Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen

Kort sagt spørger man under primær vurdering sig selv: "Er dette noget, jeg skal tage mig af" og
under sekundær vurdering: "Hvad kan jeg gøre ved det". Formålet med dette er at løse problemet
(problem-fokuseret coping) og/eller at regulere de følelsesmæssige reaktioner (emotions-fokuseret
coping) (Andersson & Willebrand, 2003).
Lazarus (1999) fremhæver, at vurdering og coping kan overlappe hinanden rent begrebsligt. Dette
kan gøre det vanskeligt at afgøre, om en tanke eller en handling i det enkelte tilfælde er en
vurdering, en copingprocess eller begge dele. Således skal de kognitive vurderinger og valget af
copingstrategi ses som en proces, hvori der er en gensidig påvirkning mellem de forskellige
komponenter.
4.7.5 Undersøgelsen af Hallberg & Carlsson (1991)
I 1991 gennemførte Hallberg & Carlsson en undersøgelse, hvor de netop så på copingstrategier i
relation til at have nedsat hørelse. For en person, som lever med en hørenedsættelse, er coping
kognitive og adfærdsmæssige overvejelser og anstrengelser imod at håndtere de krav, som en
hørenedsættelse medfører i hverdagen. Coping er et udtryk for, hvad vedkommende gør for at
håndtere en hverdag med krævende auditive udfordringer og situationer (Hallberg & Carlsson ,
1991). Ved hjælp af kvalitative interviews, hvori respondenterne skulle svare på spørgsmål om,
hvordan de agerer i høremæssigt krævende situationer, fandt forfatterne frem til to forskellige
handlingsmønstre;
- At kontrollere den sociale scene
eller
- At forlade den sociale scene
De to handlingsmønstre beskrives på følgende måde:
At kontrollere den sociale scene:
Kan sammenlignes med Lazarus'
problemfokuserede coping.
At undgå den sociale scene:
Kan til dels sammenlignes med
Lazarus' emotionelt fokuserede
coping.
54