smagning af lagerøl 2009 - Henrik Bøegh

More documents

Recommendations

Info

TEST Klassisk lagerøl F or en snes år siden havde det været anderledes hurtigt overstået at smage på ”dansk produceret lagerøl” af Münchener Dunkel typen og Wiener typen. For 100 år siden havde smagningen givet mening, fordi stort set alle købstadsbryggerier bryggede en øl af den type. Men i sidste halvdel af 1900-tallet blev øltypen for alvor fortrængt til fordel for den lysere og mindre maltede pilsner. Takket være de seneste 10 års ølrevolution og de mange danske mikrobryggeriers ihærdige indsats for at genoplive vores elskede bajer, giver det atter mening at teste udbuddet af lagerøl i Danmark. ”Nu skal vi ha’ en bajer!” siger manden på bænken, hvorefter han trækker to grønne Tuborg op af tasken. Jeg tror, vi alle kender situationen. Men lad det være slået fast med det samme: en bajer er en mørk undergæret lagerøl, som den blev brygget i Bayern i Tyskland i midten af 1800-tallet, før pilsneren havde set dagens lys. Den blev hurtigt populær over det meste af Europa og blev herhjemme et velsignet alternativ til den danske hvidtøl. Ethvert dansk provinsbryggeri havde en ”bajer” i sortimentet fra sidste halvdel af 1800–tallet og fremefter. Herhjemme gik øltypen under betegnelsen ”lagerøl” efter det bayerske forbillede ”Lagerbier” eller ”Münchener Dunkel”. Den populære betegnelse ”bajer” henviser til oprindelsesstedet og er altså synonymt med lagerøl. Sprogforvirringen bliver total, når vi overalt i verden støder på navnet ”Lager Beer”, for denne engelske betegnelse har intet med sagen at gøre. Lager Beer er den mest udbredte og største af øltyperne i verden, det er simpelthen den internationale betegnelse for en pilsner. Når man således vil være sikker på at bestille en ”bajer” i udlandet, skal man bede om en ”Dark Lager” i England, men en ”Dunkelbier” i Tyskland. I Danmark burde man med vores betegnelser ”lagerøl” og ”pilsner” ikke kunne gå galt i byen. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer, for hvis man på et værtshus i Skive bestiller en ”bajer”, får man en ”Høker-Bajer” fra det lokale og velestimerede Hancock Bryggeri, og heller ikke den har noget med en ”bajer” at gøre, den er såmænd bare en pilsner! Undergæret og overgæret Lagerøl er en undergæret øltype. Indtil 1830’erne var alt dansk øl overgæret og brygget efter hvidtølsmetoden. Flere danske bryggerier gjorde forsøg med langtidslagret øl efter tysk mønster, og Carlsberg blev i 1847 grundlagt som det første danske lagerølbryggeri. Inspireret af den bayerske metode udviklede man her en undergæret, langtidslagret, mørk og holdbar øltype, som blev model for den danske lagerøl. Opskriften på lagerøl og anvendelsen af ny brygteknologi spredte sig imidlertid hurtigt over Europa. I Wien introducerede bryggerierne deres helt egen Wienerlagerøl. En lagerøl brygget på lokalt vand, som gjorde det muligt at bruge lysere malttyper, hvilket også gjorde øllet lysere. En eventyrlig smag til enhver årstid... Den Bornholmske Spritfabrik • Søndre Hammer 156, 3730 Nexø • Tel.+45 7020 2969 • www.bornholmersnaps.dk
TEST Klassisk lagerøl I løbet af 1800-tallet skiftede smagen sammen med øget velstand ganske langsomt over imod lagerøllet og senere pilsnerøllet, de to primære danske bayerske øltyper. Brygning af lager og pilsner krævede kunstig køling, som indebar, at man f.eks. importerede is fra Norge og det var naturligvis dyrt. Det siger sig selv, at alle de små danske bryggerier ikke havde teknologi til at brygge disse øltyper. I stedet skød en række købstadsbryggerier op over hele landet. De danske bryggerier blev i årenes løb delt i hvidtølbryggerier og bayerskølbryggerier. Antallet af hvidtølbryggerier var i 1904 reduceret til omkring 340, og det sidste rene hvidtølsbryggeri, Skovsgaards Bryggeri i Nordjylland, lukkede i 1993. Bayerskølbryggerierne i Danmark og Bayern oplevede en opblomstringstid i midten af 1800–tallet, men på grund af fusioner, opkøb og konkurser er deres antal i dag også reduceret ganske betydeligt. Tilbage til det mørke øl Til brygningen af lagerøl anvendes mørkere ristede maltsorter, som münchener- eller karamelmalt, der giver øllet en mørk farve, ligesom duft og smag har en udtalt maltkarakter. Lagerøl minder i dag kun om de oprindelige bayerske øltyper, der var meget udbredte, inden den lyse pilsnertype blev almindelig. Lagerøl har en mere fyldig og sødlig smag og er mindre humlet end almindeligt pilsnerøl. Kulsyre og alkoholindholdet er som regel lidt lavere end i en pilsner. Alkoholindholdet lå på omkring 4,3% vol. Det var den oprindelige ravrøde, maltprægede wienerlager, der blev brygget i Wien efter inspiration fra München, som igen lang tid senere inspirerede de bayerske bryggere til at genoptage brygningen af denne lagerøltype, som vi kender under betegnelsen ”Märzen-Oktoberfest”. Når begge betegnelser sammensættes på etiketten af en tysk øl, tilhører øllen denne urtype. Hvis kun en af betegnelserne fremgår af etiketten, kan det være en lysere eller stærkere fortolkning af urtypen. Sammensætningen af navnene Märzen og Oktober henviser til, at øllet brygges i marts, lagres i flere måneder for til sidst at blive drukket under Oktoberfesten i München. Industriøl og håndværksøl En lagerøl er gæret med en gær, der virker ved lave temperaturer og lægges til hvile, så den modnes koldt eller ”lagres” ved temperaturer omkring 0° i bryggeriets beholdere. Når den først er filtreret, tappet på flaske eller fustager, skal denne øltype ikke modnes yderligere. En lagerøl, der gæres ved de klassiske lave temperaturer (5-9°) og modnes koldt i måneder snarere end uger, giver en helt anden skummende, blød og meget ren karakter, som oftest overgår de hurtigt lagrede industriprodukter. Det er her, som med alle andre øltyper, mikrobryggerierne har set deres niche. Brygmetoden og lagringstiden er økonomisk tungtvejende faktorer i al ølbrygning. I industribryggerierne gælder det om at producere hurtigt og billigt. I mikrobryggeriet gælder det om at lave et personligt og nænsomt udviklet produkt, derfor er øllet dyrere, men det må så også forventes at give større smagsoplevelse. Og det er jo netop, hvad denne test af lagerøl går ud på, nemlig at karaktergive øl af denne øltype, som produceres i Danmark i dag. Som et nyt element i smagningen havde jeg denne gang introduceret en "Joker" for at undersøge, om de dansk producerede lagerøl kan leve op til den "originale" vare. Derfor inviterede vi ølimportører af originale udenlandske lagerøl til at deltage i smagningen. House of Beer deltog således med den populære tjekkiske lagerøl "Budvar Premium Dark Lager" (4,7%) fra bryggeriet Budejovický Budvars – en øl, som er tilgængelig i flere danske supermarkeder. Ole Madsen Anders Kissmeyer Jeanette Oppenheim Jens Bjerregaard Tore Jørgensen Morten Villadsen Jan Paul Martin Bryde Brit Bertram Poul Mikkelsen
Page 1: TEST Klassisk lagerøl Lagerøllen
Page 5: TEST Klassisk lagerøl 4,0 Points B

smagning af lagerøl 2009 - Henrik Bøegh

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?