marts 2009 - HÃ¸reforeningen

More documents

Recommendations

Info

8 Høreomsorgen og kommunalreformen Vi skal være ét skridt foran hele tiden Center for Kommunikation og Hjælpemidler udvikler enkeltydelser til kommunerne – men tror på en tre-årig udviklingscyklus, så man igen i 2011 har pakke-aftaler med kommunerne. – I dag tænker kommunerne set under et mindre langsigtet og beslutter sig også på høreområdet ud fra kroner og knappe ressourcer, vurderer centerchefen, der netop har mistet tyve procent af årsomsætningen Af Be n n y La u r i d s e n Fot o: La r s Aa r ø D a Horsens Kommune besluttede at hjemtage hele høreområdet, kostede det dyrt for Center for Kommunikation og Hjælpemidler (CKHM) i Vejle. 20 procent af årsomsætningen forsvandt. Men det har ikke fået centerchef Erik Blæsbjerg Poulsen til at varsle fyringer. – Det kostede seks mio. i omsætning, og det ér en alvorlig ting, som vi ikke sådan lige kan hente hjem igen på et år. Men i lyset af de senere års udvikling efter kommunalreformen var vi allerede i gang med Plan B, som vi nu skruer op for, forklarer centerchefen. Under udvikling i flere år – Den nye verden startede for os i 2007 – efter kommunalreformen. Det år producerede vi 85 procents pakkeløsninger og ydelser som før under amterne, mens de 15 procent bestod af diverse tilkøb. I 2008 voksede diverse tilkøb til
Høreomsorgen og kommunalreformen 9 20 procent. I <strong>2009</strong> forventes tilkøb at udgøre 30 procent, og jeg tror, at fordelingen i 2010 bliver halvtreds-halvtreds. – I løbet af en tre-års-periode er vi gået fra primært pakkeløsninger til kommunerne til, at vi nu har kunder, der i større udstrækning køber enkeltydelser efter behov samt mindre pakker. Vi forventer, at den tre-årige cyklus vil vende igen, sådan at vi i 2011 igen leverer pakkeløsninger med mulighed for tilkøb undervejs. Det bliver starten på en ny cyklus med mere fokus på pakkeløsninger, men hvor vi endnu ikke kender ydelsernes indhold og retning. Det kræver, at vi skal blive bedre til at håndtere både pakkeløsninger og enkeltydelser. Nu har vi så et ekstra udbud af enkeltydelser inden for hele CKHM’s virkefelt, så vi i fremtiden kan påvirke indholdet af de pakkeløsninger, som vender tilbage igen. Vi skal være ét skridt foran udviklingen hele tiden, siger Erik Blæsbjerg Poulsen og fortsætter: Kommunal opmærksomhed og økonomisk tænkning – Udviklingen er, at kommunerne set under et i langt større udstrækning vil købe ydelser, som de kan tage fra hylderne efter behov. Men kommunerne er ikke altid opmærksomme på, hvilket specialviden, der er behov for. Det betyder, at der p.t. på landsplan er en beklagelig tendens til afvikling frem for udvikling af nogle specialer – og det sker på basis af en ofte manglende opmærksomhed og viden omkring et handicaps særlige vilkår og økonomisk tænkning. Problemstilling er og bliver central for kommunerne, der iflg. lovgivningen også i fremtiden skal kunne give de nødvendige specialydelser på området. Der er vi så ved at udvikle og udbyde netop de enkeltydelser, der er behov for nu, i den nærmeste fremtid og om få år. Det forudsætter naturligvis en anderledes og mere tværfaglig organisation, som vil komme på plads i løbet af få måneder. Blandt de nye enkeltydelser er udviklingen af samarbejdet med jobcentre, hvor man vil tilbyde totaludredninger og løsningsforslag – også i forhold til den hørehæmmede. Eksempelvis suppleret med uddannelse og opfølgning til kolleger, der i arbejdssituationer skal forholde sig til f.eks. svært hørehæmmede. – Udgifterne til høreapparater vokser – og kommunerne skál betale. Problemet er imidlertid, at deres muligheder for at gøre andet end betaling er begrænset. Vi tilbyder derfor at kvalitetssikre ydelsen f.eks. ved at gå ind i vurderingen af private tilskudsapparater, ved også at se på andre tekniske løsningsmuligheder, og ved generelt at give brugerne den nødvendige viden for at kunne få det størst mulige udbytte af høreapparatet. En gevinst ved denne helhedsindsats vil være, at også antallet af skuffeapparater reduceres. Samarbejde med private leverandører – Vi vil udbygge vores tilbud inden for behandling af tunge enkeltsager, der ofte går på tværs af fagområder og forskellige lovgivninger – og som kommunerne skal bruge uforholdsmæssig mange resurser på at løfte, fordi de ikke, som os, har specialisterne siddende under samme tag, forklarer Erik Blæsbjerg. Han nævner også udredninger på mange områder. Kurser til kommunikationssvage, bl.a. hørehæmmede. Kompetencegivende kurser til forskellige personalegrupper og pårørende. Screeninger for høre- og synstab, f..eks. på sprogskoler. Specialrådgivning omkring offentlig byggeri eks. i forhold til arbejdsmiljølovgivningen og krav fra Arbejdstilsynet. – Vi har også søgt Undervisningsministeriet om penge til Projekt Handicapviden, der handler om at opgradere undervisere mv. på ungdomsuddannelserne. Vi kan jo se, at der er problemer, når eks. en ordblind får en IT-rygsæk til studiehjælp, og der ikke er hjælp til at få det nødvendige udbytte af rygsækkens indhold. Vi er også på vej ind i et kursussamarbejde på hjælpemiddelområdet omkring udvikling af landsdækkende kursustilbud. Hér kan vi udnytte vores viden og geografiske placering – specielt i forhold til Jylland og Fyn – men også i forhold til kommunale kursusbehov, forklarer centerchefen. Ingen ekstra-tilbud til hørehæmmede i dag Erik Blæsbjerg Poulsen ér klar over, at nogle tilbud kan blive svære at løbe i gang i en tid, hvor kommunerne er presset økonomisk. Han siger: – Ja. det virker som om, kommunernes overtagelse af høreområdet har betydet, at de kun tilbyder det, som hørehæmmede i forvejen kender til – men så heller ikke mere. Heller ikke selv om hørehæmmede kunne have stor gavn af ekstra tilbud. Forklaringen er den samme, at kommunerne set under et i stigende grad efterspørger enkeltydelser frem for helhedsløsninger. Hvor vi før i amterne var borgerens garant for den nødvendige ydelse, skal vi nu imod de økonomiske odds og den ofte manglende opmærksomhed og viden omkring et handicaps særlige vilkår, markedsføre vores ydelser på en sådan måde, at vi dels kan fastholde den nødvendige specialviden af hensyn til de kommende års behov – og bestå den årlige eksamen, hvor kommunerne tager stilling til, hvorvidt de også næste år vil købe vores ydelser. Løsningen på dette paradoks kunne være flerårige aftaler samt et tættere og mere forpligtende samarbejde med kommunerne, slutter centerchefen.
Page 1 and 2: nr • 03 • mar 2009 • udgivet
Page 3 and 4: 3 leder indhold Sør e n Da l m a r
Page 5 and 6: Netværk 5 Henrik Møller har et mi
Page 7: Netværk 7 Farvel til den sidste sp
Page 11 and 12: Kort nyt 11 Forbedringsmuligheder M
Page 13 and 14: Hvilket høreapparat er både diskr
Page 15 and 16: Find vej 15 skal man igennem en men
Page 17 and 18: Kort nyt 17 Stamceller skaber håb
Page 19 and 20: Et hørEapparat, dEr ikkE lignEr dE
Page 21 and 22: tillæg i hørelsen • nr. 03 •
Page 23 and 24: tema:At blive døv 23 besøg hos si
Page 25 and 26: tema:At blive døv 25 Vi skal hjæl
Page 27 and 28: tema:At blive døv 27 Hørepædagog
Page 29 and 30: Hvad giver dig hele din verden - li
Page 31 and 32: Etniske minoriteter og handicap 31
Page 33 and 34: Høreforeningens sekretariat 33 Ane
Page 35 and 36: TEKNIK K EN 35 Fakta HBT 44 år. Ha
Page 37 and 38: For dig som er kandidat til et Coch
Page 39 and 40: aktiviteter & adresser 39 Deadline
Page 41 and 42: aktiviteter & adresser 41 5610 Asse
Page 43 and 44: aktiviteter & adresser 43 HØJE-TAA
Page 45 and 46: aktiviteter & adresser 45 Hørefore
Page 47 and 48: Lad ikke nogen fortælle dig, at de

marts 2009 - HÃ¸reforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?