16.02.2015 Views

Hvordan har du det? 2010 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Hvordan har du det? 2010 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Hvordan har du det? 2010 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

SHOW MORE
SHOW LESS

Do you know the secret to free website traffic?

Use this trick to increase the number of new potential customers.

Hvordan har du det? 2010

Sundhedsprofil for region og kommuner

voksne

Center for Folkesundhed


hvordan har du det? 2010

Sundhedsprofil for region og kommuner | voksne

Udarbejdet af:

Finn Breinholt Larsen

Pia Vedel Ankersen

Stine Poulsen

Dorte Søe

Stinne Møller Christensen

Center for Folkesundhed

Region Midtjylland januar 2011


Sundhedsprofil for region og kommuner

Titel:

Hvordan har du det? 2010

Sundhedsprofil for region og kommuner | voksne

Forfattere:

Finn Breinholt Larsen (Finn.Breinholt@stab.rm.dk)

Pia Vedel Ankersen (Pia.Ankersen@stab.rm.dk)

Stine Poulsen (Stine. Poulsen@stab.rm.dk)

Copyright:

© Center for Folkesundhed 2011

Alle rettigheder forbeholdes

Udgiver:

Region Midtjylland

Center for Folkesundhed

Olof Palmes Allé 15

8200 Århus N

Tlf.: 8728 4700

Fax.: 8728 4702

e-mail: hvordanhardudet@rm.dk

Denne rapport citeres således:

Larsen F.B., Ankersen P.V. & Poulsen S. (2011).

Hvordan har du det? 2010. Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne.

Aarhus: Center for Folkesundhed

ISBN-nr.:

978-87-92400-08-6

EAN-nr.:

9788792400086

Udgivelse:

Januar 2011

Oplag:

3.000

Tryk:

GP-Tryk, Grenaa

Layout:

Design Concern

Forside:

Hanne Ravn Hermansen

2

region midtjylland


Sundhedsprofil for region og kommuner

forord

Hermed foreligger Regions Midtjyllands anden sundhedsprofil

udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2010.

Den første sundhedsprofil blev lavet i 2006, da regionen

endnu var under dannelse. Sundhedsprofilen opfyldte

et behov for viden om befolkningens sundhedstilstand i

den nye region.

Sundhedsprofilen er i den mellemliggende periode blevet

brugt ved udarbejdelse af sundhedspolitikker i kommunerne,

i forbindelse med regionens sundhedsplanlægning,

ved udarbejdelse af psykiatriplan, som referencedata

ved evaluering af sundhedstilbud til borgerne samt

til en række andre formål.

Sundhedsprofilen er desuden skrevet ind i sundhedsaftalerne

mellem region og kommuner.

Med den nye undersøgelse foreligger der en opdateret

beskrivelse af sundhedstilstanden i Region Midtjylland,

der kan bruges ved tilrettelæggelse af det praktiske

sundhedsarbejde i sygehusvæsen, praksissektoren og

kommunerne.

landets 98 kommuner og fem regioner. Baggrunden for

dette er, at der i januar 2009 blev indgået en aftale om

organisering og finansiering af sammenlignelige sundhedsprofiler

for alle regioner og kommuner.

Aftalen blev indgået mellem Danske Regioner, Kommunernes

Landsforening, Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse og Finansministeriet. De regionale sundhedsprofiler

gentages med en frekvens på fire år, dog

med den ene undtagelse, at den næste Hvordan har du

det? - undersøgelse allerede gennemføres i 2013 for at

følge sundheds-aftaleprocessen.

Hermed er der etableret et system for monitorering af

sundhedstilstanden på landsplan, som er helt unikt. Det

samlede datasæt indeholder oplysninger fra mere end

150.000 borgere i alderen fra 16 år og opefter.

De mange oplysninger om borgernes sundhed vil i de

kommende år blive brugt såvel i den praktiske tilrettelæggelse

af sundhedsarbejdet som til forskning, der

kan bidrage til at forbedre folkesundheden.

Den nye undersøgelse giver samtidig mulighed for at

beskrive ændringer i sundhedstilstanden fra 2006 til

2010. Hvor meget er andelen af rygere faldet? Er stressniveauet

steget? Er der flere med kronisk sygdom? Er

fedmekurven knækket?

Disse og mange andre resultater fra undersøgelsen

tegner tilsammen et billede af udviklingen i folkesundheden

i hele befolkningen og i forhold til køn, alder og

forskellige sociale grupperinger.

Desuden kan man se, hvordan udviklingen har været i de

enkelte kommuner.

Som noget nyt er der gennemført Hvordan har du det?-

undersøgelser i landets fem regioner samtidig.

Desuden har Statens Institut for Folkesundhed lavet en

landsdækkende undersøgelse.

I de seks undersøgelser er der en fælles kerne af

spørgsmål, som muliggør sammenligninger på tværs af

Region midtjylland

3


Sundhedsprofil for region og kommuner

indhold

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Helbred og sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Sundhedsvaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Motivation og rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Summary . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Health and diseases . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Health behavior . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Motivation and counseling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Metode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Dataindsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Statistisk analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Beskrivelse af udvalgte variable . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Helbred og sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Tre vinkler på befolkningens sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Oplevelsen af eget helbred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Selvvurderet helbred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Selvvurderet helbred i hele befolkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Selvvurderet helbred - køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Dårligt selvvurderet helbred i kommunerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Smerter i muskler og skelet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Forekomsten af muskel-skeletsmerter i hele befolkningen og hos mænd og kvinder 39

Forekomsten af meget generende muskel-skeletsmerter

- køn, alder og sociale forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Forekomsten i kommunerne af meget generende muskel-skeletsmerter . . . . . . . . 42

Forekomsten af meget generende muskel-skeletsmerter - forskellige brancher . . . 45

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Stressniveauet i hele befolkningen målt på PSS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Forekomsten af højt stressniveau - køn alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . 49

Forekomsten af højt stressniveau i kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Forekomsten af højt stressniveau inden for forskellige brancher . . . . . . . . . . . . . 52

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Fysisk, psykisk og social funktionsevne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Beskrivelse af befolkningens funktionsevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Genoptræning og rehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

4

region midtjylland


Sundhedsprofil for region og kommuner

Patientuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

SF-12 som mål for funktionsevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

De otte skalaer i SF-12. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Tolkning af SF-12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Effektstørrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Funktionsprofiler for den voksne befolkning i Region Midtjylland . . . . . . . . . . . . . 60

Det generelle mønster. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Profilernes form. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Mest afvigende gruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Aldersforskelle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Kønsforskelle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Forskelle mellem uddannelsesniveauerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Funktionsprofiler for 18 forskellige befolkningsgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Funktionsprofiler for mænd med lavt uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Funktionsprofiler for mænd med middelhøjt uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . 66

Funktionsprofiler for mænd med højt uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Funktionsprofiler for kvinder med lavt uddannelsesniveau. . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Funktionsprofiler for kvinder med middelhøjt uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . 67

Funktionsprofiler for kvinder med højt uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Funktionsprofiler for 18 forskellige befolkningsgrupper uden langvarig sygdom . . . 68

Funktionsprofiler for 18 forskellige befolkningsgrupper

med mindst én langvarig sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Forskelle i funktionsevne mellem raske og syge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Kronisk sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

Beskrivelse af forekomsten af kronisk sygdom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Kronisk sygdom i kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Sygdomsprofiler for kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Kronisk sygdom i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . 103

Hvor mange har en eller flere kroniske sygdomme? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

Multisygdomme og helbredsbelastning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

Sundhedsvaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

Rygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124

Hvor mange ryger? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124

Dagligrygere i forhold til køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127

Dagligrygere - samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . 128

Dagligrygere i den erhvervsaktive alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

Dagligrygere i kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

Dagligrygere i forhold til kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132

Dagligrygere i forhold til brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

Rygning i hjem med børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137

Alkohol. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138

Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

Risikabelt alkoholforbrug i forhold til køn, alder og sociale forhold. . . . . . . . . . . . 143

Risikabelt alkoholforbrug

- samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

Risikabelt alkoholforbrug i kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152

Risikabelt alkoholforbrug i forhold til kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156

Region midtjylland

5


Sundhedsprofil for region og kommuner

Risikabelt alkoholforbrug i forhold til brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158

Fysisk aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

Hvor mange er fysisk aktive? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

Fysisk aktivitet i forhold til køn, alder og sociale forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163

Fysisk aktivitet i kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166

Fysisk aktivitet i forhold til kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170

Fysisk aktivitet i forhold til brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175

Kost. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176

Hvor mange har et sundt kostmønster? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176

Kostmønster i forhold til køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179

Kostmønster - samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau. . . . . . . . . . . 181

Kostmønster i kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184

Kostmønster i forhold til kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187

Kostmønster i forhold til brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189

Overvægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190

Hvor mange er overvægtige? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190

Overvægt i forhold til køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193

Svær overvægt - samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . 195

Overvægt i kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196

Overvægt i forhold til kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199

Overvægt i forhold til brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201

Sammenfatning - Sundhedsvaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204

Motivation og rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206

Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206

Rygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208

Hvor mange er stoppet med at ryge inden for de seneste fem år? . . . . . . . . . . . . 209

Er stoppet med at ryge inden for de seneste fem år - køn alder og sociale forhold . . 211

Er stoppet med at ryge inden for de seneste fem år - kommunerne . . . . . . . . . . . . 212

Er stoppet med at ryge inden for de seneste fem år - kroniske sygdomme . . . . . . . 215

Er stoppet med at ryge inden for de seneste fem år - brancher . . . . . . . . . . . . . . . 216

Hvor mange vil stoppe med at ryge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217

Dagligrygere der ønsker at stoppe med at ryge - køn alder og sociale forhold . . . . . 219

Dagligrygere der ønsker at stoppe med at ryge - kommuner. . . . . . . . . . . . . . . . 220

Dagligrygere der ønsker at stoppe med at ryge - kroniske sygdomme . . . . . . . . . . 223

Dagligrygere der ønsker at stoppe med at ryge - brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224

Hvor mange vil gerne have støtte og hjælp til rygestop? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225

Ønsker støtte og hjælp til rygestop - køn alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . 227

Ønsker støtte og hjælp til rygestop - kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228

Råd fra egen læge i forhold til rygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231

Råd fra egen læge i forhold til rygning - kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . 233

Rygeregler på arbejdspladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235

Hvor mange arbejder på en arbejdsplads, hvor rygereglerne efterleves . . . . . . . . . 235

Rygeregler i forhold til offentligt og privat ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236

Rygeregler - kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239

Rygeregler - brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243

Alkohol. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244

6

region midtjylland


Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvor mange ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244

Ønsker at nedsætte eget alkoholforbrug - køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . 247

Ønsker at nedsætte alkoholforbrug - kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248

Ønsker at nedsætte alkoholforbrug - kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . 251

Ønsker at nedsætte alkoholforbrug - brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253

Rådgivningen fra egen læge i forhold til alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255

Rådgivningen fra egen læge i forhold til alkohol - kroniske sygdomme . . . . . . . . . . 257

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257

Fysisk aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258

Hvor mange ønsker at være mere fysisk aktive?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258

Ønsker at være mere fysisk aktive - køn, alder og sociale forhold. . . . . . . . . . . . . 261

Ønsker at være mere fysisk aktive - kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262

Ønsker at være mere fysisk aktive - kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265

Ønsker at være mere fysisk aktive - brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267

Rådgivning fra egen læge i forhold til fysisk aktivitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269

Rådgivning fra egen læge i forhold til fysisk aktivitet - kroniske sygdomme . . . . . . 271

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271

Kost. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272

Hvor mange ønsker at spise mere sundt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272

Ønsker at spise mere sundt - køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275

Ønsker at spise mere sundt - kommuner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 276

Ønsker at spise mere sundt - kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279

Ønsker at spise mere sundt - brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281

Råd fra egen læge i forhold til kost. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 283

Råd fra egen læge i forhold til kost - kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285

Overvægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286

Hvor mange ønsker at tabe sig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286

Sammenhæng mellem vægtklasser, vurdering af egen vægt og ønske om vægttab . 289

Ønsker vægttab - køn, alder og sociale forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293

Ønsker vægttab - kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294

Ønsker vægttab - kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297

Ønsker vægttab - brancher. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299

Rådgivningen fra egen læge i forhold til vægttab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300

Rådgivningen fra egen læge i forhold til vægttab - kroniske sygdomme . . . . . . . . . 303

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303

Sammenfatning - Motivation og rådgivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305

Sammenligninger på tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 306

Social ulighed i sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308

Fattigdom og sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308

Fornyet fokus på social ulighed i sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308

Et indeks for levekårsressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308

Helbred og sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 310

Sundhedsvaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 314

Motivation for at ændre sundhedsvaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318

KRAM på tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320

Ophobning af risikoadfærd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320

Lever ikke op til nogen af anbefalingerne

- samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325

Region midtjylland

7


Sundhedsprofil for region og kommuner

Lever op til samtlige anbefalingerne

- samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327

Sammenligning af grupper, der lever op til alle eller ingen af anbefalingerne . . . . . 327

Lever ikke op til anbefalingerne for kost og fysisk aktivitet

- samspillet mellem køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330

Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde . . . . . . 332

Unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334

Midaldrende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335

Ældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 338

Demografiske og sociale forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 340

Demografiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 340

Indbyggertal og aldersfordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343

Befolkningstæthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346

Sociale forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349

Boligpriser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 355

Økonomiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 359

Brug af sundhedsydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369

Figurer og tabeller

Helbred og sygdom

Selvvurderet helbred

Figur 2.1 Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Figur 2.2 Dårligt selvvurderet helbred – køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . 30

Figur 2.3 Dårligt selvvurderet helbred – køn, alder og uddannelsesniveau . . . . 32

Figur 2.4 Dårligt selvvurderet helbred – kommuner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Smerter i muskler og skelet

Tabel 2.1 Risikofaktorer for kroniske smerter i ryg og nakke . . . . . . . . . . . . . . 36

Figur 2.5 Generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet

inden for de seneste 14 dage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Figur 2.6 Meget generet af muskel-skeletsmerter inden for de seneste

14 dage – køn, alder og sociale forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Figur 2.7 Meget generet af muskel-skeletsmerter inden for de seneste

14 dage – kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Figur 2.8 Meget generet af muskel-skeletsmerter inden for de seneste

14 dage – brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

8

region midtjylland


Sundhedsprofil for region og kommuner

Stress

Figur 2.9

Perceived Stress Scale (PSS)-histogram, der viser fordelingen

i hele befolkningen. De lodrette streger inddeler befolkningen i

fem tilnærmelsesvis lige store grupper (kvintiler) . . . . . . . . . . . . . . 47

Figur 2.10 Andel med højt stressniveau (PSS>16) – køn, alder og sociale forhold . 48

Figur 2.11 Andel med højt stressniveau (PSS>16) – kommuner . . . . . . . . . . . . 50

Figur 2.12 Andel med højt stressniveau (PSS>16) – brancher . . . . . . . . . . . . . 52

Funktionsevne

Tabel 2.2 Beskrivelsen af Short Form 12 Health Survey (SF-12) . . . . . . . . . . . . 57

Tabel 2.3 De 18 befolkningsgrupper hvis funktionsevne beskrives

ved hjælp af SF-12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Tabel 2.4 Gennemsnit og standardafvigelse for de otte SF-12-skalaer

for hver af de 18 befolkningsgrupper – normbaserede tal med

region Midtjyllands voksne befolkning som referencebefolkning (norm) 61

Figur 2.13 Gennemsnitlig SF-12-score for mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Figur 2.14 Gennemsnitlig SF-12-score for kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Figur 2.15 Gennemsnitlig SF-12-score for mænd uden langvarige sygdomme . . . 69

Figur 2.16 Gennemsnitlig SF-12-score for kvinder uden langvarige sygdomme . . 70

Figur 2.17 Gennemsnitlig SF-12-score for mænd med mindst én langvarig sygdom 72

Figur 2.18 Gennemsnitlig SF-12-score for kvinder med mindst én langvarig

sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

Tabel 2.5 Undersøgelsens 18 kroniske sygdomme sammenholdt med WHO’s

fem prioriterede kroniske sygdomme og de otte folkesygdomme i

regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet . . . . . . . . . . . . 77

Figur 2.19 Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Midtjylland

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Tabel 2.6 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme

(aktuel sygdom og eftervirkninger) i pct . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Tabel 2.7 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme

(aktuel sygdom og eftervirkninger) – rangordning af kommunerne for

hver sygdom og efter den samlede rangsum . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

Figur 2.20.A Forekomsten af kroniske sygdomme Favrskov

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Figur 2.20.B Forekomsten af kroniske sygdomme Hedensted

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Figur 2.20.C Forekomsten af kroniske sygdomme Herning

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Figur 2.20.D Forekomsten af kroniske sygdomme Holstebro

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Figur 2.20.E Forekomsten af kroniske sygdomme Horsens

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

Figur 2.20.F Forekomsten af kroniske sygdomme Ikast-Brande

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

Figur 2.20.G Forekomsten af kroniske sygdomme Lemvig

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Figur 2.20.H Forekomsten af kroniske sygdomme Norddjurs

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Figur 2.20.I Forekomsten af kroniske sygdomme Odder

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

Figur 2.20.J Forekomsten af kroniske sygdomme Randers

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

Region midtjylland

9


Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.20.K Forekomsten af kroniske sygdomme Ringkøbing-Skjern

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Figur 2.20.L Forekomsten af kroniske sygdomme Samsø

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

Figur 2.20.M Forekomsten af kroniske sygdomme Silkeborg

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

Figur 2.20.N Forekomsten af kroniske sygdomme Skanderborg

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

Figur 2.20.O Forekomsten af kroniske sygdomme Skive

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

Figur 2.20.P Forekomsten af kroniske sygdomme Struer

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

Figur 2.20.Q Forekomsten af kroniske sygdomme Syddjurs

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

Figur 2.20.R Forekomsten af kroniske sygdomme Viborg

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

Figur 2.20.S Forekomsten af kroniske sygdomme Århus

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

Tabel 2.8 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

– hyppigste forekomst i forhold til alder, køn og uddannelsesniveau . . 102

Figur 2.21 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme

(aktuel sygdom og eftervirkninger) – køn og alder . . . . . . . . . . . . . . 104

Figur 2.22 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme

(aktuel sygdom og eftervirkninger) – uddannelsesniveau . . . . . . . . . 107

Figur 2.23 Hvor mange har en kronisk sygdom? Forekomsten af

kronisk sygdom opgjort efter tre forskellige kriterier . . . . . . . . . . . . 110

Figur 2.24 Forekomsten af 18 kroniske sygdomme

(aktuel sygdom og eftervirkninger) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

Figur 2.25 Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til alder – mænd . . . . . 112

Figur 2.26 Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til alder – kvinder . . . . 112

Figur 2.27 Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til uddannelsesniveau

– mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

Figur 2.28 Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til uddannelsesniveau

– kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

Figur 2.29 Andel med dårligt selvvurderet helbred

i forhold til antallet af kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

Figur 2.30 Andel der er hæmmet af sygdom

i forhold til antallet af kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

Figur 2.31 Andel der er meget hæmmet af sygdom

i forhold til antallet af kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

Figur 2.32 Andel der har brug for hjælp til deres daglige gøremål

i forhold til antallet af kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

Figur 2.33 Forekomsten af multisygdom – kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

Sundhedsvaner

Rygning

Figur 3.1 Rygevaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

Figur 3.2 Dagligrygere – køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126

Figur 3.3 Dagligrygere – køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . 128

Figur 3.4 Dagligrygere – personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år)

– uden for og på arbejdsmarkedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

Figur 3.5 Dagligrygere i kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

10

region midtjylland


Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 3.6 Dagligrygere – kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132

Figur 3.7 Dagligrygere – brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

Figur 3.8 Rygning i hjem med børn 0-15 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135

Figur 3.9 Personer der bor sammen med børn 0-15 år, hvor der bliver røget

indendørs i hjemmet hver dag – kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136

Alkohol

Figur 3.10 Tre former for alkoholforbrug: lavrisikoforbrug, moderat forbrug og

højrisikoforbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

Figur 3.11 Tre former for risikabelt alkoholforbrug: rusdrikkeri, storforbrug

og afhængighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

Figur 3.12 Udbredelsen af risikabelt alkoholforbrug: rusdrikkeri, storforbrug

og afhængighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

Figur 3.13 Drikker 5+ genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere

– køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142

Figur 3.14 Andelen med et storforbrug af alkohol

–køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144

Figur 3.15 Tegn på alkoholafhængighed (CAGE-C)

– køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

Figur 3.16 Risikabelt alkoholforbrug – mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

Figur 3.17 Risikabelt alkoholforbrug – kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

Figur 3.18 Mænd med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug

– kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152

Figur 3.19 Kvinder med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug

– kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

Figur 3.20 Personer med mindst én af de tre risikable former for alkoholforbrug

– kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156

Figur 3.21 Personer med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug

– brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

Fysisk aktivitet

Figur 3.22 Moderat fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

– antal dage pr. uge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

Figur 3.23 Dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden . . . . . . . . . . 161

Figur 3.24 Andel der dyrker regelmæssig motion i fritiden

i forhold til antal dage med 30+ minutters aktivitet. . . . . . . . . . . . . 161

Figur 3.25 Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv i mindst 30 minutter?

køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

Figur 3.26 Dyrker idræt eller anden regelmæssig fysisk aktivitet i fritiden

– køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

Figur 3.27 Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv i mindst 30 minutter?

– kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166

Figur 3.28 Dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden – kommuner . . . . . . 168

Figur 3.29 Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv i mindst 30 minutter?

– kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170

Figur 3.30 Dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden

– kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171

Figur 3.31 Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv i mindst 30 minutter?

– brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172

Figur 3.32 Dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden – brancher . . . . . . . . 174

Kost

Figur 3.33 Det samlede kostmønster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177

Figur 3.34 Frugt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177

Region midtjylland

11


Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 3.35 Grønt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177

Figur 3.36 Fisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177

Figur 3.37 Fedt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177

Figur 3.38 Kostmønster – køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178

Figur 3.39 Kostmønster – mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180

Figur 3.40 Kostmønster – kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182

Figur 3.41 Kostmønster – kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184

Figur 3.42 Kostmønster – kroniske sygdomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186

Figur 3.43 Kostmønster – brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188

Overvægt

Figur 3.44 Befolkningens fordeling på vægtklasser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191

Figur 3.45 Overvægt – køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192

Figur 3.46 Svær overvægt – køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . 194

Figur 3.47 Overvægt – kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196

Figur 3.48 Overvægt – kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198

Figur 3.49 Overvægt – brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200

Figur 3.50 Befolkningen opdelt på antal sunde vaner:

kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202

Motivation og rådgivning

Rygning

Figur 4.1 Rygestopraten 2005-2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209

Figur 4.2 Rygere, der er holdt op med at ryge inden for de seneste fem år

– køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210

Figur 4.3 Rygere, der er holdt op med at ryge inden for de seneste fem år

– kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212

Figur 4.4 Rygere, der er holdt op med at ryge inden for de seneste fem år

– kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214

Figur 4.5 Rygere, der er holdt op med at ryge inden for de seneste fem år

– brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216

Figur 4.6 Vil du holde op med at ryge?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217

Figur 4.7 Ønsker du at stoppe med at ryge? fordelt på tobaksforbrug. . . . . . . 217

Figur 4.8 Dagligrygere der gerne vil stoppe med at ryge

– køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218

Figur 4.9 Dagligrygere der gerne vil stoppe med at ryge – kommuner . . . . . . . 220

Figur 4.10 Dagligrygere der gerne vil stoppe med at ryge

– kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222

Figur 4.11 Dagligrygere der gerne vil stoppe med at ryge – brancher . . . . . . . . . 224

Figur 4.12 Vil gerne have støtte og hjælp til rygestop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225

Figur 4.13 Ønsker støtte og hjælp til rygestop fordelt på tobaksforbrug . . . . . . . 225

Figur 4.14 Dagligrygere der gerne vil have støtte og hjælp til rygestop

– køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226

Figur 4.15 Dagligrygere der gerne vil have støtte og hjælp til rygestop

– kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228

Figur 4.16 Har din egen læge rådet dig til rygestop

inden for de seneste 12 måneder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230

Figur 4.17 Har modtaget råd fra lægen om rygestop

i forhold til tobaksforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230

Figur 4.18

Figur 4.19

Har modtaget råd fra lægen om rygestop

i forhold til ønsket om støtte og hjælp til rygestop . . . . . . . . . . . . . . 230

Dagligrygere der har fået råd fra lægen om at stoppe med at ryge

– kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232

12

region midtjylland


Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 4.20 Er det tilladt at ryge på din arbejdsplads? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234

Figur 4.21 Er det tilladt at ryge på din arbejdsplads?

– offentligt og privat ansat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236

Figur 4.22 Personer der i foråret 2010 var på en arbejdsplads,

hvor rygning var tilladt overalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237

Figur 4.23 Personer, der i foråret 2010 var ansat på arbejdspladser,

som ikke opfyldte minimumskravene til rygeregler – kommuner . . . . 238

Figur 4.24 Personer der i foråret 2010 var på en arbejdsplads,

hvor rygning er tilladt overalt – brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242

Alkohol

Figur 4.25 Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245

Figur 4.26 Ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug i forhold til ugentligt forbrug . . 245

Figur 4.27 Ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug

i forhold til tre former for risikabelt alkoholforbrug . . . . . . . . . . . . . 245

Figur 4.28 Personer med et risikabelt alkoholforbrug,

der ønsker at nedsætte forbruget – køn, alder og sociale forhold . . . . 246

Figur 4.29 Personer med et risikabelt alkoholforbrug,

der ønsker at nedsætte forbruget – kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . 248

Figur 4.30 Personer med et risikabelt alkoholforbrug,

der ønsker at nedsætte forbruget – kroniske sygdomme. . . . . . . . . 250

Figur 4.31 Personer med et risikabelt alkoholforbrug,

der ønsker at nedsætte forbruget – brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . 252

Figur 4.32 Har din egen læge rådet dig til at nedsætte dit alkoholforbrug

i løbet af de seneste 12 måneder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254

Figur 4.33 Har modtaget råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug

i forhold til ugentligt forbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254

Figur 4.34 Har modtaget råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug

i forhold til tre former for risikabelt alkoholforbrug . . . . . . . . . . . . . 254

Figur 4.35 Personer med et risikabelt alkoholforbrug,

som har fået råd fra lægen – kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . 256

Fysisk aktivitet

Figur 4.36 Vil du gerne være mere fysisk aktiv? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259

Figur 4.37 Hvordan vurderer du din fysiske form?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259

Figur 4.38 Ønsker at være mere fysisk aktiv i forhold til

antal dage med moderat fysisk aktivitet mindst 30 minutter . . . . . . . 259

Figur 4.39 Ønsker at være mere fysisk aktiv

i forhold til selvvurderet fysisk form . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259

Figur 4.40 Vil gerne være mere fysisk aktiv

– køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260

Figur 4.41 Vil gerne være mere fysisk aktiv – kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . 262

Figur 4.42 Vil gerne være mere fysisk aktiv – kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . 264

Figur 4.43 Vil gerne være mere fysisk aktiv – brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266

Figur 4.44 Har egen læge rådet dig til at dyrke motion

inden for de seneste 12 måneder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268

Figur 4.45 Har modtaget råd om motion i forhold til antal dage

med moderat fysisk aktivitet mindst 30 minutter . . . . . . . . . . . . . . 268

Figur 4.46 Har modtaget råd om motion

i forhold til selvvurderet fysisk form . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268

Figur 4.47 Har fået råd fra lægen om at være mere fysisk aktiv

– kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270

Kost

Figur 4.48 Vil du gerne spise mere sundt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273

Figur 4.49 Hvordan vurderer du dine kostvaner alt i alt? . . . . . . . . . . . . . . . . . 273

Region midtjylland

13


Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 4.50 Ønsker at spise mere sundt

i forhold til selvvurderede kostvaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273

Figur 4.51 Ønsker at spise mere sundt i forhold til kostmønster . . . . . . . . . . . . 273

Figur 4.52 Vil gerne spise mere sundt – køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . 274

Figur 4.53 Vil gerne spise mere sundt – kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 276

Figur 4.54 Vil gerne spise mere sundt – kroniske sygdomme. . . . . . . . . . . . . . 278

Figur 4.55 Vil gerne spise mere sundt – brancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280

Figur 4.56 Har din egen læge rådet dig til at ændre kostvaner

inden for de seneste 12 måneder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282

Figur 4.57 Har modtaget råd om at ændre kostvaner i forhold til kostmønster . . 282

Figur 4.58 Har modtaget råd om at ændre kostvaner

i forhold til selvvurderede kostvaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282

Figur 4.59 Har fået råd fra lægen om at ændre kostvaner

– kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284

Overvægt

Figur 4.60 Vil du gerne tabe dig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287

Figur 4.61 Hvordan vurderer du selv din vægt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287

Figur 4.62 Ønsker ’i høj grad’ at tabe sig i forhold til vægtklasse . . . . . . . . . . . . 287

Figur 4.63 Ønsker ’i høj grad’ at tabe sig i forhold til selvvurderet vægt. . . . . . . 287

Figur 4.64 Sammenhæng mellem vægtklasse, vurdering af egen vægt

og ønske om vægttab – mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288

Figur 4.65 Sammenhæng mellem vægtklasse, vurdering af egen vægt

og ønske om vægttab – kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290

Figur 4.66 Overvægtige der ’i høj grad’ ønsker at tabe sig

– køn, alder og sociale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292

Figur 4.67 Overvægtige der ’i høj grad’ ønsker at tabe sig – kommuner . . . . . . . 294

Figur 4.68 Overvægtige der ’i høj grad’ ønsker at tabe sig

– kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296

Figur 4.69 Overvægtige der ’i høj grad’ ønsker at tabe sig – brancher . . . . . . . . 298

Figur 4.70 Har egen læge rådet dig til vægttab

inden for de seneste 12 måneder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300

Figur 4.71 Har modtaget råd fra lægen om vægttab

i forhold til vægtklasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300

Figur 4.72 Har modtaget råd om vægttab fra lægen

– kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302

Sammenligninger på tværs

Social ulighed i sundhed

Figur 5.1 Fordelingen af levekårsressourcer i den voksne befolkning (25-79 år)

i Region Midtjylland i 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309

Figur 5.2 (PSS>16) og levekårsressourcer - 2006 og 2010 . . . . . . . . . . . . . . . 310

Figur 5.3 (PSS>16) og levekårsressourcer - 2006 og 2010. . . . . . . . . . . . . . . 311

Figur 5.4 Andel med højt stressniveau (PSS>16) og levekårsressourcer . . . . . . 312

Figur 5.5 Multisygdom (4+ sygdomme) og levekårsressourcer

– 2006 og 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313

Figur 5.6 Dagligrygere og levekårsressourcer – 2006 og 2010 . . . . . . . . . . . . . 314

Figur 5.7 Svær overvægt og levekårsressourcer – 2006 og 2010 . . . . . . . . . . . 315

Figur 5.8 Dagligrygere, der gerne vil holde op og levekårsressourcer

– 2006 og 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316

Figur 5.9 Vil gerne være fysisk mere aktiv og levekårsressourcer

– 2006 og 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317

14

region midtjylland


Sundhedsprofil for region og kommuner

KRAM på tværs

Tabel 5.1 Sammenfald af risikoadfærd blandt mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . 321

Tabel 5.2 Sammenfald af risikoadfærd blandt kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 322

Figur 5.10 Lever ikke op til nogen anbefalinger

– køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324

Figur 5.11 Lever op til samtlige anbefalinger

– køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326

Figur 5.12 Lever ikke op til kost og fysisk aktivitet

– køn, alder og uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328

Borgernes ønsker til faciliteter i deres lokalområde

Figur 5.13 Er der noget, du personligt savner i det område, du bor i? . . . . . . . . . 332

Tabel 5.3 Er der noget, du personligt savner i det område, du bor i?

andelen der har svaret ’Ja, i høj grad’ opdelt på kommuner . . . . . . . . 333

Tabel 5.4 Er der noget, du personligt savner i det område, du bor i?

andelen der har svaret ’Ja, i høj grad’ opdelt på kommuner – 25-44 år . 334

Tabel 5.5 Er der noget, du personligt savner i det område, du bor i?

andelen der har svaret ’Ja, i høj grad’ opdelt på kommuner – 45-64 år . 335

Tabel 5.6 Er der noget, du personligt savner i det område, du bor i?

andelen der har svaret ’Ja, i høj grad’ opdelt på kommuner – 65-79 år . 336

Demografiske og sociale forhold

Demografiske forhold

Figur 6.1 Indbyggere i kommunerne fordelt på aldersgrupperne

under 16 år, fra 16 til 64 år og over 65 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342

Figur 6.2 Befolkningstæthed i kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346

Sociale forhold

Figur 6.3 Samlivsstatus i kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 348

Figur 6.4 Andelen der bor sammen med børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350

Figur 6.5 Beboelse i ejer- eller lejeboliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352

Figur 6.6 Boligpriser i m2 i kommunerne 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 354

Figur 6.7 Befolkningens højeste fuldførte uddannelse 2010 . . . . . . . . . . . . . . 356

Figur 6.8 Gennemsnitlig indkomst i kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 358

Figur 6.9 Fordeling af beskæftigede, arbejdsløse, uddannelsessøgende,

førtidspensionister og andet i kommunerne (2009) . . . . . . . . . . . . . 360

Figur 6.10 Kortere- og længerevarende helbredsbetingede

overførselsindkomster (2009) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362

Figur 6.11 Andelen af beskæftigede

i de tre største brancher i kommunerne (2009) . . . . . . . . . . . . . . . . 364

Figur 6.12 Sundhedsudgifter pr. borger fordelt på aktivitetsbestemte udgifter,

sundhedsfremme og forebyggelse og øvrige udgifter i kommunerne. 366

Figur 6.12 Antal lægebesøg pr. borger i kommunen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 368

Region midtjylland

15


Sundhedsprofil for region og kommuner

sammenfatning

Sundhedsprofilen for Region Midtjylland bygger på

Hvordan har du det? 2010, en spørgeskemaundersøgelse

om sundhed, sygdom og trivsel blandt borgerne i Region

Midtjylland i alderen fra 16 år og op. Der blev udsendt

et spørgeskema til 52.400 tilfældigt udvalgte borgere.

Dataindsamlingen fandt sted fra februar til maj 2010.

Svarprocenten for den samlede undersøgelse er 65 %.

I denne rapport beskrives sundhedstilstanden blandt den

voksne del af befolkningen i Region Midtjylland i alderen

25-79 år. Borgere af anden etniske baggrund end dansk

indgår ikke i rapportens resultater.

I Region Midtjylland blev en tilsvarende undersøgelse gennemført

i 2006 blandt den voksne del af befolkningen (etniske

danskere i alderen 25-79 år). Det giver mulighed for

at følge udviklingen i befolkningens sundhedstilstand fra

2006 til 2010. Udviklingen i befolkningens sundhedstilstand

fra 2006 til 2010 er beskrevet i sammenligningsbindet.

Helbred og sygdom

Selvvurderet helbred. Hovedparten af den voksne befolkning

i Region Midtjylland oplever, at de har et godt

helbred. Der er dog 14 %, som vurderer deres helbred

som dårligt, hvilket svarer til godt 100.000 borgere.

Der er en betydelig social ulighed i selvvurderet helbred

opgjort i forhold til uddannelsesniveau, om man bor i

ejer- eller lejebolig og om man er i arbejde eller ej.

Der har ikke været nogen væsentlig ændring i selvvurderet

helbred i befolkningen som helhed fra 2006 til 2010.

Smerter i muskler og skelet. Hovedparten af den voksne

befolkning havde haft smerter i muskler og skelet inden

for de foregående 14 dage, da de besvarede spørgeskemaet,

de fleste dog blot i lettere grad. Hver fjerde havde

imidlertid været meget generet af muskel-skeletsmerter,

hvilket svarer til knap 200.000 personer. Det er en lille

stigning fra 2006 til 2010.

Flere kvinder end mænd havde været meget generet af

muskel-skeletsmerter.

Der er en udtalt social ulighed i forekomsten af muskelskeletsmerter

opgjort i forhold til uddannelsesniveau,

om man bor i ejer- eller lejebolig og om man er i arbejde

eller ej.

Stress. En femtedel af den voksne befolkning har det

højeste stressniveau målt ved hjælp af Perceived Stress

Scale. Fra 2006 til 2010 er der ikke sket ændringer i andelen

med et højt stressniveau i befolkningen som helhed.

Der er en social ulighed i stressniveauet, som kommer til

udtryk ved, at stressniveauet er lavest hos personer med

flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde

og ægtefælle/samlever.

Funktionsevne. Det generelle billede for funktionsevnen

målt ved SF-12 er, at fysisk funktionsevne aftager med

alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen.

Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end

mænd, og der er en tydelig gradient i funktionsevne i

forhold til uddannelsesniveau. Personer med et lavt uddannelsesniveau

har den dårligste funktionsprofil inden

for alle køns-aldersgrupper.

Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme

varierer funktionsniveauet i betydelig grad i forhold til

køn, alder og uddannelsesniveau.

Kroniske sygdomme. Undersøgelsen belyser forekomsten

af 18 kroniske sygdomme eller eftervirkninger af

disse: syv potentielt livstruende kroniske sygdomme og

11 ikke-livstruende kroniske sygdomme.

I det samlede sygdomsbillede dominerer de ikke-livstruende

sygdomme med muskel-skelet-sygdomme som

den hyppigste gruppe. 30 % af den voksne befolkning i

Region Midtjylland har en muskel-skelet-sygdom. Andre

hyppige ikke-livstruende sygdomme er allergi, psykiske

lidelser samt migræne/hyppig hovedpine og tinnitus.

Blandt de potentielt livstruende sygdomme er hjertekar-sygdomme

de hyppigste.

Der er generelt sket en forøgelse af forekomsten af kronisk

sygdom fra 2006 til 2010. Forøgelsen er størst ved

forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi.

16

region midtjylland


sammenfatning

Sundhedsprofil for region og kommuner

Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller

flere kroniske sygdomme betegnet multisygdom. Der er

sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006

til 2010.

Sundhedsvaner

Rygning. Andelen af rygere blandt den voksne befolkning

i Region Midtjylland er 22 %. Der er sket et fald fra 27 %

siden 2006. Rygning er særligt udbredt i mindre ressourcestærke

grupper som fx blandt personer med lavt

uddannelsesniveau og personer i den erhvervsaktive alder

(25-64 år), der ikke har et arbejde. Det er også i disse

grupper, at faldet i andelen af rygere har været mindst.

I hjem med børn ryges der dagligt indendørs hos 9 %.

Andelen er mindre end i hjem uden børn. Der er sket en

betydelig ændring i perioden fra 2006 til 2010, idet andelen

i 2006 var 19 %.

Alkohol. I forhold til risikabelt alkoholforbrug har 11 % af

befolkningen et ugentligt storforbrug af alkohol, 11 %

drikker mere end 5 genstande mindst én gang om ugen

og 15 % viser tegn på alkoholafhængighed.

21 % har mindst én af de tre former for risikabelt alkoholforbrug.

Flere mænd end kvinder har et risikabelt

alkoholforbrug uanset alder og uddannelsesniveau.

På alkoholområdet er der ikke sket mærkbare ændringer

i perioden fra 2006 til 2010.

Fysisk aktivitet. Andelen af fysisk inaktive blandt voksne

midtjyder er 17 %. 32 % lever op til Sundhedsstyrelsens

anbefaling om mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet

6-7 dage om ugen.

Der er sket et fald i andelen af fysisk inaktive i perioden

2006 til 2010. Samtidig er der sket et fald i andelen, der

er moderat fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen 6-7

dagen om ugen.

53 % dyrker regelmæssig motion i fritiden. Dette er en

stigning fra 46 % i 2006.

Resultaterne for fysisk aktivitet peger på, at der er forskellige

mønstre for fysisk aktivitet i forskellige dele af

befolkningen. Fx er det gennemsnitlige antal dage med

moderat fysisk aktivitet højest for personer med lavt

uddannelsesniveau, mens andelen, der dyrker motion i

fritiden, er højest for personer med højt uddannelsesniveau.

Forklaringen er sandsynligvis, at arbejdet oftere er

forbundet med fysisk aktivitet hos de lavtuddannede end

hos de højtuddannede. Mange højtuddannede søger at

kompensere for det stillesiddende arbejde ved at dyrke

regelmæssig motion i fritiden.

Kost. 24 % af befolkningen har et sundt kostmønster og

lever dermed op til anbefalingerne på kostområdet. 12 %

har et usundt kostmønster. Mænd har i langt højere grad

end kvinder et usundt kostmønster. Derudover har unge

og personer med lavt uddannelsesniveau oftere end hele

befolkningen et usundt kostmønster.

Overordnet set er der sket en udvikling i kostmønsteret fra

2006 til 2010 i retning af, at befolkningen spiser sundere.

Overvægt. Andelen af overvægtige blandt den voksne

befolkning er 52 % fordelt på 16 % svært overvægtige og

37 % moderat overvægtige.

Andelen af svært overvægtige er større blandt personer,

der bor i lejebolig og personer i den erhvervsaktive alder

(25-64 år), som ikke er i arbejde.

Fra 2006 til 2010 er andelen af svært overvægtige steget

fra 14 % til 16 %. Andelen af overvægtige i alt er steget

fra 49 % til 52 %.

Motivation og rådgivning

Rygning. Inden for de seneste fem år er 25 % af dagligrygerne

i Region Midtjylland blevet eksrygere. En større

andel er stoppet med at ryge sammenlignet med 5-års

rygestopraten for 2006.

Flere personer med højt uddannelsesniveau, personer

der bor sammen med en partner samt personer der bor

sammen med børn er stoppet inden for perioden.

Størstedelen af dagligrygerne vil gerne stoppe med at

ryge. 74 % blandt personer, der ryger dagligt, vil gerne

stoppe. Andelen af dagligrygere, som ønsker at stoppe

med at ryge, er højere blandt højtuddannede og personer,

der bor sammen med børn. 46 % af de, som er motiveret

for rygestop, ønsker støtte og hjælp hertil.

38 % af dagligrygerne blevet rådet til rygestop af egen

læge. Særligt personer med kroniske sygdomme er blevet

det hertil.

I august 2007 trådte Lov om røgfri mijøer i kraft, og det

blev forbudt at ryge indendørs på de danske arbejds-pladser.

92 % af de erhvervsaktive i Region Midtjylland arbejdede

i 2010 på arbejdspladser, der levede op til rygelovens

minimumskrav. I 2006, forud for rygelovens ikrafttræden,

arbejdede 55 % af alle erhvervsaktive i Region Midtjylland

på en arbejdsplads, der levede op til den kommende lovs

minimumskrav. Der er således sket en kraftig opstramning

af rygereglerne på arbejds-pladserne, og færre udsættes i

dag for passiv rygning på arbejdspladsen.

Region midtjylland

17


Sundhedsprofil for region og kommuner

Sammenfatning

Alkohol. 26 % blandt personer med et risikabelt

alkoholforbrug ønsker at nedsætte forbruget. Særligt

midaldrende og personer med højt uddannelsesniveau,

som har et risikabelt alkoholforbrug, ønsker at nedsætte

deres alkoholforbrug.

2 % af de personer, som inden for de seneste 12 måneder

har været hos lægen, er blevet rådet til at nedsætte deres

alkoholforbrug. Dette gælder dog for 14 % blandt personer

med et storforbrug (højrisiko-forbrug) af alkohol.

Fysisk aktivitet. Størstedelen af befolkningen er motiveret

for at være mere fysisk aktiv. Ønsket om at være

mere fysisk aktiv har sammenhæng med det fysiske

aktivitetsniveau samt den selvvurderede fysiske form:

jo lavere aktivitetsniveau og jo dårligere form, jo større

ønske om at blive mere fysisk aktiv.

I alt er 18 % blevet rådet af lægen til at dyrke motion.

Blandt personer med en dårlig selvvurderet fysisk form

er 40 % blevet rådet hertil. Især personer med kroniske

sygdomme er blevet rådet af lægen til at dyrke motion.

Fx er 79 % med forbigående psykiske lidelser blevet

det hertil.

Kost. Over halvdelen af den voksne befolkning ønsker

at spise sundere. Ønsket om at spise mere sundt er bl.a.

større blandt kvinder, unge og personer med højt uddannelsesniveau.

12 % er blevet rådet af lægen til at spise sundere. Blandt

personer, der vurderer egne kostvaner som usunde eller

meget usunde, er 72 % blevet rådet af lægen til at spise

sundere. En større andel blandt personer med kroniske

sygdomme er blevet rådet af lægen til at spise sundere.

Overvægt. I befolkningen som helhed er 20 % meget

motiverede for et vægttab. Blandt svært overvægtige

er 58 % meget motiverede. Blandt svært overvægtige

er det særligt kvinder, yngre personer, højtuddannede,

personer med børn i hjemmet og personer uden arbejde,

der er motiverede for at tabe sig.

13 % har fået råd fra lægen om vægttab. Blandt personer

med svær overvægt har 48 % modtaget råd om vægttab.

Der er flere overvægtige, som har kroniske sygdomme,

der er blevet rådet til vægttab.

18

region midtjylland


Sundhedsprofil for region og kommuner

Region midtjylland

19


Sundhedsprofil for region og kommuner

Summary

The health profile of Central Denmark Region is based

on the How are you? 2010 survey concerning health,

diseases and wellbeing among the citizens of Central

Denmark Region aged 16 and older. A questionnaire was

sent to 52,400 randomly chosen citizens. The data collection

took place between February and May 2010.

The overall response rate was 65 percent.

This report described the health condition of the adult

population (aged 25-79) in Central Denmark Region. The

answers from citizens with another ethnic background

than Danish have not been included in the report’s results.

In Central Denmark Region an equivalent survey was

carried out in 2006 among the adult part of the population

(ethnic Danes aged 25-79). This allows for the

opportunity to track the development in the population’s

health condition from 2006 to 2010. The development of

the population’s health condition from 2006 to 2010 is

described in the comparative report.

Health and diseases

Self-rated health. The main part of Central Denmark

Region’s adult population finds itself to be in good health.

However, 14 percent or about 100,000 citizens assess

their health as poor.

There is a distinct social inequality in self-rated health

assessed with regard to educational level, housing, and

employment.

No significant change between self-rated health in the

overall population has been found when comparing the

results from 2006 and 2010.

Muscular or skeletal pain. The main part of Central Denmark

Region’s adult population has suffered from muscular

or skeletal pain within two weeks of answering the

questionnaire. Most of them only experienced a minor

degree of pain. However, one in four or nearly 200,000

people were very hampered by muscular or skeletal pain.

This number has increased slightly from 2006 to 2010.

More women than men were very hampered by muscular

or skeletal pain.

There is a distinct social inequality in the occurrence of

muscular or skeletal pain assessed with regard to educational

level, housing, and employment.

Stress. One fifth of the adult population holds the highest

stress level measured on the Perceived Stress Scale.

No changes in the share of the overall population that

holds a high stress level have been registered between

2006 and 2010.

Social inequality in stress levels is reflected by the fact

that people with more resources in the shape of education,

owned home, employment, and a spouse or partner

has a lower stress level.

Functional capacity. The overall picture of functional

capacity measured by the SF-12 is that the physical functional

capacity decreases with age while the mental functional

capacity increases. Women generally have a poorer

functional capacity profile than men and there is a clear

gradient in functional capacity related to educational level.

People with a low educational level have the poorest

functional capacity profile within all sex-age groups.

Among people with one or more prolonged diseases the

functional capacity level varies to an extent degree with

regard to sex, age, and educational level.

Chronic diseases. The survey sheds light upon the occurrence

of 18 chronic diseases or the after-effects of

these: Seven potentially life-threatening chronic diseases

and 11 non-life-threatening chronic diseases.

In the overall pathological picture the non-life-threatening

diseases dominate with muscular and skeletal

diseases as the most common group. 30 percent of

Central Denmark Region’s adult population suffer from

a muscular or skeletal disease. Other frequently occurring

non-life-threatening diseases are allergy, mental

illnesses, tinnitus, and migraine/frequent headaches.

Among the potentially life-threatening diseases, cardiovascular

diseases occur most frequent.

20

region midtjylland


summary

Sundhedsprofil for region og kommuner

Generally there has been an increase in the occurrence

of chronic diseases from 2006 to 2010. The following

diseases have experienced the largest increase: Hypertension,

osteoarthritis/chronic polyarthritis, and allergy.

More than half of the chronically ill citizens suffer from

two or more chronic diseases. This has been referred to

as being multi-diagnosed. There has been an increase in

the number of the occurrence of multi-diagnoses from

2006-2010.

Health behavior

Smoking. The rate of smokers among Central Denmark

Region’s adult population is 22 percent. This number has

fallen from 27 percent in 2006. Smoking is particularly

widespread among lesser resourceful groups such as

citizens with a low educational level and unemployed

citizens, except those who are on the national pension

scheme. The slightest fall in the rate of smokers has

occurred in these groups.

Among smokers, indoor smoking occurs in 9 percent of

the households with children (aged 0-15). This share is

smaller than the one concerning households without

children. There has been a significant fall in the share of

households with children in which smoking occurs from

2006-2010, since the 2006 share of households with

children where indoor smoking occurred was 19 percent.

Alcohol. With regard to a risky alcohol consumption

behavior, 11 percent of the adult population are heavy

drinkers on a weekly basis, 11 percent drink more than

five units at a time at least once a week, and 15 percent

show signs of alcohol dependence.

21 percent hold at least one of the three types of risky

alcohol consumption behavior. More men than women

have a risky alcohol consumption behavior regardless of

age and educational level.

In the area of alcohol consumption no significant changes

have occurred from 2006 to 2010.

Physical activity. The share of physically inactive among

adult citizens of Central Denmark Region is 17 percent.

32 percent live up to the recommendations made by the

National Board of Health stating that a person should be

moderately physically active for at least 30 minutes six to

seven days a week.

From 2006 to 2010 there has been a decrease in the

number of citizens who are physically inactive. At the

same time there has been a decrease in the number of

citizens who are moderately physically active for at least

30 minutes six to seven days a week.

53 percent exercise regularly in their spare time. This

number has risen from 46 percent in 2006.

The results concerning physical activity point to different

patterns for physical activity in different parts of the

population. For instance, the average number of days

with moderate physical activity is highest for citizens

with a low educational level, while the share of citizens

who exercise in their spare time is largest for citizens

with a high educational level. A plausible explanation is

that work is more likely to include physical activity when

the educational level is low. As a consequence, those

with high educational levels compensate for their sedentary

work by exercising regularly in their spare time.

Diet. 24 percent of the population eat a healthy diet that

lives up to the recommendations in this area. 12 percent

eat an unhealthy diet. Men eat by far more unhealthy

diets than women do. Furthermore, young people and

citizens with a low educational level eat unhealthy diets

more often than the population as a whole.

Generally, people eat more healthy diets in 2010 than

they did in 2006.

Overweight. The share of overweight citizens in the

adult population is 52 percent distributed on 16 percent

obese and 37 percent moderately overweight.

The share of obese citizens is larger among people in

rented homes and unemployed people aged 25-64.

The share of obese citizens has risen from 14 percent in

2006 to 18 percent in 2010. The overall share of overweight

citizens has risen from 49 percent to 58 percent.

Motivation and counseling

Smoking. Within the last five years 25 percent of Central

Denmark Region’s daily smokers have become ex-smokers.

Compared with the five-year smoking cessation rate

of 2006, more citizens have quit smoking.

More people with high education levels, people who have

a spouse or partner and people who live together with

children have quit smoking compared to the population

as a whole.

The main part of the daily smokers would like to quit

smoking. 74 percent of the daily smokers would like to

quit. The share of daily smokers who wish to quit smoking

is larger among the highly educated and people who

live together with children. 46 percent of those who are

motivated to quit smoking would like help and support

for the purpose.

Region midtjylland

21


Sundhedsprofil for region og kommuner

summary

38 percent of the daily smokers have been advised by

their general practitioner to quit smoking. Especially

citizens who suffer from chronic diseases have been

advised to quit smoking.

In August 2007 the Law of smoke-free environments

came into force. The law made it illegal to smoke indoors

on Danish workplaces. 92 percent of Central Denmark

Region’s workforce work in workplaces that live up to

the minimum requirements of the law in 2010. Prior to

the law’s coming into force in 2006, 55 percent of the

Region’s workforce worked in workplaces that lived up

to the minimum requirements of the upcoming law. A

strong tightening of the smoking rules has thus taken

place in the workplaces and fewer people are now exposed

to passive smoking in their workplace.

women, younger people, highly educated people, people

who live together with children, and unemployed people

who are motivated to lose weight.

13 percent have received advice from their general

practitioner regarding weight loss. 48 percent of the

obese citizens have received advice regarding weight

loss. More overweight people with chronic diseases have

been advised to lose weight.

Alcohol. 26 percent among those with risky alcohol consumption

behavior wish to lower their consumption level.

Especially middle aged and people with a high education

level who have risky alcohol consumption behavior wish

to lower their alcohol consumption level.

2 percent of those who have consulted their general

practitioner within the last 12 months have been advised

to lower their alcohol consumption level. This applies to

14 percent of those who are heavy drinkers.

Physical activity. The main part of the population is motivated

for becoming more physically active. The wish for

a more active life is connected with the physical activity

level and the self-rated physical fitness: The lower the

activity level and the worse the physical condition, the

greater the wish of becoming more physically active.

All in all, 18 percent have been advised to exercise by

their general practitioner. Among citizens with bad selfrated

physical conditions 40 percent have been advised

to exercise. Especially chronically ill citizens have been

advised to exercise by their general practitioner. For

example, 79 percent of those who suffer from temporary

mental illnesses have been advised to exercise.

Diet. More than half of the adult population wishes to eat

more healthily. The wish to eat more healthily is strongest

among women, younger people, and the highly educated.

12 percent have been advised to eat more healthily by

their general practitioner. Among those who rate their

own diets as unhealthy or very unhealthy, 72 percent

have been advised to eat more healthily by their general

practitioner. A fairly large share of those who suffer from

chronic diseases have been advised to eat more healthily

by their general practitioner.

Overweight. In the population as a whole 20 percent are

very motivated to lose weight. Among the obese 58 percent

are very motivated. Among the obese it is especially

22

region midtjylland


Sundhedsprofil for region og kommuner

Region midtjylland

23


Sundhedsprofil for region og kommuner

indledning

Indhold

Sundhedsprofilen består af to bind, hovedrapporten,

der beskriver sundhedstilstanden i Region Midtjyllands

voksne befolkning i 2010, samt et sammenligningsbind,

der beskriver udviklingen fra 2006 til 2010.

Emnerne i sundhedsprofilen er valgt, fordi de rangerer højt

på den sundhedsfaglige og sundhedspolitiske dagsorden.

Hovedrapporten indeholder følgende kapitler:

Helbred og sygdom. Kapitlet beskriver befolkningens

helbred ud fra tre synsvinkler: Oplevelsen af eget helbred

i form af selvvurderet helbred, muskel-skeletsmerter og

stress, der har indflydelse på bl.a. livskvalitet, tilknytning

til arbejdsmarkedet og brug af sundhedsvæsnet. Fysisk,

psykisk og social funktionsevne på grundlag af et mål

for helbredsrelateret livskvalitet (SF12). Kronisk sygdom

ud fra udbredelsen af en række enkeltsygdomme samt

forekomsten af multisygdom, det vil sige flere sygdomme

samtidig. Forebyggelse, behandling og rehabilitering

i forhold til kronisk sygdom må betragtes som sundhedsvæsenets

hovedudfordring i disse år.

Sundhedsvaner. Kapitlet beskriver befolkningens vaner

med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion - de såkaldte

KRAM-faktorer. Desuden beskrives forekomsten af

overvægt. Indsatser i forhold til kost, rygning, alkohol, motion

samt overvægt spiller en nøglerolle i forhold til fremme

af sundhed og trivsel og forebyggelse af kronisk sygdom.

Motivation og rådgivning. Den enkeltes motivation for

at ændre sine vaner og omgivelsernes støtte til at gennemføre

disse ændringer er vigtige forudsætninger

for fremme af en sund levevis i befolkningen. Kapitlet

beskriver befolkningens motivation for at ændre på sine

sundhedsvaner samt i hvilket omfang, borgerne har

fået råd hos egen læge om at ændre sundhedsvaner.

Det er gjort op hvor mange, der er holdt op med at ryge

inden for de seneste fem år. Desuden beskrives i hvilket

omfang, arbejdspladsernes rygeregler lever op til rygelovens

minimumskrav.

Sammenligninger på tværs. I dette kapitel belyses tre

tværgående temaer: Social ulighed i sundhed, ”KRAM på

tværs”, hvor hyppigheden af forskellige kombinationer

af KRAM-faktorer beskrives, samt Borgernes ønsker til

sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde som

fx cykelstier og indendørs motionstilbud.

Demografiske og sociale forhold. Kapitlet indeholder en

beskrivelse af udvalgte demografiske, sociale og økonomiske

forhold i de 19 kommuner i Region Midtjylland.

Formålet er at belyse forskelle og ligheder i kommunernes

udfordringer og muligheder i forhold til at levere

service- og sundhedsydelser til borgerne.

Hvordan har du det? 2010 indeholder oplysninger om flere

andre emner, bl.a. ulykker, fysisk og psykisk arbejdsmiljø,

søvn, genoptræning, lægesøgningstilbøjelighed, holdninger

til forebyggelsespolitik, vold samt behov for hjælp

til dagligdagens gøremål. Der vil senere blive offentliggjort

separate analyser af disse emner.

Metode

Analytisk fokus. Formålet med sundhedsprofilen er at

frembringe viden, der kan omsættes til praktisk handling

i sygehusvæsen, praksissektor og kommuner. Dette har

ligget til grund for valg af analytisk fokus i sundhedsprofilen.

Den aktuelle sundhedstilstand og ændringer siden 2006.

Det er relevant både at beskrive den aktuelle sundhedstilstand

samt udviklingen siden 2006.

Hovedrapporten omhandler sundhedstilstanden i 2010.

Desuden omtales de vigtigste ændringer i sundhedstilstanden

fra 2006 til 2010. Sammenligningsbindet indeholder

en mere detaljeret sammenligning af sundhedstilstanden

i 2006 og 2010. I hovedrapporten er der henvisninger til

de figurer og sider i sammenligningsbindet, hvor man kan

finde de relevante oplysninger.

Afgrænsning af befolkning. Der er lagt vægt på sammenlignelighed

mellem 2006 til 2010. Derfor omfatter analyserne

i nærværende rapport ikke samtlige deltagere i

Hvordan har du det? 2010, men den del, der svarer til

deltagerne i Hvordan har du det? 2006. Det vil sige:

24

region midtjylland


indledning

Sundhedsprofil for region og kommuner

• danske statsborgere

• i alderen 25-79 år

• bosiddende i Region Midtjylland

• med mindst én forælder født i Danmark

Ud over denne gruppe omfatter Hvordan har du det?

2010 unge (16-24 år), ældre (80 år og opefter) og personer

med anden etnisk baggrund end dansk. Der vil

blive udarbejdet en særskilt sundhedsprofil for unge, der

fokuserer på sundhedsmæssige problemstillinger, der

især er relevante for denne aldersgruppe.

Data vedrørende personer med anden etnisk baggrund

end dansk samt ældre vil ligeledes blive inddraget i fremtidige

analyser, hvor det skønnes relevant. Datagrundlaget

for disse grupper er dog svagt, idet det omfatter

forholdsvis få personer, og svarprocenten er lav på grund

af den benyttede dataindsamlingsmetode (selvudfyldte

spørgeskemaer), hvilket kan rejse tvivl om repræsentativiteten.

Ved de enkelte emner er der lavet specifikke analyser

i forhold til relevante målgrupper og arenaer. De gennemgående

analysedimensioner er:

Køn, alder og sociale forhold. Køn, alder og sociale

forhold kan på forskellig måde bruges til at afgrænse

arenaer og målgrupper ved tilrettelæggelse af lokale

sundhedsindsatser. Derfor beskrives variationen i

sundhedstilstanden mellem mænd og kvinder og mellem

personer i forskellige aldersgrupper.

Det er en vigtig sundhedspolitisk målsætning at arbejde

for større social lighed i sundhed. Det er derfor relevant

at beskrive eksisterende sociale forskelle i sundhed. Som

gennemgående mål for social position er brugt uddannelsesniveau.

Se endvidere afsnittet om social ulighed i

sundhed i kapitlet Sammenligninger på tværs.

Der er medtaget følgende andre sociale kendetegn: samlivssituation,

hvorvidt man bor i ejerbolig eller lejebolig,

om man bor sammen med børn i alderen 0-15 år eller ej

og om man er i arbejde eller ej, hvis man er i den erhvervsaktive

alder (25-64 år).

Kommuner. En vigtig målgruppe for sundhedsprofilen

er kommunerne. Der er derfor foretaget analyser på

kommuneniveau. I de fleste tilfælde er resultater på

kommuneniveau præsenteret både som tabelgrafer og

kort. Kortene muliggør, at man kan se, om der er tydelige

geografiske mønstre i fx alkoholvaner eller overvægt.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at det ikke kun

er oplysninger på kommuneniveau, der er relevante for

beslutningstagere og fagfolk i kommunerne. Fx gør de

sociale forskelle i sundhed, der beskrives på regionsniveau,

sig også gældende i hver enkelt af de 19

kommuner.

Kronisk syge. Ved tilrettelæggelsen af det sundhedsfremmende

og forebyggende arbejde i forhold til mennesker

med en kronisk sygdom er det vigtigt at vide, hvor

mange patienter, der ryger, er svært overvægtige mv.

Derfor er sundhedsvanerne hos kronisk syge beskrevet

i kapitlet Sundhedsvaner. Motivationen for at ændre på

usunde vaner, og hvorvidt man har modtaget rådgivning

hos egen læge om livsstilsændringer, er beskrevet i

kapitlet Motivation og rådgivning.

Brancher. Arbejdspladsen er en vigtig arena i arbejdet

for at forbedre befolkningens sundhed. Derfor er der

ligeledes i kapitlerne om Sundhedsvaner og om Motivation

og rådgivning foretaget analyser af den erhvervsaktive

befolkning opdelt på 19 brancher.

Dataindsamling

Data til Hvordan har du det? 2010 blev indsamlet ved

hjælp af to spørgeskemaer, et til unge (16-24 år) og et til

voksne (25 år og derover). Nærværende rapport bygger

på data fra voksenskemaet.

I begge skemaer indgår 52 nationale spørgsmål, der er

benyttet i alle Hvordan har du det?-undersøgelserne i

2010. Desuden indgår et antal spørgsmål, der er specifikke

for Hvordan har du det? i Region Midtjylland.

Der er så vidt muligt brugt spørgsmål, der er afprøvet

og valideret. Voksenskemaet er en revideret udgave af

spørgeskemaet, der blev benyttet i Hvordan har du det?

2006, og en betydelig del af spørgsmålene er benyttet i

begge undersøgelser.

Undersøgelsens stikprøve omfattede 52.400 personer

udtrukket tilfældigt fra cpr-registeret blandt personer,

der var fyldt 16 år, og som var bosiddende i Region

Midtjylland.

For at sikre et tilstrækkeligt datamateriale fra alle 19

kommuner er der udtrukket 2.500 personer fra hver

kommune, dog 8.200 fra Århus, hvilket muliggør analyser

på bydelsniveau, og 1.700 på Samsø. Den mindre stikprøve

på Samsø skyldes, at det i den nationale aftale om

sundhedsprofiler er besluttet, at der i hver kommune

højst må udtrækkes 40 % af den samlede befolkning på

16 år og derover.

Spørgeskemaet blev postomdelt fra den 5. februar 2010,

og der blev udsendt op til tre rykkere pr. deltager. Der

er modtaget 34.168 udfyldte spørgeskemaer. Svarprocenten

er 65 %.

Den del af datamaterialet, der er benyttet i nærværende

rapport, jvnf. ovenfor, omfatter 27.911 besvarelser svarende

til en svarprocent på 69 %. Det er samme svarprocent,

som blev opnået i 2006.

Region midtjylland

25


Sundhedsprofil for region og kommuner

indledning

Statistisk analyse

Vægtning. Da der er udtrukket 2.500 personer pr. kommune

uanset befolkningsstørrelse (dog 8.200 i Århus

og 1.700 på Samsø), er borgerne i nogle kommuner

overrepræsenterede i stikprøven, mens andre er underrepræsenterede.

Der er korrigeret for forskelle i

udtrækssandsynlighed i den statistiske analyse ved

hjælp af vægtning.

Der er desuden korrigeret for forskelle i svarprocenter i

forhold til en række kendetegn, for på den måde at gøre

data mere repræsentative. Til dette formål er benyttet en

avanceret vægtningsprocedure (1), hvor der ikke blot er

vægtet i forhold til køn, alder og kommune, som tilfældet

var i 2006-undersøgelsen, men hvor der desuden er inddraget

supplerende information om bortfald i forhold til

en række sociale baggrundsvariable.

Vægtningsproceduren er foretaget af Danmarks Statistik

ved at koble datasættet ved hjælp af cpr-nummer

med en række af Danmarks Statistiks registre. Der er

benyttet en samlet vægt pr. svarperson til at korrigere

for forskelle i udtrækssandsynlighed.

Af hensyn til sammenligneligheden med data fra Hvordan

har du det? 2006 er disse data vægtet om efter den

beskrevne metode. Man vil derfor kunne konstatere små

afvigelser mellem tallene for 2006 i sammenligningsbindet

og de tilsvarende tal i Hvordan har du det? Sundhedsprofil

for region og kommuner fra 2006. Forskellene

er udtryk for, at der er brugt to forskellige metoder til at

korrigere for bortfald. Det må antages, at de omvægtede

tal fra Hvordan har du det? 2006 er tættere på de sande

værdier, end de tal, der blev offentliggjort i 2006.

Signifikansniveau. Til alle statistiske test er der benyttet

et signifikansniveau på p≤0,05. Hvis ikke andet er angivet,

er der i alle tabeller og grafer benyttet ujusterede tal.

Hvor det ved sammenligning mellem forskellige grupperinger

har været relevant, er der korrigeret for forskelle

i køn, alder og uddannelsesniveau ved hjælp af statistiske

modeller.

De statistiske analyser er foretaget ved hjælp af surveyprocedurerne

i statistikprogrammet Stata 11.

Beskrivelse af udvalgte variable

I det følgende beskrives udvalgte variable, der er brugt i

undersøgelsen.

Uddannelsesniveau. Den anvendte opdeling i uddannelsesniveau

bygger på det samlede antal års uddannelse

(fuldført eller igangværende), en person har

gennemgået fra skolestart til afslutning på en eventuel

erhvervsuddannelse.

Der er anvendt Dansk Uddannelsesnomenklatur (DUN),

der bygger på International Standard Classification of

Education (ISCED) (2).

DUN er en registrering af nuværende og tidligere

danske uddannelser af en varighed på mindst 80 timer.

Niveauopdelingen går fra 0 til 8. De ni niveauer er her

slået sammen til tre: lavt uddannelsesniveau, der svarer

til niveau 0-3 i DUN, middelhøjt uddannelsesniveau, der

svarer til niveau 4-5, og højt uddannelsesniveau, der

svarer til niveau 6-8.

Lavt uddannelsesniveau svarer i store træk til ufaglærte

og specialarbejdere. Middelhøjt uddannelsesniveau

omfatter i store træk lærlinge/elevuddannelser, andre

faglige uddannelser og korte videregående uddannelser.

Højt uddannelsesniveau omfatter personer med en mellemlang

og lang videregående boglig uddannelse.

Branchekode. Svarpersonerne er ud fra oplysninger om

nuværende eller tidligere stilling og erhverv opdelt på

brancher.

Til branchekodningen er benyttet Danmarks Statistiks

Dansk Branchekode 2007 (DB07) (3). DB07 bygger på

EU’s fælles branchenomenklatur NACE rev. 2. Branchekoden

omfatter 21 branchegrupper.

Helbredsbetinget overførselsindkomst. Variablen

angiver, om personen har modtaget helbredsbetinget

overførselsindkomst i en periode på 12 måneder forud

for besvarelsen af spørgeskemaet. Oplysningerne stammer

fra DREAM-databasen.

Variablen omfatter både permanente og midlertidige

ydelser, der er begrundet i helbredsmæssige forhold.

De permanente ydelser omfatter:

• skånejob

• fleksjob

• førtidspension

• fleksydelse

• invaliditetsydelse

• revalidering

De midlertidige ydelser omfatter:

• sygedagpenge

• ledighedsydelse

Medarbejdere

Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, har stået

for den praktiske gennemførelse af Hvordan har du det?

Det daglige arbejde, herunder udformning af spørgeskemaer,

indsamling af data, analyser og skrivning af rapport

er udført af en projektgruppe bestående af:

26

region midtjylland


indledning

Sundhedsprofil for region og kommuner

Finn Breinholt Larsen (projektansvarlig), Pia Vedel Ankersen,

Stine Poulsen, Dorte Søe (til 31.10.2010) og Stinne

Møller Christensen (fra 1.10.2010).

Endvidere har redaktionssekretær Gerd Nielsen medvirket

ved grafisk tilrettelæggelse af spørgeskemaer.

Projektleder Søren Sønderup Beck har deltaget i

udformningen af spørgeskemaer og i forbindelse med

dataindsamlingen.

En følgegruppe bestående af følgende personer har

givet input og sparring til arbejdsprocessen:

• Anne Marie Thulstrup, ledende overlæge, Arbejdsmedicinsk

Klinik, Århus Universitetshospital, Region

Midtjylland

• Anna Glavind, kommunikationskonsulent, Center for

Folkesundhed, Region Midtjylland

• Claus Lassen Graversen, chefsygeplejerske, psykiatrien,

Region Midtjylland

• Diana Vig Lehmann, forebyggelseskonsulent, Viborg

Kommune

• Dorte Søe, AC-sekretær, Center for Folkesundhed,

Region Midtjylland

• Falka Skovgaard Frøslev, stabskonsulent, Horsens

Kommune

• Finn Breinholt Larsen, programleder, Center for

Folkesundhed, Region Midtjylland

• Henriette Haase Fischer, funktionsleder, Struer

Kommune

• Henrik Juul-Madsen, AC-fuldmægtig, Psykiatri og

Social, Region Midtjylland

• Inger Kruse Andersen, sundhedskoordinator, Randers

Kommune

• Jens Krogh, Centerchef, Center for Folkesundhed,

Region Midtjylland

• Jes Bak Sørensen, sundhedskonsulent, Århus

kommune

• Jørgen Nørskov, kontorchef, Primær Sundhed, Region

Midtjylland

• Katrine Svane Jørgensen, fuldmægtig, Sundhedsplanlægning,

Region Midtjylland

• Kirsten Vinther Jensen, kontorchef, Center for Folkesundhed,

Region Midtjylland

• Kristine Lindeneg Drejø, fuldmægtig, Regionalt Sundhedssamarbejde,

Region Midtjylland

• Lars Foged, praksiskonsulent, praktiserende læge,

Skjern

• Mette Just Kjølby, souschef, Center for Folkesundhed

• Pia Vedel Ankersen, sundhedskonsulent, Center for

Folkesundhed, Region Midtjylland

• Sine Møller Sørensen, fuldmægtig, Favrskov Kommune

• Stine Poulsen, sundhedskonsulent, Center for Folkesundhed,

Region Midtjylland

• Stinne Møller Christensen, AC-sekretær, Center for

Folkesundhed, Region Midtjylland

• Troels Paulsen, fuldmægtig, Regionalt Sundhedssamarbejde,

Region Midtjylland

Gruppen har holdt 5 møder.

Kommunikationskonsulenterne Anna Glavind og Søren

Sander Rasmussen har forestået kontakten til pressen.

Læge Tenna Juel har kodet de åbne spørgsmål vedrørende

langvarig sygdom i henhold til ICD10-klassifikation.

Datamanagerne Titina Vinther, Anne Marie Schak Jensen,

Louise Haltou Christensen og Jakob Hjort har stået for

datamanagement, herunder databaseadministration,

fejlretning og efterkodning.

Endvidere har en række studentermedhjælpere passet

borgertelefonen under dataindsamlingen, modtaget de

indkomne spørgeskemaer mv.

Spørgeskemaerne er tekstscannet hos Sønderby Konsulenter.

Grafisk tilrettelæggelse af spørgeskemaer er lavet af

Weitemeyer Design & Communication.

Grafisk tilrettelæggelse af rapporterne er lavet af

Design Concern.

Referencer

1. Fangel S., Linde P. C. & Thorsted B. L. (2007). Nye

problemer med repræsentativitet i surveys, som

opregning med registre kan reducere. Metode &

Data nr. 93.

2. Danmarks Statistik (2006). DUN 2006. Dansk Uddan

nelses-Nomenklatur. Danmarks Statistik og Under

visningsministeriet.

3. Danmarks Statistik (2007). Dansk Branchekode

2007 – DB07. Danmarks Statistik.

Region midtjylland

27


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Tre vinkler på befolkningens sundhed

Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af

den voksne befolknings sundhed i Region Midtjylland.

Begrebet sundhed tillægges mange forskellige betydninger,

og befolkningens sundhed kan derfor beskrives

på mange måder. Der er her valgt tre vinkler på sundhed,

som hver især siger noget væsentligt om sundhedstilstanden:

• Oplevelsen af eget helbred

• Fysisk, psykisk og social funktionsevne

• Forekomsten af langvarige sygdomme

Borgernes oplevelse af egen helbredstilstand er vigtig,

fordi det er et mål i sig selv, at så mange mennesker som

muligt har det godt og trives i dagligdagen. Men og

fordi talrige undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng

mellem oplevelsen af eget helbred og risikoen for

sygdom, død og andre helbredsrelaterede hændelser.

Fysisk, psykisk og social funktionsevne er vigtig, fordi det

giver viden om, i hvilket omfang borgerne kan klare sig

selv og deltage i samfundslivet. Helbredet kan begrænse

et menneskes fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.

Det kan for den enkelte og den nærmeste familie opleves

som en belastning. For samfundet udløser nedsat funktionsevne

behov for hjælp og reducerer arbejdsstyrken.

Forekomsten af langvarige sygdomme er den del af

beskrivelsen, der mest direkte vedrører det offentlige

sundhedsvæsen. Langvarig sygdom påvirker i forskellig

grad menneskers trivsel og funktionsevne og skaber

behov for undersøgelse, behandling, rehabilitering og

andre offentlige serviceydelser.

Selvvurderet helbred

Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af

sin helbredstilstand. Selvvurderet helbred kan betragtes

som personens opsummering af en række helbredsforhold,

der ikke beskrives udtømmende ved en oplistning af

symptomer, sygdomme og risikofaktorer (1). Vurderingen

indeholder vigtig information om helbredet og er ikke blot

en erstatning for en lægelig vurdering, når en sådan af

praktiske eller økonomiske grunde ikke kan gennemføres.

Undersøgelser har dokumenteret, at personer med dårligt

selvvurderet helbred har en øget risiko for bl.a. tidlig

død, kræft, hjertesygdomme, brug af sundhedsvæsenet,

sygefravær, medicinforbrug, forringet funktionsevne, arbejdsløshed

og førtidspension (2, 3). Selvvurderet

helbred har vist sig at være en selvstændig faktor til

forudsigelse af lægebesøg, hospitalsindlæggelser og

død selv efter, at der er korrigeret for sygdom, livsstil og

demografiske forhold (4, 5, 6).

Menneskers egen vurdering af deres helbred er derfor et

værdifuldt redskab, når man skal beskrive befolkningens

sundhedstilstand. En styrke ved selvvurderet helbred

som helbredsmål er, at det både omfatter den positive og

negative ende af sundhedsspekteret og ikke blot fravær/

forekomst af sygdom.

Selvvurderet helbred er i undersøgelsen belyst ved hjælp

af spørgsmålet ”Hvordan synes du, dit helbred er alt i

alt?” med svarmulighederne: ‘fremragende’, ‘vældig godt’,

‘godt’, ‘mindre godt’ og ‘dårligt’.

De tre første svarmuligheder betegnes i det følgende

som ‘godt helbred’, mens de to sidste svarmuligheder

betegnes som ‘dårligt helbred’.

Oplevelsen af eget helbred

Formålet med dette afsnit er at beskrive, hvordan borgerne

selv oplever deres helbred. Der benyttes et generelt mål:

selvvurderet helbred. Desuden beskrives forekomsten af to

almindelige helbredsgener: smerter i muskler og skelet og

stress.

Selvvurderet helbred i hele befolkningen

Figur 2.1 viser, hvordan svarene fordeler sig på det

generelle spørgsmål om selvvurderet helbred.

• 86 % af befolkningen vurderer, at de har et godt helbred

• 14 % vurderer, at de har et dårligt helbred

28

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.1

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?

Pct

Godt helbred 86 % Dårligt helbred 14 %

40

39

37

30

20

10

11

12

2

0

Fremragende

Vældig

godt

Godt

Mindre

godt

Dårligt

Hovedparten af den voksne befolkning i Region Midtjylland

oplever således, at de har et godt helbred. Omtrent

100.000 personer vurderer, at de har et dårligt helbred.

2006-2010. Der er ikke sket nogen væsentlig ændring i

selvvurderet helbred i befolkningen som helhed. Se figur

2.1.S i bind 2.

Region midtjylland

29


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.2

Dårligt selvurderet helbred - køn, alder og sociale forhold

Pct

Personer

Alle 14 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 107.000

Køn

Mand 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 48.000

Kvinde 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 59.000

Alder

25-34 6 ||||||||||||||||||| 9.000

35-44 10 ||||||||||||||||||||||||||||| 16.000

45-54 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 25.000

55-64 18 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 29.000

65-74 18 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 20.000

75-79 25 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.700

Uddannelsesniveau

Lavt 24 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 31.000

Middel 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 48.000

Højt 8 |||||||||||||||||||||||| 18.000

Bolig

Ejer 11 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 66.000

Lejer 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 39.000

Samlivssituation

Alene 19 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 33.000

Gift/samlevende 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 57.000

Børn i hjemmet 0-15 år

Ingen børn 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 70.000

Børn 9 |||||||||||||||||||||||||| 22.000

Arbejde (25-64 år)

I arbejde 7 |||||||||||||||||||||| 37.000

Ikke i arbejde 30 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 38.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

30

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Selvvurderet helbred ~ køn, alder og

sociale forhold

Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til

køn, alder og sociale forhold. Figur 2.2 tegner følgende

billede:

2006- 2010. Andelen med dårligt selvvurderet helbred

er faldet lidt i to aldersgrupper, 35-44 år og 65-74 år,

samt blandt personer med et lavt uddannelsesniveau.

Se figur 2.2.S i bind 2.

Køn. Flere kvinder end mænd vurderer deres helbred

som dårligt.

Alder. Andelen med dårligt selvvurderet helbred øges

stærkt med alderen og er fire gange højere blandt personer

på 75-79 år i forhold til personer på 25-34 år.

Uddannelsesniveau. Dårligt selvvurderet helbred er tre

gange så hyppigt hos personer med lavt uddannelsesniveau

i forhold til personer med højt uddannelsesniveau.

Bolig. Mens hver femte, der bor i lejebolig, vurderer sit

helbred som dårligt, er det kun hver tiende af dem, der

bor i ejerbolig.

Samlivssituation. Der er en markant større andel med

dårligt selvvurderet helbred blandt personer, der lever

alene, i forhold til personer, der er gift/samlevende.

Børn i hjemmet. Der er en lavere andel med dårligt selvvurderet

helbred blandt personer, der bor sammen med

børn, i forhold til personer, hvor der ikke er børn i hjemmet.

Arbejde. Der er en særdeles stærk sammenhæng mellem

arbejde og selvvurderet helbred blandt personer i den

erhvervsaktive alder. Fire gange så mange blandt personer

uden arbejde vurderer deres helbred som

dårligt i forhold til personer i arbejde.

Der er en signifikant større andel med dårligt selvvurderet

helbred end i befolkningen som helhed blandt:

• Kvinder

• Aldersgrupperne 55-64 år, 65-74 år og 65-79 år

• Personer med et lavt uddannelsesniveau

• Personer, der bor i lejebolig

• Personer, der lever alene

• Personer, der ikke bor sammen med børn

• Personer i den erhvervsaktive alder (25-65 år), der

ikke har et arbejde

Der er en signifikant mindre andel med dårligt selvvurderet

helbred end i befolkningen som helhed blandt:

• Mænd

• Aldersgrupperne 25-34 år og 35-44 år

• Personer med middel og højt uddannelsesniveau

• Personer, der bor i ejerbolig

• Personer, der er gift/samlevende

• Personer, der bor sammen med børn

• Personer i den erhvervsaktive alder (25-65 år), der

har et arbejde

Region midtjylland

31


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.3

Dårligt selvvurderet helbred - køn, alder og uddannelsesniveau

Pct

Lavt uddannelsesniveau

30

25

20

15

10

5

Mænd

Kvinder

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Pct

Middel uddannelsesniveau

30

25

20

15

10

5

0

Mænd

Kvinder

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Pct

Højt uddannelsesniveau

30

25

20

15

10

5

Mænd

Kvinder

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

32

region midtjylland


Helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Samspillet mellem køn, alder og

uddannelsesniveau

Der er et betydeligt samspil mellem de forskellige

demografiske og sociale faktorer med hensyn til selvvurderet

helbred. Figur 2.3 viser det komplekse samspil

imellem køn, alder og uddannelsesniveau.

Lavt uddannelsesniveau. Andelen med dårligt selvvurderet

helbred er generelt høj blandt lavtuddannede.

Forskellen mellem mænd og kvinder er desuden større

end i de to andre uddannelsesgrupper, idet en betydelig

større andel af kvinder end mænd har dårligt selvvurderet

helbred.

Sammenhængen mellem alder og selvvurderet helbred

er desuden svagere end i de to andre uddannelsesgrupper,

idet andelen med dårligt selvvurderet helbred er høj

i alle aldersgrupper. Der er et karakteristisk dyk i andelen

med dårligt selvvurderet helbred i aldersgruppen 65-74

år i forhold til gruppen på 55-64 år. Det hænger muligvis

sammen med, at mange i denne gruppe har et job, der

belaster dem fysisk, hvorfor en del i de første år efter

pensionen oplever en forbedring af deres helbred.

Middelhøjt uddannelsesniveau. I denne gruppe stiger

andelen med dårligt selvvurderet helbred med alderen.

Også i denne gruppe er der en større andel af kvinder

med dårligt selvvurderet helbred. Det gælder dog kun

blandt de yngre og blandt de ældste, hvorimod der ikke er

nogen forskel i aldersgruppen 55-74 år.

Højt uddannelsesniveau. De højtuddannede har den

laveste andel med dårligt selvvurderet helbred. Især

blandt de yngre aldersgrupper er der en markant lavere

andel med dårligt selvvurderet helbred end på de to

lavere uddannelsesniveauer.

Hos mændene øges andelen med dårligt selvvurderet helbred

betydeligt med alderen, mens der hos kvinderne er flest

med dårligt selvvurderet helbred i aldersgruppen 55-64 år.

De højtuddannede er den gruppe, hvori der er mindst

forskel i selvvurderet helbred mellem mænd og kvinder. I

fire ud af seks aldersgrupper er der ingen forskel. I aldersgruppen

55-64 år har flere kvinder end mænd et dårligt

selvvurderet helbred. I aldersgruppen 75-79 år er der

flere mænd end kvinder med dårligt selvvurderet helbred.

Region midtjylland

33


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.4

Dette Dårligt er selvurderet mastertekst helbred - kommuner

Pct

Personer

Samsø 17 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 600

Horsens 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.900

Randers 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.500

Syddjurs 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.300

Norddjurs 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.900

Lemvig 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.200

Skive 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.500

Herning 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.500

Struer 14 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.200

Århus 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 24.000

Odder 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.000

Silkeborg 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.200

Viborg 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.500

Ringkøbing-Skjern 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.600

Holstebro 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.500

Ikast-Brande 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.200

Favrskov 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.700

Hedensted 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.700

Skanderborg 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.400

Region Midtjylland 14 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 107.000

Dårligt selvvurderet helbred i

kommunerne

Figur 2.4 viser andelen med dårligt selvvurderet helbred i

de 19 kommuner i Region Midtjylland.

Andelen med dårligt selvvurderet helbred varierer fra

12 % i Århus til 17 % på Samsø. Forskellen mellem

kommunerne er ringe sammenlignet med forskellene i

forhold til køn, alder og sociale forhold.

Ingen af kommunerne har en statistisk signifikant højere

andel med dårligt selvvurderet helbred end befolkningen

som helhed.

2006-2010. Der har været et fald i andelen med dårligt

selvvurderet helbred i Holstebro og Struer. Se figur 2.3.S

i bind 2.

Sammenfatning

Hovedparten af den voksne befolkning i Region Midtjylland

oplever at have et godt helbred. Der er dog 14 %,

som vurderer deres eget helbred som dårligt, hvilket

svarer til godt 100.000 borgere.

Der har ikke været nogen væsentlig ændring i selvvurderet

helbred i befolkningen som helhed fra 2006 til 2010.

Der er store forskelle i selvvurderet helbred, når befolkningen

opdeles på køn, alder og sociale forhold. Der

er en betydelig social ulighed i selvvurderet helbred

opgjort i forhold til uddannelsesniveau, om man bor i

ejerbolig eller lejebolig og om man er i arbejde eller ej.

Der er dog sket et fald i andelen med dårligt selvvurderet

helbred blandt de lavtuddannede fra 2006 til 2010.

34

region midtjylland


Helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.4 fortsat

Dårligt selvvurderet helbred - kommuner (i pct)

Skive

14

Lemvig

15

Struer

14

Holstebro

13

Viborg

13

Randers

16

Favrskov

12

Norddjurs

15

Syddjurs

15

Ringkøbing-Skjern

13

Herning

14

Ikast-Brande

13

Silkeborg

13

Skanderborg

12

Horsens

16

Århus

14

Odder

14

Samsø

17

Hedensted

12

Flere kvinder end mænd oplever, at deres helbred er

dårligt. Det gælder mest udpræget i gruppen af lavtuddannede.

Andelen med dårligt selvvurderet helbred

stiger desuden med alderen.

Alder gør sig imidlertid gældende på forskellig måde alt

efter køn og uddannelsesniveau. Hos de lavtuddannede

er der en høj andel med dårligt selvvurderet helbred i alle

aldersgrupper. Hos de højtuddannede er der ikke stor

forskel på mænds og kvinders selvvurderede helbred.

Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne

er lille i forhold til de markante sociale forskelle i selvvurderet

helbred.

Region midtjylland

35


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Tabel 2.1

Risikofaktorer for kroniske smerter i ryg og nakke

Nakkesmerter Rygsmerter Modificerbar

Alder

Andre kroniske smerter

Nej

Måske

Begrænset bevægelighed i ryggen Sandsynligvis Måske

Dårligt selvvurderet helbred Sandsynligvis Måske

Ensidigt gentaget eller tungt arbejde Måske Ja

Fedme Sandsynligvis Ja

Fysisk inaktivitet

Ja

Genetik Sandsynligvis Sandsynligvis Nej

Høje jobkrav

Køn

Passiv rygning

Psykisk lidelse

Ja

Nej

Ja

Ja

Ringe social støtte Sandsynligvis Ja

Rygning

Stillesiddende arbejde

Ja

Ja

Utilfredshed med arbejde Måske Ja

Kilde: Michael T. Haneline & William C. Meeker: Introduction to public health for chiropractors. Jones & Bartlett Learning, 2009

36

region midtjylland


Helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Smerter i muskler og skelet

Smerter i muskler og skelet forekommer hyppigt hos

både børn og voksne (7). Det kan være tegn på sygdom

eller kroniske skader, men er det ikke i de fleste tilfælde,

og akutte smerter går som regel hurtigt over, også uden

behandling (8). Ikke desto mindre medfører muskelskeletsmerter

store personlige og samfundsmæssige

omkostninger.

Ondt i ryggen og andre former for muskel-skeletbesvær

udgør en af de hyppigste årsager til kontakt med

sundhedsvæsnet. Det anslås på baggrund af en auditundersøgelse,

at muskel-skeletsygdomme på landsplan

er årsag til mere end 2 mio. konsultationer årligt hos de

praktiserende læger (9).

Muskel-skeletlidelser er desuden årsag til cirka 25 %

af sygefraværet hos personer på sygedagpenge, 20 %

af de tilkendte førtidspensioner (10) og over 40 % af de

anmeldte arbejdsskader (11).

Muskel-skeletsmerter kan begrænse de daglige

aktiviteter og forringe livskvaliteten. Ofte er der tale

om enkeltstående, kortvarige episoder, men for en del

af befolkningen er det et tilbagevendende problem. For

en mindre del bliver smerterne kroniske og kan true

arbejdsevnen, være en belastning for familielivet og

vanskeliggøre deltagelse i sociale aktiviteter.

Der er således stor variation i forløbet og sværhedsgraden

af muskel-skeletsmerter. En engelsk undersøgelse

af patienter, der henvendte sig til deres praktiserende

læge med rygsmerter og som blev fulgt over

et halvt år, viste, at godt en tredjedel havde konstante

lette smerter, knap en tredjedel blev hurtigt smertefri, en

femtedel havde alvorlige vedvarende smerter, mens den

resterende ottendedel svingende mellem at have lette

og alvorlige smerter (12).

Man kender et stort antal risikofaktorer for udvikling af

muskel-skeletsmerter. Haneline og Meeker (2009) har

sammenstillet en række risikofaktorer for nakkesmerter

og rygsmerter i tabel 2.1 (13).

Man skelner ofte mellem individuelle og arbejdsrelaterede

risikofaktorer. Endvidere skelnes der mellem

fysiske, psykiske og sociale risikofaktorer. Ny forskning

udbygger jævnligt den eksisterende viden om risikofaktorer,

men generelt er forståelsen af de mekanismer, der

kæder risikofaktorerne sammen med muskel-skeletbesvær,

mangelfuld. Det vanskeliggør effektiv forebyggelse

og behandling (14).

Der er dog en udbredt enighed om, at psykiske og sociale

faktorer er væsentlige medvirkende årsager både til udvikling

af muskel-skeletbesvær og især til, om der bliver

tale om langvarige sygdomsforløb og kroniske tilstande

med tab af arbejdsevne osv. (15).

Forebyggelse af muskel-skeletbesvær har hidtil først og

fremmest rettet sig mod arbejdsmiljøet. Der er gjort en

indsats for at reducere omfanget af tunge løft, belastende

arbejdsstillinger og ensidigt, gentaget arbejde.

Nogle af de mest belastende jobs er desuden forsvundet

som følge af omstillingen fra industri til serviceerhverv.

Der findes imidlertid stadig mange jobs med belastende

muskel-skeletpåvirkninger. Regeringen har derfor i sin

strategi for arbejdsmiljøet i 2005 og igen i 2010 i Nye

veje til et bedre arbejdsmiljø prioriteret indsatsen mod

muskel-skeletpåvirkninger (16).

Ny forskning viser, at fysisk træning kan reducere

forekomsten af muskel-skeletsmerter på arbejdspladsen.

Fx kan fysisk træning være en måde at komme smerter

i skulder og nakke til livs på ved kontorarbejde (17). Det

peger frem mod nye typer af forebyggende indsatser

på arbejdspladsen, hvor man kombinerer ergonomiske

tiltag med motion (11).

Forebyggelse af muskel-skeletbesvær uden for

arbejdspladsen retter sig først og fremmest mod

personer, der allerede har problemet. Det er med andre

ord sekundær og tertiær forebyggelse, mens primær

forebyggelse indtil videre ikke har været mulig, fordi der

mangler viden om, hvad der virker.

Nogle af de elementer, der indgår i andre forebyggelsesindsatser,

har sandsynligvis en vis forebyggende virkning

på muskel-skeletsmerter. Det gælder regelmæssig motion,

der styrker muskler, sener, knogler og led. Indsatsen mod

rygning og svær overvægt vil sandsynligvis også på længere

sigt mindske forekomsten af muskel-skelet-smerter.

Sekundær og tertiær forebyggelse har til formål at sikre

funktionsniveau og arbejdsevne hos personer, der har

udviklet muskel-skeletbesvær, og forhindre tilbagefald.

Kun en mindre del af de borgere, der har muskel-skeletbesvær,

søger læge, resten klarer problemerne på anden

måde. Muskel-skeletbesvær behandles først og fremmest

af de praktiserende læger (18). I størstedelen af tilfældene

er det ikke muligt at give en effektiv behandling, der retter

sig mod årsagen til tilstanden, da denne ikke kendes.

Der er sket et generelt skift i behandlingsstrategi i de

senere år ved almindeligt forekommende muskel-skeletbesvær

som fx uspecifikke lænderygsmerter. Der lægges

i modsætning til tidligere vægt på fysisk aktivering

af patienterne, og at de i så vid udstrækning som muligt

fortsætter med deres normale, daglige gøremål (19, 20).

Langvarig sygemelding øger risikoen for permanent at

miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er der

i stigende grad fokus på en hurtig tværdisciplinær og

tværsektoriel indsats i forhold til personer, der er sygemeldt

med ondt i ryggen (21, 22).

Region midtjylland

37


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.5

Generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage

Alle

Meget generet Lidt generet Ikke generet

Pct Pct Pct

Ryg eller lænd 12 |||||||||||| 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 50 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Nakke eller skuldre 13 ||||||||||||| 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 49 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Arme, hænder, ben, knæ, 14 |||||||||||||| 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 47 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

hofter, led

Mindst et af de tre områder 24 |||||||||||||||||||||||| 54 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 22 ||||||||||||||||||||||

Mænd

Meget generet Lidt generet Ikke generet

Pct Pct Pct

Ryg eller lænd 10 |||||||||| 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 53 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Nakke eller skuldre 9 ||||||||| 35 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 56 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Arme, hænder, ben, knæ, 11 ||||||||||| 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 49 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

hofter, led

Mindst et af de tre områder 20 |||||||||||||||||||| 55 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 25 |||||||||||||||||||||||||

Kvinder

Meget generet Lidt generet Ikke generet

Pct Pct Pct

Ryg eller lænd 15 ||||||||||||||| 38 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 47 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Nakke eller skuldre 16 |||||||||||||||| 41 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 43 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

Arme, hænder, ben, knæ, 16 |||||||||||||||| 39 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 45 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

hofter, led

Mindst et af de tre områder 29 ||||||||||||||||||||||||||||| 52 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 19 |||||||||||||||||||

38

region midtjylland


Helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Forekomsten af muskel-skeletsmerter i

hele befolkningen og hos mænd og kvinder

I Hvordan har du det? er der spurgt om, man har været

generet af smerter eller ubehag inden for de seneste

14 dage i:

• Ryg og lænd

• Skulder og nakke

• Arme, hænder, ben, knæ hofter og led

I det følgende fokuseres derfor kun på forekomsten af

meget generende muskel-skeletsmerter. Det er de meget

generende muskel-skeletsmerter, der har konsekvenser

i dagligdagen og som ofte er forbundet med en egentlig

muskel-skeletsygdom, mens det at have lettere muskelskeletsmerter

nu og da nærmest må betragtes som et

livsvilkår for størstedelen af den voksne befolkning.

Figur 2.5 viser forekomsten af smerter og ubehag i de

tre områder samt hvor mange, der har været generet af

smerter i mindst et af de tre områder.

I løbet af en periode på 14 dage mærker hovedparten

af befolkningen til smerter i muskler og skelet. Muskelskeletsmerter

må derfor siges mere at være reglen end

undtagelsen. Kun 22 % har ikke været generet af smerter,

mens 54 % har været lidt generet og 24 % har været

meget generet af smerter.

Smerter forekommer stort set lige hyppigt i hvert af de

tre områder, der er spurgt til.

Muskel-skeletsmerter forekommer hyppigere hos kvinder

end hos mænd. 29 % af kvinderne har været meget

generet af smerter i et af de tre områder i de foregående

14 dage mod 20 % af mændene. Især er der flere kvinder

end mænd, der har haft smerter i nakke og skulder.

2006-2010. Der har været en mindre stigning i andelen,

der har følt sig generet af muskel-skeletsmerter. For

mændene er andelen, der har følt sig lidt generet, steget,

mens der hos kvinderne er en større andel, der har følt

sig meget generet. Se figur 2.4.S i bind 2.

Der er en stærk sammenhæng mellem graden af smerter

og påvirkningen af de daglige gøremål. På spørgsmålet

”Hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort dit daglige

arbejdet?” svarede 57 % af dem, der havde været meget

generet af muskel-skeletsmerter, ’noget af tiden’, ’en del

af tiden’ eller ’hele tiden’.

For personer, der havde været lidt generet af muskelskeletsmerter,

var det tilsvarende tal kun 7 %, og blandt

personer, der ikke havde haft muskel-skeletsmerter, 2 %.

Der er ligeledes en stærk sammenhæng mellem graden

af smerter og forekomsten af muskel-skeletsygdomme.

61 % af dem, der har været meget generet af muskelskeletsmerter,

oplyser, at de har en muskel-skeletsygdom

(slidgigt, leddegigt, knogleskørhed, diskusprolaps eller

anden rygsygdom) mod 27 % blandt dem, der har været

lidt generet af muskel-skelet-smerter og 6 % blandt dem,

der ikke har været generet af muskel-skeletsmerter.

Region midtjylland

39


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.6

Meget generet af muskel-skeletsmerter inden for de seneste 14 dage - køn, alder og sociale forhold

Pct

Personer

Alle 24 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 188.000

Køn

Mand 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 77.000

Kvinde 29 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 110.000

Alder

25-34 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 26.000

35-44 21 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 36.000

45-54 27 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 45.000

55-64 28 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 45.000

65-74 25 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 27.000

75-79 28 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.400

Uddannelsesniveau

Lavt 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 43.000

Middel 24 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 93.000

Højt 18 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 39.000

Bolig

Ejer 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 129.000

Lejer 30 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 55.000

Samlivssituation

Alene 26 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 45.000

Gift/samlevende 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 111.000

Børn i hjemmet 0-15 år

Ingen børn 25 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 114.000

Børn 21 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 53.000

Arbejde (25-64 år)

I arbejde 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 47.000

Ikke i arbejde 37 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 101.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

40

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Forekomsten af meget generende

muskel-skeletsmerter ~ køn, alder og

sociale forhold

Figur 2.6 viser hvor mange, der har været meget generet

af smerter i muskler og skelet i de foregående 14 dage

opdelt på køn, alder og sociale forhold.

24 % af hele befolkningen svarer, at de har været meget

generet af muskel-skeletsmerter i de foregåede 14 dage,

hvilket svarer til knap 200.000 personer.

Køn. Som nævnt har flere kvinder end mænd været

meget generet af muskel-skeletsmerter.

Alder. Flere ældre end yngre har været meget generet

af smerter i muskler og skelet. I aldersgruppen 65-74 år

er forekomsten dog mindre end i aldersgruppen 55-64

år, hvilket muligvis skyldes ophøret af arbejdsmæssige

belastninger i forbindelse med pensionering.

Signifikant færre har været meget generet af muskelskeletsmerter

i de foregående 14 dage blandt:

• Mænd

• Aldersgruppen 25-44 år

• Personer med højt uddannelsesniveau

• Personer, der bor i ejerbolig

• Personer, der bor sammen med børn

• Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der

har et arbejde

2006-2010. Der har været en mindre stigning i andelen,

der har følt sig meget generet af muskel-skeletsmerter,

i bl.a. følgende grupper: kvinder, unge og midaldrende,

personer med middelhøjt og højt uddannelsesniveau,

gifte/samlevende og personer i den erhvervsaktive alder

(25-54 år), der ikke har arbejde. Se figur 2.5 i bind 2.

Uddannelsesniveau. Meget generende smerter i muskler

og skelet var næsten dobbelt så hyppigt forekommende

hos personer med lavt uddannelsesniveau i forhold til

personer med højt uddannelsesniveau.

Bolig. Tre ud af ti beboere i lejebolig har været meget

generet af smerter i muskler og skelet mod to ud af ti

beboere i ejerbolig.

Samlivssituation. Personer, der lever alene, har i lidt

større udstrækning været meget generet af muskelskeletsmerter

i forhold til personer, der er gift/samlevende.

Børn i hjemmet. En lidt højere andel blandt personer,

der bor sammen med børn, har været meget generet af

muskel-skeletsmerter i forhold til personer, der ikke har

børn i hjemmet.

Arbejde. Der er en særdeles stærk sammenhæng mellem

arbejde og muskel-skeletsmerter blandt personer i den

erhvervsaktive alder. 37 % blandt personer uden arbejde

har været meget generet af muskel-skeletsmerter mod

20 % blandt personer i arbejde.

Signifikant flere har været meget generet af muskelskeletsmerter

i de foregående 14 dage blandt:

• Kvinder

• Aldersgrupperne 55-64 år og 75-79 år

• Personer med lavt uddannelsesniveau

• Personer, der bor i lejebolig

• Personer, der lever alene

• Personer, der ikke bor sammen med børn

• Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der

ikke har et arbejde

Region midtjylland

41


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.7

Meget generet af muskel-skeletsmerter inden for de seneste 14 dage - kommuner

Pct

Personer

Skive 28 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.600

Randers 27 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 16.000

Samsø 27 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 900

Norddjurs 26 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.600

Ikast-Brande 25 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.400

Hedensted 25 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.400

Viborg 25 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 14.000

Lemvig 25 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.500

Herning 25 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 13.000

Horsens 24 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 12.000

Ringkøbing-Skjern 24 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.600

Holstebro 24 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.500

Syddjurs 24 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.600

Struer 24 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.700

Skanderborg 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.500

Århus 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 41.000

Silkeborg 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 12.000

Odder 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.200

Favrskov 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.600

Region Midtjylland 24 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 188.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Forekomsten i kommunerne af meget

generende muskel-skeletsmerter

Figur 2.7 viser, hvor mange i kommunerne der har været

meget generet af smerter i muskler og skelet i de

foregående 14 dage.

Variationen imellem kommunerne er forholdsvis lille.

Forekomsten af muskel-skeletsmerter var mindst i Favrskov

med 22 % og størst i Skive med 28 %. Skive er den

eneste kommune, hvori andelen er signifikant højere end

i Region Midtjylland som helhed.

2006-2010. Der er ikke sket statistisk signifikante

ændringer i andelen, der har været meget generet af

muskel-skeletsmerter i kommunerne. Se figur 2.6.S i

bind 2.

42

region midtjylland


Helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.7 fortsat

Meget generet af muskel-skeletsmerter inden for de seneste 14 dage - kommuner (i pct)

Skive

28

Lemvig

25

Struer

24

Holstebro

24

Viborg

25

Randers

27

Favrskov

22

Norddjurs

26

Syddjurs

24

Ringkøbing-Skjern

24

Herning

25

Ikast-Brande

25

Silkeborg

23

Skanderborg

23

Horsens

24

Hedensted

25

Århus

23

Odder

23

Samsø

27

Region midtjylland

43


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.8

Meget generet af muskel-skeletsmerter inden for de seneste 14 dage - brancher

Pct

Personer

Hotel og restaurant 29 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.800

Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 25 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.900

Sundhed og socialvæsen 23 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 24.000

Transport 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.400

Kultur og fritid 22 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.100

Industri 22 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 13.000

Uoplyst aktivitet 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 13.000

Vandforsyning og renovation 22 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 240

Bygge og anlæg 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.000

Alle erhvervsaktive 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 103.000

Andre serviceydelser mv. 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.500

Offentlig administration, forsvar og politi 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.700

Handel 19 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.000

Undervisning 18 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.400

Energiforsyning 16 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 180

Ejendomshandel og udlejning 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 250

Råstofindvinding 14 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 70

Landbrug, skovbrug og fiskeri 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.700

Information og kommunikation 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.500

Finansiering og forsikring 14 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.400

Videnservice 14 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.900

Signifikant flere end hos alle erhvervsaktive

Signifikant færre end hos alle erhvervsaktive

44

region midtjylland


Helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Forekomsten af meget generende

muskel-skeletsmerter ~ brancher

Figur 2.8 viser, hvor mange af de erhvervsaktive fordelt

på brancher der har været meget generet af smerter i

muskler og skelet i de foregående 14 dage.

Der er stor variation brancherne imellem. Dobbelt så

mange inden for hotel og restaurant har været generet

af muskel-skeletsmerter i forhold til ansatte inden for

videnservice, der bl.a. omfatter forskning og liberale

erhverv (29 % og 14 %).

I følgende brancher har en signifikant større andel af de

beskæftigede været meget generet af muskel-skeletsmerter

i de foregående 14 dage sammenholdt med alle

erhvervsaktive:

• Hotel og restaurant

• Rejsebureau, rengøring og anden operationel service

• Sundhed og socialvæsen

I følgende brancher har en signifikant mindre andel af de

beskæftigede været meget generet af muskel-skeletsmerter

i de foregående 14 dage sammenholdt med alle

erhvervsaktive:

• Landbrug, skovbrug og fiskeri

• Information og kommunikation

• Videnservice

Sammenfatning

Hovedparten af den voksne befolkning har haft smerter

i muskler og skelet inden for de foregående 14 dage, de

fleste dog blot i lettere grad.

Hver fjerde, hvilket svarer til knap 200.000 personer, har

imidlertid været meget generet af muskel-skeletsmerter.

Det er en lille stigning fra 2006 til 2010.

Flere kvinder end mænd har været meget generet af

muskel-skeletsmerter. Desuden er der en udtalt social

ulighed i forekomsten af muskel-skeletsmerter opgjort

i forhold til uddannelsesniveau, om man bor i ejer- eller

lejebolig og om man er i arbejde eller ej.

Der er en beskeden forskel i forekomsten af muskelskeletsmerter

kommunerne imellem. Kun i en enkelt

kommune var forekomsten signifikant større end i

regionen som helhed.

Til gengæld er der store forskelle i forekomsten af

muskel-skeletsmerter i den erhvervsaktive befolkning,

når den opdeles på brancher. De tre brancher med den

højeste 14-dagesforekomst af muskel-skeletsmerter var

hotel og restaurant, rejsebureau, rengøring og anden

operationel service og sundhed og socialvæsen.

Region midtjylland

45


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Stress

Stress er både et ord, der bruges i dagligsproget, og et

videnskabeligt begreb. Det er ikke altid klart, hvad der

menes, når der tales om stress, og der er ikke en alment

accepteret definition af stress i stressforskningen. Der er

dog udbredt enighed om, at stress er et vigtigt sundhedsmæssigt

problem, der ligesom muskel-skeletsmerter

har store personlige og samfundsmæssige omkostninger

og er en vigtig årsag til bl.a. sygefravær (23).

Stress kan beskrives som en tilstand af kropslig og

psykisk ubalance. Jo højere stressniveau, jo dårligere

trivsel. Stress er ikke nogen sygdom, men stress

øger risikoen for fysisk og psykisk sygdom og forringet

livskvalitet, især hvis det er en tilstand, der strækker sig

over en længere periode. Stressniveauet er derfor et

vigtigt barometer for psykisk sundhed.

Der er forskningsmæssig dokumentation for, at stress

øger risikoen for:

• Forkølelse og influenza (24)

• Hjertekarsygdomme og hjerneblødning/blodprop i

hjernen (25)

• Depression (25)

• Død (25)

Stress er både et socialt, psykologisk og fysiologisk

fænomen. Man kan skelne mellem stresspåvirkninger i

form af belastende hændelser og belastende levevilkår,

den enkeltes oplevelse af stress og stress som en

tilstand i organismen, der kan måles i form af koncentrationen

af stresshormoner i blodet, hjertefrekvens mv. (26).

I Hvordan har du det? anvendes et mål for oplevet stress:

Perceived Stress Scale, PSS (27, 28). PSS omfatter 10

spørgsmål, der handler om, i hvilket omfang svarpersonen

oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende,

og om han eller hun føler sig nervøs og stresset.

Personer, der scorer højt på PSS, har blandt andet vist

sig at have svært ved at holde op med at ryge, at have

sværere ved at kontrollere blodsukkeret, hvis de er

diabetikere, at have en større sårbarhed over for alvorlige

livsbegivenheder og at være mere modtagelige for

forkølelse (29).

PSS bygger på Richard S. Lazarus’ kognitive stressmodel,

der ligger til grund for meget af den nyere psykologiske

stressforskning (30). Stress opstår ifølge Lazarus i et

samspil mellem omgivelserne og personen. Stress udløses

af stresspåvirkninger, men personens egen vurdering

af, om en begivenhed eller en tilstand er stressende, er

et vigtigt mellemled mellem stresspåvirkning og stressreaktion.

Stress og mestring er derfor koblet sammen i

Lazarus’ stressmodel.

Lazarus definerer stress som ”en særlig relation mellem

personen og omgivelserne, som personen vurderer

udfordrer eller overskrider hans eller hendes ressourcer

og truer hans eller hendes velbefindende” (29).

Ligesom smerter i muskler og skelet forbindes stress

ofte med belastninger i arbejdsmiljøet. Der er ingen

tvivl om, at arbejdslivet er en vigtig kilde til stress. Det

er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at stress

kan opstå som følge af alle slags belastninger, ikke blot

arbejdsmæssige.

En undersøgelse af sammenhængen mellem stress og

belastende livsomstændigheder blandt voksne i Region

Midtjylland viste, at en belastende arbejdssituation var

den vigtigste stressfaktor hos personer med arbejde.

Sygdom var den vigtigste stressfaktor hos personer

uden arbejde. Undersøgelsen viste desuden, at mere end

halvdelen af de personer, der var belastet af deres arbejdssituation,

samtidig havde andre typer af belastninger,

fx sygdom i den nærmeste familie. Flere slags

belastninger samtidigt øger stressniveauet betydeligt

(31). Det lægger op til et mere helhedspræget syn på

forebyggelse af stress, der omfatter både arbejds- og

privatsfæren.

Forebyggelse af stress kan ske både på individ-, gruppe-

og samfundsniveau. Interventionsforsøg viser, at

mennesker med et højt stressniveau kan blive bedre til

at mestre stress og undgå stresspåvirkninger (32). På

arbejdspladser og i andre sociale fællesskaber kan man

gøre en indsats for at mindske stresspåvirkningerne

og støtte personer, der lider under et højt stressniveau.

Mange arbejdspladser har indført en stresspolitik. På

samfundsplan kan man gøre en indsats for at mindske

belastningerne i særligt udsatte grupper, skabe gode

betingelser for børnefamilier, så man opnår en bedre

balance mellem arbejds- og familieliv osv.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at stress ikke blot

er et individuelt problem, men også et socialt fænomen.

Sociologer påpeger, at stress er et resultat af sociale

processer (33). De grupper, der har det højeste stressniveau,

er samtidig ofte dem, der har sværest ved at ændre

på deres egen livssituation. Fx viser en undersøgelse fra

Region Midtjylland, at blandt de erhvervsaktive er stressniveauet

højest hos personer nederst i jobhierarkiet (34).

Stressniveauet i hele befolkningen målt

på PSS

Man kan score fra 0 til 40 point på PSS. Jo højere score,

jo højere grad af oplevet stress. Figur 2.9 viser, hvordan

scoren fordeler sig i hele den voksne befolkning. Den

gennemsnitlige score er 11,5 point. Som det fremgår af

figuren, har mange en værdi omkring gennemsnittet. Der

er samtidig en betydelig spredning i den høje ende af

skalaen; det vil sige hos dem, der oplever mest stress.

46

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.9

Perceived Stress Scale (PSS) - histogram, der viser fordelingen i hele befolkningen. De lodrette streger inddeler befolkningen

i fem tilnærmelsesvis lige store grupper (kvintiler)

Pct

7

24% 18% 18% 19% 21%

6

5

4

3

2

1

0

0 10 20 30 40

PSS-score

Man kan opleve en større eller mindre grad af stress,

men PSS har ikke en indbygget definition af, hvor mange

point der skal til for at have et højt stressniveau, altså at

være ”stresset”.

Derfor er der foretaget en opdeling af befolkningen i fem

tilnærmelsesvis lige store grupper (kvintiler). De fem intervaller

er: 0-6 point, 7-9 point, 10-12 point, 13-16 point

og 17-40 point.

En undersøgelse af sammenhængen mellem stress og

risikoen for langtidssygemelding viser, at risikoen stiger

stejlt ved en PSS-score på 16 point og opefter (35). Dette

kan tages som en indikation på, at stress især udgør en

risiko for helbredet hos den femtedel af befolkningen,

der har det højeste stressniveau.

I det følgende fokuseres der på denne femtedel, dvs.

personer med en PSS-score på 17-40 point, hvilket svarer

til godt 150.000 personer.

2006-2010. I befolkningen som helhed er der ingen ændring

i andelen med et højt stressniveau. Se figur 2.7.S i

bind 2.

Region midtjylland

47


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.10

Andel med højt stressniveau (PSS>16) - køn, alder og sociale forhold

Pct

Personer

Alle 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 152.000

Køn

Mand 17 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 63.000

Kvinde 24 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 89.000

Alder

25-34 22 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 30.000

35-44 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 35.000

45-54 22 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 35.000

55-64 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 29.000

65-74 17 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 17.000

75-79 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.000

Uddannelsesniveau

Lavt 30 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 36.000

Middel 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 74.000

Højt 16 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 34.000

Bolig

Ejer 17 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 96.000

Lejer 31 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 53.000

Samlivssituation

Alene 28 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 45.000

Gift/samlevende 18 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 80.000

Børn i hjemmet 0-15 år

Ingen børn 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 85.000

Børn 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 50.000

Arbejde (25-64 år)

I arbejde 17 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 82.000

Ikke i arbejde 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 43.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

48

region midtjylland


Helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Forekomsten af højt stressniveau ~ køn,

alder og sociale forhold

Figur 2.10 viser andelen med et højt stressniveau i forhold

til køn, alder og sociale forhold.

2006-2010. Der er ingen statistisk signifikante ændringer

i andelen med et højt stressniveau i forhold til køn, alder

og sociale forhold. Se figur 2.8.S i bind 2.

Køn. Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau.

Alder. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem

alder og stressniveau. Dog er der en signifikant lavere

andel med et højt stressniveau i aldersgruppen 65-74 år.

Ligesom ved selvvurderet helbred og smerter i muskler og

skelet afspejler dette muligvis effekten af overgangen fra

arbejdsliv til tilværelsen som pensionist.

Uddannelsesniveau. Der er en stærk sammenhæng

mellem uddannelsesniveau og stress, idet der er næsten

dobbelt så mange med et højt stressniveau hos de

lavtuddannede i forhold til personer med et højt uddannelsesniveau.

Bolig. Der er markant flere med et højt stressniveau hos personer,

der bor til leje, i forhold til personer, der bor i ejerbolig.

Samlivssituation. Der er betydeligt flere med et højt

stressniveau hos personer, der lever alene, end hos personer,

der er gift eller samlevende.

Børn i hjemmet. Der er lige mange med højt stressniveau

hos voksne, der bor sammen med børn på 0-15 år som

hos personer uden børn i hjemmet.

Arbejde. Dobbelt så mange personer uden arbejde har et

højt stressniveau sammenholdt med personer i arbejde

blandt personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år).

Der er en signifikant højere andel end i hele befolkningen

med et højt stressniveau blandt:

• Kvinder

• Personer med lavt uddannelsesniveau

• Personer der bor i lejebolig

• Personer der lever alene

• Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år) der

ikke har et arbejde

Der er en signifikant lavere andel end i hele befolkningen

med et højt stressniveau blandt:

• Mænd

• Aldersgruppen 65-74 år

• Personer med et højt uddannelsesniveau

• Personer der bor i ejerbolig

• Personer der er gift/samlevende

• Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år) der har

arbejde

Region midtjylland

49


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.11

Andel med højt stressniveau (PSS>16) - kommuner

Pct

Personer

Randers 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 13.500

Århus 22 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 38.000

Norddjurs 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.100

Ikast-Brande 21 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.000

Struer 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.100

Horsens 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.700

Skive 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.100

Silkeborg 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 10.900

Lemvig 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.700

Samsø 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 600

Odder 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.700

Syddjurs 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.200

Herning 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.800

Hedensted 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.500

Favrskov 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.600

Viborg 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 10.400

Ringkøbing-Skjern 19 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.300

Skanderborg 18 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.300

Holstebro 17 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.800

Region Midtjylland 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 152.000

Signifikant færre end i hele befolkningen

Forekomsten af højt stressniveau i

kommunerne

Andelen med et højt stressniveau varierer forholdsvist

lidt kommunerne imellem. Den højeste andel finder man i

Randers og den laveste i Holstebro.

Holstebro er den eneste kommune, hvori stressniveauet

ligger signifikant lavere end i regionen som helhed.

2006-2010. Der er ingen statistisk signifikante ændringer

i andelen med et højt stressniveau i kommunerne.

Se figur 2.9.S i bind 2.

50

region midtjylland


Helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.11 fortsat

Andel med højt stressniveau (PSS > 16) - kommuner (i pct)

Skive

21

Lemvig

20

Struer

21

Holstebro

17

Viborg

19

Randers

23

Favrskov

20

Norddjurs

21

Syddjurs

20

Ringkøbing-Skjern

19

Herning

20

Ikast-Brande

21

Silkeborg

21

Skanderborg

18

Horsens

21

Hedensted

20

Århus

22

Odder

20

Samsø

20

Region midtjylland

51


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.12

Andel med højt stressniveau (PSS >16) - brancher

Pct

Personer

Hotel og restaurant 27 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.500

Andre serviceydelser mv. 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.700

Rejsebureau, rengøring, anden operationel service 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.300

Uoplyst aktivitet 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 12.000

Kultur og fritid 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.000

Transport 18 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.300

Ejendomshandel og udlejning 17 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 290

Sundhed og socialvæsen 17 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 17.000

Alle erhvervsaktive 17 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 84.000

Offentlig administration, forsvar og politi 17 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.000

Industri 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.000

Information og kommunikation 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.700

Handel 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.000

Videnservice 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.500

Undervisning 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.300

Bygge og anlæg 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.000

Vandforsyning og renovation 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 120

Finansiering og forsikring 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.200

Landbrug, skovbrug og fiskeri 11 |||||||||||||||||||||||||||||||| 1.300

Energiforsyning 7 |||||||||||||||||||||| 80

Råstofindvinding 3 |||||||| 10

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

Forekomsten af højt stressniveau inden

for forskellige brancher

Der er en meget stor variation i andelen med et højt

stressniveau imellem de forskellige brancher. Blandt alle

erhvervsaktive scorer 17 % højt på PSS, svarende til godt

80.000 personer.

Den højeste andel finder man i hotel og restaurant med

27 %, andre serviceydelser med 23 % og rejsebureau,

rengøring og anden operationel service også med 23 %.

Den laveste andel har råstofindvinding med 3 %. Sidstnævnte

er dog en lille branche, hvorfor resultatet er

behæftet med stor statistisk usikkerhed. Man bemærker,

at de tre brancher med det højeste stressniveau er

serviceerhverv med mange lavstatusjobs.

Følgende to brancher har en signifikant højere andel

med et højt stressniveau end alle erhvervsaktive:

• Hotel og restaurant

• Rejsebureau, rengøring og anden operationel service

Gruppen af erhvervsaktive uden brancheangivelse ligger

også signifikant højere end gennemsnittet.

Tre brancher har en lavere andel med et højt stressniveau

end gennemsnittet:

• Bygge og anlæg

• Finansiering og forsikring

• Landbrug, skovbrug og fiskeri

52

region midtjylland


Helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Sammenfatning

Der er i dette afsnit fokuseret på den femtedel af

befolkningen, de har det højeste stressniveau målt på

Perceived Stress Scale.

I befolkningen som helhed var der ingen ændring i andelen

med højt stressniveau fra 2006-2010.

Det laveste stressniveau finder man generelt hos personer

med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig,

arbejde og ægtefælle/samlever.

Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau.

Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv.

Region midtjylland

53


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Fysisk, psykisk og social funktionsevne

Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens

forskellige gøremål og deltage i det sociale liv.

Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne.

Der er store individuelle variationer i funktionsevne,

ligesom funktionsevne varierer i forhold til alder, køn,

forekomsten af sygdom mv.

Nedsat funktionsevne kan føre til forringet livskvalitet,

udstødelse fra arbejdsmarkedet, social isolation og afhængighed

af hjælp fra andre.

Det er derfor vigtigt, at den enkelte:

• Udvikler en god funktionsevne i løbet af fostertilstand,

barndom og ungdom

• Bevarer sin funktionsevne gennem voksenlivet i så

vidt omfang som muligt

• Genvinder tabt funktionsevne helt eller delvist – og

helst hurtigt - efter sygdom, ulykker og andre belastende

livsbegivenheder

Funktionsevnen påvirkes af sygdom. Men ikke alle sygdomme

påvirker funktionsevnen lige meget. Og der er

forskel på, hvor meget den enkelte påvirkes af en given

sygdom. Nogle sygdomme som fx gigt udvikler sig over

tid og nedsætter gradvist funktionsevnen, mens andre

sygdomme som fx en blodprop i hjernen indtræder pludseligt

og medfører et øjeblikkeligt funktionstab.

Funktionsevnen påvirkes også af andre faktorer. Funktionstab

kan være et resultat af en fysiologisk aldringsproces, hvor

kroppens ydeevne lidt efter lidt mindskes. Der kan og

ske funktionstab i forbindelse med vedvarende psykisk

belastning og psykiske traumer.

En persons funktionsevne på et givet tidspunkt afspejler

de påvirkninger, sygdomme og aldersmæssige forandringer,

som personen har været ude for i sit liv, men

påvirkes også af personens ressourcer og handlekompetence

og de fysiske rammer.

Konsekvenserne af sygdom, aldring og psykisk belastning

kan i et vist omfang afbødes af støtte fra omgivelserne.

Social støtte er derfor et vigtigt element

i forebyggelse af funktionstab og genvinding af tabt

funktionsevne.

Beskrivelse af befolkningens funktionsevne

Hvordan har du det? indeholder oplysninger, som gør

det muligt at beskrive befolkningens funktionsevne. En

sådan beskrivelse har flere formål.

For det første har befolkningens funktionsevne en

generel interesse, idet den påvirker mange sider af samfundslivet:

arbejdsmarkedet, det sociale system, transport,

fritidslivet osv.

Relevante spørgsmål i denne sammenhæng er bl.a.: Hvor

meget varierer funktionsevnen i forhold til alder, køn og

en række andre faktorer? Hvor stor en del af befolkningen

er forhindret i at deltage i det almindelige hverdagsliv

på grund af fysisk, psykisk eller social funktionsnedsættelse?

Hvor mange mennesker har brug for særlige

foranstaltninger, der øger tilgængeligheden til boliger,

butikker, fritidstilbud og arbejdspladser?

For det andet har befolkningens funktionsevne interesse

i forhold til sundhedstilbuddene i region og kommuner,

idet funktionsevne er en målestok for udfordringer og

resultater i forbindelse med:

• Behandling

• Genoptræning

• Rehabilitering

• Patientuddannelse

Behandling

Sygdom er ofte en årsag til funktionsnedsættelse. Et

vigtigt formål med behandling, ud over at gøre patienten

rask eller hæmme sygdommens fortsatte udvikling, er

at stoppe yderligere funktionstab og genoprette tabt

funktionsevne. Det gælder både funktionstab på grund

af akut sygdom og funktionstab som følge af de langsigtede

virkninger af en sygdom.

Tabt funktionsevne kan i sig selv være en indikation for

behandling, jævnfør hofte- og knæledsudskiftninger

ved smerter og gangbesvær hos personer med slidgigt i

hofter og knæ eller operation for grå stær hos personer

med nedsat syn som følge af uklarhed i øjets linse.

Ved mange behandlinger er det en del af proceduren,

at patientens funktionsniveau forud for behandlingen

beskrives, og at der foretages en vurdering af, hvilket

funktionsniveau patienten kan forvente at opnå gennem

behandlingen. Desuden vurderes patientens funktionsniveau

ved udskrivningen eller i forbindelse med opfølgning

og kontrol.

Det er relevant at undersøge, om patienter, der modtager

en bestemt behandling, opnår en funktionsevne, der er

på højde med den del af befolkningen, der er sammenlignelig

med hensyn til alder mv. Til dette formål er der

brug for repræsentative befolkningsdata.

Det er forskelligt fra område til område, hvilke sider af

funktionsevnen, det især er relevant at belyse. Fx indeholder

socialmedicinske udredninger af langvarigt sygemeldte

et samlet skøn over patientens funktionsevne, der

både omfatter fysiske, psykiske og sociale aspekter.

54

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Genoptræning og rehabilitering

Behandling følges ofte op af genoptræning og rehabilitering.

Også her registreres deltagernes funktionsevne

som regel ved start, slut og eventuel opfølgning, og der

er ligesom ved behandling et behov for at kunne sammenholde

funktionsniveauet før og efter indsatsen med

det gennemsnitlige funktionsniveau i en sammenlignelig

del af befolkningen. Der er derfor brug for viden om,

hvilket funktionsniveau man kan forvente hos forskellige

grupper af borgere.

Ved genoptræning er der især fokus på genvinding af

fysisk funktionsevne, mens der ved rehabilitering anlægges

et bredere perspektiv, der også omfatter psykisk og

social funktionsevne. Der har dog været en udvikling i

retning af, at genoptræning defineres bredere end træning

af fysiske funktioner, og genoptræning og rehabilitering

bruges ofte synonymt.

Det primære ansvar for ambulant genoptræning påhviler

ifølge sundhedsloven og serviceloven kommunerne.

Regionen har ansvaret for genoptræning, der foregår

i forbindelse med indlæggelse, og varetager desuden

specialiseret, ambulant genoptræning.

Regionen skal udarbejde en genoptræningsplan, hvis

der er et lægefagligt begrundet behov for genoptræning

efter udskrivning fra hospital. Genoptræningsplanen

sendes til bopælskommunen, der har ansvaret for den

praktiske udførelse, eller, hvis der er behov for specialiseret,

ambulant genoptræning, til det hospital, der skal varetage

opgaven.

Der er endnu ikke en lov for rehabilitering i Danmark,

men både region og kommuner tilbyder rehabilitering til

forskellige grupper af patienter.

Funktionsevne er derfor et centralt fokuspunkt i samarbejdet

mellem region og kommuner om genoptræning

og rehabilitering.

I Vejledning om træning i regioner og kommuner fra 2009

præciseres betydningen af genoptræning:

Genoptræning defineres efter sundhedsloven og serviceloven

som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces

mellem en patient/borger, eventuelt pårørende

og personale.

Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren

opnår samme grad af funktionsevne som tidligere

eller bedst mulig funktionsevne: bevægelses- og aktivitetsmæssigt,

kognitivt, emotionelt og socialt.

Genoptræningen skal rettes imod patientens funktionsnedsættelser,

dvs. problemer i kroppens funktioner eller

anatomi samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger.

Genoptræningsindsatsen kan omfatte såvel somatiske

patienter som psykiatriske patienter med et somatisk

genoptræningsbehov.

Vedligeholdelsestræning defineres efter serviceloven

som målrettet træning for at forhindre funktionstab og

for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning

omfatter vedligeholdelse af såvel

fysiske som psykiske færdigheder (36).

I Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet fra 2004 beskrives

rehabilitering som en aktivitet, der skal sikre, at borgere,

som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger

i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne,

opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering

baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger

og består af en koordineret, sammenhængende og

vidensbaseret indsats (37).

Rehabilitering omfatter efterbehandling, genoptræning,

forebyggelse og forskellige former for støtte til patienten.

Rehabilitering forudsætter som regel et tværfagligt

og tværsektorielt samarbejde.

Patientuddannelse

Der er i de senere år udviklet en række tilbud til patienter

med kroniske sygdomme under betegnelser som patientuddannelse,

patientskoler og patientundervisning.

I Region Midtjylland var der i 2009 omkring 100 patientuddannelsestilbud.

Hertil kommer en række kommunale

tilbud. Der er en vis overlapning mellem de aktiviteter, der

indgår i patientuddannelse, rehabilitering og genoptræning

(38).

Patientuddannelse er strukturerede undervisningsforløb

for patienter med en diagnosticeret sygdom og eventuelt

deres pårørende. Undervisningen foregår individuelt

eller i grupper og har til formål at sætte deltagerne i

stand til bedre at kunne tage vare på egen sygdom og

eget helbred. Hensigten er at forhindre, at sygdommen

udvikles, at forbedre sygdomsforløbet samt at lære deltagerne

at håndtere psykologiske og sociale aspekter af

tilværelsen med en kronisk sygdom.

Nogle patientuddannelser sigter mod at lære borgere med

en bestemt sygdom at følge behandlingen og at kunne

håndtere sygdommen og dens følgevirkninger bedre.

Andre patientuddannelser henvender sig til blandede

patientgrupper. For begge typer af patientuddannelser

gælder, at de ofte indeholder emner som mestring, rygestop,

motion og kostvejledning.

I alle tilfælde er funktionsevne centralt. For at styrke

Region midtjylland

55


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

indsatsen over for de kroniske patienter har Region

Midtjylland taget initiativ til udvikling og implementering

af et webbaseret evaluerings- og monitoreringsredskab

til brug ved patientuddannelse.

Et vigtigt element i evaluerings- og monitoreringsredskabet

er spørgsmål vedrørende deltagernes funktionsevne.

Da de samme spørgsmål indgår i Hvordan har du

det?, kan undersøgelsen bruges som referencedata.

SF-12 som mål for funktionsevne

Hvordan har du det? indeholder flere mål for funktionsevne.

Der er bl.a. en række spørgsmål, der beskriver

behovet for hjælp til at udføre dagligdagens gøremål så

som at vaske sig, klæde sig på og gøre rent (Activities

of Daily Living). De er især relevante ved beskrivelse af

funktionsevne i den ældre del af befolkningen og ved

genoptræning efter visse typer af behandling, fx behandling

for hoftebrud. Der er desuden et spørgsmål,

der beskriver arbejdsevne, som er relevant i forhold til

personer i den erhvervsaktive alder.

Når man skal beskrive funktionsevne i en befolkning, der

omfatter både unge, midaldrende og ældre, er der brug

for et mere generelt mål. Til dette formål benyttes her

Short Form 12 Health Survey version 2 (SF-12) (39).

SF-12 er et generisk, det vil sige et ikkesygdomsspecifikt

mål, der beskriver helbredsrelateret livskvalitet og

funktionsevne. SF-12 er udviklet i USA og efterfølgende

valideret i en række lande.

SF-12 består af 12 spørgsmål, der sammenfattes i otte

skalaer. De otte skalaer beskriver fysiske, psykiske og

sociale sider af livskvalitet og funktionsevne. Tilsammen

tegner de en funktionsprofil af en person eller en gruppe.

Der kan desuden beregnes en samlet score for to

generelle helbredsskalaer, en fysisk og en psykisk. Disse

skalaer omtales ikke nærmere i det følgende. I stedet

henvises til manualen for SF-12 (5).

SF-12 er en kortere version af SF-36, der formentlig er

det mest udbredte redskab på verdensplan til vurdering

af helbredsbetinget livskvalitet og funktionsevne. SF-12

indeholder grundlæggende de samme informationer

som SF-36, blot målt med en mindre grad af præcision.

De otte skalaer i SF-12 kan gøres op på to måder. Dels

som såkaldte rå skalaer, hvor hver skala går fra 0 til 100,

dels som normbaserede skalaer. For begge opgørelsesmåder

gælder, at jo højere score, jo bedre livskvalitet og

funktionsevne.

Ved de normbaserede skalaer vælger man en befolkning,

der bruges som reference (norm). Skalaen er kalibreret

således, at referencebefolkningen har et gennemsnit på

50 og en standardafvigelse på 10 på hver skala.

Fordelen ved de normbaserede skalaer er, at man kan

sammenligne på tværs af skalaerne – samme forskel

betyder det samme – hvilket ikke er tilfældet ved de

rå skalaer. Der er desuden den praktiske fordel ved de

normbaserede skalaer, at det er let at huske, at gennemsnitsværdien

for referencebefolkningen er 50 uanset

skala.

Det er de normerede skalaer, der er benyttet her.

Befolkningen i Region Midtjylland i alderen 25-79 år

bruges som referencebefolkning.

De otte skalaer i SF-12

Fem af de otte skalaer i SF-12 beskriver funktionsevne,

mens tre beskriver helbredsrelaterede tilstande, der

påvirker funktionsevnen og livskvaliteten.

Skalaerne, der vedrører funktionsevne, indfanger forskellige

aspekter af funktionsbegrænsning:

• Begrænsninger i arten og omfanget af aktiviteter og

måden, de udføres på

• Hvorvidt begrænsningerne skyldes fysiske helbredsproblemer

herunder smerter, psykiske helbredsproblemer

eller begge dele

• Hvorvidt det fysiske eller psykiske helbred begrænser

kontakten med andre mennesker

Fire skalaer beskriver fysisk funktionsevne og den

generelle helbredstilstand. Det er skalaerne Fysisk funktion,

Fysisk betingede begrænsninger, Fysisk smerte og

Alment helbred.

Skalaen Fysisk funktion beskriver, hvorvidt helbredet

begrænser evnen til at udføre fysiske aktiviteter.

Skalaen Fysisk betingede begrænsninger beskriver, hvorvidt

det fysiske helbred begrænser arten eller omfanget

af de aktiviteter, der kan udføres.

Skalaen Fysisk smerte beskriver, hvorvidt smerter vanskeliggør

udførelse af dagligdags aktiviteter.

Skalaen Alment helbred beskriver personens selvvurderede

helbred. Skalaen bygger på samme spørgsmål om selvvurderet

helbred, som er benyttet i afsnittet Selvvurderet

helbred.

Fire skalaer beskriver psykisk og social funktionsevne og

den psykiske helbredstilstand. Det er skalaerne Energi,

Social funktion, Psykisk betingede begrænsninger og

Psykisk trivsel.

56

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Tabel 2.2

Beskrivelsen af Short Form 12 Health Survey (SF-12)

Skalaer Lavest mulige score Højest mulige score

Fysisk funktion

Fysisk betingede begrænsninger

Fysisk smerte

Er meget begrænset i udførelsen af

almindelige fysiske aktiviteter, så som at

støvsuge, cykle og gå op ad trapper

Har problemer med at udføre sit arbejde eller

andre daglige gøremål pga. det fysiske

helbred

Har smerter som vanskeliggør daglige

gøremål virkelig meget

Udfører almindelige fysiske aktiviteter, så som

at støvsuge, cykle og gå op ad trapper

Har ingen problemer med at udføre sit arbejde

eller daglige gøremål pga. det fysiske helbred

Er ikke begrænset af smerter

Alment helbred Vurderer sit eget helbred som dårligt Vurderer sit eget helbred som fremragende

Energi Har ingen energi Er fuld af energi

Social funktion

Psykisk betingede begrænsninger

Har svært ved at se andre mennesker pga.

fysiske eller følelsesmæssige

helbredsproblemer

Har svært ved at udføre sit arbejde eller

daglige gøremål pga. følelsesmæssige

problemer

Har ingen problemer med at se andre

mennesker pga. fysiske eller følelsesmæssige

helbredsproblemer

Har ingen problemer med at udføre sit arbejde

eller daglige gøremål pga. følelsesmæssige

problemer

Psykisk trivsel Føler sig trist til mode og anspændt hele tiden Føler sig rolig, afslappet og glad hele tiden

Skalaen Energi beskriver, hvorvidt personen har meget

eller lidt energi.

Skalaen Social funktion beskriver, hvorvidt det fysiske eller

psykiske helbred begrænser den sociale funktionsevne.

Skalaen Psykisk betingede begrænsninger beskriver,

hvorvidt følelsesmæssige problemer begrænser funktionsevnen.

Skalaen Psykisk trivsel beskriver personens humør.

Skalaerne er nærmere beskrevet i tabel 2.2.

Region midtjylland

57


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Tolkningen af SF-12

Nytten af SF-12 og lignende funktionsmål bygger på, at

værdierne på skalaerne kan gives en meningsfuld tolkning.

Tolkningen af de enkelte skalaer må derfor grundlæggende

være erfaringsbaseret.

Der er to metoder til at give skalaværdierne mening:

sammenligning af undersøgelsesgruppen med en anden

gruppe, der tjener som referencegruppe, og vurdering

af betydningen af forskellen mellem undersøgelsesgruppen

og referencegruppen. Er forskellene betydningsløse,

har de en vis betydning, eller har de stor betydning?

Ved at vælge en relevant referencegruppe at sammenligne

med, kan man konstatere, om en person eller

gruppe afviger fra referencegruppen. I nogle tilfælde kan

det være relevant at sammenligne med hele den voksne

befolkning i Region Midtjylland, i andre tilfælde er det

mere relevant at sammenligne med en undergruppe, der

ligner undersøgelsesgruppen. Man kan eventuelt gøre

begge dele.

Eksempel: I en kommune, hvor man tilbyder rehabilitering

til borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse

(KOL), registrerer man deltagernes funktionsevne ved

starten af forløbet.

Det giver et billede af, hvor meget deltagerne afviger fra

befolkningen generelt med hensyn til funktionsevne og

på hvilke dimensioner, der især er afvigelser.

Desuden får man et billede af, hvor meget deltagerne

afviger fra en typisk gruppe borgere, der har samme

sammensætning med hensyn til køn, alder og uddannelsesniveau.

Endelig får man at vide, om deltagerne har bedre eller

dårligere funktionsevne end tidligere kursister.

Gentager man målingen ved afslutningen af forløbet

og evt. efter et år, kan man se, hvor meget deltagernes

funktionsevne har ændret sig.

Man kan konstatere, hvor meget kursisterne har nærmet

sig funktionsniveauet i 1) befolkningen som helhed og

2) den befolkningsgruppe de ligner med hensyn til køn,

alder og uddannelsesniveau. Endvidere kan man

konstatere, om funktionsevnen er blevet forbedret mere

eller mindre end hos deltagerne på tidligere kursusforløb.

Den anden del af tolkningen handler om den betydning,

man skal tillægge forskelle i funktionsevne, herunder

ændringer i funktionsevne hos de samme personer over tid.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en forskel mellem

to skalaværdier, der er statistisk signifikant, ikke

nødvendigvis har klinisk eller social betydning. Statistisk

signifikans siger heller ikke noget om størrelsen

af forskellen, blot at forskellen næppe skyldes tilfældig

variation.

Effektstørrelse

Et almindeligt brugt mål til at angive betydningen af forskellen

mellem to skalaværdier er effektstørrelse.

Effektstørrelse siger noget om, hvorvidt forskellen mellem

to grupper er stor eller lille.

Den mest almindelige måde at beregne effektstørrelse

på er at dividere forskellen mellem undersøgelses- og

referencebefolkningens gennemsnit på en skala med

standardafvigelsen for den pågældende skala i referencebefolkningen.

Eksempel: Hvis forskellen mellem undersøgelses- og

referencebefolkning er 15 og standardafvigelsen i referencebefolkningen

er 10, er effektstørrelsen 1,5.

Ved vurderingen af effektstørrelsen kan man anvende

Jakob Cohens tommelfingerregel (Cohens d), der anvendes

i mange sammenhænge (40):

• En effektstørrelse på 0,2-0,49 er lille

• En effektstørrelse på 0,5-0,79 er moderat

• En effektstørrelse på 0,8 eller derover er stor

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Cohens d

netop kun er en tommelfingerregel, og at den derfor kun

skal anvendes som vejledende.

Anvendt på SF-12’s normbaserede skalaer med et gennemsnit

på 50 og en standardafvigelse på 10 for referencebefolkningen

er en forskel på 2-4,9 point lille, på

5-7,9 point moderat og på 8 eller flere point stor.

Det svarer til følgende skalaværdier:

• Lille forskel - 45,1-48 eller 52-54,9 point

• Moderat forskel - 42,1-45 eller 55-57,9 point

• Stor forskel - 42 point eller færre eller 58 point

eller flere

Det er endvidere blevet foreslået, at en forskel på 5 point

mellem et gruppegennemsnit og en referencebefolkning

er ”klinisk og socialt relevant” (41).

I den følgende beskrivelse af funktionsevne i Region

Midtjylland bruges Cohens tommelfingerregel ved

tolkningen af forskelle i skalaværdier mellem undergrupper

af befolkningen og befolkningen som helhed

suppleret med 5-point-reglen.

58

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Region midtjylland

59


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Tabel 2.3

De 18 befolkningsgrupper hvis funktionsevne beskrives ved hjælp af SF-12

Pct af den voksne

befolkning

Antal personer

Pct med mindst én

langvarig sygdom

Mænd med lavt uddannelsesniveau

Unge (25-44 år) 2 15.000 60

Midaldrende (45-64 år) 4 28.000 71

Ældre (65-79 år) 2 16.000 84

Kvinder med lavt uddannelsesniveau

Unge (25-44 år) 1,3 9.600 73

Midaldrende (45-64 år) 4 31.000 80

Ældre (65-79 år) 4 30.000 84

Mænd med middel uddannelsesniveau

Unge (25-44 år) 12 90.000 51

Midaldrende (45-64 år) 13 93.000 69

Ældre (65-79 år) 5 35.000 82

Kvinder med middel uddannelsesniveau

Unge (25-44 år) 10 71.000 61

Midaldrende (45-64 år) 10 78.000 73

Ældre (65-79 år) 3 25.000 84

Mænd med højt uddannelsesniveau

Unge (25-44 år) 6 47.000 50

Midaldrende (45-64 år) 5 38.000 63

Ældre (65-79 år) 1,7 12.000 78

Kvinder med højt uddannelsesniveau

Unge (25-44 år) 9 65.000 54

Midaldrende (45-64 år) 6 47.000 72

Ældre (65-79 år) 1,5 11.000 85

Hele den voksne befolkning 100 740.000 67

Funktionsprofiler for den voksne befolkning

i Region Midtjylland

Nogle af de faktorer, vi normalt tillægger betydning ved

bedømmelse af funktionsevne, er alder, køn, uddannelsesniveau

og sygdom.

• Hvor meget ændrer den fysiske, psykiske og sociale

funktionsevne sig med alderen?

• Er der forskelle i funktionsevne i forhold til køn?

• Er der forskelle i funktionsevne i forhold til uddannelsesniveau?

• Hvor stor er forskellen i funktionsevne mellem personer

med og uden sygdom?

For at give indtryk af variationen i funktionsevne i forhold

til de nævnte faktorer tegnes funktionsprofiler for

18 befolkningsgrupper i den voksne befolkning i Region

Midtjylland.

Befolkningen er delt op efter følgende kriterier:

• Køn: Mænd, kvinder

• Alder: 25-44 år, 45-64 år, 65-79 år

• Uddannelsesniveau: Lavt, middel, højt

I første omgang skelnes der ikke mellem personer med

og uden sygdom. Efterfølgende deles hver af de 18

køns-alders-uddannelsesgruper op i to: personer uden

langvarig sygdom og personer med mindst én langvarig

sygdom.

60

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Tabel 2.4

Gennemsnit og standardafvigelse for de otte SF-12-skalaer for hver af de 18 befolkningsgrupper – normbaserede tal

med Region Midtjyllands voksne befolkning som referencebefolkning (norm)

Fysisk

funktion

Begrænsninger

– fysisk

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsninger

– psykisk

Psykisk

trivsel

Hele befolkningen

25-79 år 50 (10) 50 (10) 50 (10) 50 (10) 50 (10) 50 (10) 50 (10) 50 (10)

Mænd med lavt uddannelsesniveau

25-44 år 50 (9) 50 (9) 49 (9) 48 (9) 48 (9) 49 (10) 49 (10) 49 (9)

45-64 år 47 (12) 48 (11) 48 (11) 46 (11) 49 (11) 49 (11) 49 (12) 50 (11)

65-79 år 44 (14) 46 (13) 48 (12) 46 (11) 51 (12) 51 (11) 48 (13) 54 (11)

Kvinder med lavt uddannelsesniveau

25-44 år 46 (11) 46 (12) 45 (12) 46 (10) 45 (10) 44 (13) 45 (13) 44 (11)

45-64 år 44 (13) 46 (13) 45 (13) 45 (12) 47 (12) 48 (13) 47 (13) 48 (12)

65-79 år 41 (15) 45 (12) 46 (12) 45 (11) 49 (12) 49 (13) 47 (13) 51 (12)

Mænd med middel uddannelsesniveau

25-44 år 53 (5) 53 (7) 52 (7) 53 (8) 51 8) 51 (8) 51 (8) 50 (8)

45-64 år 50 (10) 50 (10) 50 (11) 49 (10) 51 (10) 51 (10) 51 (10) 52 (10)

65-79 år 46 (13) 47 (12) 49 (11) 48 (11) 51 (12) 51 (10) 50 (12) 54 (11)

Kvinder med middel uddannelsesniveau

25-44 år 52 (7) 51 (9) 50 (10) 52 (9) 48 (10) 49 (10) 49 (10) 47 (10)

45-64 år 49 (12) 49 (12) 49 (12) 49 (11) 50 (12) 49 (12) 50 (11) 50 (11)

65-79 år 44 (14) 47 (12) 48 (11) 47 (11) 51 (12) 50 (11) 49 (11) 53 (10)

Mænd med højt uddannelsesniveau

25-44 år 54 (4) 53 (6) 54 (5) 54 (6) 51 (7) 52 (6) 51 (7) 50 (7)

45-64 år 53 (7) 52 (9) 52 (8) 51 (9) 52 (9) 51 (9) 51 (9) 51 (9)

65-79 år 49 (13) 49 (11) 51 (10) 49 (12) 53 (11) 51 (10) 51 (11) 55 (11)

Kvinder med højt uddannelsesniveau

25-44 år 53 (5) 52 (7) 52 (7) 53 (7) 50 (8) 50 (8) 50 (8) 48 (8)

45-64 år 51 (9) 50 (10) 50 (11) 50 (11) 50 (10) 50 (11) 51 (10) 50 (10)

65-79 år 47 (12) 49 (10) 50 (10) 49 (10) 52 (10) 50 (10) 51 (8) 53 (10)

Tabel 2.3 viser, hvor mange procent, hver af de 18

befolkningsgrupper udgør af den voksne befolkning,

og hvor mange personer, der indgår i den pågældende

gruppe. Desuden er det angivet, hvor mange i hver befolkningsgruppe,

der har mindst én langvarig sygdom.

Tabel 2.4 viser gennemsnit og standardafvigelse for de

otte SF-12-skalaer for hver af de 18 befolkningsgrupper.

De enkelte gruppers funktionsprofil er visualiseret i figur

2.13 og 2.14.

For at vise variationen i funktionsprofilen i forhold til

alder, vises gennemsnittet for hver af de tre aldersgrupper

side om side for hver skala.

Befolkningsgennemsnittet på 50 er angivet som en

vandret linje, så man umiddelbart kan se, om den pågældende

gruppe ligger over eller under gennemsnittet på en

given skala inden for hver køns-alders-uddannelsesgruppe.

Statistisk signifikante afvigelser fra befolkningsgennemsnittet

er markeret med en violet prik.

Hver graf viser den gennemsnitlige score på SF-12-

skalaerne for en køns-uddannelsesgruppe, fx mænd med

lavt uddannelsesniveau.

Region midtjylland

61


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Det generelle mønster

Først skal der fremhæves nogle generelle træk ved

funktionsprofilerne. Tolkningen er lavet på baggrund

af en multivariat analyse (principal coordinate analysis

og biplots) (8) af de 18 funktionsprofiler, der fremhæver

ligheder og forskelle imellem profilerne i deres helhed,

samt ved visuel inspektion af graferne i figur 2.13 og 2.14

(42, 43).

Profilernes form

Det er et generelt træk, at funktionsprofilernes form

ændrer sig, når man bevæger sig fra den yngste til den

ældste aldersgruppe. Profilen vipper så at sige, idet de

unges fysiske funktionsevne og livskvalitet er bedre end

deres psykiske funktionsevne og trivsel, mens det omvendte

gør sig gældende for de ældre.

Mest afvigende grupper

Unge kvinder med lavt uddannelsesniveau er den gruppe,

der samlet set har den dårligste funktionsprofil, mens

unge mænd med højt uddannelsesniveau er den gruppe,

der samlet set har den bedste funktionsprofil.

Forskelle mellem uddannelsesniveauerne

Personer med lavt uddannelsesniveau har den dårligste

funktionsprofil inden for alle køns- og aldersgrupper. Der

er dog betydelig forskel på, hvor stor afvigelsen er mellem

laveste og højeste uddannelsesniveau, og hvor gruppen

med middelhøjt uddannelsesniveau ligger i forhold

til de to ydergrupper.

Der er større forskelle mellem kvinders funktionsprofil

fra laveste til højeste uddannelsesniveau end mellem

mænds. Dette gælder på alle alderstrin.

Den største forskel mellem uddannelsesniveauerne finder

man hos unge kvinder, idet kvinder med lavt uddannelsesniveau

har en betydeligt dårligere funktionsprofil

end kvinder med middelhøjt og højt uddannelsesniveau.

Den mindste forskel mellem uddannelsesniveauerne

finder man hos de ældre mænd.

Unge og midaldrende med middelhøjt uddannelsesniveau

har funktionsprofiler, der ligger tæt på funktionsprofilen for

de højtuddannede. Det gælder både mænd og kvinder.

Ældre med middelhøjt uddannelsesniveau har en funktionsprofil,

der ligger midt imellem de lavt- og højtuddannedes.

Aldersforskelle

Det generelle billede er, at den fysiske funktionsevne forringes,

når man bevæger sig fra yngste til ældste gruppe

inden for hver køns- og uddannelsesgruppe, mens den

psykiske funktionsevne forbedres.

Kvinder med lavt uddannelsesniveau afviger markant fra

dette mønster. Her sker der, ligesom ved de øvrige grupper,

en forbedring af den psykiske funktionsevne fra de

yngste til de ældste, men der er betydeligt mindre aldersforskel

i funktionsniveau på de fire skalaer, der beskriver

fysisk funktionsniveau, end hos resten af befolkningen.

Kønsforskelle

Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end

mænd. Forskellen mellem kønnene varierer dog meget,

når man sammenligner mænd og kvinder inden for hvert

enkelt uddannelses- og aldersgruppe.

Den største kønsforskel finder man blandt unge med lavt

uddannelsesniveau. Den mindste kønsforskel finder man

blandt ældre med højt uddannelsesniveau.

62

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Region midtjylland

63


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.13

Gennemsnitlig SF-12-score for mænd

Lavt uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

54

45-64 år

65-79 år

Norm 50

45

50 50 49

48

48

47

48

46

44

51 51

50

49 49 49

48

49

49

49

48

48

46 46

signifikant

større/mindre

end normen

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Middel uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

Norm 50

53

53

52

50 50 50

49

47

46

53

49

48

54

51 51 51 51 51 51

51 51 52

50 50

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Højt uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

Norm 50

54

53

53

52

49 49

54 54

52

51

51

49

53

52

51

55

52

51 51 51 51 51

51

50

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

64

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.14

Gennemsnitlig SF-12-score for kvinder

Lavt uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

45-64 år

65-79 år

Norm 50

45

46 46

46 46 46

45 45 45 45 45

44

49 49

47 48 47

47

45

45

44

44

48

51

signifikant

større/mindre

end normen

41

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Middel uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

Norm 50

52

51

49 49

47

52

50

49 49

48

47

51

50 49 49 50

50

49 49

48

47

50

53

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

44

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Højt uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

Norm 50

53

51

47

53

52 52

52

50 50 50 50

50

50

49

49

51

50 51

50 50 50

48

50

53

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Region midtjylland

65


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Funktionsprofiler for 18 befolkningsgrupper

I den efterfølgende gennemgang af de enkelte funktionsprofiler

benyttes som nævnt Cohens tommelfingerregel

til tolkning af forskelle.

Funktionsprofiler for mænd med lavt

uddannelsesniveau (figur 2.13 øverst)

Unge (25-44 år): Funktionsprofilen ligger som helhed tæt

ved befolkningsgennemsnittet.

Der er ingen væsentlige afvigelser fra befolkningsgennemsnittet

ved syv af de otte skalaer. Ved Energi er

scoren lidt lavere end befolkningsgennemsnittet.

Midaldrende (45-64 år): Funktionsprofilen ligger som

helhed under befolkningsgennemsnittet for fysisk funktionsevne

og i underkanten af befolkningsgennemsnittet

for psykisk funktionsevne.

Der er en lidt lavere score end befolkningsgennemsnittet

på Fysisk funktion, Fysisk betingede begrænsninger,

Fysisk smerte og Alment helbred.

Der er ingen væsentlige afvigelser i forhold til befolkningsgennemsnittet

på Energi, Social funktion, Psykisk

betingede begrænsninger og Psykisk trivsel.

Ældre (65-79 år): Funktionsprofilen ligger som helhed en

del under befolkningsgennemsnittet for fysisk funktionsevne

og på eller over befolkningsgennemsnittet for

psykisk funktionsevne.

Der er en moderat lavere score end befolkningsgennemsnittet

på Fysisk funktion og en lidt lavere score

på Fysisk betingede begrænsninger, Fysisk smerte og

Alment helbred.

Der er ingen væsentlige afvigelser i forhold til befolkningsgennemsnittet

på Energi, Social funktion og Psykisk

betingede begrænsninger.

Der er en lidt højere score end befolkningsgennemsnittet

på Psykisk trivsel.

Aldersforskelle: Fra unge til ældre er der et fald på 5

point på Fysisk funktion og en stigning på 5 point på

Psykisk trivsel blandt mænd med et lavt uddannelsesniveau.

Der er en nedadgående tendens for Fysisk betingede

begrænsninger og Alment helbred fra unge til ældre og

en opadgående tendens for Energi.

Fysisk smerte, Social funktion og Psykisk betingede begrænsninger

er stort set konstante i forhold til aldersgrupperne.

Funktionsprofiler for mænd med middelhøjt

uddannelsesniveau (figur 2.13 midterst)

Unge (25-44 år): Funktionsprofilen ligger som helhed

over befolkningsgennemsnittet for fysisk funktionsevne

og omkring gennemsnittet for psykisk funktionsevne.

Der er en lidt højere score end befolkningsgennemsnittet

på Fysisk funktion, Fysisk betingede begrænsninger,

Fysisk smerte og Alment helbred.

Der er ingen væsentlige afvigelser i forhold til befolkningsgennemsnittet

på Energi, Social funktion, Psykisk

betingede begrænsninger og Psykisk trivsel.

Midaldrende (45-64 år): Funktionsprofilen ligger som

helhed tæt ved befolkningsgennemsnittet.

Der er ingen væsentlige afvigelser i forhold til befolkningsgennemsnittet

på samtlige otte skalaer.

Ældre (65-79 år): Funktionsprofilen ligger som helhed

under befolkningsgennemsnittet for fysisk funktionsevne

og omkring eller over gennemsnittet for psykisk funktionsevne.

Der er en lidt lavere score end befolkningsgennemsnittet

på Fysisk funktion og Fysisk betingede begrænsninger.

Der er ingen væsentlig forskel på Fysisk smerte, Alment

helbred, Energi, Social funktion og Psykisk betingede

begrænsninger i forhold til befolkningsgennemsnittet.

Der er en moderat højere score på Psykisk trivsel end i

befolkningen som helhed.

Aldersforskelle: Fra unge til ældre er der et fald på 5

point eller mere på Fysisk funktion og Fysisk betingede

begrænsninger blandt mænd med middelhøjt uddannelsesniveau.

Der er en nedadgående tendens for Fysisk smerte og

Alment helbred fra unge til ældre.

Energi, Social funktion og Psykisk betingede begrænsninger

er stort set konstante i forhold til aldersgrupperne, og

der er en opadgående tendens for Psykisk trivsel.

Funktionsprofiler for mænd med højt

uddannelsesniveau (figur 2.13 nederst)

Unge (25-44 år): Funktionsprofilen ligger som helhed lidt

over befolkningsgennemsnittet. Det gælder især fysisk

funktionsevne.

Der er en lidt højere score end befolkningsgennemsnittet

på Fysisk funktion, Fysisk betingede begrænsninger,

66

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Fysisk smerte og Alment helbred.

Der er ingen væsentlige afvigelser i forhold til befolkningsgennemsnittet

på Energi, Social funktion, Psykisk

betingede begrænsninger og Psykisk trivsel.

Midaldrende (45-64 år): Funktionsprofilen ligger som

helhed over befolkningsgennemsnittet for fysisk funktionsevne

og en smule over gennemsnittet for psykisk

funktionsevne.

Der er lidt højere score end befolkningsgennemsnittet

på Fysisk funktion og Fysisk smerte.

Der er kun ubetydelige afvigelser i forhold til befolkningsgennemsnittet

på de øvrige seks skalaer.

Ældre (65-79 år): Funktionsprofilen ligger som helhed

i underkanten af befolkningsgennemsnittet for fysisk

funktionsevne og lidt over gennemsnittet for psykisk

funktionsevne.

Der er en lidt højere score end befolkningsgennemsnittet

på Energi og Psykisk trivsel.

Der er kun ubetydelige afvigelser i forhold til befolkningsgennemsnittet

på de øvrige seks skalaer.

Aldersforskelle: Fra unge til ældre sker der et fald på 5

point på Fysisk funktion og Alment helbred blandt mænd

med et højt uddannelsesniveau.

Der er en nedadgående tendens for Fysisk betingede

begrænsninger og Fysisk smerte.

Energi, Social funktion og Psykisk betingede begrænsninger

er stort se konstante over aldersgrupperne.

Der er en stigende tendens for Psykisk trivsel fra unge til

ældre.

Funktionsprofiler for kvinder med lavt

uddannelsesniveau (figur 2.14 øverst)

Unge (25-44 år): Funktionsprofilen ligger som helhed under

befolkningsgennemsnittet for både fysisk og psykisk

funktionsevne.

Der er en moderat lavere score på Energi, Social funktion

og Psykisk trivsel end befolkningsgennemsnittet.

Der er en lidt lavere score end befolkningsgennemsnittet

på Fysisk funktion, Fysisk betingede begrænsninger,

Fysisk smerte, Alment helbred og Psykisk betingede

begrænsninger.

Midaldrende (45-64 år): Funktionsprofilen ligger som

helhed under befolkningsgennemsnittet for fysisk og

psykisk funktionsevne.

Der er en moderat lavere score end befolkningsgennemsnittet

på Fysisk funktion.

Der er en lidt lavere score på Fysisk betingede begrænsninger,

Fysisk smerte, Alment helbred, Energi, Psykisk

betingede begrænsninger, Social funktion og Psykisk

trivsel.

Ældre (65-79 år): Funktionsprofilen ligger markant under

befolkningsgennemsnittet for fysisk funktionsevne og

lidt under befolkningsgennemsnittet for psykisk funktionsevne.

Der er en væsentligt lavere score end befolkningsgennemsnittet

på Fysisk funktion.

Desuden er der en lidt lavere score på Fysisk betingede

begrænsninger, Fysisk smerte, Alment helbred og

Psykisk betingede begrænsninger.

Der er ingen væsentlige afvigelser i forhold til befolkningsgennemsnittet

på Energi, Social funktion og

Psykisk trivsel.

Aldersforskelle: Fra unge til ældre er der en stigning på

5 point eller mere på Psykisk trivsel og Social Funktion

blandt kvinder med et lavt uddannelsesniveau.

Der er en nedadgående tendens for Fysisk funktion og

en opadgående tendens for Energi fra unge til ældre.

Fysisk betingede begrænsninger, Fysisk smerte, Alment

helbred og Psykisk betingede begrænsninger er stort set

konstante i forhold til aldersgrupperne.

Funktionsprofiler for kvinder med middelhøjt

uddannelsesniveau (figur 2.14 midterst)

Unge (25-44 år): Funktionsprofilen ligger som helhed lidt

over befolkningsgennemsnittet for fysisk funktionsevne

og lidt under gennemsnittet for psykisk funktionsevne.

Der er en lidt lavere score på Psykisk trivsel end i befolkningen

som helhed. Der ingen væsentlige afvigelser

i forhold til befolkningsgennemsnittet på de syv øvrige

skalaer.

Midaldrende (45-64 år): Funktionsprofilen ligger som

helhed tæt på befolkningsgennemsnittet.

Der ingen væsentlige afvigelser i forhold til befolkningsgennemsnittet

på nogen af de otte skalaer.

Region midtjylland

67


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Ældre (65-79 år): Funktionsprofilen ligger som helhed

markant under befolkningsgennemsnittet for fysisk

funktionsevne og på eller over gennemsnittet for psykisk

funktionsevne.

Der er en betydelig lavere score end befolkningsgennemsnittet

på Fysisk funktion og en lidt lavere score

på Fysisk betingede begrænsninger, Fysisk smerte og

Alment helbred.

Energi, Social Funktion og Psykisk betingede begrænsninger

afviger ikke væsentligt fra befolkningsgennemsnittet.

Der er en lidt højere score end befolkningsgennemsnittet

på Psykisk trivsel.

Aldersforskelle: Fra unge til ældre er der et fald på mere

end 5 point på Fysisk funktion og en stigning på mere

end 5 point på Psykisk trivsel blandt kvinder med middelhøjt

uddannelsesniveau.

Der er en nedadgående tendens for Fysisk betingede

begrænsninger, Fysisk smerte og Alment helbred fra

unge til ældre.

Energi, Social funktion og Psykisk betingede begrænsninger

er stort set konstante i forhold til aldersgrupperne.

Funktionsprofiler for kvinder med højt

uddannelsesniveau ( figur 2.14 nederst)

Unge (25-44 år): Funktionsprofilen ligger som helhed lidt

over befolkningsgennemsnittet for fysisk funktionsevne

og lidt i underkanten af gennemsnittet for psykisk funktionsevne.

Der er en lidt højere score end befolkningsgennemsnittet

på Fysisk funktion, Fysisk betingede begrænsninger,

Fysiske smerter og Alment helbred.

Der er ingen væsentlige afvigelser i forhold til befolkningsgennemsnittet

på Energi, Social funktion, Psykisk

betingede begrænsninger og Psykisk trivsel.

Midaldrende (45-64 år): Funktionsprofilen ligger som

helhed tæt på befolkningsgennemsnittet, både for fysisk

og psykisk funktionsevne.

Der er ingen væsentlige afvigelser i forhold til befolkningsgennemsnittet

på nogen af de otte skalaer.

Ældre (65-79 år): Funktionsprofilen ligger som helhed lidt

under befolkningsgennemsnittet for fysisk funktionsevne og

lidt over befolkningsgennemsnittet for psykisk funktionsevne.

Der er en lidt lavere score på Fysisk funktion og en lidt højere

score på Psykisk trivsel end befolkningsgennemsnittet.

På de øvrige seks skalaer er der ingen væsentlige afvigelser

i forhold til befolkningsgennemsnittet.

Aldersforskelle: Fra unge til ældre er der et fald på mere

end 5 point på Fysisk funktion og en stigning på 5 point

på Psykisk trivsel blandt kvinder med et højt uddannelsesniveau.

Der er en nedadgående tendens for Fysisk betingede

begrænsninger, Fysisk smerte og Alment helbred fra

unge til ældre.

Energi, Social funktion og Psykisk betingede begrænsninger

er stort set konstante i forhold til aldersgrupperne.

Funktionsprofiler for 18 befolkningsgrupper

uden langvarig sygdom

Den hidtidige beskrivelse har både omfattet personer

med og uden langvarig sygdom. Som det fremgår af

tabel 2.3, har en betydelig del af den voksne befolkning

en eller flere langvarige sygdomme (se afsnittet Kronisk

sygdom for en uddybning). Figur 2.15 og 2.16 viser

funktionsprofiler for henholdsvis mænd og kvinder uden

langvarig sygdom opdelt på de 18 befolkningsgrupper.

Det generelle billede er, at alle 18 befolkningsgrupper

ligger over befolkningsgennemsnittet på 50 på samtlige

skalaer på nær to: Fysisk funktion for ældre mænd og

kvinder med lavt uddannelsesniveau, som begge ligger

en smule under gennemsnittet.

En nærmere inspektion af data viser, at forskellen mellem

funktionsprofilerne er betydeligt mindre, når man

sammenligner personer uden kronisk sygdom.

I modsætning til figur 2.13 og 2.14 er der i figur 2.15 og

2.16 kun en svag tendens til et fald i funktionsniveau fra

unge til ældre på de fire skalaer vedrørende fysisk funktionsevne:

Fysisk funktion, Fysisk betingede begrænsninger,

Fysisk smerte og Alment helbred.

På de fire skalaer vedrørende psykisk funktionsevne

- Energi, Social funktion, Psykisk betingede begrænsninger

og Psykisk trivsel - ses samme mønster som i

figur 2.13 og 2.14, nemlig at den psykiske funktionsevne

øges fra unge til ældre.

Forskellene mellem uddannelsesgrupperne er og

små, og det samme gælder forskellen mellem mænd og

kvinder.

Personer uden langvarig sygdom har således generelt

en god funktionsevne uanset alder, køn og uddannelsesniveau.

68

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.15

Gennemsnitlig SF-12-score for mænd uden langvarige sygdomme

Lavt uddannelsesniveau

Bedre 60

55

Norm 50

52

52

49

53

54

52

54 54 54

53

52 52

51

56

55

54

54

53 53

53 53

52

55

59

25-44 år

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Middel uddannelsesniveau

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Bedre 60

55

Norm 50

55

54

54

54 54 54 54 54 54 54

53

52

56

55

54 54

53 53 53

54 54

52

55

57

25-44 år

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Højt uddannelsesniveau

Bedre 60

55

Norm 50

54 54

54

54 54 54

56

55 55

55

55 55

59

57

54

55

54

53

53 53 53

53

53

51

25-44 år

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Region midtjylland

69


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.16

Gennemsnitlig SF-12-score for kvinder uden langvarige sygdomme

Lavt uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

Norm 50

52

53

49

54 54 54 54

52 52

54

54

53 53 53

54 54 54

52 52

52

50

50

53

55

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Begræns

ningerfysisk

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Middel uddannelsesniveau

Social

funktion

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Bedre 60

55

Norm 50

56

55

54

53 54 54 54

54 54 54

54

54

54

52

51

56

53 53 54

53

53

52 52

50

25-44 år

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Højt uddannelsesniveau

Bedre 60

55

Norm 50

54 54 54 54 54 54 54

54

53

56 55 55

51

54

56

57

54 54

52 53 53 52

52

50

25-44 år

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

70

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Funktionsprofiler for 18 befolkningsgrupper

med mindst én langvarig sygdom

Figur 2.17 og 2.18 viser funktionsprofiler for henholdsvis

mænd og kvinder med mindst én langvarig sygdom

opdelt på de 18 befolkningsgrupper.

Når man sammenligner med funktionsprofilerne hos personer

uden langvarig sygdom, tegner der sig et radikalt

andet billede.

Hos mændene ligger 47 af 72 skalaværdier under 50, og

hos kvinderne er det tilsvarende 57 af 72 skalaværdier.

Der ses en markant sammenhæng mellem alder og funktionsniveau.

Funktionsevnen falder fra unge til ældre

på de fire skalaer vedrørende fysisk funktionsevne i de

fleste grupper, mens den psykiske funktionsevne øges.

Sammenligner man funktionsprofilen for personer med

og uden sygdom gruppe for gruppe – mænd i henholdsvis

figur 2.15 og 2.17 og kvinder i figur 2.16 og 2.18 - vil

man se, at der er endog meget stor forskel på, hvor

meget lavere funktionsniveauet er hos syge i forhold til

raske mellem de forskellige grupper.

Det kan umiddelbart tolkes som om, sygdom har forskellig

indvirkning på funktionsniveauet afhængigt af køn,

alder og uddannelsesniveau. Mere herom senere.

Region midtjylland

71


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.17

Gennemsnitlig SF-12-score for mænd med mindst én langvarig sygdom

Lavt uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

54

45-64 år

65-79 år

Norm 50

45

48

47

47

46

45 45 45

45

43

45 45

44

50

50

48

47

47 47

46 46 46

46

49

signifikant

større/mindre

end normen

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Middel uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

Norm 50

45

52

49

45

51 50 50

48 48 48

47

46

47

54

50 51

49 49 50 49 50 50 50

49

48

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Højt uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

Norm 50

53

52

51

50

47 47

53

51

50

52

49

47

51

50

50

54

51 50

50 50 50 50

50

49

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

72

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.18

Gennemsnitlig SF-12-score for kvinder med mindst én langvarig sygdom

Lavt uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

45-64 år

65-79 år

Norm 50

45

Værre 40

43

42

40

45

44 44

44 44

42 43 43 43

48 48

46 46 46 46

42

42

41

42

47

50

signifikant

større/mindre

end normen

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Middel uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

Norm 50

45

50

49

47 47

45

43

49

48

47 47

46

46

49

49 49 49

48 48 48

47

47

46

48

53

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Højt uddannelsesniveau

Bedre 60

25-44 år

55

Norm 50

53

50

46

51

49

48

51

51

48

49

48

48

51

51

49

49

50

48 48 49

49

47

49

53

45-64 år

65-79 år

signifikant

større/mindre

end normen

45

Værre 40

35

30

Fysisk

funktion

Fysisk

smerte

Alment

helbred

Energi

Social

funktion

Begrænsningerfysisk

Begrænsningerpsykisk

Psykisk

trivsel

Region midtjylland

73


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Mænd med lavt uddannelsesniveau (figur 2.15 og 2.17

øverst). Der er betydelig forskel på funktionsprofilen

mellem raske og syge i alle tre aldersgrupper. Set under

et er forskellen den næststørste efter lavtuddannede

kvinder.

Forskellen er størst ved de midaldrende. Ved de fire

skalaer for fysisk funktionsevne er forskellen 8 point eller

mere mellem raske og syge og må således betegnes som

store efter Cohens tommelfingerregel. Ved de fire skalaer

for psykisk funktionsevne er forskellen mellem 5 og 8

point, dvs. moderat.

Ved de unge og ældre er forskellen moderat for syv ud af

otte skalaer.

Mænd med middelhøjt uddannelsesniveau (figur 2.15 og

2.17 midterst). Hos unge afviger funktionsprofilen kun

lidt mellem raske og syge. Ved en enkelt skala, Alment

helbred, ligger funktions-niveauet moderat lavere hos

de syge i forhold til de raske. Ved de øvrige skalaer er

forskellen lille.

Ved de midaldrende og ældre er forskellen i funktionsniveau

større mellem raske og syge.

Ved de midaldrende er funktionsniveauet moderat lavere

ved de fire skalaer for fysisk funktionsniveau samt ved

en af skalaerne for psykisk funktionsevne.

Ved de ældre er funktionsniveauet meget lavere ved de

syge end ved de raske ved én skala og moderat lavere

ved tre af de fire skalaer for fysisk funktion. Ved to ud

af de fire skalaer for psykisk funktionsevne er gennemsnittet

moderat lavere.

Mænd med højt uddannelsesniveau (figur 2.15 og 2.17

nederst). Unge højtuddannede mænd er sammen med

unge højtuddannede kvinder den gruppe, hvori forskellen

i funktionsniveau mellem raske og syge er mindst.

Her er der små afvigelser ved syv ud af otte skalaer og en

ubetydelig afvigelse på den ottende.

Ved de midaldrende er forskellen i funktionsniveau

mellem raske og syge også beskeden. Kun ved en enkelt

skala, Alment helbred, er afvigelsen moderat, mens den

for de resterende syv skalaer er lille.

Ved de ældre er forskellen noget større, idet der ved en

enkelt skala, Alment helbred, er en stor forskel, og ved

seks skalaer er en moderat forskel, mens der ved den ottende,

Energi, kun er ringe forskel.

Kvinder med lavt uddannelsesniveau (figur 2.16 og 2.18

øverst). De lavtuddannede kvinder er den gruppe, hvori

forskellen i funktionsniveau

mellem raske og syge er størst. Det gælder alle

tre aldersgrupper.

Ved de unge kvinder er forskellen på 8 point eller mere ved

samtlige otte skalaer. Ved de midaldrende og ældre kvinder

er forskellen 8 point eller mere ved fem ud af otte skalaer

og mellem 5 og 8 point ved de resterende tre skalaer.

Kvinder med middelhøjt uddannelsesniveau (figur 2.16

og 2.18 midterst). Her tegner det samme mønster sig

som ved mænd med middelhøjt uddannelsesniveau, blot

er aldersforskellen endnu mere udpræget.

Ved de unge er der et moderat lavere funktionsniveau

ved en enkelt skala, Alment helbred, mens der kun er små

forskelle mellem raske og syge ved de øvrige syv skalaer.

Ved de midaldrende er der en meget lavere funktionsniveau

ved én skala, Alment helbred, og moderat lavere

funktionsniveau ved de tre øvrige skalaer for fysisk

funktionsevne og for to af de fire skalaer for psykisk

funktionsevne.

Ved de ældre er der en stor forskel mellem raske og syge

ved samtlige fire skalaer for fysisk funktionsevne. Der

er en moderat forskel mellem tre ud af fire skalaer for

psykisk funktionsevne.

Kvinder med højt uddannelsesniveau (figur 2.16 og 2.18

nederst). Ved unge højtuddannede kvinder er der som

nævnt kun en ringe forskel i funktionsprofil mellem raske

og syge. Ved syv ud af otte skalaer er der små afvigelser

og en ubetydelig afvigelse på den ottende.

Ved de midaldrende er der et lavere funktionsniveau

hos de syge sammenholdt med de raske på tre af de fire

skalaer for fysisk funktionsevne og én af de fire skalaer

for psykisk funktionsevne. Ved de resterende tre skalaer

er der kun små forskelle.

Ved de ældre er der et moderat lavere funktionsniveau

på samtlige fire skalaer for fysisk funktionsevne hos de

syge sammenholdt med de raske og tilsvarende ved to

ud af de fire skalaer for psykisk funktionsevne.

Forskelle i funktionsevne mellem raske

og syge

På baggrund af ovenstående kan man konkludere, at forskellen

mellem raske og syges funktionsniveau i høj grad

afhænger af køn, alder og uddannelsesniveau.

• Ved personer med lavt uddannelsesniveau er funktionsniveauet

hos syge betydeligt lavere end hos

raske i alle aldersgrupper

• Den største funktionsnedsættelse ved sygdom ses

hos de lavtuddannede kvinder i alle aldersgrupper

• Ved personer med middelhøjt og højt uddannelsesniveau

er funktionsnedsættelsen i gruppen af syge

sammenholdt med raske stærkt aldersafhængig

74

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

• Den laveste funktionsnedsættelse ved sygdom ses

blandt unge mænd og kvinder med middelhøjt og højt

uddannelsesniveau

• En noget højere funktionsnedsættelse ses hos syge

sammenholdt med raske blandt midaldrende og

ældre med middelhøjt og højt uddannelsesniveau

Selv om sygdom generelt har en negativ indvirkning på

især det fysiske funktionsniveau, indgår sygdom i et

komplekst samspil med køn, alder og uddannelsesniveau.

Det er fx tankevækkende, at funktionsprofilen for unge

med et højt uddannelsesniveau, der har en langvarig

sygdom, ligner funktionsprofilen for unge med et lavt uddannelsesniveau

uden sygdom.

De foreliggende analyser giver ikke svaret på, hvorfor det

er sådan. Formålet med analysen har været at beskrive

forskellene i funktionsevne, ikke at forklare dem. Det er

imidlertid nærliggende at antage, at forskellen mellem

funktionsnedsættelse blandt unge med forskelligt uddannelsesniveau

skyldes et forskelligt sygdomsmønster

i de to grupper samt en mindre sårbarhed og en bedre

mestringsevne hos de højtuddannede.

Der kan imidlertid være andet, der adskiller de raske og

syge inden for den enkelte gruppe end sygdom, som ikke

fremgår af nærværende analyse, og som det vil kræve

yderligere analyser at afdække.

Sammenfatning

Afsnittet indledes med en gennemgang af funktionsevne

som begreb og betydningen af funktionsevne ved

beskrivelse af befolkningens sundhedstilstand generelt

og som arbejdsredskab for sundhedsprofessionelle i

forbindelse med behandling, genoptræning, rehabilitering

og patientuddannelse.

Dernæst beskrives den voksne befolknings funktionsevne

med Short Form Health Survey version 2 (SF-12).

SF-12 er et generelt mål for helbredsrelateret livskvalitet

og funktionsevne, som omfatter otte skalaer, der tilsammen

tegner en profil af den fysiske og psykiske funktionsevne

hos en person eller en gruppe.

Et vigtigt formål med analysen er at beskrive variationen

i funktionsevne i befolkningen. Hermed får man et sammenligningsgrundlag

i det praktiske sundhedsarbejde

i de sammenhænge, hvor SF-12 bruges som mål for

funktionsevne.

Der benyttes såkaldt normbaserede skalaer, hvor Region

Midtjyllands voksne befolkning tjener som referencebefolkning

(norm). I referencebefolkningen har hver af

de otte skalaer et gennemsnit på 50 med en standardafvigelse

på 10.

Funktionsprofilen for hver af de 18 befolkningsgrupper

sammenlignes med befolkningen som helhed.

Det generelle billede er, at fysisk funktionsevne aftager

med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med

alderen.

Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end

mænd, og der er en tydelig gradient i funktionsevne i

forhold til uddannelsesniveau. Personer med et lavt uddannelsesniveau

har den dårligste funktionsprofil inden

for alle køns-aldersgrupper.

Afslutningsvis beskrives funktionsprofilen for de 18 befolkningsgrupper

opdelt på henholdsvis personer uden

og med langvarig sygdom.

Personer uden langvarig sygdom har generelt en god

funktionsevne uanset alder, køn og uddannelsesniveau

med et gennemsnit på over 50 på alle skalaer. De indbyrdes

forskelle mellem funktionsprofilerne er desuden

små.

Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme

varierer funktionsniveauet i betydelig grad i forhold til

køn, alder og uddannelsesniveau.

Det samme gælder forskellen mellem raskes og syges

funktionsniveau.

Den største funktionsnedsættelse ved sygdom ses hos

de lavtuddannede kvinder i alle aldersgrupper.

De store forskelle i konsekvenser af sygdom i form af

funktionstab kan umiddelbart tolkes som et resultat

af, at der er forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og

mestringsevne mellem de 18 befolkningsgrupper. Der

kan imidlertid være andet end sygdom, der adskiller de

raske og de syge inden for den enkelte gruppe, som det

vil kræve yderligere analyser at afdække.

Der er ikke i afsnittet vist funktionsprofiler for kommunerne.

Det skyldes, at der kun er ubetydelige afvigelser i

funktionsprofilerne for de enkelte kommuner i forhold til

befolkningsgennemsnittet. Som hovedregel vil man derfor

kunne benytte funktionsprofilerne for hele regionen

som sammenligningsgrundlag i kommunerne.

Analysen er opdelt på 18 befolkningsgrupper på baggrund

af køn, alder og uddannelsesniveau.

Region midtjylland

75


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Kronisk sygdom

Forekomsten af langvarige eller kroniske sygdomme er

som nævnt i indledningen af kapitlet den side af befolkningens

helbredstilstand, der mest direkte vedrører

det offentlige sundhedsvæsen. Sygdom udløser et behov

for sundhedsydelser. Omvendt kan sundhedsvæsnet

gennem tidlig opsporing og behandling forøge den kendte

forekomst af visse sygdomme og tilstande i befolkningen,

før de giver symptomer, som fx type 2-diabetes og

forhøjet blodtryk.

Der er i stigende grad kommet fokus på kronisk sygdom.

I Danmark har de kroniske sygdomme for længst afløst

infektionssygdommene som dem, der dominerer sygdomsmønsteret.

Det gælder både som dødsårsager og

i forhold til sundhedsvæsnets aktiviteter. Det skønnes,

at 70-80 % af ressourcerne i sundhedsvæsnet bruges på

kroniske sygdomme (44).

De fleste mennesker må i dag regne med at komme til

at leve en del af deres liv med en eller flere kroniske

sygdomme.

Væksten i antallet af kronisk syge sætter en række

temaer på den sundhedspolitiske dagsorden i region og

kommuner:

• Forebyggelse af kronisk sygdom

• Forebyggelse og sundhedsfremme blandt mennesker

med kronisk sygdom

• Behandlingsstrategier for kronisk sygdom

• Genoptræning/rehabilitering af mennesker med

kronisk sygdom

• Patientuddannelse

• Tilbud om hjælp og støtte i dagligdagen til kronisk syge

Det er derfor vigtigt at kende udbredelsen af kronisk

sygdom i befolkningen og de ændringer, der sker i sygdomsmønsteret.

Det er også vigtigt at vide, hvordan mennesker, der er

kronisk syge, har det. Hvordan har du det? giver mulighed

for at belyse, hvordan kronisk sygdom påvirker den enkeltes

dagligdag. Et stigende antal borgere lider af mere end

én kronisk sygdom. Hvordan påvirker forekomsten af en

eller flere sygdomme det selvvurderede helbred? Hvor

mange føler sig hæmmet af sygdom? Og hvor mange

skal have hjælp til at udføre dagligdagens gøremål?

Beskrivelse af forekomsten af kronisk

sygdom

Hvordan har du det? indeholder oplysninger om

forekomsten af 18 kroniske sygdomme, der hver især

antages at bidrage væsentligt til sygdomsbyrden i

befolkningen se tabel 2.5

I WHO’s globale strategi for forebyggelse og behandling

af kroniske sygdomme prioriteres forebyggelse af fem

kroniske sygdomme: hjertesygdom, blodprop i hjernen/

hjerneblødning, sukkersyge, kræft og kroniske luftvejssygdomme

(45, 46). WHO’s strategi sigter mod forebyggelse

af de kroniske sygdomme, der forårsager mange dødsfald.

De fem sygdomme skønnes at være årsag til over

halvdelen af alle dødsfald på verdensplan. I Danmark er

de årsag til mere end 60 % af alle dødsfald (47).

I regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet

prioriteres forebyggelse af otte såkaldte folkesygdomme

(48). Man har valgt også at medtage ikke-livstruende

sygdomme, der medfører store begrænsninger i livsudfoldelse

og risiko for varig funktionsnedsættelse:

overfølsomhedssygdomme (astma og allergi), muskelskelet-lidelser,

knogleskørhed og psykiske lidelser. Målet

er både at forebygge kroniske sygdomme, der forkorter

livet, og at forebygge ikke-livstruende kroniske sygdomme,

der forringer livskvaliteten.

WHO’s fem kroniske sygdomme og Sund hele livet’s

otte folkesygdomme er med blandt undersøgelsens 18

sygdomme. Desuden er tre sygdomme i nervesystemet

og sanseapparatet medtaget, nemlig migræne/hyppig

hovedpine, tinnitus og grå stær, der ligeledes må

betegnes som ikke-livstruende, men som kan forringe

livskvaliteten.

Undersøgelsens 18 kroniske sygdomme kan ud fra ovenstående

opdeles i syv potentielt livstruende kroniske

sygdomme og 11 ikke-livstruende kroniske sygdomme.

Det skal understreges, at potentielt livstruende sygdom

ikke nødvendigvis er lig med aktuelt livstruende sygdom.

Dødelighedsrisikoen hos velbehandlede patienter med

forhøjet blodtryk eller sukkersyge er fx næppe meget

højere end hos raske.

Opdelingen i potentielt livstruende kroniske sygdomme

og ikke-livstruende kroniske sygdomme er en grov opdeling.

Fx er kræft den hyppigste dødsårsag i Danmark,

men den mest udbredte kræftform er godartet hudkræft,

som kun forårsager få dødsfald. Omvendt er psykiske

lidelser i sig selv ikke nogen væsentlig dødsårsag, men de

er forbundet med en stærkt forøget selvmordsrisiko. Der

forekommer ligeledes dødsfald forårsaget af astma.

Opdelingen er imidlertid relevant, når man skal prioritere

indsatsen i forhold til kronisk sygdom. Lavere dødelighed

og flere år med god livskvalitet kan til dels opnås med de

samme midler. Det gælder især på forebyggelsesområdet,

hvor risikofaktorer som rygning, risikabelt alkoholforbrug,

usund kost, fysisk inaktivitet, svær overvægt,

ulykker og belastninger i arbejdsmiljøet og det ydre miljø

øger risikoen hver især og i kombination for flere forskellige

kroniske sygdomme. Flere af de kroniske sygdomme

har med andre ord fælles risikofaktorer, og en indsats i

76

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Tabel 2.5

Undersøgelsens 18 kroniske sygdomme sammenholdt med WHO’s fem prioriterede kroniske sygdomme og de otte

folkesygdomme i regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet

De 18 kroniske sygdomme i

Hvordan har du det?

De 5 kroniske sygdomme i WHO’s

globale strategi for forebyggelse

af kronisk sygdom

De 8 folkesygdomme i regeringens

Sund hele livet

Potentielt livstruende kroniske

sygdomme

Kredsløbssygdomme

Forhøjet blodtryk

Hjertesygdom

Iskæmisk hjertesygdom

Hjertekrampe

Hjerneblødning, blodprop i hjernen

Blodprop i hjertet

Hjerneblødning, blodprop i hjernen

Stofskiftesygdomme

Sukkersyge

Sukkersyge

Aldersdiabetes

Svulster

Kræft

Kræft

Forebyggelige kræftsygdomme

Luftvejssygdomme

Kronisk bronkitis, for store lunger,

rygerlunger

Kroniske luftvejssygdomme

Rygerlunger

Ikke-livstruende kroniske sygdomme

Astma

Overfølsomhedssygdomme

Allergi (ikke astma)

Overfølsomhedssygdomme (astma

og allergiske sygdomme)

Muskel-skeletsygdomme

Slidgigt

Muskel-skeletlidelser

Leddegigt

Knogleskørhed

Knogleskørhed

Diskusprolaps og andre rygsygdomme

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser (fx let

depression eller angst)

Psykiske lidelser

Vedvarende psykisk sygdom eller

mentale forstyrrelser

Sygdomme i nervesystem og

Migræne eller hyppig hovedpine

sanseorganer

Tinnitus

Grå stær

Region midtjylland

77


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.19

Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Midtjylland (aktuel sygdom og eftervirkninger)

Pct

Personer

Hjerte-kar

Forhøjet blodtryk 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 143.000

Hjertekrampe 1,9 ||||| 14.000

Blodprop i hjertet 1,3 ||| 10.000

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,5 |||| 11.000

Sukkersyge 5 |||||||||||||| 37.000

Kræft 2 |||||| 18.000

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 4 |||||||||||| 33.000

Astma 7 ||||||||||||||||||| 51.000

Allergi 18 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 139.000

Muskel-skelet

Slidgigt 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 155.000

Leddegigt 5 ||||||||||||||| 40.000

Knogleskørhed 3 ||||||||| 23.000

Diskusprolaps, rygsygdom 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 100.000

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 91.000

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 3 ||||||||| 24.000

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 109.000

Tinnitus 11 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 86.000

Grå stær 3 ||||||||| 24.000

forhold til fx rygning vil derfor have en gavnlig effekt på

forekomsten af flere kroniske sygdomme.

Den konkrete vægtning af forebyggelse, behandling og

rehabilitering i forhold til bestemte risikofaktorer og

sygdomme vil imidlertid påvirke, hvilke af de to mål -

flere leveår og god livskvalitet - der fremmes mest. Det

er derfor vigtigt at være opmærksom på, at nogle kroniske

sygdomme først og fremmest forringer befolkningens

livskvalitet, mens andre reducerer livslængde og livskvalitet.

personernes egne oplysninger. Besvarelserne afspejler

derfor deltagernes egen sygdomsopfattelse. Denne

er ikke nødvendigvis sammenfaldende med en lægelig

vurdering.

Ved hver af de 18 sygdomme er der spurgt, om man har

sygdommen nu, eller om man har haft den tidligere. Hvis

man har haft den tidligere, er der spurgt til, om man fortsat

har eftervirkninger af sygdommen.

I det følgende er aktuel sygdom og eftervirkninger slået

Rapporteringen af de 18 sygdomme bygger på svar-

78

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

sammen. Der skelnes således mellem personer, der ikke

har sygdommen, og personer, der har sygdommen/eftervirkninger

af sygdommen.

Det skyldes, at det ved nogle sygdomme kan være

vanskeligt at skelne præcist mellem selve sygdommen

og eftervirkninger heraf (det gælder fx muskel-skeletlidelser).

Desuden er det relevant at vide, hvor mange der er

præget af en bestemt sygdom, hvad enten det drejer sig

om aktuel sygdom eller eftervirkninger af sygdommen.

Som noget nyt blev der i 2010 stillet separate spørgsmål

om forekomsten af slidgigt og leddegigt. I 2006 blev der

spurgt om slidgigt og leddegigt i ét spørgsmål. Derfor

omfattede Hvordan har du det? i 2006 17 kroniske sygdomme

mod 18 i 2010.

Figur 2.19 viser forekomsten af de 18 kroniske sygdomme

i Region Midtjylland. Forekomsten er både angivet

i pct og i antal borgere, der har sygdommen/eftervirkninger

af sygdommen. Antallet af borgere med kronisk

sygdom skal sammenholdes med, at Region Midtjylland

har et befolkningsantal på 750.000 i alderen 25-79 år

eksklusiv personer af anden etnisk herkomst end dansk.

I det samlede sygdomsbillede dominerer de ikke-livstruende

sygdomme. Muskel-skelet-sygdomme fylder meget

i dette sygdomsbillede.

• 20 % har slidgigt, svarende til 155.000 personer

• 5 % har leddegigt, svarende til 40.000 personer

• 13 % har diskusprolaps eller anden rygsygdom, svar

ende til 100.000 personer

• 3 % har knogleskørhed, svarende til 23.000 personer

En del har mere end én muskel-skelet-sygdom, så i alt har

30 % af den voksne befolkning en muskel-skelet-sygdom,

svarende til 234.000 personer.

Allergi er den næst-hyppigste af de ikke-livstruende

sygdomme.

• 18 %, svarende til 139.000 personer lider af allergi

Ved psykiske lidelser udgør de forbigående psykiske

lidelser (angst, depression m.v.) den største gruppe.

• 12 % lider af forbigående psykiske lidelser, svarende

til 91.000 personer

• 3 % lider af vedvarende psykisk sygdom eller mentale

forstyrrelser, svarende til 24.000 personer

• 14 % lider af migræne eller hyppig hovedpine, svarende

til 109.000 personer

• 11 % lider af tinnitus, svarende til 86.000 personer

• 3 % lider af grå stær, svarende til 24.000 personer

Blandt de potentielt livstruende kroniske sygdomme er

forhøjet blodtryk den hyppigste. Forhøjet blodtryk er i

sig selv ikke en vigtig dødsårsag, men det er den største

risikofaktor for hjerneblødning/blodprop i hjernen og en

væsentlig risikofaktor for blodprop i hjertet.

• 19 % lider af forhøjet blodtryk, svarende til 143.000

personer

Blandt de andre hjertekarsygdomme er hjertekrampe

den hyppigste.

• 1,9 % lider af hjertekrampe, svarende til 14.000 personer

• 1,5 % lider af hjerneblødning eller blodprop i hjernen,

svarende til 11.000 personer

• 1,3 % lider af blodprop i hjertet, svarende til 10.000

personer

I alt 20 % lider af en eller flere af de fire hjerte-kar-sygdomme,

svarende til 157.000 personer. Heraf har 8 ud af

10 udelukkende forhøjet blodtryk.

Der er en forholdsvis stor gruppe, der lever med luftvejssygdomme.

• 4 % lider af bronkitis, for store lunger eller rygerlunger,

svarende til 33.000 personer

• 7 % lider af astma, svarende til 51.000 personer

Der er også mange, der har sukkersyge.

• 5 % har sukkersyge, svarende til 37.000 personer

Der er ikke sondret mellem type 1- og type 2-sukkersyge

(‘gammelmandssukkersyge’). Det vides fra andre undersøgelser,

at op mod 90 % af sukkersygepatienterne har

type 2-sukkersyge (49).

• 2 % lever med kræft, svarende til 18.000 personer

2006-2010. Der er generelt sket en forøgelse i

forekomsten af kronisk sygdom. Otte ud af de 17 sygdomme,

der var med i undersøgelsen i 2006, forekommer

hyppigere i 2010, mens der ikke er sket nogen ændring i

forekomsten af de øvrige sygdomme. Størst er forøgelsen

ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi.

Se figur 2.10.S i bind 2.

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer er ligeledes

hyppige.

Region midtjylland

79


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Tabel 2.6

Forekomsten af 18 kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) i pct. Grøn markerer de 9 kommuner med

den laveste forekomst, lilla de 9 kommuner med den højeste forekomst, mens den hvide farve markerer den midterst

placerede kommune ved hver sygdom.

Potentielt livstruende sygdomme

Ikke-livstruende sygdomme

Forhøjet blodtryk

Hjertekrampe

Blodprop i hjertet

Hjerneblødning, blodprop i hjernen

Sukkersyge

Kræft

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger

Astma

Allergi

Slidgigt,

Leddegigt

Knogleskørhed

Diskusprolaps, rygsygdom

Forbigående psykiske lidelser

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser

Hedensted 19 2,9 0,6 0,8 4 1,8 1 6 16 20 5 3 12 10 2,0 16 11

Migræne, hyppig hovedpine

Tinnitus

Grå stær

3

Skanderborg 18 1,0 0,8 1,3 4 2,7 4 6 20 18 5 4 14 10 3,1 15 11

Favrskov 17 1,3 1,0 1,7 5 2,1 5 6 17 20 7 3 13 10 1,8 14 11

Viborg 16 1,2 1,0 1,2 4 2,5 3 7 17 22 5 3 13 13 2,4 14 13

Århus 16 1,6 1,0 1,2 4 1,9 3 7 21 18 5 3 14 10 3,4 15 13

3

2

4

4

Silkeborg 16 1,8 1,3 1,6 4 3,3 5 5 17 22 5 3 13 9 2,1 15 12

Ikast-Brande 18 1,2 1,2 1,2 5 2,2 5 7 17 20 5 3 12 11 2,3 15 12

Holstebro 20 2,3 1,7 1,3 4 1,7 4 7 17 21 5 3 13 10 3,5 14 11

Odder 18 2,3 1,1 1,7 5 3,1 4 5 16 19 6 2 13 11 3,5 13 12

3

3

3

3

Samsø 20 0,9 2,3 2,1 5 2,9 5 5 13 27 5 3 13 12 3,0 13 12

3

Ringkøbing-Skjern 18 2,1 1,7 2,3 7 2,3 4 6 15 21 4 3 13 13 3,0 15 10

Norddjurs 19 2,3 1,8 2,3 6 2,0 3 8 16 20 4 2 14 11 3,5 15 10

Herning 20 1,9 1,5 1,6 5 2,4 5 7 18 20 5 2 12 12 3,5 15 12

Struer 22 1,7 1,4 1,8 6 2,8 5 7 16 21 7 3 12 14 3,5 13 10

4

3

4

2

Skive 23 1,9 1,0 1,8 5 1,9 6 7 17 24 4 2 15 16 3,2 12 14

Randers 20 2,1 1,8 1,4 6 2,4 4 7 19 20 5 3 12 11 3,1 15 11

Horsens 21 3,0 1,6 1,7 6 2,4 5 7 18 20 6 4 13 11 2,6 16 11

Syddjurs 23 2,1 2,0 1,8 6 3,4 5 7 17 21 6 3 14 12 3,4 15 11

Lemvig 23 2,3 2,1 1,7 6 1,9 5 7 15 24 6 4 16 13 4,0 14 12

3

4

3

2

5

Kroniske sygdomme i kommunerne

Tabel 2.6 viser forekomsten af de 18 kroniske sygdomme

i de 19 kommuner i Region Midtjylland. For at give et

indtryk af forskelle i sygdomsmønstre er kommunerne

rangordnet efter følgende metode:

Først er der foretaget en rangordning af kommunerne

for hver sygdom fra laveste forekomst (rang nr. 1) til

højeste forekomst (rang nr. 19). Dernæst er den enkelte

kommunes placering på rangstigen for de 18 sygdomme

lagt sammen, og kommunerne er sorteret efter stigende

rangsum.

80

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Tabel 2.7

Forekomsten af 18 kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) - rangordning af kommunerne for hver sygdom

(1 = laveste forekomst, 19 = højeste forekomst) og efter den samlede rangsum. Grøn markerer de 9 kommuner med

den laveste forekomst, lilla de 9 kommuner med den højeste forekomst, mens den hvide farve markerer den midterst

placerede kommune ved hver sygdom.

Potentielt livstruende sygdomme

Ikke-livstruende sygdomme

Placering efter den samlede rangsum

Forhøjet blodtryk

Hjertekrampe

Blodprop i hjertet

Hjerneblødning, blodprop i hjernen

Sukkersyge

Kræft

Hedensted 1 10 18 1 1 6 2 4 7 5 6 10 15 2 2 2 19 9

Skanderborg 2 5 2 2 5 2 14 6 4 18 1 9 18 15 3 10 16 5

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger

Astma

Allergi

Slidgigt,

Leddegigt

Knogleskørhed

Diskusprolaps, rygsygdom

Forbigående psykiske lidelser

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser

Migræne, hyppig hovedpine

Tinnitus

Grå stær

9

4

Favrskov 3 4 5 6 13 11 7 14 6 9 4 18 12 13 6 1 5 4

Viborg 4 3 4 5 4 1 13 2 9 12 16 4 5 8 16 5 6 18

Århus 5 1 6 3 3 3 3 1 16 19 2 11 6 17 5 12 13 17

2

16

18

Silkeborg 6 2 8 9 8 5 18 17 3 14 15 5 13 9 1 3 10 13

Ikast-brande 7 8 3 8 2 7 8 18 15 10 7 12 11 1 7 4 17 11

Holstebro 8 11 14 14 6 4 1 7 13 13 12 7 9 7 4 17 8 7

Odder 9 7 16 7 10 9 17 8 2 7 13 15 1 12 11 18 3 16

6

11

13

12

Samsø 10 14 1 19 17 12 16 16 1 1 19 6 7 6 14 8 4 15

5

Ringkøbing-Skjern 11 6 13 13 18 19 9 5 5 3 13 2 14 10 15 7 11 2

Norddjurs 12 9 17 15 19 18 6 3 19 4 9 3 3 14 10 15 9 1

Herning 13 12 10 11 9 10 11 11 14 15 5 8 4 5 13 14 14 12

Struer 14 16 7 10 15 16 15 15 8 6 11 19 16 3 18 16 2 3

17

10

14

1

Skive 15 18 9 4 14 8 5 19 17 11 18 1 2 18 19 11 1 19

Randers 16 13 12 16 7 17 10 9 18 17 10 13 10 4 8 9 15 6

Horsens 17 15 19 12 11 13 12 10 11 16 8 14 17 11 9 6 18 8

Syddjurs 18 19 11 17 16 14 19 13 10 8 14 16 8 19 12 13 12 10

8

15

7

3

Lemvig

19 17 15 18 12 15 4 12 12 2 17 17 19 19 17 19 7 14

19

En placering i toppen af tabellen er ensbetydende med

en lavere sygdomsbelastning end i de øvrige kommuner,

mens en placering i bunden af tabellen er ensbetydende

med en større sygdomsbelastning. Kommunernes placering

på rangstigen for de 18 sygdomme hver for sig og

under ét fremgår af tabel 2.7.

For yderligere at tydeliggøre forskellen i sygdomsforekomst

er rang nr. 1-9 markeret med grøn, mens rang

nr. 11-19 er markeret med lilla. Den midterst placerede

kommune (rang nr. 10) er markeret med hvid.

Region midtjylland

81


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

De fem bedst placerede kommuner efter denne fremgangsmåde

er: Hedensted, Skanderborg, Favrskov,

Viborg og Århus.

Herefter følger i den bedste halvdel Silkeborg, Ikast-

Brande, Holstebro og Odder.

Samsø ligger midt på rangstigen.

De fem dårligst placerede kommuner er: Skive, Randers,

Horsens, Syddjurs og Lemvig.

I den dårligste halvdel ligger desuden Ringkøbing-Skjern,

Norddjurs, Herning og Struer.

Det generelle billede er dog kendetegnet ved, at forskellene

i forekomsten af kroniske sygdomme kommunerne

imellem er små. Det er et meget homogent billede, der

tegner sig med hensyn til forekomsten af de 18 kroniske

sygdomme på tværs af Region Midtjylland.

Sammenligner man de to kommuner, der ligger henholdsvis

øverst og nederst på rangstigen, Hedensted og

Lemvig, forekommer 15 af de 18 sygdomme ganske vist

hyppigere i Lemvig end i Hedensted. Kun hjertekrampe,

allergi og migræne/hyppig hovedpine er hyppigere i

Hedensted end i Lemvig. Men det er kun ved én ud af de

18 sygdomme, at der er en statistisk signifikant forskel i

forekomsten mellem de to kommuner. Det drejer sig om

blodprop i hjertet, der forekommer hyppigere i Lemvig

end i Hedensted.

2006-2010. Der er en ret høj grad af overensstemmelse

mellem kommunernes placering på rangstigen for sygdomsbelastning

i 2006 og 2010. Den største forandring

er sket i Ringkøbing-Skjern, som er gået fra en placering

som nr. 2 til nr. 11. Se tabel 2.1.S i bind 2.

• Slidgigt: Signifikant højere forekomst i Lemvig,

Samsø og Skive

• Leddegigt: Signifikant højere forekomst i Skive

• Diskusprolaps/rygsygdom: Signifikant højere

forekomst i Randers

• Forbigående psykiske lidelser: Signifikant højere

forekomst i Århus, signifikant lavere forekomst i

Hedensted

• Vedvarende psykisk sygdom: Signifikant lavere

forekomst i Skanderborg

• Grå stær: Signifikant højere forekomst i Randers,

signifikant lavere forekomst i Århus

Sygdomsprofiler for kommunerne

Figur 2.20a-2.20s viser sygdomsprofilen for de enkelte

kommuner. For hver af de 18 kroniske sygdomme er

forekomsten i pct og antallet af borgere, der har sygdommen/eftervirkninger,

angivet. Endvidere er signifikante

afvigelser i forhold til befolkningen som helhed

markeret, hvis de forekommer.

2006-2010. Der er generelt sket en forøgelse af sygdomsbyrden

i kommunerne. Der er en statistisk signifikant

forøgelse af en eller flere sygdomme i 12 af de 19

kommuner. I ingen af kommunerne er der en signifikant

lavere forekomst af enkelte sygdomme i 2010 sammenlignet

med 2006. Især er forekomsten af forhøjet blodtryk

forøget. Af i alt 19 signifikante forøgelser af sygdomme

i kommunerne er ni af dem en forøget forekomst

af forhøjet blodtryk. Se figur 2.11.S.A-S i bind 2.

Ser man på alle 19 kommuner, er der signifikante afvigelser

fra forekomsten i regionen som helhed ved 11 af de

18 sygdomme (figur 2.20a-2.20s).

Der er i alt 24 signifikante afvigelser ud af 342 mulige,

hvilket må siges at være få.

• Forhøjet blodtryk: Signifikant højere forekomst i

Lemvig, Struer, Syddjurs og Skive, signifikant lavere

forekomst i Århus

• Hjertekrampe: Signifikant højere forekomst i Hedensted

og Horsens, signifikant lavere forekomst på

Samsø

• Sukkersyge: Signifikant højere forekomst i Ringkøbing-Skjern

• Astma: Signifikant lavere forekomst i Odder

• Allergi: Signifikant højere forekomst i Århus, signifikant

lavere forekomst i Lemvig, Ringkøbing-Skjern

og Samsø

82

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.20a

Forekomsten af kroniske sygdomme i Favrskov

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Favrskov

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 17 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.000

Hjertekrampe 1,3 ||| 400

Blodprop i hjertet 1,0 ||| 300

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,7 ||||| 500

Sukkersyge 5 |||||||||||||| 1.500

Kræft 2 |||||| 600

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5 ||||||||||||||| 1.500

Astma 6 |||||||||||||||||| 1.800

Allergi 17 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.000

Muskel-skelet

Slidgigt 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.800

Leddegigt 4 ||||||||||||| 1.300

Knogleskørhed 4 ||||||||||| 1.200

Diskusprolaps, rygsygdom 14 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.100

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 10 ||||||||||||||||||||||||||||| 2.900

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 3 ||||||||| 900

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.400

Tinnitus 11 |||||||||||||||||||||||||||||||| 3.200

Grå stær 3 ||||||| 800

Region midtjylland

83


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.20b

Forekomsten af kroniske sygdomme i Hedensted

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Hedensted

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 19 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5700

Hjertekrampe 3 |||||||| 900

Blodprop i hjertet 0,6 | 200

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 0,8 || 200

Sukkersyge 4 ||||||||||||| 1.300

Kræft 1,8 ||||| 500

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 4 ||||||||||| 1.200

Astma 6 ||||||||||||||||||| 1.900

Allergi 16 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.600

Muskel-skelet

Slidgigt 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.700

Leddegigt 5 ||||||||||||||| 1.500

Knogleskørhed 3 |||||||| 900

Diskusprolaps, rygsygdom 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.800

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 9 |||||||||||||||||||||||||||| 2.700

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 2 |||||| 600

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.300

Tinnitus 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.500

Grå stær 3 |||||||| 900

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

84

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.20c

Forekomsten af kroniske sygdomme i Herning

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Herning

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 10.000

Hjertekrampe 1,9 ||||| 1.000

Blodprop i hjertet 1,5 |||| 800

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,6 |||| 800

Sukkersyge 5 |||||||||||||| 2.500

Kræft 2 ||||||| 1.200

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5 |||||||||||||| 2.400

Astma 7 |||||||||||||||||||| 3.600

Allergi 18 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.600

Muskel-skelet

Slidgigt 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 10.000

Leddegigt 5 ||||||||||||| 2.400

Knogleskørhed 2 |||||| 1.100

Diskusprolaps, rygsygdom 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.900

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 11 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.000

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 4 |||||||||| 1.800

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.800

Tinnitus 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.500

Grå stær 3 |||||||||| 1.800

Region midtjylland

85


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.20d

Forekomsten af kroniske sygdomme i Holstebro

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Holstebro

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.000

Hjertekrampe 2 |||||| 800

Blodprop i hjertet 1,7 ||||| 600

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,3 ||| 500

Sukkersyge 4 |||||||||||| 1.500

Kræft 1,7 ||||| 600

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 4 ||||||||||||| 1.600

Astma 7 |||||||||||||||||||| 2.400

Allergi 17 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.000

Muskel-skelet

Slidgigt 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.400

Leddegigt 4 |||||||||||| 1.500

Knogleskørhed 3 |||||||| 1.000

Diskusprolaps, rygsygdom 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.300

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 11 |||||||||||||||||||||||||||||||| 3.900

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 3 ||||||||| 1.100

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.300

Tinnitus 11 |||||||||||||||||||||||||||||||| 3.800

Grå stær 4 ||||||||||| 1.300

86

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.20e

Forekomsten af kroniske sygdomme i Horsens

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Horsens

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 21 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.000

Hjertekrampe 3 ||||||||| 400

Blodprop i hjertet 1,6 |||| 300

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,7 ||||| 500

Sukkersyge 6 |||||||||||||||| 1.500

Kræft 2 ||||||| 600

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5 ||||||||||||| 1.500

Astma 7 |||||||||||||||||||| 1.800

Allergi 18 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.000

Muskel-skelet

Slidgigt 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.800

Leddegigt 5 ||||||||||||| 1.300

Knogleskørhed 3 |||||||| 1.200

Diskusprolaps, rygsygdom 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.100

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.900

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 3 |||||||||| 900

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.400

Tinnitus 11 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.200

Grå stær 2 ||||||| 800

Signifikant flere end i hele befolkningen

Region midtjylland

87


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.20f

Forekomsten af kroniske sygdomme i Ikast-Brande

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Ikast-Brande

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 18 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.700

Hjertekrampe 1,2 ||| 300

Blodprop i hjertet 1,2 ||| 300

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,2 ||| 300

Sukkersyge 5 ||||||||||||| 1.200

Kræft 2 |||||| 600

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5 |||||||||||||||| 1.400

Astma 7 |||||||||||||||||||| 1.800

Allergi 17 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.300

Muskel-skelet

Slidgigt 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.000

Leddegigt 5 |||||||||||||||| 1.400

Knogleskørhed 3 ||||||||| 800

Diskusprolaps, rygsygdom 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.000

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 10 ||||||||||||||||||||||||||||| 2.400

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 2 ||||| 500

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.000

Tinnitus 11 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.900

Grå stær 3 ||||||||| 800

88

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.20g

Forekomsten af kroniske sygdomme i Lemvig

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Lemvig

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.200

Hjertekrampe 2 |||||| 300

Blodprop i hjertet 2 |||||| 300

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,7 ||||| 200

Sukkersyge 6 ||||||||||||||||| 800

Kræft 1,9 ||||| 300

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5 |||||||||||||| 700

Astma 7 |||||||||||||||||||| 1.000

Allergi 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.100

Muskel-skelet

Slidgigt 24 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.400

Leddegigt 5 |||||||||||||||| 800

Knogleskørhed 3 ||||||||| 500

Diskusprolaps, rygsygdom 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.900

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.800

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 3 ||||||||| 400

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.100

Tinnitus 10 ||||||||||||||||||||||||||||| 1.400

Grå stær 4 |||||||||||| 600

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

Region midtjylland

89


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.20h

Forekomsten af kroniske sygdomme i Norddjurs

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Norddjurs

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.900

Hjertekrampe 2 ||||||| 600

Blodprop i hjertet 1,8 ||||| 400

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2 |||||| 600

Sukkersyge 6 ||||||||||||||||||| 1.600

Kræft 2 ||||| 500

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 3 |||||||||| 900

Astma 8 ||||||||||||||||||||||||| 2.100

Allergi 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.900

Muskel-skelet

Slidgigt 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.000

Leddegigt 7 ||||||||||||||||||| 1.700

Knogleskørhed 3 ||||||| 600

Diskusprolaps, rygsygdom 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.200

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.200

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 2 ||||||| 600

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 14 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.500

Tinnitus 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.200

Grå stær 4 ||||||||||| 1.000

90

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.20i

Forekomsten af kroniske sygdomme i Odder

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Odder

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 18 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.600

Hjertekrampe 2 ||||||| 300

Blodprop i hjertet 1,1 ||| 200

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,7 ||||| 200

Sukkersyge 5 |||||||||||||| 700

Kræft 3 ||||||||| 400

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 4 ||||||||||||| 600

Astma 5 |||||||||||||| 700

Allergi 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.300

Muskel-skelet

Slidgigt 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.700

Leddegigt 5 |||||||||||||||| 800

Knogleskørhed 3 |||||||| 400

Diskusprolaps, rygsygdom 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.800

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 10 |||||||||||||||||||||||||||||| 1.400

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 4 |||||||||| 500

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.000

Tinnitus 11 |||||||||||||||||||||||||||||||| 1.600

Grå stær 3 |||||||||| 500

Signifikant færre end i hele befolkningen

Region midtjylland

91


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.20j

Forekomsten af kroniske sygdomme i Randers

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Randers

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 12.000

Hjertekrampe 2 |||||| 1.300

Blodprop i hjertet 1,8 ||||| 1.100

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,4 |||| 900

Sukkersyge 6 |||||||||||||||||| 3.700

Kræft 2 ||||||| 1.400

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 4 ||||||||||||| 2.700

Astma 7 ||||||||||||||||||||| 4.400

Allergi 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 11.000

Muskel-skelet

Slidgigt 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 12.000

Leddegigt 6 ||||||||||||||||||| 3.900

Knogleskørhed 4 ||||||||||| 2.400

Diskusprolaps, rygsygdom 16 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.500

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.000

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 4 ||||||||||| 2.400

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.400

Tinnitus 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.200

Grå stær 5 ||||||||||||||| 3.100

Signifikant flere end i hele befolkningen

92

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.20k

Forekomsten af kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Ringkøbing-Skjern

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 18 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.400

Hjertekrampe 2 |||||| 800

Blodprop i hjertet 1,7 ||||| 600

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2 |||||| 800

Sukkersyge 7 ||||||||||||||||||| 2.300

Kræft 2 |||||| 800

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 4 |||||||||||| 1.500

Astma 6 ||||||||||||||||| 2.000

Allergi 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.400

Muskel-skelet

Slidgigt 21 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.500

Leddegigt 6 ||||||||||||||||| 2.100

Knogleskørhed 2 ||||||| 800

Diskusprolaps, rygsygdom 14 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.900

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 11 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.000

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 3 |||||||||| 1.200

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.200

Tinnitus 10 ||||||||||||||||||||||||||||| 3.500

Grå stær 3 ||||||||| 1.200

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

Region midtjylland

93


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.20l

Forekomsten af kroniske sygdomme i Samsø

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Samsø

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 20 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 700

Hjertekrampe 0,9 || 30

Blodprop i hjertet 2 |||||| 80

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 2 |||||| 70

Sukkersyge 5 ||||||||||||||| 180

Kræft 3 |||||||| 100

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5 ||||||||||||||| 180

Astma 5 |||||||||||||| 160

Allergi 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 400

Muskel-skelet

Slidgigt 27 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 900

Leddegigt 5 ||||||||||||||| 170

Knogleskørhed 2 |||||| 80

Diskusprolaps, rygsygdom 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 500

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 16 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 500

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 3 ||||||||| 100

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 400

Tinnitus 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 500

Grå stær 3 ||||||||| 100

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

94

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.20m

Forekomsten af kroniske sygdomme i Silkeborg

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Silkeborg

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8800

Hjertekrampe 1,8 ||||| 1000

Blodprop i hjertet 1,3 ||| 700

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,6 |||| 900

Sukkersyge 4 |||||||||||| 2300

Kræft 3 ||||||||| 1800

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5 ||||||||||||||| 2900

Astma 5 ||||||||||||||| 2800

Allergi 17 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9400

Muskel-skelet

Slidgigt 22 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 12000

Leddegigt 6 ||||||||||||||||| 3300

Knogleskørhed 4 |||||||||| 1900

Diskusprolaps, rygsygdom 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7200

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 11 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 6100

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 3 ||||||| 1400

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 16 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8600

Tinnitus 11 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 6100

Grå stær 3 ||||||||| 1700

Region midtjylland

95


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.20n

Forekomsten af kroniske sygdomme i Skanderborg

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Skanderborg

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 18 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.400

Hjertekrampe 1,0 ||| 400

Blodprop i hjertet 0,8 || 300

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,3 ||| 500

Sukkersyge 4 ||||||||||| 1.400

Kræft 3 |||||||| 1.000

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 4 |||||||||||| 1.500

Astma 6 |||||||||||||||| 2.000

Allergi 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.000

Muskel-skelet

Slidgigt 18 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.500

Leddegigt 4 |||||||||||| 1.500

Knogleskørhed 3 |||||||| 1.100

Diskusprolaps, rygsygdom 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.800

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 10 ||||||||||||||||||||||||||||||| 3.800

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 2 ||||| 600

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.900

Tinnitus 11 |||||||||||||||||||||||||||||||| 3.900

Grå stær 2 |||||| 800

Signifikant færre end i hele befolkningen

96

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.25o

Forekomsten af kroniske sygdomme i Skive

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Skive

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 23 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.100

Hjertekrampe 1,9 ||||| 600

Blodprop i hjertet 1,0 || 300

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,8 ||||| 500

Sukkersyge 5 |||||||||||||| 1.500

Kræft 1,9 ||||| 600

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 6 ||||||||||||||||| 1.800

Astma 7 ||||||||||||||||||||| 2.200

Allergi 17 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.200

Muskel-skelet

Slidgigt 24 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.500

Leddegigt 7 |||||||||||||||||||||| 2.300

Knogleskørhed 3 ||||||| 800

Diskusprolaps, rygsygdom 14 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.500

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 10 ||||||||||||||||||||||||||||||| 3.300

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 3 |||||||||| 1.100

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.600

Tinnitus 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.900

Grå stær 4 |||||||||||| 1.300

Signifikant flere end i hele befolkningen

Region midtjylland

97


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.20p

Forekomsten af kroniske sygdomme i Struer

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Struer

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.300

Hjertekrampe 1,7 ||||| 300

Blodprop i hjertet 1,4 |||| 200

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,8 ||||| 300

Sukkersyge 6 |||||||||||||||||| 1.000

Kræft 3 |||||||| 400

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5 ||||||||||||||| 800

Astma 7 ||||||||||||||||||| 1.000

Allergi 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.500

Muskel-skelet

Slidgigt 21 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.200

Leddegigt 5 |||||||||||||||| 800

Knogleskørhed 3 ||||||| 400

Diskusprolaps, rygsygdom 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.000

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.900

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 3 ||||||||| 500

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.100

Tinnitus 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.900

Grå stær 3 |||||||| 500

Signifikant flere end i hele befolkningen

98

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.20q

Forekomsten af kroniske sygdomme i Syddjurs

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Syddjurs

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 23 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.400

Hjertekrampe 2 |||||| 600

Blodprop i hjertet 2 |||||| 600

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,8 ||||| 500

Sukkersyge 6 ||||||||||||||||| 1.600

Kræft 3 |||||||||| 900

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 5 |||||||||||||| 1.300

Astma 7 |||||||||||||||||||| 1.900

Allergi 17 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.500

Muskel-skelet

Slidgigt 21 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.800

Leddegigt 6 ||||||||||||||||| 1.600

Knogleskørhed 2 ||||||| 700

Diskusprolaps, rygsygdom 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.300

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.300

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 3 |||||||||| 1.000

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.100

Tinnitus 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.200

Grå stær 4 ||||||||||| 1.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Region midtjylland

99


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.20r

Forekomsten af kroniske sygdomme i Viborg

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Viborg

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.400

Hjertekrampe 1,2 ||| 700

Blodprop i hjertet 1,0 ||| 600

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,2 ||| 700

Sukkersyge 4 |||||||||| 2.100

Kræft 3 ||||||| 1.500

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 3 |||||||||| 2.000

Astma 7 |||||||||||||||||||| 3.900

Allergi 17 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.900

Muskel-skelet

Slidgigt 22 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 12.700

Leddegigt 5 ||||||||||||||| 2.900

Knogleskørhed 3 |||||||| 1.700

Diskusprolaps, rygsygdom 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.800

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 11 |||||||||||||||||||||||||||||||| 6.200

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 2 |||||| 1.300

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 15 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.900

Tinnitus 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.700

Grå stær 3 ||||||||| 1900

100

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.20s

Forekomsten af kroniske sygdomme i Århus

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Århus

Hjerte-kar

Pct

Personer

Forhøjet blodtryk 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 28.000

Hjertekrampe 1,6 |||| 2.800

Blodprop i hjertet 1,0 || 1.700

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1,2 ||| 2.100

Sukkersyge 4 |||||||||||| 7.100

Kræft 1,9 ||||| 3.200

Luftveje

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger 3 |||||||||| 5.900

Astma 7 |||||||||||||||||||| 12.000

Allergi 21 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 37.000

Muskel-skelet

Slidgigt 18 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 32.000

Leddegigt 5 |||||||||||||| 8.500

Knogleskørhed 3 ||||||||| 5.800

Diskusprolaps, rygsygdom 12 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 21.000

Psykiske lidelser

Forbigående psykiske lidelser 14 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 24.000

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 4 |||||||||| 6.100

Nervesystem og sanseorganer

Migræne, hyppig hovedpine 13 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 22.000

Tinnitus 10 |||||||||||||||||||||||||||||| 18.000

Grå stær 2 |||||| 3.700

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

Region midtjylland

101


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

tabel2.8

Forekomsten af 18 kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) - hyppigste forekomst i forhold til alder,

køn og uddannelsesniveau

Alder Køn Uddannelsesniveau

Ung

Midaldrende

Ældre Mand Kvinde Lavt Middel Højt

Potentielt livstruende kroniske sygdomme

Forhøjet blodtryk

Hjertekrampe

Blodprop i hjertet

Hjerneblødning, blodprop i hjernen

Sukkersyge

Kræft

Bronkitis, for store lunger, rygerlunger

Ikke-livstruende kroniske sygdomme

Astma

Allergi

Slidgigt

Leddegigt

Knogleskørhed

Diskusprolaps

Forbigående psykiske lidelser

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser

Migræne, hyppig hovedpine

Tinnitus

Grå stær

Hyppigst hos

Ingen forskel

102

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Kronisk sygdom i forhold til

køn, alder og uddannelsesniveau

Der er betydelige forskelle i forekomsten af de 18 kroniske

sygdomme i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau.

Der er foretaget en analyse, hvor alle tre variable

er inddraget på én gang (1). Det generelle mønster er

sammenfattet i tabel 2.8, mens forekomsten hos mænd

og kvinder i de forskellige aldersgrupper kan ses i figur

2.21 og i forhold til uddannelsesniveau i figur 2.22.

Alder. Forekomsten af kronisk sygdom stiger generelt

med alderen, men der er væsentlige undtagelser.

Ved de potentielt livstruende sygdomme er mønsteret

entydigt.

• Hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, kræft og luftvejslidelser

minus astma er væsentligt hyppigere hos

ældre end hos yngre

Ved de ikke-livstruende sygdomme er mønsteret mere

komplekst. Visse ikke-livstruende sygdomme er hyppigst

hos ældre, mens andre forekommer hyppigst hos

midaldrende eller unge.

For muskel-skelet-sygdommene ses en kraftig stigning i

knogleskørhed, slidgigt og leddegigt med alderen.

• For gigtsygdommene synes forekomsten at stabilisere

sig ved 55-64 år

• For diskusprolaps/anden rygsygdom er der en stigning

for kvinder til og med 45-54 år og for mænd til og

med 55-64 år, hvorefter der er et ret betydeligt fald

Psykiske lidelser er generelt mere udbredt hos yngre og

midaldrende end hos ældre.

• Både forbigående psykiske lidelser og psykisk

sygdom/mentale forstyrrelser forekommer

hyppigst alderen 25-54 år. Herefter falder forekomsten

markant

Andre ikke-livstruende sygdomme med en afvigende

aldersprofil er:

• Astma, der forekommer hyppigere hos de yngste og

de ældste aldersgrupper end hos midaldrende, hvilket

er et mønster, der også kendes fra andre undersøgelser

(50,51)

• Allergi, hvor forekomsten falder markant med al -

deren

• Migræne/hyppig hovedpine, hvor der indtræder et

kraftigt fald efter 45-54 år

Tinnitus og grå stær forekommer begge langt hyppigere

hos ældre end hos yngre.

For grå stær er der tale om en kraftig stigning hos

personer over 55-64 år

Køn. Der er markante forskelle mellem mænds og

kvinders sygdomsmønstre.

• De potentielt livstruende kroniske sygdomme er

hyppigst hos mænd

Undtagelserne er forhøjet blodtryk, bronkitis/for store

lunger/rygerlunger og kræft, som forekommer lige hyppigt

hos mænd og kvinder.

De ikke-livstruende kroniske sygdomme er hyppigst hos

kvinder

Undtagelserne er astma, leddegigt, diskusprolaps/ anden

rygsygdom, psykisk sygdom/mentale forstyrrelser

og grå stær, der er lige hyppige hos mænd og kvinder, og

tinnitus, der er væsentligt hyppigere hos mænd.

• Ikke-livstruende kroniske sygdomme med en markant

større hyppighed blandt kvinder end blandt

mænd er allergi, slidgigt, knogleskørhed, forbigående

psykiske lidelser og migræne/hyppig hovedpine

Forskellen i mænds og kvinders sygdomsmønstre

forklarer formentlig det tilsyneladende paradoks, at

danske kvinder i gennemsnit lever fire år længere end

danske mænd (52) på trods af, at flere kvinder end mænd

har et dårligt selvvurderet helbred, og at kvinder har et

større forbrug af sundhedsydelser.

Kvinder er mere belastede end mænd af ikke-livstruende

kroniske sygdomme, der forringer livskvaliteten, mens

potentielt livstruende kroniske sygdomme forekommer

hyppigere hos mænd.

Uddannelsesniveau. Ved 14 ud af de 18 kroniske sygdomme

er forekomsten størst hos de lavtuddannede.

Ved de potentielt livstruende kroniske sygdomme er

kræft den eneste undtagelse. Kræft forekommer lige

hyppigt på alle tre uddannelsesniveauer.

Blandt de ikke-livstruende kroniske sygdomme stiger

forekomsten af allergi markant med uddannelsesniveauet.

Knogleskørhed og grå stær forekommer

lige hyppigt på alle uddannelsesniveauer.

Forekomsten af de øvrige ikke-livstruende kroniske sygdomme

er størst hos de lavtuddannede.

Analyserne dokumenterer således, at der er markant

social ulighed i forekomsten af kroniske sygdomme.

Region midtjylland

103


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.21

Forekomsten af kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) - køn og alder

Forhøjet blodtryk

Hjerneblødning, blodprop i hjernen

Pct

50

Mænd

Kvinder

Pct

6

Mænd

Kvinder

40

5

30

4

20

3

2

10

1

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

Hjertekrampe

Sukkersyge

Pct

Mænd

Pct

Mænd

6

Kvinder

12

Kvinder

5

10

4

8

3

6

2

4

1

2

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

Blodprop i hjertet

Kræft

Pct

6

Mænd

Kvinder

Pct

7

Mænd

Kvinder

5

6

4

3

5

4

3

2

2

1

1

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

104

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.21 fortsat

Forekomsten af kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) - køn og alder

Pct

15

Kronisk bronkitis, for store lunger,

rygerlunger

Mænd

Kvinder

Pct

50

Mænd

Kvinder

Slidgigt

12

40

9

30

6

20

3

10

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

Astma

Leddegigt

Pct

Mænd

Pct

Mænd

10

Kvinder

8

Kvinder

8

6

6

4

4

2

2

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

Allergi

Knogleskørhed

Pct

Mænd

Pct

Mænd

25

Kvinder

20

Kvinder

20

15

15

10

10

5

5

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

Region midtjylland

105


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.21 fortsat

Forekomsten af kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) - køn og alder

Diskusprolaps, rygsygdom

Migræne, hyppig hovedpine

Pct

Mænd

Pct

Mænd

16

Kvinder

25

Kvinder

12

20

15

8

10

4

5

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

Forbigående psykisk lidelser

Tinnitus

Pct

Mænd

Pct

Mænd

20

Kvinder

20

Kvinder

15

15

10

10

5

5

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser

Grå stær

Pct

Mænd

Pct

Mænd

5

Kvinder

16

Kvinder

4

12

3

2

8

1

4

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

Note: justeret for forskelle i uddannelsesniveau

106

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.22

Forekomsten af kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) - uddannelsesniveau

Forhøjet blodtryk

Hjerneblødning, blodprop i hjernen

Pct

Pct

16

16

14

1.2

1,2

1,0

12

10

.9

8

.6

0,6

4

.3

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Hjertekrampe

Sukkersyge

Pct

Pct

2

2,1

5

5

1.5

1,4

4

3,4

1

1,0

3

2

2,3

.5

1

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Blodprop i hjertet

Kræft

Pct

Pct

.3

0,3

1.5

1,5 1,5 1,5

.2

0,2

1

0,1

.1

.5

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Region midtjylland

107


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.22 fortsat

Forekomsten af kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) - uddannelsesniveau

Pct

Kronisk bronkitis, for store lunger,

rygerlunger

Pct

Slidgigt

5

5

20

18

4

3

2,7

15

10

15

13

2

1,6

1

5

0

Lavt Middel Højt

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Astma

Leddegigt

Pct

Pct

10

9

8

7

8

6

4

6

6

6

4

4

2,9

2

2

0

Lavt Middel Højt

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Allergi

Knogleskørhed

Pct

Pct

21

20

15

14

16

1.5

1,5

1,2

1,1

1

10

5

.5

0

Lavt Middel Højt

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Note: justeret for forskelle i køn og alder

108

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.22 fortsat

Forekomsten af kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) - uddannelsesniveau

Diskusprolaps, rygsygdom

Migræne, hyppig hovedpine

Pct

Pct

15

12

9

15

13

10

16

12

15

13

10

6

8

3

4

0

Lavt Middel Højt

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Forbigående psykisk lidelser

Tinnitus

Pct

Pct

16

16

12

11

10

12

10

10

9

9

8

6

4

3

0

Lavt Middel Højt

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser

Grå stær

Pct

Pct

6

6

1.2

1,2

1,0 1,0

.9

4

2

2,5

2,1

.6

.3

0

Lavt Middel Højt

0

Lavt Middel Højt

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Note: justeret for forskelle i køn og alder

Region midtjylland

109


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur

Figur 2.23

Dette

Hvor mange

er mastertekst

har en kronisk sygdom? Forekomsten af

kronisk sygdom opgjort efter tre forskellige kriterier

Figur 2.24

Forekomsten af kroniske sygdomme

(aktuel sygdom og eftervirkninger)

Pct

67

Pct

60

45

56

30

33

25

Multisygdom

27

30

30

20

15

15

10

0

WHO’s

5 kroniske

sygdomme

Har sygdommen

Har eftervirkninger

Sund hele livets

8 folkesygdomme

Hvordan har

du det?’s

18 kroniske

sygdomme

0

ingen

sygdom

1 sygdom 2-3 sygdomme

4+ sygdomme

110

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvor mange har en eller flere kroniske

sygdomme?

Multisygdom er, når en person lider af to eller flere

kroniske sygdomme samtidig (53). Mange mennesker

med kronisk sygdom er multisyge.

Undersøgelser viser, at personer med multisygdom har

forhøjet dødelighed (54), forøget risiko for indlæggelse

på hospital (55, 56), og for at indlæggelsen bliver af

længere varighed. De har desuden nedsat livskvalitet

(57), nedsat fysisk funktionsevne (58) og forøget risiko

for at lide af depression.

Multisygdom kan medføre en betydelig behandlingsbyrde

for patienten (59). Ved indtagelse af flere lægemidler

samtidigt (polyfarmaci) øges risikoen for fejlmedicinering,

bivirkninger og lægemiddelinteraktioner.

Det kan være tids- og ressourcekrævende at følge et omfattende

behandlingsprogram. Hvis behandlingsbyrden

er stor, kan det mindske motivationen for at følge behandlingen

eller simpelthen overstige patientens muligheder

og evner, så efterlevelsen af behandlingen bliver dårlig.

Multisygdom er et nyt forskningsfelt, og der mangler

systematisk viden om udbredelse og konsekvenser af

multisygdom.

Patienter med flere kroniske sygdomme stiller sundhedsvæsenet

over for nye udfordringer:

• Multisygdom kan vanskeliggøre behandlingen af

den enkelte sygdom. Bl.a. øges risikoen for generende

bivirkninger og utilsigtede hændelser ved indtagelse af

flere slags medicin samtidig

• Multisygdom kan være en vigtig hindring for deltagelse

i genoptræning/rehabilitering og i forebyggende og

sundhedsfremmende tilbud

• Multisygdom øger ofte behovet for hjælp og støtte til

dagligdagens gøremål

• De fem kroniske sygdomme, som prioriteres i WHO’s

globale strategi for forebyggelse og behandling af

kroniske sygdomme

• De otte folkesygdomme i regeringens folkesundhed

sprogram Sund hele livet

• De 18 kroniske sygdomme i Hvordan har du det?

I alle tre tilfælde er andelen opgjort både for aktuel

sygdom og for eftervirkninger af sygdom.

Med de benyttede opgørelsesmetoder svinger andelen,

der har mindst én kronisk sygdom, fra 26% for WHO’s

fem kroniske sygdomme (kun aktuel sygdom), til 67% for

Hvordan har du det? ’s 18 kroniske sygdomme (aktuel

sygdom og eftervirkninger). Andelen med aktuel sygdom

udgør langt den største andel uanset opgørelsesmetode.

I figur 2.24 ses, hvor stor en andel der har én eller flere

kroniske sygdomme. Opgørelsen bygger på forekomsten

af undersøgelsens 18 kroniske sygdomme, aktuel sygdom

og eftervirkninger.

• 25 % har én kronisk sygdom

Mere end halvdelen af de kroniske syge er multisyge:

• 27 % har to til tre kroniske sygdomme

• 15 % har fire eller flere kroniske sygdomme

2006-2010. Der er sket en forøgelse i forekomsten af

multisygdom. Andelen med multisygdom opgjort ud fra

de 17 sygdomme, der var med i 2006-undersøgelsen, er

øget fra 33 % til 38 %. Se figur 2.14.S i bind 2.

Det er derfor relevant at belyse forekomsten af multisygdom

i befolkningen.

Andelen af personer i befolkningen med en eller flere

kroniske sygdomme kan ses som en indikator på den

samlede sygdomsbelastning.

Opgørelsen af, hvor mange der har en eller flere kroniske

sygdomme, påvirkes af, hvilke og hvor mange sygdomme,

der tages med i opgørelsen, og om man kun medregner

personer, der aktuelt er syge, eller man også medregner

personer med eftervirkninger af sygdom.

Figur 2.23 viser, hvor stor en andel af befolkningen i

Region Midtjylland, der har mindst én af:

Region midtjylland

111


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.25

Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til

alder - mænd

Figur 2.26

Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til

alder - kvinder

100

75

50

25

16

28

52

6

21

29

45

11

26

25

38

20 21

25

30

34

32

24

26 24

27

19 19

100

75

50

25

22

29

45

9

23

31

37

17

30

25

29

24

31

21

23

28

33

20

18

32

37

17

14

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

0

25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79

Alder

4+ sygdomme

2-3 sygdomme

1 sygdom

Ingen sygdom

4+ sygdomme

2-3 sygdomme

1 sygdom

Ingen sygdom

Note: Justeret for forskelle i uddannelsesniveau

Note: Justeret for forskelle i uddannelsesniveau

I figur 2.25 og 2.26 ser man forekomsten af kronisk sygdom

hos henholdsvis mænd og kvinder opdelt på aldersgrupper.

Der er kontrolleret for forskelle i uddannelsesniveau.

Der er en stærk sammenhæng mellem alder og forekomsten

af kronisk sygdom hos begge køn. Andelen uden kronisk

sygdom falder markant med alderen, mens andelen med

to eller flere sygdomme stiger tilsvarende. Andelen med

én kronisk sygdom viser ligeledes en faldende tendens

med alderen, mest udpræget hos kvinder.

• Hos mænd falder andelen uden en kronisk sygdom

fra 52 % til 19 % fra den yngste til den ældste aldersgruppe.

Andelen med to eller flere kroniske sygdom

me stiger fra 20 % til 57 %

• Hos kvinder falder andelen uden en kronisk sygdom

fra 45 % til 14 % fra den yngste til den ældste aldersgruppe.

Andelen med to eller flere sygdomme stiger

fra 26 % til 69 %

Figur 2.27 og 2.28 viser sammenhængen mellem uddannelsesniveau

og forekomsten af kronisk sygdom hos

henholdsvis mænd og kvinder. Der er kontrolleret for

forskelle i alder. Andelen uden kronisk sygdom stiger fra

laveste til højeste uddannelsesniveau hos både mænd og

kvinder, mens andelen med multisygdom falder.

• Hos mænd har 15 % med lavt uddannelsesniveau fire

eller flere kroniske sygdomme mod 8 % hos personer

med højt uddannelsesniveau

• Hos kvinder har 19 % med lavt uddannelsesniveau

fire eller flere kroniske sygdomme mod 11 % hos

personer med højt uddannelsesniveau

Der er således en betydelig uddannelsesmæssig

skævhed i forekomsten af multisygdom.

112

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.27

Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til

uddannelsesniveau - mænd

Figur 2.28

Forekomsten af kroniske sygdomme i forhold til

uddannelsesniveau - kvinder

100

15

11 8

100

19

15

11

75

29

26

23

75

29

28

32

50

24

27

30

50

27

28

23

25

32 36 39

25

25

30

33

0

Lavt Middel Højt

Uddannelsesniveau

0

Lavt Middel Højt

Uddannelsesniveau

4+ sygdomme

2-3 sygdomme

1 sygdom

Ingen sygdom

4+ sygdomme

2-3 sygdomme

1 sygdom

Ingen sygdom

Note: Justeret for forskelle i alder

Note: Justeret for forskelle i alder

2006-2010. Der er sket et fald i andelen uden kronisk

sygdom. Der ses en tendens til en forøget forekomst af

multisygdom hos midaldrende og ældre hos begge køn.

Se figur 2.14.S i bind 2.

Der er ikke sket markante ændringer i den skæve

forekomst af multisygdom i forhold til uddannelsesniveau.

Se figur 2.15.S i bind 2.

Region midtjylland

113


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.29 - 2.32

Figur 2.29

Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet

af kroniske sygdomme

Figur 2.30

Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet

af kroniske sygdomme

Pct

Pct

50

40

43

60

61

30

40

30

20

17

10

2

7

20

4

15

0

Ingen

sygdom

1 sygdom 2-3 sygdomme

Note: Justeret for forskelle i alder

4+ sygdomme

0

Ingen

sygdom

1 sygdom 2-3 sygdomme

Note: Justeret for forskelle i alder

4+ sygdomme

Figur 2.31

Andel der er meget hæmmet af sygdom i forhold til antallet

af kroniske sygdomme

Figur 2.32

Andel der har brug for hjælp til deres daglige gøremål i forhold til

antallet af kroniske sygdomme

Pct

Pct

40

37

30

31

30

20

20

15

12

10

7

10

6

2

3

0

Ingen

sygdom

1 sygdom 2-3 sygdomme

4+ sygdomme

0

Ingen

sygdom

1 sygdom 2-3 sygdomme

4+ sygdomme

Note: Justeret for forskelle i alder

Note: Justeret for forskelle i alder

114

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Multisygdom og helbredsbelastning

I dette afsnit beskrives sammenhængen mellem multisygdom

og helbredsbelastning.

Ligesom i foregående afsnit opdeles befolkningen i fire

grupper efter antallet af kroniske sygdomme (undersøgelsens

18 kroniske sygdomme samt eftervirkninger af disse).

Figur 2.29 viser andelen med dårligt selvvurderet helbred

hos personer uden kronisk sygdom, med en enkelt kronisk

sygdom, med to til tre kroniske sygdomme og med fire

eller flere kroniske sygdomme.

• 2 % uden kronisk sygdom har et dårligt selvvurderet

helbred

• 7 % med en enkelt kronisk sygdom har et dårligt selv

vurderet helbred

• 17 % med to til tre kroniske sygdomme har et dårligt

selvvurderet helbred

• 43 % med fire eller flere kroniske sygdomme har et

dårligt selvvurderet helbred

For at tage højde for, at andelen med kroniske sygdomme

stiger med alderen, er der justeret for aldersforskelle

mellem de fire grupper.

En tilsvarende analyse er lavet af sammenhængen mellem

antallet af kroniske sygdomme og andelen, der er:

hæmmet af sygdom og meget hæmmet af sygdom, som

har brug for hjælp til at klare dagligdagens gøremål.

Figur 2.30 viser andelen, der er hæmmet af sygdom, i

forhold til antallet af kroniske sygdomme.

Figur 2.31 viser andelen, der er meget hæmmet af sygdom,

i forhold til antallet af kroniske sygdomme.

Figur 2.32 viser andelen, der har brug for hjælp til dagligdagens

gøremål, i forhold til antallet af kroniske sygdomme.

Der er i alle tilfælde justeret for aldersforskelle

mellem de analyserede undergrupper.

Det generelle billede, der tegner sig, er:

• at der er en meget stærk sammenhæng mellem

antallet af kroniske sygdomme og helbredsbelast

ning, og

• at personer med multisygdom oplever en betydeligt

større helbredsbelastning end personer med en

enkelt kronisk sygdom

Fx har 31 % med fire eller flere kroniske sygdomme brug

for hjælp til deres daglige gøremål mod 3 % blandt personer

uden kronisk sygdom og 6 % blandt personer med

en enkelt kronisk sygdom.

Region midtjylland

115


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Figur 2.33

Forekomsten af multisygdom - kommuner

------------------------- Antal sygdomme -------------------------

Ingen En To-tre Fire+

Pct Pct Pct Pct

Antal

syge

Skive 1,85 28 |||||||||||||||||||||||||||| 26 ||||||||||||||||||||||||| 28 |||||||||||||||||||||||||||| 18 ||||||||||||||||| 22.000

Samsø 1,84 30 ||||||||||||||||||||||||||||| 25 |||||||||||||||||||||||| 28 ||||||||||||||||||||||||||| 18 |||||||||||||||||| 2.400

Randers 1,82 30 ||||||||||||||||||||||||||||| 28 ||||||||||||||||||||||||||| 26 ||||||||||||||||||||||||| 17 |||||||||||||||| 42.000

Lemvig 1,79 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| 23 ||||||||||||||||||||||| 29 ||||||||||||||||||||||||||||| 16 |||||||||||||||| 10.000

Syddjurs 1,77 32 |||||||||||||||||||||||||||||||| 23 ||||||||||||||||||||||| 27 |||||||||||||||||||||||||| 17 ||||||||||||||||| 19.000

Horsens 1,72 32 |||||||||||||||||||||||||||||||| 25 |||||||||||||||||||||||| 27 |||||||||||||||||||||||||| 16 |||||||||||||||| 33.000

Norddjurs 1,71 33 |||||||||||||||||||||||||||||||| 23 ||||||||||||||||||||||| 28 |||||||||||||||||||||||||||| 16 |||||||||||||||| 17.000

Struer 1,71 33 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 24 ||||||||||||||||||||||| 27 ||||||||||||||||||||||||||| 16 ||||||||||||||| 10.000

Silkeborg 1,68 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 25 |||||||||||||||||||||||| 25 ||||||||||||||||||||||||| 16 |||||||||||||||| 36.000

Herning 1,67 32 ||||||||||||||||||||||||||||||| 25 ||||||||||||||||||||||||| 28 ||||||||||||||||||||||||||| 16 ||||||||||||||| 36.000

Holstebro 1,66 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 23 ||||||||||||||||||||||| 27 ||||||||||||||||||||||||||| 15 |||||||||||||| 23.000

Sygdomme pr.

indbygger gennemsnit

Ringkøbing-

Skjern

1,66 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| 26 ||||||||||||||||||||||||| 29 |||||||||||||||||||||||||||| 14 |||||||||||||| 24.000

Ikast-Brande 1,62 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 25 |||||||||||||||||||||||| 27 |||||||||||||||||||||||||| 15 ||||||||||||||| 17.000

Viborg 1,61 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 24 |||||||||||||||||||||||| 27 |||||||||||||||||||||||||| 15 |||||||||||||| 38.000

Odder 1,60 33 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 27 |||||||||||||||||||||||||| 27 |||||||||||||||||||||||||| 13 ||||||||||||| 9.600

Hedensted 1,59 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 25 ||||||||||||||||||||||||| 28 ||||||||||||||||||||||||||| 14 ||||||||||||| 19.000

Favrskov 1,59 33 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 27 ||||||||||||||||||||||||||| 25 ||||||||||||||||||||||||| 14 |||||||||||||| 20.000

Århus 1,58 34 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 26 |||||||||||||||||||||||||| 25 ||||||||||||||||||||||||| 14 |||||||||||||| 114.000

Skanderborg 1,54 33 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 27 ||||||||||||||||||||||||||| 28 ||||||||||||||||||||||||||| 12 |||||||||||| 24.000

Tal markeret med fed: signifikant flere/færre

Figur 2.33 viser forekomsten af kronisk sygdom i kommunerne.

Det gennemsnitlige antal sygdomme pr. indbygger

varierer fra 1,54 til 1,85.

Det gennemsnitlige antal af kroniske sygdomme pr.

indbygger er signifikant højere end i befolkningen som

helhed i:

2006-2010. Opgjort ud fra de 17 sygdomme, der var

medtaget i 2006-undersøgelsen, er andelen med fire eller

flere kroniske sygdomme steget i størstedelen af kommunerne.

Stigningen er dog kun statistisk signifikant i

Horsens, Randers og Herning. Se figur 2.16.S i bind 2.

• Skive

• Randers

Det gennemsnitlige antal kroniske sygdomme pr. indbygger

er signifikant lavere end i hele befolkningen som

helhed i:

• Skanderborg

116

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 2.33 fortsat

Det gennemsnitlige antal kroniske sygdomme pr. indbygger - kommuner

Skive

1.85

Lemvig

1.79

Struer

1.71

Holstebro

1.66

Viborg

1.61

Randers

1.82

Favrskov

1.59

Norddjurs

1.71

Syddjurs

1.77

Ringkøbing-Skjern

1.66

Herning

1.67

Ikast-Brande

1.62

Silkeborg

1.68

Skanderborg

1.54

Horsens

1.72

Hedensted

1.59

Århus

1.58

Odder

1.6

Samsø

1.84

Region midtjylland

117


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Sammenfatning

Der er i stigende grad kommet fokus på kronisk sygdom.

Det skønnes, at 70-80 % af ressourcerne i det danske

sundhedsvæsen bruges på udredning, behandling mv.

af patienter med kroniske sygdomme. Afsnittet belyser

forekomsten af 18 kroniske sygdomme eller eftervirkninger

af disse: syv potentielt livstruende kroniske

sygdomme og 11 ikke-livstruende kroniske sygdomme.

Det gennemsnitlige antal kroniske sygdomme pr. indbygger

er signifikant højere i Randers og Skive og mindre i

Skanderborg end i befolkningen som helhed.

I det samlede sygdomsbillede dominerer de ikke-livstruende

sygdomme med muskel-skelet-sygdomme som

den hyppigste gruppe. 30 % af den voksne befolkning i

Region Midtjylland har en muskel-skeletsygdom.

Andre hyppige ikke-livstruende sygdomme er allergi,

psykiske lidelser samt migræne/hyppig hovedpine og

tinnitus.

Blandt de potentielt livstruende sygdomme er hjertekar-sygdomme

de hyppigste.

Der er generelt sket en forøgelse af forekomsten af kronisk

sygdom fra 2006 til 2010. Forøgelsen er størst ved

forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi.

Der er foretaget en rangordning af kommunerne i

forhold til forekomsten af de 18 kroniske sygdomme.

Hedensted har den mindste sygdomsbelastning, Lemvig

den største, men forskellen i forekomsten af kroniske

sygdomme imellem kommunerne er små.

Der er markante forskelle i forekomsten af de 18 kroniske

sygdomme i forhold til alder, køn og uddannelsesniveau.

De potentielt livstruende sygdomme er hyppigst hos de

ældre, mens billedet ved de ikke-livstruende sygdomme

er mere komplekst.

De potentielt livstruende sygdomme er hyppigst hos

mænd, mens de ikke-livstruende sygdomme er hyppigst

hos kvinder.

Ved 14 ud af de 18 kroniske sygdomme er forekomsten

størst hos de lavtuddannede. Der er således en udpræget

social ulighed i forekomsten af kroniske sygdomme.

Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller

flere kroniske sygdomme, betegnet multisygdom. Der er

sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006

til 2010.

Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning.

Der er en stærk sammenhæng mellem antallet af kroniske

sygdomme og dårligt selvvurderet helbred, hvorvidt

man er hæmmet af sygdom samt hvorvidt man har brug

for hjælp til at klare dagligdagens gøremål.

118

region midtjylland


Sundhedsprofil for region og kommuner

Region midtjylland

119


Sundhedsprofil for region og kommuner

helbred og sygdom

Referencer

1. Jylhä M. (2009). What is self-rated health and why

does it predict mortality? Towards a unified conceptual

model. Soc Sci Med, Aug;69(3):307-16.

2. Kristensen T. S. et al. (1998). Selvvurderet helbred

og arbejdsmiljø – Er selvvurderet helbred et frugt

bart og nyttigt begreb i arbejdsmiljø forskning og

forebyggelse? København: Arbejdsmiljøfondet.

3. Idler E. L & Benyamini Y. (1997). Self-rated health

and mortality: A review of twenty seven community

studies. J Health Soc Beh, 38: 21-37.

4. Dominick K. L. et al. (2002). Relationship of health

related quality of life to health care utilization and

mortality among older adults. Aging Clin Exp Res,

14(6): 499-508.

5. DeSalvo K. B. et al. (2009). Health care expenditure

prediction with a single item, self-rated health measure.

Med Care, Apr; 47(4):440-7.

6. DeSalvo K. B. (2006). Mortality prediction with a

single general self-rated health question. A metaanalysis.

I: J Gen Intern Med, Mar; 21(3):267-75.

7. McBeth J. & Jones K. (2007). Epidemiology of chronic

musculoskeletal pain. Best Practice & Research

Clinical Rheumatology, Jun; 21(3): 403-25.

8. Waddell G. (2006). Preventing incapacity in people

with musculoskeletal disorders. British Medical

Bulletin, Sep; 77&78: 55-69.

9. Hansen D. G, et al. (2004). Folkesygdomme i almen

praksis. Forekomst og forebyggelsesperspektiver

vurderet i forbindelse med en auditregistrering.

Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen

Praksis i Odense, Syddansk Universitet og Statens

Institut for Folkesundhed.

10. Mortensen O. B. (2008). Hvidbog om sygefravær og

tilbagevenden til arbejde ved muskel-skeletbesvær.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

11. Fagligt grundlag for prioriteringen af arbejdsmiljø-

indsatsen. (2010). Fremtidens arbejdsmiljø 2020.

Arbejdstilsynet, marts.

Dunn K. M. et al. (2006). Characterizing the Course

12.

of Low Back Pain: A Latent Class Analysis. Am J

Epidemiol, Apr 15; 163(8): 754-61.

13. Haneline M. T. & Meeker W.C. (2009). Introduction

to public health for chiropractors. Jones & Bartlett

Learning.

14. Burton A. K. et al. (2006). Chapter 2. European guide-

15.

lines for prevention in low back pain. November

2004. Eur Spine J, 15 (Suppl 2): S136-S68.

Andersen J. H. et al. (2007). Risk factors for more

severe regional musculoskeletal symptoms: A twoyear

prospective study of a general working population.

Arthritis Rheum, 56(4): 1355-64.

16. Regeringen (2010). Nye veje til et bedre arbejdsmiljø.

Regeringens strategi for arbejdsmiljøindsats

en frem til 2020. Regeringen, september.

17. Andersen L. L. et al. (2009). Effect of physical exercise

interventions on musculoskeletal pain in all

body regions among office workers: A one-year ran

domized controlled trial [E-pub ahead of print].

Manual Therapy.

18. Arbejdstilsynet (2010). Fagligt grundlag for prioriteringen

af arbejdsmiljøindsatsen. Fremtidens

arbejdsmiljø 2020. Arbejdstilsynet, marts.

19. Manniche C. et al. (2007). Kapitel 7. Muskel- og skeletsygdomme.

I: Kjøller M., Juel K. & Kamper- Jørgensen

F. (red.), Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007.

Statens Institut for Folkesundhed, Syd dansk Universitet,

København, 101-116.

20. Momsen A. M. (2010). Lænderygsmerter – litteraturstudie

af bedste viden på området. Marselisborg

centeret, maj.

21. Christensen B. et al. (2007). Almen medicin, 2. udgave.

Munksgaard Danmark.

22. Løvschall C. et al. (2010). Sundhedsstyrelsen.

Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering.

Tværdisciplinær og tværsektoriel indsats over for

patienter med ondt i ryggen – en medicinsk

teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen.

23. Pallesen E. et al. (2008). Hospitalsbaseret rehabilitering

af sygemeldte – beskrivelse af den tværfaglige

og tværsektorielle indsats. Århus: Center for Folkesundhed.

24. Kalia M. (2002). Assessing the economic impact of

stress-the modern day hidden epidemic. Metabolism,

Jun; 51 (6 Suppl 1): 49-53.

25. Pedersen A. et al. (2010). Influence of psychological

stress on upper respiratory infection - a

meta-analysis of prospective studies. Psychosom

Med, Oct; 72(8):823-32.

26. Nielsen N. R. (2009). Stress – folkesundhed og

forebyggelse. I: Kamper-Jørgensen F., Almind G. &

Jensen B. B. (red.). Forebyggende sundhedsarbejde.

5. udgave. Munksgaard Danmark, (413-419).

27. Cohen S. et al. (1983). A global measure of perceived

stress. Journal of health and social behavior,

24, 385–396.

28. Cohen S. & Williamson G. (1988). Perceived stress

in a probability sample of the United States. I:

Spacapan S. & Oskamp S. (eds.). The social psychology

of health (pp. 31–67). Newbury Park, CA: Sage.

29.

Cohen S. et al. (1993). Negative life events, per

ceived stress, negative affect, and susceptibility

to the common cold. I: Journal of personality and

social psychology, 64, 131-140.

30. Lazarus R. S. & Folkmann S. (1984). Stress, Appraisal

and Coping. New York: Springer Publishing Company.

31. Larsen F. B. (2007). Stress og belastende livsomstændigheder

– hvilke belastninger betyder

mest? I: Hvordan har du det? Online, 1, 4-10

120

region midtjylland


helbred og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner

32. Willert M. V, et al. (2009). Changes in stress and coping

from a randomized controlled trial of a threemonth

stress management intervention. Scand J

Work Environ Health, 35:145-52

33. Avison W. R. et al. (ed.). (2010). The Blackwell com

panion to medical sociology. Chichester: Wiley-

Blackwell, 242-267.

34. Larsen F. B. (2007). Stress og placeringen i jobhierarkiet.

I: Hvordan har du det? Online, 1, april.

35. Kellenberger S. & Larsen, F. B. (2008). Stress øger

risikoen for sygefravær hos raske erhvervsaktive. I:

Hvordan har du det? Online, 5, december.

36. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Inden

rigs- og Socialministeriet (2009). Vejledning om

træning i kommuner og regioner. Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse og Indenrigs- og Socialministeriet.

37. Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborg

Centeret (2004). Rehabilitering i Danmark. Hvidbog

om rehabiliteringsbegrebet. Rehabiliteringsforum

Danmark og MarselisborgCenteret.

38. Willaing I., Folmann N. B. & Gisselbæk A. B. (2005).

Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning

– en litteraturgennemgang med fokus på

metoder og effekter. Sundhedsstyrelsen.

39. Ware J. E., Kolinski M., Turner-Bowker D. M. & Gan

dek B. (2001). How to score version 2 of the SF-12

health survey (with a supplement documenting version

1). Lincoln, RI: QualityMetric Incorporated.

40. Cohen J. (1988). Statistical Power Analysis for the

Behavioral Sciences. Hillsdale, NJ: Lawrence

Erlbaum Associates, Publishers.

41. Ware J., Snow K. & Kosinski M. (1993). SF-36 Health

Survey: Manual and Interpretation Guide. Lincoln,

RI: Quality-Metric Incorporated.

42. Fenty J. (2005). Analyzing distances. The Stata Journal

vol 4, 1, pp.1-26.

43. Kohler U. & Luniak M. (2005). Data inspection using

biplots. The Stata Journal vol 5, 2, pp. 208-223.

44. Sundhedsstyrelsen (2005). Kronisk sygdom. Patient,

sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for

det gode forløb. København: Sundhedsstyrelsen.

45. World Health Organization (2005). Preventing

Chronic Diseases: A Vital Investment. Geneva: WHO.

46. World Health Organization (2008). 2008-2013 action

plan for the global strategy for the prevention and

control of noncommunicable diseases: prevent and

control cardiovascular diseases, cancers, chronic

respiratory diseases and diabetes. Geneva: WHO.

47. Danmarks Statistik (2010). Statistisk Årbog 2010.

København: Danmarks Statistik.

48. Regeringen (2002). Sund hele livet – de nationale

mål og strategier for folkesundheden 2002-10.

København: Regeringen, september.

49. Vibe-Petersen J. & Perrild H. J. D. (2000). Type 2-diabetes

blandt indvandrere. Ugeskrift for Læger 6.

november, nr. 45.

50. Ekholm O. et al. (2002). Sundhed og sygelighed i

Danmark 2005 & udviklingen siden 1987. København:

Statens Institut for Folkesundhed.

51. Persson G. et al. (2001). Health in Sweden. The

national public health report 2001. Scand J Public -

Health; 29(suppl 58).

52. Danmarks Statistik (2010). Nyt fra Danmarks

Statistik. Emnegruppe: Befolkning og valg. Middellevetid

2008/2009. København: Danmarks Statistik,

Nr. 124.

53. Fortin et al. (2005). Prevalence of multimorbidity

among adults in family practice. Ann Fam Med 3(3): 2.

54. Lee T. A. et al. (2007). Mortality rate in veterans with

multiple chronic conditions. J Gen Intern Med., Dec;

22 Suppl 3:403-7.

55. Condelius A., Edberg A. K., Jakobsson U. & Hallberg I.

R. (2007). Hospital admissions among people 65+

related to multimorbidity, municipal and

outpatient care. Arch Gerontol Geriatr. 2008 Jan-

Feb;46(1):41-55. Epub 2007 Apr 2.

56. Librero J., Peiro S. & Ordinana R. (1999). Chronic

comorbidity and outcomes of hospital care: length

of stay, mortality, and readmission at 30 and 365

days. J Clin Epidemiol, 52:171-9.

57. Fortin M., Bravo G., Hudon C., Lapointe L., Dubois

M-F. & Almirall J. (2006). Psychological Distress and

Multimorbidity in Primary Care. Ann Fam Med, 4:

417-22.

58. Verbrugge L.M., Lepkowski J. M. & Imanaka Y. (1989).

Comorbidity and its impact on disability. Milbank

Quarterly, 67: p. 450-84.

59. Wright N., Smeeth L & Heath I. (2003). Moving beyond

single and dual diagnosis in general practice.

Many patients have multiple morbidities, and their

needs have to be addressed. BMJ, 326: 512-514.

Region midtjylland

121


Sundhedsprofil for region og kommuner

Sundhedsvaner

Indledning

Der er solid videnskabelig dokumentation for, at rygning,

alkohol, fysisk aktivitet og kost har stor betydning for

folkesundheden (1). De fire sundhedsvaner, også kaldet

KRAM for Kost, Rygning, Alkohol og Motion, beskrives

i det følgende. Derudover beskrives udbredelsen af

overvægt i befolkningen. Overvægt kan næppe kaldes

en sundhedsvane, men udviklingen af overvægt kan ses

som det langsigtede resultat af en ubalance mellem kost

og fysisk aktivitet.

I 2009 udgav forebyggelseskommissionen rapporten Vi kan

leve længere og sundere (2). I rapporten konkluderes, at

danskernes uhensigtsmæssige sundhedsvaner er årsag

til en middellevetid under det niveau, der kan forventes,

udgifterne til sundhedsvæsnet og den relative velstand i

Danmark taget i betragtning.

Konsekvenserne af hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige

sundhedsvaner opleves først og fremmest

af den enkelte borger, men der er også samfundsmæssige

konsekvenser af befolkningens sundhedsvaner.

På individniveau er dårlige sundhedsvaner årsag til både

et kortere liv og en dårligere livskvalitet. I tillæg hertil har

personer med uhensigtsmæssige sundhedsvaner oftere

en svagere placering på arbejdsmarkedet i form af højere

sygefravær, højere arbejdsløshed og lavere løn (3).

Uhensigtsmæssige sundhedsvaner belaster samfundsøkonomien

på flere måder. For det første ved

de udgifter, der er forbundet med behandling af kroniske

sygdomme mv., der opstår som konsekvens af

uhensigtsmæssige sundhedsvaner. For det andet ved

udgifterne til sygedagpenge, førtidspension osv., og for

det tredje fordi samfundet mister værdien af det arbejde,

der kunne have været udført, hvis befolkningen var sund

og rask og levede længe.

På baggrund af Forebyggelseskommissionens rapport,

Statens Institut for Folkesundheds Folkesundhedsrapporten

og rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i

Danmark, kan betydningen af risikofaktorer opgøres:

(2, 3, 4, 5)

• Rygning er årsag til 27 % af alle dødsfald. Ryger

man mere end 15 cigaretter om dagen, kan man for

vente at dø 8-10 år for tidligt i forhold til hvis man slet

ikke ryger. Derudover kan rygere forvente at leve

8-10 år med én eller flere sygdomme

• Et storforbrug af alkohol er skyld i 5 % af alle dødsfald.

Den forventede levetid reduceres med knap

fem år for mænd og fire år for kvinder sammenlig

net med personer der ikke drikker alkohol. Derudover

kan mandlige og kvindelige storforbrugere forvente

at leve hhv. fem og tre år med én eller flere sygdomme

• Usund kost er årsag til 7-8 % af alle dødsfald. Den

forventede levetid reduceres med 11 år for mænd og

ni år for kvinder ved et usundt kostmønster

• Inaktivitet er skyld i 7-8 % af alle dødsfald. Fysisk

inaktive kan forvente at dø fem-seks år for tidligt og

leve cirka syv år med en eller flere kroniske sygdomme

• Overvægt er skyld i 2 % af alle dødsfald. Svært overvægtige

dør i gennemsnit to-tre år for tidligt. Svært

overvægtige mænd kan forvente at leve tre år med

én eller flere sygdomme. For kvinder er det seks år

122

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Ud over tidlig død og forringet livskvalitet resulterer

risikofaktorerne i et betydeligt antal hospitalsindlæggelser,

kontakter til alment praktiserende læge, fraværsdage

fra arbejde og førtidspension (2, 3, 6).

Sociale forskelle i forekomsten af risikofaktorer bidrager

til social ulighed i sundhed, både hvad angår dødelighed,

raske leveår og livskvalitet. Derfor lægges der i det

følgende vægt på at beskrive sociale såvel som køns-,

alders- og geografiske forskelle i sundhedsvaner.

Region midtjylland

123


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Rygning

Rygning udgør den væsentligste forebyggelige risikofaktor

i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit

lever en ryger 10 år kortere end en person, der

aldrig har røget. Ifølge WHO er rygning den næststørste

dødsårsag

i verden, og 10 % af alle dødsfald blandt voksne

kan henføres til rygning (2, 7, 8).

Antallet af rygere i Danmark har været faldende over en

årrække. Rygning er dog stadig en af de mest belastende

risikofaktorer for folkesundheden i Danmark.

Ved at mindske andelen af rygere mindskes risikoen for

flere langvarige sygdomme og tidlig død (4, 9). Tobaksforebyggelse

er derfor en hel essentiel del af forebyggelsesarbejdet.

Tobaksforebyggelse retter sig mod hele befolkningen.

I forhold til rygerne handler det om at motivere til

rygestop og støtte og hjælpe de rygere, der ønsker at

holde op.

I forhold til ikkerygerne handler det om at forebygge

rygestart hos børn, unge og eksrygere og at sikre, at

ingen mod deres vilje udsættes for passiv rygning.

Viden om befolkningens rygevaner kan bruges til at målrette

indsatsen mod grupper og miljøer, der har særligt

behov.

En væsentlig ændring på rygeområdet siden Hvordan

har du det? 2006 er Lov om røgfri miljøer, som trådte i

kraft pr. 15. august 2007. Formålet med den nye rygelov

er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge

sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge,

at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning

(10). I kapitlet Motivation og rådgivning vil rygeloven

blive inddraget i forhold til, hvor stor en andel der i 2010 arbejder

på en arbejdsplads, hvor rygereglerne efterleves.

I forhold til passiv rygning i hjem med børn anvendes

følgende spørgsmål:

• Bliver der røget indendørs i dit hjem?

Hvor mange ryger?

Figur 3.1 viser, at andelen der ryger dagligt, er 22 %. På

landsplan er andelen 21 % (11).

Dagligrygerne opdeles i storrygere, som har et dagligt

forbrug på 15 cigaretter eller flere, samt moderatrygere,

som dagligt ryger færre end 15 cigaretter. 13 % er storrygere

og 9 % er moderatrygere.

Derudover er 3 % lejlighedsrygere. En lejlighedsryger

ryger højst én gang om ugen.

26 % ryger ikke, men har tidligere røget dagligt.

49 % ryger ikke og har aldrig røget dagligt.

Cirka 380.000 personer i Region Midtjylland har aldrig

røget dagligt.

Andelen af aldrigrygere fordeler sig forskelligt mellem

køn og aldersgrupper. Den største andel af aldrigrygere

findes i de yngste aldersgrupper. 58 % blandt mænd

og 62 % blandt kvinder i alderen 25-34 år har aldrig

røget dagligt. For mænd er andelen, der aldrig har røget

dagligt, lavest i aldersgruppen 55-64 år, hvor kun 34 %

aldrig har røget dagligt. Blandt kvinder er 46 % i alderen

55-64 år aldrigrygere.

2006-2010. Andelen af dagligrygere er fra 2006 til

2010 faldet fra 27 % til 22 %. Andelen af storrygere og

lejlighedsrygere er faldet siden 2006, mens andelen af

eksrygere og aldrig-rygere er steget. Se figur 3.1.S og

3.2.S i bind 2.

I det følgende belyses befolkningens rygevaner. Der

sættes fokus på, hvor stor en andel af den voksne (25-

79 år) befolkning i Region Midtjylland som ryger. Andelen

af rygere beskrives i forhold til sociale forhold, geografi,

kroniske sygdomme og brancher. Derudover sættes der

fokus på passiv rygning i hjem, hvor der bor børn under

15 år.

Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens

rygevaner:

• Ryger du?

• Hvor meget ryger du i gennemsnit pr. dag?

124

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 3.1

Rygevaner

Pct

60

Dagligrygere 22% Ikkerygere/lejlighedsrygere 78%

49

45

30

26

15

13

9

3

0

Storryger

Moderatryger

Lejlighedsryger

Eksryger

Aldrigryger

Region midtjylland

125


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.2

Dagligrygere – køn, alder og sociale forhold

Pct

Personer

Alle 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 166.000

Køn

Mand 23 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 90.000

Kvinde 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 75.000

Alder

25-34 17 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 24.000

35-44 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 34.000

45-54 25 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 41.000

55-64 25 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 40.000

65-74 25 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 22.000

75-79 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.300

Uddannelsesniveau

Lavt 32 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 41.000

Middel 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 86.000

Højt 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 29.000

Bolig

Ejer 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 108.000

Lejer 31 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 55.000

Samlivssituation

Alene 30 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 51.000

Gift/samlevende 18 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 85.000

Børn i hjemmet 0-15 år

Ingen børn 23 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 104.000

Børn 17 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 43.000

Arbejde (25-64 år)

I arbejde 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 97.000

Ikke i arbejde 31 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 39.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

126

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Dagligrygere i forhold til køn, alder og

sociale forhold

Af figur 3.2 fremgår det, at i alt cirka 166.000 personer

ryger dagligt.

Der er betydelige forskelle i rygevaner i forhold til køn,

alder og sociale forhold, hvilket fremgår af figur 3.2.

2006-2010. Der er sket et fald i andelen af dagligrygere

i perioden 2006 til 2010 inden for størstedelen af

de grupper, som er beskrevet i figur 3.2. Dette fremgår af

figur 3.2.S i bind 2. Der er dog ikke sket et statistisk signifikant

fald blandt personer med lavt uddannelses-niveau

samt personer i den erhvervsaktive alder, som ikke har et

arbejde.

Køn. Der er en større andel af mænd end kvinder, der

ryger dagligt.

Alder. Andelen af dagligrygere er mindst blandt unge og

de ældste. Blandt personer i alderen 45-74 år er andelen

af dagligrygere størst.

Uddannelsesniveau. Andelen af dagligrygere falder med

stigende uddannelsesniveau. Der er 32 % dagligrygere

blandt personer med lavt uddannelsesniveau og 13 %

blandt personer med højt uddannelsesniveau.

Bolig. Der er flere dagligrygere blandt personer, der bor i

lejebolig sammenlignet med personer, der bor i ejerbolig.

Samlivssituation. Flere personer der lever alene er

dagligrygere end personer, der er gift/samlevende.

Børn i hjemmet. Flere personer uden børn i hjemmet

ryger dagligt.

Arbejde. Der er en markant større andel af personer, der

ryger dagligt blandt personer i den erhvervsaktive alder

(25-64 år), der ikke har et arbejde sammenlignet med

personer, der har et arbejde.

Sammenlignet med andelen af dagligrygere i hele befolkningen

er der signifikant flere rygere blandt følgende

grupper:

• Mænd

• Personer i alderen 45-64 år

• Personer med lavt uddannelsesniveau

• Personer der bor i lejebolig

• Personer der lever alene

• Personer der ikke bor sammen med børn

• Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der

ikke har et arbejde

Blandt følgende grupper er der signifikant færre dagligrygere:

• Kvinder

• Personer i alderen 25-34 år og 75-79 år

• Personer med et højt uddannelsesniveau

• Personer der bor i ejerbolig

• Personer der er gift/samlevende

• Personer der bor sammen med børn

• Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der

har et arbejde

Region midtjylland

127


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.3

Dagligrygere - køn, alder og uddannelsesniveau

Mænd

Uddannelsesniveau

Lavt Middel Højt

Alder Pct Pct Pct

25-34 44 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 21 ||||||||||||||||||||| 7 |||||||

35-44 45 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 21 ||||||||||||||||||||| 12 ||||||||||||

45-54 37 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 26 |||||||||||||||||||||||||| 15 |||||||||||||||

55-64 33 ||||||||||||||||||||||||||||||||| 27 ||||||||||||||||||||||||||| 22 ||||||||||||||||||||||

65-74 28 |||||||||||||||||||||||||||| 23 ||||||||||||||||||||||| 17 |||||||||||||||||

75-79 21 ||||||||||||||||||||| 17 ||||||||||||||||| 15 |||||||||||||||

Kvinder

Uddannelsesniveau

Lavt Middel Højt

Alder Pct Pct Pct

25-34 42 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 18 |||||||||||||||||| 10 ||||||||||

35-44 41 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 22 |||||||||||||||||||||| 11 |||||||||||

45-54 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||| 25 ||||||||||||||||||||||||| 17 |||||||||||||||||

55-64 32 |||||||||||||||||||||||||||||||| 21 ||||||||||||||||||||| 15 |||||||||||||||

65-74 22 |||||||||||||||||||||| 12 |||||||||||| 13 |||||||||||||

75-79 16 |||||||||||||||| 16 |||||||||||||||| 7 |||||||

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

Dagligrygere - samspillet mellem køn, alder

og uddannelsesniveau

Der er en markant forskel i andelen af dagligrygere

imellem uddannelsesniveauerne.

Forskellene i uddannelsesniveau er endnu mere markante,

når der opdeles på køn og alder, hvilket fremgår af

figur 3.3.

Den største forskel i andelen af dagligrygere findes

mellem mænd i alderen 25-34 år på laveste og højeste

uddannelsesniveau. For mænd i alderen 25-34 år er 44 %

med et lavt uddannelsesniveau dagligrygere sammenlignet

med 7 % blandt mænd i samme aldersgruppe med et højt

uddannelsesniveau.

Blandt mænd i alderen 45-65 år og kvinder i alderen

45-54 år med et middelhøjt uddannelsesniveau er der

signifikant flere dagligrygere end i hele befolkningen.

Der er signifikant færre dagligrygere blandt 25-34-årige

og 65-74-årige kvinder med middelhøjt uddannelsesniveau.

Blandt højtuddannede kvinder er der for samtlige

aldersgrupper signifikant færre dagligrygere end i hele

befolkningen.

Hos mænd med et højt uddannelsesniveau er der signifikant

færre dagligrygere end i hele befolkningen i aldersgruppen

25-54 år, mens aldersgruppen 55-79 år ikke

adskiller sig fra rygerandelen i hele befolkningen.

De samme forskelle gør sig gældende for kvinder, hvor

forskellen dog ikke er lige så stor som hos mænd.

128

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 3.4

Dagligrygere - personer i den erhvervsaktive alder (25 - 64 år) - uden for og på arbejdsmarkedet

Ikke i arbejde

I arbejde

Pct Personer Pct Personer

Alle 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| 39.000 20 |||||||||||||||||||| 97.000

Alder

25-34 26 |||||||||||||||||||||||||| 4.700 16 |||||||||||||||| 19.000

35-44 35 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.900 18 |||||||||||||||||| 27.000

45-54 41 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.300 22 |||||||||||||||||||||| 32.000

55-64 28 |||||||||||||||||||||||||||| 18.000 22 |||||||||||||||||||||| 21.000

Signifikant flere end hos alle i den erhvervsaktive alder (25-64 år)

Signifikant færre end hos alle i den erhvervsaktive alder (25-64 år)

Dagligrygere i den erhvervsaktive alder

Som det fremgår af figur 3.4, ryger 20 % af de erhvervsaktive

dagligt.

Blandt personer i den erhvervsaktive alder, som ikke har

et arbejde, er der 31 % dagligrygere.

2006-2010. I perioden fra 2006 til 2010 er andelen af

rygere blandt de erhvervsaktive faldet med fem procentpoint.

Der er ikke sket et fald i andelen af rygere fra 2006

til 2010 blandt personer, der ikke har et arbejde, jævnfør

figur 3.2.S. Dette tyder på, at arbejdspladsen spiller

en væsentlig rolle i forhold til holdninger og adfærd på

rygeområdet.

Der er betydelige aldersforskelle i andelen der ryger dagligt

blandt personer, der har et arbejde og personer, der

ikke har et arbejde.

Blandt personer der ikke har et arbejde, er der signifikant

flere dagligrygere i aldersgruppen 35-64 år end i hele

befolkningen. For personer i den erhvervsaktive alder, der

har et arbejde, er der signifikant færre rygere blandt de

yngre aldersgrupper end i hele befolkningen.

Region midtjylland

129


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.5

Dagligrygere i kommunerne

Pct

Personer

Samsø 27 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 900

Norddjurs 26 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.500

Lemvig 24 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.500

Syddjurs 24 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.700

Skive 24 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.500

Randers 24 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 14.000

Struer 24 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.600

Ringkøbing-Skjern 24 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.400

Horsens 23 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 11.000

Odder 23 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.300

Holstebro 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.700

Hedensted 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.400

Ikast-Brande 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.500

Viborg 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 13.000

Favrskov 21 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.100

Silkeborg 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 11.000

Skanderborg 20 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.100

Århus 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 34.000

Herning 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.900

Region Midtjylland 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 166.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

Dagligrygere i kommunerne

Andelen af dagligrygere varierer mellem kommunerne

fra 19 % til 27 %, hvilket fremgår af figur 3.5.

Den højeste andel af dagligrygere findes på Samsø.

Den laveste andel af dagligrygere findes i Århus og

Herning Kommune.

Der er signifikant færre dagligrygere end i hele befolkningen

i:

• Århus

2006-2010. Andelen af dagligrygere er faldet i

perioden fra 2006 til 2010 i flere af kommunerne i Region

Midtjylland, jævnfør figur 3.3.S, i bind 2.

Der er signifikant flere dagligrygere end i hele befolkningen

i:

• Norddjurs

130

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 3.5 fortsat

Andelen af dagligrygere i kommunerne ( i pct )

Skive

24

Lemvig Struer

24 24

Holstebro

22

Viborg

21

Randers

24

Favrskov

21

Norddjurs

26

Syddjurs

24

Ringkøbing-Skjern

24

Herning

19

Ikast-Brande

22

Silkeborg

20

Skanderborg

20

Horsens

23

Hedensted

22

Århus

19

Odder

23

Samsø

27

Region midtjylland

131


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.6

Dagligrygere - kroniske sygdomme

Pct

Personer

Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 46 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 15.000

Vedvarende psykisk sygdom 41 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 9.500

Forbigående psykiske lidelser 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| 28.000

Leddegigt 31 ||||||||||||||||||||||||||||||| 12.000

Diskusprolaps, rygsygdom 28 |||||||||||||||||||||||||||| 28.000

Hjerneblødning, blodprop i hjernen 28 |||||||||||||||||||||||||||| 3.100

Hjertekrampe 28 |||||||||||||||||||||||||||| 3.900

Knogleskørhed 27 ||||||||||||||||||||||||||| 6.100

Blodprop i hjertet 27 ||||||||||||||||||||||||||| 2.600

Migræne eller hyppig hovedpine 25 ||||||||||||||||||||||||| 26.000

Tinnitus 24 |||||||||||||||||||||||| 21.000

Slidgigt 24 |||||||||||||||||||||||| 36.000

Astma 24 |||||||||||||||||||||||| 12.000

Hele befolkningen 22 |||||||||||||||||||||| 166.000

Sukkersyge 22 |||||||||||||||||||||| 7.700

Kræft 21 ||||||||||||||||||||| 3.600

Forhøjet blodtryk 21 ||||||||||||||||||||| 29.000

Grå stær 20 |||||||||||||||||||| 4.600

Allergi 16 |||||||||||||||| 23.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

Dagligrygere i forhold til kroniske

sygdomme

En særlig interesse knytter sig til rygevaner hos kronisk

syge.

Rygning er en medvirkende årsag, og nogle gange

hovedårsagen, til flere langvarige sygdomme, herunder

blandt andet kræft, hjerte-kar-sygdomme og KOL (4, 5,

12).

Rygning kan mindske virkningen af den lægelige behandling

og fremme udviklingen af sygdommen eller eventuelle

følgesygdomme (fx hjerte-kar-sygdomme i forbindelse

med sukkersyge).

Rygning svækker endvidere den almene sundhedstilstand

og medvirker derfor sammen med den kroniske

sygdom til at forværre patientens helbred.

Af figur 3.6 fremgår det, at der ved 13 ud af de 18 sygdomme

er flere dagligrygere end i hele befolkningen.

12 sygdomme har en signifikant højere andel.

Den største andel af dagligrygere findes blandt personer

med kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger.

46 % med denne sygdom ryger dagligt. Personer med

vedvarende og forbigående psykiske lidelser har den

næsthøjeste andel af rygere, idet henholdsvis 41 % og

31 % ryger dagligt.

Der er signifikant flere dagligrygere blandt personer med

følgende sygdomme:

• Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger

• Vedvarende psykisk sygdom

• Forbigående psykiske lidelser

• Leddegigt

• Diskusprolaps, rygsygdom

• Hjerneblødning, blodprop i hjernen

132

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

• Hjertekrampe

• Knogleskørhed

• Blodprop i hjertet

• Migræne eller hyppig hovedpine

• Tinnitus

• Slidgigt

Der er signifikant færre dagligrygere blandt personer

med følgende sygdomme:

• Allergi

2006-2010. De samme sygdomsgrupper havde også en

større andel af dagligrygere i 2006, jævnfør figur 3.4.S, i

bind 2. Der er sket et fald i andelen af dagligrygere ved

otte af de kroniske sygdomme. Fx er andelen af dagligrygere

blandt personer med kronisk bronkitis/for store

lunger/rygerlunger faldet med 10 procentpoint i perioden

2006 til 2010.

Region midtjylland

133


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.7

Dagligrygere - brancher

Pct

Personer

Vandforsyning og renovation 34 |||||||||||||||||||||||||||||||||| 400

Råstofindvinding 29 ||||||||||||||||||||||||||||| 200

Transport 29 ||||||||||||||||||||||||||||| 5.700

Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 28 |||||||||||||||||||||||||||| 5.400

Industri 27 ||||||||||||||||||||||||||| 15.000

Bygge og anlæg 26 |||||||||||||||||||||||||| 8.300

Hotel og restaurant 26 |||||||||||||||||||||||||| 2.500

Andre serviceydelser mv. 22 |||||||||||||||||||||| 1.700

Alle erhvervsaktive 20 |||||||||||||||||||| 99.000

Energiforsyning 19 ||||||||||||||||||| 200

Uoplyst aktivitet 19 ||||||||||||||||||| 11.000

Sundhed og socialvæsen 19 ||||||||||||||||||| 19.000

Handel 18 |||||||||||||||||| 8.900

Offentlig administration, forsvar og politi 17 ||||||||||||||||| 4.100

Landbrug, skovbrug og fiskeri 16 |||||||||||||||| 2.000

Kultur og fritid 16 |||||||||||||||| 800

Undervisning 14 |||||||||||||| 4.400

Ejendomshandel og udlejning 14 |||||||||||||| 200

Information og kommunikation 14 |||||||||||||| 2.500

Finansiering og forsikring 12 |||||||||||| 1.200

Videnservice 11 ||||||||||| 5.700

Signifikant flere end hos alle erhvervsaktive

Signifikant færre end hos alle erhvervsaktive

Dagligrygere i forhold til brancher

Som beskrevet tidligere er arbejdspladsen en vigtig

arena for tobaksforebyggelse. Andelen af personer på

arbejdsmarkedet, der ryger dagligt, er 20 %.

Andelen af dagligrygere inden for de forskellige brancher

varierer meget. Figur 3.7 viser, at de såkaldte manuelle

brancher (transport, industri og håndværk) har en større

andel af rygere end brancher med et stort indhold af

service og administration.

Der er signifikant flere dagligrygere end i den erhvervsaktive

befolkning som helhed blandt følgende brancher:

• Transport

• Industri

• Bygge og anlæg

Følgende brancher har en signifikant mindre andel af

dagligrygere sammenlignet med den erhvervsaktive

befolkning som helhed:

• Undervisning

• Information og kommunikation

• Finansiering og forsikring

• Videnservice

134

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 3.8

Rygning i hjem med børn 0 - 15 år

Personer der på spørgsmålet “Bliver der røget indendørs i dit hjem?” har svaret “Ja, hver dag”

Bor med børn 0-15 år Bor ikke med børn 0-15 år Alle

Pct Pct Pct

Alle 9 ||||||||| 23 ||||||||||||||||||||||| 18 ||||||||||||||||||

Uddannelsesniveau

Lavt 24 |||||||||||||||||||||||| 32 |||||||||||||||||||||||||||||||| 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

Middel 10 |||||||||| 23 ||||||||||||||||||||||| 18 ||||||||||||||||||

Højt 4 |||| 14 |||||||||||||| 10 ||||||||||

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

Rygning i hjem med børn

Risikoen for rygestart hos børn og unge øges væsentligt,

hvis forældrene ryger (13). Rygning i hjemmet udgør

desuden en helbredsrisiko for børnene. 36 % af den

voksne befolkning i Region Midtjylland bor sammen med

børn under 15 år. Der har i de seneste år været sat fokus

på helbredsrisikoen ved passiv rygning fra blandt andre

Sundhedsstyrelsen og sundhedsplejen i flere kommuner.

Denne fokus har været særligt rettet mod børn og passiv

rygning.

Af figur 3.8 fremgår det, at 18 % oplyser, at der bliver

røget indendørs i deres hjem hver dag. Der bliver generelt

røget mindre i hjem, hvor der bor børn, end i hjem,

hvor der ikke bor børn.

9 % af de, der bor sammen med børn, oplyser, at der

dagligt bliver røget indendørs i deres hjem. 76 % af de personer,

der bor sammen med børn, lever i helt røgfri hjem.

Blandt personer der ikke bor sammen med børn, bliver der

dagligt røget indendørs hos 23 %. 60 % lever i røgfri hjem.

Som det fremgår af figur 3.8 er der en stærk sammenhæng

mellem uddannelsesniveau og rygning i hjemmet,

både i hjem med og uden børn. Der ryges generelt mere

indendørs blandt personer med lavt uddannelsesniveau.

Andelen af personer, der dagligt ryger indendørs, og som

har hjemmeboende børn på 0-15 år, er 24 % blandt personer

med lavt uddannelsesniveau og 4 % blandt

personer med højt uddannelsesniveau. For personer,

der ikke bor sammen med børn, er de tilsvarende tal

32 % og 14 %.

Hos personer med middelhøjt uddannelsesniveau ryger

signifikant færre med børn i hjemmet dagligt indendørs

sammenlignet med hele befolkningen. Signifikant flere

personer med middelhøjt uddannelsesniveau, som ikke

bor sammen med børn, ryger dagligt indendørs i hjemmet.

2006-2010. Der er sket en særdeles markant ændring

i andelen af hjem med børn, hvori der ryges dagligt, i

perioden 2006 til 2010. Andelen er faldet fra 19 % til 9 %,

jævnfør figur 3.5.S. Andelen der ryger dagligt indendørs

blandt personer uden børn i hjemmet er ligeledes faldet.

Der er sket et fald fra 33 % til 23 %.

Region midtjylland

135


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.9

Personer der bor sammen med børn 0 - 15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag - kommuner

Pct

Personer

Lemvig 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 700

Norddjurs 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.100

Struer 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 700

Samsø 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 100

Skive 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.200

Ringkøbing-Skjern 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.400

Hedensted 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.200

Herning 11 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.800

Syddjurs 10 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 900

Ikast-Brande 10 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 900

Randers 10 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.800

Viborg 10 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.900

Holstebro 9 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.100

Horsens 9 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.500

Odder 8 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 400

Favrskov 8 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.000

Skanderborg 8 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.100

Århus 7 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.600

Silkeborg 7 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 1.400

Region Midtjylland 9 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 24.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Figur 3.9 viser, at andelen af hjem med børn, hvor der

dagligt ryges indendørs, svinger fra 7 % til 16 % i kommunerne.

2006-2010. Der er sket et signifikant fald i størstedelen

af kommunerne i forhold til rygning i hjem med børn,

jævnfør figur 3.5.S.

Andelen af hjem med børn, hvori der ryges dagligt er

mindst i Århus og Silkeborg Kommune.

Daglig rygning i hjem med børn er signifikant hyppigere i

følgende kommuner:

• Lemvig

• Norddjurs

• Struer

136

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 3.9 fortsat

Personer der bor sammen med børn 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag - kommuner (i pct)

Skive

12

Lemvi g

16

Struer

14

Holstebro

9

Viborg

10

Randers

10

Favrskov

8

Norddjurs

15

Syddjurs

10

Ringkøbing-Skjern

12

Herning

11

Ikast-Brande

10

Silkeborg

7

Skanderborg

8

Horsens

9

Hedensted

12

Århus

7

Odder

8

Samsø

13

Sammenfatning

Andelen af rygere blandt voksne borgere i Region

Midtjylland er 22 %. Der er sket et fald fra 27 % siden

2006.

Der er en stærk sammenhæng mellem rygning og sociale

forhold. Rygning er særligt udbredt i mindre ressourcestærke

grupper, som fx personer med lavt uddannelsesniveau

og personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år),

der ikke har et arbejde.

I hjem med børn ryges der dagligt indendørs hos 9 %.

Andelen er mindre end i hjem uden børn. Der er sket en

betydelig ændring i perioden fra 2006 til 2010, idet andelen

er faldet med 11 procentpoint. Også her er der en

stærk sammenhæng med sociale forhold.

Region midtjylland

137


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Alkohol

Danskernes gennemsnitlige forbrug af alkohol har været

nogenlunde konstant siden 1970’erne. Sammenlignet

med andre lande er forbruget højt (14).

Indtagelse af for store mængder alkohol kan have

konsekvenser for helbredet. Alkohol øger risikoen for

flere kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-karsygdomme

(4, 15).

Hvert år sker der alkoholrelaterede dødsfald i trafikken

og på arbejdspladsen (2).

Alkoholmisbrug medfører ligeledes en række sociale

problemer så som vold og anden kriminalitet, sygefravær,

tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og

omsorgssvigt af børn.

I august 2010 kom Sundhedsstyrelsen med en ny udmelding

om alkohol sammenfattet i syv konkrete anbefalinger

(16):

1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred

2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld

3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af

alkohol ved et forbrug på 7 genstande eller mindre

om ugen for kvinder og 14 for mænd

4. Du har høj risiko for at blive syg af alkohol, hvis du

drikker mere end 14 genstande som kvinde og 21

som mand om ugen

5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed

6. Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive

gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld

7. Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

Det nye i forhold til tidligere er især udmelding 1, 2 og 3,

der drejer sig om den risiko, der er ved selv et lille alkoholforbrug.

Sundhedsstyrelsen anfører, at:

• Det er dokumenteret, at der ikke er nogen nedre

grænse for alkoholforbruget i forhold til at udvikle

kræft. Risikoen for kræft stiger i takt med forbruget

• Der er sat spørgsmålstegn ved omfanget af alkohols

hjertebeskyttende effekt og ved størrelsen af den

målgruppe, som denne effekt gælder

Sundhedsstyrelsen påpeger, at der er grund til særlig

forsigtighed i forhold til kvinders alkoholforbrug.

• Det er veldokumenteret, at kvinder generelt er mere

sårbare end mænd over for alkohol, bl.a. i forhold til

udvikling af afhængighed

• Ved et forbrugsniveau på 3-4 genstande om dagen

ligger kvinders risiko for alkoholrelateret død 20-30 %

over mænds

• Risikoen for alkoholrelaterede skader stiger stejlere

for kvinder end for mænd

• Brystkræft er den mest udbredte kræftform af de

alkoholrelaterede kræftformer, og denne risiko rammer

primært kvinder

• Dertil kommer, at de hjerte-kar-forebyggende effekter

ikke er påvist for kvinder under 45 år

Gennem oplysning om risikoen ved selv et lille alkoholforbrug

ønsker Sundhedsstyrelsen at give den enkelte

borger mulighed for at tilrettelægge en sund livsstil med

et alkoholforbrug, der kun giver en lille risiko for skader.

Udmelding 4, 5 og 6 er en gentagelse af Sundhedsstyrelsens

tidligere anbefalinger, der oplyser borgerne

om, hvor grænserne går for et decideret højrisikoforbrug.

Udmelding 7 om ældres alkoholforbrug er ny og sigter

til, at ældre er mere følsomme overfor alkohols negative

helbredseffekter. Mange ældre indtager desuden medicin,

og der kan opstå bivirkninger eller nedsat effekt af

medicinen, når der indtages alkohol. Risikoen øges med

stigende alder, da optag, fordeling og omsætning i kroppen

af medicin og alkohol ændres med alderen.

Sundhedsstyrelsens udmelding fokuserer på sygdomsrisikoen

i forbindelse med alkoholindtagelse. Det er

herudover vigtigt at være opmærksom på, at alkoholindtagelse

for nogen medfører afhængighed.

Alkoholafhængighed kan ud over at øge risikoen for

sygdom medføre psykiske og sociale problemer. Samtidig

har mennesker, der er afhængige af alkohol, vanskeligt

ved at nedsætte deres alkoholforbrug og har derfor

sværere ved at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Det er derfor relevant at vide, hvor stor en del af befolkningen,

der er afhængig af alkohol.

Sundhedsstyrelsens udmelding og betydningen af

alkoholafhængighed kan udmøntes i fire vigtige forebyggelsesmål

på alkoholområdet:

• Oplysning af befolkningen om de helbredsmæssige

fordele, der er ved at reducere alkoholforbruget til

et meget lavt niveau. Herunder oplysning om den

særlige risiko, der er for kvinder, gravide og ældre ved

indtagelse af alkohol

• Reduktion af omfanget af rusdrikkeri (indtagelse af

fem genstande eller mere pr. gang)

• Reduktion af andelen af befolkningen med et stor

forbrug (over 14 genstande om ugen for kvinder og

21 genstande om ugen for mænd)

• Reduktion af andelen af befolkningen, der er

afhængig af alkohol

I det følgende beskrives forekomsten af følgende former

for alkoholforbrug i Region Midtjylland:

138

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Lavrisikoforbrug. Et forbrug på mindre end syv genstande

om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for

mænd.

Moderat forbrug. Et forbrug på mellem syv og 14 genstande

om ugen for kvinder og mellem 14 og 21 genstande

om ugen for mænd.

Storforbrug. Et forbrug på mere end 14 genstande om

ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd.

Rusdrikkeri. Indtagelse af fem eller flere genstande pr.

gang mindst én gang om ugen.

Alkoholafhængighed. Tegn på alkoholafhængighed. Afhængighed

er målt ved hjælp af CAGE-C, der består af

seks spørgsmål om alkoholvaner (17):

1.

2.

3.

4.

5.

6.

Har du inden for det sidste år følt, at du burde ned

sætte dit alkoholforbrug?

Er der nogen, der inden for det sidste år har ‘brokket’

sig over, at du drikker for meget?

Har du inden for det sidste år følt dig skidt tilpas

eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner?

Har du inden for det sidste år jævnligt taget en

genstand som det første om morgenen for at ‘berolige

nerverne’ eller blive ‘tømmermændene’ kvit?

Drikker du alkohol uden for måltiderne på hverd

age?

Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol?

Hvis der i spørgsmål 1-5 svares ja to eller flere gange,

eller der svares ja én gang i spørgsmål 1-5, og der i

spørgsmål 6 svares, at der drikkes alkohol mere end fire

dage om ugen, tolkes det som tegn på alkoholafhængighed.

Risikabelt alkoholforbrug. Mindst en af tre former for

risikabelt alkoholforbrug: rusdrikkeri, storforbrug eller

alkoholafhængighed.

Region midtjylland

139


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.10, 3.11, 3.12

Alkoholforbrug

Pct

Figur 3.10

Tre former for alkoholforbrug: lavrisikoforbrug,

moderat forbrug og højrisikoforbrug

Figur 3.11

Tre former for risikabelt alkoholforbrug:

rusdrikkeri, storforbrug og afhængighed

67

60

Pct

20

21

40

15

15

24

10

11

9

20

9

5

0

Moderat

forbrug

Lavrisikoforbrug

Højrisikoforbrug

(Storforbrug)

0

Drikker ofte

5+ genstande

pr. gang

Drikker over

genstandsgrænsen

Tegn på alkoholafhængighed

(CAGE-C)

Mindst én af de tre

former for risikabelt

alkoholforbrug

Pct

Figur 3.12

Udbredelsen af risikabelt alkoholforbrug:

rusdrikkeri, storforbrug og afhængighed

80

78

60

40

Mindst én form for risikabelt alkoholforbrug 22 %

20

0

Intet

risikabelt

alkoholforbrug

13

En form for

risikabelt

alkoholforbrug

5

To former for

risikabelt

alkoholforbrug

4

Tre former for

risikabelt

alkoholforbrug

140

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

Af figur 3.10 fremgår andelen af personer, der har et lavt,

moderat eller højt ugentligt alkoholforbrug. Et højt alkoholforbrug

benævnes herefter som storforbrug.

67 % svarende til 506.000 personer har et lavrisikoforbrug

af alkohol.

24 % har et moderat alkoholforbrug. Dette svarer til, at

177.000 personer har et alkoholforbrug, der ligger imellem

Sundhedsstyrelsens udmelding om lavrisikoforbrug

og højrisikoforbrug.

9 % har et storforbrug af alkohol. 71.000 personer har

dermed et alkoholforbrug med høj risiko for sygdom.

Det skal nævnes, at 8 % af befolkningen ikke har drukket

alkohol inden for de seneste 12 måneder. Det betyder,

at 63.000 personer ikke har et alkoholforbrug. Der er en

stærk sammenhæng mellem intet alkoholforbrug, køn

og uddannelsesniveau. Den største forskel i andelen, der

ikke drikker alkohol, finder man mellem mænd med højt

uddannelsesniveau og kvinder med lavt uddannelsesniveau.

5 % blandt mænd med højt uddannelsesniveau

har ikke drukket alkohol inden for de seneste 12 måneder,

mens det samme gælder for 23 % af kvinder med lavt

uddannelsesniveau.

ikke et risikabelt alkoholforbrug. Dette svarer til 610.000

personer.

13 % svarende til 97.000 personer har en af de tre former

for risikabelt alkoholforbrug.

5 % svarende til 40.000 personer har to af de tre former

for risikabelt alkoholforbrug.

4 % svarende til 30.000 personer har tre former for

risikabelt alkoholforbrug.

2006-2010. Der er sket en mindre stigning i andelen af

personer, der har et ugentligt alkoholforbrug, der ligger

over den maksimale genstandsgrænse, jævnfør figur

3.6.S, i bind 2. Denne stigning skyldes muligvis, at der er

spurgt til alkoholforbrug på en anden måde i 2010 end i

2006.

Som tidligere nævnt betegnes storforbrug, rusdrikkeri

og tegn på afhængighed som risikable former for alkoholforbrug.

Figur 3.11 viser, hvor stor en andel der har et

risikabelt alkoholforbrug fordelt på de tre former.

Ud over at 9 % har et storforbrug af alkohol, er der 11

%, der mindst én gang om ugen drikker mere end fem

genstande pr. gang.

15 % af befolkningen viser tegn på alkoholafhængighed

målt ved CAGE-C.

21 % har mindst én af de tre former for risikabelt alkoholforbrug.

Ser man på forekomsten af de tre former for risikabelt

alkoholforbrug under ét, jævnfør figur 3.12, tegner der

sig følgende billede:

78 % af den voksne befolkning i Region Midtjylland har

Region midtjylland

141


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.13

Drikker 5+ genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - køn, alder og sociale forhold

Pct

Personer

Alle 11 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 81.000

Køn

Mand 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 63.000

Kvinde 5 ||||||||||||||||||||||||| 18.000

Alder

25-34 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 19.000

35-44 10 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 16.000

45-54 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 21.000

55-64 11 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 17.000

65-74 6 |||||||||||||||||||||||||||||| 6.500

75-79 3 ||||||||||||||| 900

Uddannelsesniveau

Lavt 9 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 12.000

Middel 11 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 43.000

Højt 10 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 22.000

Bolig

Ejer 9 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 51.000

Lejer 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 29.000

Samlivssituation

Alene 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 28.000

Gift/samlevende 8 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 39.000

Børn i hjemmet 0-15 år

Ingen børn 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 53.000

Børn 8 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 19.000

Arbejde

I arbejde 11 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 56.000

Ikke i arbejde 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 16.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

142

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Risikabelt alkoholforbrug i forhold til køn,

alder og sociale forhold

I det følgende beskrives de tre former for risikabelt alkoholforbrug

(rusdrikkeri, storforbrug og alkoholafhængighed) i

forhold til køn, alder og sociale forhold.

2006-2010. Der er sket et mindre fald i andelen, der

ofte drikker mere end fem genstande pr. gang blandt

personer, der bor i ejerbolig, personer der lever alene og

personer, der ikke bor sammen med børn, hvilket fremgår

af figur 3.8.S i bind 2.

Af figur 3.13 fremgår det, at der er store forskelle i rusdrikkeri

alt efter køn, alder og sociale forhold.

Køn. Flere mænd end kvinder drikker ofte mere end fem

genstande ved samme lejlighed.

Alder. Andelen, der ofte drikker mere end fem genstande

pr. gang, er størst blandt unge og midaldrende.

Uddannelse. Der er ingen betydningsfulde forskelle i andelen,

der ofte drikker mere end fem genstande pr. gang

i forhold til uddannelsesniveau.

Bolig. Andelen, der ofte drikker fem genstande pr. gang

er markant højere hos personer, der bor i lejebolig sammenlignet

med personer, der bor i ejerbolig.

Samlivssituation. Andelen, der ofte drikker mere end fem

genstande pr. gang, er dobbelt så stor blandt personer,

der lever alene, sammenlignet med personer, der er gift/

samlevende.

Børn i hjemmet. Personer, der ikke bor sammen med

børn, drikker oftere mere end fem genstande pr. gang

end personer, der bor sammen med børn.

Arbejde. Der er en lidt større andel, der ofte drikker

mere end fem genstande pr. gang blandt personer i den

erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde sammenlignet

med personer, der er i arbejde.

Der er en signifikant større andel, der ofte drikker mere

end fem genstande pr. gang end i hele befolkningen

blandt:

• Mænd

• Unge (25-34 år) og midaldrende (45-54 år)

• Personer der bor i lejebolig

• Personer der lever alene

• Personer der ikke bor sammen med børn

• Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år) der

ikke er i arbejde

Der er en signifikant mindre andel, der ofte drikker mere

end fem genstande pr. gang end i hele befolkningen

blandt:

• Kvinder

• Ældre (65-79 år)

• Personer der bor i ejerbolig

• Personer der er gift/samlevende

• Personer der bor sammen med børn

Region midtjylland

143


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.14

Andelen med et storforbrug af alkohol - køn, alder og sociale forhold

Pct

Personer

Alle 9 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 71.000

Køn

Mand 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 45.000

Kvinde 7 ||||||||||||||||||||||||||||||||||| 26.000

Alder

25-34 8 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 11.000

35-44 6 |||||||||||||||||||||||||||||| 10.000

45-54 10 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 16.000

55-64 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 19.000

65-74 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 12.000

75-79 9 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.600

Uddannelsesniveau

Lavt 10 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 12.000

Middel 10 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 37.000

Højt 9 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 19.000

Bolig

Ejer 8 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 47.000

Lejer 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 23.000

Samlivssituation

Alene 14 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 23.000

Gift/samlevende 8 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 39.000

Børn i hjemmet 0-15 år

Ingen børn 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 52.000

Børn 5 ||||||||||||||||||||||||| 12.000

Arbejde (25-64 år)

I arbejde 8 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 40.000

Ikke i arbejde 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 16.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

144

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Figur 3.14 viser sammenhængen mellem storforbrug

(drikker ugentligt over den maksimale genstandsgrænse)

og køn, alder og sociale forhold. Det fremgår, at

der er en stærk sammenhæng mellem storforbrug og

køn, alder og sociale forhold.

Køn. Flere mænd end kvinder har et ugentligt storforbrug

af alkohol.

Alder. Flere ældre end unge har et ugentligt storforbrug

af alkohol.

Uddannelsesniveau. Der er ikke forskel mellem de tre

uddannelsesniveauer i forhold til andelen, der ugentligt

drikker over den maksimale genstandsgrænse.

Bolig. Andelen, der ugentligt har et storforbrug af alkohol,

er større blandt personer, der bor i lejebolig, sammenlignet

med personer, der bor i ejerbolig.

Samlivssituation. Flere personer der lever alene end personer,

som er gift/samlevende, har et ugentligt storforbrug

af alkohol.

Børn i hjemmet. Personer, der ikke har børn i hjemmet,

drikker oftere over den maksimale genstandsgrænse

end personer, der bor sammen med børn.

Arbejde. Blandt personer i den erhvervsaktive alder er

der flere, som ikke har et arbejde, der ugentligt har et

storforbrug af alkohol, sammenlignet med personer i

arbejde.

Der er signifikant flere end i hele befolkningen, der ugentligt

har et storforbrug af alkohol blandt:

• Mænd

• Personer i alderen 55-74 år

• Personer der bor i lejebolig

• Personer der lever alene

• Personer der ikke bor sammen med børn

• Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år) der

ikke har et arbejde

Der er signifikant færre end i hele befolkningen, der

ugentligt har et storforbrug af alkohol blandt:

• Kvinder

• Personer i alderen 35-44 år

• Personer der bor i ejerbolig

• Personer der er gift/samlevende

• Personer der bor sammen med børn

2006-2010. Andelen der ugentligt har et storforbrug

af alkohol er steget inden for stort set samtlige af de

demografiske og sociale forhold, jævnfør figur 3.9.S, i

bind 2. Denne stigning skyldes muligvis, at der er spurgt

til alkoholforbrug på en anden måde i 2010 end i 2006.

Region midtjylland

145


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.15

Tegn på alkoholafhængighed (CAGE-C) - køn, alder og sociale forhold

Pct

Personer

Alle 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 117.000

Køn

Mand 22 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 85.000

Kvinde 8 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 31.000

Alder

25-34 10 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 14.000

35-44 13 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 21.000

45-54 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 31.000

55-64 19 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 29.000

65-74 17 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 18.000

75-79 10 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.200

Uddannelsesniveau

Lavt 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 15.000

Middel 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 61.000

Højt 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 35.000

Bolig

Ejer 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 86.000

Lejer 16 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 29.000

Samlivssituation

Alene 18 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 30.000

Gift/samlevende 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 69.000

Børn i hjemmet 0-15 år

Ingen børn 17 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 75.000

Børn 12 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 30.000

Arbejde

I arbejde 15 ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 73.000

Ikke i arbejde 18 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 22.000

Signifikant flere end i hele befolkningen

Signifikant færre end i hele befolkningen

146

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Sammenhængen mellem tegn på alkoholafhængighed

(målt ved CAGE) og køn, alder og sociale forhold fremgår

af figur 3.15. Ligesom ved rusdrikkeri og storforbrug er

der en stærk sammenhæng mellem alkoholafhængighed

og køn, alder og sociale forhold.

Køn. Mens lidt over hver fjerde mand har tegn på alkoholafhængighed

gælder det samme for mindre end 10 % af

kvinderne.

Alder. Flere i alderen 45-74 år viser tegn på alkoholafhængighed

end blandt unge og ældre (75-79 år).

Uddannelsesniveau. Flere personer med middelhøjt eller

højt uddannelsesniveau har tegn på alkoholafhængighed

sammenlignet med personer med lavt uddannelsesniveau.

Bolig. Der er ikke forskel på andelen, der har tegn på

alkoholafhængighed, alt efter om man bor i ejer- eller

lejebolig.

Samlivssituation. En lidt større andel blandt personer, der

lever alene, har tegn på alkoholafhængighed sammenlignet

med personer, der er gift/samlevende.

Børn i hjemmet. Der er flere, der ikke bor sammen med

børn, der har tegn på alkoholafhængighed, end blandt

personer, der bor sammen med børn.

Arbejde. Blandt personer i den erhvervsaktive alder

(25-64 år) er der flere, der ikke er i arbejde, som har tegn

på alkoholafhængighed end blandt personer, der er i

arbejde.

Blandt følgende grupper er der signifikant flere end i hele

befolkningen, der har tegn på alkoholafhængighed:

• Mænd

• Personer i alderen 45-64 år

• Personer der lever alene

• Personer der ikke bor sammen med børn

• Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år) der

ikke har et arbejde

Blandt følgende grupper er der signifikant færre end i

hele befolkningen, der har tegn på alkoholafhængighed:

• Kvinder

• Personer i alderen 25-44 år samt 75-79 år

• Personer med lavt uddannelsesniveau

• Personer der bor sammen med børn

2006-2010. Der er flere der viser tegn på alkoholafhængighed

i 2010 end i 2006 blandt personer i alderen 65-74 år.

Derudover er der ikke sket statistisk signifikante ændringer

i forhold til køn, alder og sociale forhold i perioden

fra 2006 til 2010, jævnfør figur 3.14.S, i bind 2.

Region midtjylland

147


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.16

Risikabelt alkoholforbrug - mænd

Lavt uddannelsesniveau

Hyppigt rusdrikkeri Storforbrug Tegn på afhængighed

Alder Pct Pct Pct

25-34 17 ||||||||||||||||| 12 |||||||||||| 10 ||||||||||

35-44 19 ||||||||||||||||||| 13 ||||||||||||| 17 |||||||||||||||||

45-54 21 ||||||||||||||||||||| 15 ||||||||||||||| 23 |||||||||||||||||||||||

55-64 14 |||||||||||||| 15 ||||||||||||||| 20 ||||||||||||||||||||

65-74 10 |||||||||| 14 |||||||||||||| 20 ||||||||||||||||||||

75-79 5 ||||| 5 ||||| 16 ||||||||||||||||

Middel uddannelsesniveau

Hyppigt rusdrikkeri Storforbrug Tegn på afhængighed

Pct Pct Pct

25-34 19 ||||||||||||||||||| 11 ||||||||||| 18 ||||||||||||||||||

35-44 14 |||||||||||||| 7 ||||||| 18 ||||||||||||||||||

45-54 19 ||||||||||||||||||| 12 |||||||||||| 26 ||||||||||||||||||||||||||

55-64 16 |||||||||||||||| 15 ||||||||||||||| 26 ||||||||||||||||||||||||||

65-74 10 |||||||||| 15 ||||||||||||||| 26 ||||||||||||||||||||||||||

75-79 5 ||||| 12 |||||||||||| 14 ||||||||||||||

Højt uddannelsesniveau

Hyppigt rusdrikkeri Storforbrug Tegn på afhængighed

Pct Pct Pct

25-34 23 ||||||||||||||||||||||| 9 ||||||||| 15 |||||||||||||||

35-44 14 |||||||||||||| 6 |||||| 20 ||||||||||||||||||||

45-54 18 |||||||||||||||||| 11 ||||||||||| 27 |||||||||||||||||||||||||||

55-64 19 ||||||||||||||||||| 15 ||||||||||||||| 31 |||||||||||||||||||||||||||||||

65-74 11 ||||||||||| 21 ||||||||||||||||||||| 34 ||||||||||||||||||||||||||||||||||

75-79 5 ||||| 22 |||||||||||||||||||||| 27 |||||||||||||||||||||||||||

Signifikant flere end hos alle mænd

Signifikant færre end hos alle mænd

148

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Risikabelt alkoholforbrug – samspillet mellem

køn, alder og uddannelsesniveau

Det forrige afsnit viste store kønsforskelle i alkoholforbruget.

Der er derfor foretaget separate analyser for

hvert køn i forhold til sammenhængen mellem risikabelt

alkoholforbrug og alder og uddannelsesniveau, jævnfør

figur 3.16 og 3.17.

Mænd. Rusdrikkeri er udbredt hos unge mænd uafhængigt

af uddannelsesniveau, men forekommer hyppigst

blandt unge mænd med højt uddannelsesniveau.

Hos mænd med middelhøjt og højt uddannelsesniveau

findes den største andel, der drikker mere end fem genstande

pr. gang mindst én gang om ugen blandt unge og

midaldrende. Rusdrikkeri forekommer for de to uddannelsesgrupper

mindre i aldersgruppen 35-44 år. Dette

kan forklares med, at det ofte er denne aldersgruppe,

som har børn i hjemmet. Personer med børn i hjemmet

drikker sjældnere alkohol end personer, der ikke har børn

i hjemmet.

Dette mønster forekommer ikke blandt mænd med lavt

uddannelsesniveau.

Andelen af ældre mænd, der drikker mere end 21 genstande

pr. uge (storforbrug), er højere blandt mænd med

middel eller højt uddannelsesniveau. Dette fremgår af

figurens midterkolonne, hvor det kan ses, at toppunktet

forskydes opad fra lavt til højt uddannelsesniveau.

Ældre mænd med et højt uddannelsesniveau viser i

højere grad tegn på alkoholafhængighed sammenlignet

med ældre mænd med lavt uddannelsesniveau. Blandt

mænd med lavt uddannelsesniveau i aldersgruppen 65-

74 år udviser 20 % tegn på alkoholafhængighed. Dette er

tilfældet for henholdsvis 26 % og 34 % blandt mænd med

middelhøjt og højt uddannelsesniveau.

Region midtjylland

149


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.17

Risikabelt alkoholforbrug - kvinder

Lavt uddannelsesniveau

Hyppigt rusdrikkeri Storforbrug Tegn på afhængighed

Alder Pct Pct Pct

25-34 8 |||||||| 6 |||||| 3 |||

35-44 5 ||||| 7 ||||||| 9 |||||||||

45-54 8 |||||||| 10 |||||||||| 9 |||||||||

55-64 5 ||||| 7 ||||||| 7 |||||||

65-74 2 || 5 ||||| 6 ||||||

75-79 1 | 4 |||| 3 |||

Middel uddannelsesniveau

Hyppigt rusdrikkeri Storforbrug Tegn på afhængighed

Pct Pct Pct

25-34 6 |||||| 6 |||||| 4 ||||

35-44 5 ||||| 4 |||| 6 ||||||

45-54 6 |||||| 7 ||||||| 10 ||||||||||

55-64 5 ||||| 11 ||||||||||| 11 |||||||||||

65-74 2 || 10 |||||||||| 10 ||||||||||

75-79 1 | 10 |||||||||| 10 ||||||||||

Højt uddannelsesniveau

Hyppigt rusdrikkeri Storforbrug Tegn på afhængighed

Pct Pct Pct

25-34 7 ||||||| 5 ||||| 4 ||||

35-44 3 ||| 3 ||| 8 ||||||||

45-54 5 ||||| 7 ||||||| 15 |||||||||||||||

55-64 3 ||| 11 ||||||||||| 15 |||||||||||||||

65-74 2 || 9 ||||||||| 11 |||||||||||

75-79 1 | 14 |||||||||||||| 7 |||||||

Signifikant flere end hos alle kvinder

Signifikant færre end hos alle kvinder

150

region midtjylland


sundhedsvaner

Sundhedsprofil for region og kommuner

Kvinder. Rusdrikkeri forekommer i langt mindre grad

blandt kvinder end blandt mænd uansat alder og uddannelsesniveau.

Der er kun beskedne forskelle i forekomsten af rusdrikkeri

blandt kvinder i forhold til alder og uddannelsesniveau.

Der er dog samme tendens som hos mændene,

hvor der hos unge kvinder er en hyppigere forekomst af

rusdrikkeri end hos ældre kvinder.

Færre kvinder end mænd, uanset alder og uddannelsesniveau,

har et storforbrug af alkohol.

Andelen af ældre kvinder, der har et ugentligt storforbrug

af alkohol, øges med uddannelsesniveauet.

Ligesom hos mændene forskydes toppunktet opad fra

kvinder med lavt uddannelsesniveau til kvinder med højt

uddannelsesniveau.

Afhængighed af alkohol er ligeledes mindre udbredt

blandt kvinder end blandt mænd uanset alder og uddannelsesniveau.

Andelen af kvinder i alderen 45-74 år, der viser tegn på

alkoholafhængighed, er mindst blandt kvinder med lavt

uddannelsesniveau og størst blandt kvinder med højt

uddannelsesniveau.

Region midtjylland

151


Sundhedsprofil for region og kommuner

sundhedsvaner

Figur 3.18

Mænd med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug - kommuner

Pct

Personer

Århus 36 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 32.000

Samsø 35 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 600

Horsens 32 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.000

Syddjurs 32 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.300

Odder 31 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.100

Struer 31 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.500

Silkeborg 30 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.200

Skive 30 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.800

Ringkøbing-Skjern 29 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.500

Norddjurs 29 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.700

Lemvig 29 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 2.100

Holstebro 28 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.900

Randers 28 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 8.500

Skanderborg 28 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 5.000

Favrskov 27 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 4.100

Ikast-Brande 26 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.400

Herning 25 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 6.600

Viborg 25 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 7.600

Hedensted 24 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 3.700

Region Midtjylland 30 |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 117.000

Signifikant flere end hos alle mænd

Signifikant færre end hos alle mænd

Risikabelt alkoholforbrug i kommunerne

Eftersom der er store kønsforskelle i alkoholforbruget,

deles andelen med et risikabelt alkoholforbrug (rusdrikkeri,

storforbrug, afhængighed) i kommunerne op på

mænd og kvinder.

Figur 3.18 viser andelen af mænd i de enkelte kommuner,