores nyeste produkter,

kobles til alle former for eksterne lydkilder såsom TV,

mobiltelefonen, MP3-afspilleren eller computeren

– trådløst og med ægte stereolyd!

Audéo YES brugere svarer YES til:

Kan jeg også høre, når der er baggrundsstøj

Kan høreapparatet tilpasses min personlighed

og stil

Kan jeg få de fleste af livets lyde tilbage

Klik dig forbi www.phonak.dk eller bed din høreapparatspecialist

fortælle dig mere om Audéo YES fra

Phonak. Bedre hørelse YES!

© 2009 Phonak Danmark Bibow Design

hørelsen

Afsender:

Høreforeningen

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887

Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk

More magazines by this user
Similar magazines