Projekt Danske GÃ¥rdmalere Projektbeskrivelse - gaardmaler.dk

gaardmaler.dk

Projekt Danske GÃ¥rdmalere Projektbeskrivelse - gaardmaler.dk

Projekt Danske Gårdmalere


Projekt Danske Gårdmalere

Indhold

Gårdmalere 5

Projektets baggrund 7

Projektets mål 9

Projektbeskrivelse 11

Samarbejdspartnere 13

Kilder og litteratur 15


Projekt Danske Gårdmalere

Gårdmalere og deres billeder

Siden slutningen af 1700-tallet og helt frem til midten af 1960’erne har

der i Danmark været folk, der helt eller delvis har levet af at drage

rundt fra gård til gård for at male eller tegne et billede af dem.

Prisen for et billede var normalt ikke stor, og til tider kunne et måltid

mad eller en seng til en overnatning være betaling nok.

Billederne blev enten malet på stedet eller hjemme, efter en skitse, og

blev ofte leveret indrammet, lige til at hænge op. Gårdmaleriet eller

tegningen var før fotografiet den eneste afbildningsmulighed man

havde, og billedet fik derfor en fremtrædende placering i stuen, som

det senere blev tilfældet med luftfotografiet.

Nogle gårdmalere arbejdede i et snævert lokalområde, mens andre

havde en landsdel eller hele landet som virkefelt.

Hovedgården ”Boller” i Taars sogn. Malet af

Rasmus H. Kruse 1833.

Konkurrencen fra gårdfotografer og senere luftfotografer voksede med

tiden, og til sidst måtte gårdmalerne helt give op, men deres billeder

eksisterer stadig i stort tal og er en meget vigtig kilde til viden om

bygningshistorie, lokal byggeskik og arkitektoniske egnsforskelle.

Billederne betragtes som regel ikke som stor kunst, men udgør dog en

væsentlig del af den billedkunst, der, ofte som den eneste, var

tilgængelig for mange landboer.

5


Mængden af billeder, der gennem tiden er produceret af gårdmalerne,

er stor. Hvor stor vides ikke, men det drejer sig antagelig om et sted

mellem 100.000 og 150.000 billeder.

”Vester Møllegaard” i Sdr. Harritslev sogn.

Malet af Jens Brandt, Silkeborg 1917.

Jens Brandt - kaldet ”Skymaleren” - er nok en

af de mest produktive gårdmalere der har

været.

Ifølge eget udsagn har han malet omkring

30.000 billeder i løbet af 52 år.

Hvornår han udviklede sine ”for-malede” skyer

er ikke fastslået.

I disse år nedlægges der årligt et meget stort antal landbrug, og i takt

med fraflytningen fra landet forsvinder en stor del af de gårdmalerier,

der stadig findes. Når billederne mister deres proveniens og ender i

genbrugsbutikken eller på genbrugspladsen, mister de også en stor del

af den kulturhistoriske værdi, som de rummer. Det er derfor vigtigt at

vække interessen hos museer, arkiver og private for at bevare så

mange billeder med relevante oplysninger som muligt.

Derfor er Projekt Danske Gårdmalere et vigtigt projekt netop nu.

”Saugmandsgaard” i Fabjerg sogn. Malet af

Jens Brandt, Silkeborg ca. 1920.

6


Projekt Danske Gårdmalere

Projektets baggrund

I 1991 indsamlede Landsbladet og Dansk Landbrugsmuseum på

Gammel Estrup gennem en landsomfattende kampagne gårdmalerier

til en stor udstilling. Ved samme lejlighed fik museet en lang række

oplysninger om enkelte gårdmalere og deres virke. Man fik herved

kendskab til omkring 250 malere i alt.

Museets daværende leder museumsinspektør Svend Nielsen samlede

de indkomne oplysninger, men nåede desværre kun at udarbejde et

ikke publiceret register. Ikke alle registrets malere kan betragtes som

egentlige gårdmalere, men samtidig er andre gårdmalere slet ikke

kommet med.

”Højengaard” i Mosbjerg sogn. Malet af

P.C.Pallesen, Hjørring ca. 1920.

Svend Nielsens forarbejder ligger til grund for Projekt Danske Gårdmalere

og giver et godt udgangspunkt for en udvidet undersøgelse og

indsamling af yderligere oplysninger om malerne og deres virke.

Ved indsamlingen i 1991 blev omkring 1000 billeder registreret, og

størstedelen fotograferet. Affotograferingerne, hvoraf en del er

foretaget privat af dem, der udlånte billederne, er ikke alle umiddelbart

reproduktionsegnede og kunne med fordel blive genfotograferede.

7


Projekt Danske Gårdmalere

Projektets Mål

Projektet har til formål at:

- udarbejde en biografisk oversigt over de danske gårdmalere

- kortlægge den enkelte gårdmalers geografiske virkefelt

- analysere den enkelte malers særlige teknik, således at det vil være

muligt at identificere usignerede billeder med større sikkerhed

- udarbejde en analyse af den enkelte malers troskab over for

virkeligheden

- beskrive gårdmalernes indbyrdes forhold og deres forhold til

gårdfotografer og luftfotografer

- skabe interesse for at bevare malernes billeder privat, i arkiver

eller på museer

Bygaden 20 i Hasseris sogn. Malet af

P.C.P.Pedersen, Biersted 1899.

Den biografiske oversigt har til formål at give et samlet billede af

gårdmalernes leve- og arbejdsvilkår og sociale status og at samle de

historier og myter, der knytter sig til mange af dem.

Kortlægningen af de geografiske arbejdsområder vil være nyttig i

forbindelse med stedfæstelse af billeder uden proveniens, og det vil

samtidig kunne anvendes i forbindelse med undersøgelsen omkring de

enkelte maleres indbyrdes forhold. Undgik man f. eks. at arbejde i det

samme område på samme tid?

9


Analysen af den enkelte malers teknik og arbejdsmetode har i første

omgang betydning ved bestemmelse af usignerede billeders herkomst.

Det vil endvidere være muligt at indplacere et ikke årstalbestemt

billedes fremstillingstidspunkt i malerens samlede produktion og

herved indkredse et omtrentligt årstal.

”Huult” i Jerslev sogn. Tegnet af

M.C.Sørensen, Randers 1924.

Det er ingen hemmelighed, at gårdmalerne ”ryddede op”, når de

malede, men i hvor stor udstrækning de iøvrigt forbrød sig mod

virkeligheden, vides ikke. Rygter fortæller om ekstra skorstene, springvand

og meget andet, som gårdens ejer kunne få med på billedet, men

hvor ofte det skete, og om visse malere lettere lod sig overtale, vides

ikke. Det vil derfor være vigtigt at få disse forhold belyst, således at

den enkelte malers billeder kan bedømmes med hensyn til troværdighed

i bygningshistorisk sammenhæng.

Gårdmalernes indbyrdes kollegiale forhold og deres forhold til

fotograferne er så vidt vides ikke beskrevet noget sted. Om der findes

oplysninger, der kan belyse dette, skal undersøgelsen gerne give et

svar på.

”Holmgaard” i Hæstrup sogn. Tegnet af

M.C.Sørensen, Randers 1924.

Mange museer, arkiver og private interesserer sig allerede i dag for

gårdmalerier. Men det vil være vigtigt, at flere får øjnene op for, hvilken

kultur- og arkitekturhistorisk kilde billederne rummer, og at de vil kunne

anvendes blandt andet i forbindelse med restaurering og

istandsættelse af ældre landbrugsejendomme.

10


Projekt Danske Gårdmalere

Fotografi af ”Magersholt” i Lendum sogn 1900.

”Magersholt” i Lendum sogn. Malet af

P.J.Petersen, Ulsted – kaldet ”Skryds-Peter”

1909.

Projektbeskrivelse

Projektet kan opdeles i følgende faser:

- Indsamling af oplysninger om kendte og ikke kendte gårdmalere

- Registrering og analyse af eksempler på den enkelte malers

arbejder

- Kildesøgning med henblik på studier af forholdet mellem

Gårdmalere. gårdfotografer og luftfotografer

- Sammenfatning af det indsamlede materiale til en biografisk

oversigt

- Eventuel oprettelse af åben database for fremtidig registrering af

gårdmalerier

Indsamling af oplysninger om gårdmalerne vil ske ved direkte kontakt

til landets museer og arkiver og ved henvendelse til private gennem

artikler i lokalaviser samt indslag i radio og TV.

Da der i Danmark findes omkring 1000 museer og arkiver, vil

indsamlingsfasen kræve en væsentlig del af den samlede projekttid.

Samtidig med indsamlingen af personoplysninger vil en væsentlig del

af billedregistreringen blive foretaget.

Registrering og analyse af den enkelte malers arbejder vil samle sig

om de elementer og særlige kendetegn, der gør det muligt at kende

den ene fra den anden. Endvidere vil den enkelte malers tekniske

11


udvikling, geografiske arbejdsområde, arbejdsmetode og materialevalg

blive beskrevet.

Forholdet mellem gårdmalere, gårdfotografer og luftfotografer vil blive

undersøgt i den udstrækning, det er muligt af finde egnet

kildemateriale. Et sådant materiale må opsøges på arkiver og ved

henvendelse til personer, der på den ene eller anden måde vil kunne

bidrage med oplysninger til en mulig afklaring af spørgsmålet.

Det indsamlede materiale tænkes udgivet såvel i en trykt publikation

som i elektronisk form.

”Magersholt” i Lendum sogn. Malet af

P.J.Petersen, Ulsted – kaldet ”Skryds-Peter”

1920 og 1927.

Projektets elektroniske udgivelse kan eventuelt suppleres med en

åben databasefunktion med mulighed for i fremtiden at tilføje nye

oplysninger, så der altid findes en opdateret oversigt over gårdmalere

og deres produkter.

”Magersholt” i Lendum sogn håndkoloreret

luftfoto af Sylvest Jensen 1950.

12


Mange museer og arkiver ligger inde med

gårdbilleder af ukendte kunstnere.

Undersøgelsens resultater skulle gerne

betyde, at der kan sættes navn på mange af

dem.

Projekt Danske Gårdmalere

Samarbejdsparter

Dansk Landbrugsmuseum er projektetansvarlig institution.

Projekt Danske Gårdmalere vil af praktiske årsager få sin base på

Vendsyssel historiske Museum i Hjørring.

Projektet ledes af arkitekt Niels Bendsen, der gennem mange år har

beskæftiget sig med landbrugets bygninger og i den forbindelse

draget stor nytte af gårdmaleriernes mange oplysninger.

Niels Bendsen har fra Dansk Landbrugsmuseum på Gammel Estrup

fået stillet museumsinspektør Svend Nielsens efterladte registreringer

og notater fra 1991 til rådighed til videre bearbejdning.

Ukendt husmandssted og ukendt maler.

Ved projektets gennemførelse vil der blive taget kontakt til relevante

museer og arkiver landet over. Hvor mange af disse der med tiden vil

indgå i et aktivt samarbejde omkring projektet, er ikke på nuværende

tidspunkt klarlagt, men med den positive opbakning, der hidtil er

kommet fra ”Landbrugspuljen” (en sammenslutning af museer og

universiteter med landbohistoriske interesser) og fra Sammenslutningen

af Lokalarkiver (SLA), må det antages, at mange vil deltage

aktivt i projektets gennemførelse.

Sdr. Mølle ved Bindslev. Ukendt maler.

13


I forbindelse med projektplanlægningen har der været kontakt til en

række museer og arkiver landet over, og mange har allerede givet

tilsagn om at være behjælpelig ved projektets gennemførelse.

"Vejgaard" i Gedesby sogn. Malet af

N.P.Jacobsen 1896.

”Kibsgaard” i Solbjerg sogn. Malet af Anton

Jensen, Thisted – kaldet ”Tegner Jensen”

1927.

14


Projekt Danske Gårdmalere

”Bryndum” i Bryndum sogn.

Malet af C.J.Jespersen Ensted 1873.

Kilde: Søren Manøe, C.J.Jespersen Ensted

- en tidlig dansk gårdmaler.

Detaljer af billedet.

Kilder og litteratur

Danske gårdmalere er ikke en personkreds, der tidligere har haft

meget bevågenhed i forskerkredse. Størstedelen af de trykte kilder

skal findes i artikelform i aviser, lokalhistoriske årbøger og i lokale

udstillingskataloger.

I 2000 udkom dog et større værk af Søren Manøe om gårdmaleren

C.J.Jespersen Ensted, der i perioden 1871-1878 drog rundt i Ribe og

Vejle amter for at tegne bøndergårde. Jespersen har med sine meget

detaljerede tegninger, hvor der også optræder personer, husdyr,

haveanlæg og meget mere, givet et fornemt indblik i datidens

byggeskik i de omtalte egne. Bogen gengiver de godt 100 farvelagte

tuschtegninger, som det er lykkedes at finde, sammen med en

ledsagende tekst om den enkelte gård og dens ejere gennem tiderne

frem til i dag – et glimrende stykke vest- og østjysk gårdhistorie og et

eksempel på praktisk anvendelse af gårdmaleriet i en historisk

undersøgelse.

Hvor mange optegnelser og andre kilder der ligger gemt i lokalarkiver

og på museer, vides ikke, men med erfaringer fra Vendsyssel giver

kendskabet til såvel skriftlige kilder som enkelte lydoptagelser med

gårdmalere en forhåbning om et rigt, men måske også godt gemt,

kildemateriale.

15

More magazines by this user
Similar magazines