dÃ¸den i europÃ¦isk kulturhistorie en vandring - Skoletjenesten

More documents

Recommendations

Info

sættelse, og den overdrevne, romantiske forestilling om døden blev hurtigt udsat for kritik fra tidens "tænkere". Kritikken betød naturligvis ikke, at mennesker fra den ene dag til den anden ændrede holdninger og stil, men at man langsomt i løbet af 1800- tallet blev mindre pralende. Enkelhed blev en dyd, da rigdom ikke nødvendigvis udgjorde et fortrin hos Vor Herre. Det enkelte menneske skulle være ansvarlig over for sit eget liv og sin egen skæbne. Individet fik en samvittighed, der ikke kunne udstilles offentligt. Det betød, at etiske spørgsmål om godt og ondt blev et indre personligt anliggende, som var uafhængigt af andre menneskersog institutioners vurdering; man blev sin egen moralske vogter. Den nye måde at forholde sig til livets afslutning på, som åbenlyst blev almindelig i slutningen af 1800 tallet, var naturligvis ikke kun forårsaget af kritiske røster. Andre store samfundsændringer havde været medvirkende til, at mennesker fik en helt ny forestillingsverden. DEN OMVENDTE DØD Døden bliver derfor fra dette tidspunkt mere Den omvendte død. punkt blevet så god som aldrig Folkesundheden var på dette tids- Industrialiseringen i løbet af før. Børnedødeligheden var meget 1800- tallet havde blandt andet lille og menneskers gennemsnitlige levealder meget lang. Man forårsaget, at tusindvis af mennesker forlod landbruget og rejste til levede simpelt hen længere, og byerne som arbejdskraft for industrien, og at denne befolknings- et hospital, når tiden var inde. det blev mest almindeligt at dø på vækst for Københavns vedkommende medførte, at Brokvarterer- havde i 1880´erne overtaget kir- Kommunernes begravelsesvæsen ne hurtigt blev opført. kernes administration af begravelser, og ligbrænding var blevet En ny familieform, – som den vi kender i dag med far, mor og indført omkring århundredeskiftet. børn, så dagens lys, og den betød, at man i mange tilfælde boede Døden var kommet på afstand i langt fra den øvrige familie. menneskers dagligdag. Det vil helt bogstaveligt sige, at det blev Vi befinder os nu langt fra Robin en sjældenhed at se døende eller Hood-tiden – hele 700 år – og vi afdøde mennesker. begynder rent faktisk at kunne Døden bliver derfor fra dette tidspunkt mere mystisk, og alt, hvad sætte navne og billeder på tiden og de mennesker, vi nu skal tale der er mystisk, forekommer ubehageligt og appellerer til for- om. Det er omkring det tidspunkt, trængninger. Vi har ikke lyst til at hvor vores oldeforældre – i dette tænke på døden. tilfælde børnenes – bliver født i Mennesket var på godt og ondt begyndelsen af 1900- tallet. blevet sin egen moralske vogter, og den enkelhed, man søgte, kom 8
i praksis til udtryk i en mere og mere anonym form, hvilket vil sige et ønske om ikke at gøre sig bemærket. Flere og flere mennesker valgte i forbindelse med egen død en begravelse som ukendt på kirkegårdenes fællesareal eller et mindre urnegravsted. Sorgen for de efterladte blev ligeledes anonym. Det blev i mere og mere udtalt grad pinligt at vise sine følelser offentligt. Følelser holdt man for sig selv, og forventningen fra det øvrige samfund appellerede til, at man udadtil opførte sig normalt få dage efter et dødsfald. Man gik på arbejde eller i skole igen. At være sin egen moralske vogter fik også en mere direkte psykologisk og følelsesmæssig betydning for vores forestilling om døden. Troen på Vor Herre eller ej blev en privat sag, og forestillingen om Dommedag var ikke mere en udvisket størrelse som i guldalderen, men på det nærmeste et fænomen, der blot indgik i sproget som anvendeligt for en kø-situation. Hvem har ikke prøvet at vente i en kø til Dommedag? Hvad mener man med det? Menneskets ubehag ved tanken om døden handlede altså ikke mere om en "hinsides" forestilling – om opstandelse eller ej – men derimod om en meget jordisk situation. Ubehaget opstod, fordi mennesket begyndte at frygte tanken om tiden før døden. Man var blevet så ansvarlig for sit eget liv, at man næsten også følte sig ansvarlig for sin egen dødelighed som menneske. Svækkelse blev ens egen skyld, det var fordi, man havde levet forkert. Tanken om døden og svagheden blev så ubehagelig, at man hverken ville tænke på den eller tale om den. Man gemte den meget langt væk. I løbet af 1980´erne – og vi nærmer os nutid – begyndte man langsomt at se ubehaget og vores "gemmesteder" i øjnene. Det gør vi stadig, og de ændringer, der sker lige nu, er derfor værd at tale om i nutid. Vi er helt konkret begyndt at tale om ældre og døende menneskers vilkår. Vi er også så småt begyndt at ændre vores begravelsespraksis. Mange ønsker fortsat at blive begravet som ukendt på et fællesareal, men antallet af små urnegravsteder er stigende, tillige med antallet af kistebegravelser. Vi vil også gerne som efterladte have lov til at sørge over en afdød på en måde, der er mere "menneskelig" og synlig på alle niveauer. Vi vil i det hele taget gerne genopdage døden på en ærlig måde, og vi vil gerne tale om den. Dertil har vi brug for hinanden. Jeg vil efterfølgende foreslå en vandring på Assistens Kirkegård, hvor det både vil være muligt at aflæse kulturhistorien i praksis og opleve og tage stilling til den gravkultur, som finder sted her og nu. 9
Page 1 and 2: DØDEN I EUROPÆISK KULTURHISTORIE
Page 3 and 4: Kulturhistorie har fra begyndelsen
Page 5 and 6: dette tidlige tidspunkt. Man havde
Page 7: DEN ANDENS DØD Menneskers holdning
Page 11 and 12: sagt af inskriptionen på det opsl
Page 13 and 14: hed med det museale afsnit at bevar
Page 15 and 16: spor og følge Lokalkirkegårdens m

dÃ¸den i europÃ¦isk kulturhistorie en vandring - Skoletjenesten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?