horelsen

nr • 06 • juni 2009 • udgivet af HØREFORENINGEN
horelsen
Ungdomslejr!
Sagsbehandlingen er for ringe
Mød Keld der brænder for høresagen

mind440 - glæden ved at høre
Widex er stolte af at præsentere mind440
– verdens smarteste høreapparat
Exceptionel lyd
Widex ® høreapparater er verdenskendte for deres uovertrufne lyd. Med mind440 er lydkvaliteten nu blevet endnu
bedre – med endnu bedre teknologi og endnu bedre funktioner.
Afslapning og ro
Med mind440 har Widex skabt det revolutionerende Zen-toneprogram, der kan anvendes, når man ønsker ro og
afslapning.
Brugervenlighed
Med SmartSpeak har vi gjort det lettere at betjene høreapparatet. SmartSpeak anvender naturlig, optaget tale til at
give besked om høreapparatets funktioner. Hvis du ønsker det, kan mind440 indstilles til at anvende toner i stedet
for talebeskeder.
Farver og stil
Med mind440 kan du nemt vælge en farve, der passer til din stil og din smag. Vores unikke farveudvalg strækker sig
fra Gyldenbrun teint over Cappucino graduering til Vintersølv.
Fjernbetjening
mind440 høreapparatet kan suppleres med en fjernbetjening, som findes i 2 modeller og tre farver.
Oplev mind440 på www.widex.dk/mind440
eller kontakt Widex på tlf. 4435 5600 for at få tilsendt mind440 info-pakken.
www.widex.dk/mind440

3
leder
indhold
Sør e n Da l m a r k,
l a n d s f o r m a n d
Kommunale pengeproblemer
Flere og flere kommuner beklager sig over
et stort overforbrug på kontoen til høreapparater.
Det får nogle kommuner til at kræve besparelser
og kontrol.
Pengene bruges til at betale for de apparater,
som udleveres fra de offentlige høreklinikker
- i gennemsnit 3.300 kr. pr. apparat, eller
til at betale det offentlige tilskud på kr. 6.010.
pr apparat, hvis borgeren vælger at købe sit apparat
hos en privat forhandler.
Når kommunernes budget ikke kan holde,
skyldes det til dels, at disse kommuner har et
stigende antal borgere, som skal have høreapparat
og en stigning af antal borgere, som
vælger at få tilskud til privat køb i stedet for
behandling på offentlig høreklinik.
Hvad årsagen end er, så et det enhver borgers
ret at blive behandlet for sit høretab, som
er konstateret af en ørelæge.
Der er tale om en lægeordineret behandling,
som kommunen ikke skal blande sig i.
Kommunerne må gerne kontrollere, at behandlingen
har fundet sted ,og hvad de betaler
for og til hvem.
Det er ikke svært at forstå kommunerne,
når de nu har udgifter som de reelt ikke har
indflydelse på, men det er ikke borgerens
skyld.
Fejlen er at kommunerne overhovedet bliver
inddraget i behandlingen, som er en sundhedsydelse.
Det er meget vigtigt, at hver enkelt borger
kender sin ret til behandling, og her kan Høreforeningens
lokalafdelinger hjælpe.
6
4
6
10
11
14
16
18
20
22
24
28
32
nr. 06 • juni 2009 • udgivet af HØREFORENINGEN
horelsen
Redaktion:
Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre
e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk
Tlf.: 3675 4200 · Fax: 3638 8580
Teksttelefon: 3638 8573
Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ)
Aktivitetsoversigt: Isabella Helgogaard
Layout: Par No 1 a/s
Tryk: Scanprint a/s
18 24
Mødet med andre var en fantastisk oplevelse
Portræt af en ildsjæl – Keld kæmper for retten til at høre
Den kommunale sagsbehandling er for ringe
Inspirationsdage for erhvervsaktive – Få det bedste frem i dig selv
Ventelister – Kort ventetid i Sønderborg
Giv børn med høreproblemer en god skolestart
Vi kan ikke have det bedre
Når øret vokser
Fra gode viljer til rettigheder
Menièrebehandling med store problemer
På besøg hos grundforskerne – 2
Kursusprogram – Efterår 2009
34
36
39
Hvert nummer:
Teknikken
Mellem medlemmer
Aktiviteter og adresser
Annoncer: media-people
Annoncetelefon: 39200855
mail: info@media-people.dk
Deadline for september-nummeret:
Annoncer: 14.08.09
Aktiviteter: 04.08.09
Oplag: 11.500 • ISSN 0018-4934.
Forsidefoto: Christian Grønne

4 Ungdoms-lejr
Mødet med andre var
en fantastisk oplevelse
Tre unge tog springet og deltog i
ungdomslejren sidste år. Læs her
om deres erfaringer og forventer
til dette års lejr ”Ørerne – En Truet
Art”.
Af Ir e n e Sc h a r b a u
Fot o: Christian Gr ø n n e
U
ngdomslejren i 2008 var en
fantastisk oplevelse, som jeg
tit kikker tilbage på. Jeg er
rigtig glad for, at jeg turde deltage. Jeg
mødte faktisk en, jeg kendte og fulgtes
med derned.
Nanna Lundt er 22 år og har et middelsvært
høretab. Hun er kontorelev.
Sammen med Stefan Hansen og Ninna
Engelbrecht, som er hendes to nye
bekendtskaber fra ungdomslejren, har
hun sagt ja tak til at være med i planlægningsgruppen
for dette års ungdomstræf.
På billedet kan du se dem skubbe
lidt til hinanden på Islands Brygge i
København. Det er her lejren skal foregå
til august i år. Og det med at skubbe
er noget, de alle tre kender til.
– Jeg havde godt hørt om lejren, men
turde ikke tage med før sidste år, hvor
Joan fra Høreforeningen skubbede til

Ungdoms-lejr
5
Betaling og tilmelding
Deltagerbetalingen er 600,-.
Pengene skal indbetales senest 1. juli
2009. Ved afbud efter 1. juli refunderes
kun 400,-.
Pengene skal indbetales på giro: 7 00 20
17. Man kan også betale via homebanking,
så er registreringsnummeret: 1199
og kontonummeret: 7 00 20 17.
Du kan give gode ideer videre eller få
flere oplysninger ved at kontakte: Joan
Klindt Johansen, Høreforeningen: jkj@
hoereforeningen.dk eller EarVision:
earvision@earvision.dk
mig. Nu vil jeg gerne give andre hørehæmmede
den oplevelse. En oplevelse
med grænser, der skal overskrides, finde
nye venner og få et bedre indblik i, hvad
høre-verdenen er for noget, og hvilken
taktik man kan bruge for at komme
igennem hverdagen, fortæller Nanna.
Stefan Hansen og Ninna Engelbrecht
har været med begge år, hvor
Høreforeningen og EarVision by Widex
har lavet ungdomslejre.
– Det har været rigtig godt socialt. Og
rent praktisk har jeg fået en masse ny viden,
plus en fed, fed oplevelse af at møde
f.eks. Morten Olsen, stuntfyrene og adventure-parken,
fortæller 24-årige Stefan,
der er tømmersvend og spiller fodbold i
både en hørende og en døve klub.
Han er desuden på døve-landsholdet,
som snart skal deltage i Deaf OL i
Taiwan.
Ninna Engelbrecht, 24, læser jura
og har været hørehæmmet, siden hun
var 12 år.
– Det betyder dog ikke, at handicappet
ikke volder problemer i hverdagen.
Derfor en jeg med i planlægningsgruppen
til UL09. Jeg har et brændende
ønske om, at alle hørehæmmede får de
bedst mulige betingelser for et "normalt"
liv. Men det må vi jo i høj grad
selv sørge for. Derfor er det vigtigt med
en ungdomslejr, hvor vi unge hørehæmmede
mødes og får diskuteret en
masse relevante emner – og selvfølgelig
har det hyggeligt sammen, siger hun.
Islands brygge
Det hele foregår i Kulturhuset på Islands
Brygge i hjertet af København fra
den 13. til den 16. august.
"Under mottoet "ØRERNE – EN
TRUET ART", forvandler vi kulturhuset
til en skøn heksekedel af events, informative
og tankevækkende initiativer,
kultur- og sanseoplevelser – naturligvis
med hørelsen, høresagen og den fascinerende
høresans som omdrejningspunkt.
Mon ikke vi undervejs får skudt
et par fordomme ned, taget pulsen på
den almindelige danskers viden om
hørelse samt skabt lidt medieopmærksomhed
på høresagen, som berører så
mange menneskers liv, men tilsyneladende
lever lidt i det skjulte?", skriver
arrangørerne.
Naturligvis bliver der tid til skæg og
ballade, socialt samvær og vandsport:
Det kommunale havnebassin ligger
kun et frisbee-kast væk!
Kom på besøg!
Blandt planerne er denne gang at invitere
omverdenen indenfor to af dagene.
Denne gang skal deltagerne bl.a. ud og
være ambassadører for høresagen og
tage pulsen på danskernes viden om
hørelse og deres fordomme om mennesker
med høreproblemer.
– Det kunne være fedt at komme ud
og sætte fokus på støj, fordomme og
uvidenhed omkring høreproblemer og
bagefter se om projektet er blevet bemærket
i byen/samfundet, siger Stefan
Hansen fra planlægningsgruppen.
Fakta
UL 2009 er en ungdomslejr for unge 18
– 35-årige med lyd- og høreproblemer.
Lejren afholdes fra torsdag den 13. til
søndag den 16. august 2009.
– Fredag og lørdag er kulturhuset
åbent for alle, og vi håber, at rigtig
mange – unge som gamle – vil lægge vejen
forbi og være med til at sætte fokus
på høresagen, siger han.
Ideerne står i hvert fald i kø til nogle
rigtigt spændende dage, og du kan
læse mere om dem på Høreforeningens
hjemmeside. www.hoereforeningen.dk.
Høreforeningen
deltager i ungdomspilotprojekt
Høreforeningen har fået mulighed for
at uddanne ca. 10 unge hørehæmmede
som ungdomspiloter.
En ungdomspilot holder foredrag
og vejleder andre unge om, hvordan det
er at være ung og have en hørenedsættelse.
Arbejdet er ulønnet; til gengæld
får de kommende ungdomspiloter et
spændende kursusforløb, mulighed for
at gøre en forskel og et stort personligt
udbytte.
Ungdomspiloterne vil blive udvalgt
på baggrund af en ansøgning og et
interview, og de udvalgte vil herefter
modtage et kursusforløb over 3 weekender.
Mere information følger i 'hørelsen'
og på hjemmesiden efter sommerferien,
men hvis du allerede nu er nysgerrig,
så send en mail til Joan Klindt Johansen
på Høreforeningens sekretariat:
jkj@hoereforeningen.dk.

6 Han brænder for høresagen
Portræt af en ildsjæl
Keld kæmper for
retten til at høre
64-årige Keld Hansen gør, hvad han finder nødvendigt at gøre – også selvom det ikke
tidligere er gjort i Høreforeningen, og så holder han på, at ret skal være ret. I sine fem
år som formand for lokalforeningen i Hjørring har han kæmpet for sine medlemmers
ret – til teleslynger og øvrige hjælpemidler. Dertil er han ekspert i at skrabe penge
sammen til foreningsarbejdet – og medlemmerne? De strømmer til.
Keld Hansen, der er den lokale formand i Høreforeningen
i Hjørring, brænder for høresagen. Han har mærket på
egen krop, hvad de rigtige hjælpemidler betyder. Et høretab
må nemlig ikke forhindre folk i at høre fuglene synge.
Teleslynger
En teleslynge består af en eller flere mikrofoner, som man har på sig. De opfanger
lydsignaler, der forstærkes og sendes ud gennem en såkaldt teleslynge – dvs. en
ledning, der ligger rundt i lokalet, hvor man ønsker at lytte med via høreapparatets
telespole.
Der findes efterhånden et væld af valgmuligheder og også trådløse systemer for
eksempel det nye HearIt All, der sikrer, at man kan følge med i tv-programmer, telefon-
og mobilsamtaler og samtaler ansigt til ansigt uden at gå glip af noget eller
blive forstyrret af baggrundsstøj.
Se mere på www.phonicear.dk

Han brænder for høresagen
7
Af jo u r n a l i s t Li s e Nø r g a a r d
Fot o s: Ta o Ly t z e n
H
an er ildsjælen, der gør en ekstra
indsats. Fordi dét at kunne
høre og følge med i verden omkring
sig er så elementært og nødvendigt
– for alle uanset alder og profession.
Et høreapparat slår bare ikke altid til.
64-årige Keld Hansen er på femte år
formand for Høreforeningens Lokalafdeling
i Hjørring, og han går ikke af
vejen for at prøve noget nyt eller sige
sin mening.
Hans budskab er, at der er hjælp
at få som hørehandicappet – også når
man kommer op i årene.
Han tager derfor jævnligt ud og
demonstrerer teleslynger og andre
hjælpemidler, der kan gøre livet med en
hørenedsættelse lettere – og mere interessant
at høre på.
Dertil indførte han for otte måneder
siden et halvt års gratis medlemskab af
bladet Hørelsen til alle, der fik høreapparater
i den nye Hjørring Kommune.
Et initiativ, der har medvirket til, at flere
har meldt sig ind i lokalforeningen.
Men selvom det går godt, er Keld ikke
en mand, der hviler på laurbærrene.
Der er nemlig rigtig mange mennesker,
der har brug for hjælp, et kærligt
skub eller en håndsrækning, når det gælder
om at få tunet rigtig ind på verden.
Aldrig for gammel til at høre
Derfor planlægger Keld en række nye initiativer
i Hjørring. Bestyrelsen arbejder
blandt andet på et samarbejde på tværs
af lokalforeninger og vil gerne arrangere
flere sociale aktiviteter som for eksempel
strikke- og skakklubber. Desuden har
Keld et samarbejde med hjemmeplejen
og områdets plejehjem på tegnebrættet,
så flere ældre kan få den hjælp og de
hjælpemidler, de har brug for.
Da Hørelsen besøger Keld i hans hjem
i Hirtshals, har han fundet et helt arkiv
frem med papirer, avisudklip og rapporter.
Dertil har han skrevet dusinvis
af læserbreve og stillet op til interviews
i pressen for at få bygherrer til at stå til
ansvar for manglende teleslyngeanlæg i
offentlige bygninger. Anlæg der siden er
kommet på plads. Folk skal nemlig ikke
tro, at de kan løbe om hjørner med Keld.
For hvis der er noget, der kan få
ham op på dupperne, så er det social
uretfærdighed – og i årenes løb har han
efterhånden erfaret, at alt for mange
mennesker med et høretab – måske
især ældre bliver afvist eller spist af
halve løsninger.
– At have et høretab er et usynligt
handicap, og det er nemt at lukke
munden på ældre mennesker. De vil
helst ikke lægge nogle til last eller klage
deres nød, og mange ved slet ikke, hvad
teleslynger og andre hjælpemidler kan
gøre, pointerer Keld.
Derfor mener han, at mange ældre
befinder sig i et ufrivilligt fængsel af
isolation.
– Alle har behov for at høre radio og
se TV. Man kan ikke blive for gammel
til at høre, hvad der foregår omkring
én – og heller ikke for syg. Vi har ret til
at høre, hvad der sker i samfundet, og
hvad der sker under et folketingsvalg,
og der findes hjælpemidler både til
aktive og sengeliggende ældre, fastslår
Keld, der også gerne vil skærpe dialogen
med pårørende, så de kan hjælpe
eksempelvis deres gamle forældre til at
få de rette udstyr.
Postrute på 200 kilometer
Keld er ikke bange for at sige sin mening,
og han giver gerne sin egen forening
et par kærlige råd med på vejen
– uanset om det er velset eller ej i håbet
om at kunne hjælpe endnu flere med
høreproblemer:
– Jeg synes for eksempel, at Høreforeningen
i højere grad burde samarbejde
med de private høreinstitutter. I offentlig
regi venter folk et helt år, indtil de kan få
høreapparater, og det er alt for lang tid,
og så kunne man jo indføre et halvt års
gratis medlemskab af Hørelsen over hele
landet til nye brugere, tilføjer Keld.
Da den nye Hjørring lokalforening
blev dannet i 2007 efter kommunalreformen,
mistede foreningen samtidig 20
medlemmer til andre lokalforeninger.
På medlemslisten stod der 102 medlemmer,
men i løbet af 2008 kom der
23 nye medlemmer til, og i år repræsenterer
Keld mellem 160-165 medlemmer.
Dertil har 65 personer i øjeblikket
Hørelsen på prøve, og indtil videre
melder mellem 70 og 75 procent af
prøveabonnenterne sig permanent ind
i Høreforeningen.
– Aalborg er den største lokalforening
i Nordjylland med 230 medlemmer,
men jeg vil gerne garantere, at
Hjørring inden for det næste år bliver
størst i Nordjylland, forsikrer Keld, der
ikke vil skabe splid, men derimod synergi
og nye ideer:
– Jeg vil gerne bevise, at et medlemstal
kan vendes fra at være nedadgående
til opadgående med lidt opfindsomhed
og engagement. Gevinsten er jo, at vi
kan hjælpe endnu flere, siger Keld.
Hver måned køber han cirka 100
eksemplarer af Hørelsen hos Høreforeningen
for syv kroner stykket, hvorefter
han putter bladene i sin bil for
selv at køre dem ud til gratisterne – en
køretur på godt 200 kilometer.
– Hvis jeg skulle sende dem med
posten, ville det koste 17 kroner i porto
per brev, og det kan jeg altså gøre billigere
selv, bedyrer Keld.
Han gør det med glæde, for han mener,
at han udfører et nødvendigt frivilligt,
socialt arbejde, men han indrømmer,
at det ville være nemmere, hvis Høreforeningen
kunne sende dem direkte.
De resterende blade bliver delt ud
til arrangementer og på hørecentre og
–klinikker, og Keld kan hurtigt melde
udsolgt.

8 Han brænder for høresagen
Keld Hansen tager i øjeblikket rundt i mindre samfund for at tilbyde vejledende høreprøver sammen
med en privat audiolog, der er kommet med i bestyrelsen.
– Så folk kan få opklaret, om de har brug for hjælp eller ej. Det er jo det, vi er her for – for at hjælpe
folk. Ud af 25 skulle fire-fem personer have en yderligere høreprøve. Noget, de måske først ville have
opdaget selv om fem-ti år, forklarer Keld.
Her halvanden uge efter sidste sending
har han kun 4-5 blade tilbage på lager.
– For mig handler det om at hjælpe
andre og forsyne folk med den viden,
de har brug for om både høreapparater
og de øvrige hjælpemidler, man kan få.
Folk skal vide, at de ikke er alene, og at
der findes løsninger på de problemer,
de kan løbe ind i med et høreapparat i
ørerne, forklarer Keld.
Livskvalitet for naturmand
Han fik selv høreapparater for 10 år
siden efter at have arbejdet som værftsarbejder
i Frederikshavn og siden som
svejser i metalindustrien i mange år.
Arbejde der sled så meget på hans
hørelse, at han i år 2000 fik en arbejdsskadeerstatning.
– Der gik vel en 5-8 år, inden jeg for
alvor erkendte, at jeg havde svært ved
at høre, hvad der blev sagt i kantinen.
Mine kolleger irriterede sig over, at jeg
råbte så højt, og jeg fik sagt ja og nej på
forkerte tidspunkter, husker Keld.
Høreapparaterne hjalp, men teleslyngen
har betydet, at han kan høre
lyde, der ellers var væk, lige så tydeligt,
som da han kunne høre.
– Det er livskvalitet, så det batter. Jeg
er en naturmand og fodrer fugle hele
året rundt, og det er simpelthen fantastisk
at kunne høre ti forskellige fuglestemmer
i haven igen, forklarer Keld.
Umiddelbart havde han ikke planer
om at melde sig ind i Høreforeningen.
Først da han så, at lokalforeningen indkaldte
til ekstraordinær generalforsamling
på grund af manglende tilslutning,
fattede Keld interesse for sagen.
Han mødte op og blev mere eller
mindre tvunget ind i bestyrelsesarbejdet,
hvorefter den ene sag tog den anden
med sig og gav ham blod på tanden.
Fondssøgning betaler sig
– Når man kan se, at ens arbejde gør en
forskel og forbedrer andre menneskers
livskvalitet, så er det det hele værd, lyder
det fra den iltre formand, der i løbet af
det næste år gerne vil tilbyde sine nordjyske
medlemmer flere sociale arrangementer
og aktiviteter i små klubber.
– Jeg tror, det er vigtigt at mødes og
være sammen med mennesker, som har
samme problemer som én selv. Vi kan
inspirere hinanden, men samtidig kan
vi jo også tale og mødes om andre ting
– for eksempel spille petanque eller
tage en tur i svømmehallen. Det skader
jo heller ikke at få motion, smiler Keld,
der understreger, at arrangementer
som busture og jule- og sommerfester
ikke må blive for dyre for menigmand.
– Så gider folk ikke deltage. Sådan er
det bare. Det samme gælder det gratis
medlemskab. Sidste år fik jeg at vide, at
det ikke kunne lade sig gøre administrativt
at sende gratis blade direkte ud fra
Høreforeningen, men jeg kunne jo se, at
Ældre Sagen havde succes med at udlodde
præmier til de medlemmer, som skaffede
et nyt medlem, så vi satte en flaske
rødvin på spil til medlemmer, som kunne
skaffe et nyt medlem, og der måtte vi
faktisk af med en del rødvin. Når noget
er gratis, så fænger det bare, og så længe
mere end 50 procent bliver i foreningen,
så fortsætter vi, forklarer han.
Men det betyder ikke, at foreningernes
sparegrise skal sulte. Keld søger
blandt andet fonde.
– Jeg sørger som regel alt, hvad jeg
kommer i nærheden af. Det første år fik
jeg en del afslag, men så finder man ud af,
hvordan man skriver en god ansøgning.
En ansøgning om 10.000 kroner kaster
måske 2.000 kroner af sig, og så får man
fornyet lyst til at skrive endnu bedre ansøgninger,
forklarer Keld, der sidste år
søgte og fik bevilget 23.000 kroner fra statens
paragraf-18-midler. Siden har Spar
Nord-fonden bidraget med 6.600 kroner.

Kort nyt
9
Landsmøde 2009
Høreforeningen afholder
Landsmøde
26.-27. september 2009 på
Scandic i Kolding kl. 13.
Dagsorden::
1. landsmødet åbnes V/landsformand Søren Dalmark
2. Valg af dirigent
3. Landsmødets lovlige indvarsling
4. Valg af referenter
5. Valg af stemmetællere
6. Beretning v/ landsformand Søren Dalmark
7. høreforeningens Handlingsplan v/ landsformand
søren Dalmark
8. valg af formand
9. valg af næstformand
10. Valg til hovedbestyrelse
11. Valg af kritisk revisor
12. Behandling af indkomne forslag
13. fastsættelse af kontingent
14. dato for landsmøde år 2011
15. eventuelt
16. Afslutning af landsmøde v/landsformand søren dalmark
Forslag som ønskes behandlet på landsmødet, indsendes
til sekretariatet og skal være hovedbestyrelsen i hænde
senest 4 uger før landsmødet afholdes.
Forslag, som modtages efter udløbet af denne frist, kan
kun behandles, hvis landsmødet tillader dette.
Personer som ønsker at opstille til valg af formand og
næstformand skal meddele dette til hovedbestyrelsen
senest 4 uger før landsmødets afholdelse. Valgperioden for
formand og næstformand er 2 år. Opstillingsberettigede
er medlemmer af høreforeningen med interesse for Høreforeningens
arbejde.
Landsmødet består af 1 delegeret pr. påbegyndt 100
medlemmer fra hver lokalafdeling. HVer af de delegerede
deltager med 1 stemme. Antallet af delegerede opgøres på
grundlag af medlemstal pr. 30. juni 2009
Hovedbestyrelsens medlemmer deltager med hver 1
stemme.
Sekretariatet:
Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
Telefon: 36 75 42 00
Telefax: 36 38 85 80
Pris til hørehjælpemiddel
HearIt All, et nyt hjælpemiddel der
trådløst forstærker TV-lyd, samtaler i
telefon og mobil samt almindelig samtale,
har vundet Ingeniørens Produktpris
2009's kategori for "Produkter
rettet mod slutbrugere".
Begrundelsen for prisen til hørehjælpemidlet
fra Phonic Ear lyder:
"Hørehæmmede har hidtil været
tvunget til at anvende en hel række
Den israelske professor Karan Avraham,
der arbejder i afdelingen for menneskelig
molekylær genetic på universitetet
i Tel Aviv har sammen med et hold af
forskere fundet en af grundårsagerne til
høretab. De har lokaliseret at microR-
NAs – små molekyler der regulerer cellefunktioner
– hjælper os med at høre.
MicroRNAs er små stykker af RNA,
som er kemiske byggeklodser der bærer
genetisk information mellem DNA, så
der dannes proteiner. MicroRNAs bestemmer
om et bestemt protein bliver
produceret og i givet fald hvor meget af
det, der produceres. Bliver et bestemt
Besøg fra børnebørn er hovedårsagen
til, at bedsteforældre tager en høreprøve
første gang.
Den nye engelske undersøgelse,
igangsat af Amplifon, en virksomhed
inden for høreverdenen, viser nemlig,
at hørebesværede bedsteforældre føler
sig socialt uden for i forhold til børnebørnene.
hjælpemidler for at tale telefon, se
TV, tale i mobil og høre radio. Dette
produkt letter besværet ved for første
gang at samle alle funktionerne i ét
apparat. Der er tale om en flot samling
af en række kendte elektronikteknologier
og protokoller i et produkt,
som vil gøre livet lettere for mange
mennesker."
Grundårsag til høretab fundet
protein ikke produceret i den rigtige
mængde, påvirker det dannelsen af de
hårceller i øret, der er ansvarlige for at
oversætte lyd til de elektriske impulser,
som hjernen kan oversætte, så vi oplever
at vi hører.
Een ting er, at forskerne har fundet
ud af, MicroRNAs er medbestemmende
for udvikling af høretab. Nu er de så
gået i gang med at finde ud af hvordan
de bestemmer. Den viden vil kunne
bruges til at redde døende hårceller i
øret – eller skabe helt nye hårceller.
Børnebørn fremmer høreprøver
Fra Amplifon lyder det:
– 82 procent af børnene passes tit af
bedsteforældre, der ofte oplever, at deres
alderbetingede høretab gør det mere
og mere besværligt at kommunikere
med børnebørnene. Vores undersøgelse
viser også, at det ofte er de lidt ældre
børnebørn, der opfordrer bedsteforældrene
til at gå til den første høreprøve,
og det er også tit børnebørnene, der
laver aftalerne for dem.

10 Kommunalreform
Danske Handicaporganisationer:
Den kommunale sagsbehandling er for ringe
Rådgivningen er for dårlig i kommunerne
efter kommunalreformen.
DH har sendt en udtalelse ud som
kritiserer forholdene bl.a. for de
hørehæmmede
D
anske Handicaporganisationer
holdt repræsentantskabsmøde
den 25. april. Her besluttede
man at lave en udtalelse om kommunernes
dårlige sagsbehandling. Eksemplerne
er nemlig mange. Udtalelsen lyder:
"Da Løkke Rasmussen var indenrigsminister
overtalte han danskerne
til at gennemføre en vidtgående kommunalreform.
Reformen skulle styrke
den kommunale sagsbehandling ved at
samle ekspertisen i større kommuner,
sagde han. Borgeren skulle kun have
én dør ind til det offentlige, sagde han.
Nærhed, faglighed og kvalitet, lovede
han. Sådan er det ikke gået.
Der ydes alt for megen elendig rådgivning
og sagsbehandling i landets
kommuner. Det kan vi dokumentere.
Medlemsorganisationerne i Danske
Handicaporganisationer har samlet en
række eksempler fra dagens Danmark.
Eksemplerne, der er fra hele landet og
omfatter alle handicapgrupper, tegner
nogle klare tendenser:
Der mangler koordination på tværs
af de kommunale forvaltninger. Det betyder
kontakt med mange sagsbehandlere,
skaber lang sagsbehandlingstid,
utryghed i forløbene og underminerer
en helhedsbetragtning. F.eks. når børn
med handicap til kommunernes overraskelse
går hen og bliver voksne – og skal
fra den ene forvaltning til den anden.
Der mangler viden. Der mangler faglighed.
Det betyder forkerte afgørelser.
Manglende faglighed skyldes blandt
andet rekrutteringsproblemerne, som
kun bliver værre, når forvaltningschefer
og politikere gør handicapområdet til
lavstatus.
Der mangler vilje. Vilje til at søge
den nødvendige viden. Vilje til at imødekomme
de behov, personer med
handicap objektivt set har i forhold til
at modtage bistand fra det kommunale
system. Der mangler vilje til at se de
nødvendige løsninger.
Sagsbehandlingstiden er alt for lang.
Det er meget belastende at skulle vente
på en afgørelse, der kan gøre det muligt
at deltage i samfundslivet på lige fod
med andre.
Der har bredt sig en rå tone i forvaltningerne.
Fra den politiske top lyder
budskabet alt for mange steder, at budgettet
står over loven – og den manglende
respekt for god forvaltningsskik
og retssikkerhed ledsages desværre af
manglende respekt for borgeren.
Kommunerne er i dag eneleverandører
af råd og dåd over for mennesker
med handicap. Mange er heldige og får
en anstændig behandling, men de eksempler,
vi her har beskrevet, er absolut
uacceptable. Repræsentanter fra DH’s
32 handicaporganisationer og fra alle
DH’s 97 lokale afdelinger, samlet til
møde i Grenaa, vil hermed udtale vores
dybeste beklagelse over den kommunale
praksis på vores område.
Vi vil ikke hænge den enkelte kommune
ud. Vi vil heller ikke appellere
til ministre og Folketing – de vil blot
synge den kendte sang om kommunalt
selvstyre og kommunal prioritering.
Der har vi været før.
Vi vil i stedet indtrængende opfordre
hver enkelt borgmester og lokalpolitiker
til at læse vores eksempler – og kigge på
deres egen praksis. Vi opfordrer dem til
derefter at indlede en dialog med handicaporganisationerne
i kommunerne.
Vi vil også invitere Kommunernes
Landsforening, de faglige chefers foreninger
og de faglige organisationer på
området til at indgå i en dialog med os,
så vi sammen kan finde løsninger. Der
er et skrigende behov for at gå nye veje.
En sagsbehandler kan ikke vide alt. Det
skal blive naturligt for kommunerne at
indhente særlig ekspertise, når den er
nødvendig.
Danske Handicaporganisationer
mener, at alle borgere har ret til lige
muligheder – og de rette løsninger. Den
kommunale sagsbehandling i 2009 er
uværdig".
Eksempler i massevis
DH har lavet en hel samling af eksempler
på svigt, herunder flere sager om
mennesker med høreproblemer.
En ung erhvervsaktiv kvinde flyttede
til en anden kommune. Hun kontaktede
straks kommunen for at få genopsat
alarmeringsanlæg i lejligheden.
Herefter lå de to kommuner i strid
om, hvem der skulle betale teknikerbesøget
i tre måneder. Så accepterede
den kommune, hun flyttede til, og en
tekniker blev sendt ud for at se, hvad
ansøgeren helt præcist havde brug for.
Dette var medio juli 2008, og siden har
kvinden hverken hørt eller set mere til
dem. Hun har både ringet til teknikeren
og kommunen flere gange for at
skubbe lidt gang i tingene, men det
ser ud til, at hun er glemt i systemet.
Pågældende kan stadig ikke høre, når
det ringer på døren, og kan heller ikke
høre, når forstærkertelefonen ringer. Så
mange går forgæves, hvilket selvfølgelig
er helt uacceptabelt.

Inspiration
11
Inspirationsdage for erhvervsaktive
Få det bedste frem i dig selv
Høreforeningen holder inspirationsdage
for erhvervsaktive i august måned i
Hvidovre og Kolding. Her er der oplæg,
workshop, udstilling, teknikmesse – og
hyggeligt samvær med andre erhvervsaktive
medlemmer af Høreforeningen.
Sted
Lørdag den 22. august 2009 kl. 10-17
på Scandic Hotel i Hvidovre
Lørdag den 29. august 2009 kl. 10-
17 på Scandic Hotel i Kolding
Målgruppe
Medlemmer af Høreforeningen i den
erhvervsaktive alder samt medlemmer
under uddannelse (fra 18 år).
Program
• Oplæg:
Coach, forfatter og underviser Susanne
Møberg: ”Slip glæden løs og
få det bedste frem i dig selv”. Kom
og få en masse redskaber, budskaber
og motivation med hjem til at skabe
de mest optimale betingelser for glæden
og lykken i din hverdag.
Hørepædagog Henning Flarup holder
oplæg om at forstå en hørekurve,
få en større bevidsthed om dit høretab
og om at blive bedre til at fortælle
fx kolleger om din høresituation.
• Netværksworkshop:
Netværksmedarbejdere Joan Klindt
Johansen og Ane Schneidermann
fortæller om netværksgrupperne
og fordelene med at være med i en
gruppe. Der vil være mulighed for at
melde sig til netværksgruppe mhp.
senere opfølgning.
Eksisterende netværksgrupper blandes
på tværs og udveksler erfaringer
m.v.
• Udstilling og teknikmesse
Kom og få teknisk hjælp til det apparat
eller hjælpemiddel, som du aldrig
rigtig har fået gavn af. En række
høreapparat- og hjælpemiddelproducenter
vil være til stede.
Pris
Det koster 150 kr. at deltage. Beløbet
inkluderer forplejning og drikkevarer
hele dagen indtil aftensmad. Deltagelse
i spisning om aftenen kræver særskilt
tilmelding og er for egen regning.
Tilmelding via formular på www.
hoereforeningen.dk (klik på menuen
”Vi tilbyder”). Tilmeldingsfristen er 3.
august 2009.
Yderligere information
Læs mere om Inspirationsdag for erhvervsaktive
på www.hoereforeningen.
dk (klik på menuen ”Vi tilbyder”). Du
bl.a. kan læse mere om programmet og
oplægsholderne.

12 Kort nyt
Bøger:
Selvhjælp ved tinnitus
– hvordan mestre plagsom øresusen
Henrik Strube, der er musiker og
redaktør på Musikerforbundets
blad har skrevet denne anmeldelse
til 'hørelsen'
Norske Stein Thomassen har skrevet en
fremragende lille bog om tinnitus. Den
er letlæselig og tilgængelig – både som
opslagsværk og løbende læsning.
Som Thomassen pointerer, er viden
magt. Ved man hvad tinnitus er, og måske
især ikke er, står man godt rustet
i udviklingen mod at gøre sig til herre
overfor tinnitus og ikke lade lydene tyrannisere
tilværelsen.
Bogen er skrevet i en praktisk og lys
tone af en forfatter, som ved hvordan
det er. Thomassen har selv oplevet tinnitus
og skriver ud fra egne, dyrekøbte
erfaringer. Han var således én af de,
hvis livsgnist slukkedes i et længere forløb,
p.g a den plagsomme lyd i ørerne.
Han har således arbejdet sig ud af
taberrollen og delagtiggør med denne
bog læserne i sine erfaringer.
Jeg ved, fra mit eget oplysningsarbejde
om tinnitus, at de fleste af de
Læs Høreforeningens beretning
Nu er Høreforeningens beretning og
regnskab for 2008 klar. Du kan læse
om de opgaver, foreningen har haft i
året, der er gået på vores hjemmeside,
hvor du også kan læse om foreningens
politiske arbejde og de holdninger, vi
har til høresagen.
Se www.hoereforeningen.dk
spørgsmål, som rør sig hos de, der har
fået tinnitus, bliver besvaret her.
Jeg deler Thomassens holdning til alternative,
selvudnævnte behandlere. At
tro på de videnskabelige resultater må
og skal komme i første række. Behandling,
der bygger på fornuft (og ikke
overtro) bør selvfølgelig foretrækkes. Og
alligevel: man skal ikke lukke øjnene for
at ikke-ortodokse metoder kan hjælpe
nogen. Men før man forsøger sig med
at lade en sanger synge tinnitus væk,
giver sig til at spise Ginko Belopa eller
forsøger sig med softlaserbehandling,
bør man gøre sig selv den tjeneste at
hælde til behandlingsmetoder, der har
en dokumenteret effekt.. Sproget er ligeså
let forståeligt som dansk.
Der er ikke mange danske/nordiske
bøger om tinnitus. Derfor er Stein
Thomassens fine, lille bog et velkomment
bidrag.
Jeg kan absolut give bogen min anbefaling.
Selvhjelp ved tinnitus – hvordan mestre
plagsom øresusen
Af Stein Thomassen
148 sider, 195 NKR, bestilles på tinnitustips.no
God
sommer!
'hørelsen'ønsker alle en god sommer.
Næste blad udkommer 1. september.
Der er deadline for indsendelse
af indlæg den 4. august.
Mobil-tinnitus
Hallo?
Et nyt fænomen har gjort sit indtog i
vores højteknologiske levevis, og mange
danskere oplever det på alle tider af
døgnet:
Spøgelsesringetoner fra mobiltelefonen.
67 procent af alle mobilbrugere hører
nemlig deres mobil ringe, selv om
den intet siger.
Mange hører også telefonens vækkeur
uden grund eller mærker mobilen
vibrere til trods for, at der ikke er kommet
beskeder.
Årsagen til fænomenet skulle være
bivirkningen ved at leve et liv, hvor
man er tilgængelig for henvendelser
døgnet rundt. Hjernen vænner sig til,
at telefonen kan ringe når som helst og
er derfor i konstant online-beredskab.
Derfor begynder den at høre telefonen,
selv om den ikke ringer. Især de, der
ofte bruger deres mobil er udsatte for
fantomringetonerne.
Fænomenet har i USA fået navnet
’ringxiety’ der er en sammentrækning
af de engelske ord ringetone og ængstelse.
På dansk svarer det til mobil-tinnitus,
fordi man hører et falsk signal,
andre ikke hører.
Er du en af dem, der hører spøgelsesringetoner,
lyder rådet: sluk i ny og
næ, så hjernen får lidt ro. Det kan også
hjælpe at skifte ringetone med jævne
mellemrum.
Eller allerbedst: sluk helt.
eha

Hvem får nye venner og
nye lokaler til glæde for
dansk høreforsorg?
Siemens Høreapparater flytter i begyndelse af juni
fra Brønshøj til Ballerup.
Sammen med alle kollegerne i Siemens får vi nye lokaler og bedre konferencemuligheder
på Borupvang 3, 2750 Ballerup.
Vores faste postadresse bliver i Odense. Samtidig får du ét hovednummer:
Telefon 6315 4000, så du lettere kan komme i kontakt med os.
Siemens Høreapparater A/S, Ove Gjeddes Vej 9, 5220 Odense SØ,
e-mail: hearing.dk@siemens.com, www.siemens.dk/hørelse
Answers for life

14 Ventelister
Kort ventetid i Sønderborg
Høreklinikken i Sønderborg har været nede på fem uger i
ventetid. En målrettet indsats, hvor medarbejderne har fået
indsigt i og medindflydelse på produktionen, er årsager bag
den ualmindeligt korte venteliste
Af Be n n y La u r i d s e n
H
øreklinikken Sygehus Sønderjylland
Sønderborg har knækket
ventelisten: Fra 56 uger
juni sidste år til fem uger her i marts.
Produktionsfremgangen på øre-,
næse- og halsafdelingen, som Høreklinikken
er en integreret del af, vurderes
til at være på over 30 procent.
Det har kunnet mærkes på økonomien.
Hvor øre-, næse- og halsafdelingen
på tre måneder sidste år tjente 14
mio kroner og behandlede 1500 patienter,
er tallene for de første tre måneder
i år 19 mio. kroner
og 2300 patienter. Der er tale om de
penge, som behandlingerne udløser til
sygehuset
 fra staten.
Glæde skaber glæde
Indsatsen bag er en proces med flere
led, der startede marts 2008. Ledelsen
satsede på at forbedre arbejdsglæden
og –miljøet på hele afdelingen.
– Vi lavede søjlediagrammer over
produktionen på høreklinikken og
resten af afdelingen, der viste gennemstrømningen
af patienter. De blev
opdateret løbende og hængt op i personalerum.
Dem var personalet meget interesserede
i. Så interesserede, at produktionen
begyndte at stige dag for dag. Der gik
sport i den udvikling for personalet,
forklarer ledende overlæge på Høreklinikken,
K. O. Nielsen, og fortsætter:
– Det næste udviklingsled var, at arbejde
med nye værdier, der skulle skabe
mere arbejdsglæde og bedre omgangstone
personalet imellem, så vi i stedet
for at tage hinanden for givet, begyndte
at påskønne hinandens arbejdsindsats.
Det har givet et generelt løft i motivationen.
Medarbejderne fik også mulighed
for at planlægge og tilrettelægge egne
arbejdsprocesser,– og det har bl.a. givet
pote blandt audiologiassistenterne, så
gennemstrømningen af patienter i den
klassiske flaskehals er blevet større.
Alle læger på afdelingen er også blevet
inddraget i patientbehandlingen på
Høreklinikken.
– Det hele har medvirket til
at forkorte ventelisten. Det har
igen påvirket miljøet positivt.
For nu møder personalet positive
patienter i stedet for patienter,
der var dybt utilfredse med
den lange ventetid.
overlægen, der i slutningen
af april regner med, at Høreklinikken
kan holde den nuværende
ventetid.
– Folk strømmede til, da vi offentliggjorde
de fem ugers ventetid,
så vi nu er oppe på ti til 12 uger.
Det bestræber vi os på at holde, men
det kan måske blive lidt svært, for nu
starter ferieafviklingen snart, siger K.
O. Nielsen.

Ventelister
15
Ventetider
på forundersøgelse til høreapparat
Region Nordjylland
1. maj 2009 1. marts 2009
Sygehus Vendsyssel (Hjørring) Ikke oplyst 35
Sygehus Thy-mors (Thisted) 19 19
Aalborg sygehus 52 52
Region Midtjylland
Regionshospitalet Holstebro 24 20
Regionshospitalet Viborg 37 37
Regionshospitalet Randers 26 26
Regionshospitalet Silkeborg Ikke oplyst Ikke oplyst
Århus universitetshospital – Århus sygehus* 62 62
Region Syddanmark
Sydvestjysk sygehus (Esbjerg) 33 33
Vejle sygehus 38 38
Sygehus Sønderjylland – Sønderborg* 10 12
Odense Universitetshospital* 100 100
Sygehus Fyn – Svendborg Ikke oplyst Ikke oplyst
Region Sjælland
Sygehus syd – Nykøbing F Ikke oplyst Ikke oplyst
Sygehus vest – Slagelse 35 40
Sygehus øst – Roskilde* 25 25
Region Hovedstaden
Bispebjerg hospital* 12 12
Gentofte hospital 12 12
Nordsjællands hospital*(Hillerød) Ikke oplyst Ikke oplyst
Godt gået
– En ventetid på fem uger
på Sønderborg Høreklinik
må være noget nær Danmarksrekord,
og det er
godt gået af klinikken.
D
et siger H. Harry Sønnichsen,
formand for Høreforeningen
Sønderborg Lokalafdeling
og fortsætter:
– Man kan så i sit stille sind godt
undre sig over, hvad man lavede på
afdelingen førhen. Nu er ventetiden
så oppe på godt ti uger, og vi
må håbe, den ikke bliver længere.
Men jeg kan godt forstå, at folk fra
hele Jylland søger hen, hvor de kan
komme hurtigt til. Her på egnen
må vi så bare håbe på, at andre høreklinikker
kan lære noget af Sønderborg
Høreklinik.
bela
*tager kun patienter fra egen region
Kilde: sundhedskvalitet.dk

16 Børn
Opfordring til kommuner og skoler:
Giv børn med høreproblemer
Tina Bruun Larsen har gennem 22
år været speciallærer ved Skolen på
Kastelsvej, nu Kompetencecenter
SPK i København, og har derfor god
erfaring med at undervise børn med
høreproblemer. Hun undrer sig over,
at man ikke gør mere brug af de ressourcer
der findes på området, for
at hjælpe børn med høreapparater
og Cochlear Implant til en succesfuld
inklusion blandt hørende børn.
Af jo u r n a l i s t Ev a Helena An d e r s e n
I
dag bliver børn med høreapparater
og CI placeret i almindelige folkeskoler,
ofte med en støttelærer. Men
det er ikke sikkert, at hjælpelæreren
eller klassens lærere ved noget om høreproblemer.
Med den ny specialreform er
PPRs ansvar for børn med høretab øget,
og det er kommunens ansvar, at lærerne
får den fornødne viden, så inklusionen
af børnene i de lokale skoler lykkes.
Men hvorfor ikke bruge de ressourcer
og særlige faciliteter, der allerede er
etableret, til at klæde lærere og sagsbehandlere
på til at klare opgaven i folkeskolen?
Det er blandt andet med det
formål, at man har etableret et kompetencecenter
på Kastelsvej på Østerbro.
Visioner
– Det kunne være godt, at der var nogle
der tog sig tid til at undersøge tingene
nærmere og sætte nogle tiltag i gang.
Ofte behøver et barn med høreproblemer
særlig opmærksomhed og støtte
til læsning. Der er brug for folk, der er
uddannede til at have med høre-, tale- og
læsebørn at gøre, både lærere, pædagoger,
audiologopæder og psykologer. Det
er jo hensigsmæssigt at samle kompetencerne
ét sted. Der sker nye ting omkring
læsning og forskning hele tiden. På kompetencecenteret
kan man via konsulentbistand
og kurser løbende få opdateret
sin viden om børn med høretab. Centreret
er indrettet i mindre klasser, så det er
oplagt at benytte lokalerne til små grupper
med læse-, høre- og talebørn, som
har brug for en koncentreret indsats,
siger Tina Bruun Larsen og tilføjer:
– Der sker nogle tiltag rundt omkring,
men det vil være rigtig godt at
Tina Bruun Larsen speciallærer og konsulent
ved Skolen på Kastelsvej for børn med høretab,
nu Kompetencecenteret SPK, synes det er
oplagt at man gør brug af de ressourcer der
allerede er på området.
få sat noget mere fart på i stedet for, at
der dukker små kompetetencecentre
op rundt omkring på en ustruktureret
måde. Det ville være smart om Københavns
Kommune tog lederskab, foreslår
Tina Bruun Larsen.
I takt med at mange børn med høretab
og CI visiteres ud på folkeskoler,
falder elevtallet på den tidligere specialskole.
Samtidig er der pladsmangel på
mange af Københavns Kommunes skoler.
– Man kunne med fordel udnytte
pladsen her. I øjeblikket er der ’grøde’
rundt omkring, fordi man har behov
for et sted, hvor ekspertisen er samlet,
så det bliver lettere for brugerne at få
den hjælp, man har brug for. Det er
oplagt at benytte den erfaring, der allerede
eksisterer på området.
En god start
Der er nogle børn med høreproblemer,
der ikke er helt klar til at inkluderes
blandt hørende børn, når de starter i
børnehaveklassen. Jeg tror, at mange er af
den opfattelse, at når et barn først kommer
ind på en specialskole eller center,
er der en tendens til, at han eller hun
bliver i det system. Her kunne jeg god
tænke mig, at der blev åbnet op for andre
visioner. Børnene skal ikke være på centeret
helt til 10. Klasse. Det er en måde
at hjælpe dem videre på vej ud sammen
med normalthørende børn. Her kan de
få hjælp og støtte de første skoleår og
nogle redskaber med sig videre frem.
Både lærere, pædagoger, forældre og børn
kunne trække på vores viden, også ved at
vi kan komme ud og hjælpe individuelt
som konsulenter. Det vil være en supergod
løsning, som jeg virkelig kan se en
idé i. Samtidig vil det lette en byrde for

Børn
17
en god skolestart
PPR-kontorerne, som har brug for at få
del i den viden, der i forvejen er og blive
opdateret på mange områder.
Fakta:
Førhen var det amterne der stod for
specialundervisningen for børn med
høreproblemer.
Med de nye regioner er det kommunerne
der har fået opgaven at varetage
blandt andet vejledningen og tilpasningsproceduren
for mennesker med
høreproblemer.
I dag er det også kommunerne der tager
sig af inklusionen af børn med høreproblemer.
Derfor er det meget almindeligt
at det er lærere og pædagoger uden
kendskab til høreproblemer der modtager
CI-børn og børn med høreapparater,
der skal gå i en almindelig folkeskole.
Pladsmangel
Syv ud af Københavns 60 folkeskoler
tvinges til at tage nye børnehaveklasser
ind, og det er der ikke fysisk plads til.
Først i løbet af sommeren finder Københavns
Kommune ud af, hvor mange
børn der forventes at starte i børnehaveklasserne
i 2009 og hvilke løsninger,
der skal sættes i værk.
Hvor blev pengene af?
I 2006 blev det besluttet at give ekstra
hjælp til forskellige tiltag rundt i
landet til børn med særlige behov for
ekstra støtte ’objektiv finansiering’. I
Region Hovedstaden og Region Sjælland
har Børneklinikken fået ansvaret
for specialrådgivningstilbud for vejledningen
af småbørn med høretab. Men
kompetencecenteret SPK, tidligere Skolen
på Kastelsvej i København for børn
med høreproblemer, har ikke modtaget
midler til formålet. Vejledning og støtte
til skolebørn med høretab påhviler
alene PPR, som kunne benytte konsulentbistand
fra Kompetencecenteret.
Danmarks officielle vision om den
rummelige folkeskole er at kompetencecentre
skal afløse specialskoler.
Har man etableret en specialskole skal
børnene forældrene og professionelle
kunne få hjælp.
Læs mere om SPK:
www.skolenpaakastelsvej.kk.dk
The Digital Hearing Revolution starts here.
Nu lancerer vi Comfort Digisystem.
Verdens første høreprodukt med både digital
radiooverførsel og en enestående lydbehandling.
- Krystalklart
- Uden forsinkelse
- 100% aflytningssikkert
Læs mere på www.comfortaudio.dk

18 Fællesskab
Gerda Zøfting-Larsen kommer to gange om ugen
på dagcenteret og er meget glad for tilbuddet.
Info
Dagcenteret Sankt Knuds Vej er et dagtilbud for alle pensionister
i København eller Frederiksberg kommune. Der er
mulighed for beskæftigelse i værkstedet med aktiviteter
som maling, vævning og meget andet under vejledning af
uddannet personale.
Derudover er der hver dag tilbud om deltagelse i gymnastik.
Eksempler på arrangementer i foråret:
Thailandsk gæstekok, sang og irsk kaffe, restaurationsbesøg,
skovtur, sejltur, grillfest, ferie, skosalg og banko.
Dagcenteret kan også yde støtte ved problemer i hverdagen
som hjælp til ansøgninger om hjælpemidler
Telefon 33 24 23 01
Dagcenter for pensionister med hørenedsættelse:
Vi kan ikke have det bedre
Dagcenteret Sankt Knuds Vej på
Frederiksberg er et dagtilbud for
pensionister med hørenedsættelse.
Ud over tilbud med en masse
spændende aktiviteter og udflugter,
har personalet på Sankt Knuds Vej
god erfaring med høreproblemer og
kan hjælpe med de problemer der
kan opstå i forbindelse med anskaffelsen
af høreapparater.
Af jo u r n a l i s t Ev a Helena An d e r s e n
D
er er lutter glade smil og småsysler
rundt omkring, når man
træder ind på dagcenteret på
Sankt Knuds Vej, som er indrettet med
teleslyngeanlæg. Nogle sidder og laver
papirklip i værkstedet andre hyggesnakker
over en kop kaffe.
– Oprindelig var værkstedet tiltænkt
mændene med henblik på sløjdarbejde,
men da de første 15 mand meldte ud,
at de havde slået søm nok i i deres liv,
bliver det brugt til alt muligt andet,
fortæller leder Flemming Nielsen.
I dag skinner solen, så flere har også
sat sig ud i haven. Blandt andet Gerda-
Zøfting-Larsen, som har været på dagcenteret
gennem otte år. Til at starte
med kom hun her en dag om ugen, nu
er det to gange ugentligt:
– Min moster gik her, og var så glad for
det, at jeg også blev nysgerrig, og jeg har
været her lige siden, fortæller Gerda.
Venskaber og professionel hjælp
Der er mange gode grunde til hun holder
af at være her:
– Vi har jo også denne skønne have,
som jeg sætter så stor pris på. Personalet
er enestående. Man bliver kørt frem
og tilbage og får middagsmad, og jeg
har efterhånden fået nogle gode kontakter
og venner. Hvert år har vi pragtfulde
ferier, hvor vi bliver opvartet i alle
ender og kanter, vi kan ikke have det
bedre, smiler Gerda, og tilføjer:
– Og hvis der er problemer med høreapparatet,
ved vi, hvor vi skal gå hen. Så
kan vi bare henvende os til personalet.
Annette Andersen, uddannet sygehjælper,
har selv høreapparater og har

Fællesskab
19
Dans på dagcenteret: Lokalerne på St. Knuds Vej
bliver flittigt brugt til alt fra gymnastik og værkstedsysler
til dans ved forskellige lejligheder.
været ansat på stedet i 23 år. Det, som
startede med et vikariat blev til et ønskejob.
Blandt andet hjælper hun med at
tjekke høreapparaterne for nye batterier:
– Jeg tror, det er en fordel, at jeg selv er
hørehæmmet, og kan forstå nogle af de
ting, brugerne oplever. Vi kan hjælpe med
blandt andet at tjekke apparaterne og
sende dem til reparation. Mange, der har
fået høreapparater, har problemer med
støj og tilvænning. Det kan jeg hjælpe
med, så apparaterne ikke ender i skufferne.
I dag er der jo ikke de samme ressourcer
på høreinstitutterne som for bare
10 år siden, fortæller Annette Andersen.
Prøv om det er noget
I januar måned kunne den selvejende
institution fejre 30 års jubilæum.
Hver sommer er der stor fest, hvor
Kim og Klaus spiller op til fest. I år er
det 4. juli.
– Alle er velkomne til at komme og
rette henvendelse til dagcenteret, opfordrer
Flemming Nielsen, som også kan
hjælpe med visitationssystemet, hvis
man har behov for det.
– Man kan uforpligtende komme
hen på centeret og være med en dag
med datteren under armen og prøve
om det er noget.
Amigo – ren lyd i klasseværelset
Selv om du har mange
seje venner i skolen, så
vil Amigo være den
sejeste ven, fordi den
har et cool udseende,
er holdbar og har den
bedste lyd.
Unge med nedsat
hørelse har brug for et
FM-system i klassen
men også i fritiden.
Oticons nye FM-system
Amigo byder på større
sikkerhed, fleksibilitet,
holdbarhed, samt den
reneste lyd man hidtil
har kendt til. Ingen
forstyrrende støj fra
f.eks. ventilatorer eller
computere.
I Danmark yder vi 3 års
garanti på Amigo, fordi
den er konstrueret, så
den kan tåle at blive
tabt, eller at man
spilder en kop kaffe ud
over systemet.
De små Amigo-modtagere
viser om
systemet fungerer
og om du er på den
rigtige kanal.
Alt sammen noget der
gør systemet mere
brugervenligt og giver
en lettere og tryggere
hverdag.
Vil du vide mere:
www.amigo.oticon.dk

20 Øret
Det gule stads i ørene renser og
beskytter mod infektioner – men
for meget af det danner propper,
der kan besvære hørelsen
Når øret vokser
Af Be n n y La u r i d s e n
Ark i v f o t o Tinie W. Ra s m u s s e n
“Ørevoks er en gullig voks, der dannes
i ørekanalerne hos mennesker og andre
pattedyr. Det spiller en vigtig rolle i
øret, idet det renser og smører ørekanalen.
Desuden udgør det en vis beskyttelse
mod bakterier, svamp og insekter.
Overflod eller sammenklumpning kan
føre til trykken på trommehinden og/
eller hæmme hørelsen.”
Så kortfattet forklarer Wikipedia,
den fri encyklopædi på internettet,
begrebet ørevoks, som især brugere af
høreapparater kan opleve som et tilbagevendende
og hyppigt problem.
Årsagen er, at øret fra naturens hånd
er selvrensende. Voksen flyder af sig
selv ud af øregangen. Når der så kommer
et høreapparat i øregangen kan
voksen ikke flyde frit. I stedet dannes
en sammenklumpning, der i værste fald
kan skade høreapparatet.
Der kan dog også være andre årsager
til, at der dannes en prop af ørevoks.
Hår i øret f.eks., eller at man fra naturens
hånd er udstyret med en anderledes
øregang end gennemsnittet – f.eks.
at den er meget smal eller stærkt S-
formet.
Men hvor kommer voksen fra? Jo, små
kirtler og hårsække munder ud i huden
i øregangen. De danner bl.a. det vandskyende
og bakteriedræbende ørevoks,
som skal beskytte øret mod infektioner.
IKKE skabt til vatpinde
Det er ikke. godt at rense ører med en
vatpind. Øregangens diameter er cirka
seks mm, mens en vatpinds er cirka 4
mm. Så vatpinden efterlader ikke nok
plads til noget ud over vatpinden.
I stedet skubber vatpinden voksen
ind i det inderste af øregangen. Det danner
nemt en prop, der kan påvirke hørelsen
negativt, og som kræver, man går til
læge for at få voksproppen fjernet.
For meget ørevoks kan medføre:
– Smerter i øret
– Forvrængninger af lyde
– Fornemmelser af øret er fyldt op
– Konstant kløe
– Ubehagelig lugt
– Ringelyde i øret (tinnitus)
– Udflåd
– Vedvarende hoste
– Høretab
Når voksen skal væk
“At rense dine ører er ikke gør-det-selvarbejde
som f.eks. at børste tænder.
Under normale omstændigheder tager
dine ører sig af sig selv – og så er der
ikke brug for vedligeholdelse.”
Sådan står der i retningslinier fra
The American Academy of Otolaryngology.
Er der alligevel brug for at få renset
ørevoks ud, så gå til din praktiserende
læge eller en professionel på høreområdet.
Afhængig af voksens omfang kan
vedkommende
– Foretage udskylning af ørevoksen
med vand
– Manuelt fjerne ørevoksen med specielle
instrumenter
– Udsugning, som løbende overvåges
og kontrolleres.

Et hørEapparat,
dEr ikkE lignEr
dE andrE
Vinder af Den
Danske Designpris
2008/2009
*Rigtig størrelse
Alternativet til traditionelle høreapparater
be by ReSound TM er anderledes. Virkelig anderledes. Det er det første (og eneste
høreapparat i en helt ny kategori, som vi kalder for Invisible Open Technology (IOT).
Derfor ligner be by ReSound ikke andre høreapparater, det bæres ikke som andre
høreapparater, og det syner ikke som andre høreapparater.
www.bebyresound.dk
M500435-DK-09.02 Rev.A

22 Handicap-rettigheder
Fra gode viljer til rettigheder
Når folketinget her i forsommeren
godkender FN´s Handicapkonvention,
skal medarbejderne ude i alle
organisationerne til at lære danskerne
at tænke på en ny måde.
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
H
av altid konventionen på jer
og tro ikke, at I bliver populære,
når I henviser til den,
sådan sagde professor i jura Kirsten
Ketcher til de medarbejdere og frivillige
i landets handicaporganisationer,
der var samlet til konference om den ny
konvention den sidste dag i marts.
Handicapkonventionen er en del af
menneskerettighedskonventionen og
i familie med Kvindekonventionen og
børnekonventionen. Kirsten Ketcher
trækker ofte disse konventioner frem
i juridiske sammenhænge, og møder
indimellem de fordomme, der hersker
over for konventionerne.
– En advokat advarede mig engang
imod at henvise til kvindekonventionen
i en retssag, fordi det kunne gøre domstolen
sur. Men nej, de blev overhovedet
ikke sure. Lad jer ikke gå på af den slags
fordomme, sagde Kirsten Ketcher.
Men samtidig indrømmede hun, at
det langtfra altid er populært at hive en
konvention frem fra tasken.
Hvad konventionen kan
Men hvad er det, der så nyskabende ved
FN´s Handicapkonvention, så samtlige
handicaporganisationer jubler? Sagt meget
kort går den ud på at handicappede
har rettigheder på alle livets områder og
ikke længere skal være afhængige af de
gode viljer. Konventionen pålægger underskriverlandene
at lovgive imod diskriminering
af handicappede og taler om retten
til personlig autonomi og uafhængighed.
Et eksempel på, hvor vi i Danmark skal til
at tænke anderledes, hvis vi vil følge konventionen,
kom fra Maria Ventegodt Lisberg
fra Institut for Menneskerettigheder.
Hendes eksempel handlede om en
handicappet kvinde, der fik afslag på
en døråbner til sin havedør med den
begrundelse, at hendes hjælper der
kom x antal gange om dagen, kunne
lukke døren op for hende.
Men med konventionen i hånden
duer den begrundelse for afslag ikke.
Den handicappede kvinde har lige som
alle andre ret til at kunne gå ud i sin
have, når hun har lyst. Hun skal ikke
vente til hjælperen kommer.
Karen Jespersens kattelem
Men der kan være langt fra at have
skrevet under på en FN-konvention og
til at tingene på alle niveauer slår igennem
i Danmark. Det kræver ifølge professor
Kirsten Ketcher hårdt arbejde fra
organisationsmedarbejdernes side først
at få sin egen måde at tænke på vendt
til at være rettighedsbaseret og derefter
at få danskerne bredt til at tænke rettigheder
frem for den gode vilje.
– Hav altid konventionen på jer
og tro ikke, at I bliver populære,
når I henviser til den.
Juraprofessor Kirsten Ketcher
En FN-konvention er det man som jurist
kalder ”soft-law” – altså blød lov i
modsætning til danske love og EU love,
som er ”hard-law”, forklarer en anden
jurist Hørelsens udsendte under konferencens
frokost. Der er ingen sanktioner,
hvis Danmark ikke følger konventionens
ordlyd. Det kan dog hurtigt blive
pinligt for det offentlige Danmark, hvis
man ikke følger den konvention, som
folketinget har godkendt. Men for at
det rigtig skal batte, skal mange af de
her ting ind i dansk lovgivning.
– I i organisationerne har en
vigtig rolle at spille i forhold til at
holde øje med at konventionen
overholdes, så gå hjem og læs den
nøje igennem. Kirsten Ketcher
Det kommer ikke til at gå helt stille af,
for det handler om penge. Tidligere velfærdsminister
Karen Jespersen har da
også allerede udtalt, at hun ikke ser nogen
grund til at folketinget godkender
den såkaldte tillægsprotokol, som giver
enkeltpersoner lov til at klage over en
afgørelse til en ankeinstans.
Alle oplægsholdere var dog enige om,
at det ellers er meget væsentligt med en
ankeinstans. En ankeinstans er nemlig
med til gøre konventionen mere slagkraftig,
ligesom man gennem en ankeinstans
får lagt nogle niveauer for, hvordan
konventionen tolkes i Danmark.
Organisationerne som vagthunde
Men selv om vi måske ikke får en ankeinstans
for enkeltpersoner lige nu,
så er vi ifølge professor Kirsten Ketcher
automatisk med i en overvågning af
konventionen, så snart folketinget har
godkendt den.
– I i organisationerne har en vigtig
rolle at spille i forhold til at holde øje
med at konventionen overholdes, så gå
hjem og læs den nøje igennem, sluttede
juraprofessoren.

Mangler det mere Chili?
trådløs
fjernbetjening
Genopladelige
bag-øret
apparater
Prøv med Siemens Motion.
Høreapparatet til dig der har travlt med at leve livet.
Siemens Motion fås lige i den størrelse og type der passer dig. Og så behøver du slet ikke bekymre dig
om din hørenedsættelse. Siemens Motion klarer det helt automatisk. Svage lyde forstærkes og kraftige
lyde dæmpes. Lydsituationer genkendes og den bedste indstilling vælges uden at du behøver gøre
noget. Og så er du forbundet med din omverden via Tek fjernbetjening med bluetooth forbindelse.
Få tilsendt mere information: 6315 4000. www.siemens.dk/hørelse
Answers for life.

24 Menière
Menièrebehandling
med store problemer
En Menièreramt kvinde på randen af desperation har sejlet rundt i det danske sundhedssystem
i 2 1 /2 år. Ingen lytter og tager ansvar, og desværre sker det for mange.

Menière
25
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
V
i har alle sammen en forventning
om at blive hjulpet, hvis
ulykken rammer os. Det havde
Connie Nielsen også, men virkeligheden
viste sig at være anderledes.
– Jeg er dybt chokeret over den kynisme,
der findes i det danske sundhedssystem.
Det virker, som om de er
fuldstændig ligeglade med én. Og det
allerværste er, at de slet ikke lytter, siger
Connie Nielsen.
Efter en vinter med endeløse Menière-anfald
med opkast, svimmelhed
og den stadig ringere hørelse, der er et
resultat af anfaldene, var hun ved at
miste lysten til at leve.
– Jeg kunne dårligt bevæge mig uden
for en dør, fordi jeg var så bange for
at få et anfald. Når jeg måtte ud for
at handle, havde jeg altid en plastikpose
i tasken til opkast. Og når alt lige
pludselig vendte på hovedet, måtte jeg
bede fremmede mennesker om at følge
mig hjem. Jeg fik noget medicin, der
ikke rigtig hjalp. Det var ikke et liv, jeg
havde lyst til at fortsætte med, siger
Connie Nielsen.
Plastikposen skiftes
ud med Menietten
Efter Connies rædsomme vinter i 2006
lånte hun en Meniett af firmaet, der
sælger den lille elektroniske maskine i
Danmark. Ifølge firmaet selv hjælper
Menietten nemlig ca. hver anden Menière-patient,
så man har simpelthen etableret
et udlåningssystem på europæisk
plan. Patienter kan låne en Meniett i to
måneder for at vurdere, om de hører til
den halvdel, der bliver hjulpet af Meniettens
elektronik, der sender trykimpulser
gennem drænet og ind i mellemøret for
der at ændre væskebalancen.
– Det virkede helt fantastisk på mig.
Nu kunne jeg bevæge mig ud uden den
samme angst. I stedet for plastikposer i
tasken havde jeg nu Menietten og kunne
tage fem minutter med den, hvis jeg
skulle begynde at mærke symptomer,
siger Connie.
Da de to måneders prøvetid var ovre,
skulle hun aflevere Menietten til firmaet
igen.
– Men jeg var fuld af fortrøstning.
For nu vidste jeg, hvad der hjalp mod
anfaldene. Jeg regnede med, at det
sundhedsvæsen, jeg har betalt skat til
i alle årene, selvfølgelig ville give mig
sådan en lille maskine. Jeg regnede
faktisk i min naivitet med, at de ville
være glade for, at jeg havde fundet en
løsning, siger Connie.
Systemet vil ikke lytte
Men sådan var det langtfra. Connies
egen ørelæge var godt nok helt enig
med hende og henviste hende til Århus
Sygehus, som er såkaldt Menière-sygehus
for den vestlige del af Danmark.
Fakta
Hvem er Connie
Connie er 71 år og har altid været en
kvinde med masser af eventyrlyst
og mod på at lære nyt. Hun har boet
i Canada med sin første mand og
senere været meget engageret i sit
arbejde som biblioteksassistent på
Frederiksberg Musikbibliotek. Hun
har en datter, der er flymekaniker
som sammen med sin mand har
faldskærmsudspring som deres
store hobby. Og det var da også
datteren og Connies egne søskende,
der trak, da hun i 2005, efter at
sin anden mands død og de første
Menière-anfald, besluttede sig for
at flytte fra Frederiksværk over til
familie i Jylland.
Connie bor i Viborg. Men derfra
startede et større cirkus af mere eller
mindre uforståelige breve, henvisninger
til andre hospitaler i regionen, en læge
som var imod Meniett-behandling,
en anden som var for, men ikke havde
budget til apparatet på sit sygehus osv.
Alt i alt et cirkus, hvor patienten og
dennes behov synes at været trængt meget
langt i baggrunden.
En advokat måtte hjælpe til med
at få styr på de forskellige instanser
og breve. Han klagede først til Viborg
Sygehus, så til Regionen og endelig til
Patientklagenævnet.
Klagen gik på den læge på Viborg
Sygehus, som ikke ville behandle Connie
med Menietten, som hun selv havde
konstateret virkede og som ikke har
nogen bivirkninger. Han ville derimod
give hende en gentamycinbehandling,
som ifølge formanden for Meniéreudvalget,
kan have meget alvorlige og
uoprettelige birvirkninger som forøget
høretab og total døvhed.
Men lægen fik medhold.
Derefter kontaktede Connie i
samråd med formanden for Høreforeningens
Menière-udvalg, Renate
Kauschwitz, Sundhedsstyrelsen og Folketingets
Sundhedsudvalg. Og først her
virkede det som om, der skete noget.
– Nu har jeg i hvert fald fået brev om,
at jeg endelig kan komme til undersøgelse
på Århus Sygehus, som er Menière
Sygehuset for os i Vestdanmark. Det var
det min ørelæge forsøgte allerede for
2 ½ år siden. En eller anden må have
trukket i nogle tråde, siger Connie.
Arrogance
Connie glæder sig til at tale med professoren
i Århus, som er specialist
inden for Menière, men hun frygter, at
hun heller ikke der kan få en Meniett,
fordi Århus er en del af Region Midtjylland
– den eneste region i Danmark
som i dag ikke vil bruge Menietten.

26 Menière
Menière-sygehuse
Der er tre Menière-sygehuse i Danmark:
Århus Sygehus (for Vestdanmark)
Gentofte Sygehus (for Østdanmark)
Rigshospitalet (for hovedstadsregionen +
landsfunktionen)
Menière-træf i Maribo
Høreforeningens årlige Menièrtræf afholdes
den tredie weekend i september på
Hotel Maribo Søpark.
Weekendens program har fokus på
at kende sygdommen og muligheder for
behandling af dens symptomer, at håndtere
livet med Menière og at dele erfaringer med
ligestillede. Her kommer en lang række
foredragsholdere med ekspertise og personligt
kendskab til Menières Sygdom.
Træffet begynder lørdag den 19. september
og slutter den 20. september.
Du kan læse meget mere og tilmelde dig
via Høreforeningens hjemmeside eller på
den tilmeldingsblanket, der var med i majnummeret
af 'hørelsen'.
Der er tilmeldingsfrist den 30. juni.
Yderligere oplysninger kan også fås på mail:
mailhoereforeningen.dk eller på telefon 36
75 42 00
Forklaringen på Region Midtjyllands
nej til Meniett-behandling er
ifølge centerchef ved Århus Sygehus,
Inger Schaumburg, at Menietten er en
ny behandling, som først skal godkendes
af regionens politikere.
– Vi har sendt en ansøgning ind til
politikerne om at kunne bruge Menietten
fra 2010, men har ikke fået svar
endnu, siger Inger Schaumburg.
– Det er meget kritisabelt, at man
reagerer så sent. Behandlingen har jo
været brugt allerede under amterne,
siger Renate Kauschwitz fra Høreforeningen.
– Allerede før strukturreformen trådte
i kraft (1.1.2007) købte Holstebro Sygehus
7, Viborg Sygehus 2 og Århus Sygehus
1 Meniett, så det er en rigtig dårlig
undskyldning her 2 ½ år senere.
Renate Kauschwitz er i det hele taget
vred over så arrogant Menière-patienter
ofte behandles i det danske sundhedssystem.
– Menière-patienter oplever ofte ikke
at blive taget alvorligt. Connie er langtfra
den eneste. I stedet for at lytte til
patienterne og stole på, hvad de siger,
så stempler mange læger dem som psykisk
uligevægtige. Jeg synes godt, man
kan tale om et sundhedssystem i opløsning,
for det er ikke et system, hvor
man overhovedet kan være sikker på, at
der bliver taget ordentligt hånd om en,
siger Renate Kauschwitz.
Tilbage til Connie
– Jeg nu er, der hvor jeg begyndte for 2
½ år siden, da min ørelæge forsøgte at
få mig til undersøgelse på Menière-sygehuset
i Århus. Det er jo grotesk og helt
unødvendigt, hvis man bare havde gidet
lytte til mig dengang, siger Connie.
For nylig har hun fået at vide, at
hun ved at benytte sig af det fri sygehusvalg
muligvis kan få ordineret en
Meniett fra en anden region. I så fald
bliver regningen sendt til Region Midt,
som ifølge Renate Kauschwitz ikke vil
kunne nægte at betale.
– Men det er spørgsmålet om en
læge på et andet Menière-sygehus vil gå
imod en kollega og politikerne i Midtjylland,
siger Renate Kauschwitz.

Menière
27
Connie har overvejet, om hun skal
lægge kampen bag sig og låne penge i
sin lille andelslejlighed eller prøve at
låne de 35.000 kr. til Menietten af sine
søskende. Men lånte penge har det med
at skulle betales tilbage.
– Jeg har kun en folkepension, men
havde jeg vist, hvor hård en kamp mod
systemet det ville blive, så havde jeg nok
lånt pengene. I dag kæmper jeg også for
retfærdighed for andre. Nu hvor jeg har
brugt så meget tid og energi på det, er
jeg blevet stædig, siger Connie.
Hun har altid troet på det danske
sundhedssystem, men hun er blevet
rystet i sin tro.
– Jeg har skrevet til formanden for
Danske Regioner, Bent Hansen, for han
går til valg på: ”Fri og lige behandling”.
Men det dur jo ikke, hvis lige behandling
er den dårligste behandling. Det
kan ikke være rigtigt. Det er svært nok
at acceptere et handicap. Og det er urimeligt,
at man netop når man er svag,
skal have behandlingssystemet imod
sig, siger Connie.
Hun er fantastisk glad for den støtte
hun har fået fra Menière-udvalgets formand
i Høreforeningen.
– Hvis jeg ikke havde haft Renate til
at lytte, støtte og hjælpe mig igennem,
så tror jeg rent ud sagt ikke, jeg havde
klaret det, siger Connie.
Kontakt
Du kan komme i dialog med Connie
Nielsen på: vipconnie@energipost.dk
Og med formanden for Menièreudvalget
Renate Kauschwitz på: meniereudvalg@hoereforeningen.dk
Fakta
Der findes heldigvis også eksempler på
læger og andre i sygehus-systemet, der
tager Menière-patienterne mere alvorligt.
Et sådant eksempel bringer vi i et af
de kommende numre.
”Man kan ikke gøre alle
tilfredse...”
Intensivt golfkursus for begyndere.
Arrangeres i samarbejde med Hedensted
Golfklub.
13. - 18. september
Pris: 3.150,-
Natur & motion
Nye vandreture i Midtjylland og Sort Sol over Vadehavet.
27. september - 2. oktober
Pris: 1.740,-
Et lille udpluk af vort store efterårsprogram
Gamle Danmark
Genoplev Danmark i perioden 1950 - 1970.
Mad, selskabslege, film og musik fra dengang.
Spændende foredrag og gode, gamle minder
11. - 16. oktober
Pris: 1.960,-
En sund sjæl i et
sundt legeme.
25 - 30. oktober
Pris: 1.740,-
Kom med til det smukke Alsace og
smag på regionens specialiteter.
8. - 16. oktober
Pris: 5.745,-
Ring på 7568 7900 og få tilsendt en brochure.
Se oversigten på
www.alletilfredse.dk
Castberggård, Østerskovvej 1, Urlev, 8722 Hedensted, tlf: 7568 7900, mail: admin@cbg.dk
Fax: 7568 7799 web: www.cbg.dk

28 Forskning
Menières sygdom
På besøg hos
grundforskerne – 2
Her kan du læse mere om grundforskernes
og behandlernes arbejde
med Menières sygdom på Panum
Instituttet og Rigshospitalet. Første
artikel blev bragt i maj-nummeret
af 'hørelsen'.
Af Su s a n n e Bi s g a a r d
Ark i v f o t o: Tinie W. Ra s m u u s e n
D
et var Professor Klaus Qvortrup
fra Biomedicinsk Institut,
Panuminstituttet; Morten
Friis, PhD, Rigshospitalet og stud.med.
Jesper Marsner Hansen, der alle tog sig
tid til at svare på spørgsmål på initiativ
af Høreforeningens Menièreudvalg,
dvs. Renate Kauschwitz, Søren Dalmark,
Jay Boutrup og Axel Grarup.
De havde spørgsmål til 10 punkter, der
er med til at kaste lys over gåden om
Menières sygdom
1. Prognose for hørelsen
Indenfor den klassiske menièrediagnose
har man arbejdet med en teori om
at membranerne i det indre øre sprang
(se illustrationen i sidste nummer),
hvorved perilymfe og endolymfe blev
blandet, hvilket var med til at ødelægge
hårcellerne i cochlea. Derfor regnede
man med at den dårlige hørelse opstod
ved anfaldene. Men der er også teorier
om betydningen af den tidsmæssige
horisont.
Ifølge Klaus er det en del af sygdommens
grundsubstans, at hårcellerne
konstant står i et dårligt miljø, fordi
væskerne i cochlea ikke bliver vedligeholdt
fornuftigt. Anfaldene skal man
naturligvis begrænse, men det er ikke
dem, der på sigt ødelægger hørelsen.
Det høretab der optræder i forbindelse
med anfaldene, genvindes ofte.
2. Migrænerelateret Menières
sygdom
– Det har været antaget, at der kan være
en sammenhæng mellem migræne og
menière. Men formentlig er der tale om
to forskellige ting, siger Morten.
Ved det der kaldes den migrænerelatereede
menière, har patienten ofte en
familiær historie med migræne, tendens
til transportsyge, og i det akutte
stadie er der som regel ingen nystagmus
(ufrivillige øjenbevægelser). Hvis
migrænemedicin virker, så tyder det
mere på migræne end menière. De to
lidelser har symptomer, der overlapper
hinanden, og det kan gøre det svært at
skelne lige efter sygdommen er debuteret.
3. Menière og hormoner
Kan hormonudsving i forbindelse med
f.eks. pubertet, graviditet, prævention
(p-piller) og overgangsalderen udløse
selve sygdommen?
Forskerne svarer, at der i øjeblikket
ikke er bevis for, at hormonudsving
kan udløse sygdommen.
4. Menière og synet
Under et menièreanfald oplever patienten
problemer med at fokusere pga. nystagmus.
Men efter anfaldet har nogle patienter
problemer med samsynet, hvor begge
øjne ikke arbejder optimalt sammen.
Klaus undestregede, at der ikke er en
direkte forbindelse med øre og øjne. Men
det er over ”centralcomputeren” altså lillehjernen
og et højere neuronalt niveau,
der kan være en sammenhæng. Hvis der
har været voldsomme svimmelhedsanfald,
så kan lillehjernen fejlkompensere,
så synsakserne kommer ud af trit. Det er
svært sige noget mere konkret, men samsynet
kan formentlig genoptrænes.
5. Menière og kolostorolhæmmende
medicin
Det kan naturligvis være svært at vurdere
om det er medicinen, der gør én
svimmel, eller om det er menière.
6. Menière og besvimelser
Nogle menièrepatienter beskriver, at
de besvimer under et menièreanfald.
Patienterne er ellers raske. Spørgsmålet
er, hvornår er man besvimet!
– Umiddelbart tror jeg, det er svært
at vurdere på hvilket bevidsthedsniveau
man befinder sig under et menièreanfald,
siger Klaus.
– Muligvis kan der komme et blodtryksfald
i forbindelse med anfaldet,
og derfor kan man føle en eller anden
form for besvimelse i nogle minutter.
Der er formentlig ikke nogen direkte
forbindelse mellem det indre øre og
besvimelsen, men der kan ske så voldsomme
ting i kroppen under et anfald
at lillehjernen påvirkes og udløser en
besvimelse.
7. Hvordan spredes information
om ny viden?
– Hvert 5. år afholdes en menièrekonference.
Den næste er i Kyoto i 2010, hvor
der er stort fokus på Menières sygdom

Forskning
29
– det indbefatter også grundforskning,
som vi befatter os med, siger Morten.
Men ellers skrives der artikler, som
bliver offentliggjort i internationale
tidsskrifter. Klaus og Morten har lige
offentliggjort en artikel i Acta Otolaryngologica
om deres forskning. I
Danmark kommunikeres forskningsresultater
gennem det nationale ørenæse-halsselskab,
DSOHH, og Dansk
Otokirurgisk Selskab. De praktiserende
ørelæger skal selv være opsøgende med
hensyn til efteruddannelse.
8. Samarbejde med andre
institutioner
Klaus’ og Mortens forskning har hidtil
været baseret på saccus fra rotter, fordi
cellerne i øresneglen og ligevægtsorganet
stort set er de samme som menneskets.
Imidlertid er rottens saccus noget
anderledes end menneskets, men saccus
fra mennesker får man ikke bare fat
på. Derfor er der startet et vigtigt samarbejde
med Gentofte Amtssygehus.
Her opereres for Acusticus neurinom,
dvs. en godartet svulst på hørenerven,
som fjernes operativt, fordi den trykker
på hjernen.
Det er imidlertid stadig en kompliceret
sag, fordi vævsprøverne bliver
ødelagt på ganske få minutter, hvis den
rigtige teknik ikke bruges.
Mortens mål er at se dybere ind i
saccus, som han mener, har en central
rolle for udviklingen af Menières
sygdom. – Det vi kunne tænke os er at
se ned i saccus på et molekylært plan,
siger han.
– Klaus har kigget på den gennem
mikroskoper, og vi vil gerne prøve at
finde ud af hvilke proteiner, molekyler
og hormoner, der findes i en normal
saccus. Derefter håber vi at kunne
drage en sammenligning med saccus
hos en menièrepatient for at finde ud
af, hvad forskellen er.
– Det vil være et skridt i den rigtige
retning, hvis vi kan slå bro mellem de
eksperimentelle resultater, vi har på dyr
og begynde at trække relationerne til
mennesker, siger Klaus.
– Vi håber det kan blive et PhD projekt,
men det kræver der afsættes den
nødvendige tid til det. Man er nødt til
at være der, når de friske vævsprøver er
til rådighed. Det kan ikke blive til et
lørdag eftermiddagsarbejde. Man bliver
nødt til at sidde og arbejde med billederne,
ellers får man ikke ideerne til
at gå videre. Vores resultater er billeder,
og det giver inspiration til at gå videre
til nye undersøgelser.
9. Hvad er de næste skridt for
forskningen?
Desværre er det på ingen måde sådan
at Morten og Klaus udelukkende befatter
sig med Menières sygdom. Klaus er
ansvarlig for elektronmikroskoperne
på Panum Instituttet, som bruges
af alle forskere. Morten er ikke kun
grundforsker. Han bruger sit arbejdsliv
på at være øre-næse-halslæge på Rigs-

30 Forskning
hospitalet, og det omfatter alle tre ord
i specialet. Morten forsker i sin fritid,
og så brugte han faktisk en fridag på
menièreudvalget.
– Samtidig er det en fordel både at
have patientkontakt og en forskerrolle,
for så ved jeg, hvad der plager patienterne,
og jeg kan derfor målrette forskningen,
fortæller han.
Menièrepatienterne på Rigshospitalet
bliver selvfølgelig fulgt med al den viden
Morten har med i bagagen.
– Selvom vi i dag ikke kan finde noget
i en blodprøve, der kan diagnosticere
menière, tager jeg alligevel blodprøver
på flere af ’mine’ menièrepatienter
og opbevarer dem i en biobank, siger
Morten.
– Med tiden ønsker vi at undersøge,
om der er en forskel i niveauet i bl.a. i
saccin. Blodprøverne bliver i øjeblikket
indsamlet, men det er nødvendigt at
være oppe på et vist niveau, før der er
noget at gå videre med. Det er vigtigt
for os at få nogle patienter, der for nyligt
har fået sygdommen, og hvor vi er
sikre på det handler om menière. Før
de for alvor kan bruges til noget, skal
der udvikles nye målemetoder, for det
vi leder efter, er i meget små koncentrationer.
10. De vises sten
Menièreudvalget spurgte værterne,
hvor man kan forvente at få den bedste
behandling for Menières sygdom. Morten
mener imidlertid ikke at der er nogen,
der har fundet de vises sten. Problemet
er netop at der ikke er nogen,
der ved, hvad menière er – og derfor
kan alle påberåbe sig at være de bedste
til at behandle sygdommen.
– Selvom læger på Rigshospitalet har
en stor erfaring i at behandle menière,
så vil jeg nødig, at det jeg siger, bliver
ophøjet til den endegyldige sandhed,
siger Morten.
– Der kan sagtens sidde ørelæger ude
omkring i landet, der har et godt bud
på, hvad der er galt, og hvad man kan
gøre for at lindre. Det er de færreste
menièrepatienter, der når til Rigshospitalet,
og vi ser kun de dårligste.”
– Så længe vi ikke har noget at ha’
det i, kan vi ikke gå ud med dirigentstokken
og sige, sådan skal det behandles,
tilføjer Klaus.
– Vi er desværre ikke så langt at vi
kan kræve, at det er den samme behandling,
der bliver givet alle vegne, for
der findes ikke konsensus om, hvordan
menièrepatienter skal behandles. Det
er ikke som en blodprop i hjertet, hvor
der findes helt rigoristiske behandlingsprincipper.
Menières sygdom er
en af de eneste sygdomme, hvor man
står på bar bund. Når vi ikke kender
årsagen, så udvikler der sig centre,
hvor man vælger at satse på en bestemt
behandlingsmetode. Nogle lægger et
dræn ind i saccus, fordi de siger, der er
en udposning af endolymferummet,
så drænerer vi den overskydende endolymfe
væk. Nogle steder klipper man
blot et hul i saccus, det har man tidligere
gjort på Rigshospitalet. Andre mener,
man skal fjerne hele saccus. I USA
har man fundet en vis overhyppighed
af allergi hos menièrepatienter og anbefaler,
man behandler med allergimedicin.
Betaserc er faktisk et antihistamin,
som dog ikke bør tages sammen med
andre antihistaminer. Morten har været
i Australien, hvor man fjerner saccus
hos de patienter, hvis anfald ikke
kan behandles på anden måde. Men
det er svært at forestille sig, at man i
Danmark kan få fjernet saccus. Det
har tidligere været forsøgt, men Professor
Poul Bretlau på Rigshospitalet og
Overlæge Jens Thomsen på Gentofte
Hospital lavede en undersøgelse som
viste, at det ingen forskel gjorde, om
man opererede på saccus eller ej.
– Hvis vi vidste, hvordan sygdommen
rent faktisk opstår, så ville der ikke
være den samme mulighed for at kaste
sig ud i stort set den behandlingsmetode,
man ønsker.
– Der findes uendeligt mange metoder
og forslag til, hvordan man kan
behandle den her sygdom. Vi er nødt til
at forsøge os frem for at finde den bedste
behandling til den enkelte. Det skal
her understreges at de allerfleste også
får afhjulpet deres symptomer. Når det
tager så lang tid at finde sygdommens
årsag, så skyldes det, at menière er en
forholdsvis sjælden sygdom, og at den
ikke er dødelig, selvom den medfører et
stort indgreb i den enkeltes liv.
– Hvis vores teorier vinder indpas, så
er det fordi der bliver dannet konsensus
omkring dem, og andre forskere tror
på det. Vi kan da også konstatere, at
vores forskning bliver nævnt. Men det
kræver faktisk at folk skal begynde at
acceptere, at øret er andet end hørelse
og ligevægt. Indenfor øre-næse-hals
boldgaden ses meget isoleret på øret.
Vi går imod strømmen, når vi siger, at
en del af øret er en kirtel, og det kræver
en tilvænning blandt fagfolk. Det er
imidlertid styrken ved vores udgangspunkt,
at vi ser tingene i en større organisk
sammenhæng. Det gælder om at
tænke i nye baner. I dag kan vi spørge,
hvad laver ligevægtsorganet egentlig så
tæt på høreorganet? I morgen kan vi
måske spørge, hvad laver saccus så tæt
på høre-og ligevægtsapparatet?, siger
forskerne.
Høreforeningen takker Professor Klaus
Qvortup, Læge og PhD Morten Friis
og stud.med. Jesper Marsner Hansen
fordi de tog sig tid til at mødes med
Menièreudvalget.

Kort nyt
31
Vil du være frivillig
bisidder?
Høreforeningen opretter bisidderservice
Mange mennesker kan komme i en situation, som de har svært ved at overskue,
når vigtige spørgsmål skal afklares med fx offentlige myndigheder eller sundhedsvæsnet.
De kan have brug for støtte fra en neutral person, som kan hjælpe
med at skabe overblik og klarhed, men ikke til at træffe beslutninger for dem.
Høreforeningens bisidderservice vil tilbyde sine medlemmer støtte fra en neutral
person, en såkaldt bisidder. Alle bisiddere gennemgår et uddannelsesforløb med
særligt fokus på høre¬om¬sorgen, men kan hjælpe og ledsage alle medlemmer,
der måtte have behov for det.
Høreforeningen søger 15 frivillige bisiddere.
Bisidderprofil
• Menneskeligt overskud og nærvær
• Evne til at sætte andres situation og behov i centrum
• Arbejde selvstændigt
• Gode kommunikationsevner
• Bruge ca. 5-10 timer af din fritid om måneden på bisidderopgaver.
Det er en forudsætning for at søge, at du kan deltage i et uddannelsesforløb fra
fredag den 4. september 2009 kl. 10 til søndag den 6. september 2009 kl. 17.
Mere information
Læs mere om det frivillige job som bisidder på www.hoereforeningen.dk eller
kontakt kursuskonsulent Malene Brandt på telefon 36 38 85 63.
Ansøgning
Send en ansøgning, hvis dette er noget for dig. Skriv lidt om, hvorfor du vil være
bisidder, og hvorfor du vil være god til opgaven. Ansøgerne vil blive valgt ud på
baggrund af en samtale, som finder sted 10.-11. august 2009. Der er ansøgningsfrist
den 22. juni 2009.
Ansøgningerne sendes til:
Høreforeningen
Att. Malene Brandt
Kløverprisvej 10 B, 1
2650 Hvidovre
Eller pr. e-mail til malene.brandt@hoereforeningen.dk
Uimodtagelige teenagere
En ny undersøgelse af teenagere og deres
forhold til iPods viser, at teenagere, der
bliver udsat for pres fra andre for at få
dem til at skrue ned, i stedet skruer op for
lyden på deres musikafspiller.
Undersøgelsen, der er udført af University
of Colorado og Bostons Børnehospital,
viser også, at teenagedrenge generelt
lytter til højere musik end teenagepiger
– og at teenagere i det hele taget lytter til
højere musik end yngre voksne.
Overraskende er, at de teenagere, der er
mest bekymrede for deres hørelse, er dem,
der spiller allerhøjst.
– Det har vi ingen forklaring på. Men
vi ved, at teenagere med kendskab til fordelene
ved at høre musik mindre højt har
lavere risiko for at udvikle høretab. Derfor
tror vi, at målrettet undervisning er nøglen
til at få teenagere til at skrue ned, siger
Cory Portnuff, lederen af undersøgelsen.
Hørelsen på slagmarken
En undersøgelsen har vist, at soldater i
krigszoner har 50 procents større risiko
for høreskader end andre soldater. Det har
fået hæren til at levere store mængder af
udstyr til hørebeskyttelse til soldater på
slagmarken. De almindelige hørepropper
har soldaterne været modvillige over for,
da de kan blokere lyden af mulige faremomenter.
I stedet har de fået beskyttelsesudstyr,
de kan høre igennem.
På baggrund af andre undersøgelser
er militæret nu også klar over, øjeblikkelig
behandling af høretab på slagmarken
forhindrer forværring af høreskader. Lydtrykket
fra en eksplosion tæt på skader
høremekanismen, som udsender giftige
molekyler, der hurtigt forværrer høreskaden.
Ved hurtig brug af anti-oxidanter kan
man modvirke den forværring, de giftige
molekyler er årsag til.
De to tiltag forventes at få stor effekt på
mængden af høretab på slagmarken.

32 Høreforeningen – kurser
Høreforeningens kursusprogram
Efterår 2009
Hørecoaching
Den 7.– 9. august 2007
– Tilmeldingsfrist 1. juli
På dette kursus vil du lære at sætte mål, og
hvad der skal til for, at du når dem. Det kan
handle om dit hørehandicap, job, samliv eller
noget helt andet. Fokus er på dig, og det er dig,
som bestemmer dit mål.
Du vil blive introduceret til NLP coaching,
som tager udgangspunkt i det sted, hvor du er i
livet lige nu. Som coach hjælper jeg dig med mentale
og følelsesmæssige barrierer, så du selv bliver i
stand til at skabe forandringer og nå dine mål. Du
vil på kurset arbejde både individuelt og i gruppe.
Målet er, at du tager hjem fra kurset med nye
vinkler og perspektiver på dit liv, som du lever det!
Indhold:
Introduktion til NLP og coaching
• Individuel coaching
• Vilkår og problemer
• Personlig målsætning
• Dirty Harry
Målgruppe: Kurset henvender sig til dig, der
har mod og lyst til at arbejde med dig selv og
de ønsker og mål, som du har i livet.
Underviser: Anders Reitov, NLP coach. kontakt@andersreitov.dk,
tlf. 22 41 01 54
Mindfulness mod stress
Den 7.-9. august
– Tilmeldingsfrist 1. juli
Vi lever i et samfund, hvor informationsstrømmen
er konstant, og hvor teknologien har gjort
al kommunikation hurtigere. Det har lettet
mange arbejdsgange, men har haft den slagside,
at vi nu er konstant ”på” i vores hverdag.
Vi bliver uhensigtsmæssigt mentalt overaktiverede
og kan ad den vej udvikle stress.
Du kender måske fornemmelsen af at komme
hjem fra arbejdet uden overskud. Eller konstant
at være utilfreds over aldrig at nå det, du gerne
vil? Har du af og til symptomer som træthed, irritabilitet,
negativitet, maveproblemer, anspændthed,
søvnbesvær, svigtende koncentration?
Vi kigger nærmere på, hvad begrebet ”stress”
egentlig dækker over, og med en blanding af
forskningsbaseret teori, dialog og mange praktiske
øvelser, kan du over weekenden få check på
nye veje til et liv uden stress.
Indhold:
Hvad er stress – fysiologisk og psykologisk set?
• Individuelle symptomer – individuelle strategier
• Forebyggelse af stress med enkelte redskaber
og teknikker
• Mindfulness meditation og træning mod
stress
Målgruppe: Kurset kræver ingen særlige forkundskaber,
men du skal være indstillet på lettere
fysisk aktivitet.
Underviser: Jeanette Sander, Fysio- og kropsterapeut
samt akupunktør og mindfulnessinstruktør.
Læs mere på www.bramsander.dk
Tilmeldingsblanket Udfyldes med blokbogstaver
Kursets navn:
Navn:
Adresse:
Cpr.nr.: (Skal altid udfyldes)
Postnr. og by:
Bopælskommune: Tlf. nr.: E-mail:
Hensyn/kost:
Enkeltværelse, delt bad og toilet (600 kr)
Dobbeltværelse (500 kr)
Enkeltværelse med bad og toilet (700 kr):
Ønskes: Skrivetolk ■ Teleslynge ■ Fællesbefordring fra og til Vejle Station: ja... nej....
Indsendes/faxes til: Høreforeningen,
Kursus-afdelingen, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

Høreforeningen – kurser
33
IT-kursus
Den 25. – 27. september.
Tilmeldingsfrist 17. august
På dette kursus vil du få et godt kendskab til
de mest almindelige funktioner som tekstbehandling,
e-mail, internet og simpel billedbehandling.
Du får en grundig gennemgang i
brugen af ”Word” og vil arbejde udseende og
opsætning af dine dokumenter.
Indhold:
• Introduktion til gængse computerprogrammer
• Søgning på internettet
• Tips og tricks til hurtige genveje og
navigation på computeren
• God tid til øvelser
• Kyndig vejledning
Målgruppe: Kurset henvender sig til alle med
lyst til at få bedre styr på computerens muligheder.
Der kræves ingen særlige forudsætninger,
men det en fordel med lidt tålmodighed!
Underviser: Katja Lund, Projektleder kl@cbg.dk
”Fra skitse til færdigt
arbejde”
– videregående malekursus
Den 25. – 27. september
– Tilmeldingsfrist 17. august
Der er mange valg at træffe undervejs, når et billede
bliver til. De fleste træffes intuitivt; og gør de
det på baggrund af en viden om teori og teknik,
vil det være lettere at få udtrykt det, du vil.
Dette kursus vil veksle mellem billedteori,
praktiske øvelser og selvstændigt arbejde med
egne billeder. Formålet er at blive bedre til at udtrykke
det, som du gerne vil gennem billeder.
Indhold:
• Komposition
• Udvalgte farvekontraster
• Billedanalyse
Målgruppe: Kurset henvender sig til alle, der har
malet før, og som gerne vil lære nyt og ønsker at
komme et skridt videre med egne billeder.
Underviser: Dorthe Andresen, Keramiker og
billedkunstner
da@sundhedsklinik.dk, tlf. 30 50 11 88
Praktiske oplysninger
Du er meget velkommen til at medbringe egne
materialer.
Alternativt er det er muligt at købe materialer
på kurset: akryl og akvarelfarve samt akrylog
akvarelpapir, kul, blyanter m.m. Pris: 100 kr.
som betales til underviser på kurset. Husk tøj,
som tåler en malerklat.
Balancetræning
Den 13. – 15. november
– Tilmeldingsfrist 12. oktober
At blive ramt af svimmelhed og balanceproblemer
er en stor og ubehagelig omvæltning i et
menneskes liv! Det bliver med ét svært at planlægge
hverdagen og selv små gøremål, som før
var så selvfølgelige, kan være problematiske.
Det kan være af stor betydning at forstå,
hvad det er, der har ramt én. Hvad forstås der
egentlig ved vestibulær svimmelhed?
Det kan også føles ensomt at have et balanceproblem.
Det kan være en hjælp at møde
ligestillede og at udveksle erfaringer omkring de
problemer, som svimmelheden og balanceproblemerne
giver i hverdagen.
Målet med kurset er at hjælpe kursisterne
godt i gang med at genoptræne balanceevnen i
videst muligt omfang og at motivere til at fastholde
træningen efter endt kursus.
Indhold:
Kurset vil veksle mellem balancetræning og erfaringsudveksling.
Målgruppe: Kurset henvender sig til mennesker,
der lider af svimmelhed og balanceproblemer
grundet vestibulære problemer, fx Perilymfatisk
Fistel, Ménières sygdom.
Undervisere: Eva Brix, Afspændingspædagog
og craniosacral terapeut, Dorthe Andresen, Keramiker
og billedkunstner da@sundhedsklinik.
dk, tlf. 30 50 11 88
Begge undervisere har gennemført en efteruddannelse
på Det Europæiske Akademi for
Genoptræning og Høreterapi i Tyskland.
Praktisk information
Kursussted med varm atmosfære og sjæl
Kurserne afholdes på Castberggård – Døve
og Hørehæmmedes Højskole, som ligger
naturskønt mellem Vejle og Horsens.
Kursisterne nyder den helt særlige varme
atmosfære og sjæl Castberggård har, når det
gælder personer med hørenedsættelser.
Små hold
Der vil maksimalt være 7 personer på hvert
hold. Der benyttes teleslynge, og ønsker du
skrivetolk, giver du blot besked ved tilmelding.
Oftest fredag til søndag
Kurserne starter fredag kl. 18.00 og slutter
søndag kl. 14.
Pris
Der er 3 muligheder for indkvartering på
Castberggård:
• Dobbeltværelse: 500 kr.
• Eneværelse (badeværelse delt med 1
anden person): 600 kr.
• Eneværelset med eget bad og toilet: 700
kr. (NB! Begrænset antal)
Transporten får du betalt
Vi refunderer dine transportudgifter svarende
til billigste offentlige transport inklusive
pladsreservation. Der arrangeres fælles
bustransport mellem Vejle Banegård og
Castberggård t/r. Busturen tager ca. 1 / 2 time.
Tilmelding
Tilmelding enten via tilmeldingsblanket eller
www.hoereforeningen.dk – under ”Kurser”
Kun for medlemmer
Man skal være medlem af Høreforeningen
for at kunne deltage på kurserne.

34
TEKNIK
K
EN
Af Er i k Ba c h, freelanceskribent
Høreteknik
i det fri og i ferien
Denne artikel er til alle, der har
høreapparater, og som kan have
glæde af at modtage trådløst signal
direkte til høreapparaterne.
Gitte Lundberg højt til hest. Søsteren Dorte, der er træner i dressurridning, instruerer.
Med SmartLink sendes signal direkte til høreapparaterne.
”Det gælder om at finde fordelene ved
at have hørehandicap og udnytte dem”.
Det siger 38 årige Gitte Lundberg
(GL) fra Esbjerg. Hun ved, hvad hun
taler om.
Da GL var 15 måneder, fik hun meningitis.
Hun var så hårdt angrebet, at
lægerne ikke troede, at hun overlevede.
Det gjorde hun, men sygdommen
medførte meget alvorlig hørenedsættelse.
Hun er helt afhængig af høreteknik,
som hun til gengæld udnytter med de
tekniske muligheder, det giver.
Tekniksiden kan ikke tages som udtryk
for foreningens officielle holdning.
Skriv eller ring til Erik Bach.
Spørgsmål er også velkomne.
Adresse: Postboks 62, 7190 Billund.
Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19
mail: ebb@post5.tele.dk
Trådløst signal til høreapparaterne
Gitte er begejstret for at kunne få trådløst
signal til sine høreapparater.
Det gælder også, når hun er udendørs.
Hun lytter til sin MP3 afspiller, når
hun cykler og dyrker sport.
I forbindelse med ridning kan hun
hele tiden høre, hvad træneren siger.
Træneren står med hendes PHO-
NAK SmartLink. Den sender ca. 20
meter. Det fungerer fint, når træneren
står midt på banen. GL forklarer, at
det er vigtigt at kunne få trænerens
instruktioner og kommentarer under
træningen i stedet for at skulle vente til
en pause i træningen.
Privilegeret
Andre, der går til træning, og som gerne
vil have lyd i øret fra enten en MP3
eller for at kunne høre, hvad træneren
siger, har ledninger op til øret. De risikerer,
at ledningen griber fast i omgivelserne.
De problemer har GL ikke.
”Det er noget af det bedste, jeg har
fået”, siger GL.
”Mit høreproblem er i denne situation
vendt til en fordel”.
GL bruger også SmartLink til at få
musik fra MP3, når hun løber, eller er
i fitness center. ”Så kan jeg lade smart
linket ligge på gulvet og får stadig fin
lyd”, fortæller GL
”Også når jeg muger ud i hestestalden,
kan jeg bare lade SmartLink ligge i jakkelommen
eller et sted i stalden. Tilsvarende
når jeg er i haven eller på stranden.
Det bedste for mig er, at jeg nærmest
føler mig på lige fod med normalt hørende
og ikke længere er hæmmet af
mit handicap”, siger GL.
Også for dig
Selv om du ikke har FM og SmartLink,
som GL benytter, er der andre muligheder
for at have særlig glæde af høreteknik
i ferien og i det fri.
Ud over FM-system til at sende signal
trådløst til høreapparaterne kan
der anvendes:
1. Teleslynge
2. Teleslynge i kombination med FM
3. Streamer, der også kan modtage signal
fra Bluetooth
Der er ikke så mange høreapparatbrugere,
der har høreapparater, der kan

TEKNIK
K
EN
35
modtage FM-signal og signal fra streamer
direkte i høreapparaterne.
FM er en dyr teknik, der kun bevilges
til personer, der har et særligt
behov. Streamer er så nyt, at der endnu
ikke er så mange, der har høreapparater,
der har denne tekniske mulighed.
De, der har FM-system eller streamer,
er nogle skarn, hvis ikke de udnytter
teknikken mest muligt.
Teleslyngeteknikken
Teleslynge er ikke kun til kirker og den
stue, hvor fjernsynet står.
Teleslyngen skal med ud i naturen.
Teleslynge en meget gammel og billig
teknik. Den er lige så god, som den
er gammel.
Og heldigvis er langt de fleste høreapparater
udstyret med telespole, der
kan modtage signal fra en teleslynge.
Hvis ikke dine høreapparater er udstyret
med mulighed for at modtage
trådløst signal enten via FM-system,
streamer eller teleslynge, så er der en
masse gode muligheder, du er afskåret
fra. Hvorfor skulle du finde dig i det?
Hvordan får du særlig glæde af teleslyngeteknikken
udendørs og i ferien?
Ligesom GL kan benytte FM-systemet,
kan du bruge teleslyngeteknikken til at
få trådløst signal til høreapparaterne.
Signalet kan komme fra MP3, iPod,
discman eller en god gammeldags
walkman, og selvfølgelig fra din bærbare
computer. Så kan du sidde en lun
sommeraften med Middelhavet som
baggrund og på computerskærmen se
en film. Du får den bedst mulige lyd
i dine høreapparater. Du generer ikke
omgivelserne med lyd fra højtalere, og
du skal ikke have ledninger op til øret.
Hvilken teleslynge?
Du skal have en halsteleslynge med
indbygget forstærker. Der er flere produkter
på markedet.
Jeg har til lejligheden afprøvet en, der
fungerer godt og til en fornuftig pris.
Den hedder CLiLoop.
Med den i feriebagagen kan du, forudsat
telespole i dine høreapparater, hvor
som helst og når som helst diskret lytte
til det, du gerne vil høre.
Så kan du sige som GL: ”Det gælder
om at finde fordelene ved at have hørehandicap
og udnytte dem”.
Fakta
Fakta for halsteleslynge CLiLoop:
1. Halsteleslynge, der sender teleslyngesignal til
begge høreapparater.
2. Halsteleslyngen kan modtage signal fra
produkter, der har hovedtelefonudgangen,
f.eks. MP3 afspiller, radio, Tv, discman, walkman,
computer, diktermaskine, fortsæt selv.
3. Stikket passer direkte til de fleste af de ovenfor
nævnte apparater.
4. Halsteleslyngen er forsynet med en forstærker.
5. Der benyttes 2 stk. batterier af typen AAA.
6. Tænd/sluk kontakt og diode, der tydeligt indikerer,
om halsteleslyngen er tændt.
7. Der er styrkeregulering.
8. Hvis man f.eks. er i sommerhus og vil bruge
halsteleslynge i forbindelse med Tv, skal man
købe en audio-forlængerledning lang nok til at
nå fra Tv-ets hovedtelefonudgang og til der,
hvor man sidder og ser Tv.
9. Brugervejledningen er OK. Produktet er absolut
brugervenligt.
10. Hvor kan produktet købes? Hos Dansk Høreteknik
A/S.
Web adr.: www.dh-as.dk.
Tlf. 4717 5598, eller hos din normale leverandør af
høreteknik.
11. Pris: 675 kr. inkl. moms.
Halsteleslyngen CLiLoop
Eksempler på trådløst signal
til høreapparaterne

36
mellem
mK
edlemmer
Patriarkalsk eller demokratisk
For mange år siden blev jeg medlem af
Meniére- og Tinitusforeningen.
MTF var en god og vedkommende
forening for mig, idet den arrangerede
møder m.v. som handlede om det generende
hørehandicap, jeg havde pådraget
mig. Først efter indmeldelsen blev
jeg klar over, at jeg samtidig var blevet
medlem af en paraplyorganisation –
Landsforeningen for Bedre Hørelse.
Det mente jeg kun var en praktisk foranstaltning,
og i begyndelsen tænkte
jeg ikke nærmere over det.
Men MTF blev senere nedlagt og
Høreforeningen opstod i 2006. Der
blev holdt stiftende generalforsamlinger
rundt omkring i landet af lokalafdelinger,
og da dette også skete i mit
lokal-område – og det kneb at få en
bestyrelse sat sammen – meldte jeg mig
for at medvirke til at lokalforeningen
kunne komme i gang.
Jeg havde på daværende tidspunkt
ikke sat mig nøjere ind i Høreforeningens
regler, men gik ud fra at man nu
startede på en frisk og tog for givet, at
der var tale om en ny, demokratisk forening,
som skulle løbes i gang.
Forud for stiftelsen var der en kort
summarisk gennemgang af love og vedtægter,
som jeg beklageligvis ikke hæftede
mig synderligt ved – det kunne vel
komme hen ad vejen, når bestyrelsen
kom i gang med arbejdet.
Som ny i bestyrelsen forsøgte jeg at
sætte mig ind i, hvad dette egentlig drejede
sig om – og jeg blev temmelig forbavset.
Det, som jeg troede var en helt
ny forening, var i virkeligheden en gammel
patriarkalsk forening med love,
vedtægter m.m. Love og vedtægter kan
være udmærkede som rammer for en
forenings virke, men her er tale om en
central topstyret organisation. Ændringer
i love og vedtægter er så fastlåste, at
de kun kan ændres af landsmødet.
Til at styre foreningen havde
man en hovedbestyrelse bestående af
22 medlemmer. Hvor kom mon dette
tal fra? Dannelsen af lokalafdelinger
skabte jo en helt ny situation, som der
åbenbart i denne situation ikke var taget
hensyn til.
Af hovedbestyrelsens 22 medlemmer
er kun 4 kvinder – så her kan i hvert
fald tales om ”de vise fædre”.
Hvor kommer medlemmernes indflydelse
ind?
Lad gå med lovene – hvis de bliver
skrevet om, så der bliver tale om retningslinier;
men kunne man ikke droppe
standardvedtægterne og overlade
dem til medlemmerne?
Det kunne være en udmærket måde
til at skabe levende foreninger – aktivere
medlemmerne.
Selvfølgelig skulle vedtægterne holdes
inden for foreningens love – men
kan medlemmer og bestyrelser ikke selv
finde ud af det?
Det er muligt, at det kunne blive
nødvendigt med vejledninger og eksempler
for bestyrelsernes arbejde med
den endelige udformning af vedtægterne;
men det er da også noget ganske
andet end standardvedtægter, som skrives
af vise fædre.
Hvem er de vise fædre i øvrigt, som
har forfattet de nugældende love og
vedtægter?
Er forfatterne mon klar over, at den
vigtigste lovgiver hedder ”plejer”?
Hvis medlemmerne generelt skal
gøres engagerede, skal de have overladt
forpligtelser og ansvar for foreningens
virke. Som det er nu, bliver det naturligt
for medlemmerne at andre tager
initiativ til alt, hvad foreningen skal,
og man selv henfalder til at gøre ”som
man plejer”.
”Plejer” er for øvrigt meget afhængig
af, hvordan man er blevet medlem af
Høreforeningen.
Den gamle skare af medlemmer er jo
nok hovedsageligt rundet af Landsforeningen
for Bedre Hørel-se, men hvad
med os andre?
Henning Gindrup, Aars
Svar fra landsformand Søren Dalmark:
Kære Henning Gindrup,
Jeg er glad for, at du har engageret dig i
høresagen. Det er der god mulighed for
i vores forening. Du har nogle konkrete
spørgsmål vedrørende vedtægter og lokalafdelinger,
som jeg her vil svare på:
Det såkaldte struktur-udvalg arbejde
i knap tre år på en ny struktur for en
fælles forening. Første opgave var at
skabe debat om fremtiden og finde
de nye love for foreningen. Alle steder,
hvor der var lyst til debat, tog udvalget
ud til.
Omkring vedtægterne var tanken at
lave så lidt forandringer som muligt.
Tanken med den nye struktur var at
skabe synlighed som en forening i stedet
for fire forskellige.
Desuden skabte kommunalreformen
et behov for, at vi var repræsenteret i
alle kommuner.
Og så skulle foreningen bygge på
faglighed og fællesskab.
Når det drejer sig om Hovedbestyrelsen,
var der også 22 medlemmer i
Landsforeningen for Bedre Hørelses
bestyrelse. Nu er der ud over formand
og næstformand 4 repræsentanter fra
de fem regioner, så der er en geografisk

mellem
m
edlemmer
37
forening
fordeling. Der er ikke noget i vedtægterne
om køns- eller alderskvotering, selv
om vi har debatteret det sidste en del.
Omkring medlemmernes indflydelse
er det sådan, at alle medlemmer
har en stemmeret, de kan bruge i lokalafdelingen.
Den kan bruges til at vælge
bestyrelse og bestemme, hvilke aktiviteter
der skal laves lokalt. Landsmødet er
den højeste myndighed og her er delegerede
fra alle lokalafdelinger.
I det daglige kommer medlemmernes
indflydelse til udtryk ved de aktiviteter,
der foregår lokalt, og her er der
brede rammer for, hvad man kan beskæftige
sig med. Mit indtryk er, at der
er stor lydhørhed generelt overfor forslag
til aktiviteter – faktisk efterspørges
der flere forslag.
Når vi har standardvedtægter for
lokalafdelingerne er det for, at medlemmerne
af Høreforeningen kan behandles
ens i hele landet. Men indholdet i
lokalafdelingernes kultur beror på de
aktive personer lokalt.
Du gør opmærksom på din baggrund
i Menière og Tinnitus Foreningen.
I Høreforeningen har vi fagudvalg
på alle området – også på Menière og
Tinnitus, som gerne vil have kontakt
og ideer fra medlemmerne. Også denne
vej udvikles der tilbud til medlemmerne,
som f.eks. Menièretræffet, der
gentages i efteråret i Maribo.
Vores nye hjemmeside har f.eks. også
et debatform, som på den gamle Menière
og Tinnitus -hjemmeside. Nu kan
alle bare deltage.
Høreforeningen bygger på frivillighed
og personligt engagement. Derfor
er alle ideer til nye tiltag velkomne.
Rabat på høreapparat?
Menière- og tinnitus
kontakttelefon 70 10 49 29
Mine første høreapparater var med øreprop,
og jeg kunne ikke vænne mig til fornemmelsen
af ligesom at gå med hovedet
i en ”osteklokke”, derfor gik jeg altid kun
med det ene apparat for at undgå den ubehagelige
fornemmelse.
I en TV- reklame så jeg for 3 år siden en
privat høreklinik reklamere med de nye
små digitale høreapparater til 0.- kr. oven i
købet til levering uden ventetid.
Jeg kontaktede høreklinikken i Aalborg
og fik straks en tid og mødte op til høreprøver
og orientering om de forskellige
typer høreapparater.
Hørekonsulenten anbefalede Oticon
Delta som den bedste løsning til mit høretab,
og her sluttede 0.- kroners tilbuddet, da
de tilbudte apparater kostede 20.000.- kr.
Herfra skulle så fratrækkes det offentlige
tilskud på ca. 11.000.- kr.
Jeg fik apparaterne på prøve i en måned,
og da det var et helt nyt produkt, var jeg
nysgerrig og gik på internettet for at læse
mere om det nye høreapparat Oticon Delta.
Jeg blev lidt overrasket da jeg så, at de samme
apparater kunne købes i en privat høreklinik
i Århus med 3.000.- kroners rabat. Jeg
printede tilbuddet ud og tog det med, da jeg
efter prøvetiden skulle beslutte mig for købet.
Jeg præsenterede konsulenten for det
udskrevne tilbud og forlangte den samme
rabat fratrukket regningen. Konsulenten
blev synligt overrasket, han forklarede,
at klinikken havde prisgaranti, men han
skulle lige spørge chefen først.
Efter en opringning til direktøren, som
først lige skulle kontakte klinikken i Århus
for at få bekræftet tilbuddet, fik jeg tilbudt
at købe høreapparaterne, med 3.000.- kroners
rabat.
Jeg var selvfølgelig tilfreds med tilbuddet
og købte apparaterne. Jeg har siden
mødt en kunde i klinikken, som har købt
de samme apparater som mine, men har
betalt fuld pris for dem.
Kunne det tænkes, at prisen og avancen
på de høreapparater, som høreklinikkerne
tilbyder, er høje nok til, at vi alle sammen
kan forlange rabat ved køb af høreapparat
i de private høreklinikker?
Frede Nielsen
Rebild lokalafdeling
Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan hjælpe dig til en bedre forståelse af din
sygdom og guide dig videre til relevante personer i sundhedsvæsnet.
Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele landet. De lider selv af enten
menière eller tinnitus og forstår derfor din situation.
Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje til at komme videre gennem
sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne er ikke læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem –
sygdomsbehandling er lægens opgave.
Kontaktpersonerne har tavshedspligt.
Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage.
Ring tlf. 70 10 49 29

38
mellem
mK
edlemmer
Ligesom i Roskilde blev Dansk Tunghøre
Forening Helsingør Kreds stiftet
i 1939. Helt præcis blev Kredsen stiftet
den 23.april. Det fortæller vores fane!
Denne blev overdraget 15. juni 1963,
året før 25-års jubilæet.
Derimod har vi ingen beretning om,
hvorledes det skete, for en hel del af
vores bøger er væk. Højst sandsynligt
er Roskilde kommet først, så vores stiftelse
blev en måned senere. Selv om vi
kun har nogle få bøger ,har vi dog en
historie om, hvor godt og hvor galt udviklingen
kan gå på 70 år.
Vores kreds har omfattet det som i
dag er Helsingør, Fredensborg Hørsholm
og halvdelen af Gribskov. I dag
er navnet ”Høreforeningen Helsingør
Lokalafdeling”. Kommunen er en gennemsnitskommune
statistisk og på 1 %
af befolkningen.
Vi kan ud fra de få beretninger se, at
der er blevet lagt vægt på det sociale samvær,
som toppede med det årlige andespil
og den senere julefrokost. I maj eller
juni holdt man en sommerudflugt med
medbragt mad. Andespillet har været
bærende for vores økonomi i over 50 år.
Julefrokosten har vi ikke fundet beskrevet.
Det vil ikke undre, at den foregik på
stort set samme måde som i dag.
I maj eller juni holdt man de første
24 år en reception.25-året blev markeret
med en fest. Vi når nu frem til de 40 år.
1. krise – dødsfald.
Det utænkelige skete kort efter generalforsamlingen.
Kassereren døde. Formuen
ca. Kr.8.000,- var væk.
Grunden var, at alle konti stod i kassererens
navn og var tømte. Bestyrelsen
fik senere bøgerne og kunne se, hvem
der ikke havde betalt kontingent. Dem
fik man inddrevet og havde så Kr. 400,-
i Helsingør
og en gave på Kr. 500,-fra sparekassen.
En 40 års jubilæumsfest kunne man
glemme alt om. Høreforeningen eftergav
sit krav Kr. 25,- pr. medlem. De
efterfølgende bestyrelser har udført et
flot medlemsværge fra ca. 70 til over
250 medlemmer i 1987.
2. krise – nu landsdækkende
TV2 var kommet for at blive, og i 1988
var der ca. 100 medlemmer tilbage. Andespillet
mistede også sin betydning.
Fænomenet var landsdækkende. Høreforeningens
hovedkontor måtte skære ned
og flytte til dens nuværende adresse i 2
omgange. 50 års jubilæet blev markeret.
Atter var man i Helsingør aktiv i de efterfølgende
år med at værge nye medlemmer,
men det blev svært. Medlemstallet
holder sig frem til 2004 på mellem 101
og 108, i 2005 og 2006 var der 95. Det
skyldes mange dødsfald, og at folk nu
melder sig ud, når de skal på plejehjem.
Formændene Kate Bruun og Kurt
Skivinger har med deres bestyrelser
gjort en stor indsats for at øge medlemstallet
og skaffe midler. Edith Dolleris
blev kasserer og kan berette om
stor aktivitet men også meget uro ,Det
førte til 3. krise – foreningers skræk:
Bestyrelsen blev sprængt. Kasserer
Edith Dolleris sad alene tilbage med
regnskabet. Det kunne let blive kredsens
død. Arkivmaterialet viser ikke
årsagen. Det viste at Kurt Skivinger har
gjort et stort arbejde og har siden kommet
med flere fine forslag. Han forslog
som den første at ”hørelsen” skulle ændres.
Det er senere sket
Genopbygningsfasen: Der kom en
ny bestyrelse med Finn Andersen som
formand. Her kom tingene atter i faste
rammer. Omkostninger, som ikke vedrørte
medlemmerne direkte, blev der
sparet på. F. eks. sender man ikke breve
ud. Man cykler ud med dem.
Sådan sparede man op til at fejre de 60 år.
Jeg arvede formandskabet i 2000 ved
hans død og fik adgang til de papirer,
der var. Ved at læse de tidligere formænds
delvist lykkedes ansøgninger,
sætte mig ind i kommunens krav og
opfylde dem, og deltage i et fundraisingkursus
senere, blev jeg fortrolig
med at søge midler.
Dette er med garanti kommet både
Helsingør og Kløverprisvej til gode ved
øget aktivitetsniveau.
Det at skabe hyggelige sociale rammer,
aktivitetsforslag og skaffe medlemmer
har den øvrige bestyrelse været
dygtig til. De andre kredse i amtet var
misundelige, når jeg berettede om det
gennemsnitlige fremmøde.
I forbindelse med den nye struktur
i 2007 kom medlemstallet op over 160
hvoraf de 35 kommer fra den ikke oprettede
Fredensborg afdeling.
Fremtiden – den kan vi ikke spå
om, men det ser foreløbigt ud som om,
mulighederne for at søge midler efter
Serviceloven fortsætter. Spørgsmålet er
konkurrencen med de øvrige foreninger
om midlerne.
Udviklingen inden for IT kommer stadig
flere mennesker til gode også blandt
pensionister inden for de sidste par år.
Det bliver den vigtigste vej fremover til at
hverve nye medlemmer og en vigtig faktor
til at fastholde de nuværende.
Politisk er lokalafdelingen godt repræsenteret
i Danske Handicaporganisationers
bestyrelser og forretningsudvalg.
Det være sig både i Helsingør og
Fredensborg. Vi kan ikke forvente hurtige
forbedringer og løsninger og slet
ikke under finanskrisen. Vi kan håbe
på at opnå gode og holdbare løsninger
på langt sigt.
Hans Erik Lind-Madsen
Formand, Helsingør

aktiviteter
&
adresser
39
Deadline for septembernummeret
2009: D. 4. august 2009.
Indlæg skal sendes på SKE-
MA til aktivitet@hoereforeningen.dk
eller pr. post.
REGION
NORDJYLLAND
HB-medlemmer:
Svend P. Kristensen,
Klitgårdsvej 1, 9240 Nibe,
tlf. 98350325
Jens Troldahl,
Østergade 28, 9690 Fjerritslev,
tlf. 98212262
email: jens@troldahl.dk
Keld Hansen, Emmersbækvej
32, 9850 Hirtshals,
tlf. 98941619
e-mail: kello@ofir.dk
Emanuel Pechüle-
Christensen Engen 2, 7770
Vestervig, tlf. 97941033,
email: emanuel@mail.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
BRØNDERSLEV
Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej
40, 9330 Dronninglund,
tlf. 98843682,
e-mail: lind40@stofanet.dk
FREDERIKSHAVN
Formand: Jørgen S. Hansen,
Skræddervej 19, Gærum,
9900 Frederikshavn,
tlf. 98486475
◗ Torsdag d. 25. juni, kl. 7.30
– 20.10 afholder vi sommerudflugt
til Læsø. Afgang m.
færge kl. 7.50. Bus fra Vesterø
havn. Bussen er til rådighed
hele dagen, og busturen er
gratis. Pris: for færgebillet,
kaffe m. boller på færgen,
samt frokost og eftermiddagskaffe
på Læsø, kr. 300
for medlemmer og kr. 400 for
ikke medlemmer. Drikkevarer
og entreer er ikke inkluderet.
Tilmelding senest fredag
d. 12. juni til formanden.
HJØRRING
Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej
32, 9850 Hirtshals,
tlf. 98941619 e-mail:
kello@ofir.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Forsamlingsbygningen,
Østergade 9 i Hjørring.
◗ Onsdag d. 10. juni, kl. 15
– 17 er der demonstration
af forskellige teleslyngetyper.
Vi kan oplyse ventetider
på høreapparater, offentlig
og privat. Udlån af
teleslynge, FM-udstyr m.m.
Du kan også komme med
forslag til nye aktiviteter.
◗ Onsdag d. 17. juni, kl. 15
– 17 på Skolegade 4, Hjørring
starter vi et sprogkursus
i dialekten: ”Wendelbomål”.
Wendelboernes sprog
går tabt. Vi mister vores
identitet, og vi mangler vores
forfædres sprog. Er du
interesseret så tilmeld dig
senest søndag d. 14. juni til
formanden.
◗ Tirsdag d. 23. juni, kl.
8 – 21 afholdes sommerudflugt
med afgang fra banegårdspladsen.
I år går turen
til Jesperhus Blomsterpark,
hvor Phonak inviterer alle
høreapparatsbrugere til
foredrag om de nyeste høresystemer.
Phonak er vært
ved buffet og forfriskning.
På hjemturen vil der være
varm mad kl. 18. Pris for
arrangementet kr. 150.
Tilmelding omgående,
grundet begrænset antal, til
formanden eller Hans Sørensen
på tlf. 98961518.
◗ Onsdag d. 24. juni, kl.
15 – 17 på Skoldegade 4,
Hjørring har vi fokus på
”bjesken”. Er du indfødt
wendelbo, har du sikkert
allerede smagt denne nationaldrik.
Sæsonen starter
med indsamlinger af urter
og bær til fremstillingen.
Vil du være med til at udveksle
opskrifter, smage
smagsprøver, have socialt
samvær eller har du interesse
for nationaldrikken så
tilmeld dig senest søndag
d. 21. juni til formanden.
JAMMERBUGT
Formand: Jens Troldahl,
Østergade 28, 9690
Fjerritslev, tlf. 98212262,
e-mail: jens@troldahl.dk
MARIAGER FJORD
Formand: Søren Mathiasen,
Ålborgvej 40, 9560 Hadsund,
tlf. 98575096, e-mail:
Mathiasen-praest@privat.dk
MORSØ
Formand: Jens Peder Dalgaard,
Enghavevej 8, 7900 Nykøbing
Mors, tlf. 97725290,
e-mail: j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk
◗ Den første onsdag i hver
måned fra kl. 10 - 12 i
Sundhedscenter Limfjorden,
Strandparken 48, 2.
Nyk. M. inviterer vi til en
snak om Høreforeningen,
høreproblemer, hjælpemuligheder
eller andet vedr.
hørelsen.
REBILD
Formand: Helmuth Jørgensen,
Hjedsbækvej 473,
9541 Suldrup, tlf. 98653047
◗ Onsdag d. 24. juni, kl.
9.15 – ca. 18 inviterer
Phonak alle høreapparatsbrugere
til Jesperhus
Blomsterpark til foredrag
om de nyeste høresystemer.
Opsamling ved OK tanken
i Støvring. Arrangementet
er gratis for høreapparatbrugere.
Phonak betaler
entrebillet, dejlig buffet og
forfriskning. Teleslynge og
skrivetolk. Tilmelding efter
først til mølle princippet,
men senest fredag d. 12
juni til formanden el. på
tlf. 98370740 el. på mail
elfred@mail.dk. Arrangementet
er i samarbejde med
Aalborg lokalafdeling.
THISTED
Formand: Aase Jensen,
Nørregade 51, st. th.,
7700 Thisted,
tlf. 97921894 Fast mødested,
når andet ikke er
angivet: Aktivitetsstedet
HOPLA, Vestervigvej 112,
Bedsted.
VESTHIMMERLAND
Formand: Viggo Christensen,
V. Søvej 10, Skørbæk,
9240 Nibe, tlf. 98669272,
e-mail:
vb@christensen.tdcadsl.dk
AALBORG
Formand: Svend P. Kristensen,
Klitgårdsvej 1, 9240
Nibe, tlf. 98350325, e-mail:
s.p.kristensen@mail.dk.
◗ Onsdag d. 24. juni, kl.
9 – ca. 18 inviterer Phonak
alle høreapparatsbrugere
til Jesperhus Blomsterpark.
Lokalafdelingen har arrangeret
en bus fra Super Best
på Skalborg Bakke kl. 9 til
Jesperhus. Hvis nødvendigt
kører bussen over Støvring
og Års. Tilmelding til formanden
eller på
tlf. 20241928.
Høreforeningen –
Kontaktpersoner –
Klubber
Kontaktpersoner –
Menière og Tinnitus:
Har du akut behov for at
tale med en, der ved noget
om menière eller tinnitus,
kan du ringe til Høreforeningens
kontaktpersoner på 70
10 49 29. Du kan ringe hele
ugen, og vedkommende du
taler med har tavshedspligt.
Telefonen er gratis, og du
kommer i kontakt med en
person med kendskab til dit
område
Børns Forældre
Kontakt:
Kenneth Holmager, Terpsvej
12, 9440 Åbybro, tlf.
98243839, e-mail: holmager@mil.dk
REGION
MIDTJYLLAND
HB-medlemmer:
Jens Præstegård, Mejsevej
15, Øster Snede, 8723 Løsning,
tlf. 75893356, e-mail:
jkp11@os.dk
Sanne Lauridsen,
Engdraget 27A, 8381
Tilst, tlf. 86243345, e-mail:
aarhus@hoereforeningen.dk
Preben Fruelund, Æblerosevej
27, 8500 Grenaa,
tlf. 86300479 e-mail:
prebencooper@tiscali.dk
Bjarne Dueholm,
Mosevænget 5, 7330 Brande,
tlf. 97180530, mobiltlf.
23715130, e-mail:
Bjarne.Dueholm@email.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
HEDENSTED
Formand: Jens Præstegård,
Mejsevej 15, Øster Snede,
8723 Løsning,
tlf. 75893356,
e-mail: jkp11@os.dk
HERNING
Formand: Elisabeth Frølund
Kjærgaard, Fenrisvej 4, 7400
Herning, tlf. 97120478
HOLSTEBRO
Formand: Gunnar Kristensen.
Kobberupvej 95,
Mejrup, 7500 Holstebro,
tlf. 97428613, e-mail:
gunnar.kristensen@mvb.net
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Laden, Brogårdsvej
4 i Holstebro.
◗ Torsdag d. 20. august, kl.
11.30 afholdes sommerudflugt.
Vi kører i bus fra
Toftegade til Castberggård
(højskole for døve/hørehæmmede),
hvor vi drikker
kaffe og hører nærmere om
skolen. Derefter går turen
til Ejer Bavnehøj, Gammel
Ry og Himmelbjerget. Middag
kl. 18 på Pårup kro
bestående af kalvesteg og
romfromage. Drikkevarer
på egen regning. Pris kr.
250. Tilmelding til Petra på
tlf. 97422594 el. til Inga på
tlf. 97429120/40305602.
HORSENS
Formand: Thøger Jeppesen,
Vestervænget 7, Tvingstrup
8700 Horsens,
tlf. 75667116, e-mail:
thoger.jeppesen@mail.tele.dk
IKAST-BRANDE
Formand: Bjarne Dueholm
Mosevænget 5, 7330 Brande,
tlf. 97180530, e-mail:
bjarne.dueholm@email.dk

40
aktiviteter
&
adresser
LEMVIG
Formand: Annelise Lund Pedersen,
Toldbodgade 5, 2.,
7620 Lemvig, tlf. 97823399
◗ Tirsdag d. 23. juni, kl.
9.15 kører vi i bus til
Phonaks informationsdag
på Jesperhus Blomsterpark
med afgang fra Rema.
Turen er gratis for alle
medlemmer. Hjemkomst
sidst på dagen. Tilmelding
senest mandag d. 15. juni
til formanden.
NORDDJURS
Formand: Erling Jensen, Klibovænget
11, 8963 Auning,
tlf. 86484474,
e-mail: klibo@elromail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Kulturhuset
/pavillonen, Kærvej i Grenå.
ODDER
Formand: Pt. ingen.
◗ 4. september. Høredag.
Se annoncen i lokalavisen
RANDERS
Formand: Svend Aage
Busk, Mariagervej 1 A, 2.
th., 8900 Randers C, tlf.
86425244, træffes bedst
formiddag, e-mail: sv.aa.
busk@oncable.dk Fast mødested,
når andet ikke er
angivet: Sundhedscentreret,
Vestervold 4, 8900
Randers C. Derudover Caféen
Sundhedscentret, Vestervold,
8900 Randers C.
◗ D. 2. og 4. uge i måneden
om torsdagen fra kl. 15 til
18 har vi åben rådgivning
i Caféen. Dog ikke i juli
og august og ikke på helligdage.
RINGKØBING/SKJERN
Formand: Ole Matthesen,
Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing,
tlf. 97324652, e-mail:
olematthesen@webspeed.dk.
SAMSØ
Formand: Grethe Buhr,
Byvejen 21, Haarmark,
8305 Samsø, tlf. 86593267
SILKEBORG
Formand: Kirsten Jensen,
Marsvej 6, Gjessø 8600 Silkeborg,
tlf. 86820389,
e-mail:ki.jensen@fibermail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Frivilligcentret,
Vestergade 81 i Silkeborg.
◗ Den sidste tirsdag i hver
måned, kl. 17 – 18 har vi
rådgivning for ALLE med
høreproblemer.
SKANDERBORG
Formand: Preben Larsen,
Rugmarken 13, 8362 Hørning,
tlf. 86922669, mobil,
kun SMS: 20 79 19 39
e-mail: preben@larsen.dk
SKIVE
Formand: Stinne Andersen,
Lyngbakken 1, Sdr. Thise,
7870 Roslev, e-mail:
skive@hoereforeningendk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Aktivitetscentret,
Odgårdsvej 15 i
Skive.
STRUER
Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj
5, 7600 Struer
tlf. 97865210
◗ Tirsdag d. 2. juni, kl. 19
mødes vi på Solvang Thyholm,
hvor vi får besøg af
3 gange Hans. Vi har haft
dem i Thyholm kredsen
for nogle år siden, men vi
synes, at medlemmerne fra
Struer skal have mulighed
for at få samme oplevelse.
Bemærk venligst den ændrede
dato i vores lokale
blad. Se også annoncen i
Ugeavisen uge 22
SYDDJURS
Formand: Jan Arndt,
Strandvejen 5, 8400 Ebeltoft,
tlf. 86373809,
e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk
VIBORG
Formand: Inge Madsen,
Anemonevej 22, 8850 Bjerringbro,
tlf. 86688274 Lokalafdelingsarrangementer
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Oasen, Brogade
5 i Bjerringbro
Derudover
Café Hørelsen. Fast mødested
og tid: De Frivilliges Hus,
Vestrebrogade 1 i Viborg,
◗ Onsdag i lige uger kl.
15 – 17 og ulige uger kl.
19 – 21 er vi nogle personer,
der har de samme øre/høreproblemer
som dig, så vi
kender lidt til, hvordan du
har det. Vi kan ved snak og
forståelse måske hjælpe dig
til en bedre dagligdag. Vi
har kaffe på kanden, hvis
du kommer forbi.
ÅRHUS
Formand: Sanne Lauridsen,
Engdraget 27a, 8381 Tilst,
tlf. 86243345, e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Klostergade
37, 8000 Århus C
◗ Lørdag d. 22. august, kl.
14 – 16.30 mødes vi ved
p-pladsen på Viengevej
for at tage ud i naturen.
Vi skal kigge på fugle ved
Egå Engsø. Lisbeth er
vores fugleguide. Der er
bestilt tsk-tolk. Du skal selv
medbringe din eftermiddagskaffe.
Turen er gratis.
Tilmelding senest torsdag
d. 20. august til sekretær
Lisbeth Leich Thomsen på
tlf. 86223917 eller på mail
listh@hotmail.com
Høreforeningen –
Kontaktpersoner –
Klubber
Kontaktpersoner –
Menière og Tinnitus:
Har du akut behov for at
tale med en, der ved noget
om menière eller tinnitus,
kan du ringe til Høreforeningens
kontaktpersoner på 70
10 49 29. Du kan ringe hele
ugen, og vedkommende du
taler med har tavshedspligt.
Telefonen er gratis, og du
kommer i kontakt med en
person med kendskab til dit
område
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Vibeke Christensen,
Silkeborgvej 65, 8641
Sorring, tlf: 86957296,
mobil: 22927296,
e-mail: kathrinedal@os.dk
Kontakt: Nelly Thorsen,
Ydunsvej 5, 8981 Spentrup,
tlf. 86479400,
e-mail: thorsen1@mail.dk
Se hjemmesiden for aktiviteter.
Døvblevne
Klub 98-Vestjyden
Formand: Trine Gaarsdahl,
Engbjerg 144, 7400
Herning, SMS. 60224080,
e-mail: trine.benny@
tele2adsl.dk
Århus Døvblevne Klub Formand:
Bent Jensen, Sonnesgade
14, st. lejl. 15, 8000
Århus C, tlf: 28434584,
e-mail: bent-jensen@stofanet.dk
Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Klostergade
37, 2. sal, 8000
Århus C
◗ Søndag d. 9. august, kl.
12 tager klubben på udflugt
fra musikhuset til
vildmosen. Kaffe og brød i
bussen. Derefter rundvisning
med guide og MHS
– tolk. På hjemvejen kører
vi ind på en kro og får en 2
retters menu. Hjemkomst
kl. ca. 21. Pris kr. 350 pr.
person. Tilmelding senest
torsdag d. 30. juli.
UHA –
Unge hørehæmmedes
Aktivitetsklub i Århus
(men dækker hele Midtjylland)
Hjemmeside: http://www.
hoereforeningen.dk/uha
Formand: Merete Budde,
Ringkøbingvej 33 1.tv.,
8000 Århus C,
mobiltlf. 22 44 05 60,
e-mail:
uha@hoereforeningen.dk
REGION
SYDDANMARK
HB-medlemmer:
Boris Hemmingsen,
Kogtvejhøj 141, 5700 Svendborg,
e-mail: nata@webnetmail.dk
Kristian Hansen,
Kirkegade 16, 6623 Vorbasse,
tlf. 75333314, e-mail:
kristiankhansen@ hotmail.
com
Karl Erik Jensen, Hans
Jacobsvej 5, 6760 Ribe,
tlf. 75423851, e-mail:
karlerikjensen@gmail.com
Fritz Larsen, Møsvråvej 30,
6051 Almind, tlf. 75561804,
mobiltlf. 21767201,
e-mail: fl@pc.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
ASSENS
Formand: Lars Juul Sørensen,
Ny Adelgade 42A,
5610 Assens, tlf. 48412669,
e-mail:
lars.juul.sorensen@ofir.dk
AABENRAA
Formand: Elsebeth Hansen,
Lendemark 52, 6372 Bylderup-Bov,
tlf. 74762490,
e-mail:
lendemark@bbsyd.dk
BILLUND
Formand: Kristian Hansen,
Kirkegade 16, 6623 Vorbasse
tlf. 75333314, e-mail: kristiankhansen@
hotmail.com
SBJERG/FANØ
Formand: Karl Erik
Jensen,Hans Jacobs Vej 5,
6760Ribe, tlf. 75423851,
e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Fritidshuset,
Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.
◗ Onsdag d. 24. juni afholder
vi sommerudflugt til
Jesperhus Blomsterpark på
Mors. Tidspunktet oplyses
senere. Phonak og Esbjerg-
Fanø lokalafdeling inviterer
medlemmer + ledsager til
en skøn heldagsudflugt.
Gratis for entrébillet og
buffet. Bustransport kr.
100 pr. person. Gratis
for børn. Tilmelding senest
mandag d. 8. juni til
formanden el. til Torben
på tlf. 75101277(efter kl.
17.30) el. til Finn på tlf.
23258878(også efter 17.30).

aktiviteter
&
adresser
41
Yderligere oplysninger på
www.hoereforeningen.dk/
esbjerg
FREDERICIA
Formand: Pt.
ingen formand.
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Pensionistcentret,
Jyllandsgade 8 B i
Fredericia. Derudover
Fast mødetid og sted:
Center for høretab,
Mercurvænget 2 i Fredericia
FÅBORG-MIDTFYN
Formand: Poul Jørgensen,
Banevænget 25,5750 Ringe,
tlf. 62623963 e-mail:
poj@5750.dk
HADERSLEV
P.t ingen formand
KERTEMINDE
Formand: Ejner
Øbo,Blommehaven 3, 5350
Rynkeby,tlf. 65391548 ejbi@
dbmail.dk
KOLDING
Formand: Arne Jessen, Julivænget
6, 6000Kolding, tlf.
75518886, e-mail: arnesj@
stofanet.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
KUC, Ågade27 i Kolding.
LANGELAND
Formand: Herluf Lykkegaard,
Peløkkevej 84, 5900
Rudkøbing, tlf. 62513060,
e-mail: herluf@mail.dk
MIDDELFART
Formand: Aïda Regel Poulsen,
Lyøvænget 31, 5500
Middelfart, tlf./SMS:
51291167, bedst efter kl.
18. E-mail: middelfart@
hoereforeningen.dk Fast
mødested, når andet ikke
er angivet: Sognegården v.
Middelfart Kirke, Algade 7,
Middelfart.
NYBORG
Formand: Anna Bettina
Hansen, Gl. Vindingevej
332, 5800 Nyborg, tlf.
65302090, e-mail: nyborg@
hoereforeningen.dk
ODENSE
Formand: Hanne Nielsen,
tlf. 25145686, e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk
Sekretær Lene Irsberg,
tlf. 64473115
Begge træffes bedst efter
kl.17
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Bolbro Ældrecenter,
Stadionvej
50, 5200 Odense
◗ Lørdag d. 13. juni, kl.
8.15 – ca. 18 afholdes sommerudflugt
med afgang fra
Dannebrogsgade, Odense.
Vi kører til Castberggård
i Hedensted, hvor vi efter
rundvisning spiser middag.
Derefter besøger vi Bindeballe
Købmandsgård og
kører derfra til Randbøldal
kro, hvor vi drikker kaffe.
Tilmelding senest fredag d.
5. juni til formanden eller
sekretæren.
SVENDBORG
Formand: Ellen Marie Rosengren,
Tvedhaven 115,
5700 Svendborg,
tlf. 62216375
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Skallen,
Møllergade 99 i Svendborg
SØNDERBORG
Formand: H. Harry Sønnichsen,
Østerkobbel
36, 6400 Sønderborg,
tlf. 74423037, mobiltlf.
40826919, e-mail: harry@
stofanet.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Aktivitetshuset Alléen.
◗ Torsdag d. 11. juni, kl.
7.45 er der afgang fra Alléen
til lokalafdelingens
udflugt til Ærø. Vi spiser
middag på ”Det lille Hotel”
i Ærøskøbing. Drikkevarer
er ikke inkl. Der vil være lokalguide
under hele opholdet.
Afg. fra Søby kl. 15.30.
Kaffe m. lagkagesnitte på
færgen. Max 50 deltagere.
Pris for medlemmer kr.
200. Fristen for tilmelding
var lørdag d. 23. maj.
◗ Lørdag d. 13. juni, kl. 13
på Alléen er der lotto med
de gode gevinster.
◗ Lørdag d. 27. juni, kl. 13
på Alléen er der lotto med
de gode gevinster. Vi siger
samtidig god sommer og
på gensyn.
◗ Lørdag d. 8. august, kl. 13
på Alléen er der lotto med
de gode gevinster.
◗ Torsdag d. 13. august, kl.
10 tager lokalafdelingen på
udflugt til Vestkysten. Vi
kører til Rudbøl og Højer
Sluse og spiser middag på
Højkroen i Sdr. Sejerslev.
Drikkevarer er ikke inklusive.
Kaffe og lagkage på
Den Gamle kro i Gråsten.
Max 50 deltagere efter først
til mølle princippet. Pris
for medlemmer kr. 150.
Tilmelding og betaling
senest lørdag d. 27. juni til
formanden.
◗ Lørdag d. 22. august, kl.
13 på Alléen er der lotto
med de gode gevinster.
◗ Lørdag d. 29. august, kl.
13 på Alléen er der lotto
med de gode gevinster.
TØNDER
P.t. ingen formand.
VARDE
Formand: Søren Peder Sørensen,
Langhedevej 12,
6800 Varde, tlf. 75261006
Fast mødested, når andet
ikke er nævnt: Medborgerhuset,
Storegade 57, 1. sal,
6800 Varde
VEJEN
Formand: Lars Bang Jeppesen,
Kongeåvej 28, Skibelund,
6600 Vejen, tlf.
75362201, fax. 75362205,
e-mail:
mette@bangjeppesen.dk
VEJLE
Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej
30, 6051 Almind, tlf.
75561804, e-mail: fl@pc.dk
Fast mødested, når andet
ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter,
Kirkegade 11
(gennem porten) eller indgang
fra Grønnegade 7,
Vejle Derudover
Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter,
Kirkegade 11
(gennem porten) eller indgang
fra Grønnegade 7, Vejle
Åbningstid: Onsdag i den
første ulige uge i hver må-
ned fra kl. 16.00 til 18.00.
Sæson: Forår fra jan.-maj
og efterår fra sept.-dec. Cafevært:
Annelise Madsen og
Johnna Kyed. HyggeCafé,
hvor berørte af
Menière, tinnitus eller andre
høreproblemer kan komme
og få en snak. I øvrigt er alle
interesserede velkomne.
ÆRØ
Formand: Susan Kromann,
Enighedsstræde 2,
5960 Marstal,
mobil.tlf. 40258477, e-mail:
susankromann@tdcadsl.dk
Høreforeningen –
kontaktpersoner og
klubber:
Kontaktpersoner –
Menière og Tinnitus:
Har du akut behov for at
tale med en, der ved noget
om menière eller tinnitus,
kan du ringe til Høreforeningens
kontaktpersoner på 70
10 49 29. Du kan ringe hele
ugen, og vedkommende du
taler med har tavshedspligt.
Telefonen er gratis, og du
kommer i kontakt med en
person med kendskab til dit
område
Døvblevne
MHSklubben
Kontakt: Mette Bang
Jeppesen, Kongeåvej 28,
6000 Vejen, tlf./ teksttlf.
75362201, Fax 75362205,
e-mail: mette@bangjeppesen.dk
MHS-klubben Fredericia
Formand: Kirsten Brandt,
Annavej 29, 7000 Fredericia,
SMS: 26689124, e-mail:
k@brandt.tele.dk
Hørehæmmede Børns
Forældre
HBF-Klubben Sydvest
Kontaktperson: Lars Bjørnhardt,
Torvegade 126, 6700
Esbjerg, tlf. 75134999,
Mobil. 20264999, e-mail:
bjornhardt@email.dk
HBFklubben Sydøst Kontaktperson:
Unni Bjertnæs Maegaard,
Kongshøj Allé 61, 5300
Kerteminde, tlf. 65324733,
e-mail: unni@maegaard.dk
REGION
HOVEDSTADEN
HB-medlemmer:
Judith Hansen, Lundeparken
7, st. mf., 3600 Frederikssund,
tlf. 60470235, e-mail:
hansenju@webspeed. dk
Bolette Østberg, Madvigs
Allé 13, 2.th. 1829 Frederiksberg
C., tlf. 33310762,
e-mail: bolette@ofir.dk
Jan Krogsaa, Boeslundevej
2, 1.sal 2700 Brønshøj,
tlf. 39661551, mobil/SMS.
20887209, e-mail: krogsaa@gmail.com
Lisbeth Persson,
Midgårdsvej 51, 3700
Rønne, tlf. 56955664
Høreforeningen
Lokalafdelinger
ALBERTSLUND
Formand: Anna Vita Ross,
Lundebjerg 58C, 1.
2740 Skovlunde, tlf.
51894372. e-mail: albertslund@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Frivilligt
Centret, Bygangen 25, 1.
sal, Albertslund
◗ Den 2. onsdag i hver måned
mellem kl. 19 – 21 har
vi ÅBENT HUS m. bl.a. HØ-
RESNAK, hvor du kan blive
informeret om alt vedr. høreproblemer,
høreapparater,
hjælpemidler, øresygdomme,
m.m. Dette er også træffetid
og -sted til formanden.
Har du gode ideer, som
andre kan have glæde af, så
lad os høre om dem under
hyggelige og uformelle forhold.
Vi serverer kaffe og te.
Der er mulighed for at købe
øl og vand.
ALLERØD
Formand: Lonneke Nørrung,
Pinievangen 23, 3450

42
aktiviteter
&
adresser
Allerød, SMS: 40112201,
email: lonneke@it.dk Fast
mødested, når andet ikke
er angivet: Pensionisthuset,
Skovensvej 6 i Allerød
BALLERUP
Formand: Jørn Christensen,
Baltorpvej 70, 2750 Ballerup,
tlf. 60710874, e-mail:
ballerup@hoereforeningen.
dk Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Ballerup
Præstegård, Præstevænget 2
A i Ballerup
BORNHOLM
Formand: Helene Svendsen,
Mejsevangen 5, 3700 Rønne,
tlf. 56950691. e-mail:
helene@svendsen.mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sagahuset,
Sagavej 1 i Rønne.
◗ Lørdag d. 13. juni, afholder
hjernesagen igen den
årlige tur til Joboland, hvor
Høreforeningen kan deltage.
Afgang med bus kl. 9.30
fra Tejn, kl. 9.40 fra Allinge,
kl. 10 Rønne, kl. 10.20 fra
Åkirkeby og kl. 10.40 fra
Nexø. De der kører i egen
bil skal være i Joboland
kl. ca. 11. Foreningen er
vært ved indgang samt
kaffe/te og kage. Bring selv
madpakke el. køb i haven.
Tilmelding senest mandag
d. 1. juni til formaden el. på
tlf. 56498317/56952080.
BRØNDBY
Formand: Rita Hørdam
Petersen, Højkær 39, 6.
th., 2605 Brøndby, tlf.
36755411, e-mail: broendby@
hoereforeningen. dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Kulturhuset
Kilden, Nygårds Plads 31 i
Brøndby.
EGEDAL
Formand: Pt.
ingen formand.
FREDERIKSBERG
Formand: Bolette Østberg,
Madvigs Allé 13, 2. th.,
1829 Frederiksberg C, tlf.
33310762, e-mail: frederiksberg@
hoereforeningen.dk
◗ Onsdag d. 19. august,
kl. 17 – 19 i café Kram,
Diakonissestiftelsen, Peter
Bangs vej 1, indgang G, Frederiksberg
kommer Søren
Dalmark, landsformanden
i Høreforeningen, for at
fortælle om hvad god høreomsorg
er i dagens Danmark.
Bagefter byder vi på
en bid brød, og der vil være
mulighed for at få en snak
med bestyrelsen bl.a. om
det kommende landsmøde.
Tilmelding senest tirsdag d.
11. august.
FREDERIKSSUND
Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej6,
3600 Frederikssund,
tlf. 47315504, e-mail:
ole.thing@mail.dk
◗ Onsdag d. 10. juni, kl. 19
– 21 i Elværket ved kirken 1,
Frederikssund inviterer vi
alle med Høretab, Ménière
og tinnitus til en snak om
høreproblemer. Hvis du
er ny høreapparatbruger,
kan vi guide dig mht. hjælpemidler,
pasning af dit
høreapparat og hjælp til
at sætte slanger på. Der vil
ligge materiale om Høreforeningens
mange tilbud til
dig, og vi byder på kaffe/te
samt en småkage.
FURESØ
Pt. ingen formand.
GENTOFTE
Formand: Grethe Boisen,
Ordrup Jagtvej 40 B, st. th.,
2920 Charlottenlund, tlf.
39641967, mobiltlf. SMS
27633401
GLADSAXE
Formand: John Agerholm,
Rolf Krakes Allé 23, 2860
Søborg, tlf. 39562265,
email: jagerholm@webspeed.dk
Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Forebyggelsescentret,
Søborg
Hovedgade 200 i Gladsaxe.
GLOSTRUP
Formand: Asta Holm, Diget
39, 1. tv., 2600 Glostrup,
tlf. 6043 1271, e-mail: glostrup@hoereforeningen.
dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Aktivitetscentret,
Sydvestvej 12 i Glostrup
◗ Den første tirsdag i hver
måned fra kl. 10 – 12 træffes
bestyrelsen i Aktivitetscentret.
Har du spørgsmål
om høreapparater, hjælpemidler,
tilskud mm. oplyser
vi om muligheder og regler.
Du kan også udveksle
erfaringer med andre ligestillede.
◗ Obs! Vi holder ferie i juli
og august. Bestyrelsen ønsker
alle en god sommer og
på gensyn i september. Næste
rådgivningsdag bliver
tirsdag d. 1. september.
GRIBSKOV
Formand: Birgitte Thorsmøll,
Birkevang 223, 3250
Gilleleje, tlf. 48355528,
email: thorsmol@mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Frivilligcenteret,
Holtvej 8 i Græsted.
HALSNÆS
Formand: Finn Østervig
Christiansen, Hillerødvej
102, 3300 Frederiksværk,
mobiltlf.23449656, e-mail:
elmhillfinn@post.tele.dk
HELSINGØR
Formand: Hans Lind-
Madsen, Mølledammen
7 J, 2980 Kokkedal, tlf.
49193976, e-mail: helsingoer@
hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Fællessalen
i Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør
◗ Lørdag d. 20. juni, kl. 9 –
18 tager vi fra Svingelport
busholdeplads til frokost i
Holbæk og derefter videre
til rundvisning i Andelslandsbyen
Nyvang. Vi
afslutter turen med kaffe/
te og kage. Pris kr. 75 for
medlemmer og kr. 150 for
ikke medlemmer. Tilmelding
senest torsdag d. 11.
juni. på tlf. 27357510.
HERLEV
Formand: Villy Nielsen,
Godstedvej 12,
2730 Herlev, tlf. 44944123,
e-mail: villy.m.nielsen@
mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sognehuset,
Herlev Bygade 38B, 1. (elevator)
HILLERØD
Formand: Linda Østergaard
Fredskovhellet 49 st.th.,
3400 Hillerød, tlf.
48268727, e-mail: hilleroed@hoereforeningen.dk
HVIDOVRE
Formand: Niels Jensen-
Stroch, Brostykkevej
24, 2650 Hvidovre, tlf.
36785106, e-mail: hvidovre
@hoereforeningen.dk
HØJE-TAASTRUP
Formand: Bent Wilsen,
Rødkælkevej 23, 2630
Taastrup, tlf. 43522516,
email:wilsen@mail.dk
Fast
mødested, når andet ikke
er angivet: Medborgerhuset,
Taastrup Hovedgade 71
i Taastrup
Derudover
Hørerådgivningen Træningscentret,
Espens Vænge
44 i Tåstrup Hver 2. mandag
i hver måned fra kl.
10 – 12, er Emma Jøhl og
bestyrelsen klar med høreomsorg
og rådgivning. Her
kan du få dit høreapparat
renset og skiftet slanger og
få gode råd om nyanskaffelser
og om brugen, regler
og tilskud.
HØRSHOLM
Pt. ingen formand
ISHØJ
Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen
25, 2635 Ishøj,
tlf. 43535658, mobil.
23240158, e-mail: ishoej@
hoereforeningen.dk
KØBENHAVN
Formand: Eva Baunsgaard,
Glentemosen 22, 2.tv, 2605
Brøndby, tlf. 43451218 Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Sankt Knuds Vej 36,
1. sal, 1903 Frederiksberg
C, tlf./fax 33247547, e-mail:
LBH.KK@mail.dk , Telefon
og ekspeditionstid: Mandag
til torsdag, mell. Kl. 10-
12. Udenfor kontortid modtager
tlf.-svarer besked.
◗ Lørdag d. 13. juni, kl.
10.45 mødes vi på Klampenborg
station for at tage
på gammeldags skovtur i
dyrehaven. Der vil være en
times hestevognskørsel. Du
skal selv bringe picnickurv
og drikkevarer, samt et
tæppe til at sidde på. Max
24 deltagere. Pris kr. 50 for
medlemmer og kr. 100 for
ikke medlemmer. Tilmelding
og betaling var senest
torsdag d. 28. maj.
◗ Mandag d. 15. juni holder
kontoret lukket.
LYNGBY-TÅRBÆK
Formand: Kirsten Vikelsøe,
Hasselvej 69, 2830 Virum,
tlf. 22970252, e-mail:
k.vikelsoe@fasttvnet.dk Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Sognegården, Stades
Krog 9, 2800 Kgs.
Lyngby.
RUDERSDAL
Formand: Curt Carlsen,
Nørrevang 55, 1.th, 3460
Birkerød, tlf. 48192525,
mobil 61795169,
e-mail:
curtcarlsen@yahoo.dk
RØDOVRE
Formand: Knud Poulsen,
Valhøjs Allé 79, 5. th., 2610
Rødovre, tlf. 36414471,
e-mail: rkpo@webspeed.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Ørbygård,
Medelbyvej 6, lokale U208,
Rødovre.
◗ Onsdag d. 17. juni, kl.
10 – 17 afholdes handikapdag
i Rødovre Centrum på
festpladsen. Husk Rødovre
lokalafdeling deltager med
en stand. Bus 6a, 123, 132
og 15 kører fra Ørbygård til
Rødovre Centrum.
◗ Torsdag d. 10. september,
kl. 18.30 – 21.30 afholdes
foredrag af Fouzia Awala
fra Somalia, som vil for-

aktiviteter
&
adresser
43
Torsdagsklubben
En klub for alle med interesse
for Mund- og
Håndsystemetsamt visuel
kommunikation(støttetegn
m.m.) Formand: Karin Sørup
Rasmussen, Ruten 173,
1. dør 4, 2700 Brønshøj, tlf.
38817485, (helst aften),
SMS. 61466530, e-mail:
karinsrasmussen@hotmail.
com Kontaktperson: Lisbeth
Strange Johansen, Ringtoften
51, st.tv., 2740 Skovlunde,
SMS: 21247903, e-mail:
lsjoh@mail.dk Fast mødested,
når andet ikke er angitælle
om sit møde med den
danske kultur. Vi glæder os
til at se jer igen efter endt
sommerferie.
Derudover Hørerådgivningen
Cafébiblioteket Milestedet,
Nørrekær 8 i Rødovre
TIRSDAG i ULIGE UGER fra
kl. 11 – 12, Få rådgivning af
frivillige med egne erfaringer
og viden om høreproblemer.
Der gives oplysninger om
mulighed for at søge hjælp
hos ørelæge, tale- og høreinstitut,
samt evt. til kommunen.
Kontaktperson: Lokalafdelings
formanden.
TÅRNBY
Formand: Liselotte Nielsen,
Hørby Allé 8, 2770 Kastrup,
tlf. 32509061, e-mail: hh@
nielsen.mail.dk
VALLENSBÆK
Formand: Hanne Jespersen,
Tandrupvej 7, 2665 Vallensbæk
Strand, tlf.43734265,
e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk
◗ Torsdag den 11. juni kl.
19. Kom og mød Høreforeningens
Ane Schneidermann
fortælle om
netværksgrupper og få
andres gode erfaringer med
netværskgrupperne. Alle er
velkomne på Korsagergård,
Vejlegårdsvej i Vallensbæk.
Ring 61 38 54 94 eller mail
til formanden et par dage
før, hvis du har brug for
transport.
Høreforeningen
– Klubber –
Kontaktpersoner
Kontaktpersoner –
Menière og Tinnitus:
Har du akut behov for at
tale med en, der ved noget
om menière eller tinnitus,
kan du ringe til Høreforeningens
kontaktpersoner på 70
10 49 29. Du kan ringe hele
ugen, og vedkommende du
taler med har tavshedspligt.
Telefonen er gratis, og du
kommer i kontakt med en
person med kendskab til dit
område
FILMKLUBBEN
Fredage kl. 14.30 – 17.30 på
Skt. Knudsvej 36, 1., 1903
Frederiksberg. Kontaktperson:
Arne Blessing, Jernbane
Allé 16, st. th., 2720 Vanløse,
tlf. 38790150, SMS.
24262033
Døvblevne
Klub Hellerupperne
Formand: Peter Lundh, Hellerupvej
4, 3. th., 2900 Hellerup,
e-mail: peter_ lundh@
webspeed.dk Klubbens formål
er at samle døvblevne
og svært hørehæmmede
samt pårørende i alle aldre
til samvær med ligestillede.
Har du lyst til at indgå i det
sociale samvær, er du velkommen
i vor klub – kontakt
venligst bestyrelsen. Et
minimum af kendskab til
tegn-støttetkommunikation
(TSK) er påkrævet.
Klub Beethoven
Formand: Niels Garboe,
Hyrdevej 8, 3060 Espergærde,
tlf. 27357510, fax.
32120615 e-mail: niels@garboe.eu
Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret,
Skansevej 2D, 3400 Hillerød
◗ Tirsdag d. 15. september,
kl. 19 – 22 i lokale 309
mødes vi til en ny omgang
TSK. Vi håber i får en god
sommerferie. Vi mødes til
skovturen. Venlig hilsen bestyrelsen.
Niels Garboe.
HOLBÆK
Formand: Karl Dirksen,
Hørhaven 13, 4300 Holbæk,
tlf. 59440023, e-mail: holbaek@
hoereforeningen. dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Elisabethcentret,
Carl Reffsvej 2 – 4
i Holbæk.
◗ Lørdag d. 13. juni, kl. 10 –
14 afholdes Holbæks årlige
sundhedsdag. Lokalafdelingen
er naturligvis deltavet:
Frankrigsgade 4, 2300
Kbh. S. Møde i ulige uger
torsdag kl. 18.30 – 21.30,
hvis ikke andet er angivet.
◗ Torsdag d. 4. juni, kl.
18.30 – 21.30 holder vi hyggeaften
før sommerferien.
◗ Lørdag d. 8. august, kl.
13 afholder vi skovtur til
restaurant Lottenborg. Pris
kr. 90 pr. medlem. Seneste
betalingsdag er torsdag d.
4. juni. Bestyrelsen ønsker
alle en god sommerferie.
Vi mødes igen den 10. september.
Club 88
(for hørehæmmede
i den erhvervsaktive alder).
Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade
6, 4. tv., 1732 Kbh.
V, tlf. 33228314, e-mail: inge-lise.blixt@abbisp.
dk og
Kirsten Sørensen, Store
Møllevej 20, 1. tv., 2300
Kbh. S, tlf. 32577853. Fast
mødested, når andet ikke
er angivet: Sankt Knuds Vej
36, 1,
kl. 19.00, tirsdag i lige uger,
hvis ikke andet er oplyst.
◗ Tirsdag d. 2. juni, kl. 19
kommer Bent Rye Nilson,
dyrenes røntgenfotograf, og
viser diasshow fra dyrenes
verden.
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Ulrik Sørbye Friis,
Stærevej 7, 2970 Hørsholm,
tlf. 45761904, e-mail: usf@
hbf-kbh.dk
◗ Lørdag d. 13. juni og
søndag d. 14. juni, kl. ca.
12 afholdes årets HBF ungdoms-weekend
på Dragør
Fortet. Vil du gerne møde
andre unge i alderen 13 –
17 år med høreapparat så
skynd dig at melde dig til.
Der vil være hygge og sjove
aktiviteter. Arrangementet
koster kun 100 kr. Yderligere
information kan fås hos
Flemming Brasen på mail
fc.brasen@vip.cybercity.dk
el. hos Torben Pedersen,
toas@hvidovrenettet.dk
el. hos Kirsten Lundgaard,
lundgaard@stavnsholt.com
REGION
SJÆLLAND
HB-medlemmer:
Karl Dirksen, Hørhaven
13, 4300 Holbæk, tlf.
59440023, e-mail: kalinga@
mail.tele.dk
Svend Stennicke
Larsen, Lyngevej 34,
Ny Fløng, 2640 Hedehusene,
tlf. 46560307, fax.
46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk
Lars Bo Ammitzbøll,
Reedtzholmvej
49, 4700 Næstved,
tlf. 55440956,
e-mail: lba@post9.tele.dk
Ib Petersen,
Blåbærvej 14, 4735 Mern,
mobil: 40 86 74 82 e-mail:
taxaib@mail.tele.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
FAXE
Formand: Jørgen Solmose,
Ådalen 9, 4690 Haslev, tlf.
56315064, e-mail: gjsolmose@stofanet.dk
GREVE
Formand: Marianne
Carlsen, Bakkeager 6, 2670
Greve, mobil. 21666149,
e-mail: marianne@juul.
mail.dk
GULDBORGSUND
Formand: Leila Pedersen,
Nykøbingvej 142, Radsted,
4990 Sakskøbing,
tlf. 53890588
ger med en stand, som er
bemandet med medlemmer
med indgående erfaring fra
de fleste lidelser inden for
øre/høreproblemer. Også
tilsagn fra udvalget for
hørehæmmedes børns forældre
om deltagelse. Dette
bliver det sidste program
inden sommerferien.
KØGE
Formand: Carit Andergren,
Overdrevsvejen 86, Lellinge
4600 Køge, tlf. 56821527,
e-mail:carit@ny-post.dk
Fastmødested, når andet
ikke er angivet: Teaterbygningen,
Bag Haverne 1 i
Køge
◗ Lørdag d. 1. august, kl. ca.
9 afholdes udflugt til Middelgrundsfort.
S-tog (for
egen regning) til Østerport.
Vi skal spadsere til Langeliniekajen,
på sejltur til fortet
og på rundflyvning med
helikopter. Rundvisning 1
time. Frokost (drikkevarer
ikke inkl.). Varm trøje, kun
10 grader. Pris kr. 500 for
medlemmer og kr. 850 for
ikke medlemmer. Uden
helikopter henholdsvis kr.
150 og kr. 375. Begrænset
antal. Tilmelding hurtigt
og senest onsdag d. 1. juli
til formanden.
LOLLAND
Formand: Henning Johansen,
Reimersgade 1, 4900
Nakskov, tlf. 54951501, fax.
54951511, e-mail: hen.johansen@
gmail.com
◗ Onsdag d. 10. juni, kl.
12.30 – ca. 21 tager vi på
sommerudflugt til Møns
Klint. Vi mødes ved Busmadsen
og slutter ved
Maribo Station kl. 13.30.
Spisning i Maribo kl. 18.30.
Pris for turen inkl. adgang
til geocenter Møn kr. 250.
Der vil være sædvanlig
eftermiddagskaffe. Tilmelding
senest lørdag d. 6. juni
på tlf. 54922880 (ml. kl.
17-19).
NÆSTVED
Formand: Lars Bo Ammitzbøll,
Reedtzholmvej

44
aktiviteter
&
adresser
49, 4700 Næstved,
tlf. 55440956,
e-mail: lba@post9.tele.dk
ODSHERRED
Formand: Kirsten Terp
Hansen, Bispevej 30, 4500
Odsherred, tlf. 59912350
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Pakhuset i
Nykøbing Sjælland.
◗ Mandag i lige uger fra kl.
10 – 12 kan du træffe bestyrelsen
og få gode råd og
vejledning i patientskontoret
på 1. sal i sundhedscentret,
Nykøbing Sj.
◗ Obs! Husk tilmelding til
vores forlængede weekends
tur til Sønderjylland i dagene
18. – 20. september.
Nærmere oplysning og
tilmelding senest tirsdag d.
30. juni hos formanden.
RINGSTED
Formand: Kurt Christensen
Vilhelm Andersensvej 20,
1. tv., 4100 Ringsted, tlf.
57611141, Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Sognegården, Klostervænget
2 A, Ringsted
ROSKILDE
Formand: Svend Stennicke
Larsen, Lyngevej 34,
Ny Fløng, 2640 Hedehusene,
tlf. 46560307,
fax. 46560337, e-mail:
stennick@post5.tele.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sct. Maria
Park, Frederiksborgvej 2 i
Roskilde.
◗ Lørdag d. 29. august,
kl. 10 – 14 på Hestetorvet
afholdes Sundhedsdag i
Roskilde. Vi giver råd og
vejledning samt information
om foreningens arbejde
i kommunen i vores stand.
Roskilde Hørecenter, som
vi samarbejder med, vil
også være til stede. Få yderligere
oplysninger hos Gitte
på tlf. 26290910 eller på
mail: hartvig-1@wespeed.
dk eller hos formanden.
◗ Lørdag d. 5. september,
kl. 8.30 – ca. 18 afholder
vi sommerudflugt til bl.a.
Hindsgavl Slotspark. Nærmere
oplysninger kan læses
i vores nye program, som
i vil modtage i midten af
juni og ligeledes på vores
hjemmeside. Tilmelding
senest søndag d. 30. august
til Gitte(kig under arrangementet
d. 29. august) eller
til formanden.
SLAGELSE
Formand: Agnes Munkhøj
Nielsen, Kildevænget 4,
4200 Slagelse,
tlf. 98143045, e-mail:
flemagnes@stofanet.dk
SOLRØD
Konstitueret formand: Britt
Nissen, Boghvedemarken
58, 2680 Solrød, mobil.
Kun SMS e-mail: solroed@
hoereforeningen. dk
SORØ
Formand: Finn Grønholt,
Søndergade 25, 2. tv., 4180
Sorø, tlf. 57820620 Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Kaarsbergcentret,
Dr. Kaarsbergvej 3 i Sorø
STEVNS
Formand: Eva Nielsen, Storedalsvej
3, Tommestrup,
4660 St. Heddinge,
tlf. 56502063, e-mail:
klinthytten@mail.dk
VORDINGBORG
Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget
4, Nyråd, 4760
Vordingborg. tlf. 55372186,
e-mail: jejoe@nyraad.net
Høreforeningen –
Kontaktpersoner –
Klubber
Kontaktpersoner –
Menière og Tinnitus:
Har du akut behov for at
tale med en, der ved noget
om menière eller tinnitus,
kan du ringe til Høreforeningens
kontaktpersoner
på 70 10 49 29. Du kan
ringe hele ugen, og vedkommende
du taler med har
tavshedspligt. Telefonen er
gratis, og du kommer i kontakt
med en person med
kendskab til dit område
Døvblevne
Kontakt: Jørgen Føhns,
Boholtevej 15, 2.tv., 4600
Køge, teksttlf. 56654386,
e-mail: foehnsebasse@mail.
tele.dk
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Helle Larsen,
Fredensvej 7, 4200 Slagelse,
tlf. 58267175, e-mail: pelle@larsen.mail.
Høreforeningens udvalg
Arbejdsmarkedsudvalg:
Formand: Camilla Rasmussen.
Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk
Døvblevneudvalget:
Formand: Trine Gaarsdahl.
Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk
Støj- og Forebyggelsesudvalget:
Formand: Judith Hansen.
Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk
Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget:
Formand: Bjarne Dueholm.
Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk
Hørehæmmede Børns Forældreudvalg:
Formand: Helle Larsen.
Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk
Kursusudvalget:
Formand Karl Dirksen.
Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk
Menièreudvalget:
Formand: Renate Kauschwitz.
Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk
Tinnitusudvalget:
Formand: Frode Larsen.
Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk
Ungdomsudvalget:
Formand: Ninna Engelbrecht.
Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk
Høreudvalget:
Formand: Bruno Jensen.
Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk
Cochlear Implant-udvalget:
Formand: Thomas Rasmussen.
Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk
Brugerkontaktudvalget:
Formand: Inge-Lise Blixt.
brugerkontaktudvalg@hoereforeningen.dk

aktiviteter
&
adresser
45
Gudstjenester (juni-august)
Øst for Storebælt
København – søndag den 7. juni,
(Trinitatis) kl. 14, Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København
K. Peter Hansen. Kaffe efter gudstjenesten. Transport: henv. t. Sct. Andreas
sogns kirkekontor, Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18),
e-mail: sctandreas.sogn@km.dk
Kokkedal – søndag den 14. juni,
(2. sø. e. Trinitatis) kl. 14.00, Egedal Kirke, Egedalsvej 3, 2980 Kokkedal.
Peter Hansen. Kaffe efter gudstjenesten. Transport: henv. til Karlebo
Sogns Kirkekontor, Rantzausvej 2, 2990 Nivå, Tlf. 49 14 55 84 (ma-fre
9.00-13.00, to +16.00-18.00) Fax 49149272, e-mail: karlebo.sogn@km.dk
Peter Hansen har ferie i dagene 15. – 21. juni.
København – søndag den 5. juli,
(4. sø. e. Trinitatis) kl. 14
Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København K. Peter Hansen
Kaffe efter gudstjenesten.Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor,
Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18),
e-mail: sctandreas.sogn@km.dk
Dalby – søndag den 19. juli.
(6. søndag efter trinitatis) kl. 14.00. Dalby kirke.
kaffe efter gudstjenesten.Peter Hansen . transport: henv. t. sognepræst
Kim Tesdorph Vinberg, tlf. 56 39 80 17, e-mail: kvi@km.dk
København – søndag den 2. august.
(8. sø. e. Trinitatis) kl. 14. Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148,
1123 København K. Peter Hansen. Kaffe efter gudstjenesten.
Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor, Tlf. 33 37 65 40
(ma-lø 10-12, to +17-18), e-mail: sctandreas.sogn@km.dk
Peter Hansen har ferie i dagene 03. – 26. august.
Vest for Storebælt
Fredericia – mandag, den 1. juni 2009
kl. 10:00 på Kastellet i Fredericia, 2. pinsedag – Friluftsgudstjeneste
(Indgang ved Dronningensgade 118, 7000 Fredericia), Tekstning, teleslynge,
trykt prædiken. Prædikanter: Elin Skoven, Kirsten Nielsen, Ole
Engberg og Eva Jerg. Fælles gudstjeneste for alle sogne i Fredericia provsti.
Sandwich og kage kan købes – gratis kirkekaffe!
Tilmelding til gratis transport, tlf. 75 95 40 24 eller fax: 65 92 30 64 eller
e-post :oen@km.dk eller SMS: 29 66 06 50
Revninge – søndag, den 1. juni 2009
kl. 10:00 i Revninge kirke, (Revninge Bygade 115, 5350 Rynkeby), Teleslynge,
TSK-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet Kommunikation). Prædikant:
Kontaktpræst Jørgen R. Frey. Tilmelding til kirkebil, tlf. 65 39 10
98 eller e-post: jrf@km.dk.
Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af kontaktpræst Jørgen R. Frey
Skærbæk – søndag, den 7. juni 2009
kl. 10:00 i Skærbæk kirke (Kirkevej, 6780 Skærbæk), Tekstning, teleslynge,
trykt prædiken.
Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. Gudstjeneste i samarbejde
med kontaktpræst Simon Talbo Linneberg Stubkjær.
Frokost efter gudstjenesten i præstegården, Storegade 28, 6780 Skærbæk
(35 kroner). Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 74 75 12 58 eller
fax. 65 92 30 64 eller e-post: sts@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.
Ikast -søndag, den 14. juni 2009
kl. 10:00 i Ikast kirke (Kirkegade 3, 7430 Ikast). Tekstning, teleslynge,
trykt prædiken. Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. Gudstjeneste
i samarbejde med sognepræst Kai Bohsen og Høreforeningen
Ikast-Brande Lokalafdeling.
Frokost efter gudstjenesten i Kirkecentret, Rådhusstræde 1, 7430 Ikast
(35 kroner).
Tørring – søndag, den 21. juni 2009
kl. 10:30 i Tørring kirke, (Gjelleroddevej, 7620 Lemvig). Tekstning, teleslynge,
trykt prædiken.
Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. Gudstjeneste i samarbejde
med kontaktpræst Iben Tolstrup.
Frokost efter gudstjenesten i teltet foran kirken (35 kroner). Tilmelding
til frokost og gratis transport, tlf. 97 83 61 29 eller fax. 65 92 30 64 eller
e-post: ito@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.
Espe – søndag, den 2. august 2009
kl. 10:00 i Espe kirke (Kirkegade, Espe, 5750 Ringe). Teleslynge, TSKtolket
gudstjeneste (Tegnstøttet Kommunikation). TSK-tolke: Lis Holme
og Anne-Marie Bendtsen, KC-Århus. Prædikant: Sognepræst Sigrid
Hougaard. Kaffe i våbenhuset efter gudstjenesten. Hørevenlig gudstjeneste
arrangeret af Sognepræst Sigrid Hougaard og menighedsrådet.
Urlev -søndag, den 23. august 2009
kl. 09:00 i Urlev kirke (Urlev Kirkevej, 8722 Hedensted), Tekstning,
teleslynge, trykt prædiken.
Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. Kaffe for alle efter
gudstjenesten på Castberggård, Østerskovvej 1, 8722 Hedensted
(20 kroner).
Tilmelding til kaffe og gratis transport, tlf. 75 68 79 00 eller teksttlf.
76 58 73 33 eller fax. 75 68 77 99 eller e-post: admin@cbg.dk eller
SMS: 29 66 06 50. Gudstjeneste i forb. m. kursus på Castberggård

46
Høreforeningen
Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager
over 800.000 danskeres interesser på høreområdet.
Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene
for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne,
CI-opererede og mennesker med tinnitus, menière
eller andre lyd- og høreproblemer.
Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader.
Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lydog
høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne
i at håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer
bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper.
Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger
i alle landets kommuner.
Kontingent:
Kontingent: 260 kr. årligt.
Familiemedlemsskab: 390 kr. årligt.
Landsformand: Søren Dalmark
Sekretariatet:
Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
Telefon: 36 75 42 00
Telefax: 36 38 85 80
Teksttelefon: 36 38 85 72
Giro: 7 00 20 17
Telefontid: hverdage kl. 10-14
www.hoereforeningen.dk
Høreforeningen
Sekretariatets medarbejdere:
Pia Mikkelsen, sekretariatsleder
Jane Hochheim, bogholder
Birgit Hansen, regnskab
Birgitte Colberg, kontorassistent
Ane Schneidermann, netværksgrupper
Joan Klindt Johansen, netværksgrupper
Birgit Rasmussen, ledelsessekretær
Mette Lundgaard, webmaster
Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig
Malene Brandt, kursuskonsulent
Tolkeformidlingen:
Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og
Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76,
Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80.
E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk
Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14
hørelsen
er medlemsblad for
Høreforeningen.
Bladet udkommer omkring
den 1. hver måned undtagen
juli og august. Synspunkter i
bladet står for forfatterens
egen regning og deles ikke
nødvendigvis af foreningen.
Redaktionen forbeholder sig
ret til at bearbejde og forkorte
læserindlæg og artikler.
Redaktør: Irene Scharbau
■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X)
■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen
Fulde navn:
Fulde adresse:
Postnr. og by:
Kommune:
E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr:
Cpr. nr:
(adgangskode til hjemmeside)
Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har Tinnitus: har Mènière:
er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn:
er folkepensionist:
andet:
Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående:
Ægtefælles/samlevers navn
cpr. nr:
Har hørehæmmet barn/børn:
barn/børn har CI:
Barnets navn: cpr. nr: høretab: db
Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr:
dato:
Underskrift:
Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

Lad ikke nogen fortælle dig,
at det er bedre at vente
At få høreapparater handler ikke om at blive gammel …
det handler om at være klog
Lad ikke nogen fortælle dig,
at du ikke kan se tv eller tale
i mobiltelefon som alle andre.
Dual fås med et smart ekstraudstyr
kaldet Streamer, som
hjælper dig med at få mest
muligt ud af den moderne
livsstils teknologi.
Streamer gør bogstaveligt talt
dine Dual-apparater til et lille
håndfrit headset, som sender lyd
trådløst direkte ind i dine ører.
Slut dit fjernsyn, din mobiltelefon,
mp3-afspiller, computer
eller et hvilket som helst andet
Bluetooth-kompatibelt udstyr
til Streamer.
Med Streamer kan du skifte fra
at lytte til musik til at besvare et
telefonopkald bare ved at trykke
på en knap. Streamer fungerer
også som fjernbetjening for Dual,
så du kan ændre lydstyrke eller
skifte lytteprogram utrolig nemt.
www.oticon.dk

Phonak informerer
Nyheder
-helt elektronisk!
Phonak har gennem længere tid deltaget i diverse arrangementer for
hørehæmmede og også selv arrangeret nogle, og der er mange, der
har givet udtryk for, at de gerne vil have mere generel information
omkring hørelse og høreapparater/tekniske hjælpemidler.
Vi deler gerne vores viden og erfaringer med de, der
kunne have gavn af det, og derfor har vi udviklet et
elektronisk nyhedsbrev – ePhorum - der henvender sig
til høreapparatbrugere. Nyhedsbrevet udkommer ca.
6 gange om året og indeholder artikler, der er målrettet
hørehæmmede. Det kan f.eks. være brugerhistorier,
beskrivelse af den nyeste teknologiske udvikling, gode råd
og vejledning, omtale af foreninger og arrangementer mm.
© 2009 Phonak Danma Bibow Design
ePhorum udkommer som sagt i elektronisk form og vil
kunne læses af alle på vores hjemmeside. Man tilmelder sig
blot en email-service, hvor man vil modtage en mail med link
til nyhedsbrevet på hjemmesiden, hver gang en ny udgave
udkommer. Tilmeldingen sker også via vores hjemmeside:
www.phonak.dk
Vores første ePhorum for brugere er udkommet her i maj,
og det skal naturligvis fejres. Derfor har vi igangsat en
konkurrence med mulighed for at vinde en digital Photo
Frame til en værdi af 600,00 kr. Vi vil trække lod blandt
alle nye tilmeldte i perioden 1. maj – 1. juli.
Og så skal vi også huske på, at næste brugerarrangement
i Phonak-regi nærmer sig hastigt: nemlig arrangementet
i Jesperhus Blomsterpark i dagene den 23. og 24. juni
2009. Vi glæder os meget til at se både nye og velkendte
ansigter. Husk, at du tilmelder dig arrangementet gennem
Jesperhus Blomsterpark, og de kan også hjælpe dig, hvis
du har spørgsmål.
hørelsen
Afsender:
Høreforeningen
Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre
Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887
Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk