INDHOLD - Farlige Forbindelser - Skoletjenesten

INDHOLD
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Truslen fra Barbariet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Danmark og kampen mod de nordafrikanske sørøvere
Kulturmøder og indvandring til en marginal verdensstad. . . . . . . 14
Mennesker strømmer til København
Forførende farlige forbindelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Om seksualitet og moral
Furier og føjelige fruer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Nye kvinderoller og -idealer
Carl von Linné og menneskeaben. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Naturen sættes i system
En moderne naturforsker i Det Lykkelige Arabien. . . . . . . . . . . . . . 36
Om videnskabelig nysgerrighed og store opdagelser
Guds vredes riis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Pest og statsmagt
Magtens iscenesættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Den enevældige danske kongemagt
Trykkefrækheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Eksperimenter med ytringsfrihed
Teselskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Handel binder verden sammen
Det teknologiske kapløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Den hemmelige kanonfabrik
Store ambitioner på fallittens rand
Industrispionage med kongelig tilladelse
Verdenskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Kilder, opgaver og undervisningsforløb:
www.farligeforbindelser.skoletjenesten.dk

FARLIGE
FORBINDELSER
Se kort
side 78-79
● ● ● På overfladen ser alting fredeligt og ordentligt ud. Når kærren skrumler over
Valby Bakke i det støvede solskin med bønder på vej til byen, rejser hovedstaden sig i
den flimrende sommerhorisont. Funklende spir og gyldne marker giver et fredfyldt billede
af 1700-talsbyen, hvorfra Helstaten Danmark bliver regeret. Selvom byen er lille, er Helstaten
Danmark stor. Den strækker sig fra Holsten i det nuværende Tyskland til det nordlige
Norge samt Grønland, Island og Færøerne og til kolonierne i troperne med Trankebar
i Indien, De vestindiske øer i Caribien og de danske besiddelser på Guldkysten i Afrika.
Læs mere i
„Magtens
iscenesættelse“
side 50
Læs mere
i „Furier og
føjelige fruer“
side 28
Læs mere i
„Kulturmøder og
indvandring til en
marginal verdensstad“
side 14
I 1700-tallet er Danmark et kongerige, hvor alle kender deres plads i samfundet. Øverst
i hierarkiet er den enevældige konge af Guds nåde, som omgiver sig med pompøse magtritualer.
I princippet er alle andre i samfundet ligestillet, men i praksis forholder det sig
dog ganske anderledes. Befolkningen er opdelt i stænder, og der er stor forskel på stændernes
rettigheder og muligheder. Efter kongen kommer hans nærmeste slægt, grever
og baroner og efter dem adelige embedsmænd, den gamle arveadel, gejstlige og borgere.
Nederst i hierarkiet kommer håndværkere, bønder og tjenestefolk, mens fattige og
hjemløse er helt uden for stand og uden rettigheder. Det samme gælder kvinderne, som
i mange rige familier ender som idealiserede nipsfigurer.
Det er de færreste bønder, som ejer deres egen jord og bolig, og da Stavnsbåndet i 1733
bliver indført, mister de også retten til at forlade egnen, hvor de bor. Godsejeren ved,
hvor han har sine folk – og der er mange af dem, for 80 % af befolkningen bor på landet.
For dem er årstidernes skiften og livets faste gang med fødsel, bryllup og begravelse
rammen om livet. Præster forkynder Guds ord, men er samtidig kongens øjne og ører
ude i landets sogne, hvor han møjsommeligt fører regnskab med, hvor mange der bliver
døbt og begravet. I byerne bor håndværkerne og borgerne, både danske og udenlandske.
Det giver eksotiske islæt når en sort tjenestepige går tur i Kongens Have og rav i gaden
når driftige jødiske købmænd bliver diskrimineret.
Læs mere i
„Teselskabet“
side 62
Sidste halvdel af 1700-tallet er en rolig tid for Danmark. Landet er ikke i krig, men neutralt,
hvilket giver optimale muligheder for internationale handelsforbindelser. Mens englænderne
blokerer for nederlandske og franske handelsskibe, sejler de danske uhindret forbi.
Og der er nok at sejle efter, for uden for landets grænser er der utallige fristelser – eksoti-
4

ske varer som te, chokolade og kulørte papegøjer kan pludselig findes i finere danske stuer.
Det giver status at omgive sig med møbler og porcelæn fra Kina, iklæde sig silke eller servere
lemonade eller kaffe. Handlen med udlandet kan indbringe enorme summer, men
den er bestemt ikke uden farer – skibet kan forlise eller blive bytte for barbariske sørøvere,
og handlen er derfor nødvendig at beskytte, nogle gange på drabelig og risikabel vis.
Læs mere i
„Truslen fra
Barbariet“
side 6
I såvel Europa som Danmark opstår der i 1700-tallet en ny og voldsom interesse for naturvidenskab.
Denne interesse hænger nøje sammen med tidens rationalistiske tanker,
hvor fornuften kommer i centrum, og den verdslige verden i stigende grad bliver adskilt
fra den guddommelige. Man nærer et brændende ønske om at få kontrol over naturen,
over egen tilværelse og over samfundet. Videnskaben er en vej til at tiltvinge sig magt og
aflure naturen dens hemmeligheder. I oplysningstidens ånd skal verden i bogstavelig forstand
indsamles, dokumenteres, kategoriseres og beskrives i sin mangfoldighed. Det er
dog ikke kun gennem opdagelsesrejser og handel, at Danmark møder verden. Teknologien
kører på højtryk, og dampmaskiner, kanonfabrikker og andre nye tendenser kommer
til landet – nogen gange via industrispioner, der sniger sig til oplysninger, der kan
gavne Danmark. At spion- og industrieventyrene ofte ender grueligt galt, er en anden sag.
Det er let at få øje på de mange fordele, som kontakten med udlandet bibringer. Men
landet oplever også bagsiden af medaljen af den store kontakt med omverdenen, da den
dødbringende pest raser i sommeren 1711.
Kradser man lidt i overfladen, står det hurtigt klart, at ikke alt er så roligt og ordentligt i
kongeriget Danmark, som det umiddelbart kunne se ud på en doven og varm sommerdag.
For 1700-tallet er også gennemsyret af magt, gossip og grådighed. Tiden er fuld af
farlige forbindelser og fatale flirterier, der bliver indgået i mørke saloner, ved røgfyldte
handelsborde, bag svirrende vifter og under pudrede parykker. Meget er i gærde, og under
overfladen lurer farer, oprør og fristelser i samfundet selv. Selvom borgerne både politisk
og socialt står over bønderne, har de samfundsmæssigt ikke meget at skulle have
sagt, til trods for at nogle af dem er meget velhavende. Den fastlåste samfundsorden og
begrænsede ytringsfrihed kommer til debat, og internt i det danske samfund arbejder reformvenlige
kræfter inspireret af de nye politiske, filosofiske og ideologiske vinde, som
blæser over Europa. Det er i 1700-tallet, at kimen til vores demokratiske samfund bliver
lagt, og væsentlige debatter om ytringsfrihed, demokrati og ligestilling bliver ført.
I 1700-tallet møder Danmark for alvor verden. Alle, rig som fattig, bliver i et eller andet
omfang udsat for kontakt med omverdenen i form af nye varer, vaner, tanker og opdagelser.
De fremmede, fristende og farlige forbindelser er allestedsnærværende: Når øjnene
slår smut, når spioner lusker rundt, når tænderne bliver sat i et saftfyldt stykke appelsin,
når den sorte tjenestepige serverer teen, og når rotterne piler gennem de pestfyldte
gader. Antologien her tager et kig ind bag periodens pæne facade. Så lad dig friste,
og bliv forført tilbage til 1700-tallet og til dengang, Danmark mødte verden.
Læs mere i
„Carl von Linné og
menneskeaben“
side 34
Læs mere i
„En moderne naturforsker
i Det lykkelige
Arabien” side 36
Læs mere i
„Det teknologiske
kapløb“ side 70
Læs
mere i
„Guds vredes riis“
side 44
Læs mere
i „Forførende
farlige forbindelser”
side 22
Læs mere i
„Trykkefrækheden“
side 56
God læselyst!
5