Hent i PDF-format - Kommunernes Skolebiblioteksforening

ksbf.dk

Hent i PDF-format - Kommunernes Skolebiblioteksforening

ALLE BØRNS

LÆRING

hvordan kan jeg som politiker

løfte opgaven?

? og Svar

Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2005


Kære nyvalgte politikere

Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give inspiration til løsning af væsentlige

skolespørgsmål, som venter på politisk stillingtagen.

Gammel viden skal skiftes ud med nyeste viden.

At forbedre skolen handler ikke kun om penge, men i lige så høj grad om holdninger. Alle har hørt om PISAundersøgelsen,

der giver Danmark dumpekarakterer på faglige områder. En nylig undersøgelse viser samtidig,

at 50% af den i forvejen svagest stillede gruppe af børn ikke har adgang til computer og internet i hjemmet.

Som politiker er man forpligtet til at tage handsken op og forsøge at forbedre børns vilkår for læring.

Ved at gribe fat om og styrke skolebiblioteket – det pædagogiske servicecenter – fremtidens læringscenter –

kan man sikre den optimale ressourceudnyttelse til gavn for hele skolen.

Hæftet her skal ikke ses som en facitliste, men som inspiration til at komme i gang med at løse opgaven: at

sikre fremtiden for vore børn og unge.

På de følgende sider vil vi forsøge at beskrive, hvorfor det er så væsentligt at have fokus på skolens læringscenter,

give bud på, hvorledes politikerne kan stimulere en homogen udvikling på kommunens skoler, hvordan

man kan sikre den bedste udnyttelse af ressourcerne, hvordan man kan opfylde tidens krav…. og stå ved

sit ansvar.

Kommunernes Skolebiblioteksforening følger i 2006

op med en række beslægtede publikationer.

Teksten er udarbejdet af udviklingschef Karin Gaardsted og

redaktør Gitte Frausing, Kommunernes Skolebiblioteksforening,

efter oplæg fra foreningens faglige udvalg.

Tryk og layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S.

Hæftet er udgivet med støtte fra Tips og Lotto.

ISBN nr. 87-87284-23-5

Forsideillustration: Billedskolen for Børn, Viborg

Fotos: Maria Eriksen

Tryk og lay-out: Susanne Hansen, Glumsø Bogtrykkeri

2 ? OG SVAR


Spørgsmål til eftertanke – ansvaret er dit

• Skal alle børn kunne læse?

• Skal alle børn have adgang til it?

• Skal alle børn kunne gennemskue Internettets faldgruber?

• Skal alle børn kunne håndtere alle medier?

• Skal alle børn møde og udvikle forskellige læringsstile?

• Skal alle børn kunne formulere sig og tage selvstændig

stilling?

• Skal alle børn møde innovative og kreative miljøer?

• Skal alle børn møde forfattere, musikere og andre professionelle

kunstnere?

• Skal alle børn kende deres lokale kulturarv?

• Skal alle børn have kendskab til kultur og levevilkår i

andre lande?

• Skal alle børn kunne indgå i nye grupper med børn, der

har en anden baggrund end deres egen?

De fleste vil formodentlig svare JA på disse spørgsmål.

Fremtidsforskere peger på, at børn skal

- lære de basale færdigheder – læse, skrive, regne,

- lære at administrere egen tid,

- lære at søge, sortere og udvælge viden,

- lære samarbejdets kunst,

- udvikle kreativitet og innovative evner.

Kommunernes Skolebiblioteksforenings erfaring viser, at

skolebiblioteket som læringscenter er et naturligt valg, når

der skal arbejdes seriøst med at omsætte de gode intentioner

til handling.

? OG SVAR 3


Hvorfor netop skolebiblioteket – skolens læringscenter?

Fordi personalet på læringscentret arbejder som et team med bred faglighed, ekspertise og stor professionalisme

inden for felterne: bøger, medier, andre undervisningsmaterialer, it, internet og kultur- og informationsformidling.

† Fordi teamets sammensætning giver dynamik og skaber synergi i vejledningen af såvel elever

som kolleger. Det kan sammen med skolens ledelse tage initiativer, der inspirerer lærerne til

udvikling af deres undervisning ved præsentation og implementering af nye læringsstile og

undervisningsressourcer.

† Fordi læringscentret er det sted, der bedst kan koordinere og udnytte ressourcerne, så skolen

får mest ud af de midler, der er til rådighed.

† Fordi læringscentret giver ens tilbud til alle elever og derved åbner mulighed for at bryde den

negative sociale arv.

† Fordi læringscentret er det eneste sted, der giver alle elever lige adgang til Internet, læsning

og informationssøgning. For mange børn er læringscentret det eneste bibliotek, de benytter.

† Fordi læringscentret er garant for, at lærerne får redskaber og materialer, der sætter dem i

stand til at sikre tværfaglighed og nå de nationale fag- og trinmål.

† Fordi læringscentret kan stimulere mange forskellige læringsstile og understøtte differentiering

i undervisningen.

† Fordi læringscentret arbejder indad i skolen og udad mod samfundet, hvor det kan danne bro

til lokalsamfundet og de professionelle, samt være forbindelsesled til kulturinstitutioner lokalt,

regionalt og nationalt.

† Fordi læringscentret kan samle og formidle oplysninger om den lokale kulturarv.

† Fordi læringscentret kan fungere som koordinator for skolens internationale arbejde.

† Fordi læringscentret kan understøtte innovativt og projektorienteret arbejde.

† Fordi læringscentret kan afholde kurser for både elever og lærere om bl.a. kvalificeret søgning

på Internettet og brugen af medier.

† Fordi læringscentret kan sikre videndeling blandt personalet og dermed generere pædagogisk

udvikling.

† Fordi læringscentret som forlængelse af klasseværelset både er et lære- og værested, der

pirrer elevernes nysgerrighed og lærelyst, og som desuden med fordel kan fungere som lektiecafé.

4 ? OG SVAR


Hva’ så?

Politikerne kan udnytte, at der på skolerne er en organisation, der sammen med skolens ledelse kan føre de

politiske intentioner ud i virkeligheden.

For at kunne virkeliggøre visionerne bør den enkelte politiker se læringscentret som en integreret del af

skolen.

Politikeren kan således overveje

- at holde sig fagligt opdateret f.eks. ved regelmæssigt at mødes

med fagligt ansvarlige inden for området – ved at få en

fysisk guidet tur på et læringscenter – holde sig orienteret via

pjecer, deltage i relevante konferencer og årsmøder,

- at der i kommunen skal være en skolekonsulent med ansvar

for området med henblik på at organisere, koordinere og sikre

en vis ensartethed skolerne imellem,

- at sikre, at kommunens læringscentre har tidssvarende fysiske

rammer – plads nok og tilstrækkelige faciliteter,

- at sikre, at der afsættes midler til medie- og it-investeringer,

- at sikre læringscentrets bevågenhed i skolens ledelse,

- at opfordre til, at der afsættes timer til samarbejdsmøder

mellem kommunens skolebibliotekarer, til videndeling og til

fælles initiativer,

- at være garant for, at personalet er lovmæssigt uddannet og

løbende efteruddannet,

- at øremærke midler, der sikrer, at alle børn møder professionelle forfattere, musikere, billedkunstnere,

skuespillere og dansere samt kommer på besøg på kulturinstitutioner,

- at vurdere behovet for åbningstid – eventuelt også ud over almindelig skoletid,

- om der kan iværksættes en særlig it-indsats over for piger / to-sprogede elever,

- om der skal afsættes særlige midler til oprettelse af lektiecafé med udnyttelse af læringscentrets

faciliteter og personale.

- at medvirke til at skabe kontakter mellem lokalsamfundets erhvervsliv, innovative miljøer og institutioner.

? OG SVAR 5


Fra bogskab til videnscenter / læringscenter

Det kan virke forvirrende med alle de betegnelser for skolebiblioteket, som også kan være: ”mediatek”, ”pædagogisk

servicecenter”, ”pædagogisk udviklingscenter”, ”mediecenter”, ”læringscenter” ”videnscenter” og

lokalt flere forskellige andre betegnelser og variationer.

Skolebiblioteket opstod oprindeligt som små knopskud af folke-børnebiblioteker rundt om på skolerne –

først rettet primært mod elevernes fritidslæsning og siden også mod skolens undervisning. Skolernes mest

visionære lærere betjente eleverne – ofte i deres fritid. Navnet på disse ”nye” biblioteker blev naturligt ”skolebibliotek”.

En egentlig skolebibliotekaruddannelse blev etableret – som noget unikt for Danmark skulle skolebibliotekaren

være en lærer, som fik udbygget sin uddannelse med et skolebibliotekarkursus.

Uddannelsen er netop i 2005 blevet udvidet til at være en diplomuddannelse.

Samfundets og skolens udvikling førte gennem

årene til, at flere og flere medier blev inddraget i

skolens arbejde og skolebibliotekets samlinger. Det

resulterede i, at nogle skoler valgte betegnelsen

”mediatek” for at signalere, at skolebiblioteket var

andet og mere end bøger.

Den fortsatte udvikling af skolebiblioteksområdet

bevirkede, at der med folkeskoleloven af 1993 blev

stillet lovkrav om, at skolebiblioteket skulle fungere

som et pædagogisk servicecenter for skolens

undervisning, deraf dette navn.

Som konsekvens af, at samfundet er i rivende udvikling,

stilles der større og større krav og forventninger

til skolens pædagogiske servicecenter om

at udvikle sig til et egentligt læringscenter, der

6 ? OG SVAR


giver mulighed for, at eleverne kan indsamle, bearbejde og

videreformidle information – fra forskellige medier – på forskellige

måder – og via forskellige læringsstile. Dette er baggrunden

for de mange forskellige betegnelser for det, der i

dag er kendetegnet som en pædagogisk idé, der er nødvendig

for at gennemføre undervisningen.

Udviklingen fra skolebibliotek frem mod læringscenter har

samtidig bevirket, at skolebibliotekernes indhold er blevet

ændret markant både hvad angår arbejdsområder og materialesamlinger,

ligesom de er betydningsfulde for en videreførelse

af kulturarven. En anden væsentlig faktor er lærer-til-lærervejledningen

om anvendelse af materialer og pædagogiske

metoder. Skolebibliotekaren skal have kendskab til et bredt

udbud af læringsressourcer i alle fag på alle niveauer og skal

kunne vejlede fagudvalg om indkøb og øvrige investeringer.

Politikeren må i forbindelse med sine overvejelser have denne udvikling for øje.

? OG SVAR 7


Udgivet af

Kommunernes Skolebiblioteksforening

Krimsvej 29 B, 1.

2300 København S

Tlf.: 33 11 13 91

Fax: 33 11 13 90

e-mail: ksbf@ksbf.dk

www.ksbf.dk

ISBN nr. 87-87284-23-5

Kommunernes Skolebiblioteksforenings faglige udvalg består af:

Elsebeth Hansen, Nyborg Kommune, Lilly Hansen, Solrød Kommune,

Ole Larsen, Fredericia Kommune, Bo Refer, Bjerringbro Kommune,

Annette Roed, Bramming Kommune, Ninna Stryhn, Københavns Kommune,

Lone Thomsen, Mariager Kommune

More magazines by this user
Similar magazines