KUNST NU! - Skoletjenesten

skoletjenesten.dk

KUNST NU! - Skoletjenesten

KUNST NU!

Copenhagen Art Festival

F o r m i d l i n g s p r o g r a m

Kunst gennem fællesskaber og fællesskaber gennem kunst!

100 gratis forløb for skoler og uddannelser!

AKTIVITETER FOR GRUPPER

Copenhagen Art Festival har sammensat et formidlingsprogram med både fokus og bredde som

tager afsæt i kunsten og i netop jeres fællesskab. Gennem aktive kunstneriske oplevelser,

erfaringer og læreprocesser henvender programmet sig til børn, unge og voksne i landets skoler,

på uddannelsessteder, arbejdspladser og i foreninger. Vi tilpasser hvert enkelt møde netop din

gruppes forudsætninger og behov. Bemærk de første 100 tilbud er gratis for skoler!

GUIDEDE BESØG

Guidet besøg på en af kunsthallerne eller på Højbro Plads

Besøg en af festivalens 5 forskellige udstillinger i kunsthallerne eller Jeppe Heins megainstallation

på Højbro Plads ILOVIT og kom tæt på kunsten og fællesskabet netop her! I bliver

mødt af en af CAFs dialogguider, som sammen med jer undersøger og udfordrer kunstens

historier, rum og virkelighed. Samtidig får I et kig ind i kunsthallens liv bag ved ’scenen’.

Dialogen tager afsæt i udstillingernes konkrete kunstværker og deltagernes oplevelser og

erfaringer i lyset af temaet fællesskab og identitet.

Guidet besøg på 2 -3 kunsthaller og Højbro Plads

Besøg 2 – 3 kunsthaller og deres udstillinger. Dette er turen for jer der gerne vil nå at få et stærkt

og farverigt indtryk af festivalens mange udtryk og fortolkninger af temaet fællesskab og

identitet hos kunstnere og kunsthaller forskellige steder i byen. Forløbet varetages af en af CAFs

dialogguider, som møder jer på den første kunsthal I aftaler at besøge og går med jer videre ud i

festivalens forskellige rum indenfor og udenfor. Vi kommer tæt på et par værker hvert sted og

diskuterer kunstens metoder, mening og mål for den enkelte og for fællesskabet med

udgangspunkt i deltagernes oplevelser undervejs. På vejen gennem byen ser vi på udvalgte

kunstprojekter i festivalen.

BYVANDRINGER OM KUNST OG KULTURHISTORIE

Kom rundt i det indre København og oplev festivalen fra gaden sammen med en af festivalens

dialogguider med enten kunst eller kulturhistorie som den særlige optik I oplever byen gennem.


I alt ca 20 kunstprojekter og værker er samlet eller finder sted i byens rum udendørs i løbet af

festivalen, med fokus på fællesskab. Samtidig er byen fuld af tegn og historier om fælleskaber,

som enten har haft betydning eller stadig er vigtige for nutidens mennesker og som knytter sig

til kulturer, bygninger og strukturer i byen.

I kan således vælge mellem to forskellige guidede ture, enten med fokus på ”kulturhistoriske

fælleskaber” eller ”kunstens fælleskaber.” Til forløbet ” kulturhistoriske fællesskaber” har CAF

inviteret Københavns Museum til at tilrettelægge en tur med vægt på de historiske fællesskaber,

mens forløbet ” kunstens fællesskaber”, vil være tilrettelagt af en dialogguide fra festivalen, og

stille skarpt på mødet mellem kunst, byrum og fællesskaber

Værkerne og stederne er mere eller mindre iøjnefaldende og afgrænsede fra byens almindelige

liv, så turene handler dels om at finde og udpege betydning i byen, både kunstværker og

politiske eller sociale ’fælleder’ - og om at afkode dem som udsagn med relevans i gadebilledet

og for deltagerne. Turene lægger op til at deltagerne bidrager aktivt og personligt til den

samlede fortælling om byens fællesskaber og vi opfordrer alle til at give deres egne erfaringer og

viden videre til gruppen. Små øvelser og dialogiske handlinger kan indgå undervejs. Turene

varierer mellem 1 – 2 timer afhængigt af inputtet fra deltagerne.

FOTOSTAFET

Led efter betydning og historier om fællesskaber med kameraer på tid og giv dine billeder af

byen til en fælles pool, som samler og udfordrer erfaringer og blikke fra dig og din gruppe. I

bliver delt i mindre grupper og skal sammen udføre en række små undersøgelser og optagelser i

byrummet med baggrund i en række emneord, der frigives med bestemte tidsintervaller.

Emneordene kan fx være konflikt, magt, samarbejde, lighed, struktur, rummelighed, håb,

dilemmaer eller nationalfølelse. Grupperne samles til slut, præsenterer deres billeder og battler

herefter med deres bedste visuelle bud og bidrag til en samlet mosaik af billederne på CAFs

planke’værk’ alias Byens Hegn på Rådhuspladsen – en mosaik som vokser og udvikler sig i løbet

af festivalen. Stafetguide: fotograf Lone Eriksen. CAF stiller kameraer til rådighed. Mødested:

Nikolaj Kunsthal.

KUNSTNERDREVNE SITUATIONSSPECIFIKKE WORKSHOPS

Mød og del din viden og dine erfaringer lokalt eller i festivalens workshop-lab i Nikolaj Kunsthal.

Her er chancen for at blive direkte involveret i en kunstnerisk skabende læreproces, med en af

festivalens professionelle kunstnere med ekspertise i sociale relationer og offentlige rum. CAF

har engageret 5 af Danmarks dygtigste kunstnere til at udvikle et særligt ’hands on’ skabende og

deltagerbaseret forløb, som tager afsæt i en konkret kunstnerisk ide og et greb eller en

problematik som udfordrer ideen om fællesskaber. Workshops’ne vil være baseret på

kunstnernes praksis og individuelle arbejdsform. Via handlinger, situationer, sprog og materialer

vil hver workshop skabe rammen om en helt unik oplevelse og kunstnerisk erfaring for

deltagerne.

De 5 kunstnere er Berit Nørgaard, Camilla Berner, Karoline H. Larsen, Anja Franke og Marie

Kølbæk Iversen.


Anja Franke arrangerer TEABAR WASTE SERVICE, en gadebaseret tesalon eller teashop med

indsamling af gammelt porcelæn, genbrug og produktion af det globale te-stel WASTE,

tebrygning og kollektiv tedrikning. Workshoppen foregår i Nikolaj Kunsthals workshop-lab.

Berit Nørgaard tilbyder I AM YOURS – et mobilt værksted, der producerer indbundne unika

notesbøger som deltagerne dels kan give væk og tilegne en fremmed på gaden de ønsker at

glæde og dels kan tage med sig og føre deres egne optegnelser over gavmilde og tillidsfulde

handlinger i. Workshoppen kan både bookes i ramme af festivalen i Nikolaj Kunsthals workshoplab

eller lokalt.

Marie Kølbæk Iversen er vært for LEKTURE - studiekredse om smagsfællesskaber, hvor den mest

hardcore kunstfilosofi tilegnes hver enkelt deltager i intime og helt ufiltrerede

oplæsningsseancer, som udfolder kunsten og tanker om kunst helt tæt på og giver de sværeste

ord liv og betydning i munden og øret på deltagerne. Seancerne filmes og klippes sammen til en

film der vil blive vist offentligt i slutningen af efteråret. Workshoppen kan både bookes i

festivalens workshop-lab i Nikolaj Kunsthal eller lokalt.

Camilla Berner tilbyder i CUT THE GRASS – hjælp til fælles anlægspleje i en workshop, der foregår

lokalt hos deltagerne i deres skolegård, på arbejdspladsens eller i foreningens klubhus. Her

bliver havearbejdet og de lokale arter et billede på til en ny social struktur mellem deltagerne

der sammen får bevidsthed om og ansvar for de planter der vokser netop her i deres miljø.

Karoline H. Larsen tilbyder en tivoliseret fitnesstime FIT FOR FUN, hvor den skæggede dame,

transvestitten, gøgleren og Harlekin omsættes til skikkelser med hver deres positur og

bevægelsesmønster - inkarneret af mennesker af kød og blod, der samtidig med

markedsspøgen får sved på panden og omsat dagens kalorier til muskler og bedre

præstationsevne. Hvad de skal præstere bedre finder de måske ud af sammen i løbet af

instruktionen som varetages af kunstneren og elever fra Akademiet For Utæmmet

Kreativitet/performere fra Borderline Circus. Workshoppen kan bookes lokalt eller i festivalens

workshop-lab i Nikolaj Kunsthal.

AMBASSADØRMØDER

Mød festivalens elev-ambassadører og hør deres fortællinger om kunst, fællesskaber og

festivalen og deres egne bidrag og indflydelse. Vi ser på konkrete værker og dokumentationer af

de processer som ambassadørerne har samarbejdet med CAFs professionelle kunstnere om i

festivalens ambassadørprogram og udstilling i Nikolaj Kunsthal og på Byens Hegn. Kan

arrangeres alene eller i kombination med andre forløb.

SPRECIAL TREAT ARRANGEMENTER

10 Guidede Luksus Kunstvandringer under Copenhagen Art Festival fra 24. august – 2.

september 2012.

Camilla Rohde Madsen fra Nammagorium udvælger og fortæller om nogle af de mange

spændende kunstværker som præsenteres under Copenhagen Art Festival, som f.eks. Jeppe

Heins kæmpe Tivoli installation på Højbro Plads.

Indenfor i kunsthallerne lukker turen op for alt fra Rejane Cantonis & Leonardo Crescentis

skinnende og interaktive gulvskulptur, der bogstaveligt talt bringer beskueren på gyngende


grund til en farvestrålende eksplosion af flag fra 54 afrikanske nationer i Pascale Marthine Tayous

installation eller Kartazyna Kozyras groteske og gådefulde genfortælling af brødrene Grimms

klassiske eventyr Snehvide.

Turen varer 2 timer, og prisen inkluderer udover den guidede tur, et armbånd som giver adgang

til de fem kunsthaller under hele festivalen, samt kupon til et glas vin & en sandwich på en af de

tre cafeer, som er tilknyttet kunsthallerne Gl Strand, Nikolaj Kunsthal eller Kunsthal

Charlottenborg. Kr. 250 per person. Kontakt cam@nammagorium.com for tilmelding.

Mødested: Storkespringvandet på Amagertorv.

Fredag 24. august kl 17

Lørdag 24. august kl 12

Søndag 25. august kl 12

Mandag 26. august kl 12

Tirdag 27. august kl 12

Onsdag 28. august kl 17

Torsdag 29. august kl 17

Fredag 3o. august kl 17

Lørdag 31. August kl 12

Søndag 1. September kl 12

Mandag 2. September kl 12

Særbesøg med kunstguide, vin/kaffe og kage på en af de 5 kunsthaller

Forkæl jer selv med et komfortabelt og anderledes besøg på en af de 5 kunsthaller i enestående

og historiske omgivelser. Vælg den kunsthal I helst vil besøge – alle byder på deres egen unikke

fortælling om hvordan kunsten flyttede ind i netop deres hus. Oplev her en af festivalens

udstillinger af tankevækkende og overraskende kunstneriske bud på de fælleskaber, tendenser

og ideer, der præger vores tid. Jeres guide fortæller levende om udstillingen og samtidig får I et

eksklusivt kig ind i kunsthallens liv bag ved ’scenen’. I nyder et glas vin eller en kop kaffe med

kage til slut.

BOOKING

Ring eller skriv til CAF og book et forløb, der passer netop dig og den gruppe du gerne vil

deltage med. Max 30 personer kan deltage i en gruppe.

E-mail: booking@cph-artfestival.org

Telefon nummer: 26 11 89 95

Bookingen er åben for telefonisk henvendelse mandage, torsdage og fredage klokken 12 – 15 fra

den 6. august 2012.

ENTRE

Copenhagen Art Festival tilbyder gratis entre på kunsthallerne for alle børn og unge under 18 år,

som besøger festivalen med deres skole eller uddannelse. Børn og unge på egen hånd har gratis

entre indtil 16 år. For alle andre grupper over 10 personer giver festivalen 20 % rabat på entreen.


En allround billet, som giver adgang til alle kunsthallerne i hele festivalperioden, koster 100

kroner og således 80 med grupperabat. For adgang til kun én kunsthal betales lokale takster.

PRISER OG VARIGHED

Festivalen tilbyder de første 100 forløb gratis til skoler og uddannelsessteder! Vælg selv fra

programmet hvilket forløb, der passer Jer bedst. Ring eller mail og book med det samme.

Guidet besøg på en kunsthal eller Højbro Plads

Pris: 400 kr.

Varighed: 1,5 time

Guidet besøg på 2 – 3 kunsthaller og Højbro Plads

Pris: 750 kr.

Varighed: 2,5 time

Byvandringer – Byvandringer om kunst og kulturhistorie

Pris: 1000 kr.

Varighed: 1 - 2 timer

Fotostafet

Pris: 1000 kr.

Varighed: 2 - 3 timer

Kunstnerdrevne situationsspecifikke workshops

Pris: 1500 kr.

Varighed: 2 – 3 timer

Ambassadørmøder

Pris: 400 kr.

Varighed: 1 – 1,5 time

Special Treat arrangementer

Kunstvandring med Camilla Rohde fra Nammagorium

Pris 250 kr. pr person

Varighed: 2 timer

Bemærk! - bookes direkte hos Nammagorium: cam@nammagorium.com

Særbesøg i én kunsthal

Pris: 1000 kr.

Varighed: 1,5 – 2 timer

Bookes hos CAF – se ovenfor

GRATIS RESSOURCER OG MATERIALER

Festivalen producerer et trykt undervisningsmateriale, som henvender sig til

ungdomsuddannelserne og alle med interesse for at undersøge festivalens kunst. Materialet vil


via kortere artikler med relevant baggrundsviden om kunstnere, udvalgte værker og forskellige

tværfaglige blikke på fællesskaber og samtidskunst give redskaber til eksperimenterende og

nærgående erfaringer og analyser af konkrete kunstoplevelser i festivalen. Socialt og

intellektuelt stimulerende oplæg til diskussion veksler med både praktiske og teoretiske opgaver

som alle er designet til målgruppen. Materialet er gratis og kan benyttes i sammenhæng med et

af festivalens guidede forløb for grupper eller et festivalbesøg på egen hånd.

Andre gratis ressourcer som er til rådighed under festivalen

Videointerviews med alle festivalens kunstnere

Dialogkort med lege og opgaver for familier og andre festivalbesøgende

Bykort med afmærkninger af alle festivalens kunstnere, kunstværker, kunsthaller og øvrige

brændpunkter inde og ude.

Web-app og QR-koder med lyd, film- og tekstformidling af kunstnere, kuratorer og unge om

udvalgte værker og steder i festivalen

Programavis med levende og tilgængelig information om alle festivalens kunstnere, aktiviteter,

events, steder og programmer

Folder om alle formidlingstilbud i KUNST NU! programmet

Lærerseminar den 30. august

Alle oplysninger er med forbehold for ændringer!

More magazines by this user
Similar magazines