Download "Tråden" som hele opslag - Køge Kyst

koegekyst.dk

Download "Tråden" som hele opslag - Køge Kyst

trÅden

FØLG TRÅDEN FRA KØGES BYMIDTE TIL HAVET - EN VANDRING MED KUNST, BYRUM OG OPLEVELSER

1


Biblioteket

Køge Torv

KØS Museum

for kunst i det

offentlige rum

Indsejlingen

Køge Museum

stationsområdet

Din impulsive væg

Istræet

Køge Station

Teaterbygningen

Originalen

collstropgrunden

Havnepladsen

tråden – fra torvet til havet

tråden er livsnerven i udviklingen af

Køge Kyst. Den slynger sig gennem b

ymidten, Stationsområdet, Søndre Havn

og Collstropgrunden — fra det historiske

Køge til havet.

Livet før byen er en bærende strategi

for Køge Kyst, fordi byen skal opstå i et

samspil mellem det sociale og kulturelle

liv og arkitekturens fysiske strukturer.

Livet spirer og fortætter sig langs Tråden

med aktiviteter og danner nye steder.

Tråden er dynamisk og kan ændre karakter

og forløb i takt med udviklingen af aktiviteter,

byggerier og byrum. Fra dag ét

fremmer den bylivet og sætter aftryk i den

kommende by. Den er altså ikke bare en

mellemfase.

Hæftet beskriver de elementer, der altid

kan opleves på Tråden.

lAd os fØlge trÅden....

Broen

Mystikken

Vandspejlet

Tidsrummet

Jens Hansen in memoriam

Nyd Hjørnet

Gule Hal

Strandpromenaden

Opdagelsen

Havnens puls

Søndre Molevej

Engen

Tapperiet,

ungdomskulturhus

Promenaden

18 betonsteler er Trådens rygrad.

De 3,6 m høje steler er i forvejen kendt

fra havnen, hvor de fungerer som støtter for

byggematerialer som grus og sten. De grå

steler danner et forløb af folkeoplysning,

historiefortælling og kunstneriske tolkninger

undervejs på stederne.

På den ene side af stelerne er fortællinger

i tekst og billeder lavet af Køge Arkiverne.

Det giver et historisk tilbageblik om netop

dét sted, hvor stelen står.

På den anden side af stelerne vender Køge

Kyst blikket fremad mod den nye by, og

viser hvad der kan komme.

folkelige monumenter — Stelernes

tredje element er en kunstnerisk tilføjelse.

Farver, tegninger og figurer giver hver

stele et særpræg, der tager udgangspunkt

i den enkelte steles sociale, historiske og

fysiske omgivelser. Men stelen er samtidig

et billede, en skulptur eller et monument,

om man vil. Alle er udført af billedkunstner

Cai-Ulrich von Platen.

trådens lys – En række poetiske

lyssætninger i porte, på træer, på broen, i

vandet og i et industrianlæg. Lyset forstærker

stederne og peger samtidig på, at lys

i en by kan være noget helt andet, end vi

tror. Lyssætningen er lavet af lyskunstnerne

Catja Thystrup, Illumenarts, og Mads Jacobi,

Lyskastellet.

nyd kanten — Langs Tråden er

opsat 12 meget forskellige bænke, der er

skabt i et integrations- og kunstprojekt i

samarbejde mellem Køge Sprogskole og

Billedkunstnerisk Grundkursus. Eleverne

har selv bestemt placering og idé med

bænkene.

streetart og grafitti — Enkelte

steder er der elementer af gadekunst

fra Walk This Way, en udstilling med 2.000

meter gadekunst, organiseret af KØS i

2011 – samt en graffitimur fra Write4Gold

i 2011.

byrum — Undervejs på Tråden dukker

nogle foreløbige byrum op: Tidsrummet,

Opdagelsen, Promenaden, Udsigten samt

Nyd Hjørnet ved multikulturhuset Gule Hal,

der er et aktivitetssted for køgenserne.

2 3

Søndre Badevej

Rominglys

Køge Roklub

søndre havn

Udsigten

Køge Kano- og Kajakklub

Valkyrien

Molen


den gamle by

trådens ene ende er hæftet

i det historiske Køge ved KØS.

Området omkring Sct. Nicolai

Kirke er byens historiske centrum

for kultur- og åndsliv. Til hverdag var her

engang et mylder af latinskoledrenge, lærere og

præster. Den første offentlige skole, Køge Borgerskole,

har siden 1988 huset KØS, museum

for kunst i det offentlige rum.

Bønderne i oplandet bragte korn, grønt,

grise og høns til Køge Torv. De kom fra sognene

nærmest Køge: Stevns og egnene omkring

Ringsted, Næstved og Roskilde. Ved de årlige

markeder kom folk dog fra hele Sjælland.

De første valg til Rigsdagen foregik på torvet

som et direkte demokrati, hvor både kandidater

og vælgere mødte op. Denne form for åbenhed

og et handlekraftigt demokrati er en frugtbar

inspiration til Livet før Byen.

linedanseren — Det er en balancegang, en

linedans, at gå mellem barndommens tro på verden og

den tro, de voksne autoriteter prædiker.

hesten — H.W. Bissen har udført to statuer af

Frederik d. 7. Den ene står på Køge Torv, den anden

foran Christiansborg i København. Men i hovedstaden

er kongen til hest. Det har siden været et slag for Køges

selvopfattelse, at byen åbenbart ikke havde råd til at få

hesten med. Men ikke længere, for nu har torvet endelig

fået sin hest, selvom det nok mere er folkets hest, end det

er kongens. Den har nu sit eget monument og kan nyde

sit otium efter et langt og slidsomt liv.

4 5


evaring og bevægelse

Køge fik købstadsrettigheder i 1288.

Både byplan, matrikelskel og mange enkelte

bygninger er velbevarede på trods

af den store bybrand i 1633.

Bymidten blev ikke til på grundlag af en detaljeret

byplan men bestod af et torv og nogle gader. Middelalderbyen

er skabt af mange bygninger, der løbende er

føjet til, og arkitekturen var indlejret i materialer, erfaring

og håndværk.

I det moderne Køge er der både bygget videre på det

eksisterende og skabt brud ved at rive ned, som det skete

med jernbanestationen, posthuset og svineslagteriet. I

1970’erne blev hele Bygårdsstræde revet ned for at give

plads til udvidelsen af Køge Rådhus. Gaden lå, hvor der

i dag er en overdækket rådhusarkade.

Køge Kyst broderer videre på den eksisterende bystruktur.

Slipperne mellem Nørregade/Brogade og jernbanen

med de lange smalle kig ind i gårdene mellem

bygningerne er et typisk træk i Køges historiske bymidte.

De nye bygninger vil følge den samme øst-vestgående

akse, der samler det gamle og det nye.

fundamentet — Køge er om noget en by, der varetager

sin arkitektoniske kulturarv. Man er bevidst om, at der er et solidt

fundament (af røde munkesten), som al udviklingsarbejde må forholde

sig til.

indsejlingen — Trådens Lys starter i porten

ved torvet med værket Indsejlingen. To gamle

lanterner og andre lysende elementer skaber

et dragende rum, hvor grøn og rød markerer

søsprogets styrbord og bagbord. Tanken er, at

værket skal lokke borgere og besøgende ud på

en gåtur hen ad Tråden. Turen sættes i gang med

et slag på skibsklokken.

din impulsive væg — I Svogers Gård

lever en gammel efeu på muren ved Rådhuset.

Imellem dens blade er der monteret et stort antal

dioder, som konstant varierer i farver og rytme.

Om sommeren er efeu-muren lidt mystisk med

lys gennem bladene, og om vinteren virker lyset

kraftigere og skaber en stærkere sammenhæng

til torvet. Værket er interaktivt og reagerer ved

trin i bestemte zoner.

6 7


krydsning

hylden — Mennesker, hentet fra byens trafik

og advarselstavler, møder hinanden, og små

fortællinger opstår. En buttet rytter passerer den

hårdt arbejdende vejmand. Børnene flygter fra den

arrige golfspiller.

scenetæppet — På et teater spiller scenetæppet

en meget vigtig rolle. Det er den præcise

skillelinie mellem virkeligheden og fiktionen. Når

tæppet trækkes til side, kan magien begynde.

istræet — består af to dele: En “bemaling” af

de femten meter høje stammer med cyanfarvet lys

og en masse solcellekugler med dioder indeni, der

lyser op i aftentimerne. Kuglerne bliver ladet op af

sollys og er 100 % CO2-neutrale i drift. Værket skifter

derfor udtryk med årets og vejrets rytme.

originalen — Til Teaterbygningens gavl er

der skabt et re-design til den smukke gamle lampe,

der har hængt overset og ubrugt de sidste mange år.

Med et smukt sort design har Mads Jacobi genfortalt

og understreget lampens kvaliteter, så den taler sammen

med bygningen. Samtidig er energiforbruget

blevet reduceret med markant.

here + there — To træer er malet med mønstre,

der ad åre vil vokse med træet og give patina

gennem mos og fine sprækker. Josefine Günschel

stiller spørgsmålet: Hvad er naturligt, og hvad er kunstigt?

Hvor meget er uberørt natur, og hvor meget

natur er designet og kultiveret af mennesket? Udført

af den tyske kunstner Josefine Günschel.

køgenserne kender det. På vej

til byen eller ud på havnen, lige

når man skal til at krydse banen, går bommene

ned. Det er en anledning til at få en sludder med

de andre, der også venter. Men det er også en

irriterende barriere i en travl hverdag.

For at få en niveaufri krydsning af banen

laver Køge Kyst en lys og bred underføring. Den

mentale og visuelle afstand mellem Køge Torv

og den nye Havneplads bliver kortere. Underføringen

bliver et rart og livligt nyt byrum i Køge

med biograf, café og andre aktiviteter.

Den nye underføring starter i Apotekerhaven,

som tilhørte Køge Apotek, der blev opført i 1665.

Haven var en del af en frodig by, hvor der også

på andre bagarealer blev dyrket urter og mad.

Teaterbygningen har i 125 år været Køges

forsamlingshus med musik, teater og fester.

Stelen foran står lige dér, hvor underføringen

kommer. Denne ende af bygningen bliver revet

ned, mens den anden og oprindelige del bliver

bevaret.

8 9


havnepladsen

hustruen — Når sømanden er på

fiskere og søfolk fra skibene,

købmænd og handlende, beboere,

værtshusgæster, havnearbejdere,

skibsbyggere og nysgerrige

børn og voksne havde alle travle hverdage

på havnen. De gjorde Køge Havn til et livligt

sted i byen. Skibe fra mange lande lagde til kaj,

ligesom de stadig gør. Havnen blev flyttet ud

til åmundingen i 1400-tallet og gav en naturlig

beskyttelse af skibene.

Den 13. november 1872 blev Køge ramt

af orkan og stormflod. Først var vandet blevet

presset ud af bugten, og da vinden skiftede

retning, væltede det tilbage mod Sjællands østkyst.

Stormflodssøjlen på Toldboden viser vandstanden

3,5 m over dagligt vande, da stormen

var på sit højeste. I den nye by bliver sikringen

mod højere vandstand som følge af klimaforandringer

blandt andet etableret som et dige,

2,5 m over dagligt vande. Diget bliver integreret

i havnekajernes udformning.

Udviklingsplanen er afstemt til, at lastning og

losning af tømmer og korn kan fortsætte nogle

år endnu. Nordkajen vil fortsat være erhvervshavn,

mens havnekajen ved den store hvide

ØA-bygning bliver en promenade.

havet, sidder konen tilbage og spejder ud

over vandet.

kaptajnen — En sømand, som

ikke længere sejler, er klatret op i udkigskurven.

Herfra ser han langt, og længes

måske tilbage til styrhuset på det gode

skib Karaboudjan.

10 11


klapbroen

fiskerne bruger området ved

Køge Ås udmunding til både,

skure, garn og bødepladser. Den

østlige side af Åhavnen gennemgik

omkring 2003 en omfattende forandring.

Det skete efter kraftige protester fra borgere og

foreninger, der mente, at et værdifuldt maritimt

kulturmiljø var truet.

Den første forbindelse over åen til Søndre

Havn blev anlagt som en enkel, smal træbro.

Anlægget af en kaj på havnens sydside i 1916

udløste et behov for en bedre forbindelse. Den

nye bro var en tofløjet, håndbetjent klapbro af

jern. Den nuværende klapbro fra 1962 er lavet

efter hollandsk forbillede med ophængte kontravægte.

I den nye by bliver klapbroen både

en forbindelse til Søndre Havn og et vartegn.

vandspejlingen — Som en ekstra magisk dimension

til broens lys er elementernes rasen iscenesat

ved at skyde lys ned i vandet under broen. Lyset reflekterer

vandets bevægelser op på broen og på den høje

facade af nabobygningen Køge Korn og skaber således

drømmeagtige skygger.

mystikken — Køge Korn er aktiv i dagtimerne,

men i aftenens mørke minder den med sit omrids om

en forladt kirke. Bygningen får nyt liv om aftenen med

en dynamisk og disharmonisk lyssætning. Nogle vil

måske opleve det som om det spøger i huset, når lyset

blinker og skifter farve.

broen — Klapbroen er med sin markante geometriske

struktur og fine lyseblå farve et centralt sted i

havnen. For Køges fiskere og lystsejlere er den ind- og

udgangen for al trafik til inderhavnen. Dette er fremhævet

ved at belyse broen med et poetisk lys, der i en

langsom rytme skifter mellem forskellige nuancer af blå.

12 13


tidsrummet

på søndre havn følger Tråden

det gamle jernbanetracé, der går

fra Køge Station og ud på Søndre

Havn. I starten er sporene synlige i asfalten og

fortsætter ved porten til Tidsrummet som et tracé,

der er belagt med barkflis eller grus gennem

Tidsrummet, Opdagelsen og videre ud til Engen.

Engang lå her en af de første virksomheder

på Søndre Havn. Køge Sækkelager lavede kornsække

til landbruget. Det var en innovativ virksomhed,

der fulgte med tiden og fandt en niche

i udstyr til friluftsliv: Cykeltasker, telte og regntøj.

Fabrikken designede et fortelt til den populære

familiebil — folkevognen.

Tidsrummet er et udendørs kulturhus. Den ene

side af rummet er dannet af en høj boldmur, der

også kan bruges til film. Den anden side er grøn

med træer og buske. En del af fladen er belagt

med asfalt, og en anden del er belagt med barkflis

fra havnen. Rummet samles omkring en container

med en overdækket grillplads, der er forsynet

med bænke og højbede, hvor der gror krydderurter

og blomster.

I Tidsrummet er der mulighed for at spille

bold, skate, opfinde helt nye lege eller lave en

lounge med musik. Tidsrummet er ikke færdigt

og kan udvikle sig over tid med nye elementer

efter behov.

den, der søger; den, der arbejder;

den, der tænker er

en vandskulptur i granit og bronze af

billedkunstner og skulptør Gert Daae

Funder. Skulpturen, der reflekterer

livet på havnene og i verden, sprøjter

vand, når den aktiveres.

provins — ”Det behøver ikke

at være provinsielt... Bare fordi det

er i... provinsen”. Sådan lyder teksten

på den ene side af containeren, som

den danske billedkunstner Tejn har

bearbejdet.

familiesofaen er kæmpestor,

fordi hele familien skal kunne

sidde sammen på bænken. Her kan

de snakke og kigge på børnene, som

hopper og kravler på de fire legemoduler,

der er placeret i nærheden,

lavet af samme træ som bænken.

Kursisterne fra sprogskolen deltog i

udformningen af bænkene og bragte

deres egne mønstre og billeder ind i

formsproget. ”Vi er en stor familie, som

skal kunne sidde i sofaen”.

broen — Den gamle vippebro

danner overgangen mellem byen og

havnen. Den lille bro på toppen af

stelen er et billede på, at der også skal

dannes en overgang eller en sammenhæng,

mellem den gamle og

den nye by.

14 15


gule hal & geniale hansen

nyd hjørnet - kobler kvarteret

og aktiviteter i Gule Hal i et byrum, der

inviterer til ophold og aktiviteter. Om

aftenen er der sat lys, der skaber stemninger.

Vandbassinet kan bruges til at

sejle med modelskibe og om vinteren

til at skøjte på.

En farverig markering af indgangen

til skaterhallen spiller op til de unge

brugere. Belysning af skiltet ”Gule

Hal” skaber en gul halo på bagvæggen

omkring bogstaverne. Farven kan

ændres ved særlige lejligheder. Lys i

varme farver fra pladsens bænke spiller

sammen med Jens Hansen in Memoriam

og skiltelyset. En brugsbelysning

af vandbassinet øger trygheden, når

der skøjtes i de mørke vintertimer.

blomsterbænken er inspireret

af blomster og havebrug.

gule hal er en gammel industrihal, opført

af firmaet C.F. Petersen i midten af

1970’erne. Her er der opstået et dynamisk

miljø ved at blande mange forskellige aktiviteter

og aktører på tværs af alder.

Gule Hal er et samlingssted for børn og unge, der

skater, kører på inliners, BMX-cykler, streetdance og

parkour i den kolde ende af hallen. Skatemiljøets spontanitet,

frygtløshed og væren i nuet er egenskaber Køge

Kyst vil bruge i byudviklingen.

I den opvarmede ende holder Køge Maritime Aktivitetscenter

til. Det er et arbejdende værksted, hvor

overvejende ældre herrer omhyggeligt bygger modeller

i 1:20 af gamle orlogsskibe, som er gået ned i Køge

Bugt. Det tager flere år at lægge spanter, støbe kanoner

og skære ribber og rebe sejl. Denne sans for det lange

tidsperspektiv og den langsomme proces, detaljen, og

kærligheden til resultatet er en anden grundegenskab,

som Køge Kyst vil bruge i byudviklingen.

Herudover er der rum, som bruges til udstillinger,

systue, billedskole, debat, møder og meget mere. Køge

Museum har også en permanent maritim udstilling i

hallen.

Jens Hansen var en af Køges innovative personligheder.

Han var først med de nye teknologier og var

den første i Køge, der havde en cykel, og den første,

der havde en bil. Han byggede også en dampbåd,

som han sejlede med på Køge Å, i 1884 lavede han

den første telefonlinje i byen, og senere åbnede han

det første offentlige elektricitetsværk.

16 17


opdagelsen

opdagelsen er det store rum efter Tidsrummet,

mellem Søndre Molevej og ØA-bygningen.

Rummet er domineret af en skyline,

dannet af industribygninger og himmelen. Opdagelsen

spiller sammen med Tidsrummet og bliver brugt til aktiviteter,

der kræver plads, for eksempel til et værk under Urban

Play-udstillingen i 2012.

Opdagelsen bliver også brugt til afprøvning og visning

af flere af bæredygtighedens facetter i byudviklingen. Der

er igangsat et forstudie til de grønne byrum, der er planlagt

på Søndre Havn. Det foregår i regi af Jens Hansens

Folkeuniversitet, som bruger Opdagelsen til et forløb, hvor

kombinationen af teori, køgensernes viden og håndelag

samt praktisk afprøvning giver idéer og løsninger, der kan

overføres til Almindingerne og andre steder i Køge Kyst,

eller inspirere hele Køge. Det Grønne Hus i Køge spiller en

vigtig rolle i dette forløb.

Der kan dyrkes grøntsager og planter, der er karakteristiske

for den oprindelige flora på Søndre Havn. De kan blive

en del af frodigheden i de nye biotoper, hvor havnebierne

summer rundt og samler honning, når de ikke er på engene

eller i Køges haver.

Opdagelsen inviterer til Open Air-biograf, og terrænet

er egnet til sportsaktiviteter.

trillebøren — Der stilles store krav til bæredygtigheden

i den nye havn. Et gammelt men stadig lige

anvendeligt hjælpemiddel til at øge bæredygtigheden

er en trillebør.

børn bag hegnet — Portrætterne af de tre

børn er lavet som linoleumssnit, der er farvelagt og klæbet

op på containerne. De er udført af den amerikanske

kunstner Swoon og indgik i Walk This Way.

den store røde mor — 2011 — På gavlen

mod Sdr. Molevej er sprayet en stor rød fugl. Den danske

billedkunstner Tejn kommenterer sin egen generations

svagheder og aktuelle sociale eller politiske forhold.

Drengen på ØA-bygningen var udført til Walk This Way

af de italienske kunstnere Sten & Lex.

18 19


engen

håndtegnet — Når man river en

gammel fabrik ned men ikke bygger noget

nyt, opstår der en tomt — et åbent areal, der

ofte får karakter af frirum. Naturen tager lige

så langsomt over, nye mennesker anvender

området, og de industrielle efterladenskaber

bliver brugt på nye måder. Unge mennesker

har gjort en gammel mur til et billede

af tiden i dag, men graffiti, tags og håndtegn

er egentlig ikke nye fænomener. De to håndtegn

på stelen symboliserer for eksempel

Gud og Satan og har været kendt siden tidernes

morgen.

20

engen blev brugt af virksomheder,

der fyldte gas på tunge

gasflasker. Da propangas kom

til, blev flaskegassen i 1930´erne en populær

energikilde i Danmark. I 1941 åbnede Dansk

Flaskegas Co. en filial, der blev til Kosangas.

Efter ophør som industrielt område blev

Engen med tiden til en frodig biotop med en

stor diversitet af planter, som kom med vind og

fugle. Engen viser, hvad der er af hjemhørende

vækster på Søndre Havn. Det er en viden, som

bliver brugt, når Almindingerne skal laves.

Langs Engens ene side er der en høj betonmur,

som blev brugt til graffiti under Write-

4Gold-festivalen i 2011.

Tappehallen ved Søndre Badevej er konstrueret

sådan, at en eventuel eksplosion ville skubbe

væggene ud, uden at overtrykket fik hele bygningen

til at falde sammen. I 2006 åbnede kommunen

Tapperiet, som er et ungdomskulturhus

og spillested.

hvileplads er en bænk, der består

af en hævet platform med tre forskellige siddepladser.

Et godt sted at slå sig ned med

kaffen uden at få våde fødder i det høje græs.

sommerhuset — Da naturområderne

syd for havnen blev forvandlet til fritidsområder,

begyndte sommerhusene at skyde op.

Dengang var det ikke ualmindeligt, at man

byggede selv med de materialer, der nu var

til rådighed. Modelsommerhuset forsøger

at leve op til den tids nybyggerånd. Det er

bygget af bræddestumper fundet rundt om

på havnen.

21


promenaden

på strandene langs Køge Bugt

var badehoteller, sommerhuse,

vandrerhjem og teltpladser i mellemkrigstiden

et folkeligt alternativ

til Sjællands mondæne nordkyst. Søndre

Strand var fra 1930´erne en teltplads, hvor der

blev opført hustelte med trægulv, stoftag og

sider af plader.

For at give en fornemmelse af det fremtidige

urbane miljø og lave en ny forbindelse til

stranden er der — mellem campingpladsen og

Udsigten — lagt en promenade af traller, som

normalt bliver brugt til murerstilladser.

En del af dem er lagt af borgerne i april 2011

på ”En hyggelig arbejdsdag”. Køge Kyst tog en

gammel Køge-tradition op, hvor børn, unge og

gamle samlede sten på stranden for at gøre den

indbydende for både dem selv og turisterne.

Også i den nye by vil borgerne få mulighed

for at være medskabere og forme deres egne

steder og bymiljøer. Køge Kyst vil ikke lave alt

færdigt og fylder alle hjørner ud i byggemodningen.

”Ufærdigt færdigt” betyder, at der efterlades

steder, der kan arbejdes med og fyldes nu, når

nogen tager initiativet. Løse ender giver mulighed

for frodighed og initiativ.

teltet — Et monument, der hylder

det enkle campingliv!

vi er mange nationaliteter

— Siddemodul med plads til to, dekoreret

med flag fra de lande, der er repræsenteret

i arbejdsgruppen.

holdeplads — Inspireret af et busskur

står en bænk på vej til Udsigten. Bænken

tilbyder et vue ud over strandengen

og giver samtidig lidt læ for regn og blæst.

22 23


jens hansen in memoriam —

Søndre Molevej er vejen fra Havnepladsen,

gennem industrikvarteret, forbi Nynas og

Roklubben og ud til havet. Starten af vejen

prydes af en køn trærække, der skaber en

allé for fodgængerne. Dette er forstærket,

så den nu ligger hen i et poetisk lys, og kigger

man nøje efter, kan man se sin silhuet

på væggen.

24 25


udsigten

udsigten — Stranden har to

meget væsentlige attraktioner: sommerens

badeliv og så det at kunne se

langt ud over vandet, — i alt slags vejr

og fra morgen til aften.

udsigten ligger op til det enorme rum

mellem Kemityls store beholdere, Køge

Bugt mod øst og strandengen mod

syd. Oppe fra broen på de to containere og fra trapperne

er der udsigt til Sverige, Stevns og ind over

Køge.

Tre megarammer giver et særligt perspektiv på

omgivelserne og er tænkt som rammer for fantasier

om havet og det fremtidige liv i den nye strandpark.

Udsigten er lavet med enkle midler med traller

som grundelement. Der kan tilføjes nye faciliteter,

efterhånden som der er behov for dem.

Et bedre spisested en sommeraften end Udsigten

findes ikke. I ly af den udspændte sejldug kan alle

nyde duften af deres friskfangede fisk fra molen eller

medbragte lammestykker, krydderurter og løg, der

syder på en af grillene. Det er et godt sted at sidde

med sin harmonika, mens andre tager turen ud på

badebroen for at få sig en dukkert.

Lige dér hvor Udsigten er, vil der — når den nye

strandø er anlagt — være en kanal. På ydersiden

kommer en langstrakt strandø med godt badevand,

strandliv, vandsport og meget mere. Mellem øen og

strandengen dannes en lagune med frisk vand via

direkte gennemstrømning af havvand mod nord og

syd. Strandøen bliver etableret så tidligt som muligt,

som en ny attraktion for både de nuværende køgensere

og de nye borgere.

26 27


molen

kiggeren — De yderste havnemoler

har en stærk psykologisk ladning. De er som

et billede på længslen efter at rejse ud i

verden men også frygten for, at de som er

derude, ikke skal komme sikkert i havn. Den

lille kiggende dreng på stelen er måske så

nysgerrig efter det fremmede, at han, ligesom

Ole på knolden, forlader det vante til

fordel for det ukendte.

hochsitzen — Fiskeri er en vigtig

aktivitet, og en dobbelt fiskebænk med

høje ben giver udsyn over havet og ro til

koncentration. Ved siden af står et kraftigt

fiskebord, som er designet til klargøring af

friskfangede fisk. Praktisk, nemt at gøre rent

og med plads til affaldsspand.

bølgen er en bænk, hvor ryggen er

udformet som flere bølger, placeret med

udkig over havet, stranden og molen.

molen er den yderste pynt. Herfra

kan man længes ud i verden eller

følge med i trafikken af skibe. Havnen

var Køges port til verden. I 1638 ankom der 159

skuder til Køge, især fra Holland, Norge, Sverige

samt byerne Rostock og Lübeck i Tyskland. Indtil

jernbanen kom til Køge i 1870, foregik det meste

af transporten ad søvejen. Skibene bragte klæde,

byggematerialer, salt, tjære, kul, jern, glas og lidt

krydderier og vin til Køge.

Udlængsel og eventyrlyst fik i 1890 en ung køgenser

ved navn Emil Opffer til at rejse jorden rundt. Ved

hjemkomsten, efter to år, blev han fejret med en fest,

hvor familie og venner var klædt ud i dragter fra hele

verden. Køge var altså tidligt med på globaliseringen.

Køge Kyst samarbejder både med lokale, nationale

og internationale aktører med intentionen om at

være både stedsspecifikke og lærende. Ude i bugten

er der velsmagende og sunde fisk.

De bliver fanget med stang af lystfiskere på molen

eller fra både med garn.

Der forventes en ny strandø med gode badeog

aktivitetsmuligheder for både eksisterende og

nye brugere. Ønsket er at skabe et mangfoldigt og

levende sted hele året rundt.

28 29


agagen

rørføringen — Et billede på den jordnære

og pragmatiske opfindsomhed, som er noget man

ikke kan undvære, når der skal løses praktiske problemer

i en industrihavn. Køge Havn vrimler med

eksempler på huse og anlæg, der netop på grund

af deres specialiserede formål, har en ganske særlig

og meget interessant æstetik.

køge kyst bliver “bygget ind”

i den gamle by. Køges megastrukturer,

havnen, jernbanen

og vejene, bliver fortsat tydelige i den nye by,

hvor hver af de fire delområder har deres egen

særlige historie.

Byudviklingen kom til Søndre Havn i begyndelsen

af 1900-tallet. Hændernes arbejde og ingeniørernes

snilde på havnen og på værfterne er

en brugbar historisk bagage, der bliver bygget

videre på. Enkelte bygninger, Søndre Molevej

med rækken af seljerøn, den aktive vandkultur

og strandengen vil give Køge Kyst intimitet og

en tidsmæssig dybde.

Historien bliver gjort levende og flettet ind i

samtiden via de mange fortællinger fra folk, der

selv kan huske, eller som giver videre, hvad de

har fået fortalt om livet på Søndre Havn – i byen

og på havet.

hammeren — Det stykke værktøj, der først

og fremmest er symbolet på håndens arbejde og på

arbejderklassens kamp for rettigheder og respekt.

romiglys — I Køge Roklub har Køges helt egen

Georg Gearløs Peter Bolwig udviklet et enestående

lysprojekt. Ved hjælp af snedig ingeniørkunst har

Bolwig skabt et værk, hvor ti af klubbens romaskiner

laver strøm til lysværket på roklubbens facade. Dem

der går forbi udenfor kan se, hvor mange af maskinerne,

der bliver brugt, og hvor hurtigt der bliver roet.

Installationen er 100% energineutral.

30 31


havnens puls

nynas er en af de store virksomheder på

Søndre Havn. Den producerer bitumen,

som er et naturligt forekommende stof,

der bruges som bindemiddel i blandt

andet asfalt. Bitumen fremstilles af råvarer,

der kommer med skib og blive suget op

i de store tanke. Her bliver materialerne

opvarmet for at kunne udskille de forskellige

kvaliteter af bitumen. Virksomheden

indgik i et samarbejde med Køge Kyst om

at lave lysværket Havnens Puls.

havnens puls — Den største installation i

Trådens Lys er en markering af asfaltfabrikken Nynas.

Lyset understreger, at industrien er essentiel i byens

historie og har været med til at gøre Køge til det,

byen er i dag. Industrien og arbejderne udgør stadig

hjertet i havnen. Dette er markeret ved, at der

er sat lys på fabrikkens indre, rørene, hvorfra lysene

pulserer — ligesom en hjerterytme. Samtidig belyses

enkelte af siloerne, hvilket giver dem fornyet liv i

aftentimerne

32 33


stationen

stilladset — Et sted i Norge vokser et fyrretræ.

Det skal fældes, fragtes til kysten og sejles til Køge Havn

for til sidst at blive skåret op til gulvbrædder eller måske

til lægter. De lægter, som stilladset er bygget af.

hammer og stok — På det gamle fotografi af

de pæne borgermænd, der stod bag jernbanens indtog

i Køge, løfter en af mændene nonchalant sin stok. Som

var det en dirigentstok signalerer han, at her er det os,

der styrer. Men penge og initiativ er ikke nok til at bygge

en jernbane. Nogen måtte lægge skinnerne og hamre

dem fast til svellerne.

i slutningen af 1800-tallet havde

Køge behov for at vokse, men der var

kun plads øst for banen. Mod syd og vest

var mulighederne for vækst begrænset

af de store godser og skove, mod øst og nord var der

åbne strandenge.

De første virksomheder her var Collstrop, der imprægnerede

jernbanesveller, og Køge Trævarefabrik,

der lavede træsko. Men efterhånden blev Junckers

Industrier den dominerende virksomhed.

Dette område, hvor der op til stationen ligger en

stor p-plads, har ikke samme identitet som byen vest

for banen. Her skal der være et virksomhedsfællesskab,

der supplerer Køges erhvervsstruktur og får mange

stationsnære arbejdspladser.

Arkitektonisk er der frihed til og behov for at skabe

noget helt nyt og stort, der giver stedet sin egen profil.

Den nye bebyggelse bliver hævet og opført oven på

to lag parkering. Der er direkte adgang i niveau over

banen via broen, der lander lige midt i det nye butiksog

stationsområde med mange nye butikker. Det bliver

ikke et lukket, traditionelt butikscenter, men der bliver

bygget videre på bymidtens eksisterende struktur. Det

vil være et supplement til det mangfoldige Køge, der

er blevet til over hundreder af år. Denne diversitet,

tætheden, stemningerne og møderne mellem mennesker,

skal føres med ind i det nye stationsområde.

Vandkunsten på Stationspladsen er udført af billedhugger

Pontus Kjerrmann i 1993.

34 35


fortællingerne

folkelige monumenter

køge arkiverne har formidlet nogle glimt af Køges historie på en række

af de betonsteler, som markerer Trådens forløb: Fra det gamle Køge,

værfterne på havnen, de første virksomheder og livet på stranden. Det

er fortællinger om stærke arbejdere og opfindsomme folk, der skabte

et Køge, som i de næste mange år skal omdannes til en anden slags by.

”Det er fantastisk hvordan de gamle billeder viser den vitalitet, der var i

byen. Børn, folk på torvet, værftsarbejdere, badende — alle udstråler en

stor livsglæde og skabertrang.

Vores ambition var, at tekster og billeder på stelerne satte omgivelserne

ved de enkelte steler i scene for at vise, at der er en følsom historie,

som er brugbar og som vi skal vise respekt. Tilsammen danner det et løst

væv af fortællinger om en mangfoldighed af aktiviteter, tanker og fysiske

elementer, som den nye by kan optage i sig. De andre elementer om

fremtiden og Cai-Ulrich von Platens bearbejdning griber fat i det, der er

og peger fremad”, fortæller Birte Broch fra Køge Arkiverne.

køge arkiverne har et stort materiale med dokumenter, avisudklip, videoer og

fotos at dykke ned i. Materialet er frit tilgængeligt.

Smartcodes på stelerne giver adgang til flere informationer. På www.koegearkiv.dk

kan du både se film og læse mere.

Har du selv materiale eller historier, som du tror Køge Arkiverne kan bruge, er du

velkommen til at kontakte dem.

billedkunstneren cai-ulrich von platen har tilføjet Køge Arkivernes

fortællinger og Køge Kysts planer et tredje element, som både giver

stelerne en signalværdi, så de kan fungere som pejlemærker, der markerer

Trådens forløb — og samtidig, på en mere subtil måde, fortolker

og kommenterer de steder, hvor stelerne står.

Stelerne er bearbejdet med farver, tegninger og skulpturelle tilføjelser,

således at hver stele har fået sit eget særpræg. En konsekvent brug

af mættede bundfarver skaber desuden en sammenhæng I forløbet

med omgivelserne.

”Det var meget interessant at finde en måde, hvor samspillet mellem

de tre ingredienser: Historierne, fremtidsplanerne og kunsten blev meningsfuldt.

Jeg synes, vi er endt med en sjov blanding af folkeoplysning

og offentlig kunst, der forhåbentlig kan bidrage til en grundig diskussion

af havnens fremtid”, fortæller Cai-Ulrich von Platen

cai-ulrich von platen (f. 1955) er billedkunstner, uddannet ved det Kongelige

Danske Kunstakademi 1973-78. Han har siden markeret sig inden for maleri, tegning,

fotografi, film og installationskunst og har været en af drivkræfterne bag en lang række

kunstnerstyrede udstillingsinitiativer, f.eks. TAPKO, hvor de tilknyttede kunstnere har

udforsket en kunstnerisk praksis via installationer. Cai-Ulrich von Platen har desuden

været kunstnerisk konsulent i Ballerup Kommune siden 2001.

36 37


nyd kanten

trådens lys

nyd kanten’s bænke blev til i foråret og sommeren 2011 i et samarbejde

mellem kursister fra 12 lande, sproglærere fra Center for Dansk

og Integration i Køge, møbelsnedkerne Claus og Henning Petersen samt

Billedkunstnerisk Grundkursus i Køge.

Bænkenes og legemodulernes design og placeringen langs Tråden

blev fastlagt af kursisterne selv.

”Selvom vi lavede projektet som en del af sprogskolen, så var det her

meget mere end sprogundervisning. Det var noget rigtigt, noget alvorligt,

som blev realiseret ude i byen, hvor alle ville bruge bænkene og se dem.

Det gav kursisterne et enorm ejerskab og engagement i en tillidsfuld

flerstemmig atmosfære, hvor det var naturligt, at alle bidrog med at

hamre, male og så videre.

Netop i et producerende fællesskab bliver sproget aktivt og et nødvendigt

middel til at lave det fælles værk. De brugte sproget, som snedkeren

brugte værktøjet. Derfor er det ikke tilfældigt, at de klarede sig

ualmindeligt godt til skolens sprogprøve”, fortæller Kit Kjærbye, der vil

arbejde videre med lignende projekter fremover.

kit kjærbye, der har stået for projektet, er uddannet maler og kunstpædagog, cand.

phil.art fra kunstakademiet i København. Hun er leder af Billedkunstnerisk Grundkursus,

BGK, i Køge, hvor billedkunstner Ole Holm også har medvirket.

når mørket falder på, toner bygninger, træer, klapbroen, siloer,

lamper, vægge og rådhusporten frem som poetiske lysfortællinger.

Installationerne viser andre strukturer og detaljer i byen, end dem vi ser

i dagtimerne. Lyset skaber en variation hen over døgnet.

“Vi har taget udgangspunkt i byens historie og det eksisterende miljø

og brugt lyset til at gå i dialog med omgivelsernes karakter og detaljer.

Lys og mørke er et undervurderet felt. Trådens lys peger ind i den

nye by ved at vise, at lys kan skabe stemninger og rum. Men kunstnerisk

belysning er meget mere og andet end blot noget pænt; det løser også

funktionelle udfordringer i stor skala, ved at vise vej fra by til strand og

i lille skala ved oplyse et fortov eller en teaterbygning”, fortæller Catja

Thystrup og Mads Jacobi.

Syv af installationerne er lavet med dynamisk lys, der skifter. Nogle er

skabt elektronisk, andre via naturens egen dynamik eller som demokratisk

lys, ved at borgerne selv skaber variation og leger med lyset. Der er så

vidt muligt brugt lavenergiløsninger. Romiglys er for eksempel 100%

bæredygtigt, og Istræet lades op af solen.

catja thystrup er tidligere kunstnerisk leder af Illumenarts og har kurateret og

arrangeret mange lys- og mediekunstprojekter i lille og stor skala. Catja Thystrup er

nu ansat som belysningsplanlægger i ÅF Lighting.

mads jacobi fra Lyskastellet er uddannet industriel designer og har i en årrække

blandt andet udviklet lampedesigns og større udendørs lysevents.

38 39


kunstmuseet køs

— Museum for kunst i det offentlige rum

køs er hele danmarks specialmuseum for kunst i det offentlige rum.

Museet har eksisteret siden 1977, hvor det blev oprettet som Køge

Skitsesamling.

“Som museum for kunst i det offentlige rum er det oplagt for os at agere

i vores nærmiljø. Vi eksperimenterer hele tiden med at trække kunsten ud

af museet og møde borgerne i byrummet og i havneområdet, senest med

den populære udstilling om gadekunst ”Walk This Way”. Det er blevet

meget positivt modtaget, og vi vil fremover udvikle denne dynamiske

relation mellem byen, borgerne og museet.

Det greb, som Køge Kyst har taget på byudviklingen, matcher museets

intentioner, fordi det giver os mulighed for konkret at vise hvad kunsten

kan i byen samtidig med at Køge Kyst og Køge får tilføjet nogle af de

særlige kvaliteter i bymiljøerne, som netop kunstnere kan bidrage med”,

siger Christine Buhl Andersen, museumsdirektør KØS.

udover skiftende udstillinger og andre aktiviteter på KØS har museet

en samling af 18.000 skitser, forarbejder og modeller til værker i det offentlige rum.

Et udvalg af disse kan ses på KØS i Nørregade, på KØS Lellinge og på www.koes.dk.

Senest har museet etableret en national database over værker i det offentlige rum.

www.koes.dk

køge kyst

køge kyst skal over de næste 20-25 år skabe en helt ny levende og

bæredygtig bydel mellem Køges bymidte og vandet. I alt 24 hektar skal

udvikles til boliger, butikker, kontorerhverv og kultur på området med

Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden. Samtidig skal infrastrukturen

i området forbedres markant, så byen åbnes mod vandet.

Køge Kyst er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By.

Køge Kyst lancerede i slutningen af 2011 en udviklingsplan med afsæt i

resultatet af en international parallelkonkurrence i 2010.

”Køge Kyst tror på, at livet skal skabes før bygningerne. Med en kulturpulje

på 30 mio kr. kan vi videreudvikle og synliggøre allerede kendte kulturelle

aktiviteter i området og invitere nye kulturelle aktører til at etablere

værksteder, udstillinger, musikbegivenheder, konkurrencer mv. Puljen

skaber også mulighed for at afprøve forskellige funktioner, organiseringer

og måder at indrette byrum på, som giver værdifulde erfaringer til den

kommende bybygning”, siger projektdirektør for Køge Kyst Jes Møller.

livet før byen — byen for livet.

Udviklingsplanen for Køge Kyst. November 2011

www.koegekyst.dk

følg livet før byen på facebook.com/kkbyliv

40 41


i begyndelsen var ordet

Alting begynder med at vi taler om tingene.

Når det drejer sig om Søndre Havn, har køgenserne talt om

det i 15 år godt og vel. I 1995 blev de første streger slået til en

ny bydel her i området. Byrådet traf vigtige beslutninger, først

og fremmest at opkøbe alle arealerne, så byudviklingen kunne

sættes i gang.Ifølge den gamle skabelsesberetning tog det 7

dage at skabe jorden. Vi giver os mere tid. Hastværk er lastværk,

ikke mindst når det gælder byudvikling. Vores horisont er 20

år mindst.

På den måde kan vi skabe en by, som alle kan følge med i og

påvirke, og vi kan lære af erfaringerne undervejs.

Teksten er fra Det Bevægende Borgermøde under Søndre Havnedag 2011.

43


tråden

i livet

før byen

og hvorfor så hele denne satsning på

kultur og aktiviteter?

Fra begyndelsen har Køge Kyst arbejdet målrettet

med at integrere kultur som en vigtig del

af udviklingen af Køges nye bydel. Det sker ud

fra en overbevisning om, at byliv skal komme

før byggeri og anlæg.

I Etape 0 etablerer og afprøver Køge Kyst

i samarbejde med lokale aktører løbende forskellige

byrum, organiseringer og udfoldelse

langs Tråden. Det liv, som de nye steder og

forbindelser skaber, bliver brugt til at afprøve

løsninger og udvikle sammenhængen mellem

Køges gamle bymidte og havneområdet.

Tråden fremhæves fysisk ved hjælp af byrum,

steler, bænke, kunstværker og kulturhallen

Gule Hal.

Etape 0 er ikke midlertidig underholdning,

indtil de øvrige etaper etableres. De aktiviteter,

organiseringer, netværk, traditioner og

den viden, der er opstået, vil blive brugt i den

videre udvikling. Ved at afprøve forskellige

aktiviteter og fysiske strukturer gør Etape 0

os klogere på, hvad den fremtidige bydel skal

rumme. Etape 0 er dermed et fundament for

den fremtidige bydel.

Derfor understøtter Køge Kyst udviklingskulturen

i området og de mange aktiviteter,

som især lokale kræfter står bag. Det sker

ofte i samarbejde med både nationale og internationale

samarbejdspartnere. Køge Kyst

støtter blandt andet kulturen i kraft af en særlig

kulturpulje.

I Køge Kyst er kultur både mål og middel.

Kulturen rummer blandt andet musik, leg,

kunst, dans, vandsport, udstillinger og den

måde vi bruger og forandrer byen på. Kultur

er både det folkelige og det specialiserede,

som gennem forskellige aktiviteter giver

oplevelser og skaber erfaringer. Det kan for

eksempel være i form af havkajak, vinterbadning,

billedværksted, madskole, havnevandringer,

udstillinger, store kunstprojekter som

KURS:HAVNEN, Walk This Way og Urban Play

samt koncerter, foredrag og debat, graffitifestival,

skate, dans, parkouraftener og meget

mere.

Aktiviteterne er på én gang med til at samle

borgerne, styrke bylivets organisering, skabe

de fysiske strukturer og give oplevelser og

viden. Her spiller Jens Hansens Folkeuniversitet

en særlig rolle. En række aktører i Køge

har med afsæt i køgepioneren Jens Hansens

gåpåmod, udsyn og trang til nybrud skabt en

række debatmøder, foredrag, udstillinger mv.,

som kan bringe ny viden ind i byens udvikling.

Alle aktiviteter skal koble erfaring og viden

og udfordre inden for emner som bæredygtighed,

bevægelse, sundhed, kunst, kulturarv,

historie mv.

44 45


Tråden…. er udarbejdet af Køge Kyst P/S i

samarbejde med Peter Schultz Jørgensen.

Tråden.... er udgivet i juli 2012. Alle rettigheder

forbeholdes. Kopiering og videredistribution af

hæftet i dets helhed kan dog ske uden samtykke.

Tråden…. kan hentes på www.koegekyst.dk

Foto af lyskunst side 6 -7, 9, 13, 24-25 samt side

32-33 af Anders Sune Berg. Lysinstallationerne er

skabt af Illumenarts og Lyskastellet.

Øvrige fotos Køge Kyst.

Layout: basicly.dk

Det bevægende borgermøde

for at fremme borgernes medskaben

og kvalificere dialogen er mødet

i marken vigtigt. Dialogen på stedet,

dér hvor byen er under udvikling,

bringer debatten ned på jorden og

i øjenhøjde.

Derfor gennemførte Køge Kyst

under Sønder Havnedag i 2011 Det

Bevægende Borgermøde. På en vandring

langs Tråden — ved Udsigten,

på Engen, på Opdagelsen og Havnepladsen

— skabte tableauer forestillinger

hos borgerne om den nye by,

der spirer frem i Køge.

46 47


Hæftet udleveres, så længe oplag haves, hos:

køge kyst p/s

havnen 39

4600 køge

Hæftet kan også downloades på www.KoegeKyst.dk

Følg også Tråden på facebook.com/kkbyliv

kontaktperson

Chefkonsulent – byudvikling, kultur og byliv

Siv Raun Andersen, 2494 3901, sra@koegekyst.dk

More magazines by this user
Similar magazines