Line Galleri (Rapport) (.pdf)

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse........................................................................................................................ 1 

Indledning...................................................................................................................................... 2 

Resume........................................................................................................................................... 2 

Galleri typer ................................................................................................................................... 3 

Enkelte Kunstnere ................................................................................................................................. 3 

Onlinegallerier....................................................................................................................................... 3 

Online Galleriportaler........................................................................................................................... 3 

Museer ................................................................................................................................................... 3 

Kriterier.......................................................................................................................................... 4 

Brugervenlig design ........................................................................................................................................... 4 

Udseende........................................................................................................................................................... 4 

Tegnebordet........................................................................................................................................... 5 

Virtual Exhibition.................................................................................................................................. 5 

Jordin Isip.............................................................................................................................................. 6 

Artcompaz ............................................................................................................................................. 6 

Paintants - Fabian Marcaccio ............................................................................................................... 7 

Troværdighedsanalyse ................................................................................................................... 7 

ArtShare ................................................................................................................................................ 7 

Identitet ............................................................................................................................................................. 7 

Ethos ................................................................................................................................................................. 8 

Image................................................................................................................................................................. 9 

Konklusion på ArtShare..................................................................................................................................... 9 

Marla Olmstead....................................................................................................................................10 

Identitet ............................................................................................................................................................10 

Ethos ................................................................................................................................................................10 

Image................................................................................................................................................................11 

Konklusion på Marla.........................................................................................................................................12 

Fælles konklusion på de to analyser.....................................................................................................12 

Koncept for potentielt web-galleri ................................................................................................ 12 

Konklusion på læringsstil............................................................................................................. 15 

Konklusion på hatte sekvenserne .................................................................................................15 

Litteraturliste................................................................................................................................ 16 

Bilag............................................................................................................................................. 17 

Brian, Nikolaj, Ole, Simon, Stine og Daniel Side 1 af 23 

Multimediedesigner 1. Semester 2005 14-10-2005 

Odense Tekniske Skole

Indledning 

Internettet har på få år udviklet sig fra at være et relativt ukendt medie til, at være et meget kendt 

medie. På ikke mindre end 4 år er danske familiers adgang til Internettet steget med næsten 

20 %. 1 Den rivende udvikling af Internettet har åbnet muligheden for, at flere kan sælge og købe 

forbrugsvarer over Internettet. 

Indenfor kunst området har Internettets udvikling givet flere kunstnere mulighed for, at vise 

deres værker frem og promovere dem efter eget ønske. Flere og flere kunstnere bruger, ifølge en 

amerikansk markedsanalyse fra december 2004, Internettet som værktøj til at lave kunst, 

promovere kunst og til at sælge kunst. 2 

Hvordan en hjemmeside bør opstilles og hvad siden skal indeholde afhænger af, hvilket produkt 

der skal vises. En gennemgang af flere forskellige kunstneres hjemmesider, samt en 

troværdighedsanalyse af en eller flere kunsthjemmesider kan være til hjælp, når man skal have 

præciseret hvilket indhold, man ønsker at have vist sin hjemmeside. 

Resume 

Denne opgave omhandler web-gallerier. Vi har lavet en oversigt over de mest almindelige 

webgalleri typer, og derefter analyseret 5 web-gallerier af forskellige typer ud fra kriterier som vi 

har opstillet. 

Næste punkt er en grundig analyse af siderne www.artshare.dk og www.marlaolmstead.com. De 

to sider bliver analyseret efter Identitet, Ethos og Image modellen. 

Dernæst får Photoshop-kunstneren Anna en ”opskrift” på hvordan man laver et webgalleri der 

har et godt layout, design og lever op til ethos-dyderne. 

Endvidere vurderes arbejdsindsatsen efter hver enkelt gruppemedlems indlæringsstil. 

Til sidst tager vi et kik på hvilke tænkehatte metoder vi har anvendt i løbet af arbejdsprocessen 

omkring denne rapport. 

1 http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 

2 http://www.pewinternet.org/pdfs/PIP_Artists.Musicians_Report.pdf 




Galleri typer 

Enkelte Kunstnere 

Mange kunstneres hjemmesider har et simpelt og overskueligt design. Siden viser hvad 

kunstneren kan og giver den besøgende indsigt i kunstnerens univers. Enkelt-kunstnerens 

hjemmeside er lille og den giver et kort referat af hvad kunstneren kan, billedligt såvel som 

skriftligt. 

Onlinegallerier 

De online etablerede kunstgallerier er mere omfattende end den enkelte kunstners hjemmeside. 

Der er som oftest en gallerisektion, hvor brugeren kan se kunstgalleriets nuværende samling på 

nettet samt sektioner, hvor man kan sætte sig i forbindelse med galleriet. Gennem 

gallerisektionen har man også mulighed for, at se priser på det udstillede kunst og købe sig til 

det. Ideen er, at man med få klik kan gå ind, finde noget kunst man kan lide og købe det. Sidens 

design er simpel og ligetil - alle kan klikke sig ind og købe med det samme. 

Online Galleriportaler 

Online galleriportaler har et simpelt design, dog er der ofte mange menupunkter da online 

portaler bygger på internaktivitet og brugerprofiler. Online portalens hovedformål er, at lade 

amatørkunstnere vise deres værker frem, og få respons fra andre kunstnere og brugere. Det er 

oftest amatørkunstnere der bruger sådanne sider og derfor vil der typisk være kunstfora og 

tutorials hvor der er mulighed for, at man kan forbedre sin tegnestil eller prøve noget nyt af. En 

online portal er et godt sted at starte, hvis man vil prøve at vise sine ting frem men ikke er klar 

over om man vil satse på kunsten 100 %. 

Museer 

Visse museer bruger Internettet til at fremvise deres kunst online, det er dog ikke muligt at købe 

kunsten online, da museet ligger op til, at brugeren skal komme til museet og se billederne i 

deres fysiske form 3 . Museer benytter ofte også andre medier til at promovere sig selv, bl.a. via 

annoncer i aviser, samt brochurer. 

3 www.arken.dk 




Kriterier 

Vi har opsat kriterier ud fra hvad vi finder vigtigt for, at en hjemmeside virker. Når disse kriterier 

er opfyldt har man, efter vores opfattelse, en side der er besøgsværdig. 

Kriterierne er følgende: 

Brugervenlig design 4 

God navigation 

Menuerne skal være logiske og overskuelige. Der skal ikke bruges tid på at sætte sig ind i 

navigationen, det skal være intuitivt og ligetil. 

Fornuftige load tider 

I en generation hvor tingene skal gå stærkt, vil for lange load tider få folk til at forlade siden. 

Ikke for meget forvirring 

Sidens opbygning skal være intuitiv, den må ikke indeholde for mange elementer der forvirrer 

brugeren. Et forvirrende element kunne være en bandereklame eller et ulogisk layout. Nogle 

sider bruger også for meget flash til ingenting. 

Udseende 5 

Indbydende 

Siden skal have en farvepalet der får siden til at fremstå harmonisk. Designet skal have en 

relevans til indholdet af siden. En side om natur fremmes af farvetoner der associerer til natur. 

Relevant design 

Designet skal afspejle budskabet. 

Typografi 

Siden skal benytte en letlæselig skrift uden serifer, som f.eks. Arial eller Verdana. 

Gestaltpsykologi 

Gestaltlovene karakteriserer de grundlæggende mønstre eller lovmæssigheder, som styrer vores 

visuelle perception af dele og helheder. Sider opbygget med gestaltlovene i baghovedet er 

væsentligt letter at bruge. 

4 The Non-Designer´s Web Book – kapitel 6 

5 Afsnittet er skrevet på baggrund af ”Design/layout af websider”. Et foredrag med PowerPoint præsentation af Finn 

Märcher, Corporate Brand Manager ved Danfoss koncernen 




Tegnebordet 

www.tegnebordet.dk – D. 10/10 2005 6 

Sidens hovedlinks er til aktive kurser, tutorials, samt til galleriet. 

Siden er brugervenlig og opbygget i en kronologisk form. Dog er 

der en del forstyrrende elementer, i form af banner-reklamer. 

Navigationen fungerer fint. Load tiden kan virke lang i det der er 

mange billeder der skal indlæses. 

Designet virker velovervejet, dog lidt proppet. Baggrunden 

passer til siden, det er stilrent og konservativt, hvilket gør siden let at bruge. Der er mange 

thumbnails (miniature-billeder) på forsiden, som giver brugeren et godt indblik i, hvem og hvilke 

kunstnere der er aktive på siden. 

Virtual Exhibition 

www.virex.dk – D. 10/10 2005 7 

Det hele er bygget op i et 3D udstillings rum. Man kan klikke på et 

maleri, for at se det i større format, samt få en smule konkret 

information omkring billedet. Det er nemt at navigere rundt i. 

Siden er delt op i en række forskellige filer, hvor hver fil kan 

hentes og vises som et lille flash udstillingsrum. Hvert af de 

virtuelle rum er opbygget meget forskelligt og skaber derved 

variation. Det er Flash delen der giver siden farve og gør den attraktiv. Opbygningen omkring et 

virtuelt galleri medvirker at siden nærmer sig at være et fysisk galleri. 

Sidens ide med at have en virtuel udstilling er god og anderledes, det får siden til at skille sig ud 

og det virker godt. 

6 www.tegnebordet.dk en af de større danske portaler for tegner af alle slags. Siden indeholder både værker fra 

professionelle og amatører. Ideen med denne side er at forme et ”community” for tegnere hvor alle kan komme 

uanset baggrund for at blive inspireret, samt blive bedre til at tegne. 

7 Virtual Exhibition er en virtual udstilling af Mattias Finsens malerier. 




Jordin Isip 

www.jordinisip.com – D. 10/10 2005 8 

Siden starter op med et simpelt blåt vindue der viser et lille udpluk 

af de Jordins kunstværker. 

Nederst er der en vandret menu med seks punkter. 

De første fem punkter viser hen til forskellige værker som Jordin 

har lavet, bl.a. bogomslag. Disse sider er i samme rene stil som 

startsiden. Hvis man klikker på et thumbnail bliver det vist i et 

større format. De to sidste punkter på siden er en biografi af Jordin Isip, samt et mail ikon i 

nederste venstre hjørne, som man kan bruge til at kontakte Jordin med. 

Navigationen er simpel og ligetil. Load tiden er kort og generelt er siden overskuelig. Designet 

passer rigtig godt ind med Jordins specielle stil, uden at det skaber nogen form for forvirring. 

Siden er ikke tiltænkt dem der gerne vil købe kunst, men er for dem der vil vide hvad Jordin Isip 

kan. 

Artcompaz 

www.artcompaz.dk – D. 10/10 2005 9 

Designet er sobert og imødekommende, navigationen er nem og 

overskuelig. Artcompaz har et behageligt og brugervenligt design. 

Grafikken er rolig, med et neutralt farvevalg. 

De tilmeldte kunstnere er listet i alfabetisk rækkefølge og der findes 

gode søgemuligheder. Søgemuligheden er særlig god da der kan 

søges på flere forskellige kriterier så som, kunstner, størrelse på 

billedet og stilart. 

De enkelte kunstnere præsenteres med billede og portfolio, samt galleri med deres værker. Ved 

klik på et billede i galleriet, åbnes en ny side med billedet i stor størrelse, samt oplysninger 

såsom kunstner, titel, størrelse og pris. 

Artcompaz gør meget ud af, at kunden skal vide hvem de er, deres grund ide og deres visioner. 

Siden indgyder tillid med dens enkle afdæmpede og brugervenlige design, samt de meget 

detaljeret oplysninger om hvem Artcompaz er. 

8 Jordin Isip: Bosat i New York, han arbejder mest med mixed-media og hans værker har modtaget mange priser. 

9 Artcompaz er en kunstportal med det formål at formidle, fremvise og sælge de udstillede kunstværker, for en lang 

række kunstnere. Siden er let at gå til og virker professionel og tillidsvækkende. 




Paintants - Fabian Marcaccio 

www.paintants.com – D. 10/10 2005 10 

Når man ser på sidens design med henblik på brugervenlighed er den 

ikke ret god. Der er brugt Flash, men det forvirrer øjet og er meget 

ubrugeligt. 

Alle sidens informationer er samlet centralt i billeder, det bevirker at 

det er så svært at få overblik på siden. 

Navigationen er forholdsvis nem at finde rundt i, men kun på 

forsiden, på andre sider virker det uoverskueligt. 

Load tiderne er forholdsvis fornuftige, men skal man åbne billeder i stor størrelse, tager det tid. 

Selve designet er flot, sammen med de mange Flash animationer, udgør det en flot og spændende 

side. Men for den nyere bruger ville et mere simpelt design også tage sig fint ud. 

Siden virker dyster og der mangler informationer bl.a. om salg. Desværre virker siden overordnet 

for uoverskuelig og det gør, at siden ikke formår at sælge varen ordentlig. 

Troværdighedsanalyse 

ArtShare 

www.artshare.dk 

Identitet 

ArtShare er meget klare med deres hensigter, de har valgt at remse deres fagområder op under 

”Brug ArtShare” 11 som giver modtageren et meget klart billede af, hvad ArtShare kan gøre. De 

har meget fokus på deres online-salg 12 , hvilket fylder meget på siden og er sat meget enkelt op. 

”ArtShare er opbygget med en traditionel virksomhedsstruktur. ArtShare har et kunstnerpanel, 

hvis opgave er at formidle og promovere dansk kunst.” 13 

Denne sætning giver køberen en opfattelse af, at virksomheden er professionel, men ArtShare 

skriver ikke noget om ledelsen i virksomheden og hvordan man evt. kommer i kontakt med den. 

De virker som et firma der ikke gør noget tilfældigt, hvilket giver brugeren en fornemmelse af, at 

det er et professionelt firma man her besøger. 

10 Fabian Marcaccio: født i Argentina, bosat i New York. Han eksperimenterer og leger med billeder på sin helt egen 

og meget specielle måde. 

11 http://www.artshare.dk/possibilities.asp 

12 http://www.artshare.dk/sale.asp 

13 http://www.artshare.dk/info_who.asp 




Deres ansigt udadtil er koldt og kontant. De fortæller ikke noget om personerne bag firmaet, de 

eneste oplysninger der fremtræder på siden er deres telefonnummer og adresse. Ved disse 

sparsomme oplysninger mister de en stor del af deres identitet. 

Ethos 

Kompetence 

”Kunst skabes af kunstnere, tilgængelighed skabes af ArtShare”. Dermed siger de, at de har alt 

og kan alt. Sætningen beskriver meget klart hvilken rolle ArtShare har i forhold til kunstnerne; 

kunstnerne laver værkerne, ArtShare får værkerne solgt. Det får dem til at virke meget selvsikre. 

Men hvis man skal være dygtig til sit arbejde, skal man også kunne dokumentere hvor man har 

sin dygtighed fra, det skriver ArtShare intet om. 

ArtShare skriver selv: 

ArtShare har et menupunkt som hedder ”Kontakt” 14 hvor man kan skrive en besked til ArtShare, 

men det fremgår ikke hvem man skriver til og hvilken funktion vedkommende har. Det oplyses 

under ”Info om ArtShare” 15 hvem der varetager den daglige drift, Christina Isaksen, samt hendes 

e-mail. Derudover står der også en e-mail på en som er ansvarlig for ArtShares kunstnere, men 

det fremgår ikke hvad hendes fulde navn er. 

Der er mulighed for, at købe, leje og reservere kunst over nettet på en enkelt og nem måde, 

desuden er der eksempler på lejemål, så man kan få et overblik over hvad det koster at leje et 

kunstværk i stedet for at købe det 16 - det virker godt. 

Karakter 

ArtShare er meget eksplicitte i deres måde at fremlægge deres budskaber på. Som modtager er 

man ikke i tvivl om hvad de prøver at fortælle, det fremgår klart og tydeligt af teksterne. 

”ArtShares showroom rummer mere end 500 kunstværker, som er tilgængelige i galleriet. 

ArtShare udstiller løbende på arbejdspladser. 

ArtShare hjælper og rådgiver kunstforeninger.” 17 

I takt med at ArtShare fremlægger deres budskaber på en simpel måde, giver de også 

modtageren en fornemmelse af, at de er imødekommende, venlige og samarbejdsvillige. De 

arbejder bredt, både med private og erhvervskunder og tilbyder flere former for professionelle 

løsninger. Det at man kan leje billeder, giver kunden større mulighed for at variere mellem flere 

billeder uden at skulle købe dem. 

På forsiden skrives der, at ”ArtShare er en god partner, som kan være behjælpelig i valget af 

genrer, farver, størrelse, opsætning m.m.” 18 Med den sætning fastsætter de deres normer og 

14 http://www.artshare.dk/contact.asp 


16 http://www.artshare.dk/rent.asp 

17 http://www.artshare.dk/possibilities.asp 




faglighed og lægger op til, at ArtShare er en god partner som gerne hjælper kunden til, at finde 

den helt rigtige løsning. Men da ArtShare benytter sig af et meget formelt sprog, får det siden til 

at virke meget tørt og humorforladt. 

Tilstedeværelse 

ArtShare er et registreret aktieselskab med to datterselskaber i hhv. Norge og Sverige 19 . Dette 

sender et signal til modtageren om, at firmaet er meget engageret i kunst. Når det er sagt, har 

ArtShare bygget deres side meget ensformigt op med kolde blå farver. Det får siden til at virke 

professionel, men samtidig kedelig. 

I og med at kommunikationen foregår på et professionelt niveau virker det som om, at ArtShare 

spiller en utroværdig rolle i teksten. 

Image 

ArtShares mål er, at promovere unge kunstnere og få deres kunst frem for både virksomheder og 

private. Det handler ikke kun om profit men også om at få kunsten vist. Artshares identitet viser 

os, at de er dedikerede og de vil gøre hvad de kan for at få deres klienter frem i lyset på en 

professionel måde. Designet genspejler denne professionelle tilgang. Kunderne får hurtig adgang 

til kunsten. Bestillingen er let og hurtig. Med få klik har du sat dig på det kunst du vil have. 

ArtShare vil gøre det let og professionelt - og det virker 20 . 

Konklusion på ArtShare 

ArtShare.dk henvender sig hovedsageligt til dem som vil købe kunst over Internettet, der er ikke 

brugt megen plads og kræfter på, at fortælle om deres fysiske placering i København. Det er 

lykkedes godt for ArtShare at få opbygget en side, hvor kunsten er lettilgængelig - få klik rundt 

på siden og et stykke kunst er købt. Siden er let og overskuelig, men samtidig også kold og 

upersonlig. Sproget er professionelt skrevet, men let at forstå og der er brugt tiltaleform som du 

og dig ”Du kan også klikke dig direkte ind i kategorierne ved at benytte dig af ned stående 

links.” 21 

18 http://www.artshare.dk/ 


20 http://www.artshare.dk/default.asp 

21 http://www.artshare.dk/ - forsiden, l. 11-12 




Marla Olmstead 

www.marlaolmstead.dk 

Identitet 

Under ”About Marla” 22 får vi at vide at Marla har optrådt i div. blade og tv programmer, bl.a. 

”60 minutes”, ”BBC world news” og Time Magazine. Samtidig hænger hendes kunst hos mange 

store samlere verden over. Dernæst er hendes kunnen underbygget i de forskellige 

filmsekvenser 23 . Marla er noget specielt og hun er en dygtig kunstner, det viser hele hendes side 

tydeligt. Det er klart at hun er værd at lægge mærke til og følge når store medier har vist 

interesse og respekt for hendes værker. Samtidig får man at vide, at Marla er en helt almindelig 

4-årig pige. Hun leger med sine venner og har samme interesser som andre sunde børn. Dette får 

modtageren til at føle, at Marla ikke lider nogen last trods det mediepostyr som der er omkring 

hende. Man får en fornemmelse af, at Marla er en sød lille 4-årig pige der er begavet med et 

utrolig stort talent. 

Ethos 

Kompetence 

Marlas kunst bliver fremvist på en meget selvsikker måde, der er ikke skrevet meget tekst, men 

til gengæld er der brugt citater fra kendte kunstkendere: 

”Her work not only reaches out and grabs the imagination, it stirs up unexpected emotional 

responses. Raw talent is a miracle to be enjoyed gratefully.” 24 

Marla kommer fra en familie med stor kunstner-baggrund; oldefar, grandkusiner og andre 

relaterede til Marla, var professionelle kunstnere, desuden er hendes far, Mark Olmstead, 

amatørkunstner. Med en så god kunstner-familie har hun gode forudsætninger for, at blive en 

anerkendt kunstner. 

Karakter 

Marlas hjemmeside er meget implicit. Den måde Marla hovedsageligt bliver promoveret på, er 

gennem billeder, lyd og filmklip. Der skrives nogle korte facts om hende som person, hvad hun 

kan lide at lege med og hvordan hun arbejder, men yderligere informationer omkring Marla er 

ikke nævnt. 

Det er meget vigtigt for hendes forældre, at bevare et trygt familieliv omkring hende. De 

forsøger at beskytte hende mest muligt fra mediernes stærke søgelys. 

22 Www.marlaolmstead.com – undermenu ”about marla” 

23 http://www.marlaolmstead.com/media-list.html 

24 http://www.marlaolmstead.com/home.html - David St. Lawrance “Artist and their art” 




”Marla continues to paint and, because of a balanced and protected family life, is largely 

unaffected by the attention her artwork has received” 25 

Hele hjemmesiden er bygget omkring hendes karakter. Der vises mange billeder af hende, både 

mens hun maler og når hun er til stede ved åbninger af hendes udstillinger. Billederne giver 

modtageren et indblik i hendes verden som barnekunstner – et rigtig vidunderbarn! 

Tilstedeværelse 

På siden får man et godt indblik i Marlas færden, både som maler men også som 4-årig. Hendes 

smittende grin og søde stemme, som af og til høres når man klikker rundt på siden, giver siden et 

barnligt præg således, at modtageren ikke glemmer, at Marla er et barn med kunstneriske evner. 

Hun virker meget troværdig i sin rolle som kunstner, da man inde på siden kan se hende i aktion 

under udstillinger og som maler 26 . Siden er meget levende, da der bruges en del effekter, men 

hvor der er tekst, er det holdt i en formel tone. Tonen er dog stadig let forståelig, så modtageren 

ikke mister interessen for Marla og hendes kunst. 

”She attends school and shares many of the same joys and sorrows of her friends and 

classmates” 27 

Siden omhandler Marla som person, men det skinner igennem, at det er hendes forældre, som 

sørger for, at Marlas malerier kommer frem i lyset. Forældrene lægger vægt på, at der forsat er et 

beskyttende familieliv omkring Marla, så hun ikke bliver revet væk fra sin tid i barndommen, 

dette ses bl.a. i nogle af de filmklip der er på siden, hvor det er Marlas forældre der bliver 

interviewet – ikke Marla selv. 

Image 

Marlaolmstead.com ønsker at kommunikere et image der skal vise brugeren, at den 4-årige 

Marla er et ægte vidunderbarn, som selv kontrollerer malerprocessen og maler af lyst uden at 

være styret eller presset af andre. 

Imaget forsøges styrket ved flittig brug af positive citater fra flere af kunstverdenens kapaciteter. 

”Beautiful sense of color and material… Marla’s vision and process is exceptional.” 28 

Siden har en omfattende artikel og nyhedssektion, hvor brugeren har adgang til et udvalg af tvindslag 

og artikler fra medierne, som yderligere styrker det image. 29 

Siden ønsker ikke kun at give indtryk af et barn med et stort talent, men også af et barn der lever 

et normalt liv for hendes aldersgruppe, i en beskyttende familie. 

25 http://www.marlaolmstead.com/home.html - se under “About Marla” 

26 http://www.marlaolmstead.com/home.html - se under “Photogallery” 

27 http://www.marlaolmstead.com/home.html - se under “About Marla” 

28 http://www.marlaolmstead.com/home.html - se under “Originals”, Buzz Spector, Cornell University, Art 

Department 

29 http://www.marlaolmstead.com/media-list.html 




Konklusion på Marla 

Siden er meget troværdig. Den fremstiller Marla som en kunstner men også som et barn. De 

sjove udtryk og lyde fra Marla der er lagt ind på siden, har en god effekt på brugeren. Siden 

indeholder de informationer der bør være på en hjemmeside; 

Et galleri, hvor malerierne vises på en nem og simpel måde. 

Der er korte og præcise facts om Marla. 

Der er enkelte citater, som er udtalt af verdenskendte samlere eller lignende. 

Siden har en god navigation og bruger Flash på en god og overskuelig måde. Flash-effekten er 

god, det er begrænset og godt. 

Siden er meget varm i farver, og musikken er også med til at sætte den rette stemning. Det er 

hyggeligt og man føler sig velkommen når man træder ind i Marlas verden. Siden har en bred 

appeal og man får straks sympati og syntes at Marla er en dygtig og sød lille pige. Siden er ikke 

henvendt til købere i første omgang, men derimod til forståelse af Marlas univers, og derefter 

kommer interessen i et evt. køb af hendes kunst. 

Fælles konklusion på de to analyser. 

Gennem de to analyser har vi fundet frem til, at det er yderst vigtigt med et personligt præg. 

Brugeren skal kunne finde oplysningerne omkring personen/firmaet bag ellers mister siden en 

hel del af sin troværdighed. 

Der skal være nogle effekter som fanger brugerens øje, men effekterne må ikke fylde for meget. 

En god måde at kæde effekt og kunst sammen på, er ved at bruge Flash. I Flash kan man lave 

bevægelser i billederne og lade billeder flyde sammen – ligesom der er gjort på Marla Olmsteads 

hjemmeside. 

Vi mener, efter at have lavet troværdighedsanalyse på www.marlaolmstead.com og 

www.artshare.dk, at Marla Olmsteads hjemmeside er meget troværdig og flot sat op. ArtShare 

taber en hel del i troværdighed, da de mangler at vise oplysninger omkring personerne der står 

bag ArtShare og hvor de har deres erfaring fra. End ikke under ”Info om ArtShare” finder man 

nogle grundlæggende oplysninger. 

Koncept for potentielt web-galleri 

Ud fra vores analyse og research er vi kommet frem til de vigtigste kriterier der bør være på en 

kunstners side. Kriterierne kan inddeles således: 

Design 

Menupunkter og indholdet deri 

Galleri og salg 




Design. 

At skabe et godt og indbydende design kan gøres ved at benytte Flash. Flash kan bruges på 

mange måder, det kan sætte bevægelse på siden og fange brugerens opmærksomhed, dog skal 

man vælge flash-effekterne med omhu, da for mange effekter kan forvirre brugeren og fjerne 

opmærksomheden fra indholdet. 

Stilen på siden, skal designmæssigt afspejle kunstnerens stil, hvilket blandt andet kan gøres ved 

at holde sidens farvevalg i samme nuancer som kunsternes værker. Som en god effekt kan 

kunstnerens værker indgå som en del af designet på siden, som eksempelvis Marla Olmstead 30 

har gjort. Ved at inddrage kunstnerens værker som f.eks. baggrund på siden, bevares fokus på det 

vigtigste af alt – hvad kunstneren kan! 

Menupunkter og indholdet deri. 

Menupunkterne bør have en central placering på siden, de skal hele tiden være at syne, også når 

man klikker rundt i de forskellige menupunkter. Fonttype, skriftstørrelse og farvevalget er vigtigt 

for læsevenligheden 31 . 

Det vigtigste menupunkt af alle, er et punkt om selve kunstneren. Deri bør det beskrives hvilken 

baggrund kunstneren har, samt kunstnerens personlighed. Får man ingen oplysninger om 

kunstneren, virker siden utroværdig. 

Det er fornuftigt, at have et menupunkt som er en form for CV eller renomme. Der kan der laves 

en oversigt over afholdte udstillinger, projekter, foredrag mv. Jo mere kunstneren har engageret 

sig i, des mere overbevisende og veletableret virker kunstneren. 

Et menupunkt med fremtidige udstillinger, indsigt i nye projekter og indlæg med nye billeder, 

kan være en god måde at informere brugeren om, hvad der sker. En sådan sektion kan hedde 

”nyheder”, ”updates” eller lign. I ”updates”/”nyheder” - sektionen er det kunstneren der 

formidler informationer ud til brugerne. 

Ved at oprette et menupunkt med en ”kontakt”-funktion skabes en formidling fra brugeren til 

kunstneren. Hvad enten det er feedback eller spørgsmål, kan kunstneren benytte brugerens 

kommentarer eller lignende konstruktivt. En nem og let løsning til kontakt-funktionen kan være, 

at lave en e-mail formular, som der er gjort på www.paintants.com 32 

Galleri og salg. 

Hjertet på hjemmesiden er i galleriet, der hvor kunstnerens værker vises frem, det er derfor 

vigtigt at kunsten bliver præsenteret på en ordentlig facon. En sikker og simpel måde at fremvise 

kunst på, er ved at bruge en thumbnail-oversigt med korte faktiske oplysninger om kunstens 

navn, størrelse og evt. pris. Der skal være mulighed for at åbne de enkelte billeder i en større 

30 http://www.marlaolmstead.com/home.html 

31 http://www.useit.com/alertbox/20050131.html 

32 http://www.paintants.com/ - se under ”Contact” 




opløsning med en tilhørende baggrundshistorie/forklaring til billedet, som det er gjort på Marla 

Olmsteads hjemmeside. 33 

Det er vigtigt at holde siden opdateret, siden bliver derved interessant og spændende at komme 

ind på, når den ændrer sig med jævne mellemrum. Desuden er tekstens indhold af yderst vigtig 

grad, teksten må ikke blive for upersonlig og opremsende, den skal være letlæselig og enkel at 

forstå. 

For at gøre kunstnerens værker mere overskuelige kan man kategorisere værkerne i 

undergrupper, f.eks. efter årstal, kunstart, materiale osv. Udfor værkerne kan et link til salg af 

kunsten være nyttigt, således undgår brugeren at skulle mange forskellige sider igennem inden et 

evt. køb er gennemført. 

33 www.marlaolmstead.com 




Konklusion på læringsstil 

Arbejdet i gruppen har fungeret godt. Folk har været gode til at supplere hinanden i løbet af 

arbejdsprocessen. Vi har erfaret at vi ikke altid følger vores opsatte læringsstile selvom 

læringsstilen dog var til stede. Dette har været positivt da det har givet os en bedre forståelse af 

hinanden og af os selv. Alle i gruppen havde en mening om hvordan de andres arbejdsindsats 

havde været. Alle havde f.eks. en klar mening om at Stine var pragmatiker på grund af hendes 

tilgang til opgaven, selvom reflektoren var til stede i nogle situationer. Folk var meget 

modtagelige overfor positiv såvel som negativ kritik. Dette har skabt en god stemning i gruppen. 

Konklusion på hatte sekvenserne 

Den lange hattesekvens 34 blev brugt til at udforme ”opskriften” på hvordan Anna på bedst mulig 

måde kunne lave et webgalleri der både talte til troværdighed, design og brugervenlighed. 

Processen var god og der var en bred enighed om hvordan forslaget skulle udformes. 

I den korte hattesekvens 35 kiggede vi på opgaven og brugte den sorte hat til at se på ting som var 

kritikværdige i forhold til hvordan gruppen har arbejdet med opgaven. Den grønne hat blev brugt 

til at give forslag til hvad man kunne gøre bedre næste gang. 

De to hattesekvenser var gode og folk holdt sig til den hat der var i brug på det gældende 

tidspunkt. Tidsrammerne var også godt tilpasset. Det har været med til at forbedre og få os til at 

fokusere på den proces vi var i gang med. 

Nikolaj Grundtvig Ole Hansen Brian Sørensen 

Simon Heintze Daniel Schmidt Stine Pedersen 

34 Bilag1 

35 Bilag2 




Litteraturliste 

Internetsider: 

Danmarks Statistik 

www.statistikbanken.dk 

10.10.05 

Arken 

www.arken.dk 

10.10.05 

Tegnebordet 

www.tegnebordet.dk 

10.10.05 

Mattias Finsen 

www.virex.dk 

10.10.05 

Jordin Isip 

www.jordinisip.com 

10.10.05 

ArtCompaz 

www.artcompaz.dk 

10.10.05 

Fabian Marcaccio 

www.paintants.com 

10.10.05 

ArtShare 

www.artshare.dk 

11.10.05 

Marla Olmstead 

www.marlaolmstead.dk 

11.10.05 

PEW Internet & American Life 

Mary Madden. 

http://www.pewinternet.org/pdfs/PIP_Artis 

ts.Musicians_Report.pdf 

11.10.05 

Bøger: 

Nielsen, Jakob: Godt Webdesign 

Udgivet: 2001 – 1.udgave 

IDG Danmark 

ISBN: 87-7843-479-3 

William, Robin; Tollett, John: The Non- 

Designer’s Web Book 

Udgivet: 2000 – 2. udgave 

Peachpit Press, Berkeley, California 

ISBN: 0-201-71038-2 

Foredrag: 

”Design/layout af websider”. Et foredrag 

med PowerPoint præsentation af Finn 

Märcher, Corporate Brand Manager ved 

Danfoss koncernen. 

Afholdt november 2004, SDU Sønderborg. 




Bilag.1. 

Lang hat-sekvens: kreativ udformning til web galleri. 

Blå hat: 

Hvid hat: 

Grøn hat: 

Gul hat: 

Sort hat: 

Grøn hat: 

Rød hat: 

Stine 

5 min. 

12 min. 

5 min. 

3 min. 

5 min. 

2 min. 

Referat over forløbet. 

Blå hat: 

• Stine vælges til referent og blå hat. 

Hvid hat: 

• Siden skal handle om Anna som person men også som kunstner. 

• Annas personlige baggrund, erfaring og inspiration til billederne skal vises på siden. 

• Annas stil skal reflekteres gennem siden. 

Grøn hat: 

• Der skal være flash på siden som fanger modtageren med det samme. 

• Kunsten skal præsenteres gennem flash og designet på siden. 

• Navigationen i designet (flash) skal være let overskuelig og nemt at gå til. 

• Et link til bagom kunstneren og billedet, så modtageren får en forståelse for, hvordan og hvorfor 

Anna har lavet dette billede. 

• Der skal være tekst ved de enkelte billeder. 

• Siden skal være let og luftig, lys og indbydende. 

• Fancy overgang mellem siderne og informationerne. 

• Kontakt-funktion: e-mailformular, telefonnummer, adresse med vist CVR-nr. 

• Billederne skal kategoriseres så modtageren kan se hvor Anna får sin inspiration fra, f.eks. årstal, 

perioder, inspirationskilder, humør mv. 

• Billederne skal være lagt på siden som thumbnails, så når modtageren klikker på billedet 

forstørres dette, men vises i en forringet billedopløsning (= kopiering af billederne kan udføres i 

en ordentlig kvalitet). 

• Salg – kun online salg. 

• Ved bestilling af billede, skal der komme en kvittering (ordrebekræftelse) 

• Siden skal opdateres dagligt at Anna selv, så købere let kan se hvilke billeder der er købt og 




hvilke der er solgt. 

• News med nye og solgte billeder. 

• Personlig blog (online dagbog). 

• Work-in-progress. 

• Renomme 

Gul hat: 

• Kvittering/ordrebekræftelse - ordrestatus 

• Personlige kommentarer til hvert enkelt billede, som giver hvert billede en historie (=kvalitet). 

• Daglig opdatering. 

• Inspirationskilden skal nævnes. 

• Der skal være mulighed for bestillingsarbejde. 

Sort hat: 

• Pas på med for meget tekst (især hvad der gælder hende selv) 

• Teksten må ikke blive kedelig og for langt. 

• Teksten skal være en form for appetizer. 

• Det skal være levende, glad og friskt. 

• Pas på med humor, det kommer hurtigt til at virke plat. 

• Ha fokus på kvalitet ~ kvantitet. 

• Vær selvkritisk! 

• Vær bevidst om målgrupperne. 

Grøn hat: 

• Grund punkter: Baggrund – personlighed 

CV – evt. citater, deltagelse i udstillinger, hårde facts, links til lavede værker. 

News – udstillinger, tanker omkring billederne, work-in-progress, de 5 nyeste billeder. 

Galleri – salg, læg-i-kurv funktion. 

• VÆR UNIK, det er vigtigt! 

Rød hat: 

• Unikt. 

• Nummerer prints med personlig signering. 

• Certifikat (bekræfter ægtheden) 

• Kvaliteten af printet skal være godt! 




Bilag.2. 

Kort hat-sekvens 

Forbedringer (improvement) 

Sort hat: 

Grøn hat: 

3min 

5min 

Referat over forløbet: 

Sort: 

• Bedre arbejdsfordeling 

• Kører træt over middag 

• mere i dybden med egne opgaver 

• bedre defineret agenda 

Grøn: 

• Whiteboard så man kan fastlægge hvad der skal laves i løbet af dagen/ugen. Når punktet er 

færdig bliver det streget over. 

• Computer til hvert enkelt gruppemedlem. Gerne bærbare der kan tages med hjem 

• Styr på opgave form. Der skal være en klarhed mht. hvad for dele opgaven skal bestå af. 

• Det der er skrevet skal rettes løbende. Så man ikke sidder med alt rettearbejde til sidst. 




Bilag.3. 

Læringsstil profil. 

Brian: 

Ole: 

Nikolaj: 

Simon: 

Daniel: 

Stine: 

teoretiker 

teoretiker/reflektor 

teoretiker/aktivist 

aktivist 

pragmatiker. 

reflektor/pragmatiker 

Brian: 

Brian har gennem denne projektperiode udviklet sig fra teoretiker til reflektor. Brian har en høj 

reflektordel i sin læringsstil og den viste sig tydeligt gennem gruppens arbejde. Brian har været god 

til at tænke dybere over de ting vi har diskuteret og kommet med nogle gode konklusioner. Brians 

svagheder har været at bevare koncentrationen på det samme emne. 

Simon: 

Simon har været udpræget aktivist under projektet. Han været meget aktiv og tilstede under 

arbejdet. Simons havde mange forskellige bolde i luften samtidig og kunne nemt hoppe frem og 

tilbage mellem opgaverne uden at tabe overblikket. Han behøvede ikke nødvendigvis, at afslutte et 

område for at kunne gå i gang med et nyt. Han havde lidt svært ved at bevare koncentrationen om 

samme emne i længere tid og mistede til tider fokus til at gå i dybden med stoffet. 

Nikolaj: 

Nikolaj har brugt to sider af sin læringsstil gennem projektet, teoretikeren og aktivisten. 

Teoretikeren viste sig ved, at han til en start læste opgaven grundigt igennem og forsøgte at få 

overblikket over opgavens omfang. Aktivisten kom til udtryk ved at Nikolaj hurtigt ville i gang med 

projektet efter han havde defineret opgaven. Nikolaj havde et godt og afslappet overblik over 

projektet og var den i gruppen som bedst kunne bevare roen når stressen meldte sig. 

Han var dog lidt af et rodehoved, han skrev bare løs uden at tænke på opsætningen og 

struktureringen af teksten. 




Ole: 

Ole er teoretiker med en høj reflektordel. Under dette projekt har han hovedsageligt brugt sin 

reflekterende læringsstil. Han var god til at gennemarbejde tingene og forberedte sig godt 

hjemmefra. Ole deltog aktivt med gode argumenter under diskussioner, men forholdte sig ellers 

stille og tilbageholdende i løbet af projektet. 

Daniel: 

Daniel er udpræget pragmatiker og det viste sig tydeligt gennemarbejdsprocessen. Han er et 

ordensmenneske med et godt overblik og var god til at bevare fokus gennem hele projektet. Daniel 

stod meget fast på egne argumenter og havde til tider svært ved at høre på andres argumenter. 

Stine: 

Stine er ifølge sin læringsstil reflektor men har under projektet udviklet sig til at være en stærk 

pragmatiker og hun blev ret hurtigt udnævnt til at være gruppens ”blå hat”. 

Hun var god til at føre gruppen tilbage på sporet under diskussioner, hun kunne bevare overblikket 

og var yderst systematiseret. Hun havde dog svært ved at overlade arbejdet til andre og skabte 

unødvendige bekymringer når hun mistede følingen med opgaven. 




Bilag.4. 

Personlig log 

Fredag 

Vi samlede os i gruppen og drøftede hvorledes vi ønskede, at den kommende uge skulle forløbe. 

Vi blev enige om at gå hjem og finde 2 hjemmesider hver, med henblik på, at de skulle bruges til 

analyse mandag. Vi skulle derudover også søge efter sider der skrev noget om kunst i al 

almindelighed, generelle informationer, samt evt. rapporter om emnet. 

Lørdag 

Fridag! 

Søndag 

Vi søgte en masse og fandt to sider hver, som vi syntes kunne være gode at bruge. 

Vi søgte på rapporter om kunst men uden held, det var ikke så nemt, som vi havde håbet på. Vi 

var inde og se på nogle af de hjemmesider som de tilsynsførende lærer Erik og Morten refererede 

til, de var brugbare og med en del oplysninger og rapporter, som vi så har brugt i rapporten. 

Mandag 

Dagen hvor hele projektet startede for alvor. Opgave-oplægget blev læst igennem en ekstra gang 

og debatteret for at være sikker på, at der var enighed omkring udformningen af rapporten. Som 

gruppe kendte vi stadig ikke hinandens måder at arbejde på, men startede op og kom forholdsvis 

godt fra start. Vi delte opgaver ud til hvert gruppemedlem, som skulle løses til dagen efter. 

Samtidig blev der lavet et program for hele ugens arbejdsforløb. 

Tirsdag 

Dagens lektie, gennemgang af forskellige hjemmesider, blev gennemgået og vi valgte 2 

hjemmesider, som vi ville gå i dybden med og analysere. 

Det gik desværre op for os, at vi havde lavet ethos analysen af artshare.dk, forkert dagen i 

forvejen. Det betød, at vi blev lidt forsinket. Heldigvis var der ikke nogle sure miner i gruppen, 

så Stine og Daniel gik i gang med at analysere ArtShares hjemmeside forfra. Det gik godt, men 

var et stort arbejde. ”identiteten” og ”image” blev overladt til resten af gruppen, og ArtShare 

blev helt færdig i løbet af dagen. På samme måde fik vi også fordelt Marlas side. 




Efter en lang dag med masser af tekstbehandling gik vi alle ”kolde” om eftermiddagen og blev 

enige om at stoppe. Vi delte de sidste rester af Marla-analysen ud og tog hjem for at arbejde 

videre. 

Onsdag 

Dagen startede, ligesom de andre dage, klokken 9, hvor vi samlede op på gruppens 

hjemmearbejde om Marla, samt hvad vi generelt havde lavet i løbet af ugen. Da dette var på 

plads var det tid til en lang hattesekvens. Udgangspunktet var den kreative udformning af Annas 

webgalleri. Hatte sekvensen gik fint og vi fik i enighed fundet frem til en layoutplan for Annas 

hjemmeside. Derefter gik vi i gang med at overføre resultaterne af hatte sekvensen til skrift. 

Dette resulterede i en kladde til udformningen af Annas webgalleri. Kladden blev gennemgået og 

rettelser blev tilføjet. Klokken 15 var energien brugt op og vi stoppede for dagen. 

Torsdag 

Vi mødtes friske og veloplagte klokken 9. Vi startede dagen med at reflektere over vores 

indlæringsstile og den arbejdsindsats, som vi havde haft i løbet af ugen. Vores snak blev 

sammenfattet og hvert enkelt gruppemedlems indlæringsstil og arbejdsstil blev skrevet ned. Der 

blev lavet en samlet konklusion omkring gruppens indlæringsstil. Efterfølgende blev der 

foretaget en kort hattesekvens som vi brugte til, at vurdere hvordan gruppen havde arbejdet i 

løbet af ugen, samt hvad vi kunne havde gjort bedre. Resultatet blev skrevet ind. Resten af dagen 

gik med at tilføje og fjerne småting fra opgaven. Der blev skrevet konklusioner og designet blev 

finpudset. Klokken 15 var energien brugt op og vi tog hjem for at læse rapporten igennem og evt. 

komme med sidste rettelser. 

Fredag 

Rettelser fra gennemlæsningen af rapporten fra dagen i forvejen blev lavet. Litteraturlisten blev 

sat sammen og bilagene tilføjet. Log bogen blev afsluttet.

Line Galleri (Rapport) (.pdf)

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?