Hørelsen april 2008 - Høreforeningen

hoereforeningen.dk

Hørelsen april 2008 - Høreforeningen

nr • 04 • apr 2008 • udgivet af HØREFORENINGEN


Godt at mødes med andre

erhvervsaktive

Private klinikker: Du får hvad du betaler for

Læs om Cros-apparater


nr • 04 • apr 2008 • udgivet af HØREFORENINGEN


Godt at mødes med andre

erhvervsaktive

Private klinikker: Du får hvad du betaler for

Læs om Cros-apparater


3

leder

indhold

Sør e n Da l m a r k,

l a n d s f o r m a n d

Ansvarsdeling

Et gammelt mundheld siger, at hvis man deler

et ansvar for en opgave mellem to, så tager de

ca. 1 procent hver, resten forsvinder ud i den

blå luft. Lige nu har vi to eksempler fra Region

Midtjylland, hvor ansvaret for en opgave er

delt mellem to instanser.

108 18

22

3

4

Private klinikker: Man får hvad man betaler for

Man får, hvad man betaler for

Regionen driver sygehusene, herunder Høreklinikken

i Århus, som også har en afdeling

i Grenaa. Sygehuset vil spare og nedlægge

klinikken i Grenaa. Det betyder, at de ca. 350

patienter, som årligt har benyttet Grenaa klinikken,

skal til Århus for at få behandling. En

del af disse patienter er ældre mennesker, som

skal have kørselshjælp i form af taxa eller Falck,

og her bliver det så kommunen, som får udgifterne.

For både samfundsøkonomien og den

enkelte borger er det en rigtig dårlig løsning.

6

7

8

10

1 4

18

22

24

Ekstraudgifter hos private forhandlere

Århus lukker for "audiologisk skadestue"

Grenaa skal til Århus

Det er en gevinst at møde andre i samme situation

Cros-systemet gir´ ham selvtillid

Taxameteret spreder sig

Det ville være mærkeligt uden høreapparater

Døvblevne: Vi får mere overskud til hverdagen

Et andet sted på klinikken i Århus har patienterne

kunnet komme ind fra gaden og få repareret

deres høreapparat. Nu hvor der ikke mere

er tale om et amt men en region, vil Regionen

stille alle borgere lige, og det gør man så ved at

fjerne denne service og samtidig pointere, at

nu er det kommunerne, som har ansvaret for

borgernes høreapparater. Igen en rigtig dårlig

løsning for de ca. årligt 5.000 borgere, som har

benyttet denne service

Folketinget har med nedlæggelsen af amterne

ikke forstået at placere et sammenhængende

ansvar for høreomsorgen mellem kommune

og region. Dette vil vi i Høreforeningen arbejde

for bliver ændret.

28

Hver fugl pipper med sit næb

nr. 04 • aPr 2008 • udgivet af HØREFORENINGEN


Redaktion:

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk

Tlf.: 3675 4200 · Fax: 3638 8580

Teksttelefon: 3638 8573

Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ)

Aktivitetsoversigt: Helle Simonsen

Layout: Par No 1 a/s

Tryk: Scanprint a/s

32

34

38

Annoncer: media-people

Annoncetelefon: 39200855

mail: info@media-people.dk

Deadline for maj-nummeret:

Annoncer: 14.4.08

Aktiviteter: 04.4.08

Oplag: 12.500 • ISSN 0018-4934.

Forsidefoto: Heidi Lundsgaard

Hvert nummer:

Teknikken

Mellem medlemmer

Aktiviteter og adresser


4 Høreapparater

Man får, hvad man betaler for

Hørecentret Auri reklamerer med ”gratis høreapparater”.

Men er det virkelig gratis for forbrugeren Og hvordan er

kvaliteten af apparaterne og behandlingen

Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l

”Gratis høreapparater og ingen økonomiske

overraskelser”, sådan lyder

overskriften på en stor annonce fra

Auri Hørecenter. Annoncen blev bragt

i Søndagsavisen i februar måned, men

selve sloganet om gratis høreapparater

ses i mange andre af Auris annoncer og

på deres hjemmeside.

Men kan det virkelig passe, at man

som forbruger får både høreapparater,

indledende undersøgelse og tilpasning

uden selv at skulle have en krone op ad

lommen

Ja, det kan faktisk godt passe. For

Auri, som siden efteråret 2007 har

åbnet hørecentre 16 steder rundt i

Danmark, har analyseret markedet og

fundet en mulighed for at tjene penge.

– I oktober 2007 da vi startede, stod

der 5.000 mennesker på venteliste til

den offentlige høreapparatbehandling.

Vores markedsundersøgelser viste, at

folk gerne vil slippe for ventelisterne,

men at de meget nødig vil betale for

behandling, siger direktør Per Majgaard,

Auri.

Derfor blev Auris forretningsidé at

tilbyde hurtig behandling og 0 egenbetaling.

På den måde mente man at

kunne klare sig i konkurrencen med

de øvrige private høreklinikker, som

alle tilbyder kort ventetid, men hvor

forbrugeren ofte skal have penge op ad

lommen, fordi hun vælger nogle dyrere

høre apparater end dem, der inklusiv

behandling kan holdes inden for det

offentlige tilskud på 5.881kr.

Tid er penge

Det er altså korrekt, når Auri Hørecenter

i annoncerne skriver ...”ingen

økonomiske overraskelser”. Men

spørgsmålet er, om man kan få andre

overraskelser, for hvordan kan et privat

firma tilbyde en billigere service end

alle sine konkurrenter

– Det handler om at effektivisere.

I en traditionel høreklinik sidder hørespecialisterne

og venter på kunderne.

Hos os kommer man kun efter aftale,

siger direktør Per Majgaard, Auri.

Tidsforbruget er altså en vigtig faktor,

når Auri skal opretholde en 0-betaling

fra forbrugeren. Og tidsforbruget

handler om den tid, Auri bruger på

forundersøgelse, tilpasning og senere

evt. justeringer for den enkelte bruger

– den service som det offentlige tilskud

på 5.830kr. pr. høreapparat også skal

dække.

Auris direktør fortæller, at man har

afsat en halv time til den første under­

Man kan godt få gratis høreapparater,

som Auris annonce i Søndagsavisen

lover, men meninger er delte om kvaliteten

af dem.


Høreapparater

5

søgelser, hvor man beslutter sig for typen

af høreapparat. Til selve tilpasningen

bruger man ligeledes en halv time.

Derefter aftaler man ikke nogen tid til

tjek, men kunden er altid velkommen

til at ringe og få en tid. Altså har Auri i

alt brugt en time pr. kunde, hvis kunden

ikke selv vender tilbage og er utilfreds

med sit udbytte af apparaterne.

Tid er altafgørende

Den ene time, man bruger på den enkelte

kunde hos Auri Hørecenter, skal

sammenlignes med de tre timer+, som

en af konkurrenterne Leif Sejrup, indtil

februar 2008 direktør for Audiodan

Høreklinik siden audiologisk hos AudioNova,

(som har opkøbt Audiodan,

men kører det videre i samme ånd)

fortæller, at han bruger på sine kunder.

Leif Sejrup har haft høreklinikker i

Sønderjylland i 30 år og er formand for

PAKS (Private Audiologiske Klinikkens

Sammenslutning).

– Vi bruger halvanden time på den

første undersøgelse, en time på tilpasning

og aftaler med det samme en tid

til næste justering. Desuden indkaldes

høreapparatbrugeren en gang om året

efterfølgende. Det er altafgørende at

se kunden igen, når han har brugt

apparaterne i nogle uger. Det er her,

vi får den vigtige dialog om, hvad der

fungerer og ikke fungerer i hverdagen.

Ellers risikerer vi, at apparaterne ender

i skuffen, siger audiologist Leif Sejrup,

AudioNova.

På AudioNova Hørecenter bruger

man altså mere end tre gange så meget

tid på den enkelte kunde, men her

lover man heller ikke ”gratis høreapparater”

– tværtimod.

– De fleste af vores kunder ender

med at vælge en dyrere løsning end

den, der kan holdes inden for tilskuddet

på 5.830kr. pr. høreapparat.

En egenbetaling på mellem 4.000

og 8.000kr pr. høreapparat er helt

almindelig hos os, siger Leif Sejrup.

Den forholdsvis store egenbetaling

er selvfølgelig også med til at gøre, at

AudioNova kan afsætte langt mere tid

pr. kunde end Auri, som ikke ønsker, at

kunden skal have penge op ad lommen.

Apparatets indkøbspris

Der er noget af et spring fra 0kr i egenbetaling

hos Auri til 4.000-8.000kr.

hos AudioNova. Så man må gå ud

fra, at det ikke alene er det forskellige

tidsforbrug, der gør udslaget. Den

eneste anden måde, hvorpå de private

hørecentre/-klinikker for alvor kan

reducere deres udgifter på, er ved at

indkøbe nogle billigere høreapparater,

for det offentlige tilskud på 5.830 pr.

høreapparat er nemlig ikke afhængigt

af apparatets indkøbspris. Det private

hørecenter får det fulde tilskud uanset

høreapparatets pris og kvalitet. Hverken

Auri eller AudioNova vil dog oplyse

deres gennemsnitlige indkøbspris.

Vi spørger i stedet det offentliges

indkøber af høreapparater Amgros,

hvad de gennemsnitligt betaler for et

høreapparat hos et af de mange danske

og udenlandske firmaer, som de handler

med.

– 3400 kr. men så kommer der lidt

ekstraudstyr oveni. Det er gennemsnitsprisen

på det rene høreapparat,

siger vicedirektør i Amgros, Peter

Helmbæk.

Apparater uden godkendelse

Peter Helmbæk fra Amgros understreger,

at alle de apparater, som det offentlige

køber ind overholder de såkaldte

”Nordiske Specifikationskrav”. Og han

undrer sig over, at der slet ikke stilles

krav til kvaliteten af de høreapparater,

som private kan sælge med fuld offentlig

refusion.

– Der er sandsynligvis nogle private,

der køber billigt ind. De skal jo

ikke oplyse indkøbsprisen for at få

den fulde refusion hos kommunen.

Delta (red: et godkendt teknologisk

serviceinstitut) skal ud og godkende de

privates indretning, måleinstrumenter

og personalets uddannelse, men høreapparaterne

skal ikke godkendes, siger

vicedirektør i Amgros, Peter Helmbæk.

Også apparater hos AudioNova

er alle godkendt efter de ”Nordiske

Specifikationskrav”, men så enkelt er

det ikke hos Auri. Nogle af deres høreapparater

er godkendt efter ”Nordiske

Specifikationskrav” andre er ikke.. Auri

bruger efter direktør Per Majgaards

eget udsagn i 99% af tilfældene apparater

fra de to amerikanske firmaer Starkey

og Audina.

– De Starkey-apparater vi sælger har

den nordiske godkendelse, men Audina-apparaterne

har ikke, indrømmer

Auris direktør.

Afdelingsleder hos Delta, Gert Ravn

advarer dog imod at tro, at høreapparater

kan gives stjerner fra 1 til 5.

– Det halve af et godt resultat er jo,

om man undersøger fru Hansens behov

ordentligt. Går hun meget i kirke,

og skal derfor kunne tilslutte telespole

til sine apparater Går hun meget

til selskaber, og skal derfor bruge et

flermikrofonsystem, så hun kan høre

sidemanden, selvom der er meget støj

Eller sider hun på et plejehjem, hvor

der er ret stille og får besøg af et familiemedlem

indimellem Det er utrolig

individuelt, også hvor man gange man

har brug for at komme og få justeret sit

apparat efterfølgende, siger afdelingsleder

hos Delta, Gert Ravn.

Kontrol med skattekronerne

Netop fordi høreapparater er noget

meget individuelt, er det også svært

at opstille en kvalitetskontrol af de

privates salg af behandling/apparater

med offentligt tilskud. En løsning

kunne måske være at lave den samme

evaluering af den private behandling,


6 Høreapparater

som man gør af den offentlige. Når

det gælder det offentlige system, ved

man præcis, hvilke apparater der uddeles,

hvad den gennemsnitlige indkøbspris

er og endelig hvor mange,

der efterfølgende bruger deres høreapparater,

og hvor tilfredse de er.

Men sådan er det ikke i det private.

Her er der ingen kontrol med, hvilke

apparater der sælges, og når det

gælder evalueringen, er det

forretningerne selv, der

står for den.

– Det ville selvfølgelig være mere

troværdigt at have en tredjepart til at

vurdere kundetilfredsheden. Derfor

har vi også foreslået Sundhedsministeriet,

at Delta fremover stod for

evalueringen af de private høreklinikker,

så vi brugte præcis samme

evalueringsmetoder, som vi gør over

for de offentlige høreklinikker. På

den måde ville man kunne sammenligne

kvaliteten, det kan man ikke i

dag, siger Gert Ravn, afdelingsleder

hos Delta (red: Delta er et godkendt

teknologisk serviceinstitut).

Høreforeningen mener

Som landsformand for Høre foreningen

anbefaler Søren Dalmark

sine medlemmer ikke at lade

sig forblænde af ordet ”gratis”.

– Gå efter høreapparater, der er

godkendt efter de ”Nordiske Specifikationskrav”.

Det giver sikkerhed for

teknisk kvalitet og er for øvrigt et krav

i både Norge og Sverige, siger Søren

Dalmark.

Han mener i øvrigt, at alle høreapparater,

der gives offentligt tilskud til

i Danmark, burde være godkendt efter

de ”Nordiske Specifikationskrav”.

– Det offentlige bør selvfølgelig sikre

sig en høj kvalitet, når de giver tilskud,

siger Søren Dalmark.

Men mindst lige så vigtigt er det

efter Høreforeningens mening at være

opmærksom på, hvor individuelt valg

og tilpasning af høreapparat er, og at

den faglige ekspertise og seriøsitet i

Ekstraudgifter hos private forhandlere

Gode råd om, hvad du skal

spørge om, inden du køber

dit høreapparat hos en privat

forhandler.

Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l

Karl Dirksen er selv høreapparatbruger

og formand for Høreforeningens lokalafdeling

i Holbæk. Han har fået flere

henvendelser fra mennesker, der er blevet

overrasket over ekstra omkostninger til

reparationer, justeringer og tilbehør, efter

at de har købt deres høreapparat hos en

privat forhandler. Derfor vil han meget

gerne give nogle bud på, hvad man skal

være opmærksom på, hvis man vælger at

købe sine høreapparater privat frem for

at bruge det offentlige system.

– Folk tror, at fordi de får et tilskud

til et høreapparat, så er det også en

offentlig behandling. Det er altså bare

ikke tilfældet, siger Karl Dirksen.

En af de henvendelser han fik, drejede

sig fx om, hvorvidt det kunne passe

at skift af slange og øreprop kunne

koste 200kr.

Hvad er med i prisen

Karl Dirksen understreger, at han intet

har imod det frie valg mellem private

og offentlige udbydere af høreapparater.

Han vil bare gerne opfordre til,

at man som forbruger, der vælger de

private udbydere, er mere bevidst om,

at det altså er en forretning som alle

andre, der skal give et overskud.

– Hos det offentlige er al behandling

gratis og høreapparatet bliver vedligeholdt,

repareret og udskiftet, hvis det er

nødvendigt. Sådan er det ikke nødvendigvis

hos de private. De godkendte private

forhandlere får et tilskud fra kommunen

på 5830kr. pr. høreapparat, de

sælger. Ud over selve høreapparatet omfatter

tilskuddet høreprøve, tilpasning,

service, garanti og moms. Men derudover

vil man ofte selv komme til at betale for

ydelser propper osv., siger Karl Dirksen.


Kort nyt

7

selve behandlingen derfor er helt afgørende

for resultatet.

– Det er desuden vigtigt, at kunden

hos den private forhandler får

klar besked om, hvad prisen eller det

såkaldt ”gratis tilbud” indeholder,

siger Søren Dalmark.

Altså om kunden evt. skal betale

ekstra, hvis hun kommer fem gange

og skal have apparatet justeret, hvilket

kan være nødvendigt i nogle

tilfælde.

– Intet er gratis, så vælger man

en forhandler, der reklamerer med

”gratis”, så får man et apparat og en

behandling, der kan gøres for den offentlige

refusionstilskud på 5.830 kr

pr. høreapparat, siger Høreforeningens

Landsformand Søren Dalmark.

Fem gode spørgsmål til

forhandleren

Det er vigtigt, at man finder ud

af, hvad der faktisk er indeholdt i

prisen/ tilbuddet. Her er fem spørgsmål,

som i hvert fald kunne være

relevante at få klare svar på:

• Kan man fx få apparatet byttet,

hvis det alligevel ikke passer

• Kan man få pengene tilbage efter

et stykke tid

• Er justering inkluderet i prisen – i

så fald hvor længe og hvor mange

gange

• Hvad med reparation, hvis apparatet

går i stykker, hvad omfatter

garantien

• Og hvad med slanger, ørepropper

og filtre, skal man selv betale det

Århus lukker for

"audiologisk skadestue"

1. marts lukker audiologisk afdeling

på Århus Universitetshospital, Århus

Sygehus for sine daglige ӌbne tider.

Her har brugerne kunnet komme lige

ind fra gaden for at få repareret deres

høreapparat.

Det betyder at op mod 5.000 brugere,

der hvert år har benyttet sig af den

”audiologiske skadestue” til reparation

af deres høreapparater, nu ikke længere

kan gøre brug af denne service.

- Nedlukningen her i Århus kan

ses som et led i samme serviceniveau

i hele regionen. I Region Midtjylland

er der ingen "skadestue" tilknyttet

de audiologisk afdelinger i Holstebro

og Viborg, siger ledende overlæge ved

Århus Sygehus, Torben Lau.

- I forbindelse med kommunalreformen

1. januar 2007 overgik betalingen

og bevillingen af høreapparater fra de

gamle amter til de nye kommuner, og

dermed overgik serviceringen af apparaterne

også til kommunerne. Vi har

altså siden 1. januar 2007 udført de

Dansk Byggeri ønsker mest mulig støj

væk fra byggepladserne.

Ifølge afdelingschef i Dansk Byggeris

arbejdsmiljøafdeling, Jesper Kielsgaard,

er der store muligheder for at endnu

flere støjende hamre, bore og skæreprocesser

flyttes væk fra byggepladsen,

skriver Licitationen.

- Bygherren, den projekterende og

rådgiveren må så tidligt som muligt i

byggeprocessen tage højde for, hvor der

kan være støjende processer. Det skal

undersøges, om disse processer kan

gennemføres på en anden måde, så støjen

kan undgås, eller om processerne

enkelte kommuners opgave. Vi ønsker

nu at ophøre hermed for at udnytte vore

ressourcer bedre, altså få flere patienter

igennem, siger han.

Servicen stopper som følge af kommunalreformen.

Det er nu kommunerne,

der har ansvaret for at vedligeholde

borgernes høreapparater. Samtidig lukker

audiologisk afdeling for den åbne

konsultation for patienter, der skal

have justeret deres nye høreapparater.

Fremover skal patienterne bestille tid.

Audiologisk "skadestue" har kun

eksisteret 2 steder i landet, nemlig her i

Århus og ved Bispebjerg Hospital.

- Audiologisk afd. på Bispebjerg

Hospital flytter nu sammen med audiologisk

afd. på Gentofte Sygehus, og

mig bekendt lukkes skadestuen i denne

forbindelse også, siger Torben Laus..

Patienterne i Århus kan bestille tid

på telefon: 89 49 31 09 telefontid 8-11,

onsdag dog 9-11.

Vi ser mere på sagen i næste nummer

af 'hørelsen'.

Væk med byggestøjen

kan begrænses, siger Jesper Kielsgaard

og tilføjer:

- Heldigvis er der mange, der bruger

hørerværn, når de arbejder med støjende

maskiner og værktøj. Men høreværn

er ikke den optimale løsning af et

støjproblem . Derfor ser vi det som en

vigtig opgave at få begrænset støjen på

andre og bedre måder.

Dansk Byggeri er bange for, at virksomheder

og medarbejdere har accepteret støj

som en uundgåelig gene, og at udfordringerne

i forhold til støj derfor ikke løser

sig selv uden, at vi aktivt medvirker til det,

siger Jesper Kiels gaard til Licitationen.


8 Besparelser

Grenaa skal til Århus

Besparelser i Århus koster – måske

- i Grenaa. Konsekvensen bliver, at

op mod 350 borgere fra Grenaa og

omegn skal køre til Århus, for at få

hjælp fra audiologisk afdeling – i

stedet for at to fra afdelingen tager

til Grenaa to gange hver uge

Af Be n n y La u r i d s e n

1,5 mio. kr. skal audiologisk afdeling

på Universitetshospitalet i Århus

spare som led i generelle besparelser på

hospitalsområdet.

De penge mener ledelsen på den

århusianske audiologiske afdeling

nemt kan hentes hjem ved at lukke

afdelingens klinik i Grenaa.

Preben Fruelund, næstformand i Norddjurs

Lokalafdeling af Høreforeningen

– hvor Grenaa er beliggende, mener det

vil være at svigte Djurslands hørehandicappede.

Han siger:

Socialt liv ryger i skuffen

- Hvis man lukker den audiologiske

klinik i Grenaa, bliver det meget besværligt

at få sit høreudstyr tilpasset.

Man sender årligt 350 brugere på vejen

til Århus eller Randers, hvor audiologisk

afdeling også har et behandlingssted.

Det koster en hel dag med tabt

arbejdsfortjeneste for mange, der skal

den lange vej. Det koster CO2-udslip

på vejene, og er et stort spild af resurcer

på samfundsplan. På det menneskelige

plan koster det også, specielt for de

ældre mennesker der ikke orker det rejsebesvær.

Konsekvensen for dem bliver

nemt, at høreapparatet, der måske blot

kræver en lille reperation eller justering

for at virke igen, ender i en skuffe –

sammen med deres eneste mulighed

for at have et socialt liv.

En lukning af klinikken, hvor der

i dag er en fast tilknyttet hørepæda­

gog plus en sekretær, vurderes alt i alt

at berøre 3,5 procent af Djurslands

befolkning.

Så mange høreapparatbrugere på

Jyllands næse kan i dag nyde godt af, at

en velfungerende klinik i Grenaa.

Regionrådsformand inddrages

At klinikken påtænkes nedlagt kaldes

for “uacceptabelt” af Norddjurs Kommunes

borgmester Torben Jensen –

også selv om ledelsen på audiologisk

afdeling fremhæver, at når de to medarbejdere

ikke skal køre til Grenaa, vil

der kunne behandles 250 patienter i

hele Region Midtjylland.

Borgmester Torben Jensen siger:

- Den begrundelse køber jeg slet

ikke. Det må være bedre, at der er to,

der bevæger sig til Grenaa, end der er

350, der skal transportere sig til Århus.

Derfor har kommunen da også

skrevet til formanden for regionsrådet

i Region Midtjylland, Bent Hansen, for

at få ham inddraget i den besparelse,

ledelsen på audiologisk afdeling har

spillet ud med.

Hvad blev der lige af nærhedsprincippet

"Det er med beklagelse, at vi i Høreforeningen

hører, at man overvejer at

nedlægge den audiologiske klinik i

Grenå. Sådan skriver Erling Jensen, formand

for bestyrelsen i Høreforeningen

Norddjurs Lokalafdeling i Folkebladet

Djursland..

Ved at nedlægge den audiologiske

klinik i Grenå vil det især ramme ældre

borgere i den østlige del af kommunen

hårdt, mener han.

"Det gamle Århus Amt ønskede lige

netop det modsatte, nemlig at styrke

nærhedsprincippet i høreapparatbehandling

for de ældre. Er denne

filosofi nu pludselig væk

For nogle høreapparatbrugerne her

i kommunen vil det være en hel dagsrejse

med Taxa eller Falck og opsamlinger

undervejs for at komme til Århus.

For mange af os andre vil det også være

besværligt og tidskrævende med lang

transporttid, fri fra arbejde osv. for at

få løst et problem, der måske hurtigt

kunne være klaret i Grenå.

Hvad bliver der egentlig tilbage i

Grenå Hvis det tætte samarbejde mellem

den lokale audiologiske klinik

og høreinstituttet forsvinder. Skal

tilbuddet på høreområdet til borgerne

i Grenå så blot være en hørepædagog,

der i sin træffetid kan udlevere batterier"

I Grenå kommune diskuterer man

lige nu et evt. sundhedscenter. Flytter

man alt vedr. sundhed herfra, så giver

det jo ingen mening længere, lyder det

fra lokalformanden,


10 Erhvervsaktive

Britt Nielsen har haft god gavn

af at møde andre erhvervsaktive

med høreproblemer. Nu får hun

en ny mulighed.

Det er en gevinst at møde andre i samme situation

"Jeg skal helt klart med på temadagen for erhvervsaktive igen",

siger Britt Nielsen, der som erhvervsaktiv hørehæmmet har brug

for inputs i en travl hverdag

Af Ir e n e Sc h a r b a u

Fot o: He i d i Lu n d s g a a r d

B

ritt Nielsen har i mange år

været børnehaveklasseleder,

men måtte give op på grund

af høreproblemerne. Nu er hun pædagogisk

pladsanviser med mindre støj i

hverdagen.

- Med tiden har støjen gjort mig

mere træt efter fyraften, konstaterer

48-årige Britt Nielsen.

Ofte har hun i sit arbejdsliv måttet

sige, at hun ikke hører så godt.

- Det er en balancegang, for hvornår

bliver man irriterende for andre Forleden

kom jeg for sent til et møde, og

måtte bagefter erkende, at jeg fra min

plads havde haft svært ved at høre. En

kollega sagde: Hvorfor bad du ikke om

den gode plads Men det er jo en lille

optræden hver gang, og jeg skal finde

en balance. Dette er bare én af mange

små episoder der kan være i hverdagen,

så det er vigtigt for mig at have kontakt

til andre i samme situation, siger hun.

Britt Nielsen er derfor en varm fortaler

for temadagen for erhvervsaktive

hørehæmmede. Hun har tidligere

deltaget i noget lignende og vil gøre

det igen.

- Jeg oplevede at få nogle fif, som

hjalp mig meget - f.eks. omkring

personlig assistance. Det fik jeg efterfølgende

10 timer om ugen i mit job

i børnehaveklassen. Men det har i det

hele taget været dejligt at møde andre

med nedsat hørelse. Jeg har oplevet

en smittende kampgejst hos mennesker,

som hørte meget dårligere end

jeg. Og jeg er gået hjem med følelsen

af, at bare fordi man bliver hørehæmmet,

behøver man ikke sætte sig ned

og sige, livet er trist - der er masser af

muligheder, siger hun.


Erhvervsaktive

11

Tage sig sammen

Det er psykolog Camilla Bechgaard, der

selv er hørehæmmet og Phonak, som

står bag dette års arrangement,.

Tidligere har der været afholdt to lignende

arrangementer.

- Jeg hører tit, at folk, selv om de er

afslappede omkring deres handicap,

skal tage sig sammen, hver gang de

skal gøre opmærksom på deres særlige

behov. Derfor er der på denne temadag

særligt fokus på det psykosociale. Og

selv om mange erhvervsaktive mødes i

netværksgrupper er der behov for at få

systematiske inputs på området. Jeg ved

det fra mig selv: Jeg er langt med mit

handicap rent arbejdsmæssigt, men jeg

mangler et spark indimellem.

Derfor afholdes et nyt seminar den

17. maj i Middelfart.

- Mit ønske er, at folk kan gå hjem

med ny erkendelse af, at de er gode

nok, selv om de er hørehæmmede, siger

Camilla Bechsgaard.

Netværk

Blandt dagens oplægsholdere er Joan

Johansen fra Høreforeningen, som

netop lagde grunden til sit nuværende

arbejde som netværkskonsulent på den

første temadag for erhvervsaktive.

Netværksgrupperne er i dag sat i system

og hjælper mange. En af brugerne er

kemiingeniør Dorthe Sandager.

- Udfordringen for mig - både i arbejdslivet

og i det hele taget er, "at få det

hele med". I arbejdssammenhænge er

det selvsagt ret vigtigt i det mindste at

"få det nødvendige med". Det gode for

mig ved at deltage i tidligere temadage

var at jeg mødte andre "ligesindede" og

udveksle erfaringer og netværkede. Indtil

da kendte jeg ikke andre, der bruger

høreapparater. I dag er jeg med i to netværksgrupper

både en officiel, sammensat

af Joan og Ane og en uofficiel dannet

netop efter denne dag, det har jeg utrolig

stor glæde af, siger hun.

Kommunikation, kropssprog

og selvværd på arbejdsmarkedet

Phonak-seminar for Erhvervsaktive Hørehæmmede

i Middelfart, 17. maj 08

Program:

9.00 - 9.30: Indskrivning, mulighed for kaffe og

morgenbrød.

9.30 - 9.45: Vi samles i fællessalen, hvor der

er velkomst ved Camilla Carlsen Bechsgaard,

Phonak: Praktiske informationer, samt kort

individuel refleksion individuelt over forhåbninger/forventninger

til dagen.

9.45 - 11.15: ”Hørehæmmet på arbejdsmarkedet:

Kommunikationsmæssige udfordringer –

og hvordan man kan forholde sig til dem med

selvværdet i behold!”.

Den faglige vinkel belyses af Kirsten Washuus

(indtil for nylig specialkonsulent for hørehæmmede

på Fyn, og den personlige/selvironiske

af Jan Krogså (hørehæmmet og ansat

i FOA).

Kort mulighed for debat afslutningsvist, hvis

tiden tillader det.

11. 15 - 11.30: Pause

11.30 - 12.30: ”Udstråling og kropssprog” ved

kropssprogskonsulent Pia Lund,
Uddannet

PD i drama og teater.

Mange års erfaring som

konsulent ved teater, kropssprog og kommunikation

i samarbejde med uddannelsesinstitutioner,

højskoler og virksomheder

12.30 - 13.15: Frokostbuffet.

Der vil være en stand m. forskellige høretekniske

hjælpemidler fra Phonak-teknik , mulighed

for at se høreapparatsmykker samt tale

uformelt med Kirsten Washuus og Jan Krogså.

13.15 - 13.30: Introduktion til workshops

Temadagen er for hørehæmmede i den

erhvervsaktive alder, (dvs. også studerende,

fleksjobbere og arbejdssøgende)

Formål med dagen er at give hørehæmmede

i den erhvervsaktive alder

mulighed for at få informationer og ny

inspiration, samt mødes og udveksle erfaringer

med ligestillede. Fokus vil være på

de psykologiske aspekter af arbejdslivet

som hørehæmmet og på hvordan man

som hørehæmmet udnytter sine ressourcer

bedst muligt. Derudover tilbydes mulighed

for efterfølgende at skabe netværk

med andre i samme situation.

13.30 - 15: Workshops

Det primære tema for workshops er: ”Hvordan

får jeg som erhvervsaktiv hørehæmmet den

bedst mulige trivsel, selvtillid og energi på min

arbejdsplads som hørehæmmet”

15.00 - 15.15: Opsamling og kommentarer til

workshops

15.15 - 15.45: Kaffepause

15.45 - 16.15: Oplæg v. direktør Søren Hougaard,

Phonak om ”Høretekniske hjælpemidler:

Nutid og fremtidige visioner”.

16.15 - 16.45: Joan Johansen (Høreforeningen)

fortæller om muligheden for at komme

med i en netværksgruppe

16.45 - 17.00: Farvel og tak. Herunder

opsamling i forhold til forventninger og

udbytte af dagen.

18 - : Mulighed for fælles middag på Comwell

med andre deltagere fra seminaret på Comwell.

Middagen er for egen regning, ca. 200 kr. excl

drikkevarer – se tilmeldingsblanketten.

Programmet for seminaret er sammensat af

Camilla Carlsen Bechsgaard fra Phonak, der

også vil være den gennemgående figur på

dagen. Camilla er uddannet psykolog, og selv

erhvervsaktiv hørehæmmet. Camilla arbejder

som PPR-psykolog, og er derudover tilknyttet

Phonak på freelancebasis.

Deltagerpris: 200 kr.

Tilmelding efter først til mølle princippet på

Phonaks hjemmeside www.phonak.dk


Nu i mellemklassen

med Cielo 2 Active


Cielo 2 Active

Made for active living.

Et diskret høreapparat, der sidder behageligt.

Højttaleren i øret giver dig en fantastisk lyd.

Du kan nu glemme alt om at skifte batteri:

Cielo 2 Active bruger et genopladeligt batteri.

Cielo 2 Active har optimal beskyttelse imod fugt

med det nye AquaProtect system.

Cielo 2 Active er skabt til aktive mennesker. Cielo 2 Active er så

diskret, at du næsten glemmer, du går med høreapparat. Så lille er

det. Så behagelig er lydkvaliteten. Og fyldt med de fordele et Siemens

apparat giver dig. Få flere oplysninger på telefon 3826 2040.

www.siemens.dk/hørelse


14 Cros-apparater

Cros-systemet

gir´ ham selvtillid

Jan Brændstrup er døv på det

ene øre og har stor glæde af

sit trådløse cros-system

Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l

Fot o: Ia n Br o o

S

idste sommer til fredagsrock

på plænen i Tivoli havde Jan

Brændstrup en fantastisk

musik oplevelse.

– Det var en kæmpestor lyd og meget

bedre, end den plejede at være.

Det var Jans første koncert med det

nye trådløse cros-system. Før det havde

han haft en cros-tilpasning med ledning

bag nakken i fire år.

– Ledningen var meget irriterende.

Den gik i stykker mange gange om

året og skulle skiftes, og jeg hørte heller

ikke nær så godt med det apparat

som med det nye. Apparaterne bliver jo

bedre og bedre og mindre og mindre,

siger Jan.

Forundret kollega

En enkelt ting er dog blevet dårligere,

efter at Jan har fået den trådløse løsning.

– Nu kan jeg ikke længere høre, når

nogen hvisker mig i det døve øre. Det er

lidt ærgerligt. Så hvis nogen skal hviske


Cros-apparater

15

noget til mig, må de gå om til det

højre øre, griner han.

Jan Brændstrup bor i Lyngby og

arbejder på virksomheden Bipo Pet i

Allerød, der producerer foder og plejeprodukter

til kæledyr.

– Mine kolleger opdagede straks,

at jeg havde fået et bedre apparat. En

af dem råbte nemlig til mig, mens jeg

stod bøjet over nogle kasser med mit

døve øre rettet mod ham. Jeg hørte

ham tydeligt og vendte mig om. Han

så helt forundret ud, for han plejede

jo at skulle råbe mange gange eller gå

hen til mig. Det var en dejlig følelse,

siger Jan.

Til julefrokost

Kollegerne på Bipo Pet har altid været

gode til at hive Jan med til sociale arrangementer.

– Hvis jeg ikke har tilmeldt mig

dagen før julefrokosten, så kommer

de og siger. ”Jan du skal da selvfølgelig

med”. Det betyder meget, siger han.

Og når Jan lige er blevet overtalt,

går han faktisk også gerne med til

festerne med kollegerne.

– Især med de nye apparater kan jeg

godt stå og snakke med folk, selv om

der er ret meget larm. Det giver altså

selvtillid, siger han.

Men det har ikke altid været så

nemt at kommunikere med kollegerne.

– I starten på den nye arbejdsplads

var det ikke helt nemt. Men så fik jeg

nogle brochurer på Høreinstituttet

i Hellerup, der med tegninger viste,

hvordan man kunne kommunikere

med mig. Dem satte jeg op på opslagstavlen

på arbejde, og det hjalp meget,

fortæller han.

Selvtilliden

Ordet selvtillid går igen, når vi snakker

om cros-systemet.

– Mit første cros med ledning fik

jeg for fem år siden. Kort efter var jeg

i Lyngby Storcenter og spise sammen

med en ven, og han kunne mærke en

stor forandring. Før sad jeg altid lidt

skråt, når vi sad over for hinanden, fordi

jeg vendte det ”gode” øre over imod

ham. Nu sad jeg pludselig og kiggede

lige over på ham. Da han sagde det,

kunne jeg også selv mærke forandringen.

Jeg følte mig meget mere afslappet.

Det gav selvtillid, siger Jan.

Spejlvendt tvillingebror

Jan er ikke alene med sit handicap i

hverdagen. Hans tvillingebror Peter er

også ensidigt døv, men på det andet øre.

– Vi er spejlvendte, siger han med

et smil.

De to rejser meget sydpå sammen og

chatter med hinanden over Messenger

næsten dagligt.

– Det var min onkel, der opdagede,

at der var noget galt med vores hørelse,

engang vi legede med ham. Vi var to

år, og fik dengang begge høreapparat

i det øre, hvor der var en hørerest, fortæller

han.

Jan har en formodning om, at hans

lidt utydelige udtale i dag både skyldes,

at han i de fleste år af sit liv har hørt

meget dårligt og at høretabet blev opdaget

så forholdsvis sent. Den stærkt

nedsatte hørelse gennem det meste af

livet betyder også, at Jan har svært ved

at stave, da han først nu er i stand til at

høre ordenes korrekte udtale.

– Derfor har jeg fået et program til

computeren, som hjælper mig med at

stave korrekt. Det har også været med

til at give mig mere selvtillid, siger Jan.

Livskvalitet

I det hele taget ser Jan meget lyst på

fremtiden.

– Mit sprog bliver hele tiden bedre,

fordi jeg hører bedre. Jeg drømmer om,

at høreapparaterne engang blev så små,

at de var usynlige, eller at de kunne

opereres ind i hovedet. Man ved aldrig,

siger Jan. (Red: Faktisk var der i det seneste

nummer af Hørelsen et interview

med en ansat i politiet, der har fået en

løsning med en form for indopereret

mikrofon et såkaldt baha).

Men selv om sådan en løsning måske

ikke ville matche Jans høretab, så

glæder han sig hvert 4. år, når han kan

få nye høreapparater og cros-system.

– Udstyret bliver bedre og bedre. Se

bare nu med det trådløse. Det er meget

bedre, når jeg skal spille badminton,

end den ledning, som jeg hele tiden var

bange for at knække, siger Jan.

Det at kunne være aktiv blandt

andre er for ham alfa og omega.

– Når mit sprog hele tiden bliver

bedre, får jeg også mere lyst til at gå

ud blandt folk, at være aktiv, spille

badminton og billard, gå på arbejde og

ud sammen med kollegerne. Det er livskvalitet

for mig, siger Jan Brænstrup.


16 Cros-apparater

Sådan fungerer et cros-system

Et cros-system er en mulighed, når man er ensidigt døv, men

det har også sine ulemper, så der skal vejes for og imod.

Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l

C

ros står for ”contra lateral routing

signals” – altså et signal, der

sendes over på den anden side

(af hovedet). Det er en mulighed, hvis

man er ensidigt døv, og det fungerer

på den måde, at brugeren har en lille

mikrofon i det døve øre, som sender lyd

til en modtager i det hørende øre. Modtageren

sidder fast på et høreapparat,

som man kender det fra en såkaldt sko,

der monteres nederst på høreapparatet.

Det betyder selvfølgelig, at høreapparatet

bliver noget større.

Fuld hørelse på det andet øre

”Jamen, jeg er jo normalthørende på det

andet øre og har slet ikke høreapparat”,

vil nogen helt forståeligt indvende. Sagen

er, at der er to former for cros – én hvis

man har normal hørelse på det ene øre

og en anden, hvis hørelsen er nedsat på

det hørende øre. Men i begge tilfælde

kræver det en mikrofon i det døve øre og

en modtager koblet til et høreapparat

i det hørende øre. Det vil altså sige, at

bruger man ikke almindeligvis høreapparat

til det hørende øre, er man nødt

til at gøre det fremover, hvis man vil have

et cros-system. I praksis vil man så bare

skrue meget langt ned for høreapparatet.

Fordele og ulemper

– Ulempen for nogle er, at høreapparaterne

kommer til at fylde mere. For

andre, at de nu skal til at bruge høreapparat

på et fuldt hørende øre, ligesom

udbyttet af cros er meget individuelt.

Derfor skal man veje for og imod, siger

direktør i Phonak, Søren Hougaard.

Han kender eksempler på mennesker,

der har et cros men faktisk kun

bruger det ved store middage og familiesammenkomster.

– Der kan det være meget nyttigt at

kunne høre, hvad både personen til højre

og til venstre for en siger. På samme måde

kan et cros-system være en stor hjælp,

når man kører i bil og gerne vil tale med

sidemanden, men har det døve øre i hans/

hendes retning, siger Søren Hougaard.

Selv om Phonakdirektøren bl.a. sælger

cros-systemer, advarer han imod at

opfatte dem som et vidundermiddel.

– Man skal passe på med ikke at

have alt for urealistiske forventninger,

siger han.

Sagen er, at man fx stadig ikke vil

kunne retningsbestemme lyde, og at

man altså skal overveje, om ekstraudstyret

giver nok fordele. Men det er alt

sammen op til den enkelte at vurdere.

Trådløse løsninger

For få år siden fordrede et cros-system

enten en ledning rundt om nakken eller

en ledning indbygget i brillestellet, så mikrofon

og modtager i hvert sit øre kunne

kommunikere. Det slipper man for nu. I

dag findes der trådløse cros-systemer.

– Det var noget frygteligt bøvl med

de tynde ledninger, som let knækkede,

og ledninger rundt om nakken, som

man fik fat i med hårbørsten. Det trådløse

system er absolut et fremskridt, siger

direktør i Phonak, Søren Hougaard.

Info

Vil du vide mere

Gå ind på www.phonak.dk og søg på

cros (husk at cros staves med bare

et s.)

Hvor almindeligt

Hvor udbredt ensidig hørelse eller

døvhed på det ene øre egentlig

er, har man ikke præcise tal for.

Phonak´s bud lyder på 2% af den

danske befolkning.


Kort Nyt

17

Danmark

For første gang har Miljøstyrelsen lavet et

støjkort, der giver dig mulighed for at få

syn for sagen omkring støjbelastninger

langs landets største veje og jernbaner

og de mest støjplagede områder i bl.a.

København.

Kortet, som du kan finde via www.mst.

dk, er lavet ud fra en kortlægning af støj,

som kommuner og andre myndigheder

lavede sidste år. Det er dog ikke alle kommuner

og myndigheder, der har meldt

deres støjmålinger ind endnu, så kortet vil

løbende over året blive opdateret.

Det nye initiativ følges af yderligere

nogle nye tiltag.

For når kommunerne måler støjen,

skal de også lave støjhandlingsplaner, og

de skal være vedtaget lokalt senest d. 18.

juli i år.

Handlingsplanerne skal blandt andet

fortælle, hvor og hvor mange støjplagede

personer og boliger, der er i kommunen,

og prioritere deres problemer og løsningerne

heraf inden for de følgende fem år.

Kommunerne skal også udpege såkaldte

stilleområder, hvor støjbelastningen er

lav, og hvor man ønsker at bevare støjen i

den lave ende.

på støjkort

Hvis man bor et sted, hvor det støjer meget,

er der måske mulighed for at indgå

et støjpartnerskab med kommunen, hvor

man sammen investerer i at reducere støjen,

f.eks. ved at støjisolere vinduerne.

Støparterskaber kan du læse mere om

på www.stojpartner.dk.

- Der har været en god indsats for at

begrænse støjen i de senere år. Alligevel er

der stadig for mange, der lever med et uacceptabelt

støjniveau. Det skal vi have gjort

noget ved, og det vil disse initiativer medvirke

til, siger miljøminister og venstremand

Troels Lund Poulsen og fortsætter:

Støjkortet og støjhandlingsplanerne giver

kommunerne gode muligheder for at

få sat ind i de mest støjplagede områder,

mens der arbejdes målrettet mod en samlet

national støjhandlingsplan til 2009.

bela

Amigo – ren lyd i klasseværelset

Selv om du har mange

seje venner i skolen, så

vil Amigo være den

sejeste ven, fordi den

har et cool udseende,

er holdbar og har den

bedste lyd.

Unge med nedsat

hørelse har brug for et

FM-system i klassen

men også i fritiden.

Oticons nye FM-system

Amigo byder på større

sikkerhed, fleksibilitet,

holdbarhed, samt den

reneste lyd man hidtil

har kendt til. Ingen

forstyrrende støj fra

f.eks. ventilatorer eller

computere.

I Danmark yder vi 3 års

garanti på Amigo, fordi

den er konstrueret, så

den kan tåle at blive

tabt, eller at man

spilder en kop kaffe ud

over systemet.

De små Amigo-modtagere

viser om

systemet fungerer

og om du er på den

rigtige kanal.

Alt sammen noget der

gør systemet mere

brugervenligt og giver

en lettere og tryggere

hverdag.

Vil du vide mere:

www.amigo.oticon.dk


18 Kommunalreform

Taxameteret


spreder sig

Metoden med at betale per forbrugt

ydelse på høreområdet spreder sig,

for store kommuner vil helst have

hånd i hanke om økonomien helt ned i

detaljen.


Kommunalreform

19

Imens er der de fleste

steder blevet mere administration

og længere

sagsbehandlingstider. Det

viser en landsdækkende

undesøgelse, hørelsen har

lavet af kommunalereformens

konsekvenser

Af Be n n y La u r i d s e n

Fot o: Sc a n p i x

K

ommunalreformen trådte i

kraft 1. januar 2007 – og amterne

forsvandt. Dermed blev

de tidligere amttslige opgaver på høreområdet

til kommunernes ansvar.

Nogle kommuner valgte at overtage

høreinstitutter o.l., mens andre i dag er

placeret i regionsregi.

Godt et år er gået, og hørelsen

har spurgt de tidligere amtslige institutioner

om kommunalreformens konsekvenser

– og billedet ser meget broget ud.

Men nogle tendenser på høreområdet

ér det muligt at uddrage:

Store kommuner vil oftest selv i

videst muligt omfang stå for tilbuddene

– og skal de købe sig til assistance,

foretrækker de at betale pr. forbrugt

ydelse.

Små kommuner vil helst ikke – de

har erkendt, at de ikke har viden eller

personale til at løfte opgaven - og

foretrækker abonnementsordninger

hos de nærmestliggende høreinstitutioner.

Abonnementet beregnes de fleste

steder ud fra objektiv betaling, hvor

kommunen betaler ud fra antal borgere

i kommunen. Enkelte steder har man

set på kommunens andel af institutionens

omkostninger i tidligere år og lagt

det til grund for kommunens andel af

institutionens budget.

Syn for besparelser på

høre området

Måden, kommunerne er gået til de nye

opgaver på, er økonomisk præget. Det

er der bred enighed om blandt de fleste

af de ledere, hørelsen har talt med.

Også flere andre elementer går igen

i de professionelles vurdering af udviklingen.

De elementer ridser Lars Søltoft

godt op. Han er forstander for “det

eneste rene høreinstitut i Danmark i

dag”, nemlig Høreinstituttet i Region

Nordjylland. Han siger:

- Kommunerne har bevæget sig dybere

og dybere ind på området ud fra

en tilgang, der overvejende er økonomisk

og ikke faglig præget. Det første

skridt var, at de ville have større indsigt

i, hvad vi går og laver for deres kroner.

Måske for at få syn for, hvor man kan

spare noget. Men besparelser kan være

farlige, for man risikerer at miste viden

og erfaring i forhold til f.eks. svære og

komplekse høreproblemer. I dag håber

vi, kommunerne er tilfredse med det,

de får for deres penge. Vi håber også,

at kommunerne fortsat får en stadig

større faglig præget indsigt i, hvad et

høreproblem medfører – at det rammer

på næsten alle af livets områder. Det

arbejder vi på, at de får gennem vores

indsats for at klæde kommunerne på

vidensmæssigt.

Lars Søltoft er ikke blind for, at

udviklingen kan gå i retning af besparelser.

Jo mere viden, jo flere takstfinansierede

ydelser, jo nemmere kan det

også blive for kommunerne at gennemføre

besparelser baseret på ren økonomisk

tænkning.

Han siger:

- Vi kan også mærke, at vores ydelser

er blevet mindre fleksible. De skal jo

nærmest pakkes i kasser, der kan afregnes

i forhold til en afdeling i kommunen

og specifik lovgivning. Før lavede

vi tværfaglig og –sektoriel indsats. I

dag er det hele meget mere bureaukratisk.

Før lavede vi rådgivningsforløb

ind til problemet var løst. I dag taler

vi om ydelsesforløb, der skal være en

afslutning på, så der kan afregnes for

forløbet.

Mere administration

En anden væsentlig konsekvens af

kommunalreformen, som næsten alle

kommuner uanset størrelse og næsten

alle de tidligere amtslige institutioner

oplever, er at det er kommet mere administrativt

arbejde. Nogle af institutionerne

har klaret det nemmere end

andre, der direkte taler om, at “driften

er slået i stykker” eller at de har regulære

“pukler” af administration fra

sidste år, som de håber på snart at være

kommet igennem.

Kommunerne skal jo nu behandle

ansøgninger om høreapparater og hjælpemidler.

De større kommuner skal

også sagsbehandle på en langt større

portion enkeltsager end tidligere, når

de vil betale for forbrugte ydelser i

stedet for at have en abonnementsordning.

Agnete Selvejer er forstander for

Kommunikationscentret i Hillerød, der

i dag betjener de kommuner, der før lå i

Frederiksborg Amt. Hun siger:

- Vi havde abonnementsordninger

med kommunerne sidste år, men

siden 1. januar i år er vi overgået til

takstfinansiering,, da kommunerne nu

betaler pr. forbrugt ydelse hos os. Både

hos os og kommunerne er der kommet

rigtig meget mere administration, og

vi bruger rigtig meget mere tid på det.

Men sådan må det være, når kommunerne

ønsker at gå ind i enkeltsagerne.

Hørelsens undersøgelse viser, at

det administrative arbejde vokser i

takt med takstfinansieringen. Fuld

takstfinansiering har medført et stort

dokumentationsbehov over for kommunerne

– i modsætning til de steder,


20 Kommunalreform

Taxameteret


spreder sig

hvor man har abonnementsordninger

baseret på enten kommunens indbyggertal

eller tidligere års andel af omkostningerne

på den pågældende institution.

Men også her er der dog mere

administrativt arbejde end tidligere, da

kommunerne jo også overtog arbejdet

med bevillinger af høreapparater og

hjælpemidler. Et arbejde, der tidligere

primært blev varetaget af amterne.

Indgangsdørene bevaret

Kendetegnende for alle er, at man har

bestræbt sig på at bevare de gamle indgangsdøre

til høresystemet – og ofte

er det de samme mennesker som før

reformen, der sidder inden for dørene.

Man har også bestræbt sig på, at borgerne

hos dem skal kunne tilbydes de

samme ydelser og det samme serviceniveau

som tidligere.

Bent Kjær, forstander for Center for

rehabilitering og specialrådgivning –

tale- og høreafdelingen i Odense, der

dækker de ti fynske kommuner,, beskriver

fint den tilgang til borgerne, som

hidtil har præget alle de tidligere amtslige

institutioner.

- Vi møder borgeren, hvor borgeren

er – og gør det, borgeren har behov for.

Jeg er spændt på, om det holder –

i lyset af at flere overgår til takstfinansiering.

Hvordan det i så fald vil blive

her på Fyn, har jeg ikke tænkt på, for

vi har kunnet køre videre sidste år og i

år med abonnementsordninger, som vi

også håber at fortsætte med næste år.

Om vi kan det, afhænger af de drøftelser

med kommunerne, der skal finde

sted de kommende måneder.

Alligevel er brugerne ikke gået ram

forbi, heller ikke på Fyn – for de skal

leve med længere sagsbehandlingstider,

hvis de f.eks. skal have høretekniske

hjælpemidler eller på et tinnituskursus

af lidt længere varighed. Hørelsen har

hørt om sagsbehandlingstider på helt

op til to måneder på ansøgninger om

hjælpemidler.

Trods de generelt længere sagsbehandlingstider

i kommunerne, så oplyses

det, at kommunerne i langt overvejende

grad følger de indstillinger, som

kommunikationscentre, høreinstitutter

og centre for specialundervisning sender

til klientens hjemkommune.

Få ændringer i dækningsområder

Institutionernes dækningsområde er

ikke ændret ret mange steder. Dog

kan borgerne i størstedelen af Region

Hovedstaden nu frit vælge, hvor de vil

henvende sig med deres problem – i

modsætning til før, hvor de skulle bruge

det nærmeste sted.

I jylland er der dog sket mindre

ændringer i dækningsområderne.

Tale-Høreinstituttet i Region Midt

har fået Holstebro Kommune som

kunde, mens Silkeborg Kommune nu

selv dækker hele høreområdet.

I nordjylland har Thisted og Morsø

Kommuner fravalgt det tidligere samarbejde

med Høreinstituttet i Aalborg til

fordel for det samarbejde, som Viborg

og Skive Kommuner har valgt at have.

Info

Dem har vi talt med:

Kommunikationscentret,

Frederiksberg Kommune

CSV - Center for specialundervisning

for voksne, Københavns Kommune

THI-Kompetencecenter,

Region Hovedstaden

Kommunikationscentret,

Hillerød Kommune

Kommunikationscentret,

Bornholms Kommune

Center for Specialundervisning,

Roskilde Kommune

Center for Specialundervisning,

Slagelse Kommune

Videnscenter for Specialpædagogik,

Næstved Kommune

Center for rehabilitering og specialrådgivning

– tale- og høreafdelingen,

Odense.

Center for Kommunikation og

Hjælpemidler, Vejle

Center for Hjælpemidler og Kommunikation,

Aabenraa Kommune

Kommunikationscentret,

Esbjerg Kommune

Center for Kommunikation,

Herning Kommune

CKU Skive-Viborg kommuner

Tale-Høreinstituttet, Århus,

Region Midt

Høreinstituttet, Region Nordjylland

Vi har bestræbt os på at tale med

repræsentanter på øverste ledelsesniveau

for disse institutioner, hvoraf

flere har underafdelinger ude i deres

respective dækningsområder.


Kort nyt

21

Nye opdagelser om tinnitus

Fot o: DR

Gennem tiden er der gjort mange forsøg

på at behandle tinnitus, men der er endnu

ikke fundet en behandling, der virker

for alle. På det seneste er der imidlertid

sket nye opdagelser i forskningen:

I et pilotprojekt i Minnesota USA har

forskere indopereret et lille implantat på

otte forsøgspersoner. Efter 12 uger med

påvirkning af elektroder under hovedpuden

var tinnitussen blevet mindre

kraftig hos to af personerne mens de

andre i kortere perioder oplevede at den

helt forsvandt. Forskerne kan ikke sige

med sikkerhed, hvorfor de elektriske

påvirkninger virker, men andre forsøg

har påvist at lignende påvirkninger

i hjernen kan fjerne symptomer på

depression(kilde BBC og hoerelseinfo)

En tysk neurolog Berthold Langguth

har påvist at cellerne i den del af hjernen,

som opfatter lydsignaler, er overaktive

hos tinnituspatienter. Via strømfyldte

ledninger kan man skabe et magnetisk

felt over hovedet på patienten som

kan formindske den uønskede lyd. En

belgisk neurolog Dirk De Ridder har

taget skridtet videre og implanteret

elektroder direkte ind i hjernen på tinnituspatienter

for at normalisere de

overaktive celler, hvilket foreløbig har

givet gode resultater, skriver Politiken.

Endelig har forskere i Michigan har

fundet en muligsammenhæng mellem

ansigtsnerver og tinnitus. Ifølge deres

undersøgelser bliver ansigtsnerver

mere aktive, hvis de små hår i det indre

øre beskadiges og hyperaktiviteten i følenerverne

kan spille en vigtig rolle for

tinnitus. Derfor kan akupunktur, der

rettes mod hals- og ansigtsnerver kan

være en mulig lindring for tinnitus.

Undersøgelsen er offentliggjort i European

Journal of Neuroscience.

eha

Støjskade har givet

Lina Rafn tinnitus

Den kendte dommer i DR's succes-show X-Factor, Lina

Rafn, bekræfter overfor ugebladet Kig Ind, at hun lider

af tinnitus.

Som 15-årig gik hun i byen på Daddys Dancehall,

hvor et dårligt musikanlæg var skruet alt for højt op.

- Det betaler jeg prisen for nu, siger TV-dommeren.

- Hyletonen vinder ikke over mit liv, siger Lina Rafn,

der i dag bruger ørepropper og opfordrer andre unge til

at passe på med for dårlig og høj lyd

Forandr din hørelse,

ikke dit udseende.

En fantastisk god lyd i den mindst mulige indpakning. Sådan vælger vi at beskrive

dot by ReSound. Det eneste, som du kommer til at bemærke, er, hvor meget

bedre du hører.

dot by ReSound er så lille, at det praktisk taget forsvinder bag øret på dig. Den

ny ReSound teknologi har gjort det muligt at formindske apparatets størrelse

markant, uden at det påvirker den exceptionelle lydkvalitet eller dit udseende.

Læs mere på www.dotbyresound.dk

M500380-DK-08.01 Rev.A.indd 1 06-02-2008 07:55:15


22

På job med høreproblemer

Det ville være

mærkeligt

Besværet med ørerne startede da hun var

spæd, og hun har brugt høreapparater det

meste af livet. I dag kan hun ikke forestille

sig et liv uden – selv om hun siden 2001 har

kunnet nøjes med et enkelt høreapparat

Af Be n n y La u r i d s e n

Fot o: La r s Aa r ø

Hverken i folkeskolen eller på skolen for fodterapi oplevede Hanne Devantie

problemer fra andre på grund af hendes hørelse. Dog var der een, der vakte

smil dengang såvel som i dag, når Hanne genfortæller erindringen:

- Der var en enkelt, der mente, jeg nok burde have noget taletræning, for min

mærkelige udtale måtte jo skyldes, at jeg ikke havde kunnet høre. Men jeg var

jo kommet frisk ind til København med mit thybomål i behold…

E

t liv uden besvær med hørelsen og høreapparater.

Det kan 48-årige Hanne Devantie fra Århus slet

ikke forestille sig.

- Det ville være meget mærkeligt, Jeg har svært ved at

forestille mig det, for sådan har det jo været altid. Det er

en del af den, jeg er i dag, siger hun

Fodterapeuten med egen klinik i Århus bruger dog

kun et enkelt høreapparat i dag. En vellykket operation

mod hendes benæder i 2001 betød nemlig, at hun kunne

nøjes med et apparat på venstre øre.

Benæder er en sygdom, som hyppig og kraftig mellemørebetændelse

kan afstedkomme ved at gå i knoglerne,

som så langsomt smuldrer og giver udflåd i ørerne.

Men med nutidens udstyr og operationsteknik lykkes

det en overlæge at udmejsle hendes højre øre, så høreprøver

bagefter viste en næsten helt normal hørelse.

Venstre øre kunne overlægen ikke gøre noget ved, da

operationsteknikken fra hendes første udmejsling, da

hun var 12 år, havde sat sig kraftige spor.

- Lægen sagde, jeg intet ville få ud af det på venstre

øre, og så var der jo ingen grund til at gøre det, siger

Hanne og vedgår, at en mejsling i øret gør “lidt ondt”,

sådan sagt på jysk.


På job med høreproblemer 23

uden høreapparater

Snød dem alle i skolen

Om det også gjorde “lidt ondt”, da

Hanne blev udmejslet i 12-års-alderen,

husker hun ikke rigtig.

- Den operation flyder sammen med

de mange hospitalsindlæggelser, jeg var

igennem i de år for at få slået mellemørebetændelsen

ned, fortæller hun, der

i gennemsnit var indlagt et par gange

om året får at få betændelsen i ørerne

slået ned.

- De første mange år i skolen snød

jeg dem alle sammen, for jeg lærte meget

hurtigt at mundaflæse. Jeg fik altid

tiltusket mig en plads forrest i klassen,

og det var først, da jeg var ti, at en ny

lærer på skolen fandt ud af, at jeg havde

problemer med at høre. Kort efter

fik jeg så hørebriller, fortæller Hanne.

Dem var hun slet ikke glad for og

begyndte at plage far om at få nogle

ørehænger-apparater i stedet. Da hun

fik dem, røg de grimme og uhandy

hørebriller hurtigt langt væk i skuffen.

Altid flåd fra øre

Men selv om apparaterne og udmejslingen

hjalp på hørelsen, så har hun

alligevel altid haft problemer med med

ørerne.

- Efter min første operation fungerede

ørets naturlige rensesystem ikke

længere. Der danner sig skorper inde

i øret, som jeg skal have renset ud en

gang i kvartalet. Det gav også problemer

den ene gang, jeg prøvede i-øretapparater,

for der dannede sig hurtigere

skorper og betændelse, når apparatet

sad så langt inde i øret. Så jeg måtte

gennem flere rensninger og behandlinger

end med ørehænger-apparater, som

jeg hurtigt vendte tilbage til og fortsat

bruger. Det højre øre havde jeg altid

flåd fra. I perioder fik jeg øredråber, og

så havde jeg fred for det et stykke tid,

men det kom altid igen, husker Hanne

om høreproblemerne i årene frem til

i 2001.

- Da skulle jeg have lavet aftryk

til nye propper. Ham, der skulle lave

aftryk, sendte mig direkte op til ørenæse-hals-afdelingen,

da han så mine

ører. Her blev jeg indstillet til endnu en

operation, siger hun.

Den operation gjorde altså, at hun

kunne smide høreapparatet til højre

øre væk og siden har haft mindre besvær

med ørerne.

Hørelsen kostede ungpigedrømmen

Selv om Hanne altid har døjet med besvær

med ørerne, så har hun aldrig følt

sig specielt trykket af det i forhold til

andre mennesker.

- Jo, måske lidt dengang jeg drømte

om at blive sygeplejerske og efter at

have været i praktik fik at vide, jeg nok

skulle finde på noget andet, for det duede

jo ikke, at jeg kun hørte halvdelen i

en akut situation. I stedet søgte jeg ind

på skolen for fodterapi, der dengang lå

i København, fortæller Hanne.

Det gik glat, og hun havde arbejde,

før hun var færdig med uddannelsen.

- Hende, der havde klinikken her

før mig, ringede til skolen og bad om

at få en jyde til samtale i stedet for en

hurtig-talende københavner, for det

ville nok passe bedst til hendes kunder.

Så jeg tog til samtale og blev godkendt

til at købe klinikken, som jeg overtog

1. marts 1981 – 14 dage efter jeg var

blevet færdig på skolen.

Den klinik driver Hanne fortsat – og

hun fortryder i dag slet ikke, at hun

blev fodterapeut i stedet for sygeplejerske.

Hun siger:

- Jeg har aldrig oplevet min hørelse

som problematisk i forhold til arbejdet.

Jeg arbejder jo i een-til-een-situationer,

og lægger ikke skjul på mine høreapparater.

Folk er søde og accepterende

omkring det, så ja, jeg har været priviligeret

med mit arbejdsliv og har undgået

et larmende arbejdsliv.

Frygtede for datterens hørelse

Heller ikke i Hannes privatliv udgør

hendes besvær med ørene et nævneværdigt

problem. Dog var hun noget nervøs,

da hendes datter blev født.

Hanne blev gift i 1987, og datteren

er i dag 18 år. Hende frygtede Hanne

på et tidspunkt ville arve hendes høreproblemer,

som hun dengang selv frygtede

at have arvet. Hendes farfar var

nemlig stokdøv, og hendes far havde

kun lidt hørelse tilbage på det ene øre,

da han døde.

- Min datter fik mellemørebetændelse,

da hun var trekvart år gammel,

så jeg var jo lidt nervøs for, om hun

måske havde arvet anlæg for dårlig

hørelse fra mig. Men hun hører fint i

dag, og lægen har siden fortalt, at benæder

ikke er arveligt, fortæller Hanne

Devantie.


24 Døvblevne

Vi får mere

overskud

til hverdagen

Gennem tiden har Klub 98-Vestjyden holdt

mange arrangementer. Her nytårsfest.

Weekendophold

En gruppe svært hørehæmmede og døvblevne har deres egen

klub på tyvende år. Her mødes de med ligestillede, for det giver

mere overskud til at klare hverdagen derhjemme og på arbejde

Af Be n n y La u r i d s e n

F

or omkring 22 år siden var der

nogle tidligere hørende mennesker,

der var blevet døve eller

svært hørehæmmede. De havde brug

for hjælp og oplysninger om, hvilke

muligheder de kunne få. De efterlyste

via personlige kontakter og breve flere

medlemmer og et par år efter opstod

Klub 98 – Vestjyden i det daværende

Ringkjøbing Amt.

Først i april i år festligholder Klub 98

- Vestjyden så de tyve år, hvor den har

givet skiftende medlemmer muligheder

for at døvblevne og svært hørehæmmede

kan være samme med ligesindede.

Medlemmer, pårørende, andre interessrede

og gæster fra hele landet inviteres

til fest med middag og levende musik i

Holstebro.

- Klubbens formål er at samle døvblevne,

svært hørehæmmede og CIbrugere

og deres pårørende og andre

interesserede til samvær med ligestillede.

Vi ser det også som vores formål

at fremme omgivelsernes forståelse for,

hvad det betyder at leve med et hørehandicap.

Vi ser også et stort ansvar

i at påvirke hvor vi kan, så der fortsat

er tilbud til vores medlemsgrupper

i tyndt befolkede områder, forklarer

formanden for klubbens nuværende 29

medlemmer, Trine L. Gaarsdahl, der

også er formand for Høreforeningens

Døvblevneudvalg.

Øvegruppe i TSK

- Vi gør generelt meget ud af sociale

arrangementer og har gjort det i hele

klubbens levetid. Det at være sammen

med ligestillede, giver os mere overskud


Kort Nyt

25

Nogle højdepunkter

Når man spørger Trine L. Gaarsdahl

om nogle højdepunkter i klubbens

tyveårige historie er det det sociale element,

der dukker op. Hun siger:

- Vi har blandt andet i nogle år haft

nogle weekendophold med aktiviteter

og bål for alle, både familier med

børn,enlige og nogle unge mennesker

fra hele landet. De weekendophold har

været i Spejderhytten ved Holstebro og

på Castberggård og har været en succes

for alle deltagere. Den traditionelle

nytårsfest har vi holdt ved lige siden

opstarten af klubben. Til denne tilbagevendende

begivenhed, der har stor

tilslutning, er gæster meget velkomne,

og de kommer rejsende sågar helt

Grillaften

Skrivetolk!

Artiklerne om pårørende i det seneste

nummer af hørelsen gjorde

indtryk på lokalformand Helmuth

Jørgensen fra Rebild. Han var især

forundret over, at interviewet med

Leo og Susanne ikke var foregået

med skrivetolk, når Leo er næsten

døv og holdt sig i baggrunden.

- Vi har skrivetolk med mest muligt.

Også når vi holder paragraf

18­ møder med kommunen. Mit

indtryk er, at mange ikke er klar

over muligheden, siger Helmuth

Jørgensen.

Omkring interviewet til hørelsen

har situationen været, at journalisten

ikke på forhånd kendte

kommunikations-situationen, men

lokalformanden har ret i, at skrivetolke

bør bruges i alle situationer,

hvor der skal kommunikeres med

omverdenen.

til at klare vores hverdagsliv i hjemmet

og på arbejdsmarkedet. Vi arrangerer

nytårsfest, aftener med bowling og

spisning bagefter, grillaftener på skift

hos hinanden, ture og foredrag hos lokale

høreforeninger. Nogle af medlemmerne

deltager også i vores øvegruppe

for tegnstøttet kommunikation, så de

bliver mere rutinerede i at kommunikere

med andre i samme situation, fortæller

Trine L. Gaarsdahl.

fra København for at være med.

Trine L. Gaarsdahl og hendes mand

har været medlem af klubben gennem

alle tyve år, og hele vejen igennem har

klubben været – og er det fortsat – åben

over for nye medlemmer. Hun siger:

- Vi kan jo støtte og vejlede hinanden.

Men vi kan også støtte og vejlede

i forhold til pårørende, for hvem det jo

heller ikke er nemt, når livsledsageren

måske er blevet svært hørehæmmet

eller døv. Så hvis der sidder nogen i

midt- og vestjylland af vores slags, som

endnu ikke har besøgt os, så er de meget

velkomne til at komme og se vores

klub for at se, om det er noget for dem.

- Vi bør også opfordre kommunerne

til at have skrivetolke med til arrangementerne.

Det er jo rigtig mange

ældre, som ikke er gode til at høre,

og som vil have gavn af servicen,

siger Helmuth Jørgensen.

Høreforeningen har sin egen tolkeformidling,

som hver dag sender

skrivetolke ud på opgaver over hele

landet. Man kan blive godkendt til

at få skrivetolk til både uddannelse,

arbejde, kontakt med det offentlige

og sociale arrangementer. Således

har mange haft glæde af at have skrivetolk

med til f.eks. bryllupsfester.


26 Teleslynger

DSB: Teleslynger skal virke

Formanden for DSB's handicap-panel ønsker dialog om

teleslynger, lydkvalitet og visuel kommunikation

Hovedbanegården har fået nyt højtaleranlæg,

som forbedrer lydkvaliteten væsentligt. DSB

ønsker kontakt til brugere, som har erfaring

med stationernes teleslyngeanlæg.

Af Ir e n e Sc h a r b a u

- Det er lidt en udfordring. DSB har

teleslynge mange steder, men problemet

er, at vi ikke altid kan teste, om de

virker. Derfor har vi brug for feedback

fra brugerne.

Formanden for DSB's handicappanel,

Hans Chr. Kirketerp-Møller, har

indgået en aftale med firmaet Phonic

Ear om at teste alle DSB's teleslyngeanlæg.

Det er ca. 125 anlæg ved skrankerne

rundt om på landets stationer.

- Vi hører sjældent noget fra brugerne,

men vi ser gerne, at alle anlæg

virker, derfor må man gerne sende en

mail til mig, hvis man har haft oplevelse

med teleslynger der ikke fungerer,

siger formanden.

Med ca. 125 teleslynger er det ikke

alle stationer, som har en skranke med

teleslynge. Stationer med teleslynger er

markeret med et teleslyngesymbol på

skranken.

- Der skal jo ikke meget hørenedsættelse

til, før man ikke kan høre i

larmen på en station. Og det er et centralt

punkt i vores udvikling af både

stationer og tog, at handicappede kan

rejse bedst muligt, siger Hans Chr.

Kirketerp-Møller.

Også lydkvaliteten i højtalerne er et

varmt emne for tiden. I forbindelse med

trafikforliget i 2007 fik Banedanmark

penge til at forbedre højtalerkvaliteten

på Hovedbanegården. Dette har medført,

at lydkvaliteten er blevet betragteligt

forbedret i hele banegårdshallen.

- Denne forbedrede højttalerkvalitet

kommer også de hørehæmmede til

gavn. Næste projekt bliver på Århus

banegård, fortæller formanden for handicappanelet.

Høreforeningen har en repræsentant

i handicappanelet, Carsten Hussing.

Han konstaterer, at DSB har gang i

mange ting. der kan forbedre forholdene

for hørehæmmede.

. Men der er stadig steder, hvor de

ikke aner, hvad en teleslynge er - der

skal vi opdrage dem bedre, siger han.

Visuel kommunikation

Efterhånden er vi vant til at se diverse

lysdisplays på stationerne, når toge

ankommer eller er forsinkede. Og den

visuelle kommunikation er noget, der

ligger DSB meget på sinde, forsikrer

Hans Chr. Kirketerp-Møller.

- Vi er nået langt med de nye tog, og

det har man bl.a. glæde af i S-togene,

Kystbanen og Øresundstogene, lige

som vi har arbejdet meget med hjemmesiderne,

siger han.

Men har man f.eks. i et tog, der er

standset under Storebælt, kan man

som hørehæmmet stadig væk ikke få

svar på, hvad der sker, med mindre

man kommunikerer med sine medrejsende.

- Det er en udfordring. Vi har ikke

fundet løsningen endnu på informationer

ved uplanlagte hændelser. Men

vi har fokus på disse her-og-nu meddelelser,

siger formanden for handicappanelet.

Og nu har han i hvert fald igen fået

at vide, at behovet for her-og-nu information

er til stede!

Hvis man har erfaringer med DSB's

teleslynger - gode som dårlige - kan man

kontakte Hans Chr. Kirketerp-Møller på

mail: hck@dsb.dk

Telespolen skal

være i apparatet

Vil du kunne bruge en teleslynge, som

dem DSB stiller til rådighed, skal du

have en telespole i dit høreapparat. Det

er denne modtager, som sikrer, at du

også kan høre lyden.

Desværre har udviklingen vist, at

færre får telespole i apparatet. Og jo

færre der har telespole, jo færre kan

have gavn af teleslyngerne. Det betyder,

at Høreforeningens krav om teleslynger

kan blive ignoreret, og at de, som virkelig

har brug for det, får færre steder at

benytte teleslynger. Høreforeningen har

taget sagen op på nordisk plan, hvor

man har henvendt sig til det Nordiske

Samarbejdsorgan i Handicapspørgsmål

for at få telespole ind i høreapparaterne

som standard. I de helt små

høreapparater kan det være et problem,

men Høreforeningen fastholder, at fordelene

ved at kunne anvende teleslynge

er store.


ADTOMIC Foto: Magnus Ekstrøm

Lyt til dine omgivelser

800.000 danskere har problemer med hørelsen.

Er du en af dem Tjek hvabehar.dk


28 Musik

Hver fugl

pipper

med sit

næb

Unge med høretab arbejder

med musik og sang

Af afdelingsleder Do r t e Møller, Ny b o r g s k o l e n

Fot o: elev Midia Su l a i m a n

S

yv forventningsfulde unge

og deres forældre samles for

første gang på Nyborgskolen.

De nye elever er alle færdige med folkeskolen,

og de har alle et høretab. Et nyt

skoleår er skudt i gang, og for de syv

unge er det starten på en hel ny epoke

i deres ungdomsliv. For de fleste er det

første gang, at de skal skifte skole. De

skal møde de nye kammerater og lærere

og ikke mindst flytte langt væk fra mor

og far.

Alle kigger nysgerrigt på den nye

klasselærer, Susanne Roost hedder

hun. Til alles forbavselse starter hun

forældremødet med en sang på tavlen:

”I østen stiger solen op”. Det var ikke

lige den start, de havde forventet på en

døveskole. Alle bliver opfordret til at

synge med, Susanne og forældrene synger

alt hvad de kan, mens de syv unge

genert brummer eller hvisker lidt.

Poesi i undervisningen

”Jeg bruger meget poesi i min undervisning.

De ting vi arbejder med er generel

dannelse, forståelse af sig selv som ung

og specifikt i forhold til den situation,

man som ung med høretab er i. Billederne

i poesien kan bidrage til, at

man bedre forstår sig selv. Jeg læste en

gang et forårsdigt, hvor alting spirede

og fuglene pippede. Pludselig slog det

mig, at det er et godt billede på det, jeg

vil opnå med min undervisning. Mine

elever skal også have fuglenes pippen

med, det er en vigtig dimension.” forklarer

Susanne

Det er en råkold mørk morgen i december.

På Nyborgskolen er dagen lige

startet, da der lyder sang fra gangene

og eleverne myldrer ud af deres klasseværelser.

Alle trykker sig op ad væggene

for at give rum til Luciaoptoget, som

skrider frem. Piger og drenge i de traditionelle

hvide kjoler og med lys i håret

synger den smukke sang med kraftfulde

stemmer. Jeg undrer mig over,

hvad der mon er sket med de unge, der

for kun få måneder siden hviskede og

brummede sig gennem ”I østen stiger

solen op”. Jeg spørger Susanne:

”Allerede på første rigtige skoledag

prøvede vi at stå op og råbe, så der kom

lidt volumen på de spæde stemmer.

Det var meget grænseoverskridende for

mange. Så gik vi i gang med at synge

og hver fredag slutter vi ugen af med at

lære en ny sang. Først synger jeg for et

par gange. Så klapper vi sangens rytme,

mens vi står op for at løsne kroppen og

give plads til åndedrættet og så synger

vi højt i kor. Det gør mig rigtigt glad

at høre dem synge igennem nu, særligt

drengene som har fundet deres basstemmer.”


Musik

29

Susanne slår ud med armene og demonstrerer,

hvordan hun dirigerer. Teksten kan

læses på tavlen med noder. Susanne peger

med den ene hånd, mens den anden angiver

tonehøjde og rytme.

Bevidst brug af kroppen

Men det var ikke gjort med sang alene,

hele kroppen skal i brug. Rytmen i

Luciaoptoget blev øvet oppe på det

runde bord i klassen. På skift var eleverne

oppe på bordet og følge den

langsomme luciarytme, mens resten af

klassen sang og klappede takten.

To store bongotrommer understøtter

rytmen. Drengene måtte bøje nakken

for ikke at ramme ledningen til projektoren.

”Tosset vil jeg godt sige, men det

er alligevel sjovt” fortæller én af dem.

Bevidst brug af kroppen, vejrtræknings

og stemmeøvelser er i det hele

taget en del af danskundervisningen. Når

eleverne har læst Ibsens ”Et dukkehjem”,

omformulerer de dele af teksten til nutidig

dansk, hvorefter den dramatiseres.

Der bliver samtidigt arbejdet med talen

og at udtrykke tekstens stemning. Derfor

kan man godt blive mødt af en ung

mand der teatralsk breder armene ud og

råber ”Jeg elsker dig”, hvis man træder

uanmeldt ind ad døren til klassen.

Poesi, rytme og kropssprog går også

op i en højere enhed, når årets pensum

af digte læses. Eleverne arbejder med

digtenes stemning og udtrykker dem

ved at vælge passende rytmer og gangarter,

mens de læser op.

ken er en del af det fælles kulturelle

fundament, som vi skal bygge videre

på og udvikle os ud fra. Alle elever på

holdet har ci eller høreapparat, men det

er forskelligt hvor langt, de er kommet

i forløbet med at træne hørelsen. Derfor

må Susanne være lidt varsom med

at vælge sammensat musik med alt for

mange instrumenter. Til gengæld har

hun gode erfaringer med at bruge lyd

og billeder samtidig, så man kan se instrumenterne,

mens man hører musikken.

Det understøtter muligheden for

at genkende det enkelte instrument og

giver en god kobling mellem syn og hørelse,

når man kan se hvor på klaveret

der bliver spillet.

Nu kan man måske få den opfattelse,

at lyden og fuglenes pippen kun

er kommet ind på døveskolen via en

enkelt engageret lærer, men sådan er

virkeligheden slet ikke. På trappen

kan man blive overhalet en nynnende

elev. Klasselokalerne er udstyrede med

højtalere og fm-anlæg og eleverne er

selv begyndt at bede om ekstra taleundervisning.

Alle fællesmøder er to-sprogede

og der tolkes simultant mellem

dansk og tegnsprog. Til festerne er det

helt store hit at følge populære sange

med tegnsprogspoesi, en slags fælles

udført musikvideo – og en stor del af

skolens elever mødes i fritiden og øver

sig på en større forestilling, hvor de vil

opføre udsnit af musicalen ”West Side

Story”. Den gamle døveskole er blevet

fyldt med lyd.

Masser af musik

Unge med høretab er ikke anderledes

end andre unge, de hører masser af

musik. Men Susanne vil gerne udvide

deres musikkendskab, så de også hører

klassisk og instrumentalmusik. Musik­

Udefra ligner den gamle døveskole sig selv,

men der er kommet lyd i de gamle bygninger.


Lyt til dine omgivelser

800.000 danskere har problemer med hørelsen.

Er du en af dem Tjek hvabehar.dk


VISO

31

VISO – også for almindelige mennesker

Efter et åbent samråd i Socialudvalget i

Folketinget i januar er det nu fastslået,

at også almindelige borgere kan ringe

eller skrive til VISO for at få hjælp.

VISO er den Nationale Videns- og

Specialrådgivningsorgasnisation og er

en del af Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet.

VISO består af det centrale kontor i

Odense, et netværk af specialister samt

en række videnscentre.

VISO kan yde vejledende specialrådgivning

inden for en lang række områder,

bl.a. handicapområdet – og altså

også til hørehandicappede, der nu direkte

kan henvende sig til rådgivningen.

Hidtil har det ellers været offentlig

kendt, at det kun var kommunerne, der

kunne trække på specialistnetværket.

Men velfærdsminister Karen Jespersen

fastslog i det åbne samråd, at også

almindelige borgere kan bruge VISO.

Her kan du drøfte dit problem med

en konsulent, som også, med dit samtykke,

kan kontakte andre relevante

myndigheder.

Men du skal være opmærksom på,

at VISO’s specialrådgivning og udredning

kun er vejledende, og at det i

sidste ende er kommunen der bestemmer

i forhold til f.eks. dit behov for en

løsning omkring et komplekst høreproblem.

For Viso er kun et supplement til

den kommunale specialrådgivning på

det sociale område og på specialundervisningsomådet.

VISO kan kontaktes på tlf.

72 42 37 00 eller viso@servicestyrelsen.

dk og du kan læse mere om VISO på

www.servicestyrelsen.dk

bela

Frederciaskolen – en fælles opgave

Tre mio. kr. for ingen verdens ting på

området for hjælp til døve og hørehæmmede

små- og skolebørn..

Det mener Århus Kommune, den

sidste år betalte til Frederciaskolen

gennem den såkaldte objektive finansiering,

som har været gældende siden

strukturreformen trådte i kraft 1.

januar 2007.

I stedet for at benytte sig af medfinansieringen

af Fredericiaskolen,

havde Århus Kommune valgt som

vanligt at indkøbe ydelserne for 2007

hos Høreinstituttet i Region Midt.

I år har kommunen dog sløjfet

Høreinstituttet for i stedet at få noget

for pengene til Fredericiaskolen.

Sideløbende har man bedt Kommunernes

Landsforening rejse sagen over for

regeringen.

Desuden har det socialdemokratiske

folketingsmedlem René Skau Bjørnsson

spurgt velfærdsminister Karen Jespersen

om det rimelige i, at Århus Kommune

betaler til Fredericiaskolen, når man ellers

selv i en årrække via Høreinstituttet

har kunnet levere ydelserne.

Karen Jespersen svarer, at ingen kommuner

umiddelbart kan forventes at

stille op med en lignende ekspertise på

et så specialiseret felt, som den landsdelsdækkende

Frederciaskolen kan. Derfor

er kommunerne – via den objektive

betaling – med til solidarisk at betale

for bevarelsen og videreudviklingen af

ekspertisen inden for undervisningen af

døve og hørehæmmede børn.

Det skriftlige svars slutning:

“Nogle år bruger en kommune måske

mere end dens andel af den objektive

finansiering og andre år mindre. Den

objektive finansiering afspejler derfor

en fælles kommunal interesse med en

solidarisk finansiering, som også Århus

Kommune bør bidrage til.

Hvis der er et generelt ønske fra

kommunernes side om at ændre på den

objektive finansiering, indgår jeg gerne

i drøftelser herom.”


32

TEKNIK

K

EN

Af Er i k Ba c h, freelanceskribent

Halsteleslyngen

til alle mobiltelefoner med Bluetooth

Finn Magne med Artone

Bluetooth LoopSet.

Den får trådløst signal

fra mobiltelefon med

Blue tooth. Signalet videresendes

trådløst til høreapparaternes

telespole.

Det er endnu engang beretningen

om, at hvis man har

et problem, så skal man ikke

bare sætte sig med åben

mund og forvente, at stegte

skovduer flyver lige ind i

hullet under næsen.

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk

for foreningens officielle holdning.

Skriv eller ring til Erik Bach.

Spørgsmål er også velkomne.

Adresse:

Postboks 62, 7190 Billund

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19

mail: ebb@post5.tele.dk

”Så er den her endelig!”

Sådan indledte Finn Magne (FM),

da han meddelte mig, hvor glad han er

for en ny halsteleslynge, han har fundet

frem til.

En dejlig henvendelse. Formålet med

disse artikler er, at vi kan hjælpe hinanden

med vore oplevelser med høreteknik,

som vi har nytte af. Tak for at du

kontaktede mig, Magne. Andre er også

velkomne.

Finn Magne (FM) deler gerne ud af

sin viden og oplevelse. Jeg får da også

et indblik i de bestræbelser, der er gået

forud. FM er boss for 125 medarbejdere

i Københavns Kommunes Vejservice.

Høreproblemet er ikke af ny dato.

FM fortæller:

”Jeg blev høreskadet for knapt 40 år

siden, men jeg opdagede det først 20

år senere. Hos mig kom hørenedsættelsen

snigende. Efter utallige ”hva” og

undskyld, hvad siger du besøgte jeg en

ørelæge. Jeg fik at vide, at min hørelse

var stærkt nedsat.

På det tidspunkt havde jeg faktisk

udviklet et talent for mundaflæsning.

Telefonsamtaler kunne blive den rene

gættekonkurrence med risiko for misforståelser.”

Højavanceret teknik

FM er helt afhængig af mobiltelefon i

sit arbejde.

Han var ikke tilfreds med de mobiltelefonløsninger,

han blev tilbudt.

Problemet var:

Det var upraktisk med en ledning

mellem mobiltelefon og halsteleslyngen.

Den NOKIA LPS-4, han blev anbefalet,

kan kun bruges til Nokias telefoner

med det specielle stik.

I FMs tilfælde var begrænsningen til

NOKIA produkter et alvorligt problem.

FM har behov for en meget avanceret

telefon. Den skal indeholde mange af

de muligheder, der er i en normal PC.

Den telefon, FM har, er en HTC

3300.

Et klart mål

FM var helt klar over, hvad han gerne

ville have.

Signalet fra mobiltelefonen skal ved

hjælp af Bluetooth kunne overføres til

halstelslynge.

Så kan der anvendes en hvilken som

helst mobiltelefon med Bluetooth. Og

der er ingen generende ledninger.

FM gik i gang med at søge på Inter­


TEKNIK

K

EN

33

nettet for at finde en løsning. Og det

lykkedes at finde det efterlyste.

Men nu meldte der sig et nyt problem.

Som privatperson kan man ikke

bare importere den slags isenkram fra

en udenlandsk virksomhed. Der var jo

heller ingen garanti for, at den påståede

løsning også rent faktisk kunne fungere.

FM har god kontakt med firmaet

GPS Location i Jyllinge. De hjalp med

at skaffe produktet.

Og det virkede, fortæller FM begejstret.

Han bruger det hver dag. Han kan

slet ikke undvære det.

telefonen, at den har fundet den. Herefter

beder telefonen om en kode som

er 0000, og så er den installeret. Selv jeg

kan finde ud af det.

Vi har hermed fået en mulighed mere

for at kompensere for vort handicap”,

siger Finn Magne.

Faktaboks:

Produktet hedder Artone Bluetooth

LoopSet

Sættet består af en halsteleslynge (en

ledning rundt om halsen). Heri hænger

en sende/modtager del, som indeholder

mikrofon. Den vejer 12 gram.

Pakken indeholder ligeledes en oplader

til 230 volt og en oplader til tænderstikket

i bilen.

En batteriopladning tager ca. 2 - 3

timer, og så er der ca. 8 timers taletid

og 240 timers standby tid.

FM fortæller:

”Løsningen giver optimal frihed, du

kan have den uden på tøjet eller inden

for tøjet, du kan bevæge dig op til 10

meter væk fra telefonen og stadig benytte

telefonen.

På enheden sidder en lille knap. Ved

tryk på denne accepteres opkald. Knappen

anvendes også til at telefonen kalder

op enten til stemmeopkald eller til

det sidste nummer, du har talt med.

Oprettelse af forbindelse mellem

Artone Bluetooth LoopSet og mobiltelefonen

går næsten af sig selv. Du lader

telefonen søge den tændte Artone Bluetooth

LoopSet. Et øjeblik efter melder

Info

Artone Bluetooth LoopSet.

Det fortælles, at det oprindelig blev

udviklet til trådløs kommunikation til

det israelske forsvar. Det kan købes hos

Calundan høreteknik. www.calundan.com

Klik på nyheder. Tlf: 8689 8029, eller sædvanlig

leverandør af høreteknik.

Hvis man har behov for produktet, kan det

bevilges som hjælpemiddel.

Det skal for god ordens skyld nævnes, at der

findes et andet produkt med lignende egenskaber

som ”Artone Bluetooth LoopSet”

Det er et norsk produkt. Det hedder COM-

MIDT BLUES. Det er større og har ikke

helt samme kvalitetsimage som Artone

Bluetooth LoopSet. Artone Bluetooth

LoopSet kan også anvendes til andet end

brug sammen med mobiltelefon.

Den kan modtage signal fra en Bluetooth

sender, der f.eks. er tilsluttet TV eller radio mv.

Det er en historie for sig, som jeg snarest

vil skrive om.

Elektromagnetisk støj i bil

Finn Magne er heldig. Han har en bil,

hvor der ikke er elektromagnetisk støj i

kabinen. Inden man investerer i Artone

Bluetooth LoopSet i forventning om brug

i bilen, skal man være opmærksom på

elektromagnetisk støj.

Det undersøges ved at sætte sig på førersædet,

starte motoren og indstille sine

høreapparater på T-tele.

Det klogeste er at være opmærksom på

elektromagnetisk støj den dag, man køber

bil og på forhånd fravælge modeller, hvor

der er elektromagnetisk støj i en sådan

grad, at det ødelægger muligheden for behagelig

brug af teleslyngeteknikken.


34

mellem

Af Sv e n d Er i k Jørgensen

mK

Høreforsorg og ventetider

Det er desværre en kendsgerning, at

ventetiderne er helt absurde de fleste

steder i landet.

Hvorfor Sagen er ikke den nuværende

regerings ansvar - og dog måske.

Jeg vil gå tilbage til 1950, da vi fik den

enestående tunghørelov, der gav alle ret

til at få et moderne høreapparat fra de

offentlige hørecentraler.

Der fandtes ikke dengang moderne

høreapparater, kun nogle meget store

og tunge radiorørs-apparater med

endnu større batterier.

Det viste sig, at der var tre danske

firmaer, der i løbet af forbavsende kort

tid var i stand til at skabe små fikse

apparater. Jeg fik f.eks. mit første apparat

på Hørecentralen i Århus i 1952.

Denne industri udviklede sig hurtigt

til at være førende på verdensmarkedet;

hertil kommer alt det hjælpeudstyr, der

skulle til for at måle de forskellige høretab

og teste den korrekte indstilling

af apparaterne hos de enkelte brugere,

der efterfølgende blev hjulpet i gang

med at bruge deres nye apparater af

de hørepædagoger og andet specielt

personale, der i denne forbindelse blev

uddannet.

Alt i alt fik vi en samlet høreforsorg

under Socialministeriet, der fungerede

fortræffeligt og var førende i verden.

edlemmer

Årsagen til problemerne

Midt i 1970'erne opstod ønsket om at

ville forbedre forholdene under Åndssvageforsorgen

med bl.a. nedlæggelsen af de

store bo-institutioner og hele forsorgen

lagt ud under amterne. Uvist af hvilken

grund ville man have Høreforsorgen

med. Resultatet blev desværre, at den velfungerende

høreforsorg også kom med

under amterne ved Særforsorgens udlægning

i 1980. Her finder vi årsagen til Høreforsorgens

kaotiske problemer i dag.

Det viste sig hurtigt, at amterne slet

ikke havde forudsætninger for at forstå

høreproblemerne og mange steder heller

ikke havde viljen til at sætte sig ind

i dem. Det hele blev splittet op under 3

ministerier og 14 amter. Der var næsten

ingen, der havde overblik eller kunne/

ville tage et ansvar.

Samtidig udsultede og nedlagde

amterne en enestående institution,

Landshøreinstituttet i Fredericia, hvor

man gennem næsten 100 år havde samlet

viden og erfaring i at hjælpe specielt

akut døvblevne og svært tunghøre med

at genopbygge deres tilværelse ved at

lære af få de sidste marginaler ud af deres

hørerest, ligesom de lærte alternativ

kommunikation og fik psykologisk og

social støtte.

Hertil kommer, at de fik opbygget

sociale netværk med ligestillede, der

ofte har vist sig at holde livet ud.

Det er i dagens Danmark ikke muligt

at give svært hørehandikappede en lignende

genoptræning.

De privates overbud

Samtidig havde Landshøreinstituttets

Lydlaboratorium et tæt samarbejde

med den danske høreapparatindustri

og hjalp med at udvikle nyt apparatur.

Det kan i princippet være udmærket,

at der er kommet private forhandlere,

men det er beklageligt, at forhandlerne

har overbudt det personale, det offentlige

har ofret dyr oplæring på. Det er

desværre her, grunden til de lange ventetider

i det offentlige ligger. Vi ser med de

slagtilbud, nogle af forhandlerne kommer

med, at deres seriøsitet og moral

kan ligge på et meget beskedent sted.

Det viser desværre også, at det er høreapparaterne

fra de private forhandlere,

der oftest ender i skufferne, sikkert godt

hjulpet af den store mangel på hørepædagoger,

der ikke længere uddannes.

Som jeg ser situationen i dag, skyldes

problemerne, at hovedparten af politikerne,

uanset partifarve, overhovedet

ikke har/har haft den fornødne viden

og/eller indsigt i, hvad høreproblemerne

virkelig drejer sig om. De har aldrig

haft forståelsen af, at det var en vigtig

genoptræningsopgave, de stod overfor.

Det gælder fra Folketinget over amterne

til regioner/kommunerne, som

vi har fået 98 af, og som om muligt vil

kunne ødelægge endnu mere.

Vi er frivillige

Jeg har på fornemmelsen, at man på

landskontoret ikke tænker på, at bestyrelserne

rund om i landet er frivillige

ulønnede medlemmer.

Fordi et par kredse ikke har kunnet

finde ud af at bruge pengene ordentligt,

skal alle sende samtlige bilag ind til

landskontoret. Som kronen på umyn­

diggørelsen af lokalafdelingerme skal

vi nu holde B-skat tilbage fra diverse

foredragsholdere. I vil sandelig gerne

betale disse foredragsholdere og betale

B-skatten. For vores penge selvfølgelig.

Hvem tror I så, vi kan få til at komme

og holde foredrag eller vise lysbilleder

til en fornuftig pris

Hvis der er nogen, der vil. bliver de

ret så dyre. Samtidig skal vi tænke meget

på, hvad vi bruger pengene til, selv

om det er afdelingens egne penge. Det

hænger slet ikke sammen.

Det her giver ikke lyst til at fortsætte

arbejde for foreningen. Pas på I ikke jager

alle bestyrelserne væk med jeres nye regler.

Det er ikke altid, at nye koste fejer bedst.



Kirsten Terp Hansen

formand i Odsherred


mellem

m

edlemmer

35

Mindeord:

En stor personlighed har opgivet kampen mod sygdom

D. 20. februar døde Birgit Elk, MTF’s

grand old lady efter flere års kamp

mod kræften.

I 1989 stiftede Birgit sammen med

Irma Jung Nørgaard og Finn Glud

Konradsen Danmarks Ménière Forening,

den senere Ménière og Tinnitus

Foreningen, og blev om nogen den, der

prægede foreningens udvikling i over

15 år.

Birgit var en fængslende personlighed

– særdeles velbegavet og vidende

– aldrig kedelig at være sammen med.

Hun var i besiddelse af en enorm arbejdsenergi,

hun havde idéerne og

formåede at bringe dem til virkelighed.

Det vil være umuligt for mig at samle

alle de tiltag, Birgit har været involveret

i, men i flæng kan jeg nævne: amtsformand,

landsformand, redaktør af

MTF-Nyt, medlem af FU, forfatter af

bøger og brochurer om Ménières sygdom,

en ligeværdig kontakt til lægerne

på bl.a. Rigshospitalet samt forhandler

på politisk plan. Hun foranledigede

MTF’s deltagelse i Den Internationale

Ménière Federation (IMF) og i 1999 –

10-året for foreningens stiftelse – arrangerede

hun Ménière- og tinnitus mødet

på Hotel Scandic i Hvidovre.

Det var også Birgits fortjeneste, at

debatsiden på MTF’s hjemmeside blev

oprettet.

Her viste hun i allerhøjeste grad sit

format mht. viden om Ménières sygdom

og sin omsorg for de mennesker,

der var slået ud af deres sygdom. Jeg

ved, at uendelig mange mennesker på

denne måde og gennem telefonsamtaler

med hende har fået nyt mod til at

takle deres sygdom.

Samtidig var Birgit kompromisløs.

Diplomati var ikke et begreb, hun kunne

bruge til noget.

Det bragte hende ofte på kollisionskurs

med samarbejdspartnerne, så

hårde ord fløj gennem lokalet – men

alt kunne glemmes, så venskaber genopstod

til gavn for foreningen.

Det gjorde hende ondt, da det stod

klart, at MTF var for lille en forening

til i fremtiden at kunne stå alene; men

lige som så mange af os andre, måtte

Birgit indse, at sammenslutningen med

LBH og de øvrige små landsdækkende

foreninger til den ny ”Høreforeningen”

var en nødvendighed, for at man stadig

kunne hjælpe ménière- og tinnitusramte.

Vi er mange, der i årenes løb har

nydt godt af Birgits viden, engagement

og beredvillighed til at hjælpe mennesker,

der havde behov herfor.

Birgit, jeg har altid beundret dig, vi

har haft mange, lange samtaler, vi har

skændtes bravt og vi har grinet sammen,

men bag det hele lå en gensidig respekt.

Jeg er glad for at have kendt dig,



Æret være dit minde.

KarenLorenzen

Mindeord:

Birgit Elk er død

Det er med stor sorg, at jeg har fået beskeden,

at en af vores grundlægger, af

det tidligere Ménière og Tinnitus Forening

Birgit Elk, er afgået ved døden,

tirsdag den 19. februar 2008.

Jeg har heldigvis oplevet Birgits store

aktive periode i MTF, en overgang var

det hende der formidlede næsten alt

information, omkring vores svære syg­

dom Ménière og tinnitus, hun holdt

gang i den lille forening, det var hendes

"barn", og hun var som en "mor" for

os, man lyttede interesseret når hun

fortalte, og beroligede mange personer,

som stillede spørgsmål på foreningens

debatforum. Meget af Birgit´s viden

er heldigvis gemt for eftertiden, og

kan stadig gøre gavn, for den gruppe

af mennesker med de omtalte øre sygdomme.

Vi er mange der skylder Birgit

en stor tak, og hun vil være savnet.

Mine tanker og dybe medfølelse i denne

svære tid, går til de nærmeste.

Ære være Birgit Elk´s minde.



Med venlig hilsen

Fritz Larsen


36

mellem

mK

edlemmer

Rideture og søndagshygge

Hørehæmmede Børns Forældre indbyder

til en søndag med ridning og fællesskab.

Det sker søndag d. 27. april kl.

13.30-16.30 på en rideskole nord for

Middelfart. Nogle rutinerede hestepiger

trækker de børnevenlige heste og

der er masser af tid til at snakke og

lege. Medbring selv kaffekurv.

Udover at vi hygger os sammen, giver

eftermiddagen mulighed for at udveksle

erfaringer og få ideer til familiens liv

med et barn med høretab, med hjælpemidlerne,

institution og skole etc.

Tilmelding skal ske til Solvejg Kønig,

tlf. 64 41 42 11 senest d. 13. april.

Mødested: Stald Bøgelund, Mellemmarkvej

25, Middelfart.

Mvh HBF-klubben Sydøst (Hørehæmmede

Børns Forældre, Region Syd,

den østlige halvdel)

h

20 05

Kendt

pastorat

Patina Kneb Dessert Fugl På breve Romertal

Hjælpemiddel

Lidelse

Romertal

Hovedstad

Vene

Bims


Ofre

Tanke

Drik

Farve

Organ

Holm


Flod

Éen af 3

ubekendte

Leve

Kostbare

Romertal

Ubrugte

Frugt

Drengenavn

Spids

Patina

Østrig


Tone

Indre by Gudinde Gitre

Romertal

Motorcykel

(forkort.)

Italien

Antal

Parkering

Forholdsord

Hære

Tag

Tillige

Rensemiddel

Kendt

fabrikat

for hørelse

Tone

Unge

Tone

Spanien

Rep. sted

Dessert

Politisk

parti


Retning

Drik

Tone

Italien →

Film star


Drengenavn

Jydsk

by


Avis


mellem

m

edlemmer

37

Vi kræver livskvalitet

De er unge. De er klar til provokation og opgør. Og så er de trætte

af at blive proppet ned i samme kasse, fordi de har et handicap.

- Handicappede mennesker bliver set på som en særlig minoritet

og ikke som en del af samfundet. Når man taler diskrimination,

handler det om mennesker med anden etnisk baggrund eller bøsser

og lesbiske. Vores problemer bliver glemt, siger formanden for DSI

Ungdom, Ditte Guldbrand Christensen.

Hun har været med til at lancere det såkaldte Spasserspil, hvor man

kan prøve kræfter med livet som kørestolsbruger. Spasserspillet er

et forsøg på at bekæmpe fordomme om handicappede med humor.

Se Spasserspillet: www.dsiungdom.dk

Med sans for livet

At kunne føle, lugte, høre, se og smage,

Er de sanser, vi helst for givet ville tage.

Ikke alle er nu ved sansernes fulde fem,

Ofte mangler man en eller flere af dem.

Det med at høre er ikke for alle lige nemt,

Det kan gøre selv den mest sikre beklemt.

Når man starter i skolen og er uden for det hele,

Fordi man kun hører fragmenter og sætningsdele.

At høre er jo en forudsætning for at høre til,

Når man i fællesskabet med andre være vil.

Man må træde i karakter og sit handicap erkende,

Og så håbe at det hele til noget positivt vil vende.

Synlighed i Kolding

Kolding Lokalafdeling havde d. 12.2-08 sin første cafeaften. Cafeen

som vi har valgt at kalde ”1.sal”, er tænkt som et sted hvor medlemmerne

kan møde bestyrelse, få en hygge snak, en snak, støtte og

hjælp om ting man går og tumler med i hverdagen eller hvad der

nu falder en for. Disse møder kan måske også danne grundlag for

at danne en interessegruppe, alt står åben for den enkelte. Har man

brug for et tage en gæst med, vil denne også meget velkommen.

Navnet ”1.sal” er valgt fordi lokalet ligger på første sal som vi

har været så heldige at låne den 2. tirsdag i hver måned ved Kolding

Selvhjælp, Slotsgade 22, fra kl. 17.00-19.00 og der vil altid være kaffe

på kanden. Nogle dejlige hyggelige lokaler med en god akustik.

Den første aften havde vi besøg af en gæst samt Kolding Ugeavis,

der har lavet en hel side i avisen om Kolding Lokalafdeling.

Vi håber med dette tiltag at få en kontakt til medlemmerne og

få en dialog om bl.a. hvad der er behov for at gøre/lave i Kolding

Lokalafdeling.


Venlig hilsen


Arne Jessen, Formand


Kolding Lokalafdeling

For et øre kan skabe sig i et utal af onde former,

Det er desværre ikke til at fastsætte nogle normer.

Der er tinnitus, ménière og fistel så perilymfatisk,

Som oftest er diagnosen ikke særlig sympatisk.

At leve med alskens ubehag er det man da må gøre,

Og håbe, at livet alligevel det gode med sig vil føre.

Det svimler, suser og man hører mærkelige lyde,

Men opdager snart, at livet nok har andet at byde.

Det gode liv er andet end en kurve med diskant og bas,

For freden, roen og stilheden kan gerne gøre en tilpas.

Hørelsen er ikke den eneste forudsætning for at være,

Livsfylde og kærlighed er i det nære hos vores kære.

Det er derfor ikke antallet af sanser der tæller,

For med sans for livet har man det der gælder.

En plads på jorden må man til enhver kunne finde,

Som hver stjerne på himlen med sit lys kan skinne.


Af Lise Søelund


38

aktiviteter K

&

adresser

Deadline for maj nummeret

2008: 4. april 2008.

Indlæg skal sendes på SKE-

MA til aktivitet@hoereforeningen.dk

eller pr. post.

REGION

NORDJYLLAND

HB-medlemmer:

Svend P. Kristensen,

Klitgårdsvej 1, 9240

Nibe, tlf. 98350325

Jens Troldahl,

Østergade 28, 9690

Fjerritslev, tlf. 98212262

e-mail: jens@troldahl.dk

Keld Hansen,

Emmersbækvej 32,

9850 Hirtshals, tlf.

98941619

e-mail: kello@ofir.dk

Emanuel Pechüle-Christensen,

Engen 2, 7770 Vestervig,

tlf. 97941033, e-mail:

emanuel@mail.dk

Høreforeningen –

lokalafdelinger

BRØNDERSLEV

Formand: Ib Hansen,

Lindenovsvej 40,

9330 Dronninglund,

tlf. 98843682, e-mail:

lind40@stofanet.dk

◗ Onsdag d. 2. april kl. 19

på Dronninglund Kunstcenter,

Thorup Hedevej 1,

9330 Dronninglund kommer

firmaet Phonic Ear og

viser os deres nyeste høreapparater

og hjælpemidler.

Desuden kommer Grethe

Vestmark fra Sund By og

fortæller om kommunens

tilbud og hjælp til hørehæmmede.

FREDERIKSHAVN

Formand: Jørgen S. Hansen,

Skræddervej 19, Gærum,

9900 Frederikshavn, tlf.

98486475

◗ Tirsdag d. 8. april kl.

14.30 – 18 i ”Virkelyst”,

Drejerstien 1 i Skagen holder

vi et forårsmøde: ”Hvor

godt hører du” Information

om høreproblemer,

aldersbetinget hørenedsættelse,

muligheder for hjælp,

orientering om skrivetolk

samt et foredrag v. Erik

Brodersen, Castberggård.

Der er teleslynge og skrivetolk.

Kaffe/te m. brød: 20

kr. Alle er velkomne.

◗ Onsdag d. 23. april kl.

19 – 21 på Dagcentret, Ingeborgvej

i Frederikshavn

er der: Sang – Musik – Livsfortællinger

v. Astrid Hartvig.

Kaffe/te m. brød: 20 kr.

HJØRRING

Formand: Keld Hansen,

Emmersbækvej 32, 9850

Hirtshals, tlf. 98941619

Fast mødested, når andet

ikke er angivet.: Forsamlingsbygningen,

Østergade

9 i Hjørring.

◗ Onsdag d. 9. april kl. 15 –

17 er der demonstration af

forskellige teleslynge-typer.

Vi kan oplyse ventetider på

høreapparater, offentlig og

privat. Udlån af teleslynge,

FM-udstyr m.m. Hør hvordan

du selv får installeret

teleslynge hjemme. Du kan

også komme med forslag til

aktiviteter i 2008.

JAMMERBUGT

Formand: Jens Troldahl,

Østergade 28, 9690

Fjerritslev, tlf. 98212262,

e-mail: jens@troldahl.dk

◗ Onsdag d. 3. april om

aftenen skal vi på besøg på

Høreapparatfabrikken Oticon

i Thisted. Der er busopsamling

i Åbybro, Brovst

og Fjerritslev. Medlemspris:

60 kr. Gæstepris: 75 kr.

Prisen er inkl. kaffe, brød

og rundvisning. Nærmere

besked om tider ved tilmeldingen

senest d. 1. april

tlf. 98212262 eller e-mail:

jens@troldahl.dk

MARIAGER FJORD

Formand: Ruth Pedersen,

Rosenparken 8, 9500

Hobro, tlf. 98521216,

e-mail: rosenparken8@

webspeed.dk

◗ Mandag den 7. april 2008

kl. 18.30 er der afgang fra

Hobro rutebilstation. Rebild

Lokalafdeling har indbudt

os til orientering om

og fremvisning af de nyeste

høreapparater og hjælpemidler

til hørehandicappede.

Det foregår i Nørager,

og vi laver fælleskørsel. Der

vil være teleslynge og skrivetolkning.

Tilmelding senest

d. 1. april til formanden.

MORSØ

Formand: Jens Peder Dalgaard,

Enghavevej 8, 7900 Nykøbing

Mors, tlf. 97725290,

e-mail: j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk

REBILD

Formand: Helmuth Jørgensen,

Hjedsbækvej 473, 9541

Suldrup, tlf. 98653047

◗ Onsdag d. 7. april kl.

19 i ”Kig Ind” i Nørager

afholder vi et informationsmøde,

hvor Phonak

præsenterer høretekniske

hjælpemidler og muligheder.

Aftenen rundes af med

hyggelig dialog samt kaffe

og brød. Tilmelding ikke

nødvendig. Alle interesserede

er velkomne.

THISTED

Formand: Aase Jensen,

Nørregade 51, st. th.,

7700 Thisted, tlf. 97921894

Fast mødested, når andet

ikke er angivet.: Aktivitetsstedet

HOPLA, Vestervigvej 112,

Bedsted.

VESTHIMMERLAND

Konstitueret formand: Ivar

Christensen, Svolstrupvej

137, Vestrup, 9600 Aars, tlf.

98658066

AALBORG

Formand: Svend P.

Kristensen, Klitgårdsvej 1,

9240 Nibe, tlf. 98350325,

e-mail: s.p.kristensen@

mail.dk

Høreforeningen –

Kontaktpersoner –

Klubber

Ménière og tinnitus

Kontakt: Ib Hansen,

Lindenovsvej 40,

9330 Dronninglund,

tlf. 98843682,

e-mail: lind40@stofanet.dk

Kontaktpersoner: 70104929

Hørehæmmede Børns

Forældre

Kontakt: Kenneth Holmager,

Terpsvej 12, 9440 Åbybro,

tlf. 98243839, e-mail: ann_

holmager@ofir.dk

REGION

MIDTJYLLAND

HB-medlemmer:

Jens Præstegård,

Toftegårdsvej 11, 8722

Hedensted, tlf. 75893356,

e-mail: jkp11@os.dk

Sanne Lauridsen,

Engdraget 27A, 8381

Tilst, tlf. 86243345,

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk

Preben Fruelund,

Æblerosevej 27, 8500

Grenaa, tlf. 86300479

e-mail: prebencooper@tiscali.dk

Bjarne Dueholm,

Mosevænget 5, 7330

Brande, tlf. 97180530,

mobiltlf. 23715130, e-mail:

bjarne.dueholm@mail.tele.dk

Høreforeningen -

lokalafdelinger

HEDENSTED

Formand: Jens Præstegård,

Mejsevej 15, Øster Snede,

8723 Løsning, tlf.

75893356,

e-mail: jkp11@os.dk

HERNING

Formand: Elisabeth

Frølund,

Fenrisvej 4, 7400 Herning,

tlf. 97120478

HOLSTEBRO

Formand: Gunnar Kristensen.

Kobberupvej 95,

Mejrup, 7500 Holstebro, tlf.

97428613, e-mail: gunnar.

kristensen@mvb.net

Fast mødested, når andet

ikke er angivet.: Laden,

Brogårdsvej 4 i Holstebro.

◗ Onsdag d. 2. april kl.

19 kommer hørepædagog

Niels Vestergård og orienterer

om Ménière og tinnitus

(øresusen) samt besvarer

spørgsmål vedr. høreproblemer.

Der serveres kaffe

m. brød. Entre: 35 kr. Alle

er velkomne, men tilmelding

ønskes pga. serveringen

senest d. 31. marts til

Petra på tlf. 97422594 eller

til Inga på tlf. 97429120.

OBS! BEMÆRK!

PROGRAMÆNDRING:

Fjandturen er flyttet til perioden

d. 24. – 26. juni.

HORSENS

Formand: Thøger Jeppesen,

Vestervænget 5A, Tvingstrup

8700 Horsens, tlf. 75667116,

e-mail: tb_jeppesen@mail.

tele.dk

◗ Onsdag d. 9. april kl. 19

i Klostergården, Havnealle

12 A i Horsens er der

Temaaften m. paneldebat

m. Jan Hoedt, Inge Buhl

Foged, Ole Matthesen,

Sanne Lauridsen og en fra

audiologisk afd. i Århus. Vi

skal debatterer kompetenceforhold,

ventelisteproblematik,

flaskehalse mm.

Alle er velkomne, også ikke

medlemmer.

◗ Tirsdag d. 22. april kl. 14

på Kildebakken, Kildegade

23 i Horsens afholder vi

bankospil. 1 kort: 10 kr. 3

kort: 25 kr. Lotteri: 4 stk.

10 kr. Kaffe: 30 kr.

◗ Mandag d. 5. maj på Kildebakken

i lokale 2, Kildegade

23 i Horsens er der tilmelding/betaling

til vores tur

til PHONAK’s fabrik. Pris:

125 kr. Husk tilmelding også

kan ske på tlf. 75646460

og betaling på reg.nr. 1551

kontonr. 5005 783897, MEN

senest d. 5. maj.

IKAST-BRANDE

Formand: Bjarne Dueholm

Mosevænget 5, 7330


aktiviteter

&

adresser

39

Brande, tlf. 97180530,

e-mail: bjarne.dueholm@

mail.tele.dk

LEMVIG

Formand: Annelise Lund

Pedersen, Toldbodgade

5, 2., 7620 Lemvig, tlf.

97823399

◗ Tirsdag d. 8. april kl. 15

har vi biograftur i Biohuset

og kaffe.

NORDDJURS

Formand: Erling Jensen,

Klibovænget 11, 8963

Auning, tlf. 86484474,

e-mail: klibo@vestdjursnet.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Kulturhuset

/pavillonen, Kærvej i Grenå.

◗ Tirsdag d. 8. april kl. 19

-21.30 får vi besøg af Joan

Klint fra Høreforeningen.

Joan vil fortælle om ”Netværksgrupper”.

Mange

mennesker føler sig alene

med deres høreproblem, og

vil gerne søge sammen, og

høste udbytte af hinandens

erfaringer. Joan vil også fortælle

om, hvordan vi starter

det op. Der serveres kaffe á

30 kr. Der er teleslynge og

skrivetolk. Alle er velkomne.

ODDER

Formand: Johnny Kiim,

Lethenborgvej 1, 8355

Ny Solbjerg, mobiltlf.

51924902, e-mail:

jk@famkiim.dk

RANDERS

Formand: Sven Aage Busk,

Mariagervej 1 A, 2.

th., 8900 Randers, tlf.

86425244, træffes

bedst formiddag, e-mail:

sv.aa.busk@oncable.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Fritidscentret,

Vestergade 15 i

Randers. (Elevator i gården)

◗ Torsdag d. 3.april kl.

19- 22 (BEMÆRK ÆN­

DRING!) får vi besøg af

Ingelise Isak og Erik Brodersen

som vil orientere

og vejlede om det sociale

tolkeprojekt og skrivetolkning.

Bl.a. Hvad er

det I hvilke situationer

Hvordan får man bevilling

Hvordan kommer man godt

i gang Der er teleslynge og

skrivetolk. Kaffe m. brød:

20 kr.

RINGKØBING/SKJERN

Formand: Ole Matthesen,

Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing,

tlf. 97324652, e-mail:

olematthesen@webspeed.dk

SAMSØ

Formand: Grethe Buhr,

Byvejen 21, Haarmark, 8305

Samsø, tlf. 86593267

SILKEBORG

Formand: Kirsten Jensen,

Marsvej 6, Gjessø 8600

Silkeborg, tlf. 86820389,

e-mail: ki.jensen@mail.dk

◗ Torsdag d. 3. april kl. 19

– 21.30 i Medborgerhusets

sal D, Søvej 3, Silkeborg

kommer Joan, som arbejder

med netværksgrupper

inden for alle kategorier af

høreproblemer. Joan danner

løbende nye grupper,

og vil holde et foredrag i

Silkeborg om det, at være

en del af en netværksgruppe.

Joan er selv hørehæmmet.

Teleslynge og skrivetolk.

Kaffe: 25 kr.

◗ Tirsdag d. 29. april kl.

16.30 – 17.30 i De Frivilliges

Hus, Vestergade 81C i Silkeborg

er der Rådgivning for

alle med høreproblemer.

SKANDERBORG

Formand: Brian Wulff,

Kildebakken 79, 8660

Skanderborg, tlf. 86523998,

e-mail: 2xwulff@mail.dk

SKIVE

Formand: Per Haaning,

Sæbyvej 1, Glyngøre,

7670 Roslev, tlf. 97731134,

e-mail: per.haaning@mail.

tele.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Aktivitetscentret,

Odgårdsvej 15 i

Skive.

STRUER

Formand: Jens Kvist,

Kløvenhøj 5, 7600 Struer

tlf. 97865210

◗ Tirsdag d. 15. april kl. 19

på Ålkærsminde i Struer,

kommer Palle Sørensen

fra Phonic Ear, og vil fortælle

os om høretekniske

hjælpemidler. Se venligst

annoncen i Ugeposten, uge

15 angående tilmelding,

som er nødvendig, også for

kørsel fra Thyholm.

SYDDJURS

Formand: Jan Arndt,

Strandvejen 5, 8400

Ebeltoft, tlf. 86373809,

e-mail: jan.arndt@privat.dk

VIBORG

Formand: Inge Madsen,

Anemonevej 22, 8850

Bjerringbro, tlf. 86688274

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Oasen,

Brogade 5 i Bjerringbro

◗ Onsdag d. 23. april kl.

13.30 – 16 er det Socialdag:

”Hvad er min ret, hvad er

min pligt” Oplysninger

om, til hvad og hvor meget

man kan få i tilskud Fra

kommunens Borgerservice

kommer Kirsten Dyrholm.

Fra Høreforeningen kommer

Ole Matthesen. Kaffe/

te m. brød: 25 kr.

ÅRHUS

Formand: Sanne Lauridsen,

Engdraget 27a, 8381 Tilst,

tlf. 86243345, e-mail:

aarhus@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Klostergade

37, 8000 Århus C

◗ Lørdag d. 26. april kl.

13 – 16 mødes vi til “Musik

og fis - på tværs af alder” -

glæden ved musik, sang og

bevægelse. Lotte og Hanne

Rømer samt Lisa Rich underviser.

Tre forskellige musikværksteder,

delt op i aldersgrupper.

Voksne: 70 kr.

Børn 5-14 år: 35 kr. Børn

0-4 år: 20 kr. Tilmelding

senest d. 15. april til Bent

Jensen på tlf. 86980596 eller

på e-mail: bent-jensen@

stofanet.dk

Høreforeningen –

Kontaktpersoner -

Klubber

Ménière og tinnitus

Kontakt: Kaj Strømgaard

Jensen, Sennelsvej 145,

Hov, 7700 Thisted, tlf./fax.

97985219

Kontaktperson: 70104929

Kontakt: Ole Matthesen,

Snebærvej 4, Rindum,

6950 Ringkøbing,

tlf. 97324652, e-mail:

olematthesen@webspeed.dk

Kontakt: Kirsten Jensen,

Marsvej 6, Gjessø 8600

Silkeborg, tlf. 86820389,

e-mail: ki.jensen@mail.dk

SELVHJÆLPSGRUPPEN

Keld Nielsen, Grønnegade 3,

8620 Kjellerup, tlf.

86884319,

e-mail: boppin@mail.dk

Fast mødested og tid:

De Frivilliges Hus, Vestrebrogade

1 i Viborg, hver

onsdag, kl. 15 – 17,

dog ikke i skoleferierne.

Vi er nogle personer, der har

de samme problemer som

dig, vi kender derfor en del

til hvordan du har det. Vi er

ikke læger, og du må derfor

ikke forvente at vi kan helbrede

dig. Det er, hvis det

kan lade sig gøre, lægens

opgave, men vi kan ved snak

og forståelse, måske hjælpe

dig til en bedre dagligdag.

Du er hjerteligt velkommen,

og vi glæder os til at hilse

på dig.

Hørehæmmede Børns

Forældre

◗ Fredag d. 30. maj – søndag

d. 1. juni skal vi på

Kolonitur. For mere information,

både om turen,

kommende arrangementer

og andre oplysninger, der

er relevante, når man har et

hørehandicappet barn kontakt

nedenstående.

Kontakt: Ena Kiim,

Lethenborgvej 1, 8355

Solbjerg, mobiltlf.

26284902, e-mail: enamidtjylland@famkiim.dk

Kontakt: Diana Thomsen,

Torneåvej 6, 7460 Ikast,

mobiltlf. 21950639, e-mail:

diana71978@hotmail.com

Døvblevne

Klub 98-Vestjyden

Formand: Trine Gaarsdahl,

Engbjerg 144, 7400 Herning,

SMS. 60224080, e-

mail: trine.benny@tele2adsl.

dk

◗ Lørdag d. 5. april kl. 15 i

Festhuset, Ivar Lundgaards

Vej 8, 7500 Holstebro fejres

Klubbens 20 års jubilæum.

Vi starter med kaffe og

hygge. Kl. 17.30 er der lækker

mad og levende musik.

Klubmedlemspris: 200

kr. Gæstepris: 250 kr. Bindende

tilmeldings- og betalingsfrist

er overskredet.

Århus Døvblevne Klub

Formand: Bent Jensen, Sonnesgade

14, lejl. 5515, 8000

Århus C, tlf./fax: 86980596,

e-mail: bent-jensen@stofanet.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Klostergade

37, 2. sal, 8000 Århus C

◗ Torsdag d. 10. april kl. 19

afholder vi Pakkebanko.

Medlemmerne medbringer

selv en pakke, som vi spiller

om.

◗ Torsdag d. 24. april kl.

18.30 slutter vi sæsonen af

med den årlige forårsfest

med lidt god mad og hygge.

Prisen er ikke fastlagt endnu,

men vil næppe overstige

125 kr. Tilmelding senest d.

17. april til formanden.

Hørehæmmede Unge

UHA - Unge hørehæmmedes

Aktivitetsklub i Århus

(men dækker hele Midtjylland)

Hjemmeside: http://

www.hu.dk/uha

Formand: Merete Budde,

Ringkøbingvej 33 1.tv.,

8000 Århus C, mobiltlf. 22

44 05 60,

e-mail: meretebudde@mail.dk


40

aktiviteter K

&

adresser

REGION

SYDDANMARK

HB-medlemmer:

Boris Hemmingsen,

Kogtvejhøj 141, 5700

Svendborg, e-mail:

nata@webnetmail.dk

Kristian Hansen,

Kirkegade 16, 6623

Vorbasse, tlf. 75333314,

e-mail: kristiankhansen@

hotmail.com

Karl Erik Jensen,

Hans Jacobsvej 5, 6760

Ribe, tlf. 75423851, e-mail:

karlerikjensen@gmail.com

Fritz Larsen,

Møsvråvej 30, 6051

Almind, tlf. 75561804,

mobiltlf. 21767201,

e-mail: fl@pc.dk

Høreforeningen –

lokalafdelinger

ASSENS

Formand: Lars Juul Sørensen,

Ny Adelgade 42A, 5610

Assens, tlf. 48512669

e-mail: lars.juul.sorensen@

ofir.dk

AABENRAA

Formand: Elsebeth Hansen,

Lendemark 52, 6372

Bylderup-Bov, tlf. 74 76 24

90, e-mail: lendemark@get-

2net.dk

BILLUND

Formand: Kristian Hansen,

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse,

tlf. 75333314, e-mail:

kristiankhansen@hotmail.com

ESBJERG/FANØ

Formand: Karl Erik Jensen,

Hans Jacobs Vej 5, 6760

Ribe, tlf. 75423851,

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Fritidshuset,

Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.

◗ Onsdag d. 2. april kl. 19

kommer Anni og Anders

Lund og fortæller om deres

tur til Canada i sommeren

2007. De viser billeder fra

Canadas smukke natur og

kultur fra Quèbec i Øst til

Alberta i Vest. Der serveres

kaffe/te og kage. Øl, vand,

vin kan købes. Alle er velkomne,

arrangementet er

gratis. Der er teleslynge og

skrivetolk.

FREDERICIA

Formand: Henning Noer,

Sofiendalsvej 51, 5500

Middelfart, tlf. 64406599

(kl. 17 – 18), e-mail: noer@

stribnet.dk

Fast mødetid og sted:

Fredericia Skolen,

Mercurvænget 2 i Fredericia

◗ Hver onsdag kl. 19.30 –

21.30 (dog ikke i skoleferierne)

mødes vi til

f. eks. kortspil, kriblekryds

eller bare en hyggesnak over

en kop kaffe, en øl/vand

til billige priser i kantinen.

Badminton og bordtennis i

gymnastiksalen. Der svømmes

eller slappes af i svømmehallens

varmtvandsbassin.

Alle aktiviteter er gratis

for medlemmer.

◗ Onsdag d. 16. april er sidste

klubaften i denne sæson.

Derudover: Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

Pensionistcentret,

Jyllandsgade 8 B i Fredericia

◗ Fredag d. 25. april kl. 18 –

22 er der Sæsonafslutning

med spisning og hygge.

Vi serverer 2 stk. smørrebrød,

ost og kiks samt

kaffe. Drikkevarer må i

selv medbringe. Pris for det

hele: 50 kr. Tilmelding til

formanden senest ved den

sidste klubaften på Fredericia

Skolen d. 16. april.

FÅBORG-MIDTFYN

Formand: Poul Jørgensen,

Banevænget 25,

5750 Ringe, tlf. 62623963

e-mail: poj@5750.dk

HADERSLEV

Formand: Irene Schmidt,

Hjortøvej 3, Starup.

6100 Haderslev, mobiltlf.

21669457, e-mail:

irene@lildholdt.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Lokale 1 i Bispen

i Haderslev.

◗ Torsdag d. 24. april kl.

19 – 21.30 er der Banko

/ Hygge aften. Vi spiller

banko, men får også tid til

at snakke med hinanden

om løst og fast. Bestyrelsen

sørger for gevinster. Kort

til bankospillet kan købes.

Kaffe og brød: 20 kr. Vel

mødt!

KERTEMINDE

Formand: Ejner Øbo,

Blommehaven 3, 5350 Rynkeby,

tlf. 65391548

ejbi@dbmail.dk

KOLDING

Formand: Arne Jessen,

Julivænget 6, 6000

Kolding, tlf. 75518886,

e-mail: arnesj@stofanet.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Café 1. sal,

Slotsgade 22, 1. Kolding.

◗ Den 2. tirsdag i hver

måned (undtaget i juli) fra

kl. 17.00- 19.00 i Slotsgade

22 i Kolding er der socialt

samvær Der er mulighed

for en hyggesnak, men

også en mere fortrolig i et

andet rum. Tag gerne en

gæst med, med eller uden

høreproblemer. Der er altid

kaffe på kanden.

Derudover: Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

KUC, Ågade 27 i Kolding.

Lørdag d.12. april kl. 9.30 -

14 afholder CKHM (Center

for Kommunikation og hjælpemidler)

i samarbejde med

Høreforeningen ÅBENT

HUS på Vester Engvej 56 i

Vejle. Flere høreapparatfirmaer

vil være der. Kl.10.00:

Officiel åbning. Kl. 11.15

-12.15: Oplæg v. Joan Klint

Johansen, Høreforeningen,

om netværksgrupper for erhvervs-aktive

hørehæmmede.

Derefter oplæg v. Castberggård

om jobskaffelse og

jobfastholdelse for døve og

hørehæmmede.

LANGELAND

Formand: Pt. Ukendt.

MIDDELFART

Formand: Karen Marie Jepsborg,

Tybrindvej 62, Tybrind,

5592 Ejby, e-mail:

kmjepsborg@mail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sognegården

v. Middelfart Kirke, Algade

7, Middelfart.

NYBORG

Formand: Anna Bettina

Hansen, Svanedamsgade

22, st. 5800 Nyborg, tlf.

65302090, e-mail: nyborg@

hoereforeningen.dk

ODENSE

Formand: Claus Hansen,

Carl Blochsvej 145, 3. tv.,

5230 Odense M, tlf.

66137732, fax. 66137732

Træffes bedst efter kl.

17.00. e-mail:

cha145cb@hotmail.com

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Bolbro

Ældrecenter, Stadionvej 50,

5200 Odense

◗ Torsdag d. 17. april kl.

19 – 22 skal vi hører: ”Historien

om Odense Å”.

Overlærer Frans Wedel Bay

fra Bellinge kommer og

holder et spændende lysbilledforedrag.

SVENDBORG

Formand: Ellen Marie

Rosengren, Tvedhaven

115, 5700 Svendborg, tlf.

62216375

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Skallen,

Møllergade 99 i Svendborg

◗ Mandag d. 14. april kl.

13.30 – 15.30 kommer sygeplejerske

Karen Marie Bruhn

og fortæller om sine oplevelser

i Grønland. Tre måneder

af gangen arbejder hun alene

som Stations-sygeplejerske

ude i en lille bygd. Hun

fortæller om dette, og om at

leve så isoleret som og så tæt

med grønlænderne på den

grønlandske Østkyst.

SØNDERBORG

Formand: H. Harry Sønnichsen,

Østerkobbel

36, 6400 Sønderborg,

tlf. 74423037, mobiltlf.

40826919

◗ Lørdag d. 5. april kl. 13

på Alléen er der Lotto med

de gode gevinster.

◗ Lørdag d. 19. april kl.

13 på Alléen ses vi igen til

Lotto stadig med de gode

gevinster.

◗ Lørdag d. 3. maj kl. 13 på

Alléen er der igen Lotto,

også denne gang med de

gode gevinster.

TØNDER

Formand: Ingeborg Pedersen,

Søndergade 16, 6780

Skærbæk, tlf. 74752916

VARDE

Formand: Klara Pedersen,

Østergade 20, st., 6800

Varde, tlf. 75211031

Fast mødested, når andet

ikke er nævnt: Medborgerhuset,

Storegade 57, 1. sal,

6800 Varde

VEJEN

Formand: Lars Bang

Jeppesen, Kongeåvej

28, Skibelund, 6600

Vejen, tlf. 75362201,

fax. 75362205, e-mail:

mette@bangjeppesen.dk

VEJLE

Formand: Fritz Larsen,

Måsvråvej 30, 6051 Almind,

tlf. 75561804, e-mail:

fl@pc.dk

Fast mødested, når andet

ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter,

Grønnegade 7

i Vejle (gennem porten

eller indgangen fra Grønnegade)

◗ Den sidste onsdag i

hver måned kl. 19 - 21.30

(dog ikke i juni, juli og

december) i er der "socialt

samvær" for hørehæmmede

og døvblevne. Vi har nogle

hyggelige timer med plads

til latter og alvor.

Høreforeningen –

Kontaktpersoner –

Klubber

Ménière og tinnitus

Kontakt: Anders Lund,

Holmevej 6, 6700 Esbjerg,

tlf. 75451322, e-mail:

holmevej6@mail.dk


aktiviteter

&

adresser

41

Kontakt: Else Hansen,

Hans Jensens Vej 7, 7160

Tørring, tlf. 75 80 18 80

Kontaktpersoner:

tlf.70104929

Vil du høre mere om Ménière,

tinnitus eller lydoverfølsomhed

Åben anonym

rådgivning på Center for

Kommunikation og Hjælpemidler,

Vestre Engvej 56,

7100 Vejle.

Café Méni-Susen,

Vejle Handicapcenter,

Kirkegade 11 (gennem

porten eller fra Grønnegade),

Vejle. Cafevært: Annelise

Madsen og Johnna Kyed.

Åbningstid: Onsdag i den

første ulige uge i hver måned

fra kl. 16.00 til 18.00.

Sæson: Forår fra jan.-maj

og efterår fra sept.-dec.

HyggeCafé, hvor berørte af

Ménière, tinnitus eller andre

høreproblemer kan komme

og få en snak. I øvrigt er alle

interesserede er velkomne.

Hørehæmmede Børns

Forældre

Kontaktperson: Lars Bjørnhardt,

Torvegade 126, 6700

Esbjerg, tlf. 75134999,

Mobil. 20264999, e-mail:

bjornhardt@email.dk

Kontaktperson: Unni Bjertnæs

Maegaard, Kongshøj

Allé 61, 5300 Kerteminde,

tlf. 65324733, e-mail:

unni@maegaard.dk

HBF-klubben Sydøst

◗ Søndag d. 27. april kl.

13.30 – 16.30 på Stald

Bøgelund, Mellemmarkvej

28 i Middelfart har vi en

”Ride- og Hyggedag”, hvor

børnene kan få massevis

af trække- rideture på de

meget børnevenlige heste.

Medbring selv kaffekurv.

Afhængig af vejret er der

snak, leg og ridning ude eller

inde. Tilmelding senest

d. 13. april til Solvejg Kønig

på tlf. 64414211.

Høreforeningen

Lokalafdelinger

ALBERTSLUND

Formand: Christian Desfeux,

Galgebakken-Skrænt 4

– 5 B, 2620 Albertslund, tlf.

43624437 mellem 19 – 21.

ellers e-mail: hoereforeningen@comxnet.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Frivilligt

Centret, Bygangen 25 i Albertslund

◗ Hver tirsdag mellem kl.

19 – 21 har vi HØRESNAK,

hvor du kan bliver informeret

om alt vedr. Høreproblemer,

høreapparater,

hjælpemidler, øresygdom,

m.m. Har du gode ideer,

som andre kan have glæde

af, så lad os høre om dem

under hyggelige og uformelle

forhold. Vi serverer

kaffe og te. Der er mulighed

for at købe øl og vand.

ALLERØD

Formand: Lonneke Nørrung,

Pinievangen 23, 3450

Allerød, SMS: 40112201,

e-mail: lonneke.kainoerrung@tiscali.dk

◗ Tirsdag d. 1. april kl.

14 – 16 i Pensionisthuset,

Skovensvej 6, har vi, i samarbejde

med ældresagen, et

arrangement museumsdirektør

Finn Erik Kramer,

som vil holde et foredrag

om: ”Adelen i Nordsjælland

i middelalderen”. Der er

fungerende teleslynge.

◗ Tirsdag d. 22. apriI kl.

14 – 16 i Pensionisthuset,

Skovensvej 6, og i samarbejde

med Ældresagen, kommer

læge Shahid Manan og

fortæller om sin opvækst

i Pakistan, om sin uddannelse

til læge i Danmark

og om aldersrelaterede sygdomme.

Der er fungerende

teleslynge.

BALLERUP

Formand: Jørn Christensen,

Egebjerg Vang 5, 2750

Ballerup, tlf. 60710874,

e-mail: k50orama@gmail.

com

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Ballerup

Præstegård,

Præstevænget 2 A i Ballerup

◗ Mandag d. 21. april kl.

19 har vi Medlemsmøde

med Socialudvalgsformand

Ulrik Falk-Sørensen. Vi har

bedt Ulrik Falk-Sørensen

fortælle om Ballerup kommunes

handicappolitik.

Hvilken service kan vi, som

hørehæmmede, forvente

med hensyn til tildeling af

hjælpemidler (høreapparater,

teleslynge m.v.) efter

kommunen har overtaget

det fulde ansvar. Kaffe/te

m. brød: 20 kr.

Døvblevne

MHS-klubben

Kontakt: Mette Bang

Jeppesen, Kongeåvej

28, 6000 Vejen, tlf./

teksttlf. 75362201,

Fax 75362205, e-mail:

mette@bangjeppesen.dk

MHS-klubben Fredericia

Formand: Kirsten Brandt,

Annavej 29, 7000 Fredericia,

fax. 75912406, e-mail:

75929235@mail.tele.dk

◗ Lørdag d. 12. april kl.

9.30 – 14 hos Center for

Kommunikation og Hjælpemidler,

Vestre Engvej 56

i Vejle deltager vi i Åbent

Hus med udstillinger og

præsentationsstande. Kl.

11.00 – 12.15 oplæg mv.

om netværksgrupper for

hørehæmmede i erhverv.

◗ Onsdage frem til og med

d. 16. april kl. 19.30 – 22

deltager vi i aktiviteterne

på Fredericiaskolen. Der er

badminton, svømning, div.

spil og socialt samvær.

REGION

HOVEDSTADEN

HB-medlemmer:

Judith Hansen,

Lundeparken 7, st. mf.,

3600 Frederikssund, tlf.

60470235, e-mail: hansenju@webspeed.dk

Bolette Østberg,

Madvigs Allé 13, 2.th.

1829 Frederiksberg C.,

tlf. 33310762, e-mail:

bolette@ofir.dk

Jan Krogsaa,

Boeslundevej 2, 1.sal

2700 Brønshøj, tlf.

39661551, mobil/SMS.

20887209, e-mail: krogsaa@gmail.com

Lisbeth Persson,

Midgårdsvej 51, 3700

Rønne, tlf. 56955664






Annonce Otodan 18/05/04, 9:361


42

K

aktiviteter

&

adresser

BORNHOLM

Formand og hørevejleder:

Lisbeth Persson, Midgårdsvej

51, 3700 Rønne, tlf.

56955664. e-mail: lisbeth.

persson@privat.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sagahuset,

Sagavej i Rønne.

◗ Lørdag d. 19. april kl.

14 – 16.30 afholdes det

bankospil som blev aflyst

1. marts. Lion’s er vært v.

kaffe/te og brød. Pris pr.

plade: 10 kr. De ”ikke heldige”

får en forårsblomst

med hjem. Kom og få en

hyggelig eftermiddag. Der

er teleslynge. Tilmelding

nødvendig af hensyn til

indkøb og kørsel senest 14

dage før til formanden.

◗ Lørdag d. 26. april kl. 14

-17 kommer forhenværende

major H. V. Jørgensen.

Det har nemlig været et

stort ønske for mange

at høre ham fortælle om

sine mange oplevelser under

bombardementet og

befrielsen af Bornholm.

Så kom og hør, spørg og

få en dejlig eftermiddag.

Kaffe og brød: 10 kr. Der

er teleslynge og skrivetolk.

Tilmelding senest 1 uge før

til formanden.

BRØNDBY

Formand: Rita Hørdam Petersen,

Højkær 39, 2605

Brøndby, tlf. 36755411, e-

mail: rita@brnet.dk

EGEDAL

Formand: Bruno Jensen,

Sigridsvej 25, 3650 Ølstykke,

tlf. 47101430, e-mail:

bruno.connie@mail.dk

FREDERIKSBERG

Formand: Bolette Østberg,

Madvigs Allé 13, 2. th.,

1829 Frederiksberg C, tlf.

33310762, e-mail: bolette

@ofir.dk

◗ Onsdag d. 2. april k.

14.30 – 18.30 tager vi på besøg

på Danmarks Tekniske

Universitet. Vi mødes på en

café og bagefter kører vi i

bus til DTU. Torben Poulsen,

underviser på DTU,

fortæller om hørelse, høretab

og DTU’s forskning

på området. Foredraget

vil indeholde forskellige

lyddemonstrationer. Deltagerantallet

er begrænset til

30. Tilmelding senest d. 12.

marts til formanden.

FREDERIKSSUND

Formand: Johannes Mørkøj,

Gerlev Strandpark 7, 3630

Jægerspris, tlf. 47522260,

mobiltlf. 23648803, e-mail:

johannes.moerkhoej@mail.dk

FURESØ

Formand: Alma Vang,

Mølledalen 35, Jonstrup,

3500 Værløse, tlf.

44660950

GENTOFTE

Formand: Grethe Boisen,

Ordrup Jagtvej 40 B, st. th.,

2920 Charlottenlund, tlf.

39641967, mobiltlf. SMS

2763 3401

◗ Torsdag d. 10. april kl.

19 - 21 afholdes lokalafdelingens

første årsmøde

m. dagsorden iflg. vedtægterne.

2 bestyrelsesmedlemmer

er på valg. Evt. forslag

sendes til formanden 14

dage før. Mød op og få indflydelse

på lokalafdelingens

fremtidige virke.

◗ Torsdag d. 10. april efter

årsmødet og en lille forfriskning

på Rygårds Alle

45, 3. i Hellerup, kommer

afdelingsleder Halina Magierkiewicz

om orienterer

arbejdet i Kompetancecentrets

høreafdeling (det tidl.

høreinstitut). Der er teleslynge

og skrivetolk.

GLADSAXE

Formand: John Agerholm,

Rolf Krakes Allé 23, 2860

Søborg, tlf. 39562265, e-

mail: jagerholm@webspeed.

dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Forebyggelses-centret,

Søborg Hovedgade

200 iGladsaxe.

◗ Torsdag d. 10. april kl. 19

har vi et foredrag ved psykolog

Anne-Mette Mohr.

Hun vil indføre tilhørerne

i, hvordan mennesker med

høretab typisk oplever deres

handicap set inde fra og

ud, om hvordan høretabet

influerer på livet, både socialt,

psykologisk og rent

praktisk samt fortælle om,

hvordan mennesker med

høretab og deres omgivelser

kan støtte hinanden.

GLOSTRUP

Formand: Asta Holm,

Diget 39, 1. tv., 2600

Glostrup, tlf. 77990766,

e-mail: glostrup@hoereforeningen.dk

◗ Tirsdag d. 6. maj kl. 19 –

21.30 i Sognegården, Østervej

8 kommer direktør Henrik

Haack fra Audionova

og fortæller om høretab

generelt – samt hvad der

kan gøres for at afhjælpe

problemerne, således at

man kan fungere bedre i

hverdagen. Gratis entré.

Kaffe: 20 kr. Der er teleslynge

og skrivetolk. Tilmelding

senest d. 30. april

tlf. 77990766 eller på tlf.

43430070.

GRIBSKOV

Formand: Birgitte Thorsmøll,

Langdraget

126, 3250 Gilleleje, tlf.

48355528, e-mail: thorsmol@mail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Frivillighedscentret,

Holtvej 8 i Græsted.

◗ Torsdag d. 3. april kl. 19

– 21.30 kommer Lotte Rømer

med et foredrag: ”Moderne

og effektiv høretaktik”

– med udgangspunkt i

bogen ”Hva’ så”. Fri entré

– men tilmelding nødvendig

på tlf. 4839 4930 eller

e-mail: bela@frivilligcentergraested.dk

HALSNÆS

Formand: Finn Østervig

Christiansen, Hillerødvej

102, 3300 Frederiksværk,

mobiltlf. 23449656, e-mail:

elmhillfinn@post.tele.dk

HELSINGØR

Formand: Hans Lind-

Madsen, Mølledammen

7 J, 2980 Kokkedal, tlf.

49193976,e-mail: helsingoer@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Fællessalen i

Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør

◗ Mandag d. 21. april kl.

14 kommer Henrik Dam

Kristensen og beretter om

sin usædvanlige karriere:

”Fra landpostbud til minister”.

HDK er født 1957,

MF for Socialdemokraterne

1990-2005; 3 ministerposter

1994-2001. MEP fra

2004. Han kommer med

99,9 % sikkerhed. Ellers

finder vi på noget andet.

For yderligere oplysninger

kontakt Niels Garboe på

mobiltlf. 27357510 eller e-

mail: niels@garboe.eu

HERLEV

Formand: Edy Leerbeck,

Vindebyvej 22A, st. tv.,

2730 Herlev, tlf. 44911593,

fax. 44911596, e-mail:

e.leerbeck@mail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sognehuset,

Herlev Bygade 38, 1. (elevator)

◗ Torsdag d. 24. april kl.

19 – 22 kommer Ingrid og

Erik Würtz og fortæller og

viser film fra deres ophold

som lærervikarer på en kristen

skole i Tanzania. Kaffe

m. brød: 20 kr.

HVIDOVRE

Konstitueret formand:

Niels Jensen-Stroch,

Brostykkevej 24, 2650

Hvidovre, tlf. 36785106,

e-mail: benteniels@oncable.dk

HØJE-TAASTRUP

Formand: Bent Wilsen,

Rødkælkevej 23, 2630

Taastrup, tlf. 43522516,

e-mail: wilsen@mail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Medborgerhuset,

Taastrup Hovedgade

71 i Taastrup

◗ Mandag d. 14. april kl. 10

– 12 i Træningscentret på

Espens Vænge har vi høreomsorg

og rådgivning. Her

kan du få dit høreapparat

renset og skiftet slanger og

gode råd om brugen. Du

kan få oplysninger om anskaffelse

af nyt og reglerne

om tilskud. Det er igen

Emma Jøhl, der på bestyrelsens

vegne står for dette

arrangement. Tilmelding

ikke nødvendig.

HØRSHOLM

Formand: Pt. ukendt.

ISHØJ

Formand: Carl Bjerre,

Bødkerpladsen 25,

2635 Ishøj, tlf. 43535658,

mobil. 23240158, e-mail:

ishoej@hoereforeningen.dk

KØBENHAVN

Formand: Eva Baunsgaard,

Glentemosen 22, 2.tv, 2605

Brøndby, tlf. 43451218

Fast mødested, når andet

ikke er angivet:

Sankt Knuds Vej 36, 1. sal,

1903 Frederiksberg C,

tlf./fax 33247547, e-mail:

LBH.KK@mail.dk , Telefonog

ekspeditionstid:

Mandag til torsdag, mell. kl.

10-12. Udenfor kontortid

modtager tlf.-svarer

besked.

◗ Lørdag d. 26. april kl.

13 er der foredrag ved Eva

Baunsgaard om ”kineserier”,

inklusive lidt godt

til ganen, medbring selv

drikkevarer. Medlemspris:

50 kr. Gæstepris:100 kr. Tilmelding

og betaling senest

d. 17. april.

◗ Tirsdag d. 22. april kl.

16 – 19 har vi Rådgivningsaften

i samarbejde med

Den Tværfaglige Sundhedsklinik.

Tinnitus, Meniere,

høretab, lydoverfølsomhed

Kom og få råd og

vejledning af psykolog,

afspændingspædagog, socialrådgiver,

hørepædagog,

akustiker og ligestillede

om, hvordan du kan tackle

dine øre/høre-problemer.

Info: 33 52 54 55 eller www.

sundhedsklinik.dk

LYNGBY-TÅRBÆK

Formand: Kirsten Vikelsøe,

Hasselvej 69, 2830 Virum,


aktiviteter

&

adresser

43

tlf. 22970252, e-mail:

vikelsoe@fasttvnet.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sognegården,

Stades Krog 9, 2800

Kgs. Lyngby

◗ Onsdag d. 16. april kl. 19

har vi arrangeret et foredrag

om Ménière. Der er

teleslynge i lokalet, og der

bestilles skrivetolk.

RUDERSDAL

Formand: Noëlle Morin Frederiksen,

Nørrevang 34,

st. tv., 3460 Birkerød, tlf.

45810221

RØDOVRE

Formand: Knud Poulsen,

Valhøjs Allé 79, 5. th.,

2610 Rødovre, tlf.

36414471,

e-mail: rkpo@webspeed.dk

Hørerådgivningen

◗ Hver tirsdag fra kl. 11 –

12, på Cafébiblioteket Milestedet,

Nørrekær 8 i Rødovre

er der hørerådgivningen

af frivillige med egne

erfaringer og viden om

høreproblemer. Der gives

oplysninger om mulighed

for at søge hjælp hos ørelæge,

tale- og høreinstitut,

samt evt. til kommunen.

Kontaktperson: Lokalafdelingsformanden.

Derudover

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Ørbygård,

Medelbyvej 6, lokale U208,

Rødovre.

◗ Torsdag d. 10. april kl.

19 – 21.30 er der Medlemsmøde

med en programændring:

Annette Johannesen

fra Videncenter på ældreområdet

kommer og holder

et foredrag om menneskets

aldring. Kaffe/te m. bolle:

25 kr. Alle er velkommen,

men tilmelding nødvendig

til formanden.

TÅRNBY

Formand: Kristian Jensen,

Konvalvej 9, st. th., 2770

Kastrup, tlf. 32535552,

e-mail: kristianje@stofanet.dk

◗ Tirsdag d. 8. april kl. 19 i

Foreningscenteret, Amager

Landevej 71 i Kastrup kan

man møde lederen af KompetenceCenters

Høreafdeling

(tidligere Tale- og Høreinstituttet,

THI) Halina

Magierkiewiez, som vil orientere

om høreafdelingens

aktiviteter. Der kan købes

kaffe/te og øl/vand. Der er

skrivetolk m. storskærm.

VALLENSBÆK

Formand: Hanne Jespersen,

Tandrupvej 7, 2665 Vallensbæk

Strand, tlf.43734265,email:vallensbaek@hoereforeningen.dk

◗ Vi holder årsmøde

d. 14 april kl. 19 på

Korsagergård,Vejlegårdsvej

121. Alle er velkomne.

Vi har fået konsulent Kent

Yder fra Center for Syn og

kommunkation til at

komme at fortælle om

"Specialkonsulentens rolle i

Region Hovedstaden" Han

har stor erfaring i høretekniske

hjælpemidler hvorfor

det vil give en god lejlighed

til at stille spørgsmål om

hans erfaringer med disse.

Endvidere kommer Jan Caludan

fra Høreteknik. Han

vil have hjælpemidler med,

så der er en chance for at se

dem tæt på.

Høreforeningen

– Klubber -

Kontaktpersoner

FILMKLUBBEN

Fredage kl. 14.30 - 17.30 på

Skt. Knudsvej 36, 1., 1903

Frederiksberg.

Kontaktperson: Arne Blessing,

Jernbane Allé 16,

st. th., 2720 Vanløse, tlf.

38790150,

SMS. 24262033

◗ Fredag d. 11. april kl.

14.30: ”Romanov” Tsardynastiets

fald. Spilletid:

50 min.

Døvblevne

Klub Hellerupperne

Formand: Flemming Madsen,

Ordrupvej 32, 2920

Charlottenlund, e-mail:

ma.flemming@hotmail.

com.

Klubbens formål er at

samle døvblevne og svært

hørehæmmede samt pårørende

i alle aldre til samvær

med ligestillede. Har du lyst

til at indgå i det sociale samvær,

er du velkommen i vor

klub – kontakt venligst bestyrelsen.

Et minimum

af kendskab til tegn-støttetkommunikation

(TSK) er

påkrævet.

Klub Beethoven

Formand: Niels Garboe,

Hyrdevej 8, 3060

Espergærde,tlf. 27357510,

fax. 32120615

e-mail: niels@garboe.eu

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Kommunikationscenteret,

Skansevej 2D,

lokale 223, plan 2,

1.t.v., 3400 Hillerød

◗ Tirsdag d. 1. april kl. 19

– 22 skal vi igen skrue ned

for stemmen og bruge fingrene.

Bagefter er der lidt

hygge med kaffe/te. Datoen

er IKKE en aprilsnar.

Torsdagsklubben

En klub for alle med interesse

for Mund- og Håndsystemet

samt visuel kommunikation

(støttetegn

m.m.) Formand: Karin Sørup

Rasmussen, Ruten 173,

1. dør 4, 2700 Brønshøj, tlf.

38817485, (helst aften),

SMS. 61466530, e-mail:

karinsrasmussen@hotmail.

com Kontaktperson: Lisbeth

Strange Johansen,

Ringtoften 51, st.tv., 2740

Skovlunde, SMS: 21247903,

e-mail: lsjoh@mail.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Frankrigsgade

4, 2300 Kbh. S.

Møde i ulige uger torsdag

kl. 18.30 – 21.30, hvis ikke

andet er angivet.

◗ Torsdag d. 10. april øver vi

os på tegn (TSK). Husk!!!

Det er her sidste frist for

betalingen af 25 kr. til

◗ Torsdag d. 24. april hvor

vi hygger os med varme

hveder, og Connie vil vise

os en film fra Løgumkloster

Højskole fra 1995.

Erhvervsaktive

hørehæmmede

Klub EH

Kontakt: Marianne

Karas, Solparken 6, 3320

Skævinge, tlf. 48210623,

e-mail: mkaras@mail.dk

Fast mødested, når andet ikke

er angivet:: Kommunikationscentret,

Skansevej 2D, 3400

Hillerød. Lokalenummer ændres

fra gang til gang- se under

aktuelt arrangement.

Club 88 (for hørehæmmede

i den erhvervsaktive alder).

Kontakt: Inge-Lise Blixt,

Bodilsgade 6, 4. tv., 1732

Kbh. V, tlf. 33228314,

e-mail: inge-lise.blixt@abbisp.dk

og Kirsten Sørensen,

Store Møllevej 20, 1. tv.,

2300 Kbh. S, tlf. 32577853.

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sankt Knuds

Vej 36, 1, kl. 19.00, tirsdag

i lige uger, hvis ikke andet

er oplyst.

◗ Tirsdag d. 1. april kommer

Jette Bjørn og Annette Hauch

med et foredrag om deres

rejseoplevelser. For alle

◗ Tirsdag d. 15. april kommer

Eva Baunsgaard kommer

og fortæller om en tur

til Kina. For alle.

◗ Tirsdag d. 29. april kommer

Bettina Hjeds og holder

foredrag for os. For alle.

Ménière og tinnitus

Kontakt: Bent Wilsen,

Rødkælkevej 23, 2630

Taastrup, tlf. 43522516, e-

mail: wilsen@mail.dk

Kontaktpersoner: tlf.

70104929

Hørehæmmede Børns

Forældre

Kontakt: Ulrik Sørbye Friis,

Stærevej 7, 2970 Hørsholm,

tlf. 45761904, e-mail: usf@

hbf-kbh.dk

REGION

SJÆLLAND

HB-medlemmer:

Karl Dirksen,

Hørhaven 13, 4300 Holbæk,

tlf. 59440023, e-mail:

kalinga@mail.tele.dk

Niels Peter Christensen,

Maglevænget 7, 2680

Solrød Strand, tlf.

56143734,

e-mail: inganpc@privat.dk

Svend Stennicke Larsen,

Lyngevej 34, Ny Fløng,

2640 Hedehusene,

tlf. 46560307, fax.

46560337, e-mail:

stennick@post5.tele.dk

Lars Bo Ammitzbøll,

Reedtzholmvej 49, 4700

Næstved, tlf. 55440956,

e-mail: lba@post9.tele.dk

Høreforeningen –

lokalafdelinger

FAXE

Formand: Jørgen Solmose,

Ådalen 9, 4690 Haslev, tlf.

56315064, e-mail:

gjsolmose@stofanet.dk

GREVE

Formand: Susanne Baunsgaard,

Lundegårdsparken 9, Tune,

4000 Roskilde, tlf.

46137771

GULDBORGSUND

Formand: Marie Krogsten,

Poppelvænget 6, 4800

Nykøbing Falster, tlf.

54856288

HOLBÆK

Formand: Karl Dirksen,

Hørhaven 13, 4300 Holbæk,

tlf. 59440023, e-mail:

holbaek@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Elisabethcentret,

Carl Reffsvej 2 – 4

i Holbæk.

◗ Tirsdag d. 15. april, kl.17

i Beboerhus nr. 2 på Lundestræde

22 afholder vi

Sæsonafslutning m. spisning

m. utrolig flot menu

og gættelege m. mulighed

for at vinde præmier. Medlemspris

ekskl. drikkevarer:

100 kr. Gæstepris: 130 kr.

Bindende tilmelding senest


K

aktiviteter

&

adresser

d. 8. april til formanden.

Her kan du samtidig få

udførlige oplysninger om

transport og tider både ud

og hjem.

KALUNDBORG

Formand: Rosa Abrahamsen,

Nyvangsvej 28, st.

th., 4400 Kalundborg, tlf.

59516945

◗ Torsdag d. 10. april kl. 11

– 16.30 skal vi på Forårstur

m. middag på Mullerup Kro

og kaffe ved Maglesø. Turen

starter og slutter v. Nyvangskirken.

Pris pr. person inkl.

kørsel, mad og kaffe: 150 kr.

Bindende tilmelding senest

d. 2. april mellem kl. 9 – 12

til formanden.

KØGE

Formand: Inge Boisen,

Gymnasievej 81,3, th.,

4600 Køge, tlf. 56660989,

e-mail: boiseni@mail.tele.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Teaterbygningen,

Bag Haverne 1 i

Køge

◗ Mandag d. 14. april kl.

19 – 21.30 får vi besøg af

Anker Jørgensen, som vil

fortælle om sit liv, bl.a. om

sin tid som statsminister.

I pausen serveres kaffe/te

og kage. Pris: 20 kr. Der er

teleslynge og skrivetolk.

LOLLAND

Formand: Henning Johansen,

Reimersgade 1, 4900

Nakskov, tlf. 54951501,

fax. 54951511

Onsdag d. 9. april kl. 16 i

Skovriddergården i Nakskov

har vi arrangeret et

møde med en hørepædagog,

som kommer og fortæller

om anskaffelsen og

brug af hørehjælpemidler.

Tilmelding til taxakørsel

senest d. 2. april til formanden.

Alle er velkomne. Der

er teleslynge og skrivetolk.

NÆSTVED

Formand: Lars Bo Ammitzbøll,

Reedtzholmvej

49, 4700 Næstved, tlf.

55440956, e-mail: lba@

post9.tele.dk

◗ Tirsdag d. 1. april kl. 16

– 19 i Birkebjerg Parkens

Kantine, Birkebjerg Allé

3 i Næstved har vi sammen

med Den Tværfaglig

Sundhedsklinik fra Frederiksberg

og Videnscenter

for Specialpædaogik, som

har speciale ind for høreområdet,

arrangeret en

rådgivningsaften: Høretab,

tinnitus, lydoverfølsomhed,

Méniére, Ostoslerose.

Tilbudet retter sig mod

mennesker der sidder fast

i fysiske, psykiske og /eller

sociale problem-stillinger.

Se nærmere i lokale presse.

◗ Tirsdag d. 29. april kl. 17 –

19.30 i Sognegården, Parkvej

101 bag Skt. Jørgens Kirke i

Næstved vil diakonissesøster

Gunny Pedersen fortælle

og vise opsigtsvæk-kende

lysbilleder fra dengang, hun

rejste til Moskva, hvor der

var behov for sygeplejeassistance.

Hun oplærte unge

piger i sundhedspleje og

bragte sygepleje-materialer

m.m. til Moskva. Derefter er

der spisning. Tilmelding hos

formanden.

ODSHERRED

Formand: Kirsten Terp Hansen,

Bispevej 30, 4500 Odsherred,

tlf. 59912350

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Pakhuset i

Nykøbing Sjælland.

◗ Onsdag d. 9. april kl.

18.30 er der ”Afslutning på

sæsonen”. Først spiser vi en

platte fra Ostebørsen, men

HUSK!! Medbring selv drikkevarer.

Derefter er der underholdning

af ”Smilehullerne”.

Pris: 125 kr. Tilmelding

senest d. 3. april. til formanden

eller Birthe.

RINGSTED

Formand: Kurt Christensen

Vilhelm Andersensvej 20,

1. tv., 4100 Ringsted, tlf.

57611141,

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sognegården,

Klostervænget 2 A,

Ringsted

◗ Torsdag d. 10. april kl.

19 – 21 står der ”Humor”

på programmet. Et foredrag

med Mark Jensen. Han vil

give os et par opmuntrende

ord. Vi trænger alle til at få

en god latter, og der mange

forskellige former for humor.

Kaffe/te kan købes. Alle er

velkomne. Gratis adgang.

Der skrivetolk m. storskærm.

ROSKILDE

Formand: Svend Stennicke

Larsen, Lyngevej 34, Ny

Fløng, 2640 Hedehusene,

tlf. 46560307, fax.

46560337, e-mail:

stennick@post5.tele.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sct. Maria

Park, Frederiksborgvej 2 i

Roskilde.

◗ Tirsdag d. 15. april kl.

13 fra busstoppestedet i

Ny Østergade i Roskilde

er der afgang til ”Besøg

hos Oticon i Smørum”.

Vi har arrangeret et besøg

hos høreapparatfirmaet i

Smørum. Fællestransport

arrangeres, når vi ved, hvor

mange der deltager. Nærmere

oplysninger om arrangementet

og tilmelding

så hurtigt som muligt til

Gitte på mobiltlf. 26 29 09

10 eller e-mail: Hartvig-1@

webspeed.dk

◗ Mandag d. 21. april kl.

15 – 17 er der ”Møde i Hyggeklubben

” i vores mødelokaler.

Kom og vær med til en eftermiddag,

hvor vi igen hygger

os sammen, som altid

på hørehæmmedes betingelser.

Der serveres kaffe/te

og kager. Pris: 15 kr.

◗ Fredag d. 25. april kl.

18 – 22.30 på Restaurant

”Toppen” i Roskilde er

medlemmerne inviteret til

Forårsfest. Reserver dagen

og få nærmere oplysninger

og tilmeld dig til festen ved

henvendelse til Gitte på

mobiltlf. 26290910 eller

e-mail:

Hartvig-1@webspeed.dk

SLAGELSE

Formand: Agnes Munkhøj

Nielsen, Kildevænget 4,

4200 Slagelse, tlf. 98143045

e-mail: flemagnes@stofanet.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Bibliotekets

store sal, Stenstuegade 3 i

Slagelse.

SOLRØD

Formand: N. P. Christensen,

Maglevænget 7, 2680 Solrød

Strand, tlf. 56143734, e-

mail: inganpc@privat.dk

SORØ

Formand: Finn Grønholt,

Søndergade 25, 2. tv.,

4180 Sorø, tlf. 57820620

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Kaarsbergcentret,

Dr. Kaarsbergvej 3

i Sorø

Tirsdag d. 8. april kl. 14 får

vi besøg af firmaet Phonic

Ear. De vil fortælle om og

vise høretekniske hjælpemidler,

hvilke problemer de

løser og hvordan man får

dem. Der er teleslynge og

skrivetolk m. storskærm.

STEVNS

Formand: Eva Nielsen,

Storedalsvej 3, Tommestrup,

4660 St.

Heddinge, tlf. 56502063,

e-mail: klinthytten@mail.dk

VORDINGBORG

Formand: Jørn Nielsen,

Ildervænget 4, Nyråd,

4760 Vordingborg.

tlf. 55372186,

e-mail: jejoe@nyraad.net

Høreforeningen –

Kontaktpersoner -

Klubber

Ménière og tinnitus

Kontakt: Grethe Hassø,

Egevej 14, 4220 Korsør,

tlf. 58380595, e-mail:

g.hassoe@mail.dk

Kontakt: Mogens Østergård-Nielsen,

Aagaardsvej

29, 4760 Vordingborg,

tlf. 55370711, e-mail:

oestergaard-nielsen@webspeed.dk

Kontaktperson:

tlf. 70104929

Døvblevne

Kontakt: Jørgen Føhns,

Boholtevej 15, 2.tv., 4600

Køge, teksttlf. 56654386,

e-mail: foehnsebasse@mail.

tele.dk

Hørehæmmede Børns

Forældre

Kontakt: Helle Larsen, Fredensvej

7, 4200 Slagelse, tlf.

58267175,

e-mail: pelle@larsen.mail.dk


aktiviteter

&

adresser

Rexton bliver til Siemens

De mange produktnyheder fra Siemens har betydet, at mange er begyndt at

kalde Rexton for Siemens. Det har skabt forvirring, og den 7. marts tog Rexton

konsekvensen og skiftede navn til Siemens Høreapparater A/S.- Det betyder i

praksis, at vi kan trække på de betydelige ressourcer, der er i hele Siemens organisationen,

siger marketingschef Søren Møller Kristensen.

- Navneskiftet vil således hjælpe os med at give kunder og brugere endnu

bedre service.Vi er stadig de samme mennesker, der ser frem til at til at udleve

vores missionom at forbedre menneskers livskvalitet ved at levere bedre hørelse,

lyder det fra Siemens.

Handicappede kommer lettere i job

På ti år er andelen af handicappede i både offentlige og private virksomheder

steget fra 12 til 22 procent. Det viser en rapport fra Det Nationale Center for

Velfærdsforskning, skriver Danske Handicaoorganisationer.

Samtidig oplyser Specialfunktionen for Handicappede under Vejle Jobcenter,

at andelen af handicappede der får bevilliget en personlig hjælper på arbejdspladsen

er steget med en fjerdedel, ligesom handicappede på førtidspension nu

kun udgør 30 procent. Tidligere har de udgjort 50 procent. Hos Center for Aktiv

Beskæftigelsesindsat (CABI) og hos DH oplever man også, at jobsituationen

for medlemmerne har ændret sig til det bedre.

"Virksomhederne er blevet mere tolerante over for de fysisk handicappede, men

der er lang vej endnu, før vi for alvor får de svageste integreret på arbejdsmarkedet.

De psykisk syge fylder stadigt meget i statistikkerne for langtidsledige",

siger formanden for DH, Stig Langvad.

Foredragsrække

100 % non-profit og ukommerciel (TH) – tilrettelagt for hørehæmmede forår 2008:

02/04/2008: Forfatteren Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden.

23/04/2008: Cand. mag., koordinator Tue Magnussen: Arbejdet mod tortur – en

dansk mærkesag.

07/05/2008: Forfatteren Bent Vinn Nielsen: Udestående Fordringer

Foredragene tekstes. Teleslynge forefindes. Alle arrangementer starter

kl. 19.30. Der er gratis, uforpligtende, offentlig adgang for alle uan set

høresituation u den forhåndstilmelding. Det eneste, der kan købes ved

foredragene, er kaffe, te og kage!

Sted: Sct. Andreas kirkes lokaler, Gothersgade 148, 1.,(lift), 1123 Kbh. K.

Busforbindelser: 5A, 14, 40, 42, 43, 350S · togforbindelser: 10 minutters gang til

Nørreport station.

Gudstjenester

Øst for Storebælt

København - Søndag den 06. april

(2. søndag efter påske) kl. 14.00

Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148,

1123 København K.

Peter Hansen

Kaffe efter gudstjenesten.

Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirke kontor,

Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18),

e-mail: sctandreas.sogn@km.dk

Næstved – Søndag den 13. april

(3. søndag efter påske) kl. 14.00

Skt. Jørgens Kirke, Parkvej 101, 4700 Næstved.

Peter Hansen

Kaffe efter gudstjenesten.

Transport: henv. t. Skt. Jørgens Kirkes kontor,

Tlf. 55 73 71 10 (ma-fr 9-13, to +16.30-18).

e-mail: post@sjkn.dk

Vest for Storebælt

Fredericia - søndag, den 6. april 2008 kl. 10:00

i Lyng kirke

(Højmosevej 5, 7000 Fredericia).

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst

Susanne Knudstorp

Frokost efter gudstjenesten i kirkens lokaler

(25 kroner).

Skrivetolkninge ved frokost.

Tilmelding til frokost og gratis transport,

tlf. 65 92 30 33 eller fax: 65 92 30 64 eller

e-post :ssj@post6.tele.dk eller SMS: 29 66 06 50.

Rotterdam - tirsdag, den 22. april 2008 kl. 19:00 i

Den danske Sømandskirke, Rotterdam

(Coolhaven 1-7, 3015 GC Rotterdam, Holland)

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Sømandspræst Line Nicolaisen.

Gudstjeneste i forb. med rejse for hørehæmmede,

og alle er velkomne.

Fællesspisning før gudstjenesten (25 kroner), hvor der

er skrivetolkning ogTSK-tolkning. Rundvisning

og foredrag om kirkens arbejde.

Tilmelding til spisning, tlf. +31 10 476 4016 eller

fax: +45 65 92 30 64 eller e-post: rotterdam@dsuk.dk

eller SMS: +45 29 66 06 50

Arrangør: Folkekirkens Udvalg for Hørehæmmede Øst for Storebælt.


46

Høreforeningen

Foreningen varetager interesser for mennesker med

høreproblemer og sygdomme i øret både på landsplan

og lokalt. Høreforeningen har medlemmer i

alle aldersgrupper. Formålet er også gennem forebyggende

arbejde at virke for bevarelse af hørelsen.

Foreningen er stiftet den 7. marts 1912. Den omfatter

hele landet og er i øjeblikket under omstrukturering

til afdelinger i hver af de nye kommuner.

Høreforeningen er tilsluttet Danske Handicaporganisationer.

Kontingent:

Kontingent: 250 kr. årligt.

Familiemedlemsskab: 375 kr. årligt

Landsformand: Søren Dalmark

Sekretariatet:

Kløverprisvej 10 B,

2650 Hvidovre,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

Telefon: 36 75 42 00

Telefax: 36 38 85 80

Teksttelefon: 36 38 85 72

Giro: 7 00 20 17

Telefontid: hverdage kl. 10-14

www.hoereforeningen.dk

Sekretariatets medarbejdere:

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder

Jane Hochheim, bogholder

Lisbeth Helgogaard, regnskab

Helle Simonsen, medlemsafdelingen

Birgitte Colberg, kontorassistent

Ane Schneidermann, netværksgrupper

Joan Klindt Johansen, netværksgrupper

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær

Jacob Brønnum, kursusafdelingen

Mette Byrgesen Jensen, webmaster

Høreforeningen

Tolkeformidlingen:

Tolkeformidler Fyn og Jylland:

Ingelise Palne, telefon: 36 38 85 82

Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster:

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76,

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80.

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14

hørelsen

er medlemsblad for

Høreforeningen.

Bladet udkommer omkring

den 1. hver måned undtagen

juli og august. Synspunkter i

bladet står for forfatterens

egen regning og deles ikke

nødvendigvis af foreningen.

Redaktionen forbeholder sig

ret til at bearbejde og forkorte

læserindlæg og artikler.

Redaktør: Irene Scharbau

■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X)

■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen

Fulde navn:

Fulde adresse:

Postnr. og by:

Kommune:

E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr:

Cpr. nr:

(adgangskode til hjemmeside)

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har Tinnitus: har Mènière:

er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn:

er folkepensionist:

andet:

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående:

Ægtefælles/samlevers navn

cpr. nr:

Har hørehæmmet barn/børn:

barn/børn har CI:

Barnets navn: cpr. nr: høretab: db

Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr:

dato:

Underskrift:

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre


Har din hørelse mistet nuancerne

Delta Lifestyle

Fra fuglekvidder til sludren

ved havefesten – at befinde

sig i naturen er en livsstil.

Men at anstrenge sig til det

yderste for at høre, kan tage

pippet fra de fleste!

Går det ud over din yndlingshobby

eller går du glip af de

gode stunder

Læg ører til din passion!

Delta er et unikt høreapparat,

som kombinerer et diskret,

moderne design med avanceret

teknologi for optimal

komfort og ydelse. Med Delta

er det nemmere at forstå

samtalen, selv til havefesten.

Delta 1:1

Fås i 19

flotte farver

Kontakt din høreklinik

eller klik ind på

www.oticon.dk for at

læse mere om hvilke

muligheder Delta

Lifestyle kan give dig.

www.oticon.dk

Hørelsen_Delta_LS_have_265hx205b_03.2008indd.indd 1 12-03-2008 13:33:26


ID-nr. 42049

hørelsen

Al henvendelse til:

Høreforeningen

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

UMM

Godt nyt til dem med

kraftige hørenedsættelser

For mange mennesker med meget kraftige hørenedsættelser er de

lyse toner en by i Rusland. Man kan ikke høre pipfugle, alarm-bip

og meget andet, - men endnu værre: mange vigtige konsonanter,

ikke mindst ”s” er helt eller delvist forsvundet. Det giver store

problemer med taleforståeligheden.

I det super-kraftige Naìda apparat fra Phonak anvendes en ny

form for frekvenskompression, som igen gør disse lyde hørbare.

Frekvenskompression – hva’ er det Forestil dig at man godt kan

høre de nederste toner på et klaver, men slet ikke de øverste. Den

nye teknik tager så at sige disse øverste tangenter og ”klemmer

dem sammen” inden for det område, man kan høre. Et lille ”s” vil

således igen blive hørbart. Det vil ikke lyde præcis som før, men

helt sikkert blive genkendt som et ”s”.

På basis af høreprøven finder man den frekvens, nedenfor hvilken

signalerne er hørbare. Dette hørbare område piller man ikke ved!

Men det ikke-hørbare område bliver til gengæld komprimeret, så

det befinder sig inden for det hørbare felt. Kompressionen arbejder

konstant og uden tidsforsinkelse. Der sker heller ingen overlapning

af signaler – vi klemmer os så at sige sammen i sofaen i stedet for

at sidde ovenpå hinanden.

Med Naída’s frekvenskompression får brugerne en forbedret

opfattelse af klange og klangkvalitet, en forbedret opfattelse af

andres stemme og – sidst men ikke mindst – en markant forbedret

taleforståelighed, da mange vigtige konsonantlyde igen bliver

hørbare. Som en gratis ekstragevinst mindskes risikoen for hyl, da

man ofte vil kunne klare sig med mindre forstærkning i apparatet.

Det er længe siden, der har været så god en nyhed til de kraftige

hørenedsættelser!

© 2008 Phonak Danmark / Bibow Design

Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887

Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk

More magazines by this user
Similar magazines