KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

2O1O 

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER 

UDGIvET Af REALEA

2O1O 

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

OM REALEA 

FORORD 

REALEA A/S – EJENDOMSSELSKABET FOR UDVIKLING OG BEVARING 

REALEA UDVIKLER NYBYGGERI 

REALEA BEVARER UMISTELIGE EJENDOMME 

REALEA SIKRER SINE EJENDOMME ET FREMTIDIGT BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 

REALEA VISER NYE VEJE 

Realea er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania. 

Realeas formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i Oluf Bagers 

Mødrene Gård i Odense og har 19 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi 

og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realea screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt. 

2010 blev et år med øget fokus på bæredygtighed 

for Realea. Et udfordrende år, hvor eksperimenterende 

nybyggeri ikke bare kom til at stå højt på 

Realeas egen dagsorden, men i høj grad også var 

med til at sætte den. Og med afslutningen af flere 

projekter blev det også et år, hvor der blev åbnet 

adskillige døre over hele landet. For de mange interesserede, 

der i årets løb tog imod Realeas tilbud 

om at kigge indenfor i nogle af ejendommene, bød 

2010 på et væld af oplevelser. 

I starten af det nye år kunne vi lægge den første 

sten til færdiggørelsen af det imponerende anlæg 

omkring Marmorkirken. I foråret bød vi velkommen 

på Hindsgavl Slot, hvor vi kunne åbne dørene til 

endnu en værelsesfløj og samtidig indvie halvøens 

nye dyrepark. Henover sommeren kunne vi fejre 

afslutningen på to års omfattende restaurering og 

byde indenfor i Bindesbølls Rådhus 

i Thisted og blot en måned 

senere i Rosenhuset i København, 

hvor en tre år lang restaureringsproces 

af et af landets få 

gennemførte og bevarede eksempler 

på stilen skønvirke blev 

afsluttet. 

I sensommeren kunne vi slå dørene op i Tilst, 

hvor resultaterne af et to-årigt projekt med energirenovering 

af danskernes yndlingsbolig, parcelhuset, 

efterviste, at det kan betale sig at gøre noget 

ved de eksisterende huses energiforbrug. Endelig 

kunne vi afslutte året med at lægge den sidste brik 

i en 260 år gammel plan for Frederiksstaden med 

opførelsen og indvielsen af ”Tietgens Ærgrelse” ved 

Marmorkirken. Men året bød også på igangsættelsen 

af en række nye projekter, der både bevarer og 

udvikler dansk byggeri. Med projektet ’Tangtage på 

Læsø’ vil vi vise fremtiden for tang som et bæredygtigt 

byggemateriale i eksperimenterende nybyggeri 

og sikre overlevelse for øens flere hundrede år 

gamle byggeskik. Med købet af et statshusmandsbrug 

nær Haderslev vil vi vise vejen for, hvordan 

man fremtidssikrer denne bygningstype ved at 

balancere kulturarv og moderne krav til komfort. 

Med projektet BOLIG+ langs havnefronten i 

Aalborg opføres Danmarks første aktivt energiproducerende, 

energineutrale etageboligbyggeri. 

Og endelig vil vi med opførelse af Europas største 

fuldautomatiske parkeringsanlæg som en del af 

projektet ”Urban Media Space Aarhus” vise vejen 

for fremtidens storbyparkering og sætte nye standarder 

for brugervenlighed, arkitektonisk kvalitet 

og rationel pladsanvendelse. 

I 2011 skifter Realea navn til 

Realdania Byg. Det nye navn 

sætter ligesom det kommende 

år fokus på kernekompetencen 

i selskabet: at udvikle og 

bevare dansk byggeri. Med 

navneskiftet følger også et nyt 

logo, der i endnu højere grad 

symboliserer virksomhedens grundlag; opbygning, 

konstruktion, proces og konkret byggeri. De fire dele 

i mærket skal ses som enheder i en helhed under 

opbygning. Delene er i en proces i urets retning; et 

flow, som peger fremad. Og det er netop hvad Realdania 

Byg viderefører: en ambition om at vise nye 

veje for dansk byggeri gennem eksemplets magt. 

Peter Cederfeld, 

adm. direktør, Realea

REALEAS EJENDOMME 

I TIDSPERSPEKTIV 

22 

18 23 

31 

9 

12 

16 

21 

34 

1 

3 

6 8 

10 

14 

19 26 

28 

32 

2 

4 

5 

7 

33 

1500 1600 1700 18 00 1900 2000 2100 

1. Odense Adelige 

Jomfrukloster 

Albani Torv 6, Odense 

År: 1504 og senere 

2. Nørre Vosborg 

Vembvej 35, Vemb 

År: 1542-2007 

3.Taarnborg 

Puggardsgade 3, Ribe 

År: 1580 

4. Oluf Bagers 

Mødrene Gård 

Nørregade 29, Odense 


5. Det Harboeske 

Enkefruekloster 

Stormgade 14, København 

År: 1663-1669 

6. Fæstningens 

Materialgaard 

Frederiksholms Kanal 30, 

København 


7. Digegrevens Hus 

Vestergade 9/Allegade 15, 

Tønder 

År: 1777-1779 

8. Hindsgavl Slot 

Hindsgavl Allé 7, Middelfart 

År: 1784-1785 

9. Vordingborg Raadhus 

Algade 97, Vordingborg 

År: 1843-1845 

10. Thisted Raadhus 

Store Torv 4, Thisted 

År: 1853 

11. Søetatens Pigeskole 

Borgergade 111, København 

År: 1854 

12. Fredericia Råd-, 

Ting- og Arresthus 

Vendersgade 30, Fredericia 

År: 1860 

13. Riises Landsted 

Allégade 5, Frederiksberg 

År: 1860 

14. Sorø Rådhus 

Storegade 2, Sorø 

År: 1880 

15. Esbjerg Rådhus 

Skolegade 33, Esbjerg 

År: 1892 

16. Havnemesterboligen 

Vestre Strandvej 10, Skagen 

År: 1905 

17. Willumsens Hus 

Strandagervej 28, Hellerup 

År: 1907-1908 

18. Rosenhuset 

Strandvejen 54, Hellerup 

År: 1913 

19. Edvard Heibergs Hus 

I.H. Mundts Vej, Virum 

År: 1924 

20. Arne Jacobsens Hus 

Gotfred Rodes Vej 2, 

Charlottenlund 

År: 1929/1931 

11 13 17 20 

21. Statshusmandsbrug 

Skovbøllingvej 35, 

15 

Skovbølling, Haderslev 

24 

År: 1934 

22. Arne Jacobsens Hus 

Strandvejen 413, 

Klampenborg 

År: 1951 

23. Clemmensens Hus 

Solbakkevej 57, Gentofte 

År: 1953 

24. Esken 

Vindekilde Strandvej 41, 

Fårevejle 

År: 1954 

25. Bertel Udsens Hus 

Bjælkevangen 15, Lyngby 

År: 1956 

26. Jarmers Plads 

Jarmers Plads 2, København V 

År: 1956-1959 

27. Gunnløgssons Hus 

Rungsted Strandvej 68, 

Rungsted Kyst 

År: 1958 

27 

25 

29 

28. Bispebjerg Bakke 

Bispebjerg Bakke, 

København NV 

År: 2004-2006 

29. Tietgens Ærgrelse 

St. Kongensgade, 

København K 

År: 2006-2010 

30. Bryghusprojektet 

Chr. Brygge, København K 

År: 2006-2013/14 

30 

33 

31. EnergiParcel – ny 

energi til dit hus 

fire 70’er parceller 

i Tilst, Århus 

Demonstrationsprojekt 

2008 – 2010 

32. BOLIG+ 

Ålborg 

År: 2011-13 

33. Tanghuse på Læsø 

Tangborgvej 4 & 6, Østerby, 

Læsø 

År: 1865-2011 

34. Automatisk Parkering 

Honørkajen 1, Århus 

År: 2010-2014

VINTER 

HINDSGAVL SLOT 

REALEA KLUBBEN 

LÆSØS TANGTAGE

”Det har været en lang proces at nå her til, men det er naturligt, når man står overfor et så følsomt og historisk 

område, som her. Nu er vi i gang med selve byggeriet. Vi glæder os til at bygge dette fantastiske hus, som vi 

tror på kommer til at skabe en værdig afslutning på det imposante anlæg. Og det er en stor glæde nu at kunne 

tilføje en af de første sten til færdiggørelsen,” sagde administrerende direktør Peter Cederfeld. 

GRUNDSTENSNEDLÆGGELSE 

PÅ TIETGENS GRUND VED 

MARMORKIRKEN 

Året begyndte i København, hvor Realea efter et 

langt tilløb gik i gang med opførelsen af en ny 

etageejendom på den ubebyggede grund ved Marmorkirken 

på hjørnet af Frederiksgade og Store 

Kongensgade, der også er kendt som ”Tietgens 

Ærgrelse”. Det historiske skridt blev markeret ved 

en grundstensnedlæggelse fredag den 5. februar. 

Godt 80 naboer og samarbejdspartnere trodsede 

kulden og deltog, da Københavns Kommunes 

teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard 

(SF) sammen med Realeas adm. direktør, Peter 

Cederfeld, håndhævede den gamle tradition. Ved 

begivenheden blev et rør med bl.a. dagens aviser, 

originale tegninger og en folder om byggeriet muret 

inde i det, som blev til en af Tietgens Ærgrelses 

indervægge. 

”Verden er fuld af eksempler på, at visionær og 

vellykket arkitektur kræver to ting: En ambitiøs 

bygherre og dygtige arkitekter. Og begge dele er 

til stede i forbindelse med byggeriet af ”Tietgens 

Ærgrelse”. Det lover godt for det færdige resultat”, 

sagde Bo Asmus Kjeldgaard. 

8 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 9

NATUR OG ARKITEKTUR 

PÅ HINDSGAVL HALVØEN 

Der blev budt på både natur og arkitektur, da Hindsgavl Slot en eftermiddag 

i marts kunne invitere inden for i den nyrestaurerede svinestald og samtidig 

byde velkommen til slottets nye nabo, naturparken Hindsgavl Dyrehave 

Godt 2.500 nysgerrige og forventningsfulde 

Middelfart-borgere havde taget opstilling, da de 

sidste af i alt 62 krondyr og dådyr blev sat ud 

i Naturparken Hindsgavl Dyrehave. Og mens 

dyrene i fuldt firspring søgte ind i den store naturpark, 

fortalte Middelfarts borgmester, Sten 

Dahlstrøm, om planerne for parken, som med 

sine 165 hektar er den næststørste i landet. 

– Med udsætningen af dyr i Dyrehaven er der 

taget hul på endnu et kapitel i bestræbelserne 

på at skabe et naturskønt rekreativt område 

på Hindsgavl-halvøen. Skoven, vandhullerne, 

sletten, havet, slottet og de gamle fortidsminder 

– alle rummer de muligheder for leg, læring 

og motion. Næste kapitel bliver opførelsen af et 

informationscenter, hvor børn og voksne kan 

få mulighed for fordybelse, nærvær og fælles 

oplevelser. 

10 / REALEA ÅRBOG 10 

VINTER / 11

NATURPARKEN HINDSGAVL DYREHAVE 

– NABO TIL HINDSGAVL SLOT 

HOTEL I DEN GAMLE SVINESTALD 

Efter indvielsen af den nye naturpark tog de 

mange fremmødte i bogstaveligste forstand 

turen ’fra natur til arkitektur’. Selvsamme 

dag som dyrehaven blev indviet, kunne Hindsgavl 

Slot nemlig slå dørene op til hotellets 

seneste udvidelse – restaureringen og nyindretningen 

af den tidligere svinestald, der nu er 

omdannet til 24 unikke enkelt, dobbelt-, 

og familieværelser. 

Det var et større projekt, som Hindsgavl Slot 

og alle involverede i begyndelsen af 2009 tog 

fat på, da man indledte restaureringen af den 

mere end 200 år gamle bygning, der på trods af 

navnet ikke blot har været hjem for grise, men 

også bolig for gårdens forpagter. En forskel, der 

fortsat er synlig i bygningens variation af vinduer. 

Stort set alle typer af håndværk har været 

i spil, og mange tanker og tegninger har været 

diskuteret i bestræbelsen på at løfte forvandlingsopgaven 

’fra svinestald til hotelfløj’. 

Ydervæggene og betondækket mellem stue og 

tagetage er stadig de oprindelige, men ellers er 

stort set alle bygningsdele i den gamle staldbygning 

fornyet. Alle de udvendige mure er fuget 

om, og overalt er bygningen forsynet med nye 

døre og porte, udført i materialet tombak, hvis 

brun-sorte farve klæder facadestenene. 

Bræddeporte og kvistlemme er sat i stand og 

malet, hele tagkonstruktionen er totalt renoveret 

med håndstrøgne røde vingetegl, og svinestaldens 

kviste er blevet fornyet. 

Også indvendig har den gamle bygning, der 

førhen husede gårdens svinebesætning i den 

ene ende og var indrettet til forpagterbolig i den 

anden, undergået en gennemgribende renovering. 

De 24 værelser er 24 individuelle oplevelser. 

Ét værelse er præget af de rå mursten, 

den runde fritstående bruseniche og staldens 

rustikke charme; et andet af boligens rolige 

atmosfære, den firkantede indgangsniche og 

trægulvets glød, mens et tredje kombinerer 

staldloftets hyggelige karakter med en legende 

indretning og lysindfaldet fra et lavtsiddende 

kvistvindue. Ikke to rum er ens, men tilsammen 

udgør de en helhed. 

Naturparken Hindsgavl Dyrehave, der åbnede 

i september 2009, er beliggende på det 

gamle godsområde på Hindsgavl-halvøen, 

der til vandsiden omkranses af både Fænøsund 

og Lillebælt, og på landsiden støder 

den op til Middelfart By. 

Naturparken strækker sig over et 165 hektar 

stort område og udgøres dels af en dyrehave, 

der er nænsomt og æstetisk indhegnet 

med bl.a. krondyr og dådyr, og dels et åbent 

natur– og aktivitetsområde. 

Områdets meget forskelligartede natur 

– stierne ved kyst og bælt, de storslåede 

skrænter og udsigter og de små gemmesteder 

– giver rige muligheder for leg og læring. 

Planen er, at naturparken skal have lov at 

udvikle sig økologisk og på naturens egne 

præmisser og blive et naturligt samlingspunkt 

for borgere og turister og en samarbejdsmulighed 

for virksomheder inden for 

oplevelsesindustrien, fx hoteller, konferencecentre, 

campingpladser osv. 

Målet er, at de besøgende skal komme hele 

året og opsøge ’den gode historie’: Naturhistorierne 

om skoven, vandhullerne og marsvinejagten 

i Lillebælt og kulturhistorierne 

om forsvarsværket Vasnæs Batteri, slotsbanken, 

fordums færgefart og fodturen, som 

tjenestefolkene gik, når de skulle på arbejde 

på Hindsgavl. 

I løbet af 2011-12 åbnes et moderne formidlingscenter, hvor natur– og kulturvejledere vil hjælpe skoler, 

gæster og turister med at lære området at kende. 


VINTER / 13

OVERNATNING MED KONTRASTER 

Netop værelserne vakte stor begejstring blandt 

de mange gæster. Mødet med den gamle svinestald 

er et møde med en stemningsfuld kontrast 

– en kontrast mellem staldens rå, enkle udtryk 

og boligens hyggelige atmosfære. Det er kontrasten 

mellem de rustikke overflader og de lette 

detaljer, mellem de buede og firkantede former, 

mellem tradition og fornyelse. Det er i ligheder 

og forskelle, at samhørigheden mellem ko- og 

svinestald, mellem stald og forpagterbolig skabes. 

– I den restaurerede svinestald vil man som 

hotelgæst opleve en stemningsmættet helhed. 

Fortiden er forankret og fortolket i et moderne 

formsprog, og der er indføjet en lang række 

særlige detaljer, der gør hvert værelse unikt, 

sagde adm. direktør i Realea, Peter Cederfeld. 

Hensigten med hele restaureringen har været 

at forene staldens oprindelige, rå og rustikke 

karakter med boligens hjemlige atmosfære og 

samtidig få bygningen til at harmonere med 

den gamle kostald, som efter en tilsvarende 

gennemgribende restaurering blev indviet i 

2009. Og operationen er lykkedes: I dag ligger 

de to staldlænger overfor hinanden – begge med 

reminiscenser fra deres oprindelige funktion og 

begge med en unik historie at fortælle. 

Imellem dem ligger den store ladebygning, og 

da svinestalden denne marts-eftermiddag var 

indviet, og de sidste gæster gået hjem, gik bygherre, 

arkitekter og håndværkere i gang med 

laden. Det er den sidste bygning, der mangler, 

inden Hindsgavl Slot og Realea i 2011 kan 

sætte det sidste punktum for en omfattende restaurering 

af avlsgården på Hindsgavl-halvøen. 

HVAD BETYDER HINDSGAVL? 

Navnet Hindsgavl er en sammensætning af 

ordet ”hægneth”, som betyder hegn, og ”gavl”, 

som betyder stejle klinter. Hindsgavl betyder 

derfor en ’”indhegning ved klinten”. 

Det er i former og farver, materialer og detaljer at 

både slægtskabet, men også forskellen mellem 

svinestalden og forpagterboligen opleves. 

14 / REALEA ÅRBOG 10 VINTER / 15

Rundvisninger, åbent hus arrangementer, foredrag og bøger om arkitektur. 

Det er nogle af ingredienserne i Realeas klub, som så dagens lys i 

begyndelsen af 2008, og som i dag tæller flere end 700 medlemmer. I 2010 blev 

også virksomhederne inviteret med i den landsdækkende klub 

REALEAS KLUB – 

NU OGSÅ FOR VIRKSOMHEDER 

Når man lever og ånder for arkitektur og bygningskultur, 

er det svært at sige nej, når muligheden 

byder sig for at opleve sjældne ejendomme. 

Således også for Birgit Mikkelsen fra 

tegnestuefællesskabet Abita, der som en af de 

første virksomheder tegnede erhvervsmedlemsskab 

i Realeas klub. 

Med et erhvervsmedlemskab får indretningsog 

møbelarkitekt Birgit Mikkelsen og hendes 

kolleger nemlig muligheden for at komme helt 

tæt på og helt indenfor. Muligheden for at opleve 

en lang række ejendomme før, under og efter 

restaurering, muligheden for at møde de arkitekter 

og projektledere, der udfører arbejdet, og 

muligheden for et indblik i de overvejelser, der 

sikrer de historiske huse og skaber de eksperimenterende 

nybyggerier. 


KLUBBEN TILBYDER… 

… to typer erhvervs medlemskaber – 

Klub Erhverv 5 og 10 

… Fem eller ti pladser til arrangementer 

- pladser reserveres efter først til mølle 

princip 

… to gratis bøger i velkomstgave efter 

eget valg blandt Realeas udgivelser 

… invitationer til rundvisninger, foredrag 

og særarrangementer 

… op til 50 procent rabat på bøger og 

andre tilbud 

… særtilbud på slotsophold på Hindsgavl 

og herregårdsferie på Nørre Vosborg 

HVORFOR VÆRE ERHVERVSMEDLEM I REALEAS KLUB? 

Hvorfor har Abita valgt at blive medlem af 

Realeas klub? 

BM: I vores virksomhed har vi en naturlig interesse 

for arkitektur, restaurering og indretning 

– og for os var det af afgørende betydning, at 

vi kan deltage i de mange, interessante rundvisninger 

i Realeas ejendomme. Her kommer vi 

indenfor og får ved selvsyn mulighed for at se, 

hvordan Realea helt konkret har arbejdet i en 

ejendom – hvad enten den er nyopført, fredet 

eller bevaringsværdig. 

Arbejder I selv inden for Realeas virkefelt; 

restaurering og udvikling? 

BM: Ja, det gør vi. Abita er en virksomhed, der 

arbejder med indretningsarkitektur i meget 

bred forstand. Ligesom Realea er vi ofte involveret 

i renoveringer eller fra ’råhus til indflytningsklar’ 

– og vi tager os meget ofte af materialevalget 

til alle indvendige overflader samt 

belysningen og farvevalget. 

Hvor ’hørte’ I om Realeas klub? 

BM: Vi har arbejdet sammen med en af Realeas 

arkitekter, som var projektleder på restaureringen 

af Realeas ejendom på Jarmers Plads i 

København, hvor Abita også var involveret. Han 

fortalte om klubben, og vi syntes, det lød meget 

spændende, og som en klub der kunne inspirere 

os fagligt. 

Hvor lang tid har I været medlem? 

BM: Vi har været medlem siden marts, og vi 

har indtil nu sat stor pris på de medlemstilbud, 

vi har modtaget. 

Hvordan har I valgt at anvende jeres 

medlemskab? 

BM: Vores store interesse har helt klart været 

de åbent hus-arrangementer, der har været 

afholdt siden vores indmeldelse. Vi har deltaget 

i 3-4 rundvisninger i meget spændende 

ejendomme, og lige nu er vi meget spændte på 

foredraget med Tony Fretton om den nyopførte 

ejendom; Tietgens Ærgrelse på hjørnet af St. 

… Realeas årbog tilsendt hvert år i 

december måned. 

Kongensgade og Frederiksgade – lige ved Marmorkirken 

i København. 

Planlægger I, hvilke arrangementer I skal 

deltage i? 

BM: Ja, det gør vi, og det er nødvendigt, når 

vi tager to eller tre kolleger af sted. I øjeblikket 

har vi planlagt besøg i Tietgens Ærgrelse, 

Bispebjerg Bakke, Søetatens Pigeskole – og så 

et af Arne Jacobsens huse. 

Er der nogle af Realeas ejendomme, I er 

særligt interesserede i? 

BM: Da vi selv ofte er involveret i ældre ejendomme, 

er vi selvfølgelig meget interesserede 

i Realeas restaureringsprojekter. Vi har stor 

respekt for den måde, Realea håndterer især de 

ældre ejendomme på. Alt det nye tilføjes med 

respekt, og det passer til ejendommen. Vi studerer 

især detaljer, materialevalg og overgangen 

mellem materialerne nøje – og hver gang har vi 

konstateret, at ejendommen er tilført holdbar 

værdi. Det ville være godt, hvis flere bygherrer 

forstod værdien af at renovere med respekt for 

bygningen, sådan som Realea gør det. 

Klubben udgiver også en række bøger. 

Har I haft lejlighed til at se nærmere på dem? 

BM: Vi har været meget glade for de bøger, vi 

har modtaget. Arbejdspres og travlhed på tegnestuen 

har desværre gjort, at det nok mest er 

blevet til at bladre i bøgerne. Men det er bestemt 

vores hensigt at få dem læst. 

Interview med indretningsog møbelarkitekt Birgit Mikkelsen fra tegnestuefællesskabet Abita, 

der som en af de første virksomheder tegnede erhvervsmedlemsskab i Realeas klub. 

■ 


NYT LIV TIL 

LÆSØS TANGTAGE 

Bæredygtighed: 

Realea køber ”Kalines Hus” 

og opfører nyt sommerhus på nabogrunden 

Af Hans Christensen, Nordjyske Stiftstidende 

Ejendomsselskabet Realea har købt ”Kalines 

hus”, et fredet tanghus fra 1865 på Læsø. 

Ejendomsselskabet har også købt nabogrunden, 

hvor der skal opføres et nyt sommerhus. 

Projektet skal vise fremtiden for tang som et 

bæredygtigt byggemateriale 

” 

Forfald 

i eksperimenterende nybyggeri 

– og sikre overlevelse 

for øens flere hundrede år 

gamle byggeskik. 

truer tanghusene, 

og der skal gøres en indsats 

nu for at udvikle denne unikke 

egnsbyggeskik, så den kommer 

styrket ind i fremtiden. 

TRÆNGER TIL OMSORG 

”Kalines hus” er et fredet 

tanghus og tilhører den lille 

håndfuld ejendomme på Læsø, som stadig har 

et helt tangtag. Efter 150 års tro tjeneste trænger 

tagets tang til omsorg, og hele bygningen 

restaureres derfor nu, så den bevares for ef- 


administrerende direktør i Realea 

■ Kalines Hus er opført i 1865 og et af de få tanghuse, der er tilbage på Læsø. 


REALEA OG TANGHUSENE PÅ LÆSØ 

Realea har erhvervet ”Kalines hus” på 

Læsø. 

Tanghuset ”Kalines hus”, Tangborgvej 4, 

Østerby, er opført i 1865. 

Kaline er en forkortelse af navnet Karoline, 

som en af husets tidligere beboere 

hed. 

Realea har også erhvervet byggegrunden 

Tangborgvej 6, Østerby. 

Her skal opføres et nyt energineutralt 

fritidshus med et areal på cirka 100 kvadratmeter. 

Tanghusene på Læsø er en enestående 

del af landets – og resten af verdens – 

kulturarv. 

tertiden. Tanghuset får nyt liv som fritidsbolig, 

men på den fredede bygnings egne præmisser. 

– Tangtagene på Læsø er håndgribelige eksempler 

på håndværksmæssige traditioner og erfaringer 

opsamlet gennem 

” 

Tangtagene 

flere hundrede år og kan 

være en vigtig inspiration 

til at løse problematikker 

inden for bæredygtighed, 

som vi i dag står overfor. 

– Forfald truer tanghusene, 

og der skal gøres en 

indsats nu for at udvikle 

denne unikke egnsbyggeskik, så den kommer 

styrket ind i fremtiden, siger administrerende 

direktør i Realea, Peter Cederfeld. 

NYT HUS PÅ NABOGRUNDEN 

Samtidig med restaureringsarbejderne opfører 

Realea et nyt fritidshus på den ubebyggede 

på Læsø er håndgribelige 

eksempler på håndværksmæssige 

traditioner og erfaringer 

opsamlet gennem flere hundrede år. 

nabogrund. Det eksperimenterende nybyggeri 

skal indpasses nænsomt i landskabet med en 

udformning, der respekterer det gamle tanghus. 

Realea vil undersøge tang som et nutidigt 

byggemateriale – ikke kun 


administrerende direktør i Realea 

til tag, men også til for eksempel 

isolering. Tang er et 

naturligt, ikke-giftigt, lokalt 

og CO2-neutralt materiale. 

Derfor kan materialet, der 

siden 1600-tallet er blevet 

brugt til at tænge tage, i en 

tid med fokus på klima og 

miljøhensyn anskues som et meget moderne 

materiale. Indsatsen sker i samarbejde med 

lokale ildsjæle. Desuden har Realdania ydet 

støtte til køb og opbevaring af egnet tang, ligesom 

andre fonde samt Kulturarvsstyrelsen er 

involveret i indsatsen for at redde denne del af 

Danmarks kulturarv. 

Der er kun få tanghuse tilbage: i alt 

cirka tyve, hvoraf de elleve er fredede. 

I løbet af de sidste 75 år er tanghusene 

stort set forsvundet. Dels fordi den ålegræs, 

man anvendte, fik sygdom, og dels 

fordi det arbejdskrævende fællesskab, 

som kræves for at tænge et tag, med 

tiden er forsvundet. 

Nu er tang af den rette kvalitet dukket 

op på kysterne af blandt andet Møn og 

Bogø, og et større arbejde er sat i gang 

for at finde arbejdsbesparende og priseffektive 

metoder til at redde de tilbageværende 

tangtage. 

■ Kalines hus er fredet, og tangtaget trænger efterhånden 

til en kærlig hånd. Den kommer nu med 

hjælp fra Realea. 

■ ”Nyt liv til Læsøs tangtage” af Hans Christensen er tidligere 

bragt i Nordjyske Stiftstidende den 1. april 2010. 


FORÅR 

STATSHUSMANDSBRUG 

BINDESBØLLS RÅDHUS I THISTED 

ROSENHUSET

FOND HAR KØBT 

HUSMANDSSTED 

Bevaring: Den 104-årige Christian Mink skrev 15. marts – godt en måned før 

sin død - under på at sælge den gård, han selv byggede i 1934 

Af Mads Sandemann, Jydske Vestkysten 

SKOVBØLLING: Et tilsyneladende ydmygt husmandssted 

med et stuehus på 88 kvadratmeter 

er et så vigtigt stykke kulturarv, at det er blevet 

købt med det formål at bevare det for eftertiden. 

Ejendommen ligger på Skovbøllingvej 35 otte 

kilometer nord for Haderslev, og den var ejet af 

Christian Mink, der 25. april døde i den høje 

alder af 104 år. 

15. marts skrev han under på at sælge det 

tidligere statshusmandsbrug til Realea, der er et 

datterselskab under den filantropiske ejendomsfond, 

Realdania. Fonden blev med en formue på 

10,5 milliarder kroner skabt, da Realkredit Danmark 

i år 2000 blev overtaget af Danske Bank. 

Christian Minks søn, Laurids Gellert Mink, 

26 / REALEA ÅRBOG 10 FORÅR / 27

Haderslev, er stolt over, at det lykkedes at 

sælge den fredede ejendom til Realea. 

– De er specialister i at bevare fredede ejendomme. 

Det ville være en svær opgave for en 

privat køber, siger Laurids Gellert Mink, der 

overværede, at hans far skrev under på skødet. 

– Han var blind, men åndsfrisk til det sidste. 

Da han havde skrevet under, sagde han på sin 

sædvanlige muntre facon: »Nu håber jeg, at det 

er ærlige folk, jeg har solgt til«. Han var meget 

glad for handelen, fortæller Laurids Gellert 

Mink. 

Det er Realea også, forklarer selskabets administrerende 

direktør, Peter Cederfeld. 

– I huset på Skovbøllingvej har tiden fået lov 

at stå stille. Anlægget som helhed er utroligt 

velbevaret, og det giver os en enestående mulighed 

for at komme helt tæt på fortiden. Restaureringen 

skal sikre husets umistelige værdier, 

men samtidig er det afgørende at vise, hvordan 

man kan balancere bevaring og moderne komfortkrav 

for på den måde at fremtidssikre huset 

og dette stykke kulturarv, siger Peter Cederfeld. 

FØDEHJEM 

Christian Mink opførte i 1934-35 en ejendom 

på Skovbøllingvej 35, der foruden et stuehus på 

88 kvadratmeter omfatter to driftsbygninger på 

i alt 235 kvadratmeter samt otte hektar landbrugsjord. 

Laurids Gellert Mink blev født i 1936 og er 

vokset op på Skøvbøllingvej 35. Han fik ideen 

til, at Realea kunne købe faderens ejendom, da 

han sammen med sin kone var til åbent hus på 

den tidligere bispegård i Ribe, som Realea også 

har restaureret. 

FAKTA 

I et forsøg på at højne levestandarten 

blev det i 1899 gjort muligt for landbefolkningen 

at optage statslån til opførelse 

af mindre husmandssteder. 

Statshusmandsbruget i Skovbølling er et 

yderst velbevaret eksempel på et sådant 

husmandssted opført i 1934 i stilen 

Bedre Byggeskik og tegnet af arkitekten 

Peder Gram. 

Ejendommen er udstykket sammen med 

to andre fra den nærliggende Bjerning 

Gård. Helt frem til i dag har gården været 

beboet af den samme ejer, der siden 

opførelsen kun har foretaget meget få 

ændringer, hvorfor hele anlægget fremstår 

uden væsentlige forandringer og 

moderniseringer. Kulturarvsstyrelsen 

valgte i 2004 at frede ejendommen med 

undtagelse af udhuset. 

Husmandsstedet består af et stuehus, 

en mellembygning og en avlslænge beliggende 

vinkelret herpå. Derudover er der i 

1951 opført en udhuslænge med hønsehus 

og vognport. 

Anlæggets bærende fredningsværdier ligger 

i den karakteristiske udformning af 

de anvendte materialer på såvel stuehus, 

mellembygning og avlslænge samt i stuehusets 

karakteristiske rumdisponering. 

Ligeledes er opdelingen af avlslængen 

med stald i den ene ende og lade i den 

anden og den åbne forbindelse fra laden 

til loftet over stalden at betragte som 

bevaringsværdig. 

■ ”Fond har købt husmandssted”, af Mads Sandemann, 

tidlige bragt i Jydske Vestkysten den 12. maj 2010. 


Trods bidende kulde og frostgrader helt ned til minus 18 lykkedes det 

håndværkere og arkitekter at blive færdige til tiden, og midt i april kunne 

Thisted Rådhus genåbnes efter to års restaurering. En af landets 

bevaringsværdige bygninger var bragt tilbage til fordums storhed 

SVÆRT AT HOLDE VARMEN OG HOLDE TIDEN: 

OVERVÆLDENDE 

RESTAURERING 

UNDER FRYSEPUNKTET 

Ikke én eneste dag i hele januar 2010 sneg 

temperaturen sig op over frysepunktet. Nordjylland 

var den koldeste region i hele januar 

med minus fire grader i gennemsnit, og vinteren 

2009-2010 endte med en af de laveste 

gennemsnitstemperatur, siden de landsdækkende 

temperaturmålinger startede for over 

130 år siden. 

Så det var ikke underligt, at det kneb for de 

nordjyske håndværkere at holde varmen og 

holde tiden i bestræbelserne på at gøre den 


historiske rådhusbygning i Thisted klar til genåbning 

og indvielse midt i april. 

Men bygningen blev klar til tiden. Og da det 

fredede hus – tegnet af den danske arkitekt 

Bindesbøll for næsten 160 år siden – efter to 

års indpakning endelig blev befriet for presenninger 

og stilladser, var der da også tale om en 

overvældende restaurering. 

STADIG SPOR AF DET HISTORISKE SLID 

Den 23. april var temperaturen ni grader, solen 

skinnede fra en skyfri himmel, og kl. 14 stod 

flere end 2.500 nysgerrige og interesserede 

Thisted-borgere klar til at træde indenfor og se 

og høre om den omfattende restaurering, som 

ejendomsselskabet Realea havde været i gang 

med siden begyndelsen af 2008. Administrerende 

direktør Peter Cederfeld bød velkommen: 

– Restaurering af Thisteds flotte rådhusbygning 

har især koncentreret sig om at bringe 

ejendommen tilbage til sit oprindelige udtryk i 

overensstemmelse med arkitekten Bindesbølls 

tanker. Det historiske slid kan man stadig se 

spor af på husets trappetrin, men i dag står 

huset igen stærkt og sundt. Arbejdet er udført 

efter de gamle håndværkstraditioner, og husets 

overflader står igen malede som i fordums tid. 

Alligevel er det ikke et museum, man træder 

ind i, men en bygning, som med moderne komfort 

igen er klar til at tage imod gæster. 

Og mens mange af dagens gæster myldrede 

ind i ’byens hus’, flokkedes andre på torvepladsen 

foran for at beundre det mini-rådhus, som 

entusiasterne bag Thisted Lilleby havde knoklet 

med at få færdigt til den store dag, og som 

i dagens anledning var udstillet på byens torv. 

Og i modsætning til håndværkerne på det store 

rådhus havde folkene bag Lilleby-rådhuset 

ikke været udfordret af det hårde vintervejr. Til 

gengæld havde de været ganske udfordret af 

ornamenterede og dekorerede søjler, balkoner 

og kvister – i miniature. 

RESTAURERING MED ORIGINALE TEGNINGER I HÅNDEN 

Trods sine ’kun’ 858 etagekvadratmeter har det 

taget håndværkere og restaureringsarkitekter 

mere end to år at genrejse den smukke Thistedbygning. 

Det meste af huset har været skilt ad, 

og alt – både indvendig og udvendig – er blevet 

undersøgt, genanvendt eller fornyet. 

Det tidskrævende arbejde skyldes bl.a., at 

meget af det fine og oprindelige interiør var 

fjernet eller bygget om, da Realea overtog 

bygningen i 2008. Det gjaldt f.eks. ændring 

af vinduerne i stueetagen, tilføjelse af talrige 

skillevægge, ændring af lofthøjder og tilføjelse 

af mange skæmmende el- og vvs-installationer. 

■ 1. salen var den mest velbevarede del af huset, og her har restaureringen koncentreret 

sig om at bibringe rummene den atmosfære, de oprindeligt havde ved opførelsen. 


Stueetagen fungerer i dag som turistinformation. ■ 

1. salen anvendes til repræsentative formål af Thisted Kommune. 

Tagetagen er indrettet til mødeaktiviteter, udstillinger og foredrag for op til 50 personer. 

Kælderen er indrettet med garderobe og toiletfaciliteter for hele huset. 

Men heldigvis var visse dele af bygningens fine, 

rumlige sammenhænge bevaret, og – sammen 

med kopier af de originale tegninger til huset 

– kunne disse smukt bevarede dele tjene som 

inspiration for den øvrige restaurering. 

Af de originale tegninger – som blev fremskaffet 

via Danmarks Kunstbibliotek – fremgik 

det også, at Thisted Rådhus i tidernes morgen 

havde været et multifunktionelt hus. Rådstue, 

arrest, bolig for arrestforvareren, sprøjtehus og 

sparekasse havde fungeret side om side under 

samme tag, og ydermere var bygningen sådan 

konstrueret, at arrestdelen – dengang der stadig 

var fanger på adressen Store Torv 4 – kunne 

fungere fuldstændig adskilt fra de øvrige funktioner. 

Noget af det bedst bevarede i bygningens 

indre var tagetagen, hvis originale rumfordeling 

var bevaret intakt, samt den smukt gennemlyste 

byrådssal på 1. sal, hvor meget af 

det oprindelige interiør havde overlevet – bl.a. 

det originale plankegulv og stukkatur og den 

elegante gaslysekrone af messing fra 1880’erne, 

som hang – og stadig hænger – midt i rummet 

under en perforeret støbejernsroset beregnet til 

udluftning. 

Men også reposer og trapper stod intakte, og 

herfra kunne arkitekter og håndværkere hente 

viden om den stilart, som arkitekten Bindesbøll 

i sin tid havde lagt for dagen i form af smukke 

detaljeringer med profilværk og gaslamper monteret 

på trappens mæglere. 

RÅDHUSET SET UDEFRA 

Thisted gamle rådhus ligger centralt i Thisted 

på byens torv – en ganske bevidst og velovervejet 

placering, der understreger bygningens politiske 

betydning gennem tiden. Fra den centrale 

plads i byen og ikke mindst fra rådhusets brede 

hovedtrappe er der fortræffelig udsigt over den 

skrånende torveplads og byens lave huse. 

Den smukke hovedfacade mod torvet er markeret 

af et fremspringende midterparti, som 

udgør bygningens hovedindgang – med den 

flot buede, originale hoveddør, den lille balkon 

og gavlkvisten med kongen – Frederik VII’s – 

monogram. Taget, som oprindeligt var belagt 

med sorte tegl, er nu udført i naturskifer, og 

de symmetrisk anbragte kviste er dækket med 

kobber. Det harmoniske og meget symmetriske 

helhedsindtryk går igen i bygningens gavlpartier 

med svungne gavle, prydet af søjler og høje, 

slanke skorstenspiber. 

Fremover vil det gamle rådhus være hjemsted 

for Thisted Kommune, som vil anvende de 

smukke lokaler til turistkontor, udstillingssale 

og mødelokale. Og dermed vil ganske mange 

mennesker også i fremtiden få glæde af dette 

fredede bygningsværk, som med sit formsprog, 

sin konstruktion og farvesætning udgør et af 

Danmarks fine eksempler på historicistisk rådhusbyggeri 

i provinsen. 

SKÅNSOM RESTAURERING: 

Et hus lægges i blød … 

På Thisted gamle rådhus har facaden 

været lagt i blød! Det udvendige murværk 

er afrenset ved hjælp af en særlig teknik, 

der svarer til at vaske tøj ved skånsom 

iblødsætning. På stilladset rundt om rådhuset 

blev der lagt en række vandslanger 

med dysser, som over nogle timer afgav 

en vandspray, der opløste snavset, som 

herefter kunne børstes og skylles af. En 

metode, der er helt uskadelig for murstenene, 

som på denne måde kun udsættes 

for små mængder vand i modsætning til 

den almindelige spuling. 


Lykke Friis besøgte Langøvænget 8 (prototypehuset), hvor hun så resultatet af den maksimale 

energirenovering, som er udført for et beløb præcis under budgettet til nedrivning og opførelse af et nyt 

Lavenergiklasse 1-hus. Med renoveringen er opnået Lavenergiklasse 1. 

LYKKE FRIIS PÅ BESØG I LANGØVÆNGET OG FARØVÆNGET 

EN MINISTER KOM FORBI … 

Torsdag den 29. april kom der fornemt besøg 

på Farøvænget og Langøvænget i Tilst ved 

Århus. Realeas administrerende direktør Peter 

Cederfeld og projektleder Jørgen Søndermark 

stod klar til at modtage klima- og energiminister 

Lykke Friis og til at byde på en kop kaffe, 

en snak og en rundvisning i et par næsten helt 

almindelige huse. 

I to år har fire parcelhuse i Tilst nemlig spillet 

en helt central rolle i demonstrationsprojektet 

’Energiparcel’. Et projekt, som Realea satte 

i gang i 2008 med det formål at undersøge, 

hvordan den rette energirenovering i Danmarks 

mest udbredte boligform – parcelhuset – kan 

skabe lavere energiudgifter, bedre sundhed og 

højere livskvalitet. Og både før, under og efter 

renoveringerne har de fire demonstrationshuse 

været beboet af fire familier. 

Det var to af disse familier, som denne eftermiddag 

havde åbnet deres huse for den travle 

minister, der også fik tid til at svare på et par 

spørgsmål om energirenovering: 

Hvad mener ministeren om 

projektet Energiparcel? 

Vildt fascinerede. Jeg synes især godt om, at 

energirenoveringerne sker i helt almindelige 

parcelhuse, hvor beboerne sågar ikke skal 

ændre vaner. Meget af debatten har handlet 

om, at danskerne vælger nyt køkken frem for at 

energirenovere. Projektet her viser, at det giver 

mening at gøre begge dele på en gang, og at 

energibesparelserne faktisk kan være med til at 

finansiere dele af det nye køkken. 

Hvilken betydning har energirenovering for 

Danmarks indsats for at nedbringe 

CO2-udledningen? 

Fundamental betydning. For at nå målet om 

uafhængighed af kul, olie og gas skal vi dels 

producere meget mere vedvarende energi, dels 

blive endnu mere energieffektive. Energirenovering 

af huse er helt afgørende for at forbedre 

energieffektiviteten, fordi bygninger står for helt 

op imod 40 pct. af vores samlede energiforbrug. 

Hvad mener ministeren, at Danmark 

fremadrettet bør gøre inden for energirenovering? 

En hel masse. Regeringen har udarbejdet en 

strategi for energiforbruget i bygninger, med 22 

konkrete initiativer. Et af initiativerne handler 

om, at vi stiller krav om, at de komponenter, der 

anvendes, når vi renoverer vores bygninger, skal 

være energieffektive. Samtidig har vi oprettet 

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, 

hvor især håndværkere kan hente gode råd om, 

hvordan man bygger energieffektivt. 

36 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 37

Ølkuskene stod klar ved bryggerhestene, bigbandet spillede swingmusik, 

og glassene var naturligvis skænket med fadøl. Efter tre års omfattende 

restaureringsarbejde var tiden kommet til at slå dørene op og invitere indenfor i 

Tuborgs gamle administrationsbygning: Den gamle bygning var ført tilbage 

til arkitekt Anton Rosens oprindelige skitser 

4.500 GÆSTER I LØBET AF EN WEEKEND: 

ROSENHUSET 

BLOMSTRER IGEN 

Anekdoterne og beretningerne svirrede i 

luften, og overalt på gangene, i kontorerne 

og i det smukke, gamle bestyrelseslokale lød 

der begejstrede beskrivelser. Om dengang 

bryggerhestene stadig huserede på området, 

masser af øl blev produceret, og ølkuske, 

kontordamer og direktører havde deres daglige 

gang i denne statelige bygning på hjørnet 

af Strandvejen og Tuborg Havnevej i Hellerup 

– kun 300 meter fra den tårnhøje, legendariske 

Tuborg-flaske ved det gamle bryggeri. 

Efter flere års restaurering kunne Realea 

den 18. juni 2010 endelig slå dørene op og 

invitere på en rundtur i dette stykke enestående, 

nyrestaurerede kulturhistorie, tegnet 

af den danske arkitekt Anton Sophus Rosen 

i 1912-13 og taget i brug som administrationsbygning 

for den danske ølgigant i 1913. 


FORÅR / 39

Og blandt de første til at besigtige det færdige 

resultat og berette om deres oplevelser med det 

godt 3.400 kvadratmeter store hus var naturligvis 

flere tidligere ansatte samt de arkitekter og 

håndværkere, som igennem tre år havde knoklet 

med at genrejse bygningen i sin oprindelige 

skikkelse. 

BESØG I DETALJERNES HUS 

At Rosenhuset er et ’øl-hus’ afsløres allerede i 

forhallen. En gigantisk øltønde sender sit eget 

klare signal om husets oprindelige funktion, 

men også den storslåede, 16 meter høje ankomsthal 

vidner om et hus med format – rigt 

udsmykket med en imponerende lysekrone, 

smukt bearbejdede svingdøre, paneleringer med 

uanede detaljer og en prægtig mahogniskranke. 

Overalt i bygningen – på alle fem etager, i alle 

gange, korridorer, kontorer og stuer ses tydelige 

vidnesbyrd om arkitekten Anton Rosens 

begejstring for udsmykninger og detaljer samt 

en lang række ornamentale effekter, der bl.a. 

er opnået ved en velovervejet blanding af blankmur, 

natursten, terrakotta, majolika, smedejern, 

messing og kobberbeklædning. 

EN GENSKABENDE RESTAURERING 

Anton Rosen designede og bearbejdede alt ned i 

mindste detalje. Alle lamper og møbler blev tegnet 

specifikt til huset og af arkitekten selv – og 

Rosenhusets detaljerigdom er enorm. 

Under restaureringen af Rosenhuset har 

Realea genskabt meget af det inventar, der 

med tiden var blevet fjernet fra bygningen. Alt 

lige fra vægge og prik-borter på selvsamme 

vægge og andre dekorationer er blevet malet 

op. Nye kopier af de mange originale lamper, 

der tidligere fandtes i huset, er genskabt, og 

fra Carlsberg har Realea tilbagekøbt det originale 

inventar fra direktørkontoret. Detaljer er 

studeret og diskuteret, og de enkelte kontorer 

er nu udstyret med kopier af de originale 

gardiner med kappe, draperinger og kvaste, 

ligesom stueetagen, hvor direktionen holdt til, 

er genetableret med de gamle kontorers stofog 

træpaneler. 

FAKTA OM ROSENHUSET 

■ Areal i alt: 3.420 kvm., heraf er 500 kvm. 

kælder, og resten er fordelt på parterreetagen, 

stuen, 1. og 2. sal 

■ Rum i alt: 136 stk. inkl. trapper og gange 

■ Wc-rum ialt: 20 stk., heraf to særligt fine, 

nemlig direktørens og brygmesterens wc, hvor 

førstnævnte stadig har den originale håndvask, 

der er på størrelse med et babybadekar 

■ Brusebadeværelser: 4 stk., som alle er 

originale fra hhv. 1920’erne, 1950’erne og 

1960’erne 

■ Bankbokse, der stadig fungerer: 3 stk., hvoraf 

to er så store, at man kan gå ind i dem. 

Derudover er der to gamle bokse, som med 

tiden er blevet indmuret, og som stadig er 

indmuret. De er blevet efterset med kikkertundersøgelse, 

og de er alle tomme. 

■ Loftshøjde i centralhallen: 16 m. 

■ Totalhøjde til spiret fra Strandvejen: 25 m. 

■ Udvendigt på toppen af tårnet findes en 

spektakulær 360 graders udsigt til bl.a. Øresundsbroen, 

Barsebäck, Grundtvigskirken, 

Marmorkirken, Bellevue, Avedøre-værket. 

Lampen over receptionsskranken i centralrummet. En af Odins ravne holder Midgårdsormen i sine kløer, mens 

ormen har fået hængt en lanterne om halsen. Referencen til den nordiske mytologi er et af de få religiøse motiver, 

som Rosen gjorde brug af i huset. 


ROSENHUSET I TAL: 

Så mange kilo, liter og meter … 

ROSENHUSET I FREMTIDEN 

Sideløbende med hele den storstilede og minutiøse 

genetablering af originalt inventar og 

materialer har både bygherre, arkitekter og 

håndværkere dog hele tiden haft for øje, at alle 

genetableringer skulle passe til huset, og at nutidens 

krav til en moderne arbejdsplads skulle 

være opfyldt. Det har aldrig været hensigten at 

skabe et museum, men derimod en velfungerende 

arbejdsplads – placeret i smukke, historiske 

rammer. 

Overalt er der indlagt nye installationer som 

vand, varme, el, ventilation, brandalarmer, ny 

moderne adgangskontrol og tyverisikring, ligesom 

alle rum er kablet med IT. Desuden er der 

etableret et topmoderne industrikøkken, der 

kan bespise de mange mennesker, som på sigt 

vil få deres daglige gang i huset. 

Bygningen er udstyret med en CO2-venlig 

styring af indeklima uden brug af aircondition 

eller køling. Klimaet reguleres i stedet ved en 

kombination af udvendige markiser, manuel 

oplukning af vinduer samt mekaniske pumper 

på udvalgte vinduer, som udnytter centralrummets 

skorstenseffekt. 

ERHVERVSBYGGERI ANNO 1900 

Tuborgs administrationsbygning blev opført i 

1913. Arkitekt Anton Sophus Rosen, som tegnede 

huset, var en af periodens mest fremtrædende 

danske arkitekter. Han lagde afstand til 

historicismen og var i stedet optaget af skønvirkestilen, 

der forenede arkitektur og dekorativ 

kunst, og som en af få arkitekter i Danmark 

lykkedes det ham at få opført bygninger præget 

af denne stil. Rosenhuset er et af eksemplerne, 

og i dag er huset en flot repræsentant inden for 

dansk erhvervsbyggeri i årene omkring 1900. 

Med købet og restaureringen af Rosenhuset 

har Realea været med til at sikre, at en vigtig, 

dansk erhvervsejendom bliver bevaret for eftertiden. 

Stedet kan nu leve en ny og fremadrettet 

tilværelse, hvilket de mere end 4.500 besøgende 

fik et førstehåndsindblik i, da de løbet af juniweekenden 

lagde vejen forbi Strandvejen 54 i 

Hellerup. 

SÅ MEGET HAR MALEREN BRUGT 

4.840 liter spatelmasse 

375 liter Keim maling 

240 liter refleksfri loftmaling 

80 liter vinduesmaling 

800 meter løbende prik-borter 

200 meter løbende forgyldning i den store hall 

SÅ MEGET HAR MUREREN BRUGT 

16.000 meter løbende fuge (udkradset og omfuget) 

14.400 tagsten er oplagt 

450 rygningssten er oplagt 

130 skotrendesten er oplagt 

190 munke nonnesten er oplagt 

SÅ MEGET HAR BLIKKENSLAGEREN BRUGT 

1.200 meter løbende vandrør 

1.980 meter løbende varmerør 

1.200 kg. kobber 

9.800 kg. bly 

SÅ MEGET HAR GULVMANDEN BRUGT 

1.300 m² tæppe 

670 m² linoleum 

SÅ MEGET HAR ELEKTRIKEREN BRUGT 

40.896 meter løbende ledning og kabel 


SOMMER 

BOLIG+ 

AUTOMATISK PARKERINGSANLÆG 

ENERGIPARCEL

BOLIG+ er navnet på det ambitiøse projekt langs havnefronten i Aalborg. 

Ejendomsselskabet Realea, Arkitema og entreprenørfirmaet A. Enggaard 

A/S er gået sammen om at realisere det 

BOLIG+ FÅR KAJPLADS I 

AALBORG HAVN 

Af Peter Kargaard, Licitationen 

Nu bliver fremtidens boligbyggeri til virkelighed. 

Det store BOLIG+ bliver Danmarks første aktivt 

energiproducerende, energineutrale etageboligbyggeri 

og har samtidig fokus på indeklima og 

livskvalitet. 

Byggeriet vil bestå af både leje- og ejerboliger 

i høj arkitektonisk kvalitet, alle med udsigt over 

Limfjorden, og udføres indenfor en almindelig 

boligøkonomi. 

Målet er at tilvejebringe erfaringer, der kan 

komme hele byggesektoren til gode. 

46 / REALEA ÅRBOG 10 SOMMER / 47

DE 5 BOLIG+ DOGMER SOM 

ETAGEBOLIGBEBYGGELSEN SKAL 

OPFYLDE ER: 

■ Energineutral på årsbasis inklusiv 

el til belysning og apparater 

■ Intelligent og betjeningsvenlig bolig 

■ Fleksibel i brug og over tid 

■ Bolig med et godt og sundt indeklima 

■ Byggeri af høj arkitektonisk kvalitet 

tilpasset lokal kontekst 

BOLIG+ som vision opstod i forbindelse med 

EnergyCamp05 i 2005, da en række repræsentanter 

fra byggesektoren fik 36 timer til at løse 

opgaven: ”Hvordan kan vi udvikle energirigtige 

boliger til verdens voksende befolkning?” 

Siden blev det til et koncept, et dogme-sæt for 

fremtidens byggeri, et sekretariat og en projektkonkurrence. 

Nu bliver visionen til konkret, 

bygget virkelighed. 

– BOLIG+ projektet er en betydningsfuld 

isbryder for udviklingen af aktivt energiproducerende 

og energineutralt byggeri, siger administrerende 

direktør i Realea, Peter Cederfeld. 

GEVINST FOR MILJØET 

Bygningen skal ikke blot selv producere den 

energi, der skal anvendes til at varme boligerne 

op, den skal også producere al den elektricitet, 

som beboerne skal anvende til apparater, madlavning 

og belysning. 

Projektet vil således allerede nu mere end realisere 

EU kommissionens plan om, at alt nybyggeri 

skal være energineutralt i 2020. 

– Danmark har i et stykke tid været langt 

fremme med energineutrale enfamiliehuse. Nu 

går vi kraftigt op i skala og skal bygge det første 

aktivt energiproducerende og energineutrale 


■ Et byggeri, der vil danne skole, er på vej langs havnefronten i Aalborg (Nørresundby-siden). Et af kravene var, 

at byggeriet skulle realiseres inden for en normal byggeøkonomi for energineutrale huse. 

SOMMER / 49

BOLIG+ KONCEPTET 

– opstod i forbindelse med Energy- 

Camp05 i 2005, hvor en række repræsentanter 

fra byggesektoren fik 36 

timer til at løse opgaven: ”Hvordan kan 

vi udvikle energirigtige boliger til verdens 

voksende befolkning?” 

Den samlede konklusion fra gruppen 

var, at der er store energibesparelsespotentialer 

i forbindelse med nybyggeri, 

og at Danmark har såvel produkter 

som viden, kompetence og muligheder 

for at udnytte og fremme dette potentiale. 

Det blev vurderet, at erfaringerne 

fra nybyggeriet får en effekt på den eksisterende 

bygningsmasse, og at Danmark 

i den forbindelse også kan blive 

et internationalt videnscenter. 

Det videre arbejde med BOLIG+ konceptet 

inddrog en bred kreds af byggeriets 

parter, Ingeniørforeningen i 

Danmark, Akademisk Arkitektforening, 

Elsparefonden, Teknologisk Institut, 

Statens Byggeforskningsinstitut og 

Økologiske Råd. Samarbejdet udmøntede 

sig bl.a. i et dogme-sæt for nybyggeri, 

en projektkonkurrence og en 

styregruppe med et sekretariat, der 

følger, samler, evaluerer og formidler 

projektet. 

DELTAGERE I BOLIG+ SAMARBEJDET: 

■ Ingeniørforeningen i Danmark 

■ Akademisk Arkitektforening 

■ Center for Energibesparelser (tidligere 

Elsparefonden) 

■ Det Økologiske Råd 

■ Statens Byggeforskningsinstitut, 

Aalborg Universitet 

■ Teknologisk Institut 

■ Website: www.boligplus.org 

etagehus med mere end 70 lejligheder – endda 

indenfor en almindelig boligøkonomi, siger Asger 

Enggaard fra A. Enggaard A/S. 

DET NYE HAVNEBYGGERI 

Projektet, som nu opføres i Aalborg, er udviklet 

af TEAM+, der i oktober 2009 vandt 

BOLIG+ konkurrencen om Danmarks første 

energineutrale etageboligbyggeri. TEAM+ er et 

samarbejde mellem arkitektfirmaet Arkitema 

Architects, Esbensen Rådgivende Ingeniør A/S, 

ingeniørfirmaet Orbicon | Leif Hansen A/S, og 

komponentdesignfirmaet Faktor 3. Det opføres 

”Mellem Broerne” i Aalborg og bliver på 6 hhv. 

10 etager. Det forventes klar til indflytning i 

slutningen af 2012. 

■ ”BOLIG+ får kajplads i Aalborg Havn” af Peter Kargaard er tidligere bragt i Licitationen den 9. juli 2010. 


SOMMER / 51

■ De, som måske troede, at Jacobsen-familien boede med det nyeste nye inden for den tids møbeldesign og omgav 

sig med forløbere for Svanen, Ægget og Myren, tog nemlig grueligt fejl. Fra en stor fotostat – et sort/hvid foto af 

Jacobsens dagligstue anno 1930 – fremgik det nemlig med al tydelighed, at det var snoede bordben, lysestager, 

vaser, blomsterbuketter og nips, der prydede dagligstuen. I et dagbladsinterview fra 1930 udtrykte Jacobsen 

selv meget præcist blandingen af nyt og gammelt: ’Jeg finder, at gamle Møbler ser storartet ud ogsaa i de nye 

Stuer, men selvfølgelig vil der være nogle Hjem, hvor man er nødt til at barbere de værste Klunker bort’. 

SOMMER, SOL 

OG STORT RYKIND 

HOS ARNE JACOBSEN 

I en weekend, der bød på sol fra en skyfri himmel 

og sommertemperaturer i nærheden af 30 

grader, blev dørene til Arne Jacobsens eget hus 

på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund slået 

op. Godt 2.000 gæster trodsede den heftige 

hedebølge og gik indenfor i arkitektens hus. 

I bagende sol fra en skyfri himmel kunne den 

kridhvide funkisvilla – skævt placeret på en 

hjørnegrund og omgivet af hvid betonmur og 

formklippede træer og buske – ganske enkelt 

ikke tage sig bedre ud. 

Ud over et indblik i en verden af flade tage, 

asymmetriske facader, tagterrasse, stålvinduer, 

hjørnevinduer og andre af funktionalismens 

kendetegn, fik de mange besøgende også et – 

både overraskende og uventet – indblik i den 

måde, Arne Jacobsen i sin tid havde indrettet 

sig på. Arkitekten og designgeniets eget hus fra 

1929 åbnes kun sjældent for offentligheden. 

52 / REALEA ÅRBOG 10 O7 SOMMER VINTER / 53

PARKERING 

NYT SUPER P-ANLÆG 

PÅ HAVNEN I ÅRHUS 

Når det nye p-anlæg står færdigt, kan bilisterne aflevere deres bil i en lys 

og imødekommende terminal med havudsigt over Århusbugten 

Af Oskar Lund, Børsen 

Århus får nu Europas mest avancerede fuldautomatiske 

parkeringsanlæg. Bag det nye p- 

anlæg på havnen står ejendomsselskabet Realea 

A/S, der ejes af Realdania. Anlægget indgår 

i milliardprojektet Urban Media Space Aarhus. 

»Missionen med projektet er at vise vejen 

for fremtidens storbyparkering og sætte nye 

standarder for brugervenlighed, arkitektonisk 

kvalitet og rationel pladsanvendelse,« siger projektchef 

Peter Fangel, Realea. 

Købsaftalen, hvormed Realea køber 

havnegrunden fra Århus Kommune, er netop 

underskrevet. Derfor forventes det, at byggeriet 

kan gå i gang i 2011. Når det nye p-anlæg står 

færdigt, kan bilisterne aflevere deres bil i en lys 

og imødekommende terminal med havudsigt 


■ Med plads til 1000 biler bliver p-anlægget godt tre gange større end de største tilsvarende anlæg i Danmark. 

Den fuldautomatiske løsning er valgt, fordi Realea ønsker at inspirere byggebranchen og byudviklere 

i Danmark til at udvikle nye og bedre parkeringsløsninger. 

over Århusbugten. Herefter tager teknikken 

over og løfter bilen ned på en hylde i det underjordiske 

lager. 

Projektet Urban Media Space Aarhus består 

af et stort multimediehus og tre nye pladser 

på Århus Havn. Det gennemføres i samarbejde 

mellem Århus Kommune, Realdania og Realea, 

der står for parkeringsanlægget i projektet. 

Arkitektfirmaet Schmidt Hammmer Lassen har 

tegnet byggeriet og er totalrådgiver på Urbanprojektet. 

De omkringliggende byrum bliver 

tegnet af landskabsarkitekt Kristine Jensen. 

Rambøll Danmark er bygherrerådgiver, mens 

NCC Construction skal gennemføre entreprisen. 

Selve panlægget udgør alene en investering 

på 500 mio. kr. og ventes at stå klar til brug i 

2014. Med plads til 1000 biler bliver p-anlægget 

godt tre gange større end de største tilsvarende 

anlæg i Danmark. Den fuldautomatiske løsning 

er valgt, fordi Realea ønsker at inspirere byggebranchen 

og byudviklere i Danmark til at 

udvikle nye og bedre parkeringsløsninger, siger 

Peter Fangel. 

»De færreste af os holder af parkeringskældre, 

og mange opfatter dem som decideret utrygge. 

Med p-anlægget i Århus vil vi gentænke parkeringsoplevelsen 

fra brugernes og byens 

perspektiv. Her bliver parkering en lys, tryg og 

effektiv oplevelse, og så er parkeringsanlægget 

pladsmæssigt ultra rationelt, fordi vi med et 

automatisk anlæg kan pakke mange flere biler 

på samme plads. Det er vigtigt i Århus og i alle 

andre kompakte byer, hvor man vil integrere 

parkering,« tilføjer han. 

Parkeringsanlægget indgår i Urban Media 

Space Aarhus som nederste del af en sandwich, 

hvor de øvrige lag er et stort offentligt multimediehus 

og en overligger af kontorer. Bygningen 

hæves over jorden med det resultat, at det omgivende 

byrum fortsætter ind under bygningen 

og skaber en stor plads under tag, men med 

åben udsigt til havnen. 

Fra den overdækkede plads, der er på størrelse 

med banegården i Århus, kan man stige 

op i multimediehuset og kontorerne ovenover. 

Man kan også bare sætte bilen og fortsætte 

ud i byen. Parkeringsterminalerne, hvor man 

afleverer og henter sin bil, er tænkt som en 

integreret del af pladsen. 

»Parkeringsterminalerne ligger som lette og 

gennemsigtige glasbokse på en rambla, der løber 

ned mod vandet. Det skaber en helt anderledes 

parkeringsoplevelse end i et almindeligt 

p-hus,« siger Peter Fangel. 

Man skal med andre ord ikke køre alene ind 

i mørket, men sætter bilen i en terminal, der 

ligger i et åbent byrum, hvor der er masser af 

andre mennesker og frit udsyn. Når bilen er 

afleveret, forsvinder den ned i jorden. Når man 

henter den, stikker man kortet i automaten, 

og så kan man nyde udsigten over vandet i de 

to-tre minutter, det tager at finde bilen under 

jorden og levere den på overfladen, forklarer 

projektchefen. 

STOR INTERESSE 

Realea forventer, at p-anlægget i Århus vil skabe 

stor interesse og trække virksomheder, byplanlæggere, 

ingeniører og arkitekter til Århus 

for at se, hvordan fremtidens parkering kan se 

ud. Netop inspiration til branchen er Realeas 

vigtigste motivation for investeringer. 

»Ambitionen er at skabe et eksempelprojekt, 

som arkitekter, ingeniører og andre kommuner 

kan lade sig inspirere af for at skabe parkeringsløsninger, 

der er velintegrerede i byen og 

en kvalitetsoplevelse for brugerne. På den måde 

afspejler projektet en vigtig del af Realeas mission, 

nemlig at udvikle markante byggerier, der 

skaber nye kvaliteter i det byggede miljø og viser 

nye veje for byggeindustrien,« siger Peter Fangel. 

Realea er stiftet i 2003 som et datterselskab 

af Realdania. Realea bevarer også historiske 

ejendomme, og blandt de mest kendte projekter 

er Bispebjerg Bakke, tegnet af Bjørn Nørgaard, 

og Bryghusprojektet i København, der er tegnet 

af hollandske OMA. 

EJERFORHOLD 

Oprindelig ejede Foreningen Realdanmark Realkredit 

Danmark A/S via Realdanmark Holding 

A/S. Den 2. oktober 2000 solgte foreningen 

sine realkredit og bankaktiviteter til Danske 

Bank ved en fusion mellem Realdanmark Holding 

og Danske Bank. 

Dermed ophørte foreningen med at drive 

finansiel virksomhed og begyndte i stedet at 

drive filantropisk virksomhed på basis af sin 

investeringsvirksomhed og fik sit navn Realdania. 

Med et overskud på 5,9 mia. kr. i 2009 

voksede den bogførte egenkapital til 19 mia. 

kr. i Realdania, der fortsat er en forening med 

medlemsdemokrati. Ved udgangen af 2009 var 

Realdania involveret i godt 500 projekter. 

■ ”Nyt super p-anlæg på havnen i Århus” af Asger Lund er tidligere bragt i Børsen den 26. august 2010. 


TIL: PARCELHUSEJEREN 

FRA: REALEA 

KOM IND I KLIMAKAMPEN 

– DET BETALER SIG 

Efter to års forsøg med energirenoveringer i parcelhuset 

er meldingen fra Realea til landets parcelhusejere klar: 

Kom ind i klimakampen – det kan godt betale sig 

Kan det betale sig? Sådan lød det helt enkle og 

meget oplagte spørgsmål fra de godt 600 klimainteresserede 

danskere, som den 29. august 

var taget på søndagstur til Skjoldhøjparken – 

landets største parcelhuskvarter – i Tilst for at 

kigge indenfor i fire helt almindelige parcelhuse. 

Eller næsten helt almindelige. 

I to år har de fire huse nemlig været prøveklude 

i Realeas projekt ’EnergiParcel – ny energi til 

dit hus’, selvom selve energirenoveringerne kun 

tog mellem én og tre måneder. 

MÅL OG MIDLER 

Målet med det storstilede projekt ’Energiparcel’ 

var at finde ud af, om energirenovering 

overhovedet kan betale sig. Midlet var fire helt 

almindelige parcelhuse, fire beredvillige testfamilier, 

en stab af ingeniører, håndværkere og 

arkitekter og et hold af forskere til at forestå de 

rette målinger før, under og efter energirenoveringerne. 


SOMMER / 59

OM PROJEKTET ’ENERGIPARCEL’ 

Fire familier i hvert sit hus i Danmarks 

største parcelhuskvarter, Skjoldhøjparken 

i Tilst ved Århus, er omdrejningspunktet 

for projektet ’EnergiParcel’, 

der strækker sig over tre år. Familierne 

flyttede ind i efteråret 2008, og Aalborg 

Universitet har målt familiernes forbrug 

af el, vand og varme og husenes 

indeklima før og efter renoveringen, og 

fortsætter målingerne frem til efteråret 

2011. 

Et af husene er blevet renoveret til 

lavenergiklasse 1-standard for 2 mio. 

kroner - en smule mindre, end det ville 

koste at rive ned og bygge et nyt hus. 

De tre andre huse er blevet renoveret 

for enten 200.000 eller 400.000 kroner. 

I tilknytning til projektet er der udgivet 

en dvd om de fire huse og de fire familier, 

ligesom alle resultater fra Aalborg 

Universitet er samlet i en rapport. Læs 

mere på www.energiparcel.dk. 

Og efter to år med målinger og renoveringer 

og atter målinger var resultaterne klar, og det 

store spørgsmål kunne besvares. Kan det så 

betale sig? Er det umagen værd? Sparer man 

noget? Bliver indeklimaet bedre? 

Og ja, det kan godt betale sig – op til et vist 

punkt. Selv med mindre indgreb kan landets 

parcelhusejere halvere husets energiforbrug og 

få betydelige sidegevinster i form af bedre indeklima, 

flere brugbare kvadratmeter og større 

komfort i hverdagen. 

BESPARELSER PÅ 30-50 PROCENT 

– Man kan spare omkring 30 procent af energiforbruget 

til opvarmning, brugsvand og el ved at 

investere 200.000 kroner, og ved en investering 

på 400.000 kroner har beboerne i et af vores 

testhuse sparet helt op til 50 procent af energiforbruget, 

fortæller Realeas projektleder, Jørgen 

Søndermark, som sammen med en lang række 

eksperter har haft snor i det store projekt. 

Besparelserne er så store, at de kan dække 

renteudgifterne til et afdragsfrit F1 lån, og det 

betyder – ifølge Jørgen Søndermark – at en familie 

kan energirenovere sit hus stort set uden 

at skulle have penge op af lommen. De samlede 

månedlige udgifter er de samme. 

Realeas forsøg viser også, at hvis en familie er 

villig til at bruge næsten lige så mange penge på 

energirenovering, som det ville koste at rive parcelhuset 

ned og opføre et nyt hus, er det muligt 

at skære 70 procent af energiforbruget væk. 

– Men en sådan besparelse kan ikke forrente 

et lån og hænger derfor kun sammen, hvis 

familien samtidig har et mål om et sundere 

indeklima, mere anvendelig plads, et lunere og 

smukkere hus og en grøn samvittighed, siger 

Jørgen Søndermark. 

NEMMERE IND I KLIMAKAMPEN 

Alle de fire testhuse har fået færre kuldebroer 

og markant bedre tæthed. Simple tiltag som 

at udskifte en utæt havedør og sløjfe en brændeovn 

og dens skorsten har givet 15 procent 

bedre tæthed i det ene hus, mens tætheden i 

prototypehuset – som er huset med de fleste 

energirenoveringer – er forbedret med hele 85 

procent. 

– Bagsiden af medaljen ved en sådan tætning 

er dog, at CO2-niveauet stiger, og derfor skal 

beboerne huske, at de faktisk skal lufte mere 

ud, end før de fik nye vinduer og døre – med 

mindre huset udstyres med mekanisk ventilation, 

forklarer Realeas arkitekt. 

Selv om projektet foreløbig tegner til at blive 

en succes, er Jørgen Søndermark ikke helt 

tilfreds: 

– Vi havde en lille drøm om, at det skulle 

være lige så nemt at få en energirenovering 

som et nyt køkken. Det skulle være sådan, at 

parcelhus-familien kunne gå ned i en butik eller 

sidde derhjemme og klikke sig frem til det, 

som de gerne ville have. Og så skulle en tømrer 

kunne give en fast pris og garantere en energibesparelse 

på 30 procent. Den forretningsmodel 

mangler stadig på markedet. Og den er nok 

afgørende for, at landets mange parcelhuslejere 

for alvor kaster sig ind i klimakampen, konstaterer 

han. 

Hverken Jørgen Søndermark eller Realeas administrerende 

direktør, Peter Cederfeld, er dog 

i tvivl om, at projekt ’EnergiParcel’ har gjort det 

nemmere for parcelhusejerne at se, hvordan 

de kan bidrage til et bedre klima, og hvad de 

egentlig får ud af det. 

Og søndag den 29. august var der i hvert 

fald rig lejlighed til at se de mange energitiltag, 

der er foretaget i de fire testhuse både ude og 

inde – og masser af gode råd og inspiration til, 

hvordan landets 1,1 million parcelhusejere kan 

komme ind i klimakampen. 


SOMMER / 61

– Energirenoveringen af Fæstningens Materialgård i København var begrænset af, at ejendomskomplekset er 

fredet. Men erfaringerne fra projektet kan fint genbruges i andre ejendomme. Uanset om en bygning er fra 1795 

eller fra 1935, så er de som oftest rent byggeteknisk identiske. Det vil sige, at de problemer, vi stødte ind i, og 

de løsninger, vi fandt, også kan bruges i meget af den ældre bygningsmasse i Danmark, siger Realeas projektleder, 

Anders Brüel. 

KULTURARV OG KLIMA 

KAN DISSE TO STØRRELSER OVERHOVEDET FORENES? 

Ja, når ’kulturarv’ handler om Danmarks fredede 

bygninger, og ’klima’ handler om at nedbringe 

CO2-udledningen, så kan disse to størrelser 

sagtens forenes. Det viser de første resultater af 

det eksempelprojekt, som Realea i samarbejde 

med bl.a. Kulturarvsstyrelsen har været i gang 

med siden 2007, og som interesserede fagfolk 

i Øst- og Vestdanmark fik mulighed for at høre 

om og spørge ind til, da Realea i sensommeren 

inviterede til gå-hjem-møder i København og 

Horsens. 

Både i København og i Horsens var spørgelysten 

stor hos de interesserede, der var mødt 

frem for at høre om energirenovering i fredede 

ejendomme og for at høre om erfaringerne fra 

det storstilede energirenoveringsprojekt, der er 

i gang på det fredede bygningskompleks Fæstningens 

Materialgård i København. Formålet 

med projektet har været at kortlægge og belyse 

de energibesparende foranstaltninger, der kan 

gennemføres, når kulturarven ikke må lide 

overlast, og når bygningernes særlige visuelle 

udtryk og historiske kvaliteter skal bevares. 

Og selv om bygningskomplekset Fæstningens 

Materialgård i København primært anvendes til 

kontorformål, og derfor byder på andre udfordringer 

end en privatbolig, er resultaterne 

lovende for fredede bygninger generelt. Eksempelprojektet 

viser, at det er muligt at opnå 

målbare besparelser på gennemsnitligt næsten 

20 procent, og det betyder, at selv om der er 

stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre i 

forskellige fredede bygninger, så kan også disse 

bygninger – på deres egne præmisser – bidrage 

til en væsentlig reduktion i CO2-udledningen. 

Projektet i Fæstningens Materialgård forventes 

afsluttet i 2011. 

– Med relativt få tiltag som f.eks. tætning, forsatsvinduer, energiglas, nye varmeledninger, vandbåren køling og central 

strømstyring lykkedes det os at opnå en besparelse i bygningens CO2-udledning på cirka 20 procent og rykke alle de 

fire bygninger en energiklasse op. Der skal altså ikke så meget til i første omgang. Få, men gennemtænkte tiltag kan 

have en betydelig effekt, påpeger Realeas projektleder, Anders Brüel. 

■ 

VINTER / 63

EFTERÅR 

ESBJERG TING- OG ARRESTHUS 

SØETATENS PIGESKOLE 

TIETGENS ÆRGRELSE

’På én og samme tid et stykke arkitekturhistorie og et stykke 

Danmarkshistorie’. Sådan siger Realeas administrerende direktør 

Peter Cederfeld om ejendomsselskabets store interesse for Danmarks mange 

fine gamle Råd-, Ting- og Arresthuse. I efteråret 2010 blev Esbjerg Ting- og 

Arresthus nummer fem i Realeas samling af disse ’byens huse’ 

NR. FEM I SAMLINGEN AF RÅD-, TING- OG ARRESTHUSE 

REALEA KØBER 

ESBJERG TING- OG ARRESTHUS 

Da Realea i efteråret 2010 skrev under på købet 

af det over 100 år gamle Ting- og Arresthus i 

Esbjerg, var det samtidig nummer fem i rækken 

af råd-, ting- og arresthuse, som ejendomsselskabet 

gennem tiden har opkøbt. Og præcis 

som de øvrige fire huse venter der også Esbjerg 

Ting- og Arresthus en gennemgribende restaurering, 

der skal bringe husets fine kvaliteter 

frem i dagens lys og sikre de umistelige arkitektoniske 

og kulturhistoriske værdier for eftertiden. 

– Når Realea holder særligt øje med de mange 

gamle råd-, ting- og arresthuse rundt om i 

Danmark, er det fordi, husene på én og samme 

tid udgør et stykke arkitektur- og kulturhistorie 

og et stykke Danmarkshistorie. Råd-, ting- og 

arresthusene var bygninger, som blev bygget for 

folket og ikke for kongen eller kirken, og mange 

af dem blev opført i klassicistisk stil med et 

formsprog hentet i den antikke arkitektur, forklarer 

Realeas administrerende direktør Peter 

Cederfeld. 

DEMOKRATIETS BYGNINGER 

Rådhuset er også udtryk for datidens ændrede 

samfundsstrukturer. I løbet af 1700-tallet voksede 

en ny samfundsklasse frem: Borgerskabet. 

Rige handelsfolk og embedsmænd, der havde 

helt andre normer end adelen og kirkens folk, 

som hidtil havde siddet på magten og pengene. 

Det førte til, at demokratiet blev indført i de fleste 

europæiske lande, og statens og demokratiets 

bygninger, som f.eks. domhuse og rådhuse, 

fik langt større betydning i bybilledet – både 


XXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX EFTERÅR / 67

RÅDHUSET SOM TYPE 

ESBJERG – EN UNG KØBSTAD 

som domicil for de funktioner, som hidtil havde 

ligget på slotte og i kirker, og som demonstration 

af borgerskabets indflydelse og position i 

samfundet. 

Således også i Esbjerg, hvor det 120 år gamle 

Ting- og Arresthus i de næste par år bliver 

overtaget af håndværkere og restaureringsarkitekter, 

der er klar til at rykke ind og uden tvivl 

gøre en markant forskel i en af Esbjergs ældste 

og fredede bygninger. 

’ET MULTIANVENDELIGT HUS’ 

En omfattende plan for restaurering og nyindretning 

ligger allerede på tegnebrættet, og det 

fryder ikke mindst ”Ting- og Arresthus Fonden 

i Esbjerg”, der blev stiftet af Esbjerg kommune 

i år 2000, og som i de sidste ti år har arbejdet 

ihærdigt på at drive og vedligeholde Ting- og 

Arresthuset. Dette arbejde fortsætter – nu blot 

med Realea som ejer. 

”Et rådhus fra midten af 1800-tallet var først og 

fremmest et hus til øvrigheden, det vil sige de lokale 

myndigheder, der af staten havde fået bemyndigelse 

til at træffe afgørelser med retsvirkning og 

til at udøve denne ret. Et typisk købstadsrådhus 

rummede derfor forskelligartede funktioner som 

bystyre, domstol, politimyndighed og arrest, hvorved 

den lokale lovgivende, dømmende og udøvende 

magt som regel boede under samme tag. 

I de små købstæder skelnede man sjældent 

skarpt mellem de forskellige magtinstanser, men 

betragtede i stedet rådhuset som et bredtfavnende 

symbol på den verdslige magt. 

Tidens omfattende rådhusbyggeri udsprang ikke 

mindst af en forordning om indretning af landets 

arrester, som en statslig fængselskommission i 

1841 havde udstedt. Forordningen, der blandt 

andet påbød indførelsen af opvarmede og oplyste 

enkeltmandsceller ved alle ny- og tilbygninger til 

arresthuse, blev startskuddet til en række nye 

projekter til fængsler samt til råd-, ting- og arresthuse. 

Rådhuset som type bestod som hovedregel af en 

toetagers, forholdsvis bred bygning, der havde en 

tingstue og en rådhussal på første sal og en arrest 

i stueetagen. Rådhussalen fyldte ofte hele husets 

dybde og lå typisk ud til den ene gavl, mens tingstuen, 

der husede domstolen, var lidt mindre og lå 

ud til den anden gavl. 

Arrestfunktionen, der også omfattede en bolig til 

arrestforvareren, fungerede som regel uafhængigt 

af resten af husets aktiviteter og vendte stort set 

altid ud til husets bagfacade eller var placeret i en 

selvstændig fløj på bagsiden.” 

Uddrag fra bogen ’Bindesbølls Rådhus i Thisted’ 

af lektor ph.d. Peter Thule Kristensen. 

Også de eksisterende lejemål fortsætter, hvilket 

betyder, at både turistkontoret og nærpolitiet 

også fremover vil være lejere i huset. Og 

når restaureringen er tilendebragt i 2013, vil 

også arresten igen blive taget i brug – ikke som 

fængselsceller, men som domicil for funktioner, 

der støtter op om de unge esbjergensere i form 

af klubaktiviteter, SSP-arbejde og forebyggelsesarbejde. 

’Et multianvendeligt hus’ kaldte Esbjergs 

borgmester, Johnny Søttrup, det, da aftalen 

med Realea var på plads: 

– Med disse mange forskellige funktioner 

under samme tag vil Ting- og Arresthuset blive 

videreudviklet som Byens Hus for mange forskellige 

grupper af borgere. Huset vil komme til 

at summe af liv næsten døgnet rundt, og placeringen 

lige i centrum af Esbjerg vil understøtte 

denne multianvendelighed. Det er rigtig godt 

både for huset og for byen. 

Som en af Danmarks yngre købstæder 

har Esbjerg by ikke – som de 

traditionelle jyske købstæder og havnebyer 

– en historisk bykerne. Byen 

blev etableret på bar mark for blot 

140 år siden i forbindelse med bygning 

af statshavnen, og derfor er der 

kun få markante bygninger, der indtager 

en helt central plads i esbjergensernes 

selvopfattelse og fortællingen 

om den vestjyske ”opkomling” af 

en by. Foruden Ting- og Arresthuset 

er det Esbjerg Posthus, der er opført 

1907-08 af arkitekt Ulrik Plesner, og 

banegården, der er opført 1902-04 af 

arkitekt Heinrich Wenck. 

ET STREJF AF FORTIDEN BEVARES 

Esbjergs gamle Ting- og Arresthus, der er opført 

i 1892 af arkitekt H.C. Amberg, består af 

to bygninger, der begge er fredede. Og selv om 

bygningen er en hjørnebygning – med Tinghuset 

ud til Torvet og Arresthuset med adresse til 

Danmarksgade – giver arkitekturen og bygningens 

detaljerigdom i form af hjørner og kroge, 

tårne og spir, kviste, gesimser og nicher klart 

udtryk af at være Byens Hus nr. 1. 

Forude venter nu en omfattende restaurering, 

som især vil koncentrere sig om arrestbygningen, 

hvor alt skal restaureres, genoprettes eller 

fornyes – men på en måde, der kombinerer 

bygningens fortid som tillukket arrest med 

fremtidige og fornuftige anvendelsesmuligheder. 

68 / REALEA ÅRBOG 10 EFTERÅR / 69

Det fredede råd- og tinghus i Sorø er et mønstereksempel på historicistisk rådhusbyggeri i provinsen. 

Det er tegnet i1880 af den erfarne rådhusarkitekt Frederik Vilhelm Tvede, som ud over rådhuset i 

Sorø også tegnede råd-, ting- og arresthuset i Stubbekøbing, Nakskov, Nykøbing Falster og Ringsted. 

Og helt i tidens ånd blev også Sorø Rådhus opført som et multifunktionelt hus – med rådhus, tinghus 

og arresthus under samme tag. 

SORØ RÅDHUS 

– SKAL IGEN VÆRE BYENS HUS. 

ET VÆRDIGT MIDTPUNKT I BYENS SOCIALE, 

KULTURELLE OG ERHVERVSMÆSSIGE LIV 

For 130 år siden var det byens borgmester 

samt arrestforvalteren, dommeren og politimesteren, 

som gik ud og ind af den tunge trædør i 

byens hus midt på torvet; ballademagere og tyveknægte 

var henvist til den lidt mere ydmyge 

indgang på husets bagside. Fremover bliver det 

byens turister, byrådsmedlemmer, brudepar 

og brugere af biblioteket, som får deres daglige 

gang i de historiske bygninger midt på torvet i 

den gamle købstad. Sorø Råd-, Ting- og Arresthus 

forbliver et hus med mange funktioner. 

Det stod klart, da Realea og Sorø Kommune i 

efteråret 2010 underskrev en aftale og en plan. 

En aftale om køb af det 130 år gamle rådhus 

midt i Sorø og en plan om en gennemgribende 

restaurering og en videreudvikling af husets 

rolle som byens samlingspunkt. Og med Sorø 

Kommune som kommende lejer vil de historiske 

lokaler også fremover blive anvendt i husets 

oprindelige ånd – med mange funktioner 

og med dørene åbne for byens borgere. 

Når kommunen i løbet af sommeren 2012 flytter ind, vil lokalerne skulle bruges til turist- og erhvervsinformation, 

kulturelle og sociale initiativer og repræsentative formål som fx byrådsmøder og vielser. 

70 / REALEA ÅRBOG O7 I den gamle arrestbygning skal biblioteket fortsat have lokaler. 

VINTER / 71

TIL FOREDRAG 

OM HISTORICISMEN 

På rad og række i den gamle pigeskole. 

De sad ikke på bænkerækker, men på stolerækker. Og spørgelysten var utvivlsomt mere 

frigjort end for 150 år siden. Men ellers var der masser af koncentration og 

opmærksomhed til stede hos de 40 medlemmer af Realeas klub, som en eftermiddag i 

november var sat på skolebænken i Søetatens Pigeskole 

Det var en god blanding af både erfarne og nye 

klubmedlemmer, som torsdag den 11. november 

havde fundet vej til foredrag og rundvisning 

i Borgergade 111 i det gamle Nyboder i København. 

Et foredrag om arkitektur og en rundvisning 

i den statelige hjørneejendom, Søetatens 

Pigeskole, der blev opført i 1854 som skole for 

søetatens døtre, og som 150 år senere blev erhvervet 

af Realea som den første i ejendomsselskabets 

samling af historicistiske ejendomme. 

Og netop historicisme var emnet for eftermiddagens 

foredrag, der blev forestået af lektor og 

arkitekt Peter Thule Kristensen. Fra talerpulten 

i pigeskolens imponerende aula tog han de 

fremmødte klubmedlemmer på en tur rundt i 

historicismens kringelkroge og gjorde undervejs 

ophold ved nogle af tidens fremmeste arkitekter, 

den tyske maler og arkitekt Karl Friedrich 

Schinkel og den store danske historicist, Gottlieb 

Bindebøll, der bl.a. tegnede Thorvaldsens 

Museum. 


EFTERÅR / 73

FRA ORDBOGEN: 

Historicismen er en fællesbetegnelse for en 

europæisk arkitekturstrømning, der efterlignede 

tidligere stilarter. I Europa blomstrede 

den i perioden ca. 1820-1900. I Danmark især 

i perioden 1850-1910 og i kirkearkitektur helt 

frem til omkring 1940. I historicismen blev 

samtlige klassiske stilarter blandet efter forgodtbefindende, 

en slags ”katalog-arkitektur”, 

og i modsætning til funktionalismen, der tog 

afstand fra det overpyntede og gik mod enkelheden, 

var historicismen nærmest at betegne 

som stilforvirring. 

EN MASKERADE AF STILARTER 

Historicismen, som opstod omkring 1830, var 

på mange måder et afgørende brud med den 

tidligere stilhistoriske udvikling i dansk arkitektur. 

Klassicismen var ikke længere den mest 

moderne stil, tværtimod. I løbet af 1800-tallet 

blev arkitekterne mere bevidste om de arkitekturhistoriske 

stilarter, og for første gang i 

historien begyndte man at analysere arkitektur. 

Bygningerne blev klassificeret efter deres 

forskellige stilarter, og mange arkitekter brugte 

nu arkitekturhistorien som et opslagsværk, alt 

efter hvilken type bygning der skulle bygges. 

I denne periode lod man sig altså inspirere af 

tidligere perioder og deres stilarter som f.eks. 

gotik fra England og Tyskland, renæssance og 

barok fra Italien og græsk og romersk antik arkitektur. 

I starten byggede man kun i en stilart 

afhængig af bygningen. For eksempel skulle en 

bank bygges i italiensk renæssancestil, fordi 

bankvæsnet opstod i Firenze under renæssancen. 

En kirke skulle bygges i gotisk stil, fordi 

gotikken blev forbundet med de store katedraler 

fra middelalderen. Efterhånden begyndte 

arkitekterne dog mere frit at blande de forskellige 

stilarter. Et motiv fra én stilart blev blandet 

med et motiv fra en helt anden stilart, og meget 

rammende blev historicismen af en samtidig 

kritiker kaldt ”en let og festlig maskerade af 

forskellige stilarter”. Resultatet blev bygninger 

med mange forskellige stilarter og motiver blandet 

sammen. 

En sådan bygning er Søetatens Pigeskole. En 

maskerade af stilarter – med alt fra romansk 

facadeudtryk og murværksdetaljer, over gotiske 

træk i naturstensdekorationerne til en rent 

klassicistisk frontispice. Og alt dette og meget 

mere fik klubbens medlemmer rig lejlighed til 

at se, da de efter foredraget blev guidet rundt i 

den gamle pigeskole. 

HISTORICISME SET UDEFRA 

Bygningen, der er opført i 1854 af den danske 

arkitekt Bernhard Seidelin, er et usædvanligt 

helstøbt eksempel på tidens kvalitets-, men 

også funktionsbevidste institutionsbyggerier. 

Fra forgården præsenterer bygningen sig stateligt 

og strengt symmetrisk med en markant 

facade, store murflader, regelmæssig facadeinddeling 

og et fremskudt midterparti, der tilmed 

er markeret med en trekantfronton. På de 

oprindelige tegninger er porten sågar placeret 

præcis midt for hoveddøren og har på den måde 

understreget symmetrien yderligere. 

Skolen, portnerboligen og den omkransende 

mur er opført af gule teglsten, og denne fælles 

brug af materiale giver bebyggelsen et stærkt 

helhedspræg. Oprindeligt var skolen udstyret 

med jernvinduer, men disse blev på et tidspunkt 

udskiftet til trævinduer, som dog i dag 

har fået den oprindelige mørkegrønne farve. 

Skolens bageste del vender ud mod en lille 

lysgård, hvor der i sin tid var brændeskure, 

vaskehus og gennemgang til gymnastiksalen. 

FRA PIGESKOLE TIL KADETSKOLE 

Indvendig er ejendommen præget af en overdådig 

detaljerigdom – ikke mindst i aulaen, der er 

pigeskolens hovedrum, udført i dobbelthøjde og 

fornemt udstyret med gallerigang på 1. sal og 

tagkonstruktion i udskåret træ. På gallerigangens 

træværk, i tagværket og i dørene, der fører 

til rummene omkring aulaen, ses detaljeret 

snedkerarbejde med blad- og blomsterdekorationer 

og med både ensrettede og slyngede bånd. 

Murværket er ligesom udenfor inddelt i felter 

af en række pilastre, afsluttet med murede 

buefriser og med brug af Thorvaldsens relieffer. 

Oprindeligt stod væggene i blank mur med 

mønstermuring af sten i grå og gule nuancer, 

men i dag er væggene malet hvide. Loftet i aulaen 

har synlige, profilerede bjælker med brædder 

oven på, mens vestibulen er domineret af et 

imponerende kuppelloft. Hovedtrappen har trin 

af granit og balusterværk med det gotiske motiv 

’firpasset’. 

Bygningen fungerede som pigeskole i knap ti 

år, og herefter blev den hjemsted for Søværnets 

Kadetskole – en funktion den beholdt helt frem 

til efter 2. verdenskrig. Huset blev fredet i 1992 

– ganske enkelt på grund af den gennemførte 

funktionalitet og det tidstypiske historicistiske 

udtryk med en enestående håndværksmæssig 

kvalitet. 

Fra 1903-1932 var Søetatens Pigeskole indrettet som Kadetskole. 

Som en del af gymnastikundervisningen skulle kadetterne gå på hænder gennem aulaen. 

■ 

■ Originaltegning: Tværsnit igennem skolestuer og aula. Snittet viser bygningens tre parallelle tage. 


Det sidste punktum er sat i den flere hundrede år gamle plan 

for Frederiksstaden i København. Det skete med indvielsen 

af beboelsesejendommen ’Tietgens Ærgrelse’, tegnet af 

den engelske stjernearkitekt Tony Fretton 

126 ÅRS ÆRGRELSE OG FORSINKELSE 

VÆRD AT VENTE PÅ 

’Før vi begynder, vil jeg gerne beklage forsinkelsen. 

Byggeriet på denne grund var planlagt til 

at stå færdigt 1884. Vi skriver i år 2010. Det er 

en forsinkelse på 126 år. Selv inden for byggebranchen 

er det en væsentlig forsinkelse!’ 

Med disse ord indledte Realeas administrerende 

direktør Peter Cederfeld sin tale, da Realea 

fredag den 19. november havde indbudt 225 

gæster til indvielse af den nyopførte ejendom 

på hjørnet af St. Kongensgade og Frederiksgade 

i det indre København. En hjørnegrund, som 

takket være sin særprægede historie og københavnernes 

sans for ironi går under navnet 

’Tietgens Ærgrelse’. 


EFTERÅR / 77

C.F. TIETGENS PLAN 

Finansmanden C.F. Tietgen havde i 1800-tallet 

bekostet færdiggørelsen af Marmorkirken. Han 

havde opført en række beboelsesejendomme 

rundt om kirken for at finansiere kirkebyggeriet, 

men det lykkedes ham aldrig at få fat i den 

fjerde og sidste hjørnegrund mod Store Kongensgade 

– efter sigende fordi den oprindelige 

ejer hævede prisen, hver gang Tietgen bød. 

Tietgen ærgrede sig, fordi et pænt hus på hjørnegrunden 

tilmed ville have fuldendt komplekset 

og den symmetriske plan omkring Marmorkirken 

og den såkaldte kongeakse, der løber 

gennem Amalienborg. 

ET PAR ENGELSKE ØJNE 

Den tomme grund har siden været anvendt som 

stenhuggeri, mekanikerværksted, tankstation 

og pølsesalg – og senest bare ligget som trist 

byggetomt. 

Adskillige er de projektforslag, som gennem 

årene er blevet stillet, og adskillige er de afslag, 

FAKTA OM TIETGENS ÆRGRELSE: 

Areal: Den nye ejendom er på godt 1.300 m² 

(bruttoareal) 

Arkitekt: Den anerkendte engelske arkitekt Tony 

Fretton http://www.tonyfretton.com/ 

Arkitektur: Udviklingsperioden. Den nye bygning 

er opført i et moderne formsprog, hvor faginddeling 

og højden på tagryg, gesims og altaner 

respekterer naboejendommene. 

Anvendte materialer: Facader: Kalkmørtel, fiberbeton, 

sandsten, granit og marmor. Vinduer: Træ 

og aluminium 

Anvendelse: Der vil i fremtiden være cafe/butik i 

stuetagen og kontor på første sal. De øvrige etager 

udlejes til beboelse. Der er seks toværelses 

lejligheder på 2.-4. etage samt en penthouselejlighed 

i tagetagen. 

der er blevet givet, når generationer af arkitekter 

har prøvet kræfter med den kun 200 m² store 

hjørnegrund. Men med Realeas mellemkomst 

og ikke mindst et par skarpe udefrakommende 

øjne lykkedes det i august 2008 at nå frem til et 

forslag, som alle kunne blive enige om. De skarpe 

øjne var Tony Frettons – en internationalt 

anerkendt engelsk arkitekt med stor erfaring i 

at tegne og bygge i historisk følsomme områder. 

Og nu står den der – beboelsesejendommen 

på hjørnegrunden – efter 126 års forsinkelse, og 

i en noget anden skikkelse, end finansmanden 

i sin tid havde forestillet sig. Men en ’skikkelse’, 

som er overordentligt velovervejet. 

ET HUS I EN STØRRE SAMMENHÆNG 

’Jeg lagde næsten ikke mærke til huset, da jeg 

kom gående ned af St. Kongensgade’, lød det fra 

en af de mange gæster ved indvielsen af huset. 

Og havde den engelske arkitekt – som gik rundt 

blandt gæsterne på indvielsesdagen – hørt 

denne bemærkning, havde han nok glædet sig. 

For denne ubemærkethed har netop været hans 

hensigt. Han ville skabe et hus, man næsten 

ikke bemærker. Et hus, som indtager sin plads 

i hierarkiet iblandt Marmorkirkens pompøse 

arkitektur og de ydmyge etageejendomme, og et 

hus, som ikke forsøger at være områdets ikon 

eller samlingspunkt. Denne position er og bliver 

Marmorkirkens. 

– Sammenhæng er vigtigere for byer end ikoner. 

Uden sammenhæng får man blot en række 

sidestillede genstande, siger Tony Fretton selv 

om sit nye hus, og han lægger ikke skjul på, at 

beskedenhed er en dyd for moderne arkitektur. 

Og det er da også – i hvert fald på overfladen 

– et ganske beskedent og stilfærdigt hus, som 

ikke gør meget væsen af sig. Men går man tættere 

på og indenfor, er huset fyldt af nuancer og 

detaljer, hvilket blev både bemærket og beundret 

af de mere end 6.000 gæster, der snoede 

sig op og ned af trapper og ind og ud af elevatorer 

under indvielsen og åben hus arrangementet 

i dagene efter. 


EFTERÅR / 79

■ Nordfacaden. Den nye bygning søger i høj grad både i komposition og stoflighed at spejle 

Meldahls pavillon. Og selvom udtrykket er moderne, og spejlingen er abstrakt, skaber de 

sammen en symmetrisk og ensartet indramning af Marmorkirken set fra Store Kongensgade 

ET MODERNE HUS MED NUANCER 

Det nye hus er en nyfortolkning af den omkringliggende 

nybarokke arkitektur, som arkitekterne 

Ferdinand Mehldahl og Albert Jensen 

tegnede for over 100 år siden. Facaderne, 

inddelingen af vinduer og etager og brugen af 

gesimser respekterer de omkringliggende bygningers, 

men ellers har Fretton så at sige klædt 

Meldahls byggeri af og fjernet den overdådige 

stukornamentik og udsmykning. Tilbage står et 

underspillet, moderne hus – uden pynt – men 

med masser af nuancer. 

Bygningen er som et moderne betonhus 

med en pudset overflade i ren kalkmørtel, 

der spiller smukt op til Meldahls sandfarvede 

puds. Ingen af husets facader er ens, heller 

ikke i bredden, og mod Store Kongensgade er 

der skabt en harmonisk overgang til de små 

1700-talshuse ved hjælp af formindsket reliefvirkning 

og mere tætsiddende vinduesfag end i 

resten af facaderne. 

Bygningen er indrettet med i alt seks lejligheder 

på 2. 3. og 4. etage, erhvervslejemål på 

1. sal samt en penthouselejlighed i tagetagen 

og en cafe eller butik i stueetagen. Til hver lejlighed 

er der smukke terrasser og store vinduer 

fra gulv til loft, som ikke bare giver beboerne 

masser af lys og en ubetalelig udsigt; vinduerne 

kan også åbnes på vid gab og trække storbyatmosfæren 

helt ind i stuerne – med Store Kongensgades 

trængsel og alarm på den ene side 

og Marmorkirkens fredsommelighed og sjælero 

på den anden. 

FORTSAT EN ’ÆRGRELSE’ 

Den nye bygning beholder det historiske navn 

”Tietgens Ærgrelse”, og det er nok ganske 

snusfornuftigt. For måske er ’det uafsluttede’ 

slet og ret denne historiske hjørnegrunds 

skæbne. Huset er nemlig stadig ikke helt færdigt. 

Cafeen i stueetagen bliver først færdig, når 

en forpagter flytter ind, og den kommende lejer 

af erhvervslejemålet på 1. sal må vente endnu 

otte år med at gå ud på sine balkoner. Metroselskabet 

har nemlig krævet, at balkonerne, og 

for dens sags skyld gesimsen mellem 4. sal og 

tagetagen, ikke bliver monteret, før stationsbyggeriet 

på pladsen foran står færdigt. 

Men nu er den sidste brik faldet på plads. 

Tietgens ærgrelse er forvandlet til glæde – så 

mon ikke de sidste detaljer også er værd at 

vente på … 


EFTERÅR / 81

ÅRETS NYE UDGIVELSER 

BINDESBØLLS RÅDHUS I THISTED Af Orla Poulsen, Peter Thule Kristensen og Søren Kibsgaard 

Det fredede rådhus er opført i 1853 efter tegning af arkitekten Michael Gottlieb 

Bindesbøll. Det er enestående bygningsværk, som med sit formsprog og sin konstruktion 

og farvesætning er et eksempel på historicistiske rådhusbyggerier i provinsen. 

Råd-, ting- og arresthuset er opført som et komplekst og multifunktionelt 

byggeri. Både rådstue, arrest, arrestforvarerens bolig, sprøjtehus og sparekasse 

fandt oprindeligt plads under samme tag. 

68 sider med mange fotos og illustrationer. 

ROSENHUSET Af Carsten Thau og Hans Scheving 

Rosenhuset på Strandvejen 54 i Hellerup, er opført som administrationsbygning 

for Tuborg i 1912-14 efter tegning af arkitekt Anton Sophus Rosen (1859 - 1928). 

Som en af få arkitekter herhjemme lykkedes det ham at få opført bygninger præget 

af stilarterne l’art noveau og Arts & Crafts, som i Danmark også kaldes skønvirke. 

Rosenhuset er et af eksemplerne. Med Rosenhuset viser han et greb om helheden, 

en sikker konstruktiv sans og en fin fornemmelse for dekorativ og konstruktiv anvendelse 

af byggematerialer, der hæver hans arbejde til den internationale scene. 


EN NY FORTÆLLING OM DEN GAMLE SVINESTALD PÅ HINDSGAVL SLOT 

Den gamle svinestald – de nye hotelværelser 

I mere end 200 år har den gamle svinestald fungeret som hjem for grise, samt i en 

årrække bolig for avlsgårdens forpagter. Derfor har omdrejningspunktet for Exners 

Tegnestue, der har forestået nyindretningen, været at forene staldens rå og 

rustikke karakter med boligens hjemlige atmosfære. Resultatet er en bygning, der 

både lægger sig i forlængelse af stemningen i kostalden, indviet i 2009, og samtidig 

fortæller sin egen historie i 24 unikke enkelt-, dobbelt- og familieværelser. 

ENERGIPARCEL Af Realea, Tine Steen Larsen, Annegrete Kraul, Anders Sælan, Ellen Kathrine 

Hansen og Søren Aggerholm 

I 2007 besluttede Realea at gennemføre et uvildigt demonstrationsprojekt med 

energirenovering af Danmarks mest populære boligform, parcelhuset. 

Forskere fra Aalborg Universitet har målt energiforbruget før og efter energirenoveringerne, 

og de foreløbige konklusioner er, at energirenovering betaler sig – op til 

et vist punkt! Denne bog fortæller om projekterne, resultaterne samt de ekstra fordele, 

en energirenovering fører med sig. Eksperter fra projektet giver gode råd om 

energi, indeklima, indretning samt dagslys og beretter historien om dengang for 

40-50 år siden, hvor to millioner danskere flyttede i parcelhus. Med bogen følger 

en DVD med interviews med beboerne, klip fra renoveringerne samt beretninger 

om forløbet og resultaterne. 42 sider med mange fotos og illustrationer samt DVD. 

TIETGENS ÆRGRELSE Af Ole Lange, Tony Fretton og Peter Thule Kristensen. 

”Tietgens Ærgrelse” er et moderne byggeri, tegnet af den anerkendte engelske 

arkitekt Tony Fretton. Men det er et hus, der kun giver mening på den lille hjørnegrund 

i København, hvor det står. For det er skabt med dybe rødder i grunden, det 

er opført på og i områdets historie. En fortælling, hvis forrige kapitel blev skrevet 

af Finansmanden C.F. Tietgen, der i slutningen af 1800-tallet færdiggjorde opførelsen 

af Marmorkirken, som var blevet påbegyndt i 1749 efter tegninger af Nicolai 

Eigtved. Med det nye byggeri er Eigtveds 260 år gamle plan endelig fuldbragt. 


Alle bøger, rapporter og film kan købes eller downloades på Realeas hjemmeside. 

Her er der også mulighed for at melde sig ind i REALEAS KLUB, holde øje med 

kommende arrangementer og rundvisninger eller at gå på opdagelse i ejendomssamlingen. 


KOLOFON 

2010 Årets gang i ord og billeder 

© Realea A/S 2010 

Tekst og redaktion: Realea og Charlotte Benn, KommunikationsPartneren 

Layout og opsætning: Realea og OAB-Tryk a/s 

ISBN: 978-87-92230-29-4 

Bogen er trykt af OAB-Tryk a/s, Odense 

Forside fotos: 

Første række: 

Helene Høyer Mikkelsen 

Realea 

Realea 

Realea 

Anden række: 


Kurt Rodahl Hoppe 

Arkitema 


Tredje række: 

Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer, 

Lassen architects og Arkitekt 

Kristine Jensens Tegnestue 

Realea 

Realea 

Christian Richter 

Bogens fotos: 

Side 8 og 9: Jørgen Brandt 

Side 14, 15 øv. tv. og th. ned.: Jørgen Jensen 

Side 15, øv. th.: Exners Tegnestue 

Side 18 th.: Sif Meincke 

Side 32 th., 33, 35 og 36: Helene Høyer Mikkelsen 

Side 38, 40 tv., 41 tv. og 43: Kurt Rodahl Hoppe 

Side 40 th. og 41 th.: Kira Ursem 

Side 47, 48, 49 og 50: Arkitema 

Side 53: Privat foto ca. 1930 (Arne Jacobsen) 

Side 54 og 55: Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer, Lassen architects 

og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue 

Side 59 og 60: Helene Høyer Mikkelsen 

Side 67, 68 og 69: Helene Høyer Mikkelsen 

Side 70 og 71: BS Arkitekter 

Side 72: Per Munkgård Thorsen /Lars Degnbol 

Side 74 th.: Marinens Bibliotek 

Side 75: Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek 

Side 76, 79 og 81: Christian Richter 

Side 80: Lars Henrik Jensen 

Øvrige fotos: Realea

2010 blev et år med øget fokus på bæredygtighed for Realea. 

Det blev et udfordrende år, hvor eksperimenterende nybyggeri ikke blot kom til 

at stå højt på Realeas egen dagsorden, men i høj grad også var med til at sætte den. 

Årbogen viser et udpluk af de projekter og begivenheder, der fandt sted i 2010. 

Et år, hvor vi gav konkrete bud på fremtidens energirenoveringer, etagebyggeri 

og byggematerialer. Men også et år, der bød på oplevelser fra det klassicistiske 

Hindsgavls nye hotelfløj og dyrehave til det moderne etagebyggeri 

‘Tietgens Ærgrelse’ ved Marmorkirken i København. 

Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. 

Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil 

og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i 

udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realea er et helejet Realdaniaselskab. 

Læs mere på www.realea.dk

KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?