JANUAR 2010 - Køge Kyst

koegekyst.dk

JANUAR 2010 - Køge Kyst

JANUAR 2010


Indholdsfortegnelse

VELKOMST

INDLEDNING

OVERSIGTSKORT OVER KØGE

KAPITEL 1: Køge Kyst — Stedets ånd

1.1 Den regionale kontekst

1.2 Den bymæssige kontekst

1.3 Den områdemæssige kontekst

KAPITEL 2: Visioner

2.1. Kulturen som drivkraft for byudviklingen

2.2. Detailhandel styrker Køge som handelsby

2.3. Infrastrukturen bliver et aktiv for byen

2.4. Byudvikling, byomdannelse og bybygning udføres kreativt

og i høj kvalitet

2.5. Borgere og interessenter deltager aktivt i byudviklingen

2.6. Bæredygtighed er det overordnede princip for byudvikling

og byomdannelse

KAPITEL 3: Konkurrenceopgaven og konkurrencens forudsætninger

3.1. Opgave og leverancer i konkurrencens to faser

3.2. Konkurrencens forudsætninger

3.2.1. Kultur og fritidsliv

3.2.2 Detailhandel og øvrigt erhverv

3.2.3. Trafik, infrastruktur og parkering

3.2.4. Byudvikling, byomdannelse og bybygning

3.2.5. Borger- og interessentinddragelse

3.2.6. Bæredygtighed: miljø, social/sundhed og økonomi

KAPITEL 4: Konkurrencebetingelser

4.1. Konkurrenceforslagets form og omfang

4.2. Sprog

4.3. Parallelkonkurrence

4.4. Deltagere

4.5. Konkurrencesekretær

4.6. Forespørgsler

4.7. Konkurrencemateriale

4.8. Procesmøder og vigtige datoer

4.9. Indlevering

4.10. Dommerkomité

4.11. Bedømmelseskriterier

4.12. Vederlag

4.13. Rettigheder

4.14. Offentliggørelse

4.15. Forsikring

4.16. Udskriver og programmets godkendelse

BESKRIVELSE AF KØGE

Befolkning og bosætning

Marked og målgrupper

Transport

Kultur og fritid

Erhverv

Detailhandel

1

GLIMT AF KØGES HISTORIE – OVERSIGT


Velkomst

Køge Kyst byder hermed de prækvalificerede hold velkommen i

konkurrencen. Vi har set frem til denne dag, hvor det næste skridt i

udviklingen af Køges nye bydel tages. Køge Kyst er et partnerskab

mellem Køge Kommune og Realdania Arealudvikling.

Vores formål er at omskabe de tre områder Stationsområdet, Søndre

Havn og Collstrop-grunden til en ny, enestående og attraktiv bydel

præget af bæredygtighed, kvalitet i byudviklingen og samspil med

den bestående bymidte. Området som helhed strækker sig fra den

historiske bymidte til Køge Bugt og omgives foruden byen af strandenge

og havn samt eksisterende industriområder mod nord. Med

konkurrencen ønsker vi at skabe en udviklingsplan for den nye bydel,

der viser, hvordan vores visioner bedst realiseres ud fra de forudsætninger,

der knytter sig til projektet. Målet er, at bydelens enkelte

områder hænger naturligt sammen indbyrdes og med resten af Køge

by og den omgivende natur.

Der ligger en stor udfordring for de deltagende hold i at sikre gennemgående

tværfaglighed og et grundlæggende princip om bæredygtighed

i projektet.

Konkurrenceopgaven er således at udarbejde forslag til en udviklings-plan,

der viser, hvordan de beskrevne visioner bedst realiseres

ud fra projektets forudsætninger.

2


Indledning

At skabe en attraktiv og kvalitetspræget ny bydel i Køge forudsætter

et bredt og dynamisk samarbejde mellem byrådet, Køge Kyst og

byudviklingens mange andre interessenter.

Vi finder denne samarbejdsproces så kompleks, at den ikke vil kunne

organiseres som et enkelt traditionelt projekt. Forandringerne skal

igangsættes og understøttes gennem processer, som lægger grunden

til en ”udviklingskultur”, hvor mange aktører får mulighed for

at engagere sig og deltage i udviklingen, der strækker sig over en

længere årrække.

Køge Kyst ønsker endvidere, at bæredygtighed skal være et gennemgående

tema i byudviklingen.

At skabe en bæredygtig bydel og bæredygtige kvarterer kræver, at

bæredygtighed tænkes ind fra starten på alle niveauer - i forhold til

miljømæssige, erhvervsmæssige, økonomiske samt sociale, sundhedsmæssige

og kulturelle faktorer. Dette kræver netværksstyring,

involvering og ejerskab.

Bæredygtighed er en syntese mellem disse faktorer og vil dermed

også være det naturlige udgangspunkt for samarbejdet mellem

Køge Kyst som et selvstændigt arealudviklingsselskab, Køge Kommune

og de mange interessenter, der er engageret i byudviklingen.

3


Oversigtskort over Køge

Køge Jorddepot

BRIDANA

GRUNDEN

KØS

Busterminal

Køge Kirke (Sankt Nicolai kirke)

Køge Museum

Køge station

COLLSTROP-

GRUNDEN

Køge Torv

Køge Rådhus

STATIONS-

OMRÅDET

ØA

Køge Roklub

SØNDRE HAVN

Køge kano- og kajakklub

Valkyrien

Ungdomskulturhuset Tapperiet

Søndre Strand

: 6148965

Copyright: Køge Kommune

4


Køge Kyst

— Stedets ånd


1.0

Køge Kyst — stedets ånd

Denne korte introduktion har til formål at give et indtryk af ”stedets ånd” på tre

forskellige niveauer: det regionale, det bymæssige og det helt lokale.

1.1

Den regionale

kontekst

Køge ligger i kanten af hovedstadsområdet og vender på denne måde ansigtet to

veje – dels imod København og dels imod resten af Sjælland.

Historisk har Køge haft en stor selvstændighed som bysamfund, først og fremmest

pga. gode erhvervsbetingelser kombineret med relativt dårlige transportforbindelser

til København. Transportsituationen er dog blevet markant ændret med

anlægget af Køge Bugt Motorvejen i 70’erne og forlængelsen af S-togslinjen til

Køge i 1983. Herefter er Køge blevet en integreret del af hovedstadsregionen som

endepunkt for Køge-fingeren i regionsplanen og som et veludviklet transportknudepunkt

for vejtrafikken.

Regionalt spiller det en væsentlig rolle, at Køge har en velfungerende havn med en

strategisk placering i forhold til Østersø-trafikken og et erhvervsområde dedikeret

til store transport- og logistikvirksomheder (Skandinavisk Transportcenter) lige

uden for byen.

Ved strukturreformen blev Køge Kommune administrativt en del af Region Sjælland,

men planlægningsmæssigt en del af hovedstadsområdet. På denne måde

understreges dobbeltheden i Køges placering og naturlige oplande for handel,

erhverv og bosætning.

Der er netop i efteråret 2009 truffet beslutning om etablering af en ny jernbane

mellem København og Ringsted via Køge. Denne bane vil give Køge markant

reducerede rejsetider til København og desuden direkte intercity-forbindelse til

resten af Danmark. Desuden vil en ny station lige uden for Køge (Køge Nord) skabe

grundlag for en intensiv stationsnær byudvikling og et potentielt stort parkér-ogrejs

anlæg.

6


1.2

Den bymæssige

kontekst

Køge er historisk en industri- og havneby, der er vokset op omkring havnen anlagt

ved udløbet af Køge Å i Køge Bugt.

Køge er en af Danmarks kendte middelalderbyer med et historisk bycentrum.

Landets største provinstorv ligger midt i byen omkranset af mange velbevarede

byhuse – bl.a. landets ældste fungerende rådhus fra 1500-tallet. Gennem 30 år

er der gennemført en markant bybevaringsindsats styret af stramme lokalplaner,

skilteregulativer mv.

Industrien og havnefunktionerne har historisk placeret sig i et bælte mellem kysten

og byen. På denne måde har byens adgang til vandet været besværlig og ikke særlig

attraktiv. Problematikken er blevet forstærket ved anlægget af jernbanen, som

danner en markant barriere gående i retningen nord-syd gennem hele byen. Byen

har kort sagt vendt ryggen til vandet, og kun meget få boliger i Køge by har i dag

udsigt over Køge Bugt.

Bebyggelsen i den historiske bymidte er kendetegnet ved lange smøger (”slipper”)

ned mod havnen. Disse indgår i dag i naturlige fodgængerforløb med butikker og

andre servicefunktioner. Bymidten vurderes af borgerne og gæster som en attraktiv

indkøbsby, men præges også af et underskud af detailhandel og restriktioner på

butiksstørrelser, der holder visse nye butikstyper ude af byen og svækker byen i

konkurrence med Roskilde, Hundige og andre nabocentre.

Erhvervspolitisk lægges fortsat stor vægt på at understøtte havnen og transportcentret,

der udnytter Køges særlige beliggenhedsfordele. For havnens vedkommende

etableres en 40 ha udvidelse, når et deponi for lettere forurenet jord er fyldt

op – begyndende om ca. 5 år. Det er denne havneudvidelse, som skaber mulighed

for byomdannelsen på Søndre Havn. Skandinavisk Transportcenter bliver fortsat

udvidet og ønskes derudover suppleret med nye transportcentre langs Vest- og

Sydmotorvejen.

Desuden arbejdes på vækst i uddannelses- og serviceerhverv, så byen (og hele

kommunen) opnår en god blanding af beskæftigelsesmuligheder.

Køge har en række stærke kulturinstitutioner i byen. Bl.a. Køge Museum, som er et

kulturhistorisk museum og KØS, som er Danmarks specialmuseum for kunst i det

offentlige rum.

Det er et klart politisk mål, at befolkningstallet i Køge (både by og kommune) skal

vokse, idet der sigtes imod et boligbyggeri på 400 boliger om året. Dette giver

basis for en alsidig befolkningssammensætning og et godt bidrag til den samlede

regionale udvikling.

7


1.3

Den områdemæssige

kontekst

Køge Kyst projektområdet skal i sin helhed ses som en udvidelse af Køges bymidte

og en ny forbindelse mellem bymidten og vandet. Derfor er der i projektet stærkt

fokus på netop tværforbindelser – både fysisk og mentalt.

Den historiske arv ønskes på mange punkter videreført, men på nogle

afgørende punkter brudt:

Køge skal først og fremmest gennem dette projekt vende ”ansigtet” mod vandet.

Et andet brud med traditionen er, at bebyggelsen i projektområdet skal åbne

muligheder for nye byfunktioner, som hidtil ikke har kunnet rummes i den historiske

bymidte, dels nye butikstyper og dels nye kontor- og serviceerhverv i stor skala.

Endelig skal der bygges boliger, som giver tilbud om boformer, der adskiller sig

både fra de gamle byhuse, traditionelle parcelhuse og eksisterende etageboligområder

i byens udkant.

Projektet udfordres af de miljømæssige problemstillinger, der knytter sig til industriarealerne

på havnen. I forbindelse med afviklingen af industrien i området skal

der foretages en gennemgribende håndtering af disse miljøproblemstillinger, og

der skal skabes en bæredygtig byudvikling, hvor hensynet til miljø, energi og klima

er i fokus.

Samtidig med at projektområdet udgør en helhed, kan det også ses som tre delområder

med forskellige forudsætninger:

Stationsområdet er en knopskydning på den historiske bymidte. Stations-området

er centralt placeret mellem bymidten og stationen og omfatter områder vest for

den nord/sydgående jernbane. Fra syd mod nord omfatter området et eksisterende

parkeringsareal, et centerområde med bl.a. Rådhuset, Busterminalen og et eksisterende

parkeringsareal ved Ivar Huitfeldtsvej/Niels Juelsgade.

Søndre Havn er et industriområde under afvikling, men med fortsat drift af havnerelaterede

erhverv i delområder i de næste 10-15 år. Havnens historiske spor, Køge

Bugt, Søndre Strand samt stations- og bynærheden er særlige kvaliteter for dette

område. På Søndre Havn er en del af arealerne udlejet på langsigtede lejemål. Det

er i lejeaftalerne med virksomhederne fastlagt, at arealerne skal afleveres ryddet for

forurening, bygninger mv. ved udløb af lejeperioden.

Collstrop-grundens særlige kvalitet er den stationsnære beliggenhed, der specielt

i en fremtidig situation med hurtige togforbindelser til København vil give en unik

beliggenhed for udvikling af et moderne, bæredygtigt erhvervsområde. Collstropgrunden

omfatter fra syd mod nord et område mellem Cementvej og Østre Banevej,

som pt. primært anvendes til parkering.

8


Visioner


Visioner

VORES OVERORDNEDE VISION FOR KØGE KYST ER:

AT SKABE EN ENESTÅENDE, ATTRAKTIV OG BÆREDYGTIG

BYDEL, DER STYRKER KØGES ROLLE SOM CENTER I

HOVEDSTADSOMRÅDET, PÅ SJÆLLAND OG I DEN

SAMLEDE ØRESUNDSREGION.

Vi ser i partnerskabet et stort udviklingsmæssigt potentiale for Køge

som helhed ved at skabe en ny og spændende bydel i det område,

der strækker sig fra den historiske bymidte til Køge Bugt.

Køges potentiale som et bycenter i hovedstadsområdet, på Sjælland

og i den samlede Øresundsregion understøttes på den ene side af

dette projekt og på den anden side af de kommende store investeringer

i den overordnede infrastruktur.

Udviklingen af en helt ny bydel med fokus på livet – kulturen, idrætten,

god lokal infrastruktur, bæredygtighed og gode kvarterer med

spændende byrum – skal styrke interessen for Køge som en by, hvor

det er attraktivt at bo, at arbejde, at placere sin virksomhed, at købe

ind og i det hele taget besøge.

Den nye togforbindelse mellem København og Ringsted via Køge,

den kommende motorvejsudvidelse mellem København og Køge

samt den planlagte Femern-forbindelse vil gøre det yderligere

attraktivt at bo i Køge for folk, der arbejder i København, og attraktivt

for virksomheder at slå sig ned i Køge. Med en ny og hurtig

tog-forbindelse – også mod syd og vest – vil det også være lettere for

Køge at tiltrække besøgende fra hele Sjælland og Øresundsregionen.

Vi ønsker, at den nye bydel skabes gennem en særlig indsats på

seks sideordnede visionsområder, hvorigennem vi uddyber vores

overordnede vision.

10


2.1

Kulturen som drivkraft

i byudviklingen

Det er Køge Kysts vision, at kulturen skal bruges som drivkraft i byudviklingen.

Kultur skal i denne sammenhæng forstås bredt dækkende både idræt, fritidsliv,

oplevelser, kunst og kulturhistorie.

På Søndre Havn findes arealer og bygninger, der gør det oplagt at etablere nye

kulturelle aktiviteter, samtidig med at man synliggør og videreudvikler eksisterende

kultur- og fritidsaktiviteter som ungdomskulturhuset Tapperiet, roklubben, kano- og

kajakklubben, vinterbaderne m.v.

Køge Kommune planlægger et nyt kulturhus på Søndre Havn. Nye kulturelle aktører

og aktiviteter i området kunne derudover være værksteder, udstillinger, musikbegivenheder,

konkurrencer, udøvelse af anderledes sportsgrene m.m. Vi ønsker

særligt, at muligheden for at etablere midlertidige aktiviteter og kunst i det offentlige

rum aktivt bør indtænkes i processen.

Det vil nemlig tage lang tid at udvikle den nye bydel – forventeligt 20 år. Men allerede

fra starten er det intentionen at skabe mest muligt liv i den nye bydel. Det

kan man gøre gennem midlertidige kultur- og fritidsaktiviteter, der vil tiltrække en

blandet deltagerkreds. Aktiviteterne kan ændre form og måske blive til permanente

byoplevelser og samlingspunkter.

Satsningen på kultur skal bidrage til at øge områdets attraktionsværdi, gøre området

kendt i en regional og national geografi og fremme liv og trivsel i den nye bydel

og i Køge by som helhed. På den baggrund forventer vi, at satsningen på kultur vil

skabe incitament til, at investorer og andre vil bygge, virksomheder etablere sig og

privatpersoner købe eller leje bolig.

11


2.2

Detailhandel styrker Køge

som handelsby

Køge Kyst ønsker, at Køges position som attraktiv handelsby styrkes gennem en

udvidelse af den historiske bymidte med et stort antal kvadratmeter detailhandel

(forventeligt 21.000 m 2 ).

Målet er at skabe en udvidelse af bymidten med et nyt og velfungerende forretningsområde,

der harmonerer med den eksisterende bebyggelse og den øvrige

detailhandel. Der stiles altså ikke efter et traditionelt lukket butikscenter.

Udvidelsen giver byen mulighed for større butikstyper og et bredere varesortiment.

Den nye og den eksisterende detailhandel skal integreres i byens nuværende struktur

på en måde, der sikrer, at borgere og gæster oplever mange naturlige forløb

mellem bymidten og det nye butikskvarter.

De arkitektoniske rammer for detailhandelen skal tilgodese både forretningsmæssige

krav og den historiske bys struktur og identitet.

Den nye bydel skal derudover rumme en lang række arbejdspladser inden for

forskellige erhverv. Der vil være tale om virksomheder inden for service-, viden- og

oplevelseserhverv, og det drejer sig om offentlige såvel som private.

2.3

Infrastrukturen bliver et

aktiv for byen

Det er Køge Kysts vision at skabe effektive infrastrukturløsninger, der kan øge byens

attraktivitet og funktionalitet og reducere de gener, der er forbundet med den

nuværende situation.

Der skal skabes sammenhæng med trafikalt velfungerende og visuelt tilpassede

forbindelser mellem den historiske del af byen og de nye byområder på den anden

side af jernbanen. Banens nuværende barrierevirkning skal reduceres mest muligt.

Parkeringsforsyningen skal gennemføres i høj kvalitet og kun med begrænset parkering

på terræn – af hensyn til bymiljøet.

Udgangspunktet er overordnet de nye statslige infrastrukturinvesteringer i den nye

Ringstedbane, udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen og Femern-forbindelsen.

12


2.4

Byudvikling, byomdannelse og

bybygning udføres kreativt og

i høj kvalitet

Det er Køge Kysts vision, at der i hele udviklings-, planlægnings- og bebyggelsesfasen

skal være fokus på kreativitet og kvalitet i forhold til byomdannelse og byggeri.

Hvor den nye bydel møder den historiske bymidte, skal der tages særligt hensyn til

den eksisterende arkitektur. Vi lægger derfor vægt på, at konkurrenceforslagene

demonstrerer, hvordan den moderne by fysisk og rumligt – gennem valg af bygningshøjder

og former, farver samt materialer – spiller sammen med den eksisterende

by.

Vi ønsker, at Køge bliver et eksempel på, hvordan der kan skabes energi og symbiose,

når nyt og gammelt mødes.

Det er intentionen, at der i konkurrenceforslagene skal arbejdes med relativt høje

bebyggelsesprocenter. Formålet med de høje bebyggelsesprocenter er at understøtte

og forstærke bylivets intensitet. Der er også et vigtigt element af bæredygtighed

forbundet med en fortætning af byområderne nær stationen.

Det er vigtigt, at tætheden kombineres med tilstrækkelige og attraktive byrum og

friarealer. Der skal være muligheder for udfoldelse og aktivitet for Køge by som

helhed, for området og nær den enkelte bolig. Mulighederne for godt udeliv og

fysisk aktivitet understøttes af de mange friarealer, der omgiver særligt Søndre

Havn: Stranden, strandengene, vandet i havnen og aktiviteterne på havnebassinets

nordside.

Målet er at skabe byrum, der understøtter brugen af området for dem, der bor og

arbejder i området eller besøger byen i et kulturelt eller rekreativt øjemed. Byrummene

skal opfordre og invitere til forskellige aktiviteter på forskellige årstider. Det

er derfor ønskeligt, at nogle af de centrale byrum i området etableres i projektets

første etaper, så betingelserne for byliv er til stede allerede tidligt i processen.

Samlet ønsker vi, at der skabes grundlag og forudsætninger for et mangfoldigt

byliv. Det mangfoldige byliv er en forudsætning for, at projektet bliver socialt bæredygtigt.

Det vil kræve anvendelse af forskellige instrumenter som:

• en blanding af byfunktioner

• (midlertidige) kulturelle aktiviteter

• en blanding af boligtyper, -størrelser og ejerformer

• et krav om et vist antal offentligt tilgængelige funktioner i stueetagen

• attraktive byrum spredt over området

• gode muligheder for fysisk aktivitet i og på tværs af området

• indretning af byrum med henblik på selvorganiserede aktiviteter, idræt og

bevægelse

• modeller, der sikrer et lavt huslejeniveau i mindre dele af bebyggelsen

• integration af detailhandel og andre erhverv, så det på én gang styrker den

eksisterende bymidte og den nye bydel

13


2.5

Borgere og interessenter deltager

aktivt i byudviklingen

Køge Kyst ønsker, at borgere og øvrige interessenter løbende bliver inddraget

i projektet, og at de får mulighed for at komme med gode idéer og input i hele

udviklingsprocessen.

Målet med borger- og interessentinddragelsen er dels at skabe interesse for samt

kendskab og ejerskab til projektet. Dels at informere om og kvalificere udviklingsprocessen

med udgangspunkt i de gode idéer, som borgere og interessenter

måtte have.

Målgrupperne for borger- og interessentinddragelsen er borgere i Køge og en

række professionelle interessenter, der har – eller kan have – interesse i udviklingen

af Køges nye bydel.

Med borgere forstår vi i denne sammenhæng de personer, der bor i Køge eller af

erhvervsmæssige eller kulturelle årsager har en stor tilknytning til byen samt potentielle

tilflyttere.

De professionelle interessenter omfatter bl.a. investorer, bygherrer, ejendomsselskaber,

virksomheder, bygningsrådgivere og arkitekter, erhvervsvirksomheder,

butikker, kulturinstitutioner, organisationer, foreninger m.fl.

Borger- og interessentdialogen vil i konkurrenceperioden finde sted på forskellige

relevante tidspunkter.

2.6

Bæredygtighed er det overordnede princip

for byudvikling og byomdannelse

Køge Kyst ønsker i konkurrencen at kvalificere arbejdet med bæredygtighed i den

byomdannelse og byudvikling, som parterne allerede arbejder med.

Køge Kyst ønsker at anvende bæredygtighedsbegrebet i sin oprindelige og ganske

bredspektrede forståelse, hvor sociale, sundhedsmæssige og økonomiske aspekter

er fuldt så afgørende som de traditionelt miljømæssige og mere tekniske aspekter.

I Danmark har vi over de sidste 50 år set en udvikling, hvor andelen af byboere er

steget fra 70 % til 90 %, samtidig med at byernes areal er tredoblet. Denne udvikling

har både positive og negative sider: Byernes udbud, valgmuligheder, mangfoldighed

og byens liv gør byerne attraktive, men samtidig opstår en række sociale

problemer i kølvandet på byens liv.

14


Derudover giver funktionsopdelingen og byens organisering anledning til et stort

ressourceforbrug og en række miljø- og sundhedsproblemer, ikke mindst med baggrund

i byens transportbehov.

I den vestlige del af verden har de teknisk orienterede miljøhensyn gennem de

sidste 10–20 år generelt fået en stadig mere accepteret rolle i udviklings- og planlægningsprojekter,

samtidig med at man med et voksende antal livsstilssygdomme

og sociale problemstillinger har genopdaget interessen for den sociale og sundhedsmæssige

dimension, som den var kendt i visionerne fra midten af 1800-tallet

og i begyndelsen af forrige århundrede om at skabe lys og luft i byggeriet.

Der er i dag en stigende opmærksomhed på og erkendelse af, at sociale og sundhedsmæssige

forhold kan påvirkes gennem byernes planlægning og strukturering

af det fysiske og bygningsmæssige miljø.

At skabe bæredygtige byer handler om at forene og afveje mange interesser. At

sammenholde og vurdere konsekvenser af en handling i forhold til andre. At kunne

tænke nyt.

Køge Kyst ønsker i konkurrencen at udfordre samspillet mellem de tre centrale

bæredygtighedsdimensioner, der øver indbyrdes indflydelse på hinanden.

Social og sundhed

Miljø

Økonomi

I den forbindelse ønsker Køge Kyst at teste og anvende et nyudviklet førstegenerationsværktøj

– et procesværktøj, der har til formål at sætte såvel Køge Kyst som de

deltagende hold i stand til at stille de rette krav til og vurdere bæredygtighed på

forskellige stadier i projektforløbet.

Procesværktøjet giver mulighed for at identificere, hvor og hvordan der kan fokuseres

på bæredygtighed i projektet, samt løbende at kunne afveje og tage stilling til,

hvordan konkrete hensyn til bæredygtighed påvirker projektets samlede ”bæredygtighedsprofil”.

Procesværktøjet giver også mulighed for at foretage prioriteringer

og tilpasninger undervejs i forhold til andre prioriterede projektparametre/visioner.

15


De deltagende hold vil i fase 2 blive bedt om at arbejde med input, der kan anvendes

til at afdække bæredygtighedsprofilen på eget projekt og anvendes til en

form for indbyrdes benchmark af denne.

Der vil alene blive tale om at anvende værktøjet proces- og udviklingsorienteret.

Og ikke hverken som et isoleret eller et endegyldigt resultat eller en facitliste. Det

afgørende for anvendelsen af værktøjet er ikke at opnå ”topkarakter”, ligesom det

heller ikke behøver at være diskvalificerende, hvis et givent projekt opnår en lav

karakter på nogle områder.

Det væsentlige er, at Køge Kyst og de enkelte hold bliver i stand til kvalificeret at

foretage bevidste valg og prioriteringer af den konkrete indsats i relation til bæredygtighedens

tre dimensioner.

Køge Kyst er opmærksom på, at det at teste et nyt værktøj kan give udfordringer

undervejs, men vi ønsker uagtet dette at udfordre os selv og konkurrencedeltagerne

på dette punkt – med henblik på at drage erfaringer og udvikle værktøjet til

efterfølgende brug i andre projektsammenhænge. Vi håber, at også de konkurrerende

hold vil have glæde heraf!

16


Konkurrenceopgaven

og konkurrencens forudsætninger


3.1

Opgave og leverancer i

konkurrencens to faser

Leverance i fase 1: projektbeskrivelse og procesbeskrivelse

Projektbeskrivelsen skal komme med forslag til realiseringen af den overordnede

vision og hovedgreb/angrebsvinkler på de seks sideordnede visionspunkter samt

forholde sig til den økonomiske dimension.

Projektbeskrivelsen skal vise, hvordan projektet kan realiseres, og hvordan udviklingen

over den lange tidsperiode kan angribes, således at visionerne foldes ud

undervejs, og området tages i brug successivt med kvaliteter i de enkelte projektfaser

– også de allerførste.

Projektbeskrivelsen er således en fremstilling af, hvordan holdet vil angribe og omsætte

visionerne og den økonomiske dimension i det videre forløb.

Projektbeskrivelsens form er tænkt primært at være overvejelser i tekst om funktioner,

sammenhænge og strukturer, evt. suppleret med markeringer på et kort. Det

vil være ønskeligt, at der fremlægges idéer og principper for realisering af hvert af

de seks visionspunkter.

Der er ikke tale om egentlig fysisk gestaltning i denne fase.

Procesbeskrivelsen skal beskrive, hvordan holdet vil løse opgaven organisatorisk og

tidsmæssigt, og hvordan de forskellige kompetencer på holdet bringes aktivt i spil.

Leverance i fase 2: forslag til udviklingsplan

Den tværfaglige udviklingsplan, der skal udarbejdes i fase 2, skal bygge på projektog

procesbeskrivelsen fra fase 1.

Udviklingsplanen skal som minimum omfatte:

• En strategi- og handlingsplan med strategier for, hvordan partnerskabsaftalens

seks visioner udfoldes. Strategi- og handlingsplanen skal desuden

indeholde forslag til konkrete, detaljerede løsningsforslag på de udfordringer,

der knytter sig til de seks visionspunkter og den økonomiske dimension.

Løsningsforslagene skal understøttes af økonomiske konsekvensberegninger

og også gerne af skitser og visualiseringer.

• En proces- og etapeplan, der er et forslag til projektets gennemførelsesproces

med fokus på, at den nye bydel kan ”leve” undervejs i de enkelte

etaper – også i de allerførste. Proces- og etapeplanen skal indeholde

en række etaper med milepæle, der klart angiver, hvad resultatet af processen

er på et givet tidspunkt. Herunder hvilke aktiviteter og delprojekter der

tænkes gennemført på hvilket tidspunkt. Proces og etaper beskrives i detaljer

i afsnit 3.2.4.

18


• En fysisk hovedstruktur, der beskriver et sammenhængende og fysisk

gestaltet hovedgreb for hele projektområdet. Desuden ønskes detaljeudsnit,

der tydeligt viser de rumlige forhold og kvaliteter. Der er tale om en

beskrivelse og visualisering af de tre delområder, deres indbyrdes relation

og deres relation til resten af byen. Dokumentation for, at de valgte løsninger

lever op til kravene vedrørende projektets økonomi.

Læs om konkurrenceforslagenes form og omfang i afsnit 4.1.

3.2

Konkurrencens

forudsætninger

De efterspurgte løsninger skal vises med udgangspunkt i partnerskabsaftalen.

Fælles for disse løsninger er, at de skal respektere projektets forudsætninger.

De følgende afsnit redegør for de spørgsmål, som konkurrenceforslagene i fase 2

skal give svar på, projektets forudsætninger samt konkrete løsninger, der ønskes

vist i udviklingsplanen.

Afsnittene er for overskuelighedens skyld opdelt i emner, men det skal understreges,

at mange af emnerne i praksis er overlappende.

3.2.1 KULTUR OG FRITIDSLIV

I konkurrenceforslagene ønsker vi at få svar på følgende uprioriterede

spørgsmål:

• Hvordan bliver kulturen drivkraft i udviklingen af den nye bydel?

• Hvordan skabes oplevelser i alle faser af projektet – særligt på

Søndre Havn?

• Hvordan tilrettelægges midlertidig anvendelse af bygninger?

• Hvordan anvendes de bevaringsværdige bygninger?

• Hvordan kan kunst og kulturelle aktiviteter berige de offentlige rum?

• Hvordan skabes en ”sund bydel” med gode vilkår for selvorganiseret idræt

og bevægelse?

• Hvordan kan Kulturpuljen bedst bruges, herunder 30 mio. kr. over en 5-årig

periode?

• Hvordan skabes ejerskab til de offentlige rum?

• Hvordan sikres offentlig adgang til de midlertidige aktiviteter?

• Hvordan skabes en stærk kulturprofil?

• Hvordan sikres og udnyttes Køges kulturarv?

• Hvordan sikres integrationen mellem kulturelle, erhvervsmæssige og

øvrige funktioner?

19


• Hvordan inddrages og udnyttes naboskabet til Søndre Strand?

• Hvordan trækkes mennesker til fra hovedstadsområdet, Sjælland og

Øresundsregionen, både hvad angår bosætning, investering, kultur og

indkøb?

Derudover skal de deltagende hold være opmærksomme på følgende forudsætninger

for projektet:

Kulturhus

Det skal i konkurrencen vurderes, om ”ØA-bygningen” med sin placering og udformning

vil være en velegnet ramme (funktionelt og økonomisk) for et nyt kulturhus

i Køge. Alternativt skal peges på en hensigtsmæssig og stationsnær placering

af et nybygget kulturhus på Søndre Havn.

Kulturhuset på et vejledende etageareal på ca. 3500 m 2 foretrækkes samlokaliseret

med en ny biograf på ca. 1000 m 2 samt eventuelle andre funktioner. Der ønskes en

vurdering af de samlede funktioner og arealbehov, herunder en vurdering af fordele

og ulemper ved samlokalisering med andre kulturelle/kommercielle funktioner.

Kulturhuset forudsættes etableret i perioden 2012-15.

Teaterbygningen

I konkurrenceforslagene skal det vurderes, om Teaterbygningen bør bevares, evt.

tilbageført til sin oprindelige størrelse og form fra 1884. Det oprindelige teater er

den nordligste, høje del af bygningen. I vurderingen skal indgå bygningens bevaringsværdighed

og anvendelsesmuligheder holdt op over for det arealforbrug og

de bindinger, som en bevaring vil påføre den samlede bebyggelsesplan i Stationsområdet.

Hvis bygningen anbefales bevaret, ønskes der forslag til anvendelsesmuligheder,

når bygningen bliver overflødig som kulturhus. Disse forslag skal også vurderes

økonomisk.

Tapperiet

I konkurrenceforslagene skal det vurderes, om den nuværende placering af ungdomskulturhuset

Tapperiet skal bibeholdes, eller om der skal findes et andet sted

på Søndre Havn, som understøtter husets profil og tilbuddet til den særlige målgruppe.

I den forbindelse skal der redegøres for de økonomiske konsekvenser af en

evt. flytning af Tapperiet.

De maritime klubber

Køge Kyst ønsker, at de nuværende maritime klubber (Roklubben, Kano- og kajakklubben

og Valkyrien (vinterbaderne)) som udgangspunkt skal kunne fortsætte

deres nuværende aktiviteter igennem hele byomdannelsesprocessen. Det skal

vurderes i konkurrencen, om klubberne bør tilbydes større/bedre faciliteter og/eller

en anden placering end i dag.

Søndre Strand

Køge Jorddepot-projeket indeholder en ”basisløsning” for Søndre Strand, som

forventes etableret omkring 2015. Desuden etableres som led i dette projekt en ny,

sydlig dækmole.

Det skal i konkurrencen vurderes, om det vil være en væsentlig fordel for byudviklingen

at udvide strandprojektet til et større areal, tilføre flere faciliteter og/eller

udnytte den nye dækmole til at etablere en ekstra kontaktmulighed med vandet.

20


Det skal også vurderes, om strandprojektet med fordel kan fremrykkes tidsmæssigt.

Prisen for disse ændringer af projektet skal estimeres.

Kulturpuljen

Der er over de næste fem år afsat en pulje (Kulturpuljen) på 30 mio. kr., der blandt

andet skal bidrage til og understøtte nye kulturelle initiativer samt videreudvikle og

synliggøre eksisterende kulturtilbud primært på Søndre Havn og i Stationsområdet.

3.2.2 DETAILHANDEL OG ØVRIGT ERHVERV

I konkurrenceforslagene ønsker vi at få svar på følgende uprioriterede

spørgsmål:

• Hvordan placeres, udformes og organiseres butikker, så de skaber liv i

gader og byrum?

• Hvordan kan storcentrets driftsfordele indbygges uden den traditionelle

fysiske udformning?

• Hvordan opnås det bedst mulige samspil med den nuværende

detailhandel i Køge bymidte?

• Hvordan skabes en effektiv trafikbetjening (inkl. varetilkørsel) til de nye

butikker samtidig med at hele Stationsområdet fredeliggøres?

• Hvilke typer af erhverv vil særligt efterspørge de omgivelser og den

placering, som området kan tilbyde?

• Hvilke rammer vil øge attraktiviteten for disse virksomheder?

Derudover skal de deltagende hold være opmærksomme på følgende forudsætninger

for projektet:

Det store antal kvadratmeter nyt butiksareal skal placeres, formes og organiseres,

så det udgør et alternativ til et traditionelt butiks- eller storcenter.

Virksomhederne – butikker, kontorer, institutioner m.v. – skal medvirke til at skabe

liv, oplevelse og kvalitet såvel på egne arealer som i de tilstødende byrum.

21


3.2.3 TRAFIK, INFRASTRUKTUR OG PARKERING

I konkurrenceforslagene ønsker vi at få svar på følgende uprioriterede

spørgsmål:

• Hvordan opnås den fornødne parkeringsdækning på terræn, under terræn

og i konstruktion på en bymæssig, arkitektonisk og økonomisk bæredygtig

måde?

• Hvordan etableres parkeringspladser med 50 % under terræn, 30 % i

p-huse og 20 % på terræn?

• Hvordan skabes attraktive trafikale forbindelser for alle trafikanter på tværs

af jernbanen?

• Hvordan indpasses en ny busterminal på Collstrop-grunden eller et andet

velegnet sted?

• Hvordan sikres dobbeltudnyttelse af parkering til boliger, arbejdspladser

og butikker?

• Hvordan fungerer området trafikalt, når det er fuldt udbygget?

• Hvordan udnyttes stationsnærheden?

Derudover skal de deltagende hold være opmærksomme på følgende forudsætninger

for projektet:

Forbindelser

Det er en forudsætning, at der etableres niveaufri krydsninger af jernbanen i form af

en vejtunnel, en centralt beliggende forbindelse for fodgængere og cyklister og en

ny fodgængerforbindelse over jernbanesporene med adgang til perroner og en ny

busterminal på Collstrop-grunden eller et andet velegnet sted.

Vejtunnellen skal tilsluttes vejnettet, så den opfylder den trafikale funktion bedst

muligt, og den skal udformes på en visuelt acceptabel måde. Hovedforbindelsen

for fodgængere og cyklister skal fremtræde som en attraktiv og oplevelsesrig forbindelse.

De tre krydsninger kunne fx være:

• en vejtunnel, der forbinder Fændediget ved for banen med Toldbodvej

øst for banen

• en fodgængerpassage/underføring, der forbinder bymidten med

Køge Havn, hvor baneoverskæringen er nu

• en gangbro ved stationen, der forbinder Collstrop-grunden med

Stationsområdet.

Det vil være muligt at disponere over ejendommene Toldbodvej 14, 16 og 18 i udformningen

af vejtunnellen, selvom området ikke er med i projektområdet.

Der skal etableres adgang til Søndre Havn, Collstrop og Stationsområdet via overordnede

trafikveje. Samtidig skal principperne for kommunens vejklasser respekteres

i de tre områders vejnet.

Busterminal

Den eksisterende busterminal i Stationsområdet skal flyttes, da der skal være

detailhandel i det nuværende Stationsområde. Der skal i konkurrencen vises en

løsning på indarbejdelsen af en ny busterminal på Collstropgrunden eller et andet

velegnet sted. Den nye busterminal skal planlægges og udformes som en del af et

22


samlet trafikknudepunkt omkring stationen med gode skiftemuligheder mellem

bus, tog, bil og cykel.

Ved etablering af ny busterminal skal man sikre en fornuftig busbetjening for Køge

bymidte. Den nye busterminal bør fremtidssikres, så antallet af passagerer samt

busafgange kan øges 50-100 % frem mod 2020.

Parkering

Køge Kysts opgaver:

Det er en forudsætning, at Køge Kyst-projektet skal etablere de parkeringsfaciliteter,

som er nødvendige for at dække det behov, der knytter sig til nybyggeriet i de

tre delområder.

Dette parkeringsbehov skal beregnes ud fra de p-normer, som er fastsat i Køge

Kommunes kommuneplan (se bilag herom), idet der dog kan foretages reduktion

for evt. dobbeltanvendelse af parkeringen (fx til erhverv om dagen og boliger om

aftenen/natten). Mulighederne for dobbeltanvendelse skal dokumenteres i den

konkrete sammenhæng.

Der kan også i konkurrenceprojekterne arbejdes med muligheden for reducerede

p-normer pga. områdets stationsnære beliggenhed, men der skal i givet fald argumenteres

herfor, fx med konkrete referenceprojekter. Det skal bemærkes, at en evt.

reduktion af p-normerne er et politisk spørgsmål, der skal tages stilling til i forbindelse

med den efterfølgende lokalplanlægning.

Det parkeringsbehov, som beregnes for hele Køge Kyst-projektområdet, skal opfyldes

ved en fordeling på 50 % under terræn, 30 % i p-hus og 20 % på terræn. Formålet

hermed er at anvende mindst muligt friareal til parkering og at undgå meget

store koncentrationer af p-huse i området. Der kan i konkurrencen foreslås andre

fordelinger af parkeringen, hvis der kan argumenteres for, at den ønskede bykvalitet

ikke forringes herved.

Et centralt spørgsmål til den nye parkeringsløsning er, om faciliteterne skal etableres

lokalt af de enkelte bygherrer på egen matrikel, eller om der skal etableres

større, fælles p-anlæg – eller evt. en kombination heraf.

Køge Kommunes opgaver:

Det parkeringsbehov, som knytter sig til eksisterende byfunktioner (uden for projektområdet),

skal fortsat dækkes af Køge Kommune. I forbindelse med Køge Kystprojektet

forsvinder et antal p-pladser i Stationsområdet. Køge Kommune arbejder

pt. med en konkret plan for, hvordan disse pladser skal erstattes.

Etablering af en eventuel rådhustilbygning i Stationsområdet vil desuden skabe et

øget p-behov, som Køge Kommune ligeledes skal dække.

Hovedparten af den nuværende pendlerparkering, som pt. foregår på Collstropgrunden,

forudsættes udflyttet til andre stationer, først og fremmest Køge Nord,

når denne åbner i 2018.

Det skal i udviklingsplanen belyses, om der på Collstrop-grunden kan etableres et

kommunalt finansieret p-hus med ca. 200 pladser til at opfylde en del af behovet

for erstatningsparkering. I den forbindelse kan ”Bridana-grunden” evt. inddrages

23


til parkeringsformål, hvis det anses for fordelagtigt i forhold til den samlede byudvikling.

Det kan endelig oplyses, at Køge Kommune senest samtidig med åbningen af de

første nye p-anlæg i Stationsområdet vil indføre betalingsparkering i hele Køge

bymidte.

3.2.4 BYUDVIKLING, BYOMDANNELSE OG BYBYGNING

I konkurrenceforslagene ønsker vi at få svar på følgende uprioriterede

spørgsmål:

• Hvordan fastholdes et fokus på kvalitet og kreativitet i byudviklingen?

• Hvordan blandes funktioner og midlertidige aktiviteter i hele projektets

forløb?

• Hvordan skabes optimal etapedeling, der på én gang sikrer maksimal

attraktivitet og rentabilitet?

• Hvordan sikres sammenhæng mellem den gamle bymidte og den nye

bydel både funktionelt og visuelt?

• Hvordan skabes et helhedsgreb om friarealer, byrum, infrastruktur og

parkering?

• Hvordan håndteres de konstaterede forhold omkring jordforurening,

støjgener og risikoforhold i området?

• Hvordan skabes der i området behagelige vind- og vejrforhold, der

understøtter intentionerne om godt byliv og udeophold?

• Hvordan integreres forskellige typer af ejer- og lejeboliger?

Derudover skal de deltagende hold være opmærksomme på følgende forudsætninger

for projektet:

Standard og kvalitet

Vi ønsker, at byomdannelsen i Køge er kendetegnet ved en høj standard og kvalitet.

Det gælder både byliv og fysisk gestaltning. Ambitionen er høj kvalitet i de

fysiske omgivelser, uden at det nødvendigvis betyder, at der skal vælges de dyreste

løsninger.

Rådhus

For at kunne samle Køge Kommunes administration på ét sted arbejder Byrådet

med overvejelser om evt. at udvide det nuværende ”røde” rådhus i direkte forlængelse

af de fire rådhuslænger. Nærmere oplysninger herom vil muligvis kunne gives

i senere versioner af konkurrenceprogrammet.

Volumener

Projektets indledende forudsætning er, at der samlet set skal bygges 316.000

etagekvadratmeter på de tre områder.

Dette beror på, at der:

• i alt bygges 1.500-1.600 boliger (gennemsnitlig boligstørrelse er forudsat at

være 100 etagekvadratmeter)

• etableres cirka 4.000 kontorarbejdspladser (gennemsnitligt arealforbrug pr

person er forudsat at være 25 etagekvadratmeter)

24


• etableres 21.000 etagekvadratmeter detailhandel

• etableres 13.000 etagekvadratmeter kultur og fritid inkl. eksisterende kultur i

området

• etableres 26.000 etagekvadratmeter offentlig og privat service.

Såfremt de deltagende hold foreslår enten en udvidelse eller indskrænkelse af de

angivne antal etagekvadratmeter, skal holdene argumentere for, hvordan forslagene

lever op til projektets visioner og hænger sammen økonomisk.

Stationsområdet består af 56.000 m 2 grundareal. Der skal bygges detailhandel og

kontorerhverv med et islæt af boliger. Der forventes en bebyggelsesprocent på 130

svarende til 73.000 etagekvadratmeter.

Søndre Havn består af 152.000 m 2 grundareal. Der skal primært bygges boliger.

Derudover skal der bygges kontorerhverv og kulturelle funktioner. Der forventes en

bebyggelsesprocent på 130 svarende til 197.000 etagekvadratmeter.

Collstrop-grunden består af 31.000 m 2 grundareal. Der skal primært bygges til erhverv

og etableres kontorarbejdspladser. Der forventes en bebyggelsesprocent på

150 svarende til 47.000 etagekvadratmeter.

Øvrige arealer

Køge Kyst har muligheden for at erhverve Bridana-grunden (matrikel 205a) nord for

Collstrop. Grunden kan eventuelt inddrages til parkering, hvis holdene vurderer, at

det vil gavne den samlede byudvikling i projektområdet. Det er en forudsætning,

at de deltagende hold i givet fald viser to løsninger: én løsning, der kun vedrører

Køge Kysts arealer, og én løsning, hvor muligheden for at udnytte det omtalte areal

belyses. I den sidstnævnte løsning skal der tages højde for de økonomiske konsekvenser

af at inddrage det ekstra areal.

Det er muligt at disponere over Toldbodvej 14, 16 og 18 til brug for infrastrukturløsninger.

Offentlige institutioner

Der må påregnes behov for en integreret daginstitution på Søndre Havn, men ikke

en ny skole.

Proces og etaper

De deltagende hold skal aflevere en proces- og etapeplan som beskrevet i afsnit 3.1.

Udviklingen af Køges nye bydel er en proces, der strækker sig over en periode på

forventeligt 20 år.

Der er delvist tale om et industriområde under afvikling, hvorfor der fortsat vil være

industri i dele af området en række år ud i fremtiden. Området vil i løbet af de

næste mange år ændre sig og udvikle sig fra at være et område præget af trafik, industri

og havnevirksomhed til primært at være et bolig-, kultur- og erhvervsområde.

Proces- og etapeplanen skal vise, hvorledes man gennem en række aktiviteter og

delprojekter kan skabe kvalitet og byliv tidligt i processen, samt skabe rammer, der

fremmer bylivet. Samtidig skal proces- og etapeplanen beskrive udviklingen af de

fysiske anlæg over tid.

Etapedelingen skal samtidig forholde sig til, hvordan midlertidige aktiviteter og funktioner

spiller sammen med projektets økonomi og afviklingen af industri i området.

25


Proces- og etapeplanen udgør på den måde en samlet strategi for realisering af

udviklingsplanen.

De midlertidige aktiviteter er betinget af, at delområderne ikke nødvendigvis udvikler

sig i takt med hinanden. Der bør planlægges en række midlertidige aktiviteter

og funktioner i områder og i bygninger, der ændrer karakter undervejs i projektet.

På sigt skal de midlertidige anvendelser og aktiviteter enten afvikles eller overgå til

permanente funktioner.

Udviklingen i området – og dermed etapedelingen – afhænger af:

• projektets økonomi – nyt byggeri og byggemodning forudsætter salg

af byggeretter

• jordforurening – håndtering af forurenet jord samt grænser for

byggemuligheder på forurenet jord

• støj – eksisterende industri kan påvirke aktiviteter og funktioner i området

• risikovirksomhed – regler vedrørende risikovirksomheder kan påvirke

aktiviteter og funktioner i området

• lejekontrakter – der kan ikke bygges nyt, før eksisterende lejekontrakter

udløber.

Vi har formuleret en række succeskriterier for projektets afvikling, som skal afspejles

i proces- og etapeplanen.

• Der er byliv og gode byoplevelser i hele projektperioden.

• Parkering og infrastruktur fungerer i hele projektperioden – også der,

hvor der bygges.

• Der kan sælges kommercielt attraktive byggeretter i projektets første faser,

således at der kan investeres i projektet. Der er i projektets økonomi

reserveret midler til byggemodning, trafikanlæg, oprensning m.v.

• Den fortsættende virksomhedsdrift er ikke en barriere for bylivet.

3.2.5 BORGER- OG INTERESSENTINDDRAGELSE

I konkurrenceforslagene ønsker vi at få svar på følgende spørgsmål:

• Hvordan etableres dialog, samarbejde og ejerskab med og hos borgere,

foreninger og andre interessenter i byomdannelsesprocessen?

26


3.2.6 BÆREDYGTIGHED: MILJØ, SOCIAL, SUNDHED OG

ØKONOMI

I konkurrenceforslagene ønsker vi at få svar på følgende uprioriterede

spørgsmål:

• Hvordan skabes bæredygtighed miljømæssigt, socialt, sundhedsmæssigt

og økonomisk?

• Hvordan håndteres miljømæssige forhold som støj-, luft- og

jordforurening?

• Hvordan reduceres energiforbrug, og hvordan optimeres

energiforsyningen bæredygtigt?

• Hvordan tages der højde for klimaforandringer herunder

vandstandsstigning i Køge Bugt?

• Hvordan kan områdets funktioner og bebyggelse placeres, således at

jordforureningen kan håndteres økonomisk og miljømæssigt mest

optimalt?

Derudover skal de deltagende hold være opmærksomme på følgende forudsætninger

for projektet:

Miljø

Miljømæssig bæredygtighed skal tænkes ind i kravene til såvel kommende byggerier

som anlægsarbejder – i forhold til energiforbrug, byggematerialer, vandforbrug,

vedligeholdelse mm. Kravene vil derefter blive omsat i lokalplaner og salgsbetingelser

for grundene.

Social/sundhed

Der skal skabes optimale muligheder for fodgængere og cyklister i hele området,

således at behovet for biltrafik minimeres. Muligheder for at fremme sundheden

gennem organiseret og spontan idræt, bevægelse og fysisk udfoldelse skal tænkes

ind i projektet.

Der skal ligeledes tænkes i muligheder for gennem bebyggelse med forskellige

boligtyper at understøtte den sociale bæredygtighed i projektet.

Økonomi

Den økonomiske dimension i projektet spiller en afgørende rolle for de faktiske

muligheder for at omdanne og udvikle Køge Kyst, så byområdet lever op til ambitiøse

målsætninger for miljømæssig, social og sundhedsmæssig bæredygtighed og

samtidig møde de øvrige visionspunkter.

Den basale forudsætning for dette er, at projektet hænger sammen økonomisk - og

dermed kan realiseres.

Køge Kysts vision om bæredygtighed forventes i forhold til mere traditionelle byudviklingsprojekter

at have en økonomisk balance, der bør vurderes i et langsigtet

perspektiv, men også i et bredere kommunal- og samfundsøkonomisk perspektiv.

De deltagende hold forventes i fase 1 at redegøre for, hvordan de vil arbejde med

den økonomiske dimension. De deltagende hold forventes i fase 2 at levere specificerede

omkostningsvurderinger for eget projekt/udviklingsplan.

Ovenstående afsnit om den økonomiske dimension vil blive uddybet i

konkurrencens fase 2.

27


Forurening, støj og risiko

Jordforurening, støjgener og risikovurderinger er alle forhold, der har betydning for

etapedelingen og udviklingen af konkurrenceområdet og dermed en forudsætning

for projektet og konkurrencen.

Der er foretaget en række tekniske undersøgelser fra 2004-2008, som har kortlagt

forureningen på Søndre Havn, Collstrop og Stationsområdet. Overordnet set er der

konstateret omfattende forurening på Collstropgrunden, mens der er visse hotspots,

som skal fjernes på Søndre Havn, og der kan være forurening i Stationsområdet.

Undersøgelser har vist, at havneaktiviteterne på Nordre Kaj medfører, at der på

Søndre Havn er overskridelse af vejledende støjgrænser for byområder.

Da omdannelsen sker etapevis, kan det være et problem, at allerede omdannede

områder støjbelastes af eksisterende virksomheder i de endnu ikke omdannede

områder. Problemet kan muligvis afhjælpes ved at anvende de specielle støjregler

i forbindelse med et byomdannelsesområde, hvor der i en overgangsperiode kan

accepteres højere støjbelastninger.

På Collstrop-grunden gælder det, at udvikling af erhverv og kontor vil være muligt

under de nuværende støjforhold, men at der ved etablering af boliger bør gennemføres

nærmere undersøgelser af støj.

I Stationsområdet er der ikke foretaget støjundersøgelser.

I konkurrenceområdet findes der to risikovirksomheder. Den ene er Nynæs Olie,

hvis lejekontrakt udløber i 2015, og den anden er Kemetyl, hvis lejekontrakt udløber

i 2021. Risikovirksomhedernes tilstedeværelse giver begrænsninger for områdets

anvendelser på grund af de afstandszoner, som man af sikkerhedsmæssige årsager

skal have til virksomheder af denne type.

I løbet af konkurrenceprocessen vil der blive oplyst nærmere om forholdene omkring

forurening, støj og risiko.

28


Konkurrencebetingelser


4.1

Konkurrenceforslagets

form og omfang

Fase 1:

Projektbeskrivelsen afleveres

• som plancher i følgende format: højde 120 cm, bredde 80 cm

(dog højst 7,20 løbende meter

• som A3-hæfte (maks. 20 sider ekskl. bilag) i 20 eksemplarer

• som en PowerPoint-præsentation (eller tilsvarende) på en cd

Procesbeskrivelsen afleveres

• som A3-hæfte (maks. 10 sider ex. bilag) i 20 eksemplarer

• som PowerPoint-præsentation (eller tilsvarende) på en cd.

Fase 2:

• Konkurrenceforslaget skal indeholde plancher i følgende format:

højde 120 cm, bredde 80 cm (dog højst 12 løbende meter). På plancherne

skal udviklingsplanen som udgangspunkt vises i skala 1:2.000 og

detaljeudsnit i skala 1:500.

• Konkurrenceforslaget skal afleveres som A3-hæfte i 20 eksemplarer

(maks. 50 sider ekskl. bilag). I A3-hæftet vises forslag til udviklingsplan

som udgangspunkt i skala 1:5.000 og udsnit 1:500

• Konkurrenceforslaget skal afleveres som et digitalt kort (kortet er

vedlagt konkurrenceprogrammet) med en lagdelt struktur, som beskriver

udviklingsplanens hovedgreb og separat redegør for de seks visioner samt

de alternative løsningsforslag, som holdene opstiller.

• Forslagene afleveres tillige som PowerPoint-præsentation eller tilsvarende

I øvrigt kan de deltagende hold frit gestalte deres forslag med illustrationer,

perspektivtegninger, fysiske modeller, animation osv.

Plancher og A3-hæfte skal indeholde samme information om forslaget.

Plancher, hæfter og øvrigt relevant materiale vil indgå i en udstilling af forslagene.

30


4.2

Sprog

Konkurrenceforslagene skal være på enten dansk eller engelsk.

4.3

Parallelkonkurrence

Køge Kyst ønsker at gennemføre konkurrencen som en parallelkonkurrence.

Med parallelkonkurrencen får Køge Kyst forventeligt tre forslag til udviklingsplaner.

Elementer og/eller helhedsgreb fra disse udviklingsplaner – og input fra hele processen

i øvrigt – kan bruges i den endelige udviklingsplan. Derudover ønsker Køge

Kyst, at borgere og interessenter også bliver inddraget i processen, således at

gode forslag og betragtninger fra borgere og interessenters side bliver tænkt med i

den endelige udviklingsplan.

Der henvises i øvrigt til prækvalifikationsmaterialet.

4.4

Deltagere

I Konkurrencens fase 1 deltager 5-7 udvalgte hold.

I konkurrencens fase 2 deltager forventeligt 3 udvalgte hold.

4.5

Konkurrencesekretær

Konkurrencesekretær er Johan Bramsen.

4.6

Forespørgsler

Forespørgsler rettes skriftligt til konkurrencesekretær Johan Bramsen

på bra@pluss.dk.

Alle henvendelser besvares skriftligt og tilgår samtlige deltagende hold.

31


4.7

Konkurrencemateriale

• Konkurrenceprogrammerne (Program 1, 2 og 3)

• Resumé af bilag

• Selve bilagene

• Prækvalifikationsmateriale på www.koegekyst.dk

4.8

Procesmøder og vigtige datoer

• Programseminar i fase 1 – et orienterings- og besigtigelsesmøde

den 4. februar 2010

• Aflevering af forslag i fase 1 den 15. marts 2010 kl. 12

• Startseminar fase 2 den 20. april 2010

• 2-dagsseminar i fase 2 den 19.-20. maj 2010

• Aflevering af forslag i fase 2 den 30. juli kl. 12

• Udstilling af forslag samt fernisering den 12. august 2010

• Offentliggørelse og præmiering den 23. august 2010

4.9

Indlevering

Fase 1

Forslag indleveres til Køge Kyst senest 15. marts 2010 kl. 12

Fase 2

Forslagene indleveres til Køge Kyst senest 30. juli 2010 kl. 12

32


4.10

Dommerkomité

Dommerkomitéen består af bestyrelsen i Køge Kyst suppleret med et antal

fagspecialister.

Medlemmer af dommerkomitéen:

• Jørgen Nue Møller, formand for bestyrelsen i Køge Kyst

• Marie Stærke, borgmester Køge Kommune

• Johnna Stark, byrådsmedlem Køge Byråd

• Flemming Christensen, byrådsmedlem Køge Byråd

• Mette Lis Andersen, direktør Realdania Arealudvikling

• Peder Baltzer Nielsen, chefkonsulent Realdania Arealudvikling

• Mette Hald Dige, chefkonsulent, Realdania Arealudvikling

Fagspecialister:

• Christer Larsson, arkitekt

• Henrik Reeh, lektor og byrumsforsker,Københavns Universitet

• Kurt Albæk, bestyrelsesformand, Sadolin & Albæk

• Jørgen Abildgaard, adm. direktør, Pöyry

Dommerkomitéens faste rådgivere:

• Mats Olsson, arkitekt

• Johan Bramsen, arkitekt

4.11

Bedømmelseskriterier

Følgende uprioriterede kriterier vil ligge til grund for bedømmelsen:

Fase 1

• Projektbeskrivelse inklusive helhedsgreb

• Procesbeskrivelse

Fase 2

• Opfyldelse af de seks visioner

• Respekt for projektets forudsætninger

• Helhedsgreb

• Arkitektonisk og bygningsmæssig gestaltning

• Proces- og etapeplan

• Økonomisk holdbarhed

• Samlet bedømmelse

33


4.12

Vederlag

De 5-7 hold honoreres i fase 1 hver med 20.000 euro.

De tre hold, der går videre i konkurrencen, honoreres for deres forslag til en udviklingsplan

med 80.000 euro pr. hold.

Derudover vil der være et samlet beløb på ca. 100.000 euro til præmier til fordeling

i konkurrencens to faser.

4.13

Rettigheder

Køge Kyst køber sig med de ovennævnte honorarer rettighederne til det materiale,

der produceres og afleveres i parallelkonkurrenceforløbet (projektbeskrivelser, procesbeskrivelser,

forslag til udviklingsplaner, proces- og etapeplan m.v.).

i konkurrencens to faser.

4.14

Offentliggørelse

Fase 1

Det forventes, at offentligheden vil få adgang til de fem-syv holds forslag.

Fase 2

De deltagende holds forslag til udviklingsplaner udstilles i Køge 12. august 2010.

Offentliggørelse samt præmiering finder sted den 23. august 2010.

4.15

Forsikring

Konkurrenceforslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsættes, at forslagsstillerne

opbevarer originaler af det indleverede materiale.

4.16

Udskriver og programmets godkendelse

Konkurrencen er udskrevet af Køge Kyst P/S og godkendt af samme.

34


Beskrivelse af Køge

Følgende afsnit er inspireret af

Køge Kommunes kommuneplan

2009-2021


Befolkning

og bosætning

Over de næste 10 år forventes det, at andelen af ældre (+ 80 år) vil stige med 44 %.

Andelen af unge (17-25 år) og seniorer (60-79 år) vil også stige, men dog mere moderat

end ældreandelen. Derimod vil andelen af børn (0-16) og erhvervsaktive falde

(26-59 år). Forventet fald for den erhvervsaktive gruppe af 30-59-årige i Køge er

på 1,9 % om året fra 2007-2021. Faldet i andelen af erhvervsaktive ligger dog langt

under det forventede fald i hovedstadsområdet og er derfor ikke opsigtsvækkende.

Stigende ejendomspriser i hovedstadsområdet har været medvirkende til, at

befolkningstilvæksten i Køge i de seneste år har ligget over den gennemsnitlige

tilvækst i hovedstadsområdet. I de seneste år har Køge derfor oplevet en større

efterspørgsel på boliger, og der har derfor været en tilsvarende høj vækst i nybyggeriet

af boliger. I perioden 2002-2006 er der hvert år bygget 332 nye boliger

i kommunen, og kommunen står dermed for over halvdelen af boligbyggeriet i

København Syd.

Ser man på de senere års vækst i Danmark, er Køge den hurtigst voksende kommune

på Sjælland efterfulgt af Egedal og Frederikssund. Køge har før den økonomiske

afmatning haft en årlig vækstrate i befolkningstallet på godt 1 %.

Nedenstående skema viser den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de sjællandske

kommuner i 2007. Køge ligger relativt højt sammenlignet med de sjællandske

købstæder, men lavere sammenlignet med hovedstadsregionen og Sjælland.

Befolkningstilvæksten kombineret med købekraften i Køge skaber forudsætningerne

for vækst og bredde i boligudbuddet.

Køge har således både vækst og købekraft, der tilsammen udgør forudsætningerne

for at udvikle en ny bydel bygget på kvalitet, bæredygtighed og mangfoldighed.

Køge og omegn er naturligvis konjunkturfølsom og mærker som andre områder i

øjeblikket en afmatning på markedet. Men Køge har et godt udgangspunkt med

fortsat vækst – blot på et lavere niveau.

Albertslund 193442 Glostrup 211283 Rudersdal 284260

Allerød 259879 Gribskov 201036 Rødovre 201223

Ballerup 208745 Halsnæs 186470 Tårnby 204095

Brøndby 192609 Helsingør 205331 Vallensbæk 227668

Dragør 237895 Herlev 204123 Faxe 187715

Egedal 229459 Hillerød 222461 Greve 219949

Fredensborg 229893 Hvidovre 200689 Guldborgsund 170107

Frederikssund 204312 Høje-Taastrup 201637 Holbæk 188924

Furesø 251745 Hørsholm 291634 Kallundborg 186185

Gentofte 294958 Ishøj 186699 Køge 200548

Gladsaxe 212437 Lyngby-Taarbæk 252097 Lejre 210081

36


Lolland 165434 Roskilde 217531 Stevns 188975

Næstved 186371 Slagelse 180821 Vordingborg 176124

Odsherred 178967 Solrød 229751

Ringsted 193153 Sorø 189360

Kilde: www.statistikbanken.dk/INDKP1

Marked

og målgrupper

Køge har overordnet set to markeder. Hovedstadsområdet og

Øresundsregionen på den ene side og Sjælland på den anden side.

Køge og Køge Kysts målgrupper er:

• Kommunens nuværende borgere

• Pendlere

• Potentielle tilflyttere – unge børnefamilier såvel som modne par

• Virksomheder, der har behov for den trafikale placering både i relation til

kunder og medarbejdere

• Detailhandelen, der vil nyde godt af den fortsatte ekspansion, den trafikale

placering og de nye attraktive lokaliseringsmuligheder.

Forenklet beskrevet er der tre overordnede bevægelser afledt af Køges to markeder.

For det første har unge mennesker stor tilbøjelighed til at søge uddannelse og

uddannelsesbyer – ikke mindst København. Under uddannelsen søger de bopæl i

uddannelsesbyen. Efter endt uddannelse søger de at blive i nærheden af uddannelsesbyen,

jobmarkedet og det sociale netværk. De forsøger at blive tæt på og flytter

kun så langt væk, som økonomien nødvendiggør. Samtidig optimerer de trafikalt,

servicemæssigt, bymæssigt, rekreativt mv. Eventuelle børns tarv spiller en stor rolle

her i disse overvejelser.

For det andet finder erhvervsudviklingen primært sted i større byer med kvalitet,

natur, tilgængelighed, men frem for alt i byer, der kan tiltrække arbejdskraft med de

rette kvalifikationer.

For det tredje søger flere og flere ny bolig, når børnene er flyttet hjemmefra. Økonomien/friværdien

muliggør ofte, at mere eksklusive ønsker kan realiseres: drømmen

om at bo ved vandet, midt i byen, tæt på cafelivet, båden, udsigten, kulturen osv.

Køge ligger godt for både målgrupper og markeder. Køge Kysts byudviklingsprojekt

skal derfor være attraktivt for de unge førstegangskøbere, for dem, der søger

mod byen for at være nær et stort arbejdsmarked, for virksomheder, der søge god

37


trafikal placering og arbejdskraft, og for dem, der vælger bolig for at forkæle sig

selv i en moden alder.

Transport

Danmarks to overordnede knudepunkter på motorvejsnettet er Trekantområdet

og Køge. Kollektiv transport og let adgang til motorvejsnet er altafgørende for, at

virksomheder kan tiltrække medarbejdere.

De kommende år investerer staten i en fast Femern-forbindelse til det store europæiske

marked og en effektivisering af jernbanenettet med en markant styrkelse af

Køges position.

Disse investeringer vil gøre det yderligere attraktivt at bo, arbejde, købe ind og få

kulturelle oplevelser i Køge. Tilgængeligheden til Køge vil vokse, både hvad angår

regionale, nationale og internationale forbindelser.

54 % af de beskæftigede i Køge Kommune har bopæl i kommunen, 35 % kommer

fra øvrige kommuner i Region Sjælland, mens 10 % kommer fra Region Hovedstaden.

Antallet af arbejdspladser som andel af

arbejdsstyrken i Køge Kommune er 85 %.

To ud af tre benytter bil, når de pendler ind og ud af kommunen. Der er således et

stort potentiale for forbedring af pendlernes transportmuligheder ved at styrke den

kollektive trafik.

Kultur og fritid

Kulturprofilen og kulturudbuddet spiller en stadig større rolle i byernes indbyrdes

konkurrence. Med udgangspunkt i Køges markeder skal kulturprofilen på én gang

dække lokale behov og samtidig sende tydelige signaler, der kan ses og høres over

hele landet. Kulturprofilen skal både tale til de unge familier og til deres børn og

samtidig virke attraktiv for det modne par.

Integration mellem byudvikling og kulturpolitik er et fokusområde i Kommuneplanstrategien

2008.

Der skal integreres kunst i byrummet, kulturelle aktiviteter og faciliteter for både

organiseret og uorganiseret idræt.

Erhverv

Køges regionale og trafikale placering er et godt grundlag for erhvervsudvikling.

Mange virksomheder er afhængige af både tilstrækkelige mængder kvalificeret

arbejdskraft og tilgængelighed. Dette vil i stigende omfang findes i Køge og skabe

grundlag for virksomhedsudvikling i service- og videnerhverv.

Tendensen i hovedstadsområdet med en stadig større grad af højteknologiske og

videnbaserede erhverv gælder også for Køge. Køge har endvidere en del servicevirksomheder,

der beskæftiger sig med international transport, handel og logistik.

Flere og flere virksomheder vælger at slå sig ned i Køge pga. trængselsproblemer i

hovedstadsområdet.

I Køge Kommune er andelen af beskæftigede inden for fremstilling faldet markant

over de seneste ti år, mens beskæftigede inden for handel, transport og service

samt social, sundhed, undervisning og offentlig administration er steget. Denne

udvikling afspejler den generelle samfundstendens, hvor flere arbejdspladser i dag

ligger inden for serviceerhvervene. Køge Kommune har ligesom nabokommunerne

38


og resten af landet oplevet en stærk vækst inden for forretningsserviceerhverv de

seneste år.

Kommunens geografiske beliggenhed er et stort plus for virksomhederne. Det

gælder både i forhold til adgang til et stort marked på op imod 3 mio. mennesker

på Sjælland, i Nordtyskland og i Sydsverige.

Herudover er man tæt på erhvervs- og kulturlivet i København, har gode infrastrukturelle

forhold og adgang til et stort arbejdskraftopland.

En kommende fjernbane/S-togstation i Køge Nord kan give meget gunstige betingelser

for denne type erhverv.

Detailhandel

Køge er et regionalt handelscenter på linje med Helsingør, Roskilde, Hillerød m.fl.

Fælles for dem alle er, at de ligger på grænsen til hovedstadsområdet. Køge er som

detailhandelscenter i konkurrence med omkringliggende byer som Høje-Taastrup,

Hundige, Næstved og Ringsted, der alle bejler til det samme opland. Den nyeste

detailhandelsanalyse viser, at hvis oplandet skal fastholdes, så skal detailhandelen

udvides med 24.000 m2.

Detailhandelen i Køge har været låst fast i den gamle bymidte uden logiske udviklingsmuligheder

i nærområdet. Det rådes der nu bod på. Det samme er sket hos

konkurrenterne – København, Roskilde og Ringsted. De nye muligheder i Køge skal

ses i dette lys. En diskussion om kæder eller ej er derfor ikke kun et lokalt anliggende

– det er en konkurrence om attraktivitet og tiltrækningskraft i en større geografi.

Fx handler mange unge mennesker i H&M, også selv om den ikke findes i Køge.

Hvis Køge vil styrke sin position og udnytte sit potentiale i konkurrence med andre

attraktive købstæder, så gælder den regionale rolle frem for den lokale.

En velfungerende detailhandel er nødvendig – ikke kun som en økonomisk faktor,

men også i kraft af det liv, som detailhandelen fører med sig. Detailhandelen er et

mødested for borgerne. Detailhandelen udgør også en væsentlig faktor i det samlede

bymiljø med kultur og oplevelser – en spændende detailhandel kan derfor være

med til at øge byens attraktionsværdi for såvel borgere som besøgende (turister).

39


www.koegekyst.dk

More magazines by this user
Similar magazines