Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - HÃ¸reforeningen

More documents

Recommendations

Info

3) Intellektualisering: Analyser og forklaringer i gruppen leder til tankeprocesser, som skaber muligheder for en ny forståelsesramme. 3) Overførsel: En følelse af at tilhøre gruppen og en grundlæggende identifikation imellem individer. Indenfor gruppens rammer opstår en følelse af 3) Interaktion: Er samspil mellem mennesker i sin enkle form. Blot det at samle mennesker i en gruppe, hvor de frit kan give udtryk for deres følelser er værdifuldt. gensidig afhængighed og fortrolighed. (Corsini & Rosenberg, 1955) Kategorierne ovenfor indkapsler de væsentligste faktorer, som finder sted under gruppeterapi. Sigrell (1972) understreger dog, at når man vil finde svar på, hvilket udbytte den enkelte gruppedeltager får, er det nødvendigt at vælge en mere beskrivende definition af dennes adfærd i gruppen som supplement til ovenstående kategorier. Dette har jeg gjort ved hjælp af mine interviews. 4.8.4 Gruppeterapi for personer med nedsat hørelse Montano & Sptizer fremhæver følgende om behandlingen af personer med en hørenedsættelse: "More specific to AR (Audiologic rehabilitation, red.) is that traditionally medically based professional perspectives and treatment models for disability, and especially hearing loss, have not adequately addressed individual needs for psychosocial adjustment" (Montano & Spitzer, 2009, p. 285) I følge forfatterne imødekommes de individuelle behov for behandling af psykosociale faktorer ikke tilstrækkeligt. Hertil understreger forfatterne: "Therapy groups have the capacity to make significant contributions toward dealing with problems that, for varying reasons are not being addressed by traditional professional approaches or institutions in our society" 60
(Montano & Spitzer, 2009, p. 286) Gruppeterapi kan altså fungere som den "manglende byggesten" i et større system af behandling for personer med nedsat hørelse. Stephens & Kramer (2010) understreger endvidere, at fordelen ved gruppeterapi sammenlignet med individuel intervention er, at gruppen i sig selv giver en mulighed for at man kan øve sine auditive færdigheder under interaktionen med andre og at lære fra andre gruppemedlemmer. Gruppemedlemmerne kan dermed komme til at fungere som rollemodeller for hinanden. Foruden at blive hjulpet er muligheden for at kunne hjælpe andre i en gruppe også af stor værdi (Montano & Spitzer, 2009). De positive afkast af deltagelse i en gruppe forudsætter, at den pågældende terapigruppe fungerer for den enkelte. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og det er ikke nødvendigvis en selvfølge, at blot fordi en person deltager i en gruppe, så oplever han dermed et positivt afkast af denne deltagelse og har lyst til at fortsætte i gruppen. Der kan være mange forskellige personlighedsmæssige, tidsmæssige, jobmæssige, osv. årsager til, at en gruppedeltager ikke føler, at deltagelse i en gruppe fungerer (Montano & Spitzer, 2009). Montano & Spitzer (2009) fremhæver blandt andet som svagheden ved gruppeterapi, som fokuserer på audiologisk rehabilitering, at disse grupper har en tendens til at placere størstedelen af fokus på teknologi. Forfatterne mener, at dette fokus sker på bekostning af fokus på psykosocial tilpasning. Herudover mener Montano & Spitzer (2009), at der i terapigrupper findes en fortsat konflikt mellem at opfylde individuelle behov og at opfylde gruppens behov. Som sidste punkt nævnes, at små grupper muligvis ikke kan tilvejebringe nok kraft til at facilitere en udvikling og forandring. Forfatterne fremhæver som konklusion på dette, at ulemperne bør overvejes i en større kontekst, som inkluderer de mange fordele ved gruppeterapi. Det primære fokus for alle former for gruppeterapi er at facilitere forandring. Grupper skaber omsorgsfulde relationer, som hvori deltagerne tilmed kan fungere som en lærende faktor for hinanden og hjælpe hinanden med at forbedre evnen til at cope med hørenedsættelsen (Montano & Spitzer, 2009). Samtidig fungerer deltagelse i en netværksgruppe som et copingredskab i sig selv, hvilket jeg vil komme ind på senere under min analyse af coping. 61
Page 1 and 2:
D E T H U M A N I S T I S K E F A K
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 1. Indledning..
Page 5 and 6:
5.5 Netværksgruppe/gruppeterapi/se
Page 7 and 8:
Da jeg på Audiologopædistudiet de
Page 9 and 10: Netop fordi Høreforeningens Netvæ
Page 11 and 12: kulturelle og sociale kontekst. Som
Page 13 and 14: hermeneutiske cirkel for øje og v
Page 15 and 16: Til undersøgelsen udvilkede jeg mi
Page 17 and 18: 3.3 Rekruttering af respondenter Je
Page 19 and 20: I de konkrete interviewsituationer
Page 21 and 22: Isolation Føler du dig nogensinde
Page 23 and 24: isolation livskvalitet netværksgru
Page 25 and 26: [K119]: Ked af de sociale og arbejd
Page 27 and 28: loneliness", "therapy groups" osv.
Page 29 and 30: 4.1.1 Undersøgelsen af Grimby & Ri
Page 31 and 32: udvikle svær til meget svær grad
Page 33 and 34: følelse af at være en del af det
Page 35 and 36: Alle medvirkende i undersøgelsen g
Page 37 and 38: Citatet af Keller slår hovedet på
Page 39 and 40: De fleste forskere, som beskæftige
Page 41 and 42: Jeg vil indlede med at præsentere
Page 43 and 44: Weiss (1974) beskæftiger sig prim
Page 45 and 46: Nogle mennesker har behov for få,
Page 47 and 48: derimod med specifikke karakteristi
Page 49 and 50: Felce & Perry (1995) definerer begr
Page 51 and 52: for begrebet "coping" giver et retv
Page 53 and 54: vurderingen er tilgængelig, vil de
Page 55 and 56: Er strategier, hvor personen med ne
Page 57 and 58: 4.8.1 Traditionelle terapi- og selv
Page 59: Forståelsesmæssige faktorer: Føl
Page 63 and 64: interpersonelle forhold. Selv når
Page 65 and 66: Louise: Det er bare midlertidigt. S
Page 67 and 68: Maren fremhæver det samme som Tove
Page 69 and 70: Under mine interviews kom der forsk
Page 71 and 72: Maj: Ja. Jeg er altid den, der ikke
Page 73 and 74: misser det første indledende ord,
Page 75 and 76: Maj fortæller om at spise frokost
Page 77 and 78: Respondenterne beskriver, at følel
Page 79 and 80: Det er generelt for respondenterne
Page 81 and 82: (Peter: 347-352) Louise fortæller,
Page 83 and 84: Julie: (PAUSE) Ja, men måske ikke
Page 85 and 86: Som jeg gennemgik tidligere findes
Page 87 and 88: Maren: Uha… livskvalitet er jo…
Page 89 and 90: Julie: (PAUSE) Den er der måske no
Page 91 and 92: Hendes måde at håndtere dette på
Page 93 and 94: I dette eksempel nævner hun, at hu
Page 95 and 96: Louise beskriver, at hun følte sig
Page 97 and 98: Gitte: (...) jeg tror, at det var m
Page 99 and 100: Tove: Det er da en form for tryghed
Page 101 and 102: I: (...) Taler I også nogle gange
Page 103 and 104: holdt på hørelsen, således at m
Page 105 and 106: Tove: Både og… det er et hørene
Page 107 and 108: I: (...) Hvordan tror du, at du vil
Page 109 and 110: Peter: Det tror jeg altså også. D
Page 111 and 112:
ensomhed og isolation. Som Louise n
Page 113 and 114:
En anden faktor, som kan spille ind
Page 115 and 116:
undersøgelse. Jeg valgte et interv
Page 117 and 118:
som de lige har mødt. Dette kunne
Page 119 and 120:
Resultaterne af min undersøgelse i
Page 121 and 122:
9. Litteratur Andersson, G., & Will
Page 123 and 124:
Halvorsen, K. (2005): Ensomhet og s
Page 125 and 126:
Rådgivende Sociologer (2009): Udby
show all

Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - HÃ¸reforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?