Rapport vedrørende losning af frosne fisk - BAR transport og engros

bartransportogengros.dk

Rapport vedrørende losning af frosne fisk - BAR transport og engros

Bornholmsafdelingen

Rapport vedrørende

losning af frosne fisk

Udarbejdet af centerleder Kim Rasmussen & ergoterapeut Hanne Nisbeth, år 2000.


Indholdsfortegnelse

Forord side 1

Baggrund ” 2

Løsningsforslag ” 2

Tekniske hjælpemidler ” 3

Rotationsplan ” 3

Ændrede løftevaner ” 5

Funktionsmæssig vurdering af tekniske hjælpemidler ” 5

Ergonomisk vurdering af resterende tekniske hjælpemidler ” 6

Beskrivelse af undersøgelsesmetode ” 6

Beskrivelse og vurdering af brugen af de tekniske hjælpemidler ” 7

Konklusion af den ergonomiske vurdering ” 12

Samlet konklusion ” 13

Bilag side 14-29

Bilag I

Bilag II

Bilag III

Bilag IV

Bilag V

Bilag VI

Bilag VII

Oversigt over materiale som er brugt som vurderingsgrundlag

Havnearbejdernes arbejdsforhold

Beskrivelse af tekniske hjælpemidler

Instruktions-, trænings- og oplæringsplan

Forslag til planche motiv

Spørgeskema

Besvarelsesregistrering af spørgeskema


Forord

Denne rapport er afslutningen på et projekt, hvis hensigt var at forbedre havnearbejdernes

arbejdsmiljø når de losser frosne fisk i papkartoner fra russiske opsamlingsskibe.

Projektet er et samarbejde mellem BAR for transport og engros, Fiskefabrikken A. Espersen A/S,

Maskinfabrikken Trio Nexø, Havneklubben Rønne Havn og www.bst.dk, Bornholmsafdelingen.

En mindre arbejdsgruppe bestående af Johnny Nilsson fra A. Espersen A/S, Benny Pedersen fra

Maskinfabrikken TRIO Nexø, Ralph Frederiksen fra Havneklubben samt Kim Rasmussen og Hanne

Nisbeth fra www.bst.dk, Bornholmsafdelingen har været tovholdere i projektet, hvor BST har været

ansvarlig. Den ergonomiske vurdering er foretaget af ergoterapeut Hanne Munch Nisbeth.

Den afsluttende rapport over projektet er udført i samarbejde med Kim Rasmussen.

Rønne den, 24.10.00

Kim Rasmussen

Centerleder

Hanne Munch Nisbeth

ergoterapeut

1


Baggrund

Havnearbejderne har et belastende arbejdsmiljø, når der losses frossen fisk i kartoner fra russiske

opsamlingsskibe. Disse skibe er ikke indrettet, så losning kan foregå hensigtmæssigt. Skibene er

meget forskellige med forskellige typer lastrum. Lastrummene opleves flere gange dårlig

vedligeholdt, således at f.eks. gulvlameller er knækkede og nogen steder måske mangler helt.

Hvordan skibene ser ud og er lastet, har vi ikke indflydelse på.

Ved arbejdsgruppens besigtigelse af arbejdet, se bilag II, er der fundet belastende arbejdsforhold,

som vi har arbejdet videre med. Disse forhold er beskrevet i næste afsnit.

De problemer, der er forsøgt arbejdet med

Skibene, lastrummene og papkartonernes udformning kan der ikke ændres ved. Frostgraderne i

lastrummene er også en fast faktor, der ikke kan ændres.

Der er blevet arbejdet med følgende:

1. Første lag papkartoner er meget tilisede, hvilket vanskeliggør nedbrydningen.

2. Havnearbejderne arbejder ovenpå kartonerne (ujævnt underlag)

3. Der er konstant løftearbejde, vægten ligger på ca. 30 – 32 kg. Der er mange løft under knæhøjde

og mange løft med bøjet ryg.

4. Der er ikke altid plads til at arbejde i oprejst stilling.

5. Der løftes til omkring eller over skulderhøjde

6. Der er meget bæring af kartoner. Afstanden kan være op til ca. 25 meter, og nogle gange må

havnearbejderne stå og vente med det frosne karton i hænderne, til der er plads på pallen.

www.bst.dk, Bornholmsafdelingen har arbejdet med at forbedre disse forhold i samarbejde med

arbejdsgruppen. Der er lavet en række løsningsforslag til hel eller delvis afhjælpning af

problemerne.

Formålet med rapporten er en afrapportering og vurdering af løsningsforslagene. Heri er og

indeholdt en ergonomisk vurdering af de tekniske hjælpemidler, som beskrives senere. Rapporten

er udarbejdet af www.bst.dk, Bornholmsafdelingen.

Løsningsforslag

Der foreslås udarbejdelse af

- tekniske hjælpemidler

- en rotationsplan

- ændrede løftevaner

Disse løsningsforslag er beskrevet på de følgende sider.

2


Tekniske hjælpemidler

Der er blevet udarbejdet flere forskellige tekniske hjælpemidler og afprøvet eksisterende undervejs i

processen. Herunder følger en opremsning af disse. Se i øvrigt nærmere beskrivelse og tegninger i

bilag III.

- Sliske

- Rullebaner

- Skinnesystem

- Lossestænger

- ”Rødspætter”

- Udrykkerstang

- El. høne/løftevogn

- Gulvplader

- Grab

- Bure eller slæng

- Vacuumløfter

Disse hjælpemidler vurderes senere.

Rotationsplan

For at begrænse ensidigt gentaget arbejde, løft og

for lange arbejdsperioder i lastrummet, må der

udarbejdes en rotationsplan.

Ved arbejde med skinnesystemet kunne

rotationsplanen se ud som følgende:

Havnearbejderne i et lastrum deles op i to hold, der

hver arbejder om en palle.

Ved enkelt palle (se bilag III) sætter to mand

kartoner på. Når pallen er fuld, skubber den ene

mand pallen hen til lugehullet, hvor der i forvejen

står en mand. Disse to mænd anhugger og får pallen

losset. Anhuggeren (som ventede ved lugehullet før)

skubber den tomme palle tilbage til arbejdsområdet

og palleterer sammen med den mand der har ventet.

Den nye anhugger hjælper det andet hold med at

sætte stropper på o.s.v. D.v.s der arbejder 5 mand i

lastrummet ved losning af enkeltpaller. Se

illustration næste side.

3


Rotationsplan ved enkelt palle:

a-e indikerer mændene. For hver tegning 1-4, har to mænd rokeret.

Ved dobbelt paller (se bilag III) sætter fire mand kartoner på. Når pallerne er fuld lastet, skubber to

mand pallen hen til lugehullet, hvor to anhuggere hjælper med at sætte stropper på og få pallen

losset. De to anhuggere skubber den tomme palle tilbage til arbejdsområdet og palleterer sammen

med de mænd, der har ventet. De nye anhuggere hjælper det andet hold med at sætte stropper på

o.s.v. D.v.s der arbejder 10 mænd i lastrummet ved dobbeltpaller. Se illustration herunder.

Rotationsplan ved dobbelt palle:

a-j indikere mændene. For hver tegning 1-4, har fire mænd rokeret.

Ved arbejde med rullebanen skiftes man til at sætte kartoner på banen og tage fra. De folk, der tager

fra rullebanen palleterer og anhugger. Mens kranen arbejder hviler de to mand, der sætter kartoner

på rullebanen.

Signalmanden og formanden indgår ikke i rotationen, men afløser når der er behov for tissepause og

lignende. Signalmandens funktion kræver specialviden, og formanden har mange andre funktioner,

derfor holdes de udenfor den planlagte rotation. Folkene på kajen indgår i rotationen.

Der roteres efter hver pause, således at et nyt hold kommer op på kajen og arbejder. Hvert hold er

på kajen én gang i løbet af dagen. Den samlede tid i lastrummet varierer (med arbejdstiderne på

Rønne Havn) fra 5 timer 15 min. til 5 timer 55 min. afhængig af hvilket tidsrum de er på kajen.

Hver enkelt er i lastrummet i max. 1½ time, afbrudt af pause på ca. 10 min.

4


Ændrede løftevaner

Løftevanerne ændres således at pallehøjden reduceres til ca. 145 cm, d.v.s 5 lag af kartontype 1 mod

tidligere 6 lag. Se bilag II.

Havnearbejderne skal instrueres i løfteteknik, hvilket gøres via nedenstående plan og via plancher.

Instruktion, trænings- og oplæringsplan

Arbejdsgiver sørger for instruktion af nye folk i arbejdsteknik, rotation og brugen af de tekniske

hjælpemidler. Instruktionen foregår ved arbejdets begyndelse og fortløbende i løbet af arbejdsdagen

efter behov. Se beskrivelsen i bilag IV.

Plancher

Der er udarbejdet forslag til plancher til brug i ovennævnte instruktion og til ophængning i det

lokale, der holdes pauser i. Havnearbejderne mindes hermed også billedligt om arbejdsstillingerne.

Plancherne viser arbejdsstillingerne ved løft og skub. Se bilag V.

Funktionsmæssig vurdering af tekniske hjælpemidler

Efter flere afprøvninger af de tekniske hjælpemidler, er nogle blevet forbedret og andre er blevet

kasseret. Herunder følger de som ikke virkede efter hensigten. Vi har derfor ikke arbejdet videre

med disse.

Grab:

Grabben blev kasseret, da den efter flere forsøg og

omkonstrueringer ikke kunne holde fast på

kartonerne. De er for bløde og giver sig for meget.

Se bilag III

Slæng:

Da der er mange forskellige skibe, der kommer til kajen i danske havne, vil der skulle bruges mange

slæng eller bure. Dette er en post, der kan være vanskelig at pålægge den danske importør. Nogle af

skibene er imidlertid forsynet med slæng. De danske importører må fremover henstille til skibene,

at der altid bruges slæng, når de øverste lag lastes.

5


Vacuumløfter:

Vacuumløfteren fungerede ikke i praksis, p.g.a. kartonernes beskaffenhed. De gik i stykker eller

faldt af.

Udrykkerstang: (fotoets øverste del)

Udrykkerstangen var ligeledes i vejen, idet den må slippes hver gang, der skal løftes et karton. Den

kunne evt. være mere anvendelig i

et teamwork, hvor én trak

kartonerne frem til en anden, som

løftede.

Rødspætter: (fotoets nederste del)

Den afprøvede ”rødspætte” rev

kartonet i stykker og fik kun flyttet

kartonen en lille smule. Folkene

var ikke begejstrede for dette ekstra

redskab i hånden, som var i vejen

når de skulle løfte. Rødspætten

blev derfor ikke fundet anvendelig. Andre rødspætter kan evt. bruges.

De øvrige tekniske hjælpemidler er efter flere afprøvninger blevet forbedret, således at der ved

sidste afprøvning 30. august 2000, blev afprøvet i prototype. Der manglede dog stadig få ændringer.

Ergonomisk vurdering af de resterende tekniske hjælpemidler

Det har hele tiden været målet, at de ændringer der måtte foreslås skulle vurderes ergonomisk.

Vurderingen går specielt på, om de tekniske hjælpemidler giver andre og måske ligeså store

ergonomiske belastninger som uden hjælpemidlet. Denne vurdering er varetaget af ergoterapeut

Hanne Nisbeth og den beskrives her.

Beskrivelse af undersøgelsesmetode

Jeg har været med ved afprøvning af tekniske hjælpemidler på tre skibe. Afprøvningerne foregik

dels den 27. marts, 30. august og 3. oktober 2000. Den 30. august var jeg ved/i skibet hele

arbejdsdagen, de to andre dage var besøgene af 1-2 timers varighed.

Der findes mange forskellige skibe med mange forskellige lastrum, hvorfor der må tages forbehold

for, at undersøgelsens resultat godt kan se anderledes ud på andre skibe.

Ved afprøvningen blev følgende hjælpemidler testet:

1. rullebane med sliske

2. vogn på skinner

3. Lossestænger

4. El. høne

6


Vurderingen blev den 30. august efterfulgt af spørgeskema-undersøgelse. Således blev

havnearbejdernes mening efter 1 dags brug af hjælpemidlerne taget med. Se bilag VI.

Vurderingen refererer til litteraturen, bilag I.

Løftene er således vurderet i forhold til kartonets vægt og beskaffenhed, rækkeafstand,

arbejdshøjde, underlaget der arbejdes på, løftehyppighed, temperatur og arbejdsstillinger i øvrigt.

Skub og træk er vurderet i forhold til vægt af skubbeenheden, den umiddelbare anstrengelse udfra

føddernes afstand til emnet, to- eller enhånds arbejde, symmetriske arbejdsstillinger, friktionen,

underlagets beskaffenhed og hældning.

Bæring er vurderet i forhold til afstanden, hvor der skal bæres.

Beskrivelse og vurdering af brugen af hjælpemidlerne

De arbejdsstillinger og belastninger der her er vurderet foregår omkring de beskrevne hjælpemidler.

Løft af kartoner:

Der foretages gentagne løft af kartoner,

der vejer max. 33 kg. Kartonerne er

stablet fra lastrummets bund til loft. Ved

nedbrydningen i lastrummet står

havnearbejderen på det lag kartoner,

hvorfra der løftes. Der er kun plads til en

enkelt eller to arbejdere, hvilket betyder

at andre venter, og at man skiftes til at

arbejde. Der er ikke altid plads til at

arbejde i oprejst stilling ved

nedbrydningen.

Kartonerne er ikke forsvarligt

emballeret. Flere kartoner går i stykker

under håndteringen.

Ved brug af rullebanen løftede en

arbejder 6 kartoner pr. minut, pauserne er

ikke inddraget i denne måling.

Frekvensen vil variere afhængig af

hjælpemidlet og afstanden til

hjælpemidlet.

Vurdering af løftene:

Mange løft foretages i ikke korrekte arbejdsstillinger, d.v.s ryggen belastes meget. Dette skyldes

både kartonernes længde, placering og manglende indlæring i løfteteknik hos havnearbejderne.

Der er mange løft helt ned til det niveau, hvorpå havnearbejderen står, d.v.s løftene varierer i højden

helt ned til fodniveau. De højeste og laveste løft skal undgås ved, at havnearbejderne bruger

7


kartonerne i lastens bund som underlag eller som trappe. Alligevel må det konkluderes, at der løftes

fra niveau som betragtes som sundhedsskadelige, specielt ved lastrummets loft og bund. Den

dårlige emballage er en forværrende faktor.

Der arbejdes tit ovenpå kartonerne, hvilket er forholdsvis blødt og ujævnt underlag. Ustabilt

underlag, dårlig emballage, utilstrækkelig plads i højden og kuldegraderne er forværrende faktorer,

der øger risikoen for, at løftene er sundhedsskadelige.

I lastrummet er der 10 sekunder mellem hvert løft, mens der arbejdes. Der er pause hver gang, der

ikke er plads til alle arbejdere, og når der anhugges. Om pauserne kompenserer for de hyppige løft

over en dag, har jeg ikke lavet målinger på. Dette kan kun vurderes, når hjælpemidlerne er indkørt,

og nye arbejdsrutiner er etableret.

Rullebane og sliske: (vist på kajen)

Rullebanen blev i sektioner sænket ned

gennem lugehullet pr. håndkraft. Nede i

lugehullet tog et par havnearbejdere

imod delene. Vægten varierer op til 26

kg. Rullebanen blev sat sammen ovenpå

fiskekartoner, således at der var en

hældning ned mod lugehullet. Øverst

blev slisken påmonteret, således at et par

havnearbejdere trak kartoner ned på

slisken. Efterhånden som de arbejdede

sig indad, løftede de kartonerne hen på

slisken, da slisken syntes besværlig at

rykke med længere ind i lasten.

Kartonerne rullede selv ned for enden af

rullebanen, hvor to andre havnearbejdere

tog imod og løftede kartonerne over på

pallen. Rullebanen kan indstilles til

passende arbejdshøjde, pallen var ved

denne afprøvning placeret på

lastrummets bund.

Kartonerne skulle have et enkelt skub ved sliskens afslutning, da slisken var konstrueret uden rulle

forneden. Dette skub var et irritationsmoment. Der vil dog være fare for at klemme fingrene, hvis

ikke der er dette stop, da nye kartoner så vil komme rullende ned samtidig med at kartoner tages af

rullebanen. Rullerne foreslås ændret, således at de bremses på vej ned.

Rullebane og sliske var prototyper, hvorfor visse ændringer af ruller og materialevalg manglede.

Rullernes montering holdt ikke, slisken skal udstyres med en rulle mere. Rullebanen mangler

justerbare ben, således at den står stabilt i den ønskede højde og hældning. Samtidig må benene ikke

være til gene i arbejdsområdet.

Vurdering af arbejdet omkring rullebanen:

Hjælpemidlet er forholdsvis tungt og bør lastes via kranen.

8


Det er muligt at indstille rullebanen, således at al løft omkring rullebane foregår mellem midtlårsog

albuehøjde. Arbejderne kan arbejde symmetrisk ved sliskens side eller top, når kartonerne sættes

hen på slisken.

Når kartonerne trækkes ned på slisken, bliver det et skævt træk med lang rækkeafstand p.g.a

kartonets længde.

Der skal være plads til, at havnearbejderen kan flytte og vende fødderne, så vrid undgås. Der var

tilstrækkelig plads og der blev ikke vredet ved denne afprøvning. Det er muligt at arbejde tæt på

emnet, når der løftes ved rullebåndet.

Der er minimal bæring af kartonerne (max. ca. 1-1½ meter) omkring rullebåndet, hvert karton skal

dog løftes to gange, inden den ender på pallen. Når pallen, som i dette tilfælde var placeret på

lasterummets bund giver det en meget lav afsætningshøjde. Dette kan afhjælpes ved brug af

saxesystem under pallen.

Vogn på skinnesystem:

(vist på kajen)

Skinnerne blev lagt ud ovenpå en

tynd jernplade, der ved lastningen

var lagt ovenpå det lag kartoner

man havde arbejdet sig ned til.

Man startede med 3 meter

skinner og vognen ovenpå.

Vognen blev kørt hen til

kartonerne, hvor den blev låst og

læsset af 4 mand. Ved fuld palle

(700 kg) blev den skubbet af to

mænd mod lugehullet, de samme

to mænd anhuggede, mens de to

sidste mand holdt pause. Den

tomme vogn trillede nærmest selv

tilbage.

Vogn og skinner var en prototype, hvorfor forbedringer af bremse og hjul stadig manglede.

Bremsen virkede kun kort og hjulene kørte ikke godt på skinnerne. Vognen var ikke udstyret med

saxesystem.

Vurdering af arbejdet med vogn på skinner:

Vognen med palle kunne komme så tæt på, at den kunne læsses med minimal bæring, stort set kun

de få skridt det tager at vende sig med byrden uden at vride. Pallen på vognen er i 36 cm´s højde,

d.v.s kartonet løftes ned til under midtlårshøjde. Her er løftehøjden under Arbejdstilsynets

anbefalinger.

Der sættes fem lag kartoner på pallen, så den sluttelig er 145 cm høj, dette svarer til skulderhøjde

for personer af en højde på 175 cm. Mindre hjul på vognen ville give en bedre max. løftehøjde.

Når kartonerne skal placeres på pallen bliver der indimellem rækkeafstande på op til 70 cm, dette er

længere end tilladt med en byrde på 30 – 32 kg.

Vognen skubbes mod lugehullet af to mand, som kommer til at arbejde med den ene fod på

gulvpladen mellem skinnernes tværpinde og den anden fod udenfor på kartoner. Gulvpladerne

bliver p.g.a frosten glatte, hvorfor pladen forsøges afiset ind imellem. Det kan derfor give ekstra

fodfæste at træde mellem skinnernes tværpinde. Det kan dog også give anledning til snublerisiko.

9


Det giver et meget uens underlag, når fødderne arbejder på hver sit underlag, hvorfor gulvpladerne

skal benyttes hyppigt.

afprøvningsskibet var forreste lastrum tømt, hvorfor skibet lå højt med stævnen. Når vognen med

fuld palle skulle skubbes mod lugehullet var det tungt. Der var mulighed for at skubbe med lige ryg.

”Skubbefolkene” havde placeret fødderne ca. 80 cm fra pallen ved igangsætning, hvilket jeg

vurderer som, at de ikke var oppe mod max. belastning så ville afstanden have været større.

Havnearbejderne fortæller, at ved tidligere afprøvninger i lastrum uden hældning triller vognen let.

Det vil være hensigtmæssigt at udligne evt. hældninger mod lugehullet eller opbygge en lille

hældning, således at det går lidt nedad mod lugehullet.

Vognens bremse er nem at betjene med foden; men fungerer som tidligere nævnt ikke helt optimalt

ved denne afprøvning.

Lossestænger:

Skitse af vingepalle med lossestænger

10


Foto af vogn med lossestænger

Lossestængerne anses for at være anvendelige, idet de med rutine kan skubbes på plads i

vingepallen eller vognen fra skinnesystemet ved hjælp af foden. Det er dog blevet diskuteret noget

m.h.t wirernes stabilitet, hvis der bliver trukket i pallen. Det vil være en fordel med materiale, der

kan give sig lidt.

Lossestængerne er afprøvet med vognen. Kanten under vognen er forberedt til lossestangen. Kanten

er lidt høj, hvorfor havnearbejderen tit må ned og ved hjælp af synet korrigere.

Vurdering af arbejdet med lossestænger:

Lossestængerne kan ved en mindre kant nemt monteres på vognen. Arbejderen kan stå oprejst og

via wirerne og fødderne styre stangen hurtigt på plads. Jeg ser ingen belastninger ved denne

funktion.

”El. høne”/el. løftevogn:

El. hønen styres af en mand. Afhængig

af lastrummets hældning og kartonernes

tilisning, skal hønen have hjælp til at

køre fremad, d.v.s der skal skubbes.

Batterierne på den afprøvede el. høne

kunne ikke klare frosten, hvorfor der

skulle skubbes meget.

Vurdering af arbejdet med el. hønen:

Det formodes, at med jævnt underlag og

nye batterier kører el. hønen selv og

11


skal blot styres. Gulvplader vil give jævnt underlag. En form for larvefødder må kunne forbedre el.

hønens køreegenskaber.

Det er nødvendigt at minimere den tid batteriet er i lastrummet, når det ikke bruges. Når maskinen

arbejder bedre skal der skubbes mindre.

12 personer udfyldte spørgeskemaet efter endt arbejdsdag. Vognen på skinnesystemet og slisken på

rullebane blev bedst modtaget. Rødspætten blev her kasseret. Der er en vis usikkerhed omkring

havnearbejdernes forståelse af spørgeskemaet, da de ikke alle er vant til arbejdet på havnen og den

mundtlige evaluering gav et indtryk af mere positiv modtagelse af hjælpemidlerne. Sliske ved vogn

og lossestænger blev ikke afprøvet forud eller på dagen. Se bilag VI og VII.

Konklusion af den ergonomiske vurdering

Der foretages rigtig mange løft også under omstændigheder, hvor det må vurderes som

sundhedsskadeligt. Der løftes i små tidsrum afbrudt af pauser, hvilket mildner omstændighederne.

Ved afprøvningen ser jeg stor brug for instruktion, træning og oplæring. At der løftes på blødt

og/eller ujævnt underlag kan undgås med hyppig brug af gulvplader, f.eks. douglas plader.

Mange af de lave løft ved afsætning på pallen kan undgås ved brug af saxebord under pallerne.

Afsætningen vil så altid ske i god arbejdshøjde.

De lange rækkeafstande, når der palleteres, kan undgås, hvis f.eks. havnearbejderne arbejder fra

siden af pallen, når kartonerne skal placeres her. Dette instrueres også i planen, bilag IV.

Slisken giver arbejdsstillinger med vrid i ryggen, hvis kartonerne skal trækkes ned. Slisken kan dog

bruges fritstående, så kartonerne sættes på den.

Rullebanen giver kun anledning til hensigtsmæssige arbejdsstillinger, men samlet løftes der flere

gange, da hvert karton løftes to gange. Ved afprøvningen blev det konkluderet, at rullebanen skal

forsynes med ben. Slisken skal også have ben, hvis den skal stå frit i rummet.

Skinnesystemet mindsker løftearbejdet (øverste lag på pallen sættes rigelig højt), man bærer

minimalt og skubber i stedet. Hvor tungt skubbearbejdet bliver, afhænger af lastrummets hældning.

Dette bør udlignes eller hældningen vendes. Der skal lægges douglas plader el.lign. ud, så de der

skubber har samme underlag under begge fødder.

El. hønen sparer bæring, ligesom de øvrige hjælpemidler gør. Der vil fortsat være manuel

palletering i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Hvor meget der løftes pr. mand pr. dag ved brug af hjælpemidlerne er uklart endnu. Det afhænger af

metoden og det er en træningssag at få indkørt hjælpemidlerne i arbejdet, så det ikke tager ekstra

tid. Kartonerne løftes med en afstand af ca.underarmsafstand. Arbejderne må så løfte 6 ton pr. dag.

Dette blev ikke overskredet på afprøvningsdagen, hvor arbejdet tog noget længere tid.

Da flere af hjælpemidlerne er prototyper, må denne vurdering tages med forbehold.

12


Samlet konklusion

Der er nu ved projektets afslutning stadig løft, som kan betragtes som sundhedsskadelige; men der

er meget færre af dem. Der er minimal bæring og der er mange pauser indbygget i arbejdet.

Sålænge vi ikke kan få indflydelse på, hvordan skibene lastes, kan vi ikke fjerne alle

sundhedsskadelige arbejdsstillinger.

Selvom importøren henstiller til, at skibet skal være lastet med slæng i de øverste lag kartoner, ved

vi allerede nu, at det ikke opfyldes hver gang. Dette betyder, at vores løsning med slæng ikke altid

fungerer i praksis.

Skinnesystem med vogn er anvendeligt både på vej ned i lasten (d.v.s ovenpå gulvplader lagt på lag

af kartoner) og når lastens bund nås. Skinnesystemet blev positivt modtaget af arbejderne.

Rullebaner er anvendelige, når der skal transporteres kartoner fra højere til lavere niveau.

Rullebanen kan også sættes op som ”grene” til skinnesystemet. Slisken er god til afsætning af

kartonerne på rullebanen, men mindre anvendelig til at trække kartonerne ned på, som den faktisk

er udviklet til.

El. hønen er anvendelig på jævnt underlag, d.v.s der skal gøres flittigt brug af gulvplader.

Hjælpemidlerne kan i virkeligheden bruges, som man i det enkelte tilfælde finder bedst og med den

opsætning, som passer til det enkelte lastrum.

En løsning, der kunne arbejdes mere med, er gulvpladerne der bliver glatte i frosten. Der er afprøvet

flere typer uden man dog har kunnet undgå at skulle afise pladerne. Gummibelægning eller anden

skridsikker belægning er ikke afprøvet.

Rotationen er en vigtig brik i det at få aflastning i forhold til løft og mindske ensidigt gentaget

arbejde. Rotationsplanen skal laves, men kan sammensættes efter lastrummets størrelse og hvilke

hjælpemidler der benyttes.

Der ligger et problem i, at havnearbejderne, der losser på Rønne Havn, er utrænede folk, mønstret

direkte til det enkelte skib. Hvis det var fast personale, kunne man give en længere instruktion og

oplæring, således at havnearbejderne kunne oparbejde en rutine og et teamwork. Der skal afsættes

tid til instruktion og oplæring i det daglige. F.eks. det at ændre gamle løftevaner er tidskrævende.

Skibene vil forhåbentlig i fremtiden forbedres m.h.t lastrummenes standard og hjælpemidler

ombord. Det er oplyst fra russisk side, at man vil gå mere og mere over til karton type III, se bilag

II. Disse har en lavere vægt pr. enhed, hvilket ikke må få den konsekvens at flere kartoner løftes

samtidig.

Løsningsforslagene synes alle at forbedre havnearbejdernes arbejdsmiljø. De tre forslag: tekniske

hjælpemidler, rotationsplanen og de ændrede løftevaner supplerer hinanden.

De tekniske hjælpemidler giver en reduktion af belastningen af bevægeapparatet, idet der er mindre

bæring, færre akavede arbejdsstillinger og samlet set færre løft.

13


Bilag I

Oversigt over materiale som er brugt som vurderingsgrundlag

Vurdering af løft, At-meddelelse nr. 4.05.2

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, At-meddelelse nr. 4.05.3

Ryg-, nakke- og skulderbesvær, At-meddelelse nr. 4.10.3

Manuel håndtering, At-meddelelse nr. 4.05.1

Manuel håndtering og transport af dagrenovation m.v., At-anvisning nr. 4.1.0.1

Underlagets betydning for den mekaniske belastning af kroppen ved skub og træk af 2 hjuls

containere. Rapport nr. 17, AMI 1998

Arbejdsfysiologi, bind 1. Gisela Sjøgaard, AMI 1995.

14


Havnearbejdernes arbejdsforhold

Herunder er arbejdsforholdene på Rønne Havn ved projektets start i efteråret 1999 beskrevet.

Bilag II

Opsamlingsskibene, der anløber Rønne Havn med frossen fisk i papemballage, er mange forskellige

typer skibe og dermed mange forskellige størrelser lastrum. Temperaturen i lastrummene er ca.

minus 18 grader. Skibene har forskellige slags papkartoner med af forskellig vægt og størrelse.

Beskrivelse af papkartonerne

Der er forskellige kartoner fiskene er nedfrosset i:

Karton 1: mål: 80 x 27 x 23 cm vægt: 30 kg bruttovægt: 32 kg

Karton 2: mål: 80 x 27 x 23 cm vægt: 32 kg

Karton 3: mål: 50 x 50 x 8 cm vægt: oftest 18 kg (mellem 18 og 20 kg) ”pizzakasser”

Karton 4: mål:102 x 52 x 10 cm vægt: 48 kg eller 53 kg

I denne rapport tages udgangspunkt i karton 1 og 2, da det har været de typer kartoner i lasten under

afprøvningerne. Som det ses er bruttovægten 2 kg mere for kartontype 1, hvilket må formodes og

at gælde for de andre kartontyper.

Kartontype 4 ses yderst sjældent. Der kan godt forekomme kartontyper med de samme mål, men en

anden og lavere vægt end nævnt.

Når lugehullerne er åbnet af skibets besætning, skal lasten losses.

Nedbrydningen i de første lag papkasser er tit vanskelig p.g.a meget tilisning.

Nedbrydningen foregår på følgende måde:

En mand stiller sig ned i lugehullet ovenpå kasserne (ujævnt underlag). Han tager kasserne og løfter

dem op til mand nr. 2 ved lugehullet, der løfter dem videre til en mand på dækket som palleterer.

Pallen står på dækket, de nederste kasser skal derfor placeres meget lavt. Lidt længere nede i

nedbrydningen stiller 2 mand sig på øverste lag. Mand nr. 1 giver videre til nr. 2, som giver videre

til mand på dækket.

Mændene arbejder sig ned i lasten og samtidig ind i lasten, så der efterhånden bliver plads til flere

folk og at de kan arbejde i lastrummet. Kartoner lastes på paller ovenpå de nederste lag kartoner.

Der er konstant løftearbejde, vægten ligger på 33 - 35 kg. Der er mange løft under knæhøjde, mange

løft med bøjet ryg og arbejde på ujævnt underlag og hvor der ikke er plads til en oprejst

arbejdsstilling. Efterhånden som de arbejder sig ned mod bunden, placeres pallen på lastrummets

bund og 8 mand er nu i gang med at palletere i et lag af 6 kartoner og 6 lag (ved kartontype 1 og 2),

d.v.s til omkring skulderhøjde.

Der er meget bæring af kartoner. Afstanden kan være op til ca. 25 meter og nogle gange må de stå

og vente med kartonet i hånden for at få plads til at placere det på pallen.

På kajen går 2 mand med kendskab til fiskefabrikkens ønsker og sorterer kasserne og evt.

ompalleterer, hvis der er forskellige slags kartoner og fisk.

Forhold der gør arbejdet om end mere problematisk er, at kartonerne let kan gå i stykker, da der er

friplads i kasserne. Det kan endvidere forekomme, at kartonerne ligger ”hulter til bulter”, hvis

skibet har været ude i hårdt vejr.

15


Bilag III

Beskrivelse af tekniske hjælpemidler

Her følger beskrivelse, fotos og skitser af tekniske hjælpemidler:

Sliske:

Aluminiumssliske, hvorpå kartonerne kan trækkes ned fra en given højde til palle eller rullebane

(se herunder til venstre). Slisken vejer i prototypen 26 kg. Se skitse side 17.

Rullebaner: (ovenfor til højre)

Rullebane fremstillet i aluminium med ruller i rustfrit stål, hvorpå kartonerne kan køre. Rullebanen

kan sammenkobles til den ønskede længde, lavet i sektioner af 1 og 2 meters længde. En sektion af

2 meter vejer 19 kg. Den før omtalte sliske kan tilsluttes rullebanen.

Rullebanerne er tænkt brugt i nedbrydningen, indtil lastrummets bund nås. Se skitse side 18.

16


Skinnesystem:

Aluminiumsprofiler, der er

sammensat af sektioner af 1

meter og 2 meters længde. Disse

sektioner kan samles til

forskellige længder. På

skinnesystemet kører en vogn

med en løs aluminiumsbakke

eller vingepalle, hvortil

lossestænger (se side 22)

anvendes.

Der er tænkt lavet vogne til 1

palle og vogne til 2 paller.

På vognene, under bakken eller

pallen kan et el.drevet saksebord monteres. Skinnesystemet er tænkt brugt, når man er nået ned til

lastrummets bund eller ovenpå udlagte gulvplader, se beskrivelse. Folkene kan hermed arbejde sig

ind i lasten.

De enkelte dele i skinnesystemet med vogn vejer mellem 8½ kg og 53 kg.

Se skitse side 20 og 21.

19


Lossestænger:

2 rør forbundet med wirer, samlet med en ring til krogen til

krogen fra kranen. Rørene placeres på siden af vingepalle

eller vogn, som hejses op samlet.

Udrykkerstang: (øverst)

Personligt hjælpemiddel med

vinklet jernplade, hvormed

lossearbejderen kan trække

kartoner frem til sliske eller til

manuelt løft med kortere

rækkeafstand.

”Rødspætter”: (nederst)

Personligt hjælpemiddel med

modhager, hvormed

lossearbejderen kan trække

kartoner frem til sliske eller til manuelt løft med kortere rækkeafstand.

El. høne:

Lille elektrisk gaffeltruck, der findes

i handelen.

Denne tænkes benyttet når hele paller

skal flyttes hen til lugehullet, d.v.s.

der palleteres helt henne ved lasten,

længere og længere væk fra

lugehullet.

22


Gulvplader:

Da gulvet i lastrummet er ujævnt og tit består af trælameller, som kan være knækkede, Skal der

hyppigt benyttes douglas gulvplader. Disse skal sømmes fast, så de bliver liggende fast og jævnt.

En eller anden form for skridsikker belægning må findes.

Grab:

En saksegrab, der griber fat om kasserne, f.eks. to kasser ad gangen for at løfte dem op. Graben er

ophængt i kranen. Graben tænkes brugt i nedbrydningen i de øverste lag.

Bure eller slæng:

Bure eller slæng, som de russiske fiskere kan placere de øverste lag fiskekartoner i. Hele slænget

eller buret losses via kranen.

Vacuumløfter:

Kartoner, som ligger uhensigtsmæssigt i forhold til løft, kan tages med vacuumløfter.

23


Bilag IV

Instruktions-, trænings- og oplæringsplan

For danske havnearbejdere ved losning af frossen fisk i papemballage fra russiske opsamlingsskibe.

Beskrivelse af planen

Formål:

Sikre at arbejdet med losning af frossen fisk kan foregå så sundheds- og

sikkerhedsmæssigt forsvarligt som muligt udfra de givne omstændigheder.

Målgruppe: De folk som på et givet tidspunkt er ansat til losning af frossen fisk.

Mål: Havnearbejderne bliver - instrueret og trænet i hensigtsmæssige arbejdsstillinger

- oplært og trænet i brugen af de tekniske hjælpemidler

og forstår fordelene ved brugen

- forklaret rotationsplanen.

Tidspunkt og varighed:

Tidspunktet vil altid være ved arbejdsstart og vil variere i tid afhængig af hvor hurtigt

instruktionen bliver forstået og principperne brugt. Der vil blive behov for at

genopfriske tingene i løbet af dagen.

Fysiske rammer:

Oplæringen vil foregå på skibet i lastrummet, hvor der skal arbejdes.

Lærerkvalifikationer:

Instruktionen, oplæringen og træning varetages af arbejdsgiver evt. via en fast

tilknyttet havnearbejder med særlig erfaring og viden om arbejdet.

24


Indhold og metodeovervejelser

Præsentation af rigtig løfteteknik:

Losning af frossen fisk består af mange tunge løft.

Arbejdet er kun tilladt hvis der bruges rigtig løfteteknik.

Ved rigtig løfteteknik forstås: - ret ryg

- brug benenes muskler

- god balance

- ingen vrid i ryggen

- byrden tæt på kroppen

Løft så få gange som muligt:

Træk og skub er mindre belastende. Derfor bliver flg. hjælpemidler brugt:

- Rullebanerne

- Skinnesystemet med vogne

- Sliske

- El. høne

Hjælpemidlerne forevises.

Når der skubbes og trækkes skal man bruge hele kropsvægten, d.v.s. gå lidt ned i knæene og læg

hele kropsvægten fremad ved skub (og bagud ved træk). Vises og prøves.

Der henvises til plancher af hensigtsmæssig arbejdsteknik ophængt i det rum, havnearbejderne

holder pause i.

Rækkeafstanden til kartonet skal være så kort som mulig. Gå derfor tæt på rullebanen, vognen eller

pallen når kartonen lastes. Gå om på den side af pallen, kartonet skal lægges.

Det skal præciseres, at arbejdsstillingerne og arbejdshøjderne også er vigtige, når man arbejder på

kajen.

Arbejdshøjden skal forsøges indstillet til mellem midtlårshøjde og max. skulderhøjde. Dette kan

bl.a. gøres ved at bygge op i højden med paller (på havnen) eller indstille hjælpemidlerne i højden

(benindstillingen på rullebanen eller saxesystemet på vognen).

Kulde som forværrende faktor

Det er af stor betydning at være ordentlig klædt på, når man arbejder i så kolde

omgivelser. Det bedste arbejdstøj er

- et svedtransporterende inderlag

- et isolerende mellemlag

- et fugtafvisende yderlag.

Man kan med fordel benytte termokedeldragt.

Jobrotation:

Jobrotationen, evt. som beskrevet i rapporten side 2, forklares.

25


Bilag V

Forslag til planche motiv

Udfra billede af løft af karton og skub af vogn - uden baggrund for at gøre det mere synligt. Evt.

tegnet linier ind for rygsøjlens hældning.

Ved løft af kartoner, så husk

- hold ryggen så ret som muligt

- hold kartonet så tæt på kroppen som muligt

- vrid aldrig i ryggen samtidig med løftet

- brug ben musklerne

Illustrationer af Ilsebil Hansen

26


Ved skub, så husk

- hold ryggen lige (svaj ikke i ryggen)

- brug benmusklerne

- hold armene i ca. brysthøjde

Illustrationer af Ilsebil Hansen

27


Spørgeskema

Bilag VI

Der er udviklet nogle nye tekniske hjælpemidler, såsom rullebaner, vogne

på skinnesystem, rødspætte, sliske ved rullebane eller vogn, lossestænger.

Hvilke har du arbejdet ved

Var det godt eller mindre godt

Sæt x

Rullebaner

Vogne på skinnesystem

Rødspætte

Sliske ved rullebane

Sliske ved vogn

Lossestænger

Kommentarer:________________________________________________

____________________________________________________________

____________________________________________________________

Har du prøvet det samme arbejde uden ovennævnte hjælpemidler?

Ja Nej

Hvis ja, hvad er forskellen:

____________________________________________________________

____________________________________________________________

Dato for udfyldelse __/__ 2000.

Tak for samarbejdet.

Hanne Munch Nisbeth

ergoterapeut

28


Bilag VII

Her følger en opgørelse over besvarelserne. Der var 12 personer der udfyldte.

Spørgeskema

Der er udviklet nogle nye tekniske hjælpemidler, såsom rullebaner, vogne

på skinnesystem, rødspætte, sliske ved rullebane eller vogn, lossestænger.

Hvilke har du arbejdet ved

Sæt x

Var det godt eller mindre godt

11 Rullebaner 5 6

12 Vogne på skinnesystem 8 4

3 Rødspætte 4

4 Sliske ved rullebane 6 3

6 Sliske ved vogn 1 2 4

3 Lossestænger 2

Kommentarer:________________________________________________

____________________________________________________________

____________________________________________________________

Har du prøvet det samme arbejde uden ovennævnte hjælpemidler?

Ja 8 Nej 2

Hvis ja, hvad er forskellen:

____________________________________________________________

____________________________________________________________

Dato for udfyldelse 30/8 2000.

Tak for samarbejdet.

Hanne Munch Nisbeth

Ergoterapeut

1 Det formodes at havnearbejderne har haft forståelsesproblemet med skemaet, da sliske ved vogn og lossestænger ikke

er afprøvet på pågældende tidspunkt.

29

More magazines by this user
Similar magazines