Fiskeopdræt 1 & 2 - Runkebjerg.dk

Avlsarbejde
Ved al opdræt finder der en udvælgelse
sted. Om ikke andet så af sig selv. Fisk,
der ikke kan tåle opdrætsforholdene, dør
og får således intet afkom. Regnbueørreden,
der er den laksefisk, der har været
opdrættet længst, er også den art, der
tåler opdrætsforholdene bedst. Indtil for et
par år siden blev ørreder i Danmark kun
opdrættet i ferskvand, og det meste avlsarbejde
er gået ud på, at fiskene skal være
så godt egnede som muligt til at leve her.
Der finder avlsarbejde sted for at få fisk,
der kan stryges tidligt på sæsonen. Dette
gøres specielt med henblik på eksport
af æg, men nu hvor nogle ørreddambrug
råder over små recirkulerede anlæg til opdræt
af yngel op til sættefisk, er tidligt
modne stammer også af interesse her.
Opdræt i opvarmet vand i disse systemer
vil som regel kun være økonomisk fordelagtigt
i 8 til 10 uger. Efter dette må
fiskene placeres i damme. I almindelighed
vil vandtemperaturen her være passende
for yngel eller sættefisk fra slutningen af
april. Det vil sige, at fodringen i de recirkulerede
systemer kan påbegyndes i midten
af februar. Dette svarer til, at moderfiskene
er blevet strøget omkring nytår. På nogle
dambrug med egtvedvirus er det en
fordel at have små sættefisk på grund af
vinterdødeligheden. Foderudgifterne til at
producere en sættefisk på 7 cm er kun en
sjettedel af omkostningerne ved at producere
en sættefisk på 12-15 cm. Hvor en
betydelig vinterdødelighed forventes, kan
det være mere økonomisk kun at have
små sættefisk om efteråret. Selvfølgelig
kan man få små sættefisk ved at sulte
yngelen, men det er mere fordelagtigt at
begynde sent med yngelen og så fodre
den normalt end at anvende vand og arbejde
i en måned eller to mere end nødvendigt.
De små sættefisk opnås ved at
fremavle sent modne stammer.
Endvidere er dambrugerne interesserede
i, at sæsonen for strygning ikke erfor lang.
I nogle moderfiskestammer varer perioden
fra januar til april. Med henblik på
arbejdet med strygning og dets tilrette-
læggelse kan det være en fordel at fremavle
stammer med en kortere gydeperiode.
Som regel bliver avlsarbejde, for at fremme
de tre nævnte faktorer, kun udført på
hunner. Dette skyldes, at det er let at udvælge
en hun, der er moden på et givet
tidspunkt. Derimod er det vanskeligt at
udvælge de rigtige hanner, idet de kan
producere sæd gennem flere måneder.
Det vil sige, at man ikke kan afgøre om en
given han har anlæg for tidlig eller sen
modenhed. Teoretisk kunne tidligt modne
hanner udvælges som brødre til tidligt
modne hunner. Denne metode er dog ret
tidskrævende, idet den ville involvere
mærkning af de forskellige hold. I praksis
antager man, at det er muligt at sortere på
en blandet population af hanner, der er
halvandet år gamle, sent på foråret (majjuni)
idet man går ud fra, at hanner der har
sæd på dette tidspunkt, har naturligt anlæg
for sen modenhed, medens hanner
uden sæd har anlæg for normal eller tidlig
modenhed. I praksis finder man en tidlig
moden stamme af hanner, ved at udvælge
hanner der er modne omkring september.
På de ørreddambrug, der forsyner saltvandsdambrug,
udvælger man fisk der bliver
kønsmodne sent i livet. I praksis sorteres
de kommende moderfisk i deres
andet leveår, og alle de modne hanner
fjernes. I det tredje leveår er der stadig
nogle hanner, der endnu ikke er sorteret
væk. Disse hanner anvendes til at befrugte
æggene fra hunner, der først er blevet
kønsmodne i deres fjerde leveår. På
nogle dambrug, der er i besiddelse af koldt
vand om sommeren, kan man gå et skridt
videre og finde hunner, der først bliver
kønsmodne i deres femte leveår.
Det traditionelle ørredopdræt er koncentreret
om fiskestørrelser på 200-300 g.
Derfor er fisk, der vokser hurtigt til denne
størrelse, blevet udvalgt. Naturligvis kan
de største fisk i en årsklasse have opnået
en fordel af mange grunde. For at sikre sig,
at de har levet under så identiske forhold
som muligt, tager man yngel fra den sam-
30