BCN's årsberetning 2010 - Bevaringscenter Nordjylland

bcnord.dk

BCN's årsberetning 2010 - Bevaringscenter Nordjylland

årsberetning 2010

bevaring & restaurering


2

Årsberetning 2010 for

Bevaringscenter Nordjylland

Udgiver

Bevaringscenter Nordjylland

Storemosevej 8

DK-9310 Vodskov

Tlf. +45 9829 2455

bcn@bcnord.dk

www.bcnord.dk

Sats

Ole Jespersen,

Bevaringscenter Nordjylland

Tryk

Novagraf A/S

Lyngvej 3, 9000 Aalborg

www.novagraf.dk

Copyright © 2011

Bevaringscenter Nordjylland

ISBN 978-87-994456-0-8

Gipsbuste af digter og marinemaler

Holger Drachmann (1846-1908).

Udført og signeret af P.S. Krøyer.

Foto: Ole Jespersen.

Forside

Digter og marinemaler Holger Drachmanns

fingerring fremstillet 1906

af Georg Jensen Sølv efter tegning

af J.F. Willumsen. Ringen er af guld

med indfattet oval safir. Relieffet er

i drevet sølv. Signeret J.F.W. Motivet

er taget fra Holger Drachmanns

skuespil »Hr. Oluf han rider«.

Hustruen Soffi skænkede ringen til

Holger Drachmann ved hans 60-års

fødselsdag den 9. oktober 1906.

Ringen tilhører Drachmanns Hus,

Skagen. Foto: Ole Jespersen.

Årsberetning 2010


Indhold

3

4

7

8

10

10

11

12

16

22

24

26

29

34

Beretning 2010

Bestyrelse

Medarbejdere

Kursusdeltagelse

Foredrag og undervisning

Medlemskaber

Drachmanns Hus

Ud at se før DSB

Gjesing kirke restaureres

Søm og nagler i læssevis

Bevaring af dias

Arbejde for brugerne

Rekvirerede opgaver i 2010

Stegespyd af jern med tvundet

stang og udhamret sværdformet

spyd. Længde 73 cm. Jernstangen

er tvundet for at give en jævn

og gennemgående varme under

stegningen. Spydet er velegnet til

stegning af større kødstykker.

Typen kendes også fra svenske og

norske kvindegrave fra vikingetiden

og fra en vognfadingsgrav

ved Fyrkat. Fundet Algade 9,

Aalborg. Middelalder.

Aalborg Historiske Museum.

Foto: Ole Jespersen.

Årsberetning 2010


Beretning 2010

4

Bevaringscenter Nordjylland (BCN) er

en selvejende institution, der har til

formål at yde bevaringsfaglig bistand

til de museer og andre kulturbevarende institutioner,

som har indgået samarbejdsaftale med

bevaringscenteret. BCN’s drift finansieres delvist

gennem offentlige tilskud fra Kulturarvsstyrelsen

og delvist ved betaling for ydelser fra

de tilknyttede institutioner. Desuden har BCN

en indtægt fra kunder udenfor museumsverdenen,

fx kirker, institutioner og private.

BCN ligger i Hammer Bakker, Storemosevej

8 i Vodskov. Bygningen ejes af Aalborg Kommune

og udlejes til bevaringscenteret.

Det faste personale består af seks fagkonservatorer

og en sekretær på deltid. Desuden har

der i 2010 været flere projektansatte fagkonservatorer

og andet personale.

enkelte bruger kan vurdere, hvilke opgaver der

skal prioriteres.

En del af arbejdstiden hos BCN er afsat til

rekvireret arbejde for at sikre en tilstrækkelig

indtægt, der kan fastholde det eksisterende personale

og dermed den faglige bredde i tilbuddet

til brugerne.

I 2010 igangsatte kulturministeren en udredning,

der skal komme med anbefalinger

og forslag til fremtidssikring af museumslandskabet.

Udredningens anbefalinger skal danne

grundlag for en eventuel revision af museumsloven.

Resultat af museumsudredningen er

endnu ikke kendt, hvilket har betydet, at bevaringscenterets

samarbejdspartnere i fællesskab

med BCN har besluttet at udforme kontrakter

for et år ad gangen, indtil konsekvenserne af

museumsudredningen er kendt i 2011.

Samarbejdsaftaler

For perioden 2008-2010 har Bevaringscenter

Nordjylland indgået samarbejdsaftaler med i

alt 10 institutioner. Aftalerne er udformet som

individuelle kontrakter mellem BCN og brugerne,

og kontrakterne fastsætter betaling for en

andel af BCN’s arbejde. I andelen indgår både

løsning af individuelle opgaver samt en række

aktiviteter, som kommer brugerne i fællesskab

til gode, fx kurser, metodeblade, tværmuseale

projekter, nyhedsbreve og faglig opdatering.

Ved årets begyndelse udmeldes et forventet

samlet antal producerede timer for året, så den

Økonomi

For at kunne opretholde et bredt fagligt tilbud

til vores samarbejdspartnere, er det også fremover

nødvendigt at hente indtægter udefra, da

tilskuddet fra staten og museerne ikke dækker

alle driftsomkostninger. Det rekvirerede arbejde

havde i 2010 et omfang, som dels sikrede

den faste bemanding og dels gav et mindre

overskud. Overskuddet blev blandt andet brugt

til markedsføring, anskaffelser og ansættelser.

Bevaringscenteret har i 2010 indgået i flere

store projekter med samarbejdspartnere uden

for regionen såsom restaureringsarkitekter og

Ølbolle af udskåret træ,

rødmalet med norsk

rosemaleri.

Drachmanns Hus.

Foto: Ole Jespersen.

Årsberetning 2010


andre konserveringsværksteder. Ved at udvide

det geografiske arbejdsområde har BCN muliggjort

en større indtjening på rekvirerede midler.

Årets gang

5

For Bevaringscenter Nordjylland har 2010 været

et interessant og aktivt år med et fortrinligt

samarbejde med kunder og andre samarbejdspartnere.

Værkstedets medarbejdere har

ydet rådgivning i emner, der spænder vidt fra

tilstandsvurderinger af samlinger til vejledning

i forbindelse med den daglige rengøring

og vedligeholdelse, ligesom et bredt udvalg af

forskelligartede genstande er gået ud og ind ad

dørene. Blandt genstandene kan nævnes brudekjoler,

mønter, middelalderlige vanddrukne

sildekåge, postvogne, skeletter, malerier, akvareller,

musselmalet porcelæn og læderbetrukne

barokstole.

En opgave, som fyldte meget i 2010, var

istandsættelsen af Drachmanns Hus i Skagen –

et projekt, som blev udført i samarbejde med

restaureringsarkitekt Søren Kibsgaard og Drachmanns

Hus. Bevaringscenterets opgave var

at stå for projekteringen og udførelsen af det

praktiske arbejde i forbindelse med inventaret –

herunder nedtagning, rengøring, fotografering,

registrering og frysedesinfektion. Lone Billeschou

Juhl og Ole Jespersen var projektansvarlige,

hvilket også indebar, at de i foråret 2010

havde arbejdsplads i Skagen. De genstande,

som behøvede aktiv konservering, blev udtaget

og er i løbet af efteråret og vinteren blevet

konserveret hos BCN. Projektet fortsætter ind i

2011, hvor inventaret i foråret flyttes tilbage til

det nyrestaurerede hus.

Vi har i flere tilfælde samarbejdet med Fælleskonserveringen

i Århus om store projekter

og opgaver, hvor Pascal Faudot har bidraget

med sin ekspertise indenfor trækonserveringsområdet.

I begyndelsen af året arbejdede vi således

sammen om istandsættelsen af Brøndums

spisesal på Skagens Museum, og senere på året

har vi indgået samarbejde i forbindelse med

istandsættelse af det historiske kirkeinventar i

Gjesing kirke, Århus Stift.

Ole Jespersens store kulturhistoriske og

håndværksmæssige viden indenfor karetmagerområdet

har i årets løb resulteret i flere vognhistoriske

konsulentopgaver både i og udenfor

regionen. Blandt andet er Ole Jespersen af

Den kongelige Stald-Etat inddraget som faglig

konsulent i et projekt omkring udskiftning af

Guldkaretens bukdækken, ligesom flere museer

og konserveringscentre har trukket på Oles viden.

I karetmagerværkstedet var et af årets restaureringsprojekter

konserveringen af to postvogne

fra Post- og Tele Museum i København.

Indenfor det arkæologiske område har vi –

udover et antal mindre fund – hovedsageligt

arbejdet med tre store udgravninger. For Vesthimmerlands

Museum har vi arbejdet med et

projekt om konservering af genstande fra en

vikingetidsgravplads ved Næsby, hvor én af

tre vognfadingsgrave indeholdt et meget sjældent

firkantet skrin. For Vendsyssel Historiske

Museum har vi arbejdet med en stor mængde

keramik fra en gravplads ved Lundergård dateret

til ældre- og yngre romersk jernalder, og for

Nordjyllands Historiske Museum har vi afsluttet

konserveringen af fund fra en middelalderudgravning

i Algade, Aalborg midtby.

I januar 2010 dannede BCN rammen om

tv-programmet på DR1 »Hvad er det værd«.

Udover en fantastisk reklameværdi fik vi mulighed

for at fortælle om vores ofte usynlige virke

indenfor museumsområdet.

Bevaringscenteret var også repræsenteret ved

ICCOM – WOAM konferencen i Greenville,

South Carolina i USA, hvor Hanne Billeschou

Japansk tempellampe

efter restaurering.

Fra Drachmanns Hus,

Skagen.

Foto: Ole Jespersen.

Årsberetning 2010


6

Juhl – støttet af midler fra Kulturarvsstyrelsen –

holdt foredrag om frysning af vanddrukket træ.

BCN måtte desværre fra begyndelsen af september

undvære daglig leder Marianne Thorling

Hadsund på grund af sygemelding. Hanne

Billeschou Juhl er ansat som konstitueret leder

under Marianne Hadsunds fravær.

Lisbeth Præstegaard Jensen genoptog arbejdet

hos BCN efter sin studieorlov. Lisbeth har

gennemført undervisningen på Konservatorskolens

Kandidatuddannelse og kan nu bidrage

med den viden, hun har tilegnet sig på studiet.

Lisbeth er hos BCN to dage om ugen, så specialet

kan færdiggøres samtidig med, at museerne

igen i 2011 har mulighed for at trække

på Lisbeths faglige kompetence indenfor det

grafiske område.

Igen i år har BCN været praktiksted for konservatorstuderende

fra udlandet. Værkstedet

har igennem årene udadtil etableret sig som et

attraktivt praktiksted, og vi får stadig flere henvendelser

fra udenlandske universiteter. I 2010

havde vi to kandidatstuderende fra henholdsvis

Finland og Frankrig.

I løbet af 2010 har BCN deltaget i møder og

drøftelser om museumsudredningen. Den endelige

rapport kommer i 2011, hvor vi spændt

afventer hvilke konsekvenser, udredningen får

for både Bevaringscenter Nordjylland og hele

museumsområdet.

20. januar var Bevaringscenter

Nordjylland med i

tv-programmet »Hvad er

det værd« på DR1.

Inden optagelsen instrueres

maleri konservator Susanne

Björk lund af programvært

Louise Sloth og fotograf

Michael Holgaard.

Fotos: Ole Jespersen.

Årsberetning 2010


Bestyrelse

I

2010 blev der nedsat en ny bestyrelse bestående

af seks medlemmer. Ifølge vedtægterne

for Bevaringscenter Nordjylland

skal bestyrelsen bestå af to repræsentanter for

de statsanerkendte museer og andre kulturbevarende

institutioner indenfor regionen, med

hvem bevaringscenteret har indgået samarbejdsaftale

samt tre repræsentanter for Kommunekontaktrådet

for Region Nordjylland.

Kommunekontaktrådet har dog valgt ikke længere

at udpege medlemmer til bestyrelsen.

På et valgmøde blandt brugerne blev der udpeget

en bestyrelse bestående af repræsentanter

for brugerne. Den nye bestyrelse skal fungere

som en midlertidig bestyrelse med mandat til

at arbejde for en større kommunal eller anden

ekstern repræsentation samt gennemføre den

nødvendige vedtægtsændring. Funktionsperioden

blev ikke fastlagt.

Den nye bestyrelse fik flg. sammensætning:

• Michael Ax, museumsleder, Skagen By- og

Egnsmuseum (formand)

• Aase Bak, museumsinspektør, KUNSTEN

• Bodil Frandsen, museumsinspektør, Nordjyllands

Historiske Museum

• Ole Jespersen, karetmager, Bevaringscenter

Nordjylland (medarbejderrepræsentant)

• Sine Kildeberg, museumsdirektør, Vendsyssel

Kunstmuseum

• Mogens Thøgersen, museumsdirektør, Vendsyssel

Historiske Museum (repræsentant for

NMU)

Bevaringscenter Nordjyllands leder,

Marianne Thorling Hadsund fungerer som

sekretær for bestyrelsen.

I 2010 blev der afholdt fire bestyrelsesmøder: 2.

marts, 22. juni, 7. september og 8. december.

Mødernes indhold var især bestyrelsens sammensætning

og konstituering, nye kontrakter

med brugerne, økonomi samt personaleforhold.

Konservator Hanne Billeschou Juhl deltog i

mødet den 8. december som stedfortræder for

Marianne Thorling Hadsund.

7

Champagnepropperne

sprang den 17. maj 2010 i

Skagen, da Bevaringscenter

Nordjyllands medarbejdere

gjorde et opsigtsvækkende

fund i Drachmanns Hus.

Læs mere side 12-15.

Foto: Ole Jespersen.

Årsberetning 2010


Medarbejdere

8

Fastansatte i 2010

• Marianne Thorling Hadsund, ledende konservator

(sygemeldt fra 8. september)

• Hanne Billeschou Juhl, konservator, Cand.

Scient.Cons. (konstitueret leder fra 18. november)

• Lisbeth Præstegaard Jensen, konserveringstekniker

• Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker

• Ole Jespersen, karetmager

• Pascal Faudot, møbelsnedker

• Ane Hvorslev, sekretær, deltid.

Konserveringstekniker Lisbeth Præstegaard Jensen

var frem til medio oktober fortsat på studieorlov

for at arbejde med sin kandidatuddannelse

på Konservatorskolen.

Øvrige medarbejdere 2010

• Hanne Lauritsen, håndarbejdslærer, 8. november

- 20. januar 2011

• Inge Bente Nielsen, medhjælper, 6. april - 31.

maj

• Jens Christian Nymose, konserveringstekniker,

17.-20. maj

• Laura Hesel Bonde, Bach.Scient.Cons, 5. juli

- 30. juli

• Lene Bertram, bygningssnedker, 4. januar -

26. februar

• Ronni Moric, maskinsnedker, 3.-30. maj

• Signe Skriver Hedegaard. Cand.Scient.Cons,

23. august - 10. september

• Tom Hovalt Nielsen, medhjælper, 2. august

- 30. september.

Håndarbejdslærer Hanne Lauritzen var i virksomhedspraktik

i den kulturhistoriske afdeling.

Hanne Lauritsen fortsatte i afdelingen frem til

primo 2011.

Medhjælper Inge Bente Nielsen var ansat som

medhjælper på Drachmann-projektet. Inge

Bente Nielsen er fungerende kustode i Drachmanns

Hus.

Konserveringstekniker Jens Christian Nymose var

ligeledes ansat i forbindelse med Drachmannprojektet.

Jens Christian er uddannet som

grafisk konservator på Det Kongelige Danske

Kunstakademi og er desuden udlært fagfotograf.

Bach.Scient.Cons. Laura Hesel Bonde var ansat

til at varetage opgaver indenfor malerikonservering.

Laura Hesel Bonde er uddannet på Det

Kongelige Danske Kunstakademi.

T.v. Nora Salonen,

bachelorstuderende fra

Metropolia University of

Applied Sciences, Finland

var i praktik i den kulturhistoriske

afdeling.

T.h. Tom Hovalt Nielsen

var i virksomhedspraktik i

møbelværkstedet.

Fotos: BCN.

Årsberetning 2010


9

Marion Bernard – kandidatstuderende

fra Pantheon-Sorbonne

universitetet i

Paris – var i praktik i den

kulturhistoriske afdeling.

Foto: Lone Billeschou Juhl.

Bygningssnedker Lene Bertram var i virksomhedspraktik

i møbel- og karetmagerværkstedet.

Maskinsnedker Ronni Moric var i virksomhedspraktik

i møbelværkstedet.

Cand.Scient.Cons. Signe Skriver Hedegaard var

ansat til at varetage malerikonservering. Signe

Skriver Hedegaard er uddannet på Det Kongelige

Danske Kunstakademi.

var i praktik i den kulturhistoriske afdeling fra

5. juli - 29. september. Nora havde Lone Billeschou

Juhl som vejleder. Nora er desuden uddannet

arkæolog fra University of Helsinki.

Rengøring

Rengøringen blev varetaget af personale fra

Proff-Service ApS.

Medhjælper Tom Hovalt Nielsen var i virksomhedspraktik

i møbelværkstedet hos Pascal

Faudot.

Praktikanter 2010

Marion Bernard, kandidatstuderende fra

Pantheon-Sorbonne universitetet i Paris var i

praktik i den kulturhistoriske afdeling fra 15.

september til 17. december. Marion havde

Hanne Billeschou Juhl som vejleder. Marion er

desuden uddannet arkæolog.

Nora Salonen, bachelorstuderende fra Metropolia

University of Applied Sciences, Finland,

Lokkesvane efter

konservering.

Læsø Museum.

Foto: Ole Jespersen.

Årsberetning 2010


Kursusdeltagelse

10

Hanne Billeschou Juhl

24.-28. maj. 11th ICOM-CC WOAM WG

meeting. East Carolina University, North Carolina,

USA.

24. august. Arkæologisk jern – den evige udfordring.

Museernes Bevaringscenter Skive.

ODM.

1. november. Lys på museet. Charlottenborg.

KEP.

Lone Billeschou Juhl

23.-24. marts. Skadefri skadedyrsbekæmpelse

– om problemerne omkring forskellige metoder

til skadedyrsbekæmpelse. Svendborg. KEP

Symposium.

8. september. Emballage III. Emballage og klima.

Brede. Samlingsnetværket.

24. august. Arkæologisk jern – den evige udfordring.

Museernes Bevaringscenter Skive.

ODM.

Marianne Thorling Hadsund

14. januar. Emballage I. Nationalmuseets brug

af emballager og eksempler på pakning til

transport. Samlingsnetværket.

11.-12. marts. Konserveringsfagligt ledelsesseminar.

Odense. ODM.

Ole Jespersen

2.-4. marts og 10.-11. marts. Adobe Photoshop

billedbehandling. Media College Aalborg.

23.-24. marts. Skadefri skadedyrsbekæmpelse –

om problemerne omkring forskellige metoder

til skadedyrsbekæmpelse. KEP Symposium.

29.-30. marts. Microsoft Access database. Media

College Aalborg.

29. juni. Adobe Bridge. Media College Aalborg.

1. november. Lys på museet. Charlottenborg.

KEP.

Pascal Faudot

1. november. Lys på museet. Charlottenborg.

KEP.

Foredrag og undervisning

Hanne Billeschou Juhl

27. maj. »The ability of waterlogged wood to

resist freezing«. 11th ICOM-CC WOAM WG

meeting. East Carolina University. North Carolina.

USA.

17. august. »Frysning af vanddrukkent træ«.

Konserveringscenter Vest. Frysetørringsgruppen.

Lone Billeschou Juhl

22. april. Pakning og emballering af arkæologisk

materiale. Emballage II. Randers. Samlingsnetværket.

Årsberetning 2010


Medlemskaber

Bevaringscenter Nordjylland er medlem af følgende

organisationer:

• Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren

• Dansk Antikvitets Conservator Laug

• Dansk Tekstilhistorisk Forening

• International Council of Museums (ICOM)

• Jysk Arkæologisk Selskab

• Konservatorernes Efteruddannelsespulje

(KEP)

• Museumstjenesten

• Nordisk Konservatorforbund (NKF)

• Organisationen Danske Museer (ODM)

• The Institute of Paper Conservation

• The International Institute for Conservation

of Historic and Artistic Works.

Under NKF deltager værkstedets personale i

arbejdsgrupperne for tekstil, papir, røntgen og

arkæologi.

Under ODM er Marianne Hadsund aktiv i

følgende netværk: Fagpolitisk netværk for bevaringsområdet

og Tværfagligt netværk for

museernes samlinger, hvor hun er medlem af

styregruppen.

Ole Jespersen er medlem af ODM’s Håndværks-

og Industripulje.

BCN deltager desuden i møder i Nordjyske

Museers Udviklingsråd.

Detalje af skade på én

af nedenstående tavler

før restaurering.

Foto: Lone Billeschou Juhl.

11

Forgyldning af Hein

Heinesen bronzetavle fra

1968 i Dokkedal Kirke.

Foto: Ole Jespersen

Årsberetning 2010


Drachmanns Hus

12

Af Ole Jespersen

En af de store opgaver i 2010 betød to

måneders forlægning til Skagen og arbejde

i Drachmanns Hus. Efter knap

100 år som museum skulle huset gennemgå

en total restaurering, og Bevaringscenter Nordjylland

fik opgaven med at rengøre, registrere,

fotografere og nedpakke de mere end 1.000

genstande i huset. Udvalgte genstande blev

desuden pakket til senere konservering i BCN’s

værksted.

Drachmanns hus blev bygget i 1828 af degnen

Laurits Høm, der virkede ved den nærliggende

Vesterby Skole. I 1902 købte Holger

Drachmann bindingsværkshuset af den daværende

ejer, ba ger Høm, og gennemførte en

større ombygning. Han indrettede sig et kunstnerhjem

med atelier og kaldte huset »Pax«.

Holger Drachmann døde i 1908, 61 år gammel

og havde da en enestående position i skandinavisk

kunst- og kulturliv. Han efterlod sig

et omfattende forfatterskab og en lang række

dramatiske marinemalerier.

I 1910 solgte hustruen Soffi Drachmann

huset til »Komiteen for Drachmanns Hus paa

Skagen«, der ville lade huset bestå intakt som

mindestue for digteren. Fra juni 1911 har der

været offentlig adgang til kunstnerhjemmet,

som stadig står med malerier, tegninger og indbo,

næsten som da Holger Drachmann boede

på stedet.

Behov for restaurering

Det hyggelige hus, der ligger midt i en vild

og frodig have med store træer, er gennem de

mange år løbende blevet vedligeholdt. Men

blandt andet på grund af konstruktionen uden

sokkel har huset med tiden pådraget sig alvorlige

skader. I 1975 blev der lagt nyt tag, og sydsidens

murværk og bindingsværk blev restaureret.

Nu er der problemer med fodremmen,

og bindingsværket er generelt i en dårlig stand.

Indendørs har man desuden i nogle år haft et

Soffi og Holger

Drachmann foran

deres hjem i Skagen,

antageligt 1906.

Foto: Drachmanns Hus.

Årsberetning 2010


13

Da Holger Drachmann

havde købt huset i 1902,

gennemførte han en større

ombygning og tilføjede

atelier.

Foto: Drachmanns Hus.

voksende problem med borebiller. Der er derfor

brug for klimaregulering i huset, så betingelserne

for insektangreb minimeres.

I 2008 udarbejdede arkitektfirmaet Søren

Kibsgaard et projektforslag for restaurering af

Drachmanns Hus. Dette arbejde blev betalt af

Realdania.

Efterfølgende har »Fonden Holger Drachmanns

Hus paa Skagen«, der ejer bygningen,

henvendt sig til en lang række fonde for at få

finansieringen af det totale projekt på plads.

Dette lykkedes i 2010 takket være generøse donationer

fra Realdania, Beckett-Fonden, Knud

Højgaards Fond, Det Obelske Familiefond,

Sonningfonden, Kulturarvsstyrelsen og Drachmannklubben.

Da huset er fredet, sker restaureringen i tæt

samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Arbejdet

medfører, at huset skal tømmes for alt inventar

og genstande. Det omfattende restaureringarbejde

kommer til at strække sig over en lang

periode, der hovedsagelig vil ligge i sommerhalvåret

2010. Der vil derfor ikke være adgang

til Drachmanns Hus i sæsonen 2010.

Restaureringen

BCN’s medarbejdere nedtog, registrerede og

fotograferede alt indbo i løbet af april og maj

2010. Alt organisk materiale blev frysedesinficeret

i en frysecontainer, som blev opstillet på

grunden. Alt blev rengjort og efterfølgende magasineret.

Da BCN havde afsluttet sit arbejde,

rykkede bygningshåndværkerne

ind. Snedkerfirmaet Villy

Jørgensen og murerfirmaet Ole

Jørgensen gik i gang med at renovere

nordsiden. Senere fulgte østgavlen

med ateliervinduet, og

samtidig begyndte afrensning

af vestgavlen. I september

2010 begyndte renovering

af sydsiden. Malerfirmaet

Alf Munch gav

samtidig vinduerne

det første

lag udvendig

maling.

Årsberetning 2010


14

»Havørn«

Der hænger en Havørn under mit Loft -

den er udstoppet, naa ligemeget.

man ser, den har brugt sine Vinger,

og jeg hører, at Fuglen har skreget.

Holger Drachmann

Hvis man ikke lige kan

se det, så er det Lone

Billeschou Juhl, der er

i gang med at rengøre

Drachmanns havørn.

Foto: Hans Nielsen.

T.h. Foran Drachmanns

Hus står det smukke kastanjetræ

med »lys« i maj.

Det store træs rødder viste

sig dog at have undermineret

gulvet i soveværelset.

Foto: Ole Jespersen.

I løbet af efteråret fortsatte den ind- og

udvendige restaurering af huset. Bygningsrestaureringen

skal være afsluttet 1. april 2011,

hvor BCN’s medarbejdere igen rykker ind for

at genmontere det faste inventar samt indrette

huset med møbler, inventar, malerier og de

øvrige museumsgenstande. Det er planen, at

Drachmanns Hus skal genåbne ved 100-års jubilæet

i juni 2011.

En sand skatkiste

Under tømning af huset gjorde medarbejderne

fra BCN den 17. maj et opsigtsvækkende fund,

idet en lukket slagbænk indeholdt en »dynge«

papirgenstande. Ved nærmere gennemgang

viste det sig, at slagbænken i en lang årrække

havde gemt på en sand skat.

I hulrummet under sædet blev der fundet en

stor stabel papirgenstande, der tilsyneladende

ikke har været kigget på i adskillige år - måske

ikke siden Holger Drachmanns død i 1908.

Genstandene var skadet af fugt og svamp, men

en del var rimelig velbevaret. Blandt disse var

ikke mindre end to hidtil ukendte bygningstegninger

udført af P.S. Krøyer. Tegningerne viser

Drachmanns Hus og dokumenterer således, at

Krøyer har tegnet Holger Drachmanns ombygning

af huset og tilføjelse af atelier. Hidtil har

man antaget, at arkitekt Ulrik Plesner tegnede

ombygningen.

Den ene tegning viser husets facader og forslag

til vinduer i atelieret. Denne tegning er

koloreret i akvarel. Den anden tegning viser

plantegning med indretningsforslag.

I slagbænken blev der gjort flere spændende

fund: Drachmanns håndskrevne punchopskrift,

landkort med indtegnede rejseruter, notesbog

mv.

T.v. Bevaringscenter

Nordjylland indrettede et

mobilt fotoatelier i Drachmanns

Hus, hvor samtlige

genstande blev fotograferet

og registreret i database.

Foto: Jens Nymose.

Årsberetning 2010


En slagbænk i Drachmanns

Hus indeholdt en

ukendt skat. Ole og Pascal

undersøger genstandene.

Fotos: Jens Nymose.

15

Grafisk konservator Jens

Nymose indrettede hurtigt

et »værksted« i Drachmanns

have og fik afstøvet

og pakket de mange papirgenstande.

Her en hidtil

ukendt bygningstegning

udført af P.S. Krøyer.

Foto: Ole Jespersen

Mange af genstandene var

skadet af fugt og svamp,

men der var også rimeligt

velbevarede skatte iblandt.

Foto: Ole Jespersen.

En af de mest opsigtsvækkende

genstande fra

slagbænken var denne

kolorerede bygningstegning

udført af »SK« alias

P.S. Krøyer.

Foto: Jens Nymose.


Ud og se før DSB

16

Af Ole Jespersen

Der var to Madammer, der fortalte

hinanden de frygteligste Historier

om Dagvognen. Den var væltet

Dagen forud. (H.C. Andersen)

Før jernbanernes tid var det besværligt og

tidskrævende at rejse. Postvæsenet havde

befordret personer siden 1653, og der

var løbende sket forbedringer for de rejsende i

form af bedre vogne og flere ruter. I begyndelsen

af 1800-tallet kørte der postvogne mellem

de store byer, men det gik fortsat langsomt og

var meget dyrt. En rejse fra Odense til København

varede mindst et døgn og ofte mere.

Var man ikke blandt

de velbeslåede, der kunne

rejse i egen vogn, indledte

man som regel sin rejse

i den nærmeste postgård,

hvorfra postens vogne afgik.

Med sin eneret på al

transport af breve, pakker og personer var det

danske postvæsen ikke til at komme udenom i

1800-tallets rejseliv.

Havde man råd, var det muligt at hyre en

ekstrapost, der kørte de rejsende til bestemmelsesstedet

til en fast pris per mil. For de mindre

velbeslåede var eneste alternativ at tage med

den knap så dyre pakkepost, der kørte på fastlagte

ruter og som regel kun én gang om ugen.

Rejselivets glæder og udfordringer blev for alvor

den almindelige dansker forundt fra 1829,

hvor de første dagvogne dukkede op på de sjællandske

landeveje. Dagvognsruterne blev drevet

af private vognmænd (kontrahenter), der efter

kontrakt med postvæsenet fik tilladelse til at

køre i fast rutefart mod til gengæld at medbringe

post. Dagvognene kørte som regel til byer uden

for hovedruterne, og de var billigere at rejse med

end pakkeposten og mere bekvemme, idet postvæsenet

stillede krav om affjedring af vognene.

Dagvognene fik hurtigt succes, og i 1832

betjente de sjællandske ruter mere end 10.000

passagerer. Allerede året efter var tallet 16.000.

Snart nåede dagvognene også til Fyn og Jylland,

og i slutningen af 1830’erne kørte der dagvogne

i selv de fjerneste afkroge af landet. Persontransportens

rivende udvikling i 1830’erne

fortsatte med endnu højere fart i de følgende

Diligencen Vejle-Brande

ankommer til Vejle

Postkontor på sin sidste

tur den 1. april 1912,

kl. 00.30.

Foto: Post & Tele Museum.

Årsberetning 2010


17

år. I 1845 kørte personposten på alle landets

hovedruter og en del sideruter, mens de private

dagvogne tog sig af rejsende uden for disse ruter.

Med tiden fik man ensartede vogne til både

personpostruterne og dagvognsruterne. Det

var oftest 4-6-personers diligencer, der medtog

både passagerer, pakker og breve.

På trods af mere bekvemmelige vogne var

rejseformen næppe behagelig i ordets moderne

betydning. H. C. Andersen, der som bekendt

elskede at rejse, opfattede diligencerne som

»Pinselskasser, store, tunge Omnibusser med

Indgang kun paa den ene Side, saa at man ikke

kunne slippe ud, naar man væltede, og man væltede

altid«.

Postens storhedstid som transportvæsen kulminerede

i 1862-63 med i alt 175.500 rejsende.

Herefter mistede posten hvert år stadig flere

passagerer, der i stedet benyttede sig af de billigere,

hurtigere og mere punktlige jernbaner.

De sidste diligenceruter Roskilde-Skibby og

Vejle-Brande blev nedlagt i 1912, men da var

postens storhedstid som transportvæsen for

længst forbi.

Lange arbejdsdage som postkusk

Thomas Jensen, postkusk i årene 1909-10, fortæller

om en hverdag på Vejle-Brande ruten

med meget lange arbejdstider:

»Kl. 2 om morgenen skulle jeg stille op og

fodre hestene, og kl. 3.30 startede vi fra posthuset

i Vejle. Foruden mig var der en postfører,

som sad inde i vognen sammen med de

passagerer, som eventuelt skulle med. Der var

plads til fem-seks i alt, men sommetider måtte

vi have en bivogn med, fordi der var flere. En

time senere skulle vi være i Jelling. Der bedede

(holde hvil) vi så en halv time ved posthuset,

hvor der var opsat en sækkekrybbe til hestene,

så de kunne få lidt at æde og hvile ud efter den

anstrengende tur op ad bakkerne. Turen gik videre

fra Jelling til de forskellige brevsamlingssteder

bl.a. ved Harresø Kro, Hjortsballe Kro

og endnu tre-fire steder.

Fem timer efter starten fra Vejle - kl. halv

ni om formiddagen - skulle vi være i Brande.

Det var min opgave at passe hestene, men ellers

kunne jeg hvile ud, til vi kl. syv om aftenen

Diligencer havde ofte

navne. Her er »Nattergalen«

i 1885 fotograferet

foran Aalborgs gamle

postkontor inden afgang

mod Løgstør. Som kusk ses

postfører Hans Andersen.

Foto: Ole Jespersens arkiv.

Årsberetning 2010


18

Udateret tegning af

Vejle-Brande diligencen.

Post & Tele Museum.

startede mod Vejle, hvor vi skulle være kl. 12

(om natten)«.

Thomas Jensen fortæller også om dejlige

sommermorgener og om vinterens trængsler.

Navnlig frygtede han den stejle Hørup bakke,

en hård bakke på 550 meter og med en gennemsnitlig

stigning på syv procent. Her ville

vognen ofte skride sidelæns, når vejen var glat.

Da Thomas Jensen kørte som postkusk, var

diligencernes tid ved at være forbi. Jernbaner

og automobiler var hastigt i færd med at fortrænge

de adstadige hestevogne som personbefordringsmidler.

31. marts 1912 lukkede Vejle-

Branderuten som den sidste diligencelinje. Ved

midnatstid ankom ekvipagen til Vejle Postkontor,

og så var det slut med diligencekørsel

i Danmark.

Sjældne postvogne

Originale danske postvogne er i dag en sjældenhed.

Selv om de hestetrukne postvogne

i en lang årrække spillede en meget central

rolle som transportmiddel for både personer

og postforsendelser, er forbløffende få bevaret.

Museerne og de private samlere har desværre

ikke haft særlig fokus på at bevare også denne

del af kulturarven. Almindelige vogntyper som

store char-à-bancer og fjedervogne med proveniens

som postvogne er bevaret i stort antal,

men af de egentlige diligencer er så vidt vides

kun bevaret to i Danmark. Den ene kørte sidst

på Læsø og findes nu på Bangsbo Museet i Frederikshavn.

Den anden kørte på Vejle-Brande

ruten og tilhører i dag Post & Tele Museum i

København. Af pakkepostvogne - de såkaldte

factagevogne - findes ligeledes kun to. Den ene

er bygget i 1916 af J. C. Haugaards Vognfabrik

i Haderslev og kan nu ses i Slesvigske Vognsamling

i Haderslev. Den anden tilhører Post &

Tele Museum, og proveniensen for denne vogn

er tilsyneladende ukendt.

Post & Tele Museums vogne

I efteråret 2010 fik Bevaringscenter Nordjylland

en spændende opgave med konservering

af de to originale postvogne, der tilhører Post

og Tele Museum. Værkstedets karetmager, møbelsnedker

og farvekonservator udførte i fællesskab

karetmagerarbejde og farvekonservering

på de to vogne.

I perioden 1947-2010 har begge vogne været

deponeret i Den gamle By i postladen fra Chri-

Vognfabrikant P. Petersen,

Slagelse tegnede i 1891 en

»gl. Diligence« (t.v.) og en

»ny Diligence« (t.h.).

Antageligt blev den nye

model indført dette år.

Tegninger fra

Post & Tele Museum.

Årsberetning 2010


stiansfeld, men i forbindelse med opbygning af

en ny bydel i det århusianske købstadsmuseum

blev postladen taget ned. Derfor måtte Post &

Tele Museum i foråret 2010 hjemtage vognene.

På dette tidspunkt var museet i gang med at

planlægge en ny udstilling, hvor diligencen

kunne indgå. Derfor kom det på tale at konservere

begge vogne med henblik på udstilling.

For år tilbage kunne man se især diligencen

køre rundt i Den gamle By eller til byfester,

dyrskuer og lignende arrangementer rundt om

i landet, hvortil man lånte vognen ud. Denne

praksis ophørte omkring 1987, hvor købstadsmuseet

fik bygget en kopi af diligencen. Det er

denne kopi, der nu anvendes i stedet, men de

mange års forskellig brug af vognene og uhensigtsmæssig

opbevaring har desværre givet især

diligencen en del skader.

I det følgende skal vi kigge nærmere på diligencen.

ved Vejle, og herfra blev den erhvervet af Post

& Tele Museum. Det har ikke været muligt at

klarlægge, hvor eller præcist hvornår vognen er

bygget, men museet har to diligencetegninger,

der er udført af vognfabrikant P. Petersen, Slagelse

i 1891. De to tegninger viser henholdsvis

en »gammel diligence« og en »ny diligence«.

Det ser derfor ud til, at Generaldirektoratet for

Post og Telegrafvæsenet indførte en opdateret

diligencemodel i 1891, men denne påstand er

ikke undersøgt nærmere. Ud fra de to tegninger

at dømme ligner Vejle-Brande diligencen mest

den gamle model, mens Læsø-diligencen har

samme konstruktionsmæssige træk som den

nye model.

Vejle-Brande diligencen er antageligt bygget

i perioden 1875-1885. Vognen har smøreaksler

af mærket »Phønix«, som blev forhandlet af

virksomheden Nienstædt & Co. i København.

Udateret foto fra Petersens

Vognfabrik i Slagelse.

Vognfabrikant P. Petersen

overtog virksomheden

i 1873, og da var den

allerede et kendt industriforetagende.

Virksomheden

leverede diligencer til

Postetaten. I 1910 omtales

sønnen Otte Petersen som

indehaver.

Foto: Slagelse Lokalarkiv.

Vejle-Brande diligencen

Denne originale diligence kørte som nævnt

på Vejle-Brande ruten og blev som den sidste

taget ud af drift i 1912. Efter rutens nedlæggelse

stod vognen i mange år på Vinding Mark

Diligence

Ordet diligence kommer fra fransk (voiture

de diligence), der betyder »hurtig vogn«.

Oprindelsen er fra latin diligentia, der betyder

omhu eller omsorg.

Årsberetning 2010


20

T.v. Vejle-Brande

diligencen før

konservering.

T.h. Diligencen

frysedesinficeres.

Fotos: Ole Jespersen

Konservering af diligencen

I juni 2010 besigtigede Ole Jespersen Vejle-

Brande diligencen i Post & Tele Museums magasin,

og det viste sig, at en hurtig indsats var

nødvendig, for vognen havde aktive angreb af

både borebiller og møl. På udvalgte steder var

der lavet kemisk skadedyrsbekæmpelse, men

den havde ikke haft fornøden effekt. Desuden

var en del af vognens listeværk defekt, hjulegerne

løse, og flere steder var krydsfiner delamineret

på grund af tidligere fugtskade.

Under deponeringen i Den gamle By var

vognen blevet opmalet og polstret. Desværre

blev dette malerarbejde og bundbehandlingen

dårligt udført, og stafferingerne bærer heller

ikke præg af håndværksmæssig kvalitet. Som

følge af uheldig opbevaring og dårlig bemaling

var malingslaget meget opskallet og partielt

helt manglende. Det blev besluttet, at vognen

indledningsvis skulle frysedesinficeres på grund

af skadedyrene. Desuden blev der aftalt niveau

for karetmagerarbejde og farvekonservering,

som blev udført på Bevaringscenter Nordjyllands

værksted i Vodskov.

Det var et naturligt ønske, at vognen ikke

skulle totalrestaureres, men alene konserveres,

så den originale patina blev bevaret. Derfor

blev der primært arbejdet med de skader, der

kunne henføres til dårlig magasinering gennem

mange år og sekundært med de skader og

mangler, der var meget iøjnefaldende. Afslutningsvis

blev nye lister, lukkede svindrevner og

andre reparationer retoucheret.

Diligencen hejses op til

udstillingslokalet i Post &

Tele Museum, København.

Hjulene er afmonteret for

at reducere vognens højde.

Foto: Post & Tele Museum.

Flyvende diligence

Efter konserveringen blev diligencen transporteret

til Post & Tele Museet i København. Museet

har adresse i Købmagergade nær Rundetårn,

som Christian 4. lod bygge i 1642. Købmagergade

er hverken velegnet til kørsel med en stor

lastvogn med anhænger eller til aflæsning af en

diligence, men det gik over al forventning, og

de forbipasserende fik en stor oplevelse med på

vejen. Men den vel nok største udfordring kom

til sidst, da diligencen skulle hejses op i tredje

Årsberetning 2010


21

Diligencen efter

konservering hos

Bevaringscenter

Nordjylland.

Foto: Ole Jespersen.

sals højde og skubbes ind i museets permanente

udstilling via en meget lille portåbning. Det var

et enestående syn at se diligencen blive hejst op,

og det hele forløb ganske som planlagt. For at

reducere vognens højde, måtte hjulene afmonteres

før indhejsning, og vognen blev derefter

kørt på lave »rulleskøjter« ind gennem meget

smalle og lave passager i udstillingslokalerne.

Efterfølgende blev diligencen løftet op på donkrafte,

så hjulene igen kunne monteres.

På plads i udstillingslokalet blev diligencen

klodset op på bukke, så hjulene blev aflastet og

fadingen understøttet. Det er en del af museets

formidling i den nye udstilling, at publikum

skal have lov til at stige ind i vognen, så der

blev gjort ekstra ud af stabilisering af den gamle

vogn.

For at undgå slid på den originale vognbund

er der ovenpå den gamle lagt en ny bræddebund

i samme stil.

Med diligencen på plads i udstillingen kunne

møbelpolstreren overtage restaureringsarbejdet.

Det mølædte indtræk blev udskiftet, således

at vognen igen fremstår som da den for 100

år siden kørte på ruten mellem Vejle og Brande.

Med moderne teknik i form af lyd- og billedoplevelser

formidles i vognen en rejse på H.

C. Andersens tid.

Post & Tele Museets nye permanente udstilling

åbnede sammen med Kulturnatten 15. oktober.

Kilder

• Post & Tele Museum og deres magasin

MuseumsPosten

• Det Kgl. Danske Postvæsen 1624-1904,

redigeret af Johannes Madsen

• Slagelse Lokalarkiv.

T.v. I udstillingslokalet

løftes diligencen op på donkrafte

og får igen hjulene

monteret.

T.h. Ved vognen er en

trappe placeret, så publikum

kan træde op og kigge

indenfor i kabinen. På det

ene vindue ses rejselandskaber.

Fotos: Post & Tele

Museum.


Gjesing kirke restaureres

22

Af Pascal Faudot

Gjesing kirke på Djursland er bygget i

årene omkring 1050-1250. Kirkens

skib og kor er i lighed med andre kvaderstenskirker

bygget i romansk stilart. Flere

gange er kirken blevet ud- og ombygget.

I 2010 blev en nødvendig og omfattende

restaurering af kirken igangsat. Dette arbejde

ledes af arkitekt Per Kristensen, Århus. Første

fase var det udvendige arbejde, som blandt andet

omfattede reparation af facader på tårn og

våbenhus samt ommuring af kvadergavl og dele

af tårnets sydfacade. Tårn og hvælv blev stabiliseret

over skibet, og sluttelig blev tårnet kalket.

Bevaringscenter Nordjylland fik efterfølgende

opgaven med restaurering af en del af

kirkens historiske inventar. Indledningsvis blev

de faste genstande, der ikke skulle ud af kirken,

pakket i beskyttende kraftig plastfolie.

For at reparere murværket havde det været

nødvendigt at afmontere orgelet, og herved blev

det konstateret, at orgelets trædele var stærkt

angrebet af borebiller. På grund af dette angreb

og tilsvarende i alterbord, altertavle, lydhimmel

og epitafium, blev disse dele frysedesinficeret i

en frysecontainer placeret udenfor kirken.

Organistens oprindelige adgang til orgelet er

via en gammel og meget smal trappe. For at

give mulighed for etablering af en ny og bredere

trappe blev orgelpulpituret taget ned og den

bærende jernramme udvidet 36 cm. Pulpiturets

ene side åbnes, og her placeres den nye trappe.

Inden Bevaringscenter Nordjylland i maj

2011 skal genopsætte det historiske inventar,

konserveres altertavle, lydhimmel og epitafium

hos Fælleskonserveringen i Århus. Orgelet restaureres

samtidig hos en orgelbygger. Slutteligt

forestår Bevaringscenter Nordjylland udfyldning

af svindrevner i stolestader, sikring af

løsdele på prædikestol samt generel udfyldning

og retouchering af det historiske inventar.

Over bænkerækkerne

er bygget et trægulv, så

håndværkerne kan køre

med rullestillads ved den

indvendige kalkning

af Gjesing kirke.

Oprindelig havde kirken

træloft, men det blev i

1500-tallet erstattet af

de nuværende gotiske

hvælvinger.

Foto: Pascal Faudot.

Årsberetning 2010


1

6

23

2

7

1. Frysecontainer læsses af

ved Gjesing kirke.

3

8

2. Orgelet er afmonteret,

og pulpituret bliver gjort

klar til nedtagning.

3. Orgelpulpituret bliver

stabiliseret før nedtagning.

4. Orgelpulpituret er taget

ned og ligger på kirkens

midtergang.

4

9

5. Detalje fra kirken under

nedtagningsarbejdet.

6. Altertavlen er taget ned

og adskilt.

7. Altertavlens topstykke og

vinger.

5

8. Genstande er pakket i

plastikposer og klargjort til

frysedesinfektion.

9. Prædikestol og de lukkede

1600-tals stolestader

er pakket i bobleplast og

kraftig plastfolie.

Fotos: Pascal Faudot og

Ole Jespersen.

Årsberetning 2010


Søm og nagler i læssevis

24

Af Lone Billeschou Juhl

Hvæssesten fra Næsby.

Fremstillet af helleflint/

hornfels. Den meget finkornede

sten kan kun

have været anvendt som

hvæssesten, til den

aller sidste strygning af

eksempelvis en synål.

Foto: Ole Jespersen.

Et udpluk af de mange

søm og nagler fra vognfadinger

i Næsbys

vikingetidsgrave.

Fotos: Ole Jespersen.

I

foråret 2009 modtog Bevaringscenter

Nordjylland den første vognfadingsgrav fra

Sønder Tranders. Nogle få måneder senere

kom yderligere tre fra den smukt beliggende

limfjordsgravplads ved Næsby.

En vognfading er den aftagelige vognkasse

uden understel på en vogn. Begravelse i vognfading

er en begravelsestype, som optræder i en

kort periode i sidste halvdel af 900-årene og er

forbeholdt kvinder af høj status. Gravtypen

kendes fra det jyske og nordtyske område

og er en af mange begravelsesformer fra vikingetiden.

Der er kun registeret mellem 40-50 erkendte

grave af denne type, men graven

fra Sønder Tranders er den første, som er

kommet til BCN.

Begejstringen var derfor stor i den arkæologiske

afdeling, da den velbevarede

vognfadingsgrav blev indleveret.

Begejstringen bredte sig også til BCN´s

forholdsvis nyansatte karetmager, da han

hørte om det velbevarede fund, men underkæben

faldt tungt, og begejstringen blev

hurtigt afløst af stor skuffelse, da det gik op for

ham, at en »velbevaret« vognfadingsgrav hovedsagligt

består af omkring 70-80 kliknagler

og søm.

Med velbevaret menes, at graven ikke er forstyrret,

og at der er bevaret spor af træstruktur

omkring jernet.

Karetmageren havde nok forstillet sig, at et

velbevaret vognfadingfund fra vikingetiden var

lidt i stil med vognen fra det norske Osebergfund.

Interessen fra hans side var derfor kølet

noget, da de tre vognfadingsgrave fra Næsby

kom i hus.

Gravinventaret fra en vognfaddingsgrav er

ret ensartet og består ofte af 6-8 glas- og ravperler,

måske en enkelt perle af sølv samt en

tenvægt. Ved bæltetstedet findes en nøgle, en

jernkniv samt en hvæssesten og i fodenden resterne

af et lille personligt skrin.

I gravene mangler tidens dragtsmykker –

de skålformede dragtspænder, som holdt

den traditionelle selekjole med forklæde og

midtersmykket, som lukkede særkens halsslids.

Fraværet af disse smykker kunne tyde

på en ny dragtmodes fremkomst.

Vognfadingerne, som blev brugt som kister,

er ikke fremstillet til formålet, men er

rundbundede vognkasser fra brugsvogne.

Vognfadingerne består som regel af 6-8

klinkbyggede, vandrette planker af egetræ.

Plankerne er skåret skråt ved overlapningen

og samlet med klinknagler. Vognkassens

lige endegavle har sandsynligvis bestået

af lodrette brædder fæstnet med søm til

enderne af de vandrette planker og eventuelt

holdt sammen med en liste foroven.

Kassens hjørner blev forstærket med hjørnebeslag

af jern og muligvis også forstærket med

hjørnestolper. To surringsringe, som ofte ses i

gravene ved midten af kassens langsider, menes

at have været anvendt til fastsurring af en form

for presenning.

Mange af de vognfadingsgrave, som vi kender,

stammer fra udokumenterede eller ældre

Årsberetning 2010


udgravninger, som ikke er udført med nutidens

mere præcise udgravningsteknik.

Med de fire nye og veldokumenterede fund

er der nu en bedre mulighed for at få mere viden

om vogntypen og gravformen ved at sammenligne

fundene og se forskellene i detaljerne.

Nye analysemetoder gør, at man i dag har

mulighed for at fravriste fundene nye oplysninger

om den tid og de mennesker, som fremstillede

vognene.

Ved studie af den bevarede træstruktur omkring

søm, nagler og beslag er det også muligt

at komme tættere på vognenes konstruktion.

Jern blev udvundet af myremalm fra moser,

og malmen fra et bestemt lokalområde har sine

egne karakteristika. Små indeslutninger af småsten,

grus og organisk materiale, som stammer

fra malmen, kan ses under mikroskop i den

smedede jerngenstand.

I dag er det muligt at finde ud af, hvor råjernet

til søm, nagler og beslag kom fra. Det er

derfor muligt at undersøge, om jernet er lokalt

fremstillet eller stammer fra kontakter udefra.

Arkæolog Henriette Lyngstrøm, Københavns

Universitet har vist, at man ved mikroskopisk

analyse af en jerngenstand kan se, hvilket

lokalområde jernet er udvundet fra.

Ved at sammenligne de enkelte små indeslutninger

mellem lagene i jerngenstanden med

nyudvundet jern fra myremalmen i moserne

har hun udviklet en metode til at kunne bestemme,

hvor jernet oprindeligt stammer fra.

De nye fund og den forbedrede udgravningsteknik

giver også mulighed for ny viden

om de førnævnte personlige skrin i vognfadingsgravene.

Før i tiden tog man hver genstand op enkeltvis.

Da det oftest kun er de dele, der har bestået

af metal, som er bevaret, og ikke de af organisk

materiale som træ og læder, var det før ikke

muligt at komme tæt på en rekonstruktion af

kompositte genstande som et skrin af træ med

beslag og pyntelister af metal.

I dag tages skrøbelige genstande eller genstande,

som kan sættes i forbindelse med hinanden,

op i en jordblok forstærket med gipsgaze.

På værkstedet bliver jordblokken røntgenfotograferet.

Det giver mulighed for at iagttage

de forskellige delelementers indbyrdes sammenhæng

før udgravning. Omhyggelige optegnelser

og dokumentation under udgravningen

er altafgørende for at give oplysninger og viden

om skrinets oprindelige konstruktion, mål og

form.

Med de nye arbejdsmetoder og fund er man

muligvis nu begyndt at kunne erkende tilstedeværelsen

af en ny skrintype i disse vogngrave fra

vikingetiden.

Det blev til i alt 324 søm og nagler fra de

fire vognfadingsgrave. Et stort puslespil venter

forude.

Kilder: Hildebrand, Sybille: Jernalderknive fortæller

de oversetes historie: Videnskab.dk.

Myremalmens danmarkskort: Sagnlandet.dk.

Røntgenfoto af nagle

(øverst) og vegnet søm.

Røntgenoptagelse:

Lone Billeschou Juhl.

25

Årsberetning 2010


Bevaring af dias

26

Af Lisbeth Præstegaard Jensen

Gammel syreholdig æske

til file er her anvendt til

uheldig diasopbevaring.

Foto: Ole Jespersen.

Bevaringscenter Nordjylland har på sit

ekstranet en lang liste af metodeblade.

Metodebladene skrives af konservatorerne

som en vejledning til, hvordan museer

eller arkiver selv kan løse mange opgaver.

Her følger en forkortet version af det seneste

metodeblad om bevaring af dias. Metodebladet

kan læses i sin fulde længde på BCN’s

ekstranet, der kræver login på www.bcnord.dk.

Udgaven på ekstranettet indeholder desuden

vejledning til frysning.

Typer af dias

Dias deles i to hovedgrupper, efter hvilket basemateriale

billedet ligger på:

• Glasbase

• Acetat eller polyesterbase.

De ældste dias er på glasbase med en gelatineemulsion

og sølv som billeddanner. Disse dias

kan være håndkolorerede. Dias på glasbase er

som regel monteret med et dækglas og forseglet

hele vejen rundt med en papirstrimmel.

Fra cirka 1910 kom »Autochrome« i handelen

til amatørfotografer. Det er en type farvedias

på glasplader, som danner et positivt farvebillede

ved hjælp af indfarvede stivelseskorn og

sølvkorn i en gelatineemulsion.

I 1935 erstattes glasbaserne af den bløde og

lette acetatbase med gelatineemulsion og sølv

eller farvestoffer som billeddanner. Polyester afløser

i 1960’erne acetat som base. Monteringen

kan være i pap- eller plastrammer – med eller

uden dækglas.

Skader

Dias ødelægges af:

• fugt (høj luftfugtighed i kælderrum, magasin,

eller opholdsrum)

• lys (fremvisere, lysborde, arbejdslys, dagslys)

• luftforurening (syreholdige materialer, biler,

industri og kopimaskiner).

Hvor meget og hvordan afhænger af, hvilken

type dias det er, hvordan det er monteret og

emballeret, og hvor godt et klima det opbevares

i. Dias kan udbleges selv i mørke, hvis der er for

fugtigt, varmt og forurenet.

Skadestyper:

• Krymp af acetatbase (eddikesyndrom)

• Udblegning

• Farveforskydning mod rød eller blå

• Fugt (opløsning af gelatineemulsion, mug)

• Revner og skår i glas

Årsberetning 2010


• Skader fra PVC-lommer

• Fingeraftryk

• Acetatbasen buler.

Klima

27

Dias skal opbevares så koldt, mørkt og tørt som

muligt, og farvedias bør fryses. Når man sænker

temperaturen, forsinkes de kemiske reaktioner,

der forårsager nedbrydningen. Hver gang man

sænker temperaturen 10° C, fordobles samlingens

levetid.

Man giver altså sin samling et langt bedre

bevaringsindeks, når man flytter den fra fx 22°

C i kontoret eller læsesalen til et koldt og tørt

lokale på 12° C, og yderligere en forbedring,

hvis man fryser farvedias.

Frysning bør dog ikke vælges uden vejledning.

Metodebladet på BCN’s extranet fortæller

om fremgangsmåden.

Emballage

Det er klimaet i magasinet, som bestemmer

hvilke emballageprodukter, man bør anvende.

Hvis der af og til bliver for fugtigt i magasinet,

er det klimastyring, som bør prioriteres. Er

dette ikke muligt, bør man ompakke til syrefri

papirkuverter eller omslag, hvor fugtighed og

afgasning fra materialerne kan slippe ud. Papiremballage

skal være pH-neutralt og uden lim,

fyldstoffer eller buffer.

Er klimaet i magasinet derimod tørt og køligt,

er plastemballage at foretrække. Gennemsigtig

emballage sparer meget håndteringsslid,

og ved stabilt klima opstår der ikke problemer

med kondens, når fugtighed ikke kan slippe ud

af den ret tætte plastemballage.

Plastemballage skal være P.A.T. godkendt

(have bestået Photographic Activity Test) eller

som minimum være fremstillet af polypropylen

(ofte mærket »PP«), polyester eller polyethylen

(ofte mærket »PE«).

Ideel opbevaring af dias

• Glasdias med gelatineemulsion:

I pH-neutrale 4-flaps kuverter, stående på

kant i æsker. Opbevares ved maksimalt

18° C og 30-40 % Rh, skærmet mod luftforurening.

• Farvedias på acetat og polyester:

Monteret i glasløse plastrammer og lagt i

pH-neutrale arkivæsker, PP-lommer eller

plastjournaler. Opbevares ved -5° C, 30-

40 % Rh, skærmet mod luftforurening.

Revnet glas og skadet

papirforsegling har

medført fugtskade og

farveforskydning af dias.

Foto: Ole Jespersen.

Ompakning og håndtering

Dias skal fjernes fra originalæsker af træ eller

pap, da syrepåvirkning herfra kan ødelægge

For at undgå syrepåvirkning

skal dias fjernes fra

originalæsker af træ eller

pap. Foto: Lisbeth Præstegaard

Jensen.


28

dias, især hvis monteringen ikke er tæt. Pak

æskerne i syrefri arkivæsker og opbevar dem et

andet sted.

Dias bør også fjernes fra paprammer, og ommonteres

i plastrammer uden glas. Fjern dias

fra PVC-lommer. Støv og snavs børstes væk

med en blød børste.

Brug handsker af bomuld, når dias håndteres.

Undgå at dias ligger fremme på bordet, når

der ikke arbejdes med dem.

Frysning af farvedias

I metodebladet på BCN’s ekstranet findes mere

information om, hvordan man fryser en diassamling.

Forhandlere af materialer til

diasopbevaring

www.monochrom.com (Søg efter Diaboxen)

www.preservationequipment.com

www.conservation-by-design.co.uk

www.museiservice.se

Eksempel på et optimalt

system til diasopbevaring:

»Monogard-Diabox« fra

tyske Monochrom.

Foto: Monochrom.com.

Årsberetning 2010


Arbejde for brugerne

I 2010 har vi afsluttet følgende opgaver for

brugerne. Uafsluttede opgaver er ikke anført.

Nordjyllands Kystmuseum

Bangsbo

• Maleri med forgyldt prydramme

• Julenisse fra købmandsbutik

• Frysedesinficering af 15 møbler herunder

spisebord med 6 stole, todelt hjørneskab,

• Gyngestol, dækketøjsskab, dragkiste og

blomsterstativer

• Frysedesinficering af to kister

• Konservering af 4 lærestykker og navneklude

• Tilstandsvurdering af tekstilsamling.

Nordjyllands Kystmuseum

Skagen By- og Egnsmuseum

• Vejledning og fremskaffelse af materialer til

nummerering

• Vejledning og fremskaffelse af materiale til

hæftning af bogryg

• Tilstandsvurdering af tekstilsamling.

Nordjyllands Kystmuseum

Sæby

• Tilstandsvurdering af tekstilsamling

• Pakning af rammer og glas fra Sæbygård.

KUNSTEN

• Indtjekning af billeder og installation af Wilhelm

Freddie.

Limfjordsmuseet

• Maleri på lærred

• Maleri på lærred. Det gamle færgeleje ved

Virksund af A. Mörtensen

• Fire bødkrede vagere.

Læsø Museum

• Lokkesvane

• Brudekjole

• Konsulentbesøg: Gennemgang af samlingerne.

Nordjyllands Historiske Museum

Aalborg

• Stol

• Jernkniv, arkæologisk

• Broderi i ramme med glas

• Stor mejsel af jern. Bredgade. Middelalder

• Genstande af ben og rav. I alt 18 genstande.

Bejsebakken. Germansk jernalder

• Opsætning og aflæsning af dataloggere i udstillingen

på Lindholm Høje

• Trægenstande fra to byudgravninger i Hobro.

I alt 10 numre. Middelalder

• Sildekåg genanvendt som bolværk. Nytorv.

Middelalder

• Besigtigelse og opmåling af tre vogne deponeret

på Herregården Hessel, med henblik på

hjemtagelse.

Nordjyllands Historiske Museum

Hadsund

• Vandskadede tekstiler

• Frysedesinfektion af genstande fra håndværksudstilling

• Frysedesinfektion af genstande til kommende

mølleudstilling.

Nordjyllands Historiske Museum

Hals

• Banner fra Hals Fiskeriforening 1903

• Fremstilling af udstillingsmontre til banner

fra Hals Fiskeriforening 1903.

Nordjyllands Historiske Museum

Hobro

• Frysedesinfektion af diverse trægenstande.

Kniv med tvundet sølvtrådsbevikling

på skaftet.

Vikingetid, Næsby.

Vesthimmerlands Museum.

Foto: Ole Jespersen.

29

Årsberetning 2010


30

Try Museum

• Konsulentbesøg: Besigtigelse af vandskade på

Dorf Møllegård

• Restaurering af dragkiste

• Bevaringsfaglig udtalelse til KUAS.

Vendsyssel Historiske Museum

• Dåbskjole

• Konsulentbesøg: Vejledning og introduktion

i arbejde med fjernelse af mug og skimmel på

arkæologiske lerkar. Indkøb af støvsuger mm.

Restaurering af dør

i Provstegården ved

Vendsyssel Historiske

Museum, Hjørring.

For at bevare originalt træ,

er reparationer skaret i

ved tidligere reparationer.

Fotos: Pascal Faudot.

Årsberetning 2010


• Konsulentbesøg: Måling af lys i udstilling

• Fire brudekjoler og slør. Klargøring til udstilling

• Seks lerkar udgravet fra præparat og sammensat.

Varbrogård. Ældre romersk jernalder

• Nyfremstilling af de nederste dele på yderdør

i Provstegården

• Bronzenål og bøjlefibula. Varbrogård. Ældre

romersk jernalder

• Bronzetråd i præparat. Varbrogård. Ældre romersk

jernalder

• Tandemalje i præparat. Varbrogård. Ældre

romersk jernalder

• Udgravning og konservering af stort præparat

med humane knogler fra 2-3 personer, syv

lerkar, bronze og to enæggede jernsværd

• Behandling af møl- og borebilleangreb i

vogne på Børglum Kloster. Gennemgang af

vognsamlingen ang. konserveringsbehov

• Istandsættelse af backumstøvsuger samt udskiftning

af filtre

• Besøg på Bunkermuseet i Hirtshals: Soldatergraffiti

• Konsulentbesøg på Hirtshals Museum: Instruktion

i vedligeholdelse af udstillinger og

genstande

• Gennemgang af udstillingerne i Provstegården

i forbindelse med vedligehold

• Konservering af 60 lerkar samt 11 præparater

med humane knogler og tænder fra gravpladsen

ved Lundergård. Ældre romersk til yngre

romersk jernalder

• Vejledning i optagning af brønd. Jerslev.

Jernalder

• Konsulentbesøg: Vejledning i forbindelse

med mugangreb i avisarkiv

• Stor bronzeklump. Ll. Kirkestræde. Hjørring

• Konservering af en skilling, 1664 Frederik

III. Br. Seidelins gade, Hjørring

• Konservering af bronzerør og spænde. Br.

Seidelins gade, Hjørring

• Samling og udfyldning af keramikmateriale

fra seks lerkar fundet i området ved Lundergård.

Jernalder.

Vendsyssel Kunstmuseum

• Indtjekning af billeder. Niels Larsen Stevns.

Vesthimmerlands Museum

• Vådpræparat med støvbolde fra Gudmund

Hatts samling. Jernalder

• Afmontering, frysedesinfektion og montering

af fire religiøse billeder

• Palisade i Cimbersalen. Undersøgt af to omgange

for muligt aktivt borebilleangreb. Støvsuget

• Diskussion af ompladsering af jernalderskjold

i udstilling, fremvisning af arkæologisk magasin

• Regenerering af hårhygrometer

31

Besigtigelse af 1700-tals

vogn fra Marsvinslund,

deponeret på Herregården

Hessel. Tilhører Aalborg

Historiske Museum.

Foto: Ole Jespersen.

Årsberetning 2010


32

Mette Westergaard Nielsen

konserverer et jernalder

vådpræparat med støvbolde

fra Gudmund Hatts

samling, Vesthimmerlands

Museum. Foto: Hanne

Billeschou Juhl.

• Frysedesinfektion af inventar fra frimenighedskirke

• Fremstilling af gine til fhv. indenrigsminister

Jens Jensens gallauniform samt montering af

hans ceremonisabel, i forbindelse med museets

90-års jubilæumsudstilling

• Frysedesinfektion af to trægenstande fra magasin

pga. mistanke om aktivt borebilleangreb

• Frysedesinfektion af gine fra kældermagasin

til brug i udstilling

• Hjemtagning af oldtidstekstil. Fjernelse af

glassplintre fra tekstil og udstillingsplade.

Trådlige oplægning på plade. Montering i

udstilling

• Fremstilling af podium til læderskjold. Nedtagning

af læderskjold og ommontering af

skjold i tekstilmontre. Tilpasning af tekstplader

i tekstilmontre. Rengøring af tekstilmontre.

Genopsætning af flintedolk

• Dataloggermåling af klima i arkæologisk kældermagasin

• Frysedesinfektion af halmballer og fåreskind

til brug i årets juleudstilling

• Museologisk gennemgang af magasin under

Østermarkskolen samt rapport til kommune.

I forbindelse med

udstilling på Vendsyssel

Kunstmuseum i Hjørring

foretog Bevaringscenter

Nordjylland tilstandsvurdering

af malerier

af Niels Larsen Stevns

(1864-1941).

Her »Indtoget i

Jerusalem«.

Foto: Hanne

Billeschou Juhl.

Årsberetning 2010


33

T.v. Mekanisk nisse fra

Bangsbo Museum hos

»øjenlægen«. Øjnene var

faldet ud af bøjlerne i

øjenhulerne og lå inde i

hovedet, og den ene pupil

var slået af. Foto: Hanne

Billeschou Juhl.

T.h. Nissen efter restaurering.

Foto: Ole Jespersen.

T.v. Stort saltkar

under konservering.

Genstand nr. 1 fra

Skagen By- og

Egnsmuseum.

Konserveringen

fortsætter i 2011.

T.h. Deltalje

før konservering.

Fotos: Ole Jespersen.

Oliemaleri på lærred, delvist

afrenset. Forestillende

skibet Jane og signeret N.P.

Sørensen,1900. Tilhører

Limfjordsmuseet.

Foto: Laura Hesel Bonde.

Årsberetning 2010


Rekvirerede opgaver i 2010

34

Nordjyllands Historiske Museum

Aalborg

• Tinbergens Allé. Jernalder og vikingetidsgrave.

Heriblandt en vognfadingsgrav. Fundet

består bl.a. af hægter, skrin, nøgler, perler,

knive, en saks og en økse

• Stenkistebegravelse i gravhøj. Ældre Bronzealder

periode II-III

• Genstande fra udgravningen i Algade 9. ca.

205 x-numre. Byudgravning. Vikingetid/

Middelalder.

Vendsyssel Historiske Museum

• Konservering og samling af lerkar fra gravpladsen

ved Lundergård

• Ældre og yngre romersk jernalder.

Apotekersamlingen. Jens Bangs Stenhus

• Årlig rengøring af udstillingen samt af lapidarium.

Budolfi Kirke

• Læderbetrukne barokstole.

Rosenholm Slot

• Bevaringsplan for samlingerne på Rosenholm

Slot.

Michael og Anna Anchers Hus

• Reparation af skærm til glaslampe.

Tranbjerg Kirke

• Stoleværk og altertavle.

Skagen Museum

• Brøndums spisesal. Restaurering af paneler,

døre, spisebord, stole og sofa.

• Fremstilling af nye dørhåndtag.

Birkelse Hovedgård

• Restaurering af klapbord i mahogni.

Post & Tele Museum

• Restaurering af postdiligence Vejle-Brande

• Restaurering af factagevogn.

Skader på barokstole

restaureret for Budolfi

Kirke, Aalborg.

Fotos: Ole Jespersen.

Årsberetning 2010


35

Limning af løsdele på

sengotisk altertavle i

Tranbjerg Kirke.

I midterfeltet ses

Skt. Ursula flankeret af

Maria med Jesusbarnet

og apostlen Johannes.

Hjørring Kommune

• Konservering af portrætmaleri af Ludvig

Christian Brinck-Seidelin.

• Akvarel af Anna Syberg

• Frugtfad

• Religiøst tryk fra 1800-tallet.

Drachmanns Hus

• Registrering, frysedesinfektion og nedpakning

af inventar fra huset

• Konservering og restaurering af hjemtagne

genstande fra huset.

Fælleskonservering afdeling vest

• »Sandemose«. Reparation af blændramme på

stort maleri af Lars Dam.

Konserveringscenter Vest

• Besigtigelse af hestetrukken ambulance.

Den kongelige Stald-Etat

• Konsulentbistand vedrørende udskiftning af

Guldkaretens bukdækken.

Private

• Tripticon med religiøse motiver

• Terrin »Blå Blomst«

• Lampefod med træbasis

• Frysedesinfektion af en kommode, et bord og

et ur

• Musselmalet porcelænsbakke

• Grønland. Oliemaleri på lærred af G. Thorbjørn

• Ovalt spejl i træramme

• To aneportrætter. Maleri på lærred

Limning af løsdele på

altertavle i Tranbjerg

Kirke. Fotos: Ole Jespersen.

Årsberetning 2010


ISBN 978-87-994456-0-8

More magazines by this user
Similar magazines