Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen
Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen
Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2. Videnskabsteoretiske overvejelser<br />
I disse afsnit vil jeg redegøre for min videnskabsteoretiske forforståelse, som er den grundlæggende<br />
tilgang til min analytiske erkendelse og vidensproduktion. Dette gør jeg for at synliggøre, hvilken<br />
forståelsesramme og tilgang, der ligger til grund for specialet og dermed give læseren mulighed for<br />
at forholde sig til alle elementer i min tolkning.<br />
2.1 Forforståelse<br />
Søren Kjørup forklarer, at Hans-Georg Gardamer står bag udtrykket forforståelse (Kjørup, 1996).<br />
Forforståelse er fænomenet om, at enhver forståelse har sit udgangspunkt i en tidligere forståelse.<br />
Forforståelse <strong>kan</strong> have karakter af fordomme men ikke nødvendigvis i en negativ betydning. I følge<br />
Kjørup (1996) mener Gardamer, at et krav om, at man skal rense sig helt for fordomme, når man<br />
beskæftiger sig med et nyt emne, er en helt forfejlet opfattelse. Uden fordomme vil der ikke være<br />
nogen forståelse. Fordommene udtrykker forankringen i vores familiære, faglige og kulturelle<br />
baggrund, og disse skal naturligvis medtænkes, når vi vil forstå noget nyt (Kjørup, 1996). Dermed<br />
er det ikke optimalt og ej heller muligt at sætte sin forforståelse i parentes, når der er noget, man<br />
ønsker at undersøge.<br />
Problemstillingen i dette speciale lægger op til en beskrivende, fortolkningsvidenskabelig tilgang,<br />
og specialets videnskabsteoretiske forforståelse er socialkonstruktivisme, fænomenologi og<br />
<strong>her</strong>meneutik. Foruden disse beror min forforståelse ligeledes på et teoretisk grundlag, som<br />
udspringer af viden og erfaring fra min audiologopædiske baggrund. Min forforståelse vil<br />
uundgåeligt påvirke mit valg af og optik på projektets indhold, udformning og teori.<br />
2.2 Socialkonstruktivisme<br />
Ifølge socialkonstruktivismen skal al menneskelig erkendelse og videnskabelig teori forstås som<br />
værende social konstrueret (Collin, 2003) og <strong>her</strong>udover opstået på baggrund af interaktion,<br />
<strong>her</strong>under sprog, viden og kultur (Czernik & Steinmeyer, 1974). Der findes ikke en endegyldig<br />
sandhed eller mening; sandheden dannes, som den opleves af mennesker i deres dagligdag, gennem<br />
sociale processer, som dermed udgør den sociale virkelighed (Collin, 2003).<br />
Den socialkonstruktivistiske tankegang vil uundgåeligt have nogle konsekvenser for<br />
forskningsprocessen og forskerens rolle, idet forskeren også selv vil være præget af sin egen<br />
10