smagning - Henrik Bøegh

artbag.dk

smagning - Henrik Bøegh

Test: SOMMERØL

Sommerøl

- det er dansk og det er kunstigt...

Der stod 20 sommerøl på bordet, ad SMAG & BEHAG’s smagejury

smagte på ”sommerøl” - et dansk fænomen uden definiton

og uden tradition.

Af Henrik Bøegh

Foto: Birger J. Storm

Som et resultat af den danske ølrevolution

har vi set flere og flere danske

bryggerier udvide ølsæsonen med årtids‐

eller sæsonøl. En af dem er den såkaldte

sommerøl. Sommerøl eksisterer ikke

som nogen øltype, og der er heller ikke

nogen tradition, hverken herhjemme eller

i udlandet, for at producere specielle

øl til denne årstid.

Påskebryg, juleøl og høstbryg har man

kendt til i mange år herhjemme og i udlandet.

Men sommerøl er et rent dansk

fænomen, skabt af de mange danske

mikrobryggerier, som konstant lancerer

”nye” sæsonøl for på den måde at kunne

konkurrere med de store gamle bryggerier.

Der er således tale om at gøre

opmærksom på sig selv på en enkel,

mediebevidst måde uden de store markedsføringsomkostninger.

En sympatisk

og smart genvej til meromsætning.

Uden defineret øltype og uden tradition

er der frit slag for, hvad bryggerierne

kan hælde i flaskerne. Selvfølgelig bør

man kunne forvente, at indholdet har

noget med årstiden at gøre, og det meste

sommerøl er da også lyst, frugtigt, let og

frisk. Det er skabt til fortovscafeen, terrassen,

lystbådehavnen, grill‐sammenkomsten,

lejrbålet og de lette sommerretter.

Sommerøl fitter uden tvivl perfekt

ind som tilbehør til supermarkedernes

øvrige sommertilbud som asparges, nye

kartofler, jordbær, fisk, skaldyr, is og forskelligt

grillfjerkræ.

Vi indkaldte SMAG & BEHAG’s smagepanel

til Nørrebro Bryghus sidst i maj

for at tage pulsen på det danske sommerøl

anno 2008. Det løb op i 20 forskellige

sommerøl ‐ primært fra mikrobryggerier.

De viste sig typisk at være fortolkninger

af hvedeøl, frugtøl og lyse amerikanske

ales. Overraskende nok for undertegnede

fandt vi kun en enkelt pilsnertype.

Her har mikrobryggerierne fornuftigt nok

undladt at tage konkurrencen op med

industri‐ og dicountbryggeriernes slagtilbud

om den bedste øl til manden bag

græsslåmaskinen. De har koncentreret

sig om aperitif’en, om måltidsøllen, som

skal erstatte hvidvinen, og om at tilbyde

specialøl til både ham, hende og alle gæsterne

til sommerfesten.

Rækkefølgen er vigtig

Da det indsendte øl som nævnt kunne

være hvad som helst, blot det var øl

skabt specielt til årstiden, kunne de forskellige

bud på sommerøl derfor kun

dårligt smages mod hinanden. Alle smagere

blev derfor bedt om at vurdere hver

øl som en selvstændig øloplevelse, og

det blev indskærpet, at man ikke skulle

sammenligne de forskellige bud på sommerøl,

som man gør, når der er tale om

en bestemt øltype. Derfor er det alligevel

ikke helt ligegyldigt, i hvilken rækkefølge

det uhomogene øludvalg serveres. Det er

jo f.eks. ganske umuligt at bedømme en

spinkel belgisk hvedeøl efter en krydret

amerikansk vestkyst ale.

90


Test: SOMMERØL

Som konsekvens heraf var smagningen

tilrettelagt således, at øllet blev

serveret i to runder: Først fik alle hold

serveret 6 anonyme, hovedsageligt lette

lyse øl tilhørende hvedeøl‐familien. Efter

en pause på 15 minutter fik alle smagere

serveret 4 anonyme aletyper. På

den måde mindskedes risikoen for at

en bestemt øl skulle ”slå smagen af den

følgende i stykker”. I hver runde skulle

smagerne i fællesskab udfylde et smageskema

for hver enkelt øl. Hver øl blev

dobbelttestet, idet to grupper smagte

samme øl uafhængigt af hinanden.

Alle øl var nummererede, så ingen

vidste, hvad der var i glassene. Undervejs

kunne smagerne rense smagsløgene

med Nørrebro Bryghus’ isvand og

hjemmelavede brød.

18 smagere til 20 sommerøl

Under smagningen, der varede 2½ time,

skulle smagerne udfylde et detaljeret

smageskema, hvor de skulle tage stilling

til spørgsmål om skummet, øllets farve,

aroma (blomst, frugt, malte, osv.), smag

og balance, mundoplevelsen og eftersmagen

for til sidst at give en samlet

vurdering efter nedenstående skala:

ger Peter Sonne, fra det endnu ikke fysisk

eksisterende bryghus ”Halsnæs

Bryghus A/S”. Halsnæs Bryghus åbner

først i 2009 i lystbådehavnen i Hundested.

Indtil da brygger Peter Sonne sine

øl på Herslev Bryghus. Han arbejder til

dagligt som brygassistent på Nørrebro

Bryghus og har oprindeligt lært at brygge

øl på Ølfabrikken af den daværende,

legendariske brygger, Christian Skovdal

Andersen. ”Classens Lise” er Peter Sonnes

første øl. Den overbevisende debutøl

lover godt for det kommende bryghus.

Resultatet af smagningen kan læses

på de følgende sider. Links til brygmestrenes

egne uddybende beskrivelser af

deres øl, og hvor det kan købes, findes

på www.oelruten.dk.

4,25 Points

Halsnæs Bryghus A/S

Brygger: Peter Sonne

Øl: Classens Lise 5,5%

Vurdering: ”Amerikansk pale ale type tilsat

kamille og lynghonning. Strågul farve med tæt

hvidt skum. Aromaen er domineret af blomst,

frugt, korn og halm. Smagen går i bitter retning.

Fyldig, frisk og udtørrende mundoplevelse med

en lang bitter eftersmag. Enighed om at det er

en særdeles glimrende øl.”

5 fremragende øl

4 glimrende øl

3 pæn øl

2 kedelig øl

1 ringe øl

I alt 18 bryggere, brygmestre, kokke, gastronomer

og andre gode smagere var

indkaldt til denne blindsmagning, hvor

Nørrebro Bryghus som sædvanligt stillede

faciliteter og personale til rådighed.

Smagerne blev inddelt i 4 hold, som hver

især skulle vurdere 10 forskellige bud på

sommerøl. Efter smagningen fik smagerne

mulighed for at stifte bekendtskab

med de øl, som de ikke selv havde prøvesmagt

under den officielle del af smagningen.

Da alle bedømmelsesskemaer var

indsamlet, blev rækkefølgen og navnet

på hver enkelt øl offentliggjort.

Efter sammentællingen viste det sig,

at førstepladsen gik til ”Classens Lise”,

en sommerøl brygget af den unge bryg‐

4,0 Points

Ørbæk Bryggeri

Brygger: Matthew Callaghan

Øl: Fynsk Forår 4,8%

Vurdering: ”Engelsk ale type tilsat hyldeblomst.

Lys gul farve med tæt hvidt skum. Aromaen er

domineret af hyldeblomst, frugt, bær og lyse

malte. Smagen går i syrlig‐sød retning. Middelfyldig,

frisk og let prikkende mundoplevelse

med en kort syrlig eftersmag. Enighed om at

det er en glimrende øl.”

3,8 Points

Skagen Bryghus

Brygger: René Diget Søgaard Sørensen

Øl: Skagerrak 4,8%

Vurdering: ”Amerikansk amber ale type. Lys

ravfarve med kort hvidt skum. Aromaen er domineret

af blomst, frugt og lyse malte. Smagen

går i bitter‐sød retning. Middelfyldig, prikkende

og udtørrende mundoplevelse med en lang

bitter‐sød eftersmag. Enighed om at det er en

meget behagelig sommerøl.”

91


Test: SOMMERØL

3,7 Points

Amager Bryghus

Brygger: Jacob Storm & Morten Valentin

Lundsbak

Øl: Summer Fusion 3,5%

Vurdering: ”Amerikansk Steam Beer type.

Gylden farve med tæt hvidt skum. Aromaen er

domineret af blomst, frugt og lyse malte. Smagen

går i bitter retning. Fyldig, frisk og prikkende

mundoplevelse med en lang bitter eftersmag.

Enighed om at det er en rigtig god sommerøl.”

3,5 Points

Brøckhouse

Brygger: Torben Steenholdt

Øl: Brøckhouse Sommer Saison 5,5%

Vurdering: ”Belgisk Saison. Strågul farve med

tæt hvidt skum. Aromaen er domineret af

blomst, ingefær og lyse malte. Smagen går i

bitter retning. Fyldig, frisk mundoplevelse med

en lang bitter eftersmag. Stor uenighed mellem

grupperne. Resultatet er et gennemsnit mellem

topkarakter og middelkarakter.”

3,5 Points

GourmetBryggeriet A/S

Brygger: Michael Knoth, Mike Murphy, Claus

Christensen

Øl: Sommer Slør 5,2%

Vurdering: ”Sommer ale. Gylden farve med

luftigt hvidt skum. Aromaen er domineret af

blomst, frugt, en anelse røg og lyse malte.

Smagen går i sødlig retning. Middelfyldig, blød

og prikkende mundoplevelse med en kort syrlig

eftersmag. Enighed om at det er en Feinschmeckerøl

i fin balance.”

3,2 Points

Midtfyns Bryghus A/S

Brygger: Jan Thaagaard Jensen

Øl: Midtfyns Witt 6,2%

Vurdering: ”Belgisk hvedeøl. Hvidgul farve

med tæt hvidt skum. Aromaen er domineret af

blomst, frugt, og lyse malte. Smagen går i sødlig

retning. Middelfyldig og prikkende mundoplevelse

med en lang sød eftersmag. Enighed om

at det er en pæn øl, som ville vinde med lidt

mere friskhed.”

3,2 Points

Raasted Bryghus

Brygger: Martin Jensen

Øl: Sommerhvede 5,2%

Vurdering: ”Belgisk hvedeøl. Strågul farve

med tæt hvidt skum. Aromaen er domineret

af blomst, frugt, og lyse malte. Smagen går i

sødlig retning. Middelfyldig, blød og varmende

mundoplevelse med en lang sød eftersmag.

Stor uenighed mellem grupperne. Resultatet er

et gennemsnit.”

3,1 Points

Fanø Bryghus A/S

Brygger: Jürgen Thon

Øl: Fanø Vadehav 6%

Vurdering: ”Hvede Bock. Mahogni farve med

tæt café‐au‐lait farvet skum. Aromaen er

domineret af blomst, frugt, og mørke brændte

malte. Smagen går i sødlig retning. Middelfyldig

og blød mundoplevelse med en kort sød eftersmag.

Enighed om at det er en pæn øl.”

3,0 Points

Husbryggeriet Jacobsen

Brygger: Jens Eiken

Øl: Jacobsen Sommer Wit 5,1%

Vurdering: ”Belgisk hvedeøl tilsat bl.a. hyldebær.

Vandmelon farve med kort hvidt skum.

Aromaen er domineret af blomst, frugt, og

lyse malte (rabarber, hindbær). Smagen går i

syrlig‐sød retning. Middelfyldig, blød og snerpende

mundoplevelse med en kort syrlig‐sød

eftersmag. Enighed om at det er en pæn og ret

speciel øl, som egner sig til terrassen.”

3,0 Points

Musikbryggeriet daCAPO

Brygger: Henrik Lykkegaard

Øl: ”Swing” 4.8%

Vurdering: ”Amerikansk Pale Ale. Gylden farve

med tæt hvidt skum. Aromaen er domineret af

blomst, frugt, lyse og mørke malte. Smagen går

i bitter‐sødlig retning. Middelfyldig, prikkende

og let udtørrende mundoplevelse med en lang

bitter eftersmag. Stor uenighed mellem grupperne.

Udseendet i glassene varierede fra klar

til grumset afhængig af, fra hvilken flaske øllet

blev skænket op.”

3,0 Points

Nørrebro Bryghus

Brygger: Anders Kissmeyer

Øl: Pacific Summer Ale 5,6%

Vurdering: ”Lys amerikansk ale. Ravgylden

farve med langt hvidt skum. Aromaen er

domineret af humle, frugt, citrus og lyse malte.

92

Smagen går i bitter‐sød retning. Middelfyldig

prikkende mundoplevelse med en lang bitter

eftersmag. Stor uenighed om smagen mellem

grupperne. Enighed om at humlen måske er

for dominerende.”

2,8 Points

Carlsberg

Brygger: Morten Ibsen

Øl: Semper Ardens Weisse 5%

Vurdering: ”Strågul farve med tæt langt hvidt

skum. Aromaen er domineret af blomst, frugt,

og lyse malte. Smagen går i sødlig retning.

Middelfyldig, prikkende og klistrende mundoplevelse

med en lang sød eftersmag. Enighed om

at det er en alt for krydret øl, som ikke egner

sig som sommerøl.”

2,8 Points

Ørbæk Bryggeri

Brygger: Matthew Callaghan

Øl: Peach Beer, 5%

Vurdering: ”Hvedeøl tilsat fersken. Mørk gul

farve med tæt kort hvidt skum. Aromaen er

domineret af blomst, fersken, kokosolie og lyse

malte. Smagen går i sødlig retning med en fin

balance. Middelfyldig og prikkende mundoplevelse

med en lang bitter‐sød eftersmag.

Enighed om at det er en relativt pæn øl.”

2,5 Points

Holbæk Bryghus

Brygger: Elisabeth Gottshcalck

Øl: Maglesø Sommerbryg 5,5%

Vurdering: ”Tysk‐belgisk hvedeøl. Strågul farve

men intet skum. Aromaen er domineret af

fersken og lyse malte. Smagen går i flere retninger.

Tynd og flad mundoplevelse med en kort

bitter‐sød eftersmag. Enighed om at det er en

lidt trist sommerøl.”

2,5 Points

BrewPub København

Brygger: Hans‐Ole Kraglund

Øl: Monroe 5,8%

Vurdering: ”Tysk‐belgisk hvedeøl. Gullig farve

med gulligt skum. Aromaen er domineret af

blomst, frugt (citrus, ingefær), halm og lyse

malte. Smagen går i bitter retning. Middelfyldig

snerpende mundoplevelse med en lang bitter

eftersmag. Enighed om at det ikke er den store

oplevelse, måske for krydret.”


Test: SOMMERØL

2,3 Points

Hornbeer

Brygger: Jørgen Fogh Rasmussen

Øl: Wit 4,2%

Vurdering: ”Belgisk hvedeøl. Strågul farve

med tæt hvidt skum. Aromaen er domineret af

blomst og lyse malte. Smagen går i sødlig men

balanceret retning. Tynd mundoplevelse med en

kort bitter eftersmag. Enighed om at det er en

tynd oplevelse, som nok ikke skræmmer nogen

væk.”

1,6 Points

Ørbæk Bryggeri

Brygger: Matthew Callaghan

Øl: Golden Honey Wheat 5% ‐ Hvede øl

Vurdering: ”Hvedeøl tilsat honning. Strågul

farve med tæt hvidt skum. Aromaen er domineret

af blomst, frugt, korn og halm. Smagen

går i sødlig retning, med svag fornemmelse

af diacetyl. Tynd, flad, prikkende og klistrende

mundoplevelse med en kort sødlig eftersmag.

Enighed mellem grupperne om mistanken om

ølfejl.”

Ved smagningen af sommerøl bestod

SMAG & BEHAG’S smagejury af:

Annemette Meyer Pedersen,

Danske Ølentusiaster

Carsten Berthelsen, Ølskribent

Elisabeth Gottschalck, Holbæk Bryghus

Henning Reinwald, Restaurant Reinwalds

Jacob Storm, Amager Bryghus

Jan Filip, Barley Wine

Jan Thaagaard Jensen, Midtfyn

Jan Vinde, Bryggeri Skovlyst

Jan Wybrandt, gastronom, slagtermester

Jeanette Oppenheim, gastronom, advokat

Jens Mortensen, BrewPub

Jørgen Fogh Rasmussen, Hornbeer

Maj Toppenberg, Nørrebro Bryghus

Martin Bryde, C&E Gastro‐Import

Mik Schack, øl‐ og madskribent

Poul‐Åge Kofoed, kok, Amadeus Ost

Sven Bagger, gastronom, PB Chokolade

Torben Steenberg, Danske Ølentusiaster

1,5 Points

Odder Bryghus

Brygger: Frank Lund

Øl: Bjørnkær Bryg 3,5%

Vurdering: ”Let krydret pilsnertype. Strågul

farve med kort hvidt skum. Aromaen er

domineret af blomst, frugt, halm og lyse malte.

Smagen går i syrlig retning. Tynd snerpende

mundoplevelse med en kort bitter‐syrlig eftersmag.

Enighed om at det er en tynd og trist

øloplevelse, som i bedste fald egner sig til bitter

asparges.”

Ikke vurderet

Bryggeri Skovlyst

Brygger: Carsten Rasmussen og Casper

Møller

Øl: Bøgebryg 5,2%

Vurdering: ”Ale tilsat bøgeflis. Denne øl

blev ikke vurderet, da der var sket fejl under

tapningen, som gjorde, at flaskerne smagte vidt

forskelligt.”

93

More magazines by this user
Similar magazines