INDHOLD - Farlige Forbindelser - Skoletjenesten

farligeforbindelser.skoletjenesten.dk

INDHOLD - Farlige Forbindelser - Skoletjenesten

INDHOLD

Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Truslen fra Barbariet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Danmark og kampen mod de nordafrikanske sørøvere

Kulturmøder og indvandring til en marginal verdensstad. . . . . . . 14

Mennesker strømmer til København

Forførende farlige forbindelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Om seksualitet og moral

Furier og føjelige fruer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Nye kvinderoller og -idealer

Carl von Linné og menneskeaben. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Naturen sættes i system

En moderne naturforsker i Det Lykkelige Arabien. . . . . . . . . . . . . . 36

Om videnskabelig nysgerrighed og store opdagelser

Guds vredes riis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Pest og statsmagt

Magtens iscenesættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Den enevældige danske kongemagt

Trykkefrækheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Eksperimenter med ytringsfrihed

Teselskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Handel binder verden sammen

Det teknologiske kapløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Den hemmelige kanonfabrik

Store ambitioner på fallittens rand

Industrispionage med kongelig tilladelse

Verdenskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Kilder, opgaver og undervisningsforløb:

www.farligeforbindelser.skoletjenesten.dk


FARLIGE

FORBINDELSER

Se kort

side 78-79

● ● ● På overfladen ser alting fredeligt og ordentligt ud. Når kærren skrumler over

Valby Bakke i det støvede solskin med bønder på vej til byen, rejser hovedstaden sig i

den flimrende sommerhorisont. Funklende spir og gyldne marker giver et fredfyldt billede

af 1700-talsbyen, hvorfra Helstaten Danmark bliver regeret. Selvom byen er lille, er Helstaten

Danmark stor. Den strækker sig fra Holsten i det nuværende Tyskland til det nordlige

Norge samt Grønland, Island og Færøerne og til kolonierne i troperne med Trankebar

i Indien, De vestindiske øer i Caribien og de danske besiddelser på Guldkysten i Afrika.

Læs mere i

„Magtens

iscenesættelse“

side 50

Læs mere

i „Furier og

føjelige fruer“

side 28

Læs mere i

„Kulturmøder og

indvandring til en

marginal verdensstad“

side 14

I 1700-tallet er Danmark et kongerige, hvor alle kender deres plads i samfundet. Øverst

i hierarkiet er den enevældige konge af Guds nåde, som omgiver sig med pompøse magtritualer.

I princippet er alle andre i samfundet ligestillet, men i praksis forholder det sig

dog ganske anderledes. Befolkningen er opdelt i stænder, og der er stor forskel på stændernes

rettigheder og muligheder. Efter kongen kommer hans nærmeste slægt, grever

og baroner og efter dem adelige embedsmænd, den gamle arveadel, gejstlige og borgere.

Nederst i hierarkiet kommer håndværkere, bønder og tjenestefolk, mens fattige og

hjemløse er helt uden for stand og uden rettigheder. Det samme gælder kvinderne, som

i mange rige familier ender som idealiserede nipsfigurer.

Det er de færreste bønder, som ejer deres egen jord og bolig, og da Stavnsbåndet i 1733

bliver indført, mister de også retten til at forlade egnen, hvor de bor. Godsejeren ved,

hvor han har sine folk – og der er mange af dem, for 80 % af befolkningen bor på landet.

For dem er årstidernes skiften og livets faste gang med fødsel, bryllup og begravelse

rammen om livet. Præster forkynder Guds ord, men er samtidig kongens øjne og ører

ude i landets sogne, hvor han møjsommeligt fører regnskab med, hvor mange der bliver

døbt og begravet. I byerne bor håndværkerne og borgerne, både danske og udenlandske.

Det giver eksotiske islæt når en sort tjenestepige går tur i Kongens Have og rav i gaden

når driftige jødiske købmænd bliver diskrimineret.

Læs mere i

„Teselskabet“

side 62

Sidste halvdel af 1700-tallet er en rolig tid for Danmark. Landet er ikke i krig, men neutralt,

hvilket giver optimale muligheder for internationale handelsforbindelser. Mens englænderne

blokerer for nederlandske og franske handelsskibe, sejler de danske uhindret forbi.

Og der er nok at sejle efter, for uden for landets grænser er der utallige fristelser – eksoti-

4


ske varer som te, chokolade og kulørte papegøjer kan pludselig findes i finere danske stuer.

Det giver status at omgive sig med møbler og porcelæn fra Kina, iklæde sig silke eller servere

lemonade eller kaffe. Handlen med udlandet kan indbringe enorme summer, men

den er bestemt ikke uden farer – skibet kan forlise eller blive bytte for barbariske sørøvere,

og handlen er derfor nødvendig at beskytte, nogle gange på drabelig og risikabel vis.

Læs mere i

„Truslen fra

Barbariet“

side 6

I såvel Europa som Danmark opstår der i 1700-tallet en ny og voldsom interesse for naturvidenskab.

Denne interesse hænger nøje sammen med tidens rationalistiske tanker,

hvor fornuften kommer i centrum, og den verdslige verden i stigende grad bliver adskilt

fra den guddommelige. Man nærer et brændende ønske om at få kontrol over naturen,

over egen tilværelse og over samfundet. Videnskaben er en vej til at tiltvinge sig magt og

aflure naturen dens hemmeligheder. I oplysningstidens ånd skal verden i bogstavelig forstand

indsamles, dokumenteres, kategoriseres og beskrives i sin mangfoldighed. Det er

dog ikke kun gennem opdagelsesrejser og handel, at Danmark møder verden. Teknologien

kører på højtryk, og dampmaskiner, kanonfabrikker og andre nye tendenser kommer

til landet – nogen gange via industrispioner, der sniger sig til oplysninger, der kan

gavne Danmark. At spion- og industrieventyrene ofte ender grueligt galt, er en anden sag.

Det er let at få øje på de mange fordele, som kontakten med udlandet bibringer. Men

landet oplever også bagsiden af medaljen af den store kontakt med omverdenen, da den

dødbringende pest raser i sommeren 1711.

Kradser man lidt i overfladen, står det hurtigt klart, at ikke alt er så roligt og ordentligt i

kongeriget Danmark, som det umiddelbart kunne se ud på en doven og varm sommerdag.

For 1700-tallet er også gennemsyret af magt, gossip og grådighed. Tiden er fuld af

farlige forbindelser og fatale flirterier, der bliver indgået i mørke saloner, ved røgfyldte

handelsborde, bag svirrende vifter og under pudrede parykker. Meget er i gærde, og under

overfladen lurer farer, oprør og fristelser i samfundet selv. Selvom borgerne både politisk

og socialt står over bønderne, har de samfundsmæssigt ikke meget at skulle have

sagt, til trods for at nogle af dem er meget velhavende. Den fastlåste samfundsorden og

begrænsede ytringsfrihed kommer til debat, og internt i det danske samfund arbejder reformvenlige

kræfter inspireret af de nye politiske, filosofiske og ideologiske vinde, som

blæser over Europa. Det er i 1700-tallet, at kimen til vores demokratiske samfund bliver

lagt, og væsentlige debatter om ytringsfrihed, demokrati og ligestilling bliver ført.

I 1700-tallet møder Danmark for alvor verden. Alle, rig som fattig, bliver i et eller andet

omfang udsat for kontakt med omverdenen i form af nye varer, vaner, tanker og opdagelser.

De fremmede, fristende og farlige forbindelser er allestedsnærværende: Når øjnene

slår smut, når spioner lusker rundt, når tænderne bliver sat i et saftfyldt stykke appelsin,

når den sorte tjenestepige serverer teen, og når rotterne piler gennem de pestfyldte

gader. Antologien her tager et kig ind bag periodens pæne facade. Så lad dig friste,

og bliv forført tilbage til 1700-tallet og til dengang, Danmark mødte verden.

Læs mere i

„Carl von Linné og

menneskeaben“

side 34

Læs mere i

„En moderne naturforsker

i Det lykkelige

Arabien” side 36

Læs mere i

„Det teknologiske

kapløb“ side 70

Læs

mere i

„Guds vredes riis“

side 44

Læs mere

i „Forførende

farlige forbindelser”

side 22

Læs mere i

„Trykkefrækheden“

side 56

God læselyst!

5

More magazines by this user
Similar magazines