Århus Amt - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region ...

cfk.rm.dk

Århus Amt - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region ...

Århus Amt

Sundhedsfremme og forebyggelse

Krop, mad og bevægelse

– udvikling og strategi


2

Inspiration i en forberedelsestid

Århus Amt udsender tre-fire gange

årligt om Sundhedsfremme og

forebyggelse. Bladet sendes til

beslutningstagere og sundhedspersonale

i amtet og kommunerne,

samt til visse samarbejdspartnere i

hele landet.

Redaktionsgruppe:

Ledende sundhedskonsulent

Kirsten Vinther-Jensen (ansv.)

Århus Amt, tlf. 8739 7575

Projektkoordinator Lucette Meillier

Århus Amt, tlf. 8739 7579

Sundhedskonsulent

Finn Breinholt Larsen

Århus Amt, tlf. 8739 7587

Redaktionssekretær Gerd Nielsen

Århus Amt, tlf. 8739 7583

I samarbejde med:

Projektkoordinator Brian Lassen

Århus Amt, tlf. 8739 4558

Projektkoordinator Rune Methling

Århus Amt, tlf. 8739 7585

Redaktionen kan kontaktes

pr. mail: gen@ag.aaa.dk

online:

www.sundhed.dk/info/folkesundhed

Oplag: 3000 stk.

Forside, idé og tegninger:

Hanne Ravn Hermansen

Layout og grafisk bearbejdning:

Rikke Edberg

Tryk:

Grafisk Service – Århus Amt

Citater, artikler og fotos må ikke

gengives uden kildeangivelse.

Næste nummer: Juni 2006

Deadline: April 2006

Århus Amt og sundhedsfremmeindsatsen Krop, mad og bevægelse er nu

gået ind i sidste leveår.

Med strukturreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 forsvinder

amterne, og kommunerne får derefter ansvaret for borgernes sundhed,

herunder også indsatsen for sundhedsfremme og forebyggelse og

dermed også områderne kost og fysisk aktivitet.

Sygdom og dårlig livskvalitet er vilkår, som mange borgere lever

med, fordi det er en helt naturlig konsekvens af for lidt motion og for

meget mad. En af de store udfordringer er derfor at skabe muligheder

for og ikke mindst motivere borgerne til både at spise sundere og bevæge

sig mere hver eneste dag. Den opgave vil være yderst nødvendig

i mange år fremover og bør bygge videre på de erfaringer, man allerede

har indhøstet.

Krop, mad og bevægelse har gennem de sidste to år igangsat en række

aktiviteter, opsamlet ganske megen viden og gjort mange erfaringer.

Det må ikke gå i glemmebogen, men bør få nyt liv i den indsats kommunerne

og deres samarbejdspartnere står over for. Netop udbredelse

af de resultater og erfaringer, vi allerede har gjort, bliver derfor en af

det kommende års allervigtigste amtslige udfordringer.

Sundhedsudvalget har lagt vægt på, at strategien skal gå på to ben.

Sygdomme skal forebygges og sundheden fremmes gennem aktiviteter,

hvor livskvalitet og livsglæde, sociale og legende aktiviteter er

bærende principper. Men hvad betyder disse principper og hvordan

kan de omsættes i en praktisk hverdag?

Artiklen Rodklatter til små rollinger fra Fjellerup Børnehave, er et godt

eksempel. Med maden som omdrejningspunkt lægges der her vægt på

den gode oplevelse, det sociale samvær og den naturlige nysgerrighed.

En sådan sundhedsfremmende indsats har til formål at skabe sunde,

raske og glade børn, som også lærer, hvordan man vedbliver at være

sund og rask og samtidig har det sjovt.

Det andet ben er forebyggelse, og artiklen Motivationsgrupper for type 2

diabetikere fortæller om et konkret forebyggelsesprojekt. En medvirkende

årsag til type 2 diabetes kan være en uhensigtsmæssig livsstil,

men det er også en sygdom, hvor ændrede kostvaner og øget fysisk

aktivitet forebygger forværring eller tilbagefald. I rigtig mange tilfælde

kan en ændret livsstil forbedre livskvaliteten markant, give færre gener

og færre følgesygdomme samt nedsætte behovet for medicinering.

De nævnte eksempler er blot to blandt mange, som forhåbentlig kan

inspirere de nye og større kommuners indsats på området og bl.a. øge

lysten til en intensiveret indsats for sund og velsmagende mad og mere

bevægelse i hverdagen.

I Krop, mad og bevægelse arbejdes der systematisk med beskrivelse og

evaluering af de mangfoldige aktiviteter for børn og voksne. Dette er

et godt grundlag for at kunne sprede viden, erfaringer og resultater

i strategiens sidste fase. Århus Amt vil udgive rapporter og tilbyde

temadage, og dette nummer af LIV indgår helt naturligt i rækken af

initiativer, som har til formål at videregive nogle af de mange erfaringer,

som allerede findes. Det er mit håb, at LIV vil inspirere beslutningstagere

såvel som fagfolk.

Rigtig god læselyst!

Carl Johan Rasmussen

Formand for Sundhedsudvalget i Århus Amt

1

2006

Leder


3

Indhold

Sundhed og motion for alle ....... 4

Mad og måltider

– historisk udvikling og perspektiver

i forebyggelse og ernæringsoplysning

...................................... 8

Sundhed er blevet synlig

24 ...................... – og synd besværlig

KROP, MAD OG BEVÆGELSE

er for både børn og voksne,

for tykke og tynde.

At bevæge sig og spise

skal først og fremmest

forbindes med nydelse,

glæde og livskvalitet – det

er sundhedsfremme!

Når man kommer godt

i gang, forebygger det

også en række sygdomme

som vi helst lever

uden. Dette nummer af

omhandler Århus Amts

strategi KROP, MAD OG

BEVÆGELSE og fortæller

om baggrund, erfaringer

og aktiviteter. Et af formålene

er at inspirere de

nye kommuner, som den

1. januar 2007 overtager

ansvaret for de borgerrettede

aktiviteter. Der er

masser af krop og liv i de

historier der berettes fra

skoler, institutioner, arbejdspladser

og fra arbejdet

med diabetespatienter

og revalidender.

KROP, MAD OG BEVÆGELSE

Århus Amt strategi for fremme af fysisk

aktivitet, sunde kostvaner og forebyggelse

af fedme ............................ 12

KROP, MAD OG BEVÆGELSE – målsætninger,

arenaer, udfordringer ...... 16

De voksne

Smittefarlig sundhed ................. 20

Motivationsgrupper

for type 2 diabetikere .................. 22

Jobform

– et erhvervsrettet forsøgsprojekt

26 ..............for ledige med overvægt

Børn og Unge

Bevægelsespolitik,

28......................Vestre Skole, Grenaa

31 ......... Rodklatter til små rollinger

33 ................. Den gode kost giver ro

Region Midtjylland under dannelse

35 ...................... – fra Amt til Region

Indhold


4

Sundhed og motion for alle

■ Adjunkt,Thomas Skovgaard, Syddansk Universitet IST-Folkesundhedsvidenskab og

adjunkt Jens Troelsen, Syddansk Universitet IOB-Idræt, Krop & Sundhed

Ovennævnte citat er fra en

bog udgivet for små 100 år

siden af den danske læge Alfred

B. Olsen.

Olsens værk – et ganske vellykket

forsøg på sundhedsformidling

og -oplysning til anvendelse

’i de tusinde hjem’,

som det noteres – bærer den

interessante titel Sundhed for

alle. Interessant fordi sloganet

Sundhed for alle af mange nok

mest forbindes med nyere tid.

Mod slutningen af 1970´erne

begyndte verdenssundhedsorganisationen

(WHO) således

for alvor at promovere en

række nye vinkler på, hvad

menneskelig sundhed og trivsel

er betinget af. I dag løber

disse perspektiver sammen i

det blandt andre Finn Kamper-Jørgensen

benævner det

brede sundhedsbegreb, ’…

hvor det enkelte menneskes

sundhed udformes i et dynamisk

samspil mellem arv,

livsstil, levekår og [offentlig

indsats]’.

Sundhed for alle

I 1984 tilsluttede Danmark

sig sammen med en række

andre europæiske lande de 38

ambitiøse målsætninger for

Sundhed for alle. Denne strategi

er senest blevet opdateret til

Sundhed for alle i det 21. århundrede

gældende for

perioden 1998-2005. Et udvidet

perspektiv på (folke)

sundhed har altså siden midten

af 1980´erne været en del

af den politiske diskussion og

håndtering af sundhedsområdet

– lokalt, regionalt, nationalt

og internationalt.

Sporene fra Olsens værk i

1912 til i dag er således tydelige

– ikke mindst når hertil

føjes, at hovedarkitekten bag

den moderne udgave af Sundhed

for alle såmænd også var

en dansk læge – nemlig Halfdan

Mahler, generaldirektør

for WHO 1973-1988.

Trods stor afstand i tid er

Olsen og Mahler fælles om et

syn på sundhed som noget,

der præges og formes af et

komplekst samspil mellem

mange og meget forskellige

faktorer. Hvilke forhold,

der betyder mest, hvornår,

for hvem og i hvilke omstændigheder

kan notorisk

være svært at afgøre, men i

centrum står det dynamiske

perspektiv. Sundhed, trivsel,

velvære skabes og tabes

hele tiden. Kunsten for hin

enkelte, og de som arbejder

professionelt med sundhed,

består i at skabe mere end

der mistes – vel vidende at

alting har en ende. Det er

dette forhold, som gør, at vi

på (folke)sundhedsområdet

stadig abonnerer på generelle

målsætninger som: Længere

liv med flere gode leveår og

social lighed i sundhed 1 .

Motion

som sundhedsfremmer

Motion har absolut en rolle

at spille i realiseringen af et

længere liv med flere gode

leveår. Det står dog mere grelt

til med hensyn til motionens

rolle i forhold til at skabe social

lighed i sundhed, men det

vender vi tilbage til.

Først skal det anføres, at vi

har evidensbaseret viden om,

at motion er godt for kroppen.

En del resultater synes

ligeledes at kunne godtgøre

fysisk aktivitets fremmende

effekt på forhold som selvværdsfølelse,

socialt velbefindende

og oplevelse af social

handlekompetence. Fremme

af motion er altså en farbar vej

i de fælles bestræbelser på at

få folk til at leve længere med

flere gode leveår. Derfor synes

fysisk aktivitet også at være

et oplagt indsatsområde i forsøget

på at støtte befolkningsgrupper,

som i særlig grad

dør i en tidlig alder – ikke

sjældent efter adskillige år

med dårlig helbredstilstand.

Uheldigvis bevæger mange

sig ikke nok til at sikre et godt

helbred. Tendensen er særlig

stærk blandt voksengruppen,

men genfindes ligeledes

blandt børn og unge. For så

vidt angår voksne europæere

viser nogle af de senere opgørelser

eksempelvis, at kun fire

ud af ti dagligt tager en gåtur

på minimum ti minutter.

I den anden ende af samme

skala markerer to ud af ti, at

Krop, mad og bevægelse


– Fra

Olsen

til Mahler

5

de aldrig slentrer i ti minutter.

Går vi regionalt til værks viser

befolkningsundersøgelsen

Hvordan har du det? fra 2001, at

ca. en ud af to voksne i Århus

Amt er fysisk inaktiv. Hvad

angår danske børn og unge

har Knud Larsen godtgjort, at

11 % af de 7-15 årige ikke er

motionsaktive i fritiden.

Set i et nationalt perspektiv er

der dog også gode nyheder:

Ifølge tal fra Socialforskningsinstituttet

har der således over

de sidste fyrre år været tale

om en næsten femdobling af

andelen af voksne danskere,

som er fysisk aktive i fritiden.

I 1964 dyrkede 15 % af den

danske befolkning sport. I

1975 var det 29 %, der oplyste

at de enten dyrkede sport eller

motion – som kategorien sigende

var blevet udvidet til. I

midten af 1980´erne var denne

andel øget til 42 % og i det

følgende årti forsatte væksten

til 47 % 1993 op til 51 % i 1998.

Den seneste opgørelse fra

2002, udført af Lokale- og An-

Krop, mad og bevægelse


6

lægsfonden, viser at hele 72 %

af den danske voksne befolkning

dyrker sport og motion

i deres fritid. Med forbehold

for ændrede spørgeteknikker

og varierende forståelser

af begreber som sport, idræt,

motion og fysisk aktivitet, har

vi i perioden 1964-1998 været

vidne til en stigning på godt

et procentpoint om året, mens

der i perioden 1998-2002 har

været tale om en usædvanlig

kraftig vækst på godt 5 procentpoint

om året. En forklaring

på den enorme vækst de

seneste år skyldes formentlig

en udvidet forståelse af, hvad

motion er. Hvor trappegang,

støvsugning, eller havearbejde

tidligere blot opfattedes som

korte intervaller med forhøjet

puls, så falder det i dag for de

fleste entydigt ind under kategorien

motion med henvisning

til det sundhedsgavnlige

i at være fysisk aktiv.

Hvorom alting er: Motion,

hvad enten der er tale om

organiserede eller uorganiserede

aktiviteter, er en integreret

del i størstedelen af den

danske befolknings fritidsliv.

Trods disse positive tendenser

er det dog samtidig således,

for det første at en betragtelig

andel af den voksne befolkning

ikke synes at være fysisk

aktiv svarende til de 30 minutter

pr. dag, der menes at

være tilstrækkelig for at sikre

helbredsmæssige gevinster.

Ligeledes må det konstateres,

at en mængde børn og unge

ikke når op på den anbefalede

hele times motion om dagen.

For det andet er det tydeligvis

sådan, at der aldrig har været

tale om Motion for alle. Registreringerne

fra 1960´erne og

fremefter viser en skæv fordeling

med hensyn til hvilke

befolkningsgrupper, der er

motionsaktive i fritiden. En

ligestilling mellem kønnene

gør sig efterhånden gældende,

men uddannelsesniveau og

erhvervsstatus er og har været

skelsættende faktorer med

hensyn til graden af fysisk

aktivitet.

Motion, ulighed og de

inaktive

De jævnligt gennemførte

undersøgelser af Sundhed &

Sygelighed i Danmark godtgør

følgende sammenhæng: Som

tilfældet er med andre sundhedsrelaterede

adfærdsmønstre

indeholder motionsmønstret

en social slagside, ulighed

om man vil. Groft sagt

er det således, at personer

med en kort skolegang, lav

indkomst, enlige eller de, som

står uden for arbejdsmarkedet

grundet arbejdsløshed eller

førtidspension forholdsvis er

mindre aktive end gennemsnittet.

Det tyder samtidig på,

at den inaktive livsstil går i

arv. Danske tal viser ligesom

internationale undersøgelser,

at en markant gruppe af de

mindre aktive børn og unge

har forældre med lav eller ingen

uddannelse, hvilket oftest

også er relateret til begrænset

økonomisk og social kapital

samt altså inaktivitet.

Disse fakta giver anledning til

en generel og en specifik kommentar.

Generelt viser konturen i danskernes

motionsprofil, hvorledes

grundlæggende sociale

og økonomiske forhold slår

igennem på faktorer med formodet

betydning for helbredet.

Den sundhedsfremmende

politik – herunder motionspolitik

– bør derfor sigte på at bidrage

til en generel forbedring

af de samfundsmæssige rammer,

som påvirker individets

helbred og trivsel.

Den specifikke kommentar

tager udgangspunkt i, at omkring

15 % af befolkningen

er ganske inaktiv. Set ud fra

et folkesundhedsperspektiv

vil det være formålstjenligt

at gøre en ekstra indsats for

denne gruppe. Det er nemlig

sådan, at de mindst aktive

får relativt mest ud af mere

fysisk aktivitet. En række undersøgelser

godtgør, at den

største sundhedsfremmende

effekt af mere motion kommer

ved at få gang i dem, som har

et stillesiddende arbejds- og

fritidsliv. Der er dog al mulig

grund til generelt at søge en

forhøjelse af befolkningens

fysiske aktivitetsniveau, da

hverdagen i stigende grad

bliver fysisk inaktiv for stadig

flere mennesker.

Fysisk aktivitet for folkets

sundhed – behov for

kundskabsbaseret viden

og social indignation

I de seneste år er det blevet

mere klart at yderligere

fremme af fysisk aktivitet ikke

vil nå langt ved ensidigt at

rette blikket mod, hvad den

enkelte kan gøre ud fra egne

eller tilegnede handlekompetencer.

I erkendelse heraf

er fokus udvidet til også at

påvirke de sociale og fysiske

Krop, mad og bevægelse


7

rammer, som har indflydelse

på de faktiske og oplevede

muligheder for fysisk aktivitet.

En sådan tilgang synes

særligt velegnet til at supplere

individorienterede interventionsstrategier

på et punkt,

hvor disse ofte kommer til

kort – nemlig i bestræbelserne

på at udvikle virkningsfulde

motionsstrategier for den

inaktive eller mindre aktive

del af befolkningen. Hvad der

er brug for er således ikke at

smide alt det væk vi ved om

sundhedsfremme rettet mod

enkeltindivider, men derimod

at kombinere denne viden

med forsøg på at tilrettelægge

sociale og strukturelle rammer,

således at de ligeledes

stimulerer til fysisk aktivitet.

Sådanne aktiviteter skal monitoreres

og vurderes for at

finde de mest effektive og

økonomisk set omkostningseffektive

interventioner. For

så vidt angår interventioner

i forhold til sundhedsadfærden

fysisk aktivitet, er der et

stærkt behov for kvalificerede,

erfaringsbaserede diskussioner.

Situationen er nemlig

den, at i en tid hvor politikere,

praktikere, planlæggere og

forskere stadig oftere fremhæver

fysisk aktivitet som et

af de kommende års vigtigste

forebyggelsesområder, vides

der en hel del om de positive

og negative konsekvenser af

henholdsvis en aktiv og stillesiddende

tilværelse, men stadig

famles der noget, når der

spørges efter virkningsfulde

strategier til fremme af fysisk

aktivitet – særligt blandt de

mindst aktive børn, unge og

voksne.

Men: På baggrund af den

viden vi dog har, synes det

klart, at enhver seriøs og

meningsfuld indsats på det

motionspolitiske område indebærer

modificeringer af de

samfunds- og markedsgivne

betingelser, som mennesker

lever under – som altså og

er med til at skabe eller hindre

fysisk udfoldelse. Den slags

nyordninger stiller krav til

strukturelle forandringer over

en mangeårig periode.

En afgørende opgave for

samtlige involverede parthavere

– professionelle som

lægfolk – er at holde beslutningstagere

fast på en langsigtet

strategi om at sikre alle

medborgere lige muligheder

for at øve indflydelse på de

faktorer, der medfører sundhed

og trivsel – herunder

fysisk aktivitet.

Store opgaver fordrer, som

bekendt, store ord. Lad os

derfor slutte med en påmindelse

fra Halfdan Mahler

(1986) om sagens kerne.

Sundhed skabes af mennesker

indenfor de rammer hvor de

til daglig lærer, arbejder, lever

og elsker.

Sundhed skabes ved at yde

omsorg for sig selv og andre,

ved at tage beslutninger og

være herre over sine livsvilkår

og ved at sikre, at det

samfund man lever i, skaber

betingelser som giver alle mulighed

for at opnå sundhed

Noter

1 I den nuværende regerings folkesundhedsprogram

for perioden 2002-10,

Sund hele livet, formuleres de tre overordnede

målsætninger på følgende vis:

• Middellevetiden skal øges markant

• Antallet af år med god livskvalitet

skal øges

• Den sociale ulighed i sundhed skal

reduceres mest muligt

Referencer

Ballisager O (2005) Skal Idræt være

sundt?. I: Lüders K & Vogensen N (red.)

Idrætspædagogisk Årbog 2004/5. Forlaget

Bavnebanke.

European Commission (2003). Special

Eurobarometer – Physical Activity. EURO-

SANCO

Fridberg T (2000). Kultur- og fritidsaktiviteter

1975-1998. Socialforskningsinstituttet,

København.

Kamper-Jørgensen F & Almind G

(2003) Forebyggende Sundhedsarbejde (4

udg.). Munksgaard.

Kjøller M & Rasmussen NK (2002).

Sundhed & Sygelighed i Danmark 2000 &

udviklingen siden 1987. SIF, København.

Larsen FB (2003) Hvordan har du det?

Kost, Motion og Fedme. Århus Amt,

Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen

for Folkesundhed.

Larsen K (2003). Den Tredje Bølge – på

vej mod en bevægelseskultur. Lokale- og

Anlægsfonden, København.

Pedersen BK & Saltin B (2005) Børn og

Unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed.

Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.

Regeringen (2002). Sund hele livet – de

nationale mål og strategier for folkesundheden

2002-10. København.

Krop, mad og bevægelse


8

Mad og måltider

– historisk udvikling og perspektiver

i forebyggelse og ernæringsoplysning

■ Ph.d. studerende Ida Husby, Københavns Universitet. Tilknyttet H:S Institut for Sygdomsforebyggelse

og Insitut for Human Ernæring, Landbohøjskolen

Viden om ernæringsrelaterede

sundhedsproblemer og

oplysning om ernæring og

sundhed har en lang historie

også i Danmark. Helt tilbage

i 1935 blev Statens Husholdningsråd

oprettet med det

formål at opkvalificere de

danske husmødre til at forestå

en husholdning, hvor maden

var sund, familien blev mæt

og husarbejdet økonomisk

forsvarligt. Gennem bladet

Råd og Resultater, radioprogrammer,

foredrag og kostråd

søgte Statens Husholdningsråd

at fremme sunde

kostvaner blandt danskerne.

Udfordringerne i de første

årtier var præget af knaphed

på fødevarer og efterfølgende

mangeltilstande, krigstid og

økonomiske begrænsninger,

dårlig hygiejne og at sikre, at

folk blev mætte. I dag er de

største udfordringer over- og

fejlernæring. Indsatsen med

at fremme sunde kostvaner

er præget af mange aktører,

skiftende placering blandt de

offentlige myndigheder og

forskellige faglige perspektiver

og paradigmer.

På engelsk dækker begrebet

public health nutrition over

at fremme sundhed gennem

ernæring og at forebygge ernæringsrelateret

sygdom i befolkningen.

På dansk kunne vi

kalde det folkesundhedsernæring.

Public health nutrition

bygger på et videnskabeligt

grundlag, opererer i en folkesundhedskontekst

og anvender

viden og metoder fra

epidemiologi og sundhedsfremme

og forebyggelse herunder

sociologi, pædagogik,

organisationsteori mv. Public

health eller folkesundhedsarbejdet

omfatter kollektive tiltag

i samfundet for at beskytte

og fremme sundheden i hele

befolkningen.

I Danmark har vi begrebet

klinisk ernæring med f.eks..

en særlig kandidatuddannelse

og kliniske diætister,

som er rettet mod ernæring

til syge mennesker. Men vi

har ikke et tilsvarende begreb

for og entydige jobfunktioner

og stillinger målrettet folkesundhedsernæring.

Arbejdet

udføres f.eks.. af kandidater

med en kommunikations-,

ernærings- eller folkesundhedsuddannelse

samt professionsbachelorer

i sundhed og

ernæring.

Jeg vil i denne artikel beskæftige

mig med det, der er foregået

i relation til ernæring og

folkesundhed og særlig den

offentlige centrale indsats. Jeg

vil kort skitsere de organisatoriske

skift og de dominerende

faglige perspektiver samt

præsentere mine bud på fremtidige

udfordringer.

Skiftende paradigmer og

organisatorisk placering af

den offentlige ernæringsoplysning

1930-1988 Som nævnt

blev Statens Husholdningsråd

etableret i mellemkrigsårene,

hvor det at mætte befolkningen

og undgå underernæring

var en central opgave. Rådets

arbejde var kendetegnet af

praktisk, fornuftig og solid

oplysning til husmoderen.

Husmoderen skulle opkvalificeres

og husarbejdet gøres

mere effektivt. Internationalt

var det også en periode, hvor

sundhedskommunikation var

målrettet den enkelte, og hvor

ro, renlighed og regelmæssighed

var mantra. I begyndelsen

af 60-erne kom den

første pjece om fedt. Men først

i 1970-erne kom der fokus på,

at ernæringsoplysning burde

handle mere om at begrænse

indtaget af mad og følge de

fem og senere syv kostråd,

som netop har inkluderet et

ottende råd om at være fysisk

aktiv.

Allerede tilbage i begyndelsen

af 1930-erne oprettede man

Statens Vitaminlaboratorium,

som fik til opgave at udføre

bestemmelser af vitaminindholdet

i levnedsmidler og

foder. Instituttet blev i 1969

en del af Statens Levnedsmiddelinstitut,

som knapt 20 år

Krop, mad og bevægelse


9

senere blev til Levnedsmiddelstyrelsen.

Styrelsen havde

ansvaret for det autoritative

grundlag for den ernæringsoplysning

til borgerne, som

stadig udelukkende udgik fra

Statens Husholdningsråd. I

1984 vedtog Folketinget den

første ernæringspolitik, som

indeholdt mål om at styrke

ernæringsforskning, etablere

kostundersøgelser, højne den

offentlige forplejning samt

styrke ernæringsoplysning.

Levnedsmiddelstyrelsen var

en del af det nye Miljøministerium,

men da Sundhedsministeriet

i 1988 blev dannet,

samlede man efter et par år

de folkesundhedspolitiske

forebyggelsesområder som

tobak, alkohol, hiv-aids og

kost i det nye ministerium. Ernæringsoplysningen

blev delt

mellem Sundhedsministeriet

og Erhvervsministeriet, hvor

henholdsvis Levnedsmiddelstyrelsen

og Statens Husholdningsråd/Forbrugerstyrelsen

var placeret.

1989-1995 I det nye

Sundhedsministerium – og

dermed Levnedsmiddelstyrelsen

– var målet bl.a. at

forebygge kostrelaterede sygdomme.

I regeringens forebyggelsesprogram

fra 1989

var målet for levnedsmiddel-

og ernæringspolitikken at

forebygge sygdomme og sikre

rene levnedsmidler. Der var

særlig fokus på fedt og fibre,

børn og ældre samt på udbygning

af viden om kostvaner og

sundhed. Levnedsmiddelstyrelsen

intensiverede arbejdet

med ernæringsoplysning fra

1991 og gennemførte de følgende

år en række nationale

ernæringskampagner. Disse

ernæringskampagner f.eks..

Let Sovsen, Jensen var bygget

op om en trebenet strategi

med oplysning til borgerne,

støtte til lokale initiativer og

samarbejde med producenter

og dagligvarehandelen om

at styrke udbuddet af sund

mad. Udover dokumentation

om sammenhængen mellem

kost og sygdom byggede

kampagnerne på sociokulturel

forskning vedrørende

måltidsforståelse. Opskrifter,

tips, dokumentation og brug

af massemedierne til at sætte

sund mad på dagsordenen

var blandt metoderne. Kampagnerne

formåede at sætte

sund mad på dagordenen,

brødet blev skrabet og indtaget

af fedt blev reduceret.

Statens Husholdningsråd og

Forbrugerstyrelsen fortsatte

også med at drive ernæringsoplysning,

men havde særlig

fokus på forbrugerspørgsmål

såsom indkøb og tilberedning.

Af særlige initiativer kan nævnes

en flerårig satsning på skoleelever

med kampagnen Du

bli’r hvad du spiser, og kampagnen

Længe leve det sunde liv til

ældre samt kontinuerlig støtte

til husholdningskonsulenter

og den interesserede husmor.

1996-2000 I 1996 blev

Fødevareministeriet dannet

og den statslige ernæringsoplysning

blev delt igen. Forbrugerstyrelsen

(Erhvervsministeriet),

Sundhedsstyrelsen

(Indenrigs- og Sundhedsministeriet)

og Fødevarestyrelsen

(Fødevareministeriet) havde

ud fra forskellige faglige og

politiske traditioner det fælles

ansvar at fremme sunde kostvaner.

Forbrugerstyrelsen havde sin

rod i det forbrugerpolitiske

og køkkentekniske arbejde –

hvordan kunne man sikre, at

borgerne ikke mindst som forbrugere

blev vejledt til at købe

sund mad og behandle denne

fornuftigt. I Sundhedsstyrelsen

var ernæringsområdet en

del af et bredt forebyggelsesfagligt

miljø, her var målet at

fremme sundhed og forebygge

sygdom med udgangspunkt

i mad og måltider. Lokale

politikker, involvering af

borgerne og støtte fra den

primære sundhedstjeneste var

metoderne. Siden kom der

særlig fokus på forebyggelse

i sundhedsvæsenets regi. Fødevarestyrelsen

havde tradition

for og lovgrundlag til at

beskytte forbrugerne mod at

blive syge af f.eks.. bakterier

og transfedtsyrer. Bakterierne

blev forvaltet gennem handlingsplaner

og oplysning,

mens problemet med det høje

indhold af transfedtsyrer blev

løst ved hjælp af lovgivning

Krop, mad og bevægelse


10

og samarbejde med producenter.

Med det tværministerielle

folkesundhedsprogram fra

1999 markerede man et generelt

skift fra oplysning og

kommunikation til at skabe

bedre rammer og vilkår for

folkesundheden. Også på ernæringsområdet

blev indsatsen

bredt ud til i højere grad

at have udgangspunkt i forebyggelsesmiljøer

som skoler

og arbejdspladser. Partnerskabet

6 om dagen – spis mere frugt

og grønt gennemførte bl.a. succesfulde

modelprojekter om

firmafrugt og om at øge frugtog

grøntforbruget i storkøkkener.

Mange kommuner og

amter arbejdede med mad og

bevægelse i daginstitutioner

og skoler.

Fra 2001 blev en del af

ernæringsoplysningen vedrørende

børn og institutioner

overført fra Sundhedsministeriet

til Fødevareministeriet og

fokus blev ændret fra sundhedsfremme

til bespisning

af skolebørn. Efter regeringsskiftet

i 2001 skete besparelser

og yderligere ændringer fra

økonomisk støtte af lokale

initiativer til etablering af

hjemmeside og rejsehold.

I 2005 blev Ministeriet for

Familie- og Forbrugeranliggender

etableret. Dette ministerium

har bl.a. ansvar

for forbrugerbeskyttelse og

fødevaresikkerhed herunder

ernæring. Forbrugerstyrelsen

og Fødevarestyrelsen kom

i samme ministerium. Alt i

mens har Ernæringsrådet,

som blev oprettet som et privat

råd i 1992 og gjort statsligt

i 1998, bidraget til det sundhedsvidenskabelige

grundlag

for indsatsen med at fremme

sunde kostvaner. Hvor rådet

i starten udgav rapporter om

sammenhængen mellem ernæring

og sundhed/sygdom,

har rådet de senere år og

bidraget til kommunikationen

om ernæring og mad bl.a.

ved at påtage sig opgaven at

revidere de officielle kostråd.

Rådet er nu nedlagt, og der er

oprettet et Motions- og Ernæringsråd,

som er et uafhængigt,

sagkyndigt råd med det

formål at styrke den faglige,

videnskabelige indsats. Rådet

er placeret under Ministeriet

for Familie- og Forbrugeranliggender.

Tre perspektiver

i ernæringsoplysningen

Den statslige ernæringsoplysning

har organisatorisk og

politisk haft en omskiftelig

tilværelse. De mange forandringer

har formodentlig haft

konsekvenser for den faglige

kontinuitet, men måske har

skiftene og de mange aktører

også illustreret forskellige

perspektiver på arbejdet med

at fremme sunde kostvaner.

Jeg ser tre afgørende forskellige

perspektiver, som i praksis

lapper over hinanden:

Sunde fødevarer

– høj kvalitet Det ene perspektiv

tager udgangspunkt

i maden eller rettere fødevarerne.

Dette perspektiv ses

bl.a. i lov om fødevarer, hvor

formålet er at:

Sikre forbrugerne sunde fødevarer

af høj kvalitet, at beskytte

forbrugerne mod vildledning og

at fremme sunde kostvaner og

derigennem medvirke til at sikre

fødevareproducenter og -handlende

rimelige og ensartede vilkår

og at fremme dansk eksport af

fødevarer.

Som jeg læser denne formålsparagraf

og resten af loven

handler det om, at fødevarerne

skal være i orden – de

skal være sunde – og der skal

være styr på markedet både

for forbrugere, producenter

og handlende. Befolkningen

ses som forbrugere, som agerer

på et marked. Indsatsen

omhandler, hvordan man

kan støtte og beskytte forbrugerne,

hvilket bl.a. kan gøres

ved lovgivning, aftaler og oplysning.

Man taler her om fødevaresikkerhed,

som referer

til begrebet food safety.

Sundhed og sygdom

Det andet perspektiv tager

udgangspunkt i sundhed og

sygdom. Som eksempel kan

nævnes den nye sundhedslov,

hvor der står, at sundhedsvæsenets

formål:

Er at fremme befolkningens

sundhed samt at forebygge og

behandle sygdom.

I Sundhedsstyrelsens mission

nævnes, at styrelsen bl.a. skal

bidrage med:

Udvikling af høj kvalitet og effektivitet

i forebyggelse og behandling

med henblik på at fremme

mulighederne for et sundt liv for

borgerne i Danmark.

Her nævnes det professionelle

sundhedsvæsen og borgerne,

samt at mulighederne for et

sundt liv skal fremmes. Perspektivet

er ikke forbrugere

men borgere. Udgangspunktet

er ikke fødevarerne, men

mulighederne for at leve

sundt.

Befolkningens hverdagsliv

Endelig vil jeg

nævne et tredje perspektiv,

som jeg vil kalde befolkningens

hverdagsliv, hvor

borgerne aktivt involveres.

Udgangspunktet er begrebet

sundhedsfremme, som er

defineret af bl.a. WHO som

en proces, der gør det muligt

for individer og samfund at

øge kontrollen over determinanterne

for deres sundhed.

Denne tilgang kræver involvering

af borgerne og et udgangspunkt

i deres hverdag.

Kostvaner handler ikke kun

Krop, mad og bevægelse


11

om fødevarer og sundhed,

men også om mad og måltider

samt sociale og kulturelle

aspekter. Tilgangen findes i

mange officielle dokumenter

f.eks.. også i det tværministerielle

folkesundhedsprogram

fra 1999 og særlig i mange af

de initiativer, som amter og

kommuner har gennemført

de senere år. Projekterne om

empowerment i Århus Amt

samt projektet Børn, mad og

bevægelse i Fyns Amt er gode

eksempler herpå.

De tre nævnte perspektiver

har været til stede i forskellig

grad i indsatsen med at

fremme sunde kostvaner, og

de vil forhåbentlig også være

det fremover. Ernæringsproblemets

karakter afgør hvilket

paradigme og hvilke metoder

det anvendes. I Forum for

Ernæringsoplysning, som er

et diskussionsforum for offentlige

og private aktører,

har man bl.a. for at styrke

bredden i arbejdet med at

fremme sunde kostvaner gennem

de sidste 10 år diskuteret

mål, strategier og erfaringer

samt søgt at koordinere og

opkvalificere arbejdet med at

fremme sunde kostvaner i befolkningen.

Fremtidens udfordringer

Men hvor er ernæringsoplysningen

på vej hen nu? I den

nye sundhedslov får kommunerne

en stor del af ansvaret

for sygdomsforebyggelse og

sundhedsfremme. I den omstillingsproces

er det vigtigt,

at ekspertise og erfaringer

ikke tabes på gulvet, og perspektiver

og politiske handlemuligheder

fastholdes og

videreudvikles. Det er vigtigt

at sikre, at kommende indsatser

er teoribaseret, bygger

på evidens og erfaringer samt

varetages af personer, der er

kvalificerede til det. Der er

f.eks.. forskel på at kunne lave

mad hjemme og at sikre en

professionel indsats i institutioner,

på skoler og arbejdspladser

mv. Når kommunerne

skal til at styrke forebyggelsen

og f.eks.. etablere måltidsordninger

på skoler er det vigtigt

at bygge på dokumentation

og formulere målsætninger

og værdier, samt at arbejdet

varetages professionelt. Det

er svært at forestille sig en

kommunal tandpleje uden

en tandlæge eller en kommunal

sundhedspleje uden

kommunallæge og/eller

sundhedsplejerske. På samme

måde mener jeg, at maden og

måltiderne bør varetages af

personer, der ikke blot kender

til folkesundhedsfeltet og dets

metoder samt til produktion

af mad af høj kulinarisk og

sundhedsmæssig kvalitet.

Men også beskæftiger sig med

hvordan måltidet som den sociale

kontekst for maden spiller

sammen med det liv, der

leves på skolen, i institutionen

og på arbejdspladsen.

Ernæringsmæssige udfordringer – danskerne spiser for fedt og for

sødt

Danskernes kostvaner lever ikke op til de officielle næringsstofanbefalinger. Den anbefalede

energifordeling lyder på 30% af energien fra fedt, 55% fra kulhydrat og 15% fra protein. Heraf

anbefales at kun 10% af energien kommer fra mættet fedt og transfedtsyrer og max 10% af energien

fra tilsat sukker. Ifølge de nationale kostundersøgelser fra Danmarks Fødevareforskning får voksne

danskere 35% af energien fra fedt, 50% fra kulhydrat og 15% fra protein. Energibidraget fra alkohol

holdes uden for beregningerne. Mættet fedt og transfedtsyrer tegner sig for 16% af de voksnes

energiindtag, hvor det for børnene er 15%. Halvdelen af de voksne og ¾ af børnene spiser mere end

det maximalt anbefalede indtag på 10% fra tilsat sukker. Danskernes kost er for sød og for fed, og især

indtaget af fedt fra mejeriprodukter bør reduceres. I de senere år er indtaget af frugt og grønt steget,

men stadig er det ikke højt nok. I gennemsnit spiser voksne 285 gram grønt, mens børn (10-17 år)

spiser 228 gram grønt. For frugt er tallene henholdsvis 260 gram og 272 gram. Hvor mændene spiser

forholdsmæssigt mere grønt end kvinder og børn, skiller mændene sig ud med et markant lavere

indtag af frugt.

Sammenhængen mellem kost og sundhed/sygdom – og særligt sammenhængen mellem kost og

hjerte-karsygdomme, sukkersyge, overvægt og visse typer kræft - er så veldokumenteret, at der både i

Danmark og internationalt er klare anbefalinger og kostråd også selvom årsagerne til sygdom ikke er

fuldt afklarede.

Referencer: Danmarks Fødevareforskning, Danskernes kostvaner 2000-2002.

Hovedresultater. Nordisk Ministeråd, Nordic Nutrition Recommendations 2004.

Krop, mad og bevægelse


Krop, mad

12

og bevægelse

Århus Amts strategi for at fremme fysisk aktivitet, sunde kostvaner og forebygge fedme

Hvis man skal undgå, at fedmebølgen om nogle år rammer det danske sundhedsvæsen

som en tsunami, må der sættes ind før overvægt bliver til fedme og før de

røde lamper for alvor begynder at blinke i lægens konsultation, skrev formanden for

Sundhedsudvalget i Århus Amt, Carl Johan Rasmussen i lederen til LIV nr. 2, 2005. Her

havde han fokus på diætister som aktører i det forebyggende arbejde

■ Projektkoordinator Lucette Meillier & ledende sundhedskonsulent Kirsten Vinther-Jensen,

Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed i Århus Amt

Internationalt og nationalt

fokus på fedme

Sundhedsudvalgsformandens

advarsel står ikke alene

og både internationalt og

nationalt er der stigende bekymring

for en af velfærdssamfundets

bagsider: Den

stigende andel i befolkningen

som spiser for meget og forkert,

bevæger sig for lidt og

ender som overvægtige med

en række velfærdssygdomme.

Nationalt afspejler det sig i de

otte risikofaktorer, som regeringen

har sat som mål for en

forebyggelsesindsats i Sund

hele livet 2002-10, hvor svær

overvægt, uhensigtsmæssig

kost og lav fysisk aktivitet er

blandt de udvalgte 1 . Rækken

af nationale udgivelser,

handleplaner, nedsatte udvalg

og fora samt puljemidler, som

fokuserer på kost og bevægelse,

viser også den store og

helt nødvendige interesse for

området.

Mad og bevægelse

– et godt makkerpar

Fokus er imidlertid ikke kun

på overvægt, men også på

den fysiske aktivitet og

kostens sammensætning og

mængde. Der er lang tradition

for at arbejde med motion i

idrætsorganisationer, i skoler

og fritidslivet. Samtidig med

at den større viden om den

fysiske aktivitets betydning

for forebyggelse af en række

sygdomme har sat det højt på

den forebyggelsespolitiske

dagsorden. Ligeledes er der

lang tradition for at se på kosten

gennem de faggrupper,

der normalt beskæftiger sig

med ernæring. Et lidt nyere

perspektiv er, at forebyggelsen

bliver nødt til på samme

tid at forholde sig til begge

områder og tænke i mad,

måltider og bevægelse, hvis

det skal have varig effekt på

vægten. Der skal arbejdes

med meget lange tidsforløb,

og indsatsen skal omfatte

store dele af befolkningen, og

som konsekvens af dette skal

indsatsen ske i arenaer, hvor

mange mennesker lever og

fungerer i hverdagen.

Sundhedsfremme og forebyggelse

går hånd i hånd

Med en fedmeepidemi lurende

om hjørnet kan det

sundhedsfremmende perspektiv

let forsvinde af syne.

Men det er i første og sidste

ende lysten der skal drive

udviklingen og sikre bæredygtigheden.

Fysisk aktivitet

er ikke kun konkurrenceidræt,

sved på panden og at brænde

kalorier af. Det er også daglige

gøremål, transport, leg

og hyggeligt samvær. Kost

er ikke kun kalorier og ernæringsrigtig

sammensætning,

det er også et godt måltid i

rare omgivelser med familie

og gode venner. Sundhedsfremme

og forebyggelse kan

Krop, mad og bevægelse


13

sammen øge livsglæde, trivsel

og velvære og forhindre overvægt

og sygdomme.

Fra dokumentation

til strategi

Foruden international og

national dokumentation

om kost, fysisk aktivitet og

overvægt har vi lokale tal fra

Hvordan har du det – Kost ,

motion og fedme 2 . Heraf fremgår,

at det også i Århus amt

er påtrængende at tage hånd

om kost og fysisk aktivitet for

at vende en uhensigtsmæssig

udvikling. Sundhedsudvalget

tog udfordringen på sig med

et konkret ønske om at udarbejde

en strategi omfattende

amtets borgere. Her skulle de

geografiske og sociale forskelle

i sundhed, som blev påpeget

i undersøgelsen, tilgodeses.

Århus Amt har netop

i sin sundhedsplan et princip

om at reducere social ulighed

i sundhed, blandt andet gennem

socialt differentierede

tilbud.

Processen frem mod strategien

har involveret mange

mennesker med forskellig

viden og erfaringer. En ekspertgruppe

anbefalede højeste

prioritet på børn og unge med

en bred sundhedsfremmende

og forebyggende indsats.

Enkle målsætninger som at

se mindre TV og nedsætte

forbruget af søde læskedrikke

har vist gode resultater i randomiserede

undersøgelser, og

blev trukket frem som realistiske

mål. Rådgivning om indsatsen

rettet mod voksne tog

udgangspunkt i de ret nedslående

resultater. Er man først

rigtig overvægtig eller fed er

chancerne for at tabe sig og

fastholde vægttabet uendeligt

ringe, og en indsats rettet mod

voksne med moderat overvægt

og/eller ringe fysisk aktivitet

blev foreslået som indsatsområde.

For voksne med svær

overvægt eller fedme som er

behandlet og har ændret livsstil

er udfordringen at fastholde

vægttabet og de nye vaner.

Ekspertgruppens anbefalinger

sammenholdt med

anden tilgængelig viden og

erfaringer og med fokus på

både sundhedsfremme og

forebyggelse og social lighed

i sundhed, dannede ramme

om den skitse til strategi, som

blev præsenteret og fremlagt

i to workshop. Formålet var

at afprøve strategiens mål og

indhold og få inspiration til

en konkret udformning. En

workshop beskæftigede sig

med de voksne og samlede

repræsentanter fra arbejdsmarkedet,

idrætsorganisationer,

sygdomsforeninger

og sundhedsvæsenet. Den

anden havde fokus på børn og

unge og her deltog inviterede

fra daginstitutioner, skoler,

fritidstilbud, idrætsorganisationer

og den kommunale

sundhedstjeneste.

En arbejdsgruppe i Afdelingen

for Folkesundhed med

repræsentation af mange

forskellige fagligheder og

Krop, mad og bevægelse

1

2006


14

Dokumentation før igangsættelse

• Robinson, TN.; ”Reducing Children’s Television Viewing to Prevent Obesity. A randomised Controlled Trial”. JAMA

1999;282:1561-1567

• Müller et al: ”Prevention of obesity – more than an intervention. Concepts and first results of the Kiel

Obesity Prevention Study (KOPS)”. International Journal of Obesity 2001;25:66-74

• ”Danskernes kostvaner 2000-2002 – hovedresultater”, Afdeling for Ernæring, Danmarks

Fødevareforskning, april 2005

• ”Udviklingen i danskernes kost, 1985-2001”, Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning, januar 2004

• ”Den danske fedmeepidemi, oplæg til en forebyggelsesindsats”, Ernæringsrådet, 2003

• ”Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet”, Sundhedsstyrelsen, 2003

• ”Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002”, Sundhedsstyrelsen 2002

• ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling”, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2003

• ”Hvordan har du det – Kost, motion og fedme”. Rapport nr. 3 – november 2003. Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt

• ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10”. Regeringen September 2002

Policy, strategi- og handleplan

Krop, mad og bevægelse, Århus Amts

strategi for fremme af fysisk aktivitet,

sunde kostvaner og forebyggelse af

fedme 2004-2007

Forskning, forsøg og udvikling

• Etniske minoritetsbørn med overvægtsproblemer

• Motion på opfordring

• JobForm Djursland

• Motivationsgrupper for diabetikere

Implementering (modelfasen)

11 kommuner:

13 skoler

12 fritidstilbud

4 dagplejer

11 daginstitutioner

4 arbejdspladser

Implementering (udbredelsesfasen)

Kommunernes ansvar fra 2007

Evaluering

Etniske minoritetsbørn med overvægtsproblemer

(rapport november 2005)

Motion på opfordring (rapport juni 2005)

JobForm evalueres i 2006 i et samarbejde imellem

Sundhedsfremmeeheden, JCVU og Jobcenter

Djursland

Motivationsgrupper evalueres 2006 i et samarbejde

med Diabetesforeningen. Spørgeskemaundersøgelse

og fokusgruppeinterview

Monitorering

På skoler:

Spørgeskema til alle

deltagende elever

På arbejdspladser: Sundhedsprofiler til

ansatte

Kvalitetsudvikling

Alle institutioner på børneområdet skriver

projektbeskrivelser efter fast skabelon for

at få udløst midler til deres konkrete

aktiviteter

Registrering

Alle aktiviteter i Krop, mad og bevægelse

registreres og beskrives på hjemmesiden

www.Kropmadbevaegelse.dk

Krop, mad og bevægelse


15

kompetencer har været

omdrejningspunkt for hele

processen. Arbejdsgruppens

medlemmer har søgt, selv tilvejebragt

og samlet den nødvendige

dokumentation. De

har tilrettelagt og samlet op

på møder, temadage og konferencer,

og de har diskuteret

med fagfolk, administratorer

og politikere. Resultatet af

dette arbejde er udmøntet i

strategien Krop, mad og bevægelse

2004-2007.

Krop, mad og bevægelse

Den 30. marts 2004 blev strategien

vedtaget af Århus Amtsråd,

og så var banen åben for

aktiviteter. Der blev sendt

en invitation til alle kommuner

i amtet om at deltage

i modelprojekter for børn,

en invitation som blev fulgt

op af besøg hos de interesserede.

Der blev taget kontakt

til udvalgte arbejdspladser

for at undersøge interessen

og igangsætte andre modelprojekter.

Et samarbejde om

Motion på opfordring er gennemført

og evalueret. Der er

et fortløbende samarbejde

med Diabetesforeningen om

motivationsgrupper og med

Jobcenter Djursland om overvægtige

i revalidering. Der er

nedsat en arbejdsgruppe om

svært overvægtige patienter

– for blot at nævne nogle af de

mangfoldige aktiviteter som

er afsluttet, igangværende eller

under planlægning.

En strukturreform kom på

tværs

Krop, mad og bevægelse var

planlagt som en fireårig strategi.

Det sidste år var afsat

til udbredelse af erfaringer

fra modelprojekterne. Fra 1.

januar 2007 får kommunerne

ansvar for borgernes sundhed

og for al borgerrettet sundhedsfremme

og forebyggelse.

Det er derfor ikke muligt at

gennemføre strategien efter

planen. Vi har i stedet valgt at

intensivere indsatsen i 2006 og

har ansat endnu en projektkoordinator.

De tre ansatte vil i

det kommende år sætte turbo

på aktiviteterne for at give

kommunerne bedst mulige

betingelser for at fortsætte og

udbrede det helt nødvendige

arbejde med kost og fysisk

aktivitet.

Formanden for Folkesundhedsrådet

har i forbindelse

med forberedelserne til et

stort projekt om befolkningens

sundhed lanceret udtrykket

giv et KRAM, som

fokuserer på indsatserne. Vi

vil gerne give et supplerende

KRAM, hvor vi fortæller,

hvilke principper vi benytter

i arbejdet med indsatsområderne.

Hvis du vil læse mere om

strategien, aktiviteter og puljer

for Krop, mad og bevægelse

kan du klikke ind på hjemmesiden:

WWW.KROPMADOGBEVAEGELSE.DK

Referencer

1. Regeringen Sund hele livet – de nationale

mål og strategier for folkesundheden

2002-10. Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

september 2002.

2. Hvordan har du det? Kost, motion og

fedme. Rapport nr. 3. Sundhedsfremmeenheden,

Afdelingen for Folkesundhed.

November 2003.

Krop, mad og bevægelse


16

Krop, mad og bevægelse

– målsætninger, arenaer, udfordringer

■ Projektkoordinatorer Brian Lassen og Rune Methling, Sundhedsfremmeenheden,

Afdelingen for Folkesundhed i Århus Amt

Strategien Krop, mad og bevægelse

tager sit udgangspunkt i,

at de sundhedsfremmende og

forebyggende indsatser skal

være en kilde til livskvalitet

og glæde. Derfor er en stor

del af aktiviteterne knyttet til

legende og sociale aktiviteter.

Strategien bygger endvidere

på principper om, at fysisk

aktivitet og sunde kostvaner

bliver en integreret del af

hverdagen hos så mange som

muligt.

Strategien er rettet mod to

målgrupper børn og unge og

voksne, hvor de overordnede

mål er fælles, men hvor arenaer

for indsatsen, indsatsens

karakter, og samarbejdspartnere

er forskellige.

Målsætningerne har udgangspunkt

i nationale mål for

• fysisk aktivitet: 30 minutter

om dagen for voksne og 60

minutter for børn

• kost: de 8 kostråd

I den konkrete handlingsrettede

del af projektet, er der

opstillet mere detaljerede

målsætninger for hver enkelt

målgruppe.

Denne artikel fortæller, hvordan

de overordnede og specifikke

mål er omsat i handling

og hvilke overvejelser, der

ligger bag. Flere efterfølgende

artikler giver mere detaljerede

eksempler på konkrete aktiviteter

med involvering af både

børn og voksne

Målsætning i Krop, mad og bevægelse:

• Øge andelen af fysisk aktive

• Fremme sunde kostvaner

• Standse væksten af antal af overvægtige

• Fastholde vægttabet hos patienter, der har

været i behandling for fedme

Målgrupper i Krop, mad og bevægelse:

• Børn og unge generelt

• Børn og unge med overvægt eller særlig

risiko for at udvikle overvægt

• Voksne som er fysisk inaktive og/eller

moderat overvægtige

• Patienter generel og patienter, der har

været i behandling for fedme

Indsatser for voksne

Arbejdspladser

Fire arbejdspladser er udvalgt

som modelarbejdspladser:

• Connex i Randers, bybusselskab

• Danfoss i Silkeborg, produktionsvirksomhed

• Sundhedsafdelingen i Hadsten,

ældrepleje

• Institutionen Posthaven i

Grenaa, ældrepleje

Ved udvælgelsen af virksomheder

var det vigtigt at få

kontakt med arbejdspladser,

der har mange ufaglærte/faglærte

samt ansatte med kort

uddannelse. Århus Amts befolkningsundersøgelse

Hvordan

har du det? viser, at der i

disse grupper er en større andel

af fysisk inaktive, og flere

personer der har et usundt

kostmønster. Da Krop, mad og

bevægelse arbejder aktivt med

at reducere den sociale ulighed

i sundhed er dette derfor

centralt.

Målet er, at den enkelte

medarbejder får en bedre

sundhedstilstand med øget

velvære, trivsel, bedre sammenhold

og arbejdsklima til

følge. Der udarbejdes en plan

for indsatsen tilpasset hverdagen

og ønskerne på den enkelte

arbejdsplads. Af igangsatte

aktiviteter kan nævnes

stavgangshold, temadag med

squaredance og foredrag, indsats

i kantinen med ændret

energifordeling i maden,

oplæg for medarbejdere af

Krop, mad og bevægelse


17

diætist, opmærksomhedsdag

med fysiske lege og

fedtprocentmålinger, deltagelse

i landsdækkende

motionskampagner og efteruddannelse

af kantinemedarbejdere.

Et vigtigt led i indsatsen på

arbejdspladsen er, at der

nedsættes en styregruppe

med deltagelse af ledelse

og medarbejdere. Den skal

være velfungerende og have

ildsjæle. Det er styregruppen,

der skal drive projektet

frem og skabe fundamentet

for, at tiltag der igangsættes

under projektet også får

en plads på virksomheden

efter projektperiodens

ophør.

Projekt JobForm

I forhold til indsatsen for

personer uden for arbejdsmarkedet

samarbejder Krop,

mad og bevægelse med Jobcenter

Djursland og Jysk

Center for Videregående

Uddannelser med projekt

JobForm. Mange overvægtige

har svært ved at

opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Projektet forsøger

at integrere indsatsen på

henholdsvis livsstilsområdet

(primært kost og fysisk

aktivitet) og arbejdsmarkedsområdet.

Deltagerne skal

således være fysisk aktive

og lave mad udover at få

indblik i arbejdsmarkedsforhold,

regler, jobsøgningsteknik

mv.

Projektets centrale antagelse

er, at parallelle indsatser på

henholdsvis livsstils- og arbejdsmarkedsområdet

øger

chancen for, at deltagerne

får tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kurset retter sig mod svært

overvægtige/fede mennesker,

da vægten er et

alvorligt problem i forhold

til tilknytning til arbejdsmarkedet.

Motivationsgrupper for

Diabetikere

I samarbejde med Diabetesforeningen

har Krop, mad

og bevægelse igangsat motivationsgrupper

for type 2

diabetikere. I forhold til de

overordnede målgrupper,

vedrører dette den patientrettede

del. En motivationsgruppe

består af ca. 10 personer

med type 2 diabetes.

Deltagerne mødes for at

arbejde med at ændre kostvaner

og øge den fysiske

aktivitet. Forløbet er på i

alt 12 gange og varetages af

en instruktør, der selv har

erfaring med sukkersyge. I

gruppen er fysisk aktivitet

og kost i teori og praksis

på programmet. Gruppen

udveksler erfaringer og

støtter hinanden i at være

mere fysisk aktive, tabe i

vægt, vedligeholde vægttab

og – hvis det er aktuelt – at

stoppe med at ryge.

Indsatser for børn og unge

Børn og unge generelt

I den igangværende indsats

for Børn og unge generelt, deltager

11 udvalgte kommuner

i Århus amt. Den geografiske

fordeling af kommunerne afspejler

de geografiske forskelle

i sundhedstilstanden, som er

påvist i Århus Amts befolkningsundersøgelse,

Hvordan

har du det? Der deltager således

flest kommuner fra de områder

af amtet, hvor der er den

største andel af overvægtige,

fysisk inaktive og borgere med

usunde kostmønstre.

Som udgangspunkt har hver

deltagende kommune udvalgt

en skole med tilknyttet

fritidstilbud og en daginstitution/dagplejen

til at deltage i

projektet. Fordelingen af deltagere

er:

• 13 skoler, heraf 2 heldagsskoler

og 1 amtslig specialskole

for fysisk og psykisk

handicappede

• 12 fritidsordninger

• 11 daginstitutioner

• 4 dagplejer

I hver kommune er der nedsat

en styregruppe. Styregruppen

er sammensat af udvalgte

personer fra de deltagende

skoler, institutioner og dagplejer

(lærere, pædagoger, ledere),

kommunale repræsentanter og

relevant sundhedsfagligt personale

(f.eks.. tandplejepersonale

og sundhedsplejersker).

Formålet med styregrupperne

er at skabe et godt fundament

for igangsættelsen af konkrete

lokale aktiviteter og sikre

kommunalt ejerskab. For at

skabe gode muligheder for

bæredygtige tiltag bliver ak-

Krop, mad og bevægelse


18

tiviteterne tilrettelagt af personer

med lokal tilknytning,

igangsat med udgangspunkt

i lokale forhold samt med et

princip om at oparbejde lokalt

medejerskab. Det er et godt

fundament for, at aktiviteterne

kan forankres i børnenes

dagligdag på længere sigt.

Et andet formål med bredt

sammensatte styregrupper

er at skabe sammenhæng i

indsatserne for børnene. Det

skal være en naturlig del af

børnenes hverdag, uanset om

de er to eller 15 år. De sundhedsfremmende

aktiviteter

kan således også bruges som

et integrerende redskab i

overgangen mellem forskellige

typer af institutioner og

skolestart.

Medlemmerne i styregrupperne

er generelt meget

engagerede i at arbejde med

børnenes sundhed. Disse

ildsjæle har en afgørende rolle

som igangsættere af konkrete

aktiviteter for børnene. For

at sikre forankring lægger vi

i Krop, mad og bevægelse vægt

på, at aktiviteterne beskrives.

Dette skal skabe basis for

udarbejdelse af bæredygtige

politikker og handleplaner,

der er tilpasset de lokale forhold,

samt skabe et godt fundament

for udbredelsen af de

mange gode ideer der opstår

og afprøves i Krop, mad og bevægelse.

Deltagerne finder kreative

aktiviteter

Størstedelen af aktiviteterne

igangsættes på deltagernes eget

initiativ. Denne proces har i

nogle tilfælde været vanskelig

at få i gang, men har undervejs

udmøntet sig i meget kreative

og spændende ideer.

Eksempler på nogle af de

mange igangsatte aktiviteter,

kan måske give et indblik i

kreativiteten:

• Ændring af udbud i skoleboden,

så det sunde valg bliver

billigt og let tilgængeligt

• Udarbejdelse af inspirationshæfte

til sunde børnefødselsdage

• Daglig madlavning og motion

med eleverne på en heldagsskole

• Madlavning med børn i fritidsklubben

– Børn med Rødder

• Børn der uddannes til legepatruljer

og forestår organiseret

leg i frikvartererne

Det er muligt for deltagerne at

søge midler til igangsætning

af aktiviteter.

Kurser giver inspiration

Projektet har tilbudt forskellige

kurser til inspiration for

specifikke indsatser. Følgende

kurser har været udbudt:

• Trafikkursus – en procesorienteret

dag, hvor deltagerne

satte fokus på transportvaner

og udviklingsmuligheder

i forhold til lokale

forhold. Kurset blev afholdt

af konsulenter fra den selvejende

fond COGITA

• Legekursus – besøg af en

legeinstruktør fra Gerlev

Legepark/Idrætshistorisk

Værksted. I skole/SFO-regi

var det muligt at vælge

forskellige typer af kurser,

i forhold til hvordan man

lokalt ønskede at arbejde videre

med de gamle lege og

rekvisitterne i den medfølgende

Legetaske. Kurset blev

udbudt for de 3-16 årige

• Bevægelseskursus for de 0-3

årige

Vi har ansat en praksisdiætist

to dage om ugen i Krop, mad

og bevægelse. Hun står til rådighed

som sparringspartner

for deltagere, der gerne vil

lave indsatser på kostområdet.

Hendes arbejdsområder

spænder fra vejledning i kostspecifikke

spørgsmål til foredrag

i diverse fora.

Aktivitetsfasen løber til og

med udgangen af skoleåret

2005-2006. Herefter bliver der

sat fokus på erfaringsopsamling

og udbredelse.

Børn og unge med overvægt

eller særlig risiko for

at udvikle overvægt

Indsatsen for denne målgruppe

adskiller sig fra Børn

og unge generelt, ved at være

mere individorienteret.

I efteråret 2004 blev der

igangsat et modelprojekt for

overvægtige etniske børn og

deres familier. I begyndelsen

af 2006 starter nye hold for

overvægtige etniske børn efter

samme princip. Tilbuddet er

justeret ud fra den kvalitative

evaluering, der er foretaget af

projektet. Blandt andet skal de

fysiske rammer for udfoldelsen

af fysisk aktivet forbedres.

Desuden skal diætistens arbejde

fokuseres mere omkring

netværksdannelse mellem

deltagerne efter projektets

ophør for at arbejde med den

efterfølgende forankring i

hverdagen.

Modelprojektet er beskrevet

i LIV nr. 2, 2005 og i evalueringsrapporten

Etniske minoritetsbørn

med overvægtsproblemer.

Der arbejdes i øjeblikket på

at etablere endnu et projekt i

2006 for overvægtige børn.

Krop, mad og bevægelse


19

• Heldagsskolen Kridthuset

• Børnehaven Regnbuen

•Glesborg Skole

•Glesborg SFO

• Fjellerup Børnehave

• Dagplejen

• Assentoftskolen

• Assentoftskolens SFO

• Svalebo Børnehave

• Dagplejen Distrikt Vest

•Hornbæk Skole

•SFO

• Juniorklubben

• Daginstitutionen Rismøllen

• Connex

• JobCenter Randers

• Motivationsgrupper T2D

• Vestre Skole

•SFO –Vestre Skole

•Grenå Skovbørnehave

• Posthaven – Ældrepleje

• JobCenter Djursland

• Præstemarksskolen

•SFO Præstemark

• Sct. Georgs Gårdens Børnehave

• Hadsten Kommune

Sundhedsafdeling - ældrepleje

•Danfoss

•Lyngåskolen

• Rosmus Skole

• Rosmus Skole SFO

• Børnehaven Kornblomsten

• Balle Børnehave

• Læssøesgade Skole

• Læssøesgade SFO

• Børnehuset Langenæs Allé

• JobCenter Århus Nord

• Motivationsgrupper T2D

• Herskindskolen

•SFO Kometen

•Fritidsklub: Sirius

• Børnehaven Nordlyset

• Dagplejen Galten

• Bryrup Skole

•Bryrup SFO

• Gjerssø Børnehave

• Parkvejens Skole

• Heldagsskolen

• SFO Kridthuset

• Dagplejen

Krop, mad og bevægelse


20

De voksne

Smittefarlig sundhed

■ Journalist Karl Jack

At det sunde valg skal være

let og tillokkende, er filosofien

bag projektet i Hadsten. Og

man bliver ikke bare sundere,

men også gladere ved at

svede og grine sammen med

kollegaerne.

- Uha, linedance giver virkelig

sved på panden. Jeg glæder

mig vildt til at være med, når

det starter.

Forventningens glæde lyser

ud af hjemmehjælper Karen

Munks øjne. Hun har røget

cigaretter i 43 af sine 60 år, og

hun stopper ikke. Hun har

aldrig dyrket motion. Men

det tilbud om motion, om en

sammenhængende indsats fra

Krop, mad og bevægelse, der nu

kommer på hendes arbejdsplads,

Sundhedsafdelingen

i Hadsten Kommune, er

lige hende. For når hun kan

komme i gang med danseriet

lige i forlængelse af jobbet, er

det svært at sige nej.

-Det bliver herligt at kunne

grine sammen med de piger,

jeg kender fra jobbet. Og så

er jeg sikker på, at motion

giver overskud i hverdagen.

Det eneste, jeg savner her på

Sundheds afdeling en, er en

skål frisk og gratis frugt, lyder

det fra denne sunde ryger.

Karen er med i et modelforsøg.

Sundhedsafdelingen i

Hadsten er nemlig med sine

160 medarbejdere en af fire

arbejdspladser, der af amtet er

valgt ud til indtil sommeren

2006 at teste veje til en sundere

og gladere livsstil.

Frontløbere

Udvælgelsen af netop denne

arbejdsplads er ikke tilfældig.

Sundhedsafdelingen arbejdede

i forvejen med trivsel og

arbejdsglæde. Et andet projekt

har sat fokus på sygefravær.

Og så har motionerende

ildsjæle sørget for, at afdelingen

har haft nogle frontløbere

med ved forskellige motionsarrange

menter, bl.a. et stafetløb

sidste sommer i Hadsten.

Den store gruppe i medarbejderstaben

er social- og sundhedshjælpere

og assistenter.

Ingen af disse kvinder (for

der er ikke andre), eller de

to mandlige pedeller, mener

ifølge spørgeskemaer som de

har udfyldt, at de er i ekstremt

god form. Heller ikke, at det

står katastrofalt ringe til. Men

mange af dem angiver, at de

gerne vil leve sundere og gøre

en indsats for det.

Modelprojektet gennemføres

af Sundhedsafdelingen i

samarbejde med Krop, mad og

bevægelse i Århus Amts Afdeling

for Folkesundhed. En

temadag i oktober samlede en

stor del af personalet og var

startskuddet til projektet.

Samlet indsats

-Det drejer sig om at få sundhed

til at smitte. Sund livsstil

skal ikke bare på dagsordenen.

Vi skal sørge for en

samlet og vedvarende indsats,

siger Morten Pors Ilsøe, kommunens

leder af Sundhedsafdelingen.

Han sidder i projektets

styregruppe sammen med

områdeleder Marianne Høllund

Hjeds, fire medarbejdere

og en projektkoordinator fra

Krop, mad og bevægelse i Århus

Amt.

For Morten er det logisk, at

man netop i en sundhedsafdeling,

der har de ældre

Krop, mad og bevægelse


21

borgeres helbred som dagligt

indsatsområde, ser på egen

sundhed. Men der er andre

motiver:

• Arbejdet kan være fysisk

hårdt. Og motion vil være

med til at forebygge arbejdsskader

• En arbejdsplads der tilbyder

lidt ekstra er mere attraktiv

og bedre til at fastholde

gode folk

• Når medarbejderen møder

op i en sund og nærværende

tilstand, kommer det både

brugere, kollegaer og vedkommende

selv til gavn

• Sygefraværet vil måske

falde på lidt længere sigt.

Det er en god sideeffekt,

men ikke et hovedmål for

projektet

• Den sundere livsstil kan

smitte fra jobbet til privatlivet

-Man får det simpelthen bedre

med sig selv, hvis man har

overskud og kan grine sammen

med andre på sit arbejde.

For mig er motion noget med

at have det sjovt og lege. Og

hvis man er i god form, kan

man klare mere i en måske

stresset hverdag, siger Heidi

Basse, social- og sundhedshjælper,

medlem af styregruppen

og løber.

Walk and talk

På temadagen blev deltagerne

præsenteret for projektets idé

og filosofi. Men de fik og

lejlighed til at prøve stavgang

og linedance. Det sidste gik

rent ind hos mange andre end

Karen Munk.

I ugerne op til og efter jul er

stavgangen blevet organiseret

- med start i forlængelse af de

skiftende vagter - og stave,

stillet til rådighed af projektet.

Linedancen kom efter nytår

på lukkede hold og i hvert

fald til en start med instruktør.

Her koster det et beskedent

beløb at være med.

Samtidigt bliver de ansatte

mindet om, at de kan bruge

arbejdspladsens motionsrum

med vejledning fra afdelingens

fysioterapeut. Og der

er planer om at indføre pausegymnastik

og møder, hvor

man går rundt om huset i

stedet for at sidde omkring

bordet (walk and talk).

Det er begrænset, hvad Hadsen

Sundhedsafdeling kan

gøre med hensyn til sund

kost, fordi den ikke har en

kantine med varm mad for

alle ansatte, og fordi en del af

de ansatte laver mad og spiser

ude i boenhederne. Kantinen

er dog ikke det eneste sted

man kan gøre en indsats i

forhold til kosten. Man prøver

at erstatte kaffe og kager med

køligt vand og frisk frugt, og

amtets diætist kommer med

forslag om sundere frokost,

ligesom der arbejdes med at

lave sund mad til møder og

andre arrangementer.

Sundhedsafdelingen blev røgfri

fra august 2005, så cigaretter

er ikke noget problem.

Det lette valg

Morten Pors Ilsøe: –Vi arbejder

bevidst med tilgængelighed.

Det sunde valg skal være

let.

Han understreger, at det her

ikke er det store, forkromede

projekt, hvor alt er timet og

tilrettelagt på forhånd. Tværtimod

arbejder man med de

små ændringer, som kommer

drypvis og justeres efter de

erfaringer, man får undervejs.

På den anden side skal gryden

holdes i kog.

Morten og Heidi er helt enige

om, at medarbejdernes accept

er afgørende. Motivationen

skal komme nedefra. Den kan

styregruppen ikke skabe. Men

gruppen er nødvendig, fordi

den sikrer ejerskab og fremdrift.

Hadsten Kommune bliver fra

1. januar 2007 en del af

Favrskov Kommune. Det betyder,

at meget af det, der nu

prøves igennem i samarbejde

med amtet, skal overgå til den

nye storkommune.

Så det er også den nye fremtid,

de traver, danser og tapsveder

for i Sundhedsafdelingen.

Temadag, Hadsten

Arkivfoto. Krop, mad og bevægelse

Krop, mad og bevægelse

1

2006


22

Motivationsgrupper for type 2 diabetikere

Krop, mad og bevægelse samarbejder med diabetesforeningen omkring motivationsgrupper

for type 2 diabetikere. Konceptet er ikke nyt. Nyt er derimod at det foregår i

Århus amt, at der er fokusgruppeinterview med deltagere og instruktører efter endt kursusforløb,

og at man ønsker at afprøve metoden blandt etniske

minoriteter

■ Konsulent Inge Hyllested, Diabetesforeningen og projektkoordinator Brian Lassen,

Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed i Århus Amt

Hvad er motivationsgrupper

En motivationsgruppe består

typiske af ti type 2 diabetikere

og evt. pårørende, der

mødes for aktivt at forebygge

og undgå senkomplikationer.

Deltagerne mødes en gang

om ugen i et afgrænset forløb

på 12 gange med en instruktør,

der selv har erfaring med

diabetes. I gruppen indgås

faste aftaler om at være fysisk

aktive og lave sund mad sammen.

Gruppen drøfter egenkontrol,

udveksler erfaringer

og støtter hinanden i at være

mere fysisk aktive, lave sund

mad, tabe i vægt, vedligeholde

vægttab og – hvis det er

aktuelt – stoppe med at ryge.

Instruktørerne til motivationsgrupperne

gennemgår et

kursus på 30 timer. Formålet

med kurset er at give instruktørerne

viden om strategier

og handlinger, der kan bevare

og udvikle motivation til

adfærdsændringer. Instruktørerne

får opdateret deres

viden om mad, fysisk aktivitet,

medicin og måling. De

skal virke som igangsættere

og inspirere til aktiv handling.

Der lægges vægt på at introducere

motionsprogrammer,

som er så enkle, at personer

der har været fysisk inaktive

kan gennemføre dem og langsomt

blive mere udholdende

og glade for at bevæge sig

mere. Instruktørerne får på

kurset kendskab og ideer til at

gøre dagligdags motion som

traveture og cykelture interessante

og lærer at instruere i

enkle motionsprogrammer

ved hjælp at motionsbånd

og video. Instruktøren skal

kunne tilrettelægge indkøb

og praktisk madlavning efter

enkle sunde opskrifter ved at

involvere deltagerne i processen,

vide hvordan en varedeklaration

er opbygget, og

1

2006

Krop, mad og bevægelse


23

hvad en diabetiker skal være

opmærksom på.

Kurset for instruktørerne lægger

vægt på, hvordan instruktøren

kan inspirere deltagerne

til at være bevidste om egenomsorg,

bruge kontrolfoldere

og notere, hvad de gerne vil

tale med deres behandlere

om. Instruktørerne informeres

om ikke at blande sig i den

enkeltes behandling. Dvs.. at

f.eks.. lægelige og sygeplejefaglige

råd er noget, den

enkelte deltager i motivationsgruppen

skal drøfte med egen

læge eller på ambulatoriet ved

næste kontrolbesøg.

En god start i Århus amt

I foråret 2005 gennemgik i alt

ti personer instruktørkurset.

I løbet af sommeren fik disse

instruktører lokale aftaler på

plads med hensyn til lån af lokaler,

køkken mv., så opstarten

af de første fem grupper

kunne realiseres. I september

måned startede der således

grupper i Purhus, Randers,

Århus Nord, Skæring samt

Århus Midt. Instruktørerne

har været samlet og udvekslet

erfaringer og ideer. Der har

også været afholdt fokusgruppeinterview

med både

deltagerrepræsentanter fra de

fem grupper og med instruktører.

Formålet er at få et øget

erfaringsgrundlag for bedre

at kunne vurdere indsatsen

som helhed, således at de

potentielle fremtidige samarbejdspartnere

– kommunerne

– har et godt udgangspunkt at

vurdere motivationsgruppeindsatsen

på.

Etniske minoriteter

og motivationsgrupper

I Gjellerup kører i øjeblikket

et forsøg med Diabetesskole for

tyrkere og arabere i lokalområdet.

I forlængelse af dette

håber vi i begyndelsen af 2006

at kunne igangsætte en eller

to motivationsgrupper i det

etniske miljø i Gjellerup. Også

i Randers arbejder vi med tanken

om at igangsætte en motivationsgruppe

for tyrkere.

To af de danske instruktører,

der har haft en gruppe i 2005,

skal stå for de nye grupper i

tæt samarbejde med en eller

to deltagere fra hver af de etniske

grupper.

Motivationsgrupper for type

2 diabetikere kan i det hele

taget bruges som en udslusningsmulighed

fra de eksisterende

diabetesskoler. Det er et

tilbud, der kan fastholde den

viden en professionel undervisning

har givet og en måde

at omsætte den til handling på.

Baggrunden

for motivationsgrupper

Diabetesforeningen startede i

samarbejde med nogle få amter

det grundlæggende koncept i

motivationsgrupper for type 2

diabetikere tilbage i 2001.

Der er nu motivationsgrupper

i ti amter og i Frederiksberg

og Københavns Kommuner

Første del af projektet var et

pilotprojekt med start i september

2001, som er evalueret

i Type 2 diabetikere i Motivationsgrupper.

Master of Public

Health, Århus Universitet, 2002.

Udgivelse nr. 58.

Projektet var en undersøgelse

af 429 deltagernes udbytte af

at være med i en motivationsgruppe.

Undersøgelsen viste:

• at deltagernes langtidsblodsukker

faldt. Det er en

kritisk faktor i forhold til

begrænsning af senkomplikationer

• at deltagerne tabte sig

• at deltagerne bevægede sig

mere

• at deres oplevelse af problemer

i livet med diabetes

blev reduceret

• at deltagernes selvoplevede

kompetence til at udvikle

sunde vaner blev større

Effekten på langtidsblodsukkeret

var størst hos dem, der

var dårligst reguleret ved

start, og det var de mest overvægtige,

der tabte sig. Endvidere

var det de deltagere,

der var mindst fysisk aktive

inden de startede i motivationsgrupper,

der øgede deres

aktivitetsniveau mest. Senere

indsamlede data viser den

samme tendens, nemlig en

markant bedring for de dårligst

regulerede.

Fremtidens

motivationsgrupper

Det har fra starten været Diabetesforeningens

mål at indgå

partnerskabsaftaler med

amterne, hvor amterne helt

eller delvist har finansieret

uddannelsen af instruktører

og har oprettet motivationsgrupperne,

mens Diabetesforeningen

var ansvarlig for

afholdelse af uddannelsen og

vedligeholdelse af netværksdannelse

blandt instruktørerne.

Efter strukturreformen vil

denne mulighed ikke længere

være mulig, og de

kommende 98 kommuner

er dermed de potentielle samarbejdspartnere.

Målet fra

Diabetesforeningens side er

stadig at opnå fuld støtte fra

kommunerne til uddannelse

af instruktører, og at kommunerne

vil stille lokaler gratis

til rådighed. Foreningen har

indgået aftaler om motivationsgrupper

i Københavns

og Frederiksberg Kommune

i et samarbejde med sundhedscentre,

og i Frederiksberg

Kommune er det den kommunale

diabeteskoordinator,

der tager mod tilmeldinger af

deltagere og fordeler dem i

grupperne.

Krop, mad og bevægelse


24

Sundhed er blevet synlig - og synd besværlig

Medarbejderne på Danfoss, Silkeborg, får tilbudt en kombination af fedtfattig

mad og motion, og det er der ingen, som længere brokker sig over

■ Journalist Karl Jack

På glasdøren til kantinen står

det sort på hvidt: I hvedebrød

skal der mindst være 19 gram

kostfibre og højest 5 gram fedt

pr. 100 gram. Kød og pålæg

må maksimalt indeholde 12

gram fedt. Og på hylderne

henne ved kantinens ståldisk

har alt smørebrød fået et

grønt rundt klistermærke. Det

mærke viser, at brødet og pålægget

lever op til sundhedskravene

på døren.

Men mere end det: En del

af smørrebrødet er slet ikke

smørrebrød – der er ikke

smurt smør (eller margarine)

på brødet. Der er kun

ét stykke kødpålæg eller ost

på. Og hvis man vil synde og

have italiensk salat eller mayonnaise,

skal man tage det

fra diskrete skåle ved siden af.

Jo, det er blevet magre tider

hos Danfoss, Silkeborg. Eller,

og det er jo meningen, sundere

tider. Og netop i kantinen

er det helt tydeligt:

• Al mad er markeret med

grønne eller røde mærker

– denne mandag er der kun

et enkelt rødt mærke, på fetaosten

• Kantinen har ikke længere

sødmælk eller pølser og

pommes fritter på menuen

• Kager er forsvundet til daglig,

men de kan bestilles

• Wienerbasser fås kun torsdag

• Dagens varme tilbud er

svensk pølseret, men den er

op til 20 procent mindre fed,

fordi den er lavet med mælk

og industri-fløde, ikke som

tidligere med piskefløde

• På disken står store skåle

med frugt og gulerødder og

byder sig næsten provokerende

til

14 dages brok

Den sunde kost er kun den

ene side af sundheds-revolutionen

for virksomhedens

300 ansatte. Den anden side

er bevægelse. Og den gør

opmærksom på sig selv allerede

nogle få meter inden

for kantinedøren. For dér står

en opslagstavle med aktuelle

meddelelser fra Danfoss Sport

– placeret så man er ved at gå

ind i den.

Koblingen er ikke tilfældig.

Den signalerer, at Danfoss,

Silkeborg, er en af de fire

modelvirksomheder i Århus

amt, der i disse måneder

eksperimenterer med sundhedsfremme

inden for rammen

af projektet Krop, mad og

bevægelse.

– Vi hørte utrolig meget brok

de første to uger. Men nu har

folk vænnet sig til den sunde

mad. For os andre er det en

udfordring at finde råvarer,

der indeholder mindre fedt

og flere vitaminer. Men det er

sjovt og spændende, siger kantinemedhjælper

Inge Christensen.

Hun røber, at mange af ændringerne

sker i det skjulte.

Ris a la mandén op til jul var

mere mager end i fjor. Men

ingen af dem, som spiste den,

opdagede det og beklagede

sig.

Glad mad

Kost-fremstødet sker i tæt

samarbejde med diætist Eva

Myrup Krop, mad og bevægelse.

Sammen med hende har de

fem medhjælpere i kantinen

udarbejdet en handlingsplan.

Hun har sørget for, at medarbejderne

blev præsenteret

for Glad mad i to temauger, og

hun har meget kontant synliggjort,

hvad vi dog fylder

os med. Det gå-hjem-møde

var virkelig en øjenåbner for

mange.

Danfoss har ikke skullet begynde

helt på bar bund som

modelvirksomhed. For det

første står arbejdsmiljøet højt

på dagsordenen i hele koncernen:

Alle Danfoss-fabrikker

skal indføre miljøledelse og

certificeres i overensstemmelse

med de internationale

standarder ISO 14001 og OH-

SAS18001. Og for det andet

har Danfoss, Silkeborg, et

motionscenter. Man deltager

aktivt i tilbud fra Dansk Firma

Idræt, og virksomheden sponsorerer

ansattes deltagelse i

motionsløb og er med i cykelpå-arbejde

og tæl-dine-skridt

kampagner.

– Men det her handler om at

komme meget bredere ud end

til os, som i forvejen er småfrelste,

siger Carsten Ulsøe.

Han er ikke bare fællestillidsmand,

men også ivrig motionscyklist

med maraton som

sit næste mål.

Sammen med tillidsrepræsentanten

for 3 F, Karen

Krop, mad og bevægelse


25

Christiansen, og anlægschef

Stig Knudsen danner han den

styregruppe, hvor projektet er

forankret, indtil modelfasen er

overstået til sommer, og man

har fået udviklet nogle aktiviteter,

der kan leve videre.

Hammergode gåture

Karen har deltaget i gåture

fra Danfoss. Og de er, siger

hun, hammergode. For nu

kan hun lettere komme op ad

Aarhusbakken i Silkeborg til

fods, har hun opdaget. Men

hun er ellers ikke den store

motionist. Og Stig, ledelsens

repræsentant i styregruppen,

holder sig stadig til lidt

hygge-badminton.

For Stig Knudsen er kombinationen

mellem kost og bevægelse

noget helt afgørende.

Begge dele handler om velvære.

Resultatet er nogle mere

friske og glade medarbejdere.

Måske falder sygefraværet,

og det er ekstra interessant på

en virksomhed, hvor mange

i produktionen arbejder i

teams, og hvor fravær mærkes

meget direkte af kollegaerne.

Men for Danfoss handler det

her ikke om mere på bundlinjen,

forsikrer han. Og de

to tillidsfolk tror på ham. De

vil alle tre samme sted hen,

nemlig til en virksomhed, som

vægter sundhed og livskvalitet

højt. Og for Carsten og

Karen er det interessant, at

motionstilbud er på vej som

overenskomststof for bl.a. 3 F

og Dansk Metal.

Motivation nedefra

Når det er tilfældet, kan de

ikke være på helt gale veje

i forhold til deres faglige

arbejde. Men de er meget

bevidste om, at fremme af

sundhed er et nyt indsatsområde

på danske virksomheder

– bortset fra Firmaidrætten. I

dag mødes deres projekt med

endnu større interesse, end de

havde håbet på. Der er ret få,

som reagerer ”klassisk” og siger,

at hvad de spiser og drikker,

og hvor fysisk inaktive de

er uden for arbejdstiden, det

kommer ikke jobbet ved.

– Motivationen skal komme

fra hver enkelt. Vi skal ikke

presse noget ned over hovedet

på folk. Vi skal ikke løfte

moralske pegefingre. Og vi

skal finde frem til aktiviteter,

der ikke er mere krævende,

end at de fleste kan være med,

siger Carsten Ulsøe.

Tricket er ifølge Stig Knudsen

ikke at skubbe for meget

i gang fra starten, men sætte

skibene i søen en for en over

flere måneder. Samtidigt skal

man være meget åben over

for medarbejdernes ønsker,

bl. a. som de er kommet frem

i de spørgeskemaer, som blev

udfyldt ved projektets start i

efteråret.

Begynder-løb

Men hvad er der så kommet i

gang?

• Stavgang, i hold, lige efter

arbejdstid og med instruktør

• Begynder-løb, efter samme

model

• Slankehold, med diætisten

som vejleder

• Mere brug af motionsrummet.

Måske skal en bestyrelse

vælges, som kan sørge

for nye maskiner og god

instruktion. For i lange tider

blev rummet stort set kun

brugt til at tage sol, mens

maskinerne og vægtene

samlede støv

• Den løbende proces med

ændring af energifordeling

og mere grønt i kantinemaden

Karens vision er, at Danfoss,

Silkeborg bliver vært for et

Danfoss OL, for Den store

Motionsdag, hvor det hele går

op i en højere enhed. Til det er

Stigs reaktion: Måske engang.

Og Carstens – Jamen vi har

allerede fået nogle med, som

ellers ikke ville drømme om at

bruge kroppen. Så det går den

rigtige vej.

Krop, mad og bevægelse


26

JobForm

- et erhvervsrettet forsøgsprojekt

for ledige med overvægt

Antallet af ledige overvægtige er støt stigende samtidig med, at arbejdsmarkedets

krav til medarbejdernes fysik og personlige fremtoning er blevet

større. Derfor får ledige overvægtige stadigt sværere ved at fastholde tilknytningen

til arbejdsmarkedet og er dermed i fare for at blive marginaliseret.

Det er baggrunden for projekt JobForm, der som noget nyt kombinerer indsatsen

på det arbejdsmarkedsrettede og det sundhedsmæssige område

■ Metode- og udviklingschef Thomas Borup, Jobcenter Djursland & cand. pæd. psyk., diætist

Inge Vinding, JCVU

JobForm er blevet til i et samarbejde

mellem Jobcentrene i

Århus Amt, Sundhedsfremmeenheden,

Afdelingen for

Folkesundhed i Århus Amt og

JCVU Ernæring og Sundhed.

Projektet er finansieret af EU-

Socialfondet. Det er projektets

formål at få ledige med overvægtsproblemer

i arbejde eller

tættere på arbejdsmarkedet.

Den bærende idé er, at deltageren

får kompetence til at

kunne håndtere sine vægtproblemer,

således at vedkommende

selv bliver i stand til at

fastholde et arbejdsmarkedsrettet

perspektiv. Forløbet

foregår på Jobcenter Randers,

Jobcenter Djursland og

Jobcenter Århus Nord.

Baggrunden for projektet er

et ønske fra kommuner og

faglige organisationer om en

særlig indsats for ledige med

overvægtsproblemer. Erfaringer

fra arbejdsmarkedsområdet

viser, at der ikke findes

lette løsninger på problemerne,

men at der skal sættes

ind på flere områder parallelt.

Overvægt indgår for manges

vedkommende i et samlet individuelt

problemkompleks,

hvis faktorer virker gensidigt

forstærkende. For eksempel

kan nævnes sammenhænge

mellem psykiske forhold,

ledighed og vægtproblemer.

Dertil kommer at overvægten

i sig selv kan virke som barriere

i forhold til de tiltag,

der gøres for at få borgere i

arbejde. Problemerne med

overvægt løses i dag primært

med fokus på selve vægtproblemet.

Job, psyke og overvægt

Projektets centrale antagelse

er, at parallelle indsatser på

hhv. livsstils- og arbejdsmarkedsområdet

øger chancen for

at deltagerne kommer ud på

arbejdsmarkedet. En indsats

på flere fronter ad gangen

er samtidig med til at sikre

større helhed for deltagerne

og formentlig bedre resultater

ved at bidrage til, at den enkelte

bliver bedre rustet til at

tage ansvar for egne valg. Målet

er at medvirke til, at deltagerne

udvikler kompetence til

at håndtere eget liv og opnår

øget sundhed – sundhed forstået

som evnen til at opfylde

egne behov og ønsker for

tilværelsen og mestre dens

udfordringer. Kompetence

omfatter såvel viden og færdigheder

som mere personlige

dimensioner som selvtillid,

selvværd og tiltro til egne evner

og muligheder.

Det pædagogiske design bygger

på følgende fire overordnede

perspektiver:

• Aktørperspektivet, der betyder,

at deltageren inddrages

aktivt i egen kompetencefremmende

læringsproces.

• Netværksperspektivet, fordi

sociale netværk, der fremmer

tilknytning i et fællesskab,

har afgørende

betydning for fastholdelse

af de nye livsstilsvaner og

dermed for projektets mål.

• Helhedsperspektivet, der fokuseres

på hele personen samt

den sociale kontekst - og

dermed på et bredt udsnit af

de faktorer, der har betydning

for varig ændring af

vaner

• Empowermentperspektivet,

der drejer sig om at støtte de

individuelle forudsætninger

til at mestre tilværelsen og

tage magten over eget liv.

Det betyder, at deltagerens

egne mål, engagement, bestræbelser

og styrkesider

tages alvorligt.

Gruppeundervisning

og individuelle samtaler

Metodemæssigt er der tale om

en kombination af gruppeundervisning

og individuelle

samtaler. Gruppeforløbet er

Krop, mad og bevægelse


27

en blanding af oplæg, gruppearbejde,

gruppediskussioner

og praktisk arbejde f.eks.

madlavning og indkøbsture.

Meningen er at give deltagerne

ny viden, lægge op til

refleksion og selvrefleksion,

samt give mulighed for at afprøve

ny viden i praksis. De

individuelle samtaler tager

udgangspunkt i motivationssamtalen

samt den kognitive

metode med henblik på en

styrkelse af den enkeltes motivation

og engagement. Igennem

hele forløbet inddrages

deltageren, og de teoretiske

og praktiske elementer integreres,

således at både gruppen

og den enkelte deltager

får størst muligt udbytte af

kurset.

Evaluering

Udover at Projekt JobForm er

et tilbud til ledige med overvægt,

medvirker projektet til

at udvikle metoder og pege på

relevante udviklingsområder

inden for problemfeltet. Evalueringsdesignet

skal derfor

tilrettelægges, så de forskellige

indsatser evalueres separat,

men også således at slutevalueringen

sætter fokus på

både processen og samspillet

mellem de parallelle indsatser.

Evalueringen opdeles i en

del der retter sig mod effektmåling,

og en del der er deltagernes

løbende evaluering af

egne mål. Effektmålingen

foretages før, under, efter og

i en follow-up efter tre måneder.

Evalueringsmaterialet

beskrives som case-serier.

Projektet evalueres i et samarbejde

mellem Sundhedsfremmenheden,

JCVU Ernæring og

Sundhed og Jobcentrene og

forventes afsluttet i december

2006.

Elementer i forløbet:

• Ernæring: sund mad i teori og praksis, når målet er et varigt

vægttab

• Psykologi: barrierer for forandring af livsstilsvaner, motivation

og arbejde med udviklingsprocesser, værktøjer til at tackle

højrisikosituationer, stresshåndtering, kommunikation

• Fysisk aktivitet: holdbaseret og individuel træning, øget kropsbevidsthed,

afspænding

• Arbejdsmarked: handleplan med mål, ressourcer og begrænsninger,

jobprofil og –plan, jobsøgning, praktik med coaching

Målgruppen:

• Ledige over 25 år, for hvem overvægten udgør en væsentlig barriere for at komme i arbejde

• Interesse i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet

• Deltageren skal kunne formulere interesse i forandring i forhold til sundhed, livsstil og arbejdsmarked

og hvor begrænsningerne evt. er

• BMI* over 35

• Deltageren skal kunne klare dagligdags opgaver relativt ubesværet - 4 spørgsmål med baggrund

i SF12

• Deltageren skal kunne være i en gruppesammenhæng

• Deltageren skal kunne formulere sig på dansk

• Deltageren må ikke have alkohol- eller medicinmisbrug

• Deltageren må ikke have psykiske lidelser i sværere grad, herunder personlighedsforstyrrelse,

svære depressioner og angsttilstande

* BMI: BODY MASS INDEX = VÆGTEN I KG DIVIDERET MED HØJDEN I METER I ANDEN. BMI OVER 35 SVARER TIL SVÆR OVERVÆGT/FEDME

Krop, mad og bevægelse


28

Børn og unge

FOTO: CHILI FOTO

Bevægelsespolitik på Vestre Skole i Grenaa

Skolen er tre-sporet fra 0. – 9. årgang og er en af modelskolerne i Krop,

mad og bevægelse. Her arbejder vi bredt med sundhed og har udarbejdet

politikker for følgende områder, som vi anser for at være grundlæggende

for børns sundhed: Trivsel, Bevægelse, Kost

■ Viceskoleleder Kirsten Mandrup, Vestre Skole i Grenaa Kommune

I denne artikel vil jeg beskæftige

mig med bevægelsespolitikken,

som vi er ved at have

sat ord på nu.

Vi har i mange år været kendt

for at være en skole, der vægtede

faget idræt højt, og vi

har såvel dygtige og engagerede

idrætslærere som gode

idrætsfaciliteter. Dette er et

fantastisk udgangspunkt for

børnenes idrætslige opdragelse.

Men faget idræt gør det

ikke alene. Derfor har skolens

sundhedsudvalg gennem de

seneste tre år afprøvet forskellige

ideer og analyseret de

givne rammer for at udnytte

dem bedre til daglig bevægelse.

Vi tror nemlig på, at børn der

bevæger sig trives bedre. Det

var derfor også en stor glæde

at læse en artikel i Folkeskolen

maj 2005 af professor dr. med.

Bente Klarlund, Rigshospitalet

og formand for Det Nationale

Råd for Folkesundhed, som

fremhæver, at forskningsresultater

viser at:

Børn der bevæger sig

• er glade børn

• har mere selvtillid og flere

venner

• føler sig mere raske

• lærer mere

Vi har sat fokus på:

• rammer for bevægelse i timerne

• rammer for bevægelse i frikvartererne

• børnenes transport til og fra

skole

• at motivere til motion efter

skoletid

Hvad sker der i timerne

De fire yngste årgange har

hver dag et pulsen op-indslag.

Det er ca. ti minutters sangleg

eller spurt op og ned ad trapperne,

kolbøtter på græsset,

pausegymnastik el. lign. Lærerne

sørger for at lægge indslaget

ind et passende sted, og

børnene elsker denne daglige

aktivitet.

I perioder optræder en af skolens

SFO-pædagoger som indpisker/inspirator/pauseklovn

for at holde liv i tankegangen.

Hertil har Grenaa Kommune i

2005 bevilget nogle timer. Der

er endvidere udarbejdet et

idékatalog til lærerne.

Hos både små og store elever

indrettes klasseværelserne og

de omliggende fællesarealer,

så det er muligt at flytte lidt

rundt i løbet af dagen, og man

derfor ikke blot sidder på den

samme stol i timevis. I dele af

undervisningen kan eleverne

selv vælge, om de arbejder i

fællesarealerne eller i klassen.

Det er altså legalt at rejse sig

og bevæge sig. I mange klasser

er det også almindeligt,

at man kan aftale en røre sigpause,

hvor man kan løbe en

runde på legepladsen for at få

lidt luft og bevægelse.

Endelig har vi fået opført en

bålhytte tæt ved natur/teknik-lokalet,

der ligger lige ud

til et grønt område. Hermed

kan vi lægge noget af undervisningen

ud i den friske luft,

og vi ved, at børn bevæger

sig, hvis muligheden er der.

I hytten kan eleverne arbejde

med naturens materialer uden

at tænke så meget på, om det

drysser med jord eller drypper

med vand. Endvidere er

der mulighed for at arbejde

med ild. Desuden vil vi bygge

et udendørs klasselokale ved

siden af et vandhul på skolens

areal 2-300 meter fra bygningerne.

Her afventes kun Amtets

tilladelse. Til begge hytteprojekter

har vi fået støtte

fra Friluftsrådet, og vi har haft

naturfagslærere på kursus i

ude-undervisning.

Krop, mad og bevægelse


29

At få bevægelse ind i skoletimerne

er i høj grad et

spørgsmål om at skabe bevidsthed

om det hos børn og

voksne. På Vestre Skole diskuterer

vi læringsmåder og

forskellige intelligenser og har

ad den vej også fokus på børnenes

forskellige behov – bl.a.

for at bevæge sig.

Aktive frikvarterer

Først har vi kigget på de

nemme løsninger: Gymnastiksalen

åbnes i vinterhalvåret i

de to store frikvarterer, så der

kan tumles og leges under

tilsyn af en voksen. Vi måtte

lave en fordelingsplan, så

klasserne på skift har retten til

salen, for det er særdeles populært.

De ældste klasser har

i perioder haft samme tilbud

i idrætshallen. Vi har opstillet

nogle bordtennisborde

udendørs til alle og indendørs

til de tre ældste årgange, der

som de eneste har lov at opholde

sig inde i frikvartererne.

For begge dele laves der

turnusordning, så alle interesserede

klasser kan komme til

bordet.

I efteråret 2005 har vi uddannet

en legepatrulje. Den består

af 36 elever fra 7. og 8. årgang,

der har meldt sig til at igangsætte

aktiviteter for deres små

kammerater i frikvartererne.

To lærere og to pædagoger

har haft de 36 store elever

på et to-dages kursus i fælleslege

– i høj grad inspireret

af Idrætshistorisk Værksted

i Gerlev, hvorfra vi har fået

legetasker samt kursus i gamle

lege. De store børn kendes på

en flot rød sweatshirt, som

de bærer, når de har vagt.

De skiftes nemlig til at lege

med de små i pauserne. Først

havde vi et par introduktionsuger,

hvor klasserne i 0. – 3.

årgang én ad gangen sammen

med deres lærer mødte legepatruljen,

så de kunne blive

fortrolige med hinanden.

Siden blev klasserne på skift

koblet med et par store elever,

og nu er det en etableret aktivitet,

som børnene af sig selv

opsøger. De små har det sjovt,

og de store har en oplevelse

af at være til nytte og nyder at

blive set op til. De fire voksne

omkring projektet laver opfølgningsmøder,

hvor de evaluerer

aktiviteterne sammen

med patruljens medlemmer,

ligesom de laver opfølgningskursus

til foråret.

Legepatruljens erfaringer

danner baggrund for en udvikling

af legepladsen, som vi

skal i gang med i foråret. Vi

skal udnytte arealerne bedste

muligt og vil for små midler

kunne lave baner til forskellige

lege, f.eks. forhindringsbane,

boldbaner hinkeruder.

Endvidere vil vi prøve at

skaffe midler til at bygge en

boldbane med bander. Skolen

er i øjeblikket under ombygning,

men når den er færdig og

de store maskiner er væk, vil

vi i samarbejde med eleverne

arbejde med rammer for fysisk

aktivitet i skolegården

i frikvarterene. Her vil i høj

grad blive fokuseret på de

ældste elever, der som regel er

de mest passive i pauserne.

På vej til og fra skole

Vestre Skole ligger midt i

byen og har kun ganske få

elever uden for bygrænsen.

Rigtig mange børn cykler eller

går til og fra skole, men

endnu flere kunne gøre det.

Ved selvtransport får man billige

resultater, idet børnene

allerede fra morgenstunden

har været i bevægelse og har

fået frisk luft.

Når børn bliver kørt til skole,

kan det være af trafiksikkerhedshensyn.

Derfor har vi

sammen med en medarbejder

fra Grenaa Kommunes

Tekniske Afdeling analyseret

de forskellige adgangsveje

til skolen. Teknisk Afdeling

har påtaget sig at udarbejde

en brochure, der anviser

sikre skoleveje for vore elever.

Den udleveres når en ny

generation af elever starter

i tidlig SFO d. 1. april. I den

forbindelse vil personalet i

SFO sammen med børnene

spadsere ad de anbefalede

skoleveje og på den måde

både gøre opmærksom på og

motivere til at benytte dem.

Interessen for at oprette gåbusser

for de yngste skolebørn vil

også blive undersøgt.

Vi har endvidere samarbejdet

med Teknisk Afdeling om

tilkørselsforholdene til skolen.

Vi ønsker et bilfrit område på

en strækning, hvor børnene

ankommer på cykel. Det vil

måske betyde, at forældre der

vælger at køre deres barn til

skole skal sætte barnet af i en

afstand af godt 100 meter fra

skoleporten. Hermed bliver

eleven nødt til at gå lidt længere

end ellers, og det er jo

sundt. Men om det bliver løsningen,

ved vi endnu ikke.

Vi har lavet en konkurrence

blandt skolens klasser, hvor

de skulle opgøre, hvor mange

elever, der selv transporterede

sig til skole, og hvor mange

der blev kørt. Denne opgørelse

blev lavet først i uge 34

Krop, mad og bevægelse


30

Legedag

Arkivfoto. Krop, mad og bevægelse

i 2005 og dernæst i uge 37,

som var skolens emneuge om

sundhed. Den klasse hvor

flest var selvtransporterende

og den klasse med størst forbedring

vandt. Præmierne bestod

af et stykke frugt til hver

elev hver dag i en uge. Vinderklasserne

blev udråbt på

Skolernes Motionsdag, hvor alle

elever var samlet til opvarmning,

inden motionsdagen

startede. I sundhedsemneugen

trænede 4. og 5. årgang

cykelfærdigheder og havde

bl.a. samarbejde med politiet

om en cykelbehændighedsbane,

som var udgangspunkt

for test af eleverne.

Succesen med at få mange

børn til at cykle til skole har

givet problemer med cykelparkeringsforholdene,

så dem

har vi også taget fat på. Derfor

etableres der i foråret nogle

flere cykelparkeringspladser

til elevernes cykler.

Motion i fritiden

Skolens områder bruges i

nogen grad af børnene efter

skoletid. De yngste børn i

SFO’en bruger naturligvis

legepladsen hver eftermiddag

og har også mange aktiviteter

uden for skolens område. Bl.a.

går de ofte til Snegleskoven,

som er et kommunalt grønt

område, hvor Vestre Skole i

samarbejde med Grenaa Naturskole

har opstillet et par

shelters og lavet bål- og tumleplads.

Dette område bruges

også i idrætsundervisningen.

Skolens legeplads og boldbaner

appellerer til børns uorganiserede

leg om eftermiddagen

og i weekender.

I forbindelse med skolens

emneuge om sundhed,

var mange klasser tilmeldt

konkurrencen Aktiv rundt i

Danmark, som blev udbudt

af CVU Sønderjylland i

samarbejde med bl.a. Fødevarestyrelsen,

DIF og Dansk

Skoleidræt. Det gik ud på at

registrere al motion for hver

enkelt elev over en seks ugers

periode og omsætte det til

et antal kilometer på et danmarkskort

med et klassegennemsnit.

Dette var sjovt for

børnene og satte gang i mange

diskussioner omkring børnenes

aktivitetsniveau. I flere

klasser pressede børnene hinanden

til at være mere aktive.

Da Grenaa Maraton i august

havde koblet et børnemaraton

på, inviterede vi skolebørnene

til løbetræning to eftermiddage

om ugen for at de i

familieregi kunne deltage i

lørdagens børnemaraton. Det

fik en del børn ud at løbe. Om

børnene har oplevet en glæde

ved at løbe, som de vil bruge

i anden sammenhæng, ved vi

ikke, men det er en mulighed.

Når vi har Skolens Motionsdag

fredagen før efterårsferien,

er de tre ældste årgange fra

kommunens fem skoler fælles

om aktiviteter, der denne

dag tilrettelægges af kommunens

foreninger. Det er f.eks.

dans, ridning, roning, rugby,

taekwondo og aerobic. Vi har

i det hele taget et glimrende

samarbejde med de lokale

foreninger, og de er meget villige

til at stille instruktører til

rådighed for vore elever, hvis

vi i idrætsundervisningen

ønsker at give eleverne andre

oplevelser, end skolen kan tilbyde.

Dermed får vore elever

måske øjnene op for foreningernes

idrætstilbud.

Vi prøver at have antennerne

ude for at opfange tilbud fra

forskellige organisationer.

Man kan ofte deltage gratis i

forskellige aktiviteter, og vi

deltager f.eks. som medlem

af Dansk Skoleidræt i en del

elevaktiviteter. Det har senest

været skolehockey for 7. klasser,

håndbold for 8. klasser og

dans for 3. klasser.

Dagligdags,

enkelt og billigt

Vi mener, at vi er rigtig godt i

gang. Vi oplever en stor glæde

ved bevægelse hos eleverne.

Vi oplever desuden, at mange

lærere og pædagoger giver

udtryk for, at det er ukompliceret

at lægge bevægelse ind

i hverdagen. Det hænger i høj

grad sammen med opmærksomhed

på mulighederne,

troen på værdien af bevægelse,

og at der er kolleger,

der brænder for ideerne. Vi

tror endvidere på bæredygtigheden

i vores projekt. Vi har

ikke lavet et stort, dyrt, forkromet

projekt, men derimod

nogle dagligdags, enkle og

billige aktiviteter.

Krop, mad og bevægelse


Rodklatter til små rollinger

31

Projekt i Fjellerup Børnehave kobler sund mad og udeliv. Det

får den gode stemning til at brede sig, forældrene er begejstrede,

og gulerodssalaten er gjort til et hit

■ Journalist Karl Jack

Gul guldsuppe. Grøn dinosaursuppe.

Rødbrune rodklatter.

Og et rådyrkranium, der

bliver kogt hvidt og rent i

udekøkkenets sorte jerngryde,

så det senere kan vises frem.

Menuen er ikke helt almindelig

i Fjellerup Børnehave.

Dagligdagen heller ikke, når

denne integrerede institution

på Norddjursland kobler kost

og natur, og går tæt på begge

dele.

Børnehaven har det sidste år

været et af de modelprojekter,

som indgår i Århus Amts

strategi Krop, mad og bevægelse.

Det har givet børnehavens

fokus på mad og udeliv ekstra

vitaminer. Børn og forældre

trives fint med projektet. Og

de følges med nysgerrig interesse

af andre daginstitutioner.

Rammen omkring modelprojektet

synes ideel: Børnehaven,

der har plads til 40 børn

og først blev åbnet 2002, har

som kerne et 440 kvadratmeter

stort hus, kvadratisk, træbeklædt

og med et tag i pyramidefacon.

Indendørs er der

bl.a. et stort, centralt rum med

brændeovn og åben forbindelse

til et pædagogisk køkken.

Men lige så vigtig er udemiljøet.

Spredt ud på en lille

hektar land er der afbarkede

træstammer, sørøverborg,

kælkehøj, drivhus i iglo-facon,

højbede, blomsterbede og et

monumentalt bålhus på 50

kvadratmeter med ildsted,

værksted, udekøkken og komfur,

der bruges året rundt.

I udekøkkenet laves der mad

en gang om ugen. Og så er det

et sted, hvor man kan gøre

rensningen af kraniet fra et

trafikdræbt rådyr eller udtagningen

af hjertet fra en død

grævling til noget helt naturligt

og udramatisk, i hvert

fald for børn fra et område

med skov, marker og jægere

blandt forældrene.

Mad og natur

– Det er rigtig godt, hvad børnene

og de voksne får brygget

sammen af mad, siger Palle

Dausell, børnehavens leder.

For ham er det afgørende, at

børnene spiser noget, som

bygger på kvalitet, at måltidet

er en god og rolig oplevelse

for dem, og at der hele tiden

er en kobling mellem, hvad

der bliver spist, og den natur,

råvarerne kommer fra:

Det kan være gulerødder fra

børnehavens bede, der ender

i guldsuppen, egne grønkål,

brændenælder eller skvalderkål,

som farver dinosaursuppen,

og egne rødbeder, der

giver rodklatterne – de små

grønsags-frikadeller – deres

flotte kulør.

Madmor Lis (Bording til efternavn)

styrer madlavningen

ude og inde. Daglige friskbagte

boller laves inde i køkkenet,

så duften spreder sig i

børnehaven. Børnene er hele

tiden med så meget som det

er sikkerhedsmæssigt forsvarligt:

De skræller kartofler og

gulerødder, og de mærker på

og snuser til det meste.

Det er ugens fire første dage,

børnehaven sørger for maden.

Om fredagen har børnene

madpakker med.

Palle Dausell vil ikke kalde

menuen økologisk eller vegetarisk.

Men det nærmer

sig unægtelig. For mange af

råvarerne er dyrket giftfrit, de

friske æbler året rundt er økologiske,

og der er kun kød en

gang om ugen.

Begejstrede forældre

Amtet har, som led i projektet,

finansieret et besøg af

kostkonsulent Lise Faurschou

Hastrup, der ved meget om

udendørs madlavning og

sund kost. Her var kolleger

fra andre institutioner og dagplejere

inviteret med.

Madordningen bygger på, at

FOTO: CHILI FOTO

Krop, mad og bevægelse


32

Bliver hjemme

Lødig kost i stedet for fastfood

mætter børn som dem i

Fjellerup, der brænder mange

kalorier af ved at mosle meget

rundt udendørs. Tørsten slukker

de udmærket med mælk

eller kommunalt vand.

FOTO: CHILI FOTO

forældrene betaler 195 kroner

pr. måned til køb af råvarer.

Det bidrag har ingen protesteret

imod. Og en spørgeskemaundersøgelse

i foråret 2005

viste, at forældrene er nærmest

begejstrede. 94 procent

siger ja til, at madprojektet

er ”meget tilfredsstillende”,

mens 6 procent synes, det er

”tilfredsstillende”. 80 procent

opgiver, at deres barn hjælper

med at lave mad hjemme, og

31 procent, at madordningen

påvirker familiens kostvaner.

Palle Dausell: –Vor menu er

en inspiration, som når ud til

forældrene. Vi tvinger aldrig

børnene til at spise, hvad vi

sætter på bordet. De har altid

mulighed for at tage en bolle

i stedet for. I arbejdet med

børn og mad skal man have

et langt og tålmodigt perspektiv.

Stemningen omkring

måltidet er afgørende. Det er

de voksne, som slår tonen an.

Når de sætter den gode stemning,

og det gør de her hos

os, så bliver måltidet en god

oplevelse for børnene. Hos os

er gulerodssalaten et hit!

Som morgenmad byder man

på hjemmelavet grød, lunt

brød og surmælksprodukter.

Og der er æbler og boller midt

på formiddagen. Det store kulinariske

omdrejningspunkt er

frokosten midt på dagen, med

varm mad. Her sidder man 20

minutter eller en halv time og

falder til ro. Og om eftermiddagen

er der igen æbler og

boller til at guffe af.

–Forældrene betaler ikke løn

til madprojektet, men vi har

valgt det som et permanent

pædagogisk projekt, der kræver

to voksne, og derfor tager

vi ikke på lange udflugter

og bruger ikke tid på at køre

i busser. Tværtimod bruger

vi kræfterne på det, som er

centreret her. Vi har en meget

stor og vild legeplads. Børnene

får gennem den tætte

kontakt med mad og natur

styrket en lang række kompetencer.

Vi giver dem nogle

positive erfaringer, som de

tager med sig, når de forlader

børnehaven. For at sådanne

projekter skal blive en succes,

er det nødvendigt at man

brænder for det. Jeg mener at

vi har vist at det er muligt at

give børn et grundlæggende

positivt forhold til mad og natur,

siger Palle Dausell.

Amtets rolle i projektperioden

er primært sparring omkring

madprogrammet. Desuden

har børnehaven haft stor

glæde af et legekursus med

Gerlev Legepark. Og de lege

bruges faktisk hver fredag.

Krop, mad og bevægelse


33

Den gode kost giver ro

Heldagsskole ved Mariager lader børnene lave sund mad, og den positive oplevelse

ved at spise sammen spreder sig over hele skoledagen – også til forældrene

■ Journalist Karl Jack

Ordet madro har fået en ekstra

dimension i Kridthuset.

For på denne lille skole handler

det ikke så meget om - for

den enkelte - at spise i fred.

Det drejer sig mere om en fælles

oplevelse af ro og hygge

midt på dagen, når der er

frokost. Den madro kan sende

positive bølger ud over resten

af timerne på heldagsskolen.

Og gør det faktisk også:

– Nu kan vi, elever og ansatte,

sidde omkring det samme

bord i 20 minutter eller en

halv time. Før gik der ikke

mere end syv et halvt minut,

så fes børnene rundt på gangene.

Det nye er, at de i dag i

høj grad er med til at forberede

frokosten. Det giver en

masse snak omkring mad.

Den snak fortsætter, når vi

spiser sammen – i tre grupper

af børn og voksne. Og

det gode ved den snak er, at

mad, man selv laver, ikke er

et farligt emne, siger Rikke

Nørup-Nielsen. Hun er lærer

og tovholder på maddelen af

modelprojektet under Århus

Amts Krop, mad og bevægelse.

Skolens leder, Preben Nordestgaard,

supplerer: – Madprojektet

har ikke frelst os,

men det giver os en god kontakt

med børn, som har ekstra

behov for nærhed og struktur

i hverdagen.

Samtidigt har projektet en

positiv afsmittende virkning

på forældrene. De er nysgerrige

og vil gerne prøve opskrifterne

og høre mere om

sund mad og motion. På eget

initiativ har de bestilt en kostvejleder,

der skal komme på

skolen og holde foredrag.

– Vi har fået forældrene med

på en måde, som ikke virker

belærende og fordømmende,

men bygger på deres egne

ønsker om forandringer for

deres børn, siger skolelederen.

Kridthuset er en folkeskole

i Mariager Kommune. Den

ligger meget flot placeret kun

et par stenkast fra Mariager

Fjord, lidt uden for Assens. De

pt. 16 elever fra 1. til 8. klasse

kommer delvis fra nabokommuner.

Fælles for dem er, at

de har følelsesmæssige og sociale

vanskeligheder. Det kan

typisk vise sig ved, at de har

svært ved at koncentrere sig

og let tænder af. Nogle af dem

har også et lavt selvværd.

Succes med mad

De allerfleste af børnene

bringes og hentes i taxa. De

kommer altså i skole uden at

bevæge sig. Det blev et startpunkt

for projektet, hvor motion

kom i fokus. Det fokus er

fastholdt på flere måder. Men

undervejs er mad blevet det

andet vigtige omdrejningspunkt.

Og efter skolens egen

mening en succes, som holder.

De fire første dage i ugen laver

børnene frokost i grupper.

De har inden da været med til

at bestemme menuen, finde

opskrifter og købe ind. Denne

torsdag har Carina Sørensen

på 15 år lavet en herlig gang

tunmousse og kylling i pitabrød

med salater. Og det er,

synes hun, hyggeligt at lave

mad sammen med andre og

mærke, at de, der skal spise

det, er begejstrede.

Rikke: –Det er ikke længere

smart at sige, at det og det

mad smager af bræk. Stemningen

er vendt rundt. Børnene

her kan i dag godt være

med til at spise almindeligt,

varieret og sundt. Det betyder

meget for dem at kunne vise

det også uden for skolen.

Dengang de havde madpakker

med, kunne det let

udvikle sig negativt og give

ballade, når de begyndte at

kontrollere hinandens pakker

og kommentere det. Der er

heller ikke mere noget med, at

nogle forældre laver madder,

som ikke lever op til skolens

idealer i hjemkundskab.

Frokosten er sund og fedtfattig

og altid med grønsager.

Børnene drikker vand eller

skummetmælk til. De må ikke

Krop, mad og bevægelse


34

bringe slik, kager eller sodavand

med i skole. Midt på formiddagen

kan de tage frugt.

Og om eftermiddagen er der

både frugt og hjemmebagte

boller.

– Børnenes madvaner ændrer

sig til det bedre. De spiser meget

varieret. Vi har en dreng,

som i lang tid kun ville have

makrelsalat. Nu spiser han

det hele. Han ved, at vi har

nogle dåser makrel stående

i reserve. Det gør ham rolig.

Men han åbner dem ikke, siger

Preben Nordestgaard.

Sidegevinster

Fredag samles der madmæssigt

op på ugen ved, at børnene

fører kostdagbog og

laver plancher om sund mad.

Madprojektet har en række

sidegevinster:

• Børnene oplever personlige

succeser

• De får brugt deres hænder

til noget praktisk

• Det dansk og regning, de

lærer, bliver pludselig livsnært,

når de skal finde opskrifter

på nettet eller regne

mængder og priser ud i

Netto

• De lærer at skelne mellem

god, fedtfattig mad og junkfood

• De bliver mætte på en sund

måde. Det gør, at de bedre

kan samle sig om skolearbejdet

• Tidspunkterne for mad giver

en fast dagsorden. Den

har netop børnene i Kridthuset

ekstra brug for

I regn og slud

Motionsprogrammet har og

en fast start. Børnenes første

time er kl. 8.45. Kl. 9.30 skal

alle ud i skolens minibusser

sammen med lærerne. De køres

2 kilometer bort og sættes

af på en mindre vej, om det

så pisker ned, sneer eller stormer.

Og så er det værsgo retur

til skolen på gåben. Nogle af

børnene hader det selvfølgelig.

Men hvis de er raske nok

til at komme i skole, kan de

også holde til formiddags-turen.

Meningen med turen er, at

den skal kompensere for

taxa-transporten til og fra

skole. Men der er meget mere

motion på skolen. Mindst to

gange om ugen deltager hvert

barn i idræt, som de bliver

bragt til efter frokost. Det kan

være svømning, brug af motionscenter

eller sørøverleg

i en idrætshal. Men skolen

hjælper også børnene til at

dyrke sport i fritiden. Måske

tager en lærer med en dreng

til fodbold, hvis det kniber

med motiveringen. Lige nu er

bueskydning et stort hit.

Udover det laver skolen kanoture,

fisketure og lejrliv i den

udendørs legeplads, skolen

har.

Preben: –Madprojektet og motionen

giver en dejlig ro over

vore børn. Det smitter fint af

på timerne. Men langtidsvirkningen

kender vi ikke. For

heldigvis forlader de fleste af

børnene os for at fortsætte på

andre skoler.

Rikke –Jeg brænder for det

her. Det samme gør mine kollegaer.

Jeg har aldrig været

med i et projekt i Kridthuset,

som har holdt så længe. Så jeg

mener bestemt, vi har fat i noget,

som kan bruges fremover.

Krop, mad og bevægelse


Region Midtjylland under dannelse

– fra Amt til Region

35

■ Fungerende kontorchef Henrik Bech Nielsen,

Forberedelsessekretariatet i Region Midtjylland

Den 3. januar 2006 tiltrådte det

nyvalgte forberedelsesudvalg

– det kommende regionsråd –

et forslag om den fremtidige

organisering af Region Midtjylland.

Under Regionsrådet og

koncerndirektionen kommer Region

Midtjyllands overordnede

organisation til at bestå af tre opgaveudførende

sektorer (Psykiatri-

og socialområdet, Regional

udvikling og Sundhedsområdet)

samt en række administrative

stabsfunktioner med reference

til koncerndirektionen.

Administrativ organisering

af Sundhedsområdet

Sygehusene/driftsniveauet er

kun i mindre grad umiddelbart

berørt af regionsdannelsen. Derimod

betyder kommunalreformen,

at stabs-/forvaltningsniveauet

skal bygges op fra bunden.

Den kommende sundhedsstab

i Region Midtjylland

kommer til at bestå af seks

afdelinger med tilhørende lokale

enheder og kompetencecentre

samt et ledelsessekretariat. 1

Hovedprincippet for organiseringen

af administrationen

på sundhedsområdet er, at

strategisk-koordinerende forvaltningsfunktioner

placeres

Regionsgården i Viborg.

Funktioner af mere driftspræget

karakter, eller hvor nærhed til

et bestemt geografisk område

er vigtig, er placeret decentralt.

Endvidere vil en række

tværgående og mere specialistprægede

funktioner blive samlet

i videns- og kompetencecentre.

På sundhedsområdet vil der

blive placeret praksisenheder

i Horsens, Holstebro og Århus

samt patientbefordringskontorer

i Horsens og Holstebro. Hertil

kommer kompetencecenterfunktioner

vedrørende sund-

hedsfremme/forebyggelse/fol-

kesundhed i Århus og Holstebro

samt et kompetencecenter for

kvalitet og kvalitetsudvikling i

Århus, der er fælles for psykiatri-,

social- og sundhedsområdet.

Med udgangspunkt i det vedtagne

organisationsforslag er

der arbejdet med beskrivelsen

af de nødvendige ledelsesfora/

mødestrukturer samt nogle

principper for etableringen af

ledelsesgrupper på sundhedsområdet.

På tilsvarende vis er

tilrettelæggelsen af den faglige

rådgivning ved at blive beskrevet.

Sundhedsområdets

forberedelsessekretariat

I de kommende måneder skal

den nye organisation forberedes

samtidig med, at amterne skal

drives sikkert frem til 31. december

2006. Der er tale om en betydelig

opgave med mange store

og små ting, der skal styr på hen

ad vejen.

På sundhedsområdet har man

bevidst valgt at starte med en

relativ smal organisation til

at varetage forberedelsen af

regionsdannelsen, idet det er

forudsat, at man trækker på

medarbejderne i de nuværende

amtslige sundhedsforvaltninger.

I første omgang består forberedelsessekretariatet

på Sundhedsområdet

således af et udsnit af

den kommende administrative

ledelsesgruppe i Sundhedsstaben

samt et mindre antal medarbejdere,

der indgår i betjeningen

af det nyvalgte forberedelsesudvalg,

den nyudnævnte

regionsdirektion og den samlede

ledelsesgruppe på Sundhedsområdet,

herunder sygehusledelseskredsen.

Forberedelsessekretariatet skal

således medvirke til, at der sker

en hensigtsmæssig koordinering

af forberedelsesarbejdet. I den

sammenhæng fungerer forberedelsessekretariatet

som ”bestiller”

af udredninger m.v. hos

bl.a. de ledere og medarbejdere,

der i dag arbejder med sundhedsområdet

på amtsgårdene

i de fire amter, der skal indgå i

Region Midtjylland.

Når omfanget og karakteren af

de regionale forberedelsesopgaver

kendes bedre, er det

sandsynligt, at der i løbet af 2006

vil ske justeringer af forberedelsessekretariatet

på sundhedsområdet

i Region Midtjylland

under dannelse.

Politiske underudvalg

på sundhedsområdet

I 2006 er Forberedelsesudvalgets

opgave primært at forberede

etableringen af Region Midtjylland

pr. 1. januar 2007. Som led i

dette har Forberedelsesudvalget

nedsat en række midlertidige

underudvalg inden for regionens

forskellige opgaveområder.

På sundhedsområdet er der

således nedsat to underudvalg

vedrørende henholdsvis Primær

sundhed og Service, kvalitet, plan

og struktur. De midlertidige underudvalg

får bl.a. til opgave at

kortlægge eksisterende aktiviteter

og udfordringer samt at

udarbejde redegørelser og analyser,

der beskriver Regionens

kommende udfordringer og

muligheder således, at Forberedelsesudvalget

kan fastlægge

sine politikker og strategier på

et solidt grundlag.

De to underudvalg afholdt deres

første møde i slutningen af

februar måned.

1: ORGANISATIONSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND

ENDELIGT FORSLAG TIL FORBEREDELSESUDVALGET

LINK: WWW.REGIONMIDTJYLLAND.DK

Krop, mad og bevægelse


Returneres ved varig adresseændring

AFDELINGEN FOR FOLKESUNDHED

Olof Palmes Allé 17, 8200 Århus N

B

Krop, mad & bevægelse –Sundhedsudvalgets pulje

Har du en god idé til aktiviteter, der sætter fokus på at fremme fysisk

aktivitet og sundere kostvaner, kan du søge penge i sundhedsudvalgets

puljemidler under Krop, mad og bevægelse. Puljen har til formål at støtte

lokale initiativer, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse for

at fremme fysisk aktivitet og sunde kostvaner og forebygge fedme. Enkeltpersoner,

grupper, institutioner, organisationer og kommuner i Århus

Amt kan søge om midler fra puljen.

Ansøgningsfrist er mandag d. 3. april 2006

Sundhedsudvalgets pulje uddeles én gang i 2006. Der er afsat kr. 200.000 til uddeling.

Retningslinier for vurdering af ansøgninger

Væsentligt for tildeling af midler er, at:

• Der er tale om konkrete aktiviteter. Alternativt at man kan sandsynliggøre at projektet på kort

sigtfører til aktiviteter, hvor borgere bliver mere fysisk aktive og/eller får sundere kostvaner.

• Aktiviteterne bidrager til at fremme fysisk aktivitet og/eller sunde kostvaner og/eller forebygger

fedme blandt amtets borgere

• Aktiviteten er lokalt forankret – det gælder både med hensyn til initiativtagere og målgruppen

• En medfinansiering af aktiviteten samt et eventuelt tværfagligt/tværsektorielt samarbejde

er til stede

Der skal efter aktivitetens afslutning foretages en erfaringsopsamling og evaluering. Denne skal

fremsendes i kopi til Århus Amt, Afdelingen for Folkesundhed. I tildelingen lægges samtidig vægt på,

at fysisk aktivitet og sunde og velsmagende måltider ikke blot forebygger sygdom, men i sig selv er

en kilde til trivsel og livsglæde. For mange er det en væsentlig drivkraft for at udvikle og fastholde

sunde vaner.

Der gives ikke støtte til

• Projekter der i forvejen indgår i strategien Krop, mad og bevægelse

• Projekter der har kommercielle formål, herunder start af egen virksomhed

• Drift og varige anskaffelser

• Foreningers sædvanlige aktiviteter

• Forplejning til temadage mv.

• Projekter, hvor der udelukkende er tale om oplysning om fysisk aktivitet og kost uden samtidige

konkrete aktiviteter

Hvis du vil vide mere om puljer og ansøgningsprocedure

Du finder nærmere oplysninger om puljemidler og ansøgningsprocedurer på www.kropmadbevaegelse.dk

ETNISKE MINORITETSBØRN

MED OVERVÆGTSPROBLEMER

EVALUERING AF ET PILOTPROJEKT I LOKALOMRÅDET

Projektet er Krop, mad og bevægelses første initiativ, direkte rettet mod overvægtige børn og deres mødre,

i lokalområdet. Det er et samarbejde med Århus Kommunes Sundhedspleje i Århus vest og DGI-

Århus egnen. Sundhedshuset i Gellerup Bibliotek, har lagt lokaler til. Rapporten kan rekvireres ved hendvendelse

til Afdelingen for Folkesundhed, e-mail ian@ag.aaa.dk tlf 8739 7550. Kan også downloades

(pdf-fil) fra Sundhesfremmeenhedens hjemmeside: www.sundhed.dk/info/folkesund

Noter

More magazines by this user
Similar magazines