marts 2009 - Høreforeningen

nr • 03 • mar 2009 • udgivet af HØREFORENINGEN
horelsen
Når mænd netværker
TEMA: AT BLIVE DØV
Nye veje for kommunikationscentret i Vejle

mind440 - glæden ved at høre
Widex er stolte af at præsentere mind440
– verdens smarteste høreapparat
Exceptionel lyd
Widex ® høreapparater er verdenskendte for deres uovertrufne lyd. Med mind440 er lydkvaliteten nu blevet endnu
bedre – med endnu bedre teknologi og endnu bedre funktioner.
Afslapning og ro
Med mind440 har Widex skabt det revolutionerende Zen-toneprogram, der kan anvendes, når man ønsker ro og
afslapning.
Brugervenlighed
Med SmartSpeak har vi gjort det lettere at betjene høreapparatet. SmartSpeak anvender naturlig, optaget tale til at
give besked om høreapparatets funktioner. Hvis du ønsker det, kan mind440 indstilles til at anvende toner i stedet
for talebeskeder.
Farver og stil
Med mind440 kan du nemt vælge en farve, der passer til din stil og din smag. Vores unikke farveudvalg strækker sig
fra Gyldenbrun teint over Cappucino graduering til Vintersølv.
Fjernbetjening
mind440 høreapparatet kan suppleres med en fjernbetjening, som findes i 2 modeller og tre farver.
Oplev mind440 på www.widex.dk/mind440
eller kontakt Widex på tlf. 4435 5600 for at få tilsendt mind440 info-pakken.
www.widex.dk/mind440

3
leder
indhold
Sør e n Da l m a r k,
l a n d s f o r m a n d
Obama
Obama er vist det mest skrevne personnavn i
øjeblikket verden over.
Når jeg nu også drager Obama ind i Høreforeningens
regi, er det ikke, fordi jeg tror,
han vil komme og redde den danske høreomsorg.
Det drejer sig til gengæld om hans tiltrædelse
som nyvalgt præsident, der blev vist
over alverdens TV kanaler.
At en sådan verdensbegivenhed bliver tekstet
er godt og helt i tråd med den seneste
medieaftale.
Til gengæld er det også vigtigt, at udsendelsen
bliver tekstet så korrekt, at den som
har en større eller mindre hørenedsættelse
ved at læse teksten kan følge med og blive
lige så vidende, som dem der kan høre kommentatorerne.
I denne udsendelse viste det sig, at det danske
system, der omsætter tale til tekst, ikke er
skarpt nok. Der indsneg sig forskellige ord i
udsendelsen, som bestemt ikke var blevet sagt,
herunder forskellige danske stednavne.
Der er ikke tale om, at TV-medarbejderne
ikke kan deres arbejde men alene tale om et
teknisk system, der ikke er tilstrækkeligt. Der
er en indlagt ordbog på godt 150.000 ord,
men det er givetvis ikke nok.
Når ”maskinen” oversætter forkert, så er
det, fordi der stadig mangler ord og givetvis
også justeringer af talegenkendelsen.
Sammen med planen for, hvordan vi når
frem til 100 % tekstning af alle udsendelser
i år 2012, er der også brug for politisk vilje
til at afsætte økonomiske midler til en opgradering
af teknikken, der oversætter tale
til tekst.
4
4
8
10
14
18
20
21
30
32
Når mænd netværker
nr. 03 • mar 2009 • udgivet af HØREFORENINGEN
horelsen
Redaktion:
Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre
e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk
Tlf.: 3675 4200 · Fax: 3638 8580
Teksttelefon: 3638 8573
Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ)
Aktivitetsoversigt: Helle Simonsen
Layout: Par No 1 a/s
Tryk: Scanprint a/s
80 21
Nye veje for kommunikationscentret i Vejle
Flere tekster fremover – men bedre
Find vej med "Vejen rundt"
Koks i kulissen med teleslynge
Specialundervisning: Spørgsmål til Haarder
Tema: At blive døv
Vi mødes på Café Bølgelængde
Sekretariatet marts 2009
34
36
39
Hvert nummer:
Teknikken
Mellem medlemmer
Aktiviteter og adresser
Annoncer: media-people
Annoncetelefon: 39200855
mail: info@media-people.dk
Deadline for april-nummeret:
Annoncer: 10.03.09
Aktiviteter: 04.03.09
Oplag: 12.000 • ISSN 0018-4934.
Forsidefoto: Birgitte Rødkær

4 Netværk
Når mænd netværker
De er 3 hørehæmmede karrieremænd.
De både beundrer og
respekterer hinanden dybt – og
så skubber de hinanden fremad
mod nye mål.
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
Fot o: Tinie W. Ra s m u s s e n
S
om kvinde er jeg ked af at måtte
sige det. Men mænd kan altså
noget, når det handler om at
anerkende hinandens styrker og hjælpe
hinanden videre. Og de 3 mænd her,
som alle lige har rundet 40 år og har
inviteret på middag denne fredag aften,
kan noget helt særligt. De gør det, vi i
disse år kalder at netværke. Men de har
gjort det længe, før ordet blev opfundet,
og de gør det på en meget personlig, og
synes jeg, dejlig ærlig måde. Det er ikke
overfladisk og beregnende. Det er dybe
venskaber, hvor man som en naturlig del
støtter hinandens karrierer og drømme.
Menuen denne aften står på alverdens
lækre fisk og skaldyr. Kent har
haft det hele med fra Hirtshals, hvor
han lige er flyttet til. Fisk og skaldyr
tilberedes denne bidende kolde januaraften
i weber-grillen ude i Sørens lille
gårdhave i Vanløse, hvor vi er samlet.
Samtidig laves der svampesaucer og
grilles parmesan indendørs.
– I de næste 5 minutter skal Kent
have helt ro i køkkenet. Han anretter
maden til os, og han er perfektionist,
smiler Henrik.
Han og Søren er rødvinsnørderne, så
inde på det veldækkede spisebord har
de sat Sørens nye temperaturmåler i
Bourgognen.
– Den skal være præcis 16 grader,
forklarer Søren.
De 3
Vi smager på den lækre mad og præsenterer
de 3 mænd:

Netværk
5
Henrik Møller har et middelstort høretab.
Han ville slet ikke kunne klare
sig uden høreapparater og bruger også
indimellem andre hjælpemidler som
FM. Han er økonomichef i for Københavns
Vestegns politi og ekstern lektor
på Statskundskab. Han har en hørende
kone og to børn. Bor i Ballerup
Søren Jakobsen har et meget stort høretab
og fik for 2 år siden CI, som han
er fantastisk glad for. Søren har været
projektleder i Fødevarestyrelsen i et par
år, men har lige fået nyt job som IT-projektleder
på Statens Serum Institut. Han
har en kæreste med et lille høretab og en
dreng fra 1. ægteskab. Bor i Vanløse.
Kent Yder har et meget stort høretab,
men har indtil videre ikke kunnet få
CI af fysiske årsager. Han er uddannet
lærer. Har i en årrække arbejdet
som specialkonsulent inden for
høreområdet i København, men har
lige fået nyt job som konsulent hos
firmaet Calundan Høreteknik. Han
har en hørende kone, en snart voksen
datter fra 1. ægteskab og to små
børn. Bor i Hirtshals.
Søren og Henrik var gennem mange
år i start-halvfemserne et makkerpar
inden for Hørehæmmet Ungdom. De
ville revolutionere bladet. Gøre det
mere politisk.
– Henrik var redaktøren, ham med
den store selvtillid. Jeg var hans sekretær,
siger Søren.
Men en dag skulle Henrik videre
til noget internationalt arbejde, og så
skubbede han Søren frem.
– Han kunne sagtens være redaktør,
men troede ikke rigtig selv på det. Han
skulle bare have et puf, siger Henrik.
Når andre ser dine evner
Og sådan er de 3 fortsat med at skubbe
hinanden fremad, fordi de hver især kan
se de andres evner – og siger det højt.
– Henrik havde jeg hørt meget om,
inden jeg mødte ham. Han har den der
fantastiske positive tilgang til livet, som
gør, at mange forguder ham. Han har
selv haft en meget vanskelig skolegang
og har faktisk også kun ét ben. Det må
jeg da godt sige, ikk´ Henrik Spørger
Kent og ser hen på sin ven.
Det er helt ok. Der er ikke så meget, der
ikke må siges her.
– Før jeg mødte Søren og Kent, var
jeg jo også så heldig at have en far, der
troede på mine evner. Han ville ikke
høre snak om, at min dårlige studentereksamen
skyldtes mit høretab. ”Du
har bare været ganske almindelig doven”,
sagde han. Og han havde jo ret,
siger Henrik.
De tre venner er meget enige om, at
der fandtes og stadig foretages en stigmatisering
af mennesker med høretab.
– Vi har alle sammen mødt attituden:
”Det er nok for svært for dig.
Tænk på, hvor meget mere energi du
skal bruge på den uddannelse i forhold
til dine hørende kammerater...”
. Det er jo rigtigt, og det er da godt
ikke at være blåøjet. Men det kan
altså også være meget begrænsende,
siger Henrik.
Selv tror han aldrig, at han var kommet
i gang med sin universitetsuddannelse,
hvis ikke hans dengang meget
unge kone næsten havde stillet ham
stolen for døren.
De nødvendige skub
Og hvad er det så, de gør og har gjort
for hinanden gennem årene. Har de
fået hinanden puttet ind i gode jobs,
fordi nogen kendte nogen eller
Nej, egentlig ikke. Men de har hele
vejen inspireret hinanden til at turde
lidt mere. Til at overskride egne grænser.
– Jeg mødte Søren for første gang,
da jeg var rejst hjemme fra Hirtshals til
Århus for at læse i 89. Før da havde jeg
egentlig aldrig kendt nogle hørehæmmede.
Jeg var den eneste på seminariet,
som var næsten døv, og selv om Søren
gik på en anden uddannelse, var det en
utrolig støtte at kende ham. Når han
kunne klare det, så kunne jeg også, fortæller
Kent.

6 Netværk
– Hun kunne se, at jeg havde evnerne,
så hun skubbede mig fremad. Og det er
jo også det, vi gør med hinanden, siger
Henrik.
Når konerne snakker
Henrik og Kent mødtes faktisk først
rigtigt for seks år siden i en tennisklub
for hørehæmmede. Siden har de spillet
utallige kampe i en lang periode hver
uge. Og den regelmæssige træning har
de tænkt sig at tage op igen.
– Selv om jeg er flyttet til Hirtshals
med min familie, så kommer jeg ofte
til København arbejdsmæssigt, så vi
satser på en ugentlig tennisdag igen,
siger Kent.
Søren og Henrik går mere i biografen
sammen, og så er der herremiddagene,
og indimellem er familierne med.
– Vores hørende koner har jo også en
masse at snakke om. Fx var min kone
glad for at høre, at jeg ikke var den
eneste, der tog hørerapparaterne af, når
jeg gik i seng, og derefter var nærmest
totalt døv. Hun havde syntes, at det virkede
ret afvisende, ler Kent.
Stress og valg
Lige nu har de alle sammen rimeligt
nye jobs, som de er meget glade for, så
der er ikke brug for støtte til jobsøgning.
Men så er der andre ting.
– Jeg kan da godt mærke et pres,
nu hvor jeg lige har skiftet job. Jeg vil
gerne præstere lidt ekstra, så jeg er sikkert
på, at der ikke kommer fokus på
mit høretab, siger Søren.
– Det har jeg også følt meget. Da jeg
var økonomisk chef for et område på
Rigshospitalet, var jeg på et tidspunkt
ekstremt stresset. Jeg klarede mig kun
igennem, fordi jeg var i så god fysisk
form. Dengang skulle jeg sparke døre
ind. Nu føler jeg mig mere rutineret,
siger Henrik.
Kent ser ikke sig selv som helt så
ambitiøs som de 2 andre.
– Sikke noget vrøvl. Du træffer jo
nogle store og vigtige valg i dit liv. Et af
dem har været, at du vil arbejde lidt mindre
og bruge mere tid på din familie. Det
er da virkelig at prioritere. Og når du så
arbejder, så er du jo mindst lige så ambitiøs
som os andre, siger Henrik.
– Du har lige bygget et stort hus i
Hirtshals og rykket din familie derover,
fordi du længtes efter Vesterhavet. Det
er da også at tage et valg, siger Søren.
Der er altid opbakning og kærlige
puf at hente i herreklubben. Og til
april drager de 2 sjællandske familier
til Hirtshals for at se Kents nye sted. De
har besluttet, at de ikke kommer til at
se hinanden mindre, fordi han er rykket
mod vest. Det er bare en beslutning,
man tager :=)

Netværk
7
Farvel til
den sidste specialkonsulent
i Region Hovedstaden
Kent Yder var den sidste
offentligt ansatte specialkonsulent
i Region Hovedstaden.
Den rene takstfinansiering,
fungerede ikke, så nu må
de hørehæmmede kontakte
private udbydere
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
H
an fik masser af henvendelser
fra hørehæmmede, der havde
brug for vejledning om hvilke
hjælpemidler, der kunne hjælpe dem
på arbejdspladsen. Men han kunne
ikke komme i gang med sagerne, for
jobcentrene ville ikke betale. Med den
ny takstfinansiering fra 2008 skulle de
nemlig betale fra første time, specialkonsulenten
tog fat på en sag.
– Det var vanvittigt frustrerende
bare at sidde i Center for Syn og kommunikation
(CSK) og vente og ikke
kunne komme i gang med sagerne, så
til sidst var jeg tvunget til at finde nyt
arbejde, fortæller Kent Yder.
Efter tre måneders barsel rejste han
i november fra sin fem år gamle stilling
som specialkonsulent – et job som han
ellers havde været fantastisk glad for, og
en funktion, som rigtig mange hørehæmmede
og deres arbejdspladser nød godt af.
I gang med det samme
I dag er Kent Yder ansat af det jyske
firma Calundan Høreteknik. Hans stillingsbetegnelse
er konsulent, og han
udfører stort set de samme opgaver
som tidligere, nu foregår det bare i
privat regi. I begge tilfælde skal jobcentrene
jo betale for både rådgivning,
hjælpemidler og eventuelt en dybere
udredning. Så man skulle tro, at han
nu bare sad ude i det private og ventede
på, at jobcentrene ville bevillige penge.
Men sådan er det faktisk ikke.
– Det mærkelige er, at nu har jeg
masser at lave. Jeg udfører præcis det
samme arbejde, men kører bare i hele
landet, siger Kent Yder.
Han tror, det hænger sammen med,
at hos Calundan Høreteknik går han i
gang med opgaverne med det samme.
Jobcentrene får først en ansøgning
(regning), når det rigtige hjælpemiddel
er fundet. Og er der slet ikke brug for
et hjælpemiddel, koster det ikke noget.
Hvad er problemet
Men er der så overhovedet noget at bekymre
sig om. I alle de regioner, hvor man
laver ren takstfinansiering, og måske ikke
kan få det til at løbe rundt, vil private firmaer
vel bare overtage funktionen
– Både ja og nej, siger Kent Yder.
Han er bekymret for at specialkonsulenternes
viden skal forsvinde.
– Jeg har min brede viden, fordi jeg
har arbejdet fem år som specialkonsulent,
da det fungerede rigtig godt. Men
hvor skal den viden komme fra i næste
generation Spørger han.
Han mener også, at der kan opstå
nogle huller, når det gælder udredninger
af hørehæmmede med dybere problemstillinger.
– Jeg kan selvfølgelig også i det
private regi lave de store udredninger,
men vil jobcentrene være interesseret
Spørger han.
Når det gælder rådgivning og afprøvning
af hjælpemidler, synes Kent
Yder derimod, det fungerer fint med
private udbydere.
– Når firmaer som vi har hjælpemidler
fra en lang række producenter med
rundt, og de har specialkonsulenter
tilknyttet, så fungerer det måske endnu
mere effektivt end i det offentlige regi,
siger konsulent hos Calundan Høreteknik,
Kent Yder.
Det skal lige tilføjes, at borgere i Københavns
Kommune stadig har en enkelt
mulighed for at henvende sig til en
offentligt ansat specialkonsulent. Det
er Inger Riisager fra Kommunikationscentret
i Roskilde, som hver mandag er
at træffe på Center for Specialundervisning
for Voksne på Amager.

8 Høreomsorgen og kommunalreformen
Vi skal være ét skridt
foran hele tiden
Center for Kommunikation og
Hjælpemidler udvikler enkeltydelser
til kommunerne – men
tror på en tre-årig udviklingscyklus,
så man igen i 2011 har
pakke-aftaler med kommunerne.
– I dag tænker kommunerne
set under et mindre
langsigtet og beslutter sig
også på høreområdet ud fra
kroner og knappe ressourcer,
vurderer centerchefen, der
netop har mistet tyve procent
af årsomsætningen
Af Be n n y La u r i d s e n
Fot o: La r s Aa r ø
D
a Horsens Kommune besluttede
at hjemtage hele høreområdet,
kostede det dyrt for
Center for Kommunikation og Hjælpemidler
(CKHM) i Vejle. 20 procent af
årsomsætningen forsvandt.
Men det har ikke fået centerchef Erik
Blæsbjerg Poulsen til at varsle fyringer.
– Det kostede seks mio. i omsætning,
og det ér en alvorlig ting, som vi
ikke sådan lige kan hente hjem igen på
et år. Men i lyset af de senere års udvikling
efter kommunalreformen var vi
allerede i gang med Plan B, som vi nu
skruer op for, forklarer centerchefen.
Under udvikling i flere år
– Den nye verden startede for os i 2007
– efter kommunalreformen. Det år producerede
vi 85 procents pakkeløsninger
og ydelser som før under amterne,
mens de 15 procent bestod af diverse
tilkøb. I 2008 voksede diverse tilkøb til

Høreomsorgen og kommunalreformen
9
20 procent. I 2009 forventes tilkøb at
udgøre 30 procent, og jeg tror, at fordelingen
i 2010 bliver halvtreds-halvtreds.
– I løbet af en tre-års-periode er vi
gået fra primært pakkeløsninger til
kommunerne til, at vi nu har kunder,
der i større udstrækning køber enkeltydelser
efter behov samt mindre pakker.
Vi forventer, at den tre-årige cyklus vil
vende igen, sådan at vi i 2011 igen leverer
pakkeløsninger med mulighed for
tilkøb undervejs. Det bliver starten på
en ny cyklus med mere fokus på pakkeløsninger,
men hvor vi endnu ikke
kender ydelsernes indhold og retning.
Det kræver, at vi skal blive bedre til
at håndtere både pakkeløsninger og
enkeltydelser. Nu har vi så et ekstra
udbud af enkeltydelser inden for hele
CKHM’s virkefelt, så vi i fremtiden kan
påvirke indholdet af de pakkeløsninger,
som vender tilbage igen. Vi skal
være ét skridt foran udviklingen hele
tiden, siger Erik Blæsbjerg Poulsen og
fortsætter:
Kommunal opmærksomhed og
økonomisk tænkning
– Udviklingen er, at kommunerne set
under et i langt større udstrækning
vil købe ydelser, som de kan tage fra
hylderne efter behov. Men kommunerne
er ikke altid opmærksomme på,
hvilket specialviden, der er behov for.
Det betyder, at der p.t. på landsplan er
en beklagelig tendens til afvikling frem
for udvikling af nogle specialer – og
det sker på basis af en ofte manglende
opmærksomhed og viden omkring et
handicaps særlige vilkår og økonomisk
tænkning. Problemstilling er og bliver
central for kommunerne, der iflg. lovgivningen
også i fremtiden skal kunne
give de nødvendige specialydelser på
området. Der er vi så ved at udvikle og
udbyde netop de enkeltydelser, der er
behov for nu, i den nærmeste fremtid
og om få år. Det forudsætter naturligvis
en anderledes og mere tværfaglig
organisation, som vil komme på plads i
løbet af få måneder.
Blandt de nye enkeltydelser er udviklingen
af samarbejdet med jobcentre,
hvor man vil tilbyde totaludredninger
og løsningsforslag – også i
forhold til den hørehæmmede. Eksempelvis
suppleret med uddannelse og
opfølgning til kolleger, der i arbejdssituationer
skal forholde sig til f.eks.
svært hørehæmmede.
– Udgifterne til høreapparater
vokser – og kommunerne skál betale.
Problemet er imidlertid, at deres muligheder
for at gøre andet end betaling
er begrænset. Vi tilbyder derfor at kvalitetssikre
ydelsen f.eks. ved at gå ind
i vurderingen af private tilskudsapparater,
ved også at se på andre tekniske
løsningsmuligheder, og ved generelt at
give brugerne den nødvendige viden for
at kunne få det størst mulige udbytte
af høreapparatet. En gevinst ved denne
helhedsindsats vil være, at også antallet
af skuffeapparater reduceres.
Samarbejde med
private leverandører
– Vi vil udbygge vores tilbud inden for
behandling af tunge enkeltsager, der
ofte går på tværs af fagområder og
forskellige lovgivninger – og som kommunerne
skal bruge uforholdsmæssig
mange resurser på at løfte, fordi de
ikke, som os, har specialisterne siddende
under samme tag, forklarer Erik
Blæsbjerg.
Han nævner også udredninger på
mange områder. Kurser til kommunikationssvage,
bl.a. hørehæmmede.
Kompetencegivende kurser til forskellige
personalegrupper og pårørende.
Screeninger for høre- og synstab, f..eks.
på sprogskoler. Specialrådgivning omkring
offentlig byggeri eks. i forhold til
arbejdsmiljølovgivningen og krav fra
Arbejdstilsynet.
– Vi har også søgt Undervisningsministeriet
om penge til Projekt Handicapviden,
der handler om at opgradere
undervisere mv. på ungdomsuddannelserne.
Vi kan jo se, at der er problemer,
når eks. en ordblind får en IT-rygsæk
til studiehjælp, og der ikke er hjælp til
at få det nødvendige udbytte af rygsækkens
indhold. Vi er også på vej ind i et
kursussamarbejde på hjælpemiddelområdet
omkring udvikling af landsdækkende
kursustilbud. Hér kan vi udnytte
vores viden og geografiske placering
– specielt i forhold til Jylland og Fyn –
men også i forhold til kommunale kursusbehov,
forklarer centerchefen.
Ingen ekstra-tilbud til
hørehæmmede i dag
Erik Blæsbjerg Poulsen ér klar over,
at nogle tilbud kan blive svære at løbe
i gang i en tid, hvor kommunerne er
presset økonomisk. Han siger:
– Ja. det virker som om, kommunernes
overtagelse af høreområdet har
betydet, at de kun tilbyder det, som hørehæmmede
i forvejen kender til – men
så heller ikke mere. Heller ikke selv om
hørehæmmede kunne have stor gavn
af ekstra tilbud. Forklaringen er den
samme, at kommunerne set under et i
stigende grad efterspørger enkeltydelser
frem for helhedsløsninger. Hvor vi før
i amterne var borgerens garant for den
nødvendige ydelse, skal vi nu imod de
økonomiske odds og den ofte manglende
opmærksomhed og viden omkring
et handicaps særlige vilkår, markedsføre
vores ydelser på en sådan måde, at vi
dels kan fastholde den nødvendige specialviden
af hensyn til de kommende års
behov – og bestå den årlige eksamen,
hvor kommunerne tager stilling til,
hvorvidt de også næste år vil købe vores
ydelser. Løsningen på dette paradoks
kunne være flerårige aftaler samt et tættere
og mere forpligtende samarbejde
med kommunerne, slutter centerchefen.

10 Tekstning
Familielivet vil bl.a.kunne drage stor nytte af flere tekster på TV, som
vil gøre det muligt at skrue ned for lydstyrken. Illustration: Lars Vegas
DR har sat tal på stigningen i tekstning frem mod, at alt
skal være tekstet om tre år. I dag fungerer tekstningen
med talegenkendelse ikke altid lige godt, såsom i TV2's
nyheder, men tekniske forbedringer vil forhåbentlig
gøre det bedre.
Kvalitetsproblemer
med undertekster
Af Se b a s t i a n Swiatecki
januar 2009 har Danmarks
Radio forpligti-
Pr.
1.
get sig til sætte tal på
stigningen i tekstede timer frem mod
målet, som er, at alt tv skal være tekstet
om tre år, i 2012, ifølge den seneste
Public Service kontrakt med staten.
Den fastlægger, hvad DR skal yde til
gengæld for at få licensmilliarderne og
sendetilladelsen.
TV2 skal også tekste alt om tre år,
men er ikke forpligtiget til at oplyse
måltal undervejs, oplyses det fra TV2.
Fra DR, Direktionssekretariatet, er
svaret på en henvendelse herfra, at man
i år vil udvide tekstningen med 350 timer
i forhold til 2008. Det svarer til 12
dages tv fra DR1 og DR2.
Til næste år, i 2010, vil DR udvide
med yderligere 440 timer, svarende til
15 dages tv.
Disse tal er blot forslag, idet Public
Service kontrakten kun pålægger DR
at komme med forslag til måltal frem
mod at alt er tekstet om små tre år, per
1. januar, i 2012.
Hvad angår år 2011, opgiver DR’s Direktionssekretariat
ikke noget måltal,
begrundet med at 2011 ikke indgår i
den nuværende Public Service kontrakt,
der udløber med udgangen af 2010.
Det kan måske bekymre, at forpligtigelsen
til at tekste løber over to Public
Service-kontrakter, den nuværende og
den næste.
TV for alle
At få sat undertekster på tv er i pagt
med tilgængelighedsprincippet, tv
for alle, og vil være til stor gavn for de
800.000 borgere med nedsat hørelse,
der bruger underteksterne som supplement
til hørelsen.
Underteksterne skal i et vist omfang
laves ved hjælp af Talegenkendelse,
teknologien hvor særligt uddannede
speakere nedkorter, og taler det
der bliver sagt ind i en computer, der
lynhurtigt skriver det talte som undertekster
på skærmen. Det er hurtigt
at tale undertekster ind, end at taste,
men giver flere fejl. Fordelen er, at det
kan bruges til programmer, der bliver
sendt direkte.
TV2 tekster i dag nyhederne klokken
19 med talegenkendelse. DR tekster
kun bidder af 18.30 tv-avisen på denne
måde. Det meste af DR’s tv-avis tekstes
fortsat ved indtastning på forhånd.
Svingende kvalitet
Som seer får man underteksterne frem
via tekst-tv side 399. Ved gennemsyn af
19 00-nyhederne på TV2 tekstet med
talegenkendelse for nyligt, må det siges,
at kvaliteten varsvingende. Der var
store udeladelser i tekstningen, der har
svært ved at følge med.
Fra TV2 meldes om nogle seer-klager
over tekste-brølere. En vending som
”foran os” blev eksempelvis til ”Randers”,
da TV2’s tekstere stod overfor
opgaven med både at live-oversætte og
tale Obamas indsættelsestale ind til
undertekster.
Fagfolk hos DR er rimeligt tilfredse
med det danske talegenkendesoftware,
selv om der er punkter, man er utilfreds
med, og som man overvejer om Philips,
eller det danske selskab bag fordanskning
af talegenkendeprogrammet, bør
forbedre.

Kort nyt
11
Forbedringsmuligheder
Måske kan bedre udannede tekstere,
med mere tid til at orientere sig om
indholdet i det, de skal livetekste, gøre
kvaliteten bedre.
Det er også et spørgsmål, hvor meget
softwareforbedringer kan hjælpe, og
om den danske talegenkender er god
nok i forhold til det engelske, den er
udviklet fra.
Fra TV2 fortæller projektleder Pia
Nothlev, at systemet klarer sig bedst,
når emnet er politik og krig, og dårligere
med emner, systemet ikke er så
trænet i. Lidt specielle ord og nye navne
giver problemer.
Erfaringer fra britiske BBC, hvor talegenkendelse
anvendes i vidt omfang,
er baseret på, at der bliver sat mange
timer af til at indlære ord fra et emneområde
på forhånd.
Indlæringsproblem
Når et nyt ord er talt ind, har talegenkenderen
lært det, i teorien. Denne
indlæringsfunktion fungerer ifølge Pia
Nothlev ikke godt nok, og hun regner
med, at leverandøren forbedrer dette.
Sagkundskaben hos DR ønsker
blandt andet et større ordforråd, samt
nogle bøjningsformer af ord, der egentlig
burde have været med fra starten.
TV2 og DR er i et vist omfang forpligtiget
til at samarbejde her. Det er en
klar fordel for seerne, hvis dette samarbejde
kører godt og tæt.
Staten har ofret nogle millioner på
talegenkendelse til det danske sprog.
Man kan købe en version heraf til
tastefri skrivning per egen computer.
Til 'hørelsen' er der lavet en test heraf.
Hvordan den spændte af, kan man læse
i nr. 2, 2009.
DR udskyder meget
tekstning til 2011
DR’s forslag til stigning i tekstning for
årene, 2009 og 2010, er på 790 timer,
svarende til 27 dages tv. Det betyder,
at DR i 2011 kommer til at øge tekstningen
uforholdsmæssigt meget, med
10.700 timer, fratrukket de timer med
udenlandske programmer, der allerede
bliver tekstet, inklusive andet, der bliver
tekstet i dag. Forslaget indebærer,
at DR skal øge tekstningen med i størrelsesordenen
5000 timer i år 2011 for
at nå i mål med 100 procent tekstning
den 1. januar 2012.

12 Kort nyt
Høretab ved
tuberkulosebehandling
I udviklingslandene får tuberkulosepatienter
ofte høretab efter endt behandling.
Årsagen er, at resistente bakterier
har gjort det nødvendigt at bruge
lægemidler i behandlingen, som skader
hørelsen.
I følge Hear-It har over 18% af indiske
tuberkulosepatienter fået skadet hørelsen
ved behandling med lægemidler som
amikacin, kanamycin og capreomycin.
I Danmark er ca. 400 i behandling
for tuberkulose hvert år – dog er multiresistente
bakterier fortsat sjældne her.
Fortsat kursuspladser
i Krop og Kunst
Der er stadig ledige pladser på Høreforeningens
Krop og Kunst –kursus den
3.-5. april
Kan du lide at bevæge dig, og har du
brug for at få det bedre med høreproblemernes
følgevirkninger gennem afspænding
Kunne du tænke dig at slappe af ved
at tegne og male samtidig med, at du
lærer noget nyt
Så vælg dette kursus i afspænding,
tegning og maleri for mennesker med
øre- og høreproblemer.
På kurset veksles der mellem afspænding,
let fysisk træning og undervisning i
tegning, maleri og farvelære.
Det vil være et kursus, som tager udgangspunkt
i den enkelte deltagers behov
og kunnen. Derfor kan alle være med i
afspændingsdelen.
Tegne/male-delen henvender sig til
både nybegyndere og øvede.
Du kan tilmelde dig via høreforeningens
hjemmeside eller tilmeldingkuponen
i ‘hørelsen’s decembernummer.
Eller du kan kontakte kursuskonsulent
Malene Brandt på 36388563 eller
mail: kursus@hoereforeningen.dk
Støjforurening
i børnehaver
Støjniveauet i mange børneinstitutioner
er så højt, at det er et problem.
Arbejdstilsynet har besøgt 808 institutioner
i 2008. Af de 808 fik 57 påbud
om generende støj.
Poul Vendorf, der er tilsynsførende i
Arbejdstilsynet, forklarer til 24timer, at
de fysiske rammer i institutionerne er
afgørende for, hvor belastende støjen er.
"Støjen fylder rigtig meget, og den
har indflydelse på den psykiske velvære.
Jeg har givet ret mange reaktioner på
det akustiske miljø i daginstitutioner,
fordi der er hårde overflader og skæve
vægge. Mange steder er det nødvendigt
at supplere med støjabsorberende
materiale," siger Poul Vendorf og forklarer,
at der er en klar sammenhæng
mellem belysning og støj.
"Hvis man har for lidt lys, bliver
man tung i hovedet, træt og ukoncentreret.
Det gør børnene irritable, og så
støjer de mere," forklarer Poul Vendorf
til 24timer.
En støjende hverdag kan føre til:
• nedsat hørelse
• tinnitus
• stress
• øget blodtryk
• forstyrre søvn og dermed nødvendig
hvile for krop og hjerne
• dårlig sprogopfattelse og sprogudvikling
• negativ indflydelse på børns læring,
motivation,
Diskussionsforum
Et medlem har efter amerikansk inspiration
startet www.hoereapparatforum.
dk, hvor især teknikken omkring apparater
og hjælpemidler kan debatteres.
Se også www. hearingsaidforums.com
Legetøj skader
børns hørelse
Sammen med udviklings- og testvirksomheden
Decibel har gratisavisen
24timer målt lydtrykket fra otte stykker
legetøj, der kan købes i danske
legetøjsbutikker. Det kunne man læse i
avisen den 21. januar.
Alle produkterne overholder de gældende
støjgrænser, men kan alligevel
skade hørelsen.
Det skyldes, at grænserne for impulsstøj
fra legetøj er helt oppe på 125 decibel.
Dermed kan det udrette skade på
de små hår i ørerne, siger hørekonsulent
Birgitte Franck fra Region Midtjylland.
"Hvis lydpåvirkningen fra legetøjet
kommer igen og igen, kan det overanstrenge
de små hår, der står lodret inde
i øresneglen, og det kan føre til en høreskade
på sigt. Jeg tror ikke, der er mange
forældre, som er bevidste om, at det
er et problem," siger hun og efterlyser,
at man som forbruger kan få at vide,
hvor mange decibel et produkt støjer.
Høreforeningen arbejder for at nedsætte
eller helt forhindre risici for høre
skad er i forbindelse med støj på uddannelsesinstitutioner,
på arbejdspladsen
og i fritiden.
Teleslynge i Middelfart
Høreforeningens lokalafdeling i Middelfart
har haft held med at henvende
sig til kommunen om etablering af teleslynge
i byrådssalen.
Lokalafdelingen gjorde kommunen
opmærksom på, at en byrådssal uden
teleslynge ikke er en godkendt byrådssal,
for personer med høretab skal også
have mulighed for at høre, hvad der
sker på byrådsmøderne.
Kommunen reagerede hurtigt på
henvendelsen og fik installeret en teleslynge
i byrådssalen

Hvilket høreapparat er både
diskret, elegant og smart
trådløs
fjernbetjening
Life med
tinnitus
funktion
Det er Siemens Life.
Diskret. Den tynde lydslange giver en næsten usynlig tilpasning, som du kan afprøve med det
samme. Den åbne øreprop sidder behageligt i øret.
Elegant. Blandt de mange spændende designs finder du let ét der passer til din personlighed.
Smart. Life er fyldt med Siemens fordele, som automatisk dæmper støj og fremhæver tale.
Få tilsendt mere information: Ring 63 15 40 00. www.siemens.dk/hørelse
Answers for life.

14 Find vej
Info
Vejviser til
høreverdenen
EarVision
Høreapparatfirmaet Widex skabte for
tre år siden afdelingen EarVision, der
har til formål at arbejde målrettet med
projekter, der kan støtte mennesket bag
høreapparatet, uafhængigt af salg og
marketing. Afdelingen er resultatet af
otte års samarbejde mellem forfatter,
foredragsholder og sanger Lotte Rømer
og Widex. EarVision er en del af virksomhedens
ønske om at tage socialt ansvar
og har bl.a. arrangeret Høreforeningens
ungdomslejr i to år og sangkurser på
Castberggård. Læs mere på www. earvision.dk
EarVision introducerer
”Vejen Rundt”. En hjemmeside,
hvor du med let navigation
kan danne dig et overblik
over høreverdenen
Af Ir e n e Sc h a r b a u
Fot o: Earvision
H
vis du søger på ordet ”høreapparater”
på Internettets danske
sider, får du 121.000 hits.
Søger du på ”tinnitus” får du 35.000
hits.
Det kan være endda meget svært
at finde rundt i høreverdenen som
bruger, ikke mindst når man skal have
høreapparater for første gang. Derfor
har EarVision by Widex i flere år arbejdet
på at skabe en hjemmeside, der på
overskuelig vis kan guide os til de rette
informationer.
– Vores grundtanke har været, at der
er så meget om hørelse på nettet, og
man kommer ofte ind på starten af en
hjemmeside, når man søger. Så er det
svært at finde præcis de oplysninger og
løsninger, man har brug for, siger Lotte
Rømer og Sten Ørting fra EarVision.
Mennesket i centrum
Hjemmesiden er bygget op som en
cirkel, hvor man ud fra sin situation
kan klikke direkte ind på oplysninger,
hvis man f.eks. ønsker handling, forandring,
viden om høreproblemer eller
samfundets tilbud. Det interessante er,
at Widex som virksomhed stort set holder
sig ude af oplysningerne, og at der
til gengæld henvises til mange andre
aktører i høreverdenen.
– Mennesket er i midten. Det er hele
vores formål. Vi skal ikke opfinde den
dybe tallerken, men peger på så relevante
kilder som muligt til at få størst
viden om høreområdet. Det skal sikre,
at man som bruger kan komme videre
– at man ved, hvor man skal henvende
sig. Derfor henviser vi i videst muligt
omfang til de officielle sider, som vi
har tillid til, f.eks. Høreforeningen, hoerelse.info,
audiologi.dk ogVidenscenteret
for hørehandicap, forklarer Lotte
Rømer.
En psykologisk proces
Det er ikke mindst hendes møder som
foredragsholder med tusindvis af høreapparatbrugere,
som har sat arbejdet
i gang.
– Grundlæggende ved folk ingenting!
Den gængse misforståelse er, at
man bare skal have et høreapparat, hvis
man høre dårligt. Men sådan fungerer
tingene ikke, selv om høreapparaterne
har taget et kvantespring teknologisk.
Når man får høretab eller tinnitus,
Info
Links:
Du finder ”Vejen Rundt” på www.vejenrundt.dk
Andre gode sider til at finde vej i
høreverdenen er f.eks.:
www.hoereforeningen.dk
www.hoerelse.info
www.audiologi.dk
www.hoerehandicap.dk

Find vej
15
skal man igennem en menneskelig og
psykologisk proces, og derfor skal man
kunne finde vej i systemet. Med kommunalreformen
er det blevet endnu
mere uoverskueligt, siger hun.
Et godt overblik
”Vejen Rundt” giver et godt overblik
over Danmark, lige som man kan finde
en glimrende oversigt over rapporter
og undersøgelser på høreområdet.
Siden indeholder også forklaringer på
forskellige hørebegreber, lige som man
kan læse høreapparatbrugeres historier.
– Vi har sat brugeren i midten. Det er
også for at signalere, at dit høreproblem
er dit ansvar. Jo, vi kan godt blive enige
om, at høreomsorgen kunne fungere
bedre, men du har et ansvar som person.
Vi vægter den menneskelige side lige så
meget som den teknologiske. Der sker
nemlig ikke så meget, før man som høreapparatbruger
indser, at man skal arbej-
de med sig selv. Alt for mange mennesker
kører på automatpilot, siger Sten Ørting,
der har stået for hjemmesidens design.
Kend systemet og klar dig
– Hvad er det, der sker, når man mister
noget så tilsyneladende simpelt som hørelsen
Det er en sorg- og forandringsproces,
hvor du føler dig uden for og
ikke-eksisterende. Hvem er det så, der
klarer sig bedst bagefter Det er dem,
der har gjort sig tanker om målene i
deres liv. Du skal selv handle for at være
med igen. Og for at handle skal du kende
systemet, tilføjer Lotte Rømer.
Earvisions ambition er, ud over at
give brugerne mere viden, at få hjemmesiden
gjort kendt hos de praktiserende
læger, så de kan vejlede om høreproblemer
på et tidligere tidspunkt end i dag.
Desuden er ønsket, at siden skal udvikles
på andre sprog til gavn i andre lande.
Læs mere på www.vejenrundt.dk
Biografer
med tele-slynge
Høreforeningens liste over biografer
med teleslynge er blevet opdateret.
Vær opmærksom på, at nogle
biografer slukker deres teleslynge, og
bed dem om at tænde den, hvis du
ikke får lyd i høreapparaterne.
Du kan se listen på høreforeningens
hjemmeside www.hoereforeningen.dk
hvor du kan se linket på
forsiden nederst til højre.
Kender du biografer med teleslynge,
der ikke er at finde på denne
liste, så send gerne en e-mail til webmaster@hoereforeningen.dk.
Amigo – ren lyd i klasseværelset
Selv om du har mange
seje venner i skolen, så
vil Amigo være den
sejeste ven, fordi den
har et cool udseende,
er holdbar og har den
bedste lyd.
Unge med nedsat
hørelse har brug for et
FM-system i klassen
men også i fritiden.
Oticons nye FM-system
Amigo byder på større
sikkerhed, fleksibilitet,
holdbarhed, samt den
reneste lyd man hidtil
har kendt til. Ingen
forstyrrende støj fra
f.eks. ventilatorer eller
computere.
I Danmark yder vi 3 års
garanti på Amigo, fordi
den er konstrueret, så
den kan tåle at blive
tabt, eller at man
spilder en kop kaffe ud
over systemet.
De små Amigo-modtagere
viser om
systemet fungerer
og om du er på den
rigtige kanal.
Alt sammen noget der
gør systemet mere
brugervenligt og giver
en lettere og tryggere
hverdag.
Vil du vide mere:
www.amigo.oticon.dk

16 Kort nyt
4 i 1 fra Phonic Ear
Phonic Ear introducerer et kommunikationssystem,
hvor både, TV-lyd,tale,
telefonsamtale og mobilsamtale kan
forstærkes
HearIt All eret fleksibelt kommunikations-system,
der giver mennesker
med hørenedsættelse kvalitetsforstærkning
af lyden fra TV, samtale, telefonsamtale
og mobilsamtale.
– Den tid er slut, hvor hørehæmmede
skal købe ét hjælpemiddel til
TV-lytning, et andet til forstærkning
af tale, et tredje til telefonen og et helt
fjerde til mobiltelefonen. Det nye kommunikationssystem
HearIt All dækker
nemlig alle fire behov på én gang, skriver
Phonic Ear.
Nogle brugere vil kun have brug for
to eller tre af de fire behov lige nu. Men
sandsynligheden for, at der vil opstå
nye behov i fremtiden er stor.
TV-lyd i hi-fi-klassen
Phonic Ear har ønsket en TV-lyd høj
kvalitet. Kvaliteten er resultatet af, at
lyden sendes via en trådløs teknologi
kaldet Wireless Digital Audio (WDA)
med en meget bred båndbredde.
Fleksibel og trådløs
HearIt All kan anvendes med og uden
høreapparat. Halsslyngen bruges af
dem, som har høreapparat med T-
position (telespole). Brugere uden høreapparat
eller med høreapparat uden
telespole hører lyden i en hovedtelefon.
HearIt All overfører lyden trådløst
og kan anvendes med Bluetooth mobiltelefoner.
Den trådløse teknologi giver
næsten ubegrænsede muligheder. Den
gør det muligt at give forstærkning i
hjemmet, ude, til fest, på arbejdet, i
bilen, osv.
Svensk prisvinder
I november vandt HearIt All det svenske
audiologiske selskabs (Svenska Audiologiska
Sällskapets) pris ”Guldmikrofonen”
for at være den mest æstetiske
løsning til kommunikation mellem
høreapparatet og andet teknisk udstyr
såsom TV, telefon og mobiltelefon.
Husk at du som høreapparatsbruger
har mulighed for at ansøge kommunen
om gratis hjælpemidler. Alle kommuner
har en hjælpemiddelafdeling.
Velfærdsministeriet vil ikke åbne for klagemulighed
Danmark har underskrevet en ny FNkonvention,
der skal sikre rettigheder
og lige muligheder for mennesker med
funktionsnedsættelser, men modsat en
lang række andre lande, kan handicappede
herhjemme ikke klage til FN, hvis
deres rettigheder overskrides.
Det skyldes, at Danmark har valgt ikke
at tiltræde den frivillige tillægsprotokol til
handicapkonventionen. I modsætning til
Danmark tiltræder Sverige den frivillige
tillægsprotokol, og svenskerne får dermed
mulighed for at indklage overtrædelser
af konventionen til FN's internationale
overvågningskomité. Danskere med
funktionsnedsættelser bliver altså stillet
dårligere, end handicappede i Sverige.
– Danmark har et tilfredsstilende
rets- og klagesystem. Det gælder også
for personer med handicap. Ved at sige
ja til tillægsprotokollen risikerer vi, at
en international uafhængig komité kan
tilsidesætte afgørelser truffet i det danske
retssystem, skriver Velfærdsminister
Karen Jespersen (V) i en mail til Politiken
den 15. januar.
Men ifølge Maria Ventegodt Liisberg
der er jurist og ekspert på handicapområdet
hos Institut for Menneskerettigheder,
bør Danmark sige ja til organet.
– Med organet kan borgerne klage
over krænkelser og påberåbe sig konventionen
over for den stat, der måske
har krænket deres rettigheder. Man
behøver altså ikke at være tilfreds med
de danske domstoles afgørelser. Ideen
er netop, at man kan teste afgørelsen
hos FN-komiteen, hvis man mener,
at man er blevet urimeligt forskelsbehandlet
siger Maria Ventegodt Liisberg
på Institut for Menneskerettigheders
hjemmeside..
Læs mere på www.menneskeret.dk
Mette

Kort nyt
17
Stamceller skaber håb for høreskadede
Forskere fra Californien har analyseret
sig frem til, at transplantation af stamceller
fra selve hjernen til erstatning
af skadede hårceller i det indre øre, en
dag vil være i stand til at afhjælpe bl.a.
aldersbetingede høretab.
Forskerne fra University of California
er på vej med laboratorieforsøg,
skriver BBC News, der også oplyser at
aldersbetingede høretab, eller høretab
pga. overstimulering, der skader hørecellerne
i det indre øre, skaber problemer
for cirka 10 procent af verdens
befolkning.
Ikke nok med at forskerne tror, at
stamceller fra bestemte dele af den
voksne hjerne, kan transplanteres
ind til erstatning af itu hårceller i det
indre øre, så tror de også, de kan løse
det problem, der følger af at hårcellerne
er itu.
Hårcellerne er nemlig via nervegange
forbundet til hjernen, og virker hårcellerne
ikke, forfalder de tilhørende nervegange
ofte.
Her mener forskerne at stamceller
fra et andet område i hjernen vil kunne
erstatte de itu nervegange, så hjernen
igen kan få de nervesignaler, den bruger
til at oversætte til det, vi i vores bevidsthed
opfatter som lyd.
Begge dele ligger dog et godt stykke
tid ude i fremtiden.
Forskernes konklusioner bygger på
detailerede analyzer af strukturen i,
den biokemiske sammensætning af og
rollefordelingen mellem hjernecellerne,
og selv om teorien nu omsættes i laboratorieforsøg,
så ér de første kritiske
røster begyndt at lyde.
Der er nemlig alvorlige etiske spørgsmål
forbundet med at tage hjerneceller
og bruge dem uden for selve hjernen –
som f.eks. beskrevet ovenfor. bela
The Digital Hearing Revolution starts here.
Nu lancerer vi Comfort Digisystem.
Verdens første høreprodukt med både digital
radiooverførsel og en enestående lydbehandling.
- Krystalklart
- Uden forsinkelse
- 100% aflytningssikkert
Læs mere på www.comfortaudio.dk

18 Tilgængelighed
Teleslyngekoks
i den kongelige kulisse
Nul teleslynge, da ung kvinde
med høreproblemer skulle
se "Anden" på Det Kongelige
Teaters gamle scene. Høreforeningen
skabte kontakt
Af Ir e n e Sc h a r b a u
D
et skulle have været den sjove
aften. Line Ravn og kæresten
havde bestilt billetter til Anders
Matthesens populære show "Anden
vender tilbage" på Det Kongelige
Teaters Gamle Scene.
Line Ravn havde selvfølgelig sikret
sig, at der var teleslynge:
– Da jeg som 6-årig blev ramt af en
virus på øret, mistede jeg hørelsen helt
på det ene øre og delvist på det andet,
hvorfor jeg siden da har brugt høreapparat.
Så er jeg naturligvis meget bevidst
om forholdene for hørehandicappede.
Jeg havde derfor på forhånd undersøgt,
om der var teleslynge på Det Kongelige
Teater, hvilket der til min store glæde er
og samtidig bestilt billetter relativt tæt
på scenen (4. række) for at få den bedst
mulige oplevelse, fortæller hun.
Det viste sig desværre, at teleslyngen
ikke virkede efter hensigten.
– Personlig er jeg af den holdning, at
den slet ikke har virket. En anden mulighed
kan være, at lyden ikke har været
justeret i forhold til det forventede lydniveau
i salen. Man må forvente, at et
stand-up publikum er mere larmende
end et publikum til en mere "klassisk
forestilling". Jeg tror dog ikke umiddelbart
på denne sidste mulighed, da man
– som høreapparats/teleslynge-bruger –
i såfald stadig ville opleve lyden fra scenen
træde kraftigere frem end den fra
publikum, og dette var ikke tilfældet,
forklarer hun.
Ingen pointer
Line Ravn fik ikke en eneste af pointerne
med, og de falder altså hvert minut i
Andens show.
– Og så kan halvanden time faktisk
godt føles lang, selvom Anden ikke
ligefrem er den mest kedelige og stillestående
at kigge på. Heldigvis er min
kæreste normalt-hørende, så han fik en
god oplevelse og kunne efterfølgende
genfortælle en del af showet, så jeg
trods alt fik lidt ud af det, siger hun.
Men hun følte sig snydt, og skrev
derfor til både Det Kongelige Teater og
Anders Matthesens manager.,
– Min forestilling om Anden er, at
han er meget professionel, så jeg kunne
forestille mig, at han gerne ser "fejlen"
udbedret, så eventuelle hørehæmmede
til de fremtidige shows har mulighed
for at grine med på lige fod med resten
af publikum, siger hun.
Ingen respons
Manager Cemille Rosenberg svarer
hurtigt, at de beklager hændelsen og
har informeret teatret om fejlen. Men
Det Kongelige Teater svarer ikke. Heller
ikke, da Line Ravn skriver igen.
Derfor henvender hun sig til Høreforeningen.
For andre hørehæmmede
skal ikke have hendes oplevelse.
Da Høreforeningen går ind i sagen,
kommer der hurtigt svar fra Rosamaya
Dickers-Eisner, der er Teamkoordinator
i Det Kongelige Teater. Der VAR
problemer med teleslyngen kunne hun
forklare efter at have talt med Gamle
Scenes teknikere.
Lamper
– Normalt virker teleslyngen, men i dette
tilfælde var der nogle lamper foran
teleslyngen, som gjorde at signalet blev
blokket, hvilket er meget beklageligt.
Vi er meget kede af, du har fået en
dårlig oplevelse og vil gerne have lov at
tilbyde dig to billetter til en anden forestilling
på Det Kongelige Teater, skriver
hun til Line Ravn.
– Jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over,
at Andens show nu er overstået, for
det var jo dét, jeg gerne ville have set,
men når det er sagt, så er det jo en stor
ting, at de tilbyder en kompensation,
så jeg vil gerne sige mange tak for jeres
venlige medvirken. Det er dejligt at se,
at nogen kan reagere hurtig, siger Line
Ravn til Høreforeningen.
Eller en højtaler
Til 'hørelsen' skriver Det Kongelige
Teater, at det var en højtaler, som stod i
vejen, og at Line kan vælge nye billetter.
Lampe eller højtaler er i forhold til teleslyngeteknik
umiddelbart ligegyldig. Line
Ravns oplevelse var, at teleslyngen ikke
virkede. Almindeligvis vil der være støj
eller brummen, hvis det er elektriske signaler,
der blokerer vejen til tilhøreren. Så
formentligt har teleslyngen været slukket.
'hørelsen' erfarer, at de ældre scener
på Det Kongelige Teater ikke har den
optimale, moderne teleslynge-teknik.
Man kan håbe, at erfaringerne fra de
nye kulturhuse, og teleslyngebrugeres
reaktioner kan ændre på forholdene.
Læs også Mellem Medlemmer i dette
nummer af bladet

Et hørEapparat,
dEr ikkE lignEr
dE andrE
Vinder af Den
Danske Designpris
2008/2009
*Rigtig størrelse
Alternativet til traditionelle høreapparater
be by ReSound TM er anderledes. Virkelig anderledes. Det er det første (og eneste
høreapparat i en helt ny kategori, som vi kalder for Invisible Open Technology (IOT).
Derfor ligner be by ReSound ikke andre høreapparater, det bæres ikke som andre
høreapparater, og det syner ikke som andre høreapparater.
www.bebyresound.dk
M500435-DK-09.02 Rev.A

20 Politik
Skærpet fokus på kommunikationscentre…
…men ingen særlig hjælp fra undervisningsministeren
Af Be n n y La u r i d s e n
S
om omtalt i 'hørelsen' har
kommunikationscentrene i Region
Hovedstaden fyret folk for
at få budgetterne i år til at hænge sammen
– og det truer nogle af de kompetenceområder,
centrene har brugt år på
at opbygge.
Det fik før jul SF’s Kamel Qureshi
til at spørge til undervisningsminister
Bertel Harders planer på området.
Men her er ingen hjælp at hente inden
for specialundervisningsområdet,
der omhandler undervisning af børn
og voksne med tale- og hørehandicap.
I svaret skriver Bertel Harder:
“Der er (…) i lovgivningen indsat en forpligtelse
for kommunalbestyrelser og
regionsråd om at samarbejde om at tilvejebringe
de nødvendige tilbud inden
for specialundervisningsområdet.”
Oversat til dansk, så skal kommunerne
hvert år – i en rammeaftale – definere
hvilke ydelser, f.eks. undervisningspladser,
de har behov for året efter.
Men alle kommuner i regionen er
overgået til løbende betaling pr. forbrugt
ydelse – takstfinansiering – i
stedet for den tidligere abonnements-
ordning, hvor kommunen bestiller en
pakke bestående af forskellige ydelser.
Desuden er rammeaftalen ikke juridisk
bindende. Sidste år betød det, at
en kommune sprang fra rammeaftalen
halvt inde i 2008 – selv om kommunen
havde reserveret 18 pladser til hele året.
VISO indsamler og
sikrer specialviden
Frygten for at specialviden og –erfaringer
med både børn og voksne forsvinder,
skriver Bertel Harder sådan om:
“Ud over rådgivning og bistand til
kommunens udredning skal VISO også
sørge for indsamling af viden, udvikling
og bearbejdning af viden samt formidling
af viden inden for specialundervisningsområdet
for børn og voksne.
VISO sikrer således sammen med de
regionale lands- og landsdelsdækkende
undervisningstilbud og de kommunale
undervisningstilbud, at den fornødne
ekspertise bevares og udvikles inden for
specialundervisningsområdet.”
Udviklingsråd skærper fokus
Kommunalreformen gennemførelse
medførte, at udviklingsråd i regionerne
frem til 2010 følger udvikligen på bl.a.
specialundervisningsområdet – og det
gælder både hos kommuner og regioner.
Udviklingsrådene skal inden 1. maj
sende en redegørelse om specialundervisningsområdet
til Undervisningsministeriet.
Den redegørelse tager afsæt
i redegørelser fra regionen, regionens
kommunalbestyrelser og årsrapporten
fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
Redegørelsen sidste år viste ingen
problemer, oplyser Bertel Harder, der
nu venter på redegørelserne for 2008.
Om det skriver han, at han har meddelt
udviklingsrådene, at de bl.a. skal se
nærmere på: “Kommunikationscentre
og undervisningen af hjerneskadede.
Ny hjemmeside
om hjælpemidler
Dansk Høreteknik
har lavet en
ny hjemmeside
med løsninger på
høretekniske problemer.
Her kan man læse om tilgængelighed
og forskellige løsninger, samt
om teleslynger. Se www.dh-as.dk
Captchas
– Hvad er nu det
Du kender dem måske. Du er i hvert
fald stødt på dem, hvis du for nylig via
Høreforeningens hjemmeside fx har
meldt dig ind i foreningen, bestilt en
skrivetolk eller meldt dig til et kursus.
I alle tilfælde er du helt nederst på den
elektroniske blanket blevet bedt om at
skrive en tekst fra et lille billede.
Billedet hedder en captcha og har til formål
at forhindre, at et automatisk spamprogram
sender tusindvis af e-mails til
Høreforeningen, som der ingen mening
er med. Udover at genere. Et spamprogram
kan ikke genkende den tekst, der
står i billedet og vil derfor blive bremset.
Derfor er det smart med captchas, selvom
det også gør det lidt mere besværligt
at udfylde blanketterne for almindelige
mennesker. Teksten i billedet kan være
lidt svær at læse, netop for at gøre livet
surt for spam-programmerne. Kig derfor
godt efter, inden du indtaster teksten og
husk at skrive små bogstaver med lille og
store bogstaver med stort.
Billedet her er et eksempel på en captcha. I dette
tilfælde skal man skrive pSBi i skrivefeltet.

tillæg i hørelsen • nr. 03 • mar 2009
– En døvbleven person er en hørende uden hørelse. Altså en person,
der har et normalt talesprog, men hører meget lidt eller intet. Sådan lyder
formanden for Høreforeningens døvblevneudvalg Trine Gaarsdahls
definition. Man er blevet døv enten pga. en ulykke, i forbindelse med en
operation eller ad åre. Men man har kunnet høre tidligere i sit liv og har
derfor et fuldt udviklet talesprog modsat mennesker, der er født døve.
Hvor mange døvblevne der er i Danmark, ved vi ikke helt præcist,
for det er en gruppe, der er svær at definere. Men man regner med,
at tallet ligger mellem 1500 og 2000. Hertil kommer 6000 mennesker
med et meget stort høretab, som i situationer med kraftig baggrundsstøj
i praksis er døvblevne.
I de seneste år er der sket en helt ny udvikling blandt de døvblevne.
Mange især yngre og midaldrende har fået en del af deres hørelse
igen. De har fået Cochlear Implant (CI). Denne nye behandlingsmetode
vil sandsynligvis betyde, at der om få år næsten ikke vil være
nogle døvblevne eller døve børn og unge i Danmark, ligesom færre og
færre voksne ældre vil være helt døvblevne. På de kommende sider
kan du læse mere om fremtiden og møde en række døvblevne med
og uden CI.
God læselyst!

22 tema:At blive døv
Hun har fundet
rytmen og glæden
Aase Nielsen ser ikke sig selv
som noget supermenneske.
Men hun har været igennem
nogle erkendelser og er i dag
glad for sin dagligdag som
døvbleven med CI.
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
Fot o: La r s Aa r ø
– Jeg har nogle gange følt, at jeg fik en
hammer i hovedet, når jeg læste om de
der superkvinder i Hørelsen, som har
en karriere samtidig med et stort høretab.
Der er jeg slet ikke, men jeg har
fundet en rytme, som jeg er rigtig glad
for, siger Aase.
Vi sidder i hendes hyggelige stue
hjemme i Skovby mellem Århus og
Silkeborg og får lidt frokost og en god
snak. Aase er 49 år. Som 15-årig fik
hun meningitis og blev døv, og for tre
år siden fik hun CI. Hun er mor til tre
og gift med Benny, der er født stærkt
hørehæmmet. Han er autolakerer og
hun er social- og sundhedshjælper i
fleksjob på 18 timer.
– Men selv om jeg efterhånden hører
meget bedre med min CI, så opfatter jeg
stadig mig selv som døvbleven. Det er en
del af min identitet, og jeg hører jo langt
fra som de normalthørende, siger hun.
Sydafrika eller det nære
Den ro og tilfredshed med tilværelsen,
som Aase har fundet i løbet af de seneste
år, handler ifølge hende selv om at
erkende, at hun ikke kan alt. Hun har
valgt noget fra og noget andet til. Hun
har gjort sig fri af mange af sine egne
og andres forventninger og fundet ud
af, hvad der tæller for hende.
– Faktisk er det nok mest mine egne
forventninger til mig selv, det har handlet
om, smiler hun. Og fortæller om et

tema:At blive døv
23
besøg hos sine forældre i Vestjylland,
som blev et vendepunkt for hende.
– Jeg har altid interesseret mig meget
for det samfund, jeg lever i. Og jeg følte,
at jeg skulle vide alt om udenrigspolitik
osv., men det stressede mig på en måde.
En dag sagde min far: ” Du behøver da
ikke at bekymre dig om, hvad der foregår
i Sydafrika.” Det tog jeg til mig. Nu
interesserer jeg mig mere for det nære,
og det er en stor lettelse, siger Aase.
Glad for sit fleksjob
På samme måde har hun gjort op med
sig selv, at hun er tilfreds med jobbet
som social- og sundhedshjælper.
– Jeg skal ikke uddanne mig videre
for at blive assistent. Jeg har dybest set
ikke lyst til mere karriere, selv om der
har været noget inde i mig, der sagde,
at det burde jeg. Jeg er glad for mit job,
som det er, siger Aase.
Hun arbejder med fysisk handicappede
og sent hjerneskadede på et bosted,
og i den forbindelse kan hun faktisk
bruge sin TSK (Tegn Støttet Kommunikation),
da en enkelt af beboerne er døv,
ligesom hun til en del af møderne ikke
kan undvære en TSK-tolk.
– Mit arbejde er meget spændende.
Og hvis jeg skal være helt ærlig over for
mig selv, er det, hvad jeg kan klare, når
jeg også skal have overskud til andre
ting, siger hun.
Aase har fri tirsdag og torsdag, men
det bliver efter hendes eget ønske snart
ændret til mandag og tirsdag.
– Det vil give mig en meget større følelse
af frihed. Mulighed for at slappe helt
af og en gang imellem besøge veninder og
familie og overnatte hos dem, siger hun.
Plads til nye projekter
Tilbage til det der med superkvinde
eller ej. Måske er det også et spørgsmål
om definition. For er alle, der
lykkes med at få et godt og indholdsrigt
liv med et handicap, ikke på hver
deres måde superkvinder og supermænd
Vi giver bare ikke os selv den
slags titler. Det er mere de andre, vi
hæfter dem på. Men noget af det allervigtigste
er vel, at finde rytmen og
glæden i sit liv. Og så er det da trods
alt lidt af en bedrift som Aase at have
taget først en uddannelse som teknisk
assistent og derefter en uddannelse
som social- og sundhedshjælper samtidig
med at være døv mor til tre – eller
hvad
– Nå ja, siger Aase og trækker på skulderen,
sådan har hun nu ikke selv set det.
Men nu skal det handle om et helt
nyt tiltag. For selv om Aase lægger meget
vægt på, at hun er sluppet af med
nogle forventninger til sig selv, så kan
hun også godt lide at kaste sig over nye
projekter.
– Jeg har længe haft lyst til at løbe,
men jeg manglede lige et skub. Det gik
jeg så på Castberggård for et par måneder
siden, fortæller hun.
Tre gange om ugen trækker hun i
løbetøjet og tager 4 km ud i den natur,
som der er så meget af omkring
Skovby.
– Det er jeg virkelig glad for, at jeg er
kommet i gang med. Jeg havde fået sådan
en dårlig vane med at sove, når jeg
kom hjem fra arbejde, og det bredte sig
til fridagene. Nu kan jeg i stedet tage
mig en løbetur, siger Aase.
Facebook og sms
Men hvorfor er det egentlig, at hun
stadig ser sig selv som døvbleven også
efter CI´en
– Det er nok fordi, jeg har været
døvbleven i så mange år. Jeg har rigtig
mange nære venner blandt døvblevne.
Det er her, jeg slapper af og bare kan
være mig selv, siger Aase.
Derfor kommer hun meget på Castberggård
til diverse kurser og møder,
og derfor sms´er hun flittigt med sine
døvblevne venner.
– De venskaber betyder meget for
mig. Vi er også kommet på Facebook
mange af os og kommunikerer den vej.
Hjemme hos familien Nielsen i
Skovby bruger de engang imellem TSKtegn,
men det er ikke ofte.
– Min mand og jeg har stor gavn
af tegnene indimellem. Han er jo født
meget stærkt hørehæmmet, så hans udtale
er ikke altid helt præcis. Hvis jeg så
ikke kan opfatte et ord, bruger vi tegn,
forklarer Aase.
Hendes to ældste børn på 26 og 30,
der for længst er flyttet hjemmefra, kan
ikke noget TSK overhovedet.
– Dengang de boede hjemme, havde
jeg en idé om, at det ikke skulle påvirke
deres liv, at deres forældre havde høretab,
derfor lærte de ikke TSK. Faktisk
lærte jeg det også først selv efter nogle
år som døvbleven, da jeg blev gift ind i
en familie, hvor der var mange med høretab.
Men der var stadig et stykke vej
fra, at jeg selv brugte det og til, at jeg
ville involvere børnene, smiler hun.
Det ændrede sig dog med tiden, og
da efternøleren Line voksede op, lærte
hun TSK som en helt naturlig ting.
Sover lidt mere end andre mødre…
Mens vi sidder og snakker og er kommet
til teen og småkagerne, kommer
Line hjem fra skole, så vi spørger hende,
hvordan det egentlig er at have to
døvblevne forældre.
– De ville jo nok være de samme mennesker,
hvis de var hørende. Mor sover
måske lidt mere, end de fleste. Og der er
nogle af mine kammerater, der ikke altid
kan forstå, hvad far siger. Men ellers...
nej, det er ikke noget problem, siger Line.
Hun går i 7. klasse og er på vej til syning.
Så hun skal lige skifte tøj og høre,
om hendes udtalelse kommer med i artiklen.
Det må den nemlig gerne. Det er
også ved at være tid, hvis undertegnede
skal nå rutebilen indtil Århus. Et hyggeligt
og inspirerende besøg er slut.

24 tema:At blive døv
Hænderne op ad lommen
Formidlingskonsulent Mette
Gautier er vild med TSK. Fordi
det både er intuitivt, giver
den døvblevne en stor frihed,
den CI-opererede en tryghed
og udvider de pårørendes
forståelse af verden
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
Hun er slet ikke til at stoppe – formidlingskonsulent
Mette Gautier – når
hun går i gang med at fortælle om
TSK´s muligheder.
– Du kan lære en del TSK ret hurtigt,
og du kan øve dig, så meget du har
lyst. Hver gang du taler, kan du sætte
tegn på, siger Mette Gautier.
Men hun mener absolut ikke, at
man bare skal have en instruktionsvideo
med TSK
stukket ud og sidde alene
med det.
– Nej, det er fantastisk
vigtigt at komme ud
og bruge sin TSK
sammen med andre
både på kurser, i
øvegrupper og i
alle de sammenhænge
man kan
finde, siger hun.
Socialdemokraterne
før blå
Selv gør Mette Gautier
som underviser meget ud
af, at sammensætte grupper
af mennesker, som er
på samme niveau og som
har samme behov.
– TSK er et middel til samvær og kommunikation,
men vi skal også mødes
om noget væsentligt. Vi skal kommunikere
om nogle emner, som interesserer
kursisterne, ellers mister de gejsten,
siger formidlingskonsulenten. Respekt
for det sted mennesker er i deres liv –
motivation og relevans er en essentiel
læringsfaktor
Derfor gør hun meget ud af, at finde
ud af, hvem kursisterne er. Hvad er deres
interesser, deres fag osv.
– Nogle bliver jo døvblevne nærmest
midt i en sætning. Det er meget væsentligt
ikke at tale til folk som om de
er børn, bare fordi de har fået et handicap.
De er jo stadig lige intelligente
og engagerede, siger hun. Det at være
f.eks. en kompetent medarbejder, sidder
jo mellem ørerne og ikke i ørerne!!
Men hvordan giver denne fokusering
på indhold sig mere konkret udtryk på
kurserne
– Kursisterne lærer måske støttetegnet
for Socialdemokraterne, før de lærer
tegnet for farven blå, griner hun.
info
Om Mette Gautier
Mette Gautier er uddannet simultantolk
mellem tegnsprog og dansk og har
derudover et teoretisk fundament fra
Lingvistisk Institut på Århus Universitet,
endelig er hun undervisningskonsulent.
Hun har i mange år været ansat på KC
(Center for tegnsprog og tegnstøttet
kommunikation i Århus), men har i dag
sit eget firma. Du kan læse mere om
hendes tanker og kurser på www.tegnpaakommunikation.dk
Kropssproget bliver aktivt
For nogle familiemedlemmer og venner
kan det godt virke helt uoverskueligt at
gå i gang med at lære TSK. Men det er
synd, mener Mette Gautier.
– De aner ikke, hvor meget kropssprog
og ny forståelse af sammenhænge,
som de får oveni hatten, når
de lærer TSK. Det er så intuitivt, at det
vækker de resurser, vi har i forvejen,
men bare ikke bruger, siger hun.
– Og så giver det en fornyet opmærksomhed
på vores kommunikation
– hvad vi egentlig går og siger – og
hvordan vi siger det. Det er både sjovt
og sundt!
Derudover får de pårørende selvfølgelig
det altoverskyggende gode at kunne
kommunikere med deres døvblevne
mor, far, barn eller ven på et ligeværdigt
niveau.
– Det er helt afgørende at kunne
kommunikere på et højt niveau med
sine nærmeste, når vi snakker livsværdi.
Hvem vil kunne holde ud kun at kommunikere
med sin partner med barnlige
små sætninger Ingen, svarer Mette
Gautier selv.
Find din indre italiener
Formidlingskonsulenten vil meget
gerne have familiemedlemmer og venner
til at kaste sig ud i at bruge de
redskaber, som de er født med – nemlig
kropssprog, mimik og øjenkontakt, allerede
før de lærer TSK og undervejs,
når de står og mangler et tegn.
– Alle har et kropssprog. Vi skal bare
i gang med at bruge det. Det handler
helt banalt om at tage hænderne op ad
lommerne. Pege på ting, når man siger
her og der, vise med hænderne, hvad
man taler om, kigge på den døvblevne,
når man taler til vedkommende osv. Få
mobiliseret sine resurser. Kropssproget
tilfører vores liv en masse. Bare tænk
på italienerne, som bruger kropssprog
og mimik i meget højere grad end os
nordeuropæere, siger Mette Gautier.

tema:At blive døv
25
Vi skal hjælpe de døvblevne
Hurtig støtte er helt afgørende,
når man skal bevare
sit arbejde og familien
fortsat skal fungere, siger
formanden for Høreforeningens
Døvblevneudvalg Trine
Gaarsdahl
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
Fot o: Birgitte Rø d k æ r
En af Trine Gaarsdahls fremtidsdrømme
er, at alle døvblevne hurtigt skal
kunne få et internatkursus på 14 dage
sammen med deres familie.
– Det er så vigtigt, at der er dygtige
fagfolk, som hjælper den døvblevne og
familien lige med det samme. Ellers
falder alt for mange døvblevne ned i et
med det samme
sort hul, og familien aner ikke, hvad
de skal stille op. Der eksisterede indtil
1991 et sådant kursus på Landshøreinstituttet
i Fredericia, som desværre
blev nedlagt. Siden har der været lidt i
Hobro, siger Trine Gaarsdahl.
I dag findes der tilbud om familiekurser,
høretaktik-kurser, TSK-kurser
(Tegn Støttet Kommunikation) og
aflæseteknik-kurser på de lokale Høreinstitutter/
Kommunikationscentre.
– Men nogle kender slet ikke til tilbuddene,
og andre skal måske også skubbes
lidt af sted, for det kan godt være grænseoverskridende
at se sig selv i den sammenhæng,
siger Trine Gaarsdahl.
På samme måde er det ifølge formanden
meget væsentligt, at den døvblevne
hurtigt får vejledning i brug af
hjælpemidler på arbejdspladsen. Her
anbefaler hun kurset ”Bevar dit arbejde”
på Castberggård.
Èt samlingssted
I det hele taget er hun meget glad for
Castberggårds udbud af kurser, men
hun mener, at det ville være en fordel,
hvis TSK-kurser kun blev udbudt ét
sted fra i stedet for som i dag, hvor det
er meget spredt.
– Når kurserne udbydes af mange
forskellige rundt i landet, bliver det
ofte svært at samle folk nok til et hold.
Og det bliver meget svært at vælge de
rigtige TSK-kurser, fordi udbyderne
ikke har nogle fælles niveaubetegnelser.
Det betyder, at du ofte havner på et
hold med et forkert niveau, forklarer
Trine Gaarsdahl.
Hun så gerne, at kurserne skulle
afholdes ét centralt sted som fx Fredericia
eller Vejle, og at de typisk skulle
foregå i en forlænget weekend, så også
erhvervsaktive havde bedre muligheder
for at deltage.

26 tema:At blive døv
– Det ville også give os mulighed for at
have ét fælles mødested og styrke det
sociale netværk. Vi er jo ikke så mange,
og derfor bliver det særligt vigtigt for
os at have et fælles samlingssted, siger
Trine Gaarsdahl.
Hermed rører hun ved et ømt punkt,
som flere af de døvblevne, vi har talt med
nævner. De savner det gamle Landshøreinstitut
i Fredericia, som blev nedlagt
i 90´erne, men som netop var et sådan
samlingssted for døvblevne i hele landet.
TSK til hele familien
TSK ( Tegn Støttet Kommunikation)
er en andet meget væsentligt punkt for
formanden.
– At kunne TSK giver en stor frihed.
Der er mange ting, du kan deltage i med
en TSK-tolk, som ikke duer med en skrivetolk
– fx byvandringer, museer og virksomhedsbesøg,
siger Trine Gaarsdahl.
Desuden oplever hun, at en TSKtolk
er mindre opmærksomhedsskabende
end en skrivetolk.
– Men vi oplever desværre, at en del
pårørende til døvblevne/CI-brugere har
svært ved at forstå, hvorfor det er nødvendigt
at bruge TSK i familien, siger
formanden.
Og derfor vil hun gerne slå et slag
for vigtigheden af ligeværdig kommunikation
i familien.
– Det er fantastisk vigtigt, at alle
kommunikerer på samme niveau.
Hvordan skal man ellers kunne tage de
diskussioner, der opstår i en familie
Og det er vigtigt for familiens sammenhold,
at der ikke opstår en masse dumme
misforståelser, fordi den døvblevne
ikke opfatter, hvad der bliver sagt og
aftalt, siger Trine Gaarsdahl.
MHS og TSK
Endelig er der også nogle især ældre
døvblevne og deres familier, der kan
MHS (Mund Hånd System), som eksisterede
før TSK:
– MHS er rigtig godt til fx navne og udtale.
Udtalen er meget vigtig for os døvblevne,
fordi vi tit har svært ved at høre,
hvordan nye ord udtales. Jeg blander
TSK og MHS lidt, siger formanden.
Hun møder som formand mange
voksne, der kan TSK/MHS, fordi de
allerede kunne det, før de som voksne
blev CI–opereret.
– Men der er nogle CI-brugere, der
har fået operationen så hurtigt, efter de
blev døvblevne, at de ikke har nået at
lære TSK, og så måske ikke får det gjort
efterfølgende. Ligesom der er nogle CIbrugere,
som ikke vil bruge TSK/MHS,
siger formanden.
Kvaliteten af TSK-undervisningen
Trine Gaarsdahl får indimellem klager
fra sine medlemmer over TSK-undervisning,
som de mener har en for dårlig
kvalitet. Så det er et område Døvblevneudvalget
nu vil se på sammen med
KC (Center for Tegnsprog og Tegnstøttet
Kommunikation) i København.
– Indimellem efterspørger vores
medlemmer nogle vejledninger for undervisningen.
Hvad skal man egentlig
nå at lære og hvordan Så det går vi nu
ind og kigger på. Det har nok også noget
at gøre med problemerne i forhold
til niveaudeling, som jeg nævnte tidligere,
siger formanden.
Meld dig til en øve-gruppe
Endelig vil formanden for Døvblevneudvalget
gerne slå et slag for er de TSKøvegrupper,
der findes ud over landet.
– Det er rigtig godt at få øvet sin TSK
og få den prøvet af sammen med andre
end familien, som jo efterhånden lærer
at aflæse også sjuskede tegn. Og så er
øvegrupperne et dejligt socialt forum
– et sted hvor vi møder andre hørehæmmede
og deres pårørende. Det er meget
værdifuldt, siger Trine Gaarsdahl.
info
Formanden privat
Trine Gaarsdahl har selv været døvbleven i 6
år. Da kunne høreapparaterne, som hun altid
har haft, ikke klare det mere. Hun arbejder
som teknisk tegner på deltid i Herning
Kommune og er desuden formand for Døvblevneudvalget
under Høreforeningen. Hun
har mand og tre store børn og bor i Snegbjerg
ved Herning. For 4 år siden fik hun CI.
– CI´en har absolut hjulpet mig, men den har
ikke gjort mig normalthørende. Og sådan er
det jo for rigtig mange, siger Trine Gaarsdahl.
Hun oplever ikke noget egentligt skel mellem
de, der har CI og de, der ikke har.
– Jeg er stadig meget dårlig til at tale i telefon
selv om, jeg har CI. På mange måder
opfatter jeg stadig mig selv som døvbleven,
selv om jeg kan høre mere nu. Men selv om
det går langsom for mig med at bruge min
CI optimalt, så giver det mig glæde. Jeg kan
i dag bedre få fat på, hvad der bliver sagt,
og jeg har fået lyse toner, hvad jeg aldrig
nogensinde har haft før, siger formanden.
Døvblevneudvalget arbejder aktuelt med:
– At sikre at TSK-øvegrupperne rundt i
landet fungerer
– At sikre gode kurser for TSK-kontaktpersoner
– At komme med input til projektet om
fremtidens videotolkning
– At vedligeholde dialogen med tale- høreinstitutterne/kommunikationscentrene.
– At rådgive Høreforeningen centralt i
forbindelse med informationsmateriale
omkring døvblevne.
Nyttige redskaber til kommunikation
Mail
Messenger – her kommunikerer man over
nettet mere direkte som i en samtale
SMS
Teleslynge på fastnettelefonen (kan
hjælpe nogle)
Headset til mobiltelefon og ud med høreapparatet
(kan hjælpe nogle)
TSK/MHS

tema:At blive døv
27
Hørepædagog Kirsten Worsøe, tv
og audiologopæd Jane Lignel
Færre og færre døvblevne uden CI
Det er gået rigtig stærkt med
udbredelsen af CI i Danmark
gennem de seneste otte år.
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
Fot o: Tinie W. Ra s m u s s e n
Ser man på statistikkerne over CIoperationer,
er man ikke i tvivl. Fra årtusindeskiftet
sker der pludselig en enorm
udvikling. Den første CI-operation i
Danmark blev foretaget i 1982 på Gentofte
Hospital, men der skulle gå mange
år, før CI virkelig blev udbredt. Fra to eller
fem operationer om året op igennem
90´erne, skete der først en markant udvikling
omkring år 2000. I 2007 og 2008
nåede Gentofte Hospital op på sin kvote
på 60 operationer årligt. Der foretages
også CI-operationer på Odense Universitets
Hospital og Århus Kommunehospital,
og her har udviklingen været den
samme med et markant hop de seneste
otte år. Men sammenlignet med andre
vesteuropæiske lande samt USA og
Australien har vi været længe om det.
– En medvirkende faktor kan være, at
vi i Danmark har et meget velfungerende
døvemiljø, som har været meget skeptisk
over for CI. Det er helt forståeligt, fordi
der er opbygget en døvekultur, som jo
smuldrer, når både døvblevne og helt
små døvfødte børn får CI, siger audiologopæd
Jane Lignel fra Gentofte Hospital.
Men nu ser udviklingen kun ud til
at gå en vej.
– Det er en proces, og vi kan mærke,
at det rykker nu. Om 10 år, tror jeg, der
vil være ganske få børn og unge med
meget store høretab. De vil stort set alle
sammen have CI, siger tale- hørepædagog
Kirsten Worsøe fra Kommunikationscentret
i Roskilde.
De to fagpersoner har indledt et
samarbejde for at slå et slag for tværfagligheden
inden for CI-området.
Få døvblevne uden CI
Allerede i dag er rigtig mange døvblevne
CI-opererede.
– Døvblevne har været mere indstillet
på at få CI end døvfødte, fordi de
døvblevne ikke er knyttet til døvekulturen.
De døvblevne længes efter at få
deres hørelse tilbage og komme ud af
isolationen, siger Kirsten Worsøe fra
Kommunikationscentret.
Og efterhånden findes der meget få
rent fysiske grunde til, at man får afslag
på en CI-operation.
– Tidligere kunne man f.eks. få afslag,
hvis man havde et misdannet indre øre,
men i dag opererer man med en bestemt
elektrodetype og oftest ses god effekt. Ligeledes
kan man også i dag få CI, selv om
man har beskadiget eller mangler hørenerven.
I stedet for at lægge implantatet
ind i sneglen, kan en anden type implantat
placeres direkte på hjernestammen.
Men det er naturligvis en meget større
og derfor mere risikabel operation, så
det kræver nogle ekstra overvejelser, siger
Jane Lignel fra Gentofte Hospital.
Hvis hørecenteret i hjernebarken er
beskadiget fx efter en ulykke er det dog
ifølge Jane Lignel mere tvivlsomt, om et
CI vil give et godt udbytte, og i visse tilfælde
vil det frarådes. Audiologopæden
understreger, at der er mange andre
faktorer end de fysiske, der spiller ind,
når man skal vurdere, om en CI-operation
er en god idé.
– Både motivationen, den almene
helbredstilstand, psyken og en række
andre faktorer spiller ind. Det er altid
en individuel vurdering. CI er et godt
tilbud til rigtig mange, men til de få,
der ikke kan bruge CI, er det vigtigt, at
vi opretholder et velfungerende døvemiljø
i Danmark, siger Jane Lignel.
Hjernen fleksibilitet og alder
Hvor mange døvblevne, der er tilbage i
Danmark uden CI, er umuligt at sætte
tal på. For ingen – hverken de to fagfolk
i denne artikel, patientorganisationer
eller Videnscenter for Høretab – ved
præcist, hvor mange døvblevne der er
i Danmark og derfor heller ikke, hvor
mange døvblevne uden CI der er.
– Der findes nok en del ældre døvblevne
uden CI. Men i forbindelse med et evt.
CI-kandidatur findes der ikke en decideret
aldersgrænse. Den ældste vi har opereret
var 85. De fleste i den alder kan dog ikke

28 tema:At blive døv
overskue en operation og den efterfølgende
træning. Det fordrer både et godt
helbred og et stort drive, siger Jane Lignel.
– Hjernens plasticitet og dermed
evnen til at lære nyt falder statistisk set
med alderen, men der er større individuelle
forskelle, end man tidligere har
troet, understreger Kirsten Worsøe.
Høreapparat kontra CI
Indimellem hører man nogle beskrive
CI som et avanceret høreapparat, men
ifølge de to fagpersoner er CI ikke et
høreapparat i klassisk forstand.
– Høreapparater giver en akustisk
forstærkning, med CI skal hjernen lære
en ny kode fordi hørenerven stimuleres
direkte elektrisk. Det er to meget forskellige
metoder, siger Kirsten Worsøe.
Og hvad angår udbyttet, er der også
stor forskel, mener Jane Lignel.
– Den store forskel er, at ved store
høretab kan du ikke få diskanten
med ved hjælp af et høreapparat. Der
er mennesker, der fx aldrig har hørt
s-lyde. Dem kan du få med efter en CIoperation,
siger audiologopæden.
Kirsten Worsøe fortæller om en af
hendes tale- høreelever, der efter en
CI-operation var helt høj over at kunne
høre de højfrekvente lyde igen.
– Hun sad og nød lydene af en dør,
der peb og en stegepande, der sydede.
Det var som ”musik i hendes ører”, fortæller
Kirsten Worsøe.
Sikkerhedsnet
De to kvinder er enige om, at kommunikationscentrene/tale-høreinstitutterne
i
samarbejde med CI-centeret har en meget
vigtig rolle at spille ved at spænde et
sikkerhedsnet ud under mennesker, der
beslutter sig for en CI-operation.
– Det er selvfølgelig angstprovokerende
at stå over for en sådan operation.
Man stiller jo sig selv spørgsmålet: Får
jeg noget ud af det Kommer jeg virkelig
til at høre igen Her skal vi være klar
med støtte og rådgivning til både patient
og pårørende, siger Kirsten Worsøe.
Ingen bliver efter en CI-operation
100% normalthørende. Den opererede
vil altid være at betragte som hørehæmmet,
det er væsentlig at huske på også
for pårørende og arbejdsgivere. Men
langt de fleste vil efter en optræningsperiode
kunne klare et fleksjob, tale i
telefon og mange andre ting.
Udbytte af CI
Erfaringerne fra Danmark viser at:
Alle CI-brugere uanset øvrigt udbytte får en
høretærskel på mellem 20-30 dB HL.
En stor gruppe af de CI-opererede vil efter
en optræningsperiode klare sig rigtig godt.
Mange får taleforståelse og evt. så god at
de kan tale i telefon. Mange kan klare et job
eller evt. fleksjob. – En lille gruppe vil klare
sig helt overvældende godt og klare selv
svære og meget lyttekrævende situationer.
– En lille gruppe vil få et mindre udbytte af
operationen.
Softwaren i CI udvikles
Der arbejdes i disse år intenst på at udvikle
softwaren i CI processoren – dvs. den udvendige
del af CI-udstyret. Det giver adgang
til stadigt flere og svagere lyde. Tidligere
kaldtes den udvendige del en taleprocessor
men i dag en lydprocessor. Ligesom med et
computerprogram, kan ældre processorer
opdateres med ny software.
6 gode råd
Prioriter din tid
Erkend at du ikke har kræfter
til alt. Vælg bevidst noget fra og
andet til. Gør dig fri af egne og
andres forventninger og prioriter
det, du virkelig føler for.
Brug/skab netværk
Få/brug dit netværk af andre
døvblevne. Det giver ro i
maven at have ligestillede at
vende dagligdagen med.
Udnyt de elektroniske medier
Sms, messenger, mail og
facebook anvendes flittigt af
mange døvblevne med stort
udbytte.
Dyrk motion
Mange døvblevne oplever en
stor træthed, fordi man bruger
meget energi på at lytte dagen
igennem. En del har rigtig
gode erfaringer med at dyrke
motion for at få ny energi. Det
kan være gå-ture, løb, cykling,
svømning og meget andet.
Lær TSK
Selv med en CI har mange
brug for og nytte af, at de selv
og familien kan TSK. Ved at
vende sig til at bruge hele kroppen
og mimikken mere, end vi
danskere ellers gør, kan man
undgå mange misforståelser
i familien. Samtidig giver TSK
en stor frihed til at deltage i fx
rundvisninger med TSK-tolk.
Gå på kursus
Brug de tilbud om kurser, der
finder for både dig selv og din
familie/venner. Spørg efter
kurser på dit lokale kommunikationscenter/høreinstitet,
i
Høreforeningens Døvblevneudvalg
eller hos kursusudbyderen
Castberggård (se adresser
under ”Vigtige adresser” i
dette tema).
Vigtige adresser
Castberggård, kursuscenter
for døve og hørehæmmede
ved Hedensted, som har en
lang række kurser for døvblevne
www.cbg.dk
Dit lokale Kommunikationscenter/
Tale- Høreinstitut. Søg
efter det på nettet.
Høreforeningen www.hoereforeningen.dk
Høreforeningens Døvblevneudvalg:
doevblevneudvalg@
hoereforeningen.dk
Videnscenter for Hørehandicap:
www.hoerehandicap.dk

Hvad giver dig hele
din verden – lige i øret
Siemens Tek fjernbetjening med Bluetooth.
Nu kan du kommunikere hurtigt og direkte med Siemens Tek – den effektive, trådløse forbindelse,
der sender stereolyd til udvalgte Siemens høreapparater fra mobiltelefonen, tv’et og iPod’en.
www.siemens.dk/hørelse
Hør mere på tlf. 63 15 40 00 hos Siemens Høreapparater A/S.
Answers for life.
Research In Motion, RIM logoet, BlackBerry, BlackBerry logoet og SureType er registreret hos U.S. Patent and Trademark Office
og kan være registreret eller er ved at blive registreret i andre lande – disse og andre varemærker fra Research In Motion bruges under licens.

30 Etniske minoriteter og handicap
Vi mødes på Café
Bølgelængde
9 børn og unge mødes hver
14. dag i Grindsted. Til daglig
er de alene med deres høretab
ude på skolerne, men her
er de flere. Det giver både
selvtillid, indsigt og nye kammerater.
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
Fot o: Ch r i s t e r Ho l t e
D
et er mandag eftermiddag og
vinterblæsten suser omkring
hushjørnerne i Grindsted by.
Men indenfor i den gamle stationsbygning
er der dejligt lunt og masser af
liv. 9 børn og unge mellem 6 og 15 år
er samlet for at hygge, blive klogere på
deres hørelse og udveksle erfaringer. De
lægger som altid ud med kage og saft,
og så går snakken.
Jonas er 12 år og går i 5. klasse på en
kommuneskole i Grindsted. Han er den
eneste på sin skole med høreapparat, og
det har indimellem givet lidt drillerier.
– Da jeg gik i de mindste klasser,
blev jeg drillet. De kaldte mig handicappet,
og så slog jeg dem. Nu siger jeg
det til min lærer. Men kammeraterne
på min egen årgang driller aldrig nu.
De er blevet så store, at man kan forklare
dem om høreapparater, siger Jonas.
Han kan rigtig godt lide at mødes
med de andre unge i Café Bølgelængde.
– I caféen har jeg jo hørt, at der også
er andre, der er blevet drillet. Så er man
ikke alene, og man tror ikke, at det er
en selv, der er noget i vejen med, siger
Jonas.
Forældrene mødtes
Og det er netop den slags udvekslinger
af erfaringer og løsningsmodeller, der
er en af idéerne bag oprettelsen af Café
Bølgelængden. Det var to tale- hørepædagoger
i Billund Kommune, der så
behovet og fik stablet et mødested for
de unge på benene med økonomisk og
faglig støtte fra Fredericiaskolen – Center
for Høretab. Og i august slog den
ny café dørene op.
– Vi inviterede 11 børn fra hele området,
som vi havde været i kontakt
med og mente kunne have glæde af et
sådant samlingssted. 9 ud af de 11 kom
og kommer hver gang, hvis de overhovedet
har mulighed for det, fortæller
tale- og hørepædagog i Billund Kommune
Pia Bechmann.
Til det allerførste cafémøde var forældrene
inviteret med for at høre, hvad
projektet gik ud på, og de fik faktisk
også selv noget ud af aftenen ifølge Pia
Bechmann.
– De fleste af forældrene har ikke i
forvejen noget netværk til andre forældre
med hørehæmmede børn, og de
bor langt fra hinanden, så de fik nogle
gode snakke. Og gennem børnene
kommer forældrene jo også til at kende
hinanden, hvis der skal laves legeaftaler
i fritiden.
Nye kammeratskaber
Og nye kammeratskaber er allerede ved
at opstå.
– Jeg har i hvert fald fået to nye venner
her. De er brødre og bor i Krogager lidt
uden for Grindsted, fortæller Jonas.
Og Jette på 13 år fra Vorbasse, der
går i 6. klasse på Hestkær Friskole har
også fået nye venner på caféen.
– Ja, jeg har fået nye venner. Jeg synes
faktisk, at der skulle være åbent i Café
Bølgelængde hver mandag og ikke hver
anden. Det er lidt for lang tid at vente,
siger Jette.
Hun synes, det er rart, at der fx ikke
er nogen, der fløjter i Café Bølgelængde.
– Den lyd går lige ind i høreapparatet,
og det gør ondt i ørerne. Men det
ved alle jo her, fordi de selv har høreapparat,
griner Jette.
– I caféen har jeg jo hørt, at der
også er andre, der er blevet drillet.
Så er man ikke alene, og man tror
ikke, at det er en selv, der er noget i
vejen med (Jonas)
Hun hygger sig også med at se, hvilke farver
og udsmykninger de andre piger har
på deres ørepropper og høreapparater.
– Min prop er lyserød, og høreapparatet
er rødt og gråt, men andres ser jo
anderledes ud, så man kan få nye idéer,
forklarer Jette.
Hørekurver og støj
For børnene og de unge er kammeratskabet
med andre hørehæmmede i
samme alder nok det allervigtigste, men

Etniske minoriteter og handicap
31
de to tale- hørepædagoger, der står for
caféen, benytter naturligvis lejligheden
til at putte lidt mere fagligt indhold på.
– Det koster på det sociale område at
være hørehæmmet blandt normalthørende
ude i skolerne. En del af børnene
bliver lidt marginaliseret, derfor er det
sociale aspekt meget vigtigt. Men det
er også vigtigt, at de får en selvindsigt
og større selvtillid, siger Pia Bechmann.
Børnene har blandt andet lært om
hørekurver og om støj.
– De skal bibringes en forståelse af
deres hørelses begrænsninger og en
viden om, hvordan de kan kompensere
for den mindre hørelse, og så skal de
have selvtilliden til at gøre det. Vi skal
gøre dem stærke, siger Pia Bechmann.
I caféen arbejder man derfor med at
gøre børnene bevidste om alle de små
ting i dagligdagen, der gør det lettere at
følge med. Enkle ting som at sætte sig
med ryggen til vinduet eller på første
række i klassen eller aulaen. I det hele
taget at turde stå ved sin hørenedsættelse
og stille og roligt stille nogle krav.
På samme måde afprøver Pia Bechmann
og hendes kollega hjælpemidler sammen
med børnene, hvis de har et behov.
– De skal jo vide, at der er en mulighed
for forandring, før de kan handle,
siger Pia Bechmann.
Rundvisning i lufthavnen
Endelig er der udflugterne. De er i høj
kurs blandt børnene. Næste gang gælder
det en rundvisning i Billund Lufthavn.
– Det glæder jeg mig til, jeg har ikke
været ude at flyve, siden jeg var helt
lille, og det kan jeg ikke huske. Men de
får mig altså ikke op at flyve den dag.
Det tør jeg ikke, griner Jette
Set fra de to tale- hørepædagogers
synsvinkel er der selvfølgelig en dybere
mening med udflugterne.
– Det betyder rigtig meget i en skoleklasse,
at man indimellem kan komme
og fortælle om noget spændende, man
har oplevet. At man simpelthen har noget
at byde ind med, derfor tager vi en
del ture ud af huset med børnene, siger
Pia Bechmann.
Cafégruppen har tidligere været på en
heldagstur med en naturvejleder og på
rundvisning i den lokale kirke. Her afprøvede
de teleslyngeanlægget, var oppe
på loftet, ringede et enkelt slag med
klokken, smagte oblater osv.. Det var
en stor succes, og i støbeskeen er nu en
fiske- og kanotur med naturvejlederen.
Det skal bare lige være lidt lunere i vejret.

32 Høreforeningens sekretariat
Høreforeningens sekretariat
pr. 1. marts 2009
De arbejder for dig: Medarbejderne
i Høreforeningen
Er der nogen, der har høresagen inde
på livet, er det medarbejderne i Høreforeningens
sekretariat, som dagligt er
i kontakt med mange mennesker med
høreproblemer. I løbet af 2008 har der
været en del udskiftninger i sekretariatet,
men nu er vi fuldtallige igen.
Her kan du se, hvem der er hvem. Ud
over de almindelige arbejdsopgaver er
medarbejderne også inddelt i forskellige
teams. Her skal fremhæves vores
vejledningsteam, som servicerer medlemmer
med oplysning og vejledning
om, hvordan de finder vej i høreverdenen.
Vejledningsteamet består i dag af:
Pia Mikkelsen, Birgitte Colberg, Ane
Schneidermann, Joan Klindt Johansen
og Helle Simonsen.
Søren Dalmark, landsformand Pia Mikkelsen, sekretariatsleder Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig
Birgitte Colberg, kontorassistent,
støjkasser, udstillinger, m.v.
Winnie Gudmand Jensen, kontorassistent,
støjkasser, udstillinger m.v.
Mette Lundegaard, webmaster

Høreforeningens sekretariat
33
Ane Schneidermann og Joan Klindt Johansen, netværkskonsulenter
Birgit Rasmussen, ledelsessekretær
Birgit Hansen, regnskab
Jane Hochheim, bogholder
Malene Brandt, kursuskonsulent
Lisbeth Helgogaard og Ulla Monrad, Tolkeformidlingen
Helle Simonsen,
medlemsafdelingen, aktiviteter

34
TEKNIK
K
EN
Af Er i k Ba c h, freelanceskribent
Denne artikel er mest interessant
for personer, der har høreapparater,
der indirekte kan modtage
signal, der sendes fra en Bluetooth
sender. Andre kan læse med for at
overveje, om det er noget, de skal
være interesseret i
Heinz omgivet af teknik og sin hund Kosh
Parring så let som at klø sig
O
verskriftens bramfrie udtalelse
kommer fra Heinz Breinholdt
Tomis fra Herlev.
Den parring, der tales om, er parringen
af hhv. Bluetooth sender og
modtager.
Betingelsen for al brug af signal, der
sendes fra en Bluetooth sender, er, at
sender og modtager er korrekt parret.
Vi er mange, der har oplevet, at det
kan være et problem at få Bluetooth hhv.
sender og modtager til at tale sammen.
Det er så let, bare man ved hvordan.
Tekniksiden kan ikke tages som udtryk
for foreningens officielle holdning.
Skriv eller ring til Erik Bach.
Spørgsmål er også velkomne.
Adresse: Postboks 62, 7190 Billund.
Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19
mail: ebb@post5.tele.dk
Det kan ske, at kontakten mellem sender
og modtager tabes. Det sker typisk,
fordi afstanden er blevet for lang.
Som regel etableres forbindelsen
automatisk igen. Hvis ikke er jeg nødt
til at genetablere forbindelsen.
Denne artikel handler om en sender,
der har en rækkevidde på langt mere
end de 5 eller 10 meter der er typisk.
Der er derfor ikke så stor risiko for, at
forbindelsen mellem sender og modtager
tabes. Den lange senderækkevidde
har flere fordele.
Siemens, Phonak og Oticon
I Hørelsen nr. 8 og 9, 2008 skrev jeg om
hhv. Siemens og Phonaks nye høreapparat-
programmer.
Det mest interessante var, at de er
beregnet til indirekte at modtage Bluetooth
signal.
Det samme gælder Oticons Epoq,
som jeg omtalte i nr. 1, 2008.
Jeg skrev, at jeg senere kommer tilbage
til de mange gode muligheder,
det giver for dem, der har eller får disse
høreapparater.
Det er tiden inde til nu.
Kravle, gå, cykle
Når jeg får nye høreapparater, skal jeg
bruge tid til at vænne mig til den nye
teknik.
Når det gælder høreapparater, der
indirekte kan modtage Bluetooth signal,
vil det første trin efter kravlestadiet
normalt være at få det til fungere sammen
med mobiltelefon.
Det næste trin, cyklestadiet, kan
være at få sendt signal til høreapparater
fra en stribe andre ting, som jeg kan
have glæde af at få signal fra.
Det gælder radio, MP3 afspiller,
CD-afspiller, computer – kort sagt
alt, hvor der er mulighed for at tilslutte
et audiokabel eller et sæt hovedtelefoner.
En af dem, der er nået til cyklestadiet,
eller racercykelstadiet, er Heinz
Breinholdt Tomis (HBT).

TEKNIK
K
EN
35
Fakta
HBT 44 år. Han har brugt høreapparater
i 42 år. Han helt afhængig af sine
høreapparater.
Han er en af de mest avancerede brugere
af høreteknik, jeg har mødt.
For HBT er det klart. ”Når jeg skal
benytte høreapparaterne, så kan jeg jo
lige så godt udnytte de tekniske muligheder,
det giver”, siger han.
Hans udnyttelse af avanceret høreteknik
giver muligheder, normalthørende
vil misunde ham.
HBT fortæller begejstret, at han kan
få lyden i bedste stereokvalitet.
Finder høreteknik på nettet
HBT er fascineret af høretekniske hjælpemidler.
Han benytter Internettet til at undersøge,
hvad der findes rundt i verden.
De produkter, han finder interessante,
køber han.
Motorola DC 800 er et af de produkter,
som HBT slet ikke kan undvære.
Den er koblet sammen med en del
af den elektronik, der har en fremtrædende
plads i HBTs bolig.
Også politiradioen
HBT får det meste af dagen trådløst
signal til sine høreapparater.
Enten er det mobiltelefon, der flittigt
benyttes, eller der sendes Bluetooth
signal fra radio, Tv, MP3 DVD og meget
mere. Selv politiets, flykontrollens
og militærets radiokommunikation
kan HBT lytte til. HBT forsikrer, at det
er fuldt lovligt, det han gør.
To iCom
Det er ikke muligt at sende Bluetooth
signal direkte til høreapparaterne. Det
skyldes, at Bluetooth standarden bruger
meget strøm.
Bluetooth signalet skal sendes til en
”signalomsætter”, der normalt bæres i
en ledning/snor om halsen.
Derfra videresendes signalet som et
digitalt kodet radiosignal til høreapparaterne.
Den signalomsætter, som HBT benytter,
er PHONAKs iCom. Den er forsynet
med et genopladeligt batteri.
Strømkapaciteten er fra producenten
beregnet til et almindeligt dagsforbrug.
I tilfældet HBT er batterikapaciteten
ikke nær tilstrækkelig.
Han har derfor været nødt til at anskaffe
en ekstra iCom, så han hele tiden
kan have den ene til at stå til ladning.
Også høreapparaterne bruger mere
strøm, når der modtages Bluetooth signal
via iCom. HBT siger, at batterierne
holder kun en tredjedel så længe.
Mere end én MOTOROLA DC 800
Der kan argumenteres for at have mere
end én MOTOROLA DC 800.
F.eks. én i boligen, én på jobbet og
én i bilen. Strømforsyning til brug i
bil medfølger ikke. Jeg benytter den
samme som til navigatoren.
Hvor kan produktet købes
Kontakt normal leverandør af høreteknik.
Eller kontakt PHONAK, der har
importeret et passende lager. Se www.
phonak.dk eller tlf. 6441 7887
PHONAK oplyser: Prisen for MO-
TOROLA DC 800 er 686 kr. inkl.
moms.
De tre ”signalomsættere”, der
bæres i en snor omkring halsen.
Motorola
Det tekniske produkt, der er kernen i denne artikel,
er Motorola DC 800.
Den kan tilsluttes alt, hvor der er mulighed for at
tilslutte et audiokabel eller hovedtelefoner.
Motorola DC 800 videresender Bluetooth signal til
signalomsætter, der sender signal til høreapparater,
der kan modtage signal fra signalomsætter.
Tv. Forsinket lyd
MOTOROLA DC 800 er ikke specielt egnet til Tv.
Problemet er, at lyden forsinkes. Det er meget generende,
når jeg både kan høre lyd fra højtalerne
og det signal, der sendes via Bluetooth.
Problemet løses, hvis jeg afbryder lyden i
højtalerne og kun får lyd fra MOTOROLA DC 800.
Den løsning er ikke gangbar, når andre skal lytte
med.
Jeg kan også afbryde høreapparaternes mikrofon
og kun høre signalet fra MOTOROLA DC 800. Så
kan jeg ikke høre, hvad der sker og siges i rummet.
Radio, TV, DVD, MP3, CD-afspiller, computer, mv.
Radiosignal
Motorola DC 800
Bluetooth signal til
Fra taleren sendes der elektronisk signal til
mikrofon/senderen på bordet.
Herfra videresendes både det elektroniske
signal og tale fra andre mødedeltagere.
Radiosignal

36
mellem
mK
edlemmer
70 år i Roskilde
Den 12. februar 1939 havde en kreds
af tunghøre borgere indkaldt til et
orienterende møde på Centralcafeen
i Roskilde. Formålet var at starte en
afdeling i Roskilde amt under ”Dansk
Tunghøreforening” en landsdækkende
forening, som var blevet oprettet i 1912
i København af et filantropisk foretagende
af ikke-tunghøre med det formål
at samle de tunghøre til møder.
Dette arbejde fortsatte til 1934, hvor
de tunghøre selv overtog arbejdet, da
det viste sig, at medlemstallet var blevet
mere end fordoblet, så nu var Dansk
Tunghøreforening blevet skabt.
Ved mødet i Roskilde i februar 1939
var flere medlemmer af foreningens
hovedbestyrelse mødt op for at fortælle
om foreningens arbejde, og resultatet
af mødet blev, at der blev nedsat et
lokalt udvalg med redaktør Hald som
primus motor, der skulle prøve at komme
videre med sagen.
Det resulterede så i, at man den 21.
marts igen på Centralcafeen kunne afholde
en stiftende generalforsamling,
hvor red. Hald kunne byde velkommen
med en særlig velkomst til formanden
for landsforeningen Stabssergent H.P.
Larsen og formanden for Holbæk kredsen,
der beredvilligt havde stillet en
Mangehører til rådighed ved mødet. Redaktør
Hald havde udarbejdet et forslag
Sortsyn eller brok
Tak til Ann Woddall for artiklen Sortsyn
efterlyses. Du har slået hovedet på
sømmet og ramt præcist. Jeg kan nu
ikke lide ordet sortsyn, jeg vil hellere
brokke mig. Tak for dit skulderklap om
artiklen om sidesporet i nr. 8. Du har
givet mig mod til at brokke mig endnu
en gang.. Onsdag den 29. oktober var
jeg med ældresagen fra Ikast-Herning
på en todagestur til København med
teaterbesøg i det nye skuespilhus.
Skuespilhuset skuffede mig ikke, det
var fantastisk flot, men forestillingen
Håndværkerne skuffede til gengæld.
Inden jeg købte billetten, havde jeg
sikret mig, at der var teleslynge, som
også blev bekræftet ved ankomst til
teatersalen. Af hvilken grund blev den
ikke brugt, eller virkede ikke. Alle vi
med høreapparater forstod ikke en lyd.
Da stykket er en farce, er det vigtigt at
forstå replikkerne. Vi hørehæmmede
til foreningslove, som blev vedtaget, og
der blev nedsat et udvalg af medlemmer,
som skulle danne bestyrelse i den nye
lokale forening. Allerede den 28. marts
blev det første bestyrelsesmøde afholdt,
og der blev red. Hald valgt til foreningens
første formand. Som noget af det
første ansøgte foreningen Roskilde Byråd
om tilskud til indkøb af en Mangehører
til brug ved foreningens medlemsmøder.
Tilskuddet 500 kr. blev bevilget
og yderligere et tilskud fra Landsforeningen
på andre 500 kr. - et godt tilskud til
apparatet, der dengang kostede 1800 kr.
Det blev indkøbt og brugt flittigt
ved foreningsmøderne, og samtidig
blev der på Roskilde Realskole afholdt
kurser i mundaflæsning og brug af
mund-hånd systemet et tegnsprog, som
gjorde det lettere for svært hørehæmmede
at kommunikere.
Foreningen trivedes flittigt, medlemstallet
steg. Dansk Tunghøreforening
skiftede navn til Landsforeningen
for Bedre Hørelse og hedder så i
dag Høreforeningen.
Men formålet er stadig det samme at
samle mennesker med høre tab til møder,
kurser, hyggelige sammenkomster
og den årlige sommerudflugt, og selvom
tiderne har ændret sig siden starten
og mange ting er blevet lettere, fordi
tekniske hjælpemidler er blevet bedre
og bedre, så der er god stor tilslutning
til de forskellige initiativer fra foreningens
side. Ikke mindst, fordi det sociale
samvær har stor betydning enten det er
rundt om kaffebordet, ved kurser eller
på udflugter i ind og udland.
Medlemsantallet i foreningen er steget
fra ca. 6o til i dag 225. Der har siden
begyndelsen kun været fire formænd red.
Hald, frk. Kam Nielsen, fru Grethe Rye
Hansen til i dag Svend Stennicke Larsen.
Til sammenligning mellem udgifterne
tidligere og nu er de steget betydeligt
gennem årene. F.eks. kostede
sommerudflugten i 1965 med bus til
Holmegård Glasværk og Fakse bryggeri
17 kr. pr medlem inkl. Eftermiddagskaffe.
Aftensmaden indtog man ved
Fakse Kalkbrud og 20 medlemmer deltog.
Sommerudflugten 2007, som gik
til Samsø havde over 30 deltagere til en
pris af 350 kr. pr. medlem for bus, færgebillet
rundtur på Samsø og spisning.
Det hele startede altså Roskilde den 21.
marts 1939, og de 70 år skal naturligvis
fejres med en stiftelsesfest for Høreforeningens
medlemmer og indbudte gæster.
Det sker i festlokalet i bebyggelsen
Kristianslund med en festmiddag og
forskellige former for underholdning
lørdag den 28. marts kl. 18, alt sammen
til en pris pr. medlem på 250 kr. - til
sammenligning var kuvertprisen ved
stiftelsesfesten i 1949 i Palæcafeen for
60 år siden 8 kr. + 2 kr. pr. kop kaffe.
Med venlig hilsenJubilæumsudvalget
kunne kun høre, når de andre grinede
og klappede. da følte jeg mig afmægtig,
og endnu mere afmægtig, da jeg i pausen
klagede til direktionen, og fik det
klassiske svar: Det er da mærkeligt, for
ingen andre har klaget.
Er hørehæmmede så beskedne, eller
er de så hæmmede, at de ikke vil gøre
andre opmærksom på deres handicap
Vi, min søster og jeg, gik ikke tilbage til
salen.
Iris Nørlund Troelsen, Sunds

For dig som er kandidat til et
Cochlear Implantat.
Pålidelighed
Når du vælger et implantat fra Cochlear TM , tager
du samme trygge valg, som majoriteten af alle CI
brugere i resten af verden. Cochlears nyeste implantat,
Nucleus Freedom TM har en rapporteret
pålidelighed på 99,5%.
Denne høje pålidelighed opnås takket være et design
der er lavet til at modstå stød, slag og kroppens
krævende indre miljø. Alle modeller følges
nøje, da al vores nyudvikling baseres på tidligere
erfaringer.
Et firma med 25 års erfaring
Cochlears værdier skal afspejle de forventninger
og krav du som CI-bruger har. Visionen er at være
en førende virksomhed indenfor udviklingen af
implanterbare løsninger til personer med nedsat
hørelse. Og det har Cochlear været længe – i
mere end 25 år!
Adgang til fremtidig teknologi
Hør nu og altid!
De ydre dele af systemet fornyes i tak med den
teknologiske udvikling. Lyd og taleopfattelse samt
støjreduktion forbedres, og mere automatisering
og teknik kommer med nye modeller. Som den
eneste CI-producent tilpasser Cochlear alle nye
processorer, så de kan bruges, af de brugere som
har ældre implantater. Det er vigtigt, at du som
bruger kan få de fordele fremtidens teknologi vil
tilbyde. Hør nu og altid, det er Cochlears løfte!
Vil du vide mere Besøg vores hjemmeside:
www.cochlear.dk
eller kontakt Danaflex A/S på mail danaflex@
danaflex.com eller telefon 45 81 40 04.
Danaflex A/S er Cochlears danske forhandler.
Cochlear og det eliptiske logo er varemærker som tilhører
Cochlear Limited.

38
mellem
m
edlemmer
Herning-afdelingen har
fået en teleslynge
Da Herning-kredsen af LBH blev
nedlagt, blev dens gamle teleslynger
overdraget til den nystartede Herningafdeling.
Desværre var de 2 teleslynger nedslidte
og ingen af dem lod sig reparere
mere. Det var en bet for den nye afdeling.
Det er jo svært at stå uden mulighed
for at sikre at medlemmerne kan
høre ved vore møder. Derfor begyndte
afdelingen at se sig om efter muligheden
for at skaffe en ny og moderne
teleslynge.
En teleslynge er jo bare dyr og det er
særlig svært for en afdeling, som max
har 10-12.000 kr i kassen.
Men pengene skulle jo så søges hjem
fra fonde. Vi gik i gang med at søge.
Til vort store held holdt den eneste
Herning-baserede bank – Bonusbanken
– 50 års jubilæum her i 2008. Banken
har en fond, som i den anledning ville
uddele 1 mill. kr. . Der kom i alt ca. 500
ansøgninger, så der var rigtig mange
om buddet, og det var forudset, at der
skulle uddeles nogle få store portioner.
Men tænk Høreforeningens Herning
afdeling fik tildelt 25.000 k til en teleslynge.
Det gav mod på at gå videre, for
det var jo slet ikke nok.
Svært er det at få positivt respons,
men nu er det lykkedes at få tilsagn på
et mindre beløb fra Nordea, som er vor
bank. Med dette tilsagn er det lykkedes
os igen at få en teleslynge.
Vi har søgt andre steder i det sidste
år, derfor er vi glade for at vi nu har
nået målet.
Det synes vi at afdelingerne rundt
omkring skal vide. Samtidig vil vi gerne
sende en stor tak til Bonusbanken og
Nordea.
Ole Madsen,
Næstformand Herning afd.
Kontaktannonce
Tinnitusvenner/netværk søges
Jeg savner andre at tale med om tinnitus.
Konstaterede tinnitus for tre
år siden. Synes stadig, den er svær at
acceptere. Kan vi derudover mødes
om/i noget af det følgende, er det fint:
Antimaterialisme, natur, cykle-gåture,
økologi, dyr. Samfund, politik (-højre),
litteratur, musik, kunst, film.
K. 53, Århus. Billetmærke 195
Kontaktannoncer kan indsendes gratis og behandles fortroligt.
Brevene sendes uåbnede videre til den opgivne adresse.
Nekrolog
Finn Steensen Larsen, Højbjerg, er død
kun 55 år gammel.
Det var med dyb sorg vi den 14.
januar 2008 modtog beskeden om, at
vores kære ven gennem mere end 25
år, Finn Steensen Larsen var død af
et hjerteslag under en ferie i Egypten
sammen med sin forlovede Else.
Finn var et utroligt omsorgsfuldt
menneske, som altid stillede op, hvis
venner eller bekendte havde det svært.
Desværre omfattede omsorgen ikke
ham selv, og det kostede ham livet.
Else og Finn var blot to dage før
startet på en 14 dages ferie i Egypten,
som de havde gået og glædet sig
enormt til de sidste måneder inden afrejsen.
De sidste par år er det blevet til
flere charterferier, hvilket ville have været
utænkeligt for blot år tilbage. Finn
var også kommet godt i gang med IT
og Internettet, selv om det ofte voldte
han store problemer, hvis tingene ikke
var helt som sidst, han var på!
Finn betegnede sig selv som ”Danmarks
sidste, ægte døvbleven”. Det
gjorde han, fordi han var en af de få
døvblevne, der ikke har fået Cochlear
Implant. Selv om det er mere end 35 år
siden han mistede hørelsen i forbindelse
med et trafikuheld, så havde han været
Ung pige søges
Jeg er en frisk, hørehæmmet ung mand,
som bruger tegnsprog. Mit ønske er
at komme i forbindelse med en sød og
ærlig pige i alderen 22-20 år.
Mine interesser er at være sammen
med andre hørehæmmede, film, madlavning,
sund levevis og naturoplevelser
m.m. Er det noget for dig, så skriv til
mig. Jeg venter at høre fra dig.
Billetmærke 194
i stand til at bevare glæden og fornemmelsen
for sang og musik. Det oplevede
vi ofte, når han i lystigt lag spontant
begyndte at synge bl.a. John Mogensens
sange, som han stadig mestrede, selv om
han var helt uden hørelse.
Hans fortid som musiker, er sikkert
grunden til hans musiske evne.
Vi er sikre på, at hvis der findes en
eksistens efter denne verden, så sidder
Finn der og ”brokker” sig over, at han
havde betalt i dyre domme for en rejse
med ”All Inclusive”, og så fik han slet
ikke glæde af al den gode mad!
Vore tanker er hos Else, som har været
en uerstattelig støtte og drivkraft for Finn.
Vi har mistet et dejligt menneske og
en god ven, men vi har stadig en masse
gode minder. Finn vil derfor altid være
i vore tanker.
Lene og Jørn Rahbek Jensen,
Esbjerg Ø.
Tak
Tak til de mange som deltog i Finn
Steensen Larsens begravelse og de smukke
blomster. Tak for den store støtte. Vi
vil alle savne ham og den dejlige tid, vi
havde sammen.
Else Hansen

aktiviteter
&
adresser
39
Deadline for aprilnummeret
2009: D. 4.marts 2009. Indlæg
skal sendes på SKEMA
til aktivitet@hoereforeningen.
dk eller pr. post.
OBS!!! Vi gør opmærksom
på, at tidspunktet for PÅ-
SKEN i år, gør at deadline
til MAJ-bladet er anderledes
end normal; den er tirsdag
d. 31. MARTS inden midnat.
REGION
NORDJYLLAND
HB-medlemmer:
Svend P. Kristensen, Klitgårdsvej
1, 9240 Nibe, tlf.
98350325 Jens Troldahl,
Østergade 28, 9690 Fjerritslev,
tlf. 98212262 e-
mail: jens@troldahl.dk
Keld Hansen, Emmersbækvej
32, 9850 Hirtshals, tlf.
98941619 e-mail: kello@
ofir.dk Emanuel Pechüle-
Christensen Engen 2, 7770
Vestervig, tlf. 97941033, e-
mail: emanuel@mail.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
BRØNDERSLEV
Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej
40, 9330 Dronninglund,
tlf. 98843682,
e-mail: lind40@stofanet.dk
FREDERIKSHAVN
Formand: Jørgen S. Hansen,
Skræddervej 19, Gærum,
9900 Frederikshavn,
tlf. 98486475
HJØRRING
Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej
32, 9850 Hirtshals,
tlf. 98941619 e-mail:
kello@ofir.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet.:
Forsamlingsbygningen,
Østergade 9 i Hjørring.
◗ Onsdag d.11. marts, kl. 15
– 17 er der demonstration af
forskellige teleslyngetyper.
Vi kan oplyse ventetider på
høreapparater, offentlig og
privat. Udlån af teleslynge,
FM-udstyr m.m. Du kan
også komme med forslag til
nye aktiviteter.
JAMMERBUGT
Formand: Jens Troldahl,
Østergade 28, 9690
Fjerritslev, tlf. 98212262,
e-mail: jens@troldahl.dk
MARIAGER FJORD
Formand: Ruth Pedersen,
Rosenparken 8, 9500 Hobro,
tlf. 98521216, e-mail:
rosenparken8@ webspeed.dk
◗ Søndag d. 15. marts, kl.
10.15 i Hobro Kirke afholdes
gudstjeneste med særlige
hørehensyn. Efterfølgende
kirkefrokost til 25 kr. Søren
Skov Johansen, prædikant
præst for hørehæmmede,
og pastor Søren Mathiasen
medvirker. Skrivetolkning og
teleslynge. Tilmelding senest
mandag d. 9. marts til kordegnen
på tlf. 98520763
eller til formanden.
MORSØ
Formand: Jens Peder Dalgaard,
Enghavevej 8, 7900 Nykøbing
Mors, tlf. 97725290,
e-mail:
j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk
◗ Den første onsdag i hver
måned fra kl. 10 - 12 i Sundhedscenter
Limfjorden,
Strandparken 48, 2. Nyk.
M. inviterer vi til en snak om
Høreforeningen, høreproblemer,
hjælpemuligheder
eller andet vedr. hørelsen.
Første gang er onsdag d. 4.
marts.
◗ Onsdag d. 18. marts, kl.
15 – 18 i Sundhedscenter
Limfjorden, afholdes hørehjælps-
Dag i samarbejde
med Henning Flarup, hørekonsulent,
og Fabers Høreteknik,
som vil demonstrere
forskellige hjælpemidler.
Der vil være mulighed for at
stille spørgsmål. Adresse: Se
under 4. marts.
REBILD
Formand: Helmuth Jørgensen,
Hjedsbækvej 473,
9541 Suldrup, tlf. 98653047
THISTED
Formand: Aase Jensen, Nørregade
51, st. th., 7700 Thisted,
tlf. 97921894 Fast mødested,
når andet ikke er angivet.:
Aktivitetsstedet HOP-
LA, Vestervigvej 112, Bedsted.
VESTHIMMERLAND
Formand: Richard Rudbæk,
Aalborgvej 37 B, Hornum,
9600 Aars, tlf. 96983111,
e-mail: rr@imri.dk
AALBORG
Formand: Svend P. Kristensen,
Klitgårdsvej 1, 9240
Nibe, tlf. 98350325, e-mail:
s.p.kristensen@mail.dk.
Høreforeningen –
Kontaktpersoner –
Klubber
Menière og tinnitus
Kontakt: Ib Hansen, Lindenovsvej
40, 9330 Dronninglund,
tlf. 98843682,
e-mail: lind40@stofanet.dk
Kontaktpersoner:
70104929 Hørehæmmede
Børns Forældre Kontakt:
Kenneth Holmager, Terpsvej
12, 9440 Åbybro, tlf.
98243839, e-mail: holmager@mil.dk
REGION
MIDTJYLLAND
HB-medlemmer:
Jens Præstegård, Mejsevej
15, Øster Snede, 8723 Løsning,
tlf. 75893356, e-mail:
jkp11@os.dk Sanne Lauridsen,
Engdraget 27A, 8381
Tilst, tlf. 86243345, e-mail:
aarhus@hoereforeningen.dk
Preben Fruelund, Æblerosevej
27, 8500 Grenaa,
tlf. 86300479 e-mail:
prebencooper@tiscali.dk
Bjarne Dueholm, Mosevænget
5, 7330 Brande,
tlf. 97180530, mobiltlf.
23715130, e-mail: bjarne.
dueholm@mail.tele.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
HEDENSTED
Formand: Jens Præstegård,
Mejsevej 15, Øster Snede,
8723 Løsning,
tlf. 75893356,
e-mail: jkp11@os.dk
◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.
19 – 21.30 på Hedensted
Sognegård afholdes paneldebat
om høreproblemer
og vejen gennem systemet.
Panelet består af: Socialudvalgsformanden,
CKHM, en
socialrådgiver og Høreforeningen.
Emnet er kommunens
nye handicappolitik og
dens konsekvenser. Alle er
velkomne. Kaffe til 25 kr.
HERNING
Formand: Elisabeth Frølund
Kjærgaard, Fenrisvej 4, 7400
Herning, tlf. 97120478
HOLSTEBRO
Formand: Gunnar Kristensen.
Kobberupvej 95,
Mejrup, 7500 Holstebro,
tlf. 97428613, e-mail:
gunnar.kristensen@mvb.net
Fast mødested, når andet
ikke er angivet.: Laden, Brogårdsvej
4 i Holstebro.
◗ Onsdag d. 18. marts, kl.
14 afholdes virksomhedsbesøg
hos Falck i Holstebro.
Evt. samkørsel kan aftales.
Der serveres kaffe m. brød.
Tilmelding senest mandag
d. 16. marts. til Inga på tlf.
97429120 eller til Petra på
tlf. 97422594.
HORSENS
Formand: Thøger Jeppesen,
Vestervænget 5A, Tvingstrup
8700 Horsens,
tlf. 75667116, e-mail:
tb_jeppesen@mail.tele.dk
IKAST-BRANDE
Formand: Bjarne Dueholm
Mosevænget 5, 7330 Brande,
tlf. 97180530, e-mail:
bjarne.dueholm@ mail.tele.dk
LEMVIG
Formand: Annelise Lund Pedersen,
Toldbodgade 5, 2.,
7620 Lemvig, tlf. 97823399
◗ Tirsdag d. 17. marts, kl.
19 på Lemvig Bibliotek, Skolevej
3, Lemvig vil der være
rundvisning og demonstration
af selvbetjeningen samt
præsentation af sæsonens
gode romaner. Kaffe m.
brød. Entre 25 kr. Vores nye
mobil T-slynge er opstillet.
NORDDJURS
Formand: Erling Jensen, Klibovænget
11, 8963 Auning,
tlf. 86484474,
e-mail: klibo@elromail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Kulturhuset
/pavillonen, Kærvej i Grenå.
◗ Onsdag d. 18. marts, kl.
19 – ca. 21 kommer Jørgen
Vest fra Lundby og holder
Lysbilledforedrag om Vietnam.
Han fortæller på humoristisk
vis om livet og
hverdagen hos vietnameserne.
Kaffe 30 kr. Der vil være
skrivetolk og teleslynge. Tilmelding
til formanden.
ODDER
Formand: Pt. ingen.
RANDERS
Formand: Svend Aage
Busk, Mariagervej 1 A, 2.
th., 8900 Randers C, tlf.
86425244, træffes bedst
formiddag, e-mail: sv.aa.
busk@oncable.dk Fast mødested,
når andet ikke er
angivet: Randers Sundhedscenter,
Vestervold 4, 8900
Randers C Derudover Caféen
Sundhedscentret, Vestervold,
8900 Randers C.
◗ D. 2. og 4. uge i måneden
om torsdagen fra kl. 15 til
18 har vi åben rådgivning
i Caféen. Dog ikke i juli og
august, og ikke på helligdage.
RINGKØBING/SKJERN
Formand: Ole Matthesen,
Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing,
tlf. 97324652, e-mail:
olematthesen@webspeed.dk.
SAMSØ
Formand: Grethe Buhr,
Byvejen 21, Haarmark,
8305 Samsø, tlf. 86593267
SILKEBORG
Formand: Kirsten Jensen,
Marsvej 6, Gjessø 8600 Silkeborg,
tlf. 86820389,
e-mail: ki.jensen@mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Frivilligcentret,
Vestergade 81 i Silkeborg.
◗ Den sidste tirsdag i hver
måned, kl. 17 – 18 har vi
Rådgivning for ALLE med
høreproblemer.
◗ Onsdag d. 1. april, kl. 19
– ca. 21.30 i Medborgerhuset,
Søvej 3, sal B, Silkeborg
afholdes foredrag af Lone
Hertz omkring livskvalitet.

40
aktiviteter
&
adresser
Uddrag af forårets kurser på
Castberggård
HHIA - Hørehæmmede i arbejde
Er du arbejdsløs og har høreproblemer
Så kontakt HHIA på Castberggård.
www.hhia.dk
Natur og Motion
26. april - 1. maj
En uge med flotte vandreture langs skov
og strand.
Ovnformet Glas
3. - 8. maj
Kreativt kursus, hvor du lærer de grundlæggende
teknikker indenfor glaskunst.
Seniorhøjskole
18. - 30. maj og 17. - 19. august
To ugers højskolekursus med afvekslende
indhold.
Vælg mellem fire spændende linjer.
OBS: Kurserne i maj og august er forskellige
Rejsende Højskole i Rusland
31. maj - 12. juni
Flodkrydstogt ad zarens vandveje fra
Sankt Petersborg til Kreml.
Arrangeres i samarbejde med Albatros
Rejser.
TSK - Tegnstøttet Kommunikation
15. - 20 marts
Trin 7 - for dig der er fast bruger, men
har brug for at blive holdt ajour.
29. marts - 3. april
Trin 4 - For dig, der har brug for at udbygge
dit gloseforråd, så du kan bruge
tolk.
Kommunikation og Kreativitet
19. - 24. april
Kursus, der kombinerer undervisning
i TSK med kreative fag og spændende
foredrag.
Østerskovvej 1, Urlev
8722 Hedensted
Tlf: 7568 7900 - Fax: 7568 7799
mail: admin@cbg.dk
www.cbg.dk
Arrangementet bliver holdt
i samarbejde med AOF og
andre foreninger. Pris kr.
50. Tilmelding til AOF tlf.
86812100. Vi håber på stort
fremmøde.
SKANDERBORG
Formand: Preben Larsen,
Rugmarken 13, 8362 Hørning,
tlf. 86922669, mobil,
kun SMS: 20 79 19 39
e-mail: preben@larsen.dk
SKIVE
Formand: Stinne Andersen,
Lyngbakken 1, Sdr. Thise,
7870 Roslev, e-mail:
skive@hoereforeningendk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Aktivitetscentret,
Odgårdsvej 15 i
Skive.
STRUER
Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj
5, 7600 Struer
tlf. 97865210
SYDDJURS
Formand: Jan Arndt,
Strandvejen 5, 8400 Ebeltoft,
tlf. 86373809,
e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk
VIBORG
Formand: Inge Madsen,
Anemonevej 22, 8850 Bjerringbro,
tlf. 86688274 Lokalafdelingsarrangementer
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Oasen, Brogade
5 i Bjerringbro
Derudover
Café Hørelsen Fast mødested
og tid: De Frivilliges
Hus, Vestrebrogade 1 i Viborg,
hver 2. onsdag i lige
uger, kl. 15 – 17, dog ikke i
skoleferierne.
◗ Hver 2. onsdag i lige uger
er vi nogle personer, der har
de samme øre/høreproblemer
som dig, så vi kender
lidt til hvordan du har det.
Vi kan ved snak og forståelse,
måske hjælpe dig til en
bedre dagligdag. Vi har kaffe
på kanden, hvis du skulle
komme forbi.
ÅRHUS
Formand: Sanne Lauridsen,
Engdraget 27a, 8381 Tilst,
tlf. 86243345, e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Klostergade
37, 8000 Århus C
◗ Torsdag d. 5. marts, kl.
19 – 21 afholdes informationsmøde.
Adgang fra kl.
18. Kom og hør om strukturændringernes
påvirkning
og hvad det vil sige at have
et hørehandicap. Derefter
debat og fri diskussion.
Kaffe/te m. brød 20 kr. Der
er skrivetolk og teleslynge i
salen. Tilmelding ikke nødvendig.
◗ Lørdag d. 21. marts, kl. 14
– 16.30 kommer Ole Christiansen
og viser lysbilleder fra
en rejse til Island og Grønland.
Kaffe/te m. brød 20
kr. Der er skrivetolk og teleslynge
i salen. Tilmelding
senest onsdag d. 11. marts
til bestyrelsesmedlem Bent
Jensen på tlf. 86980596
eller på mail
bent-jensen@stofanet.dk
Høreforeningen –
Kontaktpersoner –
Klubber
Menière og tinnitus
Kontakt: Kaj Strømgaard
Jensen, Sennelsvej 145,
Hov, 7700 Thisted, tlf./fax.
97985219 Kontaktperson:
70104929 Kontakt: Ole
Madsen, Herluf Trolles Vej
2, 7400 Herning,
tlf. 97120388 Kontakt:
Tlf. 70 10 49 29
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Vibeke Christensen,
Silkeborgvej 65, 8641
Sorring, tlf: 86957296,
mobil: 22927296,
e-mail: kathrinedal@os.dk
Kontakt: Nelly Thorsen,
Ydunsvej 5, 8981 Spentrup,
tlf. 86479400,
e-mail: thorsen1@mail.dk
Døvblevne
Klub 98-Vestjyden Formand:
Trine Gaarsdahl, Engbjerg
144, 7400 Herning, SMS.
60224080, e-mail: trine.
benny@tele2adsl.dk
Århus Døvblevne Klub Formand:
Bent Jensen, Sonnesgade
14, lejl. 5515, 8000
Århus C, tlf./fax: 86980596,
e-mail: bent-jensen@stofanet.dk
Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Klostergade
37, 2. sal, 8000
Århus C
◗ Torsdag d. 12. marts, kl.
19 spiller vi pakkebanko.
Hvert medlem medbringer
en pakke til 20-25 kr., som
vi spiller om. Kom og vær
med til en garanteret hyggelig
aften.
◗ Torsdag d. 26. marts, kl. 19
afholder vi spilleaften med
kortspil og andre spil. Har du
bare lyst til en snak med andre
medlemmer, er du også
mere end velkommen.
Hørehæmmede Unge
UHA – Unge
hørehæmmedes
Aktivitetsklub i Århus (men
dækker hele Midtjylland)
Hjemmeside: http://www.
hoereforeningen.dk/uha
Formand: Merete Budde,
Ringkøbingvej 33 1.tv.,
8000 Århus C,
mobiltlf. 22 44 05 60,
e-mail:
uha@hoereforeningen.dk
REGION
SYDDANMARK
HB-medlemmer:
Boris Hemmingsen,
Kogtvejhøj 141, 5700 Svendborg,
e-mail: nata@webnetmail.dk
Kristian Hansen,
Kirkegade 16, 6623 Vorbasse,
tlf. 75333314, e-mail:
kristiankhansen@ hotmail.
com Karl Erik Jensen, Hans
Jacobsvej 5, 6760 Ribe, tlf.
75423851, e-mail: karlerikjensen@gmail.com
Fritz
Larsen, Møsvråvej 30, 6051
Almind, tlf. 75561804,
mobiltlf. 21767201,
e-mail: fl@pc.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
ASSENS
Formand: Lars Juul Sørensen,
Ny Adelgade 42A,

aktiviteter
&
adresser
41
5610 Assens, tlf. 48412669,
e-mail: lars.juul.sorensen@
ofir.dk
AABENRAA
Formand: Elsebeth Hansen,
Lendemark 52, 6372 Bylderup-Bov,
tlf. 74762490,
e-mail:
lendemark@get2net.dk
BILLUND
Formand: Kristian Hansen,
Kirkegade 16, 6623 Vorbasse
tlf. 75333314, e-mail: kristiankhansen@
hotmail.com
ESBJERG/FANØ
Formand: Karl Erik
Jensen,Hans Jacobs Vej 5,
6760Ribe, tlf. 75423851,
e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Fritidshuset,
Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.
FREDERICIA
Formand: Henning Noer,
Sofiendalsvej 51, 5500 Middelfart,
tlf. 64406599 (kl.
17 – 18), e-mail: noer@
stribnet.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Pensionistcentret, Jyllandsgade
8 B i Fredericia
Derudover
Fast mødetid og sted: Fredericia
Skolen,
Mercurvænget 2 i Fredericia
◗ Hver onsdag kl. 19.30–
21.30 (dog ikke i skoleferierne)
mødes vi i kantinen til
f. eks. Kortspil, kriblekryds
eller bare en hyggesnak over
en kopkaffe, en øl/vand
til billige priser. I gymnastiksalen
til badminton og
bordtennis,og i svømmehallens
varmt vandsbassinsvømmes
eller slappes af.
Alle aktiviteterer gratis for
medlemmer, også fra andre
lokalafdelinger, og i er meget
velkomne.
FÅBORG-MIDTFYN
Formand: Poul Jørgensen,
Banevænget 25,5750 Ringe,
tlf. 62623963 e-mail:
poj@5750.dk
HADERSLEV
Formand: Irene Schmidt,
Hjortøvej 3, Starup.
6100 Haderslev, mobiltlf.21669457,
e-mail:irene@lildholdt.dk
Fast mødested, når andetikke
er angivet: Lokale 1 i
Bispeni Haderslev.
KERTEMINDE
Formand: Ejner
Øbo,Blommehaven 3, 5350
Rynkeby,tlf. 65391548 ejbi@
dbmail.dk
KOLDING
Formand: Arne Jessen, Julivænget
6, 6000Kolding, tlf.
75518886, e-mail: arnesj@
stofanet.dk Fast mødested,
når andetikke er angivet:
KUC, Ågade27 i Kolding.
Derudover
Café 1. salFast mødested: 1.
sal,Slotsgade 22, 1. Kolding.
◗ Tirsdag d. 24. marts, kl.
19 – 22 får vi besøg af en
Høreguide fra Høreforeningen,
som vil fortælle om
høreguidens opgaver. Kom
og vær med til at skabe en
god debat og få indblik i,
hvor høreguiden kan være
en hjælp. Tilmelding senest
søndag d. 15. marts.
LANGELAND
Formand: Herluf Lykkegaard,
Peløkkevej 84, 5900
Rudkøbing, tlf. 62513060,
e-mail: herluf@mail.dk
MIDDELFART
Formand: Aïda Regel Poulsen,
Lyøvænget 31, 5500
Middelfart, tlf./SMS:
51291167, bedst efter kl.
18. E-mail: middelfart@
hoereforeningen.dk Fast
mødested, når andet ikke
er angivet: Sognegården v.
Middelfart Kirke, Algade 7,
Middelfart.
◗ Onsdag d. 4. marts, kl. 19
i Middelfartsalen på Kulturøen
får vi i samarbejde
med Assens lokalafdeling
besøg af Carsten Ellekjær,
dansk forhandler af høreimplantater
fra Med-El.
Carsten Ellekjær vil fortælle
om CI: ”Få lyden ind under
huden”, og er vært ved kaffe
og kage. Der er teleslynge
og skrivetolk. Tilmelding var
senest d. 2. marts.
◗ Lørdag d. 28. marts, kl.
10 -16 i Middelfartsalen på
Kulturøen stiller vi op med
egen stand sammen med
andre frivillige organisationer.
Det er et fælles projekt i
samarbejde med Middelfart
kommune. Følg i øvrigt annonceringen
i Dagspressen.
NYBORG
Formand: Anna Bettina
Hansen, Gl. Vindingevej
332, 5800 Nyborg, tlf.
65302090, e-mail: nyborg@
hoereforeningen. dk
ODENSE
Formand: Claus Hansen, Carl
Blochsvej 145, 3. tv., 5230
Odense M, tlf. 66137732, fax.
66137732 Træffes bedst efter
kl. 17.00. e-mail: cha145cb@
hotmail.com Fast mødested,
når andet ikke er angivet: Bolbro
Ældrecenter, Stadionvej
50, 5200 Odense
◗ Torsdag d. 19. marts, kl.
19 – 22 afholdes foredrag af
tidl. Borgmester John Jakobsen
og fru Kisser. Ægteparret
har været globetrottere i
mange år, og er interessante
fortællere. Der vil også blive
vist film om Argentina. Kaffe,
øl og vand kan købes –
brød medbringes.
SVENDBORG
Formand: Ellen Marie Rosengren,
Tvedhaven 115,
5700 Svendborg,
tlf. 62216375
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Skallen,
Møllergade 99 i Svendborg
◗ Mandag d. 9. marts, kl.
13.30 – 15.30 afholdes musikalsk
underholdning med
Arne Rasmussen på harmonika.
Vi tilbyder kaffe m.
brød til 25 kr.
SØNDERBORG
Formand: H. Harry Sønnichsen,
Østerkobbel
36, 6400 Sønderborg,
tlf. 74423037, mobiltlf.
40826919, e-mail: harry@
stofanet.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Aktivitetshuset Alléen.
◗ Lørdag d. 14. marts, kl.
13 på Alléen er der lotto
med de gode gevinster.
◗ Onsdag d. 18. marts, kl.
19 afholdes der foredrag
og underholdningsshow af
Lotte Rømer, ”Hva´ så”.
Lotte Rømer som tager sit
udgangspunkt i egen høresituation
og sin nyeste
bog er både en god og inspirerende
fortæller/foredragsholder.
Arrangementet
indledes ved sanggruppen
”Canzone” og er åbent for
alle. Billetter fås ved henvendelse
til formanden senest
5. marts. Pris 30 kr. pr. stk.
◗ Lørdag d. 28. marts, kl. 13
på Alléen er der lotto med
de gode gevinster.
TØNDER
Formand: Ingeborg Pedersen,
Søndergade 16, 6780
Skærbæk, tlf. 74752916
VARDE
Formand: Søren Peder Sørensen,
Langhedevej 12,
6800 Varde, tlf. 75261006
Fast mødested, når andet
ikke er nævnt: Medborgerhuset,
Storegade 57, 1. sal,
6800 Varde
VEJEN
Formand: Lars Bang Jeppesen,
Kongeåvej 28, Skibelund,
6600 Vejen, tlf.
75362201, fax. 75362205,
e-mail: mette@bangjeppesen.dk
VEJLE
Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej
30, 6051 Almind, tlf.
75561804, e-mail: fl@pc.dk
Fast mødested, når andet
ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter,
Kirkegade 11
(gennem porten) eller indgang
fra Grønnegade 7,
Vejle
Derudover
Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter,
Kirkegade 11
(gennem porten) eller indgang
fra Grønnegade 7, Vejle
Åbningstid: Onsdag i den
første ulige uge i hver måned
fra kl. 16.00 til 18.00.
Sæson: Forår fra jan.-maj
og efterår fra sept.-dec. Cafevært:
Annelise Madsen og
Johnna Kyed.
HyggeCafé, hvor berørte af
Menière, tinnitus eller andre
høreproblemer kan komme
og få en snak. I øvrigt er alle
interesserede velkomne.
◗ Onsdag d. 11. marts er
næste åbningsdag.
ÆRØ
Formand: Susan Kromann,
Enighedsstræde 2,
5960 Marstal, mobil.tlf.
40258477, e-mail: susankromann@tdcadsl.
dk
Høreforeningen –
Kontaktpersoner –
Klubber
Menière og tinnitus
Kontakt: Anders Lund,
Holmevej 6, 6700 Esbjerg,
tlf. 75451322, e-mail: holmevej6@mail.dk
Kontakt:
Else Hansen, Hans Jensens
Vej 7, 7160 Tørring, tlf. 75
80 18 80 Kontaktpersoner:
tlf.70104929 Vil du høre
mere om Menière, tinnitus
eller lydoverfølsomhed
Åben anonym rådgivning på
Center for Kommunikation
og Hjælpemidler, Vestre
Engvej 56, 7100 Vejle.
Døvblevne MHSklubben
Kontakt: Mette Bang
Jeppesen, Kongeåvej 28,
6000 Vejen, tlf./ teksttlf.
75362201, Fax 75362205,
e-mail:
mette@bangjeppesen.dk
MHS-klubben Fredericia
Formand: Kirsten Brandt,
Annavej 29, 7000 Fredericia,
SMS: 26689124, e-mail:
k@brandt.tele.dk
Hørehæmmede Børns
Forældre
HBF-Klubben Sydvest
Kontaktperson: Lars Bjørnhardt,
Torvegade 126, 6700
Esbjerg, tlf. 75134999,
Mobil. 20264999, e-mail:
bjornhardt@email.dk HBFklubben
Sydøst Kontaktperson:
Unni Bjertnæs Maegaard,
Kongshøj Allé 61, 5300
Kerteminde, tlf. 65324733,
e-mail: unni@maegaard.dk

42
aktiviteter
&
adresser
REGION
HOVEDSTADEN
HB-medlemmer:
Judith Hansen, Lundeparken
7, st. mf., 3600 Frederikssund,
tlf. 60470235, e-mail:
hansenju@webspeed. dk
Bolette Østberg, Madvigs
Allé 13, 2.th. 1829 Frederiksberg
C., tlf. 33310762,
e-mail: bolette@ofir.dk
Jan Krogsaa, Boeslundevej
2, 1.sal 2700 Brønshøj,
tlf. 39661551, mobil/SMS.
20887209, e-mail: krogsaa@gmail.com
Lisbeth Persson,
Midgårdsvej 51, 3700
Rønne, tlf. 56955664
Høreforeningen
Lokalafdelinger
ALBERTSLUND
Formand: Christian Desfeux,
Galgebakken-Skrænt
4 – 5 B, 2620 Albertslund,
tlf. 43624437. e-mail: albertslund@hoereforeningen.
dk Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Frivilligt
Centret, Bygangen 25, 1.
sal, Albertslund
◗ Den 2. onsdag i hver måned
mellem kl. 19 – 21 har
vi ÅBENT HUS m. bl.a. HØ-
RESNAK, hvor du kan blive
informeret om alt vedr. høreproblemer,
høreapparater,
hjælpemidler, øresygdom,
m.m. Dette er også træffetidog
sted til formanden. Har
du gode ideer, som andre kan
have glæde af, så lad os høre
om dem under hyggelige og
uformelle forhold. Vi serverer
kaffe og te. Der er mulighed
for at købe øl og vand.
ALLERØD
Formand: Lonneke Nørrung,
Pinievangen 23, 3450
Allerød, SMS: 40112201,
email: lonneke@edb.dk Fast
mødested, når andet ikke
er angivet: Pensionisthuset,
Skovensvej 6 i Allerød
◗ Tirsdag d. 3. marts, kl.
14 -16 kommer Flemming
Aanæs og fortæller om sit
møde med den arabiske
kultur. Flemming Aanæs tager
udgangspunkt i sin bog,
”En fremmed blandt frem-
mede”. Arrangementet afholdes
i samarbejde med
Ældresagen.
◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.
14 – 16 kommer Torsten
Lenstrup, jurist for Ældresagen,
for at orienterer os om
de nye love og regler vedr.
arv og testamente. Arrangementet
afholdes i samarbejde
med Ældresagen.
◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.
19 – 21.30 afholdes årsmøde
m. dagsorden iflg. vedtægterne.
Umiddelbart inden
vil René Kongedam fra
Phonak demonstrere tekniske
hjælpemidler
BALLERUP
Formand: Jørn Christensen,
Baltorpvej 70, 2750 Ballerup,
tlf. 60710874, e-mail:
ballerup@hoereforeningen.
dk Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Ballerup
Præstegård, Præstevænget 2
A i Ballerup
◗ Mandag d. 30. marts, kl. 19
Høreapparatfirmaet Widex
fortæller om deres produkter.
Vi fortsætter møderækken,
hvor vi får præsenteret
forskellige høreapparatfirmaers
produkter og produkternes
muligheder for at forbedre
hørelsen. Kaffe/te m. brød
20 kr. Alle er velkomne.
BORNHOLM
Formand: Helene Svendsen,
Mejsevangen 5, 3700 Rønne,
tlf. 56950691. e-mail:
helene@svendsen.mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sagahuset,
Sagavej 1 i Rønne.
◗ Lørdag d. 28. marts, kl. 14
har LIONS CLUB inviteret
os til bankospil med de blinde/svagtseende.
LIONS er
vært ved kaffe og brød. Pris
pr. plade 10 kr. Der vil være
sidegevinster og trøstepræmier
bestående af forårets
blomster. Gratis kørsel ved
hurtig tilmelding. Gæster er
velkomne, da arrangementet
aflyses ved for få tilmeldinger.
BRØNDBY
Formand: Rita Hørdam
Petersen, Højkær 39, 6.
th., 2605 Brøndby, tlf.
36755411, e-mail: broendby@hoereforeningen.
dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Kulturhuset
Kilden, Nygårds Plads 31 i
Brøndby.
EGEDAL
Formand: Bruno Jensen,
Sigridsvej 25, 3650 Ølstykke,
tlf. 47101430, e-mail:
bruno. connie@mail.dk
FREDERIKSBERG
Formand: Bolette Østberg,
Madvigs Allé 13, 2. th.,
1829 Frederiksberg C, tlf.
33310762, e-mail: frederiksberg@hoereforeningen.
dk
◗ Torsdag d. 5. marts, kl.
13.30 - 15 på Café Kram,
Peter Bangs Vej 1, indgang
G, 2000 Frederiksberg har
vi et ”Åbent Hus”-arrangement
med hørerådgivning.
Kom og mød en, der har
prøvet det selv. En eller flere
repræsentanter fra Høreforeningen
Frederiksberg Lokalafdeling
vil være til stede
og lytte til dine problemer
og spørgsmål. Vi byder på
kaffe og kage.
◗ Onsdag d. 18. marts, kl.
13.30 på Café Kram afholdes
foredrag om Castberggård
og dets kursustilbud
ved Erik Fabricius. Der vil
være teleslynge. Vi byder på
kaffe og kage. Tilmelding til
formanden senest onsdag d.
11. marts. Pris kr. 30. Adresse:
Se under d. 5. marts.
FREDERIKSSUND
Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej
6, 3600 Frederikssund,
tlf. 47315504, e-mail:
ole.thing@mail.dk
◗ Onsdag d. 18. marts, kl.
19 – 21.30 på Papirstedet,
Holmensvej 4, Frederikssund,
afholder vi kursus i
hvordan man laver æsker,
kort og andet. Pris kr. 125
(betaling af instruktør) Tilmelding
senest søndag d. 8.
marts på tlf. 60472763 eller
mail ell.hansenju@webspeed.dk
Såfremt der skulle
være flere end 10 tilmeldte,
laver vi endnu et arrangement.
FURESØ
Formand: Alma Vang, Mølledalen
35, Jonstrup, 3500
Værløse, tlf. 44660950
GENTOFTE
Formand: Grethe Boisen,
Ordrup Jagtvej 40 B, st. th.,
2920 Charlottenlund, tlf.
39641967, mobiltlf. SMS
27633401
GLADSAXE
Formand: John Agerholm,
Rolf Krakes Allé 23, 2860
Søborg, tlf. 39562265, e-
mail: jagerholm@webspeed.
dk Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Forebyggelsescentret,
Søborg Hovedgade
200 i Gladsaxe.
GLOSTRUP
Formand: Asta Holm, Diget
39, 1. tv., 2600 Glostrup,
tlf. 6043 1271, e-mail: glostrup@hoereforeningen.
dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Aktivitetscentret,
Sydvestvej 12 i Glostrup
◗ Den første tirsdag i hver
måned fra kl. 10 – 12 træffes
bestyrelsen i Aktivitetscentret.
Har du spørgsmål
om høreapparater, hjælpemidler,
tilskud mm. oplyser
vi om muligheder og regler.
Du kan også udveksle erfaringer
med andre ligestillede.
Første gang er tirsdag
d. 3. marts.
◗ Torsdag d. 26. marts,
kl. 19 får vi besøg af Peter
Hansen, præst for hørehæmmede,
som vil læse og
fortælle om Adam Oehlenschlägers
”Sankt Hansaften
spil”. Teleslynge og skrivetolk.
Kaffe m. brød 20 kr.
Tilmelding senest fredag d.
20. marts til formanden eller
til næstformanden på tlf.
20651738.
GRIBSKOV
Formand: Birgitte Thorsmøll,
Birkevang 223, 3250
Gilleleje, tlf. 48355528, e-
mail: thorsmol@mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Frivillighedscentret,
Holtvej 8 i Græsted.
HALSNÆS
Formand: Finn Østervig
Christiansen, Hillerødvej
102, 3300 Frederiksværk,
mobiltlf.23449656, e-mail:
elmhillfinn@post.tele.dk
HELSINGØR
Formand: Hans Lind-
Madsen, Mølledammen
7 J, 2980 Kokkedal, tlf.
49193976, e-mail: helsingoer@
hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Fællessalen
i Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør
◗ Mandag d. 16. marts, kl.
13 – 16 afholdes der bingo.
To stykker smørebrød m. 1
øl/vand samt to spilleplader
kun 50 kr. Tillægsplader 10
kr. Ikke-medlemmer 70 kr.
Tilmelding senest tirsdag d.
10. marts til Niels Garboe
på 27357510.
HERLEV
Formand: Edy Leerbeck,
Vindebyvej 22A, st. tv.,
2730 Herlev, tlf. 44911593,
fax. 44911596, e-mail:
e.leerbeck@mail.dk Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Sognehuset, Herlev
Bygade 38B, 1. (elevator)
◗ Torsdag d. 26. marts, kl.
19 – ca. 22 afholdes foredrag
af Farwha Nielsen,
kommunalbestyrelses- medlem
i Herlev, om: Fra livet
som prinsesse i Afghanistan
til kommunalbestyrelsesmedlem
i Danmark. Kaffe
m. brød 20 kr. Alle er velkomne,
så tag din nabo eller
familie med.
HILLERØD
Nu opretter Hillerød sin
egen lokalafdeling Efter i
en periode at have været en
del af Allerød lokalafdeling,
gøres der nu et forsøg på at
etablere en selvstændig lokalafdeling
i Hillerød.
HVIDOVRE
Formand: Niels Jensen-
Stroch, Brostykkevej
24, 2650 Hvidovre, tlf.
36785106, e-mail: hvidovre@hoereforeningen.
dk

aktiviteter
&
adresser
43
HØJE-TAASTRUP
Formand: Bent Wilsen,
Rødkælkevej 23, 2630 Taastrup,
tlf. 43522516, e-
mail: wilsen@mail.dk Fast
mødested, når andet ikke
er angivet: Medborgerhuset,
Taastrup Hovedgade 71
i Taastrup
◗ Tirsdag d. 24. marts, kl. 18
får vi besøg af Søs Bencke,
salgschef hos høreapparatfirmaet
Phonic Ear A/S, der
vil demonstrere det sidste
nye inden for høreteknik.
Kom og få inspiration. Vi tilbyder
Smør-selv sandwich
m. 1 øl/vand til 25 kr. Tilmelding
senest tirsdag d. 10.
marts til formanden. Derudover
Hørerådgivningen Træningscentret,
Espens Vænge
44 i Tåstrup Hver 2. mandag
i hver måned fra kl. 10 – 12,
er Emma Jøhl og bestyrelsen
klar med høreomsorg og
rådgivning. Her kan du få dit
høreapparat renset og skiftet
slanger og få gode råd
om nyanskaffelser og om
brugen, regler og tilskud.
◗ Mandag d. 9. marts er datoen
i denne måned.
HØRSHOLM
Formand: Pt. ingen.
ISHØJ
Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen
25, 2635 Ishøj,
tlf. 43535658, mobil.
23240158, e-mail: ishoej@
hoereforeningen.dk
KØBENHAVN
Formand: Eva Baunsgaard,
Glentemosen 22, 2.tv, 2605
Brøndby, tlf. 43451218 Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Sankt Knuds Vej 36,
1. sal, 1903 Frederiksberg
C, tlf./fax 33247547, e-mail:
LBH.KK@mail.dk , Telefonog
ekspeditionstid: Mandag
til torsdag, mell. Kl. 10-
12. Udenfor kontortid modtager
tlf.-svarer besked.
◗ Lørdag d. 21. marts, kl.
11.45 i Rømersgade 22, ved
Arbejderhuset, København
vil vi med guide få fortalt
om familien Sørensen. Bagefter
er der ”gammeldags”
middag i kælderen excl.
drikkevarer.
Max deltagerantal 20. Pris
for medlemmer 150 kr. og
for ikke-medlemmer 300 kr.
Tilmelding/betaling senest
torsdag d. 5. marts.
LYNGBY-TÅRBÆK Formand:
Kirsten Vikelsøe,
Hasselvej 69, 2830 Virum,
tlf. 22970252, e-mail:
k.vikelsoe@fasttvnet.dk Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Sognegården, Stades
Krog 9, 2800 Kgs. Lyngby
RØDOVRE
Formand: Knud Poulsen,
Valhøjs Allé 79, 5. th., 2610
Rødovre, tlf. 36414471, e-
mail: rkpo@webspeed.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Ørbygård,
Medelbyvej 6, lokale U208,
Rødovre.
◗ Torsdag d. 5. marts, kl.
19 – 21.30 afholdes 2 års
fødselsdag. Vores kasserer
Dorthe Agerkaar viser lysbilleder
og fortæller om sin
tur til New Zealand. Der er
lagkage og am. lotteri. Tilmelding
til formanden, så
der er lagkage nok til alle.
Derudover Hørerådgivningen
Cafébiblioteket Milestedet,
Nørrekær 8 i Rødovre
TIRSDAG i ULIGE UGER fra
kl. 11 – 12, Få rådgivning af
frivillige med egne erfaringer
og viden om høreproblemer.
Der gives oplysninger om
mulighed for at søge hjælp
hos ørelæge, tale- og høreinstitut,
samt evt. til kommunen.
Kontaktperson: Lokalafdelings-
formanden.
TÅRNBY
Formand: Liselotte Nielsen,
Hørby Allé 8, 2770 Kastrup,
tlf. 32509061, e-mail: hh@
nielsen.mail.dk
◗ Tirsdag d. 3. marts, kl. 19
– ca. 22 i foreningscentret
Postkassen, Amager landevej
71, Kastrup afholdes
foredrag vedr. tinnitus og
menière. Foredragsholderen
kommer fra CSV. Kaffe/te
og øl/vand kan købes. Obs!
Vi ”holder fri” i april.
VALLENSBÆK
Formand: Hanne Jespersen,
Tandrupvej 7, 2665 Vallensbæk
Strand, tlf.43734265,
e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.
dk
Høreforeningen
– Klubber –
Kontaktpersoner
FILMKLUBBEN
Fredage kl. 14.30 – 17.30 på
Skt. Knudsvej 36, 1., 1903
Frederiksberg. Kontaktperson:
Arne Blessing, Jernbane
Allé 16, st. th., 2720 Vanløse,
tlf. 38790150, SMS.
24262033
◗ Fredag d. 6. marts, kl.
14.30 – 17.30 ser vi ”Oldtidens
supermagter” Khvbilai
Khan bliver verdens hersker.
◗ Fredag d. 20. marts, kl.
14.30 – 17.30 ser vi ”Arvingen”.
En dansk film m/undertekster.
Spilletid 92 min.
Døvblevne
Klub Hellerupperne
Formand: Peter Lundh, Hellerupvej
4, 3. th., 2900 Hellerup,
e-mail: peter_ lundh@
webspeed.dk Klubbens formål
er at samle døvblevne
og svært hørehæmmede
samt pårørende i alle aldre
til samvær med ligestillede.
Har du lyst til at indgå i det
sociale samvær, er du velkommen
i vor klub – kontakt
venligst bestyrelsen. Et
minimum af kendskab til
tegn-støttetkommunikation
(TSK) er påkrævet.
Klub Beethoven
Formand: Niels Garboe,
Hyrdevej 8, 3060 Espergærde,
tlf. 27357510, fax.
32120615 e-mail: niels@garboe.eu
Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret,
Skansevej 2D, 3400 Hillerød
◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.
19 – 22 i lokale 309 skal vi
øve TSK. i ca.1 time. Bagefter
er det tid til kaffe/te og
en god diskussion om alt
der er hændt os i løbet af
måneden. Venlig hilsen bestyrelsen.
Torsdagsklubben En klub
for alle med interesse for
Mund- og Håndsystemet
samt visuel kommunikation
(støttetegn m.m.) Formand:
Karin Sørup Rasmussen,
Ruten 173, 1.
dør 4, 2700 Brønshøj, tlf.
38817485, (helst aften),
SMS. 61466530, e-mail:
karinsrasmussen@hotmail.
com Kontaktperson: Lisbeth
Strange Johansen, Ringtoften
51, st.tv., 2740 Skovlunde,
SMS: 21247903, e-mail:
lsjoh@mail.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Frankrigsgade 4, 2300
Kbh. S. Møde i ulige uger
torsdag kl. 18.30 – 21.30,
hvis ikke andet er angivet.
◗ Torsdag d. 12. marts,
kl. 18.30 - 21.30 afholdes
filmaften. Der vises ”Atlantis
– jagten på det forsvundnerige”.
Spilletiden er 48
min. Obs! Husk betaling til
påskefrokost.
◗ Lørdag d. 28. marts, kl. 13
-19 afholdes påskefrokost.
Betaling senest 12. marts.
Club 88 (for hørehæmmede
i den erhvervsaktive alder).
Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade
6, 4. tv., 1732 Kbh.
V, tlf. 33228314, e-mail: inge-lise.blixt@abbisp.
dk og
Kirsten Sørensen, Store Møllevej
20, 1. tv., 2300 Kbh. S,
tlf. 32577853. Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Sankt Knuds Vej 36, 1,
kl. 19.00, tirsdag i lige uger,
hvis ikke andet er oplyst.
◗ Tirsdag d. 3. marts, kl. 19
viser Anne-Marie og Jørgen
Burmeister film fra deres
krydstogt med skibet Jewel
of the Seas.
Menière og tinnitus
Kontakt: Bent Wilsen, Rødkælkevej
23, 2630 Taastrup,
tlf. 43522516, email: wilsen@mail.dk
Kontaktpersoner:
tlf. 70104929 Kontakt:
Jørgen Rasmussen, Boulevarden
39, 4760 Vordingborg,
tlf. 55373896, e-mail:
jr39@webspeed.dk
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Ulrik Sørbye Friis,
Stærevej 7, 2970 Hørsholm,
tlf. 45761904, e-mail: usf@
hbf-kbh.dk
REGION
SJÆLLAND
HB-medlemmer:
Karl Dirksen, Hørhaven
13, 4300 Holbæk, tlf.
59440023, e-mail: kalinga@
mail.tele.dk Svend Stennicke
Larsen, Lyngevej 34,
Ny Fløng, 2640 Hedehusene,
tlf. 46560307, fax.
46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk
Lars Bo
Ammitzbøll, Reedtzholmvej
49, 4700 Næstved, tlf.
55440956, e-mail: lba@
post9.tele.dk Ib Petersen,
Blåbærvej 14, 4735 Mern,
mobil: 40 86 74 82 e-mail:
taxaib@mail.tele.dk
REGIONSARRANGEMENT
◗ Mandag d. 16. marts kl.
18,30 På Holbæk Bibliotek,
Nygade 9-13, Indkaldes i
henhold til aftale til fællesmøde
for Region Sjælland,
2 repræsentanter fra hver af
regionens lokalafdelinger.
Mødet indledes med et par
stk. smørrebrød, øl/vand og
kaffe. Evt. henvendelse til
Karl Dirksen (se ovenfor).
Høreforeningen –
lokalafdelinger
FAXE
Formand: Jørgen Solmose,
Ådalen 9, 4690 Haslev, tlf.
56315064, e-mail: gjsolmose@stofanet.dk
GREVE
Formand: Marianne
Carlsen, Bakkeager 6, 2670
Greve, mobil. 21666149,
e-mail:
marianne@juul.mail.dk
GULDBORGSUND
Formand: Leila Pedersen,
Nykøbingvej 142, Radsted,
4990 Sakskøbing,
tlf. 53890588
HOLBÆK
Formand: Karl Dirksen,
Hørhaven 13, 4300 Holbæk,
tlf. 59440023, e-mail: holbaek@hoereforeningen.
dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Elisabethcentret,
Carl Reffsvej 2 – 4
i Holbæk.

44
aktiviteter
&
adresser
◗ Tirsdag d. 10. marts, kl. 14
– 16 afholdes månedsmøde
hvor hjælpemidler og høreomsorg
er de centrale emner.
Vi får besøg af hørekonsulent
Helle Holdt og Francis
Berg fra Høreinstituttet
samt en høreomsorgsassistent
fra kommunen. Kaffe
og lagkage til kr. 30.
◗ Tirsdag d. 24. marts, kl.
19 – 20.30 i Foreningshuset
Østergården, Undløse, afholder
vi Samtalecafé, hvor
repræsentanter for Høreforeningen
vil være til stede.
Der vil blive vejledt om tinnitus,
menière og meget andet
vedr.hørelse, og muligheder
for at søgebistand. Arrangementet
er gratis, og der er
adgang for alle.
KALUNDBORG
Formand: Rosa Abrahamsen,
Nyvangsvej 28, st.
th., 4400 Kalundborg, tlf.
59516945 Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Nyvangskirken.
KØGE
Formand: Inge Boisen,
Gymnasievej 81,3, th., 4600
Køge, tlf. 56660989, e-mail:
boiseni@mail.tele.dk Fast
mødested, når andet ikke
er angivet: Teaterbygningen,
Bag Haverne 1 i Køge ◗
Mandag d. 9. marts, kl. 19
kommer Anker Jørgensen
og holder foredrag om sit
liv som folketingsmedlem/
statsminister og livet derefter.
Der vil være teleslynge
og skrivetolk. Kaffe og kage
20 kr. Se i Lørdags-Avisen
for evt. ændringer.
LOLLAND
Formand: Henning Johansen,
Reimersgade 1, 4900
Nakskov, tlf. 54951501, fax.
54951511, e-mail: hen.johansen@gmail.com
◗ Tirsdag d. 17. marts, kl.
14 – 16.30 i Skovriddergården,
Svingelen, Nakskov afholdes
medlemsmøde. Søs
Bencke fra Phonic Ear vil
demonstrere det seneste nye
inden for høreapparater og
teleslynge. Tilmelding til taxakørsel
senest onsdag d.11.
marts til formanden.
NÆSTVED
Formand: Lars Bo Ammitzbøll,
Reedtzholmvej
49, 4700 Næstved, tlf.
55440956, e-mail: lba@
post9.tele.dk
◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.
14 – 16. I Sct. Jørgens Sognegård,
Parkvej 101, kommer
sognepræst Torben
Møllenbach og afholder
lysbilledforedrag om Jeppe
Aakjær. Vi vil få en oplevelse
med fortælling, sang
og musik. Kaffe og kage 25
kr. Gæster 40 kr. Sidste frist
for tilmelding: Onsdag d. 4.
marts.
ODSHERRED
Formand: Kirsten Terp Hansen,
Bispevej 30, 4500 Odsherred,
tlf. 59912350 Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Pakhuset i Nykøbing
Sjælland.
◗ Onsdag d. 11. marts, kl.
19 kommer Johan Kirk, redaktør
for Venstrebladet, og
fortæller om sine 45 år på
bladet.¨
RINGSTED
Formand: Kurt Christensen
Vilhelm Andersensvej 20,
1. tv., 4100 Ringsted, tlf.
57611141, Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Sognegården, Klostervænget
2 A, Ringsted
ROSKILDE
Formand: Svend Stennicke
Larsen, Lyngevej 34,
Ny Fløng, 2640 Hedehusene,
tlf. 46560307, fax.
46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk
Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Sct. Maria Park, Frederiksborgvej
2 i Roskilde.
◗ Torsdag d. 12. marts kl.
19 – ca. 21.30 afholdes foredrag
om tinnitus. Annie
Thomsen som selv lider af
tinnitus vil beskrive, hvordan
det er at leve med denne
sygdom. Der vil være mulighed
for at stille spørgsmål
undervejs. Gratis adgang.
Kaffe/te m. brød 15 kr. Alle
– også gæster – er velkomne.
◗ Mandag d. 23. marts, kl.
15 – ca. 17 afholder vi hyggemøde.
Kom og vær med
til at hygge på hørehæmmedes
betingelser. Kaffe/te og
kager 15 kr.
◗ Lørdag d. 28. marts, kl.
18 – ca. 23.30 i Kristianslunds
Selskabslokaler fejrer
Høreforeningen Roskilde
Lokalafdeling 70 års jubilæum.
Der vil være festmenu,
fri bar (øl/vand og vin) og
underholdning. Pris 250 kr.
Tilmelding senest lørdag d.
21 marts til formanden eller
Gitte.
◗ Mandag d. 4. maj til fredag
d. 8. maj kan I (også
nabolokalafdelinger) tage
med os til Holland. Af hensyn
til busselskabets planlægning
skal vi allerede nu
have tilmelding til turen.
Der er begrænset plads.
Pris: 2.795 kr. (enkeltværelse
+ 600 kr.) inkl. firestjernet
bus, hotelophold,
halvpension, udflugter, dog
ekskl. evt. entréer, dansk rejseleder.
Tag gerne familie &
venner med. Kontaktperson:
formanden.
SLAGELSE
Formand: Agnes Munkhøj
Nielsen, Kildevænget 4,
4200 Slagelse, tlf. 98143045
e-mail: flemagnes@stofanet.
dk
◗ Torsdag d. 26. marts, kl.
10.30 i Aktivitetshuset Midgårds
mødelokale, skolegade
8, Slagelse afholder vi
hørecafe som en støtte for
høreapparatbrugere og en
mulighed for socialt samvær
med ligestillede. Lokalformanden
Agnes Munkhøj og
høreomsorgsassistent Bente
Pedersen vil være til stede.
SOLRØD
Konstitueret formand: Britt
Nissen, Boghvedemarken
58, 2680 Solrød, mobil.
Kun SMS e-mail: solroed@
hoereforeningen. dk
SORØ
Formand: Finn Grønholt,
Søndergade 25, 2. tv., 4180
Sorø, tlf. 57820620 Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Kaarsbergcentret,
Dr. Kaarsbergvej 3 i Sorø
◗ Tirsdag d. 10. marts, kl.
14 får vi besøg af Helle Olsen,
sygeplejerske, der vil
fortælle om sit udfordrende
job i Grønland. Kom og hør
om alt fra isfjælde, kælvende
bræer, hundeslæder og
isfiskeri til blomstrende fjelde
og midnatssol. ¨
STEVNS
Formand: Eva Nielsen, Storedalsvej
3, Tommestrup,
4660 St. Heddinge, tlf.
56502063, e-mail: klinthytten@mail.dk
VORDINGBORG
Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget
4, Nyråd, 4760
Vordingborg. tlf. 55372186,
e-mail: jejoe@nyraad.net.
Høreforeningen –
Kontaktpersoner –
Klubber
Menière og tinnitus
Kontakttlf. 70104929
Kontakt: Jørgen Rasmussen,
Boulevarden 39, 4760 Vordingborg,
tlf. 55373896,
e-mail: jr39@ webspeed.dk
Kontakt: Renate
Kauschwitz, Ørnevej 2,
4873 Veggerløse, tlf. 54 13
25 88, e-mail: renatekau@
hotmail.com
Døvblevne
Kontakt: Jørgen Føhns,
Boholtevej 15, 2.tv., 4600
Køge, teksttlf. 56654386,
e-mail: foehnsebasse@mail.
tele.dk
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Helle Larsen,
Fredensvej 7, 4200 Slagelse,
tlf. 58267175, e-mail: pelle@
larsen.mail.
Tekster på TV!
Ved du, at både DR og TV2 tekster mange af deres udsendelser
via tekst-TV Slå op på side 399, så kommer
teksterne automatisk forneden i billedet. Nyhedsudsendelserne
kl. 18.30 og 19.00 er som regel tekstet.

aktiviteter
&
adresser
45
Høreforeningens kontaktpersonerer til for dig
Nogle gange kan det være rigtig rart at få talt med en, som
har mærket høreproblemer, tinnitus og ménière på sin
egen krop, og som kan fortælle lidt om mulighederne for
hjælp.Du kan som medlem ringe til dem alle ugens dage.
Også anonymt , hvis du ønsker det.
Ring tlf. 70 10 49 29
Høreforeningens udvalg
Arbejdsmarkedsudvalg:
Formand: Camilla Rasmussen.
Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk
Døvblevneudvalget:
Formand: Trine Gaarsdahl.
Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk
Støj- og Forebyggelsesudvalget:
Formand: Carsten Hussing.
Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk
Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget:
Formand: Carsten Hussing.
Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk
Hørehæmmede Børns Forældreudvalg:
Formand: Helle Larsen.
Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk
Kursusudvalget:
Formand Karl Dirksen.
Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk
Menièreudvalget:
Formand: Renate Kauschwitz.
Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk
Tinnitusudvalget:
Formand: Frode Larsen.
Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk
Ungdomsudvalget:
Formand: Ninna Engelbrecht.
Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk
Høreudvalget:
Formand: Bruno Jensen.
Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk
Cochlear Implant-udvalget:
Formand: Thomas Rasmussen.
Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk
Brugerkontaktudvalget:
Formand: Inge-Lise Blixt.
Mail: brugerkontaktudvalg@hoereforeningen.dk
Gudstjenester
Øst for Storebælt
København – søndag den 01. marts
(1. søndag i fasten) kl. 14.00
Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148,
1123 København K.
Peter Hansen. Kaffe efter gudstjenesten.
Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor,
Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18),
e-mail: sctandreas.sogn@km.dk
Næstved – søndag den 15. marts
(3. søndag i fasten) kl. 14.00
Skt. Jørgens Kirke, Parkvej 101, 4700 Næstved.
Peter Hansen. Kaffe efter gudstjenesten.
Transport: henv. t. Skt. Jørgens Kirkes kontor,
Tlf. 55 73 71 10 (ma-fr 9-13, to +16.30-18).
e-mail: post@sjkn.dk
Vest for Storebælt
Hobro – søndag, den 15. marts 2009
kl. 10:15 i Hobro kirke
(Adelgade 52B, 9500 Hobro).
Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.
Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.
Gudstjeneste i samarbejde med pastor em. Søren Mathiasen
og Høreforeningen Mariagerfjord Lokalafdeling.
Frokost efter gudstjenesten i sognehuset
Søndergade 1, 9500 Hobro (25 kroner).
Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 98 57 50 96
eller fax. 98 57 50 96 eller e-post: mathiasen-praest@privat.
dk eller SMS: 29 66 06 50.
Fredericia – søndag, den 22. marts 2009
kl. 10:00 i Lyng kirke (Højmosevej 5, 7000 Fredericia)
Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.
Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.
Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst Susanne
Knudstorp. Frokost efter gudstjenesten i kirkens lokaler
(25 kroner). Tilmelding til frokost og gratis transport,
tlf. 65 92 30 33 eller fax: 65 92 30 64 eller
e-post :ssj@post6.tele.dk eller SMS: 29 66 06 50.
Århus – onsdag, den 25. marts 2009
kl. 19:00 i Fredenskirken, Århus (Rosenvangs Allé 51, 8260
Viby J.) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.
TSK-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet Kommunikation)
Tolkning med bistand fra tolkeelever fra KC-Århus (Center
for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation) Gudstjeneste
i samarbejde med kontaktpræst Per Thomsen. Kaffe
efter gudstjenesten i kirkens lokaler (25 kroner). Tilmelding
til kaffe og gratis transport, tlf. 86 14 21 13 eller fax. 65 92
30 64 eller e-post: kgs@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.

46
Høreforeningen
Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager
over 800.000 danskeres interesser på høreområdet.
Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene
for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne,
CI-opererede og mennesker med tinnitus, menière
eller andre lyd- og høreproblemer.
Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader.
Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lydog
høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne
i at håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer
bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper.
Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger
i alle landets kommuner.
Kontingent:
Kontingent: 260 kr. årligt.
Familiemedlemsskab: 390 kr. årligt.
Landsformand: Søren Dalmark
Sekretariatet:
Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
Telefon: 36 75 42 00
Telefax: 36 38 85 80
Teksttelefon: 36 38 85 72
Giro: 7 00 20 17
Telefontid: hverdage kl. 10-14
www.hoereforeningen.dk
Høreforeningen
Sekretariatets medarbejdere:
Pia Mikkelsen, sekretariatsleder
Jane Hochheim, bogholder
Birgit Hansen, regnskab
Helle Simonsen, medlemsafdelingen
Birgitte Colberg, kontorassistent
Ane Schneidermann, netværksgrupper
Joan Klindt Johansen, netværksgrupper
Birgit Rasmussen, ledelsessekretær
Mette Lundgaard, webmaster
Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig
Malene Brandt, kursuskonsulent
Winnie Gudmand Jensen, kontormedarbejder
Tolkeformidlingen:
Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og
Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76,
Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80.
E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk
Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14
hørelsen
er medlemsblad for
Høreforeningen.
Bladet udkommer omkring
den 1. hver måned undtagen
juli og august. Synspunkter i
bladet står for forfatterens
egen regning og deles ikke
nødvendigvis af foreningen.
Redaktionen forbeholder sig
ret til at bearbejde og forkorte
læserindlæg og artikler.
Redaktør: Irene Scharbau
■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X)
■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen
Fulde navn:
Fulde adresse:
Postnr. og by:
Kommune:
E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr:
Cpr. nr:
(adgangskode til hjemmeside)
Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har Tinnitus: har Mènière:
er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn:
er folkepensionist:
andet:
Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående:
Ægtefælles/samlevers navn
cpr. nr:
Har hørehæmmet barn/børn:
barn/børn har CI:
Barnets navn: cpr. nr: høretab: db
Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr:
dato:
Underskrift:
Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

Lad ikke nogen fortælle dig,
at det er bedre at vente
At få høreapparater handler ikke om at blive gammel …
det handler om at være klog
Lad ikke nogen fortælle dig,
at du ikke kan se tv eller tale
i mobiltelefon som alle andre.
Dual fås med et smart ekstraudstyr
kaldet Streamer, som
hjælper dig med at få mest
muligt ud af den moderne
livsstils teknologi.
Streamer gør bogstaveligt talt
dine Dual-apparater til et lille
håndfrit headset, som sender lyd
trådløst direkte ind i dine ører.
Slut dit fjernsyn, din mobiltelefon,
mp3-afspiller, computer
eller et hvilket som helst andet
Bluetooth-kompatibelt udstyr
til Streamer.
Med Streamer kan du skifte fra
at lytte til musik til at besvare et
telefonopkald bare ved at trykke
på en knap. Streamer fungerer
også som fjernbetjening for Dual,
så du kan ændre lydstyrke eller
skifte lytteprogram utrolig nemt.
www.oticon.dk

Phonak informerer
Ny lyd. Frækt design.
CORE teknologi.
Kan du huske lyden af fuglesang Vindens susen
i trætoppene Regnens dråber Mange opdager
desværre ofte meget sent, at der er visse lyde i
hverdagen, der stille og roligt er forsvundet fra det
samlede lydbillede. Og mange opdager det desværre
først den dag, de får høreapparater og bliver nærmest
overrasket over ALLE de lydindtryk, man pludselig skal
forholde sig til igen.
Mange af de lyde, vi har brug for at høre for at forstå
tale, er højfrekvente lyde. Har du nedsat hørelse, går
du glip af nogle af disse svage, men vigtige lyde,
hvilket gør det svært at forstå tale – især i situationer
hvor der er megen støj i baggrunden.
Phonak kan præsentere et nyt, lille og meget smart
høreapparat – Audéo YES. Ikke blot er designet
utroligt elegant, men apparatet indeholder også den
nyeste af den nyeste teknologi. Indmaden er nemlig
baseret på Phonak’s CORE teknologi, som er en
nyudviklet platform fra 2008. Som en af de vigtigste
funktioner i Audéo YES vil vi nævne SoundRecover,
der genopretter højfrekvent lyd - lyd, der ellers ikke
ville være hørbar.
Audéo YES henvender sig til brugere med milde/
skislope til svære hørenedsættelser og er et meget
fleksibelt apparat - med mulighed for ikke mindre
end 2 forskellige typer højtalere. Og så kan det
naturligvis, som flere af vores nyeste produkter,
kobles til alle former for eksterne lydkilder såsom TV,
mobiltelefonen, MP3-afspilleren eller computeren
– trådløst og med ægte stereolyd!
Audéo YES brugere svarer YES til:
Kan jeg også høre, når der er baggrundsstøj
Kan høreapparatet tilpasses min personlighed
og stil
Kan jeg få de fleste af livets lyde tilbage
Klik dig forbi www.phonak.dk eller bed din høreapparatspecialist
fortælle dig mere om Audéo YES fra
Phonak. Bedre hørelse YES!
© 2009 Phonak Danmark Bibow Design
hørelsen
Afsender:
Høreforeningen
Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre
Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887
Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk