"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet

skoletjenesten.dk

"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet

alderens mennesker utroligt gode til

at rejse sig og finde et livsmod på

trods af ulykkerne. Det hang bl.a.

sammen med, at tilværelsen i forvejen

var så usikker. Der havde været

andre epidemier end pesten og

mange andre muligheder for brat

død. Ingen kunne lulle sig ind i en

overbevisning om at være i sikkerhed,

så chokket over omskifteligheden

var mindre, end den ville være i

Danmark år 1999. Det er dog kun

den ene side af sagen. Den anden er,

at datidens mennesker ikke følte sig

hjælpeløst overladt til sig selv i sygdom

og fare. Kirken var altid nær og

kunne tilbyde Guds assistance i

næsten alle livets forhold. Sygdomme

blev i almindelighed ikke anset for

at være selvforskyldte, og det var en

god og kristen gerning at hjælpe

syge og nødstedte – ligesom det ikke

var en nedværdigelse at tage imod

hjælpen. Der var mulighed for en

vis lægehjælp i klostre og i byernes

plejestiftelser, men hertil kom som

en lige så naturlig del muligheden

for mirakuløs hjælp ved helgeners

mellemkomst. Og hvis der ikke var

hjælp at få på jorden, var der i al

fald mulighed for at opnå det, der

var vigtigere: sjælens frelse. Bevidstheden

om det gav en tryghed, som

er ganske anderledes end nutidens,

men behøver ikke at stå tilbage for

den, moderne danskere føler i en

verden af sygesikringskort og ulykkesforsikringer.

livets hjul

I middelalderens billedverden

kunne livets gang afbildes som et

hjul, der langsomt og ubønhørligt

drejede fra fødsel til død. Ofte vises

på et og samme billede en konge,

der først drejer med hjulet op, mens

han siger »Jeg vil regere«. Så troner

han øverst på hjulet: »Jeg regerer«,

men hjulet drejer, og den aldrende

konge drejer hovedkuls med »Jeg

har regeret«. Til sidst ligger han grå

og død under hjulet: »Jeg er uden

kongedømme«. Livet og al verdens

herlighed var undergivet den

samme vækst, blomstring, henvisnen

og død, som var velkendt fra

naturens store årlige cirkelbevægelse

i skov og på mark. Men efter vinter

kommer jo vår. Og middelalderkirken

kunne fortælle, at når det enkelte

menneskes livshjul havde drejet

sin runde, var alt ikke slut hermed.

Som den eneste magt stod

Gud uden for tiden. For den, der

troede på ham og angrede sine synder,

var der både hjælp og tilgivelse

at få her på jorden, og til sin tid udsigten

til evigt liv i Himmelborgens

herlighed.

Livshjulet drejer.

Kalkmaleri i

Birkerød kirke

o. 1325-50

5

More magazines by this user
Similar magazines