Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - HÃ¸reforeningen

More documents

Recommendations

Info

I: (...) Vil du prøve at nævne nogle eksempler på, hvad I snakker om, når I mødes Julie: (...) jeg vil sige, at det handler meget om den hverdag, som vi har. Det vil sige, om det er arbejdet, vi står i, og hvad vi har mødt der… og… så fortæller vi, hvis vi har lagt mærke til noget, vi har læst og hørt… vi fortæller hinanden, når vi kan se, at der er kurser og sådan nogen og hører, om vi kan følges ad… og… når vi har… der er måske en i gruppen, der står for at skulle have nye høreapparater, hvordan går det lige … og en har decideret haft sygdom i øret, og er blevet opereret… hvordan er det lige gået og… hvad er fremtiden for hende og, ja… så det er på… det er sådan, det er egentlig sådan meget praktisk … også personligt. I: Kommer I nogensinde ned og også berører de der sådan mere følsomme emner, som vi har talt om nu med for eksempel ensomhed Julie: Ja, det synes jeg falder meget naturligt … (Julie: 186-197) Gitte fortæller ligeledes, at de godt kan berøre de alvorlige emner i hendes gruppe. Gitte: ... Så kan vi også godt komme til de sådan lidt mere alvorlige sager, hvor vi går ind og for eksempel prøver og tale om de ting, du har stillet spørgsmål om, ikke… (Gitte: 443-445) Under mine interviews kom det frem, at det er meget forskelligt, hvorvidt respondenterne opfatter deres netværksgruppe som en del af deres sociale netværk. Julie fortæller, at hun anskuer netværksgruppen som en del af hendes sociale netværk. I: (...) så der er kommet nogle venskaber ud af den gruppe Julie: Ja, det synes jeg. I: Så vil du betegne din netværksgruppe som værende en del af dit sociale netværk Julie: Ja. Det vil jeg. (Julie: 235-238) Tove definerer netværksgruppen som et hørenetværk. I: (...) Men opfatter du din netværksgruppe som en del af dit sociale netværk 104
Tove: Både og… det er et hørenetværk, lad mig sige det på den måde… (Tove: 381-382) Maren benytter heller ikke sin gruppe som socialt netværk. I: Kan man benytte sin netværksgruppe som socialt netværk Maren: Det kan man da godt… I: Gør du det Maren: Nej. Ikke på den måde… vi er sammen til netværksmøderne, og det er dét. (Maren: 331-334) Det var ikke alle respondenterne, som havde været en del af deres nuværende netværksgruppe længe nok til, at jeg kunne stille dem spørgsmålet om, hvorvidt de anskuer gruppen som en del af deres sociale netværk. Jeg stillede respondenterne spørgsmålet om, hvorvidt en netværksgruppe efter deres opfattelse vil være et godt redskab til at bekæmpe eller holde en følelse af ensomhed og isolation nede. Alle respondenter er enige om, at dette er tilfældet. Louise forklarer det således: I: (...) Mener du, at det at deltage i en netværksgruppe vil være et godt redskab til at bekæmpe ensomhed og isolation. Louise: Ja. Det ville det være. Fordi man får jo både et netværk og så får man også en mulighed for at få talt om nogle af de ting, der måske er årsag til, at man er ensom og isoleret. (Louise: 239-243) Ligeledes er respondenterne stort set enige, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt alle personer med en hørenedsættelse ville have gavn af at være en del af en netværksgruppe. Julies svar lyder således: I: (...) Tror du, at alle mennesker, som lever med en hørenedsættelse ville have gavn af at være en del af en netværksgruppe Julie: Ja, det tror jeg. For ikke at sige, at det er jeg overbevist om. Om det så 105
Page 1 and 2:
D E T H U M A N I S T I S K E F A K
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 1. Indledning..
Page 5 and 6:
5.5 Netværksgruppe/gruppeterapi/se
Page 7 and 8:
Da jeg på Audiologopædistudiet de
Page 9 and 10:
Netop fordi Høreforeningens Netvæ
Page 11 and 12:
kulturelle og sociale kontekst. Som
Page 13 and 14:
hermeneutiske cirkel for øje og v
Page 15 and 16:
Til undersøgelsen udvilkede jeg mi
Page 17 and 18:
3.3 Rekruttering af respondenter Je
Page 19 and 20:
I de konkrete interviewsituationer
Page 21 and 22:
Isolation Føler du dig nogensinde
Page 23 and 24:
isolation livskvalitet netværksgru
Page 25 and 26:
[K119]: Ked af de sociale og arbejd
Page 27 and 28:
loneliness", "therapy groups" osv.
Page 29 and 30:
4.1.1 Undersøgelsen af Grimby & Ri
Page 31 and 32:
udvikle svær til meget svær grad
Page 33 and 34:
følelse af at være en del af det
Page 35 and 36:
Alle medvirkende i undersøgelsen g
Page 37 and 38:
Citatet af Keller slår hovedet på
Page 39 and 40:
De fleste forskere, som beskæftige
Page 41 and 42:
Jeg vil indlede med at præsentere
Page 43 and 44:
Weiss (1974) beskæftiger sig prim
Page 45 and 46:
Nogle mennesker har behov for få,
Page 47 and 48:
derimod med specifikke karakteristi
Page 49 and 50:
Felce & Perry (1995) definerer begr
Page 51 and 52:
for begrebet "coping" giver et retv
Page 53 and 54: vurderingen er tilgængelig, vil de
Page 55 and 56: Er strategier, hvor personen med ne
Page 57 and 58: 4.8.1 Traditionelle terapi- og selv
Page 59 and 60: Forståelsesmæssige faktorer: Føl
Page 61 and 62: (Montano & Spitzer, 2009, p. 286) G
Page 63 and 64: interpersonelle forhold. Selv når
Page 65 and 66: Louise: Det er bare midlertidigt. S
Page 67 and 68: Maren fremhæver det samme som Tove
Page 69 and 70: Under mine interviews kom der forsk
Page 71 and 72: Maj: Ja. Jeg er altid den, der ikke
Page 73 and 74: misser det første indledende ord,
Page 75 and 76: Maj fortæller om at spise frokost
Page 77 and 78: Respondenterne beskriver, at følel
Page 79 and 80: Det er generelt for respondenterne
Page 81 and 82: (Peter: 347-352) Louise fortæller,
Page 83 and 84: Julie: (PAUSE) Ja, men måske ikke
Page 85 and 86: Som jeg gennemgik tidligere findes
Page 87 and 88: Maren: Uha… livskvalitet er jo…
Page 89 and 90: Julie: (PAUSE) Den er der måske no
Page 91 and 92: Hendes måde at håndtere dette på
Page 93 and 94: I dette eksempel nævner hun, at hu
Page 95 and 96: Louise beskriver, at hun følte sig
Page 97 and 98: Gitte: (...) jeg tror, at det var m
Page 99 and 100: Tove: Det er da en form for tryghed
Page 101 and 102: I: (...) Taler I også nogle gange
Page 103: holdt på hørelsen, således at m
Page 107 and 108: I: (...) Hvordan tror du, at du vil
Page 109 and 110: Peter: Det tror jeg altså også. D
Page 111 and 112: ensomhed og isolation. Som Louise n
Page 113 and 114: En anden faktor, som kan spille ind
Page 115 and 116: undersøgelse. Jeg valgte et interv
Page 117 and 118: som de lige har mødt. Dette kunne
Page 119 and 120: Resultaterne af min undersøgelse i
Page 121 and 122: 9. Litteratur Andersson, G., & Will
Page 123 and 124: Halvorsen, K. (2005): Ensomhet og s
Page 125 and 126: Rådgivende Sociologer (2009): Udby
show all

Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - HÃ¸reforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?